9

9

9

9 .

9•

' 9~

De seneste numre af RIDS

68. Marcel Henaff: Les Åges de la lecture sadienne. 69. Luis Adolfo P. Walter De Vasconcelos: Tres estudos portu-

gueses. 7o. Ole Posander: Frie prædikater og le participe present.

71. Gabriele Del Re : La poesia di Dino Campana.

72. Palle Kromann: Den brasilianske haikai. 73. Hans Peter Lund et John Pedersen : Les references de l ' oeuvre

de fiction. 74. Finn Sørensen: Orddannelse og semantik. 75. Jonna Kjær: Structure mythique et fonction magique. Essai

sur le roman courtois . 76 . Henrik Prebensen: Prædikative relativsætninger i fransk gram-

matik. 77. E. Lozovan: D. Cantemir avant les "Lumieres" .

78. Henning Nølke: Pragmatisk lingvistik i studiet af fremmed-

79.

80.

8 1.

82 .

83 .

84 .

85.

86.

87.

88. 89 .

90 .

91. 92 .

93.

94.

sprog. Henrik Prebensen: Den franske opinion i 1940 : Fyrre millioner petainister? Jørn Ivar Qvonje: Un emploi special du pronom roumain ~ et le probleme de la particule ~· Daniela Quarta: "La Traviata Norma". Espressioni formali di una minoranza nel movimento del '77 . Jose Alegre Peyron: IGLE.SIA: genesis del poder espiritual (siglos I al VI) Bente Lihn Jensen : Tegnet ' si' på moderne italiensk. Et ind-læg i diskussionen om hvad 'si' er. Oleg Koefoed: 'La Serrure' de Jean Tardieu. Essai d 'analyse semiotique. Marianne Plwn : Om artikelsyntaks ved landsnavne på italiensk efter di og in. Isabelle Durousseau et Ole Kongsdal Jensen: Perception des erreurs de prononciation. Lis Glebe-Møller: Hovedtræk af fransk-amerikanernes historie - en overset minoritetsgruppe i USA .

Barbara Melchior: Sagprosa-analyse. Eric Eggli : Histoire de temps. Fran9ois Marchetti: Pour un supplement au dictionnaire fran-9ais - danois de Blinkenberg et HØybye.

2 x +3xy: PK-grallUllatik. Et alternativ. Eugene Lozovan: Cantemir: "Le panegyrique de Pierre le Grand".

Ole· Hjordt- Vetlesen : Forskelle og lighe der på rumænske sprog-lyd. Vibeke Grubbe: Juan Goytisolo: Makbara (1980), en neoanarkis-tisk nomadeutopi. .• U

. "'f'. 95 . Merete Grev lund: L. Amerique ~~ Ql(('!.kea"tl:~.f:a-i'M/nS n1ve1 llv• ~l I .-io-v" . ,,1;:.n; K

Henning NØlke: Udviklingslinjtr inden tgi;_~~i;.e ~Av~rb~~f°1:. forskning, specielt med henbl k OOi\1ngjq~vf" ~10- ..; 96.

La,..-.-""""...-·'"""--= ,....__..-

Nummer 98 Marts 1982

Lise Velschow

Brugen af den bestemte artikel ved possessiv i forbindelse med FAMI LI EBETEGN ELS ER på moderne italiensk

Romansk Inst itut Københavns Universitet

Njalsgade 78-80 2300 Kbh. S kr.

I '

9

9

9

9

REVUE ROMANE ETUDES ROMANES RIDS

Revue Romane Romansk Institut under Københavns Universitet udgiver foruden RIDS tidsskriftet REVUE ROMANE, der kommer med to numre om året. Det støttes af Statens humanistiske Forskningsråd og har siden 1966 været Skandinaviens eneste internationale tidsskrift for romanistik med både

litteratur og sprogvidenskab.

I 1981 blandt andet:

Jose Ma. Alegre: Las mujeres en el Lazarillo de Tormes Daniela Quarta: Il teatro prefuturista di Marinetti. Marie-Alice Seferian: Mer, ville, desert, trois espaces

privilegies du Muezzin de Bourboune. Disp·.itatsforsvar: Marcel Henaff, Sade. L' invention du

corps libertin. Indlæg ved Yvon Belaval og Ebbe Spang-Hanssen, svar ved Marcel Henaff.

Etudes Romanes fremstår som særnumre af REVUE ROMANE og rummer større sarn ~

lede afhandlinger.

Nr. 19 (1979) Arne Schnack: Animaux et paysages dans la description des personnages romanesques (1800-1845)

Nr. 2o (1979) Lene Waage Petersen: Le strutture dell' ironia

ne "La Coscienza di Zeno" di Italo Svevo Nr. 21 (1980) Michael Herslund: Problemes de syntaxe de

l' anden fran~ais. Complements datifs et genitifs

***

Abonnementstegning og yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Romansk Institut, Jens Schou, Njalsgade So, 2300 KøbP.nhavn S

Telefon (ol) 54 22 11

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDLEDN~~~ .......... • • .... . • . .. ..••... • ... • •..... . . · · · · · · · · · s.

...... .... ... " I ARTIKELBRUG ISOLERET • ..... • • ............ • ... • .. • •• . .•. . -

a. især -artikel:

1. Artikelbrug ved 22 . 1 d iso erede famil' b pa re-madre, figlio-fi 1 . ie etegnelser: zio-zia, cugino- . g ia, fratello-sorella (m. + f.)' marit~~~~n~'. nonno-nonna, nipote nero-nuora cognato g ie, suocero-suocera, ge -

, -cognata b. især +artikel: • . . . . • . . • • . • . . . . . . . . . . . . -

1. Artikelbrug ved Øvri e ..

3

4

4

7

patrigno, sposo, bamiin!~miliebetegnelser (f . ex. 2. Familiebetegnelser f ······•·····••············ - 9

element ..•. orsynet med aflednings-

3 • Babbo: mest ~~;~~~~~ ..... ·. · · · · • · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · - 10 Mamma og papa: + eller -artikel

II ARTIKELBRUG IKKE-ISOLERET ···· · ··············· - 10

a. især +artikel:

1. Loro 2. Plura~~~ ................ · · · · · · · · · • · · · · · · · · · · · · · - 12

3. Efterstil~~~·~~~~~~~~;·············· · ··· ·· · ·· ··· ···· - 12 4. Ledsagende attributivle~·· · · · ·· ·· · ·········· .. . - 12

b · især -artikel: ... · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · - 13

1. Ledsagende navn

2. Ledsagende subst~~~~;~~~·~~~~~~~~~~~~;~············ - 15

:: ~====i:~o:i~~~~~ ... .. ...••........•...... ::::::: · · · · = ~: 5

••.•••••.•••••.. " •.• ·Prædikat ········· · - 17

GRAMMATISK LITTE~~~~ . ..• • . •....•....... ...•. .......... · · · · · - 18

BIBLIOGRAFI

. .. ............ " . . ......... . ... . . •... . - 19 .... ...... ............ ..... ..... . • • . • • . • • • . • • • • • - 20

9

9

9

9 .

4

min egen specialeafhandling med sam-Emnet for dette RIDS bygger på å t ·ve en

t gt p a gi har i dette skrift lag væ me titel fra 1973. Jeg dtømmende behand-

. f emnet. Ønskes en mere u overskuelig beskrivelse a . å 'e henvise til speciale-

. t f ldigere exempelmateriale, m J g ling og e Y

afhandlingen.

I specialet har jeg t' k og kritisk gen-foretaget en systema is

grammatikkers behandling af emnet. I nemgang af nogle elementære

dette RIDS har jeg indskrænket ( 19) at fast-mig til meget kort P·

slå de punkter, hvor grammatikernes

li t fra mine resultater.

fremstilling afviger væsent-

g t'l Bente 'l her rette en tak l. Jeg Vl. te Schmidt for kritisk gennemlæsning og

Lihn Jensen og Gunver Skyt-

f lere gode råd.

INDLEDNING

t ud fra et synkroni sk synspunkt, . d Ø lse er foretage . Da min un ers ge å hvorledes artiklen er

. t · med hvorn r og har jeg ikke beskæftige mig ' t · italiensk

blevet generalisere i . elementære grammatikker fØlgen-På moderne italiensk nævner de

d 1 med possessiv: de tilfælde af -artikel i forbin e se

1. Når possessivet i~dgår i prædikat: Carlo sarå tuo

compagno di viaggio. . . . b ugt som apposition:

2 Foran et substantiv r 1 .

. amico , ha fatto il viaggio con ui.

dt k· a mio danno. 3 . 1 visse faste u ry ·

I tiltale og udråb: Dio mio. 4. il re . s. ved titler i ental: Sua Maestå

ved slægtskabsbetegnelser. 6. Samt

Carlo, suo

dækker . De øvrige . kt min undersøgelse Det er dette s idste pun ' h familiebetegnel-

· 1 kun blive behandlet i det omfang, vor punkter vi i unkterne 1, 2 og 4. ser kan indpasses ~ reglerne, neml g p muligvis fin-

. . 1 ved familiebetegnelser kan Årsagen til -artike Begge grupper kan, i

. sig egennavne . des i at de i betydning nærme:lmindelighed, bruges i tiltale. modsætning til fællesnavne i

5

Possessivets normale sti l ling på italiensk er foran substan-

tivet. Tilfælde med efterstilling vil j e g behandle særski l t, da

denne som oftest medfører +artikel i forbindelse med familiebeteg-nelser.

Jeg har ikke beskæftiget mig med de tilfælde, hvor possessi-

vet helt er udeladt og erstattet med den bestemte artikel : 'vive

con la figlia (= sua figlia), la mamma (= la mia ma mma) non vuole ,

l ' ha detto il nonno (= mio nonno) '. Rohlfs (§433) nævner kun den ne

foreteelse som forekommende i Syditalien, fra linien Rom/ Ancona,

dog med undtagelse af Sicilien og Sydcalabrien. He r overfor indven -

der oversætteren i en fodnote, at fænomenet blot ses hyppigere i

Syditalien end i den øvrige del af landet. Ifølge mine egne under-

søgelser forekommer denne brug af bestemt artikel i det h ele taget

langt hyppigere på italiensk end på dansk, hvor de r oftest ses en

konstruktion med possessiv .

Jeg beskæftiger mig kun med den adjek t iv i sk e brug af posses-

sivet og bruger kort og godt denne betegnelse: po ssessi v .

For at få et bill ede af artikel brugen har jeg undertiden fo -

retaget nogle s t at i stiske beregninger . Disse vil blive angivet så -

ledes : 7:2, idet førstnævnte tal angiver tilfælde med -artikel ,

sidstnævnte tal tilfælde med +artikel . Jeg har foretaget beregnin-

gerne dels i "isolerede " til fælde , dvs . sådanne hvor ingen syntak-

tiske faktorer, som netop kan betinge anvendelse eller ikke- anven-

delse af artiklen, har været til stede, dels i "ikke- isolerede"

tilfælde. Når jeg således omtaler "isoleret" f . ex. i afsnittet om

prædikat, betyder det, at ingen andre syntaktiske faktorer gør sig

gældende, såsom f.ex . ledsagende attributivled. Jeg har undersøgt

artikelbrugen dels isoler et , dels ikk e - isoleret . Undertide n har

det været nødvendigt at tage s emantiske aspekter i b e tragtning, om-end i begrænset omfang.

Det exempelmateriale, jeg har benyttet mig af i min undersø-

gelse , e r fra perioden 1940-8 1. Jeg har udelukkende h entet mine

exempler fra moderne italiensk skrift s prog, især fra romaner og

novel l er. Jeg har dog medt aget nogle komedier , idet jeg her me ner

at have fundet et sprog, der ligger tæt op ad det ta l te. Mange a f

mine exempl er fra romanerne og novellerne er iøvrigt ofte direkte

tale. Endvidere har jeg anvendt nogle aviser og ugeblade som mate-

riale . Man finder i disse et udpræget dagligsprog , således især i

interviews og læserbrevkasser . Jeg vil her betone , at e n undersø-

gelse af det talte sprog sandsynligvis ville g ive et mere nuance-

.~

9

9

9

9.

9~

6

d . olerede familiebetegnelser end ret billede af artikelbrugen ve is. 'k l J·eg er korn-

form af -arti e , de forholdsvis ensidige resultater i'det +artikel-anvendelse i for-

met frem til via det skrevne sprog, i karakteristikum for læ tskabsbetegnelser er et . . il

bindelse med alle s g 'la mi' sorella, la mi' figlia, folkeligt toskansk talesprog:

tu' nonno' (Rohlfs §432) •

. s ro jeg har valgt at undersøge, mener De forfattere , hvis p g d italiensk prosa.

. t udsnit af mo erne )'eg udgør et repræsentativ præget af folke -

å 1 l itteratur, der er h syn til s ve r Jeg har taget en t'l litteratur, der e såsom hos Carlo Cassola, som i

ligt sprog, t'l Jeg har yderligere søgt en skrevet i en mere hØjlitterær s ~ . d' kte dialekttekster.

d ·ng men har undgået ire Stor regional spre ni • . t at gennemlæse d t hensigtsmæssig .

Undertiden har jeg fundet e om denne mulig-f tter for at undersøge,

flere værker af samme for a . M d henblik på exempelma-. 1 brug af artiklen. e

vis havde en specie 30 litterære værker, som udgør . ål des gennemlæst

teriale har Jeg s e . r/ugeblade. værkerne og t ca 10 avise

ca. 10.000 normalsider , sam • vnt i litteraturfortegnel-J·eg har anvendt, er næ de forkortelser,

sen bagest. De familiebetegnelser,

er følgende 22:

PADRE-MADRE

FIGLIO-FIGLIA

FRATELLO-SORELLA

ZIO-ZIA

CUG INO-CUG INA

NONNO-NONNA

beskæftige mig med, jeg har valgt at

NIPOTE (mask. + fem.)

MARITO-MOGLIE

SUOCERO-SUOCERA

GENERO-NUORA

COGNATO-COGNATA

af familiebetegnelser i to ho-Jeg har opdelt min gennemgang II Artikelbrug ikke- isoleret.

· t · I Artikelbrug isoleret, t'k 1 nem-vedafsni · der især har -ar i e ,

d )'eg med a: tilfælde dl I afsnit I indle er . tal Dernæst behan es d fami l iebetegnelser i en • i

lig de 22 isolere e +artikel. I denne kategor b: tilfælde der især konstrueres med

7

hører øvrige familiebetegnelser (f . ex. patrigno, sposo, barnbino),

familiebetegnelser forsynet med afledningselement og babbo, marnma

og papa med vekslen i artikelbr ug. Hvad angår de sidste 3 betegnel -

ser kan jeg henvise til ' ledsagende attributivled ', idet de i be-

tydni ngen minder om dette punkt: man kan sige at papa svarer f.ex.

til 'caro padre '. Vekslen i brug af artikel kan for disse tre kæ-

leords vedkommende måske netop forklares ud fra opfattelsen af på

den ene side et enkelt ord (mio papa = mio padre), på den anden

side ledsagende attributivled (il mio papa = il mio caro padre ) . I hovedafsnit II indledes med a: tilfælde der især har +ar-

tikel , nemlig loro, pluralis, eftersti l let possessiv og ledsagen-

de attributivl ed . Dernæst følger punkt b: tilfælde der især har

-artikel. Her starter jeg med ledsagende navn og substantivisk be-

stemrnelsesord, umiddelbart før omtalen af apposition, da de s yn-taktisk minder herom.

Endelig følger udråb og tiltale samt prædikat . Rækkefølgen

for disse to punkter og apposition kan siges at være underordnet .

Når jeg har beskæftiget mig sidst med disse punkter, skyldes det,

at de regler, der gælder her, er overordnet alle føromtalte nor-

mer eller tendenser. Som det vil ses, tilsidesætter disse områder,

med deres mulighed for -artikel, de øvr ige punkters krav om +ar-

tikel. De tre punkt er har yder ligere et fællestræk: de her gælden-

de regler angår alle substantiver og ikke blot familiebetegnel ser.

I ARTIKELBRUG ISOLERET

1. Artikelbrug ved de 22 isolerede familiebetegnelser:

PADRE- MADRE, FIGLIO-FIGLIA , FRATELLO-SORELLA, ZIO- ZIA, CUGINO-

CUGINA, NONNO- NONNA, NIPOTE (mask. +fem. I , MARITO-MO~LIE,

SUOCERO-SUOCERA , GENERO- NUORA. COGNATO-COGNATA

Ex. : ' Io guardavo mio padre e mia madre •.. ' (Finzi 186)

"Anche tuo zio era cos i ." (Val. 8 7)

'Avevo mia nonna, ma ~ morta .' (Ginz. com. 136)

'Ho mia moglie che mi aspetta.' (Fo 269)

"Lei ha visto mio suocero?" (Sci 66)

"Mio genero ne ha fatte di tutti i colori" (Paese Sera 1 . 3. B 1)

9

9

9

9.

8

at foretage statistiske bereg-Jeg har fundet det overf lØdigt 1 . t'k 1 ved de 22 familiebetegne ser i

ninger, fordi billedet med -arie . k 'eg nævne, at ved en op-nsartet. Exempelvis an J

ental er næsten e 't ' i 19 læste værker, så l' tilfælde med 'mari o

tælling af samt ige d 15

o·O De få til-'k 1 +artikel således u : · ·

hyppigheden af -arti e og ·1 bl've kommenteret nedenfor. Des-. · · t har fundet vi i

fælde, Jeg iøvrig , dk mmende et meget sparsomt . f ogle betegnelsers ve o

værre har Jeg or n å Det gælder følgende otte: exempelmateriale at bygge P ·

ni pote (m.): 4: 1 genere: 6:0

ni pote (f.): 4: 0 nuora: 4: 0

suocero: 4: 0 cognato: 16: 0

suocera: 29:2 cognata : 6: 1

Der t'k 1 De forfattere , Ses dog også her overvejende -ar i e .

som under-hvorfra exempler med +artikel er hentet, er de samme,

tiden har +artikel ved

således forsvarligt at

f' d r det de øvrige 14 betegnelser. Jeg in e 1. 22 -artikel som norm for samt ige angive

familiebetegnelser.

usædvanlig +artikel

madre:

fratello:

sorella:

zio:

cugino:

nonna:

moglie:

nipote:

suocera:

cognata:

7 ex . fundet hos: Cassola (1)

Pasinetti (5)

Pratolini ( 1 )

Cassola

4 cassola

Buzzati

Buzzati

3 Ginzburg (1)

Pasinetti (2)

Pasinetti

Pratolini

2 Ginzburg

Buzzati

· k 1 stammer fra der således anvender +arti e ' De fem forfattere, t . - eller Mellemitalien. I folkeligt os-

eller er knyttet til Nord . . . f rbindelse med alle fami-kansk talesprog er +artikel almindelig i 0

. 'la mi' sorella'. liebetegnelser, ex. . . tvis præget af toskansk,

Cassola og Pratolini er sålede~ ~:::kte tale, hos de øvrige og tilfældene, som alle forekommer i

9

tre forfattere kan sandsynligvis på samme måde forklares som angi-

vende regional ejendommelighed . Hvad angår de førstnævnte syv be-

tegnelser med +artikel , kan jeg dog fastslå , at konstruktioner med

-artikel er almindelige og talrige hos de fem forfattere.

Exempler med +artikel:

"Come per esempio quello stupide del mio fratello." (Cas.44)

"Lui ti aspetta?" - "Lui chi?" - "Il tuo cugino, il tuo cuginetto." (amore 108)

"Il suo nipote si A sciupato dall'ultima volta ." (Fam.82)

I første exempel kunne man tænke sig, at det var udtrykket

'quello stupide di ... ', der medførte +artikel. Desværre har jeg

ingen andre exempler til sammenligning med dette . I exemplet med

cugino er det muligvis den normale +artikel-konstruktion ved dimi -

nitiven 'cuginetto ', der smitter af på førstnævnte betegnelse.

Udover disse tilfælde ses i Elsa Morante's roman "Menzogna e

sortilegio" flere steder samme person, nemlig 'il Cugino' , kon-strueret med +artikel, ex.:

' • .. non s'era piu potuto dimenticare del nostro Cugino.' (Morante 578)

I de tilfælde, hvor Cugino i nævnte roman har +artikel, ses

stort begyndelsesbogstav. Dette tillige med +artikel-konstruktion

skal sandsynligvis angive den store rolle, som personen spiller i omtalte værk.

9~-!~~~-!~~~!~~1

1. Artikelbrug ved øvrige familiebetegnelser (f.ex. patrigno, sposo, bambino).

ex.: ' La portinaia l a usava per coprire l a carrozzina del suo bambino .' (Ginz.com.52)

Der ses her helt overvejende +artikel . Det drejer sig dels

om 'stedfamilien' (patrigno, matrigna, frate llastro, etc.), dels

om betegnelser, der forekommer mindre hyppigt (sposo, sposa , con-

sorte), og endelig om betegnelser, der ligesåvel ses anvendt uden

tanke på placering i familien (bambino, bimba, uomo , signora ) .

Der ses tillige ved fidanzato-fidanzata altid +artikel. Der er jo

her netop ikke tale om egentlig familiebetegnelse.

9

9

9

9 .

10

ex.: "Il mio patrigno fara venire la salma in Italia .•• "

(Prat.185) 'Voleva vedere com'era la mia fidanzata ••• ' (Vit.180)

2. Familiebetegnelser forsynet med afledningselement.

Ex.: "la mia figliola compie oggi ventiquattro anni. .. " (Indif. 67) " ... il mio zietto mi immagina che ... " (amore 201)

Familiebetegnelser , som er forsynet med et afledningselement

eller er "ændret" (figliolo, cuginetto, sorellina, etc.), får +ar-

tikel i isolerede tilfælde. Betegnelser med præfiks som ex-marito, neomarito foretrækker

jeg at behandle under 'attributivled', da jeg mener, de nærmer sig

sådanne i syntaktisk henseende. Ord som bimbo, bambino, som er omtalt under 'øvrige familie -

betegnelser' (p. 9) , benævnes undertiden "ændrede" familiebeteg-

nelser og hører ligesåvel ind under dette afsnit.

3. Babbo: mest +artikel. Mamma og papa: + eller -artikel.

Ex.: "Il mio babbo non ha conosciuto altro che il lavoro." (Tagl. 36) "La tua mamma che dice?" (Prat.88)

'La stiratrice dava appuntamento in chiesa a sua mamma (mistero 118)

"Ricordo che mi telefonO suo papå ... " (Val.136)

'Il mio papa le vuole parlare. ' (Fo 435)

Ifølge Rohlfs (§ 432) konstrueres babbo og mamma altid med

+artikel, da det her drejer sig om ord , der er karakteristiske for

toskansk . Denne typiske +artikel-anvendelse skulle således for

disse to betegnelsers vedkommende være generaliseret til det lit-

terære sprog. Fra oversætterens side gøres der i en fodnote op-

mærksom på, at 'mia mamma' er meget udbredt i I tal i en , altså med

-artikel , mens Rohlfs' regel kan gælde for babbo. Af de tre beteg-

nelser er babbo da også den mest udprægede toskanske.

M~ ' e - egne exempler viser, i overensstemmelse med denne note, at der er en ligelig fordeling af - og +artikel ved mamma og papå,

mens der for babbo's vedkommende hyppigst ses +artikel. Materialet

ser således ud :

babbo: 3:11, mamma: 37 : 41, ~: 8:7

11

Ad babbo (3:11): Exemplerne fattere: er hentet fra følgende tre for-

kel

man

Cassola: 2:7

Pratolini: 1:3

Vittorini:

9

9

9

9

12

II ARTIKELBRUG IKKE-ISOLERET

1. Loro

Ex.: 'Ma la loro madre filava via libera ... ' (cinque 402)

"Tutte le volte che le portavo a vedere la loro non-na ... " (rosso 92)

Loro konstrueres helt overvejende med +artikel. I det sidste

exempel behøver det ikke være loro, der forårsager +artikel. Iso-

leret ser artikelbrugen for nonna således ud: 32:3. Deto af exem-

plerne med +artikel er netop fra Pasinetti, som nævnte exempel er

hentet fra. I to tilfælde har jeg fundet loro konstrueret med -ar-

tikel.

Ex.: Marco Partibon , un fratello di l oro padre.'

(rosso 313)

Dette og mit andet exempel er fra Pasinetti, som flere andre

steder har en artikelbrug, der afviger fra de undersøgte forfatte-

res. Pasinetti har en mere fri sprogbrug, som muligvis er præget

af dialekt. En anden norditaliensk forfatter har iøvrigt samme

-artikelbrug i forbindelsen 'loro padre', nemlig Beppe Fenoglio.

Ex.: usc ivano fuori a picchiarmi comme se io stessi scorticando loro padre.' (La Malora 189)

2 . Pluralis

Ex.: 'I Miei figli non mi hanno dato consolazioni.' (Ginz . com . 55)

Familiebetegnelser i pluralis konstrueres helt overvejende

med +artikel. Grunden hertil kan måske forklares således: i singu-

laris ligger betydningen tæt op a d et egennavn , mio zio Mario.

Der tænkes på en bestemt person . I pluralis lægges mere vægt på

arten, slægtskabsbetegnelsen end de individuelle personer, der er

tale om et ubestemt antal personer, i miei zii = Mario, Pietro ...

3. Efterstillet possessiv

Ex.: " •.. e dico che tu vo lev i rubarmi il figlio mio . " (Mor .1 03)

Mine undersøgelser viser overvejende +artikel i isolerede til-

fælde. +artikel virker her nødvendig, fordi det efterstiLLede pos-

sessiv ikke kan have funktion af determinativ. I forbindelse med

13

efterstillet possessiv har J'eg undersøgt artik lb Men eftersom der ved mamma e rugen ved mamma .

f viser sig nogenlunde ligelig f a - og +artikel-tilf ælde såvel d ordeling som ved efterstill t . ve normalt foranstillet (37:41)

e possessiv (2:3), k . at efterstillingen forå + t 'k an Jeg ikke her konkludere,

rsager ar i el. Derimod er følgend pel betinget af den gerterelle e· exem-

funkt. artikelsyntaks: -artikel skyldes ionen som besk · d riven e sammenligningsled

'Tratterebber o il bambino come (poveri 186) figlio loro . •

4. Ledsagende attr ibutivled

Ex.: '(M··· gli vuoi bene anche tu, al nostro orante 57 1) caro cugino?'

Et ledsagende attributivled medfø k l rer næsten ko k e . Der ses sål edes her lighed med nse vent +arti-

konstrueres med_ t'k egennavne, s om isoleret hyppigst . ar i e l , men med +artikel tivled. ved ledsagende attribu -

Ex.: 'E tutta la vita che cerc . r impiazzare i l mi o un animale come te

o povero Garibaldi (Fo 64) per

Jeg har fundet nogle få exempler med - artikel:

Ex .: ·~gli si accostava al capezzale ~···' (Morante 492) d i mia madre dor-

-artikel ka å n m ske her forklares ved slags a · at adjektivet står s om en pposition, er tilføjet efter

nelsen . I følgende to exempler tanken om selve familiebeteg-

• ~e penso a quella volta h giovane nella stall ' c e colse suo figl io piu , a . · · (La Malor a 186) .•. conosceva suo f iglio ·u

perdente. ' (La Malora 186)pi vecchio per una testa

kan 'piu · g iovane' og 'p iu vecchio' ' maggior e' være identiske med ' minore' og

. -artikelbrug kan måske forklares te betegnelses vedkommende (se nedenfor). ligesom for sidstnævn-

Specielle tilfælde af ledsagende attibutivled, - og +artikel.

minore og maggiore: 3:4

I mine undersøgel lini + t ' ser er -artikel fundet h ' ar i kel hos Cassol . os Buzzati og Prato-a og Ginzburg men M

pel af hver art. ' s orante har et e xem-

9

9

9

9

14

Ex.: a mio fratello maggiore ... ' la Corona e passata

(~i.~tero 20) 'il suo figlio trent'anni ... '

·1 Silvio, si uccise a maggiore, i (lessico 25)

åd som er for-a· e tilfælde med s anne, Når man sammenholder iss eJ'ende tendens til

hvor der ses overv synet med ledsagende navn, . d Betydningen af fa-

. lb en måske ikke un re. -artikel, kan -artike rug .

0 ad familiebeteg-

+ minore, maggiore ligger tæt p . miliebetegnelse . f Ginzburg og kan ikke

m let med +artikel er ra nelse + navn. Exe P . t navn med artikel:

' ddelbart efter er angive overraske, da der umi . d 'ledsagende navn' p. 1 5 ) • il Silvio. (Se herom afsnit me

. t o medesimo: -artikel, 5:0. Efterstillet s ess 1

Ex.: d ogni istante · adre stesso ... a 'D'altro canto, mio P t 505)

sogguardava mia madre.' (Moran e

nli vis forklares ved, at stesso, -artikelbrugen kan sandsy g d'ektiv Til støtte

s som adverbium end som a J • medesimo mere opfatte f klaringer: Garzanti (p.

dbogsforfatteres or herfor taler nogle or har forstærkende vær-

ft rstillede stesso, som 1735) siger om det e e . ' M'gliorini (p. 1413) di, at det svarer til adverbiet 'perfino . l.

giver tilsvarende forklaring.

·11 t stesso· +artikel, 0:1. Foransti e · 1 . . ·1 suo stesso padre, Nico a,

'Non lo aveva infatti i rarsi di rivederlo disdegnato al punto da non cu

. i"'?• (Morante 366) mai p u.

Ex.:

. r identitet og svarer i nævnte Det foranstillede stesso angive ' til 'hans selvsamme far . exempel sandsynligvis

Præfiks: +artikel. . deliziava di battute

i'l mi'o neomarito che.si 'Sentivo ( a 26 6 72) ].. suoi amici.' amic · · salaci con

Ex.:

1 " ndrede" fa-f ' ks står på grænsen mel em æ l ser med præ 1 'b t ' v-Betegne med ledsagende attri u l. f 'liebetegnelser miliebetegnelser og ami være udtrykt med et selv-led. Det nævnte exempel kunne ligesåvel

stændigt adjektiv : il mio nuovo marito.

1. Ledsagende navn: 143:9

Ex.: "Mia sorella Gisella nacque poco dopo il l oro matri -monio." (Prat. 136)

"No ... mia figlia Teresa si e separatada Giuseppe." " (Paese Sera 1.3.81)

15

Følgende repræsentative exempler, hvor det førs t citerede be-

står af substantiv med normal +artikelkonstruktion + navn, og det

sidste består af substantiv, dvs . famil iebetegnelse, med normal

-artikelkonstruktion + navn, kan illustrere artikelbrugen angående dette punkt:

' Le dispiaceva che il suo sposo Damiano negasse un t ale tripudio al loro figlio futuro.' (Morante 328)

' ... alla scarsa devozione di lei , gia contrastata e a mala pena tollerata, per indulgenza, da suo marito Damiano .' (Morante 331)

Af ialt 152 exempler konstrueres kun 9 tilfælde med artikel

hvoraf de 6 exempler er fundet hos Ginzburg , 2 hos Pasinetti og 1

hos Morante. Da disse tre forfattere u ndertiden fremviser usædvan-

lig +artikel også for de isolerede familiebetegnelsers vedkommende

(jfr. p. 8), behøver det altså ikke være selve kombinationen fami-

liebetegnelse + navn, der forårsager +artike l i disse tilfælde. En

konstruktion med -artikel er dog langt hyppigere hos disse tre for -

fattere. Exempelvis kan det nævnes, at artikelfordelingen i for -

bindelse med ledsagende navn hos Ginzburg ser således ud: 44:6.

Ex . : ... come diceva la mia zia Drusilla .' (lessico 101)

I de værker af Ginzburg, jeg har undersøgt, ses en udstrakt

brug af bestemt artikel foran fornavne. Denne brug synes dog at

være begrænset til nogle få navne, som så næsten konsekvent kon-strueres med +artikel .

Ex.: 'Aveva avuto tre figli, il Silvio, mia madre e la Drusilla . . • ' (lessico 25)

Man kunne således tænke sig, at den ofte helt regelmæssige ar-

tikelanvendelse foran navnet s impelthe n smitter af på famili ebe-tegnelsen.

I de Ginzburg-exempler , som er konstrueret med -artikel, ind-

går navne, som også isoleret konstrueres med -artikel.

.!

9

9

9

9

1 6

Ex.: anche sugli studi di mio fratello Alberto .•. '

(lessico 68)

til sammenligning med følgende exempel på samme side

'Alberto non studiava affatto.'

2. Ledsagende substantivisk bestemmelsesord: 13:0.

Ex.: 'Ah, mi dispiace, ma io torno da mio zio vescovo!'

(Fo 606) 'Franca d'Urso ••. non terne, per suo marito giudice, i pericoli che derivano dall'attivita dei terroristi.'

(Epoca 24.1.81)

Den generelle -artikelbrug kan måske her forklares ved at sub-

stantivet står efter familiebetegnelsen, er løst tilknyttet som en

slags apposition.

3. Apposition.

Ex.: 'E Fanny, sua sorella, appena tredicenne ... ' (Finzi 171)

Appositionen medfører, generelt set, overvejende -artikel . Så

vidt jeg kan se, gælder følgende tendenser: -artikel angiver dels

nyt faktum, dels en parentetisk beskrivelse, som ofte har kvalifi-

cerende værdi, mens +artikel markerer 'sædvanebekendthed'.

Da kendetegnet for apposition hyppigst er -artikel, viser ap-

position-funktionen sig ikke ved familiebetegnelser, som har den

normale konstruktion med -artikel. Jeg har derfor undersøgt ikke-

isolerede apposition-tilfælde, dvs. hvor der f ,ex. også er ledsa-

gende attributivled. Endvidere har jeg samlet et mindre exempel-

materiale med ikke-familiebetegnelser. Der ses også her overvejen-

de -artikel, isoleret 16:0, ikke-isoleret, det vil her sige med

ledsagende attributivled, 10:5. De fem tilfælde med +artikel kan

muligvis forklares ud fra 'sædvanebekendthed'. Jeg må her henvise

til mit speciale (p. 63), da det vil være for omfattende at nævne

exemplerne her. I nogle ikke-isolerede apposition-tilfælde, jeg har fundet,

ser resultaterne således ud: Familiebetegnelser som er forsynet

med afledningselement eller er 'ændret': 0:7.

Ex.: 'Entrava Alessandra, la mia bambina.' (lessico 193)

Familiebete nelser med ledsa ende attributivled: - o +artikel: 4:3.

Ex.: ' ... i .l figlio di sonali Das Gupta, sua ultima moglie indiana. ' (Amica 29.8 . . 72)

17

'Giuditta, la . meno di mia seconda moglie a me .•• ' (Mor.334) - ' veva trent'anni

Også her kan exemplerne passe ind . d exemplet med -artikel medd 1 i e ex . e er appositionen

formulerede regler. 1

noget nyt, mens sidste empel angiver noget ' velbekendt.

4. Udråb og tiltale.

Ex.: 'Oh, madre mia, chi ~?' (Fo 465)

De fleste 1 e ementære gra t· d d å mma ikker angiver ve u r b og tilt 1 generelt -artikel a e. Da -artikel å f · s ledes ikke få

amiliebetegnelser med normal -artikelkon·st . r indf lydelse på ge undersøgt tilfælde f d ruktion, har jeg tilli-

a u råb og tilt 1 . leret konstrueres med + . a e i forbindelser, der iso-

artikel. Det har vist . langt hyppigere ved udråb o . sig, at -artike l ses t·11 g tiltale end +artik 1

s l et som ved efterst·11 e ' såvel ved foran-i et possessiv, ex.:

'Ah, mio 1 ange o! Angelo m;o.' ( - • Morante 556)

.Jeg har nogle få exempler med +artikel særligt fortrolig tiltal ' som muligvis angiver

e, gør udtrykket Nogle exempler er yde

1. mere følelsesbetonet

r igere forsynet d ledningselement. Dette me attributivl ed eller a f -

synes dog ikk kelbrugen, som det ses e at have indflydelse på af følgende ex.: arti-

'.Soldatino mio! _ il . gli diceva - mio b 1 mio maestrino! _, (Morant~ 3351 e capitano,

Jeg tror, man kan give sam ex 1 me semantiske fo kl . empe med familiebetegnelser f r aring i følgende

orsynet med af ledn ingselement

"Addio · ' la mia sorelluccia" (M orante 450)

Ifølge mine exempler er regle . tale kraftigere 7 7 • n om -artikel ved udr å b og t'l-

end pourao~ s' o l d • g e sagende attributivleds k rav om +artikel.

"Figlie mie" morm 0 1 . or a signora Clarice ' "Perch~ ··· povero figlio mio?" (Mor .276)

Den stærke tendens t;l . • +artikel ved efterstillet (se p. 12), jfr. sidstnævnte

de ved udråb og tiltale. exempler, gør sig heller

(Sil.97)

possessiv

ikke gælden-

9

9

9

9

9•

9~

18

5. Prædikat.

Ex.: 'Io sono suo marito!' (Fo 278)

Familiebetegnelser med normal -artikelkonstruktion bevarer

denne i prædikat-situationer. En undersøgelse af ikke-isolerede til-

fælde viser at +artikel også er mulig. Til sammenligning har jeg

foretaget en mindre undersøgelse af ikke-familiebetegnelser som præ-

dikat. Angående exempelmaterialet se specialet (p. 69). For de to

sidstnævnte gruppers vedkommende har det vist sig, at der sandsyn-

ligvis ligger noget betydningsmæssigt til grund for brug eller ikke-

brug af artiklen. Mens -artikel måske blot angiver en tør konstate-

ring af et tilhørsforhold, kan +artikel muligvis tænkes at udtrykke

noget determinerende. Undertiden ligger tanken om et modsætnings-

forhold til grund for +artikel. Udover disse forklaringer mener jeg,

at man i visse tilfælde kan forklare -artikel som angivende kvali-

ficerende prædikat og +artikel som identificerende prædikat.

Ud fra de meget få exempler, jeg har fundet med +artikel ved

isoleret familiebetegnelse, synes disse regler at passe, +artikel

angiver noget determinerende og ikke blot selve tilhørsforholdet.

Ex.: '- io amo lui, lui e il mio marito, e il mio amante! ' (Morante 622)

Ved familiebetegnelser som er forsynet med afledningselement

eller er "ændret" ses overvejende +artikel: figliolo, figliola:

12.!• papa: 0:1, mamma: 0:3. "Tutto quello che fa e dice va bene perche e la mia

Ex.: ~·· (Prat.168)

Pratolini konstruerer også isoleret 'mamma' med +artikel: 0:

14. Man kunne tænke sig, at ved de betegnelser, hvor +artikel er

en fast bestanddel af possessivet i isolerede tilfælde, har prædi-

kat-funktionens mulighed for -artikel vanskeligere ved at gøre sig

gældende. Ud fra mine exempler ser det ud til at det betydningsmæssige

i prædikat-situationen i nogle tilfælde er kraftigere end de sæd-

vanlige krav om +artikel. Det gælder ved: l oro, p t ura t is, e f t er-

stillet. possessiv og l e dsag e nde a t tributivied .

Ex.: ' . .. destinato a divenire loro cognato anni dopo.'

(rosso 136) e le chiese se fossimo suoi figli.' (lessico 52)

'- E figlio vostro , quello?' (Sicilia 86)

19

'E mio cugino (Morante 544), anzi mio fratello carnale -'

-artikel konstaterer

det, mens +artike l i sandsynligvis id" . isse tilfæld t " følgende e e ilhørs f orhol-

xempel angiver modsætning :

"None un pacco ... e il figlio mio . .. " (Mor. 10 3 )

GRAMMATISK LITTERATUR

I dette afsnit vil jeg kort fremhæve de punkter i de nævnte 6 gram-fra mine resultater.

matikker , som helt 1 e ler delvist af · viger

De 22 isolerede f amiliebetegnelser:

Mens jeg har fundet et

grammatikker upræcise

kelige opdelinger i +

ensartet billede med t"k -ar i el, g i ver de 6

og

og vage.oplysninger og laver u ndert i den -artikelbrug. mær -

Babbo, mamma og papa:

Hvor mine und ersøgelser viste både + . samt overvejende . og -artikel for ma mma o 2

+artikel ved babbo ang· g papct, +artikel ved babbo og mamma K , . iver alle g rammatikerne her +artikel. . un (Ho-Zi) nævner papa og a ng i ver

Ledsagende navn:

Jeg har fundet helt o . tik l . verveJende -artikel e og (Ho-Zi) angiver , mens (Nyro p) angiver +ar-re omtale "k +artikel i parente s De Ø . r i ke punktet. · vrige grammatike-

Ledsagende substantivisk bestemmelsesord:

Jeg har kun exernpler

de seks, der omtaler med -artikel. (Ho-Zi), som e r den eneste f punktet, angiver +artikel som a norm.

Som nævnt i indled . ne f f ningen stammer min undersøge! f

ra Ør 1973 Af se a g rammat "kk • senere udkomn d i er-( P l um) på nogle områder de æld e anske grammatikker benytter (Spore) er i fuld re grammatikeres regler, hvorimod

overensstemmelse med mine resultater. Han h ar

9

9

9

9

9~

20

f min specialeafhand-været stærkt inspireret a her tilsyneladende

ling, selv om det ikke fremgår af hans kildeangivelser.

BIBLIOGRAFI

d * mærkede grammatikker danner (De me specielt grundlag for mine

undersøgelser i specialet.) Borgens forlag 1965 (p.114-

*Arista, G.B.: Italiensk grammatik.

~5) (Arista) · *Battaglia-Pernicone: La

Torino 1965 (p.200) grammatica italiana.

((Bat-Per)· to Budapest . Mikl6s· Grammatica italiana del novecen .

*Fogarasi, ·

1969 (p. 164) (Fogarasi) . Gruppegrammatik, København V'kner Wewer: Gettrup, Prebensen, l. '

1971.

*Holst-Zimmer: København 1956 (p.133-134) Italiensk grammatik.

(Ho-Zi) ·

*~• Kristoffer: . København 1934 (p.104) Italiensk grammatik.

(Nyrop). Syntaks. København 1970. Vikner: Fransk

np~e~d~e~r~s~e~n!!..!,,_.!:S1p~a~n~g~-~H~a~n~s~s~e~n~,~::::;::; begyndere og viderekomne. ~ 1 . k grammatik for Plum, Marianne: Ita iens ~~Reitzel 1978 (Plum).

descrittiva. Bern 1965 .. Grammatica italiana *Regula-JerneJ.

(p.99-100) (Reg-Jer). . della lingua italiana e dei Rohlfs, Gerhard: Grammatica storica ~ . . E'naudi 1966 (Rohlfs).

suoi dialetti. l. Universitetsforlag spore, Palle: Italiensk grammatik. Odense

1 9 7 5 (spore l .

Togeby, Knud : Fransk

Garzanti: Dizionario

b h vn 1965. grammatik . KØ en a .

della lingua italiana. Milano Garzanti

1967 (Garzanti) ·

Miglior.ini, Bruno: vocabolario

1965 (Migliorini) ·

1 . a Torino della lingua ita ian .

CITEREDE TEKSTER

Her nævnes kun de tekster der

materiale er hentet fra flere

dette RIDS. Mit exempel-e r citeret i

t i mit speciale. værker, nævn

21

Ugeblade og aviser

Amica 26.6.72

Amica 29 .8. 72

Epoca 24.1.81

Paese Sera 1.3.81

Bassani, Giorgio: Il giardino dei Finzi-Contini. Einaudi 1962 (Finzi) •

Buzzati, Dino: Un amore. Oscar Mondadori 1965 (amore).

La boutique del mistero. Oscar Mondadori 1972 (mistero).

Cassola, Carlo: Il taglio del bosco. Oscår Mondadori 1969 (Tagl.).

(Val.).

La ragazza di Bube. Oscar Mondadori 1966 (Cas.).

La casa di Via Valadier. Oscar Mondadori 1970

Fenoglio, Beppe: I ventitr~ giorni della cittå di Alba. La Malora. Oscar Mondadori 1970 (La Malora).

Fo, Dario: Commedie. Einaudi 1966 (Fo).

Ginzburg, Natalia: Ti ho sposato per allegria e altre commedie.

Einaudi 1970 (Ginz.com.).

Lessico familiare. Einaudi 1971 (lessico).

Cinque romanzi brevi. Einaudi 1966 (cinque).

Morante, Elsa: Menzogna e sortilegio. Einaudi 1962 (Morante).

Moravia, Alberto: Racconti romani. Bompiani 1967 (Mor.).

Gli indifferenti. Bompiani 1964 (Indif .) .

Pasinetti, P.M.: Rosso veneziano. Casa editrice Carlo Colombo 1959 (rosso).

Pratolini, Vasco: Il quartiere. Oscar Mondadori 1969 (Prat.).

Cronaca farniliare. Mondadori 1962 (Farn.).

Cronache di poveri arnanti. Oscar Mondadori 1971 (poveri).

Sciascia, Leonardo: A ciascuno il suo. Einaudi 1979 (Sci.).

Silone, Ignazio: Il segreto di Luca . Oscar Mondadori 1969 (Sil.) .

Vittorini, Elio: Il garofano rosso. Oscar Mondadori 1966 (Vit.).

Conversazione in Sicilia . Einaudi 1966 (Sici l ia).

9

9

9

9

9•

9~

20

her tilsyneladende været stærkt inspireret af min specialeafhand-

ling, selv om det ikke fremgår af hans kildeangivelser.

BIBLIOGRAFI

(De med * mærkede grammatikker danner specielt grundlag for mine

undersøgelser i specialet.)

*~, G.B.: Italiensk grammatik. Borgens forlag 1965 (p.114-

115) (Arista) . *Battaglia-Pernicone: La grammatica italiana. Torino 1965 (p.200)

((Bat-Per). *Fogarasi, Mikl6s: Grammatica italiana del novecento. Budapest

1969 (p.164) (Fogarasi). Gettrup, Prebensen, Vikner, Wewer: Gruppegrammatik, København

1971 . *Holst-Zimmer: Italiensk grammatik. København 1956 (p.133-134)

(Ho-Zi). *~, Kristoffer: Italiensk grammatik. København 1934 (p . 104)

(Nyrop) . Pedersen, Spang-Hanssen, Vikner : Fransk syntaks. København 19 70.

Plum, Marianne: Italiensk grammatik for begyndere og viderekomne.

Reitzel 1978 (Plum). *Regula-Jerne j : Grammatica italiana descrittiva. Bern 1965

(p.99-100) (Reg-Jer). ~, Gerhard: Grammatica storica della lingua italiana e dei

suoi dialetti. Einaudi 1966 (Rohlfs). Spore, Palle: Italiensk grammatik. Ode nse Universit etsforlag

1975 (Spore ). Togeby, Knud: Fransk grammatik. København 1965.

Garzanti: Dizionario Garzanti della lingua italiana. Milano

1967 (Garzanti). Miglior.ini, Bruno: Vocabolario de lla lingua italiana. Torino

1965 (Migliorini).

CITEREDE TEKSTER

Her nævnes kun de t ekster der er citeret i dette RIDS. Mit exempel-

materiale er hentet fra flere værker, nævnt i mit s peciale.

Ugeblade og aviser

Amica 26.6.72

Amica 29.8.72

Epoca 24.1.81

Paese Sera 1.3. 81

Bassani, Giorgio: Il giardino dei Finzi-Cont· . (Finzi). ini. Einaud i 1962

Buzzati, Dino: un amore. Oscar Mondadori 1965 (amore). La boutique d 1 . e mistero. oscar

(mistero). Mondadori 19 72

21

Cassola, Carlo.· Il taglio del b o sco. Oscar Mondadori 1969 (Tagl.). La ragazza di B b u e. Oscar Mondadori 1966 (Cas.). La casa di Via Valadier . Oscar Mondadori 19 70

(Val.) .

Fenoglio, Beppe: I ventitr~ giorni della • t ~ Cl. ta di Alba. La Malora. Oscar Mondadori 1970 (La Malora)

Fo, Dario· commed· . • · ie . Einaudi 1966 (Fo) Ginzburg, Natalia: Ti h o s o t . P sa o per allegria lt

Einaudi 1970 (Ginz .com.). e a re c o mmed ie.

Lessico famil " iare. Einaudi 197 1 ( l es . ) Cin . SJ.CO •

que romanz1 brevi. Einaudi Morante, Elsa: M 1966 (cinque).

enzogna e sortilegi o. Moravia, Alb Einaudi 1962 (Morante ).

erto : Racconti romani . . . Bompiani 1967 (Mor .) . Gli indi f ferenti B · .

Pasinetti p M . R • ompiani 1964 ( I ndif .). ' • • . osso vene ziano Ca d. .

1959 (rosso). . sa e itrice Carlo Col ombo

Pratolini, va s c o: I l quar t iere. Oscar Mo ndadori 1969 (Pra t ) Cronaca fam ·1 · • · 1 i are. Mondadori 1962 ( c ro h Fam.) .

1971 ( nac e d i pove ri a manti. Os car

pov eri) . Mondador i

Sciascia, Leonardo: A ciascuno il . suo. Einaudi 19 79 (Sci. ) s e greto di Lu 0 · ca . scar Mo ndadori 1969 (Sil .). Silone, Ignaz i o : I l

Vittorini, Elio: Il garofano rosso 0 • scar Mondadori 1966 (V "t ) Conversazione · s· .

1

• • in ic1lia. Einaudi 19 66 (Sicilia).