2BRYGGEBLADET 2. SEKTION 9. oktober 2014BRYGGEKULTUR

Prøv Arbejderen Bestil dit abonnement nu!

arbejderen.dk/abo

Lisbet Winther udstiller tegninger og malerier. Læs side 4

Foto: John Kublick

Bryggens Pizzaria

Bryggen's Pizzaria · Leifsgade 9 · 32 54 53 33Man. til fre.: 11.00 - 22.00 · Alle andre dage 12.00 – 22.00(Udbringning 16.00 – 21.00 ved bestilling over 80 kroner)

TILBUD: 1 x hjemmelavet Big Burger plus 1 x mellem pommes frites og 1 x 0,5l. cola kr. 65,-

NYHED– Fuldkornsbund

i din pizza!

ALTID H

ØJ K

VALITET OG HØJT

HU

MØ

R

HUSK:Alle kunder ka

n

vinde en gave!

3 pizza med X kr. 130,-

FIND OS PÅ:

Find Bryggebladet på Facebook og bliv venner med os dér! Her kan du følge med i vores opdateringer og give os tip om vores lokalområde.facebook.com/bryggebladetavis

FACEBLADET

2 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 9. oktober 2014

BRYGGEMIX

Afrikansk dans, sang og rytmer for børnBørn med lyst til at ryste numsen til afrikanske rytmer kan få afløb hver anden lørdag i Undergrunden under kulturhuset

Elisabeth Lange inviterer til afrikansk dansk og rytmik med dansebælter, instru-menter og afrikanske rekvi-sitter i Undergrunden, Kul-turhuset Islands Brygge.

Næste gang er lørdag den 11. oktober. Arrangementet er opdelt i to, så der klokken 10 er dans for børn op til tre år og klokken 11 for børn ældre end tre år.

Under et års ophold i

Ghana i 1984 studerede Elisabeth dans, sang og trommespil på Center for National Culture og deltog i det traditionelle ghanesi-ske kulturliv. Hun har siden foretaget mange rejser.

Elisabeth har været med til at starte kulturudveks-ling mellem danskere og ghanesere og har sammen med andre skabt "Folkloric Selamta Cultural Center",

et kulturcenter udenfor Ac-cra i Ghana, hvor Folkloric Selamta underviser.

– På vores lørdagsarran-gementer for børn danser, synger og spiller og indle-ver vi os rytmisk i det musi-kalske univers inspireret fra Afrika, fortæller Elisabeth Lange. AH

Kulturhuset Islands Brygge: Undergrunden:lørdag den 11. oktober, den 8. og 22. november klokken 10-10.50: op til tre år, klokken 11-11.50: fra tre år og op.Søndag den 26. oktober kun klokken 10-11: for alle.Tilmelding jer gerne til Elisabeth Lange på info@afrikanskdans.dk 61 681 341 Prisen for to personer er 70,–, for tre personer 100,–

Rapperen Negash Ali besøger Islands BryggeUpfront Urban Tour starter igen efter seks års pause. Bryggen er med på touren

Fem danske byer er en del af en ny turne med det fri-skeste fra den urbane un-dergrund. På Bryggen er det Kulturhuset Islands Brygge, der lægger scene til. Det er den dansk-eritre-anske rapper Negash Ali, der er i front, og man byder også på rapperne AndyOp, TFA, 4pro, Dj Graded og R’n’B-sangerinde og rapper Himalaya.

Det 23-årige Negash Ali har flere koncerter og ud-givelser bag sig, og han har lige udsendt sit tredje soloudspil med EP'en The African Dream.

Andyop leverer tekster med skarp tunge og et smil på læben. Han har et medri-vende drive og en fantastisk energi foran publikum. Den talentfulde og helt unikke rapper TFA er blandt de, der kan noget, når det gæl-der dobbelt-tempo-rap. TFA er kendt for den kreative ordleg, hvor han laver alle slags beats.

Når Himalaya betræder scenen til Upfront Urban Tour, er det første gang, hun optræder solo med sit eget materiale, som hun selv beskriver som knæk-ket og mystisk R’n’B. – Jesch

Udstilling på Dansk Arkitektur CenterGenopdag København og se din by med innovative øjneAf Anders Bo Petersenredaktion@bryggebladet.dk

Reprogramming The City – nye muligheder for byens rum, det er titlen på en ny udstilling i Dansk Arkitek-tur Center. Begrebet re-progamming er engelsk og betyder at planlægge eller programmere noget påny – at gentænke funktioner.

Gennem 40 nytænkende eksempler at genanvende eksisterende byrum på har kurator Scott Burnham fra Boston, USA, skabt en ud-stilling, der udfordrer alle, som interesserer sig for by-udvikling.

Eksemplerne kommer fra hele verden Fra Paris er der bænkeborde, som placeres på trapper. Fra Sverige ly-sterapi – en væg på et bus-stoppested, der afgiver lys til at modstå vinterdepres-sion. Sågar København er

nævnt med flere projekter herunder Gemini Resi-dence på Islands Brygge. Oprindelig var de gamle frøsiloer, der siden er blevet omdannet til lejligheder.

Flere af projekterne er gendannet 1:1 på udstillin-gen herunder det nævnte trappe-bænkebord og en taghave fra Østerbro i Kø-benhavn.

Udstillingen er oversku-elig, men meget mættende i indhold. Som københav-ner tager jeg ofte mig selv i at tage byrum for givet. Jeg tænker på Islands Bryg-ges udendørs havnebad. Ikke mange steder i ver-den finder du en hoved-stad, hvor vandet er så rent, at du kan bade i det.

Du går fra udstillingen forandret og opløftet. Må-ske ser du selv nye mulighe-der i at bruge det offentlige rum på Islands Brygge.

Havoddere er kommet til Den Blå PlanetOplev de sprælske havoddere Mojoe, Agnes og LauraAf Anders Bo Petersenredaktion@bryggebladet.dk

Den Blå Planet har fået en ny attraktion, som med ga-ranti bliver et tilløbsstykke. Udenfor i det tidligere bas-sin, hvor der tidligere var søløver, er der nu kommet tre havoddere – en han og to hunner. De hedder Mo-joe, Agnes og Laura.

Dyrene kommer direkte fra Alaska i USA. Det er unger, som er blevet forladt af deres mødre, som så er blevet passet og plejet i fan-genskab. For 100 år siden var havodderen tæt på at uddø på grund af dets pels. I dag er den vidt udbredt fra et bælte i den nordlige del af Rusland over til USA’s nord-kyst. Derfor kommer Den Blå Planet heller ikke til at få unger af dem.

Havodderen er et hyper-aktivt dyr, der lever det me-

ste af tiden i vandet. Blandt dyrepasserne på Den Blå Planet kaldes den for ”ba-vian på syre”. Den bruger sten til at knuse skallen på muslinger, en af dens favo-ritspiser. Når den har hen-tet dem på bunden, kommer den op til overfladen. Her ligger den på ryggen og spi-ser.

Det er aldrig kedeligt at kigge på havodderen. Du kan bruge lang tid på at be-tragte de fascinerende dyr. Derfor har Den Blå Planet bygget en trappeafsats, hvor du kan side og kigge på dem.

Foto: Den Blå Planet

3BRYGGEBLADET2. SEKTION9. oktober 2014

Af Steen LarsenTegning: Lisbet Wintherredaktion@bryggebladet.dk

Vilde æblerDer er masser af vilde æbler overalt på Fælleden. Gå en-delig ikke forbi dem, selvom de som regel er sure, bitre og grove. De er gode til chutney, grød, kager, snaps og sennep.

ÆblesennepGod som tilbehør til pølser, fisk og ost. Brug den også til at piftet marinaden eller saucen op.

500 g æbler½ dl gule sennepsfrø3 spsk Colmans senneps-pulver2 dl vand1 dl æbleeddike1 dl honning½ spsk stødt allehånde½ spsk gurkemeje1 tsk salt1 tsk friskkværnet peber

Skræl æblerne, fjern ker-nehuset og skær dem i min-dre stykker.

Knus sennepsfrøene eller blend dem i en kaffemølle.

Bland dem med Colmans og vand. Lad det trække i 10 minutter. Lad alle ingre-dienserne simrer sammen i en gryde med låg i ca. 15 minutter. Blend med en stavblender.

Juster smagen med ed-dike og honning. Hvis den er for tyk, så tilsæt lidt mere vand og giv det et opkog. Kom æblesennep på rene glas.

Tip: Holdbarhed 2 mdr. i køleskabet.

Variation: Brug rørsuk-ker i stedet for honning.

ÆblesmørHar intet med smør at gøre, men er dejlig at smøre ud over et stykke ristet brød, som fyld i pandekagen eller muffins og tilbehør ost.

750 g æbler1 dl vand¼ tsk stødt allehånde1 spsk fintrevet øko citron-skalSaft fra ½ citron½ tsk lakridspulver*100 g mørk farin1 tsk havsalt

Skræl æblerne, fjern kerne-huset og skær dem i tern. Kom

det hele i en gryde og lad det simre i 30 minutter under om-røring, eller til æblerne er kogt ud. Pres mosen igennem en sigte og hæld den tilbage i gry-

den. Kog nu mosen ved svag varme i ca.30 minutter eller til den konsistens du ønsker. Ju-ster smagen med citron, farin og allehånde.

Hæld æblesmørret på rene glas.

* Kan udeladesTip: Kan holde sig en må-

ned i køleskab.

SteeN LARSeN

Steen Larsen er forfatter, kogemand og underviser i madlavning. Er glødende tilhænger af det grønne køkken med ukrudt og mere tæmmede grønsager, samt krydderier fra hele verden. Er forfatter til flere populære og fantasifulde bøger.

FÆLLeDMAD Med råvarer fra den vilde natur

Fredag aften den 10. okto-ber har Tangobar i Tango Urquiza i Njalsgade besøg af Andariega, et ni mand stort tangoorkester fra Bu-enos Aires.

»Orkestret er en spæn-dende hybrid af argentinske og europæiske musikere,« skriver arrangørerne og pe-ger på, at orkestrets bando-neonspiller for eksempel er en dansk kvinde, der hed-der Stine.

»Det er meget sjældent,

at man får mulighed for at høre et tangoorkester med hele ni musikere, og for Tangobar er det klart årets største tangokoncert her på Bryggen,« skriver arrangø-rerne. aj

Tango Urquiza (Tangobar), Njalsgade 23 D, fredag den 10. oktober klokken 21-02.Billetter a 150 kroner købes på forhånd på Tangobar, Njalsgade 23 D.

Det er en gammel idé, som Kammerkoret Musica har haft længe, nemlig at foku-sere på de kvindelige kom-ponister i musikhistorien og skabe en koncert med dem.

Musikken spænder tids-mæssigt fra 800-tallet til i dag, og programmet er

udviklet i samarbejde med musikforskeren Lisbeth Ahlgreen og forfatteren AnneLise Marstrand-Jør-gensen, som blandt andet er kendt for sin roman om Hil-degard von Bingen, nonne og komponist fra omkring år 1100.

Korværkerne forbindes

af introduktioner skrevet af forfatteren Maria Helle-berg. Der er musik af cirka 12 komponister, deriblandt Hildegard von Bingen, Fanny Hensel født Mendels-sohn, (søster til Felix Men-delssohn), Thea Musgrave og Ylva Lund Bergner.

Kammerkoret Musica

dirigeres af Filipe Carval-heiro.

Der er gratis adgang til denne ganske særlige kon-cert, og alle er velkomne.

am Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 6, tirsdag den 28. oktober klokken 20

Stort tangoorkester på Bryggen

Kammerkoret Musica har fokus på kvindelige komponister

4 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 9. oktober 2014

BRYGGESTREG

Bryggebladets tegner udstiller malerierLisbet Winther er meget mere end sjove og farverige tegninger. Hun går i

dybden med livet i sine malerier

Af Charlotte Ringbækredaktion@bryggebladet.dk

Det er med stor spænding, at Lisbet Winther, Brygge-bladets tegner, byder inden-for til fernisering på fredag den 10. oktober med sin første separate udstilling »Bevidsthed om lysets tilba-gekomst«.

»Bevidsthed om lysets til-bagekomst« omhandler en periode på to år, hvor Lisbet i den første tid gennemgik stor smerte over at miste en af de personer, der havde stor betydning for hendes virke – hendes far. En dyg-tig håndværker og en af Lis-bets bedste kritikere, der døde for fire år siden.

I samme periode mistede tre af Lisbets nære venner børn. At kunne male og ud-trykke sig i billeder blev i ti-den efter, Lisbets værn mod den sorg og død der omgav hende. Den bredspektrede udstilling viser da også en vandring gennem livets »grimme« perioder, hvor kontraster er til at få øje på.

For læsere af Bryggebla-det vil der nok også være andre genkendeligheder blandt de udstillede vær-ker. Både Lisbet og ejeren af Galleri Claus C er nemlig så glade for de tegninger, som Lisbet har produceret i forbindelse med artikler til Bryggebladet og bladets 20 års fødselsdag, at de er re-præsenteret.

Den røde tråd er rødSymbolsk for udstillingen er den gennemgående røde farve, men også den lille gule kanariefugl, der flittigt dukker op blandt slet skjul-te kranier. Jeg ved, at Lisbet er en stor katteelsker, så jeg spørger ind til det med den lille fugl. Lisbet fortæller:

– Kanariefuglen er et symbol på ren luft og liv. På grund af dens følsom-hed overfor giftige gasser blev den i kulminer anvendt

som advarsel om gasudslip. Så længe der er fuglekvid-der, er der liv, og det er den skrøbelige kontrast, jeg vil have frem i mine billeder – på trods af døden er der liv.

Lisbet har været elev hos danske Aage Arbjerg, og det er fra ham, hun til sta-

dighed har det gyldne snit for øje og sin inspiration til at arbejde med klare farver, former og et figurativt ud-tryk. Af de store udenland-ske malerkunstnere inspi-reres hun mest af Matisse, Sézanne og Van Gogh for deres udtryk og farvevalg.

Der er masser af symbo-lik i Lisbets billeder, men også tydelige motiver, og det er vigtigt for hende, at der er genkendelighed. Bli-ver Lisbet træt af et billede, eller vil det ikke, som hun vil, så vender hun det på ho-vedet og maler over.

– Det er det, der er så fedt med lærred. For at komme videre fra det mørke har jeg vendt flere billeder på hove-det og malet på ny, fortæller Lisbet og fortsætter:

– Nogle billeder på ud-stillingen har fået en bund af tjære og kranier et strejf

af bladguld, så det er leget med kontraster både i sym-bolik, materiale og de små detaljer.

Billederne adskiller sig dermed også meget fra de fine og finurlige tegninger, vi netop kender fra Bryg-gebladet. Her vælger Lisbet at illustrere med akvarel, tusch og blyant på papir.

Slægten og Rune t KiddeLisbet (55 år) er uddannet grafisk designer. Hun er gift med John, der er foto-graf. Ligesom Lisbet, der arbejdsmæssigt var inspi-reret af sin far, har deres to sønner også valgt en kreativ og formidlende vej i livet. Henrik på 24 år er bil-ledkunstner som sin mor, og lillebror Jens på 21 år ud-trykker sig på sociale medi-er som YouTube. Ringen må siges at være sluttet.

Hvad der endnu ikke er helt afsluttet, er et projekt, Lisbet og den nu afdøde forfatter Rune T Kidde be-gyndte for knap et par år siden. Den populære og flit-tige forfatter ville skrive en novellebog, hvor han ville lade sig inspirere af danske kunstnere.

Bogens titel blev »En vrangmaske i Vorherres strikketøj«, og Lisbets bil-lede af kranier og kanarie-fuglen gav således inspira-tion til novellen »Den gule kanariefugl«. Der arbejdes på at færdiggøre bog og bil-ledprojektet. Billedet kan ses på udstillingen i St. Kon-gensgade.

Fernisering fredag den 10. oktober klokken 16 hos Galleri Claus C, St. Kongens-gade 118. Galleriet har åbent tirsdag til fredag klokken 13-18 og lørdag klokken 11-14, mandag lukket. Sidste udstil-lingsdag er 11. november.

Larm er en af Lisbets egne favoriter.

5BRYGGEBLADET2. SEKTION9. oktober 2014

BRYGGESPIND

Af Johnny Hedegaardredaktion@bryggebladet.dk

Mennesket har til alle tider skævet til dyreverdenen og afluret dyrene deres sær-kender og omskabt dem til eget brug og fordel. For eksempel har termitboer været til stor inspiration, da man skulle udvikle ventila-tionssystemer til højhuse.

En éncellet slimsvamp er i stand til at vise, hvordan man planlægger den mest optimale linjeføring på tog-nettet. I 1941 blev schwei-zeren George de Mestral inspireret til opfindelsen af velcro, da han pillede bur-rer ud af pelsen på sin hund. Og de danske svømmepiger havde ikke kunnet fejre så store internationale tri-umfer uden videnskabens intense forskning i fisk og hajers hud og skind.

Og når vi i disse sene ef-terårsdage går tur på Fæl-leden i tåge eller tidlige morgentimer, støder vi ofte ind i den direkte årsag til et stort videnskabeligt og øko-nomisk kapløb: det dugper-lebesatte edderkoppespind.

35.000 arterI hele verden kendes cirka 35.000 edderkoppearter, i Danmark cirka 530. I de cirka 350 millioner år de har eksisteret, har de fulgt nogenlunde samme udvik-lingsspor, og de har alle ev-nen til i større eller mindre grad at ”spinde en ende”.

Ikke alle laver dog fang-net, som vi kender fra vores korsedderkop. En enkelt, bolaedderkoppen i Sydame-rika, laver én lang tråd med en limkugle i enden, som den bruger som lasso og svinger rundt og fanger in-sekter med. Vandedderkop-pen spinder under vand en dykkerklokke, som æggene lægges i.

KorsedderkoppenDen edderkop, vi oftest ser på Fælleden, er Danmarks nok almindeligste, kåret som årets edderkop i 2010: korsedderkoppen.

Den kan blive halvandet til to år, og den lærer ikke at spinde, det er noget den bare kan. Moderen dør kort efter æglægningen. De 4-500 unger spredes bog-staveligt talt for alle vinde, når de spinder nogle lange tråde (flyvetråde) som vin-den fanger og derefter fører dem vidt omkring.

Ungerne vokser som sagt op med en medfødt evne til at spinde, og kun i et labora-torium under påvirkning af for eksempel amfetamin el-

ler koffein forstyrres denne evne. Tråden, eller silken, produceres i nogle kirtler som fortrinsvis sidder i bag-kroppen.

Hér er det en flydende masse, som først bliver til fast stof, når den masseres og med bagbenene træk-kes ud af spindevorterne. Dem er der seks af, og de-res udgang består hver især af op til 600 mikroskopiske huller, som edderkoppen kan styre som et andet dy-seanlæg og selv bestemme trådtykkelse, klæbrighed, silkekvalitet med mere.

Flere slags trådeDen vigtigste og mest brugte tråd er sikringstrå-den. Den bliver produceret, straks edderkoppen er i be-vægelse, og det er blandt andet den, der gør, at den aldrig falder ud over en kant, men rapeller sig i sik-kerhed; den har hele tiden trådmasse nok til cirka 500 meter rapelling.

Hver aften konstruerer korsedderkoppen et fang-

net. Det tager den cirka en halv time, så har den også brugt cirka 25 meter tråd. På nær nogle grundelemen-ter spiser den hele nettet en gang i døgnet, cirka 90 procent af det genbruges i næste net.

Men der er mange andre tråde og spind: Ægspind, retrætespind, spind som byttet pakkes ind og gem-mes i, brotråd, klæbetråd, sædspind. Sædspindet bru-ges af hannerne til at ud-tømme sæden på. Sæden suges herefter op i nogle boksehandskelignende ge-vækster, som sidder på ho-vedet/forkroppen. Under parringen føres disse ”bok-sehandsker” ind i hunnen, og sæden afgives.

KlæbetrådenKlæbetråden består af to tråde: En kerne med klæbe-masse udenom. Edderkop-pen ”knipser” til tråden, og klæbemassen fordeler sig i perler. Nogle edderkoppe-arter kan producere en tråd med en ru overflade, og som

klæber uden lim; den sam-menlignes med VitaWrap, som vi bruger i køkkenet, og kan fastholde temmelig store insekter.

Men hvad kan denne tråd eller silke, som i den grad vækker både videnskabe-lige og kommercielle inte-resser, spændende lige fra det medicinske til militær-industri?

Overgås ikke i styrkeSilken har en naturlig prote-insammensætning, som gør den sårhelende, og i forhold til tykkelse og vægt har tråden en styrke, som ikke overgås af noget andet. Sik-ringstråden har for eksem-pel en brudstyrke på 142 kilo per kvadratmillimeter.

Brudstyrken i fangnettet er knap så stor; til gengæld har den en strækkeevne på cirka 1600 procent. Til sam-menligning kan stål stræk-kes cirka otte procent og ny-lon cirka 16 procent. Derfor foregår der et videnskabe-ligt/industrielt kapløb for at afkode hemmeligheden,

så resultatet kan sættes i produktion til fremstilling af airbags, kirurgisk tråd, medicinsk bandage og su-perlette, skudsikre veste.

Stof af edderkoppesilkeMen kan man ikke ”bare” indsamle spind eller ”malke” edderkopperne? Det er forsøgt, men er for krævende og omstæn-deligt. Der er lavet silke-handsker og små punge. Og det største stykke sammenhængende stof lavet af edderkoppesilke blev udstillet i New York i 2009. Det måler 3,4 meter gange 1,2 meter. Men der skulle også 82 personer til, som brugte f ire år på at indsamle de mere end én million levende edder-kopper, der skulle til.

Det er godt nok for be-sværligt. Og heldigvis for det. Ikke blot for edderkop-pernes skyld, men også for vores egen: Det siges, at en optælling i 50’erne på et jordstykke i Sussex/Eng-land gav en bestandtæthed

på cirka tre milloner per tønde land.

Mange edderkopperOpregnet til hele England og Wales skulle det give en jordlevende, (netspindende er ikke medregnet hér), ed-derkoppebestand på to og en femtedel billioner, som hver forventes at tage livet af 100 insekter om året.

Hvilket giver et regnestyk-ke på 200.000.000.000.000 edderkoppedræbte insekter årligt. Sikke mange mygge-stik vi bliver skånet for ved edderkoppernes tilstedevæ-relse.

Rettelse fra sidste nummer:I sidste udgave af Bryggebladet havde en lille fejl sneget sig gennem det sædvanligvis bogstavtætte korrekturnet. Der stod om fuglekongen, at en han blev ”….ringmærket på Orø i Storebælt”. Der skulle stå ”Omø”. Orø ligger i Isefjorden.

At spinde en ende

6 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 9. oktober 2014

BRYGGELUFT

Luftkasteller 2: Ideer i højde og ned til vandet

Af Carole Christensenredaktion@bryggebladet.dk

Luftkasteller er ideer, og hvis de er gode nok, så kan de blive til noget. Det fortæller Nikolai Appel og Hans Christian Asmussen, som ud over at være hen-holdsvis guldsmed og indu-striel designer er opfindere af Bryggens Luftkasteller.

Begge er mangeårige bryggeboer og har tonsvis af ideer til, hvordan luft-kasteller kan berige både Bryggen og det omkringlig-gende samfund.

– Vi mangler en klatre-skulptur her på Bryggen, hvor man kan klatre højt op og lade den indre abe sole sig og få noget fred, som om man sad på klipperne

eller i baviangrotten i zoo-logisk have, fortæller Hans Christian.

– Noget børnevenligt og skulpturelt og ud til vandet, så man kunne falde ned i det, tilføjer Nikolai.

Hans Christian fortæller videre:

– Mine unger elskede at klatre rundt på skulpturer-ne på Louisiana, så meget at en kustode fik hjerneblød-ning over det!

– Sådan en skulptur invi-terer til, at man krammer den eller ligger på den. Er i den. Så en fusion mel-lem Henry Moores (britisk halv-abstrakt skulptør), iko-niske værker og abegrotten i zoologiske have plus van-det vil give børn og voksne en mulighed til at lege lidt

friere end på almindelige legepladser.

Ideer bag ideerne– Vi pingponger ideer med hinanden, fortæller Hans Christian.

– Måske er en ide god nok, men det er ikke altid den, der har fået ideen, som kan udføre den. Det er to forskellige ting. Måske skal en ide blev fortalt, og hvis den er god nok, kan man ikke lade være med at lave den. Nogle gange får man nogle ideer, som er rigtig gode, men man har ikke resurser til at realisere dem. Så drømmer man om, at nogle, som har resurser, dukker op og siger: ’Det skal vi bare gøre!’

Parret er ikke helt uden ambitioner. De mener, at ideer først er eksisterende, når de er udført, og hvor et luftkastel transformeres til realisme.

– Men i min verden hvor jeg arbejder med ideer, har man ikke ejerskab til ideer til de er udført, forklarer Hans Christian.

– Nikolai har sat ord ’luft-kastel’ på, og det kræver mod; derfor er luftkastel-ler interessant og et ret-tighedsmæssig nulpunkt. Ideer kan udvikle sig frit. Men det er der, hvor ting er lidt hemmelige fordi, hvis du præsenterer din ide for andre, risikerer du at miste din ide.

Nikolai tilføjer:– Vi snakker hele tiden

om nye ideer, og Hans Chri-stian er skarp til at analy-sere. Vi sidder i en konstant idédiskussion, så vi skal have styr på, hvis ide det er. Vi har innovationsfrihed i dette land, og det har vi valgt at have imellem os. Vi er nødt til at være klar over, hvor ideen stammer fra. Og det er en utrolig interessant diskussion.

– Vi ser Luftkastellerne som en stafet. Så måske nogle andre er inspirerede og tænker, ’jeg har altid vil-let lave en strikket skib’ el-ler andet besynderligt.

Kæmpe vandrutsjebane Og igen med sigte på udfol-delse i havnen er Nikolai og Hans Christian kommet op

med ideen om en vandrut-sjebane i gigastørelse, som starter fra toppen af Nykre-dits bygning.

– Så kan man få fart på ud-over Islands Brygge og ned i vandet! Det hele drejer sig om at lave en gorillaangreb på vandet, fortæller parret ivrigt.

– Kommunen gøre alt for at stjæle vandet fra borger-ne – se på Bølgen derover! Det er så kontrolleret, du må ikke bade eller hoppe i vandet hvor som helst. Der er en plan for havnen, men det er ikke et kreativ plan. Havnen dør langsomt, og det er synd.

Bryggen og kommunen skal udfordres af Luftkasteller, som vil stimulere mennesker til at finde deres indre legebarn frem, både fysisk og i fantasien.

tegning i billedmappe:Bedste strikker storebæltsfærge

8 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 9. oktober 20142. SEKTION

MIN ARBEJDSPLADS PÅ BRYGGEN

Jørgen egelund – murer og medejer af Larsen & egelund

På hjørnet af Rundholtsvej og Artillerivej møder vi murer Jørgen Egelund, uden blå hjelm, og en af hans ansatte, murer Carsten Winsløw. Lar-sen & Egelund påbegyndte det udvendige murearbejde på Blomsten mandag i sidste uge.– Vi er næsten lige begyndt at skaldmure udvendigt på Blomsten, fortæller Jørgen Egelund, som bor i Svoger-slev og har firmaet i Borup. Han og firmaet har arbejdet på Bryggen før, senest med de nye rækkehuse Artilleri-haven. – Der er nu 11 etager, så de har været i gang i 11 uger. De er en uge om at lave en etage, og nu er vi begyndt at mure forneden og op, siger Jørgen Egelund.Arbejdet med den udvendige muring er meget vejrfølsomt. Frost, regn og vind kan standse arbejdet.– Vi kan ikke mure, når det bliver frost, og når vi kommer op i højder og ender på 46 meters højde, er vi følsomme for blæst. Vi står på stillads.– Normalt har vi egne skur-vogne for vores firmas folk, men her på denne bygge-plads synes entreprenørfir-maet Ingcon, at vi skal have lidt miljø mellem alle os, som går her. Derfor har vi fælles skurvogne med de andre underleverandører, slutter Jørgen Egelund. am

Foto: Ricardo Ramirez

9. TORSDAG KL. 22.30 SABOTAGE10. FREDAG KL. 24 DET LEGENDARISKE ROCK SHOW FEAT. JACOB DECCO(E) 11. LØRDAG KL. 24 SING IT BACK(E) 13. MANDAG KL. 22.30 MAGNUS ENGELBRECHT-SEN14. TIRSDAG KL. 21.00 SONG SURFING V/NANNA LARSEN PRESENTS: THE KITE THEORY + PRINCIPAL15. ONSDAG KL. 22.30 JAM V/TANJA FOSSDAL16. TORSDAG KL. 22.30 ISLAND KIDS BOOKING PRESENTS: IDA EMILIE + OLIVER LÜBERT17. FREDAG KL. 24 MALA COSTUMBRE(E) 18. LØRDAG KL. 24 LUFTWAFFE(E) 20. MANDAG KL. 22.30 CLUB MUSIC LOVER21. TIRSDAG KL. 21.00 SONG SURFING V/NANNA LARSEN PRESENTS: NEVER GONNA BE LIKE SANDRA + CLO22. ONSDAG KL. 22.30 OLD SCHOOL JAM V/STAR-FISH & FRIENDS

OKTOBERMUSIKCAFÉ

KOMPAGNISTRÆDE 34TELEFON 3311 2404

23. TORSDAG KL. 22.30 DAWN GAZERS24. FREDAG KL. 24 MALA COSTUMBRE(E) 25. LØRDAG KL. 24 LUFTWAFFE(E) 27. MANDAG KL. 22.30 CLUB MUSIC LOVER28. TIRSDAG KL. 21.00 SONG SURFING V/NANNA LARSEN PRESENTS: ANNA SNE + REVOLT29. ONSDAG KL. 22.30 UNPLUGGED JAM V/FAL-KENBERG & VENNER30. TORSDAG KL. 22.30 SPIL DANSK DAG: SYRE-REGN31. FREDAG KL. 24 INSTANT COMA(E)

Hverdage 9-16 Torsdag 12-17.30 Efter aftale tlf: 2616 3145 Reykjaviksgade 2, 2300 S

COMET. To-delt ørestikker. Sølv og oxyderet sølv. Enkelt kr. 1.100,- Par kr. 2.200,- Designet af Michala Eken for EKEN + APPEL Copenhagen