blad 2015 september

Kirke og sognSaxild og Nølev sogne

September, oktober og november 2015

2 Saxild og Nølev sogne

Kirke og Sogn er et sogneblad for Saxild og Nølev sogne, og postomdeles 4 gange årligt.Bladet der udgives af begge sognes menighedsråd er åbent for indlæg.Oplaget er på 800 ekspl. og svanemærket. Redaktion: Kirsten Lundager. Grafisk produktion: kon-tekst & BRUHN Grafisk ApS

Saxild kirkeSognepræst: Kirsten LundagerSaxild præstegårdStrandvejen 3, Saxild, 8300 OdderTlf.: 8655 8124e-mail: [email protected]

Graver: Per MadsenVestergårdsvej 5, Boulstrup8300 OdderTlf.: 2143 7319e-mail: [email protected]

Gravermedhjælper:Dorthe Hantene-mail: [email protected]

Organist: Jens Frederik Schjødt, Tlf.: 4020 5675e-mail: [email protected]

Menighedsrådsformand:Svend DonbyTlf.: 7587 2850 / 5352 2850e-mail: [email protected]

Foreninger, skoler og arkiverSaxild SkoleRudevej 100, Saxild8300 OdderTlf.: 8780 3850 Borgerforeningen:Kontaktperson: Peter FlejsborgØsterlunden 14, Saxild, 8300 OdderTlf.: 8655 8801 Idrætsforeningen:Formand: Anders Kristian Krogager Andersen, Kamskildevej 3, Saxild, Tlf.: 2023 5094e-mail: [email protected] Lokalhistorisk arkiv:Lisbeth BondePostadresse:Ahornvej 7, Saxild, 8300 OdderTlf.: 4248 8095 Saxild Borger- og KulturhusFormand for styregruppen: Per Faaborg, Tlf.: 2053 3811e-mail: [email protected]: Saksild SkoleForslag til aktivitetKontakt:Saxild Borgerforening eller Saxild Lokalråd Saksild-Nølev LokalrådFormand: Per FaaborgTlf.: 2053 3811e-mail: [email protected]

Nølev kirkeOrganist og præst som ved Saxild kirke

Graver: Per MadsenVestergårdsvej 5, Boulstrup8300 OdderTlf.: 2143 7319e-mail: [email protected]

Gravermedhjælper:Dorthe Hantene-mail: [email protected]

Husmoder i konfirmandstuen:Verena Mertens e-mail: [email protected]

541-856Svanemærket tryksag

IndholdsfortegnelseHøsttanker ......................................................... 3Saxild-Nølev Lokalhistorisk Arkiv ...................... 5Nyt fra organisten .............................................. 11 Børne- og kirkekor ............................................. Foredragsrækken ............................................... 13Kirkehøjskole ..................................................... 16

Onsdagsklubben................................................. 17Kirkelige handlinger ........................................... 17 Meddelelser og kommentarer til gudstjenestelisten ........................................... 19Gudstjenesteliste ................................................ 20

Saxild og Nølev sogne 3

Den der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener.

Og den ta’r vi lige igen, for det er ikke særligt attraktivt og spiseligt: Den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener.

Ja, ja – Jesus; det er meget godt, men vi ser nu anderledes på sagen: Vi synes ikke, at det med at tjene er noget at hige efter.

Vi havde engang en beskæftigelses-minister, der udtalte sig om, hvor vigtigt det er at bry-de den sociale arv, så sosu-assistentens datter ikke også blev sosu-assistent. UPS!! – man må håbe, at hun kunne have bidt tungen af sig selv! Det job, der handler om varme hænder og pleje og omsorg for vores svageste medborgere, skulle altså være et lavstatusjob, som man må håbe ikke går i arv.

Men har vi ikke alle sammen en rem af hu-den: de job, hvor man er tjenende, har ikke så høj status som de job, hvor man bestem-mer. I hvert fald er det også de sidste, der er langt bedst betalt. Så uanset, hvordan vi selv ser på det, så er det sådan, vores samfund ser på det.Og vi roser os da ellers af at være et kristent land.Men selv 1000 års kristendom har ikke kunnet lave om på det – der er ikke status i at tjene.

Hvad er et menneske værd: Tja, måske er det ca. en halvtredser: det er nogenlunde den

samlede pris for cellulosen, æggehvidestoffet, kalken, kulstoffet osv., som er i vores krop. Nogle forsikringsselskaber regner et menne-skes værdi ud ved at gange hans årsløn med 40, nemlig det antal år, vi arbejder – sådan ca. Så tjener man en halv million årligt, er man altså 20 millioner værd (men det er så i parentes bemærket langtfra alle, der gør det, og skulle de så være mindre værd?)Hvad koster det at slå et menneske ihjel?Ja, i 2. verdenskrig kostede det gennemsnit-ligt 750.000.Hvad er en videnskabsmand værd? Hvad er en åndssvag værd? En fodboldspiller, en gam-mel tante, en præst eller en sosu-assistent?

Hvad er en landmand værd?Og det sidste kunne vi jo så godt svare på ved at dividere værdien af den samlede pro-duktion med antallet af landmænd. Så har vi i hvert fald fundet ud af, hvad en dansk landmand gennemsnitligt er værd.Det ville være dejligt nemt – computeren gør det for os.

At være landmand har heller ikke høj status. Ordet bonde bliver endda brugt nedsæt-tende. Og det har formodentlig at gøre med samme … Landmanden tjener jorden. Og Gud ske lov for det. Det kunne man nu godt lige ta’ og tænke over:Når man står med hænderne i speltdejen på Østerbro, når man stopper den bornholmske unghane i Weberen, eller når den bare står på frikadeller eller dansk bøf med bløde løg.

Høsttankeraf Kirsten Lundager


Der er alle mulige gode grunde til at være taknemmelige for, at der stadig findes land-mænd, der vil ta’ sliddet, der vil kende de-res besøgelsestid i forhold til vejret – land-mænd, der vil tjene jorden og hvert år sørge for, at høsten kommer i hus. Til nydelse og næring for alle os andre.

Og når det så er sagt, som politikerne siger, så er der også alle mulige gode grunde til at sende takken højere op.

Høstgudstjenesten er festen for skabelsen. For alle de gudgivne gode gaver, som vi her hos os har favnen fuld af: Markerne, der nu spirer igen med nye afgrøder, haverne der bugner med blommer, æbler og pærer, sko-vene, der er fulde af bær og spiselige svampe …

Tænk, at bo i Atacamaørkenen, hvor det al-drig regner, eller i Syrien, hvor et menneske-liv ikke regnes for noget, eller i Sudan, hvor mennesker ikke har det daglige brød …Der er alle mulige gode grunde til taknem-melighed, til glæde, til storsindethed.Gud hjælpe os til det hele … så vi ser andre og deres som lige så værdifulde som os selv og vores, fordi vi er skabt og elsket af den samme Gud. Så vi tjener hinanden til gavn og glæde og vokser i kærlighed.


af Lisbeth Bonde, arkivleder

”De gjorde en forskel” er titlen på det projekt, vi nu går i gang med på arkivet, og som blandt andet skal ud-mønte sig i en udstilling i Kulturhuset på Arkivernes dag den 14. november.Det er et stort og bredt emne, for det kan passe på hver eneste sjæl, der har levet i sog-net, ung som gammel, rig som fattig, ven som fj ende, for alle som én har de gjort en forskel.Et billede af en køn, ung pige sammen med en lap papir med teksten: Stifter af ”Hans Carl og Anna Hansens legat” gjorde mig nysgerrig. Jeg måtte i kirkebøgerne.

Ane Hansener født på ”Nygaard” i Saxild den 29. juni 1887 som datter af gårdejer Jens Hansen og hustru Ane Marie Simonsen. Som sin bror Hans Carl, født i 1884, forblev hun ugift og hjemmeboende hele livet. Efter moderens død i 1911 og faderens i 1931 drev Hans Carl og Ane gården videre, men Hans Carls helbred var dårligt, og i 1936 måtte de af-hænde gården.Sammen byggede de et helt nyt hus på den grund, der i dag er Strandvejen 24. Her fi k Hans Carl sammen med Ane nogle gode år, indtil han døde i 1943.Af en nekrolog skrevet efter Anes død i 1962 fremstår de to søskende som sociale og gæstfrie mennesker, der aktiv tog del i lokalsamfundets mange aktiviteter, to men-nesker der var kulturelt og kirkeligt interes-serede, to mennesker der deltog i foredrags-

foreningens arrangementer, to mennesker der kærede sig om både hinanden og sam-fundet omkring sig.Huset på Strandvejen blev efter Anes død solgt til Hans Poulsen Hansen og fru Birthe Kirstine fra Fellingsborg i Kysing, og en del af formuen, ca. 63.000 kr., blev Saxilds unge mennesker til gavn via et legat oprettet i de to søskendes navne.Pengene skulle ifl g. fundatsen placeres til en god rente og rentebeløbet årligt tildeles unge studerende med rod i Saxild.Det årlige opslag i Odder Avis lød:”Hans Carl og Anna Hansens Legat Der gøres opmærksom på, at legatet uddeles pr. 1. marts 19xx til unge, der søger videregaaende uddannelse efter endt realeksa-men. Ansøgere må være født i Saxild eller have haft deres barndom i Saxild. Ansøg-ningerne sendes til sognepræsten inden den 25. februar 19xx. Un-derskrevet af Legat-bestyrelsen”Rigtig mange unge fi k dermed en økono-misk håndsræk-ning via den årlige obligations-rente på mellem 4- og 6.000 kr., der alt afhængig af an-søgerfeltet blev fordelt mellem kandidaterne.I 1998 besluttede bestyrelsen at søge legatet nedlagt, hvilket blev bevil-


get, og formuen blev gennem de følgende par år uddelt i portioner på mellem 2-og 5.000 kr..

Med hjertet på rette sted Gennem tiden har Saxild og Nølev Sogne været beriget med mænd og kvinder med hjertet på rette sted som gennem testamen-ter, fonde og legater har betænkt ”værdigt trængende” til enten tag over hovedet, en uddannelse eller en økonomisk håndsræk-ning i en svær tid. Det er mennesker, som har påtaget sig en socialt ansvar, og som på den måde i allerhøjeste grad har gjort en for-skel herude.Dorthea Nielsen og Carl Rasmussen er to af dem.

Dorthea Jensine Barbara Nielsenblev født i Rude i 1863 som 3. barn af Rude skoles lærer Rasmus Nielsen og hustru Bodil Katrine Sørensen.Faderen er beskrevet som en af tidens mest idealistiske og fremsynede lærere, og han sluttede sin lærergerning kort før, at den nye fællesskole i Saxild-Rude blev taget i brug i 1901. Han fraflyttede i 1899 Rude Skole og flytte-de til Gl. Bygade 1 i Saxild, hvor han boede til sin død i 1907. Børnene var fløjet fra reden og datteren Dorthea, der havde uddannet sig til skræd-der, flyttede i en periode til København, hvor lillesøsteren Benedikte var diakonisse.Tilbage i det jyske bosatte Dorthea sig igen i Saxild sogn, og i 1920’erne købte hun

Dyngbyvej 2, naboejendom til det hus, hen-des far tidligere havde ejet, og her boede hun nu gennem en årrække med skiftende fami-liemedlemmer. I december 1929 oprettede Dorthea et legat, hvor hun overdrog huset til Saxild-Nølev Kommune med en klausul om, at det skulle benyttes som fribolig for ældre mennesker i sognet, og at udlejningen skulle administre-res af sognerådet.Endvidere påførtes en klausul om, at Dor-thea og hendes bror Niels, der var købmand i Rude, samt søsteren Caroline Sørena, der var blevet enke, i deres levetid skulle have ret til at bo i huset, hvis de ønskede det.Niels døde i 1930 og gjorde dermed aldrig brug af muligheden, selv flyttede Dorthea i løbet af 1930’erne til Solhøj Alderdomshjem i Hundslund, hvor hun døde i januar 1938. Få måneder senere døde søsteren Caroline Sørena, og det blev nu op til sognerådet at sikre fremtidig udlejning.I perioden op mod kommunesammenlæg-ningen i 1970 var det sognefoged Niels Fisker, der sørgede for udlejningen, men Odder Kommune fandt det hurtigt for besvær-ligt og måske også for omkostnings-tungt at være husejer. I alt fald besluttede de i 1974 at nedbryde huset og beplante grun-den med berberis.I dag er grunden solgt til naboejendommen, og hvor midlerne fra salget er havnet forta-ber sig i tågen, men de ses ikke overført til det kommunale fælleslegat.


Carl Rasmussener født i Elsted i 1865, som søn af Ole Ras-mussen og hustru Karen.Familien, der også bestod af datteren Kor-fine Marie, boede de første år af Carls liv i Elsted, men flyttede i 1870’erne til Kysing, som var far Oles hjemegn. Her drev famili-en et landbrug på omkring 18 tdr. land.Carls liv var ingenlunde nemt, han blev som barn ramt af Engelsk syge, hvilket gav ham varige mén - heriblandt en krum rygsøjle. En periode var Carl som stor dreng i pleje hos sin faster og onkel på Sandballegaard, men flyttede hjem til sin far på gården, da moderen døde i december 1897 og lillesø-ster Korfine Marie i januar 1898.Carl har givetvis hjulpet, det han kunne, men da faderen faldt væk i 1917, og Carl stod som arving til gården, var han nok klar over, at det var en håbløs opgave.Gården blev solgt til Søren Jensen Arentoft, der den 22. november 1918 fik sognerådets velsignelse til at sammenlægge jorden matr. 4.a med Kysinggaards øvrige matrikler.Carl fik herefter en bolig på Fellingsborg, hvor han gik lidt til hånde, og hvor han hos Rasmus Mortensen og Ane Kirstine var sik-ret de daglige måltider.I 1921 oprettede han et testamente, som ef-ter hans død i december 1935 dels betænkte de tre døtre på Fellingsborg, dels betænkte byen, hvor han ønskede opført en bolig med en eller to lejligheder, der skulle stilles ve-derlagsfrit til rådighed for den eller de valgte personer. Som kriterium stillede han op, at

de skulle være født – eller have boet eller haft ophold i Kysing i en længere periode. Ligeledes blev sat som betingelse, at man for at komme i betragtning skulle havde et or-dentligt levned, at man havde et ordentligt ry, og at man ikke havde modtaget urefun-deret fattighjælp.En bestyrelse af ”vederhæftige og uberygte-de” personer blev nedsat og en bolig, tegnet af arkitekt H.P. Nielsen i Odder, blev bygget.

Carl købte i 1924 den gamle smedje, matr. 18 a i Kysing, der var indrettet med fire lej-ligheder, og her blev han boede til sin død. I ”Smedehuset” levede han et stille og spar-tansk liv, og det var på det sted, legatbesty-relsen valgte at opføre Carl Rasmus-sens fribolig.Skiftende bestyrelser sikrede at huset blev holdt i ordentlig stand, og at lejerne var gode og ordentlige borgere, sognerådet gav fritagelse for ejendomsskat, og sådan gik årene stille og roligt sin gang.Ved kommunesammenlægningen i 1970 blæste nye vinde. Friboligen blev pålagt at betale ejendoms-skat og prisudviklingen i 1960’erne og 70’erne gjorde, at Carls formue efterhånden blev helt udhulet. Bestyrelsen tog de æn-drede samfundsforhold op, og efter møje og besvær fik de fundatsen ændret. Friboligen, Kystvejen 241, blev solgt, og legatet blev omdøbt til ”Carl Rasmussens boliglegat”, et legat, der stadig kan søges til bolighjælp i passende portioner af hæderlige og uberyg-


tede Kysing-borgere, der havner i økono-misk trang.Carl Rasmussens gravsted på Saxild Kirkega-ard passes fortsat via de afsatte midler i legatet, og vil som minimum bestå de næste 20 år.

Lokale legaterMange større og mindre legater er i årenes løb blevet oprettet, nogle er udløbet, andre er samlet i et fælleslegat som Odder Kom-mune i dag administrerer. I fælleslegatet er Kancelliråd Rasmus Ander-sen og hustrus legat, der blev stiftet i 1890, og som i sin tid kunne søges af værdigt træn-gende i mange af Hads Herreds sogne ved juletid, og der er Niels Madsens gravstedsle-gat, der blev stiftet i 1919.For begge legaters vedkommende er en af klausulerne, at man ikke må have oppebå-ret løbende underholdshjælp.

Niels Madsenvar født i Bjerager i 1865 som søn af Mads Nielsen og Ane Jensen, og han døde på Kan-celliråd Andersens stiftelse i Odder i 1918. Niels Madsen var ugift og ejede i flere år Sa-xild Strandgaard på Kystvejen.Den 23. november 1920 modtog Sognerå-det Niels Madsen legat til forvaltning. Af fun-datsen fremgår det, at legatet kunne søges af borgere i Saxild by, der ikke havde op-pebåret løbende underholdshjælp, og at midlerne primært skulle bruges til vedlige-hol-delse af gravsteder på Saxild Kirkegaard.Ud over dette var der i december måned en

udlodning til værdigt trængende i sognet. Det første år udbetaltes kr. 25.00 til Maren Poulsen, Saxild, for at varetage pasningen af gravstedet og restbeløbet af årets pulje blev udbetalt til Rasmus Hansen, Saxild.”Julehjælp” var der også i Johannes Chri-stensen og hustru Jensine Christensens min-delegat, der blev oprettet i Nølev 1945.

Johannes Christensen og hustruÆgteparret Christensen ejede Johannes Christensens fødehjem ”Smedensborg” i Nø-lev-Driften, hvor han døde i 1927.Jensine flyttede senere til Kysing, hvor hun døde i 1944.Legatet var knap så restriktivt som de øvrige legater, idet ansøgerne blot ikke måtte have oppebåret kommunehjælp med valgretstab. Legatet er nu nedlagt.

Legaternes betydningFor borgerne i de små samfund havde lega-terne kolossal betydning, de var en ekstra håndsrækning til mennesker, der kæmpede for at få dagligdagen til at hænge sam-men, og som ikke modtog nogen form for offent-lig forsørgelse. Når det kriterium fremhæves i stort set alle legaterne, handler det om, at hjælpen ikke var tiltænkt de fattige, men derimod de mennesker, der viste evne og vilje til at klare sig. I dag definerer vi ofte det at være fattig med en beløbsgrænse. Sådan var det ikke tidligere. De fattige, ja, det var de mennesker, der af den ene eller anden grund var under offentlig


forsørgelse, hvilket langt op i tiden var be-hæftet med såvel skam som tab af rettigheder. Et af de lokale legater, der i den henseende skil-te sig ud, var Otto Mortensens minde-legat.

Otto Mortensen blev født på ”Østerlund” i Saxild den 22. novem-ber 1856 som søn af Morten Ottosen og Øllega-ard Olesen. ”Østerlund” er en gammel slægtsgaard og fami-lierelationerne er ind imellem temmelig kring-lede, da man ved indgiftning sikrede, at gården blev i familiens eje.Ottos far giftede sig således til gården ved først at ægte Simon Sørensen Thuesens enke nr. 2, og da hun døde Ottos mor, som var Simons kusine Øllegaard (datter af Simons bror Ole). Otto, der var den ældste søn af Morten og Øllegaard, købte i 1891 gården af sin mor, som havde drevet den sam-men med sine sønner efter faderens død i 1881. I april 1900 henvendte sognerådet i Saxild sig til Otto Mortensen med henblik på at købe en tdr. land jord af ham, hvorpå de ønskede at bygge en ny fællesskole.Otto Mortensens foreslog en pris på 1.800 kr., men efter lidt handlen frem og tilbage nåede par-terne til enighed om en pris på 1.600 kr., og knap en måned efter første forhandling var købet en realitet. I december måned samme år indtrådte Otto Mortensen i selvsamme sogneråd, og af et refera-tet fra maj 1901 fremgår det, at Otto Mortensen skænkede et orgel til Saxild Kirke mod at beboer-ne selv sørgede for opstilling med videre. Sogne-rådet besluttede ved den lejlighed at udrede orga-

nistens løn på 100 kr. p.a. af kommunens kasse.I 1903 døde Otto Mortensens mor på Kan-celiråd Andersens Stiftelse i Odder. Gården blev efterfølgende solgt til moderens fætter Søren Simonsen Thuesen, og i august 1904 udtrådte Otto Mortensen af sognerådet, hvor han var næstformand, og flyttede til Odder. Helt glemte han dog ikke Saxild. Efter en renovering af kirken i 1908 og 1909 beko-stede han, at orglet blev malet af kunstmaler Rahbek i farver svarende til alter og prædike-stol, og han udarbejdede et testamente, der ved hans død sikrede, at hans og forældre-nes gravsted på Saxild som han Kirkegaard til ”evig tid” skulle vedligeholdes på ganske særlige præmisser, og at der skulle oprettes et legat, hvor der var økonomisk hjælp at hente for nogle af Saxild Sogns trængte borgere.Otto Mortensen døde i 1925, hvorefter det var Saxild Sogneråd opgave at tage vare på formue og legat. Det gjorde de på bedste vis, og det synes iblandt, som de har tænkt noget strategisk og derved sparet på de offentlige udgifter.I 1931 uddeltes der således 4 portioner á 100 kr. til:Tømrer Folmer Jepsen, der ønskede økono-misk støtte til et kursus på Odder Tekniske Skole, Sofus Bang Jensen, fordi hans kone Alma var indlagt på Sygehuset, Hans Kjærsga-ard Frandsen, fordi han havde haft uheld i sin besætning og endelig Marinus Rasmussen i Rude, fordi han var i ”stor økonomisk trang”.Som for flere af de andre legaters vedkommen-de var det kommunesammenlægningen, der


blev begyndelsen til enden for deres eksistens.Odder Kommune ansøgte og fik i 1981 So-cialministeriets godkendelse til at ophæve Otto Mortensens Mindelegat, og restsum-men på ca. 36.000 kr. blev overført til Me-nighedsrådet. Otto Mortensens drøm havde været, at han til alle tider kunne holde Saxild Kirke med orgel mod, at de til gengæld sikrede hans og forældrenes gravsted for eftertiden.Han havde næppe forestillet sig, at et orgel der i 1901 kostede 1.600 kr. i nutidskro-ner koster langt over en million. Saxild Menig-hedsråd opfylder dog på smukkeste vis den anden del af hans ønske, for Otto Morten-sens gravsted ligger stadig flot og vedli-ge-holdt lige ud for indgangen til Saxild Kirke.

I dag findes der omkring 15.000 forskellige legater i Danmark, og fælles for dem er, at de har tilpasset sig det bevægelige samfund.De er stadig en håndsrækning – en hjælp til selvhjælp, men i dag kan mange af dem søges på tværs af kommunegrænser, og der er næsten ingen grænser for, hvad der kan søges til. Uddannelse og forskning står sta-dig højt på listen, men også sociale aktivite-ter er kommet i fokus. Så har man drømme og mål, men mangler midlerne, kan man jo passende gå ombord i legatjunglen, måske kan man finde lige netop den hjælp, man har brug for.

Nyt fra arkivetEfter at have nydt sommerferien, er vi nu igen i aktivitet.

Ud over de 3 tirsdagsaftener hver måned hvor ar-kivet er åbent, har Hanne og jeg meldt os under endnu en frivillighedens fane nemlig som under-visere på et slægts-forskningshold i Aktivitets-huset/Aalykkecenteret i Odder. Foreløbig for en enkelt sæson og så må vi se, hvor det bærer hen.Vi havde oprindeligt planer om en byvandring i Nølev i løbet af efteråret, men indtil videre har det ikke været muligt at få den på skinner, så vi håber, at det evt. lader sig gøre senere. Helt sik-kert er det til gengæld, at vi afholder ”Arkivernes dag” lørdag den 14. november kl. 12.00 til 16 i Kulturhuset.Vores tema er som tidligere nævnt ”De gjorde en forskel”, og vi vil finde masser af historier, bil-leder og andet godt, som kan være med til at for-tælle områdets historie.Vi vil i anledning af dagen have et hjørne med hjælp til slægtsforskning så mød endelig op, hvis du er gået i stå, mangler hjælp eller bare skal i gang. Vi vil forsøge at hjælpe bedst muligt.Er der ældre borgere i Saxild By, der gerne vil se udstillingen, men som ikke har mu-lighed for at komme i Kulturhuset, kan de ringe til mig senest dagen før (tlf. 42 48 80 95), så vil vi sikre kørelejlighed både fra og til Saxild by, og jeg håber, at man i sog-nets øvrige områ-der vil yde lidt ”nabohjælp,” hvis man hører om nogen, der gerne vil se udstillingen, men som ikke selv er kørende. Man kan på arkivets hjemmeside holde sig opdateret om kommende aktiviteter.


STEM I med vores KIRKEKOR syng med i NYT RYTMISK KORPROJEKTaf Jens Fr. Schjødt, organist

3. september kl. 19.30 starter vores nye kor-sæson i sognehuset.

Jazzmusikerne bag STEMMER I SOGNET.DK sang vi koncert med i efteråret. Vi følger successen op med et nyt og usædvanligt sam-arbejde – denne gang om årets julekoncert i SAXILD. Filt Kristensen, der har skrevet alle arrangementerne til kor og orkester, har sagt ja til at skrive helt nye julearrangementer til os. Vi får dem overdraget drypvist ind over efteråret – i takt med noderne er skrevet fær-dige til koret. Koncerten bliver 2. Søndag i advent kl. 20 og med korworkshop i timerne op til koncerten søndag eftermiddag.

Så har du endnu ikke fundet stedet, hvor du kan udfolde din egen STEMME I SOG-NET, så kom og syng med os.

Kirkekoret medvirker ved kirkernes høst-gudstjenester og ved Alle Helgen.

EXTRA TILBUD: vores dygtige kirke-sanger Camilla But-ton (tidl. Løvstad) har i foråret trænet sopranerne i koret særskilt før fælles-korprøverne. STEM-METRÆNINGEN fortsætter i efter-året for resten af koret. Det er godt – og det er gratis!


Saxild og Nølev kirkers børne- og kirkekor

4. august 2015Saxild og Nølev kirkers børne- og kirkekorAlle sangglade børn fra 3.-6.klassetrin fra lo-kalområdet er velkomne i koret når vi starter op efter sommerferien mandag d. 17. august kl.14:45 - 16:00 i Saxild Borger- og Kulturhus.Tilbuddet er til børn som har lyst til at syn-ge, lære noget om stemmen og kormusik og optræde med koret i kirken og lokalområdet.

Koret medvirkede palmesøndag ved familie-gudstjenesten i Saxild kirke og 2. pinsedag til den årlige friluftsgudstjeneste. Den 13. og 20. september skal børnekoret medvirke til høstgudstjeneste i hhv. Saxild og Nølev Kirke.

Syngende hilsner Camilla Button


27. oktober: Steen Espensen: Livet er det, der sker, mens vi lægger andre planerForedragets titel er lånt fra musikeren John Lennon. Bag overskriften gemmer der sig en fortælling om og en kommentar til de sid-ste 60 års udvikling i Danmark. Hvad skete der i de år med samfundet og vore egne for-hold – med og uden vores aktive medvirken? Hvad drømte vi om, og hvad blev det til?Steen Espensen er tidligere forstander på Vestjyllands Højskole.

17. november: Hans-Peter Tams: Mindernes dæmonerEn dansksindet sydslesvigsk families hårde skæbne under 2. verdenskrig med famili-ens deportation til Polen, faderens tvungne tjeneste i det tyske luftvåben, flugt fra den fremrykkende russiske hær, tvungen adskil-lelse i Berlin og 6 børns egenhændige flugt til fods tilbage til hjemegnen i Sydslesvig, hvor familien mirakuløst blev genforenet.Det næstældste barn, Hans-Peter Tams, for-tæller om, hvorfor det i en sen alder har væ-ret af stor betydning for ham at delagtiggøre andre i disse meget dramatiske hændelser.Det er en gribende fortælling om disse børns utrolige viljestyrke og sammenhold i en kao-tisk periode i Europas historie.

1. december: Pia Fris Laneth: 1915 – Da kvinder og tyende fik stemmeretFor godt 100 år siden fik kvinder og tyen-de langt om længe stemmeret - 66 år efter Grundlovens indførelse af Folkestyret. Først

fik de stemmeret til kommunevalgene i 1908, så til Folketinget i 1915. Det var en ordentlig øretæve til det patriarkalske sy-stem, hvor husbond ikke bare herskede over sin kone, men over hele sin husholdning, og havde ret til fysisk at afstraffe både sit mand-lige og kvindelige tyende. Husbonds revselsesret over for tyendet blev først afskaffet i 1921. Og kvinder fik først forældremyndighed over børn født i ægte-skabet i 1922.Vores formødres valgretsbevægelse mente, at kvinders bedre moral, kærligere sind og særlige erfaringer fra hjemmet ville gavne politikken til hele samfundets bedste.Men er det gået sådan?De første 25 år, kvinder havde stemmeret til Folketinget, blev kun 7 kvinder valgt ind. Med teologen Bodil Koch i spidsen skabte Folke-virke i 50’erne en tværpolitisk oplysningsbe-vægelse, der fik engageret kvinder i politik. Antallet af kvindelige folketingsmedlemmer tog et tigerspring fra 11 til 17 procent i 1971 – og i dag er næsten 40 procent af folketings-

Foredragsrækken 2015-16


derviste i skolen. Der var dengang Kre-sten Hjulmand kørte mælk til mejeriet, og Henry From reddede et straffespark. Det var dengang kornet blev høstet med selvbinder og tærsket i tærskeværket. Det var dengang drengene lod håret gro, musikken hed pig-tråd, og Apollo 11 landede på månen.En række erindringsbilleder fra livet på lan-det i 1950’erne og 60’erne – krydret med tidens viser og sange. Livsfortællinger fra dengang for længe siden.Jørgen er præst – guitarist – og sanger

8. marts: Johannes Nørregaard Frandsen: Liv i sprogetDet danske sprog er en levende organisme, der udvikler sig, forvandles, slår knuder på sig selv, flader ud, bliver kaldt pænt eller grimt, men som først og fremmest stadig virker og fungerer. Sproget og sprogbrugen har i flere hundrede år været til debat, hvor-når er det korrekt, hvornår er det for usselt? Debatten om det kære muddermål er sær-ligt heftig nu, hvor internationalisering eller globalisering skyller ind over vore sproglige kyster. På baggrund blandt andet af mine klummer om sprog i Kristeligt Dagblad sø-ger jeg i foredraget med mange, ofte ”skæve” og morsomme eksempler at vise, at sproget er levende, og at det er bedst sådan. Johs. Nørregaard Frandsen er oprindeligt landmandsuddannet, men skiftede retning og blev cand. Mag. I Nordisk litteratur. I dag er han professor i litteratur- og kulturvi-denskaber på Syddansk Universitet.

medlemmerne kvinder, den tidligere statsmi-nister og adskillige partiformænd er kvinder. Har det gavnet samfundet og ændret det po-litiske liv?Foredraget bygger på Pia Laneths bog: 1915 - Da kvinder og tyende fik stemmeret

12. Januar: Birthe Linddal: Fremtidens fællesskaber – får vi mere eller mindre i tiden, som kommer?Individualiseringen har gået sin sejrsgang i den vestlige verden. Særligt i de sidste 40 år, har individet fået flere muligheder og rettig-heder. Men har den øgede individualisering også ført til mere egoisme? Eller kan indi-vidualiseringen og frihed sagtens gå hånd i hånd med fællesskab og tryghed?Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal tager temperaturen på moderne fællesskaber og kigger nærmere på, om moderne fæno-mener som facebook og net-dating bidrager til mere eller mindre fælleskab? Hvorfor er flere mennesker ensomme, og hvilken drømme har de unge i forhold til fremtidens fællesskaber? Og hvad med landdistrikterne - er det stadig der, at fællesskabet lever og blomstrer, eller har urbaniseringen fjernet fundamentet?

2. februar: Jørgen Gleerup: Da jeg var lille, og landbruget var stort, og min bedstemors fætter var statsminister i DanmarkDet var dengang hunden Laika kredsede rundt om jorden, og frøken Hansen un-


Det praktiskeForedragene begynder hver gang, kl. 19.30 og varer til ca. 21.45 afbrudt af en kaffepau-se. Alle, der ønsker at deltage i foredragsræk-ken, skal, som vi plejer, melde sig til samtlige foredrag. Det koster 200,- kr. - men så er kaffen også betalt.

Tilmelding sker til Kirsten Lundager, tlf. 8655 8124/ [email protected]. Der betales den første aften (eller den 2., hvis man er for-hindret den 1.) NB: Aftalte penge fremmer ekspeditionen. Vel mødt og velkommen til forhåbentlig gode aftener.


Den fælles kirkehøjskole for alle sognene i Odder Provsti er klar til at tage hul på en ny sæson og et nyt program.

Det overordnede tema er LIV, DØD, OP-STANDELSE, som de forskellige foredrags-holdere vil tale om ud fra deres respektive faglige ståsted.

Lørdag den 7. november 2015 – Randlev kirke og konfirmandstue:Kl. 13.00 Jakob Birkler, formand for Det etiske Råd: Kl. 15.00 (foredragsholderen annonceres senere)

Lørdag den 23. januar 2016 – Gylling kirke og forsamlingshus:Kl. 13.00 Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus StiftKl. 15.00 Mads Fuglede, foredragsholder, hi-storiker og filosof

Lørdag den 20. februar 2016 – Hou Sognegård og Gosmer kirke:Kl. 13.00 (foredragsholderen vil blive an-nonceret senere)Kl. 15.00 Koncerten Triptycon med Tine Skau.

Det koster 150 kr. pr. person at deltage i kirkehøjskolen. Prisen er den samme, hvad enten man deltager i ét eller i alle 6 foredrag. Der betales kontant ved første fremmøde. Prisen inkluderer kaffe i pausen. Tilmelding skal ske til Kirsten Lundager, tlf. 86 55 81 24/ [email protected] senest onsdag den 7. okto-ber.Det endelige, detaljerede program vil blive lagt frem i kirkerne, så snart det foreligger. Der kan forekomme små ændringer i for-hold til ovenstående, foreløbige program.

Kirkehøjskole 2015/16


OnsdagsklubbenKontaktperson: Edith Thomsen tlf. 8655 1227

Kirkelige handlinger25. maj – 25. august

Den 9. september starter ny sæson i konfir-mandstuen ved Saxild Præstegård.Klubben giver kaffe og brød første mødedag.

16. september Lille generalforsamling v. kaffen med orientering og regnskab.23. september Tur ud i det blå.14. oktober Efterårsferie.28. oktober Bankospil – husk gevinster.18. november Evt. film2. december Juleafslutning m. gløgg og æb-leskiver. Hygge og sang sammen med vores præst Kirsten Lundager og organist Jens Fre-derik Schjødt.

Vi mødes hver onsdag kl.13.30 til 16.30. hvis ikke andet fremgår af programmet.Bogudlån fra Odder bibliotek.

Venlig hilsen bestyrelsen

Døbte i Saxild Kirke:Viggo Holm Otzen, AarhusEmma Sjøgreen Drews Bang Mortensen, AarhusEva Louise Sperlig Dalhart Down, AarhusOlivia Zhang Wendelboe, NorgeEmil Højsgaard Pedersen, Odder

Viede/kirkeligt velsignede i Saxild Kirke:Mette Bech og Søren Pilgaard, SaxildKathrine Kragh Sørensen og Tom Bremer Knudsen, AarhusTrine Krejberg Ørhøj og Morten Barkholt, AarhusDaniella Knaller og Karsten Bjerregaard, WienMarianne Grønlund Pedersen og Søren Flensborg Hansen, VejleMie Cecilie Otzen og Jonas Holm, Aarhus

Døde fra Saxild sogn og/eller begravet på Saxild kirkegård:Peter Brodersen, Odder

Viede/kirkeligt velsignede i Nølev Kirke:Karina Vestergaard Jensen og Søren Tim-mermann, Nølev


LokalrådPer FaaborgFormandTlf. [email protected]

I foråret 2014 vedtog Odder Byråd at støtte oprettelsen af lokalråd i kommunen.Der blev afholdt et stormøde med interes-serede parter, hvor der også var repræsen-tanter her fra området.Lokalrådenes opgave er at skabe et forum for initiativ, dialog og samarbejde borgerne imellem og mellem borgerne og kommunen inden for lokalområdet.Kort fortalt har lokalrådene pligt til at for-midle, organisere, planlægge og igangsætte møder og aktiviteter mellem borgerne og kommunen. Sociale aktiviteter henhører fortsat under Borgerforeningen, idrætslige under Idræts-forening osv., men lokalrådene har som opgave at samarbejde med de eksisterende foreninger, og de må i modsætning til alle andre, ikke lave aktiviteter med henblik på økonomisk gevinst, men ene og alene sikre udvikling og dialog i området.Med udgangen af 2014, var der oprettet syv lokalråd i kommunen – heriblandt Saxild-Nølev Lokalråd.

En af de opgaver, der skal tages fat på, er at få skabt nogle fælles mål – en lokal ud-vik-lingsplan for netop vores sogne. Det arbejde glæder vi os til at tage fat på, og det vil i første omgang udmønte sig i, at vi indkalder til et eller flere borgermøder med henblik på at få nedfældet vores fælles vision, hvorefter vi kan tage fat på, hvordan den skal/kan ud-møntes.I marts måned afholdes der generalforsam-ling i Lokalrådet så hold øje med info om denne, blandt andet på http://saxildsportog-fritid.dk

Lokalrådet ønsker en tæt kontakt til områ-dets foreninger og interesseorganisationer, så vi beder jer sende en mail med foreningens kontaktadresse og e-mail til vores kas-serer Lisbeth Bonde [email protected], så I frem-over kan kontaktes direkte.


Årets høstgudstjenester: 13. september, kl. 11 på plænen ved Saxild Kirke. I tilfælde af regnvejr rykker vi ind i kirken. Efter gudstjenesten er der høstsuppe og høstkage i konfirmandstuen.20. september, kl. 11 i Nølev kirke

Ved begge høstgudstjenester optager vi kol-lekt. Det indsamlede beløb vil blive sendt til Kirkens Korshær.

Alle Helgen – 1. novemberI forbindelse med gudstjenesterne i såvel Nølev som Saxild kirke læses navnene på de, der er døde fra sognene eller begravet her si-den sidste Alle Helgen. I år vil der, ligesom sidste år, blive holdt to forskellige gudstjenester denne dag. I Nølev kirke bliver det en traditionel højmesse, mens vi i Saxild kirke holder en liturgisk gudstjeneste, dvs. en gudstjeneste uden præ-diken. Den er endnu ikke planlagt i detaljer, men musikken og sangen vil komme til at fylde mere end vanligt. Voksenkoret med-virker.Efter eftermiddagens gudstjeneste i Saxild vil der være mulighed for at tænde lys – inde og ude. Der er indkøbt udendørslys, der kan stilles på gravene - hos ens kære eller på en grav, der kun sjældent besøges.

Familiegudstjeneste, 1. søndag i advent, 29. november, Saxild kirke, kl. 14Vi vender tilbage til en gammel og velprøvet

tradition med at holde familiegudstjeneste, 1.s. i advent. Vi tænder lys i kirken og forbe-reder os til advent og jul. Alle i alle aldre er meget velkomne. Vi hå-ber, at der også her efter sommerferien kan etableres et børnekor under ledelse af vores kirkesanger, Camilla. I givet fald vil koret medvirke ved denne familiegudstjeneste.

To forskellige julekoncerter: d. 6. december i Saxild kirke og d. 10. december i Nølev Kirke – begge steder, kl. 20.

STUDIEKREDSSidste års studiekredsdeltagere enedes om, at vi langt fra er færdige med Karen Blixen og hendes store og rige forfatterskab. Derfor er hun også på programmet i denne sæson.Studiekredsen mødes følgende datoer: d. 3. november og d. 24. november – tirsdage fra 16.30-18 i konfirmandstuen. Til 1. gang læser vi fortællingen: Fra det gamle Danmark (findes i bogen med samme navn). Hvis du som deltager ikke kan op-drive den, så lad mig det vide.

Nølev kirke skal kalkes indvendigt i efteråret. Derfor de mange aflysninger.

Meddelelser og kommentarer til gudstjenestelisten

Saxild Nølev Helligdag PræstSeptember 6. 9.30 11 14.s.e.trin. Kirsten Lundager13. 11.00 ingen 15.s.e.trin. Kirsten Lundager Høstgudstjeneste på plænen v/Saxild kirke20. ingen 11 16.s.e.trin. Kirsten Lundager Høstgudstj.27. 11 9.30 17.s.e.trin. Kirsten Lundager

Oktober4. 16 ingen 18.s.e.trin. Kirsten Lundager11. 9 ingen 19.s.e.trin. Mette Sørensen18. ingen ingen 20.s.e.trin.25. 11 ingen 21.s.e.trin. Kirsten Lundager31. 11 dåbslørdag

November1. 15 11 Alle Helgen Kirsten Lundager8. 11 19 23.s.e.trin. Kirsten Lundager15. ingen ingen 24.s.e.trin. Tjeneste på Tunø22. ingen ingen s.s. i kirkeåret29. 14 11 1.s.i advent Kirsten Lundager Fam. Gudstj. December6. 20 ingen 2.s.i advent Kirsten Lundager Korets Julekoncert10. torsdag! 20 Julekoncert13. ingen ingen 3.s.i advent20. 11 ingen 4.s.i advent Kirsten Lundager

Gudstjenesteliste

blad 2015 september

Documents