ISBN nr. 978 87 913 1368 4

Boringer

6. november 2012

2012

Indholdsfortegnelse Side VURDERING AF BORINGER VED HJÆLP AF VANDKEMI 1 - 2 Geokemiker Lærke Thorling, GEUS UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER 3 – 4 Chefkonsulent, hydrogeolog Mikael Jørgensen, NIRAS A/S BOREARBEJDE FØR OG NU! 5 - 6 ERFARINGER FRA VANDCENTERSYD Hydrogeolog Johan Linderberg, VandCenter Syd SPREDNING AF FORURENING FRA TIDLIGERE INDVINDINGSBORING 7 - 8 - CASE FRA VORBASSE Civilingeniør Claus Westergaard, Orbicon A/S FORURENINGSSPREDNING FRA EN UTÆT UNDERSØGELSESBORING 9 - 12 Geolog Niels Just, Region Syddanmark Civilingeniør Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S MILJØBORINGER 13 - 14 EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Akademiingeniør Claus Frydenlund, Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling UDFØRELSE AF BORINGER UDEN UTÆTHEDER 15 - 16 Afdelingsleder Jens Baumann, GEO Til notater 17 - 20

1

1

VURDERING AF BORINGER VED HJÆLP AF VANDKEMI

Geokemiker Lærke Thorling GEUS

lts@geus.dk

Baggrund og formål En af de vigtigste årsager til at indlede en diskussion om, hvorvidt en boring er utæt, er, at der er fundet uventede koncentrationer af fx pesticider - eller endnu værre - bakterier i en vandprøve. Ideelt set skal det vand, der pumpes op fra en boring, stamme fra de filtersatte lag. Vand fra højere liggende lag kommer kun ind i denne ideelle boring som følge af det ændrede strøm-ningsmønster, der opstår som følge af den lokale sænkning af vandspejlet, når pumpen kø-rer. En boring defineres som utæt, hvis boringskonstruktionen muliggør, at vand fra højere lig-gende lag, eller ligefrem fra terræn, kan løbe ned langs forerøret og ind i filteret eller gennem huller i forerøret. Utætte boringer giver problemer på to fronter For det første er det et væsentligt problem for vandværkerne i det omfang, at en indvindings-boring, der i princippet indvinder fra et grundvandsmagasin med god kvalitet, indeholder stof-fer, der gør vandet uegnet til drikkevandsproduktion. For det andet kan det give misvisende resultater for overvågningsboringer, hvor man ønsker at kortlægge og monitere grundvandskvaliteten i et givet lag i grundvandsmagasinerne. Her kan det lede til fejlagtige fortolkninger af f.eks. grundvandsmagasinets sårbarhed. Vandkemi Vandkvaliteten i en overvågningsboring med korte filtre er normalt udtryk for en bestemt lige-vægtssituation mellem sediment og vandets indhold af opløste stoffer. Indholdet af redoxak-tive stoffer, karbonatsystemet mv. vil derfor holde sig inden for ret faste mønstre, der afhæn-ger af grundvandets alder, den geologiske kontekst og de aktiviteter, der foregår ved terræn. Hvis vandets kvalitet fx svinger, eller der er mange jernudfældninger, eller der er tegn på, at der indgår bidrag af ”fremmed vand”, fx nitrat i en ellers reduceret boring. kan det være tegn på utætheder. I en vandværksboring er det langt vanskeligere at identificere utætheder ud fra vandkvalite-ten alene. Her er der ofte filtersat hen over vand med forskellig kemisk profil og kraftige loka-le sænkninger øger den helt lokale nedsivning uanset om boringen er utæt eller ej. I alle tilfælde skal diskussionen om evt. utætheder kobles med granskning af borerapporten, herunder viden om afpropning, samt kendskab til de lag, boringen står i.

2 3

Litteraturhenvisning Forureningstransport via utætte boringer. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33 2002. John Bastrup og Hans Vesterby. Gode råd ved teknisk boringskontrol, et element i kildepladsvurderingen, Århus Amt, feb. 2001. Red : Lærke Thorling, Ole Dyrsø Jensen, Richard Thomsen.

3

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER

Chefkonsulent, hydrogeolog Mikael Jørgensen NIRAS A/S

mjo@niras.dk Baggrund og formål Der er mange eksempler på utætte boringer på eksisterende kildepladser med dårlig vandkvalitet til følge. Utæthederne kan skyldes forskellige faktorer såsom gennemtærede forerør, utætte samlinger, skorstenseffekt grundet manglende eller utæt forsegling eller udførelse af ældre boringer med flere filterstrækninger. Tidligere blev utætte boringer ofte sløjfet, og der blev udført en erstatningsboring. De senere år har der været øget fokus på at renovere utætte indvindingsboringer. Indlægget præsenterer forskellige eksempler på utætte indvindingsboringer, og hvordan disse er håndteret samt resultaterne af de udførte tiltag. Metode, teknik, Der vises eksempler på håndtering af utætte boringer med følgende teknikker:

• Indvendig udforing

• Overboring med og uden uddybning

• Ændring af pumpestrategien Resultater Resultaterne af det udførte arbejde viser, at utætte boringer ofte kan reddes og opnå en acceptabel vandkvalitet. Samtidig medfører de gennemførte tiltag ofte, at risikoen for forurening af det udnyttede grundvandsmagasin reduceres, og renoveringen kan dermed være med til at levetidsforlænge kildepladsen. Endvidere er det ofte billigere og hurtigere at udføre en renovering end at bore en erstatningsboring. Endeligt kan det være sværere at få tilladelse til at bore en erstatningsboring end til at udføre en renovering. Resultaterne peger derfor på, at de utætte boringer ikke bør opgives uden videre. Konklusion og perspektivering Som det fremgår ovenfor, er der god grund til at overveje, om en utæt indvindingsboring kan reddes ved renovering eller andre tiltag. Dette arbejde skal dog tilpasses den enkelte boring og er ikke altid en ”hyldevare”. Dette giver særlige udfordringer i en tid, hvor der er krav om, at større vandforsyninger udbyder entreprenøropgaver over en vis størrelse. Det er således nødvendigt at sikre, at arbejdet ikke tildeles alene ud fra prisen, med mindre det er meget velbeskrevet i udbudsmaterialet. Endvidere er det ved renoveringsopgaver ofte nødvendigt at sikre en fleksibel tilgang til arbejdet, hvor strategien løbende kan tilpasses resultaterne af det udførte arbejde. Gør man det, så vil det ofte være value for money at renovere en utæt indvindingsboring.

4 5

5

BOREARBEJDE FØR OG NU! ERFARINGER FRA VANDCENTERSYD

Hydrogeolog Johan Linderberg

VandCenter Syd jl@vandcenter.dk

Formål Formålet med dette indlæg er at belyse forskellen på moderne boremetoder som lufthæve boringer og ”de goe’ gamle dage” med tørboring og forerør. Jeg vil vise, at den nye metode ikke giver lige så godt et resultat som den gamle. Metoderne VandCenter Syd har haft eget borehold siden starten af 1950’erne og har udført et stort antal tørboringer. Arbejdet fortsatte, indtil borefolkene gik på pension i 1996. Metoden var ofte langsommelig og fysisk hård, når der skulle håndteres 20” stålborerør med gevind og sandspand på 600 kg. Det var tungt arbejde, da alt blev udført manuelt med kæ-der, løftestænger, tre-ben og en gammel motor uden elstart. Det tog ofte måneder at gen-nemføre, nogle over et halvt år, før boringen var filtersat, og borerørerne trukket op. Prisen på dette borearbejde er ikke opgjort, da vi var en kommunal forsyning, og borefolkene var tjenestemandsansatte. Dette kan selvfølgelig spille ind, at de jo var ansatte, og at de fik løn uanset tiden, og borear-bejdet var ikke ”vundet i et udbud” og dermed uden for konkurrence. Mange af disse indvindingsboringer er stadig i drift. De en meget god specifik kapacitet som ofte ligger pænt over 20 m3/meter sænkning. Eksempler som 150 m3/t med 3 – 4 meters afsænkning fra grusmagasiner er ikke usædvanligt for VCS. En af grundende til disse meget gode specifikke ydelser er, at jordprøverne blev sigtet om-hyggeligt, og der blev foretaget en filterslidsberegning, som ofte lå noget højere end normen på D60. Ofte har vi valgt D70 eller højere. Dette medførte en lidt længere renpumpningstid, men resulterede i højtydende boringer, hvor tilklogningen ikke ses selv efter 30 - 40 års drift. Efter 1996 har VCS fået udført en række boringer af forskellige brøndborerfirmaer fra Dan-mark med varierende succes. Nu var vi samtidig blevet selskabsgjort, og alt borearbejde skulle foregå efter tilbudsgivning. Her har prisen ofte været afgørende. Det har været svært, at ikke skulle vælge det billigste tilbud, da det er svært at opstille objektive kriterier, som kan berettige til at vælge en dyrere løsning. I udbudsmaterialet står der at boringen skal leveres sandfri. Det medfører ofte at brøndboreren går med ”livrem og seler” når der skal filtersættes. Hellere mindre slidser end større, med risiko for lang renpumpningstid og dermed mindre overskud på arbejdet. Dette er vi desværre selv med til at definere i udbudsmaterialet. VCS har bedt om alternative bud på udførelse af tørboringer, men ingen af de adspurgte brøndborere kan tilbyde denne metode i dag. Det har betydet, at borearbejdet bliver med massivt brug af boremudder. Vi har oplevet flere gange, at brøndboreren - trods kendskabet til grove lag - pludselig taber boremudderet, når man nåede ned i grove sand og gruslag.

6 7

Flere gange er boringen styrtet sammen, og borearbejdet skal starte næsten forfra. Når boringen endelig skal filtersættes, har der ofte ikke været tid til at beregne en bedre fil-terstørrelse end ”standard” 0,8 mm eller 1,5 mm slids og tilhørende gruskastning. Renpumpningen er ej heller særlig effektiv, da der ofte ikke er tilstrækkelig strømforsyning på stedet eller afledningsmuligheder, som kan modtage høje ydelser af vand. Resultater De boringer, som blev udført med 20” eller 16” borerør og sandspand, er som regel udbygget med 12” forerør af PVC eller Eternit og filter - ofte med diameter på 12” eller 8”. Det hulrum, som opstår mellem borevæggen og forerørerne, når borerørerne er trukket op, er desværre blevet tilbagefyldt med sand eller grus. Dette er skriftligt dokumenteret! Derved har vi skabt en ”skorstenseffekt” ved stort set alle vores egne indvindingsboringer. Dette er et problem. Renpumpning og prøvepumpning var ikke så besværlig i ”gamle dage”. Boringerne blev ud-ført tæt ved vandløb, hvor det var nemt at aflede selv store vandmængder, da der ikke var krav til iltning af vandet eller andre udledningskrav. De specifikke ydelser på vores indvindingsboringer, som er udført med tørboring med fore-rør, yder fra 20 til 85 m3/time per meter afsænkning. De nyere boringer, som er udført med lufthævemetoden, er udført i samme dimensioner, men her er hulrummet proppet af med bentonit fra top filter og til terræn. Disse boringer har ofte mere beskedne specifikke ydelser fra 2 - 20 m3/time per meter afsænkning. En af de væsentlige årsager er utilstrækkelig renpumpning/oparbejdning. VCS har med stort held oparbejdet nye boringer med en kombination af Hexametafosfat og mammutpumpning forbedret den specifikke ydelse fra 6 til 15 m3/t/m sænkning. Selv en bo-ring som gav 19 m3/t/m sænkning ved afleveringen blev forbedret til 50 m3/t/m sænkning. Kravene til udledning af vand fra renpumpning af boringer med boremudder skaber ofte pro-blemer overhovedet at gennemføre renpumpningen. Pumpning med stor ydelse på boringen uden et vandløb i nærheden til at ”tage fra” volder ofte problemer. Konklusion og perspektivering Boringer med høj specifik kapacitet giver store fordele i den daglige drift med lave omkost-ninger til følge. Historisk set må vi i VCS sige, at ”trods skorstenseffekt” ikke er problemer med tilklogning af filteret. Der har ikke været nødvendigt at oparbejde disse boringer og de-res virkningsgrad er ofte meget høj (over 80 %).Nyere boringer med små filterslidser har en væsentligt dårligere specifik kapacitet, og der skal ikke så meget til, før disse falder yderlige-re i ydelse. Fremadrettet bør vi som forsyninger ikke være tilfredse med boringer, som ikke er ordentlig rene, da det godt kan lade sig gøre at udføre boringer med høj specifik kapacitet. Det bør være sådan, at en renpumpning efter boremudder dermed skal foregå efter best practice dvs. en ordentlig oparbejdning.

7

SPREDNING AF FORURENING FRA TIDLIGERE INDVINDINGSBORING - CASE FRA VORBASSE

Civilingeniør Claus Westergaard

Orbicon A/S clwe@orbicon.dk

Baggrund og formål Produktionen af asfalt og bitumenslam på et asfaltværk ved Vorbasse i perioden 1968-1997 har bevirket, at jord og sekundært grundvand er blevet kraftig forurenet med olie- og tjære-komponenter. Det primære grundvandsmagasin i området udgør en del af et område med særlige drikkevandsinteresser. Orbicon har for Region Syddanmark gennemført en undersøgelse ved asfaltværket med henblik på at afklare, om forureningen fra asfaltværket udgjorde en trussel overfor det pri-mære grundvand i området. I forbindelse med undersøgelsen opstod der mistanke om, at der sivede forurenet grundvand fra det terrænnære magasin til det underliggende primære magasin via en 22 m dyb tidligere indvindingsboring på asfaltværket. Undersøgelserne blev derfor udvidet til også at omfatte en nærmere undersøgelse af den tidligere indvindings-boring. Metode og resultater Analyser af såvel det terrænnære som det primære grundvand for indhold af en række orga-niske mikroforureninger og redoxfølsomme stoffer i øvrige boringer på lokaliteten viste, at den tidligere indvindingsboring var det den eneste boring i det primære magasin, hvori der blev påvist et markant indhold af olie- og tjærekomponenter. Desuden afveg indholdet af redoxfølsomme stoffer i grundvandet væsentligt fra indholdet af redoxfølsomme stoffer i an-dre boringer filtersat i det primære magasin ved asfaltværket. Analyseresultaterne indikere-de, at der var lækage mellem det terrænnære grundvand og det primære magasin ved den tidligere indvindingsboring. På baggrund af en videoinspektion af den tidligere indvindingsboring konstateredes det, at der var en utæthed ved en forerørssamling i boringen ca. 6,7 m u. t. Fra utætheden sivede der grundvand ind i boringen. Der blev endvidere observeret kraftige belægninger på inder-siden af forerøret fra den utætte samling og ned til grundvandsspejlet ca. 11,3 m u. t. Under grundvandsspejlet var der intet udsyn fra kameraets linser, da vandet i boringen var sort og uigennemsigtigt. Da boringen på baggrund af videoinspektionen blev vurderet at være kraf-tigt forurenet med oliekomponenter, måtte en planlagt gamma- og induktionslog af boringen opgives. Med henblik på at undersøge kvaliteten og forureningsgraden samt fluxen af det indsivende vand blev der installeret en packer og en diver lige over vandspejlet i boringen, ca. 10 m u. t. Efter 14 dage blev der udtaget en prøve af vandet, der havde samlet sig over packeren. Ud fra de loggede data af vandspejlsstigningen over packeren blev fluxen af det indsivende grundvand bestemt til 0,6 liter/time svarende til ca. 5,3 m3/år.

8 9

Efterfølgende blev den tidligere indvindingsboring sløjfet. Dette foregik ved at overbore bo-ringen med 12” foringsrør og tilbagefylde med en blanding af bentonitpiller og flydende ben-tonit. Konklusion og perspektivering På baggrund af videoinspektionen af den tidligere indvindingsboring på asfaltværket kunne det konstateres, at påvirkningen af det primære magasin med olie- og tjærekomponenter skyldtes en utæthed i indvindingsboringen. Var der ikke gennemført en videoinspektion af boringen, var det formentlig fejlagtigt blevet vurderet, at forureningen i det primære magasin skyldtes lækage gennem den lavpermeable moræneler, der adskiller det terrænnære og det primære magasin. En forventning om en spredning af den kraftige forurening fra de terrænnære, vandførende lag til det primære magasin kunne have peget på et behov for en afværgeindsats, en indsats der viste sig overflødig, fordi der dels var tale om en begrænset spredning via den utætte boring, og dels fordi forholdene i det primære magasin muliggjorde naturlig nedbrydning af olie- og tjærekomponenterne.

9

FORURENINGSSPREDNING FRA EN UTÆT UNDERSØGELSESBORING

Geolog Niels Just Region Syddanmark

Niels.Just@regionsyddanmark.dk og

civilingeniør Søren Rygaard Lenschow NiIRAS A/S srl@niras.dk

Baggrund og formål I to forskellige forureningssager i Region Syddanmark har det i løbet af det seneste års tid vist sig, at tidligere udførte boringer, anvendt ved forureningsundersøgelser, var utætte, hvil-ket har medført spredning af forurening fra kilden via boringerne og ned i dybereliggende magasiner. Claus Westergaard, Orbicon, gennemgår på mødet den ene case. Dette indlæg omhandler den anden case Spredningen kan i sig selv udgøre et problem, men kan derudover, som falsk positive resul-tater, føre til forkerte antagelser om, hvor langt forurening er trængt ned gennem jordlagene, hvorved der er risiko for at der iværksættes unødige undersøgelser og evt. afværgeforan-staltninger. I indlægget gennemgås, hvorledes mistanken om utæthed opstod, og hvordan den blev be-kræftet og imødegået. Formålet med indlægget er at medvirke til en skærpet opmærksomhed overfor risikoen for forekomst af utætte boringer og den deraf følgende risiko for fejlslutninger samt for vigtighe-den af, at boringer udføres, så de ikke indebærer denne risiko. Den aktuelle sag drejer sig om et tidligere renseri, hvorfra der er påvist spild af PCE i jord og i det øvre grundvand. Boringen, som indlægget omhandler, blev i 2002 etableret som en un-dersøgelses- og moniteringsboring. Boringen blev udført med forerør og sandspand og udbygget med 2 stk. ø63 mm filtersæt-ninger i hhv. primært magasin (23-26 m u.t.) og i et PCE-forurenet sekundært magasin (8-10 m u.t.). Mellem filtersætningerne blev boringen afproppet med bentonit ud for de mellemlig-gende lerlag. Der er en nedadrettet trykgradient mellem potentialet i de to filtre på ca. 3,5 meter vandtryk.

10 11

Figur 1. Koncentrationer af Forurening som funktion af renpumpning Metode, teknik, resultater Som følge af varierende analyseresultater fra år til år for indhold af PCE, m.m. i vandprøver fra den aktuelle borings dybe filter blev mistanken om en evt. utæthed vagt. For at afklare om den dybe forekomst af PCE skyldtes en utæt boring, eller om der var tale om en regulær spredning gennem jordlagene, blev der i første omgang udtaget og analyseret en serie vandprøver fra det dybe filter efter stedse længere renpumpning. Dette viste et tydelig fald i den målte koncentration jo længere tid, der var blevet renpumpet inden prøvetagning. Se ovenstående figur 1. Konklusionen heraf var, at boringen med stor sandsynlighed var utæt. Spørgsmålet var dernæst, om lækagen skyldtes et utæt blindrør eller en dårlig afpropning: I første tilfælde kunne problemet løses ved at lukke boringen med opfyldning af blindrøret med bentonit. I sidstnævnte tilfælde ville en løsning af problemet forudsætte udførelse af en over-boring. For at afklare dette blev der foretaget en TV-inspektion af blindrøret, hvilket viste, at to af samlingerne i blindrøret tillod indsivning fra mere terrænnære, forurenede jordlag til blindrøret, hvorfra det så bredte sig ned til det dybereliggende magasin. En af samlingerne svarede til dybden for boringens øvre filter 8-10 m u.t., hvor der ikke var afproppet med ben-tonit, og hvorfra der derfor via gruskastningen kunne ske indtrængning ind i blindrøret. Inden sløjfning af boringen blev det søgt kvantificeret, hvilken forureningsflux lækagen havde medført. Det skete ved hjælp af en pakker under de utætte samlinger, fjernelse af vand over pakkeren, måling af nytilstrømning af vand over pakker ved hjælp af en tryktransducer samt analyse af det nytilstrømmede vand over pakkeren. Resultatet af vandanalysen var en PCE- koncentration, der næsten fuldstændigt svarende til den, der blev målt i vand fra det dybe filter inden renpumpning, hvilket yderligere bekræftede den opstillede forklaring på lækagen. Konklusionen af lækageundersøgelsen var således, at de ret høje PCE-værdier, der var målt i det dybe magasin, var udtryk for falsk positive resultater, og at det dybe magasin som så-dan ikke var forurenet i en grad, der svarede til de målte værdier. Boringen er efterfølgende sløjfet ved opfyldning af blindrøret med bentonit. Efterfølgende er der etableret en ny moniteringsboring med et 110 mm filter, og på baggrund af volumen-

11

pumpning vurderes det, at den utætte boring ikke har givet anledning til væsentlig forurening af det primære magasin. Konklusion og perspektivering Boringer er et uundværligt værktøj til opnåelse af viden om forureningers udbredelse, mængde og sammensætning i jord og grundvand. Boringernes kvalitet skulle være sikret via brøndborerbekendtgørelsen og diverse vejlednin-ger. Den aktuelle case viser, at virkeligheden ikke altid stemmer overens med forventninger-ne og de skrevne regler. Det vides ikke, hvor stort problemets omfang er, men i alle tilfælde er det relevant, at alle parter, der indgår i en undersøgelse, udviser omhu ved udførelsen af boringer samt kritisk agtpågivenhed overfor opnåede analyseresultater af vandprøver fra eksisterende boringer, så vi med boringerne undgår at gøre skade frem for gavn. Litteraturhenvisning Rapport udarbejdet af Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S, for Region Syddanmark, dec. 2011: Storegade 86, Holsted, Vejen Kommune. Undersøgelse af jordforurening. Suppleren-de undersøgelser (ligger på regionens hjemmeside)

12 13

13

MILJØBORINGER - EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

Akademiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

claus.frydenlund@gladsaxe.dk Baggrund og formål Ved miljøundersøgelser gennembores ofte lavpermeable aflejringer (ler o.lign.), der beskytter grundvandet. Miljøboringer, der ikke udføres korrekt, ikke vedligeholdes eller sløjfes, kan derfor udgøre en alvorlig risiko for, at forurening spredes til grundvandet. I Gladsaxe Kommune er der udført mellem 2.000 til 3.000 miljøboringer. Miljøboringer define-res i denne sammenhæng som filtersatte boringer (A-boringer). Hertil kommer et ukendt an-tal – formentlig mindst lige så mange - ikke filtersatte boringer (B-boringer). Vi har særlig fokus på miljøboringer, hvor der efterlades filter, da vi ofte opdager disse borin-ger i forbindelse med miljøtilsyn på steder, hvor vi ved, at der er forurenet.

Eksempel på filtersat boring, hvor der er direkte kontakt til det primære grundvandsmagasin Frem til 2007 er der udført op mod 2.000 miljøboringer alene i Gladsaxe Kommune. Af dem er kun cirka halvdelen registreret i Jupiterdatabasen, og de fleste af dem oven i købet med utilstrækkelige data mht. boringsejer, manglende boreprofil, lokalisering m.m. Manglende oplysninger om boringsejer betyder, at vi ikke kan identificere, hvem der er ansvarlig for, og hvem der skal sløjfe boringen. Nogle af disse boringer har vi efterfølgende lokaliseret, og det viste sig, at de, udover ikke at være sløjfet, ikke havde korrekt boringsafslutning, og dermed var der direkte kontakt til det primære grundvandsmagasin, se ovenstående foto. Da vi overtog opgaven fra amtet i 2007, valgte vi at gøre noget ved problemet. Siden 2007 har vi meddelt tilladelse til cirka 600 miljøboringer. Ved at give tilladelse til miljøboringer og føre tilsyn med borearbejdet opnår vi mange fordele.

14 15

Vi sikrer os,

• at den ansvarlige for boringen bliver gjort bekendt med forpligtigelse til vedligeholdel-se og sløjfning,

• at boringen bliver udført at personer, der har den relevante uddannelse, og som har kendskab til, hvordan boringerne udføres, så de ikke udgør en risiko for grundvands-forurening,

• at borerapporten, herunder boreprofil med geologiske oplysninger om gennemborede jordlag og lokalisering indberettes til Jupiterdatabasen, og

• at boringerne registreres hos kommunen. Konklusion og perspektivering Borefirmaerne og rådgivere ved, at de skal have en tilladelse for at lave filtersatte boringer, og at de skal anmelde, når de laver boringer. Derudover risikerer de, at vi fører tilsyn med borearbejdet og kontrollerer, om borefolkene har den fornødne uddannelse. Oplysninger om boringerne flere formål:

1. Vi opnår bedre kendskab til geologien, til brug i f.eks. grundvandsmodeller, 2. At oplysninger om geologien bliver offentligt tilgængelig i Jupiterdatabasen til gavn for

kommende miljøundersøgelser, byggerier m.m., 3. At boringsejer er bekendt med at han er ansvarlig for vedligeholdelse og sløjfning af

boringen 4. At boringerne kan lokaliseres 5. Eksisterende ikke-sløjfede boringer kan bruges til monitering af grundvandet.

Vi mener, at vi fremadrettet kan sikre, at miljøboringer vil blive udført på en måde, så de ikke udgør en risiko overfor grundvandet, og vi undgår ”herreløse” boringer, der står som åbne sår rundt om i kommunen og kan fungere som spredningsveje mht. forurening til vores grundvand. I forbindelse med indsatsplan og i den kommende Vandforsyningsplan vil vi lave en særlig indsats for at få lokaliseret og afproppet ”gamle” boringer. Litteraturhenvisning

• Boringer, Miljøstyrelsen 2001 • Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bekendtgø-

relse nr. 1000 26. juli 2007 med senere ændringer. • Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land, bekendt-

gørelse nr. 1453, 11. december 2007 med senere ændringer

15

UDFØRELSE AF BORINGER UDEN UTÆTHEDER

Afdelingsleder Jens Baumann GEO

jeb@geo.dk Baggrund Den største hindring for udførelse af boringer af høj kvalitet uden utætheder er i bedste fald manglende kundskaber på området hos aktørerne, i værste fald er det bevidst tilsidesættelse af hensynet til grundvandsressourcen til fordel for den kortsigtede økonomi. Begge dele fører til elendigt og mangelfuldt udbudsmateriale, licitationer der alene fokuserer på pris og tid, manglende eller ukvalificeret tilsyn med arbejdet, fralæggelse af ansvar og dermed et stykke borearbejde, der kvalitetsmæssigt lader den laveste fællesnævner styre resultatet. Når det er sagt, skal det dog tilføjes, at der er sket en væsentlig forbedring i forbindelse med etablering af nye boringer de sidste 10 år. Det største problem i dag er nok fortidens synder, nemlig de eksisterende boringer, der er udført for mere end 10 år siden samt en stor del markvandingsboringer. Mange af disse er ikke udført med en tilstrækkelig god tætning langs forerøret, ligesom de ældste har forerør af stål, som efterhånden har omfattende tærings-skader. Hertil kommer naturligvis alle de boringer, som er glemt uden at være sløjfet på en sikker måde. Vi ved hvordan En ny boring skal ikke blot sikres mod utætheder, så længe den er i brug - den skal også forberedes for at blive sløjfet forsvarligt, ellers er en sædvanlig sløjfning nytteløs. Vi ved godt, hvordan man undgår utætte boringer, så hvorfor er det så stadig et problem – hvis skyld er det?

• Er det lovgiverne? • Er det myndighederne? • Er det bygherren? • Er det rådgiveren? • Eller er det brøndboreren?

Lovgiverne – teoretisk politikerne, men i praksis Miljø- og Naturstyrelsen - giver os ikke et tilstrækkeligt klart grundlag at operere på. Myndighederne, som skal føre tilsyn på det offentliges vegne har ofte ikke de fornødne res-sourcer og kompetencer. Mange bygherrer blander sig i bedste fald ikke - i værste fald tænker de kun kortsigtet. Rådgiverne sætter ofte folk uden den fornødne viden og erfaring på opgaverne, og resultatet er håbløst indrettede boringer, som er dømt til at blive utætte, og et tilsyn som ikke følger op på, om kvaliteten af arbejdet er som foreskrevet. Brøndboreren er som følge af ovenstående i hård priskonkurrence og vil blive mistænkt for at minimere sine omkostninger på bekostning af kvaliteten – og det er der så nogen, der gør.

16 17

Hvad skal der til? Klarere lovgivning. Brøndborerbekendtgørelsen er på det overordnede plan god nok. Pro-blemet er, at den stiller nogle funktionskrav, som har vist sig ikke at fungere i praksis. Der er behov for nogle mere detaljerede anvisninger af, hvordan dette og hint skal gøres. En vej-ledning til brøndborerbekendtgørelsen kunne være et skridt i den rigtige retning, men den skal have retsvirkning. Det er ikke nok, at der står, at forerøret bør forsegles på hele stræk-ningen, for den bygherre, der kun ser på den kortsigtede økonomi, vil kun udføre dette, hvis der står skal. Myndighederne har i forbindelse med at, de giver tilladelse til A-boringer, mulighed for at stil-le krav til borearbejdet og udformningen af boringen. Der skal øgede ressourcer til både tilla-delsesarbejdet og tilsynsarbejdet, og frem for alt skal myndighederne have større viden på området. Rådgiverne skal prioritere området højere, have større viden om borearbejde og endelig på-tage sig et ansvar for, at de på deres klients (bygherren) vegne udbyder et seriøst projekt, der ikke går på kompromis med kvaliteten og miljøet. Endelig skal vi have en bedre uddannelse af brøndborere samt gerne certificering eller auto-risation af brøndborerne, så de brådne kar kan blive sorteret fra. De gamle og de glemte boringer Det er tvingende nødvendigt at se i øjnene, at de boringer, som ikke ved udførelsen er forbe-redt for sløjfning, ikke kan sløjfes blot ved udstøbning med bentonit. De må nødvendigvis overbores, filter, forerør og gruskastning fjernes og derefter forsegles effektivt ved udstøb-ning med bentonit. De glemte boringer skal lokaliseres og sløjfes på samme måde. Omkost-ningerne til dette er store – af samme størrelsesorden som etablering af en ny boring, men har vi råd til at lade være? Konklusion Så konklusionen er:

• Klart og detaljeret lovgrundlag med skal i stedet for bør • Uddannelse af myndighederne, så de kan stille krav • Ansvarlighed hos bygherren • Uddannelse af rådgiverne, så de agerer ansvarligt • Uddannelse og autorisation af brøndborerene

17

Notater

18 19

Notater

19

Notater

20 21

Notater

21

Notater

22

Notater