2 • CALlIT WHAT YOU UKE !

Flrlrd Med CaU it what you like! COL­

LECT/ON RIK REINKING viI publikum se en udstilling, som

trrekker forbindelseslinjer fra 1960'er­nes og 1970'ernes konceptkunst, mini­malisme og popkunst til helt nutidige vrerker, specielt til street art, som er rigt reprresenteret. Vrerker afmere end 60 udenlandske og internationalt orientere­de kunstnere kan opleves i udstillingen.

rnrods sine kun 32 är har Rik Reinking ~ nu erhvervet en betydelig samling,

som ikke mindst pä grund afhans liden­skabelige engagement allerede i dag be­sidder sä mange kvaliteter, at Kunst­Centret Silkeborg Bad - som de seneste är ogsä flere tyske museer - gerne viI vi­se den. Og da samlingen har mange helt nutidige perspektiver, har vi af de to grunde fundet det vresentligt at g~re ud­stillingen til den sWrste i vores aktivi­tetsprogram i 2008. Og derfor viI Kunst­Centret selvf~lgelig gerne have budska­bet ud over rampen, og vi viI her gerne takke Midtjyllands Avis for samarbejdet omkring udgivelsen af denne sreravis.

N oget af den kunst som ud stilles ind­byder til refleksion over kunstinsti­

tutionen som ramme, til vante forestil­linger om kunst og ideer om afgrrens­ning i forhold til andre visuelle medier. Disse diskussioner har ogsä stor betyd­ning for netop denne kunstsamler, der ikke har lyst til at gemme sin samling vrek, men i stedet lade den indgä i for­skellige sammenhrenge, hvor andre kan opleve og forholde sig til den.

Grundene til, at vi anser street art som et vresentligt kunstnerisk ud­

tryk at prresentere, nu for f~rste gang i KunstCentret Silkeborg Bads regi, er flere. For det f~rste er her et udtryks­mressigt vovemod i spil, som stiller nye provokerende sp~rgsmäl, bäde til publi­kum og udstillingssted. Samtidig er vrer­kerne ofte funderet i meget fantasifulde og strerke visuelle udtryk, der gennem­gribende fornyer det visuelle formsprog. Pa omradet .!indes mange unge kunstne­re, andetsteds i denne avis kan man lre­se mere om to af dem, tyskerne Mirko Reisser (DAIM) og F.E. Haupt. Det at in­vitere street art kunstnerne indenfor d~­rene er en udfordring, men ogsa en oplagt chance for at aktivere stedets overordnede formäl om at vrere et kunst­center, hvor der er plads til dialog om, hvad kunsten er, og hvad kunstinstitu­tionen er i m~det mellem vrerk og publi­kum.

Det er klart, at udstillingen ogsa har fokus pa det at samle, pa samlerens

rolle og pa samlerens person. Vi er me­get glade for samarbejdet med Rik Rein­king, ogsa fordi det giver os adgang til en fantastisk mulighed for at vise publi­kum nogle af den internationale kunsts bäde helt unge og lidt reldre koryfreer.

Stencil malerier er en fretter til graffiti, der kan oversret­tes til skabelon malerier. Det bestär i at man skrere et mo­tiv ud i et stykke papir for derefter at male det over med spraymaling. Derefter fjernes papiret og motivet stär til­bage. De kan variere i kompleksitet, fra det enkle grove udtryk, tiI de nresten fotorealistiske malerier med op tillO forskellige lag oven pa hinanden.

Banksy: Heavy Weaponry. 2003, stencil

Banksy - en af udstillingens mi st berGmte kunstnlerE~":'AiM!lIIdI~ Storbritannien. Han er Englands mest kendte stencil-

E n af de absolut markante kunstnere, som bar skubbet til debatten om, bvorvidt graffiti­

og stencilvrerker er vandalisme eUer skllnhed, er Banksy, bvis vrerk Girl With Gasmask pryder udstillingens plakat og forsiden af avisen ber. Net­op i disse Ar briUerer ban ved at vrere Englands mest kendte stenciJ- og graffitikunstner. Grunden tiI at Bank­sys vrerker er pa kunsthippes lreber, er bans overlegne talent for at skabe originale stencils.

De primrert sorte og bvide stencils optrreder ofte pa cement eller tegl­stensmure, bvor omgivelserne i forve­jen er gra og kedelige. Det kan vrere forfaldne buse og strreder, som udsret­tes for de samfundskritiske vrerker. Tilsat en stor mrengde ironi trreder

billederne i karakter. Motiverne om­fatter alt fra rotter med driJbor; en rotte, der sprayer . because i'm wortb­less«, politimrend, der tungekysser, Samuel Jackson og John Travolta, der som taget ud fra en scene i filmen . Pulp Fiction« skyder med bananer i stedet for pistoler, en Iivvagt der strinter en tär pa muren, politibetjen­te med »smiley«-ansigter, sma piger udstyret med bade strutsk0rt og gas· maske etc.

En af de beldige Banksy-ejere bar erbvervet et vrerk for ikke mindre end 2.400.000 dkr. Koberen var bolly­woodstjernen Angelina Jolie.

Ogsa i det engelske auktionsbus Sotbebys er bans vrerker populrere. En af de sen este prisrekorder er en serie bestäende af seks silketryk fore-

stillende skuespiUerinden Kate Moss. Serien blevet solgt i Sotbebys auk­tioDsbus i London for f. 50.400. Der­udover bar en skitse afMona Lisa med pasprayet grllnne IIjne opnaet en pris f. 57.600.

Selvom adskillige bar tilbudt bam interview og optrredener, forbliver Banksy anonym. Med denne anony­mitet er Banksy blevet spundet ind i en rrekke myter om bans egen person. Internettet rumsterer säledes kon­stant med varme historier om, bvor der sidst er et et Banksy vrerk et sted i bybiUedet. Men uanset den me­gen ber0mme]se optrreder kunstneren altid anonymt. Anonymiteten er mere end vigtig for bam, idet graffiti i en lang rrekke storbyer er et iIIegalt fore­tagende.

c Hvorfor har udstillingen nu fäet denne titel?

S asnart en kunstinstitution, kritikere eller andre viI tale om eller formidle den visuelle kunst, tages en lang rrekke ord og begreber i brug. Olte begreber som gennem ärtier

er gaet hen og hIevet betegnelser for noget alment accepteret, at sadan kalder man nu det eller det. Men det er jo ogsa sadan, at begreber som popkunst, minimalisme, konceptkunst og an­dre ikke uden videre kan lade kunstbistorien placere kunstner­ne og kunstvrerker i firkantede kategorier. Derfor hedder ud­stillingen CaU it what you like! Men viI man tale om billedkun­sten, dele formidling og oplevelser med andre, ja, s er ordene nlldvendige. lkke mange kunstvrerker i denne udstilling giver frerdige svar, omvendt stiller nogen af dem netop sp!lrgsmal. Forhäbentlig kan formidling vrere med til at abne forstäelsen for nogen af de forudsretninger, traditioner og referencer som de forskellige kunstnere trrekker pa i deres vrerker, ud over at dis­se er unikke i sig selv.

Den overordnede titel pa street art udstillingen hos Kunst­Centret Silkeborg Bad er: CaU it what you like! I en klassisk kunstbistorisk udlregning finder de udstillingsansvarlige kura­torer gerne forbindelseslinjer eller gllr klart, hvordan visuelle udtryk passer med besternte stiJarter.

Med udstillingen skitseres ogs s danne linjer specielt til s -vel konceptkunst som popart. Sädanne sammenligninger kan vrere interessante nok, men fokuseres der udelukkende p sä­danne visuelle forbindelseslinjer, gär man glip af det vresentlig­ste, som er, at der udover et unikt visuelt sprog, er tale om en kritik af kommercielle og magtpolitiske krrelter.

Det handler om retten til at udtrykke sig pa lige fod med markedskrrelterne og deres mange visuelle bomhardementer. Kunstnerne forsllger pa hver deres m de at gllre sig synlige i junglen af skilte, logoer, reklamer og tegn og dermed at genero­bre deres egen by. Angrebet fra kunstnerne serveres olte i dis se kommercielle krrelters egne solar plexus, som i eksemplet med ZEVS og hans visuelle kidnapningsaktion, og netop af den grund er virkningen olte sa strerk. Hos de dygtigste street art­kunstnere, er der säledes ikke blot tale om visuelle spor, som vrekker opsigt i gadebilledet eller i et galleri , men ogsa subtile samfundskritiske kommentarer.

er udgivet i et samarbejde

mellem K1d"t3yllands

.Avis og

XUlls"tCen"tre"t Silkebore Bad sam tilla!g til Ekstra Posten den 18/6 2008

Dsvarshavendea Steffen Lange

Redaktiona Iben From

Layou"ta Michael Tversted

Lundsgaard

.ADDoncera Aiidtj yllands

Avis

Tryka Politiken Tryk,

Erritsjl AiS

CALL fT WHAT YOU LlKE ! • 3 , •

~~~, ~ ,,,-~ J l ~,

Denne vaginstallation af Obey er blandt de mange varker, man kan se pä udstilli~gen C?all it what you like! pä KunstCentret Silkeborg Bad. Siden slutningen af 1980'erne har Frank Shepard Falrey ahas Obey varet en meget aktiv street art kunstner. Han er specielt kendt i New York og ber0mmelsen har nu spredt sig langt ud over USA's gramser. Med udgangspunk1 i gammelkendte plakater, som agilerer modsland og 0pr0r, henter han motiver, som derpä reproduceres og iscenesattes som i installationen her.

4 • CALL IT WHAT YOU UKE !

, •

"

Den 32-arige tyske kunstsamler Rik Reinking viser en dei af sin enorme samling frem pa KunstCentret Silkeborg Bad

T EKSr. CHRISTIAN KLOCH tARSEN FOTO: JENS ANKER TVEDEBRINK

L ige siden han som 16-ärig kllbte sit fllrste kunst­vlBrk, bar Rik Reinking vlBret dybt fascineret af at SlBtte forskellige former for kunst sammen. At fä mll­

det mellem kunstvlBrker til at slä gnister og skabe en dia­log.

- Mit fllrste kunstvlBrk var et grafisk arbejde afHorst Janssen, som jeg havde set i et galleri, der lä pä vejen til min skole. Jeg ville bare sä gerne have vlBrket, men det kostede 250 mark og det bavde jeg ikke räd til.

_ Heldigvis var galle.d-ejeren villig til at lave en afdrags­ordning, sä jeg kunne betale det over et är, fortlBller Rik Reinking.

Men da ban sA stod med sit fllrste kunstvlBrk, blev han ogsä klar over, at det enkelte kunstvlBrk egentJig ikke var sA interessant.

- Ved at SlBtte kunst sammen - for eksempel noget af den konceptkunst, d!lr er blevet lavet i 1960'erne, og . street-art., som bliver lavet i dag, sker der noget. Der kan nlBrmest opstä et far-slln-forhold, som udvikler sig dramatisk. Som en hoksekamp, fortlBller han.

250 kunstnere Grundstenen til Rik Reinkings store internationale sam­ling blev säledes lagt, da ban var 16 Ar.

I dag - 16 Ar senere - har ban i en alder af 32 Ar en enorm samling pä langt over tusinde vmrker lavet af 250 forskellige kunstnere fra hele verden.

Et udvalg af samlingen kan frem til 28. septemher ses pA KunstCentret Silkeborg Bad under titlen GaU it what you like!- eller . KaJd det lige, bvad du vil •. For det er ifill­ge Rik Reinking netop op til den enkel te gmst pA udstillin­gen selv at finde ud af, bvad man rar ud afmlldet med kunsten og den dialog, der opstär meilern de godt 100 me­get forskellige vmrker, som er udsti.llet sAvel indenfor som ude i parken omkring de gamle kurbygninger.

Hele verden Kunstvmrkerne benter Rik Reinking bjem fra det meste afverden.

- Jeg rejser cirka 300 dage om äret over alt i verden for at se, bvad der sker af nyt inden for kunst. Det betyder sä, at jeg stort set ikke bar naget pdvatliv. Men jeg er DIIdt til det, hvis jeg hele tiden skaI kunne filige med i, hvem der er pA vej frem og hvilke nye strllm.ninger, der komm er, si­ger han.

Rik Reinking har udvikJet en meget fin fornemmelse for kunst p vej frem. Et talent for at kllhe naget for fä hund­rede euro, som sA nogen tid senere er oppe i flere tusinde.

Ind imellem til irritation for de velbjergede, mIdre kunstsamlere i Tyskland.

- Da jeg for 10 Ar siden kllbte graffiti-kunst, fik jeg at vide, at det ikke havde naget med kunst at gllre. Men i dag vender de samme kunstsamlere sA tilbage igen for at

»Flydende Chanei« er tillen pA dette valrk af kunstneren Zevs, sam Rik Reinking har med pA sin udstilling pA Kunstcentret Silkeborg Bad.

~ jeg har spekuleret en dei over, hvorfor jeg ind imellem ml2lder

modstand hos de store, a'!ldre kunstsamlere.

Det er jo nok fordi, jeg er sä ung. jeg har jo mange är foran mig

endnu. I modsa'!tning til dem. Og selv om de

har sä mange penge, sä er der stadig en ting, de ikke kan kl2lbe, og

det er mere liv

\,ALL 11 WI1AI lUV u~c : • tI

- Det er nok ogsA forltlaringen pA, at mange samlere har sA travlt med at bygge store museer som monumenter for deres samlinger, siger han.

Det har Rik Reinking ikke. Hans enorme samling stär pA lager og kommer kun

frem, nAr den rette sammenhreng byder sig. Som netop den aktuelle udstillingen pA KunstCentret Silkeborg Bad.

Her viser han omkring 100 forskellige kunstvrerker af 30 internationale anerkendte kunstnere fra store dele af verden. Og som altid er Reinkings udstilling lavet i tret samarbejde og dialog med kunsterne. Fiere af dem har vreret i Silkeborg for at vrere med til at lregge en sidste hAnd pA udstillingen.

Kunsthandler Rik Reinking bor i Hamburg, og det er ikke den store kunstsamling, han tjener pengene pA.

- Asger Jorn og Cobra stär for den mest vigtige kunstbeva3gelse inden for det seneste ärhundrede, og Cobra har stadig meget stor indflydelse pä den kunst, vi ser i dag, siger Rik Reinking, der her stär ved et Va3rk af Jimmie Durham.

Snarere tvrert imod, for han srelger jo ikke ud af vrer­kerne, selv om det mAske kunne vrere fristende, da priser­ne pA mange afvrerkerne er rllget mange gange i vejret, siden han kllbte dem.

Han er uddannet jurist og kunsthistoriker og tjener si­ne penge pA handel med kunst.

spjfrge, hvor meget jeg skai have for det. For nu er der pludselig kommet penge i graffiti-kunst og . street-art. , si­gerhan.

Men Rik Reinking har aldrig solgt et vrerk fra sin store samling. Og prisen pA vrerkerne interesserer ham ikke sA meget.

Brug 0jnene - NAr man kIlber kunst, skai man bruge sine IIjne, og ikke sine IIrer. Man skai kilbe noget, fordi man kan lide det, man sero Og ikke fordi man har hllrt, at det er mange pen­ge vrerd, siger han.

Men det er netop sAdan, han olte oplever nogle af de rel­dre kunstsamlere pA markedet. At det er prisen, der er af­gllrende.

- De kan i llIbet af en samtaJe nrevne prisen pA kunst­vrerket tre gange, uden at fortrelle, hvem kunstneren er. Det er som om, at det er prisens stllrrelse, der delinerer, om noget er kunst.

- Jeg interesserer mig fllrst og fremmest for kunstneren, og om vrerket fortreller noget om det samfund, som kunst­neren lever i, siger Rik Reinking.

Han filier sig i dag efterhAnden mere accepteret i kunst­samler-kredsene, og hans samling er i dag ogsA sA betyde­lig, at den er syrer at overse i branchen.

- Jeg har spekuleret en dei oyer, hvorfor jeg ind imellem milder modstand hos de store, reldre kunstsamiere. Det er jo nok fordi, jeg er sA ung. Jeg har jo mange Ar foran mig endnu. I modsretning til dem. Og selv om de har sA mange penge, sA er der stadig en ting, de ikke kan kilbe, og det er mere liv.

Han er ekspert i de store, klassiske hollandske og tyske malere. Han skaber kontakt meilern srelger og kIlber, og han rAdgiver samtidig med, at han garanterer for regthe­den af vrerket.

Rik Reinking har opholdt sig i Silkeborg under opbyg­ningen af den store udstilling, og han har naturligvis set frem til at opleve en anden stor samling, nu han er i byen. Nemlig Asger Jorns SamIinger pA Silkeborg Kunstmu­seum.

- Asger Jorn og Cobra stär for den vigtigste kunstbevre­gelse inden for det seneste Arhundrede, og Cobra har sta­dig meget stor indflydelse pA den kunst, vi ser i dag. . Street-art. er under tydelig indflydelse af Cobra, og jeg kender for eksempel skulptllrer, som laver noget, der fuld­strendig ligner det, som Asger Jorn lavede. Og sA hrevder de, at de aldrig har hflrt om ham.

- Den tror jeg ikke helt pA, siger han og smiler.

Fra en klassiker til en anden. Med alle sommerens sportsbegivenheder har du den perfekle undskyldning for al skifte dil gamle Bang & Olufsen fjernsyn ud med deI nye BeoVision 8 widescreen fjernsyn. Og der har aldrig v<erel el bedre lidspunkl al gme deI pä end delle forär.

Fä mindst kr. 5.000,- tor dit fungerende Bang & Olufsen tarvefjernsyn, när du kober BeoVision 8.

BeoVlSion 8-32: Kr. 27.995,- (vejl. udsalgspris) BeoVision 8-26: Kr. 19.995,- (vej l. udsalgspris)

BANG 'DLUmN ge:, Bang & Olufsen Silkeborg, S0ndergade 24-26, 8600 Silkeborg

tlf: 86 82 51 22, silkeborg@beostores.com

www.bang-olufsen.com

o • CALL IT WHAT YOU UKE !

der msdes og et levende sprog og gestik, som udspiller sig. Alt sammen spilleregler og indretninger med det formäl, at vi kan forstä hinanden bedre i vores hektiske fcerden

H istorien om steneils og graffiti er historien om, hvordan mennesket til alle

tider har brugt at srette spor via skrilt og tegn helt tilbage til hule· malerierne. Den nutiruge forstäel· se af graffit i udspringer at; hvad der i 1970'erne opstod som tags. Det vii sige en art signatur, hvor navnet eller flgenavnet er gengi· vet pA den, som har udfllrt et s . dant. Specielt i 1970'erne var der fremmareh af russe i en rrekke stllrre vestlige byer, herunder New York. Med tiden blev flere og flere af russe »Tag pieces. til me· stervrerker. Dominerende blev de visuelle elementer mere og mere, og der opstod hos udßverne egne refereneer og mArler at udtrykke

sig pA, som kendetegnede stilen. Street art har udviklet sig spe·

cielt siden begyndelsen af 80'erne med oprindelse i USA og Canada. I de senere Ar er det blevet mere og mere konsensus at anvende navnet som en samlebetegnelse for en rrekke aktiviteter i byrum· met. Krert barn har mange nav· ne, og betegnelserne postgraffiti og neograffiti dukker af og til og· sA op som betegneise. Og endnu er det ikke helt entyrugt, hvad street art betegneisen drekker over. Nogle opfatter det som en kategori under graffiti, andre som forskellige typer gadekunst, sä· som hiphop, breakdance, graffiti, klistermrerker og plakater.

Uanset dette er der lige nu en

Endnu et veerk al Banksy . med et kig ind gennem muren ved Vestbredden.

Banksy er manden bag delte veegmaleri al en liwagt, der strinter pä muren.

tendens til, at street art er blevet en dei af den mere etablerede kunstinstitution. Hvor vrerkerne tidligere blev kategoriseret som undergrund og subkultur, invite· res de dygtigste af kunstnere fra dette miljß ind i varmen hos de prestigefyldte gallerier.

BiUboards, plakatslljler og bu· tiksvinduer rAber i forvejen pA vores opmrerksomhed med mere kommercielle budskaber. Her er det s street art kunstnerne ger· ne leverer et modsvar. Gadens lrerred er mure, og slutvrerket fremkommer via me!lierne: kli· sterm.rerker, plakater, collager, fri· händsmaling, spraymaling og steneils. Og specielt i russe Ar er stencils et frenomen, der vrekker stor opsigt i stllrre byer verden over og nu ogsA indtager diverse gallerier, kunstauktioner, og kunsthaller og museer. En steneil er en udskAret skabelon, hvor mo· tivet fremtrreder, nAr der males med en brush eller spraymaling.

Steneils har ofte en Irengere le· vetid end graffiti , idet stederne er omhyggeligt udsllgte. Pladsen be· hflver ikke at vrere stor, for at der er plads til at plaeere et biUede, som kan krydre tilvrerelsen for den, som komm er forbi . For den forbipasserende kan synet af en steneil vrere som at finde en hem· melig skat. I nogle tilfrelde kan denne opdukken ud afingenting vrere en forfri skende oplevelse, nAr den forbipasserende mAske aller mindst venter det.

Stenciler har med tiden opnAet deres srerprmg. Hvilket komm er til udtryk i grafi sk sprog og kon· ventioner med hensyn til form og design. Typisk er de udformet med rllde bogstaver og med for· mer i sort og hvid. Budskabet er som regel meget enkelt og forsl!·

ges kommunikeret via meget sim· pie billeder. I dag er disse steneils endog sA udbredte, at de olte vir· ker som inspiration pA reklame· verdenen og andre fora, som har med ungdomskultur at gßre. Ek· sempelvis hos bands, diskoteker, barer, webside·reklamer.

I 1970'erne blev steneils meget udbredte i relation til konflikter rundt om i verdenen, herunder Mexieo, Nicaragua, Nordirland, Sydafrika og den baskiske region. Og de er til starughed udbredte,

efter tern fD de es som et hilligt al·

v til plakater. Motiverne ~ari I r, men ottest er hillederne ~!'1 selige symboler. Billeder kraft; es ~ »~mpoverment. som I " et vii slge, at de virker kal ue lle inspiration er, der ~ r, i,Yfke beskuerens motiva· ä"d sin - kamp •. Eksempler

~ a e symboler er: fl ag, piste. herl~g ansigter, som forestiller ~ p igennem historien, for

Oh: pel Mao, Lenin, Stalin og u evara.

Tvillingebr0drene Otavio og Gustavo Andoll alias Os Gemeos er blandt de kunstnere, der bruger gaden som '!rmed .

ZEVS er et andet bud pä en af de markante street art kunstnere, som utvetydigt anvender rekIa­mens sprog i sine vrerker. Han er flldt og opvok­

set i Frankrig og er en af de tidlige og indflydelsesri­ge street art kunstnere, som gjorde sig bemrerket op igennem 90'eme ikke mindst i Paris' gader og strre­der. Med gaden som lrerred gllr ban opmrerksom pä vores forbrug af kommercielle krrefter, og hvordan disse har indflydelse pä vores hverdag.

En af hans sen este mäder at spille rekIamebran­ehen og dens billede af verdenen et puds pä fandt sted i Berlin, da han foretog .VISUAL KIDNAPPING - PAY NOW. aktionen pä Alexanderplatz i Berlin. Ud af en 12 x 12 m billboard-re.kIame for kaffefirmaet Lavazza, foretog han det opsigtsvrekkende, at han ud­skar hovedmotivet - en langbenet model. Dermed var kun omridset afkvinden tilbage. Derpä forlangte han 500.000 euro som Illsesum, penge, der skulle gives til Paris' museum for samtidskunst, Palais de Tokyo. Pengeoverrrekkelse skulle der naturligvis til, hvorfor ZEVS arrangerede en 100 procent falsk og iscenesat overrrekkelse - pä museet. Her opträdte en skuespil­ler som Lavazza-talsmand mens det hele blev video­optaget. RekIamefirmaer forstod budskabet af den kunstneriske aktion, og tilblld ham derpä ansrettelse. Men ZEVS er kunstner og Ilnskede at forblive der, hvor han netop med humor som reds.kab symbolsk kan angribe mäden, hvorpä rekIameme foregllgler vores virkelighedsopfattelse.

Ti] udstillingen Call it what you like! pä KunstCen­tret leverer ZEVS et af s.ine sen este vrerker, nemlig Liquidated Chanel. I dette vregmaleri udforsker han de visuelle effekter ved at lege med genkendelige 10-goer. Logoet maler han i dets normale farver og skrifttyper, og den visuelle effekt opstAr ved, at han lader maJingen Oyde parallelt i en sädan grad, at 10-goet synes at udviske sig foran vores IIjne. MaJingen forstyrrer pä denne vis det visuelt genkendelige.

• AItid pa udIdg efter nyhedef? • EIsker du fede Jeans? • Er du til bäde mandag OS

fredags priser? • !Can du ikke IM uden det nye

tilbeher sko, tasker, smykker? • ViI du gerne feie dig mode­

rigtig kIRdt hver dag?

Vi ses i Miss Chilly, vi opfylder dillefMlSker

Op ti l äbningen af Calt it what you likel pä KunstCentret har ZEVS malet sit vrerk Liquidated ChaneI.

~ ~f.EM~N f~I , Io'!~'" ",Oilfi p, u '" ,TD f·

:-:' . DENIM

BROADWAY fashlon:llve

8 • CALL IT WHAT YOU UKE !

Tyske DAIM har gäet he-'e~~1"--tfä!llflilltJ spraymaler I politiets sBgelys til anerkendt kunstner med museumsudstillinger

TEKSr. S TEFFEN LANGE FOTO: J AKOB S TlGSEN A NDERSEN

Ca. 40 kvadratmeter fylder det vrerk, som den tyske graffitikunstner Mirko Reisser bar skabt til udstil­lingen CaU it what you /ike!. Publikum mildes af en

eksplosion af farver og sylespidse former, og dermed bar DAIM skabt endnu et af sine markante vwrker.

Mirko Reisser og DAIM er an og samme person. Sidst­nwvnte er bans kunstnernavn, og i 20 Ar har nu nu spray­et sin kendte signatur - fllrst som ung illegal graffiti-ma­ler, senere som kunstner og som en af de gamle pA den ty­ske graffiti-scene. For trods sine kun 36 Ar er ban en af de garvede blandt TyskJands graffiti-malere. Stilen, der blev skabt i USA for godt 40 Ar aiden, kom til TyskJand med ca. 15 ärs forsinkelse, og unge Mirko var nwsten med fra starten.

Forstäende forceldre - Som sA mange andre malede jeg hemmeligt og illegalt. Heldigvis blev jeg hurtigt snuppet af politiet og mine for-

Skitsen, i delte tilfallde skabt pA computeren, overf0res ti l det store format, nAr det endelige billede males.

wIdre blev indblandet. Heldigvis, fordi min interesse for at male derefter blev kanaliseret over i en legal retning, si­ger DAIM og nwvner sine forwldre, der begge er lrerere og predagoger.

- I stedet for at tage afstand fra min interesse, stllttede de mig og var med til at sllrge for, at der kom struktur og pers!>l!ktiv pA mine udfoldelser, siger DAIM, der efterhAn­den fik regulrere opgaver og udsmykningsopgaver. Senere

., , • J \ • • ,

"" ".( .~ • a . • • • et op old Dlldt 1 90'erne pA kunstakademlet 1 Lu-

zern i Schweiz, og"han begyndte nu ogsA at male pA her­red.

- Det var en stor omvreltning for mig. Jeg havde aldrig tidligere baft et atelier, og jeg blev bekendt med andre ud­tryksformer som kJassisk maleri, kobbertryk, foto osv. Det gay mig muligbed for at arbejde endnu mere prof es ionelt med graffiti-stilen, og jeg blev ogsA mere og mere interes­seret i skulptur, fortreUer DAIM.

Graffiti-skulpturer I mange af billederne optrreder bans navn. Bogstaverne DAIM nwrmest springer tredimensionalt ud afbilledet, og det er ban begyndt at omsrette til bemalede skulpturer i blandt andet beton. Et nyt medie er ogsA malerier med kJrebebAnd i forskellige farver - gafl'a-tape eksempelvis. Det giver muligbed for meget skarpe former og lige linjer i modswtning til det spray-malede billede, hvor overgangen ' meUem farverne kan vwre lidt uldent.

- Som graffiti-maler bar man yndlingsbogstaver og ord, og sAdan var det ogsA med DAIM. Det var et ord jeg selv fandt pA ud fra bogstavernes udtryk, styrke og sammen­brengskraft. Fllrst senere dukkede der en cbokoladebar op af samme navn, understreger Mirko Reisser.

Han bor og arbejder i Hamburg og er i dag et af de store navne indenfor genren. Graffiti og hip hop musik bllrer sammen, og i TyskJand udgllr de to udtryksformer e~ stwrk kultur, der bar bevwget sig fra undergrunden md pA museerne.

Det er en positiv udvikling, mener DAIM og peger pA flere faktorer: Dels kan det trrekke unge ind pA museerne og give dem nogle gode oplevelser ud over graffitien, dels kan det Abne det mere traditionelle publikums !ljne for de kvaliteter, der ligger i graffiti-maleriet.

Maler selvportreetter DAIM, der i dag fll ier sig som en almindelig kunstner med atelier, udstillinger osv., har ikke nogen mission med sin kunst.

- Jeg vii ikke pAtvinge nogen noget. Hvert billede er snarere en slags selvportrret - via bogstaverne DAIM og fordi billedet udtrykker noget om mig lige nu. Jeg trenker ikke meget pA modtageren . Fllrst og fre.mmest sllger jeg mod perfektion, selv om jeg godt ved, at det perfekte ikke find es. Og dybest set viI man mAske heller ikke opnA det perfekte, for sA er man jo ved vejs ende. I stedet er det at male en Illbende proces, som man aldrig bliver frerdig med, siger DAIM.

Inden han gik igang med at male i Silke borg, havde han skabt en skitse pA sin computer. Det er den, der er omsat til vrerket pA den 11,6 X 3,6 meter store vreg pA Silkeborg Bad. At vrerket forsvinder efter udstillingen, har DAIM ingen problemer med:

- SAdan er det med graffiti-kunsten. Malerierne pA lrer­red bliver, mens mange afvregmalerierne kun overlever gennem fotos og p nettet. Det er betingeiserne, nAr man arbejder med graffiti, siger Mirko DAIM Reisser.

leg vii ikke pätvinge nogen noget. Hvert bi liede er snarere en slags selvportr~t - via

bogstaverne DAIM og fordi billedet ud­trykker noget om mig lige nu. leg ~nker

ikke meget pä modtageren. FIilrst og frem­mest slilger jeg mod perfektion, selv om jeg

godt ved, at det perfekte ikke findes

En scerlig oplevelse i historiske omgivelser

God kaffe og clan k mad servere !

Daglige äbning tider kl. 12-22. Mandag kl. 12-17 e lle r efter aftale

I ~~~~~?n~!r~t juls0vej 248, vejbrek 8600 Silkeborg TIf. 86 84 55 30

- vi rammer perfekt

hvergang ...

Guldalder eller helt abstrakt ?

Gjerülff

CAlllT WHAT YOU UKE ! • 9

Mirko Reisser, bedre kendt som DAIM, mAtte tage stigen til hjrelp, da han skulle male sit ca. 11 X 4 meter store bille­de ti l udstillingen.

Murmaleren Mirko Reisser alias DAIM er 37 Ar, flldt i Lüneburg. Sin kunstneriske uddannelse tog han pA School of Art and Design i Lu­zern, Schweiz. Siden 2004 har han vreret en vigtig deltager pA internationale udstillin­ger i museer og kunstforeninger i Tyskland og Italien, som har berllrt temaer som graf­fiti , murmaleri og illusionisme.

Til udstillingen pA KunstCentret Silke­borg Bad har han udfllrt et helt nyt vrerk. Det er malet direkte pA en af de stllrre vreg­ge iden gamle Kurbygning. Det fremstär som en visuel eksplosion med en stor illu­sion af rum og dybde. Sei vom vrerket som s dan er fladt, oplever betragteren bäde at noget kommer ud imod en i rummet og at der er en illusion om en dybde ind i bille­det. Det er skulpturelt, selvom det er fladt.

Mirko Reisser maler sine vrerker pA lrer­red, pA mur, pA skateboards eller hvor det nu finder en sammenhreng. Olte er bogsta­verne i DAIM en grundlreggende struktur, med kun som et afsret, idet de vrides, ti ltes, forstIIrres og formindskes sA de ikke er til a t kende igen. Hans kunstneriske praksis trrekker blandt andet pA street art elemen­ter og fra graffitiens verden, hvor det at la­ve et billede eller skrive noget er en slag signatur der siger . Her var jeg!. Derfor er valgte af steder ti l disse billeder, hvor over­raskelseselementet bliver en dei af betrag­terens oplevelse, ogsA vigtigt for kunstne­ren.

1 0 • CALL IT WHAT YOU UKE !

Sam Samore bidrager med dette fotografi uden titel til udstillingen. Samore er konceptkunstner og fotograf. I de senere är har fotografiet Valret hans mest yndede medie.

Ud over street art er der i Ca" it what you IIke! en sta!rk sektion af samtidsfotografi

I de fotografiske vrerker pA ud­stillingen er der en sllgen efter at afdrekke det »virkelige •.

Rverdagssituationer og snap­shots af disse udspiller sig for vo­re IIjne og minder os om netop hverdagen, vores forbrug og livs­stil, brug af kroppen med eller uden bevidst iscenesrettelse og in­time situationer.

I dette begrer efter at skildre virkeligheden, har fotografiet vist sig som et formidabelt medie til at afdrekke vores lidenskaber, handlemAder og iscenesrettelser.

1 lighed med en tendens iden IIv­rige 9O'er kunst sretter disse kunstnere kommunikation, det sociale rum og hverdagshandlin­ger i centrum. Kunsthistorisk ta­ler man om interventionskunst og relationel restetik. I lighed med den historiske avantgarde (Du­champ, Dadaister mll.) er der her et forsllg pä at opillse vrerkbegre­bet. Kunsten bevreger sig ind pä hverdagslivets prremisser og er­statter denne virkeJjghed. Denne tilgang til fotografi er her eksem­plificeret ved fremhrevelse af en­kelte kunstnere som ogsA er re­prresenteret iden fotografiske sektion af Call it what you likel

Barbara Kruger Inspireret af reklamebranchens mAde at indynde sig pA, tiltrrek-

Barbara Kruger er amerikansk koncept- og popkunstner. Dette Valrk - et fotografi i otte dele - har tillen Gibt Acht auf den Moment wenn Stolz sich in Verachtung wandelt.

ker Barbara Kruger (flldt 1945) beskueren via grafiske virkemid­ler sAvel tekstligt som visuelt. Kruger er amerikansk koncept­og popkunstner. Rendes tidligste vrerker rrekker tilbage til 1969. Op igennem 70'eme slog hun ind pA arbejde med fotografi og pro­ducerede en lang rrekke detalje­fotos. 1 slutningen af70'eme be­gyndte hun at producere serier af sort I hvide billeder kombineret med tekst.

Disse teksttilflljelser var utve­tydige i budskabet. Med enorme futura hold skrifttyper placeret som hvide hogstaver pA sort, rA­ber vrerkeme nrermest til beskue­ren. Igennem brug af disse grafi­ske virkemidler angriber hun ste­reotype verdensbilleder. Storfor­matfotografier og meget direkte tekstudsagn konfronterer beskue­ren, og vrerkeme kalder pA en re­aktion. Denne form for kommuni­kation er beslregtet med de mode­magasiner, som srelger de selv samme ideer, som hun netop sret­ter sPllrgsmälstegn ved. Med cita­ter som eksempelvis: »I shop therefore I am. , »Your body is a battIeground. og »We don't need another hero- sretter hun temaer som forbrug og opfattelser om kiln og magt til diskussion.

Nan Goldin Nan Goldin (flldt 1953) kalder sit projekt en billeddagbog. I skud­linjen er hendes eget liv, venner og familie. Der er ikke noget skel mellem, hvad der er hendes pro­jekt, og hvad der udgllr hendes hverdagsliv. Med en dyb intensi­tet og sympati for personerne pA billederne, fortreller hun intime historier om kre.rlighed, utroskab og andre dybe relationer som om­fatter drag-queens, transvestitter og egne seksualpartnere.

Dette fotografi af Nan Goldin hed­der Jimmy Paulette after the Para­de. Det er et portralt af en af Gol­dins nalrtstäende transvestitvenner.

Kendetegnende er biIledeme bevidst . sjuskede. og s personli­ge, at de har ligheder med, hvad der kan graves frem af mange privates skrivehordsskuffer. I bi 1-ledet Jimmy Pauletre after the Parade, ser vi portrrettet af en af Goldins nrertstAende transvestit­venner. BiIledet er deI af en serie taget i New York i 1991. Det un­derfundige ved dette og en rrekke arhendes billeder, er den effekt biIledet fär i kraft af, at det er et IIjebliksfotografi . Med denne ka­rakter af at vrere et IIjebJjksbiIle­de, formidles der en direkte rela­tion til nuet og hverdagen. Be­skueren bliver indviet og vidende om en personlig erfaring, som ud­spiller sig i IIjeblikssituationen.

Sam Samore Sam Samore (flldt 1963) er opvokset i New York. Samore er konceptkunstner og fotograf. I de senere Ar har fotografiet vreret hans mest yndede medie. Kende­tegnende for hans fotografier er, at der fokuseres pA person er, som er strerkt emotionelt pAvirket. Fo­tografierne er fortrellinger. Det vii sige, billederne rrekker ud over det nu, hvor billedet er taget. Ofte

I \,.'_\.,

\ \ ), /

Danielle Buetti kalder dette fotografi Absolut Wodka. Med en

kuglepen skamferer han ugeblads­kvinden. Med de tilfajede »pseudo­tatoveringer«, bliver hun gjort sär­bar, og ved at päfare firmanavne

pä store modeselskaber i ansigtet, lader Buetti os ikke i tvivl om,

hvem han vender sin kritik imod.

vil man som beskuer stille sP!lrg - ' mAl ved, hvad der er pA frerde i billedet. Og dette at forflllge spo­ret af en forudgäende handling, som udspiller sig i billedet, bJjver en vresentlig deI af oplevelsen af vrerket. Et drama udspiller sig, og som beskuere bliver vi til en slags detektiver, der kan forsllge at op­klare, hvad der er gAet forud for nuet.

Daniele Buetti Damele Buetti (flldt 1956) er opvokset I Schweiz. Billedserien kaldet Will I ask tor help fokuse­rer i lighed med flere afhans bil­ledse.rier p superstjem er og glit­ter, som vi lader os forfllre af. I fo­tografieme kombineres billeder ar smukke kvinder med det simple SP!lrgsmAl: »ViI jeg bede om l\irelp? Det specielle tvist, som gllr vrerkeme unikke, er Buettis tilflljelser af »pseudo-tatoverin­ger •. Med en kuglepen skamferer han ugebladskvinden, sAledes at vi bliver gjort opmrerksom pA denne anden virkelighed end vo­res egen. Han gllr os det klart, at den »perfekte verden., som mo­dellen reprresenterer, er en illu­sion.

I en sädan kontekst bliver su­perstjemen gjort sArbar. SP!lrgs­mAlet .WilI I ask for help?leder tankeme hen pA en sArbar situa­tion, som kan finde sted i vores egen jordnrere verden. Vi forfllres til at tro pA denne glamourllse virkelighed, omend den er kun­stig og opskruet. Og ved i ansig­terne af modellerne at pMllre fir­manavnene pA en rrekke store modeselskaber, lader Buetti os ikke i tvivl om, hvem han vender s.in kri tik imod.

Det amerikanske samfund var i 1960'erne og starten af 70'erne prreget af protest

og aktion, f.eks. protestbevregel­serne mod Vietnamkrigen, og man havde de fllrste store rock­festivaler, bl.a. Woodstock. Priser­ne steg pä olie, velstanden steg og forbrugssamfundet som sädan eksploderede. Man var netop lan­det pä MAnen. Amerikanerne im­porterede nu ogsä asiatiske bil­mrerker og tv blev en deI afhver­dagen, som skulle komme tiI at prrege mange hjem med serier og underholdende shows hver lllr­dag, men med ikke sä forfrerdelig megen forbindelse ti] virkelighe­den. Rock'n roll, Beatles og ogsä jazzen skabte opbrud i musikkens verden, og iden tid var ogsä mu­sikken i en brydningstid.

I det, der nu er en epoke i kunsthistorien, men som dengang var den samtidige kunst, var der ogsä rav iden. Kunstneme satte nye udtryksformer pä dagsorde­nen sävel som nye emner for de­res kunst.

Traditionelt har man veI opfat­tet det sädan, at de fysiske spor efter kunstnerens h nd pä en el­ler anden mäde var en direkte forbindelse tiI hans genia]itet, alt­sä kunstnerens händskrift som en slags . ändsskrift •. Ind]ed­ningsvis skifter den nye genera­tion afkunstnere i nogen grad linje, og arbejder bevidst med at udradere denne . hAndskrift. og sretter I stedet en Konceptuet holdning ti1 det kunstneriske ar­bejde i front. De trenker hele den sammenhreng, som kunstvrerket indgär i, med ind i arbejdet.

Ogsä den franske kunstner og kunstteoretiker MarceI Duchamp, der dllde i 1968, fik stor betyd­ning for udvikJingen af bäde pop-

STaUT HEAB'l'Ell saup NET WT. 11 oz.

MOTDOG BEAN TENDER BEANS AND

lITTlE FRANKFURTER SLICES

CALL IT WHAT yaU UKE !. 11

kunsten og konceptkunsten i 1950'erne og 1960eme. ForskeUe­ne mellem popkunst og koncept­kunst ligger i hvilken vregt kunstnere selv tillregger det frer­dige vrerk. Konceptkunstneren mente grundJreggende, at den kunstneriske skaben foregik i ide­ernes verden, og vrerkets fysiske fremtrreden havde derfor sekun­drer betydning. Det, der blev tiI­bage, var mäske en dokumenta­tion for ideerne, a]tsä en kunstop­fattelse, der lagde mindre vregt pä vrerket end ideen, og mäske sä vrerket som vrerende noget der rakte ud over en tradition eI gen­stand, der kunne betragtes i et galleri.

Popkunsten tog omvendt hver­dagstingene fra vores omverden ti1 behandJing. De velkendte hverdagsgenstande blev herved udnrevnt eller ophlljet ti] resteti­ske objekter. At de nu blev truk­ket ind i biIledkunstens motivver­den lik sä hverdagsobjekterne til at stä lidt Illsrevne fra deres oprindelige sammenhreng. Ma­nllvren forandrede objekternes betydning i vore IIjne, sei vom gen­standene jo egentlig stadig er de samme. I 1957 definerede den en­gelske kunstner Richard Hami]­ton pop-kunst som: PopuJrer, skabt for masseforbrug, hurtigt gIemt, prisbillig, masseproduce­ret, ung, mystisk, sexet, humori­stisk, glamourlilS og obig busi­ness. ! logen af parametrene kom ti] at passe mere end .bi~ busi­ness. ! - der blev faktisk lOtet masseforbrug afkunst, popkun­sten var ikke hurtigt gIemt, den blev vreldig dyr og udkom i smä ekskJusive oplag, den var ung den gang selvflligelig, men er det ikke Irengere.

N oget af det mest kendte blev

Andy Warhols CampbeU's suppe­däser. Gennem hans forstIIrreIser og isolering af enkeltgenstande blev fokus flyttet fra funktionen tiI de mere formelle kvaliteter: form, farve, materiale, osv., dvs. tiI muligheden for at opfatte dem ud fra restetiske synsvinkler. Det er minimalisme (= at koge tinge­ne ned til den minimale formana­lyse) og det er udtryk for en strerkt analyserende tiIgang tiI omverdenen. Andy Warhol mang­foldiggjorde sit biIledmotiv i silke­trykteknik og gentog det f.eks. 30 gange - säledes, at betragterop­mrerksomheden flyttes fra enkelt­vrerket over til selve gentagelsen . Ensartetheden og hele mrengden overvrelder, prrecis som i rekJa­mens verden.

Warhol slog igennem som pop­kunstner i starten af 1960'erne og det skete som nrevnt for ham med strerk forankring i amerikansk minimalisme. Han tog fat i nogle af massekulturens dagligdags objekter og gjorde dem universel­le, f.eks. Coca-Cola flasken og 1 dollarsedlen. Ogsä idoldyrkel­sen fär en bearbejdning fra hans side i form afbilleder afkendte idoler og ligurer fra politikere ti1 skuespillere og rockstjerner. Ogsä en noget anden, men samtidig si­de af det amerikanske sam fund, kommenteres med udfllrelsen af litograliet, hvor den elektriske stol er det eneste motiv.

En anden amerikaner, Roy Lichtenstein, blev ogsä en central ligur med si ne store tegneserie­inspirerede ligurer og serier. Hans vrerk Whamm fra 1963 - et 2 x 4 meter stort tegneserieagtigt motiv med flyvemaskine, eksplo­sion, pilot og taleboble - kom ef­terhAnden til at stä som ikon for hele frenomenet popkunst.

Noget af det mest kendle indenfor popkunsten er Andy Warhols

Campbell's suppedäser.

Silkeborg Kommune er ikke alt Silkeborg Kommune er det HELE!

C\TIZEN ART

12 • CALL IT WHAT YOU UKE !

Till Haupt er 38 Ar. Han stiller spergs­mAI til hjemmet og vores mobilitet.

Vores Iivsformer. Hvordan og hvorfor har vi valgt dem? Oet er, hvad der ligger kunstneren Till Haupt pä sinde

T EKSr. J AKOB SCHMIDT FOTO: J AKOB S TIGSEN A NDERSEN

N avnet er Tili Haupt, og manden er bogstaveligt talt flyttet ind. Ind i sine tTre-kuber, som er stillet op i parken ved SUkeborg Bad.

Her, i primitive rammer, vii kunstneren Cra Hamburg bo

1'111 F.E. Haupt Till F.E. Haupt er 38 Ar, flkit i Braunscb­weig, bosat i Hamburg. Han gik pa Uni­versity of Applied Science Darmstadt and Hamburg i Arene 1993-2000. Siden 2001 bar ban selv undervist pA flere ska­ler berunder Bildkunst Akademie Ham­burg og pa Agder Folkeblljskole i Norge.

TiI CaU it what you likel bar Til Haupt leveret vrerket Real-Life Lab, der er en subsocial performance. Dette projekt lregger op tU publikum deltagelse. Inspi­reret af . aktionskunst. Cra 60'erne og 70'erne, bar ban ber udviklet sin person­lige ide om Real Life Art, som ogs er et subsocialt performance-vrerk. Disse per­formances debatterer og undersllger al­ternative livsstile og giver input til em­ner som: kreative Illsninger pa bverda­gen, personbranding, overlevelse, rolle­modeller, . forsikring mod bjertekvaler. m.m.

TilI Haupt bar tidligere baft soloud­stillinger i BerJin, Hamburg, Mannbeim, Kiel og gruppeudstUlinger i Hamburg, Leipzig, Bremen, Bolzano, Brn6 og nu pa KunstCentret Silkeborg Bad.

i starten af ut!!;tiLlinl~~p'eei,~den 11. juli kun afbrudt val.

Bibliotekskuben er et arkiv med litte ra­tur og film om alter-

native livsformer.

NAr ban flytter ind, er det for at gllre dagliglivet og den f»siske kunst tU et. Till Haupts projekt bedder . Real-Life L.A.B.., og publikum inviteres tU at vrere med i projektet, der blandt andet byder p koncerter og film.

Projektets f»siske dei, kuberne, er sammensat aftrre­finer-plader.

Den enkel te kube bestär af et tag med fire top-brengte si der, der kan vippes op og abnes uallirengigt afhinanden.

När siderne er slaet ned, ligner TiU Haupts midlertidige bjem ikke andet end en stor trre-kasse til mllbelopbeva­ring.

En af kuberne er et .dobbeltvrerelse«. Det er sovevrerel­set, og Till Haupt forklarer, at det er en praktisk foran­staltning, fordi der ganske enkelt ikke er plads til bAde bans personlige babengut og en seng i en enkelt-kube. Haupt bar sat myggenet op ind til sit sovekammer for at skrerme sig mod de stikkende insekter ved 0rnsll.

Biblioteket Ved si den af sovevrerelset finder vi kuben med arbejds­vrerelse, og pa den anden side k~kken med dertilb~rende b ndvask, killeskab, komfue osv.

Centralt iboligen er opboldsstuen og Haupts personlige bibliotek. Personligt pa den made, at bpger og film om an­derledes livsform er npje udvalgt af kunstneren selv. Ma­teriale, som bar inspireret bam i Real-Life. Og det er me­ningen, at publikum skaI lade sig inspirere af bIlgeme og tage dialogen.

For Till Haupt er kuberne en form for forskningsstation, . bvor fokus er p bvilke f»siske og mentale strukturer, der udgllr et bjem og et samfund«.

S dan udtrykkes det i prresentationsmaterialet til Real Life L.A.B. Det bandler om, bvilke livsformer, vi menne­sker vrelger. Om bvordan vi bar valgt at bo.

Og Till Haupt lregger ikke skjul p ,at ban er kritisk over for en tysk regering, som efter kunstnerens mening ikke g~r nok for at muligg~re en livsform, der er anderle­des end flertallets.

Haupt nrevner Kllbenbavns Cbristiania som et eksem­pel p en bo- og livsform, ban synes er sprendende. Og i biblioteket peger ban pa en Pippi Langstrllmpe-film. Pip­pis Villekulla er ogsa et eksempel pa det anderledes, nAr det grelder boligen, og Haupt vender fl ere gange tilbage ti muligbeden for at vrelge at bo mobilt - i en campingvogn.

Det er sadan noget, Till Haupt gerne viI snakke om og diskutere med de forbipasserende p Silkeborg Bad.

Nattevagt Selv bor ban tiJ daglig med kreresten i Hamburg. I en ba­lig indrettet i en gammel fabriksbygning og med gllr-det­selv-bAndvrerk udfllrt afHaupt. Han bar arbejde i en

Kube-k0kken. Till Haupt lever indtil den 11. juli sit liv pA plcenen ved kunstcentret.

/. I

institution for handicappede. Han tager nattevagter, for det giver ham bedst tid til ogsA at dyrke kunsten, hvor han er en srerdeles aktiv spiller og udstiller hjemme i Tyskland.

Kuberne skabte Till Haupt fo r to är siden til en skulp­turpark i Hamburg-forstaden City Nord. Det er den ene­ste gang, de har vreret opstiJlet tidligere. Kuberne skulle afspejle forstadens boligblokke.

Till Haupt forklarer Real-Life-kunst med, at det er pub­likum selv, der skai opdage og beslutte, hvad der er kunst. Modsat när man gär ind gennem doren til et kunstmu­eum, hvor andre har besluttet, at det er kunst, man fin­

der inden for. Og Till Haupt opnAede prrecis, hvad han ville, da kuber­

ne var opstiJlet i City Nord. Folk kom nemlig til ham og spurgte, om kuberne egentlig var en dei af skulpturpark­udstillingen.

- Det var perfekt, for det var nlljagtig, hvad jeg ville. Og

S var snakken allerede i gang, fortreller Till Haupt, som ser frem til ogsA at fä gang i dialogen med publikum i Sil­keborg.

Nattero Till Haupt boede ogsA i sine kuber under udstillingen i Hamburg. Han oplevede blandt andet at blive spurgt, om han var hjemlll , og han mlldte nogle afHamburgs ikke s prene drenge, när de hang ud i udstillingsomrädet i natte­timerne. Det blev indimellem lidt for sprendende.

SA er der umiddelbart stjlrre chance for nattero pA plre­nen ved Silke borg Bad, og mere nattero end pA Roskilde Festival, som betyder meget for Till Haupt.

Egentlig kunne han godt have trenkt sig at bidrage med Real-Life LAB. pA ärets festival, men der manglede bäde plads og interesse fra festivalens side.

Til gengreld havde Silkeborg pladsen og interessen.

Fytd en pic:ninckUlv med skoone velv<erevand, specielle 01, og SIld­me fra händlavede bornholmsl:e karameller til mtinden.

Sund vaelest er andet 01 rnere end at vokse. Fra op",," kurbad tilinspl­rerende kunstmuseum er ocsä sund vaekst. I 800 ScanRevislon arbe(der vi med sund vaelest p4 mance mAder. VII du v1de mere sA kontakt os.

SIIkeboq TII. 89 22 30 00 511kebcq@bdo.dk

Slcenne sommerting til terrassen, og nostalgisl:e havem0bler samt gamle engelsl:e haveredskaber.

1800 www.bdo.cIk Vele dl Vakat

B1iv inspireret af Green gates ro­mantisl:e tekstiler, smukt prikket porce!Jffl og melamin samt SIlde kage&ser.

CALL rr WHAT YOU UKE !. I J

Pr&gram f&r Real-Life L.A.B. Till Haupt har i hele udstillingsperioden opstillet sit Real­Lire LAB. Med base i nogle trrekuber i parken, vii der frem til den 28. september hlbende foregA aktiviteter, som publikum inviteres til at deltage i. Check pA www.silke­borgbad.dk for dagens program og eksakte tidspunkter.

Onsdag den 18. Juni, Sitndag den 22. Juni og onsdag den 25. Juni. K10kken 17.00: Till Haupt taler om hvad . Real-life-kunst. og subsocial-performance er for ham, säsom Heartaehe­lnsuranee pA dansk: »forsikring mod hjertekvaler •.

Torsdag den 19. juni til fredag den 27.juni. Efter mllrkets frembrud hver anden dag (pA ulige datoer): film og dokumentation fra Real-Life-arkivet.

Ltfrdag den 28. Juni til mandag den 7. Juli. Thomas Lebioda & bandet Astrid's Farm optrreder og in­troducerer Labelship, et online pladeselskab, i Real-Lire LAB. Prrecist tidspunkt annonceres pA www.silkeborg­bad.dk

SlSndag den 29. Juni til tirsdag den 2. Juli. Jam session med Astrid's Farm. Prrecist tidspunkt annon­ceres p www.silkeborgbad.dk

Tirsdag den 3. Juli. K10kken 19.00: Koncert medAstrid's Farm unplugged.

Mandag den 8. juli.torsdag den 10. Juli. K10kken 17.00: Till Haupt fortreller om sin Real-Life­kunst og om Heartaehe-Insuranee. Hver dag efter mllrkets frembrud film og dokumentation fra Real-Life-arkivet.

Fredag den 11. Juli til s~ndag den 13. Juli. K10kken 17.00: Philipp Caspar Frederick Schewe og Mark Matthes i Real-Lire LAB. OBS. 'I)ek ogsA www.silkeborg­bad.dk for tidspunkt, rendring kan forekomme. Videoer, live musik og samtaler med kunstnerne. Philpp Schewe og Mark Matthes er begge dygtige kunst­nere og musikere. Denne sommer optrreder de med en to­mands unplugged version ofPhilip Schewes video/musik/performance-kunst.

Lidt om kunstnerne: Astrid's Farm i Real-Lire L.A.B. Bandet Astrid's Farm fra Hamburg optrreder og gär i dia­log med publikum i Real-Lire LAB. i tre dage. Kom og mild kunstnerne. Med inputideer fra publikum Je­verer bandet en akustisk optrreden for publikum, og gär i kreativ kunstnerisk dialog med publikum. Desuden in­troducerer bandet Labelship, som er et nyt innovativt onli­ne pladeselskab grundlagt af bandjeder Thomas Lebioda. De besllgende vil kunne milde Thomas Lebioda fra den 28. juni tiJ den 7. juli tiJ en dialog om fremtidige musikpro­duktioner og -udgiveJser. Till F.E. Haupt vil simultant gA i dialog med publikum om dette emne pä Roskilde Festiva­len. For yderligere information se: www.labelship.de

Smukke, natuMige blomsterarran­gernenter til alle livets stunder.

@Xmll og opl6) VOltS "VWelig. Clilik

i sV8bVm.

Asger JORN

Jorns samlinger at dansk og international kunst

Cate . Scerudstillinger - se program pa

silkeborgkunstmuseum.dk

Tirsdag-s0ndag 10-1 7 Mandag lukket

SILKEBORG KUNSTMUSEUM

GUDENAVEJ 7 SILKEBORG TIf. 8682 5388

I •• \.iALL rr WNAI YUV UM: :

Man er velkommen til at tage en madkurv med, när man skai ud at se pä kunst pä KunstCentret Silkeborg Bad. Der er mange dejlige pletter i parken, hvor maden kan nydes.

For 10 ar siden blev Kurbygningen indviet og rygteme om den nye at­traktion i de gamle rammer ved bred­

den af0msll begyndte at sprede sig. Der­for er 2008 ogsa et r, hvor KunstCentret Silkeborg Bad og dermed Silkeborg kan bryste sig af i 10 ar at have vist udstillin­ger med kunstnere fra ind- og udland i de fantastiske rammel' her p stedet. I alt er det blevet til mere end et hundrede og tyve stllrre og mindre udstillinger, hvorafman­ge haI' vreret produceret specielt til stedet. Disse 10 ar markeres p flere mader.

Publikum kan hele sommeren (fra 5. juli - 21. september), ud over Calt it what you

like! se en udstilling som via fotomateriale, arkivalier mv. i Skovvilla byder pa gensyn med nogle af de mange oplevelser fra denne fllrste tid. I den anled­ning udgives ogsa et lilIe skrift, som fortrel­ler den samme historie. Alle der haI' lyst, er velkomne, nar der den 5. juli fra kl. 11.00 inviteres til uformel sommerfest pa plamen foran Skovvilla for at fejre jubilre­et. I tidsrummet 11-13 spilleI' Fabula med Hans Holm, Gunnar 01an, Gorm Srederup og Niels Kaas. Der er muJighed for til be­skedne priser at kilbe drikkevarer, plIleI' mv. Medbragte drikkevarer og madkurve er ogs velkomne!

Biennale: (lat. m, to, rulill!§, Ar) Betegneise for en stor kunstudstil­ling der afholdes huert andet är; mest kendt er nok La Biennale di Venezia, men ogsä feks. biennaler­ne i Sao Paolo og i l stanbul er me­get kendte.

Fluxus: Informel kunst eller In­formal Art: Non-figuratiut, dus. ik­ke-forestillende, moderne maleri, fllrst uduiklet i I920'ernes Paris og New York og ärtier senere under den abstrakte ekspressionisme. In­formel kunst er en uariant af ab­strakt kunst, men uden regler for geometri, komposition og spontalli­tet.

Konceptkunst: (lat. concipere, fatte, erkende) Ideeme opfattes af koncept-kunstnerne som det' ure­sentligste, det som er den egentlige skaben og det egentlige kunsturerk. Den fysiske fremtrreden er ofte se­kundrer og har dokumenterende karakter.

Kurator: (Iat. ~ drage om­sorg for) Pä amerikansk og engelsk har begrebet ureret anuendt lrenge om den eller de personer som sam­mensretter kUllstudstillinger; og stiller deres faglighed til rädighed for en meningsfuld udurelgelse / sammenstilling. En museums in­spektllr hedder ogsä en »cumtor«. 1 DK er begrebet f(Jrst kommet i anuendelse det selleste drti.

Minimalisme: Kunst der tilbage­holder ethuert tilljlb til illusion el­ler efterligning af et motiu uden for urerket selu. Minimalismen opstod

i blandt amerikallske kunstnere. De fleste af disse kunst­nere arbejdede skulpturelt med ganske enkle materialer og former; der ofte bleu gentaget fiere gange.

Popkunst eUer Pop Art: Kunst der anuender massekulturens bil­leduerden, feks. tegneserier eller reklamer; ofte pd en humoristisk eller ironiserellde mäde. Pop Art bleu skabt af engelske og ameri­kanske kunstnere i slutningell af I950'erne, bl.a. som en reaktion pd forbrugersamfulldet fremmarch.

Stencil: En stencil er en udskaret skabelon, hvor motivet fremtrre­der, n r der males med en brush eller spraymaling.

Street Art: En samlebetegnelse for en rrekke aktiviteter i byrum­met. Krert barn har mange navne, og betegnelseme postgraffiti og neograffiti dukker af og til ogsa op som betegneise. Og endnu er det ikke helt entydigt, hvad street art­betegneisen drekker over. Nogle opfatter det som en kategori un­der graffiti, andre som forskellige typer gadekunst sasom hiphop, breakdance, graffiti, klistermrer­ker og plakater.

Udstilling: En hvilken som helst sammenstilling og prresentation af varer, dyr, genstande eller kunstvrerker som bindes sammen a f faglige, IIkonomiske eller kunstneriske frellestrrek, og som heLhed danner mening for sit pub­likum.

En al kunstnerne BOXI er ihlBrdigt optaget med at overtere en stencil til et al sine vlBrker.

. '

Der er mange praktiske ting, som skaI pä plads fllr dllrene kan äbnes til en stor udstilling. PlanIregningen starter

lrenge fllr den endelige montering, nogle gange fIere är fllr. När sä tiden ko=er, hvor alting skal pä plads i Silkeborg, er alle medarbejdere samt et srerligt hold af frivilli­ge involveret sammen med de inviterede kunstnere og i dette tilfrelde ogsä samleren. De forudgäende udstillinger skaI pakkes og hjemsendes, og den nye skaI modtages og monteres.

Det handler bäde om god transportlogi­stik, gode kunstneriske Illsninger angäende de enkelte vrerkers eller genstandes prre­sentation, og ogsä ofte om at opfinde tekni­ske Illsninger, der ikke lige findes noget for­tilfrelde for.

Endelig skal Ilkonomien ogsä slä til i en fase, hvor der er pres pä fra alle sider for at fä den bedste Illsning. Ikke bare engang, men til en bestemt deadline. Der skal ram­mes ind, males, skreres plader til, montres AV-udstyr, skrives og oversrettes tekster, sä ogsä udenlandske grester kan fä noget ud af et besllg, og meget mere.

Prresentationen afCall it what you like! COLLECTION RIK REINK1NG omfatter ogsä et par vrerkerl installationer i parken. Et sted arbejdes med fundering, et andet sted med vandfremfllring.

CALL rr WHAT YOU UKE ! •. I ~

z~v~ var i Silkeborg et par deg~ og efterlod delte store vlBgmaleri : Ltquidated ChaneI. Her ses han I gang med at male et al sine karakte­risiske logoer .

VIB~~rne til udstillingen .ankommer i store og smä kasser. Guitaren al tvllhngebredrene Otavlo og Gustavo andolfo alias Os Gemeos har her endnu ikke lundet sin plads.

Fra ide til vlBrk er en lang proces. Under installa­tionsperioden al vlBrkerne Ilyder det med planer og byggematerialer.

OBEYs vlBginstaJlation er her under opbygning. Medarbejde- rr=;~~~i~~=~;;;::::::====~~=~ re pä KunstCentret er igang med at tapetsere. Restaurering

afmalerier og mS?Sbler

v/konservator A. Overgaard 86 8122 94

www.silkeborg-kunstcenter.dk

Dimitris Tzamouranis: Man at the sea. 2007, oliemaleri

Mark Jenkins: Trasher. 2008, figur af tape, wj og affaldSSfBkke

Klaus Rinke: Water is time. 1968, gulvobjekt: Vand, metal, slange

Rik Reinking er samler om en hals, og det er jo netop hans samling, der liggger til grund for den store udstllling pä KunsCentret Silkeborg Bad. Herover et udpluk af de vmrker fra hans samling, der kan ses pä udstillingen. Men hvad er det, der fär os mennesker til at samle?

I llfbet af sommeren udkommer et katalog som i tekst og bille· der fra KunstCentret Silke­

borg Bad dokumenterer udstillin­gen,ogaa for et udenlandsk publi­kum. Katalogets hovedartikel er skrevet af museumsmanden Sven Nommensen.

Han gär i dybden med en ka­rakteristik af samleren Rik Rein­king og ser pa det at samle som et bredere antropologisk frenomen. Fra sidstnrevnte vinkellregger han ud ved at eitere videnskabs­teoretikeren Karl-Siegbert Rehberg: -Fylogenetisk kan det at samle flfres helt tilbage til men­neskehedens begyndelse. Da yn­gre stenalders forskellige menne­skegrupper begyndte at vrere bo­siddende, var det altafgllrende for deres overlevelse, at de benyttede sarnlermetoden til at kapre sig fll­de i naturen; udforskningen af reldste, historiske tid nrevner sarnler- og jregersamfundets ka­rakteristiske mennesketype. At samle nyttige frugter kan evolu-

tionshistorisk sammenlignes med en dyrisk form for at sllge og hamstre nrering .•

Men for at forstä drivkraften for en nutidig internationalt ori­enteret kunstsamIer, ma man na­turligvis ga videre end dette. Sven Nommensen skriver selv vi­dere: -De tidligste samlinger, der sklfooedes at have kultur- og kunsthistorisk relevans, blev dan­net, idet man transponerede gen­stande - som krukker, k1rededragt og vaben - fra brugasfreren over i kultsfreren - srerlig begravelses­kultens sfrere. Det forholder sig sadan, at de institutionaliserede samlinger engang fandtes i de tidligere raritets- og kuriositets­kabinetter. De var forlilbere for senrenressancens og barokkens vidunder- og kunstkamre og be­tegner et samlingskoncept fra museumshistoriens tidlige fase -et koncept, som samlet prresente­rede objekter i deres forskelligar­tede oprindelse og bestemmeIse. Da kravet om videnskabelighed

efierhänden voksede, skete i Illbet af det 19. ärh. en opdeling i kunst- og vidunderkamrenes samlinger afbiologi, kunst, kunsthändvrerk, mineraler osv. Pa dette grundlag udvikledes sa de museumstyper, vi kender i dag - med hvert sit fagspecifikke sam­Iingskoncept. Kunstkammerets historie - og dermed oprindelsen til de institutionaliserede samIin­ger - er ogaa altid knyttet til en­keltpersoner og forbundet med Ii­denskabeligt initiativ og utrrette­lighed .•

Her opregnes i artiklen en rrek­ke historiske eksempler pa pas­s.ionerede sarnlere, og Nommen­sen opsummerer: -Disse redeglI­reIser fortreller tydeligt, at per­sonlig forkrerlighed og tilblljelig­hed spillede en vresentlig rolle al­lerede i samlingernes begyndelse. Hvis man gär endnu dybere ned i sarnlevirksomhedens historie, stll­der man fllr eller siden ogsa pA Goethe. Han, der selver passione­ret samler, forklarer sine bevreg-

Jonathan Meese: Letzter Lichtstrahl des Jahrtausends. 1999. Fotografier. dokumenter. tegninger. bukser. et kors i tr8fJ

grunde for det at samle. I skrifiet -At samle og deslige. fastholder han, at sarnleren ganske vist ikke holder af sin indsamlede ejen­dom, fordi han er -besat af sagen, men fordi han erkender det op­dragende i det ejede .• Pa den an­den side h ber han, siger han, at kunne tilfredsstille hele sin egois­me i kraft af egen samling. Ende­Iig kommer Goethe ogsä ind pa dybere liggende grunde til sarnle­Iidenskaben . Han mrerker et for­langende om - som sarnler og lieb­haver - at kunne udjrevoe den manko, som vil vrere der, Där ban selver bildende kunstDer. Det at sarnle bliver her a1tsa opfattet som en kreativ erstatningshand­Iing og som n!ldve!ldig impuls for selvopholdelsesdrifien, -som gan­ske vist ender der, hvor den fuld­korone samling har n et sit mäl og har bortrllvet samlingaimpul­seD sin ret og frihed. Den rrekke karakteristika, der er tildelt sam­lerne udvides - ved Goethes udta­leIse; - med et vresentligt krite-

rium: Det at sarnle som kreativ aktivitet. Samleaktiviteten er jo alligevel mere end en simpel sam­menstilling af ting fra samme om­rade; det grelder om ved hver ny­erhvervelse af et kunstobjekt at stille SPilrgsmälene: Passer det ind i samIingen? Passer det sam­men med de vrerker, der allerede forefindes af samme kunstner? Har vrerket sa megen kvalitet, at det ogsä efier en ärrrekke kan le­ve op til egne krav? Er pri en be­rettiget? Det sPilrgsm I, som bedst nrermer sig skaberimpulseD ved det ~t samle, er sPilrgsmälet om samIingens kvalitetsfulde fuldstrendiggilrelse .•

Sven Nommensen er a{delings­leder {or Kommunikation og museumspredagogik ved Herzog Anton Ulrich-Museum I Nieder­sachsens Kunstmuseum i Braunschweig, Tyskland

Katalog over udstiUingens v~rker Kataloget er ordnet alfabetisk efter kunstnerens eftemavn

NIRALON Fll<lt 1964 i Israel, bor og arbejder i Hamburg.

Uden titel. 2005 Installation, kuffen , kabel, 50 % 70 % 20 (lkke afbildet)

Forskellige vrerker, med et mIlbei som kerne, peger tilbage p mennesket , a t det hele handler om mennesket. De slid­te mllbler er vidnesbyrd, historiefortrellere om menneske­lig aktivitet . Nir Alon er billedhugger og installa tions­kunstner og har, efter uddannelse pA Bezalel Academy of Art and Design i Jerusalem, bosat sig i Hamburg. Hans vrerker peger ofte pA en vis skrllbelighed ved van te anta­geiser.

CARLANDRE Fll<lt 1935 i Quincy, Massachusetts, bor og arbejder i New York.

T)tpewriting on paper. 1963 Hvidt A4 papir, skrivemaskineskrift (Ikke afbildet)

Tin - zinc, wide pair. 1992 Metal, to dele: 0,5 % 30 % 30 cm

Carl Andre har udstillet siden 1965, og han er en central skikkelse inden for udviklingen af amenkansk minimaJis­me. I lighed med en rrekke andre amerikanske kunstnere i 1960'erne, for eksempel Sol LeWitt og Donald Judd, for­kaster Andre formelle og kompositionelle trrek, som tradi­tionelt er blevet forbundet med skulptur. Kendetegnende grupperer han prrefabrikerede elementer, sAsom mursten, metal plader eller trreklodser m.m.

HERMINE ANTHOINE Fll<lt 1973 i Grenoble, bor og arbejder i Paris.

Regain, gain, beguin.1999 , skulpturinstallation: bronze, bomu.ld, hll

Uden titel. 1999, bronze, wings of Butterflies (Ikke afbildet)

Antoine er optaget af natur og landskab, og af kunstvrer­kets rolle om det placeres i rammem e af en kunstinstitu­tion eller en anden type rum . Hun fortreller: . Mine arbej­der vokser ud af en dyb forbundethed med den landskabe­lige verden, jeg komm er fra. Faunaen, arbejdsrytmen og de bestandig skiftende ärstider, elementeme - alle disse kilder danner det vokabularium, som jeg forsllger at tolke i skulpturelle udtryk .•

HERBERT BAGLIONE Fpdt 1977 i Säo Paulo, Brasilien, hvor han bor og arbejder.

NON CVCOR, DUCo. 2006-2007, olie pd lrerred, 200 % 150 cm (Ikke afbildet)

Baglione har rod iden brasilianske street art be­vregelse. Gennem strerk for­enkling og forsWrrelse skaberhan en 3rt men­neskelige ikoner eller tegn. Hans billeder er prreget af en enkel farve­holdning med sort, hvid ogen enkelt farvet tone som det grundlreg­gende, og dertil kom­mer en nrer­mest kallig­rafisk stil.

Traidor. 2006 - 2007, olie pd lrerred, 200 % 150 cm

MIROSLAW BALKA Flldt 1958 i Warsawa, hvor han bor og arbejder.

190 % 60,8 % 54 cm; 60 % 190 % 4,3; 39,8 % 30,1 x 5,2. 1990, cortenstdl og uldtreppe

Objektets kistelignende sWrrelse og det private treppe, som ligger under kassen, kombinerer forestillingen om tid og rum med det enkelte individ. Og den polske kunstner sretter fokus pA tanken om et fllr, et nu og et efter : ..Teg forstAr livet som en bestandig nrermen sig dll<len. I mine vrerker beskreftiger jeg mig ogs med dette tema . Hvert vrerk kan vrere- mit sidste .•

BANKSY Flldt i Bristo11974, bor i Storbritannien .

Heavy Weaponry. 2003, stencil. (Afbildet pA side 2)

Fly with Gas Mask. 2000, stencil

Banksy er Storbri­tanniens mest fremtrredende kunstner inden for street 3rt. Med po­etiske, humoristi­ske virkemidler og brug af enkle sten­cils har han de sid­ste 10 är vreret med til a t forny det visuelle sprog pA mure i diverse storbyer. Pigen her kan tolkes som et symbol p det uskyldige, men iklredt en gasma­ske er der en rare, hun m beskytte sig imod. Faran kan tolkes som for­urening eller i overflIrt betydning omklamrende om­givelser. Pigen med gasmasken Girl with Gas Mask. 2002, stencil kan ses som et symbol pa, a t men-nesker i det moderne samfund er bundet af nogle vilkär, som ber llver og begrrenser. Det eneste som undslipper er de fnuglette biomsterbiade. Disse vrekker associationer om frihed, og vrerket kan som helhed tolkes som en kritik af nogle magthaveres disponeringer.

Bomb Hugger. 2002, stencil

Police Pig. 1995, vildsvinehoued, politihjelm, maling

JOHN VON BERGEN Fl'Idt 1971 i Connecticut, USA, bor i Berlin

Uden titel. 2004, wood bone, resin, paint.

Menneskeknogler og trre

ROLF BERGMEIER Fl'Idt 1957 i Cuxhaven, bor og arbejder i Hamburg.

61 auf Holz #21. 2003 Olie pd trre, 406 cm .x 54 cm (Ikke afbildet)

Bergmeiers skulpturer overrasker i deres leg med traditionens »olie pA lrer­red •. Her er malegrunden overfjlrt til en plastisk linie­fjlring i bemalet trre, der danner skulpturelle objek­ter. Eller for at vrere mere prrecis: linierne indrammer et rum. Vrerket er sä at sige en negativ form af et skulp­tureit objekt, som bestAr af luft, er transparent.

JOHNBOCK Fjldt 1965, Gribbohm, bor og arbejder i Berlin.

John Bock er performan­cekunstner. Han mikser of­te forskellige medier säsom video, performance og in­stallation i sine vrerker. Or­det performance kommer fra engelsk og betyder udfjl­reise og fremfjlrelse. Ordet kommer af det latinske »for­mare. : forme. I kunstnerisk sammenhreng kan det over­srettes til optrreden udfjlrt foran et publikum, uden egentlig involvering af pub­likum. Performance blev en -Wo qf. 1mnstSU'AOAO.. i. 1970'erne.

VICTOR BONATO Fjldt 1934 i Kjlln, hvor han bor og arbejder.

Bonato, der hjlrer til den reldre generation af de ud­stillede kunstnere, arbejder med en konceptuel praksis. Vrerkerne rummer ofte modsretningen, dualismen som et centralt element. Hans vrerker bestAr ofte af helt enkle objekter, men har et eviggyldigt udsagn for jlje.

10.000 Souls. Installation: bedestol, 20 indrammede

fluefangere

BOXI Fl'Idt 1974·in Kent, Eng­land. Boxi bor og arbejder i Berlin.

In the beginning. 2008. Mul­ti bemalet stencil, sprayma­ling og vregmaling pd lrer­red. Triptych, 3 dele a 2,60.x 300cm (Ikke afbildet)

Gall it what you like. 2008 ReadYTTU1.de: trreska{t, metal (Ikke afbildet)

61 auf Holz #8. 2000, olie pd trre, hpjde 85 cm

QUASI ME. 2000, dame­skjorte(r) pd bfljle

Uden titel. 2008. Readymade, brekkenstol, spraYTTU1.1ing.

Kendetegnende skaber Boxi stencils pA mure og lrerreder i helfigurstllrrelser. Ofte er vrerkerne krydret med humor og en samfundskritisk kommentar.

DANIELE BUETrI Fl'Idt 1955 i Fribourg, Schweiz, bor i Zürich og Berlin.

Absolut Wodka. 1995-1996, fotografi (Afbildet pA side 10)

Dette billede er dei af billedserien kaldet Will I ask for help. I lighed med en rrekke andre af hans vrerker fokuse­rer han pA superstjemen og den glitter de forfjlrer os med. Med en kuglepen skamferer han ugebladskvinden. Med de ti)fjljede »pseudo-tatoveringer. , bliver hun gjort sArbar, og ved at päfjlre firmanavne pA store modeselskaber i an­sigtet, lader Buetti os ikke i tvivl om, hvem han vender sin kritik imod.

BALDUR BURWITZ Fjldt 1971 i Otterndorf, bor og arbejder i Hamburg.

Ukendt titel (lkke afbildet)

Baldur Burwitz er en kunstner, der arbejder med negatio­nen. Det meningsfyldte vendes hos ham pA hovedet, og de kendte parametre udfordres. Burwitz er uddannet som billedhugger pA Hochschule für Bildende Künste i Braunschweig.

LAWRENCE CARROLL Fl'Idt 1954 i Melboume, Australien, bor og arbejder i Califomien.

Uden titel. 1994 Olie pd lrerred, trre, 3 vregobjekter (lkke afbildet)

Synlige spor af objektets tidligere historie lader Ca­roll stä frem. Igennem den langsomme arbejdsproces sikrer han disse spor og for­vandler igennem sin lang­somme og omhyggelige ar­bejdsproces, at objekterne stAr tilbage som meget per­sonlige vrerker med netop kunstnerens og gamle til­skikkelsers aftryk.

ANDRE CADERE

Uden titel. 1994 Olie og voks pd lrerred, trre, 1 vregobjekt

Fl'Idt 1934 i Polen, dl'ld 1978 i Paris.

Uden titel, 2 s / h invitationer fra to af kunstnerens egne femiseringer

Koncept- og performancekunster Cadere vil1e gerne srette sPl'lrgsmAIstegn ved indgroede sociale systemer som det modeme menneske indordner sig under. I flere afhans performances intervenerede han i andres sammenkom­ster, eksempelvis uventet ved andre kunstneres femise­ringer. Dermed bidrog han til at skabe uligevregt i et soci­alt system med bestemte adfrerdskoder, og bidrog samti­dig til debatten om, hvilken rolle kunsten skal spille, og hvor grrensen gAr i forholdet mellem kunst og hverdagsliv.

MAXCOLE Fjldt 1937 i Kansas, bor i New York.

JiTTU1., 1989, olie pd lrerred

Aspen. 1987, olie pd lrerred (Ikke afbildet)

Uden titel. 1990, papir, tusch pen (lkke afbildet)

Uden titel. 1990, p'apir, tuschpen (Ikke afbildet)

I mange Ar bar Max Cole konstrueret malerier bestäende af parallelle horisontale linjer, som aldrig er perfekte men netop har hendes personlige tIlven med sig. De kan forstäs pA flere mAder. Visuelt stAr de frem som uendelige hori­sonter. Men med deres kjlllige udtryk i tilbageholdende farver trreder de visuelt frem og tilbage og kan minde en om musik eller tale. I de rolige toner, og med den ensarte­de rytme, taler billederne sagte eller er nresten stille.

DAIM Fl'Idt 1971 in Lüneburg, Tyskland, bor og arbejder i Hamburg.

DAIM - coming out. 2008, Spraypaint on wall. Graffiti: spraYTTU1.1ing

Mlrko Keisser alias DAIM tog sin kunstneriske uddannel­se pA School of Art and Design i Luzern, Schweiz. Og si­den starten af 1990'erne har han gjort sig positivt bemrer­ket pA diverse street art udstillinger i Europa og USA. DAIM inspireret af grafiske typografier og animationer. Former, som har rod i computerspil, videospilog reklamer. Bogstaverne fAr karakter ved deres farve, Iys og skygge og tilsammen danner de kunstnernavnet: D AlM.

AMlEDICKE Fl'Idt 1978 i Rotterdam, bor i Amsterdam.

Uden titel. 2002, papirklip, sort tusch, gammelt uge­bladsmagasin (lkke afbildet)

Amie Dicke, der fortrinsvis arbejder med to-dimensiona­le udtryk, tog afgang fra Wil­lem de Kooning Academy i Rotterdam i Ar 2000. Hun har siden hen haft soloudstil­linger i Europa, USA og Japan samt deltaget i en lang rrekke gruppeudstillin­ger.

BRADDOWNEY Fl'Idt 1980 i Louisville, Kentucky, USA.

Downey forsvarer retten til individuelt at fortolke signa­ler og systemer, som styrer det urbane miljjl og vores be­vregelser i byen. Downey an­vender humor til at vende op og ned pA, hvad betydninger­ne af disse signal er kan vre­re. Han gjlr os bevidste om, hvordan vi er reguleret i vo­res offentlige adfrerd af insti­tutionelle systemer nAr det grelder, hvad der skaI signa­leres, hvor og hvordan.

Uden titel. 2007, objekt, pels, plexiglas

Ashtrays for Gonstantine. 2008, 4 askebregere, sand, cigaretskoder

JIMMIE DURHAM Fildt 1940 i Washington, Arkansas, USA, bor og arbejder i Berlin.

The one thousand year old egg.1996, Objekt, kyllinge reg, beton (Ikke afbildet)

Backdoor. 2006, objekt, still (Ikke afbildet)

Durham er billedhugger, forfatter, koncept- og perfor­mancekunstner. Han havde sin fllrste soloudstilling i Austin, Texas i 1965. I 1968 flyttede han tU Schweiz, hvor han senere afsluttede sin kunstneriske uddannel­se. I 1973 flyttede han til USA for at forsvare india­nernes rettigheder. Kende­tegnende fokuserer Durham i sine vrerker pä forholdet meUem arkitektur, monu­menter, symboler og natio­nale fortreUinger.

HENRIKEffiEN Fildt 1975 i Tokyo. Henrik Eibens kunstneriske uddannelse trrekker pä flere kilder, idet han er uddannet pä skoler i henholdsvis Hol­land, USA og Tyskland.

IT. 2008, hrengende objekt: bemalet lrerred

JOHANNES ESPER Fildt 1971 i Cochem, bor i Karlsruhe.

Uden titel. 2007 Bemalet metal (hjfjrne­objekt) (Ikke afbildet)

Cheng, Chin, Thbe.2001 Cykelslange pd lamineret boghylde, 120 x 40 x 6 cm (lltke afbildet)

The road not taken. 2007, skelet af hestehoued, mus­ling, spejl, fotolinse, Ireder, afbrrendt trre, aluminium, kabel, skruer

Nase, 2008, olie pa. bronze, Q. <;m,. i. cfJ9..m~

Johannes Esper er i lighed med minimalisterne optaget af det industrielle masseproducerede produkt, men omvendt disse arbejder han olte med ukonventioneUe materialer.

ROBERT FlLLIOU F0dt 1926 i Sauve, Frank­rig, dlld 1987.

Fransk fluxus-kunstner, der producerede film! video, skulptur! objekter, action poesi og happenings. Han . opfandt. kunstens flldsels­dag, idet han pästod, at kunsten blev flldt i 1963 ved et tilfrelde, da nogen ved et tilfrelde smed en tIlr svamp ned i en spand vand!

URS FREI Flldt 1958 i Zurich.

Uden titel. 1999, mixed media:

Bomuld, kabel, plastic, olie

This dish empty of water is what remains of a snow­ball. (Project for skywri­ting). 1970, pergamentpa­pir, emaljeskdl, trre

TOMFRÜCHTL Fildt 1966 i Mün­chen, hvor han bor og arbejder. Frucht! er uddan­net pä Akademie der Künste i Mün­chen.

Low Fidelity. 2004 Bemalet treppe,

blrendramme

HARNISH FULTON F0dt 1946 i London.

Argentina.1998, smd styk­ker trre (Ikke afbildet)

Kunstneren arbejder iden konceptueUe tradition, hvor handlinger og evt. doku­mentation for disse hand­linger opfattes som vreren­de kunstvrerket. En hyppig form pä hans vrerker er ud­

11

Seuen Days and Seuen Nights Camping in a Wood. 1985, smd stykker trre

f0relsen af . walks. , altsä vandringer og iagttagelser i et landskab eUer pä et sted, hvorelter disse vandringer do­kumenteres.

NANGOLDIN Fildt 1953 Washington, bor i New York.

Jimmy Paulette after the Parade. 1991 Fotografi, 50 x 60 cm (Afbildet pä side 10)

I billedet Jimmy Paulette after the Parade, ser vi portrret­tet af en af Goldins nrertstäende transvestitvenner. Bille­det er dei af en serie optaget i New York. Med dette 0je­bliksbillede formidles en direkte relation tU nuet og hver­dagen . Goldin kalder sit kunstprojekt for en billeddagbog. I skudlinien er kendetegnende hendes eget liv, venner og familie. Med en dyb intensitet og sympati for personerne pä billederne, fortreller hun intime historier om krerlig­hed, utroskab og andre dybe relation er som omfatter drag-queens, transvestitter og egne seksualpartnere.

RODNEY GRAHAM Flldt 1949 i Vancouver, hvorfra han arbejder i dag.

Rodney Graham er isrer kendt for sine konceptuelt trenk­te skulpturer, tekst-vrerker og musik. I sin kunst bruger han den strategi ban kalder . annexation. : tillreg, idet han tilf0jer noget til eksisterende kunstvrerker. En dei af hans vrerker kredser ogsä om konflikten meUem natur og kul­tur. Han er reprresenteret af fl ere gallerier, bäde i Tysk­land, Belgien og USA.

GREGORY GREEN Fildt 1959 i Niagara Falls, USA, bor og arbej­der i New York.

Frygten for om lande har eller ikke har atom­väben, frygten for den to­tale udryddelse srettes her i symbolsk billede af kunstneren, der i starten af 1990'erne skabt en hel serie af forskellige bom- Nuclear Deuice #2. 1995, ber, f.eks. tidsbomber og mixed media r0rbomber. Det inderste i den funktionsdygtige Nuclear Device #2 er dog erstattet af et baseball. Skulpturen minder os om, at nuet og eksi­stensen ikke er en selvf0lge.

JOHANNES HARTMANN F0dt 1977 i Unter­pfaffenhofen, bor og arbejder i Karlsruhe.

lEstetisk er der bä­de tale om en tilnrer­meise og en distance­ren sig i forhold tU emnet. Med referen-cer tU faldne mindes- Uden titel. 2003, biuoks mrerker, antik sk0nhed, men ogsä forfald har Hartmann skabt denne skulptur afbivoks.

Tlll F.E. HAUPT F0dt 1970 i Braunschweig, bor i Hamburg.

Real Life L.A.B. 2006, subsocial performance

Till F.E . Haupts Real Life L.A.B er opstillet i KunstCen­trets park i hele udstillingsperioden. Kuberne indeholder nogle basale elementer for eksmempel et k0kken, et rum hvor man kan sidde, en bar og et bibliotek. Real Life Lab er et laboratorium for menneskelige erfaringer. Publikum inviteres tU at gä i dialog med kunstneren om formälet med hans projekt, og pä den vis er vrerket mere en subso­cial performance !en event mere end en fysisk konstruk­tion, som vi kender det fra mere traditionel skulptur eUer maleri. (Se ogsä side 12-13 i denne avis).

JIMHODGES Fildt 1957 i Spokane/WA, USA, bor og arbejder i NewYork.

If there had been a pool, it would haue reflected uso 2002, treppe, 52 x 72 inch

Jim Hodges er billedkunstner og konceptkunstner. Hod­ges kunstneriske praksis omfatter arbejde med adskillige medier säsom fotografi , skulptur, tryk, vreg-maleri og col­lager. Siden midt firserne har han udstillet i en lang rrek­ke gallerier og museer i USA og Europa.

MARK JENKINS Flldt 1970 bor og arbejder i Washington, DC.

Embed, 2008, figur af tape, t/lj og treppe (Ikke afbildet)

Embed, 2008, figur af tape, t/lj og affalds;ekke (Afbildet pä side 16)

Mark Jenkins er amerikansk street art kunstner som specielt inden for de seneste fem är blevet intern~tional anerkendt for sine street art installationer. Han bar ud­stillet pä en rrekke gallerier I USA og Europa, blandt an­det bos Lazarides gallery i London. Ofte giver vrerkerne anledning til overraskelse og forundring. Er det en leven­de person - spllrger man naturligt sig selv ved mlldet med bans ligurer. I selve fremstillingsprocessen tsger ban ud­gangspunkt i sin egen krop. Han tsper dele afkroppen, skrerer tsppen af og sretter til slut delene sammen.

JOEJONES Flldt 1934 i New York, dlld 1993 i Wiesbaden.

New Yorker-musikeren Joe Jones begyndte sin kar­riere som trommeslager, bvilket ban burtig opgav til fordel for at studere mere eksperimentel komposition, som bl.a. Jobn Cage stod for omkring 1960. Han var i gennem mange är involve­ret i Fluxus, ogsä i europre­isk sammenbreng. Siden midten af 1980'erne produ­cerede ban de säkaldte . Fluxus-Home-Movies«, og skabte store orkesterligne­de instslla tioner med sine musik maskiner.

TOSBIYA KOBAYASm Flldt 1959 I Hokkaido, Japan, bor og arbejder I Tokyo.

Landscape in the mist. 1999/ 2001, olie pd l;erred, 5 dele

IZUMI KATO Flldt 1969 i Sbimane, Giappone, J apan.

Ukendt titel. 2003, oliemaleri (Ikke afbildet)

Ukendt titel. 2003, oliemaleri (Ikke afbildet)

Izumi Ka to er billedkunstner og instsllations- Ukendt titel. 2003, oliemaleri kunstner. Hans fllrste soloudstilIing var i 1995. Izumi maler mrend og kvinder, bvis kiln er ubestemmelige. Figurerne er oftest indesprerrede og uudviklede. De er alene og forbliver tsv­se. Kato udstillede i är 2007 pä kunstbiennalen i Venedig.

JONKESSLER Flldt 1957, Yonkers, NY, USA.

Heart of a Man. 1998, stäl mekanik, strjlm

WULF KIRSCHNER Flldt 1947 i Kiel, bor i Hamburg.

Neuner Gruppe, 2000?, cortenstdl, 9 dele

Som billedbugger arbejder Kirscbner med geometriske grundformer og med at nä et perfekt resultst i st/lbningen eller bearbejdningen af sit metsls overflade. Men der er altid overraskelser, när metallet trrekker sig sammen og forandrer sig i processen.

IMIKNOEBEL Flldt 1940 i Dessau / Sachsen.

Mennige. 1988, bemalet tra?

BARBARA IOtuGER Flldt 1945 Newark / New Jersey, bor og ar bejder in Los Angeles og New York.

Gibt Acht auf den Moment wenn S tolz sieh in Verachtung wandelt, 1990?, {otografi, 8 dele (Afbildet pä side 10)

Kruger er amerikansk koncept- og popkunstner. Hendes tidligste vrerker rrekker tiJbage tiJ 1969. Inspireret af re­klamebrancbens mäde at indynde s.ig pä, tiltrrekker Bar­bara Kruger beskueren via graliske virkemidler. Med enorme futura bold skrifttyper placeret som hvide bogsta­ver pä sort, räber vrerkerne nrermest til beskueren. Denne form for kommunikation er beslregtet med de modemaga­siner, som srelger de seI v samme ideer, som bun netop sretter sPllrgsmälstegn ved.

GARYKUEBN Flldt i Plainfield, New Jersey i 1939. Han bor og arbej­der i dag i New Jersey.

Gary Kuebn bar vreret elev i begyn­dei sen af 1960'eme ved en rrekke ame­rikanske kunstne­re s som Roy Lich­tenstein og George Segal og har siden tresseme deltsget i adskilIige udstil­linger s vel i Euro­pa som USA.

Uden titel. 1967, objekt: bomuldssnor, tr;e, metal

SOLLEWITr Flldt 1928 i Hartford, Con­necticut, d1ld2007 i Cbe­ster, Connecticut.

\

\.

\

I dette konceptuelle vrerk er det en deI af vrerkets id6 at det skal udfllres af besid­deren ud fra Sol LeWitts nedskrevne instruktion er. LeWitt bar baft afgllrende indflydelse pä flere kunst­neriske bevregelser, berun­der amerikansk minimalis­me og konceptkunst . Ken­detegnende gjorde Le Wit t brug af lingvistikken og matematikken i sin vrerk­produktion. Blandtandet blev ban i 1960'erne kendt for sine bvidlakerede mo­dulstrukturer dvs. kvadra­tiske rammer i stäl eller trre.

A do it yourself (four geome­trie figures). 1993.

KONRADLUEG Flldt 1939, Düsseldorf, dllde 1996.

Titel ukendt. 1965 Voksdug pd

blendramme

DANIELMAN Flldt 1969 i London, bor i Braunscbweig.

Regentempel. 20.06, tra?, stät, kobberr/lr, haueslange, sensor (Ikke afbildet)

Gib den Affen Zucker. 2008, installation: V;egmaleri og guluobjekter

Tysk-kinesiske Daniel Man er optsget af i sine vrerker at finde udtryk for balance mellem asiatisk og europreisk kultur, med det overordnede mäl at linde frelles veje i den­ne polaritet. V rerke.rnes sllger dialog og stiller lige sä man­ge spllrgsmäl som de giver svar. Kunstneren involverer, med fluxus og performance som inspiration, publikum i vrerkets fuldstrendiggllrelse.

BJ0RN MELHUS Flldt 1966 i Tyskland, arbejder og bor i BerIin.

To ens identiteter !lyder roligt rundt i en cyberspace­verden. De er forbundet med to lignende eksistenser i baggrunden. N är de kikker over skulderen destrueres de alle. Lydsporet er fragmenter af Michael Jackson og Ste­vie Wonders sange. Her spilles p nutid, popkultur og mu­lige fremtidsscenarier. Barnestemmer og feminine a ttitu­der er tilsat, og dette pä en mäde sä resultstet er en bu­moristisk udlregning af et grumt emne om opillsning ar verdenen grundet meningsills brug af vold og krig.

MATfBEW McCASLIN Fodt 1957 i Bayshore, New York.

Mobile Home. 1996, postkasse, kabel, treppe, prere

McCaslin bar ombygget den velkendte postkasse til et objekt med en ny betydning. Hjemmet er stadig et beskyt­tet rum, men her i sin lidenhed en srerdeles mobil st/ilrrel­se. GenereIt er kunstneren optaget af de rumlige struktu­rer omkring menneskets liv, isrer de basale tekniske opfin­delser og opfattelser om rum.

JOHN McCRACKEN F\ldt 1934 i Berkely, USA, bor og arbejder i Santa Fe.

Skulpturen virker med sin blanke over­flade som et spejl i forhold til betragte­ren, og det rum den befinder sig i. Den perfekt bearbejdede forfllrende overflade kalder pa sanseme og gpr dermed skulp­turen til et eltertrag­tet objekt.

JONATHAN MEESE

Pink Block. 1968, krydsfiner, fiber glas, hpjglanslak

F\ldt 1971 i Tokyo, bor i Ahrensburg og Berlin.

Letzter Lichtstrahl des Jahrtausends. 1999, fotografier, dokumenter, tegninger, bukser, et kors i trre (Abildet pa side 16)

Meese er billedkunstner, installations-, actions- og perfor­mancekunstner. Hans vrerker er i en lang rrekke af hans seneste vrerker fyldt med referencer til popkultur,littera­tur og historie. I de sen este par är er han blevet kendt for en rrekke soloudstillinger i Berlin, Wien, New York, Lon­don og Hamborg.

JlLLMILLER F\ldt 1975, bor og arbejder i San Franci co og Los Angeles.

I am making art too, sort I huid uideo (Ikke afbildet)

Jill Hiller optrreder i sit vrerk til musik afMissy Elliot. I overfPrt forstand danser hun med californiske John Bal­dessari, i hans videovrerk I am making art fra 1971.

JONATHAN MONK Fildt 1969 i Leicester, Storbritannien, bor og arbejder i Berlin.

Wheels, 2008, objekter: To cykelhjul

Jonathan Monk er billede- og konceptkunstner og har de sen este är opnaet stor anerkendelse for sine vrerker blandt andet i Storbritannien. Monk tager os med ind i 1960- og 1970'ernes tIIrre restetiske strategier anvendt i konceptkunsten p en personlig og ukonventionel made.

PIOTR NATHAN F\ldt 1965 i Danzig, bor og arbejder i Berlin.

Wanderung einer Schnittblume. 1994, kultegning pd ureg (Ikke afbildet)

Let og flygtig som en skygge virker tegningen som en pa­mindelse om forgrengelighed og flygtighed, noget som ogsä understreges af titJen, der pa dansk betyder En afskdret blomsts uandring.

BRUCE NAUMAN Flldt 1941 i Fort Wayne, Indiana, bor i Pasadena, Californien.

Amerikansk billedkunst­ner, billedhugger, perfor­mance, film- og videokunst­ner. Nauman havde sin fllr­ste soloudstilling pa Nicho­las Wilder Gallery, Los An­geles i 1966. Nauman er en af de tidlige kunstnere som afpnlVede et vidt spekter af medier og materialer, noget som i dag olte er en dei af samtidskunstnernes strate­gier. Absurditet og humor er olte kendetegnende for hans vrerker, herunder i Bo­dy Pressure 1974, hvor vi bliver inviteret til at flllge en rrekke instruktion er.

ERNESTO NETO F\ldt 1964 i Rio de Janeiro.

Body Pressure. 1974, maskinskreuet papir

Seulpi (The first Mouement). 2000, blomstergranulat i nylonstr!>mpe, 8 x 57 x 100em

Der er en vis kropslighed eller organisk stemning over Ernesto Netos vrerk, hvis indhold sprender materialet ud og hvis endnu uklare form breder sig ud som lemmeme af et levende vresen. Det er en form for landskab, en spred begyndelse. Skulpturen trrekker pa forestiJlingskraften, bevidstheden om hvordan livet startede.

CADYNOLAND Flldt 1956 Washington D.C., bor og arbejder i NewYork.

Not yet titled. 1991, karton, splulak,

1,37 x 1, 47 em

OBEY F\ldt, 1970, Charleston i South Carolina.

Uden titel. 2004 - 2006, ureginstaUation: 9 stk monotypi (2004 - 2006), 1 skateboard (2005) (Afbildet side 3)

Siden slutningen af 1980'erne har Frank Shepard Fairey alias Obey vreret en meget aktiv street art kunstner. Han er specielt kendt i New York og berllmmelsen har nu spredt sig langt ud over USA's grrenser. Med udgangs­punkt i gammelkendte plakater, som agiterer modstand og oprllr, henter han motiver, som derpa reproduceres og iscenesrettes som i installationen her.

OSGEMEOS F\ldt 1974 i Säu Paulo, Brasilien, bor og arbejder i Säu Paulo, Brasilien.

Tvillingebrlldrene Otavio og Gustavo Andolfo alias OS GEMEOS er opvokset i et kvarter, hvor hip hop kulturen var strerk i midt­firseme: Dette bidrog til at

Uden titel, 2007, objekt af trre og maling,

152 x 373 x 100 cm

de to blev passionerede breakdanceudllvere i deres unge är. Med tiden kastede de lidenskaben pa graffiti-kunst, og de sen este 10 är er de blevet international kendte for de­res enkle motiver pa diverse vestlige storbymure. I de se­nere är har humoristiske, gule og trendstiksagtige mrend i store formater vreret deres favoritmotiv. Ogsä billedlrerre­der er de senere är blevet udsat for deres kreative streger. Brlldreme har udstillet i en lang rrekke gallerier savel i USA som i Europa.

TONY OURSLER F\ldt 1957 i New York, hvor han bor og arbejder.

Installations- og video­kunstner. Ousler gllr i sin vrerkproduktion olte brug af mange forskellige medier sasom fotografi , video og di­gitale projektioner. Hvor­dan mennesket omgas med teknologi er et af de spprgs­mäl, der optager ham. Ek­sempelvis hvordan teknolo­gien er bAde uimodstaelig, men ogsä kau virke intimi­derende.

MARKUS PAETZ

Talking light bulb. 1990

Flldt 1968 i Berlin, hvor han bor og arbejder.

Seascape. 2003, beton

En slags landskabsbillede, men pa en stivnet konceptuel made, hvor dybdeangivelserne pa et SIlkort er omregnet til millimeter og frreset ind som relieffer i beton. En slags portrret af en havbund, her fra Tokyo. Det vand, som i vir­keligheden er bevregeligt og levende, er her stivnet ud fra strukturelle ideer.

STEPHAN PANHANS Flldt 1967 Hattingen, TyskIand, bor og lever i Hamburg.

Black PalmB, White Sand, Red Lights. 2002, fotografi, 15 dele

Kvinders tillrerte attituder inspireret af modeverdenen og normer for, hvordan man iden vestlige verden hIlr optrre­de i det offentlige rum, har optaget Panhans i denne bil­ledserie. Dermed bliver fotografierne vidnesbyrd og de for­mär at stille os som beskuere det SPilrgsmäl, om vi er be­vidste om modebladenes diktat og input til iscenesrettelse og dermed spprgsmal om, hvad det gllr ved os, vores ad­frerd og vores identitet?

DAN PETERMAN Flldt 1960 I Minneapolis, bor og arbejder i Chicago.

Accessorres ThAn Event. 1995-1996, kunststof

Petermans kunst kredser om globale emner som miljllpro­blemer, race- og klassefordomme og byudvikling, ofte pA en socialt engagerende facon. I slutningen af 1980'erne overdrekkede han en udtjent VW-bus med komposteret jord, sA varmeafgivelsen i komposteringsprocessen kunne holde bussen varm for omrädets hjemillse gennem vinte­ren. Den politiske korrekthed til trods, er der i kuostne­rens vrerker en ligefrem tone, der sigter mod konkrete Ills­Dinger pA at komme overens med vores fysiske pAvirkning af omverdenen.

PlUS PORTMAN Fildt 1974, Zug, Schweiz, bor og arbejder i Zurich og New York, USA.

In the line of fire. 2006, 2007, diptych, akryl pdlrerred

STEPHEN PRINA Flldt 1954 i Galesburg TI­linois, bor og lever i Los Angeles.

Exquisite Copse: The complete Paintings of Manet Begun Janary

1.1998, 2 dele: silketryk, akvarel

RICHARD PRINCE Flldt 1949 i Panama, bor i New York.

Joke, silketryk pd T-Shirt (Ikke a/bildet)

Denne maler og fotografvar i Arene efter sin debut i 1977 optaget af spllrgsmäl som copyright og autenticitet. Kan man f.eks. genfotografere fotos som er afbildet i en avis? Mange amerikanske pop-kunstnere har berllrt dette tema, idet de har anvendt medier som er egnet til masseproduk­tion og brugt motiver, som kommercielt og reklamemres­sigt har vreret beregnet pA at nA sA mange potentielle for­brugere som muligt. OgsA emner som voyeurisme har han diskuteret gennem sin kunst. V rerket her er en dei af en serie med fokus pA seksuelle emner og vanvittig humor.

ROBERT RAUSCHENBERG Flldt 1925 i Port Arthur, Texas, dlld 2008.

Cardbird. 1971 Collage af karton

Rauschenbergs vrerker er karakteriseret ved en collage­agtig opbygning af motivet. Kuostnerisk og ikke-kunstne­risk materiale som billeder fra tidsskrifter, aviser, mv. blandes frejdigt til nye billeder. Han siger: . Maleri relate­rer bäde til kunst og liv. logen af delene er mulige. Jeg Sll­ger at manllVrere i sprrekken imellem de to •. Rauschen­berg studerede som ung kunst bäde i Paris og i USA. Han bosatte sig i 1949 i New York og viste efter fä Ar sin fllrste udstilling der.

RUDOLF RErnER Flldt i 1974, Tyskland.

Dark Matter. 2007 Bla!k pd Thomas

Ruf{ fotografi

HARALD RICHTER

DIA. 1988, vregobjekt:

gummi, trre

KLAUS RINKE

Water is time. 1968, gulvobjekt: Vand, metal, stange (Afbildet pA side 16)

DIETERROTH Flldt 1930 i Tyskland, dlld 1998.

Titel ukendt, skimmelobjekt: selvportrret af chokolade (Ikke afbildet)

Schweizisk-tyske Dieter Roth var billedhugger, poet, gra­fisk designer, performance-kunstner og provokatIIr. Han flyttede meget rundt i verden og brugte sit navn i forskel­lige udgaver. Roth var fascineret af de maleriske, stoflige kvaliteter - i fedt, stllbte ting, insekthuller og organisk materiale under nedbrydning. Dette tilfllrte vrerkerne en vis uforudsigelighed, idet tiden i sig selv ville rendre dem. Selvportrrettet var et hyppigt motiv.

SAMSAMORE Flldt 1963 New York, bor og arbejder i New York.

Uden titel. Fra 1980'erne, fotografi (Afbildet pA side 10)

Samore er konceptkunstner og fotograf. I de senere Ar har fotografiet vreret hans mest yndede medie. Kendetegnen­de fokuseres der i billederne pA person er, som er strerkt emotionelt pAvirket. Fotografierne er fortrellinger og rrek­ker ottest udover det IIjeblik, hvor billedet er taget. Ofte vii man som beskuer kunne forfillge spor af en forudgAen­de handling. Et drama udspiller sig, og som beskuere bli­ver vi til en slags detektiver, der kan forsllge at opklare, hvad der er gAet forud.

MICHAEL SCHMEICHEL

Flldt 1978 i Bremen, bor og arbejder i Hamburg.

Darkling, olie pd la!rred, vregskulptur

TILL SCHWIEKER Flldt i Hamburg 1968, bor og arbejder i Hamburg.

SO KOMMT EINS ZUM ANDERN. 1995, skulptur, metal, motor, trresokkel (Ikke afbildet)

SANTIAGO SIERRA Flldt 1966 I Madrid, bor og arbejder i Mexico City.

111 constructions with 10 modules and 10 workers. 2004, 111 fotografier

Sierra beskreftiger sig med emner som kapitalisme, arbej­de og udnyttelse. Dette bliver konkret i projekter, hvor han mod betaling f.eks. beder nogen flytte en stor sten uden me.Ding, fär lavet en tatovering pA ryggen, eller la­der immigranter indstllbe i polyuretan-skum. OgsA jll­deudryddelsen fik i 2006 en kommentar i form af gaskam­meret . 245 kubikmeter«, installeret i en tidligere synago­ge i Pulheim, Tyskland.

ROMAN SIGNER Flldt i Appenzell 1938, bor og arbejder iSt. Gallen.

Umbrella. 2005, krydsfinerbox med paraply, 14 x 16 x 88 cm (Ikke afbildet)

Kunstnerens . action sculpture. omfatter udfllrelsen og fil­misk dokumentation af samme. Otte er der tale om vold­som bevregelse, som er planlagt nIlje, og bvor hsag og virkning er blandet sammen. Han har gennem ärtier ud­stillet overalt i Europa og USA.

DAVID SIMPSON Flldt i Pasadena, California, bor og arbejder i Berkeley, California.

Sugar coating, 2001, bemalet lrerred

RAINER SPLITT Flldt 1963 i Celle, bor og arbejder i Berlin.

Farbguss Züricher Rot. Version 2008, maling (Ikke afbildet)

Rainer Splitt er konceptkunstner. I sine arbejder undersll­ger han forholdet mellem billede, farve og betragter. Spejlblanke sller affarve er hvad der med strerk intensitet milder en . I disse . ikke-billeder. tematiserer han koncep­tuelt sPllrgsmälet om, hvad et kunstvrerk er.

STOHEAD Flldt 1973 i Schwäbisch Hall, bor og arbejder i Berlin. Christoph Hässler alias STO­HEADer dei afden internatio­nale graffiti­scene. Siden han fllrste gang be- No where, 2007, tuschmarker pd. la!rred gyndte at male graffiti i 1989, er der produceret en lang rrekke vrerker, heraf en dei som er udstillet i en lang rrekke byer sAsom Paris, Rio de J anerio, Zürich og Manchester. Udover at vrere ekspert i at fllre en graffiti spraydAse, er han mere og mere gAet over til at male med pensel for at udvikle sin unikke kaligrafiske stil.

TBORSTEN TENBERKEN . . Fjldt 1966 i DUlSburg, bor og arbeJder 1 Hamburg.

Die Rose der Symbiose. 2005, uideoinstallation: 7 skrerme, 7 dud'er, 1 projektor.

Efter kunstneriske studier og en Arrrekke at have virket som teaterinstruktflr, arbejder Tenberken mere og mere med video, objektkunst, instaIlationer og maleri. Han fo­relreser pä Bild-Kunst Akademie i Hamburg.

Tll..T F~dt 1973 in Toulouse, Frankrig, bor og arbejder i Toulouse.

Fetish Bubble Girls, 2002, 6 stk. {otografi

ROSEMARIE TROCKEL Flldt 1952 i Schwerte, bor og arbejder i Köln

Grüsse aus der Prouinz. 1990-1991, objekt: glaskolbe (Ikke afbildet)

GÜNTER TUZINA Flldt i Hamburg 1951, bor og arhejder i Berlin.

Kunstneren tog afgang fra Hamburg Art Academy i 1977. Han er en maler som udforsker de fundamentale principper i denne udtryks­form. Han kombinerer lin­jer, kvadrater, rektangler med videre i komposition er af stor indre og visuel sprending. Pä denne mäde er han en af minimalismens arvtagere.

DIMITRIS TZAMOURANIS

--Schwarz, BLau, Grün, Vll 1992, olie og kridt pd pergament

Flldt 1967 i Kalamata, Grrekenland, bor og arbejder i Ber­lin.

Tree. 2006, oliemaleri (Ikke afbildet)

Man at the sea. 2007, oliemaleri (Afbildet pä side 16)

Dimitris Tzamouranis er billedkunstner. Billederne skil­drer ofte et univers prreget af udforskning af selvet, drllm­me og dystre fantasler.

MEYER VAlSMAN Flldt 1960 i Venezuela

Uden titel. 1980'erne Makuleret papir og

reg med blyantsskrift

MISSVAN Flldt 1971 I Toulouse, Frankrig, bor og arbejder i Toulouse, Frankrig samt Barcelona, Spanien.

Miss Van blev deI afTou­louses graffitimiljll fra be­gyndelsen af 1990'erne.

Uden titel. SeLuportrret, akryl

pd lrerred, touch

Hendes fortrukne motiv er . poupees", dvs . • babies. , som vrekker associationer til en erotisk fantasiverden. Det er dog ikke en lyserlld og lyksaliggllrende fantasi, men ofte med dystre undertoner.

BENVAUTIER Flldt 1935 i Neapel, bor og arbejder i Nizza.

Med rod i Fluxus-kunsten er Vautier optaget af dis­kussionen om, hvad kunst er. Hans objekt her er som et spor fllr eller efter en performance, og publikum, der kommer forbi , bliver en deI af denne performance. Det kunne vrere din eller min hat.

POllr le droit d La difference. 1990, garderobestatiu,

8 hatte, lrerred

LUDWIG VANDEVELDE Flldt i Belgien

Lepoids de la meLancolie.

Glasmontre med uregt, afbrrendt

trre, papir

PABLO WENDEL Flldt 1980 i TyskJand, bor i Stuttgart og LA.

Latimeria. 2004, dokumentation, 5 {otografier.

LAWRENCE WEINER Flldt 1942 i Bronx, NewYork.

Moi + toi & nous. 1993,

stencil

VITCHE Flldt 1969 i Säu Paulo.

MOl +

TOt

NOUS

Uden titel. 2001, mixed media installation: 5 dele, olie pd lrerreder, figurer a{ stdlträd og bemalet trre. (Afbildet IIverst til hlljre her psiden)

For VitcM er det at lave kunst synonymt med at leve. Han voksede op som gadekunstner i Säo Paolo i begyndelsen af 1980'erne og bruger stadig det urbane landskab som ram­me for s~e udtryk, som ofte er lyriske og abstrakte, i modsretning til byrummets härdhed, og han udfolder sig i en rrekke forskellige medier. Han opfatter sig selv som en politisk og socialt orienteret kunstner.

JOHANNES WALD Fjldt 1980 i Sindelfingen.

Wald tog afgang fra Academy ofVisual Art i Karlsruhe i 2007.

Wandstiick. 2006

STEFAN WEWERKA Flldt 1928 i Magdeburg, bor og arbejder i Köln og Berlin.

Cream Cheese. 1972, skitse ouer grundplan tor Restaurent Cream Cheese

Stefan Wewerka er en af udstillingens reldste kunstnere, der ogsä er arkitekt. Bordet og stolen er de centrale ele­menter i hans objektkunst. Han er optaget af, hvordan det rum, der er omkring mennesker, kan skabes og formes.

JOHANNES WOHNSEIFER Flldt 1967 i Köln, bor og arbejder i Berlin.

Colourfield Disaster. 2002, mixed media, treppe (Ikke afbildet)

Der skabes et nyt rum med vrerket. Farverne er strerke og industrielle tilsyneladende uden at vreret bäret af et be­stemt farvekoncept. En bearbejdning af overfladen viser sig dog som et irriterende element af menneskelig indgri­ben af kunstnerens . häDdskrift • . Wohnseifer er inspireret afminimalismen, men tager samtidig afstand til den i vrerker, der ogsä ofte refererer til kendte elementer i tysk samfundskultur.

ZEVS Flldt 1977 i Saverne, Frankrig, bor og arbejder i Paris.

Liquidated Chanel, 2007, uregmaleri (Afbildet side 7)

ZEVS er graffiti og aktionskunstner. I dette vregmaleri, som han har udfllrt fii dage fllr äbningen af udstillingen, er det logoet fra ChaneI, som er blevet udsat for hans vi­suelle effekter. Malingen f1yder parallelt säledes, at logoet synes at udviske sig foran vores IIjne, hvilket dermed for­styrrer det visuelt genkendelige. Vregmalerier over gen­kendelige firmalogoer er blevet yndede motiver i hans vrerkprodnktion. ZEVS giver dermed udtryk for en kritik af det moderne samfunds forbrug af kommercielJe krref­ter, og hvordan dette ofte er styrende for vores hverdag.

A.kti.vit~~er i udstiUingsperioden OffenUige Oinv;sninger: lordagene: d. 21.6, d.2.8. d. 30.8. 27.9.

Stendt workshops tit efteräret i Sevilla: 14-18 ärige: tredag d. 15.8. og fredag d. 5.9. 2008

For firmaer og foreninger: Fredag d. 22.8. og s/llndag d. 7.9. 2008

Leder af workshops: Peter Froberg, Kaospilot.

ABNINGSTIDER: Tirsdag-s0ndag .

kl. 10-17 Mandag lukket