BRANDVÆSENUdgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Skjulte hulrum er en særlig risiko i idrætshaller Foto: Bjørn Nielsen/Bpln.dk

Side 12-15

NR. 6 · August 2014

NR. 6 · August 2014 · 12. ÅRGANGISSN 1603-0362ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave)

UDGIVERForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

EKSPEDITIONLarsen & PartnereJuliesmindevej 8, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03E-mail: fkb@fkbnet.dk

ANNONCEREkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

OPLAG, PRIS OG UDGIVELSEForventet trykt oplag: 2.500Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms.Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr.Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli

OFFENTLIGGØRELSESamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

BLADUDVALGBeredskabschef Niels Mørup (formand)Beredskabschef Sven Urban HansenVicebredskabschef Ole NedahlBeredskabschef Jørgen PedersenBeredskabschef Claus LundViceberedskabschef Palle K. TourellViceberedskabschef Dennis Ottosen

LAYOUTMichael Blomsterberg, Fingerprint reklameTelefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk

TRYKRosendahls, EsbjergTelefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

UDGIVELSEBladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli).

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2014 er 1. september 2014.

BRANDVÆSEN IndholdLeder: Vi har arbejdstøjet på

Af Niels Mørup. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Navne:

BF: Beredskab i en foranderlig verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 BF: Hæderstegn fra Forbundet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Rykkergebyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Per Højriis Vedsted: Forebyggelse i større sammenhæng . . . . . . . . . . . . side 6

Sammenlægninger:

Målet er synergi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 L-F: Sammenlægninger med lokale løsninger

Af Peter Søe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Ingen adgang for det fælles brandvæsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 KL bør yde førstehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Fælles kommissioner kan blive meget store . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

Brandsikring i haller:

Lukkede hulrum vanskeliggjorde slukning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Skjulte risici i gamle idrætshaller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Genopbygning: 60 mio. kr.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 CBK-Hallen: Røgdykkerne nåede lige ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18

Benzin-gejser:

20 meter benzin-gejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 59 Beredskabsmeddelelse blev forsinket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 61 Sådan skete bruddet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 62 Kostbar oprensning efter benzinudslip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 62 Benzin værre end diesel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 63 Beredskabsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 63

Kulilteforgiftning:

Besværlig redning 15 meter under dæk

Af Jess Damgaard Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 64 Danmark er storforbruger af træpiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 65 Højderedning i små rum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 66 Hvilket rum på skibet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 67 CO kom muligvis gennem utæt luge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 68 Sverige hårdt ramt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 69

Bornholm: 3 ud af 6 brandstationer lukket på 5 år . . . . . . . . . . . . . . . side 70

Forebyggelse:

Et besøg værd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 72 2.000 branddøde på 25 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 72 43 døde på 6 måneder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 73 De tre elementer i projektet Brandsikker Blig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 73

Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 74

3

LEDERAugust 2014 · BRANDVÆSEN

Vi har arbejdstøjet påDet gælder om at finde de bedste partnere og de bedste løsninger for netop vores kommuner

N u er sommeren for alvor over

os, og forhåbentlig nyder I det

i fulde drag. Mange af os får

holdt en god, lang sommerferie, hvor

vi får koblet af, og hvor hverdagens

store og små trivialiteter kommer lidt på

afstand. Når man så møder ind efter en

vel overstået sommerferie, venter nye,

spændende opgaver, som man med frisk

energi kan kaste sig over.

For os vil det i år være sammenlæg-

ningerne af de kommunale brandvæse-

ner, der står højt på dagsordenen.

BUNDEN OPGAVEDet er en opgave, vi ikke kan sige nej til.

Det er politisk besluttet, og det frem-

går som bekendt af aftalen mellem KL

og regeringen, at vi skal reducere til

20 beredskaber i stedet for de nuværen-

de 86. Og når man ikke har et valg, så

kan man jo lige så godt krybe i arbejds-

tøjet og klø på.

Det er vigtigt, at vi alle steder finder

de bedste løsninger for vore kommuner.

Der er ikke én model, der passer til alle.

Der vil være individuelle hensyn, og vi er

dem, der kender dem bedst.

Jeg håber på en god og konstruktiv pro-

ces alle steder, hvor der kommer til at ske

inddragelse af relevante hensyn, således

at nabokommunerne i fællesskab opnår

en god løsning for hele det kommende,

større brandvæsens dækningsområde.

Når det er sagt, så ved jeg jo, at det

ikke nødvendigvis er nemt at finde de

gode løsninger, men igen er konstruktiv

dialog mellem de beredskabsfaglige

parter vigtig. Det er os, der kender vores

områder og brandvæsener, og hånden

på hjertet, så kender vi jo dermed også

brandvæsenernes styrker og svagheder.

VI SKAL HAVE EN GOD PROCESDet er nu, vi skal være klar til at agere

og være proaktive, så vi får skabt 20

nye brandvæsener i Danmark, som er ef-

fektive og stærke spillere på det danske

beredskabslandkort.

FKB vil naturligvis have fokus på den

kommende proces og gennemføre ar-

rangementer, der kan understøtte den

kommende sammenlægningsproces

samt den kommende proces vedrørende

den risikobaserede dimensionering.

God fornøjelse med det forestående

arbejde, og husk at holde en god tone

hele vejen gennem sammenlægnings-

processerne.

VEL MØDT PÅ ÅRSMØDETOg midt i al den virak om sammenlæg-

ning har vi også et forestående års-

møde, hvor vi kan mødes og som altid

drøfte aktuelle problemstillinger for

brandvæsnerne i Danmark. Mon ikke vi

kommer til at tale en del om sammen-

lægning på årsmødet?

Som altid glæder jeg mig til det, fordi

det ikke mindst i den givne situation er

vigtigt, at vi fastholder årsmødetradi-

tionen. Her har vi altid kunne mødes og

udveksle ideer og nye tanker.

Man kan få brug for at få en second

opinion omkring drøftelserne i ens eget

område, og her er jeg sikker på, at kol-

legaer er klar på årsmødet til at sparre,

coache eller måske bare lytte, hvis det

er det, der er mest brug for.

Vi ses på årsmødet.

Af Niels Mørup,

formand for FKB

Det er politisk besluttet, og det fremgår som bekendt af aftalen mel-lem KL og regeringen, at vi skal reducere til 20 beredskaber i stedet for de nuværende 86

FKB vil naturligvis have fokus på den kommende proces og gennemføre arrangementer, der kan understøtte den kommende sammen-lægningsproces

80 ÅR MED BEREDSKABSFORBUNDET BRANDVÆSEN · August 2014

4

B eredskabsforbundet har netop

markeret 80-året for sin grund-

læggelse med et skrift, der

tydelig viser, hvordan forbundet hele

tiden har skullet tilpasse sig en foran-

derlig verden med både krig, kold krig og

strukturmæssige ændringer. Nu skal for-

bundet endnu en gang finde et ståsted

i en beredskabsstruktur, der endnu ikke

er helt på plads.

En af opgaverne bliver uden tvivl et

medansvar for befolkningsuddannelse

i et også i dag sårbart samfund.

LOKAL FORANKRINGBeredskabsforbundets landschef, Per

Junker Thiesgaard, hæfter sig i jubilæ-

umsskriftet ved, at frivillige vil være

frivillige i deres egen by.

Når frivillige samles i større frivillig-

enheder – i forbindelse med fælleskom-

munale beredskaber – kan man ikke

undgå, at et betydeligt antal falder fra,

også selv om man skaber flotte faci-

liteter. Derfor har forbundet en vigtig

opgave i at sikre den lokale forankring

i egen by, landet over.

DIGITALE FRIVILLIGEEn anden vigtig forudsætning for at

holde på den frivillige styrke er, at de

bruges i det daglige. Her er netop be-

folkningsuddannelse i forebyggelse et

godt område.

Dernæst gælder det om at få fat i de

unge. Det kan ske gennem initiativer

som ungdomsbrandkorps, som forbun-

det ikke selv skal oprette, men hvor

forbundet efterfølgende kan motivere

de unge til at fortsætte som frivillige

i redningsberedskabet, , nævner Per

Junker Thiesgaard.

Et særligt område, der kan tiltrække

unge, kunne være som Digitale Frivillige

i en støttelinje, hvor de hjælper i en stab

med at svare på spørgsmål, som bered-

skabet modtager via sociale medier, eller

sikrer, at de officielle budskaber bliver

delt bedst muligt på medierne, foreslår

landschefen.

DIGITAL SÅRBARHEDTom Behnke, Beredskabsforbundets

nye præsident, roser de frivilliges store

engagement i forbindelse storme og

oversvømmelser. Sammen med det

faste personel slider frivillige med at

fjerne væltede træer fra togskinner

og vejbaner, med at pumpe vand og

meget andet.

Også han nævner den digitale virke-

lighed, blot i form af sårbarheden i den

digitale infrastruktur. Beredskab, læger,

banker m.v. er dybt afhængige af, at it-

systemerne fungerer.

Her vil frivillige kunne støtte bered-

skabet ved at etablere kommunika-

tionsnet og kommandocentraler,

mener han.

BEREDSKAB I EN FORANDERLIG VERDENBefolkningsuddannelse bliver en af Beredskabs-forbundets nye opgaver. Nu kommer de frivillige Af Erik Weinreich

Beredskabsforbundets 80-års skrift kan hentes på www.beredskab.dk

NAVNEAugust 2014 · BRANDVÆSEN

5

Jakob Vedsted Andersen, Beredskabs-

chef for Københavns Brandvæsen,

Flemming Nygaard-Jørgensen, Bered-

skabschef, Næstved Brand & Redning,

Pia Johnsen, Redningshundefører- og

instruktør ved Horsens Redningsbe-

redskab, Peter Seloy, Beredskabschef

i Albertslund Kommune, og Torben Tørnqvist, Beredskabschef i Langeland

Kommune.

Hæderstegnene er blevet uddelt siden

1957.

P å landsrådsmøde i Nyborg for

nylig uddelte Beredskabsforbun-

det 21 hæderstegn for anerken-

delsesværdigt arbejde for beredskabs-

sagen i Danmark. Blandt modtagerne

var følgende fra de kommunale red-

ningsberedskaber:

Hæderstegn fra Forbundet

Foto: Johnny Wichmann

Vi har i FKB aldrig haft rykkergebyr. Det

har ikke været nødvendigt. Regninger

er blevet betalt til tiden, eller næsten

til tiden. Sådan er det desværre ikke

længere.

Flere og flere trækker betalingen.

Om det skyldes implementeringen af

elektroniske betalingsmetoder med

større risiko for, at fakturaer bliver

overset eller glemt, skal vi lade være

usagt, men tanken er nærliggende.

I hvert fald oplever vi ofte, at kunder

siger, at “de aldrig har modtaget en

faktura”, selv om vi i vores fakture-

ringssystem kan konstatere, at de er

fremsendt.

Udviklingen giver en del ekstra admi-

nistrativt arbejde, hvorfor vi ser os

nødsaget til at indføre et rykkergebyr

på 100 kr. med virkning fra 1. oktober.

Vi beklager, men nu er I advaret!

Venlig hilsen

KASSEREREN, FKB

RYKKERGEBYR

P er Højriis Vedsted, beredskabs-

chef i Jammerbugt Kommune og

kandidat som suppleant til FKBs

bestyrelse, har succes med forebyggelse

i et helhedsorienteret perspektiv. Bl.a.

har kommunen et af landets laveste

antal blinde ABA-alarmer:

- Vi tager en snak både med ledelse

og med de medarbejdere, der står med

aben, når alarmen lyder, lige som vi

tilbyder kurser for de driftsansvarlige.

Virksomhederne har en interesse i at

undgå de blinde alarmer, og for samfun-

det er de et spild af ressourcer.

- Resultatet er, at vi på næsten 60

ABA-anlæg kun har omkring 20 blinde

alarmer om året. Landsgennemsnittet

ligger på ca. en blind alarm pr. anlæg.

I det hele taget har Per Vedsted og

hans kolleger en tæt dialog med kommu-

nens virksomheder, startende allerede

i planlægningsfasen og i den egentlige

sagsbehandling:

- Vi har en del byudvikling i den del af

kommunen, der er tættest på Aalborg,

og vi bruger rigtig meget krudt på den

nye bygningsmasse. Medarbejdere på

den nærmeste brandstation inddrages

i den brandtekniske byggesagsbehand-

ling, og når bygningen tages i drift, er

bygningsejerne kun glade for at vise

holdlederne rundt og fortælle, hvad

virksomheden producerer. På den måde

kender holdlederne bygningen allerede

inden den første alarm.

BRANDSIKKERHED PÅ TRE SPROGDe 8.300 sommerhuse i Jammerbugt ud-

gør en særlig risiko, hvor Per Vedsted lige-

ledes har en god dialog med ejerne om fx

at fjerne kvas i skel. Desuden har bered-

skabet en hel side om brandsikkerhed i et

blad, der udleveres til alle sommerhuse på

tre sprog, og som også fortæller om renova-

tion, læger m.m. Her er der god lejlighed til

at beskrive, hvordan man bør hælde vand

på gløderne, inden man tømmer grillen.

Et lille projekt med holdningsbear-

bejdning, og det ikke koster noget, siger

Per Vedsted, der gerne låner af kollegers

gode ideer. Det gælder bl.a. et års-tema

for brandsyn af kommunale bygninger.

Her prøver beredskabet at fokusere på,

hvilke skadetyper som brand og hær-

værk, der kan tænkes ind i brandsyns-

delen. Eksempler er placering af reno-

vation op ad bygninger og gennembrud

af brandadskillelser ved IT-kabling på

institutioner.

DÆKKET INDPer Vedsted, 47 år, har 20 års erfaring i

redningsberedskabet i Greve, Karup, Thisted

samt Beredskabsstyrelsen. For fire år siden

blev han beredskabschef i Jammerbugt.

Han er kredsleder i FKB Kreds 1 Nord-

jylland, og inden sin accept af kandida-

turet som suppleant til bestyrelsen har

han sikret sig lokal rygdækning fra sine

kolleger, så han får den fornødne tid til

bestyrelsesarbejdet.

NAVNE BRANDVÆSEN · August 2014

6

Nyt om navneBRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for

BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk,

og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring

efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres.

Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv

de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny

arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under

fanebladet ”kontakt”.

Husk at meldeny adresse

En af Per Vedsteds kæpheste er, at forebyggelse skal ses i et nært sam-spil med det operative beredskab.

Answers for infrastructure.

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

80354 SIEMENS annonce - Sinorix NY .indd 1 05/08/08 16:59:27

FOREBYGGELSE SKAL SES I EN STØRRE SAMMENHÆNGKandidat til bestyrelsen har succes med nedbringelse af blinde ABA-alarmerAf Erik Weinreich

Resultatet er, at vi på næsten 60 ABA-anlæg kun har omkring 20 blinde alarmer om året

Answers for infrastructure.

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser

Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifi kke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig!

Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning

Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

80354 SIEMENS annonce - Sinorix NY .indd 1 05/08/08 16:59:27

SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN · August 2014

8

O verordnet skal de nuværende

86 kommunale redningsbered-

skaber senest pr. 1. januar 2016

lægges sammen til 20 enheder, men der-

udover er det frit slag for kommunerne

til at finde lokale løsninger.

Sådan lyder konklusionen på FKBs

chefseminar den 19. Juni, der samlede

ikke færre end 84 deltagere.

Samarbejdet skal som minimum gælde

det operative område og vil i så fald

kunne organiseres efter beredskabs-

lovens § 13 eller som et I/S (Vestegnens

Brandvæsen). Hvis samarbejdet også

skal omfatte myndighedsområdet, er

løsningen et selskab efter kommune-

styrelseslovens § 60 og Beredskabs-

lovens § 10.

For at nå de 20 enheder, kan man

tage udgangspunkt i fx befolkningstal-

let, i arealet eller ca. fire enheder i hver

af de fem regioner, men overordnet er

der ingen krav, og de nye beredskabs-

områder må gerne krydse både regions-

grænser og politikredsgrænser.

Nogle steder kan en politikredsgrænse

måske være praktisk, mens kriterier som

infrastruktur, geografisk sammenhæng,

risikoprofil eller indbyggertal andre

steder kan vægte højere.

Generelt bør samarbejder ske, hvor

man samlet opnår den største synergi.

En særlig udfordring er de mindre øer,

og det kan overvejes, om de skal have

en særstatus.

NÆRHEDPå chefseminaret blev det flere gange

understreget, at det forebyggende og

det operative område hører uløseligt

sammen, så uanset løsningsmodel er det

vigtigt at sikre den lokale tilknytning.

Det gælder også til kommunernes andre

forvaltninger, ikke mindst hver enkelt

kommunes miljø- og byggemyndigheder.

Ja, helt ud til forvaltningernes planer

for fortsat drift.

Ønsket om nærhed kan samtidig give

nogle begrænsninger, idet man bør

overveje, hvor mange kommuner, en be-

redskabsenhed kan betjene og samtidig

opnå den ønskede nærhed og faglige

sammenhæng.

STORDRIFTForventningen er, at de store bered-

skabsenheder vil give stordriftsfordele,

herunder:

• Nærmeste relevante ressource til en

given hændelse uden skelen til kom-

munegrænser

• Nytænkning af indsatsledervagt

• Optimering af vagtcentralstruktur

• Øget kvalitet og ensartethed i uddan-

nelse og kompetenceudvikling

• Mere specialisering

• Mere faglig sparring og bedre tvær-

gående udnyttelse af spidskompe-

tencer

• Bedre udnyttelse af mandskab og ma-

teriel på tværs og dermed en styrket

robusthed

• Optimering af logistiske opgaver så

som drift af beredskabsdepot, slange-

vask, røgdykkerværksted m.m.

• Besparelse på indkøb

• Udbredelse af eksisterende service-

opgaver til flere af de deltagende

kommuner

• Indførelse af nye serviceopgaver

• Ensartede koncepter

• Bedre muligheder for rekruttering, idet

de nye organisationer kan opfattes

som værende mere interessante

Der er intet krav om, at kommunerne inden

for den enkelte beredskabsenhed skal

have samme serviceniveau. Der er således

mulighed for, at hver enkelt kommune

betaler for præcis den service, den ønsker.

Det gælder ikke alene responstid og

udrykningssammensætning. Det gælder

også de serviceopgaver, der ikke hører

under beredskabsloven, og som mange

kommuner i dag har henlagt til bered-

skabet, fordi det er praktisk og/eller

økonomisk fordelagtigt.

RBDDet er en naturlig forudsætning, at der

i hver enhed udarbejdes en fælles Risi-

kobaseret Dimensionering som grundlag

for en tilpasning af den nye enheds

serviceniveau på det administrative,

forebyggende, samt operative område-

ikke mindst med specialmateriel.

Denne fælles dimensionering skal sam-

tidig tilgodese serviceniveauet i de enkelte

kommuner i den nye beredskabsenhed.

PROCESSENPå mødet blev det understreget, at det

er vigtigt, at der ude i organisationerne

opnås ejerskab til sammenlægningspro-

cessen, så alle medarbejdere føler sig

hørt. Den faglige medindflydelse er et

nøgleord for et succesfuldt resultat. Ikke

mindst for deltidsansatte og frivillige.

KOMMUNER OG STAT HVER FOR SIGUd over aftalen om de kommunale

redningsberedskaber har regeringen

meddelt, at der skal spares 125 mio. kr.

på det statslige redningsberedskab at

der skal overføres opgaver fra Staten til

kommunerne.

STRUKTURUDVALGETI hele slutspillet om fremtiden har Red-

ningsberedskabet Strukturudvalg holdt

sommerferie. Der er varslet nyt møde

i løbet af august-september, så der kan

blive lagt en sidste hånd på rapporten.

Målet er mere synergiBortset fra et krav om 20 beredskabsenheder er det frit slag for kommunerne til at finde lokale løsningerAf Erik Weinreich

Man bør overveje, hvor mange kommuner, en beredskabsenhed kan betjene og samti-dig opnå den ønskede nærhed og faglige sam-menhæng

SAMMENLÆGNINGAugust 2014 · BRANDVÆSEN

9

L olland Brandvæsen og Guld-

borgsund Redningsberedskab

blev lagt sammen alene ud fra

faglige ønsker. Vi havde et formidabelt

samarbejde, som vi gerne ville styrke.

Sammenlægningen var ikke et politisk

eller administrativt spørgsmål, og derfor

foregik sammenlægningsarbejdet langt

hen ad vejen uden direkte involvering af

kommunaldirektører og politikere.

Det blev en rigtig god proces, hvor vi

selv fik muligheden for at levere en fuld

færdig plan som beslutningsgrundlag for

det politiske niveau.

Jeg kan kun opfordre til, at kolleger

ved de kommende sammenlægninger er

tidligt ude og sørger for at arbejde sam-

men. Glem alt om små kongedømmer.

Lav en struktur med plads til alle op til et

rimeligt niveau og hold i første omgang

besparelser uden for.

JURIDISKE FORHOLDVi havde meget kort tid til at lave det

juridiske arbejde for sammenlægningen,

herunder samordningsaftalen, som skal

godkendes af Statsforvaltningen.

Her bør der afsættes de nødvendige

ressourcer til at afdække og beskrive alle

de juridiske aspekter, herunder ejerfor-

hold af bygninger, materiel og udrust-

ning; forsikringsmæssige forhold for

faste, deltidsansatte, frivillige, bygnin-

ger, materiel, køretøjer og udrustning;

økonomiske forhold, ansættelsesforhold

for alle personalekategorier.

Vi nåede ikke at beskrive det hele,

og enkelte områder står stadig lettere

uklart hen.

KONTAKTDIREKTØR BLANDER SIG IKKELolland-Falster Brandvæsen er en selv-

stændig, juridisk enhed med beredskabs-

chefen som øverste, administrative

leder. Brandvæsnet er dog knyttet op

på Lolland Kommune som administrativ

kommune.

Det er her, vi kan hente hjælp, og her,

vi har en kontaktdirektør, der kan sikre,

at vi ikke arbejder i en ”modsat” retning

af, hvad man administrativt gør i de to

ejerkommuner. Dette har vist sig som en

fordelagtig løsning på mange områder,

da det også sikrer, at vi som brand-

væsen får informationer om, hvad der

sker kommunalt, herunder i KL regi.

Kontaktdirektøren indgår ikke i den

daglige administration og blander sig

ikke. Beredskabschefen refererer i alle

beredskabsfaglige henseender til kom-

missionsformanden.

SAMMENLÆGNING FOR SIGVed indplacering af medarbejdere er

det vigtigt at melde ud, hvad øvelsen

går ud på. Vi ønskede ingen besparelse

knyttet op på sammenlægningen og

meddelte, at alle medarbejdere ville

blive overflyttet med fuld anciennitet,

titel mv. Det gav ro på organisationen,

der arbejdede målrettet mod sammen-

lægningen.

Eventuelle besparelser kan med fordel

gennemføres i de enkelte beredskaber

før sammenlægningen eller, hvis det er

muligt, på et senere tidspunkt.

Under alle omstændigheder er det

politiske forlig om sammenlægning til 20

beredskaber i virkeligheden to beslut-

ninger: Sammenlægning og besparelser.

Disse bør holdes skarpt adskilt.

POLITIKERE VALGTE CHEFENFordeling af chefposter blev foretaget af

de to øverste chefer, med undtagelse af

deres egne indplaceringer.

For også at sikre arbejdsro i de øver-

ste ledelseslag fik alle mulighed for at

byde ind på de fremtidige stillinger. De

to chefer definerede herefter sous-

chefstillingen og fastlagde et indhold,

som begge fandt spændende, og lod

de to eksisterende kommissioner om at

beslutte indplaceringen af chef og sous-

chef uden indstilling.

NAVN OG LOGOAlle faste medarbejdere fik lov til at byde

ind på det fremtidige navn, og det navn,

der fik flest stemmer, blev valgt.

Vi fastsatte kravene til et nyt logo

(farver, udformning, heraldik mv.) og

udskrev en konkurrence blandt alle

medarbejdere og frivillige, med udgangs-

punkt i, at det ikke måtte ligne et af de

to tidligere våbenskjold.

Herefter besluttede chefgruppen (4

personer), hvilket logo det skulle være.

FORDELING PÅ LIGE VILKÅRSørg for, at kommunerne betaler på lige

vilkår. Det er ikke det samme som at

betale ens takst.

Lolland og Guldborgsund har samme

areal og serviceniveau men henholdsvis

40.000 og 60.000 indbyggere.

Vi valgte derfor ikke en fordeling af

udgifter efter indbyggertal men gik ud

fra de hidtidige budgetter.

Det gjorde det også lettere at fort-

sætte den hidtidige struktur uden at

samle alle medarbejdere ét sted. Med

et område på 1.800 km2 ville det give

uforholdsmæssig meget kørsel. Alene

fra Gedser til Nakskov tager det op mod

halvanden time.

PRÆCIS SOM FØRVi håndhæver, at vi fortsætter på samme

Sammenlægning med lokale løsningerFaglig sparring klares på storskærm. Lolland-Falster Brandvæsen er en faglig sammenlægning med plads til kommunale forskelleAf Peter Søe, beredskabschef, Lolland-Falster Brandvæsen

Lolland Guldborg-sund

SAMMENLÆGNING BRANDVÆSEN · August 2014

10

måde som tidligere. Beredskabet er

stadig en lille spiller på de kommunale

baner, så vi er og skal være en ser-

vicepartner for de øvrige, kommunale

myndigheder.

I Guldborgsund var byggesagsbe-

handling og forebyggelse lagt sammen.

Beredskabet var sagsbehandler både på

det brandtekniske i forhold til bered-

skabsloven og på byggelovens kapitel 5.

På Lolland er forebyggelse placeret

på beredskabets adresse i Maribo, mens

byggesagsafdelingen ligger i Rødby. Her

har beredskabet uddannet byggesags-

behandlerne til at klare alt det alminde-

lige brandtekniske, så de kun inddrages i

mere problematiske opgaver.

To meget forskellige løsninger, som er

bibeholdt efter sammenlægningen.

FAGLIGHED PÅ STORSKÆRMI hele spillet har vi ikke glemt den faglige

sparring, og med dagens teknik kan

medarbejdere let kommunikere med

hinanden og diskutere sager, fx på

videomøder.

Meget simpelt smider man store

skærme op på væggene med tilkoblet

computer. Det havde Guldborgsund al-

lerede før sammenlægningen, fordi det

var lettere at diskutere en tegning på en

storskærm, og vi er netop ved at køre et

nyt konferencesystem ind.

Det er klart, at det giver ikke samme

udbytte som et større, fagligt forum i

én bygning. Spørgsmålet er, om man vil

være tæt på den enkelte byggesagsbe-

handler eller på et stort, fagligt forum,

og vi vurderer, at det er langt det bedste

at fortsætte lokalt uden en masse spild-

tid på vejene.

Alligevel har vi den fordel, at man i

ferieperioder kan agere i begge kom-

muner.

INGEN ADGANG FOR DET FÆLLES BRANDVÆSEN§ 60 selskaber må hverken benytte SKI fælles-indkøb eller kommunale IT-platformeAf Erik Weinreich

F orskellige regler spænder ben for

praktiske løsninger, når kom-

munale beredskaber lægges

sammen. I det mindste nogle af disse

forhindringer burde umiddelbart kunne

fjernes, mener beredskabschef Peter

Søe, Lolland-Falster Brandvæsen.

LUKKET FOR FÆLLESINDKØBEn af blokeringerne gælder fællesindkøb.

Et § 60 selskab, der ejes af flere

kommuner, har således ingen adgang

til at handle på SKI-aftaler (Statens og

Kommuners Indkøbs Service). Selv om

aftalerne burde dække alle offentlige

og halvoffentlige indkøb, har Moder-

niseringsstyrelsen tydeligt fortalt, at

Lolland-Falster Brandvæsen ikke måtte

bruge aftalerne til indkøb at et nyt mo-

biltelefonsystem.

§ 60 selskaber er nemlig ikke omfat-

tet af SKIs udbud, fordi selskaberne ikke

er en del af kommunerne.

Her bør man fra centralt hold hurtigst

muligt rette op på fejlen og sikre § 60

selskabers ret til fællesindkøb, mener

Peter Søe.

FØLSOMME OPLYSNINGERLidt vanskeligere er en fornuftig indgang

til kommunernes IT-oplysninger, der kan

indeholde personfølsomme oplysninger.

Lolland-Falster Brandvæsen har admi-

nistration hos Lolland Kommune men må

som et selvstændigt selskab i princippet

ikke benytte kommunens IT-platform

eller kunne se nogen af kommunens

systemer. I hvert fald skal adgangen

være begrænset til de oplysninger, som

kommunen skal levere rent administra-

tivt, og det omfatter ikke journalisering.

Ved brandsyn kan brandinspektører

derfor ikke hente en gammel byggesag

hos kommunen men må håbe på, at den

ligger i brandsynsprogrammet FRIDA.

Rent praktisk finder man løsninger

i forhold til Lolland Kommune, mens

adgangen til oplysninger i Guldborgsund

er lukket land. Ved nye byggesager

beder brandvæsnet om at få tilsendt

sagen fra byggesagsbehandleren.

Det gælder for øvrigt også den anden vej,

idet kommunerne rent juridisk ikke må have

adgang til brandvæsnets journalsystem.

LUK IKKEJo flere kommuner, der går sammen om et

fælles beredskab, jo større afstand bliver der

fra beredskabet til den enkelte kommune.

Her er det vigtigt med helt klare

aftaler om, at kommunerne ikke luk-

ker alt gammelt ned, inden det fælles

beredskab har modtaget de nødvendige

kopier, siger Peter Søe.

Processen for sammen-lægningen til Lolland-Falster Brandvæsen var for hurtig

SAMMENLÆGNINGAugust 2014 · BRANDVÆSEN

11

KL bør yde fødselshjælpGodkendelse af samordningsaftaler tager lang tid i Statsforvaltningen. Et fælles arbejdsgrundlag vil være en fordel for alleAf Erik Weinreich

FÆLLES KOMMISSIONER KAN BLIVE MEGET STORE… hvis ikke reglerne ændres, inden de fælles redningsberedskaber dannesAf Erik Weinreich

D et tager tid at lave en god afta-

le for et samordnet beredskab.

Længere tid end de få måneder,

som Lolland og Guldborgsund kommuner

havde til rådighed. Og bedre blev det

ikke af en meget lang sagsbehandling i

Statsforvaltningen.

Hvis Statsforvaltningen pludselig får

20 aftaler til udtalelse, vil forvaltningen

blive endnu mere presset.

Derfor opfordrer Peter Søe til, at KL

meget hurtigt kommer på banen og ud-

arbejder et forslag til en standardaftale

for et § 60 selskab i forhold til bered-

skabsloven, og hvor Statsforvaltningen

har godkendt de enkelte paragraffer på

forhånd.

Denne standardaftale bør også

indeholde forslag til fordelingsnøgle af

udgifter.

Så vil man rundt i landet kunne vælge

præcis de paragraffer, som man vil bruge

i det enkelte, samordnede beredskab.

Det vil gøre det meget lettere for alle

parter og ikke mindst give en smidig

sagsbehandling i Statsforvaltningen.

TIDSPRESPeter Søe erkender, at processen for

sammenlægningen til Lolland-Falster

Brandvæsen var for hurtig, og at han

burde have brugt mere tid på samord-

ningsaftalen. Den fungerer men kunne

have været bedre.

Det hele begyndte i foråret 2013,

hvor de to beredskabschefer, Peter Søe

fra Guldborgsund og Finn Antonisen fra

Lolland, så det fornuftige i et samarbej-

de. I maj godkendte de to beredskabs-

kommissioner, at de arbejdede videre

med ideen, og hen over sommeren brug-

te de rigtig meget tid på forarbejdet.

Allerede i august godkendte politi-

kerne en sammenlægning pr. årsskiftet,

hvorefter der reelt kun var fire måneder,

til alt skulle være færdigt.

Selv om Peter Søe indsendte den

underskrevne samordningsaftale til

Statsforvaltningen i efteråret 2013, kom

den først retur med godkendelse fra

Statsforvaltningen i foråret 2014.

D e nye redningsberedskaber vil

kunne få nogle meget store

beredskabskommissioner, hvis

ikke lovgivningen ændres. Som mini-

mum skal en kommission i dag bestå af

borgmester + politidirektøren + et flertal

udpeget af kommunalbestyrelsen.

Det fungerer fint for en enkelt kom-

mune, hvor kommissioner typisk er på

fem eller syv medlemmer.

Meget anderledes vil det være for

en fælles kommission for eksempelvis

syv kommuner. De syv borgmestre og

politidirektøren er fødte medlemmer.

Dertil et flertal på mindst ni, udpeget af

kommunalbestyrelserne. I alt mindst 17

kommissionsmedlemmer.

Hvis kommunerne ligger i flere politi-

kredse, bliver det endnu flere.

Derudover skal de frivillige i kommu-

nen kunne stille med en observatør.

L-F MODELLENI den fælles kommission for Lolland-

Falster Brandvæsen var der ønske om,

at de frivillige repræsentanter skulle

være fuldgyldige medlemmer. Det

klarede man ved, at de frivillige i hver

kommune foreslog en repræsentant,

som derefter indgik som en af dem,

de respektive kommunalbestyrelser

skulle udpege.

Der skal dog stadig tages højde for

ligestillingslovens § 4, som fastlægger

at der ved indstilling skal indstilles både

en kvinde og en mand. I praksis betyder

det at de frivillige indstiller en kvinde

og en mand til hvert af byrådene i de to

kommuner.

STADIG KONTRAKT MED EGEN KOMMUNETo fuldgyldige, frivillige medlemmer

af kommissionen for Lolland-Falster

Brandvæsen hænger desuden sammen

med, at de frivillige har to tjenesteder

i henholdsvis Nykøbing F. og i Maribo,

og at de fortsat tegner kontrakt med og

er forsikret i den kommune, de bor i.

Indsatsmæssigt er de derimod en del

af det fælles beredskab.

BRANDRISIKO I HALLER BRANDVÆSEN · August 2014

Lukkede hulrum vanskeliggjorde slukningJyllingehallen opfyldte ikke nye brandkrav. Skader for op mod 60 mio. kr.Af Erik Weinreich

12

E n omfattende brand ødelagde

onsdag aften den 9. juli store

dele af Jyllingehallen. Skaderne

blev især omfattende, fordi Roskilde

Brandvæsen ikke kunne nå ind til hulrum

under taget.

Indsatsen blev yderligere vanskelig-

gjort af en kraftig, sort røg, der gav

anledning til sirenevarsel og beredskabs-

meddelelse. Samtidig blev strålevarmen

så kraftig, at stråtaget på et nærlig-

gende hus blev antændt.

Branden skyldtes et igangværende

tagarbejde, idet hovedindgangen i for-

bindelse med en energirenovering

skulle have nyt tag. Kl. 17.43 opdagede

håndværkerne selv, at det ulmede, men

da havde ilden allerede for godt fat,

hjulpet af en stærk blæst.

Dvs. nærmest en ”traditionel” årsag.

Slukningen blev derimod alt

andet end traditionel, fortæller ind-

satsleder Niels Rasmussen fra Roskilde

Brandvæsen.

Midt i billedet ses tydeligt det

mandshøje hulrum under taget

og over hallens limtræsbuer.

Her havde ilden frit spil.

Foto: Roskilde Brandvæsen.

BRANDRISIKO I HALLERAugust 2014 · BRANDVÆSEN

13

KÆMPE, LUKKET HULRUMDen oprindelige Jyllingehal blev byg-

get i 1971. Allerede to år senere blev

en mindre hal tilføjet, og senere er

komplekset udvidet med svømmehal,

multi-hal, klublokaler og meget

andet. Den store hal var bygget med

limtræsbuer, og da den på et tidspunkt

blev renoveret med lodrette vægge

udvendigt, opstod der et mandshøjt,

lukket hulrum på langs i hver side

af hallen.

Da ilden først var nået herind, havde

den frit løb. I bogstaveligste forstand,

for blæsten omdannede hulrummet til

en slags vandret skorsten.

Bedre blev det ikke af, at ilden opstod

hen over, hvor to tage var bygget sam-

men, samt at store ventilationskanaler

forbandt flere bygningsafsnit.

GIK IKKE I DAG- Der er næppe tvivl om, at disse byg-

ningskonstruktioner har været lovlige,

Indsatsen blev yder-ligere vanskeliggjort af en kraftig, sort røg, der gav anledning til sirene-varsel og beredskabs-meddelelse. Samtidig blev strålevarmen så kraftig, at stråtaget på et nærliggende hus blev antændt

Ingen var i tvivl om, at sirenevarslet skyldtes røgen fra det brændende tagpap. Foto: Bjørn Nielsen/Bpln.dk.

Brandspredningen skete via masser af hulrum under taget, og også ventilationskanaler mellem bygningerne udgjorde en po-tentiel risiko – men har næppe forværret denne brand. Foto: Bjørn Nielsen/Bpln.dk.

BRANDRISIKO I HALLER BRANDVÆSEN · August 2014

14

da byggerierne blev udført, men i med-

før af de løbende ændringer af byg-

ningsreglementet, ville man i dag

formentlig ikke få lov at bygge på til-

svarende vis, siger Niels Rasmussen.

Han tilføjer:

- Tilmed forekommer det, at der i dele

af byggeriet er benyttet et brændbart

isoleringsmateriale.

Man kunne med nogen ret gøre

gældende, at der i forbindelse med til-

bygninger er set på nyheden, mens

man har glemt at se på helheden, og

lige pludselig har byggeriet fået en stør-

relse, et omfang og en kompleksitet,

hvor det burde have været opdelt

i flere brandsektioner, eller på anden

måde udført med andre brandsikrings-

mæssige tiltag.

- En væsentlig lære må være, at vi

i sagsbehandlingsforløbet sikrer, at

passiv brandsikkerhed og/eller aktive

installationer tilgodeser et korrekt sik-

kerhedsniveau.

ALLE NABOER TIL HJÆLPDe komplekse bygninger gjorde sluk-

ningen så vanskelig, at Roskilde Brand-

væsen måtte tilkalde assistance fra

stort set alle nabobrandvæsner:

Frederikssund, Egedal og Lejre, samt

fra Beredskabsstyrelsen i Hedehusene

og Næstved.

En del af hjælpen gjaldt nærliggende,

stråtækte huse. Tagene måtte køles, og

BRANDRISIKO I HALLERAugust 2014 · BRANDVÆSEN

15

på et af husene fik ilden så godt fat, at

skadestedslederen ligefrem beordrede

stråtaget revet af og fjernet for at sikre

resten af huset.

STORSKADERFørst ved 23-tiden var ilden så meget

under kontrol og dæmpet tilstrækkeligt

til, at varslingen kunne afblæses.

Hovedindgang, køkken, cafeteria,

selskabslokale, mødelokaler, kontorer og

omklædningsrum udbrændte helt. Den

store hal står endnu, men kan næppe

reddes. Den lille hal kan muligvis repare-

res. Svømmehallen er sodskadet og har

brandskader i tagkonstruktionen.

Omklædningsrum og klublokaler

i kælderen er vandskadet.

Samlet kan skaderne løbe op i om-

kring 60 mio. kr.

Sammenbyggede tage uden brand-sektioner hindrede en effektiv indsats.

Foto: Roskilde Brandvæsen.

Der er næppe tvivl om, at disse bygningskonstruk-tioner har været lovlige, da byggerierne blev udført, men i medfør af de løben-de ændringer af bygnings-reglementet, ville man i dag formentlig ikke få lov at bygge på tilsvarende vis

BRANDRISIKO I HALLER BRANDVÆSEN · August 2014

16

V ig Hallen og Højby Hallen,

begge beliggende i Odsherred

Kommune, nedbrændte i hen-

holdsvis 2012 og 2013. Brandårsagerne

var forskellige, men fælles for brandene

var, at hallerne ikke stod til at redde

trods massiv slukningsindsats.

De to idrætshaller var bygget i 1970

og 1971 og var flere gange siden udvidet

med tilbygninger.

Netop i 1970’erne blev der bygget

masser af idrætshaller i hele landet,

og langt de fleste er siden udvidet,

hver gang med skyldig hensynstagen til

brandkrav på det pågældende tidspunkt.

Alene i Odsherred Kommune kan fra

denne periode også nævnes hallerne i

Odden, Asnæs og Hørve.

Hallerne er velegnede til deres for-

mål, og brandsyn sætter fokus på per-

sonsikkerheden med bl.a. flugtveje,

men hvis ellers en hal har opfyldt

lovgivningen på byggetidspunktet eller

tidspunktet for en udvidelse, kan

brandmyndigheden ikke kræve ekstra

sikkerhed, som hvis hallen blev nyop-

ført i dag.

Bedre bliver det ikke af, at idrætshal-

ler nærmest pr. definition indeholder

masser af træ.

Skjulte risici i gamle idrætshallerOmbygninger, tilbygninger, hulrum og masser af træ gør det vanskeligt at slukke brande i ældre idrætshaller. To haller brændt i Odsherred, der har flere haller af samme årgangAf Erik Weinreich

Blot 30 minutter adskiller disse to billeder af Vig Hallen ...

BRANDRISIKO I HALLERAugust 2014 · BRANDVÆSEN

17

- Vi kan komme med anbefalinger, men

selv det kan være vanskeligt, hvis kon-

struktionen er skjult af beklædning eller

facade. Vi kan ikke se, hvad der gemmer

sig bag beklædninger, siger Paw Pedersen,

beredskabsinspektør i Odsherred og

leder af forebyggende afdeling.

Han mener, at den bedste sikring af

en gammel hal vil være et varslingsanlæg

og gerne et fuldt ABA-anlæg, men selv

ikke det er der lovhjemmel til at kræve.

VIG HALLEN OVERTÆNDTBranden i Vig Hallen skyldtes formentlig,

at nogen havde slået et søm i en væg

så uheldigt, at det var gået gennem et

el-kabel. Det har givet en kortslutning,

der senere antændte træværket under

en beklædning.

Da branden blev opdaget, havde ilden

for godt fat til, at hallen kunne reddes.

Hele hallen endte i et flammehav.

FARLIGE HULRUMIkke bedre gik det i Højby, hvor der er

mistanke om, at branden skyldes en

bevidst ildspåsættelse, som det er van-

skeligere at sikre sig mod. Muligvis ville

sprinklere have kunnet dæmpe branden,

hvis ikke ilden havde bredt sig til luk-

kede hulrum, siger Paw Pedersen. Han

fortsætter:

- Men det gjorde ilden, og da først

flammerne fik frit spil i hulrum i tagkon-

struktionen med tørt træ og masser af

støv, kunne hallen ikke reddes.

- Det er utrolig svært at komme ind

i sådanne konstruktioner, hvor taget

virker som en regnsikker klimaskærm.

Derfor bygger man heller ikke på samme

måde i dag, hvor der er krav om brand-

sektioner og indvendig, brandsikker

beklædning som gips.

NY HAL BLIVER MERE SIKKERByggeriet af en ny idrætshal i Vig be-

gynder i september, og den bliver langt

mere brandsikker end den første, forsik-

rer Paw Pedersen, der har stået for den

brandtekniske byggesagsbehandling.

Helt efter de nugældende regler bliver

den opdelt i brandsektioner. Desuden

får den et ABA-anlæg, selv om der alene

er krav om et varslingsanlæg.

Og så håber Paw Pedersen på et godt

byggetilsyn:

- Byggemyndigheden er forpligtet

til at føre tilsyn, men hvis tilsynet med

håndværkerne fejler, og ikke alle hånd-

værkere følger spillereglerne, kan der let

opstå skjulte risici. Derfor vil idrætshaller

også kunne brænde om 20 år.

ABA i haller?Odsherred Kommune er ved at være færdig med instal-lering af ABA-anlæg i alle skoler, og efter brandene i hallerne i Vig og Højby overvejes i øjeblikket, om næste skridt skal være ABA-anlæg i alle idræts-haller, der ikke allerede har det.

Op mod 60 mio. kr.Genopbygningen af Vig Hallen og Højby Hallen løber forment-lig op i 50-60 mio. kr., hvortil kommer alle ulemperne for lokalsamfundene, der mangler plads til fritidsaktiviteter. Efter branden i Vig Hallen blev mange af aktiviteterne herfra til-med genhuset i Højby Hallen, så klubberne er for anden gang blevet hjemløse.

... Branden blev opdaget så sent, at hallen ikke stod til at redde. Foto: Lizzie Hansen.

Vi kan komme med anbefalinger, men selv det kan være vanskeligt, hvis konstruktionen er skjult af beklædning eller facade. Vi kan ikke se, hvad der gemmer sig bag beklædninger

BRANDRISIKO I HALLER BRANDVÆSEN · August 2014

18

RØGDYKKERNE NÅEDE LIGE UDCBK Hallen brændt ned til grundenAf Erik Weinreich

S elv brandfolk var overrasket

over den hastige brandudvikling,

da den 80-årige CBK Hal

i Charlottenlund brændte i marts.

Gentofte Brandvæsen var fremme med

en responstid på to minutter efter

alarmen, men da havde ilden alt for

godt fat i alt det gamle træ. Brand-

belastningen var enorm, og det var

vanskeligt at komme ind til hulrummene,

fortæller beredskabschef Rasmus

Storgaard Petersen fra Lyngby-Taarbæk

og Gentofte.

Det lykkedes at slukke ilden i nogle

el-installationer, men flammerne bagved

fortsatte.

Da strålerøret inde i hallen blev ret-

tet mod røggaslaget under loftet, kom

vandet end ikke ned. Et sikkert tegn på

ekstrem varme, og der gik ikke mange

minutter fra røgdykkerne efterfølgende

blev trukket ud, og til hele hallen var

overtændt.

CBK Hallen var en rundbuehal uden

mulighed for, at varmen kunne slippe

ud. Hele vejen rundt var den dobbelt-

beklædt, så der opstod et hulrum på

blot ti cm og uden mulighed for sluk-

ning. Dertil kommer de store mængder

træ, der har givet masser af energi til

branden.

- Vi skal måske være endnu mere op-

mærksomme på at komme med faglige

anbefalinger til brandsikring af ældre

haller. Vi har flere gange oplevet, at der

blot skal en ukrudtsbrænder til at sætte

ild til det yderste beklædningslag – eller

til træ bag udvendige stålplader, og

hver gang, der er hulrum, vil ilden brede

sig som i en skorsten, siger Rasmus

Storgaard Petersen.

CBK Hallen, ejet af Charlottenlund Badminton Klub, var tegnet af arkitekt Arne Jacobsen. Den var bygget i 1934, hvor brandkravene var meget lempeligere end i dag. Foto: Localeyes.

Vi skal måske være endnu mere opmærk-somme på at komme med faglige anbefal-inger til brandsikring af ældre haller

BENZIN-GEJSERAugust 2014 · BRANDVÆSEN

59

E t ellers harmløst gravearbejde

på en mark ved Tølløse endte

den 4. juli i et gejser-lignende

springvand, hvor ca. 10.000 liter benzin

sprøjtede 15-20 meter op i den varme

sommerluft.

Nærmest mirakuløst blev benzinen

ikke antændt, og efterfølgende lyk-

kedes det at opsamle den resterende

mængde benzin i rørstykket enten

som ren benzin eller en blanding af

vand og benzin, der blev kørt til gen-

behandling på Statoil-raffinaderiet

i Kalundborg.

Forinden havde det voldsomme udslip

givet sved på panden hos mange bered-

skabsfolk.

VIGTIGT LOKALKENDSKABAlarmen kom ca. kl. 15, hvor en maskin-

fører fra en maskinstation fortalte,

at han havde gravet hul på en benzin-

eller diesel-ledning. Det sprøjtede

kraftigt op i luften, og ud fra lugten

var han udmærket klar over risikoen

og havde skyndt sig væk med sin

gummiged.

På meldingen var Jan Bruun, indsats-

leder og beredskabsinspektør i Holbæk,

ikke et øjeblik i tvivl om, at der var tale

om brud på den ene af de to brændstof-

rør, der forbinder Statoil-raffinaderiet

i Kalundborg med et andet lager under

FDO, Foreningen Danske Oliebered-

skabslagre. Allerede under fremkørsel

fik han derfor alarmeret FDO, der ejer

rørene, så man herfra kunne standse

pumperne.

På dette tidspunkt var pumperne dog

allerede standset af en automatisk alarm

hos FDO på grund af en for stor forskel

i flowet i rørledningen.

20 meter benzin-gejserStoralarm, da mindst 10.000 liter benzin sprøjtede ud fra læk i trykledning. Evakuering, sirenevarsel og standsning af togtrafikkenAf Erik Weinreich

VejretOm eftermiddagen den 4. juli var der ifølge DMI 27 grader og solrigt. Vind var 6 m/s fra syd.

Eksplosionsrisikoen var ikke til at tage fejl

af, selv om ”gejseren” så flot ud i som-

mersolen. Dette foto er taget, efter at

trykket i ledningen var begyndt at falde.

BENZIN-GEJSER BRANDVÆSEN · August 2014

60

Jan Bruun fik også tilkaldt sin kollega,

Kirsten Dandanell, til at assistere som

skadestedsleder.

FAREOMRÅDE PÅ TABLETNæste skridt var straks efter ankomst

at fastsætte fareområdet, der både

omfattede syv boliger og jernbanen

mellem Holbæk og Tølløse. Politiet fik

indstillet togtrafikken, mens røgdykkere

sørgede for at evakuere i alt ti beboere

fra husene.

Selve fareområdet blev af Indsatsle-

der Politi indtegnet på en tablet som led

i pilotforsøget for SINE Services, således

at politiets Vagtcentral umiddelbart

kunne følge med.

Desuden besluttede Jan Bruun sam-

men med Indsatsleder Politi kl. 15.27

at få udsendt sirenevarsel og en noget

udsædvanlig beredskabsmeddelelse,

der opfordrede beboere i området til at

slukke for HFI-relæet, så benzindampene

ikke skulle blive antændt af en gnist.

GEJSER AF BENZINDet var held i uheld, at udslippet skete

på åben mark, og at benzinen ikke blev

antændt. Benzinen stod som en gejser

15-20 meter i højden og med en hæld-

ning på 45 grader mod nordøst – i ret-

ning af jernbanen blot 100 meter væk

– og forstærket af en let vind fra syd.

Selv om benzinen blev spredt bredt ud

over en nyhøstet græsmark i et om-

råde på 40 x 60 meter, samlede den sig

hurtigt i en lavning, og da trykket efter

omkring 15 minutter var taget af og

gejseren døet ud, kunne det helt store

oprensningsarbejde begynde.

FDO tømte rørledningen ved hjælp

af de to nærmest liggende lagre og fik

hjælp af Beredskabsstyrelsen til at skyl-

de vand gennem ledningen for at tømme

den for brændstof. Yderligere blev en del

fri benzin opsamlet direkte på ulykkes-

stedet. Hertil benyttedes bl.a. gnistfri

pumper fra Beredskabsstyrelsen.

KRAFTIGE DAMPEUdslippet var ikke til at tage fejl af. Lug-

ten fra benzindampene var kraftige, og

førsteindsatsen gjaldt da også vandtåge

til at slå benzindampene ned. Samtidig

rekvirerede Jan Bruun masser af skum-

væske hos Lejre Brandvæsen, der har et

hovedlager stående netop til brug ved

hændelser på benzin- eller diesel-røret.

Skummet blev lagt ud over hele om-

rådet for at mindske risikoen for brand

og eksplosion, samt for at undgå mest

mulig sundhedsfarlig afdampning.

Efter skumudlægning blev der løbende

taget måling af benzindampe. De blev

anvendt til at definere fareområdet, der

lidt efter lidt kunne indsnævres, indtil

sirenevarslingen efter knap tre timer

kunne afblæses.

Kort forinden havde beredskaberne

i Holbæk og Lejre sammen med FDO

holdt fælles øvelse omkring et FDO-

anlæg i Hvalsø i Lejre Kommune, så sik-

kerheden var i frisk erindring.

RØRET SVEJSTEfterhånden kunne indsatsstyrken ned-

trappes, så første køretøj kunne sendes

hjem kl. 19, og sidste mand forlod stedet

et stykke over midnat.

Inden FDO næste dag kunne få læka-

gen lappet og svejst, blev trykledningen

med hjælp fra en kraftig pumpe fra

Beredskabsstyrelsen i Hedehusene igen

skyllet igennem og fyldt med vand.

Mens man ventede på skumvæ-ske, blev benzinudslippet dæk-ket med vandtåge – foretaget af brandmænd i behørig dækning bag den overdækkede ensilage-stak. Foto Michael Johannesen.

BENZIN-GEJSERAugust 2014 · BRANDVÆSEN

61

Det var vigtigt at have skum nok til at dække hele området med benzin i én

arbejdsgang. Foto Michael Johannesen

Beredskabs-meddelelse blev forsinketAdvarsel om stort benzinudslip var over en time undervejs. Politiet undersøger varslingsprocedureAf Erik Weinreich

V ed det store benzinudslip ved

Tølløse den 4. juli blev Indsats-

leder Politi og Indsatsleder

Redningsberedskab hurtigt enige om at

få udsendt en beredskabsmeddelelse for

at advare mod risikoen for eksplosion.

Det tog en time og 8 minutter, før

beredskabsmeddelelsen blev udsendt!

Det er lang tid, ikke mindst set i for-

hold til hændelsens farlighed, og det bør

kunne gøres bedre.

Fra vicepolitiinspektør Bo Samson, der

er leder af vagtcentralen hos Midt- og

Vestsjællands Politi, lyder det da også:

- Vi ser i øjeblikket på politikredsens

procedurer fra en varsling fremsættes

ude på skadestedet, og indtil varslingen

iværksættes hos varslingsoperatøren.

Sammen med Rigspolitiet undersøger vi,

om de nuværende varslingsprocedurer

er tidssvarende i forhold til de tekniske

muligheder i dag.

Information af borgereTidligt i forløbet fik ind-satsleder Jan Bruun fat på viceberedskabschef Mikael Nørgaard Gam, der er daglig leder af beredskabet. Denne sørgede for information til såvel beredskabschef som borgmester og kommunens kommunikationsafdeling, der informerede berørte borgere via kommunens hjemmeside og Facebook.Derudover blev det aftalt, at al kontakt til pressen skulle ske via Midt- og Vestsjællands Politi.

62

BENZIN-GEJSER BRANDVÆSEN · August 2014

Kostbar oprensning efter benzinudslipFørste brud på ledningen – bortset fra bevidste anboringerAf Erik Weinreich

S elv om Holbæk Kommunes miljø-

afdeling straks efter udslippet

af benzin ved Tølløse satte alt

ind på at begrænse de miljømæssige

skader, ventes omkostningerne at løbe

op i et ca. 3 mio. kr. Til gengæld ser

det ud til, at hele udslippet nu er op-

samlet og sendt til behandling – selv-

følgelig med undtagelse af det, der er

fordampet.

Miljøministeriet har i henhold til

jordforureningsloven givet FDO varsel

om påbud for fjernelse af forurenin-

gen. Oprensningen er derpå sket i nært

samarbejde med bl.a. eksperter fra

Dansk Miljø Rådgivning, og så må FDO

og forsikringsselskaber senere fordele

udgifterne.

BENZIN SUGET OPStraks efter, at benzin-gejseren var døet

hen og området dækket med skum, be-

gyndte man med en slamsuger, der var

forskriftmæssigt jordet, at suge benzin,

der til alt held havde samlet sig i en lav-

ning. Benzinen var blandet med vand

fra vandtågen og med skum, og det

hele blev kørt til behandling på Statoil

Raffinaderiet i Kalundborg.

6 METER NEDUnder oprydningen viste det sig hur-

tigt, at den meget sandede jord ikke

havde tilbageholdt benzinen, og det

endte med, at man skulle op mod seks

meter ned, før sandet var lugtfrit. Under

gravearbejdet blev der løbende udtaget

prøver til analyse, og resultaterne heraf

samles til en endelig rapport til Miljø-

styrelsen.

Samlet blev 4.700 tons jord kørt

væk, hvorefter området blev retableret,

- Det har samtidig ført til, at Rigs-

politiet har iværksat en evaluerings- og

erfaringsindsamling i alle landets politi-

kredse omkring varsling.

MANGE LED I VARSLINGVarslingen den 4. juli forløb således:

15.04: 112-alarm om hul på benzinled-

ning ved Tølløse

15.25: Indsatsledere for politi og red-

ningsberedskab beslutter, at der

skal udsendes varsel og bered-

skabsmeddelelse

15.27: Indsatsleder Politi beder vagt-

centralen udsende sirenevarsel

og beredskabsmeddelelse

15.40: Vagtcentralen hos Midt og

Vestsjællands Politi modtager

anmodning om varsling. Vagtcen-

tralen skal afgrænse det område,

der skal varsles, og på et kort

finde den eller de master, der

skal varsles fra. Beredskabsmed-

delelsen skal skrives og sendes

til Aarhus.

16.22: Østjyllands Politi modtager mail

fra Midt og Vestsjællands Politi

om at iværksætte sirenevarsel

16.25: Østjyllands Politi modtager

besked om at udsende generel

beredskabsmeddelelse

16.29: Politiet udsender pressemed-

delelse om risiko.

16.33: Beredskabsmeddelelse udsendt.

Sådan skete bruddetEn landmand havde købt græsset på en mark til brug for ensilage og havde en maskinstation til at køre græsset sammen og over-dække det med plastik.

Efterfølgende ville maskin-føreren dække plastikken med jord for at holde den nede. Han forsøgte at løsne den hårde jord med kraftige spyd, der var monteret på gummigedens grab, og herunder fik han stukket et spyd direkte ned i benzinledningen.

StyrkerHolbæk Brandvæsen: 3 tanksprøjter, 2 tankvogne og trin II–trailer (samlet 40.200 liter vand)Lejre Brandvæsen: 1 autosprøjte, 1 tankvogn og 1 ladvogn med 1.200 liter skumvæske fra FDOs lagerPoliti: 1 indsatsleder Politi, 3 patruljevogne og 2 MCFalck: 1 ambulance med paramediciner.Beredskabsstyrelsen, Næstved og Hedehusende: 5 køretøjer

BENZIN-GEJSERAugust 2014 · BRANDVÆSEN

63

fortæller beredskabsinspektør Jan Bruun,

Holbæk.

FØRSTE UHELDOlie- og benzinledningerne mellem

Kalundborg og Hedehusene har indtil i år

ligget i jorden i knap 50 år uden uheld,

når man set bort fra en bevidst anboring

ved Knabstrup, hvor ukendte gernings-

mænd i en ligeledes ukendt periode har

tappet dieselolie af den ene ledning.

Anboringen var monteret profes-

sionelt med en ventil, og tyveriet blev

først opdaget, da den påmonterede

slange sprang af et højere driftstryk på

ledningen. Bruddet medførte en større

forurening i et moseområde.

80 CM I JORDENRørledningerne ligger mindst 80 cm

i jorden, nogle steder ned til et par

meter, og hos alle lodsejere forbyder

servitutter gravning eller dyb jord-

behandling på strækningen.

Efter uheldet ved Tølløse vil FDO tage

kontakt til Miljøstyrelsen for en eventuel

revision af sikkerheden på nedgravede

rørledninger.

FDOs benzin- og olieledningerne med tilhørende lagre indgår som en væsentlig del af beredskabs-planen i Holbæk Kommune, og selv om et brud på ledningen som det ved Tølløse ikke indgår

i de faste scenarier, kunne beredskabsinspektør Jan Bruun efterfølgende konstatere, at indsatsen gik ”lige efter bogen.”

Scenarier omfatter bl.a. skader på tanke med op til 10 mio. liter brændstof. Disse lagre er nedgravede tanke og udført med dobbeltvæg og anden form for sikkerhed mod spild til omgivelserne.

Ved tankinspektioner, der er fastsat til hvert 10. år, er der udarbejdet faste procedurer for at mindske risikoen for ulykker.

BEREDSKABSPLAN

Benzin værre end dieselIkke alene fordamper ben-zin lettere og er dermed langt mere brand- og eks-plosionsfarligt end diesel-olie. Også miljømæssigt ”topper” benzin, der er mere vandopløselig end diesel og derfor lettere vil kunne trænge ned i grundvandet.

Sådan ser benzinrøret ud, når det ikke er beskadiget. Det er ”kun” på seks tommer, mens dieselrøret et ti tommer. Foto Michael Johannesen.

Rørledningerne ligger mindst 80 cm i jorden, nogle steder ned til et par meter, og hos alle lodsejere forbyder servitutter gravning eller dyb jordbehand-ling på strækningen

64

KULILTEFORGIFTNING BRANDVÆSEN · August 2014

D et er sjældent, man bliver alar-

meret til en redningsindsats,

hvor skadestedet endnu ikke er

på meldingsadressen.

Det skete sent søndag aften den

13. juli, hvor der var sket en arbejdsulyk-

ke om bord på fragtskibet Lady Irina, der

var på vej med en ladning træpiller fra

Rusland til Kolding havn. En ulykke, der

endte med dødelig udgang.

MASKINCHEFEN FORSVANDTNord for Bogense opdagede besætnin-

gen, at man manglede skibet russiske

maskinchef, og to mand blev sendt ud

for at lede efter ham. Da de fandt ham

liggende i bunden af stævnen på skibet,

opstod der panik, og yderligere to kol-

leger kom til undsætning.

Årsagen til ulykken skyldes en proces

i træpillerne, der udvikler CO, som er en

Besværlig redning 15 meter under dækSkib omdirigeret til Fredericia. 5 søfolk syge af CO-forgiftning. En omkommet. Politi og KOOL fik åndedrætsværn og gik ned i skibetAf Jess Damgaard Andersen, viceberedskabschef i Fredericia

Lady Irina er 88 meter langt og hjemmehørende i Holland. Foto: Günter Thun.

Da vi ankom til den oplyste kajplads, var skibet på vej ind. Det blev en krævende proces at få skibet til kaj og få det fortøjet, da fem af skibets otte besæt-ningsmedlemmer lå i bunden af skibets stævn

65

KULILTEFORGIFTNINGAugust 2014 · BRANDVÆSEN

lugtfri og usynlig luftart. Alle fem blev

nu forgiftet af CO, og en efter en blev

de meget dårlige og var stort set ikke

i stand til at hjælpe sig selv.

FREDERICIA NÆRMESTSkibets kaptajn blev nu klar over ulykken

og dens omfang og kontaktede Shipping-

firmaet Ocean 7 i Kolding, der stod for

transporten. Kaptajnen og shippingfir-

maet blev enige om, at skibet skulle sejle

til nærmeste havn, dvs. Fredericia Havn,

der kun var en halv times sejltid væk.

Selv hvis man havde tilkaldt en heli-

kopter, ville man ikke have kunnet sende

folk ned i bunden af skibet, og indsejling

til Fredericia ville formentlig også være

hurtigere.

Da skibet nærmede sig Fredericia

Havn, slog shippingfirmaet alarm via 112.

PLUDSELIG FEM SYGEFredericia Brandvæsen blev tilkaldt til

højderedning/bygning. Af meldingen

fremgik det, at det drejede sig om én

person.

Da vi ankom til den oplyste kajplads,

var skibet på vej ind. Det blev en krævende

proces at få skibet til kaj og få det for-

tøjet, da fem af skibets otte besætnings-

medlemmer lå i bunden af skibets stævn.

Et besætningsmedlem havde i mellem-

tiden oplyst, at det drejede sig om tre

personer, og ikke som oplyst i meldingen

fra 112, om én person, og da de første

røgdykkere kom om bord, fandt de ud af,

at fem personer var blevet CO-forgiftet.

15 METER NEDERøgdykkerne og de efterfølgende

røgdykkerhold, der kom om bord, blev

udstyret med hvert sit eksplosiometer

for løbende at måle CO koncentratio-

ner. Luftarten er ud over at være meget

giftig, også meget brandfarlig. Den har

et bredt antændelsesområde men en høj

antændelsestemperatur.

De første tre personer der blev reddet

fra skibet, var delvist selv kommet ud

af skibet indre. Men endnu manglede to

personer, som begge var 15 meter under

skibets dæk.

Der blev opsat to el-overtryksventi-

latorer for at skabe overtryk i skibets

stævn, hvor redningsindsatsen foregik.

LODRET REDNING PÅ SKIBForan stod nu et meget krævede red-

ningsarbejde med at redde de sidste

to personer. Den ene sømand havde

hjertestop, og den anden var meget

omtåget og panisk. Der blev derfor ind-

sat fire røgdykkere hele tiden til at yde

førstehjælp samtidig med redning.

Begge søfolk var hele tiden tilkoblet

luftforsyning fra røgdykkernes Revitox

eksterne maske.

Fredericia Brandvæsens højderedder-

team består af ni brandmænd, fordelt

på fire vagthold. I forbindelse med

indsatsen var de fire af dem indsat

på skibet.

Deres opgave bestod i, sammen med

de øvrige brandmænd, at få reddet de

to mænd op for skibets indre. De skulle

passere igennem tre dæk, hvoraf de to

var trapper. Det nederste og mest be-

sværlige stykke var en otte meter lodret

lejder fra bunden af skibet og op.

POLITI OG LÆGE GIK NEDAlt arbejdet foregik med fuld ånde-

drætsbeskyttelse til alle, herunder

også til koordinerende læge, (KOOL) og

Indsatsleder Politi, der helt ekstraordi-

nært begge var helt nede i bunden af

skibet, inden hele lastrummet var tømt

og CO’en var fjernet.

KOOL skulle personligt erklære, at

maskinchefen var død, og Indsatsleder

Politi skulle tilsvarende selv danne sig et

overblik over skadestedet og konstatere,

at der ikke var tale om en kriminel handling.

Forinden havde begge set fotos fra

stedet, som en af røgdykkerne havde

optaget med sin medbragte tablet.

Af de fem, der kom til skade, døde

den ene desværre. De fire andre blev

kørt til Sygehus Lillebælt i Kolding.

Straks derefter blev de to fløjet til Rigs-

hospitalet for at blive lagt i tryktank,

hvori de lå i mere end to døgn.

STYRKENSkadestedet blev afviklet med fem am-

bulancer, lægeambulance, Indsatsleder

Politi og en patruljebil, samt Indsatsleder

Redningsberedskab og 22 brandmænd

fra Fredericia Brandvæsen, heraf de 16

som røgdykkere.

Danmark er storforbrugerDanmark er EU’s næststør-ste forbruger af træpiller til opvarmning. Importen var i 2013 over 2,3 mio. tons, og forbruget stiger fortsat.

Og ikke kun i Danmark. I 2008 var forbruget i EU på 2,5 mio. tons, og i 2020 forventes et forbrug mellem 50 og 80 mio. tons.

Det vil øge kravet om kend-skab til korrekt hånd-tering, så uheld kan undgås.

Først ved skibets ankomst fandt brandvæsnet ud af, at i alt fem mennesker skulle reddes. Reelt kom de tre op ved egen hjælp.

FOTO: Kasper Petersen.

KULILTEFORGIFTNING BRANDVÆSEN · August 2014

66

Højderedning i små rumIndustrien låner redningsfolk. Specialudstyr skal vælges med omhuAf Erik Weinreich

KULILTEFORGIFTNINGAugust 2014 · BRANDVÆSEN

H øjderedderteamet i Fredericia er oprettet i 2008 og

består af ni mand. Fra starten har teamet bl.a. trænet

højderedning kombineret med confined space, der er

betegnelsen for små og trange rum.

Det er sket ud fra, at Fredericia Brandvæsen også er et in-

dustribrandvæsen, der skal servicere en del særlig industri med

masser af tanke. Brandvæsnet samarbejder således med flere

firmaer og sender et redningshold til at stå parat, når firmaerne

sender folk ind i lukkede beholdere fx for at gøre dem rene.

Højderedderne gennemgår hvert år mindst 36 timers vedlige-

holdelsesuddannelse, hvortil skal lægges træning sammen med

de vagthold, de arbejder sammen med i det daglige.

Alle højderedderne har en specialdesignet højderedderdragt,

personlige seler og øvrigt personligt udstyr, herunder hjelm,

handsker og lygte.

UDSTYR REDDEDE LIVTeamet har desuden en hel del specialudstyr, nøje udvalgt

i forhold til den risikobaserede dimensionering og uden at gå

på kompromis med kvaliteten, fortæller viceberedskabschef

Jess Andersen og henviser til, at specialudstyret flere gange har

været afgørende for en indsats.

Det gælder således indsatsen på Lady Irina. Uden højde-

redderne og deres udstyr ville to og ikke en sømænd være om-

kommet.

Ved indsatsen benyttede højderedderne både en særlig

foldebåre og Actsafe, der er en lille el-motor, der nærmest

”klatrer” op ad et tov og kan bære både redder og den person,

der skal reddes.

Han nævner også Paratech afstivningsudstyr, som han sam-

menligner med Lego-klodser, fordi det kan sættes sammen på

utallige måder alt efter opgaven.

200 METER PLASTPOSEOgså andet specialudstyr beviste sit værd på Lady Irina. Fx en

såkaldt luftbank, der er en vogn med en 50 meter lang slange til

luftforsyning af åndedrætsværn og lignende i bunden af et skib.

Fredericia Brand-

væsen sendte frisk

ligeledes luft ned

i bunden af skibet

ved hjælp af en

kæmpe ”plastikpose”

med en diameter

på en meter. Posen

kommer i ruller på

200 meter og kortes

af efter behov, hvor-

efter den monteres

på en ventilator. På

den måde blæser

den frisk luft præcis

derhen, hvor der er

brug for den.

I dette tilfælde ned

i skibet, hvor den

friske luft danner

overtryk og blæser

den dårlige luft ud.

67

Hvilket rum på skibet?Dramaet på Lady Irina ud-spilledes forrest i stævnen på skibet og foran lastrum-met. Fra øvre dæk er der ad-gang til først to mellemdæk og herfra en lejder ned til bunden af skibet, hvor bl.a. anker og ankerkæder ligger.

Dette rum hører under maskinchefens ansvarsom-råde, og der var således intet unormalt i, at han gik herned.

Lady Irina blev modtaget ved en fuld oplyst kaj i Fredericia Havn.

Foto: Jesper T. Andersen.

KULILTEFORGIFTNING BRANDVÆSEN · August 2014

68

CO kom muligvis gennem en utæt lugeAf Erik Weinreich

O plag af træpiller i lukkede rum

kan være livsfarlige, fordi de

optager ilt og danner kulilte,

der både er lugtfri og giftig. Efter flere

dødsulykker i skibslaster med træpiller

er sikkerheden de senere år blevet skær-

pet. Alligevel sker der fortsat ulykker,

selv når søfolkene er klar over risikoen

og følger alle sikkerhedsregler.

Den seneste ulykke på Lady Irina er

et typisk eksempel. Der burde ikke være

nogen risiko ved at gå ned i bunden af

skibets stævn, fordi dette rum er adskilt

fra de store lastrum, fortæller vicebered-

skabschef Jess Andersen fra Fredericia

Brandvæsen.

Alligevel viste løbende målinger under

redningsindsatsen stærkt forhøjet ind-

hold af CO, og det gjorde det også ved

kontrolmålinger de følgende dage.

Disse kontrolmålinger kan vise sig

særdeles nyttige, for sådanne har man

ikke fra tilsvarende ulykker andre steder.

UTÆT LUGE UNDER MISTANKESkibet er hjemmehørende i Holland,

hvorfor opklaringen af ulykken foregår

i et samarbejde mellem danske myn-

digheder og hollandsk politi. Desuden

deltager bl.a. rederi, forsikringsselskab

og Lloyds Skibsregister i opklaringsarbej-

det, og en af de mulige forklaringer lyder

nu på en utæt inspektionslem.

En røgprøve, som Fredericia Brand-

væsen foretog, afslørede nemlig, at røg

fra lastrummet kunne trænge ind i skibets

ventilationsanlæg, fortæller Jess Andersen.

Hvis det er forklaringen, vil tilsvarende

utætheder måske også kunne forklare

flere andre dødsulykker i skibe – og ikke

kun med træpiller.

Således har hollandske myndigheder

ligeledes i år fået melding om to andre

omkomne i et skib med træpiller.

FOKUS PÅ PILLERSom en direkte følge af ulykken på Lady

Irina vil Fredericia Brandvæsen kontakte

ADP A/S, der driver havnene i Fredericia,

Middelfart og Nyborg, brancheorganisa-

tioner som fx Danske Havne, samt

shipping- og stevedore-firmaer for at

sætte fokus på problemet med transport

af træpiller.

ILTEN FORSVINDER HURTIGTSeniorkonsulent Niels Peter K. Nielsen

fra Teknologisk Institut har været leder

på et netop afsluttet forskningsprojekt,

hvor bla. gasudvikling i biopillelagre er

blevet analyseret.

Forsøg har dokumenteret, at træpiller

i en lukket beholder kan opsuge stor set

al ilt inden for få døgn samtidigt med,

at CO-indholdet i luften stiger til kritiske

niveauer. Denne aktivitet i træpillerne

er dog meget forskellig alt afhængig af

bl.a. træsort, alder og temperatur – og

dermed forskellig fra last til last.

PERSONLIG ALARMFlere danske kraftværker, der fyrer med

træpiller, har krav om, at medarbejdere i

visse områder skal have CO-måler uden

på tøjet, så de automatisk får en alarm,

hvis CO-koncentrationen bliver for høj.

Også en del rederier og havne har

indført en tilsvarende beskyttelse.

Større opklarings-arbejde med mange implicerede. CO-målinger er centrale

I dagene efter døds-ulykken var højdered-

derne flere gange nede i skibet og måle CO-

koncentrationen. Foto: Fredericia Brandvæsen.

KULILTEFORGIFTNINGAugust 2014 · BRANDVÆSEN

69

SVERIGE HÅRDT RAMT5 omkomne på 2 år. Træflis og andet

træ kan også være farligtAf Erik Weinreich

S verige har været særlig hårdt ramt af CO-ulykker på skibe

i forbindelse med træpiller og andet træ. På blot to år, fra

2005 til 2007, omkom fem mænd.

Først omkom en sømand, da han gik ned i lasten med træ

til papirfremstilling. Dernæst omkom en, mens syv andre blev

hårdt ramt, da de gik ned i et lastrum, der netop var blevet tømt

for træpiller.

Tredje ulykke gjaldt en mand, der gik ned i et trapperum, der lå

ved siden af en last med træ, og endelig døde to mand i et skib

med træflis. Den ene var kaptajnen, der søgte at redde et besæt-

ningsmedlem op.

DANSKE ULYKKERFra Danmark kan nævnes en ulykke i 2009 ved Bornholm,

hvor to søfolk på skibet Amirante døde, da de gik ned i lastrum

med træpiller.

I en ulykke sidste år blev flere søfolk på et ghanesisk skib

syge men overlevede heldigvis. Skibet havde netop losset træflis

i Aarhus Havn.

10 TONS OGSÅ FARLIGTFra Schweiz og Tyskland er der meldinger om dødsulykker på fjern-

varmeværker med ned til 100 tons træpiller på lager, mens Finland

og Irland tilsvarende melder om personer, der er kvalt af iltmangel,

da de gik ind i siloer med blot 10 tons træpiller.

BORNHOLM BRANDVÆSEN · August 2014

70

S parekniven har skåret dybt i det

bornholmske redningsbered-

skab. De seneste besparelser er

på næsten to mio. kr. ud af et budget på

10,3 mio. kr., og med en bebudet lukning

af hjælpebrandstationen i Aakirkeby vil

halvdelen af øens brandstationer være

forsvundet på fem år.

Snart vil brandslukningen i alle tre

slukningsdistrikter også være udliciteret.

Mod øst har Falck i mange år haft op-

gaven i distrikt Nexø og med udgangs-

punkt i brandstationen i Nexø.

Mod vest i Distrikt Rønne

overtager Falck ansvaret den 1. sep-

tember. Her blev hjælpebrandstationen

i Hasle lukket i 2009, og den endelige

beslutning om lukning af hjælpebrand-

stationen i Aakirkeby er blot et spørgs-

mål om tid.

På Nordbornholm bliver hjælpe-

brandstationen i Gudhjem lukket den

1. oktober. Det sker i forbindelse med,

at Beredskabsstyrelsen den 1. juli over-

tog slukningsansvaret i distrikt Allinge

med udgangspunkt i brandstationen

i Allinge, der er nabo til Beredskabs-

center Bornholm.

Tilbage i kommunalt regi er alene de

frivillige, som i praksis dækker hele øen,

men som har til huse på brandstationen

i Rønne, samt indsatslederne.

Næsten da.

For som en del af kontrakten forplig-

tiger Falck sig til indsatsleder-afløsning

minimum 30 døgn om året, men med

option på døgnvagter herudover.

SPØRGSMÅL OM TILLID- Vi må se i øjnene, at vi ikke er personer

nok i det kommunale beredskab til frem-

adrettet at passe indsatsledervagten.

I dag er indsatslederne myndigheds-

personer med særlige kompetencer,

så vi skal have lavet en aftale om

opgaverne til Falcks indsatsleder, siger

beredskabschef Palle Tourell og henviser

til, at også andre kommuner i dag har

Falck-ansatte indsatsledere.

Indsatsledervagten på Bornholm

deles mellem fire personer, og der er

3 ud af 6 brandstationer lukket på 5 årAlt er udliciteret på Bornholm,

og der kan ikke spares mereAf Erik WeinreichDISTRIKT 2

ALLINGE

Rønne

Hasle

Nexø

Gudhjem

Aakirkeby

Allinge

DISTRIKT 3NEXØ

DISTRIKT 1RØNNE

Tilbage i kommunalt regi er alene de frivillige, som i praksis dækker hele øen, men som har til huse på brandstationen i Rønne, samt indsatslederne

Snart har Bornholm kun brandstationerne i Rønne,

Nexø og Allinge tilbage.

BORNHOLMAugust 2014 · BRANDVÆSEN

3 ud af 6 brandstationer lukket på 5 år

Brandstationen i Allinge blev indviet for blot to år siden. Meget forud-seende blev den bygget lige ved

siden af Beredskabscenter Bornholm og dermed forberedt for, at Bered-

skabsstyrelsen kan deltage i be-mandingen – eller som nu overtage bemandingen. Fremover bliver det

med Styrelsens egne køretøjer.

71

normalt ingen bagvagt, men der er

indgået en aftale om tilkald af indsats-

ledere på frivagt.

ÅBENHED OM OVERDRAGELSEI både Rønne og Allinge er der tale om

virksomhedsoverdragelse af medarbej-

dere, og da strukturen på Bornholm

det sidste år har været debatteret i fuld

åbenhed, kommer hverken lukninger

eller udlicitering som overraskelse for

nogen.

I Distrikt Rønne stiller kommunen den

leasede vognpark til rådighed for Falck.

Falck flytter brandstationen op til egne

lokaliteter i nærheden af den nuværende

brandstation.

Den nye brandstation, der blev

indviet i 2011, vil fortsat blive brugt af

beredskabets fastansatte og frivillige.

Det vil også være herfra, at kommunen

selv vil varetage mindre opgaver som fx

at servicere brandhaner.

I Allinge har Beredskabsstyrelsen lejet

den ligeledes nye brandstation fra 2012,

men her stiller styrelsen selv med køre-

tøjer. Fordelen ved samarbejdet

i Allinge er, at styrelsen altid vil have

folk i baghånden til at sætte ind i til-

fælde af forfald blandt de faste deltids-

ansatte brandfolk.

KAN IKKE SPARE MEREDet er sagt før, at der ikke kan spares

mere på redningsberedskabet på

Bornholm, og nu er Palle Tourell helt

sikker. Der er ikke flere sparemulig-

heder, hvis man blot skal holde et

rimeligt serviceniveau.

Udlicitering i Allinge til Beredskabs-

styrelsen giver en besparelse på

675.000 kr.

Udlicitering i Rønne til Falck vil give op

mod 200.000 kr.

Lukning af hjælpebrandstationerne

i Gudhjem og Aakirkeby sparer yderligere

1,3 mio. kr.

Sammenlagt er de forventede bespa-

relser på driften ca. 2 mio. kr., hvortil

kommer, at de to brandstationer bliver

sat til salg. Måske kan der også hentes

lidt ved salg af materiel.

SAMMENLÆGGES MED HVEM?Som alle andre kommunale rednings-

beredskaber har bornholmerne en

udfordring omkring samarbejde eller

sammenlægning, hvis da ikke Bornholm

ender med at få en særlig ø-status, som

Palle Tourell helst vil have.

I forhold til vidensdeling, byggesags-

behandling og brandsyn kan der ligge

nogle fordele i et samarbejde, men

med hvem? spørger han. Samarbejds-

kommunerne vil lige så godt kunne ligge

i Jylland som på Sjælland.

Det samme gælder samarbejde om

indkøb, mens der måske er mere fornuft

i et ledelses- og driftsmæssigt sam-

arbejde med det statslige beredskab,

der allerede er på øen.

Vi må se i øjnene, at vi ikke er personer nok i det kommunale beredskab til fremadrettet at passe indsatsledervagten. I dag er indsatslederne myndighedspersoner med særlige kompeten-cer, så vi skal have lavet en aftale om opgaverne til Falcks indsatsleder

I forhold til vidensdeling, byggesagsbehandling og brandsyn kan der ligge nogle fordele i et samarbejde, men med hvem?

FOREBYGGELSE BRANDVÆSEN · August 2014

72

Af Pil Storm Giersing, kampagnemedarbejder i Beredskabsstyrelsen

- Goddag, jeg kommer fra brandvæ-

senet. Vi har aftalt, at jeg skal komme

forbi og hjælpe dig med at gøre din bolig

mere brandsikker.

Det kunne være de indledende ord

ved et brandforebyggende hjemmebe-

søg, når Brandsikker Bolig bliver rullet

ud som et færdigt koncept i alle landets

kommuner.

Forud er gået et pilotforløb med del-

tagelse af otte kommuner, der i forskel-

lige former har afprøvet konceptet. Eva-

lueringen af forløbet er afsluttet, og en

fleksibel model er snart klar til at blive

præsenteret og rullet ud i hele landet.

FOKUS PÅ UDSATTE GRUPPERKonceptet for Brandsikker Bolig hviler

på et fælles ønske om at nedbringe

antallet af svært tilskadekomne og om-

komne i brand.

Dødsbrande sker overvejende i private

hjem, og svage ældre og andre udsatte

grupper er stærkt overrepræsenteret

blandt ofrene. Beredskabsstyrelsen og

FKB er derfor enige om, at projektet

især bør fokusere på disse grupper.

Risikoen for at komme alvorligt til

skade eller omkomme i en brand stiger

med alderen. Hertil kommer, at per-

sonlige forhold som medicin, alkohol,

fysiske handicaps og psykisk sygdom

øger risikoen. I op imod halvdelen af

dødsbrandene angives tobaksrygning

desuden som brandårsag.

SAMARBEJDE MED DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJEFokus på udsatte grupper, heriblandt

ældre, kendes også fra flere lignende

projekter i udlandet, bl.a. i Sverige,

Norge og England.

Især erfaringerne fra England er inte-

ressante at fremhæve, da man her har

udviklet en model med brandforebyg-

gende hjemmebesøg, som er målrettet

de mest sårbare grupper. Arbejdet

udføres af brandvæsenet, som i sam-

arbejde med de sociale myndigheder

finder frem til de borgere, der har størst

behov for hjælp.

Denne model er tænkt ind i Brand-

sikker Bolig i Danmark.

FØRST HJEMMEBESØGBrandsikker Bolig vil overordnet bestå

af tre elementer med de brandfore-

byggende hjemmebesøg som det

bærende. Pilotforløbet har vist, at

samarbejdet med den kommunale hjem-

mepleje er væsentligt for at finde frem

til de mest udsatte borgere i den enkelte

kommune.

Derfor består materialesamlingen til

projektet bl.a. af en enkel screeningsli-

ste, som hjemmeplejen kan bruge til at

udpege de borgere, der skønnes at have

mest brug for et brandforebyggende

hjemmebesøg.

Selve besøget hos borgerne foretages

af redningsberedskabet, fx en brand-

mand, der vil fortælle om brandfarer

i hjemmet og give råd og vejledning til

at forbedre brandsikkerheden i den

pågældende bolig.

NABOKUVERTEREt andet element i Brandsikker Bolig har

ligeledes fundet inspiration i England.

Erfaringerne herfra viser, at mennesker,

som har oplevet brand i deres nabolag,

ofte vil være særligt modtagelige for

målrettet information. Derfor uddeler

brandvæsnet kuverter med et informa-

tionsbrev om brandforebyggelse til de

borgere, som bor tæt på steder, hvor der

netop har været brand.

Derfor vil materialesamlingen inde-

holde en nabokuvert med råd om,

hvordan man undgår brand i hjemmet.

Kuverterne indeholder desuden en

opfordring til at bestille et brandfore-

byggende hjemmebesøg, som efter lokal

Dødsfald i forbindelse med brand sker oftest i private boliger, og svage ældre og andre udsatte grupper er overrepræ-senteret. Derfor har Beredskabsstyrelsen i samarbejde med FKB afprøvet projektet Brandsikker Bolig i en række kommuner med det formål at øge borgernes brandsikker-hed. Næste skridt er at udbrede konceptet til hele landet

2000 branddøde på 25 årI 2013 døde 70 personer i forbindelse med brand. 60 af ofrene var 50 år eller ældre.

I de sidste 25 år er knap 2.000 personer døde som følge af brand. Det svarer til over 77 i gennem-snit om året.

Brandsikre kommunerOtte kommuner har deltaget i pilotprojektet Brand-sikker Bolig: • Albertslund • Greve • Haderslev • Herning • København • Stevns • Varde • Aalborg

Et besøg værd

FOREBYGGELSEAugust 2014 · BRANDVÆSEN

73

beslutning også kan udføres af frivillige

fra redningsberedskabet eller Bered-

skabsforbundet.

DE KAN SELVDet tredje element i Brandsikker Bolig

retter sig imod de selvhjulpne borgere.

Materialet hertil omfatter et postkort

med råd om brandsikkerhed samt op-

lysning om muligheden for at bestille et

gratis, brandforebyggende hjemmebesøg.

Kortet forventes uddelt ved åbne ar-

rangementer, på messer mv.

BEGYNDER NUBrandsikker Bolig lanceres den 30. sep-

tember et sted i Storkøbenhavn. Tids-

punktet falder sammen med Beredskabs-

styrelsens branduge i uge 40, og det

forventes, at en kendt person deltager

i markeringen af det allerførste, officielle

brandforebyggende hjemmebesøg.

Alene i første halvår af 2014 er 43 personer omkommet ved brande. Her et lille udpluk:22. januar: 86-årig kvinde indebrændt i lejlighed.27. januar: 59-årig mand død af røgforgiftning i sit hjem.26. februar: 64-årig mand død ved brand i hus.19. april: 58-årig kvinde død af røgforgiftning efter brand i en lejlighed.5. maj: 63-årig mand død under brand i en bygning.7. maj: 79-årig mand død ved lejlighedsbrand.3. juni: 91-årig handicappet mand indebrændt i rækkehus.11. juni: 55-årig mand omkommet ved brand i et anneks.

UDSATTE BORGERE, VISITEREDE BESØG

Brandforebyggende hjemmebe-søg hos svage ældre og andre udsatte grupper, udpeget af hjemmeplejen ved hjælp af en screeningsliste.

Redningsberedskabet foretager det brandforebyggende hjem-mebesøg, som bl.a. kan medfø-re, at der installeres røgalarmer og andre brandforebyggende hjælpemidler.

Disse besøg gennemføres typisk af beredskabsinspektører eller tilsvarende.

NABOKUVERT

Kuverter uddeles til beboere, som bor tæt på steder, hvor der netop har været brand.

Kuverten indeholder et kort brev med brandforebyggende budskaber og en opfordring til at bestille et brandforebyg-gende hjemmebesøg.

Disse besøg gennemføres typisk af hel- eller deltidsansatte eller frivillige brandfolk.

SELVHJULPNE BORGERE

Initiativet er målrettet den bre-de befolkning, som ikke umid-delbart har behov for et brand-forebyggende hjemmebesøg, men som kan have behov for at blive mindet om de forskellige brandfarer i hjemmet. Der udarbejdes postkort med gode råd og oplysning om muligheden for at bestille et gratis, brandforebyggende hjemmebesøg.

Disse besøg varetages typisk af frivillige.

43 DØDE PÅ 6 MÅNEDER

De tre elementer i projektet Brandsikker Bolig:

1. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. ASPIRATIONSSYSTEMER

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BEREDSKABSKURSER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

5. BEREDSKABSPLANER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats- beklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: info@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkters LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr

8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK

s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Services FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYG-GELSE OG EKSPLOSIONS-

SIKRING

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk

10. FORURENINGS-BEKÆMPELSES-MATERIEL

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses- materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie- skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt.

11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted.s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

HVEM SÆLGER . . . BRANDVÆSEN · August 2014

74

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksteds LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted

12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs- motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum- mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder.

13. PUMPER

ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

14. RADIO-/KOMMUNIKA-TIONSUDSTYR

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45

MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations- systemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarni- ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings- systemer

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

16. SIKRINGSSKILTE

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dks BRØNDUM A/S 8361 Hasselager, Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00

s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dks FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dks SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk

19. TRYKFLASKER

SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL

20. VAGTCENTRALER

IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45

INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendtes LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget 6 4100 Ringsted Tlf: 70 12 07 00 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

HVEM SÆLGER . . .August 2014 · BRANDVÆSEN

75

s M

ed

lem

af

Sik

ke

rhe

dsb

ran

che

n

TEGN EN OPTAGELSE UNDER

“HVEM SÆLGER ...”Ring til:

Ekström Annonce Servicepå tlf. 44 44 77 47

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse:

Larsen & Partnere Juliesmindevej 8 4180 Sorøfkb@fkbnet.dkTlf. 5782 0203