bibliotekspressen 6

08.april

2010

E r d e t t e g l a s h a l v t f y l d t e l l e r h a l v t t o m t ?

PRESSEN

F o r s t å i n f o r m a t i o n s p r a k s i sH v o r f o r s a g d e P e r n i l l e S c h a l t z o p ?

K o m t æ t p å K i m F u p z A a k e s o n

62 0 1 0

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01E-mail: [email protected] · Internet: www.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelseFormand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]æstformand:Matthias EirikssonDanmarks Statistiks BibliotekTlf: A: 39 17 37 24, P: 31 15 05 09E-mail: [email protected]Øvrige hovedbestyrelse:Jens Dam, Syddansk UniversitetsbibliotekTlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45E-mail: [email protected] Dürkop, Greve BibliotekerneTlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95E-mail: [email protected] Frølich, Biblioteket SønderborgTlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94E-mail: [email protected] Ulletved Holmgaard, Gentofte BibliotekerneTlf. P: 51 76 14 53E-mail: [email protected] Jesper Josefsen, Roskilde HandelsskoleTlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]øren Kløjgaard, Hasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98E-mail: [email protected] Thorsted Petersen, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24E-mail: [email protected] Sejerøe, Odense CentralbibliotekTlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61E-mail: [email protected] Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes BibliotekerTlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38E-mail: [email protected] Løvdahl, studenterobservatørE-mail: [email protected]

Direktør: Johnny Roj-Larsen, [email protected]

Forhandlingsafdeling og Job&Profession:Bruno Pedersen, Forhandlingschef, [email protected]

Konsulenter:Nanna Berg, kommunikationskonsulent, [email protected] Bergmann, udviklingskonsulent, [email protected] Oliveira Borg, karriererådgiver, [email protected] Plenge, udviklingskonsulent, [email protected]

Konsulenter, løn- og ansættelse:Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjyl-land, [email protected] Rosendal, København kommune, Kommuner i RegionSjælland, [email protected] Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland,Region Syddanmark samt alle regionsansatte, [email protected] Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.København, [email protected] Thorborg, statsområdet, [email protected]

BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Leder formanden har ordet

Forsiden: Går det godt eller skidt for biblio-tekarfaget. Det afhænger af øjet, der ser.Fotograf Jakob Boserup har leget med vand.

Nu kan du debattereBibliotekarforbundetsoverenskomstkravSå skal vi til det igen. Vi skal forhandle over-enskomst på det offentlige arbejdsmarked.Faktisk er det først i januar og februar 2011,at arbejdsgivere og lønmodtagere mødes, ogde reelle forhandlinger går i gang eller rette-re bliver afsluttet. Men arbejdet med at findefrem til, hvilke krav vi vil stille, er skudt igang allerede i februar måned i Bibliotekar-

forbundet og de andre fagforeninger. Fordet er ikke sådan, at hver enkelt fagforeningkommer til forhandlingsbordet og smidersine krav på bordet. Overenskomstforhand-linger er som en tragt, hvor man arbejderfra de generelle krav, der vedrører største-parten af alle de offentligt ansatte, indtilman langt senere i forløbet er helt nede ogforhandle specielle krav, der kun vedrører etforbund eller faggruppe. Først dér kommerdet enkelte forbund til forhandlingsbordet.Derfor begynder arbejdet henover foråretog sommeren, hvor Bibliotekarforbundetsog Akademikernes Centralorganisationskrav endelig besluttes. Den 14. april 2010har Bibliotekarforbundet landsmødemedtillidsrepræsentanterne og repræsentanterfor lederne, der diskuterer og prioriterer ho-vedbestyrelsens oplæg til krav. Derefter skaldisse afleveres til Akademikernes Centralor-ganisation, hvor den endelige prioritering ogkravspakke besluttes og gives videre til ar-bejdsgiverne i efteråret. Og derfra begynderså arbejdet henmodmålet, hvor det i sagensnatur er lønforbedringer og forberede vilkår,der skal forhandles igennem. Som udgangs-

punkt skal man være ambitiøs i sit forhand-lingsudspil, men der er også behov for etrealistisk udgangspunkt. Siden overens-komsten i 2008 har forholdet mellem denprivate- og offentlige sektor ændret sig. Vedoverenskomsten 2008 var temaerne fast-holdelse og rekrutteringen til den offentligesektor, samt de store lønforskelle sektorerne

imellem. Nu er bøtten nærmestvendt helt rundt på ganske korttid. Arbejdsløsheden, der ramtedet private arbejdsmarked, gavigen fokus på det offentligesom enmere stabil sektor medstørre ansættelsestryghed. Ogpludselig blev den store løn-forskel udhulet på grund afmedarbejdere, der blev tvungetned i tid eller løn i det private.I marts kom forligsmandensoplæg til afslutning af over-enskomstforhandlinger på detprivate områdemedmeget små

lønstigninger og primært med ændringer påde »bløde områder« i overenskomsterne. Iforhold til rekruttering er der for første gangi en årrække en høj søgning til de uddan-nelser, der primært uddanner til ansættelsei den offentlige sektor - uddannelser der forbare to-tre år siden havemassive problemermed at tiltrække studerende.Hovedbestyrelsen fremlægger en kravs-

pakke set i lyset af den øjeblikkelige situationmed finanskrise, nulvækst i den kommunalesektor, store besparelser på det regionaleområde samt krav om statslig tilbagehol-denhed.Men stadig med det udgangspunkt,at de offentligt ansatte skal sikres gode ogattraktive vilkår.Bibliotekarforbundets krav kan læses

på www. bf.dk, og hovedbestyrelsen håberpå en bred og nuanceret medlemsdebatogmodtager meget gerne forslag og kom-mentarer fra medlemmer til det fremlagtemateriale. Alle kommentarer vil indgå iden endelige udtagelse af krav som hoved-bestyrelsen vedtager den 27.april 2010.

PERNiLLE DROST

INDHOLD

Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergTlf. 38 88 22 33E-mail: [email protected]: www.bibliotekspressen.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion:Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, [email protected]: Anette Lerche, [email protected],Tania Kejser, [email protected]ælp: Sara Maria Kohnagel, [email protected] Din Viden: Tanja Blicher, [email protected]

Annoncer:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K,Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56E-mail: [email protected]

Bladudvalg:Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen,Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

iSSN 1395-0401Danske Specialmedier

Abonnement:Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringenskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles tilBF’s medlemsafdeling.

6

8

14

22

27

30

32

Fem anbefalinger om Folkebibliotekerne ividensamfundet

Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?Bibliotekarledigheden er lav, jobmarkedet er bredt, menalligevel har alt for få unge lyst til at blive bibliotekar.

Pernille Schaltz om rejsen fra København tilChristianshavnEfter flere turbulente år på Københavns Hovedbibliotek fikPernille Schaltz nok og sagde op. Men lysten til faget er derstadig, og nu har hun fået nye udfordringer.

Vi skylder børnene at tage dem alvorligtBørnebøger, filmmanuskripter og romaner. Kim FupzAakeson er mere produktiv end de fleste, og så vil hannoget med sin kunst og mener, at børnelitteraturen skaltage sin målgruppe alvorligt.

Facebook – hvordan gør I andre?Hvordan skal bibliotekerne bruge facebook?, spørger Anet-te Thede, webredaktør fra Frederiksberg Bibliotek.

Informationssøgning som socialt fænomenInterview med ph.d. Camilla Moring om begrebet infor-mationspraksis.

Informationspraksis – Når social praksis harbetydning for informationssøgningenCamilla Moring, ph.d og lektor ved Danmarks Biblioteks-skole introducerer begrebet informationspraksis, der sætterden klassiske opfattelse af informationssøgning ind i nyesammenhænge.

I ØVRIgT

Debat 18Del Din Viden 28Nye stillinger 36Personnyt 38Nyt job profil 39

8

14

3bibliotekspressen 6 · 2010

De er vant til at lede, men i Bibliotekar-forbundets og Bibliotekschefforeningensstrategilaboratorium vil de også komme tilat svede.Opfordringen til folkebibliotekernes le-

dere om at deltage i et ambitiøst topmødefor bibliotekschefer lyder: Vær med til attegne fremtiden for Folkebiblioteket.Lederne skal over to dage udarbejde

fuldt operationelle strategier, koncepter ogforretningsmodeller. Kort sagt: lave noglegode manualer, som kan udvikle og frem-tidssikre folkebiblioteket.Bibliotekarforbundet og Bibliotekschef-

foreningen arrangerer sammenmed Styrel-sen for Bibliotek ogMedier det ambitiøselederseminar. Det sker 8. og 9. juni med del-tagelse af adskillige eksperter og proceskon-sulenter som vil coache og sparre medlederne, når Sørup Herregaard omdannestil strategisk laboratorium for omkring 100særligt indbudte bibliotekschefer, som ogsåhar mulighed for at tage en medarbejdermed strategisk ansvar med.Alt sammen på en 30 timers camp med

afsæt i rapporten om Folkebibliotekerne i

vidensamfundet, som det såkaldte CarinaChristensen-udvalg afleverede i marts.Konkret skal der udarbejdes operatio-

nelle løsninger på spørgsmål såsom »Hvader vores opgaver, når borgerne har dereseget bibliotek i lommen?«Hvad skal svaret være i forhold til di-

gitale biblioteksløsninger – biblioteketsom et offentligt rum, nye koncepter til deudfordringer og dilemmaer, som bibliote-kerne har – og så videreLotte Hansen, som er tidligere spindok-

tor og nu direktør hos GCI Mannov, vilsparre med cheferne, og det samme vilHenrik Føns fra Danmarks Radios popu-lære program Harddisken. Desuden harcheferne adskillige proceskonsulenter tilrådighed ligesom en art director er klar tilat tegne og synliggøre budskaberne. Ombaggrunden siger direktør i Bibliotekar-forbundet, Johnny Roj-Larsen:- Vi vil gerne udvikle formen for leder-

seminarer, og her skal lederne over fleredage arbejde meget intenst. De skal ikkebare udarbejde strategier, men de skalogså eksekvere dem.

Og Bibliotekschefforeningens formand,Mogens Vestergaard, Roskilde Bibliote-kerne mener, at det er vigtigt at tænkestrategisk og handle nu – i en tid med såmange forandringer og udfordringer.- Derfor vil vi gerne være med til at

arbejde strategisk med rapporten om fol-kebibliotekerne i vidensamfundet.Og når strategilaboratoriet åbnes igen

for omverdenen 9. juni, og kulturministe-ren lige efter har modtaget manualerne, erdet ikke slut.2. september inviteres alle topmødedel-

tagerne til en opfølgningsdag. Igen medhøjt tempo – for at sikre, at resultaterneomsættes til handlinger i hverdagen.Selve planlægningen og udførelsen af

seminaret ligger i hænderne på firmaetBindslev AS, der blandt andet kalder sigproducenter af samfundsforbedringer.Strategiseminaret støttes også af Styrel-

sen for Bibliotek og Medier.Læs om anbefalingerne i rapporten om

Folkebibliotekerne i vidensamfundet påside 6

hermann

Strategisk maraton for chefer med 30 timerscamp om folkebibliotekets fremtid

Her på Sørup Herregaard skal biblioteksledernebåde lægge strategi og eksekvere og implemente-re den – eksempelvis med afsæt i anbefalingernei rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfun-det. Foto: Sørup Herregaard.

LæLæs flere nyheder på www.bibliotekspressen.dk

4 bibliotekspressen 6 · 2010

Antallet af e-mails, der løber igennemen gennemsnitmedarbejders indbakke iløbet af en dag er chokerende. Og ofte erdet de mails, som kolleger sender internt ivirksomheden, der fylder mest. Det ople-vede Anette Grønning, der er adjunkt vedSyddansk Universitet, da hun begyndte atforske i e-mailkommunikation.Gennem to måneder fulgte hun syv

medarbejdere i en kommunikationsvirk-somhed. Tilsammen nåede gruppen athåndtere mere end 10.000 e-mails på de tomåneder – heraf var 95 procent interne.- Det er uhyggeligt mange. Selv i åbne

kontorer og i tomandskontorer senderman hinanden mails. Jeg har gang på gang

oplevet, at ledelsen får et mindre chok, nårvi får tallene frem, siger Anette Grønning,der også har undersøgt håndteringen afe-mails i forsikringsbranchen og andreprivate virksomheder til Djøf Bladet.- Vi kan ikke lade være med at åbne

vores mails, og vi afbryder det, vi er igang med for at besvare dem, Siger AnetteGrønning.Og netop afbrydelserne er ikke gode for

menneskets intellektuelle formåen. Hjer-neforskning viser nemlig at den reduceresmed op til 20 procent i løbet af en arbejds-dag med mange afbrydelser.

kejser

Styrelsen for Bibliotek og Medier er igang med at lave aftaler med Koda ogCopydan, så bibliotekerne i fremtidenkan få lov til at vise fjernsynsprogram-mer og spille musik. Området er om-fattet af så meget lovgivning, at et bib-liotek i dag for eksempel ikke må viseRamasjang Live - heller ikke selv ombiblioteket selv medvirker i program-met.- Jeg håber på, at vi får lavet en aftale

på tv-området inden udgangen af 2010.Aftalen om musik kommer nok i standtil efteråret, fortæller kontorchef JakobHeide fra Styrelsen for Bibliotek ogMedier.På musik-delen er aftalen ikke så

besværlig. For et relativt lille beløb vilbiblioteket kunne spille baggrundsmu-sik og bruge musik i forbindelse medarrangementer.- På tv-delen er det mere kompliceret.

Vi vil jo ikke betale for at biblioteketkan vise alt, der bliver vist i fjernsynet,for så bliver det rigtig dyrt. Derfor for-søger vi at lave en aftale om nogle pak-ker, som biblioteket så kan melde sigtil. Det kan for eksempel være, at manbetaler for at vise programmer som Ra-masjang, valgprogrammer og børne-tv.Jakob Heide ved endnu ikke noget

om, hvad aftalerne kommer til at ko-ste, men regner med, at bibliotekernesegenbetaling vil blive vurderet ud fraindbyggertal i kommunerne, så de min-dre kommuner også får råd til at sætteet fjernsyn op på biblioteket.Området har fået ekstra politisk

fokus efter flere biblioteker har påpe-get paradokset i, at man ikke må viseRamasjang, selv om biblioteket er ensamarbejdspartner til DR.

kejser

TV på biblioteket?

Indbakken stjæler din tid- og lidt af din hjerne

For mange afbrydelser er ikke godt for medarbejdernes præstationer. For mange afbrydelser gør,at man kunpræsterer 80 procent af sin egentlige formåen. Foto: Scanpix / Ulrik Jantzen

Carina-udvalget og arbejdsgrupperne Husk at sende en mail til

[email protected],

hvis du skifter job.

Det såkaldte Carina Christensen-udvalg, der har udarbejdet rapportenFolkebiblitekerne i vidensamfundet,havde seks arbejdsgrupper som vi skrevi nr. 5.Desværre havde vi ved en fejl ikke

korrekt nævnt, at formanden for ar-bejdsgruppen vedrørende partnerska-ber er Lektor, dr. art Henrik Jochumsenfra Institut for Kultur og Medier påDanmarks Biblioteksskole.


Fem anbefalinger omFolkebibliotekerne i vidensamfundetRapporten om Folkebibliotekerne

i vidensamfundet er kommet,

og ganske symbolsk her i den

digitaletidsalder, findes den

kun som PDF, så værsgo og

print – eller læs på skærmen. Vi

optrykker alligevel her nogle af

hovedtrækkene fra rapporten.

af HENRIK HERMANN

ÅbneInspirereDigitaliserePartnerskabProfessionalisere

Fem anbefalinger fra Rapporten om Fol-kebibliotekerne i Vidensamfundet forsøgtkogt ned til fem ord. Men her skal vi ikkelave haiku-digte over det store og seriøsearbejde, som nu er blevet til rapporten omfolkebibliotekernes fremtid. Dette er aleneet forsøg på at give et overblik.Om kommissoriet er blevet besvaret

må politikerne afgøre, men vi huskerbaggrunden: Over 130 lukkede filialer i2007 på baggrund af kommunalreformen– oven i de 300 filialer, der i årene 2000-2008 er lukket.Her skal vi forsøge med ord at give et

radarblik over hovedtrækkene i anbefalin-gerne:mere åbne biblioteker, mere inspira-tion og læring, grundlæggelsen af det fællesDanskernes Digitale Bibliotek (DDB), flerepartnerskaber og mere professionel udvikling.

At åbne bibliotekerneUdtrykket åbne biblioteker skal naturlig-vis forstås som andet og mere end længereåbent på biblioteket – måske ikke verdensbedste udtryk, men udvalget anbefaler, atbiblioteksrummet får nye koncepter.Der står ikke noget om, at mange bib-

lioteker stadig har lageropstillinger og

signalerer fortid, måske er det dét, dermenes. Kan det udtrykkes således »Flerebiblioteker a la Hjørring?«Udvalget mener, at der skal arbejdes

med alternativer til det traditionelle bib-lioteksrum, herunder også integreredebiblioteker.

Inspiration og læringDen anden anbefaling handler om, atfolkebibliotekerne skal arbejde mere sy-stematisk på at videreudvikle og forstærkebibliotekernes lærings- og inspirations-tilbud – med udgangspunkt i brugernesbehov.Derfor anbefaler udvalget, at der etable-

res lokale partnerskaber med oplysnings-forbundene (som på flere måder ser biblio-tekerne som en alvorlig konkurrent, red.)Læring i en nation, hvor 40 procent ikke

ved, hvad der er op og ned på en compu-ter, handler også om it-kompetencer.Her anbefaler udvalget, at bibliotekerne

intensiverer indsatsen. Det samme gælderat fremme læsning blandt læsesvage be-folkningsgrupper.

Danskernes Digitale Bibliotek (DDB)Der skal kun være én portal fremover tilfælles formidling af film, spil, musik oglitteratur. Den vision er til at forstå, ogmåske er det derfor, at den ender med atstå som udvalgets vigtigste anbefaling.Faktisk var det altså Danskernes Digi-

tale bibliotek som styrelsen for Bibliotekog Medier »vinklede« på i en pressemed-delelse, da rapporten blev offentliggjort22. marts.Udvalget anbefaler en hurtig etablering

af den organisation, som skal hedde DDB,akronymet for Danskernes Digitale Bib-liotek.Folkebibliotekerne skal desuden udvide

lånesamarbejdet med forskningsbibliote-kerne til også at omfatte digitale materia-ler, og folkebibliotekerne skal styrke denfrie adgang til information ved at under-støtte creative commons og open access.

PartnerskaberFlere partnerskaber – med både erhvervs-liv, civilsamfundet og andre offentlige in-

stitutioner er godt, – fremgår det tydeligtaf rapportens anbefalinger.Bibliotekerne bør systematisk etablere

forpligtende partnerskaber – for at skabeen mangfoldighed af tilbud på tværs afden offentlige sektorHer lyder en af anbefalingerne, at Sty-

relsens for Bibliotek og Medier skal gåsammen med Kulturministeriet for atmotivere bibliotekerne til at indgå i part-nerskaber.

Professionel udviklingMere og bedre uddannelse – af fagets ud-øvere.Anbefaling af forstærket fokus på kom-

pentence- og organisationsudviklingen.Professionel udvikling: Især er gode

it-kundskaber en basal medarbejderkom-petence. Det enkelte bibliotek skal læggeen plan for, hvordan det kan understøttemedarbejdernes kompetenceudvikling, ogat den fælleskompetenceudvikling udvidesog intensiveres. Endelig skal der etableresskræddersyede moduler rettet mod lederei kultursektoren.

Hvad sker der nu?Rapportens videre skæbne er i skrivendestund ukendt. Udvalget hed uofficielt Ca-rina-udvalget nedsat af daværende kultur-minister Carina Christensen. Men det erkulturminister Per Stig Møller, der modta-ger rapporten. Vil den skabe politisk røremed sine fremadrettede visioner og anbe-falinger om Danskernes Digitale Bibliotek,som er et oplagt emne og nemmere atdiskutere end højnelse af bibliotekarerneskompetencer? Svarer den på sit kommis-sorium, altså anbefaler den løsninger til atundgå yderligere nedskæringer/lukningeraf de filialer?Konkret sker der noget. Bibliotekar-

forbundet har i samarbejde med biblio-tekschefforeningen taget initiativ til en30 timers camp over to dage i juni, hvorbibliotekschefer skal komme frem medbrugbare manualer til implementering afnogle af de strategier, der kan udvikles påbaggrund af rapportens anbefalinger. n

[email protected]


SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | 45 76 18 88 | [email protected] | WWW.TOTALDISCREPAIR.COM

Total Disc Repair Danmark er en afdeling af SUND SOUND og en del af den verdensomspændende organisationTOTAL DISC REPAIR, som er markedsledende indenfor disc-reparation. Med eneret for Danmark tilbyder vi professionelledisc-reparationsmaskiner dækkende ethvert behov - og enhver prisklasse - samt kvalitetsreparation af alle disc-formater.

PROFESSIONEL DISC REPARATIONPÅ 60 SEKUNDER!

ENDNU EN GLAD LANERo


Er glassEt halvt fyldtEllErhalvt tomt?

Det går rigtig godt for bibliotekarer og cand.scient.bibl’er.

Ledigheden er lav og efterspørgslen stor. Men ansøgertallet til

uddannelsen falder, og flere nyuddannede oplever, at det kan være svært

at finde arbejde. Bibliotekspressen undersøger paradokset og stiller

spørgsmålet: Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?

tekst: ANETTE LERCHE og TANIA KEJSER

foto: JAKoB BoSERup

Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Detafhænger af øjnene, der ser. Det sammekan siges om de udfordringer, bibliotekar-faget står over for. På den ene side er bib-liotekarerne og cand.scient.bibl’erne i ensituation med masser af medvind og sol-skin. Ledigheden er lavere end blandt an-dre akademikergrupper. De privatansattebibliotekarer har en høj startløn, når mansammenligner med andre akademikere pådet private arbejdsmarked. Og så kan bib-liotekarerne tilmed prale af at have styr påligelønnen på det private arbejdsmarked.Efterspørgslen på bibliotekarer og cand.

scient.bibl’er stiger i både staten og det pri-vate. Beskæftigelsesmulighederne er bedreend nogensinde, og de vil bare blive bedreog bedre i takt med, at store bibliotekar-årgange går på pension. Samtidig vælger

rigtig mange studerende at fortsætte deresuddannelse på biblioteksskolen til de kankalde sig cand.scient.bibl’er, hvilket sikrerdem en højere livsløn.Det går altså virkelig godt. Eller gør det?

Det spørgsmål har direktør i Bibliotekar-forbundet Johnny Roj-Larsen stillet sigselv, og selvom han synes, at det går rigtiggodt lige nu, så må han samtidig konsta-tere, at der ikke er særligt mange unge, derhar lyst til at blive bibliotekarer. Og det erfarligt for hele fagets eksistens.- Hvis vi bliver for lille et fag, så har vi

ingen stemme. Kvaliteten af uddannelsenkan være nok så god, men det bliver enniche både forsknings- og uddannelses-mæssigt. Indtil nu er forskningen blandtden bedste i verden, men vi kan blive såfå, at vi ikke har ressourcer til at driveen fortsat udvikling, konstaterer JohnnyRoj-Larsen.

flere følelser i faget, takAntallet af ansøgere til faget er faldet si-den 1990’erne, og er dalet til under 200 idag fordelt på både uddannelserne i Aal-borg, Odense og København.

Denne tendens skal bremses, og antal-let af optagne skal op på 600 studerendeom året, mener Johnny Roj-Larsen.Både for at skabe et bedre rekrutte-

ringsgrundlag for offentlige og privatearbejdsgivere, men også for at skabegrundlag for at videreudvikle forsknings-traditionen på bibliotekaruddannelserne.Forklaringen på det lave optag, til trods

for et Danmark, der før finanskrisenindtraf var igennem en lang økonomiskopsvingsperiode, kan være, at bibliotekar-uddannelsen ikke har været god nok til atreagere på markedet.- Det har buldret og braget på arbejds-

markedet. For eksempel er behovet eftersundheds-it – altså elektroniske patient-journaler – enormt. Hvorfor har man ikkefået ansat bibliotekarer til at koordineredet område? Sundhedssektoren skriger påekspertise og løsninger, og der var ikkebehov for nye fag på uddannelsen for atdimittenderne kunne løse opgaven. Deskulle bare sælge det, de allerede havde,konstaterer Johnny Roj-Larsen.Et andet bud på en forklaring på, hvor-

for ansøgertallet til uddannelsen er blevet ▼

lav ledighedAkademikerledigheden i december var på3,8 procent. Blandt bibliotekarer var den 2,4procent i følge Akademikernes Centralorgani-sation.


vedmed at falde, kommer fra Birthe Lund,der er lektor ved Institut for Uddannelse,Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.Hun genkender bibliotekarfagets udfordrin-ger fra den naturvidenskabelige verden, somogså kæmpermed at sælge studiepladser tilungdommen.- De fag, der har svært ved at tiltrække

unge, er dem, hvorman tilstræber objekti-vitet og systematik. Altså fag, som på sin viskræver, at man sætter sine følelser til side.Men unge er meget følelsesprægede i deresuddannelsesvalg. De skal kunne se sig selv ifaget, og vælger på sin vis uddannelse efter,om de får mulighed for selvrealisering i det.Jeg har en fornemmelse af, at bibliotekareri dag er langt mere fremme ogmed på ud-viklingen end størstedelen af den danske be-folkning aner, og det billede skal formidlestil de unge, siger Birthe Lund.

Undskyld, vil du være bibliotekar?Metoden, der skal sikre et forhøjet optag ogændre den generelle opfattelse af, hvad enbibliotekar egentlig er og kan, er en kam-pagne. I første omgang afprøves en rækkepilotprojekter, men på sigt skal hele sektoreninvolveres.- Der er mellem fem og syv år før efter-

krigsgenerationen går på pension, så det ervigtigt, at vi tager fat nu, siger Bibliotekarfor-bundets direktør Johnny Roj-Larsen.På spørgsmålet om, hvorvidt kampagnen

sættes for sent i gang svarer han:- Det er svært at få fokus på et problem,

der er alt for langt ude i fremtiden. Vi harhidtil koncentreret os om at få folk ud på etbredere arbejdsmarked, og det har næstenfjernet fagets ledighed.Kampagnen bliver ikke alene Bibliotekar-

forbundets projekt, for der er mange andre,der har interesse i at øge optaget på biblio-tekaruddannelserne. Blandt andet den or-ganisation, der repræsenterer bibliotekerne.Direktør i Danmarks Biblioteksforening,Michel Steen-Hansen kan konstatere, atbibliotekerne snart vil mangle arbejdskraft.Derfor ser han det i høj grad som et fællesprojekt for Danmarks Biblioteksforening ogBibliotekarforbundet at få fortalt hvor fan-tastisk det er at være en profession inden forbibliotekerne.

- Det handler om at brande, at det atarbejde på et bibliotek er et spændende ar-bejde, og at der er brug for mange forskelligekompetencer og ikke kun de traditionellebibliotekariske kompetencer.For Danmarks Biblioteksforening er der

nemlig to vigtige mål, der skal nås. Rekrutte-ringen til faget og uddannelserne skal øges,og så skal andre faggrupper få kendskab tilde mangemuligheder, der er på bibliote-kerne.Netop snakken om, at der mangler biblio-

tekarer til folkebibliotekerne er en rød kludfor de bibliotekarer, der aldrig har fået fod-fæste på bibliotekerne. På bibliotekspressen.dk har flere skrevet indlæg om, hvor trættede er af påstanden om, at der er masser afjobs, og at folkebibliotekerne er midt i et ge-nerationsskifte.Til det siger Johnny Roj-Larsen:- Vi har en konkret situation, hvor det

lønstatistikprivatansatte med en bibliotekaruddannelseer lønførende blandt akademikere. Men hvormeget?

En nyuddannet cand. scient bibl. som bliveransat i det private erhvervsliv tjener i gennem-snit om måneden og inklusive pension:1 år: 33.444 kroner2. år 35.153 kroner4. år 38.000 kroner

En nyudannet DJØF-er har en gennemsnitligstartløn på 34.500 kroner om måneden inklu-sive pension, når han eller hun bliver ansat idet private.

Dansk Magisterforening anbefaler sine med-lemmer at de skal stile efter en startløn på32.500 kroner om måneden inklusive pensionved en ansættelse i det private.

IT-uddannedes fagforening pRoSA oplyser påderes hjemmeside, at den gennemsnitlige må-nedlige løn for en nyuddannet , der har arbej-det under tre år i det private erhvervsliv, liggerpå 34.050 kroner inklusive pension.


er svært at få job, hvis man eksempelvis vilansættes på et bestemt folkebibliotek, mensamtidig står vi med et jobmarked, hvor derer mange jobmuligheder, og statistikken vi-ser, at vi har en lav arbejdsløshed, siger han.Jobbene i folkebibliotekerne vil altså kom-

me, og hvis ikke kampagnen for at få fleretil at tage bibliotekaruddannelsen hurtigtfår succes, så vil der ikke kun væremasseraf job at få, der vil også være stor mangel påkvalificerede ansøgere.Kan det så lykkes? Er glasset så halvt fyldt

eller halvtomt.For direktør Johnny Roj-Larsen er det

helt bestemt halvt fyldt – for ingen af disseinitiativer har endnu været i brug. Og derforvil dennemålrettede indsats virkelig kunnegøre en forskel, vurderer han.Michel Steen-Hansen ser også positivt påmulighederne.- 70 procent af befolkningen kommer på

bibliotekerne, og demødermedarbejderne,der kan fortælle en ny historie om faget. Detsamme skal forskningsbibliotekerne ogsågøre, for her møder de jo studerende, somkunne tænke sig at tage en overbygning påbiblioteksskolen.

de klassiske dyder blivermoderneBirthe Lund, fra Aalborg Universitet er ogsåpositiv, når det gælder biblioteksfagets over-levelse. Mængden af vidensamfundets infor-mationer vokser hele tiden. Derfor bliver derogså i fremtiden brug for klassiske bibliote-kardyder –måskemere end nogensinde.- Rigtig mange unge tror, at de selv er i

stand til at finde frem til den viden, de harbrug for. Men den tid, hvor man udeluk-kende kan google sig frem til sine resultater,er forbi. Tendensen er, at vi i fremtidenkommer til at betale for meget information.Derfor tror jeg, at biblioteket vender tilbagetil rollen som stedet, hvor vi finder voresinformation. Og netop derfor bliver der i højgrad brug for bibliotekarer, som er skarpepå informationssøgning og kildekritik, sigerBirthe Lund.Det er vigtigt at bevare troværdigheden,

når en uddannelsesinstitution forsøger atskaffe flere studerende.- Hvis jeg skulle foreslå en hurtig reklame-

kampagne, så ville jeg slå på det her med, atder er brug for nogen til at hjælpemed den

kæmpemængde af informationer, vi er vedat drukne i hver dag. Bibliotekarfaget måskære ind til benet og finde ud af, hvor dereskernekompetencer ligger. De skal sættes indi en kontekst, som afspejler vores tid. Og såskal de unge vide, at man som bibliotekarhar mange jobmuligheder, ogmulighed forat sammensætte sin biblioteksuddannelsemed andre fagområder, siger Birthe Lund.

dB vejrer forårsluftLige præcis det er, hvad Biblioteksskolen er igangmed. Gennem en intern brandingpro-ces er skolen ved at finde frem til sine ker-neværdier. Et nyt navn er lige om hjørnet,og ved at hejse det faglige flag, skal skolensånd bygges op indefra. En del af de initiati-ver der er sat i gang for et år siden bærer nufrugt, ligesom organisationsændringer midti marts introduceredemedarbejderne for enny og slankere skole med færre ledelses-lag.På trods af en hård proces med nedskærin-ger og fyringer af godt 10 procent af skolenspersonale, så vejrer rektor Per Hasle mor-genluft. Fra hans kontor ser glasset ud til atvære halvt fyldt.- Vi har været igennem en hård vinter.

Det har krævet meget af hele skolen, at vivar tvunget ud i at fyre omkring 10 procentaf medarbejderstaben, og det har naturligviskostet tid og kræfter. Men vi må ikke sætteos passivt hen og sige, at »det gjorde ondt,men nu er det overstået«. Vi skal sætte kursmod nye horisonter, siger Per Hasle.Han tror ikke på de hurtige løsninger.

Tværtimod har han været så mange år iuddannelsesbranchen, at han har oplevet,hvordan en uddannelse gennem dyre kam-pagner kan tiltrække studerende et seme-ster eller tre, for så at miste det hele igen.- Uddannelsen skal stå mål med det, vi

lover. Derfor er det afgørende for mig atbygge et godt studiemiljø op. At skabe enfaglig ånd blandt de ansatte, som smitter afpå de studerende. Til juni står vi i spidsenfor en international konference i PersuasiveDesign, og jeg synes i høj grad, at skolen haråbnet sig mod omverdenen i det sidste år.For nylig holdt vi et gå-hjem-møde i persu-asive design. Det var fuldt overtegnet med200 deltagere, siger Per Hasle.Samtidig med et udpræget fokus på fag- ▼


ligheden er målet også, at Biblioteksskolenskal være mere synlig i omverdenen. Gen-nem de sidste 12 måneder har skolens for-skere været mere i medierne end tidligere.At skolens ansatte er proaktive betyderogså, at journalisterne er begyndt at ringetil dem af sig selv. Flere skal vide, at Bib-lioteksskolen er leveringsdygtig i folk medindsigt. Og den plan er ved at lykkes.- Vi har nedsat en taskforce der snak-

ker med forskerne om, hvordan deresforskningsresultater kan komme ud til enbredere omverden. Det fører til en skærpetprofil i omverdenen, og vil med tiden vise,at biblioteksuddannelsen er med på dennyeste viden inden for en lang række om-råder, siger Per Hasle.Også for ham er det et paradoks at ud-

dannelsen har svært ved at tiltrække destuderende, som i de sidste år har været enmangelvare.- Jeg tror på, at der sker noget, når sam-

arbejdet med Aalborgs og KøbenhavnsUniversiteter går i gang. Det vil give os enmeget større synlighed i de studerendesøjne, og i første omgang vil flere forhåbent-lig tage deres overbygning hos os. Hvis vilaver en god uddannelse, vil rygtet spredes,og så vil der komme endnu flere, fortællerPer Hasle.Andet ben af skolens strategi for at skaffe

flere studerende er en decideret rekrutte-ringsplan. Her er annoncer på Facebook ogvia Google, en udbygget kontakt til studie-valgscentrene, en rundtur på gymnasierneog et digitalt magasin nogle af de redskaberbiblioteksskolen tager i brug for at få kon-takt til ungdommen.- Jeg er en glad mand den dag skolen

har 1000 studerende, men vi burde have50 procent flere end vi har i dag. Nogle afde problemer vi står over for kan vi gørenoget ved, som for eksempel den synlig-hed, jeg har snakket om. Andet skyldesnoget så udefinerbart som tidens ånd. Vived, at ordet »bibliotek« får de unge tilat lukke ned med det samme. Og det ermærkeligt, for på et bibliotek har du netopmuligheden for at være innovativ og krea-tiv. Der er et gabende dyb mellem biblio-teksverdenen og de unges forestillinger,siger Per Hasle.

studerende fra odense på vejPå Syddansk Universitet er de første stude-rende på uddannelsen snart færdige medandet semester. Professor Lars Ole Sauer-berg glæder sig over, at det er lykkedes atfastholde det samme antal studerende frastudieårets start, og han håber, at uddannel-sen efter sommerferien vil starte op med etnyt hold på35 studerende.Uddannelsen Bibliotekskundskab og vi-

denskommunikation kan glæde sig over athave hele Syddansk Universitets markedsfø-ringsværktøj i ryggen.- Det er især nettets virkemidler vi satser

på. Som eksempelvis facebook, forklarerLars Ole Sauerberg.

Samtidig står uddannelsen i Odense dogover for en helt anden udfordring end at fåopmærksomhed fra potentielle studerende,nemlig at få spredt budskabet om deres stu-derende til de arbejdspladser, der skal an-sættes dem. Derfor arrangerer uddannelseni april eksempelvis en temadag om e-bøger,hvor studerende og folk udefra kan deltage.Om formiddagen er der fokus på den vi-denskabelige del, mens eftermiddagen bli-ver med deltagelse af Gyldendals Forlag.Endelig glæder Lars Ole Sauerberg sig

over, at han netop har ansat en lektor i bib-lioteksvidenskab, som skal være med til atsikre kvaliteten af uddannelsen i Odense. n

[email protected]@bf.dk

KampagnenKampagnen for at tiltrække flere til bibliote-karuddannelserne skal forløbe i tre faser. I førsteomgang har Bibliotekarforbundet sat et pilot-projekt i gang, hvor studerende fra bibliote-karuddannelserne har været ude og tale medover 400mennesker fordelt på en række udvalg-te biblioteker. Senere skal et pilotprojekt, derinvolverer fire eller fem biblioteker i Danmarkogså sættes i gang. Her skal man afprøve, hvor-dan biblioteket og dets medarbejdere kan for-midle faget til bibliotekets brugere. Endelig skalder efter sommerferien sættes gang i en størrekampagne, hvor Bibliotekarforbundet vil samar-bejde med andre interessenter på området.


Spilogmedier*dk

Find det hele på:

Spilogmedier.dk

- vi formidler viden

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]

Spilogmedier.dk er en ny service, der gør det muligt for jeres brugere at læse anmeldelser& nyheder om spil og downlåne computerspil og pc-programmer til børn og voksne.

Alt hvad brugeren behøver for at downlåne er brugernummer og pinkode til biblioteket.Så kan brugerne spille derhjemme. Lige når det passer dem.

Spilogmedier.dk er et samarbejde mellem bibliotekerne i Frederiksberg, Vejle, Roskilde,Herning, Odense og DBC.

Nu kan brugerne downlånecomputerspil og pc-programmerfra biblioteket

Pernille Schaltz om rejsen fraKøbenhavn til ChristianshavnBibliotekaren og kulturformidleren sagde sit chefjob op på Københavns Hovedbibliotek efter flere år i orkanens

øje med turbulens, sure forfattere og hårdt arbejde med at skabe forandringer. Nu har hun fået en skræddersyet

stilling på Statsbiblioteket på Christianshavn som specialkonsulent, men arbejder også i det nye job med

folkebibliotekerne. Nu med digitalisering og ophavsret inden for netmusik, lydbøger og streaming.

Og hun har sine bud på, hvor bibliotekerne bør bevæge sig hen.

Pernille Schaltz er ikke i tvivl om, at le-delse i biblioteksvæsenet er spændende.Hun har ikke mistet modet, men huntager en pause – en time out – efter noglelærerige, men også hårde år på Køben-

havns Hovedbibliotek. Ingen tvivl om, atkritikken mod ledelsen og dermed hendevar hård som også beskrevet her i Biblio-tekspressen og på bibliotekspressen.dk.Rapporter talte om dårligt arbejdsmiljø

og medarbejderne var bestemt ikke til-fredse med alle forandringer og den nyeledelsesstil.Personligt har Pernille Schaltz fået me-

get med i bagagen og er blevet klogere.

tekst: HENRIK HERMANN

foto: JAKOB BOSERUP


Kort før jul sagde Pernille Schaltz sitjob op som chef for hovedbiblioteket iKøbenhavn og erklærede, at hun villehave en pause. Den blev dog ikke lang.Områdedirektør Flemming Munch fraStatsbiblioteket i Århus havde tidligeretalt med Pernille Schaltz og set hendespotentiale, så i dag er hun ansat i enskræddersyet stilling på Statsbibliote-kets »maritime« afdeling, som liggerpå Christianshavn – maritime, fordiStatsbibliotekets afdeling for integrationligger i en skagensgul bygning lige udtil Christianshavns Kanal, og bygningenhuser også Orlogsmuseet. Skræddersyet,fordi hun her har fået en stilling, hvorhun kan arbejde inden for nogle megetspændende områder. Hun har kontor herhos Statsbibliotekets afdeling, Biblioteks-Center for Integration, som blandt andetarbejdet med lydbøger og mange andreprojekter. Nok har Pernille Schaltz skiftetsektor, men hun arbejder faktisk stadigfor folkebibliotekerne, da hun er ansatsom specialkonsulent i Overcentralvirk-somheden for de danske folkebibliote-kers lånesamarbejde. I daglig tale kaldesden Statsbibliotekets nationale overbyg-ning, og det er reelt Århus-afdelingen,hun arbejder for. Det er især udviklingaf nye tjenester, ikke mindst det digi-tale område, som interesserer PernilleSchaltz.Pernille Schaltz´ titel er specialkonsu-

lent, og tillige er hun Flemming Munchspersonlige assistent. En af opgaverne erat rejse rundt sammen med FlemmingMunch og besøge bibliotekerne og høreom deres ønsker.

Netmusik og streamingEn vigtig del af Pernille Schaltz’ arbejdegår ud på at sikre, at netmusikken ogandre digitale tjenester bliver udbredt tildanskerne – det handler om ophavsretog forretningsmodeller.

- På det digitale område er der etenormt behov for, at vi får lavet noglefælles løsninger for bibliotekerne. Så deløsninger skal baseres på nogle rentablemodeller, siger Pernille Schaltz om en afde helt store udfordringer for folkebib-liotekerne, som hun arbejder med: dedigitale services og ydelser.- Med nogle fælles løsninger kan vi

professionalisere vores arbejde og frigørekræfter og udvikle i et hurtigere tempo.Men hvordan ser hun så de største ud-

fordringer for folkebibliotekerne lige nu?- Jamen, det er jo det, vi alle sammen

taler om, det er det Carina-udvalget ogsåhar beskæftiget sig meget med: Vi skali gang med digitalisering og lave aftalermed rettighedshaverne nu, siger PernilleSchaltz. Baggrunden for at Statsbiblio-teket arbejder med dette område er atStatsbiblioteket har en funktion somovercentral i relation til folkebibliote-kerne.- Udfordringen er, at vi skal have lavet

nogle løsninger, der omfatter forhand-linger med rettighedshavere, de rigtigeprismodeller, og så skal vi lave markeds-føring over for brugerne, siger hun.Men når TDC udbyder over fem mil-

lioner musiknumre til download med ettelefonabonnement, hvad skal vi så mednetmusik på bibliotekerne?- Jamen, der er jo nærmest flere down-

loads end der er besøg på bibliotek.dk,udbryder Pernille Schaltz og tilføjer:- Men vi arbejder med at udvikle net-

musikken. Vi skal nu lave streaming,som man kender det fra netradio. Mandownloader altså ikke, men hører musik-ken on-line. Du kan så tilgå musikkenfra alle platforme, og du kan lave playli-ster - det er sådan unge mennesker hørermusik i dag.Desuden arbejder hun med at få udvi-

det udbuddet af netmusik.- Vi vil gerne være nogle af de første,

Om SchaltzPernille Schaltz er 38 år og blev i 1996 Bib-liotekar DB fra Danmarks Biblioteksskole iAalborg og dernæst cand. mag. i kulturformid-ling fra Syddansk Universitet med speciale iBørne- og Ungdomskultur. Her er et pluk fra etalsidigt CV:2007-2009: Områdechef for Københavns Ho-vedbibliotek, hvor hun blev »verdensberømt«i Danmark for at udtale sig om at starte bog-fejden. Arbejdede med forandringsledelse ogorganisationsændringer.2005-2007: Udviklingschef på Aalborg Biblio-tekerne.2004-2005: Konstitueret udviklingschef påHerning Bibliotetekerne.2002-2004: Leder af børneafdelingen og 3lokalbiblioteker på Herning Bibliotekerne.Derudover har hun arbejdet som vikar påRanders børnebibliotek, været timelærer vedDanmarks Biblioteksskole og bibliotekar vedMiddelfart Folkebibliotek.

”Jeg sagde op, fordi jeg havde brug for atvære i en fagligt mere adræt, tillidsfuld og

gensidigt forpligtende organisation.”


der går i luften med streaming af musik– og meget gerne i år.Derudover arbejder hun for at få gjort

eksempelvis reklamefilm, tv-udsendelserog ældre musik digitaliseret.

Få lektiehjælp on-lineEt andet vigtigt område for Statsbibliote-ket og netmusik-konsortiet er lydbøger.Det nye projekt Lektiehjælp online er etintegrations-projekt, hvor de unge kan fåhjælp til deres lektier online.Det er et projekt, som skal køre til 2011

som et forprojekt. Hensigten er at lave ennational ordning med on-line lektiehjælp.Pernille Schaltz taler med stolthed omprojektet.- Vi skal ramme de unge. Det er typisk

dem i 9.-10. klasse, og det er især drenge,siger Pernille Schaltz.

Godt med ny uddannelse i OdensePernille Schaltz er uddannet BibliotekarDB fra Danmarks Biblioteksskole i Aal-borg i 1996, og tog så til Odense og fikkandidatoverbygning i kulturformidlingpå Syddansk Universitet.- Det rykker på en helt anden måde, når

man får tilført mere viden på den måde.

Om den nye uddannelse på SyddanskUniversitet siger hun:- Jeg tror, det er godt for faget, at der

kommer forskellige uddannelser, for detgiver forskellige resultater – vi har joogså fået flere journalistuddannelser.

Provokerende og efterspurgtDa hun for et par år siden i et interviewtillod sig at sige, at nogle af bøgerne påbibliotekerne godt kan komme i kæl-deren så andre materialer kan blive vistfrem og udlånt, var adskillige forfatterenærmest rasende over dén udtalelse.Det blev nærmest starten til bogfejden,diskussionen om bogen er død eller ejog hvilket medie, der er det vigtigste påbiblioteket. Det ændrer ikke ved, at Bib-lioteksloven fra 2000 ligestiller materia-ler på bibliotekerne, det være sig bøger,det være sig computerspil, det være sigmusik. Men stor var forargelsen i vissekredse. Og debatten bølgede frem ogtilbage blandt traditionalister, der mente,at bogen er det vigtigste medie på folke-biblioteket, mens fornyere som PernilleSchaltz, mente og stadig mener nogetandet – og mere.- Det var en voldsom reaktion. Men

den har ført mig vidt omkring, formange ville høre mig fortælle om minesynspunkter, siger Pernille Schaltz, derpludselig befandt sig i rollen som omrej-sende rebel i både ind- og udland.- Jeg synes, det var fantastisk fedt med

den debat. Jeg var overrasket over, at detjeg sagde, blev gjort til noget så stort ognyt – og fantastisk. Det var jo bare det, vihavde snakket om i biblioteksvæsenet i100 år, som hun udtrykker det.- Men jeg er glad for den opmærksom-

hed bibliotekerne har fået.Hun mener ikke, at forfatteren Leif Da-

vidsen fik ret i, at bibliotekerne skal værebogsamlinger – hun mener, at debattenhar flyttet mange i retning af, at biblio-tekerne skal være andet og mere. Et nytparadigme. Hun har mødt mange – ogsåforfattere og bibliotekarer – med en heltanden holdning end Leif Davidsens.- En sagde til mig: Jeg kan godt huske

i 1970’erne, hvor vi i kælderen havde 80eksemplarer af Dea Trier Mørchs bøger,og siderne hang sammen stadigvæk.Hun ser sin provokation som en kata-

lysator for bibliotekerne i relation til, atde nu har nemmere adgang til medierne– at bibliotekernes rolle i højere grad dis-kuteres og endevendes i medierne. Menerkender, at hun i den grad blev udfor-dret på Københavns Hovedbibliotek, davisionerne skulle gøres til virkelighed.

Modstand mod forandringPernille Schaltz ville som leder ændremeget på Københavns hovedbibliotek,et af projekterne var også at være medtil at afskaffe den kollektive ledelse, somhavde været kotume i mange årMen hvad var egentlig baggrunden for,

at hun sagde sit job på Københavns Ho-vedbibliotek op?- Jeg følte, at jeg skulle gå på kompro-

mis med mig selv og mine værdier, ogdet vil jeg ikke.

Der skal en anden indretning af bibliotekerne, hvis vi skal have flere talentfulde og sprudlende medar-bejdere og nye studerende ind på uddannelserne, mener Pernille Schaltz, der nu er specialkonsulent forStatsbibliotekets »Christianshavner-filial«.


lige om lidt, vi skal passe på at vi ikkebliver bypasset – men når mere og meregår fra at være fysisk til at være virtuelt,så skal rummet ændres.- Bøgerne skal stadig formidles, men

det skal være noget andet end den der la-geropstilling, som vi stadig ser på mangebiblioteker. Vi skal arbejde hardcore medoplevelser og aktiviteter. Vi skal arbejdemed formater og ikke kun med indholdpå en reol. Det handler om læring, ud-dannelse og undervisning.Pernille Schaltz er ikke i tvivl om, at

bibliotekarens rolle er udfordret:- Vi skal væk fra at »administrere sam-

linger« og forholde os til, at biblioteketi virkeligheden er det sidste, frie inden-dørs mødested i vores samfund.

Hun understreger, at det ikke varmodstand alt sammen, der var bestemtogså succeser, og det lykkedes organisa-tionen at få bevilget 10 millioner kronerpå budgettet til forbedringer på hoved-biblioteket i 2010.At Pernille Schaltz på et senere tids-

punkt igen søger et lederjob er megetsandsynligt. Hun har netop afsluttet etkursusforløb i ledelse hos CopenhagenCoaching Center og taler om det i begej-strede vendinger.- Jeg synes stadig, det er spændende at

arbejde med ledelse. Jeg ser en opgave iudvikling af organisationer og i at ledemennesker, siger Pernille Schaltz. n

[email protected]

- Det, der er vigtigt for mig er at være»herre i eget hus« og passe på mig selv.Jeg vil tage vare om de indre værdier, jeghar. Jeg er i bund og grund af den opfat-telse, at man selv er ansvarlig for, omman har et godt arbejdsliv.Mine værdier er, at der skal være en

klar mening med det, vi laver. Det hand-ler om engagement, passion og empati.Og der skal være ambitioner. Det hand-ler om ordentlighed og ærlighed.Om modstand i organisationen blandt

medarbejderne siger hun:- Jo, der var modstand mod forandring

i nogle kredse. Der var nok et kæmpeengagement, men det var der i det, jegvil kalde den meget traditionelle faglig-hed.- Der har været bølger, og det har også

været hårdt. Men jeg vil være et sted,hvor jeg ikke hele tiden skal gå og til-passe mig.- Jeg sagde op, fordi jeg havde brug

for at være i en fagligt mere adræt, til-lidsfuld og gensidigt forpligtende orga-nisation.Inden hun tiltrådte jobbet på Køben-

havns Hovedbibliotek var medarbej-derne advaret. Hun sagde på forhånd,at hun på hovedbiblioteket i Københavnville gøre op med den kollektive ledelses-stil, som forgængeren Børge Sørensenpraktiserede.Her var hun meget klar i mælet:- Jeg er af den klare overbevisning, at

hvis alle har ansvaret, så har ingen an-svaret. Der skal være klare retningslinjerfor, hvem der gør hvad. Jeg tror på, atnår rammerne er sat, så giver det merefrihed til den enkelte medarbejder.Hun mener, at der politisk er en stor

opbakning til det, hun kalder »det nyebiblioteksbegreb« – at mere og merebliver digitalt, men vi skal gøre det på enmere indbydende og kreativ måde endvores konkurrenter. Alting bliver gratis

INFORMATIONS-ARKITEKTUR

Dette videreuddannelsesforløb er for dig, der ar-bejder med opbygning og vedligehold af hjemmesi-der på dit bibliotek eller i en anden videnstung orga-nisation. Du vil opnå dybtgående indsigt og praktiskefærdigheder inden for Content management, Vidensor-ganisering og Informationsøkologi.

Forløbet varer 1 semester og kan indgå i en ”Master i it” ellerlæses selvstændigt.

Studiestart: 1. september 2010Ansøgningsfrist: 1. juni 2010.

Yderligere information: www.itev.dk

Faglig vejledning: Lektor Tom Nyvang, 9940 9027eller [email protected]

Ansøgning og optagelse: AAU Efter- og Videreuddannelse,9940 9420 eller [email protected]

”Jeg vil tage vare om de indre værdier,jeg har. Jeg er i bund og grund af den

opfattelse, at man selv er ansvarlig for, omman har et godt arbejdsliv.”


Debat

Brugeren behøver ikke dk5

Må lånere ikke søge kvalificeret?Som barn af en bibliotekar har jeg aldrigbekymret mig meget om søgeteknik. Minmor har på bedste curling-maner sendtkuglen af sted og fejet banen, når jeg el-ler mine søskende skulle søge litteraturtil opgaver eller fritidsinteresser. Men detkan jo ikke vare evigt, og forleden bad jeghende om et lille søgekursus. Den aktuelleanledning var, at jeg skulle finde litteraturi bibliotek.dk om danske indvandreresforhold til ligestilling mellem kønnene,og min mor gik henrykt i gang med atforklare mig, at i sådan et tilfælde er kom-mandosøgning på decimalklassenumrehelt oplagt. ”Prøv at søge på dk=30.1645?og ligestilling? ” foreslog hun, og det gavi første hug en masse relevante poster.”Fint! Men hvordan ved jeg en andengang, at det lige er det decimalklassetal?”spurgte jeg. Ganske kortvarigt mente jegat se et medfølende glimt i det moderligeblik – men lynhurtigt fattede hun sig ogindrømmede at folk, som ikke er biblio-tekarer naturligvis ikke kan forventes atvide den slags. ”Nu skal du se”, lød detkækt - ”du kan finde en oversigt over heledecimalklassesystemet …. ” Her fadedemors muntre stemme ud, mens hun efterat have overtaget pladsen i skrivebords-

stolen febrilsk klikkede på tastaturet ogmumlede stadig mere forbitrede kommen-tarer frem for sig. Der gik nogen tid, indenhun erkendte nederlaget. Hun prøvedeikke blot på bibliotek.dk, men også på bib-liotekarernes egen version, Netpunkt, oghun googlede sig sågar desperat rundt pånettet, inden hun vantro gav op og med-delte mig, at tilsyneladende findes oversig-terne og emneregistrene til bibliotekernesdecimalklassesystem kun i de trykte bøger,som ligger på biblioteket.

Hvis det er sådan, er der noget helt galti bibliotekernes strategi. Mange stedernedlægger man filialer eller fjerner denprofessionelle betjening med den und-skyldning, at lånerne let kan betjene sigselv på nettet – men hvordan kan vi det,hvis hjælpemidlerne til en kvalificeretsøgning ikke findes? I det ovennævnteeksempel kunne jeg ikke på nogen andenmåde få lige så gode søgeresultater. Ogsåalmindelige ”hobby-søgninger” kan havebrug for klassemærker. Hvis jeg har lysttil at finde bøger med opskrifter på andrelandes mad, er det da langt bedre at kunnesøge på dk=64.102 end at kombinere mad?med alverdens lande efter tur…Og hvisjeg en dag skal finde noget om virksom-

hedsledelse er der kæmpemæssig forskelpå om jeg bruger dk=60.1? eller bare søgerpå emnet.Selv hvis jeg sætter mig hen på biblio-

teket og låner de trykte dk5-kataloger, erbibliotek.dk ikke specielt velegnet til, at jegbruger klassemærkerne. Når jeg har fun-det et relevant klassemærke, kan jeg ikkefå lov til at bruge det i bibliotek.dk´s al-mindelige søgning, hvor det kan kombine-res med materialetype, sprog, udgivelsesåretc. i letanvendelige drop-down-menuer –nej, så skal jeg over i Kommandosøgning,hvor man KUN kan bruge søgekoder tilalt. I avanceret søgning kan man gan-ske vist vælge at søge på dk5-placering,men kun hovedplaceringen – hvorfor fårman ikke biplaceringer med? Og hvorforskal man i de fundne poster ned i en ”Semere”-underside for at se det vigtige klas-semærke, somman kan klikke sig viderepå? Det ligner næsten en fordummelses-taktik: Lånerne skal for enhver pris for-hindres i at søge på professionel vis. Og såklager bibliotekarerne over, at lånerne serGoogle som det indlysende valg!

Mathilde Winkel Madsen

Kandidatstuderende, RUC

(sundhedsfremme/socialvidenskab)

KæreMathilde. Det er jo ikke alt man skallære af sin mor ;-)Din beskrivelse peger på flere problem-

stillinger som det ikke er let at svare kortpå, men her et forsøg.- er dk5 en vigtig ting at lære – og bruge

– for bibliotek.dk-brugeren?Der er rigtig mange elementer i området

”informationskompetence”. Jeg finder detselv væsentligst, at elever og studerendelærer at bedømme de forskellige redskaber,at bedømme de kilder de finder og lærernogle generelle metoder, som kan brugesi mange redskaber. Derimod at lære et retkompliceret hjælperedskab som dk5 somkan være godt til nogle typer af søgningeri ét redskab, men som slet ikke kan brugesi andre, ville jeg være tøvende over for atprioritere. Du har sikker fået tilbudt flerekurser på RUB, men jeg ved, at de har fo-kuseret på mange andre ting end dk5 (som

de heller ikke bruger på RUB).Vi har nogle gange i årenes løb i det bib-

lioteksfaglige udvalg for bibliotek.dk drøftetadgang til dk5 via bibliotek.dk, men fra-valgt det fordi, det er svært tilgængeligt ogikke anvendeligt mange andre steder.For blot at tage et af dine eksempler

får man 1733 poster ved en søgning pådk=64.102 – hvor nyttigt er det? Går man iEmneoversigt, er der færdiglavede søgnin-ger på de mest søgte ”madlande”. Og hvisjeg skriver ”japansk mad” som emne, fårjeg 19 poster. Det er da langt mere tilgæn-geligt end de 1733 poster med 64.102.I øvrigt findes dk5-web på netpunkt,

men din mors bibliotek har ikke tegnetabonnement.- bibliotek.dk er ikke for bibliotekarer

– og brugere kan ikke det samme somprofessionelleLånerne skal ikke forhindres i at søge på

professionel vis, men der er ikke mange lå-nere, der behersker kommandosøgning, oghvis man ikke behersker det, så er der ikkemegen ide i at kaste sig ud i dk5.Der er stor forskel på, hvordanman

søger, hvis man er professionel, og hvisman er almindelig bruger. Og ideen medbibliotek.dk er ikke at forsøge at efterligneprofessionelle grænseflader, men at tilbydeflere forskellige tilrettelagte muligheder,så det bliver lettere for amatøren at søge.For eksemepl specialsøgesider somMusikeller Film som bliver meget brugt. EllerEmneoversigt som kan bruges, hvis man vilbrowse eller har svært ved at finde rigtigesøgeord.

Venlig hilsen

Kirsten Larsen

Produktchef

Nationale Produkter

Dansk BiblioteksCenter


Bibliotekerne og krigenUden på nogen måde at tage Leif Kaj-berg til indtægt vil jeg godt benytte hansbemærkninger om bibliotekernes sam-fundsdebatterende rolle (Bibliotekspres-sen nr. 3 2010) som udgangspunkt forfølgende betragtninger om »det politiskebibliotek«.Hvad der har undret mig i de senere år,

er den passivitet, der har været i bibliote-kerne omkring det forhold, at de agerer ien situation, hvor landet befinder sig i enkrigstilstand. Bibliotekernes rolle underbesættelse af en fremmed magt er debat-teret i Demokratiets Krav til Bibliotekerne(1945), medens deres opgaver i den nu-værende krigstilstand ikke ses debattereteller på anden måde italesat. De tidligerebestemmelser i bekendtgørelsen, derkunne pege mod et folkeoplysende ar-bejde og engagement, ses ikke længere ide nuværende retsregler, og der er me-get, der tyder på, at bibliotekerne i disseår langsomt, men sikkert distancerer sigfra et værdigrundlag, som tidligere harværet betragtet som selve arvesølvet isektoren.For mig at se handler dette blandt

andet om oplysning om vort fjendebil-lede, så vi har mulighed for på et solideregrundlag at forholde os til det men-

neske- og samfundssyn, som vi er oppeimod. Jeg kan ud fra egen erfaring sige,at dette ikke var muligt i de første år afkrigsindsatsen, hvor søgning på Osamabin Ladens samfundssyn var en illusion,da materialet ikke fandtes repræsente-ret på danske biblioteker. Der kan væremeget i dette, også det forhold at enhverkritisk oplysende virksomhed i disse årblev betegnet som »landsforræderi« oghvor modinformation og kritisk journa-listisk arbejde blandt andet på DanmarksRAdio i flere tilfælde blev honoreret meden fratrædelse. Politisk dikteret.Dette fandt ikke sted inden for bib-

liotekerne af den simple grund, at deresengagement i disse forhold var ikke eksi-sterende.Måske er dette ikke noget, vi skal tage

os af længere. Måske har persuasive de-sign og det teknologiske imperativ i alsin vælde forrykket vort fokus derhen,hvor ingen vej fører tilbage. Eller måskemangler vi blot at erkende, at folkebib-liotekerne ikke længere er de samfunds-nødvendige institutioner, de tidligere varkendt som.

Pierre Evald. Ass.prof. (Retired)

Royal School of Library and Information Science

Fra bibliotekspressen.dk

Kommentar til formandensleder »Overvågningaf biblioteksbrugere- et overgreb« bragt iBibliotekspressen nr. 13. 2009.

»Ifølge datatilsyn skal bibliotekerUDTRYKKELIG oplyse biblioteks-brugere, HVIS deres internetadfærdvil blive overvåget. I min lokale bib-liotek afviser man i midlertid at væreomfattet af denne oplysningspligt.Man mener, at formålet med over-vågningen vil gå tabt, hvis brugernepå forhånd oplyses, at deres internet-brug bliver overvåget.«

Mike, 11. marts 2010

Kommentar til nyheden»Randers markedsfører sigmed e-magasin« lagt påhjemmesiden 9. marts.

»Godt sprog, humor og fantasi.Fortsæt med det og forny indholdetløbende, så skal det nok blive godt.Man kommer næsten til at tænketilbage til den tid, hvor lyrikere stati-stisk set var meget overrepræsentere-de blandt bibliotekarfagets mandligeuddannelsessøgende.«

Grete Munch, 18. marts 2010


Bestil direkt www.eurobib.com Tel 76 78 26 11

Alt for dig.

KAMPAGNER &

QuattroUdstillingstårn4455 Quattro, hvid NU 3.099;-4456 Quattro, sort NU 3.099;-

Bestilles separat(indgår ikke i Quattro)34460 Eksponeringsholdere 53;-34459 Eksponeringsholdere 36;-

Lappland bogvognBogvogn. Side 53 i vores katalog.4396 Rød NU 3.657;-4397 Hvid NU 3.657;-

2918 Bærepose i papir 529;-/200 stk.

20%

10%

10%

På podiet:3424 Linnea NU 38;-

82392 Podier i to størrelserNU 281;-/2 stk.

50318 ErgoSpace NU 90;-

Märkpennor2034 CD/DVD pennor 35;-/fp

(4 stk./pkn.)

NY!NY!

Vi ”renser” flere produkterud i netbutikken!

Bestseller!

på eksponering/opbevaring

Vi gør forårsrentpå lageret!

Priser gælder for 100531 Alle priser exkl. moms

Alt for dinebesøgende.

FORÅRSNYHEDER!

CD lommer/bokseVi ændrer pakkestørrelserne på CD poserne!Vi giver 20% rabat på de tidligere pakkestørrelser.Tilbuddet gælder så længe lager haves.Pladsbesparende CD poser med plads til omslag,brochure, bibliografisk etiket og farvemarkering.Velegnet til RFID aflæsning.

Format: B135 x H175 mm.Materiale: Plast, polypropen (PP).

170606 1 CD NU 307;-/50 stk.170607 2 CD NU 430;-/50 stk.170608 3 CD NU 530;-/50 stk.170609 4 CD NU 640;-/50 stk.170610 5 CD NU 695;-/50 stk.170611 6 CD NU 757;-/50 stk.

MediaboksMed tre dobbeltlommer.Boks til effektiv opbevaring af CD/DVDeller lydbøger.Transparent indstikslomme til omslag.Boksen består af 100% genanvendeligtmateriale.

Format: D14 x B163 x H138 mm.

3809 Mediaboks 5 NU 10;-/stk.

Malmø CD/DVD-skabNu kan du vælge Malmø skab med eller uden skuffer.Fås til CD og DVD.

Ændringer:Bedre dybde i skufferne gør det lettere atbladre blandt titlerne.Uden skuffer: Opbevar bokse eller andenoverskydende emballage på hylden.

Malmø er et godt køb, hvis du også har fokus på prisen!

Bestseller!

20%20%

15%

BirdsBærepose i non-woven, 100 stk.Slidstærk, vandafvisende og vaskbar med trykpå begge sider.

Længden på stroppen gør det muligt at bæreposen over skulderen eller i hånden.

Format: 350 x 350 mm. Bund: 120 mm.OBS! Kan bestilles nu til levering medio maj!

2948 Bærepose i non-woven 1.222;-/100 stk.

Du kan finde flere produkter i Larry-serien i

vores netbutik: www.eurobib.com

Forbedret udførelse

Larry AV-krybbeAV-Krybbe. Side 21 i vores katalog.4341 Svart NU 4.633;-4342 Vit NU 4.633;-4343 Röd NU 4.633;-

NY!

Biblioteksvarehuset

Lammhults Biblioteksdesign A/S | Dalbækvej 1DK-6670 Holsted | Tel. 76 78 26 11 | www.eurobib.com

Spar plads!

Boks for hylden!

SMART OPBEVARING!

Slidstærk!

Vi skylder børnene at tage dem

"Børns hverdag er fyldt med dramatik.

De bakser med store problemstillinger

som venskab, forældres skilsmisser og

mobning, og det skal børnelitteraturen

sgu tage alvorligt." Mød Kim Fupz

Aakeson, der gør sit for at give børn

identifikationsmuligheder i litteraturen.

tekst: TANIA KEJSER

foto: JAKOB BOSERUP


alVorligt

Fædre der bliver til drager, mødre der dør,og børn, der skal forholde sig til forældre-nes til tider besynderlige beslutninger. Deter ofte barske historier, der udfolder sig,når siderne vendes i en børnebog fra KimFupz Aakeson. For livet er barskt - ogsåfor børn.- Jeg lader mig inspirere af alt fra doku-

mentarprogrammer til noget, et barn harsagt. Jeg er altid åben og lader langt detmeste gå ind det sted, hvor mine historieropstår. Børn har brug for historier, som dekan se sig selv i, siger Kim Fupz Aakeson,der begyndte sin karriere som børnebogs-forfatter med selv at tegne, og uden egent-lig at kende nogle børn.- Derfor skrev og tegnede jeg de histo-

rier, jeg selv syntes, var spændende. Jegmener stadig, at der i god børnelittera-tur også er noget at komme efter for devoksne. Vi skylder børnene at tage demalvorligt.Kim Fupz snakker. Hurtigt og meget.

Det er ikke fordi, han ikke tænker overdet, han siger – mere som om, der ikke ernoget filter for hans tanker. Måske er detsamme funktion, der er medvirkende tilden enorme produktion af børnebøger,romaner, filmmanuskripter, noveller ogteaterstykker, han står bag. Kim FupzAakeson tror på at arbejde.- Jeg visner, hvis jeg ikke får lov at ar-

bejde. På et tidspunkt kunne jeg nærmestblive lidt flov over, hvor meget jeg produ-cerede, og kunne finde på at vente med atsende noget ind til forlaget. Hvis jeg varen skovhugger, der uafbrudt fældede træ-er, ville folk sig »wow, han er god«. Men imin branche er fordybelse en dyd. Og denkan godt være svær at se hos en som mig,der altid har otte historier i gang, og sam-tidig måske arbejder på et filmmanuskriptog en roman. I mange år sagde jeg til migselv at »på mandag bliver det anderledes«.Men det gør det bare aldrig. Det er sådanjeg er, og det er jeg ved at komme overensmed.Til gengæld er han også blevet opmærk-

som på, hvordan arbejdet nogle gange kanblive bedre ved at blive vendt en ekstragang.- Ja da, det er rigtig godt for mig at have

en redaktør der siger, at jeg liiiige skal prø-ve at kigge på den igen. For nogle gange erdet ikke den bedste ide, der kommer før-ste gang. Nogle gange er det måske tredjeeller fjerde gang, man rammer historien,så den bliver rigtig.

Når alt klapperHan er god til hverdagen. Når han altsåselv bestemmer over den. Når alting klap-per, børnene kommer i skole i rette tid,og huset i kartoffelrækkerne på Østerbrosummer af kun hans egne lyde, så erhverdagen dejlig. Når han kan lave kaffeog sætte sig ved sit skrivebord, åbne com-

puteren og skrive. Aaah. Så er det verdensbedste job at være forfatter. Men hvis bilenbryder sammen, mælken er sur eller nogetandet griber forstyrrende ind i hverdagen,så bliver han gal.- Jeg kan blive så rasende, at jeg råber.

Jeg kan slet ikke have det, hvis jeg bliverforstyrret af sådan nogle praktiske ting,fortæller Kim Fupz og lader sin mundfylde det meste af ansigtet.Forfatterjobbet er uafhængigt, og der-

med passende til en uafhængig personlig-hed. Men det kan også blive for ensomt atsidde alene og skrive. Det havde Kim FupzAakeson gjort i rigtig mange år, da han i1996 blev færdig på Filmskolens manu-skriptlinje. Mødet med filmbranchen sattenogle rammer op, som var gode at mødepå dette tidspunkt i hans arbejdsliv.- Det var fedt at få sat nogle begræns-

ninger op, det skubber til kreativiteten.Mine børnebøger er fyldt med engle ogelefanter, men den slags er der ikke råd til,når man laver film. Det er dyrt at optageudenfor, det er dyrt at optage om natten,så alt skulle helst foregå i en lejlighed omdagen. Det lægger op til et vist pres påmanuskriptforfatteren om at lave en hi-storie, der er noget ved. Der er også megetmere på spil, når man laver film. Maner konkurrenter på en helt anden måde,fordi der kun bliver lavet omkring 25 filmom året – og er du sindssyg, hvor er manuvenner i den branche. Vi forfattere ermere høflige, sidder derhjemme og skriverog drikker the, og mødes til bogmessen.At komme over i filmbranchen, var somat kaste sig ud i en gigantisk havnefest,hvor der bliver råbt op og drukket igen-nem. Der er nid og nag, og ordsproget»den enes død er den andens brød«, fåren meget konkret klang, fordi alle slås omden samme pose penge. Det skal man ligevænne sig til.- I begyndelsen havde jeg det også rig-

tig svært med, at jeg som forfatter ikkehavde sidste ord at skulle have sagt overmit manuskript. Der er hele tiden andre,

Fakta om FupzFødt i København i 1958. Debuterede i 1984med børnebogen Hvem vover at vække gu-derne?. Begyndte som illustrator og gik sidenover til udelukkende at skrive sine børnebø-ger. Står bag et utal af slagsen, ligesom hanskriver bøger til voksne og unge, og står bagmanuskripter til både teater og film. På dennyligt afsluttede filmfestival i Berlin fik hanstor ros for manuskriptet til den norske film, Enganske snill mann, som fik publikumsprisen.Han og kæresten, Pernille Fischer Christensen,havde sammen skrevet manuskript til filmen”En familie”, der også var repræsenteret påfilmfestivalen.

▼


”Vi forfattere er mere høflige,sidder derhjemme og skriver og drikker the.”

En gammel, tom ramme hos Kim Fupz Aakeson blev fyldt

ud med dette interviews hovedperson.24 bibliotekspressen 6 · 2010

der blander sig, og jeg følte egentlig, atdet blev for meget. Men det nytter ikkenoget at blive ved med at være den dersidder og brokker sig over, at de IGENhar ødelagt ens tekst. Med tiden er jegblevet bedre til at stemme sindet til dentype arbejde. Det er udmattende, men deter også sjovt. Og så finder man jo noglepersoner undervejs, som er gode at ar-bejde sammen med. I dag er jeg kommetderhen, hvor jeg kan se, at de rigtige per-soner kan bringe mit arbejde videre, sådet får andre dimensioner, end jeg kunnehave givet det alene.

Historierne påvirker hinandenKim Fupz Aakeson arbejder altid. Hanhar masser af halve historier liggende,som på mystisk vis lever deres eget liv, nårhan lægger dem fra sig.- Der sker en synergieffekt for mig, når

jeg har flere historier i gang. De påvir-ker hinanden og rumler videre, når jeger væk. Så kan jeg komme tilbage og se,at de lige pludselig er gået et stykke vejuden mig. Jeg bestemmer ikke selv, hvadjeg vil skrive om. Jeg kan for eksempelvære rimelig sikker på, at når jeg møderen skolelærer, så siger han måske, at dervirkelig mangler en bog om drenge medsukkersyge – men jeg kan ikke arbejde påbestilling. Jeg skal mærke, hvor historiengår hen, og så følger jeg med. Og så skifteremnerne for, hvad jeg er optaget af natur-ligvis også. Jeg er blevet far igen for firemåneder siden, så lige nu opstår der enmasse historier om livets tilbliven.- Generelt vil jeg sige, at jeg tror på at

skrive. Det er synd for dem, der siger »en-gang skriver jeg en stor roman«. Jamen såkom da i gang. Skriv! Hvis man ikke sæt-ter sig ned og forsøger, så kommer manikke ud på alle vildvejene, og så kommerman ikke videre. Men det er også svært,for det er, når du sætter dig ned foranpapiret, du finder ud af, om. Og så lurernederlaget måske..Nederlag og sejre fylder ikke så meget

længere i Kim Fupz Aakesons eget uni-

vers. Igennem årene har han fået sin del afpriser, der kan bevise, at andre sætter prispå hans arbejde.- Og de er da dejlige at få. Men jeg

kunne aldrig finde på at hænge dem op oglave et mausoleum ud af det. Jeg har i dethele taget rigtig svært ved at respektere,når folk hænger fast i fortidige succeser.Det kan da godt være, at man blev åretset-eller-andet i 1982 - men hvad med nu?Det er vel nuet, det drejer sig om, og ikkehvad der skete for år tilbage. n

[email protected]

Hvad driver KimFupz aakeson?- Jeg tror, at jeg, fra jeg var lille, eller i hvertfald ung, har været drevet af en kedsomhedog lyst til at komme ud, væk og videre. Jeg eropvokset på en villavej i Albertslund, og føltealdrig, at jeg passede ind. Så var jeg en turomkring Tvinds rejsende højskole, det var itiden før kritikken begyndte at vælte ned overdem. Jeg kan sige meget ondt om den tid, menogså noget godt - nemlig at jeg lærte, hvormeget man selv kan gøre. Vi var 10 unge, dersplejsede til en bus, pillede sæderne ud, så vikunne sove i den, og så kørte vi til Afghanistan.Hvor svært kan det være? Den lære har jegtaget med mig videre i livet.

om at blive ældre- Med til at blive ældre hører også at kommeoverens med sig selv. Og det nyder jeg utroligmeget i den her tid. Jeg er blevet bedre til atnyde tiden, hverdagen, min familie og mitliv, som er privilegeret. Man ændrer jo ikkepersonlighed, fordi man bliver ældre - og jegsynes det gælder om at bevare nysgerrighedenog lysten til at opleve. Følelsen af, at man harret til en plads i verden.

om at skrive tilvoksne- Jeg har vel skrevet en fem - seks romaner tilvoksne spredt fra 1990´erne og til nu. For miger det en slags fristed, jeg kan give mig selv lovtil at gå i gang med, når jeg har brug for at slip-pe væk fra filmbranchens evige skænderier ogkrav. Når jeg skriver en roman er det kun mig,der bestemmer. Og så synes jeg, det er sjovt ogspændende at sætte mig ind i de personer, jegskriver om. Jeg ved jo ikke, hvordan det er atvære en kvinde på 54 med en psykisk syg søn(I bogen Jonna er 54møder vi netop sådan enkvinde, red.) men jeg synes, det er interessantat forsøge at sætte mig ind i det ved at brugemine egne erfaringer.

Kim Fupz Aakeson fotograferet på isen på søerne i København på en af årets sidste iskolde vinterdage.


Sidder deikke bare der

og skovlerpenge ind?

Nogle ville kalde os grådige, for vi er temmelig glade for penge. Og vi passer

godt på dem, indtil den dag du får brug for dem. Men vi er ikke begejstrede

for bureaukrati og mærkelige omkostninger, og vi går målbevidst efter størst

muligt overskud. Et overskud der kun går til dig og de tusinder af andre, der

også sparer op til pensionen. De mange penge skal selvfølgelig yngle, så vi kan

skovle endnu flere penge ind. Men vi investerer ikke i hvad som helst. Vi skovler

ikke penge ind på landminer, børnearbejde eller virksomheder, der ikke til-

lader medarbejderne at organisere sig. Vi skal kunne se hinanden i øjnene, når

pensionspengene skal nydes. Så når vi skovler penge ind, er det kun for at

give dig den bedst mulige pension. Og du kan selv være med til at gøre det

endnu bedre, hvis du udnytter de mange valgmuligheder. Ring, skriv eller

mail. Og hør mere om, hvordan vi kan tilpasse din pension til dit liv.

Tuborg Havnevej 14 • 2900 Hellerup • Tlf. 77 33 18 77 • www.sampension.dk

Denne artikel kan findes påwww.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden

Facebook - hvordan gør I andre?

DELDINVIDEN.DK

WWW WWWWWWWWW

Del Din Viden er et brugerdrevent site, du fin-der via bibliotekspressen.dk, hvor du kan deleerfaringer, stille spørgsmål og debattere.

Skal der være særlige tilbud på

Facebook-profilen, som ikke er

andre steder i biblioteket? Skal

hvert bibliotek i kommunen have

sin egen profil? Og hvor mange

kræfter skal man bruge på

Facebook-opdateringer? Det er

nogle af de overvejelser, som vi

har på Frederiksberg. Men lige her

og nu trænger et akut spørgsmål

sig på: Skal man have en fanside

eller venneside? Der er fordele og

ulemper ved begge dele. Hvad gør I

andre ude i bibliotekslandskabet?

af Anette tHeDe, WebreDAktør

FreDerIkSberg bIblIOtek

Fanside som en bænkevarmerFørst oprettede vi på Frederiksberg enfanside på Facebook, men vi fik ikke sær-

lig mange fans, der var ingen dialog, ogingen kommenterede vores indlæg. Vi varfaktisk kedelige bænkevarmere.

Populær venneside – menogså kritikFor et halvt års tid siden ændrede vi voresside til en venneside: Og så gik det stærkt.

Den første uge fik vi 330 venner og mas-ser af feedback. Men der er kritiske røsterover ændringen: Én undrer sig over, at viikke er mere ambitiøse, da man kun kanhave 5000 venner. Og en anden mener, atvi er i farezonen for at få slettet hele pro-filen, fordi vi på den måde driver rovdriftpå begrebet venskab.Vi har prøvet at oprette en test-fanside

- og nej: Man kan stadig ikke invitere sinefans til en begivenhed. Hvad gør I andre?

Om at være ven med en bygningProblematikken fan/venneside er akut,men vi har også andre overvejelser: Dæk-ker bibliotekets profil »en bygning«? Vi

har indtil videre besluttet, at biblioteketstre filialer er dækket ind via en samletFrederiksberg-profil. Men man kunnesagtens forestille sig, at filialerne ellermusikbiblioteket gerne vil i kontakt medderes helt egne lånere. Er der nogen afjer andre, der har flere profiler, hvor det ihøjere grad er enten et fysisk hus eller etsærligt tilbud, I brander?

Tid?Og så er det jo også altid interessant athøre, hvor mange kræfter I andre smideri Facebook. På Frederiksberg kommer detendelige Facebook-team til at bestå af firepersoner. Vi er fortsat i en opstartsfase, såindtil videre lægger vi arrangementer på,fortæller om hightlights fra nyhedsbreveller hjemmeside og går i dialog med bru-gerne. Men spørgsmålet er, om der skalvære særlige tilbud for eksempel gratisarrangementsbilletter til den hurtigste,afstemninger, quizzer med præmier og såvidere. Er der nogen af jer, der laver denslags?

Kort sagt: Mon nogen af jer Facebook-hajer vil øse af jeres erfaringer?

”Og en anden mener, atvi er i farezonen for

at få slettet hele profilen,fordi vi på den måde

driver rovdriftpå begrebet venskab.”


DELDINVIDEN

WWW

Resumeer fra Del Din VidenDer kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resuméer fra dem,der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden

Facebook - hvordan gør I andre?Af Anette ThedeWebredaktør, Frederiksberg Bibliotek23. marts 2010

Skal der være særlige tilbud på Face-book-profilen, som ikke er andre ste-der i biblioteket? Skal hvert biblioteki kommunen have sin egen profil? Oghvor mange kræfter skal man bruge påFacebook-opdateringer? Det er nogleaf de overvejelser, som vi har på Frede-riksberg. Men lige her og nu trænger etakut spørgsmål sig på: Skal man have enfanside eller venneside? Der er fordeleog ulemper ved begge dele. Hvad gør Iandre ude i bibliotekslandskabet?

Se side 27

Podcasting, musikbibliotekerne ogden digitale musikbrancheAf Niels MarkMusikbibliotekar / Podcast-producentved Herlev-Bibliotekerne Podcast-redak-tør / teknisk redaktør på Musikbibliotek.dk (Gentofte)16. marts 2010

Internettet er i stigende grad den pri-mære globale informationskilde, ogrisikoen for at drukne i information eroverhængende, i takt med at den globaleinformationsmængde vokser i eksplosivfart. Derfor er der behov for værktøjertil at målrette den relevante informa-tion ud til brugerne. I det seneste år harbibliotekerne udsendt musikpodcasts tilbrugerne via podcast-portalen HØRbarpå Musikbibliotek.dk. Når Musikbib-liotek.dk inden længe fusionerer medlandets største onlinemusik-portal,Netmusik.dk, udvides podcast-portalen

til også at omfatte professionelle radio-portrætter af store danske musikprofilersamt musikradio-udsendelser fra landetsradiostationer. Artiklen her fortæller omdet første års succes med musikformid-ling via podcast-teknologien i HØRbar,som også er en del af en udvikling, hvorbibliotekerne i høj grad bør markere sigsom centrale musikformidlere i fremti-dens online-baserede musikæra.

Refleksioner over et jobskifteAf Anita Bjerg EllebyBibliotekar, Nationalmuseet, Bevarings-afdelingen i Brede15. marts 2010

Nogle ting bliver lettere med alderen,men ikke fænomenet jobskifte. Eftermange år i samme organisation kan detvære vanskeligt at skelne mellem den in-stitutionelle viden og de bibliotekariskekompetencer.

Remee, Dell og SAS gør det – nu gørRanders Bibliotek det ogsåAf Dorte RothmannKommunikationskonsulent, RandersBibliotek15. marts 2010

Flere store virksomheder som Danisco,Dell, IKEA og SAS har det seneste års tidudgivet online magasiner. Nu har Ran-ders Bibliotek - som det første biblioteki landet - også afprøvet det spændendemedie. Online – eller digitale – magasi-ner er et helt nyt medie, der kombinerervideo, flash, lyd, billede og tekst i én

indbydende pakke. Randers Biblioteksmagasin kan ses på http://www.randers-bib.dk/onlinemagasin. Randers Bibliotekhar været igennem en spændende oglærerig proces med at udarbejde magasi-net, og de ser et stort potentiale i mediet,som sagtens kunne bruges i et nationaltsamarbejde.

Krimiwiki med flere artikler ognye ansigterAf Rune H. JensenKommunikationsmedarbejder, HorsensBibliotek11. marts 2010

Godt nyt til de krimiglade. Den særligekrimi-udgave af Wikipedia har fået etansigtsløft og indeholder nu flere hun-drede artikler om kriminallitteratur,forfatterne bag bøgerne samt forskelligenyheder fra krimiens verden. Også iKrimiwiki kan enhver oprette sig og re-digere eksisterende artikler og selv skrivenye indlæg.


Mindfullness er det spirituelle svar påspelt. Egentlig er det bare hvede, mennu kalder vi det for spelt, og straks følervi os mere mætte. Egentlig er det bareen mental pause, men nu kalder vi detMindfullness, og pludselig er det ikke etudtryk for dovenskab, men en værdifuldhandling at sidde med lukkede øjne ogtrække vejret.

Prøv InformationGRATIS i 4 ugerRING 70 10 19 30eller SMS* ”TILBUD”

til 1241

Dagbladet Information+ + + 10383 + + +0893 Sjælland USF B

Jeg vil gerne ha’ et forfriskende smæk til intellektet.Gratis 6 dage om ugen i 4 uger. Betragtninger og per-spektiver, der rager op over hverdagsligegyldighederne.

Både når det handler om politik og populærkultur, FN og fjernsyns-fænomener. Samtid, samliv, samleje og alt det andet, der er værdat vide noget om. Information med dybde, tyngde og et helt nytappetitvækkende weekendmagasin, Moderne Tider. Hver lørdag.Prøveabonnementet er uforpligtende og stopper automatisk efter 4 uger. Tilbuddet gælder til31. maj 2010 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Bestilpå SMS, telefon eller besøg www.information.dk/4ugergratis *Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K

Navn

Adresse

Postnr./By

Telefon

E-mail

Postboks 188, 1006 København K

Nikolaj Lang den 5.3.2010 om den vellykkede branding afmeditationsformenMindfullness

Biblio

Informationssøgning somsocialt fænomen

Første dag på et nyt arbejdet

er anstrengende. For at lære

at begå os og skabe en plads

i det nye fællesskab, har vi

brug for viden. Lektor ved

biblioteksskolen Camilla

Moring har skrevet en ph.d. om

nyansattes informationspraksis.

Hun konkluderer, at

informationssøgning ikke alene er

en individuel proces, og den viden

kan bibliotekarer også bruge.

af ANETTE LERCHE

Som nyansat skal du tilegne dig videnfor at kunne begå dig. Noget finder dumåske på intranettet, noget slår du må-ske op i en manual, men rigtig megetviden opsøger du mere eller mindreubevidst. For eksempel er du næppebevidst om, at du i kontakten med dinekolleger forholder dig til, hvad der ergod praksis på arbejdspladsen – ogsåhvad angår informationssøgning. Mensådan er virkeligheden, konstatererCamilla Moring. Hun har forsvaret enph.d.-afhandling om nyansattes infor-mationspraksis.Afhandlingen tager afsæt i et grun-

digt feltstudie i DSB S-tog, hvor CamillaMoring har fulgt nyansatte i DSB’s kio-sker under deres oplæring.Her har hun iagttaget, hvordan de

lærer, hvordan de opsøger viden for atlære, men i høj grad også hvordan detfællesskab, de kommer til at indgå i,præger deres læring og måde at søgeinformationer på.

Udgangspunktet for hendes ph.d.er,at informationssøgning opfattes som etsocialt fænomen, der integrerer sig tilbestemte praksisformer. Informations-søgning er altså ikke kun en individuelog intellektuel proces.Camilla Moring vurderer, at informa-

tionspraksis er et begreb, som vil vækkeinteresse hos bibliotekarer.- Det er ikke nok kun at se på hvor-

dan der søges information og hvilkeinformationsressourcer, der bruges isøgeprocessen. I stedet ser jeg brederepå, hvordan informationssøgning og in-formationsressourcer tillægges bestemtebetydninger i praksis. Jeg lægger såledeset yderligere analytisk lag ind og fortol-

ker de nyansattes informationssøgningi relation til den praksis, de skal lære atblive en del af, forklarer Camilla Mo-ring.For Camilla Moring sker der nemlig

i fællesskabet en social forhandling ogfortolkning af informationssøgningensbetydning i praksis.

Denne viden er nyttig. Både for bib-liotekaren, der underviser, men også forledere eller andre, der er ansvarlige foroplæring og uddannelse af nyansatte iorganisationer.- Det er ikke nødvendigvis noget,

man kan eller skal styre. Men er manbevidst om det, når man ansætter nyemedarbejdere, så kan man forsøge atfacilitere en informationspraksis, der erhensigtsmæssig for virksomheden, kon-staterer Camilla Moring.

Fra perifer til kompetent deltagerGennem sit feltstudie i DSB S-tog harCamilla Moring fået et indblik i, hvor-dan nye medarbejdere kommer ind i

Camilla MoringHar været ansat som lektor på Danmarks Bib-lioteksskole siden 1999. Er uddannet biblio-tekar i 1995 og cand.scient.bibl i 1999.I 2010 forsvarede hun sit ph.d.-projekt:Nyansattes informationspraksis - et praksis-læringsperspektiv på informationssøgning irelation til læring i arbejdslivet

FORSKNINGSFORMIDLING


Wengers teorierDen schweiziske læringsteoretiker EtienneWenger har sat begreber på, hvordan men-nesker lærer deltagelse i sociale sam-menhænge som arbejde, fritid, på nettetog så videre. Alle steder indgår vi i det hankalder praksisfællesskaber. Den individuellelæring er involveret i fællesskaber og det eri forholdet til disse fællesskaber, at voreskompetencer kan tage form, mener EtienneWenger.

▼

et fællesskab, og hvordan læreprocessenfra at være perifer deltager til kompetentdeltager i et praksisfællesskab foregår. Ogdet giver et indblik i, hvilke faktorer, derbåde hæmmer og fremmer læring.Teorien, som Camilla Moring har

brugt i forbindelse med nyansattes in-formationsprakis, er Etienne Wengerssociale teori. Etienne Wenger sætter ordpå, hvad der sker, når vi træder ind i nyefællesskaber, og teorien er nem at relateretil.- Vi har alle prøvet at være nye og op-

leve, at mens vi kan begå os i nogle sam-menhænge, så går det knap så godt i an-dre sammenhænge, hvor vi mangler vi-den for at kunne deltage og udvikle voresposition i fællesskabet. Vi skal finde udaf, hvem der ved hvad, og hvem vi skalspørge for at få adgang til fællesskabetsviden. Det vil altid være forholdsvis for-anderligt hvilke kompetencer, der er brugfor i en given organisation. For eksempeler der her på biblioteksskolen nu andrekrav til medarbejdernes kompetencer,end der var for bare nogle år siden, sigerCamilla Moring.Det interessante ved begrebet informa-

tionspraksis er, at det rykker informati-onssøgningen hen, der hvor vi som men-nesker erfarer den.- Vi foretager ikke vores informations-

søgning ved siden af alt det andet, viellers gør, fordi vi ofte ikke ser det somen særlig opgave. Den fletter sig ind ivores gøremål, og dermed får vi med in-formationspraksis et lidt mere integreretperspektiv. Når fokus flyttes fra informa-tionssøgning til informationspraksis, fin-der vi nogle andre svar på hvad informa-tionssøgning handler om, siger CamillaMoring.Det at læse Etienne Wengers teori er

ikke som at åbne en værktøjskasse. Menman kan som bibliotekar blive inspirerettil at tænke på sine brugere som men-nesker, der lærer i og på tværs af mangesammenhænge. Det vi forsøger at givedem på biblioteket omkring informations-kompetence er bare en del af den læring,der omhandler informationssøgning. Bru-gerne er ikke bare biblioteksbrugere, menpersoner, der bevæger sig mellem forskel-lige informationspraksisser.

Det kan være på arbejdspladsen, ud-dannelsesinstitutionen eller omkring etinteressefællesskab, som for eksempelrollespil eller sport, at der udvikler sigen informationspraksis, som man sommedlem af det fællesskab, må forholdesig til. De forskellige praksisfællesskaberrummer forskellige informationspraksis-ser.På de følgende sider kan du læse

Camilla Morings artikel om informati-onspraksis baseret på hendes ph.d. omsamme emne. n

[email protected]

Camilla Moring ser ikke informationssøgning somen udelukkende individuel process. Det er viden,som bibliotekarer også kan bruge. Foto: JakobBoserup

DSB om projektet»Det er interessant at få føjet dimensionen ompraksis på, da det siger noget om, hvor vigtigtnetværk og den tavse viden også er i relationtil læring og informationssøgning. Vi har tid-ligere tænkt i viden- og erfaringsdeling, mener nu blevet opmærksomme på nye vinkler afbetydningen af praksis«»Generelt ser jeg store muligheder for

bibliotekarprofessionen i forbindelse medbevidstgørelse omkring ændring af kultur (oginformationskultur) i arbejdsfællesskaber vedhjælp af informationssøgning. Opbygning afportaler er traditionelle bibliotekaropgaver,fordi bibliotekarer er dygtige til at lave struk-turer og informationsarkitektur samt mestrersøge- og webmasterfunktioner.«Citat: Birgitte Pahl, Vidensschef i DSB 2006.Udtalt i forbindelse med Camilla Morings felt-studier i DSB S-tog.

Kilde: BiblioteksskoleNyt, nr. 2., 2006


FORSKNINGSFORMIDLING

Informationspraksis -Nårbetydning for informations

Informationspraksis er

et nyt begreb, der sætter

den klassiske opfattelse af

informationssøgning ind i nye

sammenhænge. Læring er en

integreret del af social praksis

og derfor er vores tilgang til

informationssøgning i høj grad

påvirket af vores relationer, og

de sammenhænge hvori vi søger

informationer. Hvad enten det

er under uddannelse eller som

nyansat i en virksomhed.

tekst: CAMILLA MORING

illustration: ANJA GRAM

Informationssøgning og læring iarbejdslivDer er igennem de sidste 20 år gen-nemført mange studier af informa-tionssøgning i relation til læring iuddannelse, men der eksisterer endnuikke tilsvarende mange studier af in-formationssøgning i relation til læringi arbejdslivet. I lyset af den voksendeinteresse der har været omkring læringog kompetenceudvikling på arbejds-

pladserne, er det relevant at undersøgenærmere hvilken betydning informati-onssøgning kan have i sådanne praksis-relaterede læreprocesser.

I min ph.d.-afhandling undersøger jeghvorledes, man kan anvende EtienneWengers sociale teori om læring til atiagttage informationssøgning i relationtil læring i arbejdslivet. Wengers teorikendes måske af flere som teorien ompraksisfællesskaber. Helt overordnet seslæring hos Wenger som en integreretdel af social praksis. Læring sker gen-nem deltagelse i praksis på personligtmeningsfulde måder. Adgang til atdeltage og forhandle mening i praksiser derfor ganske afgørende for, at derkan ske læring. Omvendt kan man ogsåsige, at den konkrete praksis har betyd-ning for den læring, der kan finde sted,og for det som denne artikel handlerom, nemlig hvilken funktion og be-tydning informationssøgning tildeles ipraksis.

Fra informationssøgning tilinformationspraksisNår der tages afsæt i praksislæring be-tyder det, at informationssøgning måanalyseres som en integreret del af socialelæreprocesser i praksis. Til at beskriveen sådan forståelse af informationssøg-ning foreslår jeg begrebet informations-praksis, som er et nyt begreb inden forbiblioteks- og informationsvidenskaben.Informationspraksis er i de senere årblevet introduceret som et alternativ til,de for mange mere velkendte, begrebersom informationsadfærd og informati-onssøgning. Informationspraksis dækkerumiddelbart over aktiviteter som det atskabe, søge, anvende, genfinde og deleinformation, og man kan derfor medrette spørge hvad vi egentlig skal medet nyt begreb som informationspraksis?Svaret på dette spørgsmål er komplekst,men skal først og fremmest findes i denbetydning informationssøgning tillæggesi bestemte kontekster. Teorier om infor-mationssøgning handler om hvordanindivider gennem informationssøgnings-processer søger svar på problemer ellerløser opgaver de aktuelt står overfor. In-formationssøgningen antages at bidragetil den enkeltes meningskonstruktionog herigennem også til udviklingen afindividets viden. Fokus er derfor rettetmod hvordan, og hvor individer søger in-formation, samt på, hvorledes de opleverinformationssøgeprocessen. Når vi talerom informationspraksis er fokus ikkepå individet, men derimod på individetsom deltager i en social praksis. Infor-mationssøgningen anses som værendeet socialt og praksisrelateret fænomen,

LitteraturMoring, C. (2009). Nyansattes informati-onspraksis – et praksislæringsperspektiv påinformationssøgning i relation til læring iarbejdslivet. Ph.d.-afhandling. København:Danmarks Biblioteksskole.

Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber:læring, mening og identitet. København:Hans Reitzels Forlag.


▼

social praksis hars søgningen

hvor selve betydningen med at søge infor-mation, samt de informationsressourcer ogværktøjer, der anvendes i en given praksishele tiden forhandles socialt.

Fokus på nyansattes læringI afhandlingen sættes der fokus på nyan-

sattes læring. Wenger ser i sin teori ikkelæring som nogen særskilt aktivitet, derkan afgrænses til bestemte kontekster ellersituationer, men han påpeger dog, at derer tidspunkter i livet, hvor læringen inten-siveres, som for eksempel når vi ønskerat tage del i nye praksisser og træde ind i

nye fællesskaber. Når man som nyansatstarter i en virksomhed intensiveres enslæring, fordi man er nødt til at finde udaf, hvad der skal til for at blive et merevarigt medlem af det fællesskab. Det ernormalt et ønske om at beholde jobbet,der driver den nyansatte til at engagere sigi den nye praksis. Og der er meget, manskal lære i den første tid. Man skal foreksempel finde ud af hvilke kompetencer,der efterspørges i organisationen, hvordanarbejdsopgaver skal løses, og hvordanarbejdsdeling, kommunikationsveje ogbeslutningsprocesser fungerer. Dertilkommer de sociale aspekter knyttet til detat blive en del af et nyt arbejdsfællesskab.For at kunne begå sig, skal man eksempel-vis få en fornemmelse af, hvordan orga-nisationen fungerer, herunder også af deeksisterende normer og værdier.

Forudsætningen for at lære er, at den ny-ansatte deltager i en given praksis. Fra detøjeblik den nyansatte træder ind i praksis,kan dennes læring ses som en bevægelsegående fra at være ny deltager til at bliveen erfaren, kompetent og ansvarlig delta-ger i praksis. I praksis foregår der altid enløbende forhandling mellem deltagerneaf, hvad det vil sige at være en kompetentudøver, samt hvilken viden det er nødven-digt at besidde i relation hertil. Man kanderfor også sige, at en given praksis udgøret lokalt forhandlet kompetencesystem,hvori det defineres hvilken viden og hvilkekompetencer, der er gangbare.

Wengers begreber om deltagelse og me-ningsforhandling er således centrale for

Kollegernes holdning tilsalg smitter af på den nyansattes.

Her er det ikke ligefrem begejstring, der smitter


Etienne Wengersbog ompraksisfællesskaber

Ideen om praksisfællesskaber blev oprindeligtudviklet gennem Etienne Wengers samarbejde medJean Lave i bogen Situeret læring som udkom pådansk i 2003. I bogen Praksisfællesskaber udvik-ler Wenger videre på disse ideer med det formålat udvikle en social teori om læring. Han ønskersåledes at udvikle en teori der kan forklare læringsom et socialt fænomen. Udgangspunktet er, at vimennesker er sociale væsener, og at vi tilegner osviden gennem deltagelse og meningsforhandlingi sociale praksisfællesskaber. Praksis opstår ifællesskabet mellem mennesker gennem deresfælles aktiviteter og et gensidigt engagement ogansvarlighed i forhold til disse. Praksis er dog ogsåforhandlet, hvilket grundlæggende betyder, atpraksisfællesskaber er meningsproducerende, ogat det er gennem meningsforhandling, at den fæl-les praksis etableres og udvikles. Det betyder dogogså at praksisfællesskaber ikke bare kan ses somharmoniske enheder, men at der derimod ofte vileksistere forskellige modsatrettede perspektiver,samt spændinger og konflikter inden for et prak-sisfællesskab. Derfor er praksisfællesskaber bådedynamiske og foranderlige.

Etienne Wenger er forfatter, selvstændig forsker ogkonsulent. Han er opvokset i Schweiz men er i dagbosat i Californien, USA. Læs evt. mere på: http://www.ewenger.com/

forståelsen af, hvad der sker i mødetmellem en nyankommen og så et eksi-sterende praksisfællesskab, men også tilat pege på, hvad der kan være på spil idette møde, der henholdsvis fremmereller hæmmer læring.

Et studie blandt nyansattesalgsassistenter i DSB S-togKonkret består afhandlingens empiriaf et otte måneders feltstudie blandtnyansatte salgsassistenter i DSB S-tog.Salgsassistenterne er det personale, dervaretager salgsarbejde i Kort&Godt bu-tikker og billetsalg på S-togsstationer ihovedstadsområdet. Salgsassistenternegennemfører en måneds introdukti-onsforløb i en vekselvirkning mellemundervisning og praktik før de ansættespå en station.De nyansatte salgsassistenter stifter

bekendtskab med praksis i form af detdaglige arbejde i Kort&Godt butikkerneallerede i den første uge, hvor de kom-mer ud i praktik. Praksis rummer enrække læringsressourcer af betydningfor den nyansatte. Hvad en nyansatsalgsassistent lærer om salg eller salgs-teknik afhænger af hvor, hvordan ogmed hvem de lærer at sælge. Med dettesiges også, at hvad den nyansatte lærer,afhænger af i hvilket omfang og på hvil-ken måde den nyansatte får adgang tilden information, viden og de erfaringer,der eksisterer i den pågældende praksis.Denne adgang bidrager de nyansatte selvtil ved aktivt at søge information, derkan få dem videre i deres læreproces.

SælgerrollenFor at lære sælgerrollen at kende, erden nyansatte nødt til prøve sig fremi praksis, i konkrete salgssituationer,der involverer rigtige kunder. At læreat sælge drejer sig også om at lære at

agere som sælger. I første omgang atfinde ind i rollen som salgsassistent, ogsenere måske at udvikle sin egen stili kundebetjeningen. Således lærer denyansatte først og fremmest at sælge ogyde service ved at observere deres kol-legaer i salgssituationer, og ved at iagt-tage kundernes reaktioner på kollega-ers, men også deres egen, salgsadfærd.Til sælgerrollen hører også nogle

forestillinger om, hvad det vil sige atyde god service. I denne sammenhænghandler god service selvfølgelig om atvære imødekommende over for kun-der, men det handler i høj grad ogsåom at kunne levere det produkt, somkunden efterspørger og herunder ogsåat formidle de korrekte informationertil kunderne. Dette bliver især tydeligtved billetsalg, da der knytter sig mangeregler til udstedelse og brug af DSB-billetter. De nyansatte må derfor hurtigtlære de forskellige produkttyper atkende, men også hvordan de holder sigopdateret omkring aktuelle priser ogkampagner.

De nyansattes informationspraksisPå de forskellige stationer hvor denyansatte salgsassistenter ansættes,møder de arbejdsfællesskabets normerog krav til at holde sig opdateret forat kunne yde kvalificeret service. Destifter i mødet med deres mere erfarnekollegaer bekendtskab med et kompe-tencesystem, der rummer forskelligetolkninger af den fælles virksomhed,men også forskellige tilgange til faglig-hed og kompetent deltagelse i praksis.Disse normer og værdier er ikke altidhelt de samme på stationerne – noglesteder bliver den nyansatte ofte mindetom, at det er vigtig at holde sig opdate-ret ved aktivt at søge information, mensdet andre steder ikke er noget, man

taler lige så ofte om. Der er to interes-sante aspekter omkring det. Det førsteer, at kollegaernes holdninger til hvadgod og kvalificeret service er, påvirkerden nyansattes opfattelse af samme, ogdermed også vedkommendes indlæ-


FORSKN

INGSFORMIDLING

ring af nogle af de krav, der stilles tilsælgerrollen. For det andet påvirkerkollegaernes holdning til vigtighedenaf at holde sig opdateret, den nyansat-tes holdning til hvor og hvor ofte, mansøger efter information. Selve infor-mationssøgningen er således underlagtden lokale meningsforhandling om,hvad der anses for at være kompetentdeltagelse, hvilket i dette eksempel vilsige, hvad der anses som kompetentsælgeradfærd.Ved at anvende Wengers sociale teori

om læring åbnes der for en bred forstå-else af informationssøgning i praksis.De nyansattes læring er et resultat afet komplekst samspil imellem forskel-lige praksis- og deltagelsesformer også meningsforhandling. De nyansattesinformationssøgning flettes ind i dettesamspil og indgår både i og bidrager tilforhandlingerne om, hvad der kende-tegner kompetent deltagelse i praksis.De nyansattes informationspraksis ud-gjorde således et væsentligt element i atfå etableret, udviklet og vedligeholdt et

tilhørsforhold til den givne praksis for,at de nyansatte derigennem kunne ud-vikle sig til kompetente deltagere.

Informationspraksis i et bredereperspektivInformationspraksis er et velegnetbegreb til at indfange informations-søgning som beskrevet ovenfor, da detnetop henleder vores opmærksomhedpå at informationssøgning bør anskuessom integreret i de mange forskelligepraksisformer som vi deltager i, hvadenten det så handler om uddannelse,arbejde, eller fritid. Begrebet fremhæ-ver informationssøgningens situerede,sociale og forhandlede karakter, menkan i et bredere perspektiv pege på, atdet at udvikle informationskompeten-cer også er knyttet til forskellige prak-sisformer. Når bibliotekarer såledesunderviser brugere, har den konkretekontekst som læringen finder sted ialtså betydning for læringsudbyttet.Det er måske ikke så nyt, men poin-ten i denne sammenhæng er, at det atsøge information i relation til læringi uddannelse ikke kan antages at væreidentisk med det at søge information irelation til læring i arbejdslivet. Infor-mationssøgningens funktion og betyd-ning er ikke nødvendigvis den sammei de to praksisformer, og det udfordrersynet på informationssøgning sombestående af en række generelle fær-digheder, der kan tilegnes i en kontekstog derefter umiddelbart overføres oganvendes i andre kontekster. I stedetmå vi nok nærmere se på det at søgeinformation og udvikle informations-kompetencer som noget, der sker i ogpå tværs af forskellige praksisformer –som informationspraksisser. n

Her er kollegernesengagement smittende.


Råd og anbefalinger ved ansøgningStillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er ensådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikkeoplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedesfra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple-rende dagpenge.C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre-præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokalerepræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re-præsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF.Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid For-handlingsafdelingen.NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger erafsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet– har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samtstaten.Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske envurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions-og/eller kvalifikationsttillæg.Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, derogså gennemfører forhandlingen.Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdesved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om-råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de flesteansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgi-ver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag tilkontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dkBF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakterForhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

StillingsopslagAlle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55,fax 70 27 11 56, e-mail: [email protected]ærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslagBibliotekspressen 7 – Udkommer 29. aprilBestillingsfrist 13. april kl 12Tidligste ansøgningsfrist 17. majBibliotekspressen 8 – Udkommer 13. majBestillingsfrist 27. april kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 27. majBibliotekspressen 9 – Udkommer 3. juniBestillingsfrist 18. maj kl. 12Tidligste ansøgningsfrist 17. juni

Nye stillinger

Læs mere på:esbjergkommune.dk/jobs

Bibliotekspressen 8.4.2010

Bibliotekar DB ellercand.scient.bibl.Esbjerg Kommunes Biblioteker

Job i EsbjergKommune

EsbjergKommune

Torvegade 746700 Esbjerg

2 ledige stillinger.1. Områdeleder for bogbusserne.Engageret bogbusansvarlig søges.(Stilling nr. 14.355)2. Barselsvikar fra 17.5.2010 iHovedbibliotekets børneafdeling.(Stilling nr. 14.356)

Flere oplysninger: www.esbjergbibli-otek.dk/Om biblioteket

Ansøgningsfrist: 22.4.2010 kl. 12.00

Mærk ansøgningen:Stilling nr. 14.355 + 14.356

LollandBibliotekerne søger 2 bibliotekarerLollandBibliotekerne søger pr. 1. juli 2010 eller snarest her-efter 2 friske bibliotekarer, som gerne vil arbejde i en kom-mune, hvor der er åbne vidder, god infrastruktur og hurtigeforbindelser til omverdenen.

LollandBibliotekerne er en velfungerende organisation, somomfatter hovedbiblioteket i Nakskov samt filialer i henholds-vis Maribo, Rødby, Holeby, Søllested, Horslunde, Fejø ogFemø.

Der er hele tiden mange spændende opgaver, der skalløses, og vi glæder os til at dele dem med de nye kolleger.

Begge stillinger er på fuld tid.

Læs mere om stillingerne på: www.lollandbib.dk


Rudersdal Bibliotekerne søger en idé - oginitiativrig medarbejder, som kan væremed til atudvikle vores arrangementer for børn og unge,planlægge, koordinere og afholde arrangementerpå Hovedbiblioteket og de tre lokalbiblioteker,samt iværksætte og gennemføre tværgåendeinitiativer i og udenfor biblioteket i samarbejdemed Børnebibliotekskonsulenten. Din base bliverHovedbiblioteket i Birkerød.

Rudersdal Bibliotekerne er en innovativ ogambitiøs virksomhedmed borgerne i centrum ogmed fokus på udviklings- og projektkultur.Vi lægger vægt på helhedstænkning og sam-arbejder i netværk på alle niveauer såvel iRudersdal Kommune som på tværs af kommuner.

Rudersdal Bibliotekerne er• Et hovedbibliotek samt et stort og to mindrelokalbiblioteker

• En velfungerende teamorganiseret virk-somhed med professionelle og engageredemedarbejdere (ca. 60 årsværk) og en høj gradaf uddelegering af ansvar og kompetence

Dine primære arbejdsopgaver• Tværgående planlægning, koordinering ogafholdelse af arrangementer for børn & unge ialle fire biblioteksafdelinger

• Produktion af tekster til arrangementsfoldere,plakater, pressemeddelelser, hjemmeside,kalendere m.m.

• Samarbejde med interne og eksterne sam-arbejdspartnere

• Aktiv medspiller i udvikling af biblioteket forbørn og unge

• Formidling i det fysiske rum• Deltagelse i børnebibliotekets daglige drift• Publikumsbetjening af børn og voksne medaften- og weekendvagter i fælles betjenings-ø

• Der må påregnes ekstra aften- og weekend-arbejde i f. m. afholdelse af arrangementer

Faglige kvalifikationer• Bibliotekar DB/cand. scient. bibl. eller andenrelevant videregående uddannelse

• Har fingeren på pulsen i relation til børn &unge og har bred viden om børne- og ung-domskultur

• Er god til at planlægge, koordinere og afholdearrangementer, events og lign.

• Kan møde børn og unge ”i øjenhøjde”• Stærke kommunikative evner herunder kreativog inspirerende tekstforfatning

• God til korrekturlæsning• Sans for PR• Kan arbejde systematisk, struktureret ogeffektivt i f. m. administrative opgaver

• Kan bringe Børnebiblioteket ud til børn ogforældre og agere ude i marken

• Gode IT-færdigheder på brugerniveau

Personlige kompetencer• Er kreativ og nytænkende, udadvendtog fleksibel

• Har lyst til tværgående samarbejde• Har gå-på-mod, overblik og kan holdehovedet koldt

• Kan overholde deadlines• Har gode samarbejdsevner• Er god til og kan lide at arbejde under pres oger vild med at have mange bolde i luften

• Er dynamisk og idé- og initiativrig• Har gode formidlingsevner• Har begge ben på jorden i en dagligdag medmange praktiske gøremål

• God fysik (afholdelse af arrangementer)

Vi tilbyder• Et alsidigt job, hvor du selv kan være med til atskabe et spændende og interessant jobindhold

• Samarbejde med kompetente og engageredekolleger

• Gode personlige og faglige udviklings-muligheder

• Løn i henhold til overenskomst• Arbejdstid: 37 t/ugl• Tiltrædelse pr. 1. maj eller snarest derefter

Yderligere oplysninger om stillingen kan fåsved henvendelse til Udviklingschef og team-leder Lene Holmstrøm på tlf. 4611 5751 ellerBørnebibliotekskonsulent Kirsten Havelund påtlf. 4611 5741.

Ansøgning vedlagt kopi af relevante papirersendes til [email protected], så den er mod-taget senest den 22. april 2010 kl. 12.00.

Børn, unge & arrangementerVil du være koordinator/tovholder?

Læs mere om RudersdalKommune påwww.rudersdal.dkog Rudersdal Bibliotekerne påwww.rudersdalbibliotekerne.dk


Bibliotekar DB ellercand. scient. bibl.To fuldtidsstillinger som bibliotekarved Brønderslev Bibliotek.

Den ene stilling med fokus på børneområdet er ledigfra 1.5. eller snarest derefter. Ud over de almindeligebibliotekariske arbejdsopgaver kommer du bl.a. til atarbejde med events, projekter og formidling – bådefysisk og virtuelt.

Den anden stilling med fokus på voksenområdeter ledig fra 1.8. eller snarest derefter. Ud over dealmindelige bibliotekariske arbejdsopgaver kommerdu bl.a. til at beskæftige dig med brugerdreveninnovation og udvikling af aktiviteter.

For begge stillinger gælder, at fokus er på de fagligeområder, mens vi arbejder på tværs af de fysiskesteder. Arbejdstiden indeholder to aftenvagter pr. ugesamt deltagelse i turnus omkring lørdagsvagter og ivinterperioden også søndagsvagter.

Se hele stillingsopslaget på www.bronderslevbib.dkGladsaxe Kommune– en levende arbejdsplads medmange muligheder.

4 bibliotekarerGladsaxe Bibliotekerne

Ved Gladsaxe Bibliotekerne er der pr. 1. juni eller snarestderefter 4 fuldtidsstillinger som bibliotekar ledige.

Bibliotekar til voksenområdet

Bibliotekar til voksenområdet/Høje Gladsaxe

Bibliotekar til musikområdet

Bibliotekar til Mørkhøj (børn og unge)

For nærmere oplysninger om stillingernes indhold,biblioteket og kommunen sewww.gladsaxebibliotekerne.dk

Ansøgningsfrist er 22. aprilkl. 12.00.

Jens Gram er den 1. marts ansat som arkiv-chef hos bil-ledbureauet All Over Press. Han kommer fra et job som in-deksør hos Polfoto, og blev uddannet bibliotekar db i januar2009.

Christoffer Kiilerich er den 1. februar ansat som bibliotekarved biblioteket på University College Syddanmark i Esbjerg.Han kommer fra en stilling som bibliotekar på Slagelse Bib-liotekerne, og er uddannet bibliotekar DB i 2005.

Karin Lademann har fra den 1. marts fået job som afde-lingsleder ved Sygeplejefagligt Bibliotek, Professionshøj-skolen Metropol. Hun kommer fra en stilling som leder afVidensCentret og Market Intelligence Researcher i Price-waterhouseCoopers.

Personnyt

Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen.dk,hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsessted ogbeskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også at skrive,hvornår din ansættelse begynder.

BF’s Lederforums bestyrelseindkalder hermed til ekstraordinærgeneralforsamling fredag d. 23.april 2010 k. 14.00 i BF’s hus Linde-vangs Alle 2, Frederiksberg.

med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Forslag fra bestyrelsen om nedlæggelse af BF’s Le-derforum.Læs evt. artikel på www.bfslederforum.dk”Hvad skal der ske med BF’s Lederforum”

3. Eventuelt

Tilmelding til generalforsamlingen (med henblik påfortæring) kan ske til bestyrelsesmedlem Birgit Vesthe-mail: [email protected] senest fredag d. 16. april2010.


Til fals for krøllede hjernerNavn: Vibeke MengNyt job: Leder af biblioteket på Designskolen i Kolding.Karriereforløb: Uddannet bibliotekar i 1987. Har blandt andetarbejdet på Herning Centralbibliotek, Erhvervsinformation påÅrhus Kommunes Bibliotek, Th. Langs HF og Silkeborg Biblio-tek, Silkeborg Handelsskole samt Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats i Århus. Tog desuden en masteruddannelse i Vidensorga-nisation i 2009.

Hvorfor søgte du jobbet?- På min tidligere arbejdsplads var vi så heldige at få lavet enpersonlig analyse af vores styrker og potentialer. Her fandt jeg udaf, at den retning som biblioteket bevægede sig, ikke matchededet, jeg brænder for, og jeg savnede den direkte kontakt med bru-gerne. Så begyndte jeg at tænke over, hvad jeg gerne ville i stedet,og jeg fandt frem til, at der for mig var to drømmejobs. Derforvar det helt fantastisk da det ene, jobbet her på Designskolen,blev ledigt.Jeg er til fals for krøllede hjerner, og kommer nu til at sidde

over for de studerende, når de er i gang med spændende opgaver,og det er en fantastisk og givende proces at være en del af.

Hvilke udfordringer står du over for?- Designskolen er i gang med en akkreditering til universitetssta-tus, hvilket gør, at biblioteket skal udvikle sig til et forskningsbib-liotek. Materialesamlingen skal ikke længere udelukkende under-støtte den kunstneriske proces, men også den forskningsmæssigedel inden for design. Det betyder også ændringer af det fysiskebibliotek, og vi er allerede i gang med de første ombygninger til etstudiemiljø. Det er en stor omvæltning, der ligger forude, og jegglæder mig rigtig meget til at blive en del af denne udvikling. Jeger god til at sætte ting i værk og få ting til at ske. Til gengæld kanjeg godt gå lidt død, når der går for meget drift i den, men herkan jeg se frem til masser af udvikling, og det er jeg vild med.

Hvad for et bibliotek er det, du overtager?- Det er et bibliotek, hvor hovedstolen bare er i orden. Jeg over-tager ansvaret efter en, som har været her i 40 år. En, der faktisk

ikke er uddannet bibliotekar, men som har haft stor tæft for atopbygge biblioteket. Hun begyndte med at tage sine egne bøgermed, og har simpelt hen bygget det hele op fra grunden. Når hunvar i udlandet købte hun bøger, og hun fik de studerende til attage bøger med hjem, når de var på studietur. På den måde er deropbygget en meget inspirerende og unik samling.

Hvordan bruger de studerende biblioteket?- Jamen der kan komme nogle med ideer om at koble tekstiler ogstrik med de syv dødssynder eller dogme 95.Skal nogen lave en sko, har vi måske fat i en bog om kager,

fordi skoen skal ligne en marengs, eller ideer til vævning kankommer fra en bog om betonoverflader. De studerende er me-get kreative og tænker i fornemmelser og sanser, som de koblerpå materialer og rum. Og det skal materialesamlingen under-støtte!

Hvordan havde du det med at søge en stilling med lederansvar?- Jeg har nu ikke så meget personaleansvar, vi er en HK’er på del-tid og mig. Men der er meget ansvar i forhold til den udvikling,vi skal igennem, og det havde jeg ikke nogen problemer med.Jeg har prøvet noget lignende på biblioteket på blandt andet Sil-keborg Handelsskole, og det ryster mig ikke lige så meget somfor 20 år siden. I dag ved jeg, at alting udvikler sig, og at ingenforventer, at man kan alt i det øjeblik, man sætter sig i stolen.Derimod er det vigtigt at have mod på opgaven og en forståelsefor processen. Desuden har jeg samlet nogle gode erfaringer opfra de organisationer, jeg har været i.

Hvorfor tror du, at det blev dig, der fik jobbet?- Jeg tror, at jeg havde svært ved at skjule min begejstring. Og såtror jeg, at de troede på, at jeg kunne løfte opgaven. Jeg har på ettidspunkt taget en master, og underkender ikke fordelen i at haveajourført min gamle uddannelse.Til samtalen var der en god kemi, både med hende, der nu er

min kollega, og med de andre. Vi ville gerne hinanden.

[email protected]

Foto: Palle Skov


Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 FrederiksbergRedaktion: [email protected]. Abonnement: [email protected]æssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.

Magasinpost UMMID-nr. 42385

redaktørensspalte

Flere i uddannelse udvider det biblioteka-riske arbejdsmarked, med specialister, derskal styre viden og information i vidensam-fundet. Og flere med en højere akademiskuddannelse betyder en højere livsløn forden enkelte.Ledigheden i faget er lav, i december i fjor

kun 2,8 procent. Så de unge burde stå i køfor at blive uddannet til bibliotekar. Men detgør de jo ikke, så hvad er galt?Der er især det galt, at det ikke er hipt at

være bibliotekar, derfor optages alt for fåunge på uddannelserne. Andre fag er mere»spændende« og har en mere forjættendeaura - eksempelvis er det rigtig populært atsøge ind som journalist, selv om dette fagogså er i kraftig turbulens i disse år.At der er for få bibliotekarstuderende, vil

Bibliotekarforbundet gøre noget ved – ogsåi kampagneform.»Bibliotekar = orakel« lyder sloganet i den

kampagne, som Bibliotekarforbundet stårbag. Ideen er at punktere diverse myter omfaget og dermed få flere unge til at tage en

bibliotekar-uddannelse, helst skal bibliote-karuddannelserne op på et samlet optag på600 om året.Det handler om at få forklaret, at jobbet

som bibliotekar er meget alsidigt og spæn-dende og tilmed godt aflønnet.Det er nødvendigt, selv om de seneste tal

viser, at Danmarks Biblioteksskole tilsyne-ladende får fremgang i optaget næste gang– efter flere år med det, der nærmest må be-tegnes som styrtdyk. På den nye uddannelsepå Syddansk Universitet er der optimisme,her spår lederen af uddannelsen i biblio-teksvidenskab og videnskommunikation,Lars Ole Sauerberg optaget til at blive 35næste gang – det første hold er på 18.På biblioteksskolen er rektor Per Hasle

i gang med at modernisere udannelsen oglave noget, der kunne minde om en dekon-struktion af organisationen – for så at byggeop og ikke mindst udbygge eksempelvissamarbejde og udveksling af studerende,herunder et samarbejde med KøbenhavnsUniversitet og andre universiteter, og det er

rigtig set. Nu skal det så blot realiseres.Men alle i faget har vel interesse i et hø-

jere optag på uddannelserne? Som det frem-går af temaet i dette nummer af Biblioteks-pressen er fagets eksistens i farezonen tiltrods for lav arbejdsløshed. En lektor siger,at de unge i dag vælger fag, der tydeligt talertil deres ønske om selvrealisering.Hertil kommer, at de unge, nyuddannede

ikke ligefrem oplever at kunne vælte sig inye job – sagen er, at rigtig mange job, bli-ver ledige nu på grund af naturlig afgang,men de genbesættes langt fra altid. Så selvom arbejdsløshedstallene er lave, så kradserkrisen, der er en form for understrøm, sådet er vigtigt at brande faget og få forklaretalt det spændende, faget har at byde på.

Henrik Hermann

[email protected]

Bibliotekaren og oraklet

”Det handler om at fåforklaret, at jobbet sombibliotekar er meget alsidigtog spændende og tilmedgodt aflønnet.”

bibliotekspressen 6

Documents

e s c h

pressenf o

region nordjylland

region syddanmark

generelle krav

region hovedstaden ekskl

region midtjylland

odense centralbibliotektlf