BiofagNr.5 november 2013

BiofagMedlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB

Udkommer 5 gange årligt

Deadlines: 20/1, 20/3, 20/5, 20/8, 20/10

Redaktion:Jesper Ruggaard Mebus (ansv.)Svend Erik Nielsen

Forsidefoto:Pygmy Rain Frog© Svend Erik Nielsen, 2013

Grafisk tilrettelæggelse:Indtryk, 8639 8580

ISSN 0106-1038

Oplag 1.000 eksemplarer

Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir

Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen biofag@gmail.com og grafikeren indtryk@nrdn.dk

Annoncepriser1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2.200 1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1.250 1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms.

IndlægRedaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til biofag@gmail.com. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde-angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.

AdresseændringerÆndringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU´en anvendes.Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDB-sekretariatet: bsv@nucleus.dk

Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse.

Redaktionen afsluttet 28.10. 2013

Adresse:BiofagLundingsgade 33 8000 Aarhus CTlf. 8619 0455

Foreningen af Danske Biologer

Formand:

Næstformand:

Kasserer:

Revisorer:

Svend Erik Nielsenalrune@post.tele.dk

Jane Burkarlbu@vestfyns-gym.dk

Joan Ilsø SørensenKløvervangen 158541 Skødstrupjoanilso@gmail.com Benny SilvertJesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

© Jesper ruggaard Mebus, 2013

4 Nyt fra bestyrelsen

6 Nyt fra fagkonsulenten

7 Referat FaDB generalforsamling 10 Biokonferencen 2014

12 Populationsbiologiske opgaver

16 Biologer på mission i Coste Rica 18 Typeord

20 Anmeldelse: Viden om drab

21 Anmeldelse: Skrivelyst i fagene

22 Biologi - et helt naturvidenskabeligt fag

25 Kursus i Lund: Græsser

26 "Del og stjæl" for biologilærere

27 Kursus: Kaffe og koffein

28 Kursus: Fedt og fedme III

30 kursus: Genetisk variation i teori...

30 Kurser i støbeskeen

Indhold:

Nyt fra bestyrelsen

4

Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB

Et varmt efterår

”Det er så røvsygt og meningsløst, at gymna-sieelever skal lave forsøg, som tusindvis af elever har lavet før, og levere de samme svar. De burde få lov til at designe masser af forsøg selv.”

Ja selv indenfor egne rækker må der kæm-pes mod uforstand og vrøvleri. Citatet er fra en artikel om professor Eske Willerslev i Gymnasieskolen. Han har øjensynlig ikke megen idé om, hvad der bedrives af forsøg og eksperimenter i den danske gymnasieskole nu om dage. Det er altså ikke kun inden for den politiske verden, at den reelle viden om, hvad der sker i gymnasiet er minimal og uden forbindelse til virkeligheden.

For virkeligheden er jo, at der eksperimenteres og designes forsøg og eksperimenter på livet løs; faktisk er biologi et af de faglige områ-der som er blevet udviklet mest inden for de sidste 40 år, og det gælder både fagligt og didaktisk. Jeg kunne bare skrive IBSE, men også en række udviklingsprojekter om fx det biologiske eksperiment og om eksperimentet didaktik, vidner om at Eske Willerslev tager fejl. Også undervisningen i NV, har bevirket at faget er helt fremme på beatet, når det gælder om at udvikle og designe forsøg og eksperi-menter. Biologi er om noget med til at udvikle nysgerrighed og undren hos eleverne.

Måske skulle man invitere Eske til et af

vore arrangementer som udspringer af fagets udviklingsarbejde, så han kan blive bevidst om, hvad der rent faktisk foregår i gymnasiet. Måske kunne FaDB endda bruge ham som en slags faglig ambassadør i kampen for at gøre biologi A adgangsgivende til Universitetet.

Og så til noget helt andetForeningens DNA - 60 tons kilobaser - var samlet til den årlige generalforsamling og biokonference 26.-27. september. Gentofte Hotel emmede af konstruktivitet, godt humør og hygge. Iblandt tidligere og nuværende for-mænd og fagkonsulenter, var der mange nye ansigter, en god blanding, hvor der blev der fortalt historier, spist god mad, drukket god vin. Under kyndig ledelse af Claudia Girnth Diamba blev der om aftenen smagt på choko-lade på den videnskabelige måde. Claudia som nu har valgt at forlade bestyrelsen efter 12 aktive år med eksperimenter og gentek. Også Joan Ilsø Sørensen, vores kasserer gennem en række år har valgt at takke af i denne omgang. Kæmpe stor tak skal der lyde til dem begge for deres store indsats.

Og så kunne vi fejre et jubilæum. Foreningen hjemmeside har eksisteret i 1 år. Tillykke til den og tak til de to skabere Frank Grønlund Jørgensen og Christian Rix.

Selve konferencen havde hjernen og læring som tematisk omdrejningspunkt. Jesper

5

Mogensen, KU, Center for kognitiv Neuro-science, tryllebandt os i tre timer med ny viden om hjernens plasticitet, muligheder og begrænsninger herunder epigenetiske aspekter. Poul Jennum, Dansk center for Søvnmedicin, indviede os i søvnens mysterier og Karsten Kristiansen, KU, Biologisk Institut, førte os fra tarmens myriader af forskellige bakterier op til hjernen funktionalitet. Mennesket bedste venner er disse horder af bakterier som er med til at bestemme vort velbefindende og sundhed. Som afslutning på den meget vellyk-kede konference kom psykolog, Signe Vang-kilde, KU, Psykologisk Institut, med en række bud på forskellige memoteknikker og forsøg til illustration af kort og langtidshukommelse.Midt i konferencen, lige før generalforsam-lingen fortalte fagkonsulent Kresten Cæsar

Torp om MBUs tanker om bioteknologi og innovation.

Men hvorfor overskriften ”Et varmt efterår”? Fordi det har været varmt og fordi to proble-matikker gør, at jorden kan komme til at ryste under os. Dels kampen mod hvad man kunne kalde det ”evige arbejde” og så problematikken om, at matematik kan erstatte de naturviden-skabelige fag på B-niveau. Disse problematik-ker vil ligge øverst i bunken hos den politiske tænketank.

Med dette sidste nr. af Biofag i år vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for året som er ved at gå på held, når BioFag ligger i dine hænder.

A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf. 7524 4966 info@frederiksen.eu Viaduktvej 35 · 6870 Ølgod Fax 7524 6282 www.frederiksen.eu

Afd. Aarhus: Samsøvej 21DK-8382 Hinnerup

®

Praktisk lysbord med LED-lys

Lysbordet er batteridrevet og egner sig derfor godt til belysning af elektroforesegeler i biologi- laboratoriet.Mål lysplade (L x B): 178 x 127 mm. Bruger 4 stk. LR6 (AA) batterier (f.eks. 3510.05) – medfølger ikke.5444.20 . . . . . . . . . . . 890,00

Nyhed:

6

Nyt fra fagkonsulentenAf Kresten Cæsar Torp

Tak for sidst til biokonference, regionalmøder, biologilærerdag i Århus, fagdidaktiske kurser og hvor vi ellers er stødt på hinanden.

StudieretningsprofilerVi kan have en tendens til at fokusere på A-niveau, når vi taler om faget. Jeg vil i de kommende numre fokusere på, hvordan vi kan profilere de studieretninger vi indgår i, også mht. B- og C-niveau.

Skriftlige opgaver Jeg har i oktober-november været til flere regionalmøder i foreningen, fordelt over hele landet. Det har været hyggeligt at møde jer alle, dejligt med lidt faggruppesamvær og tid til dialog.Der har på alle møderne været fokus på skrift-lige prøveopgaver og bedømmelse. Begrun-delsen er en konstatering af at mange eksa-minander har svært ved at skrive gode faglige forklaringer og begrundelser til den skriftlige prøve. På møderne har jeg også præsenteret den reviderede typeordsliste (se side 18). Typeordslisten er en liste over de mest brugte spørgemåder i de skriftlige opgaver med kort uddybning af hvad der forventes af eleverne. Den offentliggøres i årets evaluering af den skriftlige prøve. I år har vi arbejdet med disse uddybninger, og knyttet dem til bedømmel-seskriterierne fra læreplanen. Jeg vedhæfter dem her i bladet. Jeg vil særligt henlede op-mærksomheden på beskriv, forklar og disku-ter, hvor vi særligt med forklar har forsøgt at understrege vigtigheden af at eksaminanden begrunder med faglige årsags-virkningssam-menhænge i form af processer og mekanismer.

Jeg vil også henvise til ordene afbild, bestem, vis og vurder, som bl.a. indeholder nogle af de statistiske databehandlingsaspekter som er præciseret i 2010-læreplanen. Jeg vil i øvrigt henvise til rettegruppe 9´s (Peder, Frank, Hans og Jesper) udmærkede artikel i sidste nummer om netop afbildning og modeller. Væn eleverne til at overveje hvilke modeller der er relevante at bruge. Forbindes punkter-ne? Anvendes regression? Hvilken funktions-type er matematisk og biologisk relevant? Hvorfor? Fordi den passer godt, og derfor kan give en god aflæsning? Fordi den afspejler en bestemt biologisk proces? Giv eleverne hjem-meopgaver, hvor de ser forskellige modeller, og diskuter dem på klassen.

Indberetning af censorerIndberetning af censorer sker nu fra skolerne både når det gælder mundtlig censur, skriftlig censur og SRP. Det var mit indtryk, at det sidste snød flere, som forventede, at censor-korpset i SRP blev overført automatisk fra sidste år. Jeg vil bede jer være opmærksomme på at lade skolen indberette jer, hvis I kunne tænke jer censur. Om I får tildelt censur vil afhænge af det aktuelle behov, men lad jer endelig indstille.

Hermed vil jeg ønske jer fortsat god SRP-periode og god jul!

7

deN 26. september 2013 på GeNtofte Hotel

Generalforsamling i fadbreferat

Formand Svend Erik Nielsen indledte general-forsamlingen kl. 18.55 med en velkomst til de fremmødte på Gentofte Hotel.

1. Valg af dirigent Jesper Ruggaard Mebus blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Dagsorden fremgår af Biofag nr. 4, september 2013, s.7.

2. Valg af referent Marianne Johansson blev valgt til referent.

Af Marianne Johansson

3. Bestyrelsens beretningSvend Erik Nielsen fremlagde bestyrelsens be-retning for 2012. Årsberetningen kan endvi-dere læses i Biofag, september 2013, s. 17-19.

Den nuværende bestyrelse (Joan Ilsø Søren-sen, Suna Thomsen, Jane Burkarl, Claudia Girntn-Diamba, Frank Grønlund Jørgensen, Ole Kornerup, Christian Rix og Svend Erik Nielsen) blev præsenteret.

Her følger nogle af hovedpointerne fra året:

© s

veN

d e

rik

Nie

lseN

, 201

3

8

• Der har været meget stor aktivitet i den politiske tænketank vedr. biologi som ad-gangsgivende fag. På trods af brevvekslin-ger og politisk kontakt hersker, der stadig stor usikkerhed om den politiske velvilje. Tænketankens arbejde forsætter.

• I forbindelse med kurser og konsortier har der også været meget stor aktivitet. Der er stor interesse fra medlemsside i forhold til deltagelse i kurser. Det er uvist, om den nye tidsregistrering vil få betydning for mulighederne for deltagelse.

• FaDB’s synlighed er blevet styrket ved etablering af en hjemmeside og Facebook. Desuden er procedurer ved kursustilmel-ding optimeret, hvilket bl.a. har medført 30 nye medlemmer og hurtigt respons vedr. optagelse/venteliste.

• Det regionale samarbejde kører, trods mange gode intentioner, lidt trægt. Der udtrykkes et ønske om øget fokus.

• Biofags redaktion har været flittige med 5 ordinære numre og et særnummer om klimaændringer. De gamle numre kan nu findes på hjemmesiden.

• FaDB-kurser 2012 regnskab blev præsen-teret – kan ses i Biofag nr. 4 s. 10. Det bemærkes, at der er et lille underskud på konsortierne i modsætning til et lille over-skud på kurser.

4. Beretning fra Nucleus ApS Beretning fra Nucleus ApS kan læses i Biofag nr. 3 s. 19.

5. Fremlæggelse af regnskab for 2012 til godkendelse Kasserer Joan Ilsø Sørensen fremlagde det revisorgodkendte regnskab for 2012, som kan ses i Biofag nr. 3, s. 8. Det fremhæves, at der i år er et overskud på 36.544 kr, men

at der i det kommende regnskabsår venter en større regning på ca. 70.000 kr for Biofag særnummer om klimaforandringer. Posten til mødeaktiviteter er betydelig og forklares med at bestyrelsen kommer ”fra hele landet”. Medlemstallet er stabilt.

Regnskabet blev godkendt af generalforsam-lingen.

6. Budget 2014 FaDB’s budgetforslag for 2014 blev fremlagt.

Der indføres en ny mødestruktur i bestyrel-sen, så udgifterne til møder reduceres.

Budgettet blev godkendt af generalforsamlingen

7. Behandling af indkomne forslagDer var ingen indkomne forslag.

8. Valg til bestyrelsenSuna Thomsen, Frank Grønlund Jørgensen og Christian Rix genopstillede og blev af forsam-lingen genvalgt til bestyrelsen.

Peter Windfeldt og Daniel Woo Shing Hai blev af forsamlingen valgt ind som nye med-lemmer af bestyrelsen.

9. Valg af revisorerBenny Silvert blev valgt som revisor til FaDB.Jesper Ruggaard Mebus blev valgt som revisor til FaDB-kurser.

10. Evt.Intet.

Der blev udtrykt stor ros til bestyrelsen for verdens bedste fag: Biologi!Generalforsamlingen afsluttede i god ro og orden kl. 19.35.

9

© s

veN

d e

rik

Nie

lseN

, 201

3

10

Der planlægges en konference den 12-13/3 2014, hvor bl.a. professor Ole G. Mouritsen og fagkonsulent Kresten Cæsar Torp deltager. Omdrejningspunktet er biologiske eksperi-menter med fokus på at kvantificere resulta-terne og databehandle og fremstille grafiske afbildninger af resultaterne.

Konferencen skal ses i lyset af at biologi er knyttet til matematik i studieretningerne og der ligeledes er en øget opmærksomhed på at inddrage matematik i de skriftlige eksamens-opgaver i biologi.Konferencens sigte er at give elever og lærere kompetencer til at kunne håndtere de frem-tidige udfordringer med henblik på at ind-drage matematik både mundligt og skriftligt i biologiundervisningen.Program og yderligere oplysninger om pris og andre praktiske forhold kommer i Biofag 1/2014 samt på hjemmesiden www.biofag.dk i januar 2014.

Biokonference om det biologiske eksperiment - moderne metoder - dataopsamling og databehandling

© Jesper ruggaard Mebus, 2013

11

© Je

sper

r

ug

ga

ar

d M

ebu

s, 2

013

12

Farveblindhed er i Danmark udbredt hos 7% af drenge. Farveblindhed sidder på x-kromosomet, som drenge kun har et af.

1. Hvad er genhyppigheden (q) i Danmark for farveblindhed?2. Hvad er genhyppigheden (p) for normalsyn?3. Hvor mange procent af kvinderne er farveblinde?4. Hvor mange procent af kvinder bærer farveblindhedsgenet?

Redegør for, at hvis man krydser heterozygoter i en 2-genspaltning giver det forholdet 9:3:3:1, hvis de ikke er koblede. Tegn et krydsningsskema.

En majsplante har 2 egenskaber: Farvet og manglende voks i endospermen, hvilket er dominante træk. Den farvede kombination kaldes F og den uden voks kaldes V. De modsvarende recessive træk kaldes f og v.En heterozygot majsplante for begge træk FfVv selvbestøves og fordelingen af frøene ser således ud:

Farvet, ikke voks: 1776Farvet med voks: 263Farveløs, ikke voks: 277Farveløs med voks: 420I alt: 2.736

a) Opskriv mulige genotyper for de fire udspaltninger.b) Beregn den procentvise fordeling af genotyperne.c) Hvilken fordeling af de 4 fænotyper ville man forvente når man skulle

krydse 2.736 planter?d) Find ud af med hvilken sandsynlighed denne fordeling ville forekomme

tilfældigt (brug χ2 og 3 frihedsgrader (klasser) svarende til antal muligheder (FV, Fv, fV, fv) fratrukket en).

e) Forklar afvigelsen.

Populationsbiologiske opgaver Nedenstående opgaver er inspireret fra

forskellige regneopgaver. opgaverne er velegnede til bl.a. at lave X2-tests

1

2

3

Af Jesper Ruggaard Mebus

13

”Map Unit” er en måleenhed for, hvor langt gener (loci) er fra hinanden på samme kromosom. 1 map unit er defineret som den afstand der er mellem 2 loci, hvor der sker overkrydsning i 1 % af tilfældene. Map Unit relaterer altså til den fysiske afstand, der er mellem 2 gener på samme kromosom og er derfor et længdemål.

Ovenstående figur viser placeringen af tre gener på kromosom 9 i majs. Afstan-den er målt i map units.

a) Hvor lang er afstanden mellem S og W?b) Hvor lang er afstanden mellem S og G?c) Hvor lang er afstanden mellem W og G?d) Hvis man krydser 2 genotyper som nederst er vist, hvor stor en andel af

afkommet er homozygot recessive, hvis vi alene ser på sandsynligheder for overkrydsning mellem de 3 gener? HUSK at man arver halvdelen af generne fra hver sine forældre.

Det er faktisk sådan, at der, hvis en overkrydsning lige har fundet sted, er en nedsat evne til at krydse tilbage igen på det stykke af kromosomet der kommer lige efter en overkrydsning. Normalt er det sådan, at tilfælde, hvor der ikke sker overkrydsning ligger ca. 10 map units fra første overkrydsning, og 45 map units fra overkrydsningen er der normal sandsynlighed for at overkrydsning sker igen. Man siger at tilfældighedskoefficienten er 0 når der ikke er sandsyn-lighed for overkrydsning og 1 når der fuld sandsynlighed for overkrydsning.

Ud af 2.000 majsplanter fra ovenstående krydsning kom der 10 planter, der var recessive for alle tre træk. Beregn tilfældighedskoefficienten. HUSK at man arver halvdelen af generne fra hver sine forældre.

En population af stuefluer, der aldrig havde været udsat for DDT, og som var i Hardy-¬Weinberg-ligevægt med hensyn til allelparret A/a, havde følgende sam-mensætning i P-genera¬tionen:

99 % AA eller Aa og 1 % aa

Genet A dominerer over genet a. Individer med genotypen aa er DDT-resisten-te, mens individer med genotypen AA eller Aa dør, når de udsættes for DDT.

a) Hvor stor er P-generationens hyppighed af AA-individer og Aa-individer?

4

5

6

14

Ovenstående P-generation udsattes for DDT-behandling, således at 95 % af de ikke-resistente individer døde, inden de havde nået den forplantningsdygtige alder, mens alle resistente individer overlevede.

b) Hvor stor var genhyppighederne for A og a i P-generationen efter DDT-behandlingen?

c) Udregn genotypehyppighederne i F1-generationen, det vil sige gene-rationen efter DDT-behandlingen, idet det forudsættes af ny Hardy-Weinberg-ligevægt.

I et forsøg med bananfluer lod man hunner med lange vinger og sorte øjne krydse med hanner med korte vinger og røde øjne. Den resulterende F1-gene-rations individer havde alle lange vinger og røde øjne. Tilfældig parring blandt F1-generationens individer resulterede i 242 individer med følgende fænotypi-ske fordeling:

• 49 med lange vinger og røde øjne • 44 med lange vinger og sorte øjne • 55 med korte vinger og røde øjne • 6 med korte vinger og sorte øjne.

Forklar, hvad der menes med begrebet koblede gener. Analyser ovenstående forsøgsresultater og forklar, om der er kobling mellem de gener, der betinger vingernes længde, og de gener, der betinger øjenfarven (rød/sort) hos bananfluer.

Et krydsningsforsøg med høns gav følgende resultater med hensyn til fjerenes udseende:

F1 generation: alle hvide, krøllede fjerAnalysekrydsning (= krydsning med den homozygote recessive) af F1 gav føl-gende resultat for 160 afkom:

18 hvide/krøllede 65 farvede/krøllede 14 farvede/normale 63 hvide/normale

a) Hvilken genotype har F1-generationen? b) Opskriv genotyperne for analysekrydsningen. c) Hvilket resultat af analysekrydsningen vil man forvente, hvis generne

fordeles uafhængigt af hinanden? d) Hvad er forklaringen på den fordeling analysekrydsningen faktisk gav?

7

8

Farvet/krøllet  ♀   Hvide/normal ♂  iiFF   IIff  

 

15

På DTU kan du og dine elever lave forskellige øvelser og høre endnu flere foredrag. Vi har camps og konkurrencer, hvor eleverne dyster og samarbejder – enten på DTU, på jeres gymnasie eller et helt tredje sted.

Få input til undervisningen på DTU’s gymna-sielærerkurser. Brug vores tekster, videoer og øvelser i undervisningen. DTU’s gymnasietilbud finder du på www.dtu.dk/gymnasier. Læs mere i folderen på www.dtu.dk/gymnasiefolder.

INSPIRATION TIL DIN UNDERVISNINGTJEK DTU’S TILBUD TIL GYMNASIET

16

Biologer på mission i Costa Rica

10. oktober havde 21 biologer og fugleinteresserede sat hin-anden i stævne under uret i terminal 3 i Kastrup Lufthavn.Den fælles mission var at studere biodiversitet, ressourcer og naturbevarelse i Costa Rica. Det skulle vise sig at blive en tur med et bombardement af store naturoplevelser.

En af de største oplevelser var nok at opleve mere end 20.000 rovfugle svævende i en lind strøm på en motorvej i luftrummet over Costa Rica på vej mod overvintringsplad-serne i Sydamerika. Et af mine mest elendige billeder fra rejsekurset viser nogle æggeskaller i en hul på en strand. Historien er derimod spændende. Den handler om skildpadderne som kommer ind på standen og lægger deres æg for derefter drage til havs igen og komme tilbage til den samme strand gang på gang.Costa Rica er et land med 25 % fredede områder - natio-nalparker – som indeholder en enorm biodiversitet, som gør det muligt at se dyrene på tæt hold: dovendyr, bladskæ-remyrer, brøleaber, slanger, amerikanske krokodiller, frøer i surrealistiske farver, hvaler, flagermus og et enorm antal for-skellige fugle, fra tukaner og papegøjer til rovfugle i hobetal.I næste nr. af Biofag vil læseren kunne stifte bekendtskab med en række gode anekdoter, skrevet af deltagerne, om forskellige former for tilpasning hos dyr og planter i Costa Rica – God fornøjelse!

Af Svend Erik Nielsen

© sveNd erik NielseN 2013

© sveNd erik NielseN 2013

17

© s

veN

d e

rik

Nie

lseN

201

3

Telefonen

ringeda

mens jeg

v ar ved

etkoge

spaghet-

ti ude i

køkkenet.

Jeg hav-

de stillet

18

Listen uddyber typiske spørgemåder i de skriftlige opgavesæt i biologi

Typeord

Afbild: Grafisk fremstilling af data. Aksebetegnelser og enheder angives. Besvarelsen skal vise din evne til bearbejde og formidle eksperimentelt arbejde eller biologiske data.

Analyser: En grundig og systematisk behandling af data, figurer eller op-lysninger i opgaven. Analysen kan indeholde en forklaring på årsags-sammenhænge. En ren beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Afslut gerne med en konklusion, hvis det er muligt. Besvarelsen skal vise dit faglige overblik og din evne til analysere og vurdere biologiske data.

Angiv: Et kort præcist svar, fx enkeltord eller talværdi. Besvarelsen skal vise din evne til at analysere biologiske data.

Baggrund, på baggrund af: Besvarelsen skal tage udgangspunkt i det materiale, figur eller lignende, der henvises til. Besvarelsen skal vise din evne til at sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstil-linger og din forståelse af bestemte biologiske begreber.

Begrund: Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser, der ligger bag dit svar. Besvarelsen skal vise din evne til at strukturere og formidle stoffet med sikker anvendelse af fagudtryk.

Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst og delresultater i et sådant omfang, at din tankegang er klar. Angiv enheder.

Bestem: Ud fra data eller oplysninger i opgaven, bestemmes for eksem-pel en forskrift eller en værdi. Forklar kort hvordan bestemmelsen er foretaget, og angiv de forudsætninger eller antagelser, der er grundlag for bestemmelsen. Eventuelle enheder skal angives.

Beskriv: Giv en uddybende objektiv beskrivelse af det, der bedes om ud fra en figur eller oplysninger i opgaven. Beskrivelsen skal vise din evne til at strukturere og anvende relevante fagbegreber i forhold til oplys-ningerne i opgaven. Du skal bevare det faglige fokus i formidlingen.

Diskuter: Belys en sag ved at fremdrage forskellige sider og aspekter af den. Argumenter for og imod, inddrag forskellige betragtninger fx miljømæssige, medicinske eller politiske. Afslut gerne med en konklu-sion, hvis det er muligt. Besvarelsen skal vise dit faglige overblik og din evne til at sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiske problemstillinger.

Telefonen

ringeda

mens jeg

v ar ved

etkoge

spaghet-

ti ude i

køkkenet.

Jeg hav-

de stillet

19

Rev. 19.06.13

Forklar: Forklaringen skal angive en eller flere årsager, årsagssammen-hænge, mekanismer eller processer, der kan forklare det der spørges til. Anvend relevant teori og fagbegreber på de konkrete resultater, figurer eller oplysninger i opgaven. Besvarelsen skal vise din evne til at inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling.

Forslag, giv forslag til: Et eller få udvalgte forslag er tilstrækkeligt. Giv en faglig begrundelse for dit eller dine forslag i et sådant omfang at tankegangen er klar. ...forsøg/eksperiment. Besvarelsen kan indeholde en beskrivelse af

et relevant eksperiment, en forsøgsopstilling, en metode eller dens princip. Overvej reglerne for godt forsøgsdesign.

...hypotese. Opstil en hypotese der kan testes. Besvarelsen skal vise dine eksperimentelle kompetencer og din

evne til at forstå biologiske problemstillinger.Inddrag: I besvarelsen skal du inddrage de figurer, data, citater og

lignende der henvises til. Besvarelsen skal vise din evne til at sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiske problemstillinger.

Redegør, for: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en biologisk problemstilling eller sammenhæng. Besva-relsen skal vise din evne til at kunne strukturere og formidle stoffet med sikker anvendelse af fagudtryk.

Skitser: Dette kan fx være en kort tekst, en graf med aksebetegnelser, et forsøg, en forsøgsopstilling. Der er ikke krav om præcise værdier, men kun tendenser.

Skriv: Skriv en kort tekst med relevant brug af fagbegreber, der lever op til den type af tekst der bedes om, fx en konklusion eller en figur-tekst.

Vis: En påstand fremsættes. Der skal fremlægges passende dokumen-tation og/eller argumentation, som viser at påstanden er korrekt. Dokumentationen kan for eksempel inddrage beregninger, fremstil-ling af graf, regression, vurdering af data eller tegning af struktur. Det er væsentligt at dokumentationen knyttes sammen med en tekst, som efterviser påstanden. Besvarelsen skal vise din evne til at analysere og vurdere biologiske data.

Vurder: Foretag en afvejning af forskellige muligheder eller synspunkter i forhold til en faglig problemstilling. Vurderingen foretages på bag-grund af biologisk viden og evt. en statistisk analyse og kan inddrage synspunkter for og imod en faglig problemstillingen. Konkluder, når det er muligt. Besvarelsen skal vise din evne til at analysere og vurdere biologiske data.

Udfyld: Et medfølgende bilag skal benyttes og vedlægges besvarelsen.

aNmeldelse

20

En helt igennem tværfaglig, genial bog om mord.

Det er selvfølgelig med dyb ydmyghed at man kaster sig over en tværfaglig bog med titlen ”viden om drab”, og denne anmelder kan da heller ikke vide om andre fagdiscipli-ner end den biologiske/naturvidenskabelige er relevant, men det virker som om at de huma-nistiske og samfundsvidenskabelige vinkler er velbeskrevne og egner sig til fx AT-samarbejde eller i forbindelse med en SRP, som begynder-læsning.

Bogen er udgivet af Aarhus Universitets-forlag og er nummer to i serien efter ”Viden om vand”, der udkom i 2005 og som virkede som en god bog til nv. Det faglige niveau i denne bog er højere og tværfagligheden bredere.

Som appetitvækker til bogen står der: "Mens du læser dette, er der med stor sandsyn-lighed en person et eller andet sted i verden, der bliver dræbt. Måske er det en kniv, der gennemskærer en legemspulsåre, et projektil, der gennembryder en kranieknogle, eller en hånd, der strammes om en hals”? Og der er ikke tvivl om at drab er interessante i form af spænding i serier og i som en del af kriminallitteratu-ren - en vis portion uhygge og gys er også en motivationskilde. Elever ser i dag serier som CSI (Crime Scene Investigators), hvor viden-skabsfolk i løbet af 50 minutter for analyseret sig frem til en morder. Bogens indhold lægger sig inden for det naturvidenskabelige område netop op ad de teknikker man ser i disse film. En del af disse undersøgelser er foretaget af retsmedicinere og retsgenetikere og disse kapitler er velegnede (om end ind imellem makabre) som biologiundervisning. Specielt ligger de retsgenetiske undersøgelser tæt op af vores biologiundervisning i øvrigt (man kunne måske endda gerne have set kapitlet

udbygget), men der er fokus på den praktiske anvendelse og det er godt i forhold til fx AT og også i forhold til at supplere de bøger vi allerede har der dækker molekylærgenetiske arbejdsmetoder. Også de øvrige kapitler om at rekonstruere en persons udsende ud fra knog-ler og tandmæssige undersøgelser er biologisk interessante.

Den øvrige naturvidenskab (kemi og fysik) dækkes ind ved forskellige kemiske analysemetoder som fx gaskromatografi og væskekromatografi og fysik er repræsenteret ved ballistiske undersøgelser og afsat energi af projektiler. Samlet virker de tre fagområders input rigtigt fornuftigt i forhold til tværfaglig undervisning. Den samlede natuvidenskabeli-ge del fylder lidt mere end halvdelen af bogen.

Herefter kommer der to afsnit med overskrifterne ”mediemord” og straffesagen. Afsnitte om mediemord dækker forskellige litterære genre, nemlig krimi, den journa-listiske mordfortælling (Der er fokus på fx Ekstra Bladets fremstilling af mord), krimiens åsteder og til sidst om forbrydelsens ondskab. Afsnittet om straffesagen er den mere sam-fundsvidenskabelige del inddraget. Der er et historisk rids fra Vikingetidens hævnmotiver frem til menneskerettigheder. Der er afsnit om, hvordan man straffer og om det hjælper

Viden om drab

Titel: viden om drabRedaktion: ole ingemann Hansen, karen klitgaard povlsen og Gorm toftegaard NielsenForlag: aarhus UniversitetsforlagAntal sider: 229Pris: 249,95 kr. inkl. momsISBN: 978-87-7124-056-6

Af Jesper Ruggaard Mebus

21

samt statistik der belyser området. Bogens billedmateriale er også her meget opdateret med et billede af Sonja Richter i sin rolle i filmen efter Jussi Adler-Olsens bog: ”Kvinden i buret”, som lige har haft præmiere.

Afslutningsvis fortæller en pensioneret politimand om drabsefterforskningen i den virkelige verden, og han begynder med lako-nisk at konstatere at de fleste drab der begås herhjemme opklares inden for 24 timer og kræver ikke særlige ressourcer, fordi det ofte er bekendte eller familie der står bag, men til gengæld er drab af personer der ikke har relation til hinanden komplicerede.

Bogen er fantastisk helstøbt og formår at bringe fornuftige videnskabelige forklaringer ind i et spændende fagområde og med billeder i farver af alt fra slagmærker og bidemæker til forkullede lig og obduceret frilagt lever med stikmærke, hjerne med skader fra brand og lunger med røgskader. Der er virkeligt noget der stimulerer læselysten visuelt. Mange steder påfyldes teorien cases der understreger pointerne, hvilket igen fremme læselysten. En virkelig anbefalesværdig bog. Jeg vil forsøge at få min danskkollega til at lave et AT-forløb om krimigenren og mordmetoder til det næste AT-forløb, jeg skal være med i.

Der er i øjeblikke stor fokus på skriftlighed i alle fag og med baggrund i dette fokus kunne det være interessant at læse om skrivelyst; for hvordan får man unge mennesker til at have lyst til at skrive i vores fag? Bogen er inddelt i kapitler der generelt introducerer skrivning i alle fag og behandler hvilke læringsdesign, man kan anvende og inddrager elevernes præmisser i skrivningen. Disse gennemgange er sådan set fornuftige og fører frem mod værktøjer man kan anvende og argumentatio-ner for, hvorfor skrivning er vigtig. Et sjovt kapitel er skrivning i bevægelse der omhandler skrivning i idræt. Herefter kommer et kapitel om skrivning i naturfag og matematik, og det er kun det, det handler om: Skrivning i naturvidenskabelige fag og i matematik, men det handler ikke om skrivelyst. Det er som om den præmis er givet på forhånd, at hvis man anvender skrivning i fagene, så har eleverne også lyst til det?! Det efterfølgende kapitel er et kapitel der har overskriften ”Når jeg skriver, hvad jeg tænker, finder jeg ud af, hvad jeg me-

Titel: skrivelyst i fageneRedaktion: sigrid madsbjerg og kirsten friisForlag: dansk psykologisk forlagAntal sider: 288Pris: 341,00 kr. inkl. momsISBN: 978-87-7706-821-8

Skrivelyst i fagene

ner - om skrivelyst i matematik, og det kapitel (selvom det er grundskoleorienteret og rettet temmelig specifikt mod matematik) er måske det eneste der handler om lyst til at skrive.

Jeg anerkender, at bogen indeholder megen god skrivepædagogik, men kan ikke undgå at blive en smule skuffet over indhol-det, da jeg ikke synes at LYSTEN til at skrive ekspliciteres - og det er ærgerligt.

aNmeldelse

Af Jesper Ruggaard Mebus

22

Biologi har gennemgået en rivende udvik-ling siden opdagelsen af DNA’s struktur - ja faktisk siden Darwins epokegørende værk om arternes oprindelse i 1859. Videnskabsfaget biologi ligger i dag milevidt fra det naturhisto-riske fag, det oprindeligt udspringer af. Fagets udvikling og historie minder på alle måder om de øvrige naturvidenskabelige fags. Og al-ligevel er de kompetencer som opnås i biologi ikke adgangsgivende til de natur- og sund-hedsvidenskabelige uddannelser. Det er en til-bagevendende undring når biologer mødes til fx årsmøder og konferencer, at dette stadigvæk er holdningen på borgen og i det universitære miljø. Bag dette lægger der mange forskellige ”sandheder” til grund, som man møder, når man forsøger at diskutere biologis evne til at kvalificere elever til et videregående studium. Fysik og kemi har igennem tiden gennemgået samme faglige udvikling som biologi, idet observationer ligger til grund for de videnska-belige forklaringer og modeller der gælder for fysik og kemi. Så langt er vi også nået inden for biologi. Vi kan faktisk forklare de allerfle-ste observationer i dag og derved også opstille matematiske modeller for en meget stor del af forklaringerne.

Sandhed nummer 1Man regner ikke i biologi som man gør i fysik og kemi. Det er ikke rigtigt man ikke laver beregnin-ger på samme måde som man gør i fysik og kemi. Forskellen er at biologi består af mange forskellige organisationsniveauer (molekyler, celler, organer, individer, populationer og økosystemer) og beregninger på det ene niveau kan ikke føres direkte op til det næste niveau - man vil komme til at lave en såkaldt skalafejl. Populært sagt kan man ikke, selvom man kender alle molekylære reaktioner og deres hastigheder, sige noget om, hvordan et organ endsige et økosystem fungerer. De beregninger man laver er derfor tilknyttet et organistionsniveau og måden at få dem flyttet fra et organistionsniveau til et andet er ved at verbalisere processerne, og det er det der for biologi til at virke som et ”talefag”. Dette pro-blem eksisterer ikke i kemi, hvor man bliver på det molekylære plan eller i fysik hvor man måler på modeller af virkeligheden og i prin-cippet får en værdi der ligger meget tæt på ta-belværdien hver gang man opstiller et forsøg. Beregninger i biologi er ofte komplekse og har derfor måske ikke traditionelt været prioriteret højt, men brug af computere og nye bereg-ningsværktøjer gør det muligt at arbejde med fx statistik, modeller og bioinformatik, hvilket også er en del af læreplanen i biologi.

Sandhed nummer 2Biologi har aldrig været adgangsgivende. Det er rigtigt, at videnskabsfaget biologi ikke har været et krav for at skulle optages på etvideregående studium. Biologi har dog været med dengang man skulle have en

Biologi - et helt igennem naturvidenskabeligt fag

© s

veN

d e

rik

Nie

lseN

201

3

Af Jesper Ruggaard Mebus og Svend Erik Nielsen

23

matematisk studentereksamen for at komme ind på en videregående uddannelse. Det var faktisk adgangskravet til rigtigt mange ud-dannelser frem til 2007. Med afskaffelsen af begrebet matematisk studentereksamen blev også afskaffet, at man med biologi kunne tage en matematisk studentereksamen, så biologi har været adgangsgivende til de sundheds-videnskabelige uddannelser og til biologi og geografi. Til uddannelser hvor matematik a ikke har været nødvendigt tidligere har været et krav. Reelt set er der sket det at man for-langer en matematik-fysik studentereksamen for at komme ind på alle uddannelser også selvom det ikke er det man har mest brug for når man begynder en universitetsuddannelse. Mange biologilærere har, når de har talt med tidligere elever der fx har læst til tandlæge eller medicin, oplevet at eleverne har fortalt dem, at det er biologi fra gymnasieskolen de bruger på studiet og som har hjulpet dem gennem de svære fag. Så biologi er i den grad kompeten-cegivende, men bare ikke, hvad angår optag.

Sandhed nummer 3Biologi er bare naturhistorie med planter og dyr. Ja, det er det også - for vi bruger organismer i biologi, men i dag er det mere bakterier og gær, som bruges som modelorganismer for fx biokemiske processer eller som organismer der skal gensplejses. Proteinkemi og elektroforese er noget alle biologi-a-elever arbejder med, ligesom sekvensanalyse og bioinformatik er en del af kerenstoffet i biologi a. For mange af de beslutningstagere og det embedsværk der er tilknyttet politikerne, husker tilbage på det biologi de selv har haft for mange år siden, og har slet ikke fulgt med den faglige udvikling faget har gennemgået. Derved bliver faget vur-deret med en målestok der slet ikke er aktuel længere. Det er ærgerligt og en skam for det udelukker og får naturvidenskab til at fremstå meget lukket og for nogle personer uattrak-tivt. I en verden hvor kompetencer kommer til at betyde mere og mere er det mærkeligt at hvis man laver dataopsamling på det skrå kast

i fysik er det i højere grad kompetencegivende end at lave dataopsamling på fotosyntesens iltproduktion.

Når sandhederne viser sig at være fordomme!God naturvidenskab fremkommer ved at man undre sig og diskuterer sine observationer og komme frem med tolkninger som skaber nye teorier der kan bære. Når almindelige iagt-tagelser vedrørende biologi viser, at faget i den grad er et fag man kan regne med og som tidligere har vist sig at være kompetencegi-vende og reelt set er det, er der ikke andet for end at observere på ny og se om man ikke kan komme frem til en ny konklusion der ikke ekskluderer biologi som et kompetencegiven-de naturvidenskabeligt fag.

I Danmark har vi en stolt tradition med fysikere der som Bohr og Ørsted har bidraget til videnskab i absolut verdensklasse. Vi har haft afbilledet Niels Bohr på vores 500-kr-seddel, men der findes også andre videnskabs-mænd, hvis portræt pryder pengesedler rundt omkring i verdenen. Fx har Storbritannien Darwin på deres 10£-seddel og Sverige har Linné på deres 100-kr-seddel. (At der i USA står ”In God we trust” er en anden sag). Og måske er der også plads til at disse videnskabs-folks iagttagelser, metoder og teorier også kunne kvalificere danske unge til at komme på universitetet. Det er nemlig fikst at have en adgangsvej ind på universiteterne, men der er ingen grund til at gøre døren smal for en del fag kunne med fordel også rekruttere fra biologiske studieretninger, selvom det måske skulle betyde at man så havde fysik på c-niveau eller matematik på b-niveau.

I en moderne verden hvor biokemisk viden ligger til grund for sygdomsbehandling og medicin produktion er det uforstandigt ikke at udnytte den store ressource af biologisk viden som opbygges i den danske gymnasie-skole, hos den kommende generation af unge mennesker der med stor entucisme arbejder nysgerrigt med eksperimenter.

24

Vi har altid masser af nyheder i vor webshop- her er et par smagsprøver:

Se mere på vores webshop:www.skolebutik.dk - eller ring 4470 4000

LEVERANDØR TIL DE NATURVIDENSKABELIGE FAG

Alle priser er excl.moms og gældende til 31.12.2013

B192PLi binokulær E-planModerne binokulært mikroskop med fantastisk optik, krydsbord og lækkert design fra OptikaObjektiver: Infinity korrigerede DIN E-Plan-akromatiske- 4x/0.10, 10x/0.25, 40x/0.65, 100x/1.25 olieimmersionOkular: Vidvinkel WF10x/18mm i parForstørrelser: 40x, 100x, 400x, 1000xKondensor: Abbe kondensor N.A. 1.2, Indbygget irisblænde. Justérbar i højden.Belysning: X-Led2 3W klar hvid LED (6300K), trinløs reguleringFokusering: Koaksial grov- og finindstilling(grad.0,002mm) med præparatsikringObjektbord: Krydsbord 125x115mm, X-Y område76x30mm, 0,1mm

Normalpris kr. 3.885,-

Best.nr. 97201 PRIS kr. 3.108,-

MikroskopOPTIKA

Optisk DO-sensor for ilt i væske

Vernier´s nye optiske ilt-sensor gør det numeget enklere at måle opløst ilt i vand.Kræver ikke membran, elektrolyt, kalibreringeller opvarmning, lige som omrøring er unødvendig. Indbygget temperatur- og trykkompensation. Område: 0-20mg/L - nøj. 0,006mg/L - alt. 0-100%

ODO-BTA PRIS kr. 4.169,-

Verdensnyhed

PBI Auto Timo 23LFuldautomatisk bordautoklave med mikroprocessorstyret temp.regulering, PT100 føler og digitaldisplay for indstilling af temperatur og sterilisationstid.● Rumindhold 23 liter● Maks.temperatur 121oC - 1 ATO ● Automatisk udluftningsventil -

2 sikkerhedssystemer● Bemærk! Har bajonetlukning● Totaldimension:

470mm diameter x 500mm højdeNormalpris kr. 15.975,- Best.nr. 481-0266

PRIS kr. 13.578,-

AutoklaveBajonetlukning - Spar15 %

Spar 15%

Spar 25%

PCR-maskineGeneQ - lynhurtig professionel PCR maskineMax. ramp rate på op til 5 °C/s. Med mere end 10 års udvikling af PCR maskiner er Bioer Technology en af verdens førende producenter.

● Inklusiv blok på 24 x 0,2 ml rør/strips.● Med temperaturkontrol i 4-99°C.● Opvarmningen i låget kan justeres op til 105°C.● Opvarmning 5°C/sek. - køling 4°C/sek.● Blokkens temp.nøjagtighed og homogenitet er ± 0,3°C.● Programmerbar - kan gemme op til 100 programmer.● Inklusive RS232 interface.Kan også leveres med blok til 18x0.5 ml rør.Blokken er udskiftelig..

Best.nr. 4966101 Normalpris kr. 15.800,-

PRIS kr. 13.430,-

Biofag-annonce 16/10/2013 18:23 Side 1

25

Fredag d. 31. januar 2014 i Lunds Botaniske Have

Havens Rødder* har gennem et års tid samarbejdet med besøgstjenesten i lunds botaniska trädgård, som er en del af lunds universitet. Her har vi blandt andet planlagt kurset om græsser, som er tilrettelagt for danske og svenske gymnasielærere. der er plads til ca. 10 danske og 10 svenske lærere på kurset. sproget bliver både dansk og svensk (muligvis også engelsk). vi satser på at kunne klare transporten i private biler, som vi fylder op fra københavn. pris for kurset inklusiv frokost 300 kr. (inkl. moms). transport 200 kr. fra københavn. vi regner med 4-5 personer i hver bil.

Kurset er arrangeret af: Helena persson, lunds Universitets botaniska trädgårdlene vagn rasmussen, HfC efterslægtningen og dorte Hammelev, Havens rødder

proGram 9.00 introduktion og kursets ide, lene, dorte og Helena 9.20 Vad gör Botaniska trädgården? Helena 9.45 föreläsning om gräs. Fra bambu til ceralier** (kornprodukter), Helena 10.30 The effects of allelic variation and horizontal gene transfer on drought tolerance in Festuca ovina (fåresvingel), olle lindestad, Uppsala universitet 11.00 pause.11.15 tropiske ceralier (kornprodukter), en udfordring, sven-erik Jacobsen, life, kU 12.15 lunch/frokost kl13.00 GMO - hot eller möjlighet, tina d'Hertefelt, lunds universitet 13.30 visning och rundvandring i växthusen, Helena 14.15 ideer til praktiske undersøgelser i forbindelse med et besøg i den botaniske have/trädgård, katarina schiemann, polhemsskolan, lund 15.20 kaffe och avslutning15.30 kursen avslutas

Tilmelding: send en mail til dorte på dorte@centrum.dk med oplysning om navn, skole og skriv desuden telefonnummer, så transport kan aftales. tilmelding er først gyldig når der er indbetalt 500 kr. på reg: 5018, konto: 1119814. angiv her navn og skole samt mærket: Lundkursus . Tilmeldingsfrist: torsdag 5. december

* Havens Rødder er en netværksgruppe bestående af forskere fra Botanisk Have, Biologisk institut, LIFE og Pharma, gymnasie-lærere med fagene biologi, kemi og geografi samt andre der er interesserede i Botanisk Have. Formålet er at skabe muligheder og interesse for at anvende Botanisk have i undervisningen i biologi/geografi/kemi på gymnasialt niveau bl. a. med udgangs-punkt i hæftet Brug Botanisk Have i Undervisningen http://brughaven.dk/ – et projekt støttet af private fondsmidler og UVM.

** Ceralier. kornprodukter, levnedsmidler med korn som en væsentlig del af indholdet. Disse omfatter hele kerner, gryn, mel, bagværk, pasta og visse morgenmadsprodukter. Kornprodukter betegnes også cerealier efter Ceres, den romerske gudinde for korn og plantevækst.

kUrsUs i bioloGi (oG GeoGrafi)

Græsser - økologisk mangfoldighed, anvendelse og potentiale

26

fadb og Nts-centeret inviterer til “del og stjæl”-dag for biologer den 22. januar 2014 på brønderslev Gymnasium og Hf.

formålet med dagen er at blive inspireret og få vidensdelt gode forløb, praktiske øvelser og små tips og tricks til den daglige undervisning - også den tværfaglige.

vi vil gerne have, at du medbringer (gerne digitalt i forvejen) en forløbsbeskri-velse eller lignende for dine to-tre yndlingsforløb samt dine to-tre favoritforsøg i form af apparatur eller rapport. du er velkommen til at deltage, selvom du ikke ligger inde med noget, som er stort og forkromet, eller måske er mest til bare at “stjæle”.

der vil desuden blive opsat en computer, hvor der gives en lille præmie til den, som kan levere flest dokumenter med øvelsesvejledninger.

Tilmelding foregår senest den 10. januar på fadb’s hjemmeside: www.biofag.dk. klik på fanebladet ”regionerne” og find kurset på siden.deltagelse i inspirationsdagen samt forplejning på dagen er gratis.

vi vil gerne på forhånd vide lidt om de materialer, som du medbringer, så send venligst en mail med forløb/øvelser til rune therkildsen på rth@Nts-centeret.dk.

proGram: 9.30 kaffe og evt. opstilling af apparatur10.00 intro til dagen og Nts-centeret10.20 speeddating om yndlingsforløb/-eksperiment11.30 frokost12.15 “messe” med praktiske øvelser, tips og tricks14.15 afrunding14.30 farvel og tak

arrangører :rune therkildsen, Nts Centeretole kunnerup, fadb, region Nordjylland

‘Del og Stjæl’ for biologilærere i stX, Hf og HtX

Regionalt arrangement i Nordjylland

27

biologi og bioteknologifadb-kurser kaffe og koffein eksternatprisen inkluderer forplejning.min. 15, max 202100 kr. for medlemmer / 3100 kr. for ikke medlemmer23.-24. januar 2014københavnmorten münchowwww.biofag.dk15. januar 2014lærere der underviser i biologi eller bioteknologi

kaffens historiekaffens voksesteder: robusta – arabicakaffens rejse: plukning, tørring, transport, ristning og malingkaffe: sundhed og sygdomkaffens indholdsstoffer : koffein, garvesyre, eteriske olierkaffebønnens biologi: kaffetræet, kaffebærret og kaffebønnenkoffein som beskyttelsekaffe: tilberedning og brygningkaffesmagning og koffeinprodukter som red bulkaffe og mælk: en god blanding og det rette skum

Kaffe og koffein

FagArrangør

TitelKursusformForplejning

DeltagerantalPrisTid

StedUnderviserTilmelding

TilmeldingsfristMålgruppe

Indhold

kUrsUs

28

biologi og bioteknologifadb-kurser fedt og fedme part iii eksternatprisen inkluderer forplejning.min 10, max 162100 kr. for medlemmer / 3100 kr. for ikke medlemmertorsdag 20. februar 2014københavnpia kiilerich og karsten kristiansenwww.biofag.dk15. januar 2014.lærere der underviser i biologi eller bioteknologi

fedt og fedme part iii – aka metagenom-analyse af dine tarm-bakterier.

kan gammel ost eller kaffe påvirke sammensætningen af bakterier i din tarm? og kan man øge mængden af lactobacillus bakterier ved at spise a38?

på den tredje del af ”fedt & fedme” kigger vi nærmere på tarmbakterierne hos gymnasielærere. efter at have indsamlet og oprenset bakterielt dNa fra gymnasielærer-fæces har vi sekventeret dNa’et og identificeret bak-terierne. Nogle forsøgspersoner har spist gammel-ost, nogle har drukket mindre kaffe og andre igen har indtaget bakterier fra a38 eller lignende. formålet med denne dag er at lede efter forskelle og ligheder mellem i bakteriesammensætningen hos forsøgspersonerne før og efter deres inter-vention. kan vi finde flere eller færre patogene bakterier efter øget indtag af gammel ost? påvirker kaffe overhovedet sammensætningen af bakterier i tarmen? kommer der flere bifidobakterier i tarmen når man spiser a38?

vi udleverer datasæt (i excel-format) fra forskellige interventioner foretaget af deltagere på en tidligere del af kurset og eksempler på hvordan man behandler og fortolker disse data bliver gennemgået. derefter arbejdes der individuelt eller i små grupper med data for at undersøge effekten af forskellige interventioner eller bare tilstedeværelsen af udvalgte og interes-sante bakterie-arter. resultaterne man har fundet, i form af diagrammer, figurer eller tabeller, præsenteres kort for de andre deltagere inden vi samler op på de vigtigste koncepter angående tarmbakterier, metabolisme, fedme og sundhed.

Husk at medbringe en bærbar pC. rimeligt kendskab til excel er en fordel.

Fedt og fedme part III

FagArrangør

TitelKursusformForplejning

DeltagerantalPrisTid

StedUnderviserTilmelding

TilmeldingsfristMålgruppe

Indhold

29

nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk

BIOINFORMATIK

Bioteknologi 5

Forfatter: Frank Grønlund Jørgensen.

P-bog, 91 sider, kr. 98E-bog, kr. 30

Bioinformatik kan benyttes som supplerende stofområde i bio-teknologi A og biologi A/B.

Bioteknologi 6 handler om bioinformatik, dvs. matematisk analyse af biologiske data, typisk DNA, RNA eller proteiner.

Tema 12 ’Molekylær evolution’ tager udgangspunkt i Darwins evolutionsteori og forklarer hvordan man vha. en række bioteknologiske teknikker og matematiske algoritmer og analysemetoder kan fastlægge slægtskab mellem nulevende arter og deres fælles forfædre. Vores egen art, Homo sapiens, bruges som gennemgående eksempel.

Tema 13 ’Genetisk variation’ arbejder med genomets opbygning og de specielle sekvenser som anvendes i studier af genetisk variation. Metoderne kan bruges til bestemmelse af slægtskab, beregne risikoprofil for en række sygdomme og i rets-genetikken. I forbindelse med populationsgenetik gennemgås Hardy-Weinberg-loven og χ2-test.

Bogen henvender sig først og fremmest til studieretninger med bioteknologi eller matematik B og biologi A/B idet den lægger op til tværfaglige samarbejder.

På hjemmesiden lægges øvelser og opgaver.

Priser er ekskl. moms

30

biologi og bioteknologifadb-kurser Genetisk variation i teori og praksis eksternatprisen inkluderer forplejningmin 12, max 26kr. 1500 for medlemmer og kr. 2500 for ikke medlemmertorsdag 27. februar 2014, kl. 9.00-16.30tørring Gymnasiumfrans Grønlund www.biofag.dk/kurser.15. januar 2014lærere der underviser i biologi eller bioteknologi

kursets formål er at få genopfrisket teori omkring genetisk variation og populationsgenetik, samt få ideer til populationsgenetiske ekspe-rimenter i undervisningen. det teoretiske fokus vi være på popu-lationsgenetik hos diploide organismer, herunder Hardy-Weinberg ligevægten, genetisk drift og selektion, samt statistiske tests. kurset vil veksle mellem en eksperimentel undersøgelse af pv92-locuset hos deltagerne og arbejde med relevant teori. den eksperimentelle undersøgelse er baseret på et kit fra bio-rad og indeholder isolering af dNa, pCr opformering af pv92-locus og bestemmelse af perso-nernes genotype ved hjælp af gelelektroforese af pCr-produkterne. den teoretiske del af kurset vil være en blanding af forelæsninger og mere praktisk arbejde med stoffet. denne del vil blandt andet inklu-dere udvalgte eksempler på hvordan populationsgenetik kan inddrages i den daglige undervisning samt arbejde med skriftlige opgaver om genetisk variation og statistiske tests.

Kurser i støbeskeen

I FaDB-kurser går vi og sysler med en række idéer til mulige kommende kurser. Nedenfor kan I se hvad der i øjeblikket ligger i støbeskeen og som forhåbentlig snart kommer over i smeltediglen.

FagArrangør

TitelKursusformForplejning

DeltagerantalPrisTid

StedUnderviserTilmelding

TilmeldingsfristMålgruppe

Indhold

Genetisk variation i teori og praksis

• tilpasninger til ekstreme forhold• plantefysiologi• plantebestemmelse• rejsekursus madagaskar• Øl-produktion i belgien• matematiske modelleringer i biologi

31

Indmeldelse i foreningen samt adresseændringer kan ske via foreningens hjemmeside på EMU´en - eller ved henvendelse til FaDB-sekretariatet hos Nucleus Forlag ApS.

FaDB´s hjemmeside:http://www.biofag.dk

ForENINgEN AF DANSkE BIologEr

E-mail til hele bestyrelsen: fadb@groupcare.dk

Formand:Svend Erik Nielsen, 4824 9226 alrune@post.tele.dk

Næstformand: Jane Burkarl, 2868 6284bu@vestfyns-gym.dk

Kasserer:Joan Ilsø Sørensen, 2332 4402Kløvervangen 158541 Skødstrupjoanilso@gmail.com

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Christian Rix, 6020 7537cr@roedkilde-gym.dk

Ole Fristed Kunnerup, 9828 4838ok@drlund-gym.dk

Frank Grønlund Jørgensen, 6060 7862fg@toerring-gym.dk

Suna Thomsen, 7250 5885suna@aatg.dk

Peter Windfeldt, pw@nordfyns-gym.dk

Daniel Woo Shing Hai dn@hj-gym.dk

Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser:Kresten Cæsar Torpkresten.caesar.torp@uvm.dk

Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg (PS): Svend Erik Nielsen

Regional kontakt:Joan Ilsø Sørensen Jane Burkarl

Kontakt til IBO: Jane Burkarl

EMU Biologis hjemmeside:Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375 Hjemmeside-adresse: http://www.emu.dk/gym/fag/bi

Kontakt til videregående uddannelser:Joan Ilsø Sørensen (AU) Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE) Jane Burkarl (SDU)

FaDB-kurser:Svend Erik Nielsen (formand) Ole Fristed KunnerupChristian Rix

Fagligt Forum NV: Svend Erik Nielsen

Fagligt forum for biologi/bioteknologi:Svend Erik Nielsen

GMO-høringer: Marianne Johansen

Revisorer: Benny Silvert (FaDB)Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

ForlAg

Nucleus’s bestyrelse:

Formand:Peter Abildgaard AndersenTlf. 3860 1653aa@kalgym.dk

Øvrige bestyrelsesmedlemmer:Jane Sundbæk Johansen Lene Beck Mikkelsen Kirsten Hede Niels JørgensenOle Fristed Kunnerup

Nucleus Foreningen af DanskeBiologers Forlag ApsLundingsgade 33, 8000 Århus C.Tlf. 8619 0455Fax: 8619 6355Mail: nucleus@nucleus.dkWeb: www.nucleus.dk

nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, www.nucleus.dk

GRUNDBØGER TIL B- OG A-NIVEAU

E-bøger med elevlicens som gælder så længe elevens Uni-login er aktivt

p-bog kr. 240e-bog kr. 50

p-bog kr. 248e-bog kr. 50

p-bog kr. 240e-bog kr. 50

p-bog kr. 224

p-bog kr. 180e-bog kr. 40

Alle priser er ekskl. moms

Ny genetikbog samme forfatter udk. primo 2014 som p- og e-bog

Afsender:Biofagc/o Nucleus Forlag ApSLundingsgade 338000 Århus C

Afsender:

Biofagc/o Nucleus Forlag ApSLundingsgade 338000 Århus C

NUCLEUS FORLAG • Lundingsgade 33 • 8000 Århus C • 86 19 04 55

Bogen til biologi C for stx og htx.

190 sider, helbind, 260 kr. ekskl. moms.

På www.biologitiltiden.dk findes opgaver, forsøg og bogens figurer.