tema Storytelling

Magasinet for fagforeningen Kommunikation og Sprog / nummer 106 / Oktober / 2017

Biip - Biip: RoBotviRksomhedeR BRugeR også kommunikation

I takt med at robotindustrien vokser i Danmark, er der ikke blot efterspørgsel efter ingeniører, men i høj grad også efter dygtige kommunikationsfolk.Maria Madsen, kommunikationsmedarbejder i Blue Ocean Robotics. Foto: Carsten Bundgaard

komISSN: 1604 – 0961

medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Medier

redaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

komNr. Deadline UdgivelseKOM 107 05/10 31/10KOM 108 17/11 12/12

annoncerAnne NimbTelefon: 3348 8946ani@kommunikationogsprog.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmerArtikler og indlæg i bladet gengiver ikke

nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikerne (AC).

grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design

trykPR Offset

oplag 9.000 eksemplarer

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon: 3391 9800E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro: 8 17 65 90

ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommu-nikation og SprogGl. Strand 461202 København K.Telefon: 3342 8001

Indhold

6 Robotvirksomheder bruger også kommunikation

10 Sådan får du din kerne-fortælling til at leve

14 Brug krudtet på den gode kommunikation

18 Nu fortæller Pandora-medarbejderne historier fra hele verden

22 Sig det med video

26 Bureaukratiet afmonteret med humor

30 Valget går i gang om lidt

34 Vi skal satse mere på vores uddannelser

36 KairoS er en gave til de studerende i Aarhus

w n

temaStorytelling

Evnen til at identifi cere, formulere og formidle den gode historie har altid haft stor

betydning, når en organisation eller virksomhed kommunikerer til sine målgrupper.

Og da begrebet ’storytelling’ var på sit højeste for 10-15 år siden, var der ikke den

virksomhed, der ikke arbejdede med det.

I dag siger vi ikke ordet så ofte. Vi taler mere om kernefortælling, diskurs, content

marketing og den slags. men evnen til at fortælle den gode historie er stadig én af

de vigtigste kompetencer i de fl este kommunikationsjob. Det er nemlig stadig så-

dan, at de budskaber, der trænger igennem informationsmylderet, oftest er dem,

der bliver fortalt gennem en historie, og som derefter formidles på de platforme,

modtageren bruger i sin hverdag.

Kernefortællingen, tyngdepunktet eller organisationens ”why”. Kært barn er om-

givet af meget varm luft. men uanset hvad I kalder det I jeres virksomhed, har I

brug for en grundfortælling, når I arbejder med storytelling i kommunikation. Noget

som alle historier vokser ud af, og som viser omverdenen, hvor I skiller jer ud. at

bygge en kernefortælling kan de fl este gøre. at få de rigtige elementer frem i ker-

nefortællingen, så den kommer til at leve og opbygger tillid hos interessenterne, er

straks mere kompliceret. I dette nummer af KOm har vi en artikel, der viser vejen.

Også i en af de helt nye industrier, de højteknologiske virksomheder, der udvik-

ler og producerer robotter og droner, er det kommunikationsmedarbejdernes faste

overbevisning, at der stadig skal være et menneske, der fortæller historier. teknolo-

gien kan ikke tage over for den følelsesvægt, der ligger i ordene.

”I robotverdenen er det koder og tal, som er det dominerende sprog, og heri lig-

ger udfordringen for kommunikationsfolk. at kunne omformulere tekniske detaljer

til interessante og fængende historier er både udfordrende, men også utrolig spæn-

dende, idet vi er med til at skabe en særlig robotdiskurs,” siger en af kommunika-

tionsfolkene i en af de nye robotvirksomheder.

Så her er de ikke bange for at blive udkonkurreret af robotterne. Deres perspektiv

er, at robotterne arbejder for mennesker, og det er den historie, de arbejder med.

God fornøjelse med læsningen om gode historier.

Anne Nimb Redaktør

3

”Øh, hva’ for noget?” er sikkert din umiddel-

bare reaktion på overskriften. Det forstår jeg kun

alt for godt. Det var nemlig min reaktion, da jeg

første gang hørte KairoS, som er det navn, KS’

nye studenterorganisation på aarhus Universitet

har valgt at kalde sig selv.

KairoS er græsk og bruges inden for retorik.

KairoS betyder noget i retning af et gunstigt eller

det rette tidspunkt. Om bestyrelsen for den nye

studenterorganisation har valgt navnet KairoS,

fordi bestyrelsesmedlemmerne mener, at det er

et gunstigt tidspunkt at oprette en studenteror-

ganisation og dermed være med til at tilbyde de-

res medstuderende forskellige faglige input, skal

jeg lade være usagt. men de studerende kan

glæde sig over den nye bestyrelse, som sprud-

ler af ny og spændende energi. Se bare den ud-

stråling af energi, begejstring og gåpåmod, der

strømmer ud af billedet af bestyrelsen i dette

nummer af KOm.

Studenterorganisationen KairoS er endnu et

eksempel på de mange enheder i KS, som be-

står af frivillige. De frivillige er en uvurderlig res-

source i KS – uden de frivillige ville KS ikke være

præget af den dynamik, der blandt andet kom-

mer til udtryk i de ufattelig mange arrangemen-

ter, der tilbydes i løbet af året. Og det er også

de frivillige, som i udvalg og beslutningsorganer

bestemmer og fastlægger, hvad KS skal mene

om alt lige fra optagelseskrav på de videregå-

ende uddannelser til tilbagetrækningsreformer –

altså alt, hvad der kan påvirke studenter- eller ar-

bejdslivet for et KS-medlem. Det er frivillige, der

bestemmer retningen for KS, hvad kontingentet

skal være og meget mere. Det gør de i forbun-

dets Repræsentantskab, som netop nu skal væl-

ges for en ny toårige periode. alle kandidaterne

kan du møde i dette nummer af KOm.

men hvad driver de frivillige? Jeg tror ikke, at

man kan opstille en formel, der passer på alle.

Kombinationen af konkret bestyrelseserfaring

og socialt samvær er noget af det, der er driv-

kraften for Charlotte mie Guldbrandt, som blev

valgt som formand for studenterorganisationen

KairoS. Charlotte fortæller til KOm, at hun fi nder

det motiverende at skabe muligheder for faglig

udvikling for sine medstuderende, samtidig med

at hun som formand kan afprøve lederrollen.

Drivkraften for mange frivillige er sikkert den

samme som for Charlotte, nemlig det at kunne

gøre noget for andre samtidig med, at man selv

får noget ud af det – personligt eller fagligt.

en anden gruppe af frivillige i KS er de per-

soner, der deltager i de udvalg, forbundet ned-

sætter. Det er ofte erhvervsaktive, og i dette

nummer af KOm magasinet kan du møde med-

lemmerne af det uddannelsespolitiske udvalg,

der har valgt at bruge noget af deres fritid på at

diskutere et emne, som har stor betydning for

KS, nemlig uddannelse. Det, der motiverer ud-

valgets medlemmer, er, at KS arbejder for, at

uddannelsesinstitutionerne inden for KS’ ker-

neområder leverer uddannelser af høj kvalitet.

For uddannelse af høj kvalitet er vejen til at sikre

medlemmer gode og spændende job.

I september måned har I også mødt eller haft

mulighed for at møde en række frivillige i KS,

nemlig de mange, som er blevet valgt ind i de

fem regioner. Det er frivillige, som i de enkelte

regioner laver en række arrangementer, som du

har mulighed for at deltage i for at blive fagligt

opdateret eller møde og sparre med andre KS-

medlemmer. Ja sågar medlemmer, der har for-

ladt arbejdsmarkedet, er frivillige i blandt andet

seniornetværk og planlægger forskellige arran-

gementer for alle medlemmer.

Gruppen af frivillige i KS er stor og spænder

fra studerende, over erhvervsaktive til seniorer.

Fælles for dem alle er, at de laver et hav af akti-

viteter til glæde og gavn for alle medlemmer af

KS. Så næste gang du møder en frivillig i KS, så

giv ham eller hende et stort anerkendende klap

på skulderen. For de fortjener stor ros og aner-

kendelse.

Per Lindegaard Hjorth

Formand

Kommunikation og Sprog

Tekst / Per Lindegaard Hjorth

Foto / Carsten Snejbjerg

Tillykke til KS med KairoS

Update

Det klassiske, kronologisk opbyggede cv er det,

som typisk bliver anbefalet, men der er mange

nye og anderledes måder at gøre det på. men

hvornår er det en god ide, hvad bør man være op-

mærksom på, og hvad skal der til for, at det lyk-

kes, hvis du gerne vil skille dig ud fra mængden

med et anderledes cv? Kommunikation og Sprog

giver dig her et overblik over 5 mere eller mindre

alternative måder at præsentere dit cv på.

1. Et video-cvat supplere sit jobsøgningsmateriale med en vi-

deo kan være en god ide – det signalerer både

en grad af fagligt overskud, giver dig plads til at

præsentere din elevatortale og giver et bedre bil-

lede af dig som person. I en branche med hård

konkurrence er det en mulighed for at skille sig

ud, og undersøgelser peger på, at et video-cv

generelt har høj succesrate og betragtes positivt

af arbejdsgivere.

Vi anbefaler dog, at et video-cv/videopræsen-

tation ses som et supplement i stedet for et al-

ternativ til et cv. et cv har en række helt klare

funktioner: Det skal give en et overblik over dit

studie- og erhvervsforløb, og det skal gøre infor-

mation så nemt tilgængeligt som muligt. Det gør

et video-cv meget sjældent. Det er af gode grun-

de også svært at ændre i et video-cv, når først

det er produceret, så det er nødt til at ramme

bredere end et almindeligt cv, men stadig være

så konkret som muligt for ikke at undersælge

din faglighed.

Hvis du vil optage et video-cv eller en video-in-

troduktion, er vores anbefaling, at du holder det

helt kort (helst under ét minut) som et supple-

ment til resten af dit materiale og med en klar

opfordring til at kontakte dig – videoen vil ofte

leve sit eget liv på internettet, og det er ikke til

at vide, hvem der kommer til at se det. Det er

også værd at sige, at videoen selvfølgelig bør

være redigeret ordentligt, have en klar pointe og

en klar rød tråd til resten af dit materiale. Hvis

du er i tvivl, så sørg for at vende det med en ven

eller kollega, før du slipper det løs på internettet.

2. Et grafisk cvDet kan være en god ide at lege med det grafi-

ske udtryk af ens cv. at bruge virksomhedens

logo, temaer eller firmafarver kan både signalere

motivation, overskud og grafiske kompetencer.

Nogle eksperimenterer også yderligere: måske

sender man sit materiale som et kærestebrev,

supplerer sine pointer med billeder eller emojis

eller sender det med posten sammen med sjo-

ve genstande eller ekstramateriale. Internettet

er fuld af gode ideer.

man skal dog passe på, at det ikke bliver for

karikeret. et cv og en ansøgning har stadig en

klar funktion i at formidle din faglighed overfor

en arbejdsplads, og alle de sjove ideer og gode

intentioner er ligegyldige, hvis man bliver frasor-

teret, fordi virksomheden ikke kan se, om du le-

ver op til deres faglige krav i stillingen.

Så suppler altid gerne dit materiale med sjove

ideer og grafiske tiltag, hvis det kan gøres på

en overskuelig og smagfuld måde, som falder i

tråd med virksomhedens profil og udtryk. men

lad det ikke tage overhånd eller distrahere fra

kernen i din henvendelse: den faglighed du skal

bruge for at løse opgaverne i jobbet.

3. Et 1-sides cvDer kan være mange gode grunde til at konden-

sere sit cv. man sørger for, at den vigtigste in-

formation er tilgængelig, og at man ikke mister

læserens opmærksomhed, og typisk er der me-

get information. Der findes også chefer, som har

stærke holdninger til lange cv’er, og der kan det

være en fordel, at det er kort og kontant.

man skal dog også være klar over de klare

begrænsninger ved et så kort cv. Det vil typisk

både betyde, at man skal ud i et større sorte-

ringsarbejde, hvor man er nødt til at fjerne kon-

tekst, nedprioritere resultater og bruge mindre

plads på flere af sine beskrivelser, end de egent-

lig fortjener.

Hvis du skal til konferencer eller messer, hvor

det vil være en fordel at have din profil så kon-

denseret som muligt, kan det være en god ide

at skrive et 1-sides cv. men husk: Det skal kun-

ne læses på print, formalia skal stadig være i or-

den, den vigtigste information skal stadig være

nemt tilgængelig, og det skal være så konkret

som muligt. Og suppler gerne med et link til

din LinkedInprofil, så nysgerrige modtagere kan

læse mere.

4. Et kompetence-cvmed et kompetenceinddelt/funktionsoriente-

ret cv undlader man den klassiske kronologiske

opstilling af ansættelser og uddannelsesforløb

og fokuserer i stedet på kernen: en stærk fag-

lig profil, efterfulgt af en længere oversigt over

de mest relevante kompetencer, man bringer

til stillingen på baggrund af ens uddannelse og

erhvervserfaring. Fordelen er, at man, særligt

som nyuddannet eller uden meget erhvervserfa-

ring, kan beskrive, hvorfor man er den rigtige til

stillingen uden at skulle udstille sin manglende

erhvervserfaring. man kan også allerede i cv’et

arbejde på målrettet formidling til modtager, så

man fremstår mere motiveret og fremadrettet.

Der er dog et par ulemper ved et kompeten-

ce-cv. Selvom det giver et godt overblik over

dine kompetencer, kan det virke mere uoversku-

eligt for en modtager, hvis de leder efter noget

helt bestemt information. en anden ulempe er,

at mange arbejdsgivere simpelthen ikke er vant

til det og derfor ikke nødvendigvis vil tolke det

efter hensigten.

Hvis du vil have et kompetence-cv, er vores

anbefaling et kompromis: Fokuser gerne dit cv

mod dine relevante kompetencer, men vedlæg

et kort kronologisk overblik som supplement.

Og sørg for at skrive det på, hver gang du søger

en ny stilling, så din kompetenceprofil fremstår

direkte målrettet deres behov.

5. Din hjemmeside som cvet hjemmeside-cv kan være en fantastisk måde

at få eksponering på: Det gør dit cv delbart og

attraktivt, synligt på søgeresultater, og det til-

lader at integrere både grafik, fotos, videoer og

andet. På den måde er det også en god måde at

vise, hvad du kan, både indenfor hjemmesidede-

sign, foto/video og tekstproduktion – og det be-

høver ikke være hverken svært eller dyrt.

man skal dog passe på, at det ikke bliver

uoverskueligt. modtager kan nemt blive over-

vældet, hvis der er for meget tekst og materiale

på din hjemmeside, eller hvis formatet gør det

for uigennemskueligt at finde den vigtigste in-

formation. Det bør også, ligesom en video, ses

som et supplement til et mere ’klassisk’ cv. Det

kan være svært at printe en hjemmeside eller

danne sig det nødvendige hurtige overblik.

Hvis du vil have et cv på en hjemmeside, så

sørg for at holde det opdateret, og gør det syn-

ligt ved at linke til det og udnytte det aktivt i din

jobsøgning.

Sådan får du dit cv til at skille sig ud

54/5

skal jeg have en lægeerklæring for at melde mig syg?

Nej, det skal du ikke. men du kan blive bedt om at dokumentere din syge-

melding i form af det, som i daglig tale kaldes en lægeerklæring. en sådan

skal du dog ikke få fra din læge, før du bliver bedt om det. Også fordi lægen

tager betaling for en lægeerklæring, og det er din arbejdsgiver, som skal be-

tale for den.

Formelt set er der faktisk ikke længere noget, der hedder en lægeerklæ-

ring. Derimod er der tre ’slags’ dokumenter, som din læge kan blive bedt om

at skrive under på:

• Enfriattest,somudelukkendeerlægensbekræftelsepå,atduersyge-

meldt.

• Envarighedserklæring,somerlægenserklæringom,hvorlængesygdom-

men forventes at vare. Denne erklæring kan først kræves, når sygdom-

men har varet mere end 14 dage.

• Enmulighedserklæring,somblandtandetbeskriver,hvilkearbejdsopgaver

som ikke kan varetages og – såfremt dette er muligt – hvilke funktioner

som godt vil kunne varetages, og/eller de skånehensyn, som skal iagtta-

ges. Denne erklæring udfyldes af dig og din arbejdsgiver, og så skal lægen

efterfølgende tage stilling til den.

Noget andet end ovenstående er, at det naturligvis altid er vigtigt, at du er i

kontakt med din læge i situationer, hvor du forventer at måtte sygemelde dig.

q&a Jura

kommunikationogSprog.dk

KS store jobdatabase

Her finder du dit nye drømmejob

Hvert år uddeler Kommunikation og Sprog priser til studerende

på nogle af de uddannelser, der især uddanner unge i sprog og kom-

munikation. I løbet af sommeren har KS-formand Per Lindegaard

Hjorth været på både CBS og SDU for at overrække priser.

På International Virksomhedskommunikation (IVK) på SDU er det

de studerende selv, der indstiller henholdsvis en bachelor og en kan-

didat, hvorefter studieleder Flemming Smedegaard og Per Lindega-

ard Hjorth træffer afgørelsen. I år gik Ba-prisen på IVK til Line Vang

Schwensen, mens Ida Cecilie Stub Sørensen fik kandidatprisen.

”De studerende, som vinder vores priser, skal både have klaret

sig godt, de skal være en god studiekammerat, og så skal de have

været aktive på universitetet, ud over at have passet deres egne stu-

dier,” siger KS-formanden.

På Interkulturel markedskommunikation (ImK) på CBS er det ka-

raktererne, der afgør, hvem der vinder.

”I år lå de fem vindere med karaktergennemsnit på mellem 11 og

11,5, hvilket er rigtig flot,” siger formanden, som dermed roser de

studerende. til CBS-ledelsen er der til gengæld ikke mange roser:

”Det er ærgerligt, at CBS’ ledelse ikke var til stede, for så kunne

de have set, at de på CBS producerer nogle fremragende kandidater,

der har læst tysk eller spansk. Det kunne være, det kunne få ledel-

sen til at overveje at behandle sprogfagene bedre,” siger han.

Prisvinderne på ImK:

mathias Blau, som har haft tysk som linjesprog og været på ud-

veksling ved Universität mannheim, tyskland

Christian Ullegård Petersen, som har haft spansk som linjesprog

og været på udveksling ved Universidad de Granada - Faculty of eco-

nomics and Business, Spanien

Sara andersen Wung-Sung, som har haft engelsk som linjesprog

og har været på udveksling ved Università Commerciale Luigi Boc-

coni, Italien

Sofie Dahl Gjedde, som har haft engelsk som linjesprog og været

på udveksling ved City University of New York, Baruch College, USa

Isabella ana Rivadero melchior, som har haft engelsk som linje-

sprog. Hun har været på udveksling ved City University of New York,

Baruch College, USa og har fået 12 for sit Bachelorprojekt.

Begavede studerende

Ferielovsudvalget har afleveret et forslag til en

frisk ferielov, som lever op til Danmarks eU for-

pligtelser.

Det er nemlig ikke i orden, at danske stude-

rende kan risikere at arbejde op til 16 måneder,

førend der er udsigt til ferie med løn. Så det ser

nu ud til at blive ændret, og forslaget skal her til

efteråret behandles i Folketinget.

KS har siddet med ved bordet og har været med

til at udarbejde forslaget, og KS’ Formand Per Lin-

degaard Hjorth er godt tilfreds med arbejdet og

ser frem til, at studerende får råd til at holde ferie

med løn på lige fod med øvrige kolleger.

”alle har behov for restitution, også nyuddan-

nede, som får en god start på et langt arbejdsliv,

som gerne skal være stressfrit.”

Reglerne vil blive meget anderledes fra i dag,

men slutresultatet bliver for den enkelte det

samme.

men indtil videre er der 3 år til ændringerne

træder i kraft, så det har for så vidt lange udsig-

ter. KS holder dig opdateret.

Studerende kan se frem til ferie med løn, når de starter job efter studierne

tema: Storytelling

Tekst / Anne NimbFotos/ Carsten Bundgaard

KAN OGSÅ LÆSES PÅKOMSPROG.DK

6/7

Biip - biip: Robotvirksomheder bruger også kommunikationI takt med at robotindustrien vokser i Danmark, er der ikke blot efterspørgsel efter ingeniører, men i høj grad også dygtige kommunikationsfolk, der kan være med til at skabe en spændende diskurs for den nye teknologi i vores samfund.

Øst for Odense ligger der et erhvervsområde,

som har den største koncentration i Danmark af

virksomheder, der arbejder med robotter, droner

og andre intelligente løsninger. Det er ikke for

meget at kalde området for ’Danmarks Silicon

Valley’, for det er her, det er lykkedes at skabe

et kraftcentrum for viden og udvikling af højtek-

nologiske robotløsninger og droner, som vi for få

år siden kun kunne se for os i fantasien.

mange af virksomhederne er start ups eller

spinoffvirksomheder fra start ups, og det er virk-

somheder, der vokser hurtigt i disse år. Det er

virksomheder, der har brug for professionelle

medarbejdere, ikke bare til at udvikle teknolo-

gien, men også til at markedsføre og kommuni-

kere.

Én af disse virksomheder er Blue Ocean Robo-

tics, som har en ambitiøs vision: Den vil være

førende partner i at skabe og kommercialisere

robotter til slutbrugere, partnere og robotmiljøer

– over hele verden.

”I Blue Ocean Robotics er vi opmærksom-

me på, at robotteknologi er en anden verden

for mange i den almindelige befolkning. Vi har

derfor ansvaret for at dele nyheder og sager om

den innovative udvikling, problemerne og mu-

lighederne i de teknologier og løsninger, vi ska-

ber,” siger thomas midtgaard-Jørgensen, Vice

President marketing.

Sammen med maria madsen, der blev ansat

som community coordinator i august 2017, står

han for kommunikation og marketing i virksom-

heden, der siden starten i 2013 er vokset til

snart 50 medarbejdere i Danmark og omkring

100, hvis man tæller spinoff- og partnervirksom-

hederne i hele verden med. Indtil nu er der ud-

viklet 46 forskellige robottyper, der kan bruges

i undervisningssektoren, sundhedsvæsenet,

fremstillingsvirksomheder, eller hvad med en

luksusudgave af en robotgræsslåmaskine, der er

produceret af Ferrari og også ligner en Ferrari?

Perfekt, hvis du har en slotshave, du skal have

slået græs i.

Robotter og livskvalitet

”Vores fokus er ikke kun på udvikling af nye

robotter, men også på hvordan robotteknologi

kan skabe bedre livskvalitet, produktivitet og ar-

Vores fokus er ikke kun på udvik-ling af nye robotter, men også på hvordan robotteknologi kan skabe bedre livskvalitet, produktivitet og arbejdsvilkår for mennesker og er-hvervslivet. Jeg skal være med til at sprede en robotteknologisk diskurs for offentligheden og for potentielle partnere og dermed visualisere fremtidens muligheder

bejdsvilkår for mennesker og erhvervslivet. Jeg

skal være med til at sprede en robotteknologisk

diskurs for offentligheden og for potentielle part-

nere og dermed visualisere fremtidens mulighe-

der,” siger maria om sin nye stilling.

9 ud af 10 produkter i Blue Ocean Robotics

er ikke set før, for Blue Ocean Robotics lægger

vægt på at befi nde sig i netop det blå ocean,

hvor der ikke er konkurrence – endnu. Og der er

mange ting, der ikke er skabt endnu, men man

er også meget bevidst om, at man formentlig

ikke er den eneste, der har set et behov eller

fået en ide.

”Så vi ligger i nogle tilfælde på grænsen til det

røde ocean, men så skal det være omkostnings-

effektivt og kunne skaleres op til mersalg,” siger

thomas midtgaard-Jørgensen og nævner ek-

sempler på robotter, der er udviklet: et køleskab

med hjul, der kan transportere mad og medicin,

en skraldespand, der kan køre rundt i lufthavns-

terminalerne, så du kan smide affald ud, når den

kommer forbi, en robot, der kan lære børn at

regne og en desinfektionsrobot, der kan fjerne

99,9 procent af bakterierne på en hospitalsstue

ved hjælp af lys, der nedbryder dna i bakterier-

ne. med sådan en robot kan du på 10 minutter

desinfi cere en stue, og den kan selv tage eleva-

toren bagefter og køre ned i kælderen.

Ingen tvivl om at der er mange spændende ar-

bejdsopgaver og karrieremuligheder for kommu-

Historier er en kernekompetence

thomas og maria fortæller, at de faktisk kom-

mer ind meget tidligt i en proces:

”Vi er med helt fra projektstart, det vil sige fra

det niveau hvor der blandt andet skal fi ndes et

navn, som gerne skal være mere end et projekt-

navn. Vores afdeling hjælper med kommerciali-

sering, man kan i princippet ’leje’ os til at lægge

nogle timer i et projekt. efter design- og udvik-

lingsfasen skal budskabet bredes ud. Vi defi ne-

rer vores målgruppe og persona meget bredt

for at få alle infl uenter med, både slutbruge-

ren, den der stemmer, og dem der bestemmer

økonomisk og fagligt, så vi vil gerne have noget

medieomtale, både i medier som er teknologisk

funderede, for eksempel healthtechmedier, men

også populærmedier, som for eksempel tV2

Fyn. men vi bruger også sociale medier til at

sprede nyheder og til storytelling. Vi er aktive på

Facebook, LinkedIn og twitter. Og vi bliver fulgt

af mange forskellige. På Facebook er det meget

alle medarbejdernes personlige netværk, der føl-

ger os, fordi det er sjovt at følge deres ven. Det

er det nære netværk. På LinkedIn er det busi-

ness, det vil sige folk der har en økonomisk -,

faglig -, investerings- eller rekrutteringsvinkel.

Plus folk der gerne vil holde sig orienteret om,

hvad der sker. Vi er frontrunnere, så koncern-

sproget er engelsk, og vi har en del følgere fra

hele verden.”

nikations- og marketingfolk i industrivirksomhe-

derne og nu også robotindustrien, men hvad er

det konkret, man arbejder med, og hvilken rolle

spiller man i en virksomhed som Blue Ocean

Robotics?

Blue ocean Robotics

Grundlagt i 2013 af tre ingeniører, der havde er-

faring med robotteknologi fra Universal Robots,

der også ligger i Odense. Blue Ocean Robo-

tics har salgspartnere over det meste af ver-

den. Virksomheden arbejder inden for sektorer

som sundhed, uddannelse, landbrug, fi skeri,

offshore, fremstilling og anvender deres egen

partnerskabsmodel, som de kalder RoBi-X. Det

er en forretningsmodel, som blandt andet in-

debærer, at det er nemt at komme i gang, hvis

for eksempel en entreprenør har udviklet en

ide. Så kan Blue Ocean Robotics hjælpe med at

gøre det færdigt og kommercialisere det hurtigt

og effektivt. Det vil sige, at man kan komme ind med en ide eller et halvfærdigt produkt, og

så kan man være med til at bygge den model, som man gerne vil lave partnerskab omkring.

8/9

maria madsen i Odense og thomas midtgaard-Jørgensen på ferie i sydeuropa taler sammen via en beam, som er en telekommunikationsrobot.

”I robotverdenen er det koder og tal, som er

det dominerende sprog, og heri ligger udfordrin-

gen for kommunikationsfolk. at kunne omfor-

mulere tekniske detaljer til interessante og fæn-

gende historier er både udfordrende, men også

utrolig spændende, idet vi er med til at skabe en

særlig robotdiskurs. Der er rigtig mange debat-

ter om, at robotterne tager vores arbejde. Vores

perspektiv er, at de arbejder for mennesker, at

der er et behov for det, og at vi har en løsning.

Det er den historie, vi arbejder med,” siger ma-

ria.

”Det kan hurtigt blive følelsesladet, så vi ar-

bejder med fakta og med case-stories. Robotter-

ne er der og er med til at gøre en forskel. Små

konkrete historier. Der er en samfundsmæssig

og en teknologisk diskurs, og vi forsøger at ba-

lancere det med, at det kan godt være, den ta-

ger nogle job nu og her, men hvis du kan omstil-

le dig til den nye teknologi, skubber du dig selv

ind et sted i værdikæden, hvor du for eksempel

kan styre en mere omfattende proces, end du

gjorde før,” mener thomas.

I Blue Ocean Robotics er det en kernekompe-

tence at kunne fortælle historier, og de skriver

en hel del artikler ud fra en storytellingmodel,

hvor man går ind og kigger på, hvilke influenter

man har at arbejde med i sine historier.

”Vi bruger blandt andet at tale med interes-

senter, som kunne have interesse i denne form

for løsning. Og så går vi ind og ser på, hvordan

det skal bygges op, om der skal flere historier

for at ramme forskellige målgrupper. Vi arbejder

med citater, ofte eksterne ud fra en 80/20 mo-

del. 20 procent handler om os, 80 procent om

partnere og løsninger og den forskel, de gør. Vi

vil gerne nævnes, men det skal være løsningen

og personerne omkring, der skal i fokus. Og så

skal det deles, og der bruger vi intern kommu-

nikation til at få medarbejdere og andre tæt på

virksomheden til at gøre det. Vi er en flad orga-

nisation, og vi har en forpligtelse som medar-

bejdere til at dele historierne. Vi har også en

klart defineret afrapporteringsstrategi i forhold til

både kampagneplaner og projekter på ugentlig

basis. Vi går efter en KPI, som vi skal gøre alt,

hvad vi kan, for at nå.”

”Vi er ikke bekymrede for, at vi mister vores

job, for der skal stadig være et menneske, der

fortæller historier. teknologien kan ikke tage

over for den følelsesvægt, der ligger i ordene,”

slutter de to robot-eksperter.

tema: Storytelling

Tekst / Joakim Ditlev og Søren Schnedler, partnere i konsulenthuset, MessbarFotos / Carsten Bundgaard

KAN OGSÅ LÆSES PÅKOMSPROG.DK

Joakim Ditlev og Søren Schnedler: alle virksomheder kan kommunikere - og gør det - men forskellen på de gode og de dårlige er deres evne til at gøre deres kernefortælling synlig og troværdig i alt, hvad de siger og gør

1110/11

Sådan får du din kernefortælling

til at leve

Kernefortællingen, tyngdepunktet eller organisationens ’why’. Kært barn er omgivet af meget varm luft.

men uanset hvad du kalder det, har du brug for en grundfortælling, når du arbejder med storytelling i

kommunikation. Noget som alle historier vokser ud af, og som viser omverdenen, hvor I skiller jer ud.

at bygge en kernefortælling kan de fleste gøre. at få de rigtige elementer frem i kernefortællingen, så den kommer

til at leve og opbygger tillid hos interessenterne, er straks mere kompliceret. Denne artikel viser dig vejen.

Din fortælling og måden, fortællingen bliver udlevet på, skal følge med. Der er altid noget mere, du kan gøre

Værsgo! Den ugentlige kasse med økologiske

råvarer fra aarstiderne bliver leveret til hoved-

døren. Det er ikke bare resultatet af et vellykket

stykke logistisk arbejde og en online transaktion.

Det er resultatet af, at forbrugerne stoler så me-

get på virksomhedens content marketing-arbej-

de, at de får de friske råvarer bragt hjem. Uden

at have set, mærket eller duftet til råvarerne,

som vi normalt ellers ville gøre i supermarkedet.

aarstiderne har leveret indhold og økologiske

råvarer til danskerne, mens vi stadig befandt os

i den digitale stenalder. Når de er lykkedes med

den mission, skyldes det, at alle fortællinger ud-

springer af den samme kernefortælling. Den ly-

der:

aarstiderne genskaber den tætte forbindel-

se mellem dyrkningen af jorden og glæden ved

måltider, fulde af gode råvarer, sundhed, smags-

oplevelser og nærvær.

For det er lige præcis den historie, aarstider-

nes kunder køber ind på. Og når aarstiderne vi-

ser, hvordan man parterer en kylling eller udde-

ler opskriftsblade i kasserne, vil det altid relatere

til kernefortællingen. Det hænger sammen. Kun-

derne stoler på historien.

En kernefortælling er mere end en god historie

Der er mange eksempler på organisationer, der

ikke kommunikerer med en solid kernefortælling

som tyngdepunkt. Det kan også godt fungere,

men det giver risiko for to uheldige konsekvenser:

1. Kommunikationen skiller sig ikke ud fra

konkurrenterne. Her er et Facebookopslag,

som med stor tydelighed ikke tager afsæt i

kernefortællingen. men hvem er afsenderen?

Nike er det ikke, for deres fortælling kender vi.

men hvem er det så? er det en sportsbutik, et

fitnesscenter eller et storcenter? I princippet

kan det være alle tre.

2. Støj. Kernefortælling er mere end en god hi-

storie. Det er virksomhedens tyngdepunkt, der

er centreret i det, du kan, vil og tror på. Det gi-

ver tyngde og bliver tiltrækkende, når alt, hvad

du siger og gør, er funderet i dit tyngepunkt.

Hvis det stritter i forskellige retninger, skaber

det ikke troværdighed. Så bliver det til støj.

en ting er at indse, hvad en kernefortælling kan

bruges til. Noget andet er at koble de bløde vær-

dier sammen med forretningsresultater. Det er

fair at sige, at kernefortællingen har et image-

problem. Det lyder - for nogle - som hyggeligt

tidsfordriv, som de kan hygge sig med nede i

marketingafdelingen, når de ikke har andet at

lave. Organisationen kan leve uden – det kan

den ikke uden lagerstyring, salgsarbejde eller

fakturering.

Kommunikation er den afgørende faktor

men virkeligheden er en anden. Kommunika-

tion er DeN afgørende faktor for, at du får suc-

ces med alt det, du gerne vil. Hvis ikke du kan

kommunikere, så kan du ingenting. alle virksom-

heder kan kommunikere - og gør det - men for-

skellen på de gode og de dårlige er deres evne

til at gøre deres kernefortælling synlig og trovær-

dig i alt, hvad de siger og gør. Dårlig eller inkon-

sekvent kommunikation bidrager kun til en ting –

utroværdighed og manglende tillid.

Når kernefortællingen er på plads, er der stor

fare for, at den ender på side 3 i en profilbrochu-

re eller som floskel under ’Om os’ på virksom-

hedens website. men når først den er defineret,

er det nu, det egentlige arbejde begynder. Ker-

nefortællingen skal have liv.

Der er to områder, du skal sætte ind på:

aktivering og eksekvering.

Du starter med at definere nogle aktiverings-

punkter på tværs af forretningen. Det kan for ek-

sempel være:

• Hvordanskalkernefortællingenværesynligi

vores HR-politik?

• HvoroghvordanivoresCustomerJourney?

• Hvordanafspejlerkernefortællingensigivo-

res prissætning?

• Hvordanmærkermandenivoresprocesser?

Det kan være den service, kunderne oplever.

Joakim Ditlev

12/13

Din fortælling og måden, fortællingen bliver udlevet på, skal følge med. Der er altid noget mere, du kan gøre

og naturligvis også:

• Hvordanindbyggervikernefortællingenivo-

res kommunikation?

Det skal være klare og konkrete aktiveringspunk-

ter, der spiller tæt sammen med virksomhedens

overordnede strategiske mål.

En ægte kerne

Når det er på plads, er det lettere at vide, hvor-

dan der skal eksekveres. Og så handler det om

at få det gjort. Stram og vedholdende eksekve-

ring er nødvendig. Hele vejen rundt. For tyngden

og troværdigheden kommer, når alle stakehol-

ders - fra medarbejdere til kunder - kan se, høre

og mærke, at kernefortællingen er langt mere

end en fortælling. at det er ægte kerne.

en god kernefortælling bør altid tage sit ud-

gangspunkt i

- Formålet – Hvad tror vi på, og hvordan kan

man se det i måden, vi hjælper vores kunder?

- Kernekompetencerne – Hvad er vi særligt dyg-

tige til?

- Værdier – Og her er det vigtigt, at det er ægte

værdier.

- Guiding principles - altså en leveregel - et

motto, som vi efterlever. Hvis der bliver sagt

’rettidig omhu’, tænker de fleste mærsk. Det

er et eksempel på et guiding principle, som er

dybt forankret i deres værdier.

Den gode kernefortælling er relevant og inspire-

rende i sig selv. Det er bouillonterningen, som

man kan smide i det hele. Den er kraftfuld, fordi

der her er kogt helt ind til essensen. Derfor kan

- og skal - kernefortællingen gøre sig gældende i

alt, hvad virksomheden siger og gør.

Selv i en helt almindelig produktionsvirksom-

hed, betyder kernefortællingen noget. Fremstil-

ler en virksomhed plasticposer til fødevarer?

eller har virksomheden - som ingrediens og em-

ballagevirksomheden Procudan - fat i deres ker-

nefortælling, som lyder sådan her:

Vi er eksperter i ingredienser og emballager til

fødevarer, og vi tror på, at værdi udvikles i fæl-

lesskab.

Sammen med vores kunder og samarbejdspart-

nere i fødevareindustrien arbejder vi proaktivt i

krydsfeltet food - business - development.

I og med at man skal gøre sin kernefortæl-

ling tydelig i alt, hvad man siger og gør, så er der

desværre også en mindre god nyhed: Du bliver

aldrig færdig med at eksekvere kernefortællin-

gen. Du skal hele tiden arbejde med at gøre din

kernefortælling relevant i hele virksomhedens

parametermix. Og det er fast arbejde – for du

skal være opmærksom på, at verden ændrer sig

hele tiden. Din fortælling og måden, fortællingen

bliver udlevet på, skal følge med. Der er altid no-

get mere, du kan gøre.

Man bliver aldrig færdig

måske er det en af grundene til, at kernefortæl-

linger er omgivet af varm luft. man bliver aldrig

færdig, og man kan ikke måle effekten direkte.

Så kan det være svært at forankre kernefortæl-

lingen blandt medarbejderne og sikre, at den bli-

ver tydelig i deres hverdag.

For vent nu lidt. Huskede vi at inddrage Birthe

Bogholder og Lars Lagerchef i processen med

at udarbejde kernefortællingen? Hvis kernefor-

tællingen er nedkommet med topledelsen og et

reklamebureau som eneste forældre, bliver det

meget ofte et bastardbarn, som ingen gider lege

med. De interessenter, der skal bære fortællin-

gen videre, skal først og fremmest tro på fortæl-

lingen. ellers kommer den ikke til at leve.

andre gange kan det gå galt, fordi der er for

store og vidtløftige planer og for lidt dagligdag.

Som elvis Presley synger ”a little less conver-

sation - a little more action”. Det handler om at

identificere de vigtigste indsatsområder og ek-

sekvere hårdt på dem. Skær det måske ned til

et eller to områder. Det er lederens opgave at

identificere en kamp, som medarbejderne kan

vinde – ”and get out of their way”

Her kan det være nyttigt at lave en tjekliste,

som medarbejderne kan ty til, hvis de er i tvivl.

Den kan indeholde punkter som:

- Hvordan bidrager det til vores formål?

- Bringer vi vores kernekompetencer i spil – og

hvordan?

- Hvordan bliver det tydeligt for kunden?

Kernefortællingen bliver først for alvor mærk-

bar, når den ligger trygt og godt på rygraden af

alle medarbejdere. Her ligger der mange timers

usynligt - men nødvendigt - arbejde med at på-

virke kulturen, hvis du vil have kernefortællingen

til at leve.

Uden strategi ingen retning

Uden tyngdepunkt ingen balance

Søren Schnedler

tema: Storytelling

Tekst / Kenneth Grothe Toustrup Foto Carsten Snejbjerg

KAN OGSÅ LÆSES PÅKOMSPROG.DK

”God kommunikation virker, og

det har faktisk ikke noget med

alder at gøre,” siger Stine

Glerup Søndergaard, souschef,

Kommunikation, Ældresagen.

14/15

Brug krudtet på den gode kommunikationHvordan engagerer man landets unge i en politisk festival, og hvordan aktiverer man de ældre på de sociale medier? Ungdomsbureauet og Ældre Sagen er ganske enige om opskriften: Brug mere krudt på kvaliteten og den gode kommunikation og mindre på at tænke på alder.

Ældre Sagen er til for deres 780.000 medlem-

mer, hvoraf de fleste tilhører den ældre del af

befolkningen. tæt på en million mennesker, der

mødes om et aldersfællesskab. Ser de matador

sammen, spiser syrlige drops, eller udveksler

de strikkeopskrifter? Og hvordan appellerer man

til en målgruppe, der alene er defineret på bag-

grund af fødselsdatoen?

”Hvis du taler om ældre som én homogen

målgruppe, så er det en fejl. Vores analyser vi-

ser, at ældre som målgruppe er lige så forskel-

lige, som alle andre. I øvrigt spænder medlem-

merne over flere generationer, og både forældre

og deres voksne børn kan være medlem hos.

mange spørger os, hvordan man taler til ældre,

og ofte hvordan man laver en god hjemmesi-

de til de ældre? Det korte svar er, at man laver

en god hjemmeside. Hvis navigationen er svær,

og indholdet er kryptisk, så er det ikke en god

hjemmeside for hverken ældre, unge eller no-

gen som helst andre. God kommunikation virker,

og det har faktisk ikke noget med alder at gøre,”

siger Stine Glerup Søndergaard, souschef, Kom-

munikation, Ældresagen.

Bredden er den største udfordring

en stor del af arbejdet i kommunikationsafde-

lingen går med at planlægge formidlingen af

indhold på tværs af kanalerne. Det sker på bag-

grund af grundige analyser for at tilpasse kom-

munikationen til de meget forskellige behov.

”Vi arbejder ud fra nogle strategiske temaer

og arbejder på tværs af vores kanaler. De bliver

brugt på forskellig vis og kan noget forskelligt

i forskellige situationer. medlemsblade, hjem-

mesider, Facebook, Instagram, nyhedsbreve,

kanaler til frivillige, indhold til eksterne medier

og så videre. Vi har mange kanaler i spil, og når

vi vil sige noget, er opgaven at få det ud med

størst mulig effekt og på de enkelte kanalers

præmisser. På hjemmesiden kommer folk for

at få svar på konkrete spørgsmål, for eksempel

om pension, og spørgsmål/svar-indholdet er me-

get populært. Det kan også være bløde områ-

der og spørgsmål til, hvordan man lever med en

dement ægtefælle, far eller mor. I bladet kan vi

bringe en anden form for indhold, for eksempel

mennesker i bestemte livssituationer. Læseren

sidder i sin sofa og kan nemmere fordybe sig i

længere og mere perspektiverende emner. På

Facebook bringer vi holdningsbaseret indhold,

og her taler vi om, hvordan vi gerne vil have tin-

gene til at være. Vi kan bruge det samme tema

på alle kanaler, men i forskellige former, og det

fungerer godt,” siger Stine Glerup Søndergaard.

Succes med kommunikationen

På trods af den brede målgruppe lykkes Ældre

Sagen med at nå ud til medlemmerne. Således

har indsatsen på Facebook udløst en pris for det

mest engagerede publikum.

”Vores følgere vil gerne deltage og bidrage,

og de er utroligt engagerede, også selvom vi har

mange følgere. Vi gør det godt, og følgerne gør

det også. Vi bruger meget data og finder ud af,

hvilket indhold der virker, vi justerer hele tiden,

og så er vi hårde og freder kanalerne til det ind-

hold, der passer bedst til kanalen,” siger Stine

Glerup Søndergaard.

Hun understreger, at det sværeste ved kom-

munikationen er bredden, men at der ikke er

nogle hemmeligheder bag de gode resultater.

”Du kan ikke lave ’one size fits all’. at være

ældre eller pensionist er ikke én ting. Jeg kan

heller ikke sige, at vi bruger et særligt sprog.

min egne børn skriver nogle gange, så man skal

bruge en ordbog for at forstå dem, og sådan

skriver vi selvfølgelig ikke. Vi bruger ikke sms-

sprog og undgår et meget ungt sprog, men el-

lers følger vi kutymen. Det gode og målrettede

indhold virker,” siger Stine Glerup Søndergaard.

20.000 til Ungdommens Folkemøde

Det kan altså lade sig gøre at få de ældre i tale,

og når man ser på initiativet Ungdommens Fol-

kemøde, der gik i luften sidste år og samlede

20.000 til en demokratisk festival, så kan det

også lade sig gøre at nå de unge. Spørgsmålet

er, hvordan man samler så mange om demokra-

ti i en tid, hvor netop de unge er svære at lokke

ned til valgstederne, især til regions- og kommu-

nalvalgene.

”Vi stiftede Ungdomsbureauet, fordi vi ople-

vede, at der manglede noget i verden. min part-

ner kom fra en tænketank og havde arbejdet

med tal og statistik. Han lavede blandt andet en

rapport om frafald på studierne, hvor de inddelte

unge i nogle kategorier med forskellige årsager

til frafald, for eksempel mobning, problemer på

Vi ville starte et sted, som kunne få unge til at gøre

nogle ting lettere og hurtigere og kommunikere om

det, uden at tale om kategorier og bruge de sædvanlige

tal og statistikker,” fortæller Olav Hesseldahl, medstif-

ter og engagementsdirektør i Ungdomsbureauet.

16/17

Man skal starte med at droppe kategorien unge. De er lige så forskellige som alle mulige andre grupper, og det er i vores øjne bare en betegnelse for personer mellem 15 og 30 år

hjemmefronten og så videre. Det var nogle me-

get personlige og individuelle ting, som efter vo-

res mening ikke kan blive til en kategori. For mit

eget vedkommende manglede jeg noget, der

kunne gribe den spontane energi, som mange

unge har, og som det traditionelle foreningsliv

ikke kunne leve op til. Først skal du meldes ind,

så skal du i nogle udvalg, og der er bare meget

langt fra ide til handling. Vi ville starte et sted,

som kunne få unge til at gøre nogle ting lettere

og hurtigere og kommunikere om det, uden at

tale om kategorier og bruge de sædvanlige tal

og statistikker,” fortæller Olav Hesseldahl, med-

stifter og engagementsdirektør i Ungdomsbu-

reauet.

Af unge, med unge og til unge

Ideen til Ungdommens Folkemøde er hentet

direkte fra det velkendte ’Folkemødet’ på Born-

holm og tager afsæt i tanken om, at borgerne

kan møde beslutningstagerne i nogle uformelle

rammer.

”Vi kan godt lide grundtanken og synes, at

de unge har brug for noget af det, Folkemødet

kan. Problemet er bare, at de unge ikke dukker

op, og det er der forskellige grunde til. Du kan

begynde med at kigge på tidspunktet. Folkemø-

det ligger i juni, og det passer rigtig dårligt for de

fleste unge. Stort set alle unge begynder på en

uddannelse, og alle har afslutning og eksame-

ner her. Derudover er Ungdommens Folkemøde

lavet af unge, med unge og til unge. Det er som

grundsubstans den største forskel,” siger Olav

Hesseldahl og fremhæver nogle af de i hans

øjne mindre gode ting ved det voksne møde.

”Vi har også set de dårlige ting ved Bornholm.

Hvis du har mange penge, kan du for eksempel

få lov at fylde mere. Hos os kan man ikke købe

mere plads, fordi penge efter vores mening spil-

ler for stor en rolle. man må heller ikke dele ting

ud hos os. På Bornholm deler de øl, pølser og

alt muligt andet ud i noget, der ligner et større

våbenkapløb. Hos os må man kun dele fagligt

relevante ting ud. Og så er vores møde alkohol-

frit. Det er sådan med alkohol, at det kan være

meget fællesskabende, hvis du drikker alkohol.

men hvis du ikke drikker noget, så er det desto

mere ekskluderende, at andre gør det,” fortæller

Olav Hesseldahl.

Hvordan taler man til unge?

med et grydeklart arrangement og en ambition

om at afholde en demokratifestival for unge, så

manglede holdet på Ungdomsbureauet bare del-

tagerne til åbningen i 2016. Der dukkede 20.000

i løbet af de to dage, og forventningen til arran-

gementet i år er 30.000 deltagere. Det er i høj

grad lykkedes at nå de unge, og det skyldes iføl-

ge Olav Hesseldahl blandt andet, at de ikke har

talt til de unge som én kategori.

”man skal starte med at droppe kategorien

unge. De er lige så forskellige som alle mulige

andre grupper, og det er i vores øjne bare en

betegnelse for personer mellem 15 og 30 år.

man trykker ikke bare på en rekrutteringsknap.

Vi skal sælge et arrangement om demokrati, og

det kan være svært, for ingen af os er født de-

mokrater, du kan bare se på børnene i børneha-

ven. Demokrati er noget, man skal lære. Nogle

foreninger og skoler har glemt at nytænke det,

og man skal ikke være bange for at gøre det på

nye måder og få noget smuds på fingrene. Der

er meget i de unges liv, som ikke er demokrati

og, som handler mere om karriere og præsta-

tion. Derfor bliver man nødt til at bløde kravene

op, for eksempel i det traditionelle foreningsliv.

Fællesskaber kan også være spontane og behø-

ver ikke være i skolen eller foreninger. Vi laver

popup-arrangementer, hvor du ikke behøver at

sidde i et udvalg i en forening for at være med.

For eksempel havde vi en gruppe frivillige, som

kun skulle være med på dagene, gøre rent på to-

iletterne, rydde op og lignende. De fik en t-shirt

hver, og det var det. men de syntes, det var fedt

at være del af fællesskabet, og er nu blevet hel-

årsfrivillige i vores organisation. Nogle af dem

har endda meldt sig ind i Danske Gymnasieele-

vers Sammenslutning (DGS) efterfølgende, og

på den måde kan det spontane og uforpligtende

være en vej ind i det etablerede foreningsliv,” si-

ger Olav Hesseldahl.

tema: Storytelling

Tekst / Kenneth Grothe Toustrup

KAN OGSÅ LÆSES PÅKOMSPROG.DK

Nu fortæller Pandoramedarbejderne historier fra hele verden

18/19

Nu fortæller Pandoramedarbejderne historier fra hele verden

Hvordan får man 22.000 medarbejdere i 100 lande til at kommunikere og arbejde sammen på tværs? For Pandora var løsningen at udrulle en globalt digital arbejdsplads og træne de 90 nye lokale redaktører, der nu har fået frit slag til selv at opdyrke og fortælle historier i virksomheden.

”Pandora er i voldsom vækst, og vi åbner om-

kring 300 nye butikker om året. Når vi ser på an-

tallet af nye medarbejdere og nye markeder, så

fortæller det om et stort behov for at forbinde

medarbejderne og eksterne samarbejdspart-

nere i hele verden, så de kan samarbejde, kom-

munikere og indgå i den fælles Pandorakultur,”

fortæller morten Dal, Internal Communications

manager, Corporate Communications hos det

danske smykkefi rma Pandora, der siden 1982

har designet og solgt smykker, oprindeligt til

kunder på det hjemlige marked, men gennem

årene til en voksende international kundeskare.

Udviklingen har især taget fart i de sidste fem

år, hvor antallet af medarbejdere er steget fra

4.000 til mere end 22.000, og Pandora er gået

fra at være på 50 markeder til at være på 100.

Pandora er i dag verdens største smykkefi rma.

Den voldsomme vækst har givet udfordringer i

den interne kommunikation, samarbejdet og ind-

køringen af de mange nye medarbejdere.

”Pandora har et stort behov for at forbinde medarbejderne og eksterne samarbejdspartnere i hele verden, så de kan samar-bejde, kommunikere og indgå i den fælles Pandorakultur,” fortæller morten Dal, Internal Communications manager, Corporate Communications hos Pandora.

Et globalt intranet skulle forene virksomheden

For to år siden foregik den interne kommunika-

tion i siloer på en række forskellige platforme

og et, ifølge morten Dal, utilstrækkeligt og me-

get lokalt intranet, der ikke blev brugt rigtigt.

Derfor kom et nyt globalt intranet på ønskeli-

sten, og ledelsen satte gang i en undersøgelse

af medarbejdernes digitale vaner for at få over-

blik over behovet. Svarene viste blandt andet,

at en tredjedel af medarbejderne brugte mere

end en time dagligt på at lede efter oplysninger

og dokumenter på de forskellige platforme. 90

procent svarede, at deres projektledelse og pro-

jektkommunikation foregik som vedhæftninger

i e-mails, og at det var en tung arbejdsgang at

bladre gennem deres e-mails hver eneste dag.

Derfor satte Pandora i 2016 gang i udrulningen

af et nyt globalt intranet.

”Vi så et meget stort behov for at skabe en di-

gital arbejdsplads til at arbejde effektivt på tværs

af grænser og tidszoner og forene Pandoras 100

destinationer. De mange nye medarbejdere og

markeder øger behovet for effektiv onboarding,

så vi kan vise de nye kolleger, hvilken kultur og

hvilket univers de bliver en del af. Derfor satte

vi gang i projektet, der skulle få hele organisa-

tionen op at køre på samme platform,” fortæller

morten Dal.

Uddannelse i historieproduktion stod højt på listen

Projektteamet sammensatte på baggrund af de

indledende undersøgelser en plan for udviklin-

gen og udrulningen af intranettet, som blev sat i

gang i sommeren 2016 og afsluttet, da det sid-

ste marked kom på i februar 2017. Udover inve-

steringen i den tekniske løsning er en stor del af

ressourcerne gået til at klæde medarbejderne på

til at producere og dele historier fra hele verden.

”Vores case adskiller sig fra andre cases på

især ét væsentligt punkt. Vi har kun brugt en

tredjedel af budgettet på at bygge selve platfor-

men. en tredjedel er gået til intern markedsfø-

ring og en tredjedel til træning, hvor vi har rejst

verden rundt på globale roadshows for at udbre-

de kendskabet og hjælpe medarbejderne i gang

med at bruge den spritnye digitale arbejdsplads

effektivt. Vi har også forsøgt os med træning på

Skype, men det er svært at samle folk på den

pandora

• Findesi100lande

• Omkring22.000medarbejdere

• Knap2.000butikker

• Knapnimillionermedlemmerafkunde-

klubben

• Producerer120millionersmykkerom

året

måde. men når vi kommer ud lokalt, og teams

går fra skrivebord til skrivebord og kobler folk på,

så rykker det,” siger morten Dal.

Han fortæller, at det var formålet at uddanne

en gruppe af superbrugere og redaktører, jævnt

fordelt på kontorerne i asien, USa og europa,

der selv er i stand til at bygge videre på platfor-

men.

Alle har adgang til den store mikrofon

Indsatsen med at træne medarbejderne i at bru-

ge intranettet har også resultereret i 90 lokale

redaktører, der nu er uddannet til at opdyrke og

formidle lokale historier til alle i Pandora.

”De nye redaktører er medarbejdere, som i

forvejen har skrevet til nogle af de andre plat-

forme. Vi har besøgt dem og vist dem nogle af

vores historier fra hovedkontoret og givet dem

feedback på deres egne historier, som viste sig

at have en gennemgående høj kvalitet. Samtidig

har vi vist dem, hvordan de fi nder og bruger fak-

ta, video og billeder på intranettet. Vi er trygge

ved, at de kan udvælge de interessante historier

og producere dem i en kvalitet, der er god nok

til, at vi bruger dem internt og i de eksterne ka-

naler,” fortæller morten Dal.

Han slår fast, at redaktørerne spiller en vigtig

rolle for udbredelsen af kulturen såvel som den

konstante produktion af indhold, som mange

kommunikationsafdelinger kæmper med at hol-

de i gang.

”Det er vores erfaring, at jo mere vi lægger ud

lokalt, desto mere kulturelt input får vi. Redak-

tørerne gengiver, hvad der sker lokalt, og deler

historier om for eksempel CSR, åbning af nye

butikker og lokale events. Det har givet os en

kulturel mangfoldighed at lægge formidlingen ud

kring udrulningen, der udover træningen også

indeholdt quiz, gamifi cation og en playliste til

INFORa på Spotify, som har været med til at få

projektet godt i mål.

”Først og fremmest kørte vi hele projektet

med den nye digitale arbejdsplads som et forret-

ningsprojekt. Vi lavede et stort forarbejde med

målinger og analyser, både for at få indsigt i de

digitale arbejdsvaner i Pandora og sammenligne

os med lignende virksomheder. Vi har brugt tal

og analyser for at kunne måle den værdi, pro-

jektet tilfører virksomheden. På den måder ta-

ler vi ledelsens sprog, og det har gjort fi nansie-

ringen af projektet nemmere. Derfor brugte vi

også mange ressourcer på at involvere de vig-

tige interessenter på et tidligt tidspunkt, så de

fi k ejerskab på projektet, og vi fi k indsigt fra de

forskellige markeder. endelig har fordelingen af

ressourcerne været bærende for, at vi er kom-

met godt i mål. Det indledende arbejde fortalte,

at medarbejderne havde behov for at blive klædt

ordentligt på, og derfor har markedsføring og un-

dervisning fyldt to tredjedele af budgettet,” si-

ger morten Dal.

Når vi kommer ud lokalt, og teams går fra skrivebord til skrivebord og kobler folk på, så rykker det

inFoRa – globalt intranet

• SharePointIntranet

• Yammer

• Office365

• OneDriveforBusiness

• SkypeforBusiness

lokalt. Redaktørerne vurderer selv, om historien

kun skal bruges lokalt og publiceres på det loka-

le sprog alene, for eksempel på thai, som er vo-

res største lokale sprog, eller om den også kan

bruges på tværs. I så fald skriver de den også på

engelsk, som er det fælles sprog i virksomhe-

den. Vi har afgivet kontrollen og givet de lokale

afdelinger ’den store mikrofon’. Kombinatio-

nen af, at vi har givet dem selvforvaltning, og vi

har været ude og undervise for at sætte barren

for kvaliteten, virker. Vi kan se, at der er en stor

glæde ved, at de selv producerer og publicerer.

Det indhold, der bliver skabt af de 90, kunne vi

aldrig skabe her i afdelingen, med 5-6 mand,” si-

ger morten Dal.

Opskriften på en vellykket udrulning

Selvom løsningen fortsat er ny, har Pandora al-

lerede vundet fl ere internationale priser for løs-

ningen og den interne globale kampagne om-

20/21

Kan din økonomi hænge sammen på dagpenge?

52

97

9C

08

.20

17

Det kan have store konsekvenser at blive arbejdsløs.

Dagpengene er et plaster på såret, men nu kan du få ekstra hjælp med Kommunikation og Sprogs lønsikring – uanset om du er lønmodtager eller selvstændig.

• Bevar op til 85 % af din løn

• Få op til 32.000 kr. udover dagpengene

• Udbetaling i op til 12 måneder

Kommunikation og Sprogs lønforsikring tilbydes i samarbejde med Topdanmark fra 56 kr. pr. måned. Beregn din pris og se, hvordan lønsikring kan hjælpe dig på:

www.topdanmark.dk/ks Få Kommunikation og Sprogs

lønsikring fra 56 kr. pr. måned

tema: Storytelling

Tekst / Kenneth Grothe Toustrup

KAN OGSÅ LÆSES PÅKOMSPROG.DK

SIG DET MED VIDEOLedelsen, kunderne, de sociale medier, unge, gamle og alle os andre er vilde med video, og formatet er svært at komme udenom, når man arbejder med kommunikation. Hvornår, hvordan og hvorfor skal man bruge video? Prøv dig frem, og lær undervejs, lyder rådet fra både fagpersonen og en organisation, der bruger video i den gode sags tjeneste.

SIG DET MED VIDEOLedelsen, kunderne, de sociale medier, unge, gamle og alle os andre er vilde med video, og formatet er svært at komme udenom, når man arbejder med kommunikation. Hvornår, hvordan og hvorfor skal man bruge video? Prøv dig frem, og lær undervejs, lyder rådet fra både fagpersonen og en organisation, der bruger video i den gode sags tjeneste.

Foto: algalita

22/23

SIG DET MED VIDEOthe animation Workshop i Viborg har produceret en fi lm til Plastic Change, som er blevet vist næsten 50 millioner gange og har givet en fantastisk ekspone-ring i hele verden

Rundt om i landet sidder en stor gruppe kom-

munikationsfolk, der først og fremmest er skri-

vende. men gennem de sidste fem år har video

for alvor gjort sin entré og er kommet højere op

på listen over efterspurgte kompetencer. Den

sædvanlige produktion af hjemmesider, nyheds-

breve, præsentationer, pressemateriale, ma-

gasiner og lignende skal oftere suppleres med

video. Det er tydeligt på Danmarks medie- og

Journalisthøjskole (DmJX), der fl ittigt underviser

i produktion og anvendelse af video.

”Jeg underviser voksne på vores efteruddan-

nelsesforløb, og deltagerne er ofte skrivende

kommunikationsfolk med fl ere års erfaring. De

har bare ikke arbejdet med video og skal måske

tilbage fra kurset og være den dedikerede video-

person i afdelingen. en stor del af dem kommer,

fordi de skal producere indhold til de sociale

platforme. Vi ser også en del freelancere, der

oplever en stigende efterspørgsel på video, og

tendensen er klar. Video er gennem de seneste

fem års tid blevet en særdeles populær formid-

lingsform, blandt andet fordi de sociale medier

mere og mere er drevet af video,” fortæller an-

negrete Skovbjerg, fagmedarbejder, DmJX.

Hvornår skal man bruge video?

et af de hyppigste spørgsmål, der dukker op på

kurserne, handler om, hvornår man skal vælge

video i stedet for en faktaboks, en nyhedsarti-

kel, et tweet eller noget fjerde? Det korte svar

er desværre, at der ikke fi ndes nogen guide eller

tjekliste, man kan arbejde ud fra.

”Du kan sætte et stort budget af til at få pro-

duceret en topprofessionel fi lm til landsdæk-

kende tv og biograferne, eller hvem som helst i

virksomheden kan gribe en smartphone og fi lme

et minut med direktøren. Og så er der mærsk-

SIG DET MED VIDEOthe animation Workshop i Viborg har produceret en fi lm til Plastic Change, som er blevet vist næsten 50 millioner gange og har givet en fantastisk ekspone-ring i hele verden

Rundt om i landet sidder en stor gruppe kom-

munikationsfolk, der først og fremmest er skri-

vende. men gennem de sidste fem år har video

for alvor gjort sin entré og er kommet højere op

på listen over efterspurgte kompetencer. Den

sædvanlige produktion af hjemmesider, nyheds-

breve, præsentationer, pressemateriale, ma-

gasiner og lignende skal oftere suppleres med

video. Det er tydeligt på Danmarks medie- og

Journalisthøjskole (DmJX), der fl ittigt underviser

i produktion og anvendelse af video.

”Jeg underviser voksne på vores efteruddan-

nelsesforløb, og deltagerne er ofte skrivende

kommunikationsfolk med fl ere års erfaring. De

har bare ikke arbejdet med video og skal måske

oplever en stigende efterspørgsel på video, og

tendensen er klar. Video er gennem de seneste

fem års tid blevet en særdeles populær formid-

lingsform, blandt andet fordi de sociale medier

mere og mere er drevet af video,” fortæller an-

negrete Skovbjerg, fagmedarbejder, DmJX.

Hvornår skal man bruge video?

et af de hyppigste spørgsmål, der dukker op på

kurserne, handler om, hvornår man skal vælge

video i stedet for en faktaboks, en nyhedsarti-

kel, et tweet eller noget fjerde? Det korte svar

er desværre, at der ikke fi ndes nogen guide eller

Foto: Plasticchange

Foto: Kimo

Tidligere var det dyrt og produktionstungt at arbejde med video. I dag er det i mange tilfælde omkostningsfrit

medarbejderen, der optager en selfi evideo fra

Sibirien og fortæller, hvor glad hun er for sit job.

alle tre varianter kan fungere i samspil eller hver

for sig. Hvis en dyr fi lm kan få en lang levetid,

skaffe nye kunder og tjene sig selv hjem, er det

jo en god løsning. Hvis direktøren er god på vi-

deo, kan det være en god løsning til at tale med

mange medarbejdere, fordelt på mange adres-

ser. men hvis han fungerer dårligt, så kan en vi-

deo ødelægge troværdigheden og skulle måske

have været en nyhed på intranettet. endelig kan

selv den mest håndholdte og primitive fi lm, som

medarbejderens hilsen, have en meget stor gen-

nemslagskraft,” siger annegrete Skovbjerg.

Explainer-videoer og talende hoveder

Selvom det er svært at sige noget generelt om,

hvilke former for fi lm der virker i hvilke sammen-

hænge, peger hun på et par former, der kan fun-

gere godt.

”Den såkaldte ’explainer-genre’, hvor man med

en video forklarer politiske, faglige eller andre

komplekse ting på kort tid, er meget relevant og

populær. Det behøver ikke være levende bille-

der, men kan også være stillbilleder, der er klip-

pet sammen med noget tekst og lyd. Det egner

sig godt til de fl este medier, ikke mindst Face-

book, og kan få en lang levetid og er samtidig

nemme at lave selv. Derudover kan et talende

hoved, hvor man placerer et kamera foran kilden

og enten livestreamer eller producerer en kort

fi lm, også fungere godt i nogle situationer. Hvis

for eksempel en ingeniør med en specifi k viden

skal nå ud til en specifi k målgruppe af andre in-

geniører, så kan selv en lang video have en god

effekt, og målgruppen har mulighed for at stille

spørgsmål undervejs. med den form for live-vi-

deo har man mulighed for at inddrage målgrup-

perne direkte på en måde, man ikke har haft

tidligere som kommunikatør,” siger annegrete

Skovbjerg.

Hun understreger, at ovenstående ikke er no-

gen garanti for en vellykket videoproduktion, og

man bør gøre sig en række overvejelser, før for

eksempel faktaboksen med 10 gode råd bliver

til en explainer-video. ”Hvorfor skal det være vi-

deo? er vores ekspert så snørklet, at målgrup-

pen er bedst tjent med en infografi k, eller skal

vi lade giraffen selv fortælle? Hvor lang er leve-

tiden? Hvis SKat laver en god video om, hvor-

dan du indberetter moms, så kan man hive den

frem år efter år, men er det en nyhedshistorie til

et nyhedsmedie, vil video ofte være for tungt og

for dyrt i forhold til den korte levetid,” siger an-

negrete Skovbjerg.

Nemmere at prøve sig frem

Selvom vi alle har en smartphone ved hånden,

så kræver det alligevel noget at arbejde med vi-

deo. Det er en faglig disciplin, man skal lære at

mestre. Fordelen er dog, at det aldrig har været

nemmere at producere og publicere video. Der-

for lyder rådet fra annegrete Skovbjerg, at man

skal prøve sig frem og lære det undervejs.

”tidligere var det dyrt og produktionstungt at

arbejde med video. I dag er det i mange tilfælde

omkostningsfrit, og du har en kortere vej til at

udkomme med en video og en kortere vej til et

resultat. Nu har vi muligheden for, at alle i en or-

ganisation i princippet kan lave video. Fagmed-

arbejderen fra vej og park i en kommune kan gå

ud og dokumentere noget med video, og kom-

munikationsmedarbejderen kan livestreame fra

generalforsamlingen eller bestyrelsesmødet. Vi

har så at sige en produktionshær, og vi har let

ved at komme af med det. Du kan på et øjeblik

dele videoen med en stor målgruppe på Face-

book, som med det samme kan forholde sig til

det, du udkommer med. Du får en øjeblikkelig

respons og kan nemmere måle, hvordan dit pro-

dukt bliver modtaget. Så det er bare at komme i

gang og suge til sig undervejs,” siger annegrete

Skovbjerg.

Video i den gode sags tjeneste

Plastic Change er en lille og relativt ny NGO, der

blev stiftet i 2014 med det formål at bekæmpe

BRUG VORESWEBINARER

– og hold dig fagligtopdateret hjemmefra

hænge, peger hun på et par former, der kan fun-

gere godt.

Foto: algalita

24/25

Tidligere var det dyrt og produktionstungt at arbejde med video. I dag er det i mange tilfælde omkostningsfrit

den tiltagende plastikforurening i verdenshave-

ne. Indsatsen begyndte med frivilligt arbejde,

men der er nu 10 ansatte til at løfte projektle-

delse, fundraising, faglig rådgivning, kommuni-

kation og alle øvrige funktioner. Video har siden

opstarten været et vigtigt værktøj for den lille

organisation.

”Vi arbejder på at dokumentere og oplyse om

problematikken med plastik i havet. Vi har ikke

nået målet endnu, men folk har forstået, at pla-

stik er et problem. men der er endnu ikke så

mange, der kender os, og det er et mål, fordi

et øget kendskab også øger troværdigheden. I

den forbindelse betyder fi lm rigtig meget for os.

Når vi lægger fi lm op, får vi som oftest fl ere li-

kes, end hvis vi har skrevet noget. Og så har vi

senest haft kæmpe succes med en fi lm, som

the animation Workshop i Viborg har lavet til

os. Den er blevet vist næsten 50 millioner gan-

ge og har givet os en fantastisk eksponering i

hele verden. Som direkte følge af fi lmen bliver

vi stort set hver dag kontaktet af mennesker fra

hele verden, der vil arbejde sammen med os og

støtte os. Vi er klar over, at vi skal bruge fi lm, og

hvad fi lm betyder for os. Vi skal ikke trætte bru-

gerne med fi lm hver eneste dag, men give dem

små lækre ting en gang imellem,” siger Lisbeth

engbo, kommunikationschef i Plastic Change.

Både animeret og håndholdt

Den meget omtalte fi lm fra animationsskolen i

Viborg blev til som et skoleprojekt. Skolen væl-

ger hvert år en organisation, der ikke selv har

mulighed for at betale for en fi lm for ikke at kon-

kurrere med de etablerede leverandører. Netop

økonomien og signalværdien i at bruge en dyr

animationsfi lm spiller en stor rolle for Plastic

Change.

”Fundraising er en vigtig del af vores arbejde. Vi

er små og mangler penge, så det hænger ikke

sammen med dyre og lækre fi lm. Derfor kunne

det kun hænge sammen for os, fordi vi var hel-

dige at få fi lmen gratis, ligesom DmJX også har

brugt os i undervisningen og produceret 12 fl otte

fi lm til os. Derudover har vi en fotograf tilknyttet,

der tager billeder og producerer forskellige fi lm i

en kombination af frivilligt arbejde og honorar. Vi

laver også selv nogle helt håndholdte fi lm, hvor

for eksempel Henrik Beha Pedersen, stifter og

direktør, giver en kort kommentar til et politisk

udspil, et konkret spørgsmål eller lignende, eller

som da vi opdagede en svanerede af plastik i Kø-

benhavn og klippede nogle stillbilleder sammen

med en enkelt levende frekvens. Den fi k mange

likes og delinger, og jeg tror, det skyldtes forma-

tet, for et enkelt billede havde nok ikke fået så

meget opmærksomhed,” siger Lisbeth engbo.

BRUG VORESWEBINARER

– og hold dig fagligtopdateret hjemmefra

tema: Storytelling

Tekst / Iben DanielsenFoto / Ida Wang

KAN OGSÅ LÆSES PÅKOMSPROG.DK

Per Helge Sørensen selv er fortælleren, stand-upperen, embedsmanden, satirikeren, ja storytelleren.

26/27

Så står han igen på scenen. ene mand. Der

er ikke lyskastere, ingen scenografi , musik el-

ler rekvisitter. Det er bare Per Helge Sørensen

i diskret lys skjorte og herrebuks. Han står der

bare, en høfl ig gestus og hovedet på skrå. De

første forestillinger er allerede udsolgt.

Det er nemlig tid til en ny omgang ’Djøf med

Løgn.’

Hans historier er hentet fra Danmark 2017. De

øgede karakterkrav i gymnasiet, Vejle-modellen,

som måske skulle udrulles til hele landet eller

rulles sammen, kontanthjælpsloftet, og hvem

der egentlig stod politisk bag, men også om den

nedbrudte printer på kontoret og frygten for at

spilde endnu en dag på et samarbejdskursus ef-

ter en ny mission og vision for virksomheden,

som ledelsen har fundet på.

Hans show er scener fra en embedsmands

hverdag. Det er et en-mandsshow over halvan-

den time om bureaukratiet og de djøf’ede situa-

tioner, som vi alle sammen støder på.

Hvor sjovt lyder lige det?

Moderne aforisme

Ja, da Per Helge Sørensen første gang servere-

de ’Djøf med Løgn’ i 2013, blev det ikke blot til

de fi re annoncerede forestillinger på Rialto-sce-

nen. Det blev i første omgang 21 shows fulgt op

af 50 forestillinger rundt i landet, samt en masse

private optrædener.

Ligesom med den, så grinede publikum sig

igennem lige så mange forestillinger med ’Djøf

med Løgn 2’ i 2015.

I de seneste fi re år har han levet af at udstil-

le bureaukratiet og djøfi seringen af samfundet

alene med anekdoter og fortællinger fra den vir-

kelige verden. Og publikum hyler af grin, ryster

på hovedet og nikker genkendende. ’Djøf med

løgn’ er blevet et begreb, en moderne aforisme.

Per Helge Sørensen selv er fortælleren, stand-

upperen, embedsmanden, satirikeren, ja story-

telleren. Han er et spejl, en nar i parnasset klædt

i diplomatiets diskrete uniform af strygefri skjor-

ter og smalle slips.

”Der er jo ikke nogen, der kender mig. Hvem

er ham der Sørensen? men de kender begrebet

’Djøf med løgn’. Det kan jeg da godt være lidt

stolt over.”

”Jeg prøvede en periode med radiosatire i

DR’s Detektor, og det var sjovt og meget aktuel

satire. men jeg synes, jeg føler mig mere hjem-

me i ’Djøf med Løgn’-showet. Der er jeg jo mig

selv. Jeg spiller ikke en rolle. Jeg er nok en ka-

rakter, men mere en formidler eller fortæller af

en verden, som folk kender og genkender,” si-

ger Per Helge Sørensen.

Bureaukratiet afmonteres

”Hvis jeg skal give mig selv en smule ros, så

har jeg vel givet folk et sprog ved at afmontere

nogle af de ting, der foregår omkring dem. Hvis

vi kan le af det, så kan vi også fl ytte på det. Det

tror jeg på. Vi er da nået lidt af vejen mod det

Bureaukratiet afmonteret med humorSatirikeren Per Helge Sørensen er klar med Djøf med Løgn 3. I de seneste fire år har han levet af at udstille bureaukratiet og djøfiseringen af samfundet alene med anekdoter og fortællinger fra den virkelige verden.

per helge sørensen

Født 1968. embedsmand. Forfatter. Komisk historiefortæller. Per Helge Sørensen har optrådt

som professionel komiker og historiefortæller siden 2008. Uddannet civilingeniør fra Dan-

marks tekniske Universitet 1995.Formand for Polyteknisk Forening 1990-91. embedsmand i

Forskningsministeriet 1995–1999, blandt andet som sekretær for regeringens ekspertudvalg

om kryptering. Forfatter til thrilleren mailstorm (2000) og den politiske satiriske roman Spin

(2003). medstifter af foreningen Digital Rights. ansat i DR’s direktionssekretariat 2009. Vandt

det nordiske mesterskab i story slam 2010. medinitiativtager til forestillingen ’Det Store Skuf-

fejern’, Det Kongelige teater.

mest vanvittige bureaukrati herhjemme. Ingen

købte den der med disruptionrådet, gjorde de

vel?” spørger Per Helge Sørensen.

”Det djøf’ede er jo, at politikerne fører hurlumhej-

politik i stedet for politik med substans. De taler

om måltidskanon og værdighedspulje, mens de

reelle løsninger, som faktisk ville skabe bedre vil-

kår for de gamle eller i børneinstitutionerne, er

umulige at gennemføre. Det vil koste kassen at

ændre reel politik, og der sidder finansministeren,

som den helt centrale, på kassen. Jeg har ikke

nogen løsning, det er ikke min opgave at føre po-

litik. Jeg vil bare gerne påpege, hvordan tingene

kan hænge sammen. Det er et politisk teaterstyk-

ke, som giver mig hele materialet.”

”men jeg kan jo også se, at vælgerne er fan-

get i paradokset. De kræver avancerede kræft-

behandlinger og iPads i skolerne, men de vælger

politikere, som taler for lavere skatter. Lidt lige-

som dem, der bliver skuffede over en all-inklu-

sivrejse til Indien for et par tusind kroner, og så

klager de over, at de ikke bor ved taj mahal,” si-

ger Per Helge Sørensen.

Flyder over med historier

Det er flere år siden ingeniøruddannede Per Hel-

ge Sørensen selv var embedsmand i Folketinget

og senere bestred en administrativ stilling i DR.

Så for at samle materiale til det nye show har han

interviewet en række embedsfolk og politikere.

”Der er rigtig mange, som vil hjælpe. De fly-

der over med historier. De sidder jo selv midt

i situationen. Og så udvikler jeg materialet til

showet efter at have interviewet eller bare snak-

ket med dem. Folk er meget åbne, og de tæn-

ker nok, det er bare ham komikeren, ham kan

vi godt snakke med. alt det krydrer jeg med et

bagkatalog af djøf’ede situationer, som jeg selv

kender, og som alle andre vel også kender.”

”Jeg var så langt fra den her verden som ko-

miker og fortæller, da jeg valgte at blive ingeniør,

og alligevel. På studiet og siden i mit arbejde fik

jeg ros, sgu ikke for min indsats med bøgerne

eller med arbejdet, men for mine gode og sjove

taler. Og jeg fik stor opmærksomhed ved Folke-

tingets revy.”

et eller andet ville han bruge de evner til. Han

prøvede sig som romanforfatter. Det blev til to

bøger – den brandaktuelle satire ’Spin’ og thril-

leren ’mailstorm’, men det var den fortalte histo-

rie, som alligevel lokkede mest.

Koreograferet historiefortælling

Så skiftet kom, da Per Helge Sørensen mødte

Kasper Sørensen og Besttellers og gik i gang

med historiefortælling og stand-up.

des udfordringer i det så velkendte bureaukrati,

som fik den største reaktion og de bredeste grin.

Så han foreslog Kitte Wagner, Nørrebro teater,

at lave et onemanshow om bureaukrati. Hun var

meget skeptisk, men for gammelt venskabs skyld

gjorde hun klar til fire aftner i Rialto, som er Nørre-

bros ene scene. Det var i 2012. Per Helge Søren-

sen lavede et par prøveforestillinger, og en af dem

var en lukket forestilling for en stor virksomhed.

Det var nok den som affødte, at de fire forestillin-

ger var udsolgte et par dage før premieren – og at

Nørrebro teater måtte ændre sit program.

”De troede faktisk, at der var noget galt med

computeren, da der pludselig var udsolgt. Der

er ingen, som laver den slags shows med de te-

maer. Det var noget helt nyt, og det kom bag på

dem, at så mange kunne lide det. Det kom også

bag på mig,” mindes Per Helge Sørensen

Sympati med karakteren

Siden da har han levet af at fortælle og vride

historier, så det stadig voksende publikum griner

og forstår.

”måske passer det meget godt, at jeg endte

her. Jeg er rationalisten, nørden, ingeniøren,

som kom ind i en djøf’et verden af jurister, som

har en virkelighed, som skal tilpasses. Det er

nok der, historien opstår. Hvis ikke jeg var indret-

tet, som jeg er, og havde den baggrund, så var

jeg nok departementschef i dag.”

”Jeg er inspireret af engelske satireserier

som ’Weep’ og BBC-serien ’the thick of It’. Det

er satire, jeg laver, ja, men jeg har jo sympati

med de enkelte karakterer, selv med chefen og

med ministeren, og den emsige sekretær. Det

er jo bare folk, der prøver at udføre et arbejde

i den verden, de befinder sig. Den eneste, jeg

egentlig udleverer, er vel min egen karakter ud

fra devisen, hvis jeg kender det, så kender de

andre det også,” siger Per Helge Sørensen.

”Jeg har lært så meget af Kasper Sørensen.

Jeg havde historierne, men fortællemåden, pau-

seringen og pointerne, dem har han været igen-

nem sammen med mig, så jeg har fundet min

egen stil. Jeg er vild med stand-up, for eksem-

pel Jonathan Spang, men det er jo ikke min stil.

Jeg arbejder ud fra den virkelighed, jeg ken-

der, og flytter fokus, så andre kan se de komi-

ske situationer. Det er jo helt koreograferet, når

jeg åbner et show, med kun få variationer. Det

handler meget om publikum og deres reaktio-

ner. Som andre fortællere er jeg spændt op til et

show, og man bliver jo helt høj af det.”

Per Helge Sørensen har sit materiale til det

nye show klar. Denne gang skal det være stor-

politik og Christiansborg krydret med embeds-

mandens liv og udfordringer. Scenen er som tid-

ligere tom og uden rekvisitter. Selv har han dog

fået for vane at inddele scenen i tre. Han flytter

sig fysisk mellem tre punkter for at fortælle si-

deløbende historier. Han parkerer en historie om

barnet, som skal hentes i institutionen, og går til

den anden historie om en ny opgave, som kom-

mer oppefra ministeren, til en tredje historie om

computeren, som er gået ned. Det er et fortæl-

letrick, som skaber billeder.

”Det var sammen med Kasper Sørensen, at jeg

fandt på det der med at placere mig på scenen,

alt efter hvilken historie jeg har i gang – det har

fungeret meget godt. Jeg har ikke behov for yder-

ligere rekvisitter. Det flytter ikke fokus, men det

flytter på folk opfattelse af mig som departemen-

tets medarbejder og de mange roller, man har.”

Udsolgte huse

Da Per Helge Sørensen begyndte som fortæller

og flere gange vandt Dm i fortælling og Nordisk

mesterskab i poetry slam, så var hans materiale

lig de andre stand-upperes. Han lagde dog mærke

til, at det var historierne om det daglige arbej-

Det var historierne om det daglige arbejdes udfordringer i det så vel-kendte bureaukrati, som fik den største reaktion og de bredeste grin

28/29

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i

efteruddannelseskalenderen på

www.kommunikationogsprog.dk

Efteruddannelse i Kommunikation og SprogKommunikation og Sprog har indgået samar-

bejds- og rabataftaler med store og professionel-

le kursusudbydere. tilbuddene her på siden er

smagsprøver. På kommunikationogsprog.dk kan

du læse mere om de enkelte kurser og om vo-

res samarbejdspartnere. Rabataftalerne gælder

som udgangspunkt alle almindelige kursustilbud

fra kursusvirksomhederne. Der er mange mulig-

heder med rabat.

Gratis kommakursus til alleDansk Sprognævn og firmaet edutasia lancerer

nu et gratis kommakursus til alle, som gerne vil

blive bedre til at sætte komma efter de danske

kommaregler. Kurset er sponsoreret af blandt

andre Forbundet Kommunikation og Sprog som

et led i vores samarbejde med FtF onlinekurser.

sproget.dk/nyheder/gratis-kommakursus-til-alle

komma.edutasia.com/

Onlinekurser – bliv en haj!Du kan nu lære sprog online. Fire nye sprogkur-

ser er grundlæggende kurser i Dansk/engelsk,

Dansk/tysk, Dansk/Fransk og Dansk/Spansk. Du

finder dem sammen med vores andre onlinekur-

ser på kommunikationogsprog.dk

Incento kurserIncento kurser udbyder i 2017 åbne kurser i

samarbejde med momentum academy. Det ud-

løser større rabatter til medlemmer af Kommuni-

kation og Sprog. Incento tilbyder kurser indenfor

ledelse, projektledelse, kommunikation og per-

sonlig udvikling. eksempelvis tilbydes endags-

kurser i mental Styrke, Ledelsesbaseret Coa-

ching, Forhandlingsteknik og teamudvikling. KS’

medlemmer får 20 procent rabat på alle åbne

kurser – fra endagskurser til 3- og 6-dages ud-

dannelser i Proces- og Projektledelse.

http://incento.com/kurser/

Online kurser – ARTIKULATIONFire onlinekurser: Fra nervøsitet til gennem-

slagskraft, Få jobbet, tal til festen og Få den ka-

rakter du har fortjent. medlemmer af KS får 25

procent rabat. https://artikulation.dk

Rabataftale med Dansk MarkedsføringSom medlem af Kommunikation og Sprog kan

du få store rabatter på medlemskab og kurser

hos Dansk markedsføring. Dansk markedsføring

udbyder et væld af kurser indenfor kommunika-

tion, sprog og marketing, blandt andet Web-tek-

ster: kort, klart og klikbart, Styrk dit brand med

Brand Journalism samt e-mail marketing og

nyhedsbreve. Læs mere på kommunikationog-

sprog/efteruddannelse.

Retskrivningspolitiet - Optimér dit skriftsprogDette kursus vil skærpe dine evner som skribent

og formidler. Vi behandler især det gode sprog,

så du kan overvinde dine værste fejl og uvaner.

men vi beskæftiger os også med teksters reto-

riske egenskaber og med selve skriveproces-

sen. Uanset hvilket niveau du er på, kan du lære

at skrive bedre, klarere og mere præcist, end du

gør i dag. På dette kursus får du set dit sprog

efter i sømmene, og du får gode råd til, hvordan

du kan forbedre dig.

aarhus, 27. september 2017

Danske SprogseminarerIntensivt kursusforløb i engelsk økonomisk oversættelseHvis du beskæftiger dig med at oversætte øko-

nomiske og finansielle tekster mellem dansk og

engelsk, er vores nye kursusforløb lige noget for

dig. Om kurset i engelsk økonomiske oversæt-

telse:

Kurset giver deltagerne teoretisk viden og prakti-

ske færdigheder i

– metoder til analyse af centrale tekster inden-

for kursets hovedemner, det vil sige teksternes

særlige opbygning og sproglige karakteristika

– metoder til systematisk at indhente og bear-

bejde faglig og sproglig information i det om-

fang, det er nødvendigt for at sikre den profes-

sionelle oversættelse af teksterne

– relevante oversættelsesmetoder og –strate-

gier.

København, start 3. oktober 2017 – 7 dage

Aros KurserGrafisk facilitering i praksisVi afkoder billeder 60.000 gange hurtigere end

ord! Så hvorfor er det egentlig, at vi er så glade

for kun at bruge ord? Vores kursus i grafisk faci-

litering er designet til at gøre dig til mødeleder,

projektleder, underviser eller procesfacilitator i

verdensklasse. Så grib tuschen, og lær det grafi-

ske håndværk!

aarhus, den 3.-4. oktober 2017

http://www.aroskurser.dk/grafisk-facilitering-i-

praksis/

Danske Sprogseminarer Engelsk korrekturlæseruddannelseSkriver du på engelsk, eller er korrekturlæsning

af engelske tekster en af dine opgaver? Har du

nu og da problemer med at rette, fordi du er

usikker med hensyn til grammatik, ordvalg el-

ler måske stilleje? eller oplever du ofte, at du

ved, du har ret, når du læser korrektur, men at

du ikke kan finde belæg for dit synspunkt? Hvis

du kan svare ja på nogle af disse spørgsmål, har

vi det rigtige uddannelsesforløb til dig. Om den

engelske korrekturlæseruddannelse: Baggrun-

den for en korrekturlæseruddannelse er, at der

generelt er mange sprogfejl på engelsksprogede

hjemmesider, i mails og i produktbeskrivelser.

Ofte skyldes de mange fejl, at det er danskere,

der skriver eller redigerer engelsksprogede tek-

ster. Hvis der ud over sprogfejl også er formule-

ringer, der giver anledning til misforståelser, ef-

terlader det et uheldigt indtryk hos læseren; det

kan for eksempel være en kunde.

København, start 4. oktober 2017 – 5 dage

Retskrivningspolitiet Tjek på tegnsætningenKorrekt og god tegnsætning er ikke så svært,

som du tror, men du har aldrig fået de rette red-

skaber. Det er på tide, at du lader tågen lette og

solen skinne over dit sprog. tag med på kursus,

og få de sproglige ahaoplevelser, som vil gøre

dig til en glad og suveræn tegnsætter.

tegnsætning, herunder kommatering, er ikke så

svært, når man bygger på den rette viden. men

de fleste bruger de forkerte redskaber til at lære

det. På dette kursus giver Danmarks førende

tegnsætningsnørd dig redskaberne til god og

sikker tegnsætning.

aarhus, 24. oktober 2017

Her i efteråret 2017 skal KS-medlemmerne væl-

ge politisk ledelse. Det foregår ved valget til KS’

øverste myndighed, repræsentantskabet, som

efterfølgende vælger den hovedbestyrelse, der

skal sidde i de kommende to år.

Repræsentantskabet træffer blandt andet be-

slutninger om KS’ økonomi og aktivitetsniveau.

Hvert andet år vælger KS-medlemmerne det

repræsentantskab, der skal lede KS i den kom-

mende toårsperiode. 2017 er sådan et valgår,

hvor KS-medlemmerne skal vælge 47 medlem-

mer til repræsentantskabet:

to fra hver region, som vælges på regionens ge-

neralforsamling

Fire studentermedlemmer, som vælges på liste

et seniormedlem, som vælges på liste

32 vælges blandt de aktive på lister

I dette nummer af KOm magasinet præsente-

rer tre af listerne til dette års valg sig. alle lister

har desuden en præsentationsside på hjemme-

siden. De lister, der eventuelt kommer til efter

redaktionens slutning, vil blive præsenteret på

hjemmesiden og i nyhedsbrevet.

Hvis der ved udløbet af opstillingsfristen den 15.

september 2017 ikke er opstillet flere end 32 ak-

tive, 4 studenter og et seniormedlem, betragtes

de opstillede som valgt.

Hvis der er opstillet flere kandidater, end der skal vælges, stemmes der elektronisk fra den 15. til den 31. oktober 2017. Du modtager en elektronisk stemmeseddel på en mail, så tjek lige, om vi har din e-mailadresse.

Afstemningen slutter 31. oktober 2017, hvorefter valgresultatet offentliggøres.

Første repræsentantskabsmøde med det nye re-præsentantskab finder sted 11. november 2017 i sekretariatet fra kl. 11-17 med følgende dagsor-den:

1. Valg af dirigent

2. Beretning

3. Indkomne forslag

4. Vedtagelse af budget

5. Valg af forbundsformand

6. Valg af otte medlemmer til

Hovedbestyrelsen

7. Valg af tre suppleanter til Hovedbestyrelsen

8. Valg af to kritiske revisorer

9. Valg af en kritisk revisorsuppleant

10. Valg af statsautoriseret revisor

11. Fastsættelse af honorarer og vederlag til

tillidsvalgte

12. eventuelt

Hvis du har forslag, der ønskes behandlet på re-

præsentantskabsmødet, kan du sende det til se-

kretariatet på mail til Kirsten Olsen, kio@kommu-

nikationogsprog.dk senest tre uger før mødet.

efter frokost afsluttes mødet med temadebat.

Du er velkommen som gæst, tilmelding til John

Stolberg, js@kommunikationogsprog.dk.

Valget går i gang om lidt

KS: ValgTekst / Anne Nimb

30/31

- Vi forener alle medlemmer af KS og har fokus på faglighed og dynamik

Nyt KS

Nyt KS arbejder for et KS, der er kendetegnet ved faglighed, relevans, nærhed, dynamik og professionalisme.

Nyt KS udvikler KS som den moderne fagfor-

ening, der altid sikrer dig relevante tilbud. KS

skal være din livline på arbejdsmarkedet. KS

skal være den dynamiske organisation med

smidige og trygge rammer for studerende, er-

hvervsaktive, ledige og seniorer. KS skal være

attraktiv for dig som kommunikations- eller

sproguddannet, uanset hvor du befinder dig i

din karriere – lige fra den dag, hvor du træder

ind på studiet, frem til den dag, hvor du for-

lader arbejdsmarkedet. KS skal være din pro-

fessionelle sparringspartner og tilbyde dig de

ydelser, du har brug for i relation til dit fag, dit

studium, dit job eller seniortilværelse. KS skal

være en garant for din faglige udvikling, tilby-

de netværk, arrangementer, juridisk bistand,

vejledning om løn- og ansættelsesforhold

samt gå i dialog med og påvirke relevante in-

teressenter på kommunikationsområdet.

valggrundlag:

Nyt KS vil de næste to år i Repræsentantska-

bet fokusere på tre hovedområder:

• sikregodeløn-ogansættelsesforhold

• tiltrækkenyemedlemmerogdermedsikre

vækst og udvikling af KS

• sikreenstærkfagforening,dererdetnatur-

lige valg for alle, der beskæftiger sig med

kommunikation, sprog og markedsføring

Nyt KS vil arbejde for:

Fagets udvikling

KS skal sikre medlemmerne kvalifikationer og

kompetencer, der gør dem særlig attraktive

som kandidater tilkommunikationsopgaver og

-job. KS skal sikre, at alle medlemmer har mu-

lighed for løbende faglig opdatering og kom-

petenceudvikling. Det skal bl.a. ske ved, at ud-

dannelserne inden for KS’ faglige område hele

tiden udvikles og tilpasses de krav, som of-

fentlige og private virksomheder stiller til løs-

ning af kommunikations- og sprogopgaver.

en aktiv og inkluderende beskæftigelsespolitik

KS skal være en fremtrædende og aktiv aktør

på det beskæftigelsespolitiske område.

KS skal arbejde for at skabe optimale rammer

for medlemmernes arbejdsvilkår og

samtidig arbejde for at sikre anstændige vil-

kår for medlemmer, der rammes af ledighed.

KS skal sammen med aJKS løbende udvikle

tilbud, der kan være med til at fastholde med-

lemmerne i varig beskæftigelse eller sikre,

at medlemmer, der midlertidigt står udenfor

arbejdsmarkedet, hurtigt finder varig beskæf-

tigelse igen. KS skal arbejde for at skabe an-

stændige vilkår for ledige

ks skal arbejde mod at blive det naturlige valg for kommunikations- uddannede og en stærk organisation

Kommunikationsområdet vokser konstant via

nye uddannelser, og flere job inden for områ-

det defineres i dag bredere.

Nyt KS vil sikre, at KS hele tiden er dyna-

misk, omstillingsparat og synlig og har de

rette tilbud. KS skal derfor være attraktiv som

specialiseret fagforening, men KS skal sam-

tidig undersøge mulighederne for et fremti-

digt samarbejde med en anden relevant og

attraktiv partner for at have muligheden for at

blive én stor samlet muskel på kommunika-

tionsområdet.

Har du spørgsmål til Nyt KS, er du

velkommen til at kontakte Nyt KS direkte:

Per Lindegaard Hjorth,

plh@kommunikationogsprog.dk

eller 40 61 69 82.

Nyt KS er en bred liste, der væg-

ter åbenhed og mangfoldighed

højt. Kandidaterne på Nyt KS skal

afspejle medlemmerne af KS.

Kandidaterne på Nyt KS kommer

fra alle dele af KS’ faglige område

og medlemskreds med hensyn

til uddannelse, alder, ansættelse,

køn, geografi osv.

Offentligt ansatte

listens hovedprioritet er at varetage medlemmernes interesser i fagforenings- og arbejdsliv med speciel fokus på de offentligt ansatte. Med vores daglige tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser forsøger vi hele tiden at være opdaterede på, i hvilken retning vores arbejdsfunktioner bevæger sig, bestræber os på at bevare indflydelse på dette fokusområde samt bidrager til, at de nødvendige kurser og videreuddannelser er til rådighed for vores medlemmer.

Vi vil hele tiden være opmærksomme på vores arbejdsvilkår samt følge op overfor arbejdsgiverne, når vi mener, det er nødvendigt.

Vi vil fortsat arbejde for en udbygning af tillidsmands-funktionen, så ingen er i tvivl om, hvor de skal henvende sig, når de har brug for assistance, rådgivning og sparring på arbejdspladsen.

Vi ønsker at styrke den faglige stolthed blandt vores medlemmer og udbygge respekten om denne på de offentlige arbejdspladser.

32/33

SeniorliSten Ved repræsentantskabsvalget i KS i november 2017 stiller jeg op som repræsentant for seniorerne. Mit navn er Bibiana Paluszewska. Jeg er 62 år og gik på efterløn i december 2016 efter mere end 30 års ansættelse i skiftende jobs som sprog- og kom-munikationsmedarbejder. I mit arbejdsliv har jeg altid været fagligt aktiv. Gennem mange år har jeg været tillidsrepræsen-tant og klubformand for KS’erne på Aarhus Uni-versitet og arbejdet med at forhandle optimale lønninger og sikre gode arbejdsforhold. Som mangeårigt medlem af KS’ forhandlingsudvalg har jeg bidraget med erfarin-gerne fra den faglige indsats på universitetet. I forhandlingsudvalget forbereder vi blandt andet KS’ krav til overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor. I 2009 blev jeg valgt ind i KS’ hovedbestyrelse, hvor blandt andet forholdet til Journalistfor-bundet har fyldt en del. Som repræsentant for seniorerne vil jeg arbejde for, at vi seniorer kan skabe et fælles-skab, hvor vi laver arrangementer, som retter sig specielt til vores gruppe, og jeg ser frem til at bruge mine mange erfaringer som frivillig i KS på alle niveauer og videre-give nogle af de meget positive oplevelser, jeg selv har fået i KS som fagligt aktiv. Samtidig er jeres ideer til nye aktiviteter meget velkomne, så send mig en mail på bibiana.paluszewska@gmail.com. En stor tak til Seniorlistens mange stillere.

UddannelseTekst/ KS’ UddannelsesudvalgFoto / Camilla Utke Schiøler

Vi skal satse mere på vores uddannelserDer er brug for markant mere fokus på at sikre kvaliteten af vores uddannelser i Danmark. I KS arbejder et særligt uddannel-sesudvalg netop med spørgsmålet om kvalitet i uddannelserne. mød udvalget her, og hør om deres motivation for at arbejde med uddannelsespolitik.

KS’ Uddannelsesudvalg består af forrest til venstre maj Schian Niel-sen, bagved hende står fra venstre michaell møller, Pia tønder, Jakob Dahl Klausen, Kamilla Sarossy og Per Lindegaard Hjorth.

ks’ uddannelsesudvalg

Kommunikation og Sprogs Uddannelsesudvalg

blev stiftet i 2015. Udvalget arbejder for, at ud-

dannelsespolitik står højt på KS’ dagsorden, og

at uddannelsespolitik generelt udgør kerneom-

rådet i KS’ arbejde.

Uddannelsesudvalgets arbejde skal bidrage til

at sikre høj kvalitet i KS- medlemmernes ud-

dannelser og derigennem sikre, at KS-med-

lemmerne har de nødvendige faglige kvalifi ka-

tioner til et krævende arbejdsmarked.

Du kan løbende følge med i udvalgets arbejde

gennem KS’ nyhedsbreve og i KOm magasi-

net.

Vi skal satse mere på vores uddannelserDer er generelt en politisk og samfundsmæssig

anerkendelse af behovet for at sikre de videre-

gående uddannelser i Danmark.

De er ikke bare afgørende for at sikre vækst

og velstanden i Danmark nu og i fremtiden, men

giver også den enkelte kompetencer og redska-

ber, der kvalificerer ham eller hende til et job,

hvor der er brug for ekspertise og højtuddannet

arbejdskraft.

Det er svært ikke at se fordelene ved god ud-

dannelse.

men derfra er vejene til at sikre god uddannel-

se af høj kvalitet mange – og bjergene, der skal

bestiges, er høje.

er det for eksempel muligt at sikre god uddan-

nelse, når uddannelserne er underlagt ompriori-

teringsbidraget, der tager en bid af budgetterne

år for år? Hvordan sikrer vi kvaliteten i vores ud-

dannelser, når både SU og bevillingssystemet er

skruet sådan sammen, at det primært motive-

rer til at få de studerende hurtigt gennem studi-

erne? er uddannelserne gået hen og blevet en

samlebåndsfabrik, der sprøjter tusindvis af stu-

derende ud med de samme kompetencer?

Kommunikation og Sprog etablerede i 2015

et uddannelsespolitisk udvalg, der skal sikre, at

spørgsmålet om kvaliteten af vores uddannelser

altid prioriteres højt i Kommunikation og Sprogs

politiske arbejde.

Og det er der brug for.

Vi, der har valgt at engagere os i uddannel-

sesudvalget, er alle optaget af, hvordan KS op-

retholder kvaliteten af vores uddannelser, og

hvordan vi giver de studerende færdigheder, de

kan bruge efterfølgende. Færdigheder som også

samfundet og kommende arbejdsgivere kan

nyde godt af.

Først og fremmest har vi alle selv været en

del af uddannelsessystemet og oplevet, hvordan

det er at være studerende - på godt og ondt.

De nye uddannelser

Vores tilgange er dog forskellige.

en af de ting, udvalget har haft fokus på, er

nye uddannelser, som er relevante for KS’ op-

tagelsesområde. Pia tønder, der er cand.ling.

merc., har primært arbejdet med sprog i sin kar-

riere. Hun synes især, at det er spændende at

følge med i udviklingen af nye og ændringer af

eksisterende uddannelser og diskutere det pro-

dukt, der kommer ud af dem. Kan dimittenderne

noget nyt? er der arbejde til dem? Kan de løfte

de arbejdsopgaver, uddannelsen skulle forbere-

de dem til?

”Vi har for eksempel på vores sidste møde dis-

kuteret den nye uddannelse, Kandidat i Interkul-

turelle markedsstudier, en cand.ling.merc.-uddan-

nelse som KU og CBS samarbejder om. Udvalget

synes, at det er positivt, at de to institutioner

endelig begynder at arbejde sammen – og det er

især positivt, at KU får en erhvervsretning på en

uddannelse. Det er præcis noget af det, der efter-

lyses fra politisk hold. et andet ’sjovt’ aspekt er,

at engelsk for en gangs skyld ikke er en del af ud-

dannelsen, og vi synes som udvalg, at det er po-

sitivt, at der for en gangs syld kommer fokus på

de små sprog”, fortæller Pia.

Savner specialisering

maj Schian Nielsen er cand.mag. i internatio-

nal virksomhedskommunikation, og hun savner

især en større specialisering indenfor kommuni-

kationsfaget, der både på uddannelserne og på

arbejdsmarkedet ofte synes så mangfoldigt, at

det forsøger at favne hele spekteret af kommu-

nikationsfaget.

Som kommunikationsmedarbejder oplever

hun, at det forventes, at man kan mestre både

intern og ekstern kommunikation, sociale me-

dier, webarbejde og så måske også gerne lige

lave lidt markedsføring.

af samme grund oplever maj, at faget savner

anerkendelse, fordi kommunikationsmedarbejde-

re ses som generalister mere end specialister.

Kamilla Sarossy fik under sin uddannelse igen

og igen at vide, at der var brug for folk med

kommunikationskompetencer, og at jobtilbud-

dene ville stå i kø efterfølgende. Da hun dimitte-

rede i 2007 som cand.mag. i kommunikation og

medier fra aalborg Universitet var realiteten en

anden. Krisen ramte og pludselig var erhvervser-

faring vigtigere end en relevant uddannelse. Hun

måtte søge andre brancher for at få foden inden-

for på arbejdsmarkedet.

For Kamilla handler arbejdet i uddannelsesud-

valget især om at sikre, at en uddannelse i høje-

re grad giver adgang til et job, end hun oplevede

det for sig selv.

Hold dig opdateret

Læring er ikke noget, der stopper, når eksa-

mensbeviset er i hus, og det første job er hjem-

me. Særligt indenfor KS’ fagområder er det vig-

tigt at have fokus på videre- og efteruddannelse,

så man kan følge med udviklingen i sit fag.

michaell møller har siden 2010 arbejdet i for-

skellige jobcentre og har oplevet, hvordan man-

ge mennesker har siddet i en virksomhed i den

samme stilling uden at følge med fagets udvik-

ling – uden at have taget supplerende uddannel-

ser eller kurser gennem årene.

”Uddannelse er ikke noget, du er færdig med,

når du står med dit bachelor- eller kandidatbe-

vis i hånden. Når du kommer ud i arbejdslivet, er

det mindst lige så vigtigt, at du efter- og videre-

uddanner dig indenfor dit kompetenceområde,

så du kan blive ved med at være en attraktiv fak-

tor for arbejdsmarkedet”, fortæller michaell.

Fra sit arbejde ser michaell, hvordan folk, der

pludselig skal have nyt job, kommer ud på et ar-

bejdsmarked, som har stort fokus på folks fag-

lige kompetencer. Hvis disse ikke er blevet op-

dateret i løbet af årene, så har man svært ved at

få et nyt arbejde.

michaell ser gerne et endnu tættere samar-

bejde mellem virksomhederne og universiteter-

ne. Universiteterne skal sørge for at følge med

udviklingen i det erhvervsliv, som de studerende

skal ud og operere i efter endt uddannelse.

Fleksibilitet sikrer specialisering

Jakob Dahl Klausen sad under sit studie også i

Studienævnet på Kommunikation på Roskilde

Universitet, hvor han er cand.comm. fra. Han op-

levede, at uddannelsessystemet var utrolig uflek-

sibelt for studerende, der enten ønskede at stu-

dere i udlandet eller gå i praktik i en virksomhed.

”Løsningen kunne være at tage orlov eller

være studieinaktiv i en periode. men langt fra en

særlig ønskværdig situation – hverken for den

studerende eller for uddannelsesstedet. Besvæ-

ret kan hæmme den studerende fra at præge og

tone sin uddannelse, så han eller hun bliver spe-

cialiseret. Noget der i høj grad er brug for, hvis

man som nyuddannet skal være en attraktiv ar-

bejdskraft”, fortæller Jakob.

Vores motivation for at være med i uddannel-

sesudvalget er altså forskellig. men vi ønsker

det samme. at KS arbejder for, at vores uddan-

nelsesinstitutioner leverer uddannelser af en høj

kvalitet – og på at gøre dem endnu bedre. en

ting er vi helt enige om – vi har slet ikke råd til

ikke at satse på uddannelse.

34 /35

I løbet af det sidste halve år er der blev arbej-

det hårdt på at få Kommunikation og Sprogs før-

ste studenterorganisation på aarhus Universitet

til at blive en realitet. tirsdag den 20. juni 2017

holdt vi generalforsamling og fik sammensat en

bestyrelse bestående af en formand, næstfor-

mand, tre bestyrelsesmedlemmer og tre sup-

pleanter. Studenterorganisationen blev ved det

første møde døbt KairoS. I forbindelse med at vi

har fået sammensat en bestyrelse og dermed

affyret startskuddet for KairoS, har jeg taget en

snak med formanden Charlotte mie Guldbrandt,

som læser Interkulturelle Studier med engelsk

på aarhus Universitet, omkring hvorfor hun er

medlem af en frivillig organisation – og hvorfor

det lige blev en organisation i Kommunikation og

Sprog, om de kommende arrangementer og om

hendes visioner for KairoS.

Hej Charlotte! Vil du ikke fortælle lidt om, hvad det giver dig at være medlem af en frivillig stu-denterorganisation - og hvorfor du stillede op til formand for KairoS?”Jo, selvfølgelig. Det er nemt at blive påvirket

af den hvirvelvind, vi som studerende bliver ka-

stet ud i, fordi vi skal erhverve os relevant ar-

bejdserfaring samtidig med studiet for at være

et værdifuldt og brugbart aktiv på arbejdsmarke-

det, når vi engang er færdige. Jeg har altid væ-

ret glad for frivilligt arbejde, og i KairoS kan jeg

kombinere dét med konkret bestyrelseserfaring

og tværfagligt socialt samvær. Jeg ønskede an-

svar og måske at prøve lederrollen af, så til det

stiftende bestyrelsesmøde kastede jeg mig ud i

formandsposten. Det er ekstremt motiverende

at arbejde med hele bestyrelsen og skabe mu-

ligheder for faglig udvikling for vores medstude-

rende.”

etableret organisation i aarhus’ studiemiljø in-

denfor kommunikation, sprog og marketing, og

at den vil vokse. Vi har mulighed for mere og får

mere ud af KairoS, jo større fællesskabet er. Det

er spændende og udfordrende at være med til at

skabe noget, som forhåbentlig vil hænge ved og

udvikle sig mange år frem. med KairoS ønsker

vi, at alle studerende indenfor vores niche altid

vil have et sted at søge hen.”

Hvorfor lige en studenterorganisation for Kommunikation og Sprog?”Jeg har været en del af andre typer fri-

villige samarbejder og synes, at det var

spændende med en bestyrelse. Fordi

KairoS er så spæd, kan vi næsten forme

den, som vi mener, det er relevant. mu-

lighederne er mange. Desuden synes

jeg, at man nemt kan drukne i de bre-

dere organisationer, og jeg meldte mig

også ind i Kommunikation og Sprog ret

hurtigt efter bachelorstart. Jeg har brugt flere af

fagforeningens tilbud og kan mærke kvaliteten af

et nichefællesskab. Det vil jeg gerne være med

til at gøre endnu tydeligere for vores medstude-

rende indenfor sprog, kommunikation og marke-

ting.”

Hvad har I arrangeret for det kommende seme-ster?”efteråret byder på lidt af hvert. Vi skal være ak-

tive omkring studiestart for at gøre både de nu-

værende og nye studerende opmærksomme på

KairoS og værdien i en nicheorganisation. Derfor

er vi at finde i løbet af introugen rundt omkring på

aarhus Universitet, hvor vi er klar med en snak

og en lille snack. Senere i september har vi plan-

lagt en byvandring med grill bagefter, så primært

de nye studerende, som måske ikke kender aar-

hus, kan lære vores by lidt bedre at kende.

Længere hen på året har vi en pubquiz, hvor

vi kan hygge, lære KairoS’ medlemmer bedre at

kende og skabe et netværk. Der kommer også

et kommakursus, og som noget ekstra spæn-

dende har vi et foredrag om kvinder i erhvervsli-

vet med Karina Boldsen.”

Hvad er dine visioner for KairoS? ”Jeg håber på, at KairoS med tiden bliver en

Tekst: Sara Piilgaard, KS studenterkoordinator på Aarhus Universitet

StUDeNteRBRøDVidste du, at du kan få stillet din sult efter spændende artikler og masser af gode råd til studerende og tips og tricks til studielivet på studenterbrød.dk?

mød formanden for KairoS, Kommunikation og Sprogs nye studenterorganisation i aarhus, og hør hende fortælle om frivilligt arbejde, formandsposten og hendes visioner for KairoS.

alle studerende er velkomne til at blive

en del af dette nye faglige fællesskab.

Du kan følge KairoS på Facebook ved at

like denne side: Studenterorganisation

KairoS, aarhus. Hvis du har nogle spørgs-

mål eller ideer til et arrangement, som

du synes KairoS skal stable på benene i

aarhus, er du velkommen til at kontakte

mig, Charlotte eller vores projektkoordi-

nator for studenterorganisationen Line

Nordhøj på mail lno@kommunikationog-

sprog.dk.

eller hvis du ønsker, ligesom Charlotte,

at være med til at starte en studenteror-

ganisation i nærheden af din by, eller hvis

du kender nogen, der vil gøre det, hører

vi meget gerne fra dig.

KairoS er en gave til de studerende i Aarhus

36/37

Rasmus, SDU Odense rfa@kommunikationogsprog.dk

Cecilie Marie, CBS cml@kommunikationogsprog.dk

Joachim, aaU jsm@kommunikationogsprog.dk

Sara, aU sap@kommunikationogsprog.dk

Bianca, aaU CPH bgr@kommunikationogsprog.dk

Cathrine, RUC caj@kommunikationogsprog.dk

Rikke, ItU rch@kommunikationogsprog.dk

Har du noget på hjerte?Kommentarer, meninger, erfaringer,

ideer eller andet, du mener, vi skal

tage op, så skriv til os på

studred@kommunikationogsprog.dk

Modtager du KS nyhedsbreve? Som studerende modtager du KS Studenternyhedsbrev om tirsdagen. Når du dimitterer, modta-

ger du vores nyhedsbrev for erhvervsaktive, som udkommer om torsdagen. Hvis du ikke får det

rigtige nyhedsbrev, kan du gå ind på kommunikationsprog.dk og tilmelde dig.

Husk: KS tilbyder mere end 150 for-skellige kurser hvert år. Se mere på kommunikationogsprog.dk

’survival of the frivillige’Når alt kommer til alt for os kommunikationsstuderende, så står vi og

kæmper om de samme jobs, når vi er færdige som studerende og skal ud

på arbejdsmarkedet. Vi prøver hver især på bedst mulig måde at skille os

ud fra de andre ansøgere. Én af de ting, man kan gøre for at skille sig ud,

er at blive frivillig i en forening og styrke sine kompetencer gennem frivil-

ligt arbejde.

Jeg har taget en snak med Kenneth Brogaard esbensen om det at være

frivillig i studietiden, og de tanker og råd han har til dem, der overvejer at

arbejde som frivillige. Kenneth arbejder til dagligt hos UCN som kommu-

nikations- og kvalitetskonsulent, og siden sit 2. semester på universite-

tet har Kenneth engageret sig i frivilligt arbejde og er i dag bestyrelsesfor-

mand i Dansk markedsføring Studerende (DmS) aalborg.

Er du nysgerrig?

Det, jeg oplever, som værende årsagen til at studerende bliver frivillige, er,

at de får stillet deres nysgerrighed i et fællesskab – og specielt i en fag-

lig sammenhæng. Frivillige er simpelthen så nysgerrige, at det, de lærer

under deres uddannelse, vil de prøve af ude i den virkelige verden. Vi op-

lever, at de, der involverer sig i frivillige sammenslutninger, er nogle uku-

elige ildsjæle, der nærer samme nysgerrighed og engagerer sig i mindst

ligeså meget i arbejdet og fagområdet, som man selv gør.

Definér din egen faglige profil

Sætter man det lidt skarpt op, så har vi som kommunikationsstuderende

ikke et direkte jobmæssigt sigte, som for eksempel en sygeplejerske har.

Derfor er vi nødt til at identificere vores egne interesser og styrker og at

dyrke de interesserer i en faglig kontekst. Der er rig mulighed for at defi-

nere sig selv gennem en frivillig organisation, da der ofte er bredere ram-

mer end ved et studiejob, og du kan arbejde med præcist dét, der interes-

ser dig.

Opgaver som frivillig

Frivillige organisationer har mange kommunikationsopgaver, der skal lø-

ses. Det kan det være tekstforfatning og Social media content, grafisk

design samt HR-relaterede arbejdsopgaver for bare at nævne nogle. man

er dog ikke altid fastlåst i en bestemt rolle eller opgave som frivillig. Ved

DmS har vi for eksempel rotationsordninger, der giver frivillige mulighed

for at prøve kræfter med forskellige typer af opgaver, hvis de ønsker det.

Kontaktflade

Som frivillig får man stor kontaktflade med forskellige organisationer. Det

kan føre til mange ting, blandt andet praktikplads, eller at man måske lan-

der sit første job.

Survival of the fittest

Det at være frivillig er ’populært’, da man kan sige, at det er en måde for

dimitterende at skille sig ud i bunken af ansøgninger på en arbejdsgivers

bord. Det viser samtidig, at man har prøvet kræfter med opgaver fra det

virkelige liv. Dog skal man aldrig søge et frivilligt arbejde for blot at skrive

det på sit cv. man skal gøre det, fordi interessen, lysten og nysgerrighe-

den for sagen samt det frivillige arbejde, man påtager sig, er til stede.

Joachim Smedegaard Mæng, KS Studenterkoordinator Aalborg Universitet

Update

ks social

simon etches

Det lyder som din skomager, annette etches

kasper Bay petersen

Simon Brülow Larsen den er vidst meget passende

dyveke nielsen

martin Vondra ek til vores telefonsvarer

anders Larsen

... bare jeg kunne tro på det - så ville det være fantastisk og

godt. Da jeg arbejdede i Nordgrønland kørte ’bussen’ rundt og

rundt. Senere var jeg på kursus og ville se byen og kørte rundt.

Chaufføren røg en cigaret eller 2 og pludselig synntes han at

motoren ikke lød rigtigt - så kørte han på ruten ind til mekani-

keren med alle passagerer uden at sige noget og så efter lidt

brum brum - kørte han videre på ruten.. alletiders!

peter nymark smeden

- det tegner fa’me godt for fin fremtidige karriere

#digkanmanregnemed

kasper goldschmidt

man kan også bare være selvstændig, så bestemmer man selv

sine arbejdstider.

maria Lykke Lundblad

Rasmus Lundblad inspiration til arbejdstider

susanne hemdorff

Ligner lidt min tilværelse som selvstændig

allan tychsen

Jan Christiansen det kunne være hos jer

38/39

medlem / portrætsaRah hoFFmann, 26 åR

15. august 2017 fra studerende til DBU Fyn som

kommunikationskoordinator

Du har fået job ret hurtigt, efter du blev færdig med dine studier?

Ja, faktisk fi k jeg at vide, at jeg havde fået jobbet fem minutter efter, at

jeg havde været til dimissionsfest på SDU. Jeg begyndte at kigge ef-

ter stillingsopslag i januar og februar, men det blev for deprimerende

at kigge på alle de stillingsopslag, som jeg ikke kunne søge på grund af

færdiggørelsen af mit speciale, så jeg ventede til april med at begynde

søgningen. Jeg har søgt seks job, kom til samtale på to, hvor jeg fi k det

ene.

Gik du efter nogle bestemte typer job?

Det betød ikke så meget, om det var privat eller offentlig, og heller

ikke om det lige lå på Fyn eller i København, selvom det jo klart er let-

test på Fyn. men jeg ville gerne arbejde med noget, hvor de faglige

kommunikationsopgaver var relevante i forhold til min erfaring og ud-

dannelse, og gerne med noget, der interesserer mig. Og det gør fod-

bold. Jeg har spillet lidt som barn, og hele min familie i Odense er

Brøndby-fans. Jeg ser alt det fodbold, jeg kan komme i nærheden af.

Hvilke opgaver skal du løse?

Jeg arbejder med et projekt ’Bevæg dig for livet’, som er et fælles vi-

sionssamarbejde mellem DGI og DIF. målet er fl ere aktive danskere

frem mod 2025. For DBU handler det også om at få fl ere til at melde

sig ind i fodboldklubberne. Desuden laver jeg generelle kommunika-

tionsopgaver for DBU Fyn.

Er du alene om kommunikationsarbejdet, eller har du nogle kolleger?

Vi er to, der arbejder fuld tid med kommunikation, og to, der bruger

noget af deres tid på kommunikationsopgaver i DBU Fyn. Jeg arbej-

der mest sammen med den kommunikationsansvarlige, men refere-

rer til administrationschefen. Jeg har været så heldig at have et rigtig

godt studiejob i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, og her

lærte jeg virkelig meget af mine kolleger. Jeg arbejdede med intern

kommunikation, skrev taler til rådmanden, og da jeg fi k mulighed for

at komme på elitemodulet på IVK, handlede projektet om bybranding i

samarbejde med Odense Kommune.

Hvordan var processen i forbindelse med din ansættelse?

Jeg sendte en skriftlig ansøgning, var til to samtaler og skulle blandt an-

det løse en konkret opgave. Så var der en personlighedstest. men det

sværeste, synes jeg, var lønforhandlingen. allerede til første samtale

blev jeg spurgt, hvad min forventning til min kommende løn var, og det

spørgsmål blev jeg lidt overrumplet af, da jeg ikke havde tænkt så speci-

fi kt over det. Så mit råd til andre vil være at gøre sig dette lidt mere klart

inden en jobsamtale, så er man nok lidt bedre forberedt, end jeg var.

SaRaH HOFFmaNN eR KaNDIDat FRa INteRNatIONaL VIRKSOm-HeDSKOmmUNIKatION PÅ SDU 2017.

Tekst / Anne NimbFoto / Carsten Bundgaard

Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog

København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder

14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

16. november Kursus i InDesign

19. november Kursus i Photoshop

19. november Employability

19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet

22. november NTIF 2012

26. november Kompetenceworkshop

6. december Karrieresamtaler

8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del

7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder

15. november Karrieresamtaler

21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I

6. december Karrieresamtaler

6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet

12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede

Odense14. november Karrieresamtaler

20. november Excel for kommunikatører

4. december Karrieresamtaler

Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden

af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på

hjemmesiden.

Hold øje med kalenderen på hjemmesiden. Der kommer hele tiden nye arrangementer over

hele landet.

HUSK AT MELDE FRA, HVIS DU BLIVER FORHINDRET I AT KOMME TIL ET KURSUS, DU ER TILMELDT. SÅ BLIVER DER PLADS

TIL EN ANDEN.

KøbenhavnOphavsret på de sociale medier 2. oktober

Photoshop 3. oktober

Google Analytics 3. oktober

Kom på besøg hos MT Højgaard i deres Virtual Design & Construction Lab 4. oktober

Bliv skarp på dine kompetencer 5. oktober

Revolutioner din jobsøgning! Aftenkursus 5. oktober

Karrieresamtaler 10. oktober

Workshop: engelsk tegnsætning- brush-up 10. oktober

Vil du være med i en læsegruppe? 10. oktober

Design din karriere og dit arbejdsliv, for dig der er jobsøgende! Del 2 11. oktober

Revolutioner din jobsøgning! Del 2 12. oktober

Jobsøgning for studerende 17. oktober

Barselshjørnet 23. oktober

Fra fagsprog til hverdagssprog 24. oktober

Workshop i engelsk: korrektur og revision 24. oktober

Intro til digitalt design 25. oktober

Brug dine styrker i dit arbejdsliv – positiv psykologi 25. oktober

Fyraftensdebat: Hvordan bliver kommunikation en integreret del af virksomheden? 26. oktober

ADKAR - introduktion til en forandringsmodel 26. oktober

Karrieresamtaler 27. oktober

Sæt turbo på nyhedsbrevet med automatisering 30. oktober

Photoshop 31. oktober

Kom om bag kulissen i DR-Byen 31. oktober

InDesign 1. november

Fyraftensdebat: Hvordan kan social ansvarlighed give resultater på bundlinjen? 2. november

Revolutioner din jobsøgning! Del 1 7. november

Workshop i engelsk: oversættelse og lokalisering 7. november

Besøg hos KMD – hør, hvordan ADKAR er blevet integreret i projekter 8. november

Photoshop 8. november

AarhusRevolutioner din jobsøgning! Del 2 3. oktober

Barselsworkshop – få hjælp til jeres barselsplan 5. oktober

Photoshop 9. oktober

Sæt turbo på nyhedsbrevet med automatisering 10. oktober

Pubquiz med KairoS 11. oktober

Karrieresamtaler 18. oktober

InDesign 24. oktober

Skriv tekster, der virker! 2. november

Aalborg Markedsføring, masterplan og oplevelsesdesign i Lille Vildmose 5. oktober

Photoshop 10. oktober

Markedsføringsloven og sociale medier 11. oktober

InDesign 25. oktober

Fedt, frit og fejlfrit sprog 25. oktober

Kursus i kreativitet og layout 7. november

OdensePhotoshop 11. oktober

InDesign 23. oktober

SilkeborgKarrieresamtaler 23. oktober

EsbjergKom og hør Rufus Gifford fortælle om sit job 24. oktober

Sønderborg Bøvl - et underholdende foredrag om ledelse 25. oktober

Gråsten Spørg Jim 30. oktober

WebinarerSEO 5. oktober

Barselsplanlægning i praksis 11. oktober

Google Analytics 12. oktober

InDesign Udvidet 26. oktober

Photoshop Udvidet 30. oktober

Excel for kommunikatører - til Windows 9. november