HARMONIEN.

dreöag Öen 2öen J tooemöer 1866.

F ö r s t e Concert.

tøm — «dg

lste Äfdeling. 1. Ouvertüre til „Oberon« C . W . v. Weber.

2. Duett for Sopran og Tenor . . . . Graben Hoffmann.

Die Trostlosen. M e i n Liebchen w i r sassen beisammen Traulich im leichten Kahn, Die Nacht war still und wir schwammen Auf weiter Wasserbahn, Die Geisterinsel die schöne L a g dämmrig im Mondenschein, Dort klangen liebe Töne Und wogte der Nebeltanz. Dort k lang es lieb und lieber Und wogt es hin und her, W i r aber schwammen vorüber Trostlos auf weitem Meer.

3. Divertimento (D-dur) for 2 Violiner, Viola, 2

Waldhorn, Violoncell og Contrabass . . . . Mozart.

a. Allegro.

b. Andante con variazione.

I c. Minuetto.

i 4. Indtogsmarsch og Chor af „Tannhäuser". . R. Wagner.

Tönernes H a l ! vor Hilsen vi dig bringe, I Hilse dig glad igjen med Jubelklang, fe Sangernes Chor ! lad Harperne klinge,

. f i ) Musernes Skare lytter t i l din Sang.

Priis den Ridder bold, som drager Sværdet, Iler afsled til blodig Vaabendans! Slagets tapre Helt, som kjæmper uforfærdet, Skjænk ved din Sang en evig Seierskrands! L i l l ig t og omt forraade Sangens Stemme, Hvad l i ig en Drom i Hjertet stille boer! Kjærligheds Haab, som Barmen lonligt gjemmer, Tone fra Minnesangens Chor!

2den Afdeling. Syvende Sinfonie Beethoven. a. Poco sostenuto, & Vivace.

b. Allegretto.

c. Scherzo.

d. Finale, Allegro con brio.

v i

HARMONIEN.

rfreöag öen 23öe ïïooemoer 1866.

Anden Concert.

Iste Afdeling. Ouverture ti! „Williani Shakespeare" . . . . Iuihlau.

Herrechor Nordraak. a. Sangen:

S y n g kun i din Ungdoms Våar, i din lyse Sommer! Sangens Væld fra Hjertet gaar og til Hjertet kommer. Engang dine Ungdoms Kvad v i l , nåar Hosten kommer glad, tone d ig imode

Haaret graaf.er, Sangens Elv flyder mere stille, rinder fflr du veed det selv, ud i Mindets Kilde. Sodt er da hvert Ungdoms-Kvad, som en Rost veemodig glad, i de tause Lunde.

b. Romance: Brede Sejl over Nordsjo gaar; hoit paa Skanusen i Morg'nen sloar Erl ing Skalgson fra Sole, spejder over Sii mod Danmark: Kommer ikke Olaf Trygvason? Sex- og Femti de Drager laa, | Sejlene faldt ; mod Danmark saa i solbrændte Maend; da steg det:

- ~ = î *

Hvor bliver Ormen lange, kommer ikke Olaf Trygvnson'.' Men ria Sol i det andet Gry gik af Hav nden Mast mod Sky, blev det som Slorm at höre, Hvor bliver Ormen lange, kommer ikke Olaf Trygvason? Kommer ikke Olaf Trygvason .' Stille, stille i samme Stund, Alle s tod: (hi fra Havets Bund skvulped' som Suk om Flaaden: Tagen er Ormen lange falden er Olaf Trygvason! Siden efter i Hundred' Aar norske Ski be ti l Folge faar helst dog i Maanenætler! Tagen er Ormen lange, falden er Olaf Trygvason !

Grand Trio (i B-Dur) for Pianoforte, Violin

og Violoncell Schubert.

a. Allegro moderato.

b. Andante un poco mosso.

c. Scherzo. Allegro.

d. Rondo; Allegro vivace.

2dsn Afdeling. 4. Sinfonie ( i D) . No. 10.) Haydn.

a. Adagio & Allegro spirituoso.

b. Capriccio, Largo.

I c. Minuetto. Allegretto. ^

-\I> (1. Finale. Alio, con spirito. £ g

àtsitë**- — • ~**®rM

Chor af „Elias' ,0 Mendelssohn. R „Fürchte dich nicht, spric;ht unser Gott, fürchte dich nicht, ich big mit d i r ; " — fürchte dich nicht, ich helfe dir , spricht unser Gott. Fürchte dich nicht, ich helfe d i r , denn ich bin der Herr, dein Gott, der zu dir spricht : Fürchte dich nicht. Ob tausend fallen zu deinet Seite und zehntausend zu deiner Rechten, so w i r d es doch dich nicht treffen. „ F ü r c h t e d i c h n i c h t ! ' -->•• ich bin mit dir , ich helle dir spricht unsS Gott.

— -—*4

J. D. BEYERSiBOGTRYKKERI.

HARMONIEN.

rfreöag öeii I4öe Decemßer I860.

T r e d i e Concert.

Iste Afdeling. 1. Ouverture. „Ruy Blas" Mendelssohn.

2. a. Noclunie i B moll Op. 9 No. 1 Jlbr Pia-> . . . Chopin,

b. Varialions brillant, Op. 12) notbrtc

3. a. Romance • , „, ) lor Piano og- Violin . . . Chr. Teilmao. b. Menuett* \ 6

4. Introduction CChor) al „Lulu" Kuhlau.

8 e e her, see «ier, o see hvilket tryllende Skjær, Orangernes guldblanke Luer og de giddende Druer, og Bladenes skinnende Glands; hvilken Sommerfugldands om den duttende Krands Nys sorte Trolde i Svoveldullen paa rode Skjolde foer gjennem Luften, og Hexekvinder sig tause snege med gustne Kinder om ndgne Ege. Men nu see pragtfuld Blomsterne folde sig ud, hor, o hor Vagtlens Slag under hvælvede Tag, hvilken llosenglod i Lundens hellige Skji id og den rislende Bæk gjennem lysgronne Hæk, og Violerne hlaa med de Dugdraaber paa.

#®3&*- * * $ $ W

S N u Glæden skal lyde, ^' og Alle sig fryde,

o Held os, o Lykke , o Gl»'de! Med Bloinsterklynger vor Skytsaand omslynger, vor Glæde nu skal lyde, og Alle sig fryde! o Held os, o L y k k e ! o Glæde, o Glæde! o salige Lys t ! nu Alle sig fryde o salige Lys t !

2den Afdeling. Grand Sinfonie Jadassohn.

a. Allegro con brio.

b. Scherzo.

c. Largo e mesto.

d. Finale. Allegro molto vivace.

8 &

% » —

HARMONIEN.

<El}ors&ag ben 3lte Oanuar 1867.

Fjerde Concert.

P R G £ R A M.

fste Afdeling. Ouverture til „L'etoile du Nord" Meyerbeer.

Trio (Op. 1. Es-dur) for Piano, Violin og

Violoncell Beethoven.

a. Allegro

b. Andante.

c. Scherzo. I

d. Finale Presto. „Grand Duo de Concert" for Violin

i og Violoncell Léonard & Servais. Altdeutscher Schlachtgesang" for Herrekor og

Orchester Rietz. i

i :': Kein seiger Tod ist in der Welt,

als wer vom Feind erschlagen auf grüner Haid' , im freien Feld, darf nicht hör'n gross Wehklagen, I m engen Bett, da ein'r allein muss an den Tudesreihen, hier find't er doch Gesellschaft fein j fal lu mit wie Krauter im Mayen. :,: g,

- — • — *«

S5- :,: Ich sag' ohn' Spolt, 'S kein seiger Tod

ist in der Welt , | als so man fällt | auf grüner Haid ' ,

ohn' Klag' und L e i d ! i

Mit Trommelklang und Pfeiffeng'sang w i r d man begraben, Davon thut haben unsterblichen Ruhm. :,: Kein sel'ger Tod ist in der Welt, als wer vom Feind erschlagen auf grüner Haid ' , im freien Feld, davon thut haben unsterblichen Ruhm.

2den Afdeling. Sinfonie (No, 4, B-dur) Gade.

a. Andantino & Allegro vivace & grazioso.

b. Andante cou moto.

c. Scherzo. AIlo. ma non troppo c tranquillamente.

d. Finale, Allegro molto vivace.

$ 2 *

mm 3 g (

HARMONIEN.

CÖorsÖog Öen 28öe tfeöruar 1867.

Femte Concert.

G R A f i

1. Sinfonie (D-dur No. 9.) Mozart. a. Allegro assai.

b. Andante.

c. Finale Allegro.

2. Trio (G-dur Op. 1 No. 3.) for Piano,

Violin og Violoncell Beethoven.

a. Allegro vivace.

b. Largo.

c. Finale Presto.

3. Ouverture til „Die Fingals-Hohle" . . . Mendelssohn.

4 Introduction (Solo og Chor) af Operaen „Wil­

helm Tel l " Rossini.

Clior.

M i l d t Solens Glands paa Voven bæver, skyfrit sig hvælver Hindens Blaa. Tonernes Klang mod Fjernet svæver, og purpursmykt Bjergene staae. Dybt fra vor Sjæl Lovsang sig bæver, Skaberens Magt prise vi maa

E n Fisker. Jeg seiler, skjonne Pige t i l Elskovs Dromuierige, vil min Baad Du bestige, skal Du naa det med m i g ; nåar mildt os Baaden gynger, og Dig min Arm omslynger, mens jeg omt lor Dig synger, det sig aabner for Dig.

fer*-

W i l h e l m T e l l .

I'aa Kjærlighed kun hau lænker, men det Aag, som mig krænker, o ! m i l Schweitz, dine Lænker ikke tynge paa ham! Vi til Trældom forhandel vort llaab har hygt paa Sandet, lian synger, mens Fædrelandet grædor over sin Skam

f

E n Fisher. Med Krandsen, som Dig pryder, Stormens Va'lde sig bryder, som en Piil Snekken skyder over Bolgerne hen. Og, hvis den skjelmske Forer, Din Rosenmund berflrer ei Soen Kysset htirer, den er Kjærligheds Ven.

1 ledvijr. Jenny. C e t s i n d ham Faren diilger, han Glæden b l i n d f o r f o l g e r o g t r o r paa f a l ske BOIge at g l i d e let til den. Men han Klippen f o r g l e m m e r , s o m i Dybet sig g j e m m e r , den Sans han g l a d i s t e m m e r i Suk svinde hen.

Chor.

Hornets Klang rask sig svinger over Bjcrg, gjennem Dal, og Bud om Festen bringer, som her vi feire skal. Bag de skovkrandste Hoie vi skjult for Fiendens Oie vil skyldfrit os lornoie og slemme Trældoms Qval ! I Jubeiraab udbryder, vi her vor Fader har.

Hedvig.

Ved Dalens Hyrdefest, som gammel Vedtægt byder, Kirkens Baaud forene skal tre vakkre Brudepar.

Arnold. Milde Gud, delte Held! Jeg maa min Qval for l ie !

Velsign Du dem. Hedvig-.

Melchthal. Hvad jeg?

esi

Hedvig-. Som vi velsigne Dig.

W i l h e l m T e l l . Den Fromme Alderdom Troskabs Pagt bor indv Da i dens rene Blik Haabet forklarer sig.

Lad hoit Sangen mod Hinden tone, opreis blandt Jer Tilfredsheds Trone; paa denne Festdag vi med Fryd vil lovsynge Elskov og Dyd.

Ja hoit vor Sang mod Himlen tone, vi reise her Tilfredsheds Throne! denne Fest vi feire med Fryd, den er viet Elskov og Dyd. Ja vi skal leire den med Fryd, den er viet Elskov og D y d ! Ton vor Sang, vi med Fryd feire Elskov og D y d ! Fjernt over Soens Vove, gjennem Dale og Skove, •mod Gletscherne op og til skydækte Top Echo forer vor Sang, fulgt af Hornenes Klang vidt omkring, vidt omkring tone skal,

Mclclithal.

Chor.

der er Fest i vor Dal.

J. D. BEYERS BOGTRYKKERI.

HARMONIEN.

£fjotsöag Den 4öe åprif 1867.

Sjette Concert.

Sinfonie (No. 13, B-dur) Haydn. a. Largo & Allegro vivace.

b. Adagio.

c. Minuetlo.

d. Finale Presto.

Chor af „Wilhelm T e i l " Rossini.

S k j ö n er Naturen. Alt aander Glæde! oplyldt af Haab de for Altret glade t r æ d e ! Höit toner Sange (ra Venskabs Kjæde o g Kirken aabner dem Lykkens Vei.

Solo for Piano:

a. Sehnsucht am Meere Willmers.

b. Grand Duo dramatique for 4 Ilændcr

over „Freischütz" Wolff.

Introduction Og Chor (Iste Scene, 3die

Act) af Operaen „Lohengrin" R. Wagner.

T r e u l i c h g e f ü r h t ziehet dahin, Wo euch in Frieden die Liebe b e w a h r ! Siegreicher Muth, Minne gewinnt, Eint euch in Treue zum s e l i g s t e n Paar. Streiter der Tugend, s c h r e i t e voran! Zierde der Jugend, s c h r e i t e voran!

m

~~

nIJ Rauschen des Festes seit nun entronnen, ^ Wonne des Herzens sei euch gewonnen,

Duftender Raum, zur Liebe geschmückt, Nehm euch nun auf, dem Glänze entrückt! Treulich geführt ziehet dahin,

\ Wo euch in Segen die Liebe bewahrt ! Siegreicher Mulh , Minne, so rein, Eint euch in Treue zum seligsten Paar.

Wie Gott euch selig weihte zu Freuden, weh'n wir euch ein Liebesglücks Geleile, denkt lang der Stunde hier!

Treulich bewacht, bleibet zurück, W o euch in Segen die Liebe bewahr! Siegreicher Mulh , Minne und Glück. Eint euch in Treue zum seligsten Paar. Streiter der Tugend, bleibe daheim, Zierde der Jugend, bleibe daheim! Rauschen des Festes, seit nun entronnen,

j Wonne des Herzens sei euch gewonnen. Duftender Raum, zur Liebe geschmückt. Nehm euch nun auf, dem Glänze entrückt! Treulich bewacht, bleibet zurück, W o euch in Segen die Liebe bewahr! Siegreicher Muth, Minne und Glück Eint euch in Treue zum seligsten Paar.

5. Ouvertüre til Lconore (No. 3.) Beethoven.

k

> & S i l

k