HAKMONIEN 1880-81.

mm i Arbeiderforeningens Lokale d. Iste Februar 1881 KL 8.

PROGRAM. 1. Mendelssohn-Bartholdy, Strygekvartet (op. 12, Es Dur).

a) Adagio non troppo, Allegro non tardante. b) Canzonetta. c) Andante espressivo. d) Finale: Molto Allegro e vivace. „Nur wer die Sehnsucht kennt"; „Es blinkt der Tliau"; Romancer for Baryton. a) Polonaise (Cis Moll); b) Valse (As Dur);

for Piano Solo. Andante (As Dur) for Strygekvartet. a) Ternernes Sang; b) Bryllopsvise;

for Damekor med Piano. a) En Sommersang; b) I Skoven;

Romancer for Baryton. Serenade (op. 10, B Dur) for Fløite, Violin, Violoncell, Piano og Harmonium.

2. a) Tschaikowsky, b) Rubinstein,

3. Chopin,

4. Rubinstein, 5. Sodermann,

6. Kjerulf,

7. Widor*)

*) Ung fransk Komponist.

Salonflygel fra Brødr. Hals.

Grieg's Bogtrykkeri.

Nur wer die Sehnsucht kennt. (Gothe.)

Nur wer die Sehnsucht kennt, weiss, was ich leide! Allein und abgetrennt von aller Freude, seh' ich an's Firmament nach jener Seite. Ach! der mich liebt und kennt, ist in der Weite. Es schwindelt mir, es brennt mein Eingeweide. Nur wer die Sehnsucht kennt, weiss was ich leide.

Es blinkt der Th.au. (Mirza Shaffy.)

Es blinkt der Thau in den Gråsern der Nacht, der Mond zieht voriiber in stiller Pracht, die Nachtigall singt in den Buschen, es schwebt iiber Wiesen im Dåmmerschein, der ganze Fruhling duftet hinein, wir beide wandeln dazwischen.

0 Lenz, wie bist du so wunderschon! In dem bliihenden Rausch dahin zu gehn am Arm seine zitternde Liebe, mit dem ersten Kuss in dem Himmelraum und fest zu glauben im thorichten Traum, dass es ewig, ewig so bliebe!

Ternernes Sang. (Af Bjørnsons ,.Halte Hulda".)

God morgen sol mellem grønne løv! ungdomssind i de dybe dale, smilet i deres mørke tale, himlens guid på al jordens støv.

God Morgen sol over kongeborg! venlig lokker du ud dens terner; tænd i hvert bryst små lyse stjerner, — tindre de klart i en natlig sorg.

God morgen sol lys på landet så at det sig reiser for dagen hist i

over høie fjældl vidt det redes, og toet stedes din varmes væld,

Bryllopsvise. (Bjørnson.)

En myrte-krans er skøn at se, når den står frisk i uskylds sne med duft af kærlighed og våd af glædens klare gråd; når moders blik er sol derpå, og luften let og høitidsblå

derover går og liflig spår

om lang og kraftig dag.

Hver den, som selv sad rød og varm med kransen på og gråd i barm, hun ser på dig med bøn t i l Gud, du bly, du vakre brud. Du ved det ei, du er så ung, hvor den kan blive rig og tung;

t i livets frugt med sy gt og smukt

skal modnes bag dens blad.

Men bliver den for tung iblant, så støt dig tro t i l ham, du vant; t i han går fast, skønt han går tyst, og du — du er hans lyst! Græd ei, skønt langt fra hjem du for: han blir dig både far og mor!

Husk i din krans hvert blad er hans, —

hans tanker for dit vel!

En Sommersang. (J. S. Welhaven.)

Fagre Dal, lyse Sommer! Her er Marken fuld af Blommer, Fjorden bringer Kjøling her. Liv og Duft t i l Lunden vinke, i hvis grønne Hvælving blinke Stråleglimt som Stjerners Hær.

Fandt jeg dig skjult herinde, du mit Hjertes Tryllerinde, da blev Dagen dobbelt smuk. Og da vilde Birkens Grene, ej, som nu, mens jeg er ene, hviske i mit Ly med Suk.

Blomsterduft, liflig Sommer, Vift, som mildt fra Bølgen kommer, gyde Længsel i min Hu. Ak, thi af et dunkelt Fjerne er du skjult, min Sol og Stjerne. I min Drøm kun skinner du.

I Skoven. (Chr. Winther.)

Jeg gik mig i Skoven så ensom en Gang; alle de smaa Fugle så yndeligt sang; de havde ei andet at bestille; der kvad Stillids og der kvad Gjøg, der slog høit i den hvislende Bøg en Irisk sin sittrende Trille.

Da tænkte jeg på hende, som er ikke her, da tænkte jeg på hende, mit Hjerte har kjær, jeg tænkte det bedste jeg kunde. Og Alting omkring mig det tænkte som jeg, den gamle Eg og Granen, der brystede sig og alle små Fugle i Lunde.

Og Alt vilde trøste mit længselsfulde Sind, fortroligt mig hvisked den letsindige Vind de luneste Ting i mit Øre. Og Stæren mig sagde så meget, meget smukt; med Længslen de kunde dog ikke få Bugt, den lod som den ei kunde høre.

Så v i l jeg da længes med alle Blomster blå, så v i l jeg da sværme med alle Fugle små og sukke med de svævende Vinde, så v i l jeg da vandre min ensomme Gang, så v i l jeg indvie hvert Suk og hver Sang, og min inderlige Smerte t i l hende!

HAKMONIEN 1880-81.

immt i Arbeiderforeningens Lokale d. 31te Marts 1881 Kl. 8.

PROGRAM. 1. Handel, Koncert (G Moll) for Strygeorkester (med Kadenz

af F. David).

a) Larghetto affettuoso.

b) Fugato.

c) Musette.

d) Scherzo.

e) Finale.

2. Mozart, Kequiem for Kor, Solostemmer og Orkester.

(Iste Gang.)

Grieg's Bogtrykkeri.

4. Kor. Rex, tremendae majestatis, Qui salvandos salvas gratis, Salva me, fons pietatis.

5. Kvartet . Recordare, Jesu pie! Quod sim causa tuae viae, Ne me perdas illa die! Quaerens me sedisti lassus, Redemisti crucem passus; Tantus labor non sit cassus! Juste Judex ultionis, Donum fac remissionis, Ante diem rationis. Ingemisco, tanquam reus; Culpa rubet vultus meus; Supplicanti parce, Deus! Qui Mariam absolvisti, Et latronem exaudisti, Mihi quoque spem dedisti. Praeces meae non sunt dignae, Sed tu, bonus, fac benigne Ne perenni cremer igne. Inter oves locum praesta, Et ab hoedis me sequestra, Statuens in parte dextra.

6. Kor. Confutatis maledictis, Flammis acribus addictis, Voca me cum benedictis! Oro supplex et acclinis, Cor contritum quasi cinis: Gere curam mei finis!

7. Kor. Lacrymosa dies illa! Qua resurget ex favilla Judicandus homo reus: Huie ergo parce Deus! Pie Jesu, Domine, Dona eis requiem!

Amen.

4. Kor. Drot! forfærdelig, dog milde, Du, som Støvet frelse vilde, Frels mig ogsaa, Naadens Kilde!

5. Kvar te t . Kom ihu, o Jesu søde! At det var for mig, du døde. Skaan mig, og tilgiv min Brøde! For min Redning, Frelser kjære! Maatte selv du Korset bære; Lad dit Arbeid spildt ei være! Dommer! du din Hevn forgjette! Gak ei strengt med mig irette! Du.mit Regnebret udslette! Bleg at skrifte jeg begynder, Brøden rødmende forkynder, Gud tilgiv mig arme Synder! Naade du mod Svaghed øver, Du, som selv tilgav en Røver, Ei mit Hjerte du bedrøver. Jeg kan blot, Algode! stamme: Du, som altid er den samme, Red mig fra en evig Flamme! Du t i l Faarene mig stille, Du fra Bukkene mig skille! Ved din Høire staa vi ville.

6. Kor. Naar Forbandelsen da rammer Lastens Træl i Helvednammer, Saliggjør mig i min Jammer! Sønderknuset jeg nedsegner; Streng du ikke med mig regner. Red mig, Herre! naar jeg blegner.

7. Kor. Tung er Dagen, tung er Taaren, Naar de reiser sig fra Baaren, Støvets Børn t i l Dommens Vaade; Naade for dem, Herre, Naade! Skjænk dem, kjære Herre Krist! Skjænk dem, du! en salig Fred!

Amen.

8. Kor. Domine, Jesu Christel Rex gloriae! Libera animas omnium fidelium defunctorum de poenis inferni et de profundo laeu! Libera eas de ore leonis! ne absorbeat eas Tartarus, ne cadant in obscurum! Sed signifer sanctus Michael repraesentet eas in lucem sanctam, Quam olim Abrahae promisisti et semini ejus.

9. Kor. Hostias et preces tibi, Domine,

laudis offerimus. Tu suscipe pro animabus illis, quarum hodie memoriam

facimus. Fac eas, Domine de morte transire ad vitam, Quam olim Abrahae promisisti et semini ejus.

10. Kvar te t . Benedictus qui venit in nomine domini!

0 sanna in excelsis! 11. Kor.

Agnus dei, qui tollis peccata mun Dona eis requiem!

Te decet hymnus, Deus, in Sion, et tibi reddetur votum in Jerusalem!

Exaudi orationem meam! ad te omnis caro veniet. Dona eis, Domine, requiem aeternam! Et lux perpetua luceat eis!

Kyrie eleison! Christe eleison!

8. Kor. Herre Jesu Kriste! Ærens Konge! Frels alle troende Afdødes Sjæle fra Helvedes Straife, og fra den dybe Sø! Frels dem fra Løvens Gab! Lad Helved ei opsluge dem! Lad dem ikke falde i Mørket! Men den hellige Michaels Banner lede dem ind i det evige

Lys, som du fordum har forjættet Abraham og hans Sæd.

9. Kor. Offere og Bønner, Herre,

Lovsange bringe vi dig. Antag dem for hine Sjæle, hvis Minde vi idag

feire. Lad dem, Herre, fra Døden gaa over t i l Livet, som du fordum har forjættet Abraham og hans Sæd.

10. Kvartet . Velsignet den, som kommer i Herrens Navn!

Hosianna i det Høie! 11. Kor.

Guds Lam, som bærer Verdens Synder, Skjænk dem Hvile!

Dig tilkommer Lovsang, Gud, paa Sion, og dig skal betales Løfter i Jerusalem!

Hør min Bøn! Til dig skal alt Kjød komme. Skjænk dem, Herre, evig Hvile! Og evindeligt Lys skinne for dem!

Herre, forbarm dig! Krist, forbarm dig!