børns vilkårs årsrapport 2011
DESCRIPTION
2011 var rekordernes år i Børns Vilkår. Se de flotte resultaterTRANSCRIPT
Børns Vilkårs årsrapport 2011
2 3
Børns Vilkår
Trekronergade 126 F, 2.
2500 Valby
Telefon: 35 55 55 59
www.børnsvilkår.dk
Tekst og tilrettelæggelse:
Christophe Kirkegaard
Layout: Kasper Langaa
Foto: Søren Svendsen,
Martin Stampe, Brian Berg,
Kirstine Ploug, Istock og Colourbox
Tryk: Prinfo Trekroner
Hovedbestyrelse 2011:
Peter Albæk (formand)
Morten Permin (næstformand)
Klavs Holm
Lise Merrild
Bo Ertmann
Anne-Dorthe Hestbæk
Leo H. Knudsen
Helle Rabøl Hansen
Allan Jønsson
Annette Faye Jacobsen
Suppleanter:
Basim Osman
Eva Smith
reform på prøVe plads til forBedringer
f o r o r d
2011 afslørede endnu en stribe af grove sager om overgreb mod børn og unge. Mange af overgrebene har stået på i årevis. Hvordan kan det være, at vi ikke opdager overgrebene tidligere, når stort set alle børn dagligt omgås lærere og pædagoger?Fordi det er svært, og fordi vi mangler viden. At sagerne nu ’pibler’ frem, viser nok, at vi har skærpet opmærksomheden og tager det mere seriøst, når børn mistrives. De offentlige sager vidner om, at bekymringer kan skjule alvorlige overgreb. Men sagerne viser også, at vi har al-vorligt behov for at styrke fagligheden. Pæda-goger og lærere skal uddannes langt bedre til at forstå børnenes signaler. Og vi skal gøre det langt mere legitimt at gribe konsekvent ind over for bekymringer – også i de situationer, hvor det heldigvis blot var en mistanke.
Bedre uddannelse og konsekvente ’værktøjer’ er netop et par af manglerne i Barnets Reform, der trådte i kraft 1. januar 2011. Det må vi rette op på. Det første år med reformen er i øvrigt ikke opløftende. Kommunerne har i stor stil omlagt indsatserne med øget brug af plejefami-lier og flere foranstaltninger i nærmiljøet. Det
var sigtet med reformen, men mange plejefa-milier har ikke fået den nødvendige videreud-dannelse og mange foranstaltninger i nærmil-jøet mangler den specialiserede kompetence, som en del af de udsatte unge har brug for. Så er det i længden hverken bedre eller billigere med plejefamilier og lokale løsninger.
Vi mærker desværre konsekvenserne af kom-munernes prioriteringer i vores arbejde. Vi har i 2011 underrettet om 109 børn. Og vores sær-lige bisidderordning har i 2011 hjulpet om-kring 225 børn og unge med støtte, omsorg og rådgivning i deres kontakt til myndighederne. Sagerne viser, hvad det betyder, at man lytter til børn og unge, tager dem alvorligt, inddrager dem i beslutninger om deres eget liv og respek-terer deres rettigheder. Sådan er det desværre ikke altid. Derfor har vi særligt fokus på børne-inddragelse i 2012.
I 2011 hjalp vi 25.155 børn, unge og voksne via BørneTelefonen, BørneChatten, BørneBrevkas-sen og ForældreTelefonen. Det er en stigning på 47% siden 2010. Og det vidner om, at der er stort behov blandt børn og unge for anonym rådgivning. For mange omsorgssvigtede børn er det første gang, at de fortæller om det til en voksen. Derfor er vi glade for, at Folketinget fra 2012 har valgt at støtte vores rådgivning, så vi nu kan udvide og hjælpe endnu flere børn og unge. Behovet er der.
Den nye regering har markeret et stærkere fo-kus på børns rettigheder. Det glæder os, men vi
dortHe lYsgaardDirektør i Børns Vilkår
peter alBÆkFormand for Børns Vilkår
2 3
BørneTelefonen på nettetPå børnetelefonen.dk kan børn og unge skrive kommentarer til brevene i Børne-Brevkassen. Det bliver til en masse støtte og gode råd børnene imellem og gør hjemme-siden til en platform for børnenes stemme.
Jeg er næsten i helt samme situ-ation og forstår det alt for godt.
Jeg synes at det er helt forfærdeligt at der er flere som har det så dårligt i skolen og i ens familie. Hvis du har nogen gode venner eller veninder kan de måske hjælpe dig igennem det, men hvis ikke så snak med en voksen du stoler på og har det godt med, måske kan den voksen hjælpe dig? Anonym, BørneBrevkassen
Det er en hård tid, og det er vir-kelig synd for dig, at det har stået
på så længe, men jeg tror, at du kan klare det. Du kan evt. flytte skole. :-) Du skal nok komme ud af det, på en eller anden måde, hvis bare du tror på det. Du fortjener ikke at blive mobbet, det gør ingen. ♥Anonym, BørneBrevkassen
Jeg synes, at man kan være som man er. Men du skal sige, at du
bliver mobbet til skolelæreren. Med venlig hilsen pige 9 år.Anonym, BørneBrevkassen
Jeg har snakket meget med min mor og far og de var til et møde
på skolen hvor der var en sykolog en sags behandler min mor og far skole enskiktør mine lærer og 2 mere så nu skal min klasse igennem et mobnings forløb!! tak hilsen mig.Anonym, BørneBrevkassen
“
““
“
vil også holde skarpt øje med, at det føres ud i praksis. Eksempelvis i skolesystemet, hvor alt for mange børn ikke trives på grund af mobning, og alt for mange skoler gør alt for lidt for at forebygge og bekæmpe det. Vores SkoleTjeneste afholdt 247 skoleoplæg i 2011 og mødte over 5000 børn og unge på skoler over hele landet. Trivsel og mobning fylder meget i børnenes univers, når vi møder dem.
Mange skilsmissebørn kontakter os, fordi de er fanget i alvorlige konflikter mellem mor og far om bopæl og samvær. Politisk er der en revision af forældreansvarsloven på vej. Det har vi arbej-det intensivt med i 2011 og i 2012 vil vi følge den til dørs, så hensynet til børnene vægter mere.
I vores familiesorggrupper har vi i 2011 hjulpet 149 børn igennem deres sorg over at have mistet en forælder eller en søskende. Her er der også brug for større kommunalt fokus.
Der er masser af børnepolitiske spørgsmål at følge op på og konkrete aktiviteter at udvikle i 2012.
Tusind tak til de frivillige, de ansatte og vores mange samarbejdspartnere for et arbejdsomt år.
top 1 0 problemsti l l inger i BørneBrevkassen 2011
Tr is t hed
Kær l ighed og forelskelse
Venskaber og u venskaber
For ho l d t i l f or ældre
Seksua l i t e t
Se lv mords t anker
Mobn ing
Bange
Væg t og /e l l er mad
Se lvskadende ad f ærd
3 4%
2 3%
18%
15%
1 1%
8%
7 %
7 %
7 %
6%
BørneBrevkassen Børns Vilkår besvarede over 1.500 breve i 2011, men langt flere børn og unge fik gavn af svarene, idet de publiceres på børnetelefonen.dk. Web-sitet har godt 11.000 besøgende om måneden, hvor brevkassen er den mest besøgte side. Her får børn og unge også lov til selv at kommentere og give deres bud på en løsning på andres pro-blemer – hvilket mere end 800 gjorde i 2011.
4
a ldrig før har så mange børn modtaget hjælp fra BørneTelefonen som i 2011. Både på BørneTelefonen, BørneChatten og i BørneBrevkassen har der været en
stor stigning i rådgivninger. I 2011 havde Børns Vilkår 25.155 rådgivninger – det højeste antal nogensinde. Rådgivningerne på BørneTelefonen steg med 31%, BørneChatten oplevede en for-dobling af antal rådgivninger og BørneBrevkassen havde en stigning på 23 % i antal besvarede breve fra 2010 til 2011.Den primære årsag til væksten er, at Børns Vilkår i løbet af det sidste år har fået betydelig flere frivillige rådgivere på BørneTelefonen. De mange nye frivillige tager flere opkald, chat-samtaler samt brevbesvarelser og har samtidig
gjort det muligt at udvide åbningstiderne med tre timer dagligt, så rådgivningen nu er åben fra kl. 11–23 på alle hverdage.
2 0 1 1 va rr e k o r d e r n e s å r
På chatten kan ingen høre, at du græder
top 1 0 problemsti l l inger på Børnetelefonen 2011
Dr i l l er ier
Kær l ighed og f ore l ske lse
Mobn ing
Venskaber og u venskaber
Seksua l i t e t
Keder s ig
Fys isk vo l d
For ho l d t i l f or ældre
Ensomhed
Tr is t hed
2 0%
1 3%
1 1%
10%
7 %
7 %
5%
4%
4%
4%
BørneChatten
10 år2001–2011
top 1 0 problemsti l l inger på BørneChatten 2011
Kær l ighed og f ore l ske lse
Venskaber og u venskaber
Seksua l i t e t
Mobn ing
Se lvskadende ad f ærd
Ensomhed
Tr is t hed
For ho l d t i l f or ældre
Se lv mords t anker
Mistrivsel i skole /institution
19%
12 %
10%
9%
7 %
7 %
7 %
7 %
6%
6%
r å d g i V n i n g e n
Chatten er et medie, som mange børn og unge kan relatere til og i stigende grad har adgang til. I 2011 var der 8.335 rådgivninger på Børne-Chatten – dobbelt så mange som sidste år. BørneChatten har vist sig at fange de børn og unge, der henvender sig med tunge problem-stillinger som omsorgssvigt, seksuel krænk-else eller vold. En af årsagerne er, at Børne-Chatten har en højere grad af anonymitet, da barnet ikke skal forholde sig til rådgiverens stemme og kan skjule, hvis det for eksempel kommer til at græde under samtalen.
Tak ti l vores frivi l l ige rådgivere De frivillige børnefaglige rådgivere er uvurderlige for BørneTelefonen. Det er dem, der lægger øre og hjerte til de mange tusinde børn og unge, der hvert år henvender sig til Børns Vilkår. I 2011 oplevede Børns Vilkår en stigning på 28 % og rundede således 260 frivillige rådgivere. Tak til alle de frivillige rådgivere for, at de stiller deres tid og kompetencer til rådighed for børn i Danmark, der har behov for hjælp og støtte.
J a n F eb M a r A pr M a j J u n Ju l A ug Sep Ok t No v Dec
260Anta l friv i l l i ge rådg ivere i 201 1
203
25.155Antal rådgivninger 2007 – 2011
2007 2008 2009 2010 2011
8.335
2.0821.540
26 .000
24 .000
22 .000
20 .000
18 .000
16 .000
1 4 .000
12 .000
10 .000
8 .000
6 .000
4 .000
2 .000
0
13.198
R å d g i v n i n g e r i a l t
B ø r n e C h at te n
B ø r n e B re v k a s s e nFo r æ l d re Te l e fo n e n
B ø r n e Te l e fo n e n
Børns Vilkår har et fireårigt samarbejde med TrygFonden. Den flotte udvikling i antallet af rådgivninger, havde ikke været mulig uden dette samarbejde.
5
Når man har været i
faget i rigtig mange
år, er det perfekt at blive op-
dateret på de nye strømninger
og få efterprøvet dem, både
på kurset og på arbejde.
Det er rart at blive fyldt på
og at debattere med andre på
samme niveau.
Socialpædagog
“
B ø r n e r å d g i V e r u d d a n n e l s e n
6
B ørns Vilkår har i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og TrygFonden udviklet Børnerådgiverud-
dannelsen. Uddannelsen skal opkvalificere børnefagligt perso-nale, herunder Børns Vilkårs egne frivillige, til arbejdet med udsatte børn og unge. Børnerådgiveruddannelsen tager udgangspunkt i Børns Vilkårs børnesyn, erfaringer og værdier, og hele uddannelsesforløbet har fokus på barnets perspektiv.
Temaerne i uddannelsen er om-sorgssvigt, skilsmisse, sorg og krise, mobning samt rettigheder og ansvar. Børnerådgiveruddannelsen har været en stor succes, og de første 65 personer er allerede færdig-uddannede siden opstarten i oktober 2010.
Uddannelse med fokus på barnets perspektiv
7
Børnerådgiveruddannelsen er støttet af
Kort om uddannelsenBørnerådgiveruddan-nelsen tilbydes som en Åben Uddannelse – både for frivillige råd-givere i Børns Vilkår og andre fagpersoner. Den består af to mo-duler, der sammen-lagt varer et år. Der er opstart to gange årligt – forår og efterår. Læs mere på www.phmetropol.dk
Hvilke kompetencer har Børnerådgiveruddannelsen givet dig?Uddannelsen giver ny information og hjælper én til at sætte allerede eksisterende viden ind i en ny kontekst.
Hvordan bruger du det i dit daglige arbejde?Jeg har fået et godt opdateret begrebsapparat. Jeg har før gjort mig en masse tanker efter en rådgivningssamtale, men nu er det lettere for mig at få de forskellige proble-matikker placeret i en bestemt kontekst.
Hvordan synes du uddannelsen adskiller sig fra andre pædagogiske uddannelser? Det udsatte barn er jo et smalt emne, hvor barnet er centrum for hele uddannelsen. Det er lettere for de studerende at mødes om det, fordi det var så fokuseret. Desuden har der været meget evaluering, og underviserne
har virket meget lydhøre over for, hvad de studerende tænkte og mente. Det var et rigtig fint forløb, synes jeg.
Ny bog
chatrådgivning af børn og unge
“
I forbindelse med Bør-neChattens 10-års fød-selsdag udgav Børns Vilkårs forlag en ny bog om rådgivning af børn og unge via chat. Bogens forfatter er projektleder og børne-faglig konsulent i Børns Vilkår, Trine Natasja Sindahl.
Socialt arbejde rettet mod børn og unge bør udvikles med en viden om den verden, som børn og unge er i, og som de orienterer sig i forhold til. Man skal være til stede med hjælpen, der hvor børnene og de unge er – og for de fleste danske børn og unge er et liv uden internet utænkeligt. Derfor giver det mening at bruge internettet som platform for den hjælp, man tilbyder. Fra ’Håndbog i chatrådgivning af
børn og unge’.
’Håndbog i chatråd-givning af børn og unge’ henvender sig især til den, der direkte arbejder med chatråd-givning. Håndbogen er suppleret af en rapport, som er målrettet organisatio-ner eller myndigheder, der har etableret, eller som overvejer at eta-blere chatrådgivning af børn og unge.
Organisationsrapporten kan hentes gratis på Børns Vilkårs hjem-meside.
Køb bogen på børnsvilkår.dk
Susan Eirod er frivillig rådgiver i Børns Vilkår. Hun blev uddannet i januar 2011.
d e seneste år har der været flere vold-somme misbrugssager fremme i medierne, hvor børn og unge over meget lange peri-oder har været udsat for vold, misbrug og
omsorgssvigt. Det er utroligt krænkende og skadeligt for børnene og der skal fra 2012 og frem være langt større fokus på, hvordan de mest udsatte og omsorgssvigtede børn får hjælp – og i tide.
Først og fremmest skal kommunerne tale med børnene. Børnene skal inddrages tidligt, og kommunen bør være i dialog med dem løbende i hele forløbet, specielt i sager der strækker sig over længere tid. At kommunen skal tale og lytte til børn i sådanne sager står allerede i Ser-viceloven, men er i praksis blevet set helt bort fra i flere tilfælde.
Desuden skal børnene tages alvorligt, når kom-munen er i dialog med dem, ellers har samtalen ingen værdi. Børns Vilkår erfarer fra arbejdet med udsatte børn i hele landet gennem vores bisidderordning, at kommuner i mange til-fælde ikke lytter til børn eller handler på bag-grund af deres udsagn.
lyt til barnet og reagerBørns Vilkår får hvert år henvendelser på Børne-Telefonen fra omsorgssvigtede børn, som ser Børns Vilkår som sidste mulighed for at få hjælp. Hvis barnet vælger at opgive sin anony-mitet, kan rådgiveren henvise barnet til en bi-sidder. I Børns Vilkår er der en tæt kontakt mellem BørneTelefonen og bisidderordningen, og barnet vil derfor hurtigt opleve at blive taget alvorligt og få hjælp.
Gennem bisidderordningen får barnet kontakt til en voksen, der kender til lovgivningen og børns rettigheder. Bisidderen kan tage med barnet på kommunen eller hos andre myndig-heder og støtte barnet i at blive hørt og få respek-teret sine rettigheder.
samarbejde med fire kommunerBørns Vilkår har fået en satspuljebevilling fra 2010 til 2013. En del af projektet omhandler for-søg med bisidning i fire forsøgskommuner, hvor sagsbehandlerne orienterer børnene om muligheden for en professionel børnebisidder fra Børns Vilkår.
Hvornår griber man ind?FagTelefonen er for alle, der arbejder med børn og unge, som ønsker råd og vejledning i forbindelse med børnefaglige problemstillinger. I 2011 var omsorgssvigt et af de største emner på FagTelefonen. Ring til Fagtelefonen på 35 55 55 58. Åbningstider: tirsdag kl. 8-10 og torsdag kl. 14-16.
98
T v i v l e N B ø r a lt i d ko M M e D e u DsaT T e B ø r N T i l g o D e
B i s i d d e r
Børns Vilkår har 22 bisiddere fordelt over hele landet. Børns Vilkår bisidder i kommunerne, i Statsforvaltningen og i Ankestyrelsen.
9
9
Hvad er en bisidder?En socialrådgiver eller »socialrådgiverstuderendeEn som kender til lovgivningen »og børns rettighederEn som tager med barnet til »kommunen eller andre myndighederEn som støtter barnet i at blive hørt »og få sine rettigheder respekteretAlle børn og unge har ret til en »bisidder ifølge Serviceloven § 48 A.
2009 2010 2011
64
121
225så mange fik en bisidder fra Børns vilkår
10
Børns Vi lkår forebygger mobning
s k o l e t j e n e s t e n
B ørns Vilkårs SkoleTjeneste besøger skoler i hele Danmark og sætter fokus på fælles-skab, tolerance og trivsel i landets skole-klasser. Her holder de oplæg om mobning,
børn og unges digitale liv og om det at være ung og lige midt imellem. Derudover har Sko-leTjenesten siden 2010 afholdt trivselsforløb, hvor de børnefaglige konsulenter besøger en klasse af flere omgange samt inddrager klas-sens forældre, lærere og skoleleder. Målet er her at styrke klassefællesskabet.
fokus på at små forskelle skaber forandringTrivselsforløbet strækker sig over en periode på fire uger med bl.a. tre besøg i klassen à tre lektioner. De børnefaglige konsulenter igang-sætter forskellige snakke og øvelser om, hvor-dan børnene kan medvirke til at skabe et godt klassefællesskab. Imens kan klasselærerne få ro til at observere klassen. Eleverne får også op-gaver, for eksempel skal de øve sig i at give hin-anden gode oplevelser. Helt konkret kan det være at hilse på hinanden, når de kommer i skole om morgenen. At hilse på hinanden kan virke som en simpel opgave, men hos SkoleTje-nesten har de netop fokus på at rykke ved de små ting. ”Børnene gør en lillebitte ting, men i virkeligheden er det jo en stor ting, fordi de øver sig i at inkludere i stedet for at ekskludere. Det er de små forskelle, der skaber forandrin-gen,” siger Pernille Matthiesen, der er en af SkoleTjenestens børnefaglige konsulenter.
en fæl les opgave ”Når SkoleTjenesten arbejder med trivsel i en klasse, har vi selvfølgelig fokus på børnegrup-pen, men vi har også fokus på de voksne om-kring børnene. At børnene trives i skolen, er de voksnes ansvar, både forældrenes og lærernes,” siger Pernille Matthiesen.
Derfor er det en vigtig opgave for SkoleTjene-sten at inddrage både forældrene, lærerne og skolelederen, når en klasse ikke fungerer. Triv-selsforløbet indeholder således en times lærer-refleksion efter hvert besøg i klassen samt en forældreaften. Her mødes henholdsvis klasse-lærerne og forældrene med de børnefaglige konsulenter for at snakke om, hvad deres rolle og ansvar er i forhold til at skabe trivsel i klas-sen. Udgangspunktet for SkoleTjenesten er al-tid, at børnene handler ud fra, hvad der giver mening for dem, så hvis problemet er, at bør-nene udelukker hinanden, har vi fokus på, hvad der skal til for, at børnene i stedet kan be-gynde at inddrage hinanden. Og børnene er meget bevidste om, hvilke håb de har for klas-sen. ”Jeg håber, at man kan begynde at respek-tere hinanden mere,” siger en af pigerne fra klassen. Nogle er enige og andre har andre øn-sker for klassen.
kor t om skoletjenesten i 2011I 2011 blev der afholdt 247 oplæg i »hele Danmark. Oplæggene henvender sig fra 4. til »10. klasse i folkeskolen.Trivselsforløbet består af tre besøg »i klassen med efterfølgende lærer-refleksion, et forældremøde samt en overlevering af forløbet til skole-lederen. Børns Vilkår afholdt 8 trivselsforløb »i 2011.
SkoleTjenesten er støttet af
V o r e s r å d g i V n i n g s t i l B u d
Det, at få Børns vilkår ud,
gjorde, at vi fik en salt-
vandsindsprøjtning og nogle nye vinkler.
De har været med til at gøre os op-
mærksomme på at vende konflikter til
noget positivt. vi har fået øjnene op
for, at vi skal se det i den positive ånd.
Det kan nogle gange være svært, når man
står i det op til halsen i hverdagen.
Lærer
at børnene trives i skolen, er de voksnes ansvar, både forældrenes og lærernes.
Pernille Matthiesen, SkoleTjenesten
SkoleTjenesten kommer i hele landet“
“
Trivsel skal kickstartesSkoleTjenesten besøgte en klasse i efter-året 2011, hvor mange af børnene var kede af at gå i skole. Under en øvelse skulle de fortælle om en god oplevelse, de havde haft i klassen, men alle for-talte om gode oplevelser udenfor klas-sen. De børnefaglige konsulenter spurgte dem direkte, om de var gode til at give hinanden gode oplevelser i klas-sen, og alle var enige om, at det kunne de godt blive bedre til. Alle børnene fik en hemmelig ven, som de skulle give gode oplevelser. Da de børnefaglige konsulenter kom igen ugen efter, havde alle givet deres hemmelige ven en eller flere gode oplevelser. Børnene øvede sig i det små i at inddrage i stedet for at udelukke.
Booket oplæg på:
børnsvilkår.dk /booking
➜
11
P rofe s s i o n e l h j æ l p t i l b ø r n i s o rg
B ørns Vilkår har drevet sorggrupper for børn og unge de sidste 11 år. Sorggrup-perne kendetegnes blandt andet ved, at alle sorggruppelederne har mange kom-
petencer inden for deres felt, alle har en børne-faglig uddannelse samt erfaring med arbejdet med børn. Derudover får sorggruppelederne jævnligt faglig sparring med professionelle konsulenter i afholdelsen af sorggrupperne. Hos Børns Vilkår lægges der vægt på, at sorg-gruppelederne udvikler deres kompetencer in-denfor arbejdet med børn og unge i sorggrup-per.
Med familien i fokusSiden 2007 har Børns Vilkår inddraget hele fa-milien i sorggruppeforløbet. Formålet med bar-nets deltagelse i familiesorggrupperne er at give barnet mulighed for, både alene og sam-men med den efterladte forælder og evt. sø-skende, at dele de svære følelser og erfaringer med andre børn og derved mindske barnets fø-lelse af at være den eneste i denne situation. Når sorggruppeforløbet er ovre, er det Børns Vilkårs mål, at barnet har fået et bedre grund-lag for at håndtere sine nye livsvilkår i mødet med familie og venner.
Deltagelse i familiesorggrupperne har til formål:At give børnene mulighed for samvær med »ligestillede, for at mindske følelsen af ensom-hed og anderledeshed i forbindelse med tabetAt give børnene mulighed for at sætte ord »på svære følelser og tanker
At normalisere børnenes reaktioner »At hjælpe børnene til nye mestringsstrategier, »så de genfinder glæden og troen på livetAt give mulighed for netværksdannelse, »også efter sorggruppeforløbet er færdigt
Når forældrene inddrages i processen, er det for at give de tilbageblevne forældre viden om, hvordan de kan støtte deres børn i sorgen. I gruppen sættes der fokus på, hvor vigtigt det er at adskille egen sorgproces fra barnets og der arbejdes med at give forældrene tro på, at de kan klare rollen som eneforælder. Endeligt får forældrene mulighed for at danne varige net-værk med andre, der har lidt tab.
s o r g g r u p p e r
læs mere på børnsvilkår.dk /sorggrupper
I 2011 havde Børns Vilkår familiesorggrupper i otte byer fordelt over hele landet og hjalp 149 børn.
12 13
Jeg lærte noget mere om mine børns behov og jeg
lærte noget mere om, hvad mine børn forventer af fremtiden. Vi fik skabt en fælles fremtid… Forælder, Børns Vilkårs familiesorggrupper.
“
d o k u m e n t a t i o n
B ø r n s V i l k å r s t y r ke r a r b e j d et m e d d o k u m e ntat i o nBørns vilkår har i 2011 udviklet et nyt elektronisk dokumentations- system til BørneTelefonen. Med det nye system løfter Børns vilkår kvali-teten af dokumentationen af de mange samtaler på BørneTelefonen. i sidste ende er det med til at give endnu bedre hjælp til børn og unge i Danmark.
d a røret hos BørneTelefonen blev løftet første gang i 1987, blev alle samtaler registreret på papir. For fem år siden gik Børns Vilkår over til elektronisk dokumentation.
Nu er tiden kommet til en gevaldig ansigtsløft-ning til systemet.
Viden om børns l iv i danmarkDet nye registreringssystem giver en større og bedre viden om, hvad der er på spil i børns liv i Danmark. I skolegården og på børneværelset. Både i form af statistiske data om fx antallet af samtaler om mobning eller krænkelser. Og gennem uddybende beskrivelser af de samtaler, som er særligt interessante for Børns Vilkår. For eksempel samtaler om mobning, krænkel-ser og omsorgssvigt. Her noterer rådgiveren i det nye system, hvad barnets situation er, hvor-for barnet kontakter BørneTelefonen, hvad barn og rådgiver når frem til i samtalen – og gengiver, hvis barnet bruger en særlig markant vending eller et særligt sigende udsagn om sin situation.
Bedre for børneneStatistik og beskrivelser bruger Børns Vilkår både i det børnepolitiske arbejde, i oplæg for fagpersoner, i SkoleTjenesten og i uddannelsen af frivillige rådgivere. Rådgiverne modtager kurser i de emner, der oftest optræder på Børne-Telefonen, eksempelvis ensomhed og mobning. Her giver viden fra dokumentationssystemet en unik indsigt i, hvordan børn i Danmark lever med disse problemer inde på livet. På den måde vil det nye skema komme børnene til gode.
Det nye dokumentationssystem gik i luften 1. januar 2012.
udviklingen af det nye dokumentationssystem er finansieret af
Formålet med det nye system er at højne kvaliteten i Børns vilkårs
dokumentationsarbejde.
i 2011 havde BørneTelefonen 25.155 samtaler, som alle er dokumenteret.
12 13
læs Børns Vilkårs anbefalinger til en ny forældreansvarslov
Download påbørnsvilkår.dk
14
ski lsmisse i børnehøjdeH
ver dag bliver Børns Vilkår kontaktet af børn og forældre gennem BørneTelefonen og ForældreTelefonen om skilsmisse. I 2011 fik BørneTelefonen 847 henvendelser
og ForældreTelefonen 746 henvendelser, hvor omdrejningspunktet for samtalerne var skils-misse. Alle disse samtaler giver Børns Vilkår en unik viden om, hvad der rører sig hos de for-ældre og børn, der gennemgår en skilsmisse, og hvor den nuværende forældreansvarslov ikke slår til.
Mine forældre er skilt, og jeg skifter bopæl hver uge,
fordi jeg ikke kan lide at vælge den ene forælder frem for den anden. Jeg valgte det selv sådan for to år siden, men nu kan jeg ikke holde til det mere. Jeg er altid trist og har også tabt mig meget. Pige, 12 år,BørneTelefonen
“
Forældreansvarsloven, der regulerer forældre-myndighed, bopæl og samvær, skal revideres i 2012. Derfor indsendte Børns Vilkår i april 2011 en række anbefalinger til ændringer af loven, der tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for børnene. Blandt de væsentligste anbefalinger er:
At forældre ikke skal kunne dømmes til »fælles forældremyndighed, da det i de til-fælde, hvor forældrene ikke kan enes, fast-holder barnet i et konfliktfelt, der kan have en stor påvirkning på barnets trivsel. At børn skal have ret til en bisidder i skils- »missesager og informeres bedre om hele sagsforløbet og deres rettigheder. At der skal tilbydes bedre rådgivning til »forældre, der gennemgår en skilsmisse, da uenigheder mellem forældrene i mange til-fælde kan afhjælpes med den rette kon-fliktmægling.Børn skal ikke kunne blive hentet af foge- »den i skilsmissesager.
Børnepanel s ikrer Børneperspek t iV Det er vigtigt for Børns Vilkår at inddrage bør-nenes perspektiv, da arbejdet på skilsmisseom-rådet tager udgangspunkt i barnets oplevelse af at gennemgå en skilsmisse. Derfor blev der etableret et børnepanel, som bestod af drenge og piger mellem 10-17 år, der alle har gennem-gået en skilsmisse. Panelet diskuterede lø-bende forskellige problemstillinger forbundet med skilsmisse.
plads t il forBedring
s k i l s m i s s e
V o r e s r å d g i V n i n g s t i l B u d
få anonym rådgivning på forældretelefonen På ForældreTelefonen kan man tale med en neutral fagperson om, hvordan man fx hjælper sit barn gennem en skilsmisse. Man kan henvende sig anonymt til Forældre-Telefonen i Børns Vilkår på tlf. 35 55 55 57 på alle hverdage fra kl. 11 – 23.
top 1 0 problemsti l l inger på forældretelefonen 2011
skilsmisse
Forhold t il forældre
konf likter voksne imellem
voksnes problemer m. myndigheder
Mistr ivsel i skole/ institution
Forsømmelse og vanrøgt
Fysisk vold
skole-hjem–samarbejde
Børns problemer m. myndigheder
seksuelt misbrug og krænkelser
3 7 %
2 5%
1 1%
8%
7 %
6%
6%
5%
4%
4%
15
ø k o n o m i
s t ø t t e s i k r e r a r B e j d e tm e d u d sat t e B ø r n i da n m a r k
Her kommer i ndtægterne fra
Sådan bruger v i pengene
Fonde og virksomheder, der støttede Børns Vilkårs arbejde med mere end 50.000 kroner i 2011
TrygFondenBikubenfondenkøbmand af aalborg vagn larsen & Hustrus FondHempel Fondenlauritzen Fondenerik Thunes legat af 1954ole kirk’s FondPoul Due Jensens Fondragnhild Bruuns FondForeningen roskilde FestivalFrederiksbergFondenFrantz Hoffmanns Mindelegat Det obelske Familiefond a.P. Møller og Hustru Chastine Mc-kinney Møllers fond til almene formaal asta og Jul. P. Justesens FondFonden af 17.12.1981 Civil ingeniør HC Bechgaard & Hustru ella Mary Bechgaards FondDsBgalluptesa a/saquadorPrinfoTrekronerDeltek Danmark a/s
f undamentet i Børns Vilkår bygges via støtte fra privatpersoner, virksomheder, fonde og offentlige midler. Børns Vilkårs vision er, at alle børn og unge i Danmark
har mulighed for personlig udvikling, og at de får den støtte og omsorg, de har behov for. Det er en ambitiøs og krævende opgave, som kun kan lykkes via opbakning fra eksterne samar-bejdspartnere og donorer.
I 2011 var indtægterne på godt 38,6 mio. kroner, mens omkostningerne lå på godt 38,9 mio. kroner, og det samlede resultatet for Børns Vilkår i 2011 blev således et underskud på godt 300.000 kroner.
De mange mål Børns Vilkår nåede i 2011 kanbl.a. tilegnes de mange virksomheder og fonde,der bidrog med finansiel støtte. Derudover rundede Børns Vilkår 10.000 private donorer, der gennem et fast månedligt bidrag er en afgørende støtte til organisationens aktiviteter.
Børns Vilkår vil gerne udtrykke den dybestetaknemmelighed for alle de modtagne bidrag, der er med til at sikre, at udsatte og omsorgs-svigtede børn og unge i Danmark kan hjælpes gennem Børns Vilkårs aktiviteter. Tak for støtten og det gode samarbejde!
Fonde 2 9 %
offentlige tilskud 1 9 %
andre indtægter 1 %
indsamling 5 %Medlemsbidrag 1 4 %
virksomhedssponsorater 3 1 %
Forlag og oplysning 1 %
rådgivning 2 5 %
skoleTjenesten 8 %
Medlemmer/bidragsydere 1 2 %
oplysning 5 %
FundraisingBørnepolitik
4 %2 %
sorggrupper 7 %
administration 8 %
Bisidderordning 1 1 %
virksomhedssponsorater 1 8 %