blåskæg af amélie nothomb

11

Upload: tiderne-skifter

Post on 11-Mar-2016

235 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Boguddrag! Blåskæg er en figur i et gammelt fransk folkeeventyr. En charmerende men grusom ægtemand, der dræber sine hustruer som straf for, at de på trods af hans forbud går ind i hans hemmelige værelse. Én efter én slår han de kvinder ihjel, som ikke har kunnet modstå fristelsen. Deres nysgerrighed bliver deres skæbne. Amélie Nothomb har nyfortolket eventyret om det forbudte værelse. Historien og dens handling er her henlagt til nutidens Paris, hvor Saturnine – en ung kvinde – søger et sted at bo og flytter ind som lejer i en herskabelig lejlighed tilhørende en flamboyant adelsmand af spansk herkomst. Hun fascineres mod sin vilje af hans opulente rigdom – den luksus han tilbyder – dyr champagne, dyre måltider, tallerkener af guld – og måske også lidt af hans altmodische maskulinitet og ridderlighed. Og selvom hun er advaret, bliver hun mere og mere fristet til at gå på opdagelse i hans hemmelige værelse – det eneste sted i den store lejlighed, der er hende forbudt. Vil den unge, s

TRANSCRIPT

Page 1: Blåskæg af Amélie Nothomb
Page 2: Blåskæg af Amélie Nothomb

BLÅSKÆG

Tiderne-Blåskæg_P.indd 1 12/03/14 10.54

Page 3: Blåskæg af Amélie Nothomb

Af samme forfatter på dansk:

Med angst og bæven. Roman, 2001

Antichrista. Roman, 2006

Tokyo min elskede. Roman, 2010

Tiderne-Blåskæg_P.indd 2 12/03/14 10.54

Page 4: Blåskæg af Amélie Nothomb

Amélie Nothomb

BlåskægROMAN

På dansk ved Sofie Vestergaard Jørgensen

TIDERNE SKIFTER

Tiderne-Blåskæg_P.indd 3 12/03/14 10.54

Page 5: Blåskæg af Amélie Nothomb

Blåskæg

Oversat fra fransk efter „Barbe Bleue“

Copyright © Éditions Albin Michel, 2012

Dansk udgave: © 2013 Tiderne Skifter

Forlagsredaktion: Claus Clausen

Sats: An:Sats, Espergærde

Tryk: Specialtrykkeriet, Viborg

ISBN 978-87-7973-623-8

Bibelcitatet s. 109 efter 1992-udgave

Oversættelsen er støttet afStatens Kunstråds litteraturudvalg

Tiderne Skifter Forlag · Læderstræde 5, 1. sal · 1201 København K

Tlf.: 33 18 63 90 · Fax: 33 18 63 91

e-mail: [email protected] · www.tiderneskifter.dk

Tiderne-Blåskæg_P.indd 4 12/03/14 10.54

Page 6: Blåskæg af Amélie Nothomb

5

Da Saturnine nåede frem til adressen, blev hun

overrasket over, hvor mange mennesker der var.

Ikke fordi hun havde regnet med at være den eneste

ansøger; men derfra og så til at blive placeret i et vente-

værelse med femten andre før hende, der var alligevel

en forskel.

„Det var også for godt til at være sandt,“ tænkte

hun. „Jeg får aldrig det værelse.“ Da hun nu alligevel

havde taget formiddagen fri, besluttede hun sig for at

vente. Det prægtige rum indbød til det. Det var første

gang, hun var inde i en af de herskabelige ejendom-

me i Paris’ 7. arrondissement, og hun kunne slet ikke

komme sig over storslåetheden, højden til loftet, den

stilfærdige skønhed i det, der dårligt kunne kaldes et

egentligt forværelse.

I annoncen havde der stået: „Værelse, 40 m2, med

eget bad samt adgang til stort, fuldt udstyret køkken“

– for 500 euro om måneden. Det måtte bestemt være

en fejl. I al den tid, Saturnine havde ledt efter et sted at

bo i Paris, var det eneste, hun havde set, nogle små usle

værelser uden bad og toilet til 1.000 euro om måneden,

som uden videre blev udlejet. Så hvad gemte der sig bag

dette mirakuløse tilbud?

Hun gav sig til at kigge nærmere på de andre an-

søgere og opdagede, at de alle sammen var af hunkøn.

Tiderne-Blåskæg_P.indd 5 12/03/14 10.54

Page 7: Blåskæg af Amélie Nothomb

6

Hun funderede over, om det med at dele lejlighed med

nogen kun var noget, der tiltalte kvinder. De så alle

sammen meget nervøse ud, og Saturnine forstod dem

godt. Hun brændte også selv efter at få værelset. Men

ak, hvorfor skulle hun blive valgt frem for den agtvær-

digt udseende dame eller hende businesskvinden med

den perfekte frisure?

Kvinden ved siden af, som sad og holdt øje med

hende, besvarede spørgsmålet:

– Det er Dem, der får det.

– Undskyld?

– De er den yngste og smukkeste her. De får væ-

relset.

Saturnine rynkede brynene.

– Det ansigtsudtryk klæder Dem dårligt, fortsatte

den fremmede. Når De bliver kaldt ind på kontoret, må

De prøve at være mere afslappet.

– Lad mig være i fred.

– Bliv nu ikke vred. Har De ikke hørt de rygter, der

går om husets ejer?

– Nej.

Kvinden tav hemmelighedsfuldt, i håbet om at Sa-

turnine ville trygle hende om et svar. Saturnine nøjedes

med at vente; hun var sikker på, at kvinden under alle

omstændigheder ville fortælle det. Og ganske rigtigt:

– Vi er ikke de første, der er her. Her har allerede

boet otte andre kvinder. De er alle sammen forsvundet.

– Måske var de utilfredse med stedet.

– De misforstår. Det har de ikke kunnet udtale sig

om. Ingen har set dem siden.

– Er de døde?

Tiderne-Blåskæg_P.indd 6 12/03/14 10.54

Page 8: Blåskæg af Amélie Nothomb

7

– Nej. At dø er ikke det samme som at forsvinde.

Kvinden så ud til at være tilfreds med hendes re-

aktion.

– Hvorfor er De så kommet? spurgte Saturnine. De

vil måske også gerne forsvinde?

– Der er ingen risiko for, at jeg bliver valgt. Men det

er den eneste mulighed, jeg har, for at møde husets ejer.

Saturnine undlod at stille det spørgsmål, der for-

ventedes af hende. Sladdertanten begyndte at irritere

hende, og hun blev ved:

– Don Elemirio går aldrig ud. Ingen har set et bil-

lede af ham. Jeg vil vide, hvordan han ser ud. Så mange

kvinder er faldet hovedkulds for ham.

Saturnine begyndte at fortryde. Hun kunne ikke

udstå forføreriske mænd. Men ak, hun orkede heller

ikke at lede længere efter et sted at bo. Alene tanken

om at skulle tilbage om aftenen til sin veninde Corinne

i Marne-la-Vallée fyldte hende med ubehag. Corinne

arbejdede i Euro Disney og delte med glæde sin tovæ-

relses lejlighed med den unge belgier, helt uvidende om

at veninden var ved at kvæles, når hun lagde sig til at

sove på sofaen, der stank af gammel cigaretrøg.

– Stod der noget om køn i annoncen? spurgte Sa-

turnine. Her er kun kvinder.

– Det nævnte annoncen ikke noget om. Alle kender

historien, undtagen Dem. Er De udlænding?

Den unge kvinde havde ikke lyst til at sige sand-

heden. Hun var træt af den evindelige reaktion („Åh!

Jeg har en belgisk ven, som ….“); hun var ikke nogen

belgisk ven, hun var belgier og ville ikke være ven med

denne person. Så hun svarede:

Tiderne-Blåskæg_P.indd 7 12/03/14 10.54

Page 9: Blåskæg af Amélie Nothomb

8

– Jeg er kasakher.

– Hvad?

– Jeg er fra Kasakhstan. De ved, kosakkerne, de bar-

skeste krigere i verden. Vi dræber, så snart vi begynder

at kede os.

Det lukkede munden på kvinden.

Saturnine fik lejlighed til at tænke sig om. Hvad var

der at være bange for? Hun var ikke typen, der forel-

skede sig, og da slet ikke i en kvindebedårer. Der var

noget lorent over historien om de forsvundne kvinder.

Og under alle omstændigheder var det værre at skulle

tilbage til Marne-la-Vallée end at forsvinde.

Hun så rundt på de femten ansøgere. Der var tyde-

ligvis ingen af dem, der manglede et sted at bo. Det var

kvinder fra de pæne parisiske kvarterer, som udeluk-

kende var kommet for at få stillet deres nysgerrighed

omkring manden med det spanske, adelige navn. Den-

ne sidste detalje gjorde hende ophidset. Hvis der var

noget, hun afskyede, så var det franskmændenes for-

kærlighed for aristokrati.

„Rolig nu,“ sagde hun til sig selv. „Glem den tåbelige

sladder. Du er her på grund af værelset, ikke andet.“

Tiderne-Blåskæg_P.indd 8 12/03/14 10.54

Page 10: Blåskæg af Amélie Nothomb

9

To timer senere førte en sekretær den unge kvin-

de ind i et kæmpemæssigt kontor pyntet med de

smukkeste tørrede blomster.

Ved den mand, der rakte hende hånden, bemærkede

hun kun én ting: Han lignede en, der var dybt deprime-

ret, blikket var dødt og stemmen afkræftet.

– Goddag, mademoiselle. Jeg er don Elemirio Nibal

y Milcar, jeg er fireogfyrre år gammel.

– Jeg hedder Saturnine Puissant, jeg er femogtyve.

Jeg er vikar på École du Louvre.

Det sidste sagde hun med stolthed. En sådan ansæt-

telse var ikke almindelig for en belgier på hendes alder,

heller ikke selvom den var midlertidig.

– Værelset er Deres, erklærede manden.

Forbløffet spurgte Saturnine:

– Tager De mig uden videre, har De afvist alle de

andre? Hvad var det, der gjorde udslaget – École du

Louvre?

– Om De vil, svarede han ligegyldigt. Nu skal jeg

vise Dem Deres gemakker.

Hun fulgte efter ham gennem et imponerende an-

tal boudoirer, indtil de kom til et værelse, som virkede

umådeligt stort. Stilen var lige så luksuriøs, som den

var udefinerbar; det tilstødende badeværelse var lige

blevet istandsat. Saturnine havde aldrig turdet drømme

Tiderne-Blåskæg_P.indd 9 12/03/14 10.54

Page 11: Blåskæg af Amélie Nothomb

10

om så prægtig en bolig.

Bagefter førte don Elemirio hende ud i et titanisk,

moderne køkken. Han viste hende et køleskab, som

kun var hendes.

– Jeg bryder mig ikke om at vide, hvad andre spiser,

sagde han.

– Laver De selv mad? spurgte den unge kvinde for-

bavset.

– Naturligvis. Madlavning er en kunst og et magt-

mid del. Jeg vil under ingen omstændigheder under-

kaste mig nogen i den henseende. Hvis De vil dele et

af mine måltider med mig, vil det være mig en glæde.

Ikke det modsatte.

Til sidst viste han hende en sortmalet dør.

– Dette er døren ind til det mørkekammer, hvor jeg

fremkalder mine billeder. Den er ikke låst, et spørgsmål

om tillid. Her har De naturligvis ingen adgang. Går De

derind, opdager jeg det, og det vil De fortryde.

Saturnine tav.

– Ellers kan De færdes overalt. Nogen spørgsmål?

– Skal jeg ikke skrive under på en kontrakt?

– Det kan De ordne med min fortræffelige sekretær

Hilarion Grivelan.

– Hvornår kan jeg flytte ind?

– Med det samme.

– Jeg skal først hente mine ting hos min veninde i

Marne-la-Vallée.

– Skal min sekretær køre Dem?

Saturnine så turen med RER-toget for sig og sagde

uden tøven ja.

Tiderne-Blåskæg_P.indd 10 12/03/14 10.54