børnefællesskabers betydning?

”Børnefællesskabers betydning” ”lille”grundlovsdags vinterkonference 2010

Børnefællesskabers betydning?Og de professionelles muligheder for at for

at støtte børns deltagelse i fællesskaber

Anja Hvidtfeldt Stanek

cand. mag i pædagogik og psykologi (stud.) Ph.D/Post.doc. i psykologi

Institut for psykologi og uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet


”Børnefællesskaber i overgangen fra at være store børnehavebørn til at blive små skolebørn”

Hvordan børn etablerer sig i et nyt fællesskab?

Hvordan bruger børn deres børnehaveerfaringer i skolelivet?

Viden om børns engagementer:Hvad børnene er optagede af? – og hvad er relevant viden for voksne (fx pædagoger og lærere), der gerne vil noget med børnene?

Ph.D projektet


”Pædagogers viden og professionalitet i samarbejdet om børns fællesskaber – med særlig henblik på styrkelse af fritidspædagogikken”

Projektet er finansieret af BUPLEr et fællesprojekt med cand.psyk, ph.d. og lektor Charlotte Højholt.

Projektets ’to ben’:1) den pædagogiske faglighed i relation til arbejdet med børn i vanskeligheder

herunder optagetheden af pædagogfaglighedens muligheder og relevans i det tværfaglige arbejde med PPR, specialpædagogiske tilbud mv.

2) Den pædagogiske faglighed i relation til samarbejdet på tværs af skole og SFO.

Post.doc projektet


Børnefællesskaber - en teoretisk pointe!

Børn må forstås ud fra:De sammenhænge de indgår iDe betingelser de har for at agere - deres handlemuligheder

”Sammenhængene” er bl.a. de sociale fællesskaber ”Betingelserne” skabes af fællesskaberne og i

fællesskab ”Handlemulighederne” (og begrænsningerne) ligger i

og skabes i fællesskaberne

Pointer for oplægget


Børnefællesskaber – en praktisk pointe!

Børn lever deres liv på tværs af steder.

Børnene lever deres liv sammen på tværs af steder - hvorfor det er særligt relevant at fokusere på børnenes fællesskaber med hinanden.

Børnehaven

Klassen

Frikvarteret

SFO’enHjemme

Fritidsaktiviteter/Personlige interesser

Hjemme

Klassen Frikvarteret

SFO’en

Pointer for kurset


Betingelser for deltagelse

Peter

William



Børn som medskabere af hinandens deltagelsesmuligheder

Børn som hinandens betingelser



Strukturer som betingelser for børns deltagelse

BHKL: Han ved ikke hvad det er vi skal lave, han forstår ikke opgaverne, han falder ud. Han sidder somme tider og kigger ud af vinduerne. Så kan han, altså hvis man spørger ham præcist – fx i den der rime-ting vi lige har lavet – så spurgte jeg ham på et tidspunkt præcist ”hvad øh har du et forslag?”, og der kom han bare med et svar! Men det virker som om han keder sig. Altså sådan en blanding af at han keder sig og udfald ogTP: Sådan lidt rastløshed ik’BHKL: Jo, det har han også. Han sidder sådan lidt og nulre med ting hele tiden. Hans hænder skal helst placeres på lårene eller hvor man nu kan få dem placeret hvis man gerne vil have hans opmærksomhed.TP: jeg tænker på ham som en dreng der er meget motiveret for at lære noget hvis han får den der ro og ramme omkring sig.BHKL: Det tror jeg også.


Om at se børns begrundelser for at handle som de gør

Begrundelser skal ses konkret og situeret


Om at se børns begrundelser for at handle som de gør

PatrickPeter Michae

lTobias

• Strukturelle betingelser skaber ulige muligheder og begrænsninger for relationer.• Der er grunde til at børns praksisfællesskaber udvikles som de gør - grunde det er muligt at arbejde professionelt med.


Hvis man giver sig tid til at se nærmere efter så giver børns handlinger mening!

Børn må forstås ud fra de sammenhænge de indgår i og ud fra de betingelser de har for at handle (deres handlemuligheder) i skole og SFO

Forskellige strukturer og placeringer giver børn forskellige muligheder for deltagelse med og blandt andre.

Det er væsentligt at reflekterer over sammenhængen mellem vores ønsker for børnenes deltagelsesmuligheder og vores egne muligheder for at skabe eller ændre betingelser for børnenes muligheder. Tage ansvar på egen banehalvdel.

Børns praksis kan ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis og slet ikke løsrevet fra de rammer og regler som de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden i institutionen.


De professionelles mulighederfor at støtte børns deltagelse i fællesskaber


KID-projektet:

”Samarbejde om børns deltagelse – eller fællesskaber om børn skaber fællesskaber mellem børn”

Der kan trækkes mere eller mindre direkte forbindelser mellem de strukturer og rammer, der sættes omkring børn og så deres muligheder for at deltage i daginstitutionens børnefællesskaber

Der har fx. vist sig en stærk sammenhæng mellem voksensamarbejde, børnefællesskaber og enkeltbørns deltagelse i børnehaven.


Historien om Ejwin (uden modelfoto)


”En speciel dreng. (...) han var helt, helt, helt speciel. Altså vi kunne se, at der skulle virkelig hjælp til, altså han kunne slet slet ikke integreres i en almindelig gruppe. Slet ikke. Havde intet med de andre at gøre...”


.... Han gør også noget ved vores gruppe altså. Fordi han har den der ro når han sætter sig ned og leger. Så er det virkelig lang tid, han sætter sig ned og fordyber sig i det og får nogen med. På en rigtig god måde. Og selvfølgelig har han sine særheder endnu ik’ altså han er ekstremt kræsen, jeg har aldrig oplevet et barn så kræsen. Men jeg synes det er sjovt også at talepædagogen fortæller at han simpelthen var så stædig over for hende når hun havde ham inde. Han ikke ville og han nok selv skulle bestemme. Og i tirsdags, så var han bare med på det hele.


Om at arbejde med børnenes måder at være sammen på, omgangsformer, ”sikkerhed” ved fællesskabet – hvor har vi hinanden? Er vi ’et vi’?

Åbne og bevægelige fællesskaber – er vi alle en del eller forhandler vi grundlæggende set adgangen til fællesskabet

Organisering af situationer for børnene

Bygger på iagttagelser!

Om at arbejde med børnefællesskaber:


Særlige iagttagelser af børn:

• Hvad børn gør frem for hvad de ’er’• Om at tage udgangspunkt i børns situationer, aktiviteter og

forløb• Om at fokusere på flere børn og deres samspil• Hvordan børnene stiller betingelser for hinanden• Hvad karakteriserer fællesskabets dynamikker

de måder børnene er sammen på?Hvor ligger der muligheder?

• Vi må placere os strategisk og fysisk tæt på de børn der oplever vanskeligheder i deres sociale relationer

• Vi må udføre pædagogisk detektivarbejde som udforsker børneliv og inddrager flere forskellige perspektiver på situationer og forløb.


Pointer om børneperspektiver

• Børn arbejder ud fra en intention om at være med– Også børn i forskellige vanskeligheder!

• Børn deltager med de forudsætninger de har i forhold til de betingelser, der er til stede.

• Vi kan kun forstå, hvad børn har gang i, når vi ser på konteksten for deres handlinger.

• Konteksten skabes af andre børn og voksne!


Om samarbejdeSamarbejde mellem personaleSamarbejde mellem personale og forældreSamarbejde mellem forældre

Evt. samarbejde med andre instanser som PPR og andre specialforanstaltninger.

Pointer om Voksensamarbejde:

Alle voksne omkring børnene har adgang til en særlig viden fra et særligt perspektiv om børnene.


Om forældresamarbejde

Hvad har forældre indblik i og viden om?

- Forældre ved ofte noget om ’det der gør ondt’- Forældre kender ofte til noget om alle umulighederne- Forældre har et relevant indblik i børnenes historie

Hvad har forældre ikke indblik i og viden om?

- Det konkrete der udspiller sig for børnene i skolen- Forældre har brug for den viden professionelle I institutionen kan få adgang til om børnenes konkrete liv med hinanden, når de skal hjælpe børnene med det der er svært.

* Forældre vil deres børn det bedste. De vil slås med næb og klør for deres børn OG være med på hvadsomhelst der kan hjælpe! (Hvis de tror på, at det er hjælp…)


Dialog, information og samarbejde

har stor betydning!Det handler om de spørgsmål vi stiller og de svar vi

giver

Det er væsentligt at reflektere over sammenhængen mellem vores ønsker for børns deltagelsesmuligheder og vores egne muligheder for at skabe eller ændre betingelser for børnenes muligheder.


Børns rammer skabes af voksne!

Det er ikke nok kun at kigge på børnene. Man må kigge på alle deltagere – også de voksne omkring børnene.

Hvordan samarbejder personalet? Hvordan er stemningen i personalet? Hvordan samarbejder vi med forældre? Hvordan er stemningen personale/forældre imellem?

Det ser ud til at hierarkiske opdelinger og strukturer i en personalegruppe skinner igennem i børnenes måder at organisere deres legekulturer eller samværs-strukturer


Afsluttende opsummering:

Vi må først og fremmest SE børnene – også når vi ikke kan høre dem.

Vi må iagttage børnenes udtryk og signaler

Vi må finde arbejdsrutiner og -metoder der sikre opmærksomhed mod alle børn.

Vi må placere os strategisk og fysisk tæt på de børn, der oplevervanskeligheder i deres sociale relationer

Vi må udføre pædagogisk detektivarbejde, som udforsker børneliv oginddrager flere forskellige perspektiver på situationer og forløb.

Flere forskellige perspektiver inddrages gennem samarbejde om børnene på kryds og tværs.


Afsluttende opsummering:

Vi må forholde os til børnenes deltagelsesmuligheder og stillespørgsmål som:

Hvilke relationer har barnet eller børnene adgang til?

Hvordan støtter vores rammer og regler børnenes handle- og iagttagelsesmuligheder?

Vi må forholde os til prioriteringer af tid og ressourcer


• Højholt, C., Larsen, M. R, Stanek, A. H. (2007): Børnefællesskaber - om de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde. København, Forlaget Børn og Unge.

• Larsen, M. R.(2004): ”Børnefællesskaber i den pædagogiske praksis” I: Vera : tidsskrift for pædagoger. Nr. 29, nov.. København: s. 68-79

• Stanek, A. H. (2008): ”Børnefællesskaber ved skolestart”, i børnehaveklasselærernes fagblad Skolestart, august 2008

• Stanek, A. H. (2010): ”Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis” I: SFO- og fritidspædagogik - før, nu og i fremtiden, Dafolo Forlag

• Stanek, A. H. (2010): ”Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning”, ph.d afhandling, indleveret til bedømmelse ved Roskilde Universitet

Kontakt: [email protected]

Hvis du vil læse mere:

børnefællesskabers betydning?

Documents