bryd barriererne - cevea · – er den primære deltagelsesform i det danske samfund. denne rapport...

BRYD BARRIERERNEUdfordringer og potentialer for integration af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund på det danske arbejdsmarked

Rapport 2019

Bryd barriererne – Rapport 2019Bryd barriererne – Rapport 2019 32

FORORD ...................................................................................................................................................................... 5

LÆSEVEJLEDNING ................................................................................................................................................. 6

TAK ............................................................................................................................................................................... 7

UDFORDRINGEN I TAL ..................................................................................................................................... 9

NYT LAND, NYT LIV..........................................................................................................................................15

VEJEN IND ..........................................................................................................................................................16

KVINDE I DANMARK ..................................................................................................................................... 22

FORSTÅR VI HINANDEN? ............................................................................................................................ 25

HVORDAN SER DET UD HOS DE ANDRE?........................................................................................... 31

INTEGRATION MED UDSYN ........................................................................................................................ 35

ØJET PÅ JOBBET .............................................................................................................................................. 36

BLIK FOR DET HELE ...................................................................................................................................... 40

DEM HAR VI TALT MED ...................................................................................................................................... 45

LITTERATUR .......................................................................................................................................................... 46

INDHOLD

KOLOFON

Bryd barriererne – udfordringer og potentialer for integration af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund på det danske arbejdsmarked

Tænketanken Cevea 2019

Rie Ljungmann, udviklingskonsulentKasper Fogh, politik- og kommunikationschefLinnea Kongsted Ritter, analysemedarbejderEmma Steffensen Bach, analysemedarbejderSimon Bruun, analysemedarbejderMalte Nyfos Mathiasen, analytiker

Design og layout Grafisk Afdeling ApSgrafiskafdeling.dk

Rapporten er udarbejdet med støtte fra Sportgoodsfonden, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund 3F og Unitos.

Bryd barriererne – Rapport 2019 5

I forskningen og blandt centrale aktører på integrationsområdet er der bred enighed om, at den mest direkte vej til en succesfuld integration går gennem arbejdsmarkedet. Over tid, og senest med den store tilgang af flygtninge omkring 2015, har vi i Danmark strikket et finmasket system sammen, hvor flygtninge og indvandrere søges knyt-tet tættere til arbejdsmarkedet gennem målrettede indsatser og særskilte ordninger.

Ikke desto mindre er der stadig grupper, vi i dag ikke lykkes med at integrere succesfuldt i det danske samfund – hverken socialt, sprogligt eller gennem job. Det er i sig selv utilfredsstillende. Og ikke mindst er det kritisk, at en af de største forskelle er køn. Førstegenerationskvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark kommer i mar-kant mindre grad i gang og ind på arbejdsmarkedet end andre.

Over en bred kam er politikere fra hver sin side af folketingssalen, eksperter og civilsamfundsaktører enige om, at 1990’ernes tilgang til integration på helt centrale områder har slået fejl. Vi kom et stykke af vejen, men tabte nogle grupper undervejs – herunder særligt de kvinder, der er centrum for rapporten her.

Det er kvinder, der er kommet hertil, og som stort set ikke har eller har haft nogen arbejdsmarkedstilknytning eller uddannelse, og som samtidig har meget ringe danskkundskaber. Det er kvinder, der på den måde har dårlige for-udsætninger for at tage del i det omkringliggende samfund, og som er i stor risiko for udsathed og marginalisering.

Denne risiko arves af deres børn. Vi ved, at børn af forældre uden arbejdsmarkedstilknytning har dårligere forud-sætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, når de selv bliver voksne. Det er altså ikke alene en udfordring for de enkelte kvinder, men en udfordring der risikerer at flytte med i generationer, der på den måde ikke for alvor bliver en aktiv og positiv del af det danske velfærdssamfund.

Skal integrationen bevæge sig fremad i Danmark, skal det her spørgsmål løses bedre, end det bliver nu. Det må være ambitionen at sørge for, at deltagelse på arbejdsmarkedet – også for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund – er den primære deltagelsesform i det danske samfund.

Denne rapport og dens anbefalinger handler om, hvordan vi kan bygge på de positive erfaringer, vi allerede har gjort os, lære af vores nabolande samt blive bedre til at løse et af de allerstørste integrationsproblemer, vi har i dag: Den lave arbejdsmarkedsintegration af kvinder med minoritetsbaggrund.

God læselyst!

Per Michael Jespersen, direktør i Tænketanken Cevea

Rie Ljungmann,udviklingskonsulent i Tænketanken Cevea

FORORD

Bryd barriererne – Rapport 2019 7Bryd barriererne – Rapport 20196

Vi har med rapporten undersøgt, hvor de største barrierer findes for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og deres mulighed for at træde ind på det danske arbejdsmarked.

Rapporten er bygget op af to analyser: Nyt land, nyt liv, der med hjælp fra eksperter, praktikere og nogle af kvin-derne selv fortæller historien om, hvordan kompetencer, kønsroller og mødet med det danske system på hver sin måde både kan medvirke til og modvirke en succesfuld arbejdsmarkedsrettet integration; og Integration med udsyn, der samler best practice fra lande omkring os, vi gerne sammenligner os med, og viser en række eksempler på, hvordan man andre steder griber opgaven med at integrere flere kvinder bedre an.

Indledningsvis og undervejs har vi samlet viden og data om målgruppen for rapporten – i afsnittet Udfordringen i tal fokuserer vi på tal fra Danmark, mens Hvordan ser det ud hos de andre? sammenligner de danske nøgletal med de nordiske og europæiske.

Kilder, litteratur mv. findes bagerst i rapporten.

En særlig stor tak skal især lyde til de kvinder, der har taget sig tiden og modet til at fortælle os deres historier og give deres perspektiv på debatten om kvinder med etnisk minoritetsbaggrunds vej ind på arbejdsmarkedet i Danmark. De optræder alle anonymiseret i rapporten af hensyn til deres privatliv.

Undervejs i analysen Nyt land, nyt liv vil I møde nogle af de kvinder, vi har talt med – i korte bidder af deres histori-er om at komme til et nyt land og direkte citeret, når vi dykker ned i de enkelte temaer. Det er deres fortællinger, ord og beskrivelser af handlinger, og vi har ikke efterprøvet nogen sandhedsværdi eller dobbelttjekket informati-onerne. Målet har været, at få deres perspektiv på det liv, de lever og oplever.

Ikke mindst skal der også lyde en stor tak til de, der med deres bidrag har sikret, at projektet blev en realitet: Sportgoodsfonden, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund 3F og Unitos.

LÆSEVEJLEDNING TAK

1

Cevea | Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v. I 1620 København V | Tlf. 33126800 | [email protected]

Figur 1: Antal indvandrerkvinder fordelt efter herkomst, 18-69 år, 2008-2018, i absolutte tal

Anm.: Data for andet kvartal i årene. Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1E.

106.170

155.326

61.632

102.681

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

180.000

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Indvandrer fra ikke-vestlige lande Indvandrer fra vestlige lande

FIGUR 1Antal indvandrerkvinder fordelt efter herkomst, 18-69 år, 2008-2018, i absolutte tal

Anm.: Data for andet kvartal i årene.

Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1E.


1 – Udlændinge- og Integrationsministeriet (2019). Integrationsprogrammet2 – Danmarks Statistik, FOLK1E

UDFORDRINGEN I TALI det følgende sætter vi tal på udfordringen og samler en række indikatorer, der på hver sin måde viser, hvordan det forholder sig med integrationen af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark.

Etnisk minoritetsbaggrund dækker i denne rapport over kvinder med både vestlig og ikke-vestlig baggrund.

I de officielle statistikker og systemer til integration i eksempelvis kommunerne skelnes især mellem to grupper: Borgere, der er en del af integrationsprogrammet, og øvrige borgere med indvandrerbaggrund, der modtager arbejdsløshedsydelser el.lign.

Den første gruppe er flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge, der har opnået opholdstilladelse inden for de seneste tre år. De er omfattet af det såkaldte integrationsprogram, der bl.a. indebærer en målrettet sprog- og arbejdsmarkedsindsats udover en række praktiske og sociale tilbud.1

Den anden gruppe er mere omfattende og rummer en lang række kategorier: Kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb etc. Nogle af disse borgere har været i landet længe som følge af indvandring eller familiesam-menføring. Konkret for denne gruppe gælder det, at de ikke på samme måde som for borgere i integrationspro-grammet indgår i en skemalagt sprog- og arbejdsmarkedsindsats.

En del af denne anden gruppe er kvinder, der er ægtefælleforsørgede. De er ikke primært forsørgede af offentlige ydelser og optræder derfor ikke i talmaterialet herfra. Det er således den gruppe, vi ved mindst om, når vi ser på tværs af den brede gruppe af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark.

Flest indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande – nu og fremover

Figur 1 viser antallet indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i Danmark over tid.

Overordnet er antallet af indvandrerkvinder i Danmark steget siden 2008. Der er flere indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande end indvandrerkvinder fra vestlige lande, men den største stigning er sket hos de vestlige indvandrerkvinder.

Antallet af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande er steget kontinuerligt siden 2008, hvor antallet var 106.170 personer. I 2018 var antallet af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande 155.326. På ti år har der altså været en stigning på 49.156 personer. Ligeledes fremgår det, at antallet af indvandrerkvinder fra vestlige lande er steget siden 2008, hvor antallet var 61.632. I 2018 er antallet 102.681 personer – der er altså sket en stigning på 41.049.2 Det svarer til en stigning i antal indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund på 46,3 procent. For antallet af ind-vandrerkvinder med vestlig baggrund er stigningen 66,6 procent.


Ifølge Danmarks Statistiks fremskrivninger vil der frem mod 2060 komme flere indvandrere i Danmark.3 Det for-ventes, at antallet af indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund vil stige noget mere i forhold indvandrermænd med ikke-vestlig baggrund – helt konkret er der tale om en stigning på omkring 55 procent ift. en stigning for mænd på ca. 45 procent.

Kvinderne scorer lavest både i uddannelse og beskæftigelse

Et af de mest centrale tal for denne rapports omdrejningspunkt er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrerkvin-der. Tabel 1 viser, hvordan den ligger noget lavere end for mændene.

For indvandrere med ikke-vestlig baggrund ligger mændenes beskæftigelsesfrekvens markant højere end kvin-dernes. Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er desuden den gruppe, hvor beskæftigelsesfrekvensen har gen-nemgået det største fald i perioden 2008-2016, især for kvinderne.

Kilde: Danmarks Statistik, RAS200.

En undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2018 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrerkvinder fra Syri-en, Somalia, Irak og Libanon ligger i den laveste ende. Allerlavest ligger indvandrerkvinder fra Syrien med en be-skæftigelsesfrekvens på 23 procent, omend dette skal ses i lyset af den seneste flygtningekrise, der bragte et langt større antal fra Syrien til Danmark.4

Figur 2 viser, hvor store andele af tre forskellige grupper af kvinder, der modtager dagpenge og kontanthjælp mv. En større del af indvandrerkvinderne modtager offentlige ydelser i forhold til kvinder med dansk oprindelse.

TABEL 1: BESKÆFTIGELSESFREKVENS HOS INDVANDRERE FORDELT PÅ HERKOMST OG KØN, 2008-2018, I PROCENT.

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

MændIndvandrere fra vestlige lande

68,5 64,1 64,2 65,1 65,2 65,9 67,2 68,7 69,6 70,2

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

61 55,5 54,1 54,1 53,4 53,6 53,4 52,7 55,2 58,6

KvinderIndvandrere fra vestlige lande

61,1 58,6 57,7 56,8 56,1 56,9 57,7 58,3 60,1 61,4


51,5 48,7 47,2 46,8 45,9 45,5 45,6 45,2 45,8 47,6

Den gruppe med den største andel af modtagere af dagpenge eller kontanthjælp mv. er indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund. Ifølge Danmarks Statistik var andelen af ikke-vestlige indvandrerkvinder med denne ind-komsttype i 2017 på 35 procent. Samme år var andelen af kvinder med dansk oprindelse, der modtog dagpenge eller kontanthjælp mv. på 16 procent og på 20 procent for indvandrerkvinder med vestlig baggrund.

Forskellen er altså til at se og føle på. Over en tredjedel af de ikke-vestlige indvandrerkvinder i Danmark får deres primære indkomst fra dagpenge eller kontanthjælp mv. – og andelen af indvandrerkvinder med ikke-vestlig bag-grund, der modtager dagpenge eller kontanthjælp mv. er mere end dobbelt så stor som andelen af modtagere med dansk oprindelse og markant højere end andelen af modtagere med vestlig indvandrerbaggrund.

Ser man på andelen af flygtninge og familiesammenførte, som er i beskæftigelse efter tre år, viser der sig en mar-kant større forskel mellem mænd og kvinder end på det danske arbejdsmarked generelt. Dette fremgår af figur 3, som illustrerer udviklingen i perioden 2015 til 2018. Regeringens målsætning for beskæftigelsen i denne sam-menhæng er, at hver anden nyankommen flygtning skal være i beskæftigelse efter tre års ophold i Danmark.5

57 procent af mændene er i beskæftigelse efter tre år mod kun cirka 19 procent af kvinderne – en forskel på cirka 38 procentpoint. I 2. kvartal i 2018 nåede mændene altså regeringens målsætning, hvorimod kvinderne både på det tidspunkt og i dag stadig ligger lagt fra målet. Det bør bemærkes, at tallene dækker over både støttet og ustøt-tet beskæftigelse. Stigningen afspejler således også en øget aktivitet på området i kommunerne.

I 2018 foretog Rockwool Fondens Forskningsenhed en undersøgelse af flygtninge og familiesammenførtes er-hvervskompetencegivende uddannelse på baggrund af registerdata. Populationen i undersøgelsen er flygtninge og familiesammenførte, der er indvandret som 16-39-årige fra 1997 til 2006.

Tabel 2 og 3 viser hhv. længste fuldførte medbragte erhvervskompetencegivende uddannelse og længste fuld-førte danske erhvervskompetencegivende uddannelse i procent. 45 procent af flygtningekvinderne har ingen medbragt erhvervskompetencegivende uddannelse, og 81 procent af samme gruppe fuldfører ingen erhvervs-kompetencegivende uddannelse i Danmark.

For kvinder, der er familiesammenført med andre end flygtninge, har 37 procent ingen medbragt erhvervskompe-tencegivende uddannelse, og 73 procent af samme gruppe fuldfører ingen erhvervskompetencegivende uddannel-se i Danmark. Desuden kommer hhv. 37 og 35 procent af kvinderne til Danmark uden oplyste erhvervskompeten-cegivende uddannelser fra deres hjemland. Der er altså en stor gruppe, vi ikke kender uddannelsesbaggrunden på.

3 – Danmarks Statistik, FRDK1184 – Danmarks Statistik (2019). Indvandrere i Danmark 2018

5 – Danmarks Statistik (2019). Indvandrere i Danmark 2018

1


Figur 3: Andel af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse efter 3 år i Danmark, 2015-2018, i procent

Kilde: Det Nationale Integrationsbarometer (set ultimo 2018).

0

10

20

30

40

50

60

70

2. kvt.2015

3. kvt.2015

4. kvt.2015

1. kvt.2016

2. kvt.2016

3. kvt.2016

4. kvt.2016

1. kvt.2017

2. kvt.2017

3. kvt.2017

4. kvt.2017

1. kvt.2018

2. kvt.2018

3. kvt.2018

4. kvt.2018

Mænd Kvinder I alt Regeringens målsætning

FIGUR 3: Andel af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse efter 3 år i Dan-mark, 2015-2018, i procent

Kilde: Det Nationale Integrations-barometer (set ultimo 2018).

1


Figur 2: Kvinder på dagpenge og kontanthjælp i tre herkomstgrupper, 2017, i procent

Anm.: Kategorien ’Dagpenge og kontanthjælp mv.’ består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse, a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, men ekskl. efterløn og overgangsydelse. Kilde: Danmarks Statistik, INDKP109.

16

20

35

0

5

10

15

20

25

30

35

40

Dagpenge og kontanthjælp mv.

Dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke vestlige lande

FIGUR 2Kvinder på dagpenge og kon-tanthjælp i tre herkomstgrup-per, 2017, i procent

Anm.: Kategorien ’Dagpenge og kontanthjælp mv.’ består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrations-ydelse, a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, men ekskl. efterløn og overgangsydelse.

Kilde: Danmarks Statistik, INDKP109.


Kilde: Egen tabel lavet ud fra tal fra ROCKWOOL Fonden. Rockwool Fondens Forskningsenhed (2018): Arbejdspapir 54. Sammenhængen mellem beskæfti-gelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte.

Anm.: Tal er fra ROCKWOOL Fonden, og det tyder på, at der er foretaget afrundinger, da tallene ikke summerer til 100 for alle grupper.

TABEL 2: LÆNGSTE FULDFØRTE MEDBRAGTE ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE, I PROCENT

Flygtninge Familiesammenførte til andre end flygtninge

Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Ingen uddannelse, men kompetencegivende erhvervserfaring

13 9 14 13

Kort videregående 4 2 3 3

Mellemlang videregående 5 5 5 8

Lang videregående 5 2 3 5

Samlet, medbragt uddannelse 27 18 23 28

Ingen medbragt uddannelse 41 45 37 37

Uoplyst 33 37 40 35

Observationer (antal) 9.572 10.339 7.172 13.821

TABEL 3: LÆNGSTE FULDFØRTE DANSKE ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDAN-NELSE, I PROCENT

Flygtninge Familiesammenførte til andre end flygtninge

Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Ingen uddannelse, men kompetencegivende erhvervserfaring

7 12 6 18

Kort videregående 2 1 1 2

Mellemlang videregående 2 3 2 4

Lang videregående 1 1 2 2

Samlet, uddannelse fra Danmark 12 18 12 26

Ingen fuldført uddannelse i Danmark 87 81 88 73

Kilde: Egen tabel lavet ud fra tal fra ROCKWOOL Fonden. Rockwool Fondens Forskningsenhed (2018): Arbejdspapir 54. Sammenhængen mellem beskæfti-gelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte.

Anm.: Tal er fra ROCKWOOL Fonden, og det tyder på, at der er foretaget afrundinger, da tallene ikke summerer til 100 for alle grupper.

Vi kan se, at langt størstedelen af de kvinder, der er flygtet eller familiesammenført, hverken har en medbragt ud-dannelse, der giver dem kompetencer i det danske erhvervsliv eller fuldfører en, når de kommer til Danmark, der vil kunne give dem det.

Rockwool Fondens undersøgelse viser endvidere, at særligt dem, der uddanner sig i Danmark, opnår en høj be-skæftigelse, og at det gælder, uanset om de har en uddannelse med sig fra hjemlandet eller ej. Det viser sig, at det særligt er kvinderne, der over tid har et stort udbytte på løn og arbejdsmarkedstilknytning ved at uddanne sig.6

Flest 30-39-årige kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund

Figur 4 viser aldersfordelingen hos hhv. kvinder med dansk og ikke-vestlig oprindelse i Danmark. Figuren indehol-der altså to grafer for to forskellige grupper, der hver for sig summerer til 100 procent.

Her ses det, at aldersfordelingen hos gruppen med dansk oprindelse er forholdsvis lige fordelt på alderstrinnene, hvor det for indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund gælder, at der er flest i aldersgruppen 20-59 år. Størst er gruppen af 30-39-årige.

6 – Rockwool Fondens Forskningsenhed (2018): Arbejdspapir 54. Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte.

1


Figur 4: Aldersfordeling hos kvinder i Danmark med hhv. dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, 2018K2, i procent

Anm. Tal for hhv. personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig oprindelse summerer hver for sig til 100 procent. Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1E.

0

5

10

15

20

25

30

0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år +

Dansk oprindelse


FIGUR 4Aldersfordeling hos kvinder i Danmark med hhv. dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, 2018K2, i procent

Anm. Tal for hhv. personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig oprindelse summerer hver for sig til 100 procent.

Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1E.


Denne analyse går 360 grader rundt om og undersøger perspektiver og barrierer i integrationen af minoritetskvin-der i Danmark. Vi har interviewet forskere, eksperter i civilsamfundet og de kommunale aktører, der formelt står for integrationsindsatsen – og så har vi interviewet dem, det hele handler om, kvinderne selv. Hvad står i vejen og hvad skal der til?

På de følgende sider præsenterer vi en række nedslag, der viser, hvor de største barrierer er i dag – og hvor der kan være nyt land at træde og potentialer at indfri.

Analysen er inddelt i tre temaer; Vejen ind, der belyser, kvindernes mulige vej ind på det danske arbejdsmarked eller i uddannelsessystemet – og hvad der kan stå i vejen for, at de kommer dertil hurtigt og holdbart; Kvinde i Danmark, der viser, hvor der er kulturelle og forståelsesmæssige barrierer, der særligt bliver udfordrende for inte-grationen af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund; og Forstår vi hinanden, der tager fat om samspillet mellem kvinde og system og belyser, hvordan der også hér kan være barrierer at overkomme.

Analysens centrale fund

Inden for de tre temaer har vi fundet følgende pointer særligt centrale:

Tema I: Vejen ind

• Gruppen af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessy-stemet, er i udpræget grad sammensat af mennesker med ganske forskellige udgangspunkter for at komme godt i gang og videre. Niveauet af kompetencer, erhvervserfaring og uddannelse spænder fra ingenting til flere års erfaring eller akademiske uddannelser, selvom der ikke er nogen tvivl om, at en stor del vil have meget få kompetencer, der er brugbare nu og her på det danske arbejdsmarked.

• For de bedst stillede kvinder bliver indsatsen ofte meningsløs, når der ikke er reel sammenhæng mellem de tilbud, der stilles til rådighed, og deres opfattelse af egne evner. For de dårligst stillede kvinder bliver genta-gende praktikker uden resultat ofte svaret, mens det er et åbent spørgsmål, hvorvidt der i realiteten findes et arbejdsmarked til dem efter endt praktik.

Tema II: Kvinde i Danmark

• Der findes en række barrierer, der på den ene eller anden måde knytter sig til spørgsmålet om kultur – opfat-telse af kønsroller, af sygdom og af egen rolle i samfundet som de primære.

• For at overkomme barrierer som disse arbejder kommunerne særligt med oplysning, uddannelse og med at balancere ret og pligt, så det motiverer frem for spænder ben. En del af det peger også i retning af et behov for at arbejde med ’empowerment’, der giver kvinderne en tro på, at de faktisk har ret til og mulighed for at blive en mere integreret del af samfundet.

• En lille del af målgruppen er så socialt udsat, at der er brug for særlige sociale indsatser evt. i kombination med det beskæftigelsesrettede.

Tema III: Forstår vi hinanden?

• For en del af kvindernes vedkommende går der længe fra, de ankommer til Danmark, til de første gang mø-der et system, der kan hjælpe dem fremad. I mellemtiden finder nogle selv andre veje, mens andre går i stå.

• Ikke alle møder mellem sagsbehandlere og kvinderne virker. De er for korte, for systemorienterede og for svære at forstå. I andre tilfælde, når relationen er god, lykkes fremskridtet. Tid er her en vigtig faktor, der ikke altid findes nok af.

• Troen på, at det faktisk kan lykkes spiller en helt afgørende rolle i integrationen af kvinder med minoritets-baggrund. Det stiller krav til samspillet mellem sagsbehandler og borger, og måske til arbejdet med at øge selvtilliden hos dem selv.

ANALYSE I:

NYT LAND, NYT LIV


TEMA I:VEJEN IND

Da Maryam7 kom til Danmark fra Afghanistan startede hun med at arbejde sammen med sin mand i hans butik. Hun er god til håndværk og ville efter mange år i butikken gerne prøve noget andet. Hun tog på sprogskole for at lære dansk, selvom det stadig voldte hende problemer og var svært. Senere fik hun et job i en virksomhed, der gik konkurs, så nu får hun dagpenge og søger arbejde.

Hun har fået et IT-kursus af sin a-kasse og håber snart, at der kommer noget nyt til hende, hun kan lave, selvom hun godt ved, at både hendes baggrund, sprog og alder kan stå i vejen for et job. Spørger man hende om det bed-ste råd til andre kvinder, der som hende kommer til Danmark, svarer hun: ”Tag en uddannelse. Det er det eneste, der sikrer dig”.

Maryam er på mange måder et godt eksempel på, hvordan kvinder med minoritetsbaggrunds vej ind på det dan-ske arbejdsmarked kan forkludres af en række forskellige barrierer: Manglende sproglige kompetencer, ingen, me-get lidt eller ikke anerkendt uddannelsesbaggrund eller arbejdsmarkedserfaring fra hjemlandet gør det vanskeligt overhovedet at få foden inden for. Andre kvinder snubler på vej ind eller undervejs, selvom de både har uddannel-se og erfaring med sig hjemmefra.

I det følgende beskriver vi, hvordan både kommunale indsatser og kvinderne selv har meget forskelligt udgangs-punkt for at lykkes med integrationen – og hvordan målgruppen på den ene side rummer et stort potentiale, der bør være en lavt hængende frugt at høste, og samtidig omfatter kvinder, der har så lang vej igen, at det kan være vanskeligt overhovedet at komme i gang.

Kommunerne gør det ikke ens

Ser man på kommunernes måder at håndtere opgaven med at integrere kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, findes der mange forskellige modeller. Nogle kommuner har målrettede indsatser for kontanthjælpsmodtagerpar med indvandrerbaggrund, nogle indlemmer kvinder med minoritetsbaggrund i den ordinære beskæftigelsesind-sats, nogle laver særligt tilrettelagte forløb for minoritetskvinder på barsel og andre laver opsøgende arbejde rettet mod de kvinder, der egentlig ikke ifølge lovgivningen har ret og pligt til et tilbud, fordi de forsørges af deres ægte-fælle, der arbejder.

Lejre Kommune er en af de kommuner, der ikke har indrettet et kvindespecifikt integrationsforløb. Leder af Social, Integration og Misbrug i Lejre Kommune, Inge Bagge, fortæller:

”Vi vil ikke lave indsatser specifikt for kvinder, da vi tror på, at alle skal ud på arbejdsmarkedet og blandes – så hvorfor ikke bare starte der? De skal ud og være en del af det almindelige system som fx gennem mødregrupper. Kvinderne skal blandes med andre samfundsgrupper, da det er der, at integrationen sker”.

Inge Bagge mener, at hvis kvinderne bliver placeret i grupper kun med andre personer, der ligner dem selv, og står overfor samme problemstillinger, bliver de isoleret og vil ikke komme til at udvikle sig eller forbedre deres indgang til arbejdsmarkedet. I stedet arbejder Lejre Kommune med håndholdte indsatser, hvor social- og virksomhedskon-sulenter guider hver enkelt person i vejen ind på arbejdsmarkedet og i samfundet.

I Københavns Kommune har der ligeledes ikke været integrationsindsatser, der udelukkende er for kvinder i de se-neste år. Anders Berg Freundt, der er AC-fuldmægtig i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune siger:

””Vi har ikke haft indsatser udelukkende for kvinder de seneste par år. Sidst vi havde det var mellem 2010 og 2014. Vi har dog haft indsatser, hvor størstedelen af målgruppen var kvinder, og de indsatser har i vid udstræk-ning levet op til deres målsætninger."

Københavns kommune har siden starten af 2018 arbejdet med såkaldte ægtefælleindsatser, der fokuserer på at løfte familien samlet. Indsatsen beror på, at ægtefæller, der begge er offentligt forsørgede og har børn, visiteres til et tilrettelagt virksomhedsrettet beskæftigelsesforløb, der skal bringe begge forældre tættere på arbejdsmarkedet.

7 – Redaktionel bemærkning: Alle kvinderne i rapporten optræder anonymiseret af hensyn til deres privatliv

8 – Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune (2019): Integrati-onshandleplan

I 2019 starter Københavns Kommune endvidere nye indsatser målrettet kvinder med minoritetsbaggrund, der har været i Danmark i få år, der bl.a. skal fastholde kvinder under barsel i en relation til arbejdsmarkedet, samt virk-somhedsrettede indsatser med fokus på helbredsafklaring for kvinder der har været i landet i mange år og med lav tilknytning til arbejdsmarkedet.8

I Tårnby Kommune arbejder integrations- og beskæftigelsesambassadør Martin Wlazlo med en målrettet indsats mod kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Her betragtes kvinderne som en særlig målgruppe for sig, hvor der kan være behov for særlige indsatser og en særlig opmærksomhed:

”Vi planlægger forløb med holdundervisning, der giver mening for de kvinder der er rekrutteret. Forløbet tilrette-lægges som en helhedsorienteret indsats baseret på erfaringer og sparring med andre kommuner”.

Før forløbsstart afholder Martin Wlazlo samtaler med hver enkelt kvinde for at tilrettelægge indsatsen for hende, så den passer bedst muligt. Forløbets form er holdundervisning, individuel vejledning undervejs og praktik, og der samarbejdes med sundhedshus, familiehus og sprogskole for at nå så bredt omkring i indsatsen som muligt.

Flere andre kommuner begynder også at målrette integrationsindsatsen til kvindespecifikke indsatser, specielt med fokus på barselsgrupper og tilrettelagte kvindespecifikke forløb med fokus på beskæftigelse såvel som socia-le indsatser. I en casesamling fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der samler best practice fra ni kommuner, der på udgivelsestidspunktet så ud til at være kommet et stykke med at knække den negative kurve og flytte flere kvinder over i beskæftigelse end tidligere, fremhæves en del af de kommuner, der arbejder målrettet med integration af minoritetskvinder.

Kolding Kommune er en af de ni kommuner, der nævnes i rapporten. Integrationschef Bethina Danielsen fortæller om deres indsats:

”Vi arbejder meget med job, sundhed og trivsel, da det er vigtigt for evnen til at gå i arbejde eller uddannelse. Hvis man ikke har fokus på at have det godt, så lykkes resten ikke”.

Bryd barriererne – Rapport 201918

Ikke alle har brug for det samme

Ikke bare indsatserne i kommunerne er forskellige. Det er de kvinder, det hele handler om, i den grad også. Nogle kommer hertil som analfabeter, næsten uden skolegang og ingen erfaring med arbejde uden for hjemmet, mens andre har længere uddannelser og har arbejdet flere år i hjemlandet, inden de kom hertil.

Ofte ser vi, at der ikke i særlig udbredt grad tages individuelle hensyn, når integrationsindsatserne for disse kvinder indrettes og tilbud findes frem. Det gælder i arbejdet med denne gruppe i kommunerne, som det også gør for andre borgergrupper, ligesom det gælder i indsamlingen og produktionen af ny viden, sådan som rapporten her i et omfang også er et eksempel på. Det er et iboende paradoks, at vi på den ene side er nødt til at skære flere over én kam for meningsfuldt at kunne frembringe viden eller tilrettelægge tilbud og indsatser, mens vi på den anden side godt ved, at ikke to er ens, og at den mere håndholdte individuelle tilgang oftest er den, der viser de bedste resultater.

Særligt gør det sig gældende for netop den gruppe, vi beskæftiger os med her, at der er meget store spænd i deres kompetencer – den uddannelse eller erhvervserfaring, de har med hjemmefra, om nogen overhovedet – også selvom vi ved, at en overvejende del vil have langt igen for at kunne omsætte deres kunnen, erfaring og uddannel-se direkte til det danske arbejdsmarked.

FAKTA: DEN ARBEJDSMARKEDSRETTEDE INTEGRATIONSINDSATS

Afhængigt af målgruppen er der forskellige tilbud og indsatser at gribe til i den arbejdsmarkedsrettede integra-tion. Herunder ses en oversigt over de mest centrale af dem, der retter sig mod hhv. flygtninge, indvandrere og ægtefælleforsørgede indvandrere.

Flygtninge Det er Integrationsloven og de tilhørende bestemmelser, der regulerer kommunernes ansvar for integration af flygtninge. Heri udstikkes de overordnede rammer, hvorefter kommunerne i høj grad selv kan tilrettelægge indsatserne lokalt.

De to mest centrale dele af indsatsen for flygtninge, der kommer til Danmark, er:

Integrationsprogrammet, der består af:• Danskuddannelse• Beskæftigelsestilbud; vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud mv.

Integrationsgrunduddannelsen (IGU’en), der består af: • Lønnet praktik i en virksomhed• Uddannelse. Fx AVU (almen voksenuddannelse), brancherettede AMU-kurser og danskundervisning

IGU'en varer to år og retter sig mod en afgrænset målgruppe; 18-40-årige flygtninge og familiesam-menførte til flygtninge, der har været i Danmark i mindre end fem år.

Kilder: www.uim.dk/arbejdsomrader/Integration → Integrationsprogrammet og www.uim.dk/arbejdsomrader/Integration → Bonus og IGU

Indvandrere For indvandrere, der har været her længere end tre år og står udenfor arbejdsmarkedet, gælder samme regler som for alle andre ledige borgere i Danmark. Indsatserne for denne gruppe tilrettelægges i hen-hold til hhv. Lov om aktiv beskæftigelse og Lov om aktiv socialpolitik. Her gælder altså samme princip om ret og pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, aktivering mv. som for øvrige ledige borgere.

Der findes eksempler på forsøgsordninger og løbende initiativer, der er målrettet særligt denne gruppe af indvandrere, der står udenfor arbejdsmarkedet.

Kilde: www.star.dk/indsatser-og-ordninger/integration-af-flygtninge-og-indvandrere/

Ægtefælle- forsørgede

Der igangsættes løbende indsatser og afsættes puljemidler til at styrke det opsøgende arbejde i kom-munerne, der retter sig mod ægtefælleforsørgede indvandrere, hvoraf en del af dem også har haft et særligt fokus på kvinder.

Det er fx set med den tidligere satspulje og projekter som Projekt500, der havde til hensigt at arbejde opsøgende med indvandrerkvinders tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kilder: Opsøgende og beskæftigelsesrettet indsats for ægtefælleforsørgede indvandrere, COWI og DISCUS, 2017 og www.cabiweb.dk → Projekt500


En af de kvinder, der har medvirket til arbejdet med rapporten her, er Elena. Hun har en master i forsikringsforhold og speciale i ledelse. Hun er ledig, går på Almen Voksenuddannelse (AVU) to gange om ugen og søger job de øvrige dage. Hun drømmer om at arbejde med administration eller bogholderi, men tror, hun bliver valgt fra, fordi hendes danske sprog er for dårligt, og fordi arbejdsgiverne ikke er sikre på, at hun kan gebærde sig i de danske systemer i arbejdet som eksempelvis bogholder. Hun afviser til gengæld at tage eksempelvis rengøringsjob for at tjene penge:

”Så får jeg ikke et job, jeg gerne vil have, hvis jeg hele tiden skal gøre rent og bruge mine kræfter på det. Omvendt ved jeg godt, at arbejdsgivere så kommer til at kigge på mit CV og spørge, hvorfor jeg ikke har haft noget job i så lang tid”.

I nogle af kvindernes tilfælde gør det sig gældende, at de faktisk har kompetencer – både uddannelse og arbejds-markedserfaring – der kunne være relevant på arbejdsmarkedet i Danmark, om end sproget er en stor barriere, ligesom det at få verificeret uddannelsens værdi og sammenlignelighed med tilsvarende danske kan være det.

En del af de kvinder oplever, at den første lange tid, de er i Danmark, ikke handler om at bruge de kompetencer, de kommer med. De lærer dansk, afklares i kommunen etc. I den tid der går, træder deres umiddelbare erfaring og uddannelse i baggrunden eller tages ikke med i overvejelserne om, hvad deres fremtid kan byde på. En del af kvin-derne fortæller, at de – modsat Elena – faktisk tager rengøringsjob eller andet ufaglært arbejde, der ikke matcher deres kompetenceprofil, og mange fortæller om, at de tilbydes praktikforløb i sektorer, der heller ikke nødvendigvis afspejler deres egentlige faglige profil – eller drømme og ønsker til en fremtidig karriere.

Dilemmaet i den forbindelse er klart: Hurtigt i gang med et job, hvor sprog ikke er afgørende og derfor kan tilegnes løbende og på arbejdspladsen eller fokus på en længere proces hen mod faktisk at gøre brug af de reelle kompe-tencer, de kommer med fra hjemlandet bl.a. ved målrettet fagsprogskole eller ekstra supplerende uddannelse?

Det lange seje træk

I den anden ende af skalaen findes kvinder som Sumaya. Hun kommer fra Somalia og har været i Danmark i 23 år. Hun har ingen uddannelse med fra sit hjemland og har ingen uddannelse fået i Danmark. Til gengæld har hun fået seks børn, hvoraf de fleste bor hjemme. Hendes eksmand bor der ikke længere. For nyligt er hun startet på VUC, hvor hun arbejder på at tage folkeskolens afgangsprøve og får SU. De forskellige sprogskoletrin har hun ikke fået gennemført, og nu er reglen om brugerbetaling kommet i vejen. Hun regner derfor ikke med at tage det færdigt.

Henholdsvis mellem 37 og 45 procent af de kvinder, der kommer til Danmark, og som enten er flygtet fra deres hjemland eller er blevet familiesammenførte, kommer hertil uden anden uddannelse end grundskolen.9 De kom-munale sagsbehandlere fortæller til stadighed om kvinder, der har været her i mange år, nogle endda i årtier, der ikke kan gennemføre en samtale på jobcenteret uden tolkebistand, fordi de aldrig har fået fat i det danske sprog. For den del af målgruppen er vejen til beskæftigelse lang.

Tag eksempelvis en af de brancher, hvor beskæftigelsen er lav og jobmulighederne allerede i dag er gode – SO-SU-faget. For en kvinde, der kun har grundskole fra sit hjemland, er der en række skridt, der skal tages, før det overhovedet kan blive aktuelt at få job på et plejehjem eller i hjemmeplejen. Først og fremmest sprogskolen, hvor hun måske ikke fik taget de første gratis moduler, og der derfor er lagt en brugerbetaling på. Har hun bestået sine

SPROGSKOLEN KAN VÆRE LUKKET LAND

I forbindelse med forhandlingen om en ny skatteaftale i 2018 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti en stramning af de daværende regler om danskundervisning til voksne udlændinge og en ny brugerbetaling.

Reglerne gælder for stort set alle andre end flygtninge, dvs. EU-borgere, studerende og borgere, der ikke modtager offentlige ydelser, fordi de er i arbejde eller er ægtefælleforsørgede, sådan som det gælder for en del af de kvinder, rapporten her tager udgangspunkt i.

En rundspørge foretaget af Uddannelsesforbundet anslår, at to ud af tre af de daværende kursister ikke ville kunne afholde udgifterne på 2.000 kr. pr. modul og altså op mod 12.000 kr. for det samlede danskundervisningstilbud. I for-bindelse med rundspørgen oplyste Udlændinge og -integrationsministeriet, at 42 procent af kursisterne på de danske sprogskoler ville blive ramt af de nye regler om brugerbetaling.

Kilde: https://www.uddannelsesforbundet.dk/nyheder/2018/marts/to-ud-af-tre-udlaendinge-har-ikke-raad-til-brugerbetalt-danskuddannel-se/ og http://uim.dk/arbejdsomrader/danskundervisning-og-prover-for-udlaendinge/danskuddannelse

9 – Rockwool Fondens Forskningsenhed (2018): Arbejdspapir 54. Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte

danskprøver er næste skridt AVU’en – den almene voksenuddannelse – hvor hun kan tage dansk og matematik først på 9. klasses niveau og derefter måske også 10. klasse med. Hvis hendes karakterer er gode nok, kan hun søge ind på SOSU-skolen, hvor uddannelsen til assistent tager tre år og 10 måneder.10

Bethina Danielsen, integrationschef i Kolding Kommune, fortæller, at der for en del af kvinderne også er lang vej mentalt til at forestille sig et liv med arbejde og uddannelse i Danmark:

”Vejen er længere til arbejdsmarkedet for disse kvinder end for mange andre. De har ingen arbejdserfaring og har udelukkende arbejdet med opgaver i hjemmet. Angsten for at få et arbejde er så stor, fordi de ikke har prø-vet det før. For kvinderne handler det om at se deres kompetencer fra hjemlandet som værdifulde i Danmark. Eksempelvis har flere af kvinderne gode kompetencer inden for madlavning, syning, planlægning og logistik. De har været vant til at styre en stor husholdning, og det er faktisk det overblik, der efterspørges inden for mange brancher i Danmark. Vi kalder det skjulte kompetencer.”

Det kræver derfor en målrettet indsats at hjælpe dem på vej. En stringent plan med mening og opfølgning. En del af de kvinder, vi har talt med i forbindelse med rapportens tilblivelse, fortæller om det modsatte; afbrudte forløb, skiftende sagsbehandlere og et entydigt fokus på aktivering frem for uddannelse eller anden opkvalificering, der i længden heller ikke viser sig at føre til job. En nærliggende konklusion kan derfor være, at ikke alle kommuner lægger de fornødne ressourcer i at flytte netop denne gruppe, fordi man på forhånd antager, at vejen er for lang.

Hvor skal vejen gå hen?

Kvinderne, der står i den situation, oplever for en dels vedkommende et meningstab i forbindelse med praktikfor-løb, der ikke synes til gavn for dem, men i højere grad noget generisk, som systemet alene opererer efter, fordi det er et lovmæssigt krav. Den langtuddannede Elena, vi hørte tidligere, fortæller:

”Jeg var i praktik i en butik i en måned, fordi min sagsbehandler havde fundet pladsen til mig. Det gav ikke me-ning, for jeg ved ikke noget om det arbejde, og jeg er jo uddannet til noget helt andet. Der var heller ikke noget job til mig der efter praktikken”.

Heller ikke Sumaya forstår meningen med praktikkerne. Hun fortæller om at have været i tolv forskellige praktikker i forskellige københavnske dagtilbud. Inden hun startede på VUC, var hun begyndt at spørge lederne på førsteda-gen af hendes praktikker, om de overhovedet troede, der kunne være et job for enden af praktikken. Hvis svaret var nej, gik hun hjem.

Ihab Zohair Ghadban, der er virksomhedskonsulent i Københavns Kommunes Jobcenter Lærkevej, mener, at det stiller store krav til de kommunale virksomhedskonsulenter at sikre, at der ikke er tale om virksomheder, der ud-nytter den omkostningsfri arbejdskraft – og så skal man gøre sig umage med at beskrive for kvinderne selv, at der kan være flere formål med en praktik end blot en ansættelse efterfølgende:

”Der er mange virksomheder, der udnytter de korte praktikperioder. Derfor er man som virksomhedskonsulent nødt til at finde ’gode virksomheder’, der enten har en jobåbning eller vil være med til målrettet at give et kompe-tenceløft og en anbefaling med bagefter. Det er også vigtigt at sige – både til virksomhederne og kvinderne – at der er mange kategorier af praktik, og at det kan gavne på forskellig vis”.

Når det viser sig vanskeligt for de kommunale medarbejdere at finde ”gode” virksomheder til praktik, løntilskud eller småjob, giver det anledning til at overveje, om der udover den åbenlyse kompetencemangel hos kvinderne, også kan være tale om, at der reelt ikke er noget særligt bredt arbejdsmarked til dem. At der ikke er ret mange arbejdsgivere, der har opgaver eller overskud til at ansætte de kvinder, der er kommet hertil, taler lidt eller dårligt dansk og ikke kan fremvise kompetencegivende erfaring udover at have håndteret huslige pligter og børnepas-ning i deres egen familie de sidste mange år?

Ihab Zohair Ghadban oplever netop, at det kan være vanskeligt at finde virksomheder, der kan og vil:

”Jeg synes ikke, det er nemt at finde samarbejdsvirksomheder. For jeg kan jo ikke sende dem ud i den lokale bazar på Nørrebro, hvor de kan gå og ikke blive bedre til sproget eller lære danske kolleger at kende. Målet med job eller praktik er jo at komme ud og være en del af samfundet”.

Han peger på, at det ofte vil være nemmere for ham at samarbejde med helt små virksomheder, der måske har et større overskud til den personlige relation, det gode match også kræver.

10 – Uddannelsesguiden (2019): Social- og sundhedsassistent


Små skridt, små job

De kvinder, som Ihab Zohair Ghadban arbejder med, hører til den ”tungeste” del af målgruppen. De er i langt overvejende grad ikke i stand til at varetage et job på ordinære vilkår. De er for dårligt stillet socialt og kompetence-mæssigt til overhovedet at kunne være i et fuldtidsjob, eller det der ligner. Hans kollega Nevan Solagna, der også arbejder på Jobcenter Lærkevej – det jobcenter i kommunen, hvor borgere der eksempelvis ikke er vurdereret aktivitetsparate kommer – siger:

”Der er ingen af dem, jeg arbejder med, der kan arbejde 37 timer om ugen. De har det både fysisk og psykisk virkelig skidt. De er ikke unge mere, de sover dårligt, har smerter og er ulykkelige. De har en syg ægtefælle eller syge børn. Og så har de været i systemet så længe, at de næsten kender det bedre, end jeg gør. De er slidt op”.

En del af løsningen for den del af målgruppen, der altså har de allerstørste udfordringer hele vejen rundt, kan såle-des være at lede efter småjobs, hvor de får et minimum af tilknytning til arbejdsmarkedet og får anvendt de gloser, de lærer på sprogskolen, hvor de kan være nogle timer om ugen ved siden af.

Den model har den fordel, som eksempelvis IGU’en også har vist sig at have for nytilkomne flygtninge, at den er målrettet. Der opbygges konkrete kompetencer og dokumenteret arbejdsmarkedserfaring, samtidig med at der lægges stor vægt på arbejdet med at tilegne sig sproget.

For der er ingen tvivl om, at for en stor del af de kvinder, vi her taler om, gælder det, at de ikke på egen hånd kan finde ind på arbejdsmarkedet. De, der er bedst rustet med både kompetencegivende uddannelse og års erfaring fra et arbejdsmarked i hjemlandet, oplever at være socialt og kulturelt afskåret og uden netværk, der kan hjælpe dem i gang. Andre har hverken sprog, uddannelse eller erfaring på plads og kan end ikke forestille sig en fremtid, hvor skolegang eller arbejdsdag erstatter den hjemmegående tilværelse, de befinder sig i i dag.

TEMA II:KVINDE I DANMARK

Dhriti kom til Danmark fra Nepal for syv år siden. Egentlig er hun uddannet og har arbejdet som laborant, men tog, da hun fik muligheden, job som rengøringshjælp i Københavns Kommune. Her arbejdede hun fem dage om ugen fra klokken 6-9 om morgenen.

Efter et stykke tid sagde hun jobbet op. Hendes mand havde også fået job med rengøring i kommunen i samme tidsrum, som hendes. Nogen skulle være hjemme til at passe deres barn, som hverken var i dagpleje eller vugge-stue. Nu går hun hjemme og synes det svært at få tid til at søge andre jobs, fordi der er meget at se til med hjem og børn – og fordi de fleste arbejdstider passer dårligt med hendes mands.

Udover de åbenlyse barrierer, der handler om sprog, uddannelse og arbejdsmarkedserfaring, gælder det også for en del af de kvinder, der falder inden for målgruppen af denne rapport, at der er kulturelle og sociale barrierer at overkomme, hvis det skal lykkes at knytte dem tættere til arbejdsmarkedet og ud af forsørgelse fra enten ægtefæl-le eller det offentlige. I Dhritis tilfælde var det mest naturlige, at hun holdt op med at arbejde og tog over i hjemmet og med børnepasningen, da hendes mand fik arbejde. To arbejdende forældre og børn i institution kom aldrig på tale. Det gjorde muligheden for, at hendes mand kunne fortsætte med at gå hjemme, heller ikke.

Der er familiemønstre, sygdomsforståelser og kønsroller, der ikke matcher det danske arbejdsmarked og samfund generelt. Derudover er en lille del af målgruppen så socialt belastet, at beskæftigelse langt fra er det oplagte sted at fokusere sin indsats alene. De mest dominerende af den type barrierer dykker vi ned i i det følgende.

Mor, hustru, arbejdende?

Flere af kvinderne kommer til Danmark med en opfattelse af, at det at arbejde er lig med at gå hjemme. Kvindens rolle og arbejde består i at passe hjemmet, sørge for børnene, lave mad og alt andet inden for de hjemlige rammer, mens manden er på arbejdsmarkedet og står for den forsørgende del. Kvinderne kommer altså ofte fra arbejds-markedskulturer, der er bundet op omkring den klassiske male breadwinner model – en betegnelse for det, at én i husstanden, manden, sørger for økonomien til at forsørge resten.

Katrine Kanneworf, der er seniorrådgiver i Dansk Flygtningehjælp og gennem en række forskellige projekter har opnået kendskab til den kulturelle forskel på danske og nogle udenlandske familier, forklarer om kvinderne her:

”Der er en kulturel barriere i form af en arbejdsmarkedsrelateret identitetskonflikt. Mange af kvinderne kommer til Danmark med en bestemt forståelse af, hvad en kvindes rolle er i forhold til arbejdsmarkedet, og bliver mødt med en helt anden fra samfundets side”.

Det skaber altså et krydspres mellem det danske samfunds forventninger og krav til kvinderne, og den kulturelle opfattelse af dem selv og deres køn, de er født og opvokset med. Et pres, der ikke nødvendigvis overvindes eller overkommes fra den ene dag til den anden – men snarere betyder, at der ikke kan skabes forandring eller lyst til faktisk at træde ude på arbejdsmarkedet hos kvinderne selv.

I Jammerbugt Kommune oplever man ofte denne arbejdsmarkeds- og kønsrollerelaterede udfordring i arbejdet med integration af kvinderne i en familie. Per Sigsgaard, afdelingsleder ved Jobcenterets integrationsafdeling, for-tæller, at det fra kommunens side er vigtigt at sige, at det er en kulturelt betinget barriere, der kan imødekommes ved at oplyse kvinderne om, hvordan familiestrukturer også kan se ud, hvad det vil sige at være kvinde i Danmark og hvad det vil sige at være en del af arbejdsmarkedet:

”Vi tror på, at man skal lytte og ikke stille alting så firkantet op og bare sige ’sådan er det i Danmark’. Vi bruger tid på at fortælle kvinderne om demokrati, ligestilling, børns muligheder og opdragelse og en masse andre ting, der handler om det at bo og leve integreret i Danmark”.

Den kulturelle forskel i opfattelsen af kønsroller og arbejdsmarkedet kan altså være en barriere for integrationen af kvinder med minoritetsbaggrund i sig selv. Forståelsen for og håndteringen af kvindernes kulturelle baggrund kan således være vigtig for integrationen, da deres forudsætninger for at indtræde på det danske arbejdsmarked er tilknyttet en anden identitet og grundlæggende forståelse af kønsroller og arbejdsmarked end den danske ditto.

Sygdom forstås forskelligtEn konkret barriere, der kan gøre sig gældende for kvinderne såvel som for en del af deres mænd, kan være en anderledes sygdomsforståelse og opfattelse af, hvornår man er for syg til at arbejde, end den der generelt hersker på det danske arbejdsmarked.

Københavns Kommune fik i 2015 udarbejdet en undersøgelse om selvrapporterede årsager til ledighed. Under-søgelsen viste, at flere ledige personer med ikke-vestlig baggrund pegede på egen manglende sundhed som årsagen til deres ledighed. For nyligt er denne undersøgelse blevet aktualiseret, og nye resultater fra Væksthusets Forskningscenter peger på, at personer med ikke-vestlig baggrund generelt har færre stillede diagnoser end per-soner med etnisk dansk baggrund.

Ifølge Anders Berg Freundt, AC-fuldmægtig i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, er sundhed i den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats et område, der med fordel kan udforskes yderligere:

OPLYSNING TIL BORGERNE OM SAMFUNDET

Nogle kommuner har i arbejdet med at nedbryde kulturelle barrierer skræddersyet nye indsatser:

Jammerbugt Kommunes mødregruppe: Et forløb for kvinder med forskellige kulturelle baggrunde, der enten er gra-vide eller på barsel og tidligere har været i kontakt med jobcenteret eller andre kommunale aktiviteter. Mødregruppen finder sted to timer hver mandag, og kvinderne er i høj grad med til selv at bestemme og planlægge dagsordenerne i forløbet. Der diskuteres og oplyses om fx amning, søvn, graviditet/fødsel, sygdom, træthed, søskendejalousi, opdragel-se mellem to kulturer, opstart i dagtilbud, parforhold, prævention, omskæring m.m. Andre gange står programmet på fysisk aktivitet såsom før- og efterfødselsgymnastik, babymassage, sanglege, gåture, babysvømning, madlavning m.m.

Københavns Kommunes ægtefælleindsatser: En indsats for gifte par med etnisk minoritetsbaggrund, der har børn, og hvor begge forældre er på kontanthjælp. Ægtefælleindsatsen ser på sagerne samlet og forsøger at hjælpe hele familien i en fælles indsats. Hvert par er tilknyttet den samme medarbejder på jobcenteret og får i forløbet virksom-hedsrettet hjælp og social vejledning, hvor det er nødvendigt.


”Det rejser jo umiddelbart nogle spørgsmål: Er der tale om, at borgere med ikke-vestlig baggrund ikke benytter sundhedsvæsnet i samme grad som danskerne og derfor kender det offentlige ikke til deres sundhedsforhold? Eller har nogle af borgerne med ikke-vestlig baggrund en anden forståelse af helbredsmæssige udfordringer? Der må jo derfor ligge noget bag, som vi ikke på nuværende tidspunkt forstår. Måske er begge dele på spil sam-tidig. Det har vi meget fokus på, og i den nye handleplan i København adresser vi netop dette samspil.”.

Opfattelsen af sygdom og arbejde er særligt aktuelt, når det drejer sig om graviditet og barsel og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Det fortæller bl.a. Bethina Danielsen, integrationschef i Kolding Kommune:

”For en del af kvinderne bliver graviditet set på som sygdom, og som en forhindring for at arbejde. Det taler vi med dem om, at det ikke er. Og selvom vi gerne vil have dem ud og i gang med en praktik, må vi anerkende, at de skal have det godt, være trygge og forstå, hvad det går ud på, før det kan lykkes. Derfor er oplysning om sund-hed også en del af arbejdet med integration af den her målgruppe. Vi har blandt andet et barselsprojekt, hvor vi i barselsperioden holder kontakt med kvinderne, så de ikke mister de kompetencer, de har lært på Sprogskolen og på arbejdsmarkedet. Derudover hjælper vi dem med at have et attraktivt CV, så de er klar til at søge job når deres barselsperiode slutter.”.

Amena, der kom til Danmark fra Syrien for ni år siden, er gravid. Hun fortæller, at hun ikke kan arbejde nu, fordi hun er gravid. Hun er på kontanthjælp og taler næsten ikke dansk. Hun har af sin sagsbehandler fået lov til ikke at arbejde eller søge arbejde, fordi hun på grund af sin graviditet oplever at være meget træt, og at graviditeten forstærker hendes astma. Nu går hun hjemme, er gravid og passer sine tre andre børn og de huslige pligter, mens hendes mand arbejder.

Amena er et eksempel på, hvordan en anderledes sygdomsforståelse, herunder opfattelse af graviditet, kan være en hæmsko for integrationen. Alle kvinderne, der har medvirket til rapporten her, har fortalt, at de ikke har arbejdet, mens de har været gravide, og alle har taget den fulde barselsperiode – mange endda i længere tid for at passe barnet. Flere af kvinderne giver desuden udtryk for, at man slet ikke kan arbejde, mens man er gravid.

Udfordringen ved, at kvinderne holder lange pauser fra aktivering, jobsøgning og sprogskole i forbindelse med graviditet og barsel, er, at de risikerer at blive sat yderligere uden for i mange år, og deraf kan have endnu svære ved at finde vejen ind igen, end de havde i forvejen. Som en af kvinderne også udtrykker det:

”Pludselig var der bare gået fem år”.

Når livet bliver for meget

Der er desuden for en del kvinder i denne målgruppe også andre faktorer, der kan udgøre en barriere for deres til-knytning til det danske samfund. Det er vanskeligt at sætte tal på, om end stadig ganske anerkendt blandt dem, der arbejder med målgruppen, at nogle kvinder oplever social kontrol og vold i hjemmet. Et liv, hvor deres ægtefælle styrer, hvor de går hen, hvad de laver og hvem de taler med. Et liv, der bliver for meget i sig selv, og hvor forandrin-ger kan være så svære at forestille sig, at de aldrig kommer på tale, og vejen til eksempelvis arbejdsmarked eller uddannelse slet ikke er til at se.

Zehra er en af de kvinder. De første mange år i Danmark var hun ægtefælleforsøget og gik derhjemme for at passe børn og de huslige pligter. Hendes mand var medicinstuderende, men fik en depression undervejs i studiet og droppede ud. Derfra stod Zehra for, ud over at passe børn og hjem, også at tage sig af ham. Han drak meget af tiden og slog, når han var fuld. Over årene forsøgte han forgæves både at starte nye studier og få fast arbejde. For Zehra betød det, at hun slet ikke eller kun i korte forløb ad gangen var i kontakt med kommunen. Når hendes mand læste og arbejdede levede de af hans indtægt, og når han ikke gjorde, måtte hun ansøge om kontanthjælp, der kunne udgøre familiens forsørgelsesgrundlag.

For en del kvinder som Zehra er der uendeligt langt til tanken om beskæftigelse. Omvendt oplever nogle sags-behandlere, at et skub ud på arbejdsmarkedet faktisk også kan være et skub ud af et dårligt ægteskab, kvinderne ellers ikke ville have fået. Andreas Mark Hass, der er sagsbehandler i Københavns Kommunes jobcenter Lærkevej, fortæller:

”Hvis vi kan kombinere det, at de faktisk får noget tid væk fra hjemmet og fra deres mand med også at vise dem, hvilke sociale tilbud der er til kvinder i deres situation, så rykker det faktisk. De bliver skilt eller får modet til at sige så meget fra derhjemme, at han trækker sig”.

Det er i forbindelse med netop vold og social kontrol en særskilt udfordring, at en stor del af disse kvinder slet ikke er på det kommunale systems radar. De modtager ikke ydelser i form af kontanthjælp eller lignende og er derfor heller ikke nødvendigvis – med mindre der oprettes børne- og familiesaglige sager på familien – i kontakt med en sagsbehandler. Der er ingen, der ser dem og kan hjælpe dem videre fra deres ægteskab, på krisecenter eller tilbyde familien hjælp og vejledning. Mange af kvinderne kender heller ikke i denne sammenhæng deres egne rettigheder eller det sikkerhedsnet for kvinder, der udsættes for vold og social kontrol, der er både i det offentlige og i civilsamfundet.

Her opstår der et dilemma. På den ene side er det din ret at blive fri for i øvrigt at være i kontakt med det offentlige, hvis ikke du forsørges af det. Sådan virker princippet om ret og pligt. På den anden side er det helt åbenlyst, at kvinder der lever isoleret i voldelige eller på anden måde dysfunktionelle forhold i mange tilfælde vil have brug for og gavn af en kontakt med det offentlige. Derudover ved vi, at det på langt sigt vil få konsekvenser for børnene i familier, hvor mor – og/eller far – går hjemme hele deres barndom. Sidstnævnte gælder både i hjem med proble-mer, men også for familier, hvor der kun er tale om arbejdsløshed og ikke en kombination af sociale udfordringer.

Så er samfundsinteressen tilstrækkelig til, at vi skal lave indsatser for kvinder, der ellers er forsørget og ikke på den måde trækker veksler på de fælles goder? Det er svært at overse argumentet om en nedarvet ringe tilknytning til arbejdsmarkedet i denne sammenhæng. Og hvordan skelner vi mellem, hvem der skal have indsatser, og hvem der ikke skal? Går grænsen ved etnicitet, indkomstniveau eller skal den bero på skøn?

TEMA III:FORSTÅR VI HINANDEN?

Amena kom til Danmark fra Syrien i 2009. Hun får i dag kontanthjælp, og har været inde og ude af sprogskolesy-stem og aktivering i næsten syv år på grund af psykiske problemer og graviditet. Amena taler næsten ikke dansk, men vil gerne blive bedre og færdiggøre sine danskkurser.

De sidste fire år har hun gerne villet tilbage på sprogskolen, men tror måske hun har mistet muligheden for at starte igen, da hun ikke gjorde sprogskolen færdig inden for den retmæssige periode. Amena forstår ikke, hvorfor hun ikke kan starte på sprogskolen, og føler ikke at hendes sagsbehandler lytter eller hjælper hende med at komme videre.

En helt afgørende forudsætning for, om de store indsatser, der lægges i integrationen af kvinder med etnisk mi-noritetsbaggrund, lykkes, er en god relation mellem kvinden selv og det system, der tilbyder hende uddannelse, aktivering og job, og kræver indsats, involvering og hårdt arbejde den anden vej.

VOLD MOD KVINDER

En analyse fra Danmarks Statistik viste i 2018, at ca. 41 procent af kvinderne på de danske kvindekrisecentre i 2017 havde et andet oprindelsesland end Danmark (i alt 699 kvinder). Omtrent 48 procent kom oprindeligt fra Danmark, mens Danmarks Statistik ikke har oplysning om oprindelsesland for de øvrige ca. 10 procent af kvinderne.

Den største andel af kvinder med et andet oprindelsesland end dansk var fra Syrien (14 procent), mens hhv. 8 og 6 procent af kvinderne kom fra Irak og Somalia.

Kilde: Danmarks Statistik, 1.700 kvinder kom på kvindekrisecenter i 2017, april 2018.


Nogle kvinder går helt forbi at møde en sagsbehandler det første lange stykke tid, nogle føler sig hverken hørt eller forstået, når de møder dem, og andre igen kalder sagsbehandleren deres største støtte. På den anden side af bordet står et system, hvor indsatser, målgruppe og ressourcer ikke altid hænger sammen – men hvor troen på at det kan lykkes (på trods), er den største garanti for succes.

I det følgende dykker vi ned i mødet mellem kvinderne og det kommunale system til integration og beskæftigelse.

Det første møde

Da Roaa kom til Danmark i 2003, havde hun svært ved at finde vej ind i det danske system. Hun var flyttet fra Sudan til Danmark for at være sammen med sin mand, der havde boet i Danmark et par år allerede. I starten af hendes tid i Danmark blev hun forsørget af sin mand og havde tæt på intet socialt eller professionelt netværk. Hun havde hverken en sagsbehandler eller anden kontakt med kommunen – og vidste ikke, hvordan hun skulle få det. Den første forandring skete, da hendes veninde fortalte hende om jobsøgningsdatabaser på nettet og sprogskole, fortæller hun:

”Jeg har selv fundet ud af alting om jobsøgning, jobansøgninger, arbejde osv. Det var lidt hårdt, for det kan være svært at finde den rigtige vej. Der var ingen, der fortalte mig hvordan, jeg skulle gøre i starten, og hvor mange muligheder jeg faktisk havde”.

Som beskrevet, gælder det for en del af kvinderne i denne målgruppe, at de ikke nødvendigvis får en kontakt til det offentlige, når de først kommer hertil. De er familiesammenførte og modtager ingen ydelser, hvorfor der reelt ikke er et tilbud eller krav til dem med det samme i alle kommuner.

Der kan altså være en tids- og mulighedsmæssig problematik i, at kvinderne, som ikke er i kontakt med systemet i starten af den ene eller anden årsag, ikke opsøger hjælp og vejledning, men blot selv prøver kræfter med at finde vej i systemet og ender med at fare vild undervejs – eller at de fra begyndelsen slet ingenting gør.

En række af de kvinder, der indgår i arbejdet med denne rapport, fortæller, ligesom Roaa, at de får vigtige infor-mationer givet videre fra deres veninder. Veninderne i mellem taler de om, hvilke kurser man kan få, hvordan det er let at blive SOSU eller pædagogisk assistent, hvis man bare kan tage uddannelsen, og om hvor der er ledige rengøringsjob at få. Sådan fik nepalesiske Shirisha sit job som rengøringsassistent. Hun har aldrig talt med en sagsbehandler eller lært at tale dansk, så hun klarer sig på engelsk:

”Der er ingen, der har vist mig, hvad jeg skal. Min veninde sagde, jeg bare skulle udfylde en formular online. Det gjorde jeg og fik jobbet”.

På den ene side er det godt og vigtigt, at der er et stærkt understøttende netværk bag de kvinder, der her er tale om, og som tager sagen i egen hånd og gør det lettere at komme videre, helt uanset om der er en kommune, der kan gøre det samme eller ej. På den anden side præsenterer det også en række faldgruber og svagheder, når in-formationen bliver andenhånds. For nogle kvinder er der ingen veninder – de er alene og ensomme – og for dem, der har en sådan omgangskreds, vil en tæt kontakt med en sagsbehandler eller anden vejleder i kommunen på mange måder stadig kunne give et mere reelt billede af, hvilke muligheder der faktisk er. De kender reglerne, ved hvem de skal sende dem videre til og kan navigere professionelt i tilbud og indsatser, ligesom de ofte kan være med til at åbne døre på uddannelsesinstitutioner og hos virksomheder, der kan tilbyde praktik og løntilskud. Sådan er det i hvert fald, når relationen er god og systemet virker, som det er tænkt.

Kvalitet over effektivitet

Flere af kvinderne, der er interviewet her, fortæller om oplevelsen af møder, hvor deres sagsbehandler kun spørger ’hvordan går det’ og ’hvad skal du nu til’ for at kunne udfylde et par blanke felter i sagsbehandlerjournalen og ef-terfølgende rykke videre til den næste borger. Det siger bl.a. Sumaya, der i dag læser på VUC for med egne ord at slippe for at skulle mødes med sagsbehandleren og komme i praktik igen:

”Nogle gange synes jeg, at de bare vil have mig ud derfra igen. Hurtigt afsted. Jeg prøver at snakke med min sags-behandler om at få et computerkursus, men hun siger, at det kan jeg ikke. Jeg skal bare i praktik, praktik, praktik”.

De forskellige kvinder fortæller meget forskelligt om deres møde med sagsbehandlere – nogle om at mødes ofte og længe, andre, som Sumaya, om korte, stressende møder med lange perioder i mellem. En anden kvinde, Ame-na, fortæller, at møderne er svære, fordi der ingen tolk er, og hendes danske stadig er meget dårligt. På den anden side fortæller kvinden Zehra, at den sagsbehandler, hun har nu, gør alt det rigtige. Hun har haft mange før, og det

har ikke altid hjulpet. Lige nu mødes hun i perioder med sin sagsbehandler flere gange om ugen, og hun får en SMS, når der er nye møder i kalenderen, så det er nemt at holde styr på og holde kontakten.

Katrine Kanneworff fra Dansk Flygtningehjælp mener, at rammerne i jobcenteret kan blive for firkantede og for meget bare ”et system” – og dermed spænde ben for kvaliteten i mødet med kvinden. Fokus fjernes fra udvik-lingen i og af den enkelte, og i stedet lægges for der meget vægt på at få kvinderne hurtigt ud og videre, sådan som Sumaya og Amena fortæller. Risikoen er, at indsatsen bliver for effektivitetsfokuseret, og man ender med en kortvarig løsning på et langvarigt problem frem for at kunne gribe de åbninger, der er, når en kvinde eksempelvis selv ønsker mere uddannelse eller opkvalificering.

Louise Elisabeth Coulthard, der er sagsbehandler i Københavns Kommunes jobcenter på Lærkevej, har til daglig kontakt med cirka 30 familier. Det har hun som en del af den målrettede indsats for ægtepar, som kommunen har kørt siden 2018. For hende er det helt åbenlyst, at hun lykkes med sit arbejde, fordi hun har færre borgere i sin ’sagsstamme’ – dvs. mængden af borgere, der er knyttet til hende personligt:

”Jeg møder borgerne og etablerer et tillidsbånd til den enkelte. Efter noget tid har jeg fået mig bevæget ind på, hvad der trykker, og hvad der skal til for at flytte dem. Nogle kan jeg hurtigt få en føling med, med andre tager det længere tid. Det, at min sagsstamme er så lille, gør virkelig en positiv forskel i den her sammenhæng. Det betyder fx at jeg kan have læst mig helt ind på deres sag, indhentet akter fra andre afdelinger osv. allerede inden jeg møder dem første gang”, fortæller Louise Elisebeth Coulthard.

Udfordringen og dilemmaet er til at tage og føle på. Skal vi satse hele puljen på den tungeste målgruppe, som ek-sempelvis er den, Louise Elisebeth Coulthard arbejder med, eller skal vi sprede ressourcerne tyndere ud, så alle får lidt og ikke nødvendigvis altid det, de har brug for? Vi ved, at integration er en sårbar proces, som ofte lykkes bedst, når der er gode relationer med til at flytte den fremad.

Tro på det

Især den del med at flytte fremad kræver, at kvinderne her – og borgere generelt – mødes af et system, der vil og tror på dem. En analyse fra Væksthusets Forskningscenter fra 2017 viser, at udsatte borgeres chance for at kom-me i beskæftigelse eller uddannelse gennemsnitligt vokser med 3,3 procentpoint, hver gang den pågældende persons sagsbehandlers tro på at vedkommende kommer i job vokser et skalatrin.11

Kilde: Væksthusets Forskningscenter (2017). Sagsbehandlerens betydning for udsatte borgeres jobchancer, s. 16.

Der er altså en klar sammenhæng mellem sagsbehandlers tro på borgeren og sandsynligheden for at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Det kan Ihab Zohair Ghadban, der er virksomhedskonsulent ved Jobcenteret på Lærkevej i Københavns Kommune, især nikke genkendende til:

“Hvis jeg går ind med den indstilling, at de ikke kan komme i arbejde, så kommer de aldrig i arbejde. Så jeg er nødt til at tro på dem, før de beviser mig modsat”.

TABEL 4: SAGSBEHANDLERENS TRO PÅ JOB OG FAKTISK BESKÆFTIGELSE ET ÅR SENERE, 2017, I PROCENT

Nej 1,1 %

Tvivler 2,6 %

Det svinger 5,1 %

Gode chancer 10,4 %

Ja 26,8 %

11 – Væksthusets Forskningscenter (2017): Sagsbehandlerens betydning for udsatte borge-res jobchancer. Beskæftigelses Indikator Projektet. Anm. Effekten er betinget på værdien af alle andre variabler (BIP Hovedrapport 2017: 25), og der er således renset for baggrundsvari-able som køn, alder, etnicitet, bopælskommune og historisk tilknytning til arbejdsmarkedet (BIP Hovedrapport 2017: 37).


I Kolding Kommune arbejder de også aktivt med den viden, at troen på borgeren gør en forskel, fortæller integra-tionschef Bethina Danielsen:

”Det er så vigtigt. Ligesom sproget omkring kvinderne er det. Både når vi taler med dem selv og med andre. Fx siger vi bevidst ’kandidat’ og ikke ’en borger’, når vi ringer virksomheder op i forbindelse med en praktik eller lignende. Vi skal tale kvinderne op, for de gør det ikke selv, selvom de sagtens kunne gøre det meget mere – og har grund til det”.

Det sidste handler altså ikke bare om, at sagsbehandleren skal tro på kvinderne for dem. De skal også arbejde med at få kvinderne til at tro på sig selv. Det manglende selvværd er et tema, der går igen både hos sagsbehandlere og en stor del af de kvinder, vi har talt med. Om det er en særlig stor faktor hos netop denne målgruppe, er svært at sige, men i kombination med tidligere behandlede tematikker om kulturforståelse samt opfattelser af kvinders rolle og muligheder er det i hvert fald klart, at det må være en del af svaret også at arbejde med, at kvinderne – sammen med medarbejderne – tror på, at de kan.


HVORDAN SER DET UD HOS DE ANDRE? Integration er en kompleks og vanskelig opgave, og i arbejdet med at finde gode svar er det værd at undersøge, hvordan det ser ud andre steder. Derfor har vi har samlet en række nøgletal om indvandring og integration i lande, vi ofte sammenligner os med i Norden og i Europa.

Indvandreres kønsfordeling i de nordiske lande

Figur 5 viser fordelingen mellem mænd og kvinder i procent blandt indvandrere i de nordiske lande i 2017.

Arbejdsløshedsraten for mænd og kvinder i udvalgte OECD-lande

Figur 6 viser arbejdsløsheden i procent for mænd og kvinder med udenlandsk oprindelse sammenlignet med den øvrige befolknings arbejdsløshed.

1


Figur 5: Kønsfordeling mellem de nordiske lande, 2017, i procent

Kilde: Nordic Statistics Database (2017): CITI03.

45%

47%

49%

51%

53%

55%

Danmark Norge Sverige Finland Island

Indvandrermænd Indvandrerkvinder

FIGUR 5: Kønsfordeling mellem de nordi-ske lande, 2017, i procen

Kilde: Nordic Statistics Database (2017): CITI03.

1


Figur 6: Arbejdsløshedsrate, mænd og kvinder med udenlandsk oprindelse, og den øvrige befolkning, 2017, i procent

Kilde: OECD (2017b): International Migration Database and labour market outcomes of immigrants, “Employment, unemployment, participation rates”.

0%

5%

10%

15%

20%

Danmark Norge Sverige Finland Tyskland Holland

Indvandrermænd Indvandrerkvinder Den øvrige befolkning

FIGUR 6: Arbejdsløshedsrate, mænd og kvinder med udenlandsk oprin-delse, og den øvrige befolkning, 2017, i procent

Kilde: OECD (2017b): Inter-national Migration Database and labour market outcomes of immigrants, “Employment, unemployment, participation rates”.


Arbejdsløshedsraten for indvandrerkvinder i udvalgte OECD-lande

Figur 7 viser arbejdsløsheden i procent blandt kvinder i den arbejdsdygtige alder, 15-64 år. Af figuren fremgår både arbejdsløsheden blandt indvandrerkvinder og kvinder i den øvrige befolkning.

Beskæftigelsesfrekvens for kvinder i nordiske lande

Figur 8 viser beskæftigelsesfrekvensen i procent for hhv. indvandrerkvinder og den øvrige kvindelige befolkning ekskl. efterkommere i 2016 i Danmark, Finland, Norge og Sverige.

1


Figur 7: 15-64-årige kvinders arbejdsløshedsrate, indvandrere og den øvrige befolkning, 2017, i procent

Kilde: OECD (2017b): International Migration Database and labour market outcomes of immigrants, “Employment, unemployment, participation rates”.

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

18%

20%

Tyskland Finland Danmark Holland Sverige Norge

Den øvrige kvindelige befolkning Indvandrerkvinder

FIGUR 7: 15-64-årige kvinders arbejds-løshedsrate, indvandrere og den øvrige befolkning, 2017, i procent

Kilde: OECD (2017b): Inter-national Migration Database and labour market outcomes of immigrants, “Employment, unemployment, participation rates”.

1


Figur 8: 20-64-årige kvinders beskæftigelsesfrekvens i Norden, indvandrere og øvrig befolkning, 2016, i procent

Anm.: Den øvrige befolkning er eksklusiv efterkommere af indvandrere. Definition på beskæftigelsesfrekvens i figuren: Andel af de 20-64-årige kvinder, som har arbejdet mindst en time i referenceugen. Kilde: Nordic Statistics Database (2016): WORK30.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Danmark Finland Norge Sverige

Indvandrerkvinder Den øvrige kvindelige befolkning

FIGUR 8: 20-64-årige kvinders beskæf-tigelsesfrekvens i Norden, ind-vandrere og øvrig befolkning, 2016, i procent

Anm.: Den øvrige befolkning er eksklusiv efterkommere af indvandrere. Definition på beskæftigelsesfrekvens i figuren: Andel af de 20-64-årige kvinder, som har arbejdet mindst en time i referenceugen.

Kilde: Nordic Statistics Database (2016): WORK30.

Indvandrerkvinder i de nordiske landes beskæftigelsesfrekvens og deres oprindelsesland

I figur 9 ses indvandrerkvinders beskæftigelsesfrekvens i de nordiske lande efter oprindelsesland i 2016. For hvert nordisk land vises beskæftigelsesfrekvensen i procent for de forskellige oprindelsesgrupper efter region. Den tvær-gående skygge viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i procent for alle kvindelige indvandrere mellem 20 og 64 år.

Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fordelt på uddannelsesniveau

Figur 10 viser beskæftigelsesfrekvensen i procent blandt 25-64-årige indvandrere ud fra uddannelsesniveau i 2017 i hhv. Danmark, Tyskland, Holland, Sverige og EU-23 landene. Søjlerne viser grupper af indvandrere med forskellige uddannelsesniveauer og gruppens beskæftigelsesfrekvens. Figuren viser beskæftigelsesfrekvensen for mænd og kvinder samlet.

1


Figur 9: Beskæftigelsesfrekvens efter oprindelsesland i de nordiske lande, 2016, i procent

Anm. Definition på beskæftigelsesfrekvens i figuren: Andel af de 20-64-årige kvinder, som har arbejdet mindst en time i referenceugen. Kilde: Nordic Statistics Database (2016): WORK30.

63% 68

%

79%

70%

63%

60%

70%

66%

53%

48%

64%

66%

42%

29%

42% 45

%

45%

37%

52%

49%

47%

40%

61%

60%

57%

41%

61% 69

%

DANMARK FINLAND NORGE SVERIGE0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Norden EU/EØS-lande Resten af Europa

Afrika Asien (inkl. Tyrkiet) Nordamerika og Oceanien

Mellem- og Sydamerika Indvandrere i alt

FIGUR 9:Beskæftigelsesfrekvens efter oprindelsesland i de nordiske lande, 2016, i procent

Anm. Definition på beskæfti-gelsesfrekvens i figuren: Andel af de 20-64-årige kvinder, som har arbejdet mindst en time i referenceugen.

Kilde: Nordic Statistics Database (2016): WORK30.

1


Figur 10: Beskæftigelsesfrekvens fordelt på uddannelsesniveau blandt 25-64-årige med udenlandsk oprindelse, 2017, i procent

Anm: Uddannelsesniveau følger ISCED-standard, jf. https://uvm.dk/uddannelsessystemet/overblik-over-det-danske-uddannelsessystem/det-ordinaere-uddannelsessystem. Kilde: OECD (2017a): Education and labour market outcomes of native- and foreign-born adults.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Danmark Tyskland Holland Sverige EU-23 (med iOECD)

Grundskoleniveau eller derunder Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse eller derover

FIGUR 10: Beskæftigelsesfrekvens fordelt på uddannelsesniveau blandt 25-64-årige med udenlandsk oprindelse, 2017, i procent

Anm: Uddannelsesniveau følger ISCED-standard, jf. https://uvm.dk/uddannelsessystemet/overblik-over-det-danske-uddan-nelsessystem/det-ordinaere-ud-dannelsessystem.

Kilde: OECD (2017a): Education and labour market outcomes of native- and foreign-born adults.


Når man skal gøre tingene bedre og på nye måder, kan der være stor værdi i at løfte blikket og kigge til dem, vi kender, for inspiration og erfaring.

Analysen her præsenterer en række små og større cases fra nogle af de lande, vi almindeligvis sammenligner os med, fordi de har en tilsvarende velfærdsstat eller andre sammenlignelige institutioner, tiltag og integrations- og arbejdsmarkedsmodeller.

Vi har indsamlet de mest interessante eksempler på god praksis og politiske løsninger, der kan tjene som inspi-ration til udviklingen af løsninger herhjemme. Nogle af dem har vi trukket frem og givet en særlig plads, fordi de i særlig grad viser nye veje til integration, der kan bruges herhjemme. Andre er med, fordi tænkningen bag løsnin-gen er god, fordi de peger på noget, der ikke findes i en dansk kontekst i dag, eller slet og ret fordi de gør noget, der ikke er gjort før.

For hver case fremhæver vi, hvilke potentialer og dilemmaer, der er værd at overveje, hvis vi skal lade os inspirere af dem, når der trædes nye veje til en bedre og mere holdbar integration af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark.

Analysens centrale fund

De i alt syv cases i analysen kan inddeles i to grupper: Dem, der retter blikket meget klart mod at skabe arbejdsplad-ser eller opkvalificere til arbejde, og dem, der fokuserer bredere og på at integrere både gennem arbejde, sprog og ikke mindst netværk, støtte og læring om samfunds- og familieliv.

Cases med fokus på arbejde

• Fire af de præsenterede cases har et særligt fokus på arbejde; Yrkes SFI og RUT-ordningen i Sverige, Jobbs-jansen i Norge og ReDI School of Digital Integration i Tyskland.

• Fælles for dem er, at de lægger særlig vægt på at øge kvinder med etnisk minoritetsbaggrunds chancer for at træde ind på arbejdsmarkedet. Et fokus på erhvervsrettet sprog, kompetenceudvikling- og opkvalificering og konkret praktisk erfaring er de store ben, der gås på.

• RUT-ordningen skiller sig ud fra de øvrige cases i denne gruppe på den måde, at der ikke er tale om et særligt målrettet integrationsprojekt- eller initiativ, men en statslig model, der viser sig at have særlig god effekt på beskæftigelsesfrekvensen hos kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Den adskiller sig ved, at kvinderne her bliver og opfattes som egentlige lønmodtagere på linje med alle andre, og ikke som en gruppe, man skal gøre noget særligt for eller med.

Cases med et bredere sigte

• Tre af de præsenterede cases har et fokus, der rækker ud over beskæftigelse alene; svenske Hela Familjen og polske Women’s Empowerment Integration and Participation som de mest rene eksempler herpå, men også en række socialøkonomiske virksomheder i bl.a. Holland, Sverige og herhjemme hører til denne kategori.

• De cases søger i højere grad en mere helhedsorienteret tilgang, der også tager hensyn til sociale udfor-dringer, særlige kønsspecifikke barrierer mv. På den måde arbejder de ud fra en betragtning om, at der skal rykkes lidt på flere parametre på én gang, for at der kan ske fremdrift. Sociale problemer skal løses side om side med sproglig og kompetencemæssig udvikling og praktisk erfaring fra arbejdsmarkedet.

• De socialøkonomiske virksomheder ligger på sin vis midt imellem de to typer cases, vi beskæftiger os med her – dem, der har fokus på arbejde, og dem, der har et bredere sigte. Egentlig er de bygget op omkring målet om arbejde og kompetenceudvikling, men en del af succesen med dem tilskrives et særligt blik for kulturelle fællesskaber i arbejdet og i rekrutteringen.

ANALYSE II:

INTEGRATION MED UDSYN


ØJET PÅ JOBBETCases med fokus på arbejde

Ofte når vi taler integration – af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og af andre – er beskæftigelse det mest styrende og tydeligste mål. Og det er med god grund. For det at få en fod inden for på arbejdsmarkedet åbner ofte andre døre. Det bliver en vej til sociale relationer med kolleger og andre på arbejdet, man ikke før har haft, det kan være en træningsbane for sprog og særligt for den gruppe kvinder, vi her beskæftiger os med, kan det for mange også give fornyet styrke, selvtillid og tro på fremtiden.

Men selvom beskæftigelse kan være det guldæg, vi ofte det gør det til, så er det ikke noget, der kommer let eller fra den ene dag til den anden.

Det kræver målrettede indsatser med blik for de mange bump på vejen, der vil komme – og for at styrke de rette kompetencer på den rette måde, skubbe til en motivation, der ikke altid kommer let, og sikre reelle muligheder for faktisk at prøve kræfter med praksis, hvad enten det er praktik eller andre støttede jobmuligheder eller egentlig ordinær beskæftigelse.

Den udfordring tager de følgende cases livtag med. På hver sin måde arbejder folkene bag Yrkes SFI og RUT-ord-ningen i Sverige, Jobbsjansen i Norge og ReDI School of Digital Integration i Tyskland på at øge kvinder med etnisk minoritetsbaggrunds chancer for at træde ind på arbejdsmarkedet – og på hver sin måde er der noget at lære.

SVERIGE: YRKES SFII Sydsverige, nærmere betegnet Skåne, findes Yrkes SFI. En sprogskole med fokus på såkaldt ”erhvervsorienteret sprog”, som er sprog, der kan bruges til noget i nogle bestemt fag, brancher og sammenhænge. Det svenske ord yrke betyder erhverv eller arbejde og SFI står for ’svensk for indvandrere”.

Målet med Yrkes SFI er at give flygtninge og indvandrere mulighed for at lære det svenske sprog hurtigt, få viden om arbejdsmarkedet samt få en erhvervsrettet uddannelse og et diplom for fuldført uddannelse, de kan tage med sig videre i deres jobsøgning.

Initiativet er et tværkommunalt samarbejde mellem alle skånske kommuner, som fokuserer på, at deltagerne fin-der et arbejdsområde, de synes er interessant, men samtidig også er et område, hvor der er mangel på arbejds-kraft. Det er altså ikke alene en sprogskole, hvor man kan lære svensk, men en måde for flygtninge og indvandrere at få konkrete kompetencer til et bestemte fag eller brancher, og et kommunalt redskab til at lukke huller på arbejdsmarkedet. Med Yrkes SFI er det blandt andet muligt at uddanne sig til maskinfører, hvilket flere kvinder allerede har gjort. På den måde er Yrkes SFI også et sted, hvor kvinderne (og mændene, der også kan deltage) får mulighed for at opsøge arbejdsområder, som de måske ikke har kunnet i deres hjemland, eller som de ikke ellers ville have forestillet sig på egen hånd.

Undervisningen forløber i tre spor afhængigt af sprogligt niveau og hvilke kompetencerne, deltagerne kommer med i forvejen: En erhvervsrettet uddannelse med integreret sprogskole, en erhvervsrettet uddannelse med gym-nasiale fag og en arbejdsmarkedsrettet sprogskole for deltagere med akademisk baggrund.

VÆRD AT OVERVEJE OM YRKES SFI

Det store fokus på brancher, der både appellerer til deltagerne, og hvor der faktisk er jobåbninger, har den fordel, at det åbner arbejdsmarkedet op og i større grad sørger for, at deltagerne ikke uddanner sig til arbejdsløshed eller ople-ver det som en fiasko efter endt uddannelse.

En udfordring ved en indsats, der er knyttet så tæt op på erhverv, kan være, at en del kvinder med etnisk minoritets-baggrund, der i løbet af deres ophold i landet har bevæget sig på kanten af samfundet og arbejdsmarkedet, aldrig fået tilegnet sig en arbejdsmarkedsidentitet og heller ikke har den med hjemmefra. Derfor kan det være svært for dem at skulle forholde sig til hvilket arbejdsfelt, de gerne vil indgå i, finde motivation og gennemføre.

Læs mere om Yrkes SFI: www.yrkessfiskane.se

NORGE: JOBBSJANSEN Jobbsjansen i Norge blev skabt i 2005 i tillæg til introduksjonsprogrammet, der varer to år og er kun for nytilkomne flygtninge, hvorimod der oprindeligt ikke var en lignende indsats for indvandrere, der havde opholdt sig i Norge i længere tid. Derfor skabte man Jobbsjansen som et kvalificeringsprogram, der retter sig mod indvandrere, der har stået uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet i en længere periode, eller som aldrig er kommet ind.12

Jobbsjansen er delt op i tre spor: a) Opkvalificeringsprojekter for hjemmegående indvandrerkvinder, b) Øget grund-skoleuddannelse til unge indvandrere og c) Et forlænget kvalificeringsforløb for deltagere i introduktionsprogram-met, der bygger ovenpå det, de har fået i forvejen.13

Det første spor af Jobbsjansen, der er målrettet hjemmegående indvandrerkvinder, er typisk af to til fire års varig-hed. Målet er at forebygge, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund af flere årsager går hjemme og ofte bliver så at sige usynlige for det omkringliggende samfund og de offentlige myndigheder. Programmets målgruppe inklu-derer både hjemmegående kvinder, der ikke modtager ydelser, familiesammenførte kvinder og hjemmegående kvinder, der modtager offentlige ydelser. Der er afsat 80,3 mio. norske kroner til denne del af Jobbsjansen i 2019, der forvaltes af Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (IMDI).

Farishta Jamaluddin, der er vejleder i Arbejds- og Velfærdsforvaltningen i Norge (NAV) i Kongsvinger – der er en af de kommuner, hvor Jobbsjansen findes – beskriver den værdi, hun ser Jobbsjansen skaber for kvinderne i forløbet:

”Aktivitet for målgruppen, aktiv deltagelse i samfundet, kendskab til arbejdslivet, tilgang til netværk. Det er også en værdi, at nogle får arbejde efter opfølgning gennem projektet. Succesfaktoren i projektet er tæt opfølgning, relationer med arbejdsgivere- og marked og fokus på sprog”.

Hvert forløb tilrettelægges mellem den enkelte kvinde og en tilknyttet vejleder. Ved den første samtale mellem de to afdækkes det, hvilke kompetencer kvinden har, og hvor hun har mangler, og hvilke ønsker, hun selv har til fremtiden og arbejde. Herefter tilrettelægges et forløb med forskellige aktiviteter, der på hver sin måde under-støtter de ting, kvinden har brug for for at komme videre. Det kan være løntilskudsjob og mentorordninger eller en række forskellige kurser som eksempelvis kurset Kvinner Kan, der afvikles af Norsk Folkehjelp, og hvor kvinder med minoritetsbaggrund arbejder med deres egne kompetencer som samfundsdeltager, medarbejder og mor.14

I 2016 gik 43 procent af deltagerne i Jobbsjansen videre i ordinære fuldtidsstillinger, og andelen der levede af familiehjælp eller socialstøtte faldt fra henholdsvis 47 til 15 procent og 38 til 14 procent. I det store hele fortsat-te 52 procent af deltagerne i lønnede stillinger, og 16 procent fortsatte på uddannelser efter endt program hos Jobbsjansen. Før programmets start var 1 procent af deltagerne selvforsørgende, hvor 40 procent af dem var selv-forsørgende efter endt program.15

Også deltagernes norske sprogkompetencer er evalueret. Før et forløb i 2015 havde 34 procent en ambition om at bestå en norskprøve. De fleste i denne gruppe havde i forvejen norskkundskaber på ”mellemniveau”. Efter endt forløb havde 67 procent af deltagerne bestået en norsk sprogprøve – og 65 procent af dem, der bestod, var steget mindst ét trin på den sproglige kompetenceskala.16

12 – Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (2017a): Jobbsjansen13 – IAnm.: Jobbsjansen blev i 2017 delt op i nævnte tre spor. Før 2017 var Jobbsjansen delt op i andre spor, hvor hjemmegående og familiesammenførte kvinder udgjorde størstedelen, og hvor en mindre del ikke var kvinder og indgik i grupperne: Mottakere av overgangsstønad, Sosialhjelpsmottakere, Ungdom og «Andet». Der er ikke foretaget en konkrev evaluering, efter ændringen til de tre spor, hvorfor der også indgår mænd i evalueringerne fra hhv. 2015 og 2016

14 – Norsk Folkehjelp (2019): Kvinner Kan15 – Integrerings- og mangfoldsdirektoratet (2017b): Jobbsjansen 2016. Analyse av individ- og prosjektrapporterin.16 – Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (2016): Jobbsjansen 2015. Analyse av individ- og prosjektrapportering

1


Figur 11: Deltagernes sprogkompetencer, fordeling på kategorier før og efter Jobbsjansen, 2016 i procent

Kilde: Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (2016). Jobbsjansen 2015. Analyse av individ- og prosjektrapportering.

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

Kunne ikke norsk

Nybegynder (Niveau A1)

Let øvet (Niveau A2)

Middel (B1)

Øvre middel (Niveau B2)

Højt niveau (Niveau C1)

Perfekt (Niveau C2)

Efter afsluttet program Ved opstart

FIGUR 11: Deltagernes sprogkompeten-cer, fordeling på kategorier før og efter Jobbsjansen, 2016 i procent

Kilde: Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (2016). Jobbsjansen 2015. Analyse av individ- og prosjektrapportering.


Programmet er som udgangspunkt kommunalt forankret, men beror desuden på samarbejde med civilorganisa-tioner og statslige instanser. Ikke desto mindre, fortæller Farishta Jamaluddin, gøres der i de forskellige kommuner en række ting for at rekruttere og oplyse om muligheden for at blive en del af Jobbsjansen:

”Kvinderne rekrutteres i samarbejde med norsk sprogcenter for voksne eller gennem sociale myndigheder, som kvinderne er tilknyttet for at kunne modtage offentlige ydelser. Mangel på uddannelse, kulturkundskab og sprog er udfordringer for kvinderne. Det er også en udfordring at aktivere kvinderne efter en lang passiv periode i hjemmet ”.

TYSKLAND: REDI SCHOOL OF SIGITAL INTEGRATION - DIGITAL WOMEN COURSESKodning er et internationalt sprog og med den hastige udvikling i teknologi vil der i fremtiden være stor efterspørg-sel på digitale kompetencer – såkaldte STEM-kompetencer. Det er udgangspunktet for arbejdet i ReDI School of Digital Integration, der giver kvinder med etnisk minoritetsbaggrund basale IT-færdigheder og mulighed for at bygge ovenpå og udvikle ny ekspertise.

ReDI School of Digital Integration er en non-profit teknisk integrationsskole i Tyskland med base i henholdsvis München og Berlin. Skolen udbyder forløbet Digital Women Courses, der er målrettet flygtninge- og indvandrer-kvinder, der står udenfor arbejdsmarkedet. Uddannelsen tilbydes i tre forskellige niveauer. Første niveau er intro-duktion til en computer, andet niveau er basale computerfærdigheder og tredje niveau er introduktion til cyber-sikkerhed, kodning og grafisk design samt UX/UI design.

Der kræves fra begyndelsen ingen IT-kompetencer, og undervisningen foregår om søndagen med mulighed for børnepasning og lån af computer. Kvinderne skal selv ansøge om optag på Digital Women Courses via deres hjemmeside, og det koster mellem 10 og 20 euro at deltage i forløbet. Promovering og udbredelse af projektet og kurset sker hovedsageligt gennem sociale medier og presse.

ReDI School arbejder tæt sammen med virksomheder og organisationer, der leder efter arbejdskraft med IT-fag-lige færdigheder. Herved kommer kvinderne tættere på arbejdsmarkedet undervejs i uddannelsen, får mulighed for at komme i praktik og for at få job efter endt uddannelse.

VÆRD AT OVERVEJE OM JOBBSJANSEN

Integration bør ikke være en ”one time opportunity”, og Jobbsjansen åbner for, at bl.a. de kvinder, der har opholdt sig i Norge i længere tid og ikke har formået – eller fundet muligheden for – at blive en reel del af samfundet og arbejds-markedet, kan få en ny chance.

Det helt store spørgsmål i forhold til Jobbsjansen er økonomi. Det er ganske enkelt dyrt, og derfor er det helt afgø-rende, at man – som man gør det i Norge – monitorerer indsatsen tæt for at sikre sig, at de rette resultater bliver skabt. Derudover bør man overveje, hvordan der rekrutteres og selekteres deltagere til programmet. Ikke alle vil have tilstrækkelig gavn af indsatsen.

Læs mere om Jobbsjansen: www.imdi.no/jobbsjansen

VÆRD AT OVERVEJE OM REDI SCHOOL OF DIGITAL INTEGRATION

RediSchool baner vej ind på arbejdsmarkedet for integration af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund ved at give dem håndgribelige færdigheder, som vi ved, der er efterspørgsel på, og som kan læres trinvis. Det giver kvinderne en bred vifte af muligheder i deres fremtidige jobsøgning og kan samtidig være med til at løse en bredere samfundsud-fordring med at rekruttere til fremtiden. Kvinderne kan ligeledes gøre brug af de nylærte IT-færdigheder privat og til at arbejde med jobansøgninger og -søgning online.

Det er til gengæld en udfordring, at kvinderne selv skal opsøge og ansøge Digital Women Courses om optag på et hold, ligesom brugerbetalingen kan være en stor barriere, også selvom den må siges at være beskeden. En del i målgruppen vil aldrig få taget det skridt, ligesom det for mange slet ikke er oplagt at se på det digitale som et felt, der er noget for dem. En indsats som denne kunne med fordel være en del af en pakke, der kan henvises til som en del af den øvrige beskæftigelsesindsats i kommunerne.

Læs mere om ReDI School of Digital Integration: www.redi-school.org/berlin-women-program

SVERIGE: RUT-ORDNINGENI Sverige indførte man i 2007 en ny skatteafdragsmodel; den såkaldte RUT/ROT-model, der betyder, at privat-personer kan få skatteafdrag på visse ydelser i hjemmet. ROT-ydelser (på dansk; Renovering, Ombygning, Tilbyg-ning)17 svarer til det danske håndværkerfradrag, mens RUT-ydelserne (på dansk; Rengøring, Vedligehold, Tøj- og tekstilvask) dækker over en række serviceydelser i hjemmet.18

Kort sagt går ordningen ud på, at privatpersoner billigt kan købe serviceydelser af virksomheder, der er tilknyttet ROT/RUT-ordningen. Ansvaret for at indberette arbejdet til det svenske skattevæsen og deraf få ROT/RUT-skatte-afdraget, ligger hos udbydervirksomhederne, hvilket gør det nemt et benytte sig af. Virksomheder kan tilmelde sig ROT/RUT-ordningen som enkeltpersonsvirksomhed eller virksomhed med flere ansatte.

Særligt RUT-ordningen har vist sig at have den sidegevinst, at en stor del kvinder med etnisk minoritetsbaggrund selv opretter virksomheder og bruger ordningen eller får ansættelse i virksomheder, der benytter sig af den og har brug for yderligere arbejdskraft. I 2016 udgjorde kvinder 52 procent af ejerne af RUT-virksomheder i Sveri-ge, hvoraf 49 procent af kvinderne havde anden etnisk baggrund end svensk. Ser man på medarbejderne i alle RUT-virksomhederne udgør kvinder 63 procent, hvoraf 34 procent har etnisk minoritetsbaggrund.19 Medarbejder-ne i RUT-virksomheder har samtidig med deres ansættelse mulighed for at deltage i sprogkurser.

Evelina Kogsta, der er erhvervspolitisk ekspert i Almega, arbejdsgiverorganisationen for den svenske servicesektor, fortæller, at ordningen er blevet taget godt imod af svenskerne. De skyldes bl.a. en generel opfattelse af, at man ikke vil benytte sig af sort arbejde og her får mulighed for at købe ydelserne til en pris, der er meget lavere og dermed mere gunstig for flere:

”RUT skaber rigtige arbejdspladser. Hverken den svenske regering eller befolkningen vil støtte sort arbejde, og derfor er RUT en perfekt løsning på problemstillingen. Befolkningen er begyndt at købe RUT-ydelser i stedet for sort arbejde, og det har affødt en massiv forandring i efterspørgslen på serviceydelser og skabt en masse job til folk, der ellers havde svært ved at få dem”.

Evelina Kogsta forklarer, at RUT-ordningen har vist sig særlig fordelagtig for kvinder med etnisk minoritetsbag-grund, fordi de hverken behøver at have uddannelse, erhvervserfaring eller kunne tale svensk, når de starter. Hun bakkes op af svenske analyser, der peger på, at særligt RUT-ydelserne effektivt øger arbejdsudbuddet, gør sort arbejde hvidt og øger indvandrerkvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, bl.a. fordi det intensiverer efterspørgslen på de typiske kompetencer, som kvinderne har i form af omsorgs- og pædagogisk arbejde og rengøring.20 En stor del af dem, der får ansættelse i en RUT-virksomhed, får efterfølgende job andetsteds. Tal fra Almega viser, at den gennemsnitlige ansættelsestid er 3,5 år. Herefter går 43 procent af arbejdstagerne videre til et andet job i en anden branche, mens 22 procent starter på en uddannelse.21

17 – ISkatteverket (2019a): Rot- och rutarbete18 – Rutavdrag (2019): Allt om Rutavdraget19 – Ekonomifakta (2016): ROT & RUT. Vem säljer, köper och hur mycket?

20 – Almega (2018a): Fler rut-jobb för bättre integration 21 – Almega (2018b): En integrationsmotor som verkligen fungerar

1


Figur 12: Personer, der har fået skattereduktion som følge af brug af RUT-ordningen, køn og i alt, 2007-2017, i absolutte tal

Kilde: Statistikdatabasen SCB: Skattereduktioner (antal personer efter type skattereduktion (RUT) og køn, 2007 til 2017: Antal personer med skattereduktion for husholdningsarbejde, RUT, 2007-2017.

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

900.000

1.000.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Antal personer med skattereduktion

Mænd Kvinder I alt

FIGUR 12: Personer, der har fået skatte-reduktion som følge af brug af RUT-ordningen, køn og i alt, 2007-2017, i absolutte tal

Kilde: Statistikdatabasen SCB: Skattereduktioner (antal perso-ner efter type skattereduktion (RUT) og køn, 2007 til 2017: Antal personer med skattereduktion for husholdningsarbejde, RUT, 2007-2017.


RUT-ordningen har i flere år været en del af overvejelserne herhjemme i forbindelse med diskussionen om den såkaldte Boligjobordning. I et svar til Finansudvalget i 2015 skriver Finansministeriet om muligheden for at frem-skrive økonomien i at indføre en RUT-ordning herhjemme:

”Indføres der i Danmark en tilskudsordning svarende den svenske RUT-ordning, og antages det beregningstek-nisk, at brugen af ordningen mv. i Sverige kan overføres til danske forhold, så vil det give samlede udbetalinger til serviceydelser i Danmark for omregnet ca. 1,1 mia. kr., når der korrigeres for, at der bor flere mennesker i Sverige end i Danmark. Efter tilbageløb af moms og afgifter svarer det til 0,8 mia. kr. årligt”.22

VÆRD AT OVERVEJE OM RUT-ORDNINGEN

Ordningen antages i Sverige at vaske sorte penge hvide, i takt med at den øger den arbejdsmarkedsrettede integra-tion. Samtidig bruges ordningen til at ’lappe’ huller i arbejdsmarkedet og bliver et springbræt ind på arbejdsmarkedet for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Der er en positiv mulighed for, at dem, der arbejder i virksomheder tilknyt-tet RUT-ordningen, kan deltage i sprogskole ved siden af arbejdet.

En kritik af RUT-ydelserne har været, at de oftest bruges af den mere velhavende del af befolkningen, og på den måde giver den øvre del af samfundet mulighed for at lukrere på de dårligere stillede. Dilemmaet her består således i, om man vil acceptere en statsstøttet lavere lønsætning i nogle fag og brancher til fordel for at undgå sort arbejde og manglende skatteindtægter og for at styrke integrationen af nogle grupper.

Et andet dilemma kan være, at en del af de job, der følger med RUT-ordningen, er job, hvor man arbejder alene – rengøring o. lign. Det vil på den ene side give et job, men på den anden side vil det i mange tilfælde hverken styrke kvindernes mulighed for at forbedre deres sprog eller øge et social netværk.

Læs mere om RUT-ordningen: www.rutavdrag.se

22 – Folketingets Finansudvalg (2015): Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 182 af 8. januar 201523 – Udvalget for socialøkonomiske virksomheder (2013): Anbefalingsrapport fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder.

BLIK FOR DET HELECases med et bredere sigte

Som det blev slået fast indledningsvis ved vi, at mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der står udenfor arbejdsmarkedet, ikke bare mangler et job eller en uddannelse. Ofte er der både sundhedsmæssige, sociale og kulturelle barrierer at overkomme – og det er uanset, om der er tale om kvinder med lange videregående uddan-nelser og et velfungerende bagland, eller om der er tale om de mest udsatte, der i tillæg til en kritisk livssituation, hverken har uddannelse eller arbejde.

Der er, som beskrevet i analysen ’Nyt liv, nyt land’, en række udfordringer alene forbundet med det at være ny i et fremmed land med en fremmed kultur. Sproget og forståelsen for helt almindelige dagligdagsbegivenheder slår knuder og står i vejen.

De knuder forsøger casene i det følgende at løsne op. De fokuserer på mere end én ting ad gangen og arbejder på hver sin måde sideløbende med både beskæftigelsesindsatser, sociale tilbud og støtte til personlig udvikling. Fælles for dem alle er, at de tager et stærkt udgangspunkt i den enkelte kvinde – og også her er der noget at lære.

SVERIGE, HOLLAND, DANMARK: SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER En socialøkonomisk virksomhed adskiller sig fra andre virksomheder på det parameter, at virksomhedens over-skud bruges på at etablere arbejdspladser for udsatte grupper.23 Flere steder findes der eksempler på nye virksom-heder, der startes af eller for indvandrere og/eller flygtninge:

• I Rosengården i Malmø i Sverige findes den socialøkonomiske virksomhed Yalla Trappan. Her ansætter man kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i forskellige underafdelinger i virksomheden, hvor de fx beskæftiger sig med madlavning, rengøring og syning, der videresælges ud af huset – enten gennem Yalla Trappan selv eller gennem partnervirksomheder som fx IKEA. Yalla Trappan udbyder desuden udviklingskurser inden for de givne fag undervejs i kvindernes ansættelse.

• I Holland beskæftiger den socialøkonomiske virksomhed Tafelvanzeven sig også med madlavning som inte-grationsindsats for indvandrerkvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Virksomheden tilbyder professionel køkkentræning til kvinderne samt et arbejde hos Tafelvanzeven i cateringanliggende.

• Den danske virksomhed Bike and Bloom producerer og sælger blomsterbuketter både til private og virksom-heder. Kvinder med flygtningebaggrund får job i gartneriet og binder blomster eller sælger ud af de færdige buketter fra cykelvogne rundt om i København. Buketterne sælges også i udvalgte butikker, og Bike and Bloom har bl.a. leveret blomster til shows under den københavnske modeuge.

Fælles for de tre eksempler på socialøkonomiske virksomheder er, at de tager udgangspunkt i de kompetencer og færdigheder en stor del af de kvinder, vi her taler om, har med sig. Det er praktisk håndværk, og virksomhederne behøver dermed ikke skele til uddannelse og tidligere erhvervserfaring.

En del af arbejdet i en socialøkonomiskvirksomhed handler også om, at kvinder møder andre kvinder, der har været igennem lignende situationer som dem selv – og måske har brudt de samme barrierer. Ofte er disse kvinde-specifikke socialøkonomiske virksomheder desuden stiftet af kvinder med samme baggrund som de kvinder, der efterfølgende ansættes. På den måde bliver netværksskabelse, rollemodeller og ikke mindst fællesskab en stor del af det at arbejde i en socialøkonomisk virksomhed som kvinde med etnisk minoritetsbaggrund.

SVERIGE: HELA FAMILJEN 2.0I Sverige har man indført projektet Hela Familijen 2.0, der er et projekt i regi af Beskæftigelses- og Socialforvalt-ningen i Malmö Kommune, og som fungerer i samarbejde med skoler, jobcentre, borgerservice, a-kasser og den primære sundhedstjeneste. Hela Familjen 2.0 er efterfølgeren til Hela Familjen, der var en prøveordning i 2012-2015 i Innerstaden og Öster i Malmö. Projektet retter sig primært mod forældre i børnefamilier, hvor én eller beg-ge forældre befinder sig langt fra arbejdsmarkedet og har modtaget økonomisk bistand fra det offentlige i 24 måneder eller mere. Det vil altså også sige, at det i udgangspunktet ikke er tænkt som et integrationsprojekt med indvandrere som målgruppen, omend en del af deltagerne tilhører denne gruppe.

Selve projektet bygger på intensivt arbejde med hver enkelt person i familien i et forløb i tæt samarbejde mellem dem og en såkaldt ’socialsekretær’, der svarer til den danske sagsbehandler, i kommunen. Der er stort fokus på at få de involverede kvinder ud af arbejdsløshed og ind på arbejdsmarkedet.

Praktisk kommer det intensive arbejde i stand gennem dialoger mellem begge forældre i familien og den tilknytte-de socialsekretær både i begyndelsen af og undervejs i forløbet. Socialsekretæren fungerer som en mentor og vej-leder, og hjælper med rådgivning om alt fra sundhed, økonomi og arbejde til socialt netværk og bolig. Alt sammen med fokus på at forberede deltagernes indtræden på arbejdsmarkedet og i det øvrige samfund omkring dem.

VÆRD AT OVERVEJE OM SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER OG INTEGRATION

Fordelen ved de socialøkonomiske virksomheder er, at det er nemt for kvinderne at komme ind i arbejdet og kan føles som en mindre barriere at overkomme, fordi de skal bruge færdigheder, de allerede har eller ligner dem, de kender fra hjemmet. Samtidig kan det være en fordel, at kvinderne et stykke ad vejen vil kunne følge med sprogligt på arbejds-pladsen, fordi størstedelen af de øvrige kolleger også har etnisk minoritetsbaggrund, ligesom der kan findes et særligt fællesskab i at være i livssituationer, der ligner hinanden. Omvendt kan det i en integrationssammenhæng være en udfordring, at en medarbejdergruppe er så homogen. Det skaber ikke nødvendigvis et godt fundament for at træne sprog eller udvikle et bredere netværk, der kan hjælpe videre i næste job.

En udfordring ved de socialøkonomiske virksomheder kan være, at det er vanskeligt at skalere løsningen op og gøre den tilgængelig for flere. Det kræver i givet fald et særligt politisk fokus på socialøkonomi i det hele taget, ligesom det er værd at overveje, hvor mange af sin slags, der egentlig er efterspørgsel på ved oprettelsen af nye socialøkonomiske virksomheder. Det er svært at drive socialøkonomisk virksomhed, og der findes da også eksempler herhjemme på netop sådanne med integrationsfokus, der sidenhen er gået konkurs.

Derudover bør man tænke med, at støttet beskæftigelse i socialøkonomiske virksomheder kan fortrænge ordinære job i andre virksomheder.

Læs mere om eksempler på socialøkonomiske virksomheder: www.yallatrappan.se // www.tafelvanzeven.nl // www.bikeandbloom.com


24 – Rambøll (2018): Slututvärdering – Hela Familjen 2.0

I det første forløb i 2012 arbejdede tre socialsekretærer med 15 familier hver. Et år efter var 11 ud af de i alt 45 familier selvforsørgende. Erfaringen har endvidere vist, at projektets udgifter ikke forhøjer de offentlige udgifter i det lange løb, men at de forventede offentlige udgifter til sociale ydelser mv. nedbringes.24

POLEN: WOMEN’S EMPOWERMENT INTEGRATION AND PARTICIPATIONI Polen er programmet Women’s Empowerment Integration and Participation en del af arbejdet med at integrere flere kvinder bedre. Programmet er en blanding af sprogskole, workshops om samfund, kultur, menneskerettighe-der og empowerment samt undervisning om muligheder på det polske arbejdsmarked og uddannelse. Program-met retter sig alene mod kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund.

Kvinderne kommer ofte til landet uden sprogfærdigheder, netværk og uden viden om systemet. De ender derfor ofte i lavkompetencejobs såsom rengøring og andre ufaglærte servicefag med lav løn og har svært ved at finde vej videre på arbejdsmarkedet. Programmets helhedsorienterede udgangspunkt sigter efter at afhjælpe dette ved at lære dem om sprog, samfund og rettigheder samt bane vejen ind på arbejdsmarkedet.

I begyndelsen af og undervejs i forløbet tilrettelægges individuelle forløb mellem kvinde og medarbejdere i pro-grammet om, hvad kvinden kan og hvad hun ønsker at kunne, så hver enkelt kvindes potentiale imødekommes og udvikles. Hovedsageligt vil der være tale om sprogskole – et forløb på 12 ugers intensiv træning – og på deltagelse i en eller flere af syv forskellige workshops. Workshopsene tager fat om en række emner, der er særligt aktuelle for kvinder i målgruppen som eksempelvis arbejdstagerrettigheder. Derudover indeholder programmet også mulig-heden for, at den enkelte kvinde kommer til individuelle møder om arbejdsmarkedsforberedelse, kompetenceaf-klaring og kan får hjælp til udvikling af et CV og at skrive jobansøgninger.

Programmet er støttet af EU’s Migrations- og Integrationsfond og lignende initiativer findes i Spanien, Italien og Storbritannien.

VÆRD AT OVERVEJE OM WOMEN’S EMPOWERMENT INTEGRATION AND PARTICIPATION

Den individuelle tilgang, der ligger i forløbet, og et stort fokus på såkaldt empowerment kan være en fordel for arbej-det med at integrere kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der ikke har en bred arbejdsmarkedserfaring eller for den sags skyld arbejdstageridentitet. Kombinationen af sprogskole og workshops med aktuelle temaer ligner en del af det arbejde, der eksempelvis også findes i regi af den danske civilsamfundsorganisation Bydelsmødre, og har den fordel, at den i høj grad forpligter og fastholder kvinder i en kontinuerligt forløb. Det skyldes især det element, at der fra begyndelsen udarbejdes konkrete planer for kvindens forløb.

Der foreligger ikke tilgængelige evalueringer af projektet, hvorfor det endnu er vanskeligt at sige noget om den reelle effekt af forløb som Women’s Empowerment Integration and Participation.

Læs mere om Women’s Empowerment Integration and Participation: www.karat.org/programmes/womens-human-rights/womens-migrants/

VÆRD AT OVERVEJE OM HELA FAMILJEN 2.0

Erfaringer viser, at det giver god mening at kombinere social- og beskæftigelsesindsatsen især i forhold til. integration af nye borgere. I mange tilfælde vil der være flere forskellige barrierer, der ikke alene løses i den ene eller den anden forvaltning, men derimod i en mere helhedsorienteret indsats. Det viser sig også, at én tilknyttet kontaktperson un-dervejs i et forløb skaber gode resultater, idet der opbygges en bedre relation, der i sidste ende kan være det, der skal til for for alvor at rykke ved noget.

Indsatser som Hela Familjen kræver ofte en del af organiseringen og ikke mindst økonomien på den korte bane i de enkelte kommuner, hvorfor det vil være en større proces at starte forløb som dette op. Det kan derfor give mening at lade sig inspirere af det svenske eksempel og starte projektet op som forsøgsordning i en kortere periode.

Læs mere om Hela Familjen 2.0: Rambøll: Slututvärdering – Hela Familjen 2.0 (2018)


I forbindelse med udarbejdelsen af indeværende rapport har Tænketanken Cevea gennemført en række interviews til baggrund og citat. Tak til alle medvirkende.

Anders Berg Freundt, AC-fuldmægtig ved Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns KommuneAndreas Mark Hass, sagsbehandler ved Jobcenter Lærkevej, Københavns KommuneBethina Danielsen, integrationschef, Kolding KommuneBirgith Rasmussen, souschef og socialfaglig rådgiver, Integrationshuset KringlebakkenChristian Andreas Larsen, projektleder, KVINFODina Haffar Wolf, centerleder ved Integration/Administrations- og Kontaktcenter, Frederiksberg KommuneEvelina Kogsta, näringspolitisk expert samt branschansvarig friskvårdsföretagen, AlmegaFarishta Jamaluddin, vejleder, NAV KongsvingerFarwa Nielsen, leder af Tværkulturel Familierådgivning, EWCFrederik Thuesen, seniorforsker, VIVEGlen Mikolajewicz Kristensen, integrations- og beskæftigelsesambassadør, Thisted KommuneIhab Zohair Ghadban, virksomhedskonsulent ved Jobcenter Lærkevej, Københavns KommuneInge Bagge, afdelingsleder ved Center for Job og Social, Lejre KommuneJanne Aasvangen, afdelingsleder, NAV KongsvingerJes Vissing Tiedemann, projektleder, Foreningen NydanskerKatrine Kanneworff, seniorrådgiver, Dansk FlygtningehjælpLisbeth Vibe Utzon, leder, Integrationshuset KringlebakkenLise-Lotte Duch, leder, FAKTILouise Elisabeth Coulthard, sagsbehandler ved Jobcenter Lærkevej, Københavns KommuneMaria Christiansen, projektkonsulent, FIU-ligestilling Martin Wlazlo, integrations- og beskæftigelsesambassadør, Tårnby KommuneNevan Solagna, sagsbehandler ved Jobcenter Lærkevej, Københavns KommunePer Sigsgaard, afdelingsleder ved Job og Uddannelsesteam, Jammerbugt KommuneRazan Haugaard, projektleder, Fonden for Socialt AnsvarSara Lehrmann Petersen, AC-fuldmægtig ved Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns KommuneShadman Karim, opsøgende medarbejder og kulturformidler, Integrationshuset Kringlebakken

DEM HAR VI TALT MED


Almega (2018a): Fler rut-jobb för bättre integration.https://www.almega.se/2018/06/fler-rut-jobb-for-battre-integration

Almega (2018b): En integrationsmotor som verkligen fungerar. https://www.almega.se/2018/07/18473

Avisen.dk (2019): Ny undersøgelse: Somaliske kvinder vil gerne i arbejdehttps://www.avisen.dk/ny-forskning-somali-ske-kvinder-vil-gerne-i-arbejde_541515.aspx

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune (2019):

Integrationshandleplan.

Danmarks Radio (2019): Barselsgrupper skal få arbejdsløse indvan-drerkvinder i jobhttps://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/barselsgrup-per-skal-faa-arbejdsloese-indvandrerkvin-der-i-job

Danmarks Statistik (2019a): Indvandrere i Danmark 2018.

Danmarks Statistik (2019b): FOLK1E: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og herkomsthttp://www.statistikbanken.dk/10024, set januar 2019

Danmarks Statistik (2019c): RAS200: Erhvervs- og beskæftigelsesfre-kvenser (ultimo november) efter område, herkomst, alder (16-64 år), køn og frekvenshttps://www.statistikbanken.dk/10319, set januar 2019

Danmarks Statistik (2019d): INDKP109: Indkomster for personer over 14 år efter region/landsdel, enhed, køn, alder herkomst og indkomsttypehttps://www.statistikbanken.dk/10331, set januar 2019

Danmarks Statistik (2019e):FRDK118: Befolkningsfremskrivning 2018 for hele landet efter herkomst, køn og alder (2018-2060) https://www.statistikbanken.dk/10022, set januar 2019

Ekonomifakta (2016): ROT & RUT. Vem säljer, köper och hur mycket?https://www.ekonomifakta.se/globalassets/pdf/rut-och-rot-2016.pdf

Ekonomifakta (2018):RUT-avdraghttps://www.ekonomifakta.se/Fakta/Foreta-gande/Naringslivet/rut-avdrag

Fagbevægelsens Hovedorganisation (2019): FH: Godt at IGU’en videreføres.https://fho.dk/blog/2019/02/25/fh-godt-at-iguen-viderefoeres

Folketingets Finansudvalg (2015): Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 182 af 8. januar 2015.

Ideas2evidence (2017): En ny kurs for Jobbsjansen. Følgeevalu-ering av Jobbsjansen 2017-2019. Første delrapport.https://www.imdi.no/contentassets/fb316e95c2194e8cade1b62bdc263706/en-ny-kurs-for-jobbsjansen.-folgeevalue-ring-av-jobbsjansen-2017-2019..pdf

Ideas2evidence (2017): Flere i arbeid med Jobbsjansen. En kunn-skapsoppsummering av Jobbsjansen i perioden 2005-2016.https://www.imdi.no/contentas-sets/1971862679ea4081a3c-80b13a42615a4/rapport-flere-i-arbeid-med-jobbsjan-sen-en-kunnskapsoppsummering-av-jobbs-jansen-i-perioden-2005-2016.pdf

Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (2016):Jobbsjansen 2015. Analyse av individ- og prosjektrapportering.https://www.imdi.no/contentassets/83c01c-69c52e499fba1ddfa415101366/jobbsjan-sen-2015-analyse-av-individ--og-prosjektrap-portering.pdf

Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (2017a): Jobbsjansen. https://www.imdi.no/jobbsjansen

Integrerings- og mangfoldsdirektoratet (2017b): Jobbsjansen 2016. Analyse av individ- og prosjektrapportering.https://www.imdi.no/contentassets/20591b-ce9b3442f18d040874e1eb6a5e/jobbsjan-sen-2016-analyse-av-individ--og-prosjektrap-portering.pdf

Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (2017c): Årsrapport 2017.https://www.imdi.no/globalassets/dokumen-ter/arsrapporter-og-styrende-dokumenter/arsrapport-2017/arsrapport-for-imdi-2017.pdf

KARAT Coalition (2019): Women’s Empowerment Integration and Participationhttps://www.karat.org/programmes/wo-mens-human-rights/womens-migrants, set januar 2019

Nordic Statistics Database (2017): CITI03: Population by reporting country, country background, time, population category, sex and age.https://www.nordicstatistics.org/integrati-on-and-migration, set april 2019

Nordic Statistics Database (2016): WORK30: Employment rate by reporting country, population category, country background, time, sex, age. Percent. https://www.nordicstatistics.org/integrati-on-and-migration, set april 2019

Norsk Folkehjelp (set april 2019). Kvinner Kan.https://www.folkehjelp.no/Vaart-arbeid/Flyktning-og-inkludering/Likestilling-og-inklu-deringsarbeid/Kvinner-Kan

OECD (2017a): Education and labour market outcomes of native- and foreign-born adults.https://stats.oecd.org/OECDStat_Met-adata/ShowMetadata.ashx?Dataset=EAG_MIGR&ShowOnWeb=true&Lang=en

OECD (2017b): International Migration Database and labour market outcomes of immigrantshttp://www.oecd.org/migration/keystat.htm, set april 2019

LITTERATUR

Rambøll (2018): Slututvärdering – Hela Familjen 2.0 https://www.esf.se/PdfFiles/utv%C3%A4r-deringar/Slutrapport%20Rambolls%20slututv%C3%A4rdering%20av%20Hela%20familjen%202.0.pdf

ReDI School of Digital Integration (2019): Digital Women Courseshttps://www.redi-school.org/berlin-wo-men-program

Regeringen (2019): Regeringens politik A-Å. Udlændinge og integration. https://www.regeringen.dk/regeringens-poli-tik-a-%C3%A5/udlaendinge-og-integration

Rockwool Fondens Forskningsenhed (2018): Arbejdspapir 54. Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ikke-vest-lige flygtninge og familiesammenførte.https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2018/06/Arbejdspapir-54-Sammen-hængen-mellem-beskæftigelse-og-uddan-nelse.pdf

Rutavdrag (2019): Allt om Rutavdraget.http://www.rutavdrag.se

Skatteverket (2019a): Rot- och rutarbete.https://skatteverket.se/privat/fastighe-terochbostad/rotochrutarbete.4.2e56d-4ba1202f95012080002966.html

Skatteverket (2019b): Så här fungerar rot- och rutavdragethttps://skatteverket.se/privat/fastighe-terochbostad/rotochrutarbete/saharfun-gerarrotochrutavdraget.4.d5e04db14b-6fef2c866097.html

Sydsvenskan (2013): Hela familjen en förebild. https://www.sydsvenskan.se/2013-07-08/hela-familjen-en-forebild, set april 2019.

Tafelvanzeven (2019): Wereldsmaken met een verhaalwww.afelvanzeven.nl

Uddannelsesguiden (2019): Social- og sundhedsassistent. https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervs-uddannelser/omsorgsundhedogpaedagogik/social-og-sundhedsassistent

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2019): Integrationsprogrammet. http://uim.dk/arbejdsomrader/Integration/integrationsprogrammet

Udvalget for socialøkonomiske virksomheder (2013):

Anbefalingsrapport fra Udvalget for social-økonomiske virksomheder.https://viden.sl.dk/media/7130/anbefalings-rapport.pdf

Væksthusets Forskningscenter (2017): Sagsbehandlerens betydning for udsatte borgeres jobchancer. Beskæftigelses Indi-kator Projektet.

Yalla Trappan (2019): Yalla Trappanhttps://www.yallatrappan.com, set januar 2019

Yrkes-sfi i Skåne (2018): Yrkes-sfi i Skåne – en snabbare väg till yrkeslivet och svenska språkethttps://yrkessfiskane.se

bryd barriererne - cevea · – er den primære deltagelsesform i det danske samfund. denne rapport...

Documents