B U S S E L S K A B E T A A R H U S S P O R V E J E

September 2015

Nu skal trivslen

undersøges side4

Nominér en god

chauffør- kollega

side7

Pølser, kebab og

hygge med kollegerne

side8-9

Der skal være plads til alle

side12-13

Indhold

2

Roser

Positivenergismitter

–ogsåfrade”sure”

Nuskaltrivslenundersøges

Letbanenskonsekvenserfor

Busselskabet

Nominérengodchaufførkollega

Pølser,kebaboghygge

medkollegerne

MiljøarbejdetiBusselskabet

Enredningsindsatstil

100.000likes

Derskalværepladstilalle

Visi’rtillykke

Goddagogfarvel

Synspunkt

2

3

4

6

7

8

10

11

12

14

14

16

INfORm nr. 282 / September 2015 Internt personaleblad for Busselskabet Aarhus Sporveje

Busselskabet Aarhus SporvejeJegstrupvej 58361 Hasselager www.busselskabet.dk

Redaktion: Torben Høyer (ansv.) og Anja L. Mathiesen (red.)Grafisk layout: CAMway Artdirecting / www.camway.dkTryk: UNITRYK / www.unitryk.dkOplag: 700 stk. Næste blad udkommer: December 2015Eftertryk ikke tilladt

Af driftsleder Tommy Hansen

Midttrafik har siden sidste nummer af Inform modtaget nedenstående roser til Busselskabets chauffører.

2677 Karl Aage Hagsteen har fået ros af en passager for at indhente en forsinkelse, så pas-sageren nåede sit tog. Passageren skriver, at det dog lige så meget var Karls flinke og rolige væsen, som gjorde, at en ellers lidt træls oplev-else blev god.

3872 merry Omer har fået ros og tak for god service af en passager, fordi hun fik ”halet ind” på 18’eren, som passageren ikke havde nået, så passageren kunne nå at skifte til den på Klostertorv.

1729 Vagner Thomsen har fået ros af en passager for sin kørsel og dejlige væremåde. Passageren roser, at Vagner talte til flere af passagererne, og sagde ”godmorgen”, ”fortsat god dag” og den slags. Det skabte en god stemning i bussen.

3000 Bente møller har fået ros af en passager, for den omsorg hun udviste over for en ældre dame i bussen. Passageren fortæller, at den ældre dame begynde at ryste over hele krop-pen, da hun stod på bussen. Det så Bente og henvendte sig til hende og fik ringet 112. ”Chaufføren klarede det hele til UG,” skriver passageren.

3809 Rene Hager Astrup har fået ros for at smitte passagererne med sit gode humør, da han over højtalerne fortalte en sjov lille historie om en musiker i 1950’erne, hvorefter han brød ud i sang! Passageren synes, det var frisk pust, og at det vidner om overskud og glæde ved sit arbejde.

3

Af direktør Torben Høyer

Jeg har fået en henvendelse fra en buschauffør om positiv energi. Det er ikke ualmindeligt, at vi får positive kollegahisto-rier. Men denne her er lidt speciel, fordi den samtidig tilkende- giver en klar holdning om, at selv om man ikke går og smiler over ”hele femøren” hele tiden, ja så kan man godt smitte med positiv energi alligevel.

Jeg ved selvfølgelig, hvem jeg har fået historien fra, men han vil gerne være anonym, så det er han.

Buschaufføren skriver:Et af vores mottoer i Busselskabet er “positiv energi smit-ter”. Og mange mener, at et smil på læberne betyder, at man har en positiv indstilling eller en positiv holdning. Men vi har jo alle oplevet, at det ikke nødvendigvis holdt vand, når det virkelig betød noget.

Men det ville jeg ikke skrive om. Jeg vil gerne fortælle om en kollega, som ikke er sur, men hun smiler meget sjældent, når hun kommer på arbejde. Det er meget sjældent, man ser et smil på hendes læber, men hun leverer alligevel positiv energi...som smitter. Og hvordan?

Nu den lille historie:Forleden står jeg på Park Allé lige over for Rådhuset og venter på at afløse en kollega på linje 12. Så ser jeg, at der på den anden side ved den gamle indgang til borgerser-vice står en lille, gammel – tja gammel, nej ældre – dame med stok og læser på døren, at borgerservice er flyttet til DOKK1.

Nå, tænker jeg, nu er hun skuffet og ved slet ikke, hvordan hun kommer bedst muligt hen til den nye borgerservice på DOKK1. Det står der nemlig ikke på døren.

Jeg er ved at tage min rygsæk og gå over og vise damen fra hvilket stoppested, hun kan komme til DOKK1, men jeg er ikke hurtig nok.

Jeg ser, at en linje 13 langsomt ruller frem på den anden side af Park Allé, allerede 30 meter væk fra eget stoppested, men al-ligevel stadigvæk ved fortovskanten. Chaufføren kigger efter damen ved plaka-ten. Så stopper bussen ud for damen, fordøren åbnes, og chaufføren spørger hende helt sikkert, om hun skal til DOKK1.

Damen forstår ikke umiddelbart, hvad chaufføren mener, og chaufføren stopper nu bussen, står ud og går hen til damen og gentager spørgsmålet.

Det viser sig, at damen ikke den dag skal til DOKK1. Hun ville bare se, hvordan man kunne komme derhen. Chaufføren fortæller hende det, går tilbage til sin bus og kører videre. En fin historie om den rigtige måde at forhol-de sig til vore medmennesker og medborgere og helt sik-kert også vores passagerer. Positiv energi, positiv hand- ling, men ikke meget smil på, nærmest lidt sur. Min kollega er en super kollega! Hun hjælper passagererne, men det er meget sjældent, hun smiler. Hun er hjælpsom og med-menneskelig ud over alle grænser.

Jeg må give chaufføren ret: Positiv energi, hjælpsomhed og medmenneskelighed hænger ikke altid sammen med en bredt smil, en frisk bemærkning og et glimt i øjet. Oftest er det man rent faktisk gør langt vigtigere.

Positiv energi smitter – også fra de ”sure”

ServiceSimon behøver ikke altid smile for at smitte med positiv energi.

DerstillesstorekravtilBusselskabetforatsikre,atomstillingentilLetbanenskersågodtsommuligt.Netopderforerdetnu,viskalsepå,hvordandetstårtilmedtrivslenivoresegenbutik

Nu skal trivslen undersøges

4

Af direktør Torben Høyer

Fremtiden tegner lys for den kollektive trafik i Aarhus. Måske en overraskende udmelding, når vi lige nu står over for arbejdet med en ny letbane, en sandsynlig reduktion i busdriften og en helt anden trafikplan, end den vi kender i dag. På den anden side set er Letbanen et udtryk for en meget stor satsning på den kollektive trafik, og måske kaster dette fokus en øget brug af busserne af sig. Det er i hvert fald sket i andre byer, hvor der er etableret letbanedrift.

Så der stilles meget store krav til Busselskabet for at sikre, at omstillingerne sker så godt som overhovedet muligt. Netop derfor er det nu, vi skal se på, hvordan det går i vores egen butik, her og nu. Hvordan har vores ansatte det, trives de, og hvad kan vi gøre for at de trives bedre?

modellen for undersøgelsenVi har nedsat en lille styregruppe, der er med til at tilrette-lægge en trivselsundersøgelse, som kan undersøge, hvor-

Nu skal trivslen undersøges

dan det går for vores ansatte. Vi har bedt CRECEA om at gennemføre undersøgelsen, og et væsentligt element i undersøgelsen er, at CRECEA vil møde de ansatte i det daglige arbejde og se og høre, hvad de oplever, hvad der giver dem trivsel og det modsatte i jobbet.

CRECEA vil være til stede på stationerne om morgenen i forbindelse med udkørsel og køre med på linjerne. De vil være på værkstedet, når der arbejdes med busser, og være på klargøringen om natten for at se, hvad der foregår der. Herudover vil de komme på besøg i Administrationen og løbende snakke med med-arbejderne om, hvad der er godt og mindre godt i jobbet. SamtalerI tilknytning til besøgene på stationerne og i de enkelte af-delinger, gennemføres der samtaler med medarbejderne.

Spørgsmålene i disse samtaler kunne være: Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud, hvad er godt ved arbejdet, hvordan fungerer samarbejdet? Er der nogen, der hol-des udenfor? Hvad er træls, og hvad kan der gøres for at det bliver bedre? Hvordan har du det med din leder,

hvordan er tonen i Busselskabet? Snakker man ordentligt til hinanden? osv., osv.

medarbejderkonferenceUndersøgelsen afsluttes med en medarbejderkonference, hvor nogle af de områder, der er kommet frem, kan drøftes. CRECEA vil forsøge at sørge for, at gruppen af del- tagere i konferencen bliver nogenlunde repræsentativ i forhold til faggrupper og arbejdssteder. Men alle der er interesserede kan melde sig, dog er der et begrænset antal “pladser”.

Efter medarbejderkonferencen skal der laves planer for, hvordan vi kommer videre, og der skal defineres for- skellige aktivitetsområder som skal sikre, at Bussel- skabet som arbejdsplads bliver endnu bedre. Vi har endelig overvejelser, men ingen konkrete planer om at lave en form for firmaevent, måske med mand/kone/ kæreste, hvor hele processen afsluttes på mere festlig vis.

Vi starter trivselsundersøgelsen i løbet af september, og forventer at hele processen er færdig i starten af 2016.

5

Derfor laver vi en trivsels-analyseVi vil undersøge: • Hvordan trives medarbejderne i Busselskabet • Hvad er godt, og hvad er skidt • Hvor og hvordan kan det blive bedre • Hvor klar er vi til ændringerne i forbindelse med Letbanen

Undersøgelsen bliver mere kvalitativ end tidligere og inddrager i højere grad medarbejderne.

Af direktør Torben Høyer

Letbanen forventes at være klar i foråret 2017, ikke i fuld drift, men det første stykke forventes at åbne der. Resten af etape 1 forventes at blive igangsat inden udgangen af 2017.

Antallet af køreplantimer ændresKonsekvensen for Busselskabet i et samlet overblik er, at vi mister ca. 65.000 køreplantimer ud af de ca. 550.000, som vi har i dag. Det betyder, at vi får tilsvarende mindre indtægter, og det skal afspejle sig i færre omkostninger. En reduktion i omkostningerne svarende til 65.000 køre-plantimer kan ikke opnås uden en reduktion i antallet af medarbejdere. Det kommer til at dreje sig om både buschauffører, administrativt personale og ansatte i de tekniske afdelinger.

Hvor meget det konkret drejer sig om, ved vi ikke endnu. Dels skal Busselskabet fra den anden side af sommerferien 2016 og frem til sommeren 2017 køre erstatningskørsel for en midlertidig lukket Grenåbane og Odderbane, og dels forventes det, at Letbanen kan betyde en samlet øgning af den kollektive trafik.

Det første sker, fordi Grenåbanen og Odderbanen skal elek- trificeres og tilpasses letbanekravene, og derfor lukkes helt. Erstatningskørslen tilrettelægges af Midttrafik, og opgaven varetages formodentlig både af bybusser og

af de blå busser. Det andet bygger på, at erfaringerne fra bl.a. Bergen Letbane er, at der efter igangsættelsen viste sig et øget behov for buskørsel, hvorfor der blev etableret en helt ny buslinje til at dække behovet fra passagerernes side. Det er klart at det er en kompliceret opgave at sikre en stabil drift, samtidig med meget store omlægninger.

PersonalesituationenDet lyder voldsomt, når man tænker, at reduktionen af køreplantimer alene betyder en reduktion af antallet af chauffører på ikke under 60 medarbejdere. På den anden side set er vi en stor virksomhed, og det betyder, at langt den største del vil kunne klares med naturlig afgang af personale. Herudover vil vi selvfølgelig sammen med orga- nisationerne arbejde for, at en del af vores ansatte kan få beskæftigelse i den kommende letbane. Der vil utvivl- somt være stor politisk interesse for, at det kan lade sig gøre, og så har vi jo en del ansatte, der er ret vilde med alt, hvad der bevæger sig på skinner.

Men fremtiden byder på store omvæltninger, store krav til fleksibilitet og mange spændende udfordringer.

Letbanens konsekvenser for Busselskabet

6

Enreduktioniomkostningernesvarendetil65.000køreplantimerkanikkeopnåsudenenreduktioniantalletafmedarbejdere

Foto: Aarhus Letbane

7

Nominér en god chauffør-kollega

Af kommunikationsmedarbejder Anja mathiesen

På Station Syd har chaufførerne sat fokus på den gode kollegaskab. På stationens teammøde i maj blev del-tagerne bedt om at forholde sig til spørgsmålet: ”Hvad er den gode kollega for jer?” Spørgsmålet skulle besvares via såkaldt ”brainwriting”, hvor deltagerne i grupper fik 12 minutter til at skrive deres bud ned. Der blev afleveret i alt 170 besvarelser.

”Det var virkelig dejligt at opleve det kollegiale engage-ment, som blev lagt i arbejdet, og der kom mange gode bud ud af det”, siger stationsleder Thomas Christensen og nævner bl.a. følgende karakteristiske udsagn:

• Tag klar afstand fra mobning, og gå videre med det, hvis du oplever, at det finder sted. • Sørg for at nye kolleger kommer med i fælleskabet • Informér dine kolleger om vejarbejde og andet på ruten. • Aflevér bussen i samme stand, som du ønsker at modtage den.

Plakat fortæller om den gode kollegaSammen med arbejdsmiljørepræsentant Anita Nørgaard har Thomas gennemgået de mange besvarelser, som blev afleveret, og de har så udvalgt en række udsagn, som er karakteristiske for de ting, der blev skrevet. De ud-valgte udsagn vil i løbet af uge 39 kunne ses på en plakat rundt omkring i Busselskabet.

En oversigt med samtlige besvarelser af ”brainwriting’en” kan udleveres ved henvendelse til stationsleder Thomas Christensen.

5 gode chaufførkolleger skal præmieresSom et led i arbejdet med at sætte fokus på det gode kol-legaskab bliver der desuden sat gang i en afstemning, hvor ansatte på Station Syd opfordres til at nominere en chauffør på stationen, som de mener er en rigtig god kol-lega. Det skal ske på en stemmeseddel, som ligeledes vil blive tilgængelig i løbet af uge 39 i kantinen på Station Syd.

Afstemningen har fokus på chaufførerne, men alle medar-bejdere på Station Syd er meget velkomne til at stemme på en chauffør fra stationen.

De fem chauffører, der får flest stemmer, præmieres hver med to biografbilletter med sodavand og popcorn.

Også præmier til deltagerneThomas Christensen understreger, at det vigtige ikke er, hvem der vinder. Det er processen frem til dette, det handler om. ”Jo flere kolleger, der bliver opmærksom-me på, hvordan de kan være gode kollegaer for andre, desto bedre trivsel giver det for alle”, siger Thomas.Derfor skal kolleger som deltager i afstemningen også præmieres, så når man stemmer, deltager man i en lodtrækning, hvor det også er muligt at vinde biograf- billetter.

8

I juni afholdt trafikafdelingen sommerarrangementer på alle stationer.

På Station Syd blev der serveret grillpølser i diverse stør-relser, og trods det halvdårlige vejr kom mellem 170 og 200 medarbejdere forbi – både chauffører, mekanikere og ansatte fra Administrationen, og der var også gæster fra station Nord og Vest. Der blev spist næsten 500 pølser og en enkelt medarbejder præsterede at spise hele 4 store frankfurtere!

På Station Nord og Station Vest kunne man få sig en lækker kebab med kollegerne. Det var der mange, der benyttede sig af, og ved begge arrangementer lagde kolleger fra de andre stationer vejen forbi.

Brian var meget vild med frankfurtere.

Medarbejderne fra Louei leverede lækker mad.

Lotte og Teddy fik sig en god snak på bænkesættet.

Mourad valgte at nyde maden udendørs.

Torben, Lars og Kennethfik vand til maden.

Kan du hjælpe redaktionen med at placere disse billedtekster?

?

?

Pølser, kebab og hygge med kollegerne

9

Thomas,Tage og Tina kunne ikke stå for baconchipsene.

Kent var en fantastisk pølsemand.

Oliver havde Shahrams børn “til bords”.

Sigurjon me- ner, der hører rå løg til en rigtig pølse.

René havde hænderne fulde.

Liselotte og Jørgen nøjedes med en enkelt frankfurter.

Henrik og Mette var sultne og gik til den.

10

Af controller Brian Riget og leder af Teknisk Service Jørgen Jokumsen

Busselskabet Aarhus Sporveje er en virksomhed, som tager vare på miljøet og som ønsker, at den kollektive trafik skal være et grønt alternativ. I 2013 blev vi miljø-certificeret efter den såkaldte ISO 14001 standard, hvilket betyder, at vi gør en målrettet og systematisk indsats for at forbedre miljøet ved at opsætte konkrete miljømål og følge en række faste procedurer og kontroller mv.

Alle medarbejdere i Busselskabet har indflydelse på miljøet. Alle har derfor et ansvar i forhold til dette og skal have viden om vores arbejde for at forbedre miljøet og om, hvordan de hver især påvirker miljøet i deres daglige arbejde.

find information i miljøledelsessystemetSom en del af miljøcertificeringen har Busselskabet et elek- tronisk miljøledelsessystem (en database), som vi bruger til at strukturere, målrette og synliggøre vores miljøarbejde. Miljøledelsessystemet er tilgængeligt på infostanderne på stationerne, og alle medarbejdere i Busselskabet skal være bekendt med systemet.

InformationsfolderI miljøledelsessystemet kan man bl.a. finde en folder med medarbejderinformation. Denne folder beskriver Bussel-skabets miljøpolitik og de miljøforhold, vi har fokus på. Alle medarbejdere har fået udleveret folderen, og alle skal kende til indholdet i den. Det er noget, der lægges vægt på i de eksterne kontroller, som udføres en gang om året.

I systemet kan man bl.a. også se læse om de forskellige procedurer, som skal følges for at leve op til ISO 14001 standarden for miljøarbejde.

Kendskabet skal øgesDer vil i løbet af efteråret blive iværksat en række tiltag for at øge medarbejdernes kendskab til Busselskabets miljøarbejde og den rolle og det ansvar de forskellige medarbejdergrupper har i forhold til dette.

miljøarbejdet i Busselskabet: Vigtig viden for alle medarbejdere

fAKTASiden vi blev miljøcertificeret har vi på el i kWh pr. år sparet, hvad der svarer til ca. 47 gennemsnitsdanskeres årlige elforbrug.

En redningsindsats til 100.000 likes

11

Af direktør Torben Høyer

Tidligere kunne man henvise til ”Rygters Bureau”, når man ville formidle en god historie. I dag henviser vi til Face-book, når vi fortæller om noget, vi har set eller hørt. På Facebook er små videoer med optagelser af kattekillinger, der leger med papegøjer, falder ned fra borde, falder ned i vand, nusser med en kæmpehund og you name it noget af det mest populære, og de får tusinder af ”likes”.

Vi vil ikke stå tilbage for den tendens i Inform, så derfor her en sød historie fra en chauffør om, hvordan busdriften en bestemt dag blev stoppet på grund af en kattekilling.

Vi er på linje 13 ved Abildgade. Vores helt, buschaufføren, skal til at lægge fra land, da han fornemmer, at der er unormal aktivitet omkring bussen. Han står ud af bussen, og en dame i ejendommen ved siden af stoppestedet råber fra 1. sal: ”Den er der endnu!” Det viser sig, at det handler om en lille kattekilling, der er krøbet ind under bussen. Vores mand, adræt som han er, kigger under bussen, men kan ingenting se. Han går over på den anden side

af bussen og kigger der. Uret tikker, bussen skal videre, men ikke hen over en kattekilling! Og der, ved det ene forhjul ser han kattekillingen. Den gemmer sig i mørket og ser ret forskræmt ud. En passager, en ældre dame med stok, kommer til. Hun forsøger at jage katten ud i sikkerhed med stokken. Man ser det for sig. I første omgang lykkes det ikke, men pludselig forlader kattekillingen sit skjulested og forsvinder hen over vejen, ind i sikkerhed. Fra 1. salen i ejendommen lyder det: ”Den er ude nu!” Der er lettelse at spore i stemmen.

Vores helt, buschaufføren, samler sine passagerer og kommer videre. Lettere forsinket, men ingen klager, en menneskelig chauffør. Havde det været på Facebook, havde han nok fået 100.000 likes. Men han har helt sikkert fået likes fra de, der var med bussen. Og det er jo trods alt ude i det virkelige liv. Eller som det hedder på Facebook: IRL (in real life).

Og det er jo det, der gælder, tror jeg på.

Omdendagbusdriftenblevstoppetpågrundafenkattekilling

Af direktør Torben Høyer

Busselskabet har en mangfoldighed af ansatte, og vi kører med en mangfoldighed af passagerer hver dag.

En mangfoldig arbejdsplads giver god mening i forhold til at drive en økonomisk sund og attraktiv forretning. Bus-selskabet er ikke en mangfoldig arbejdsplads for at være specielt ”gode” mod bestemte grupperinger. Vi har en ar-bejdsplads hvor vi rent faktisk har medarbejdere fra mere end 30 forskellige nationaliteter, som alle leverer et godt stykke arbejde. Så derfor skal vi behandle alle godt. Ingen forskelsbehandling på baggrund af køn, race, religion, na-tionalitet, seksuel orientering, og hvad der ellers gør os til en forskellig flok

Busselskabet har tidligere engageret sig i aktiviteter vedr. åbenhed og accept af, at ”vi alle skal være her” bl.a. ved FN´s antiracismedag tilbage i marts 2015. Vi ønsker grund- læggende at melde klart ud om, hvor vi i Busselskabet står på dette område, og derfor skriver vi nu under på ”Aarhus Mangfoldighedscharter”, sammen med bl.a. Aarhus Kom-mune og mange andre virksomheder i kommunen.

Aarhus mangfoldighedscharterVed at tilslutte sig Aarhus Mangfoldighedscharter tilkende- giver man som virksomhed, at man bakker op om mang-foldighed og inklusion på det aarhusianske arbejdsmarked og vil sætte fokus på forskellighed blandt egne medarbej-dere.

Charterteksten lyder således: Vi bidrager til at gøre Aarhus og omegn mere åben og imødekommende. Vi bakker op om og forsøger at efter-leve disse værdier: • Forskellighed er en styrke • Alle skal have mulighed for at være med • Medborgerskab kommer alle ved.

Vi arbejder også for, at: • Gøre mangfoldighed til en praksis i egen organi- sation • Bidrage til at mangfoldighed bliver set som et ak- tiv i den offentlige debat • Støtte op om initiativer, der fremmer mang- foldighed, inklusion og bekæmper diskrimination i vores lokalområde.

12

Der skal være plads til alle

Busselskabetunderskriver”AarhusMangfoldighedscharter”

Som en del af Aarhus Mangfoldighedscharter kan man deltage i relevante netværksaktiviteter for at styrke sin forretning med konkrete tips, råd, værktøjer og viden fra andre virksomheder og eksperter.

mangfoldighed er midlet, ikke målet!Busselskabet har det mål at give kunderne den bedst mu-lige kollektive trafik. Og det er vi fælles om. Vi har ingen statistik over, hvor mange vi er af forskellige nationaliteter, hudfarver, religiøs overbevisning o. lign., men vi ved, hvor mange ledere og buschauffører og hvor meget teknisk og administrativt personale der er for at løse den opgave, der handler om at levere bedst mulig kollektiv trafik. Det er vores fokus. Så vi ”slår pjalterne sammen” allesammen, fordi det giver det bedste resultat.

Mangfoldighed er ikke målet: Mangfoldighed er midlet til at sikre den bedst mulige kundeservice, den bedst mulige arbejdsplads, og den bedst mulige forretning for arbejds-pladsen.

En håndtérbar udfordringMangfoldighed er selvfølgelig en udfordring for os alle.

En af måderne at møde udfordringerne på er at melde klart ud om, hvor vi står, f.eks. ved at skrive under på ”Aar-hus Mangfoldighedscharter. I dagligdagen håndterer vi udfordringerne gennem dialog om de problemer, der er, og med en erkendelse af, at der er store kulturelle forskel-ligheder på vores arbejdsplads.

Vi har alle, og jeg understreger ALLE, det man kunne kalde en ”stamme-hjerne”. Det er en hjerne, og en adfærd der gør, at vi er mest trygge ved at kommunikere med folk fra vores egen ”stamme”. De ”andre” kan jo være under-lige og farlige at have med at gøre. Det vil vi gerne sætte fokus på og understrege, at plads til forskellighed ikke er en strategi, men en mental holdning hos den enkelte. Og vi har alle meget at lære der. Men indtil videre må vi huske på at: Vi er mere ens, end vi er forskellige.

Læs mere om Aarhus Mangfoldighedscharter på www.mangfoldigby.dk

13

Goddag og farvelAf Ole Henriksen

14

14

Vi si’r tillykke!Følgende medarbejdere har haft jubilæum siden sidste nummer af Inform

25årsjubilar

August2406 Poul Hans Nielsen, buschauffør, buschauffør St. Syd

10årsjubilarer

September3916 Flemming Brandt, buschauffør St. Syd7533 Haider Surab Kumar, værkstedsleder, St. Nord9620 Finn Mikkelsen, Produktionschef

Juli6272 Kim Nielsen, specialarbejder, St. Nord

Buschauffør Poul Hans Nielsen (2406) ved receptionen på Jegstrupvej den 21. august.

4062 Yosief

Gebremeskel Buschauffør Station Syd

4063 Michael Giessing

BuschaufførStation Syd

September 2015 September 2015

Nye medarbejdere

juni - september

2015

4067 Lars MollerupBuschauffør Station Nord

4068 Theis Andersen

Buschauffør Station Nord

4069 Jørn JungersenBuschauffør Station Nord

September 2015September 2015 September 2015

August 2015August 2015 Juni 2015

4053 Frank J. Poulsen

BuschaufførStation Syd

3614 Abdisahal M. Farah

BuschaufførStation Syd

8385 Torben Andreasen

BuschaufførStation Nord

Juli 2015Juli 2015 Juli 2015

4060 Søren Grydholt

SørensenBuschaufførStation Syd

6323 Jimmy KnudsenSpecialarbejderKlargøring Nord

5195 Sedat Tüfek

Mekanikerlærling Værksted Syd

15

Goddag og farvel

NyafløseremedtidligereansættelseiBusselskabet

8424 Allan Brøndum Skytte (856) Station Syd8426 Svend Bækhøj Larsen (2282) Station Nord 8430 Lars Overgaard 3120) Station Syd

4064 Martin NielsenBuschauffør Station Syd

4065 Kim Holmes IngvardsenBuschauffør Station Syd

4066 Hussein Rashid

Abdi-Guraa Buschauffør Station Nord

September 2015September 2015 September 2015

3507 Jan S. Hermann

BuschaufførStation Nord

3932Johannes Nissen

BuschaufførStation Syd

3448 Johnny L. Jeppsen

Buschauffør,Station Nord

3543 Abdirisak A.

MoalinBuschaufførStation Vest

3913 Daniel J. KruseBuschaufførStation Syd

3994 Ole K. Christensen

BuschaufførStation Nord

Juli 2015Juli 2015 Juli 2015August 2015 Juli 2015 Juli 2015

6320Henrik HansenSpecialarbejderVærksted Nord

7525Bent W. OlsenBuschauffør,

Værksted Syd

3773Kurt HansenBuschauffør,Station Vest

Juli 2015Juli 2015 Juli 2015

5196 Morten RingHåndværker

Teknisk Service

4054 Steen Kløve

LassenBuschaufførStation Nord

4055 Christian Frederik

Hagen Frederiksen BuschaufførStation Nord

4056 Dan FogedBuschaufførStation Vest

4057 Knud Frank

RandaBuschaufførStation Syd

4058 Trine Annette

Bugge KobberøBuschauffør Station Vest

4059Adil Ibrahim

AminBuschauffør,Station Vest

August 2015August 2015 August 2015August 2015September 2015 August 2015 August 2015

fratrådte medarbejdere

juli - august 2015

RETURADRESSE:BusselskabetAarhusSporveje|Jegstrupvej5|8361Hasselager

SYNSPUNKT

Jegstrupvej 5 | 8361 Hasselager

Tlf.: +45 7240 9900 | Fax: +45 7240 9901

bus@busselskabet.dk | www.busselskabet.dk

Af direktør Torben Høyer

En større gruppe af medarbejdere forsøger for tiden at stable en personaleforening på benene. Men det har vist sig, at Rom blev ikke bygget på én dag. Specielt har det været vanskeligt for arbejdsgruppen, fordi der har været markant principiel modstand mod foreningen fra nogle af kollegerne.

Jeg har aldrig helt kunne forstå argumentationen i mod-standen, men det er jo nok min fejl. En forening for personalet, styret af personalet, for at skabe en bedre arbejdsplads gennem fælles aktiviteter lyder i mine ører ikke så farligt.

En del af det ”Guld”, som medarbejderne i Busselskabet vandt i den forrige konkurrence om passagerernes gunst, skal bruges til opstarten af foreningen. Og Busselskabet har lovet at støtte foreningen uden i øvrigt at blande sig i, hvilke aktiviteter foreningen vil have.

Stiftende generalforsamling løb af sporetDen 20. august blev der afholdt et møde, hvor man ville forsøge at stifte foreningen, med vedtægter, aktivitets-forslag osv. Men mødet gik ikke helt som arbejdsgruppen havde planlagt.

Der var mødt ca. 20 personer frem på mødet, så det var jo ikke overvældende. Af de fremmødte var der ca. 12, der var positive overfor at stifte en personaleforening. Og allerede ved gennemgangen af vedtægtsforslagene viste

der sig store uenigheder. Det var med til at splitte de frem-mødte, og generelt var der en fornemmelse af, at der var en vis negativitet over for en personaleforening.

Efter en del diskussion var der kun 8 af de fremmødte, der syntes, det var en god idé at fortsætte mødet. På den baggrund blev det besluttet at afslutte det.

Arbejdsgruppen fortsætterEfterfølgende gik nogle ud af arbejdsgruppen, men nye er kommet til. Den nye gruppe vil i løbet af efteråret prøve, om det kan lykkedes at etablere en personaleforening.

Mon ikke det lykkes? Busselskabet vil fortsat bakke op om foreningen, og det er vel en god idé?

Rom blev ikke bygget på én dag