| 1 Nr. 03 - 2013Nr. 04 - 2013

Der er mad nok til alle i verden, men fordelingen er skæv.

Det arbejder CARE Danmark for

at rette op på

HAR RET TIL MADALLE

| 2

NIGER UGANDA

GHANA TANZANIA

MOZAMBIQUE

NEPAL

VIETNAM

KENYA

LAOS

CARE International er en af verdens største humanitære organisationer. I 2012 styrkede CARE Internationals arbejde mere end 83 millioner mennesker i 84 lande. CARE Danmark har projekter i ni af dem.

CARE Danmarks arbejde er fokuseret på hjælp til selvhjælp og på forebyggelse, fordi det sparer liv, lidelse og penge.

CARE sætter ind, før katastrofen rammer, og vi skaber sammen med verdens fattigste men-nesker løsninger, der holder på lang sigt.

Det er rettidig omsorg.

Støt CARE DAnmARkSMS CARE til 1414

og støt med 150 kroner

CARE DAnmARk Jemtelandsgade 1, 2300 København StElEfon 35 200 100 E-mAil care@care.dk wEbSitE www.care.dk

oplAg 33.000 - ISSN 1903-878X giRo 951-5151

AnSvARShAvEnDE Marie Sisse Brown REDAktøR Mette Noppenau REDAktion Liv Helstrup Østergaard, Maria Runøe Møller, Sutikamon Højrup, Marianne Haahr E-mAil redaktionen@care.dk lAyout Sutikamon HøjrupkoRREktuR Lene Bruhn

foRSiDE Foto: CARE Danmark

REDAkTIonEn

Alle har ret til madSådan arbejder CARE DanmarkSULT – verdens største skandaleAfrikas klimastemme bliver stærkereCARE kæmper for småbønderCARE NYHEDERVerdens bedste julegaverSnakkebistand

InDHoLD

468

1012141618

10

CO2-udledningen ved produktionen af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion

16

4

14 8

| 3

| Fra redaktøren |

Handlinger er noget, man udfører. Holdninger er noget, man har. Men holdninger kan også bruges til at få andre til at handle.

Historisk set har handlinger fyldt mest i CARE Danmarks arbejde. Der har været brug for, at vi tog arbejdshandskerne på og byggede brønde og sundhedscentre. Plantede træer og uddannede fattige mennesker i landbrug, ernæring og sundhed. Hjalp dem i gang med en opsparing, så de kunne sende deres børn i skole og gå en mere lovende fremtid i møde. Det gør vi stadig, for det er der stadig brug for mange steder. Særligt i de aller-fattigste lande.

Men i takt med at verden bliver tættere forbundet, har CARE Danmarks rolle flyttet sig. Vores arbejde handler i stigende grad om at påvirke holdninger og politikker. Det skal sikre, at EU, private virksomheder, vores og udviklingslandenes regeringer respekterer og overholder de fattigste menneskers rettigheder i den globale udvikling og vækst.

Derfor råber vi op om vores holdninger. Og vi hjælper fattige familier i udviklingslandene med at organisere sig og tilegne sig viden om deres rettigheder. Målet er, at deres fælles stemme bliver så høj, at verdens beslutningstagere ikke kan lukke ørerne for den.

Dit medlemskab hos CARE Danmark er din stemme. Igennem os fortæller du hele verden, at du ikke finder dig i sult, fattigdom og ulige behandling. Og så kan vi handle.

Hvordan vi helt konkret gør, kan du læse meget mere om på de følgende sider.

Mette NoppenauRedaktør

til holdningfra handling

internationale virksomheder har for alvor fået øjnene op for afrikas vækstpotentiale og de rigdomme, der gemmer sig i kontinentets frugbare muld. gennem politisk indflydelse vil CarE danmark sikre, at de fattige afrikanske familier ikke bliver glemt i det store spil.

Liv Helstrup Østergaard

Internationale virksomheder er i stigende grad begyndt at interessere sig for Afrika. Det kan blive en eventyrlig fortælling om flere jobs til lokalbefolkningen, mere mad til alle og en voksende økonomi. Men det kan også blive det modsatte:

’Det er positivt, at vi ser internationale virksomheder vise interesse for at investere i Afrika. Det er der brug for. Men det kan skabe problemer for lokalbefolkningen, hvis de internationale virksomheder ikke tænker den lokale befolkning ind i deres planer’, forklarer Marianne Haahr, som er politisk koordinator i CARE Danmark.

Derfor vil CARE Danmark arbejde for at sikre, at banens nye spillere forstår, hvilke konsekvenser deres planer har for lokalbefolkningens levevis.

væksten skal også gavne i afrika I 2050 vil der bo ni milliarder mennesker på kloden. For at brødføre alle er der brug for at producere mere mad på verdens landbrugsarealer.

’Det er oplagt at tænke Afrika ind i løsningen. Men kontinentets jord skal først og fremmest bruges til at sikre afrikanske borgeres ret til mad. Virksomhederne er der for at skabe indtjening, så når deres penge bliver sendt til Afrika, følger der specifikke krav med. Virksomhederne forventer at købe frugtbar jord i områder med et godt vejnet og nok arbejdskraft. Derfor sælger staten nogle gange jord, som allerede bliver dyrket og fungerer som livsgrundlag for fattige afrikanske landbobefolkninger,’ siger Marianne Haahr.

afrikanske familier er afhængige af jordenEn undersøgelse fra det globale initiativ Landmatrix viser, at næsten halvdelen af de 1200 jordhand-

ler, der fandt sted over hele verden mellem 2000 og 2012, gjaldt jord, der allerede blev dyrket af lokalsamfund i Afrika. Handlen sker, fordi mange afrikanske familier ikke har et skøde på jorden.

’I flere afrikanske stater er det på papiret staten, der bestemmer over jorden. Men i praksis

er det helt anderledes. Fattige familier har dyrket jorden i generationer og er dybt afhæn-gige af den. Når staten sælger jorden uden at tage hensyn til familierne, hiver man

bogstaveligt talt deres livsgrundlag væk. Nogle gange sker det helt uden at give bønderne en advarsel,’ siger Marianne Haahr.

de fattigste bliver oversetEn anden udfordring ved nogle internationale virksomheders måde at drive

forretning på er, at det ikke nødvendigvis er de fattigste, der får gavn af de nye muligheder, som skabes i lokalområdet.

’Det er ikke den svageste mand eller kvinde i området, der

får jobbet. Det er dem, som allerede står relativt stærkt i samfundet,’ siger Marianne Haahr.

rEt tiL mAd

For os handler det i bund og grund om at sikre, at ingen internationale virksomheder fratager de afrikanske familier deres rettigheder

ALLE hAr

| 4

| FRA HANDLING TIL HOLDNING |

internationale virksomheder har for alvor fået øjnene op for afrikas vækstpotentiale og de rigdomme, der gemmer sig i kontinentets frugbare muld. gennem politisk indflydelse vil CarE danmark sikre, at de fattige afrikanske familier ikke bliver glemt i det store spil.

Liv Helstrup Østergaard

Internationale virksomheder er i stigende grad begyndt at interessere sig for Afrika. Det kan blive en eventyrlig fortælling om flere jobs til lokalbefolkningen, mere mad til alle og en voksende økonomi. Men det kan også blive det modsatte:

’Det er positivt, at vi ser internationale virksomheder vise interesse for at investere i Afrika. Det er der brug for. Men det kan skabe problemer for lokalbefolkningen, hvis de internationale virksomheder ikke tænker den lokale befolkning ind i deres planer’, forklarer Marianne Haahr, som er politisk koordinator i CARE Danmark.

Derfor vil CARE Danmark arbejde for at sikre, at banens nye spillere forstår, hvilke konsekvenser deres planer har for lokalbefolkningens levevis.

væksten skal også gavne i afrika I 2050 vil der bo ni milliarder mennesker på kloden. For at brødføre alle er der brug for at producere mere mad på verdens landbrugsarealer.

’Det er oplagt at tænke Afrika ind i løsningen. Men kontinentets jord skal først og fremmest bruges til at sikre afrikanske borgeres ret til mad. Virksomhederne er der for at skabe indtjening, så når deres penge bliver sendt til Afrika, følger der specifikke krav med. Virksomhederne forventer at købe frugtbar jord i områder med et godt vejnet og nok arbejdskraft. Derfor sælger staten nogle gange jord, som allerede bliver dyrket og fungerer som livsgrundlag for fattige afrikanske landbobefolkninger,’ siger Marianne Haahr.

afrikanske familier er afhængige af jordenEn undersøgelse fra det globale initiativ Landmatrix viser, at næsten halvdelen af de 1200 jordhand-

ler, der fandt sted over hele verden mellem 2000 og 2012, gjaldt jord, der allerede blev dyrket af lokalsamfund i Afrika. Handlen sker, fordi mange afrikanske familier ikke har et skøde på jorden.

’I flere afrikanske stater er det på papiret staten, der bestemmer over jorden. Men i praksis

er det helt anderledes. Fattige familier har dyrket jorden i generationer og er dybt afhæn-gige af den. Når staten sælger jorden uden at tage hensyn til familierne, hiver man

bogstaveligt talt deres livsgrundlag væk. Nogle gange sker det helt uden at give bønderne en advarsel,’ siger Marianne Haahr.

de fattigste bliver oversetEn anden udfordring ved nogle internationale virksomheders måde at drive

forretning på er, at det ikke nødvendigvis er de fattigste, der får gavn af de nye muligheder, som skabes i lokalområdet.

’Det er ikke den svageste mand eller kvinde i området, der

får jobbet. Det er dem, som allerede står relativt stærkt i samfundet,’ siger Marianne Haahr.

Undersøgelsen fra Landmatrix viser også, at mere end halvdelen af alle salg af jordområder fandt sted i lande, hvor en stor del af befolkningen mangler mad.

’Der er god grund til at tro, at det kan forværre problemet, når internationale virksomheder køber jord i områder, hvor befolkningerne allerede kæmper med mangel på mad,’ siger Marianne Haahr.

Ifølge Landmatrix er kun 16 procent af de 15 millioner hektar jord i Afrika erhvervet til at producere fødevarer.

Men Marianne Haahr påpeger også, at det modsatte kan ske:

’Hvis virksomheden forstår at gøre de lokale til en del af forretningen ved for eksempel at give dem arbejde. Det

giver en stabil indtægt og kan hjælpe mange mennesker til et bedre liv. Og her kommer CARE Danmark ind i billedet,’ siger Marianne Haahr.

en vigtig rolle for Care danmarkCARE Danmark vil gerne i dialog med internationale virksomheder og politikere i Danmark, EU og de afrikanske stater netop for at sikre de fattiges vilkår og rettigheder i det store spil om den dyrebare afrikanske landbrugsjord.

’CARE Danmark vil gerne have indflydelse på den måde, som internationale virksomheder driver forretning på i afrikanske stater. Vi arbejder tæt sammen med fattige afrikanske familier, der bor på landet og lever af jorden, og vi kan bringe deres budskab videre til de internationale virksomheder og politikere, så de forstår, hvad salg og køb af landbrugsjord betyder,’ siger Marianne Haahr.

’For os handler det i bund og grund om at sikre, at ingen regeringer eller internationale virksomheder fratager de afrikanske familier deres rettigheder og livsgrundlag – og allervigtigst: deres ret til mad’.

På de kommende sider kan du læse, hvordan CARE Danmark arbejder for at skabe mere socialt ansvarlige investeringer i Afrika, der sikrer fattige afrikanske familier mad på bordet.

Læs mere på www.care.dk/ fokusomrader/mad

rEt tiL mAd

For os handler det i bund og grund om at sikre, at ingen internationale virksomheder fratager de afrikanske familier deres rettigheder

ALLE hAr

| 5

| FRA HANDLING TIL HOLDNING |

lÆS MErE oM hVordan din StØttE hJÆlPEr PÅ WWW.CArE.dK

CARE Danmark – jo før, jo bedre

CARE Danmark arbejder målrettet for at skabe udvikling og vedvarende resultater for verdens fattigste. Det gør vi ved at styrke fattige menneskers muligheder for at øve indflydelse på og forbedre deres eget liv, passe på miljøet og ved at forebygge katastrofer.

Derfor bygger CARE Danmarks arbejde på hjælp til selvhjælp, ligestill-ing og stærke samarbejder med lokale partnere om bæredygtigt land- og skovbrug og sikring af vand og mad.

Det er rettidig omsorg.

CARE DANMARK

LIGESTILLING

NGO-partnerskaber

Sat på spidsen er det ikke CARE eller andre internationale NGOers ansvar at sikre vand, mad, rådgivning, uddannelse og

ligestilling til fattige mennesker i ulandene. I mange ulande gør vi det, fordi staterne ikke magter opgaven. Men i sidste ende er det selvfølgelig statens opgave at sikre sine borgers rettigheder og et liv i værdighed og sikkerhed.

Derfor arbejder CARE i større og større udstrækning med at organisere og styrke lokale kræfter og interesser, så de kan give modvægt til magthaverne og kan holde deres regeringer ansvarlige.

PA

RTNERSKABERNGO’ER

RAPPORTER

NE

TVÆ

RK

KONTRAKTERORGANISERING

Private virksomhedspartnerskaber

Private virksomheder i den rige del af verden har i stigende grad fået øje på ulandenes voksende

markeder. Enten for at få adgang til at producere eller købe råvarer, udvinde råstoffer og for at sælge varer.

Derfor bruger CARE sin ekspertise til at organisere lokale folke-lige kræfter, så de kan sidde med ved forhandlingsbordet og sikre, at deres interesser og rettigheder bliver hørt.

PA

RTNERSKABER

PRIVA

TE VIRKSOMHEDER

RAPPORTER

ANALYSE

& R

ÅD

GIVNING

FAIR

PR

ISE

R

RUNDBORDSSAMTALER

KONTRAKTER MØDER

LOVGIVNING

Verden hænger sammen. Derfor har de love og regler, der ved-tages i den rige del af verden også indflydelse på ulandene – og modsat. CARE arbejder for at give verdens fattige en stemme og skabe en mere retfærdig forandring. Det gør vi for eksempel, når der er internationale klimaforhandlinger, når EU eller den danske regering vedtager love og støtteordninger, der påvirker livet for verdens fattigste.

CARE bruger en række forskellige metoder: Vi taler direkte med politikere, vi bruger medierne til at skabe opmærksomhed, vi udgiver rapporter. Og så inviterer vi selvfølgelig de mennesker, det hele handler om med til bordet, hver gang vi har skabt rum til debat.

LOVGIVNING

RAPPORTER

MØDER

KAM

PA

GN

ER

LO

BB

Y

MEDIER

NYE AFGRØDER

VAND

RET

TIGHEDER & UDVIKLING

INFO OG RÅDGIVNING

HUSDYR

SPARE - LÅNE GRUPPER

TRÆNING

SKOV

FATTIGE FAMILIER

PÅ LANDET

POLITISK STEMME

ANALYSE

& R

ÅD

GIVNING

MEDLEMMER OG BIDRAGYDERE

CARE Danmark modtager fast støtte fra Danida og EU, men en vigtig del af omsætningen kommer fra medlemsskaber og bidrag fra privatpersoner, virksomheder og fonde. De midler er nødvendige for at CARE Danmark kan udføre sit langsigtede arbejde for verdens fattigste.

Derfor betyder dit medlemskab og dine bidrag rigtigt meget for CARE Danmark og de mennesker, vi arbejder med.

STØTTE

CARE HJÆLPER MED

CARE HJÆLPER MED

CARE ARBEJDER MED

| 6

sådan arbejder

care Danmarknår du giver din støtte til CarE danmark, forvalter vi pengene på den måde, som giver allerbedst mening for den fattige befolkning i udviklingslandene. Mange af vores aktiviteter sker stadig i selve ulandet, men vi arbejder i stigende grad på den politiske scene i danmark, i EU og i resten af verden. her får du et overblik over CarE danmarks forskellige indsatsområder:

lÆS MErE oM hVordan din StØttE hJÆlPEr PÅ WWW.CArE.dK

CARE Danmark – jo før, jo bedre

CARE Danmark arbejder målrettet for at skabe udvikling og vedvarende resultater for verdens fattigste. Det gør vi ved at styrke fattige menneskers muligheder for at øve indflydelse på og forbedre deres eget liv, passe på miljøet og ved at forebygge katastrofer.

Derfor bygger CARE Danmarks arbejde på hjælp til selvhjælp, ligestill-ing og stærke samarbejder med lokale partnere om bæredygtigt land- og skovbrug og sikring af vand og mad.

Det er rettidig omsorg.

CARE DANMARK

LIGESTILLING

NGO-partnerskaber

Sat på spidsen er det ikke CARE eller andre internationale NGOers ansvar at sikre vand, mad, rådgivning, uddannelse og

ligestilling til fattige mennesker i ulandene. I mange ulande gør vi det, fordi staterne ikke magter opgaven. Men i sidste ende er det selvfølgelig statens opgave at sikre sine borgers rettigheder og et liv i værdighed og sikkerhed.

Derfor arbejder CARE i større og større udstrækning med at organisere og styrke lokale kræfter og interesser, så de kan give modvægt til magthaverne og kan holde deres regeringer ansvarlige.

PA

RTNERSKABERNGO’ER

RAPPORTER

NE

TVÆ

RK

KONTRAKTERORGANISERING

Private virksomhedspartnerskaber

Private virksomheder i den rige del af verden har i stigende grad fået øje på ulandenes voksende

markeder. Enten for at få adgang til at producere eller købe råvarer, udvinde råstoffer og for at sælge varer.

Derfor bruger CARE sin ekspertise til at organisere lokale folke-lige kræfter, så de kan sidde med ved forhandlingsbordet og sikre, at deres interesser og rettigheder bliver hørt.

PA

RTNERSKABER

PRIVA

TE VIRKSOMHEDER

RAPPORTER

ANALYSE

& R

ÅD

GIVNING

FAIR

PR

ISE

R

RUNDBORDSSAMTALER

KONTRAKTER MØDER

LOVGIVNING

Verden hænger sammen. Derfor har de love og regler, der ved-tages i den rige del af verden også indflydelse på ulandene – og modsat. CARE arbejder for at give verdens fattige en stemme og skabe en mere retfærdig forandring. Det gør vi for eksempel, når der er internationale klimaforhandlinger, når EU eller den danske regering vedtager love og støtteordninger, der påvirker livet for verdens fattigste.

CARE bruger en række forskellige metoder: Vi taler direkte med politikere, vi bruger medierne til at skabe opmærksomhed, vi udgiver rapporter. Og så inviterer vi selvfølgelig de mennesker, det hele handler om med til bordet, hver gang vi har skabt rum til debat.

LOVGIVNING

RAPPORTER

MØDER

KAM

PA

GN

ER

LO

BB

Y

MEDIER

NYE AFGRØDER

VAND

RET

TIGHEDER & UDVIKLING

INFO OG RÅDGIVNING

HUSDYR

SPARE - LÅNE GRUPPER

TRÆNING

SKOV

FATTIGE FAMILIER

PÅ LANDET

POLITISK STEMME

ANALYSE

& R

ÅD

GIVNING

MEDLEMMER OG BIDRAGYDERE

CARE Danmark modtager fast støtte fra Danida og EU, men en vigtig del af omsætningen kommer fra medlemsskaber og bidrag fra privatpersoner, virksomheder og fonde. De midler er nødvendige for at CARE Danmark kan udføre sit langsigtede arbejde for verdens fattigste.

Derfor betyder dit medlemskab og dine bidrag rigtigt meget for CARE Danmark og de mennesker, vi arbejder med.

STØTTE

CARE HJÆLPER MED

CARE HJÆLPER MED

CARE ARBEJDER MED

| 7

Alle mennesker har ret til mad. Det er vedtaget i FNs menneskerettigheder. Alligevel sulter mere end 800 millioner mennesker i verden. CARE Danmark tager kampen om retten til mad op på den politiske scene.

stop spEKuLAtioN ˕ fattige familier er sårbare over for prisændringer på fødevarer, så da priserne på mad steg drastisk i 2008 og 2010, var CarE med i en kampagne for at stoppe prisstigningen.

˕ Kampagnen viste med eksempler fra ghana og Uganda, hvordan danske bankers spekulation i mad var med til at hæve priserne.

˕ Efterfølgende er nordea og andre europæiske banker stoppet med at spekulere i fødevarer.

| FRA HANDLING TIL HOLDNING |

| 8

Man skal efter sigende ikke græde over spildt mælk, men i Niger er det svært at lade være. Her hælder fattige mælkebønder nemlig deres mælk ud i floderne, fordi de

ikke kan sælge den på markedet. Konkurrencen med priserne på importeret mælkepulver fra Europa er for hård. Samtidig med at det sker, mangler 18 millioner mennesker i Niger og de omkring-liggende lande paradoksalt nok mad.

’Sult er et udtryk for uretfærdighed. Det går imod al sund fornuft, at mere end 800 millioner mennesker i verden sulter lige nu, når der faktisk dyrkes mad nok til hele klodens befolkning,’ siger Marianne Haahr, som er politisk koordinator i CARE Danmark.

Hun forklarer, at en af årsagerne til det skæve billede blandt andet er EUs landbrugspolitik, som påvirker bøndernes vilkår i udviklingslandene.

’Vi er alle en del af det samme fødevaremarked. Når der bliver truffet en beslutning om landbrugspolitik i EU, giver det efter-dønninger helt ud til lokale markeder i Afrika, hvor bønder for-søger at sælge deres madvarer. Derfor arbejder CARE Danmark for at skabe ændringer i EUs landbrugspolitik,’ siger Marianne Haahr.

floderne flyder med spildt mælkSmåbønderne i Niger er godt eksempel på, hvordan beslutninger, der er truffet på de bonede gulve i EU, kan sætte gang i et hav af problemer på den anden side af jordkloden.

FN laver hvert år en liste over menneskelig udvikling i verdens lande. Landene bliver placeret ud fra befolkningens levetid, ud-dannelssesniveau og hvor meget de tjener. Niger ligger i bunden af listen. År efter år oplever landet sultkriser, og hvert syvende barn dør, inden det fylder fem. På den anden side har landet 36 millioner kvæg, som er et stort potentiale for netop at undgå sult og til at bekæmpe fattigdom. Problemet er, at EUs mælke-bønder får tilskud til deres forretning:

’Tilskuddet til mælkebønder i EU betyder, at flere af dem kan holde liv i deres forretning, selv når priserne styrtdykker. Det betyder, at vi producerer mere mælk i EU, end vi kan drikke. I stedet for at brænde inde med den overskydende mælk omdannes den til mælkepulver, som sendes ud på verdensmarkedet til ekstremt lave priser. Det er et sikkerhedsnet, som beskytter EUs mælkebønder,' forklarer Marianne Haahr.

Mælkepulveret fra EU er langt billigere at købe i Niger end den friske, lokalt producerede mælk. Derfor er fire ud af fem

liter mælk i landets hovedstad, Niamey, lavet på impor-

teret mælkepulver.

’Med mulighe-

den for at købe billigt mælke-pulver, mister de lokale bønder chancen for at sælge deres friske mælk. De ser ikke an-dre udveje end at hælde den i floden, og så går de glip af indtægten,’ siger Marianne Haahr.

giver med den ene håndI en rapport lavet af CARE Danmark i 2012 kan man læse, at den store mængde af billigt mælkepulver i Niger delvist er skyld i, at landets regering ikke ser nogen grund til at støtte mælke- bønderne i landet. Kun tre procent af de offentlige midler går til landbrugsområderne, som geografisk set dækker langt største-delen af landet.

Hvis Nigers regering investerede i mælkebønderne, ville det kunne hjælpe dem med at forbedre deres kvægopdræt, give dem et sted at samle og opbevare den friske mælk, hvor den kunne holdes kold, og give dem en løsning til at fragte mælken til markedet på en mere effektiv måde.

’Mælkebøndernes arbejds-metoder er forældede. Med flere midler fra regeringen kunne bønderne udvikle sig og blive bedre i stand til at konkurrere med prisen

på mælkepulver,’ siger Marianne Haahr, og fortsætter:

’Det er helt skævt, at vi i EU spænder ben for retten til mad i Niger, når EU samtidig sender udviklingsstøtte til landet. Vi giver med den ene hånd og tager med den anden. Derfor arbejder CARE Danmark for, at EUs bønder ikke skal modtage store summer af støttekroner, der holder deres forretninger kunstigt kørende.’

til roden af problemetSidste år inviterede CARE Danmark den folkelige organisation Bilital Maroobe fra Niger til en konference i Danmark for at tale for EU og afrikanske politikere. Organisationen kunne fortælle om de konkrete konsekvenser, EUs landbrugspolitik har for de fattige bønder og give konkrete anbefalinger til, hvordan EU kan rette op på problemet.

’CARE Danmark hjalp med at sparke døren ind, så vores nigerske partnere kunne tale foran EUs politikere. På den måde gik vi til roden af problemet. EUs samlede budget til landbruget er netop faldet fra 33 procent til 31 procent. Det går i den rigtige retning, men vi har stadig et vigtigt og stort stykke arbejde foran os,’ siger Marianne Haahr.

det er helt skævt, at vi i eU spænder ben for retten til mad i niger, når eU samtidig sender udviklingsstøtte til landet.

rEt tiL mAdifølge fns internationale konvention for sociale,

økonomiske og kulturelle rettigheder er alle lande forpligtet til at respektere, beskytte og opfylde befolk-

ningens ret til mad:

˕ Et land må kke krænke sin befolknings ret til mad ved at lave politik, der skader småbønder.

˕ Et land skal beskytte sin befolkning mod, at andre krænker befolknings ret til mad.

˕ Et land skal sikre, at de rigtige politikker er på plads, så befolkningen ikke sulter.

Læs mere på www.care.dk/ fokusomrader/mad

stop spEKuLAtioN ˕ fattige familier er sårbare over for prisændringer på fødevarer, så da priserne på mad steg drastisk i 2008 og 2010, var CarE med i en kampagne for at stoppe prisstigningen.

˕ Kampagnen viste med eksempler fra ghana og Uganda, hvordan danske bankers spekulation i mad var med til at hæve priserne.

˕ Efterfølgende er nordea og andre europæiske banker stoppet med at spekulere i fødevarer.

Liv Helstrup Østergaard

| 9

’Kære ministre. Verdens fattigste mennesker og jordklodens sårbare økosystemer er særligt hårdt ramt af klimaforandringernes konsekvenser. Som en koalition af NGOer og civilsamfundsgrupper, der repræsenterer millioner af mennesker, er vi meget bekymrede for konsekvenserne. Derfor opfordrer vi til hurtig politisk handling for at håndtere de tab og skader, klima-forandringerne fører med sig.’

Da CARE sidste år stod i spidsen for ovenstående brev til ministrene under FNs internationale klimaforhand-linger i Doha – også kaldet Cop 18 – var det med 50

andre organisationer i ryggen. Brevet er skrevet på baggrund af klimarapporten ’Tackling the Limits to Adaptation’, som CARE, ActionAid står bag.

Rapporten slår fast, at mange af verdens fattig-ste lande er ved at nå grænsen for at tilpasse sig klimafor-andringer, som i høj grad er forårsaget af ilandene. Derfor mener de tre organisationer bag raporten, at netop verdens rigeste lande bør kompensere for de tab af sociale økonomiske og kulturelle vær- dier, som udviklings-landene står over-for.

Det kræver flere langsigtede initiativer, for eksempel forsikringsordninger, som kan bremse katastrofer, stoppe fødevarekriser og være med til at redde millioner af menneskeliv.

’Rapporten argu-menterer for, at de lande, der udleder mest CO2, også har det største ansvar i kampen mod klima-forandringer. Den

giver udviklingslandene gode argumenter og konkrete forslag til løsninger, som landene kan bruge i klimaforhandlingerne,‘ siger CARE Danmarks klimaekspert, Rolf Hernø.

fn som afgørende instans Når CARE Danmark prøver at påvirke politiske beslutninger inden for klimaområdet, er det fordi CARE mener, at alle lande har et ansvar, når en cyklon rammer Indien, eller når en landsby i Niger rammes af ekstrem tørke. Alle har ret til bæredygtig udvikling og et liv i værdighed og sikkerhed.

’Klimaforandringer undergraver retten til mad. Derfor gør vi et stort arbejde ud af at støtte verdens fattigste lande, så de bedre kan forstå det politiske system og kender til deres egne rettigheder,’ siger Rolf Hernø.

Han understreger samtidig vigtigheden af, at organisationer som CARE er til stede under FN-relaterede klima-

Klimaforandringer undergraver retten til mad. derfor gør vi et stort arbejde ud af at støtte verdens fattigste lande, så de bedre kan forstå det politiske system og deres egne rettigheder.

bliver stærKereMed hjælp fra organisationer som CarE danmark bliver folkelige organisationer i udviklingslandene stadig bedre til at blande sig i den internationale klimadebat. og det er vigtigt, for det er de fattige lande, der oplever de største konsekvenser ved klimaforandringerne.

Maria Runøe Møller

aFriKas

dEt GØr CArE oGså for KLimAEt

˕ CarEs adaption learning Programme (alP) hjælper udviklingslande i afrika med at tilpasse sig klimaforandringerne. alP

underviser blandt andet fattige bønder i nye dyrkningsmetoder og afgrøder, som er mere resistente over for klimaforandringerne.

˕ alP blev etableret i 2010 og vil på fem år hjælpe mere end 60.000 mennesker i udsatte områder i Kenya, niger, ghana og Mozambique.

˕ CarE har god erfaring med at bruge mobilnettet til at give bønderne vejrmeldinger og varsler, der kan hjælpe dem med at sikre deres høst.

˕ CarE arbejder også med klimatilpasning i asien. i laos hjælper CarE for eksempel flere end 78.000 mennesker i Phonsaly-provinsen, hvor 40 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Læs mere på www.care.dk/fokusomrader/klima

| FRA HANDLING TIL HOLDNING |

bliver stærKereMed hjælp fra organisationer som CarE danmark bliver folkelige organisationer i udviklingslandene stadig bedre til at blande sig i den internationale klimadebat. og det er vigtigt, for det er de fattige lande, der oplever de største konsekvenser ved klimaforandringerne.

Maria Runøe Møller

southErN voiCEs

˕ Southern Voices er et samarbejde mellem flere organisationer, der støtter 20 nationale, regionale og

internationale klimanetværk i en række ulande.

˕ formålet er at styrke udviklingslandenes stemme i klima-forhandlingerne både nationalt og internationalt.

˕ CarE danmark støtter klimanetværk i Vietnam, tanzania og niger. her arbejder CarE også for at bevare skov-områder og klimatilpasse lokalbefolkningen.

forhandlinger – det er nemlig stort set det eneste sted, udviklings-landene har mulighed for at blive hørt.

’Det er her, udviklingslandene skal på banen, hvis de vil have indflydelse på de internationale beslutningsprocesser om klimatilpasning. Og det er vores vigtigste opgave at hjælpe dem til stå parat med så stærke argumenter som muligt,’ siger Rolf Hernø.

Ud over at rådgive under internationale klimaforhandlinger, styrker CARE også lokale partnere i udviklingslandene. Det resulterede i 2011 i klimaprogrammet Southern Voices. Programmet har til formål at give mennesker, som til daglig må leve med konsekvenserne af klimaet udsving, en tydelig stemme i lokale beslutningsprocesser.

’I Southern Voices hjælper vi lokale organisationer med at påvirke lokale politikker og lovgivning. Hvis deres politikere skal forstå vigtigheden i at lovgive om klimaændringerne, er det altafgørende, at vores partnere råber op,’ siger Peter With, som er programkoordinator for Southern Voices.

kun begyndelsenSouthern Voices er en sammenslutning af danske og inter-nationale organisationer, som deler deres erfaringer og hjælper lokale partnere i udviklingslandene med at gennemføre klimakampagner.

Southern Voices har eksempelvis hjulpet klima- forkæmpere i det lokale netværk Zimbabwe Climate Change Working Group (CCWG) med at kæmpe sig ind i de nationale mediers søgelys.

Zimbabwe lider under manglen på viden og eksperter, og derfor har det været svært at få medierne til at skrive om klimaforandringer.

Ved at invitere journalister til at deltage i en række intensive klimakonferencer har CCWG formået at få flere artikler om klimaet i Zimbabwes aviser.

’Det har samtidig resulteret i, at Zimbabwes medier nu er til stede ved internationale klimaforhandlinger. Her hjælper Southern Voices de lokale partnere med at finde nationale vinkler på forhand-lingerne, ’ forklarer Peter With.

Lande som Tanzania, Ghana og Kenya har haft succes med lignende kampagner.

Det er CARE Danmarks mål, at samarbejdet i Southern Voices vil gøre udviklingslandene endnu stærkere i kampen mod klimaforandringerne.

Læs mere på www.care.dk/fokusomrader/klima

| 11

Stigende interesse for afrikansk landbrug lyder lovende for væksten i afrika. Men der er mange barrierer for, at udviklingen kommer de lokale bønder til gavn. CarE danmark arbejder sammen med den private sektor for at finde innovative løsninger, der gavner bønderne og ikke smadrer miljøet.Maria Runøe Møller

Når man som dansk forbruger sætter tænderne i en afrikansk bønne, er det meget sandsynligt, at den er vokset op af jorden på en farm i Kenya eller Tanzania

med flere tusinde ansatte. Stordriften betyder lave produktionsomkostninger og dermed konkurrencedygtige priser det globale marked.

Med en stigende befolkningstilvækst og øget pres på landbrugsjorden oplever små afrikanske bønder tilmed en voksende interesse for opkøb af deres landbrugsjord. Det giver anledning til bekymring hos CARE Danmark, for hvem får gavn af væksten i Afrika?

’Småbønderne er dårligt organiseret og står derfor svagt, når de skal forhandle kontrakter eller prisen på deres efterspurgte jord. De mangler adgang til kapital, de har begrænset viden om at drive landbrug og nær-mest ingen adgang til stabile markeder, hvor de kan afsætte deres produkter.

Med mindre vi finder løsninger på disse barrierer, vil vi se en landbrugsudvikling i Afrika, der gavner de store spillere og ikke de små bønder,’ siger Nanna Callisen Bang, som er programkoordinator for CARE Danmark i Østafrika.

et strategisk partnerskabSidste år lancerede CARE Danmark partnerskabet ’Kilimo Biashara’ sammen med supermarkedskæden Coop og deres kenyanske underleverandør Sunripe, som producerer og opkøber grøntsager, netop for at udvikle løsninger på disse barrierer. CARE Danmark bidrager med 25 års erfaring inden for bæredygtig landbrugsudvikling og opbygning af lokale

organisationer og kooperativer.

’Vores initiativ handler om at sikre bønderne adgang til nye markeder i

Danmark – og i Østafrika. Vi vil gerne vise, at det kan lade sig

gøre at skabe udvikling gennem handel, der også

kommer de afrikanske småbønder og miljøet til gode,’ siger Nanna Callisen Bang.

CARE kæmpERFor småbønders del i aFriKansK væKst

| FRA HANDLING TIL HOLDNING |

KiLimo biAshArA

˕ Kilimo Biashara blev lanceret i 2012 i Kenya. Projektet skal styrke bøndernes adgang til det kommercielle handelsmarked.

˕ indtil videre består projektet af syv bondegrupper, der producerer og leverer grønsager til Coops underleverandør Sunripe.

˕ Projektet styrker bønderne, så de bedre kan planlægge deres produk-tion og styrke deres forhandlinger med grøntsagsopkøbere.

˕ CarE danmark har undervist bønderne i landbrugsteknikker, der kan forbedre og øge deres grønsagsproduktion.

Projektet i Kenya organiserer bønderne og uddanner dem i blandt andet bedre landbrugsteknikker. Gennem projektet lærer bønderne at se deres landbrug som en forretning, som de kan investere i og dermed levere endnu flere produkter i en stabil cyklus og af en bedre kvalitet end tidligere. Samtidig er den stærkere organisering første skridt til at styrke bøn-dernes direkte forhandling med grøntsagsopkøbere, når de skal indgå kontrakter.

’Ofte er bønderne ikke klar over, hvad der står i kontrakterne og hvilke krav, de kan stille opkøberen. Vi arbejder for, at bønderne selv skal kunne analysere sig frem til hvilket marked, der er mest attraktivt for dem,’ siger Nanna Callisen Bang.

ny forretningspraksis Partnerskabet er indgået fordi, alle parter har viden og ressourcer, der kan omsættes til ny praksis. CARE bidrager eksempelvis med ny viden om bæredygtigt landbrug. Det har allerede efter et år reduceret forbruget af gødning og pestici-der i projektområdet. CARE har også etableret spare-låne-grupper, som gør det muligt for bønderne at optage lån, som de kan investere i deres landbrug.

Det er også lykkedes CARE Danmark gennem en proces ledet af grønsagsopkøberen og -producenten Sunripe, at styrke småbøndernes vilkår og betingelser gennem en revidering af bøndernes kontrakter med Sunripe.

’På bare et år har vi haft succes med at over-bevise Sunripe om virksomhedens forretningsmæssige gevinster ved at tilbyde bønderne nogle bedre vilkår. Det er en konkret og effektiv handling, der skaber resultater. Men vi stopper ikke her. Hensigten er, at Sunripe skal tilbyde lignende betingelser til nye bønder. Coop skal som dansk opkøber begynde at stille krav til deres underle-verandører, så handel med Afrika kommer små-bønderne til gavn,’ siger Nanna Callisen Bang.

Care arbejder på flere niveauerI Kilimo Biashara-projektet støtter CARE Danmark en bedre organisering af bønderne i kooperativer og spare-låne-grupper, hvor de sammen kan påvirke deres lokale opkøbere og på sigt også de nationale myndigheder og politikker.

CARE taler også de fattige småbønders sag i den internationale landbrugsdebat. Både i Danmark og i EU opfordrer CARE Danmark til mere samarbejde mellem NGOer og den private sektor.

CARE tror på, at de folkelige organisationer kan bidrage med viden om effektive måder at udvikle landbrugssektoren

i Afrika på og samtidig bekæmpe fattigdom.

’Som humanitær organisation

med stor erfaring inden for landbrugsudvikling kan vi være med til at skabe nye innovative løsninger. Vi kan afprøve dem i små projekter, og vi kan promovere dem over for relevante beslutnings-tagere,‘ siger Nanna Callisen Bang.

Indtil videre er Kilimo Biashara et af de eneste strategiske partnerskaber mellem folkelige organisationer og danske virksomheder. Når pilotprojektet nærmer sig sin afslutning i 2014, vil CARE Danmark dele erfaringer og komme med anbefalinger fra projektet. De kan med fordel bruges af andre NGOer og virksomheder, der også ønsker at engagere sig i bæredygtig landbrugsudvikling og vækst i Afrika.

spArE-LåNE-GruppEr ˕ Verdens allerfattigste mennesker tjener så lidt, at almindelige banker ikke vil yde dem banktjenester. de har derfor ikke mulighed for at lægge langsigtede planer, investere eller sikre sig mod dårlige tider.

˕ En spare-låne-gruppe er en alternativ bank. her lægger hvert medlem et månedligt aftalt beløb i en fælles opsparingskasse. gruppen kan bevilge lån til medlemmer, der ønsker at investere, til en rente, som gruppen i fællesskab bliver enig om.

˕ Bønderne i Kilimo Biashara har i løbet af et år sparet 100.000 kroner op i fællesskab.

vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at skabe udvikling gennem handel, der også kommer de afrikanske småbønder og miljøet til gode.

Læs mere på www.care.dk/fokusomrader/vaerdikaeder

| 13 | 13

Resten af året kører Super Brugsen sin Julestøtte-kampagne. Her giver supermarkedskæden en pulje på en million kroner til deling mellem organisatio-nerne CARE Danmark, Børns Vilkår og Mødrehjælpen. Fordelingen af puljen sker på baggrund af en afstemning i butikkerne, som du kan deltage i.

Når du har betalt dine dagligvarer ved kassen, får du en brik, som skal puttes i et af tre rør, der hver især repræsenterer de tre organisationer. Din brik er din stemme. Den organisation, der har flest stemmer, når kampagnen slutter ved årets udgang, får den største andel af millionen.

Stemmer du på CARE Danmark, støtter du landsbyen Kasapo i Tanzania. Din stemme sikrer landsbyens fattige beboere adgang til vand og mad. Vi bygger to brønde, planter 15.000 træer og hjælper 300 fattige kvinder med at lave opsparinger, så de kan starte en lille forretning, der kan sikre dem en indtægt og et livsgrundlag. Læs mere om landsbyprojektet på www.care.dk/jul-i-superbrugsen

StEM PÅ CarE danMarK i SUpER BRUgSEN

| aktUeLt |

CarE nYhEdEr

I SuperBrugsen er du med til at fordele 1.000.000 kr i julestøtte

ET TRYK FOR LIVETHjælp udsatte børn i Danmark og verdens fattigste familier til et bedre liv ET TRYK FOR LIVET

Hjælp udsatte børn i Danmark og verdens fattigste familier til et bedre liv

Fredag den 13. september gik CARE Danmark på gaden for at være med i den årligt tilbagevendende kampagne Verdens Bedste Nyheder. Her gav en lang række af landets hjælpeorganisationer danskerne et ’tak for jeres bidrag’ ved at uddele morgenjuice og aviser med nyheder om alle de gode resultater, der er opnået i årets løb gennem organisationernes udviklingsarbejde.

Fra klokken 7.00 stod CARE Danmark klar med juicebrikker og aviser. De morgen-friske københavnere ved Amagerbro Station tog imod med stor interesse.

Læs mere om Verdens Bedste Nyheder på www.care.dk/verdens-bedste-nyheder

CARE DANMARK RYKKER UD MED VErdEnS BEdStE nYhEdEr 2013

Lørdag den 1. februar ruller den store Danmarks Indsamling igen over skærmen på DR1. Ganske som de seks foregående år, er CARE Danmark atter med på holdet af hjælpeorganisationer, som samler ind til verdens fattigste. I år er temaet for indsamlingen ’Når mor mangler’.

CARE Danmarks pulje fra Danmarks Indsamling 2014 går til et projekt i Nepal, som skal sikre en sund graviditet og en sikker fødsel for Nepals fattigste kvinder og reducere dødeligheden blandt mødre og spædbørn.

I ugerne op til showet vil der være en masse aktiviteter på internettet, Facebook og i DRs radio- og tv-programmer. Så hold øje med Danmarks Indsamling 2014 og støt dem, der er ekstra udsatte, ’når mor mangler’.

Læs mere om CARE Danmarks projekt på www.care.dk/Danmarks-Indsamling-2014

’NåR MoR MANglER’ danMarKS indSaMling 2014

| 14 | 14

Julen er hjerternes fest. Derfor har du mulighed for at varme ekstra mange hjerter, næste gang du køber ind i en af Coops butikker. Her har CARE Danmark og Børns Vilkår fået Charlotte Sparre til at designe julepapir, kort og vinposer til fordel for udsatte børn og fattige familier.

’For mig er det vigtigt bakke op omkring gode initiativer, der hjælper og støtter, hvor der er et behov. Jeg er glad for, at jeg gennem mit design kan hjælpe Børns Vilkår og CARE Danmark i deres arbejde med at hjælpe udsatte børn og fattige familier til et bedre liv, ‘ siger Charlotte Sparre.

Hver gang du køber et af de fine produkter fra serien, støtter du CARE Danmark og Børns Vilkår med to kroner. I CARE Danmark går pengene til at hjælpe nogle af verdens fattigste familier.

’CARE Danmarks arbejde sikrer, at verdens fattigste og mest udsatte mennesker får mad på bordet. Med ekstra støtte i juletiden får vi mulighed for at nå ud til endnu flere, som har brug for hjælp til selvhjælp, ‘ siger CARE Danmarks generalsekretær Niels Tofte.

Du finder juleprodukterne i Kvickly, Super Brugsen, Dagli' Brugsen og Fakta fra midt i november.

Læs mere om kampagnen på www.care.dk/charlotte-sparre

PaK dinE JUlEgaVEr ind til fordEl for CARE DANmARkKØb dit GAvEpApir

i fAKtA, bruGsEN oG KviCKLY

oG stØt CArE mEd 2 KroNEr.

| 15

en kamelSådan hjælper en kamelEn kamel kan være afgørende for en fattig familie i Niger, som sulter i månedsvis. Hvert femte barn i Niger når aldrig at fylde fem år, men dør af sult inden. Kamelen forsyner familierne med nærende mælk, og resten kan sælges på markedet og give familien penge til mad og medicin. Kamelen bruges også som trækdyr til at hente vand eller transportere varer til markedet.

Juletid er gavetid. nu slår CarE danmark igen dørene op til netbutikken med verdens bedste julegaver. gaver, der bliver givet til mennesker, der har hårdt brug for en hjælpende hånd til at arbejde sig ud af fattigdom.

1400 kr.

VErdEnS

JULEgAVERBEdStE

sådan fungerer en Caregave Vælger du for eksempel at købe et æsel, giver du det til en fattig kvinde i Niger. Hun bruger dagligt op mod ni timer på at hente vand sammen med sine døtre. Æslet kan bære vandet, og moderen kan klare turen til brønden uden hjælp fra sine døtre, så pigerne kan komme i skole. Din ven får et gavebevis, hvor der står, at æslet gives i din vens navn til et menneske, der virkelig har brug for det.

Giv en CArEgave

på www.caregaver.dk kan du blandt

andet købe ænder, kameler og æsler.

som gave forbedrer de på hver sin måde

eksistensgrundlaget for verdens

fattigste mennesker. En CArEgave er også en

anderledes overraskelse til din veninde, din

kollega eller til en i din familie.

Caregaver giver mening Det er ikke tilfældigt, at æslerne bliver sendt til Niger. CAREgaverne virker, fordi vores kollegaer i Niger, Uganda, Ghana, Nepal og Vietnam fortæller os, hvad landenes fattigste befolkninger har brug for, og hvordan CAREgaverne kan indgå i det arbejde, CARE allerede laver for at hjælpe. Alle CAREgaverne bliver købt lokalt i landene, og modtagerne får undervisning i at håndtere dyr og planter og gøre det til mad på bordet eller en ny ind-tægt. På den måde giver du en CAREgave, der er langtidsholdbar frem for en nødløsning.

I Niger virker kamelen som et trækdyr. Den sparer sin ejer både tid og kræfter.

| 16

køb din Caregave på WWW.Caregaver.dk

en bikube Sådan hjælper en bikubeHonning fra en bikube er et vigtigt supplement for fattige vietnamesiske familier. Det er især børnene, der har brug for den ekstra næring, honningen giver. Familien sælger også honningen på markedet. Det har tidligere vist sig, at en familie kan tredoble sin indtægt med en bikube.

180 kr.

fire perlehøns Sådan hjælper perlehøns

Perlehøns er værdifulde dyr, fordi æg og kyllinger fra en perlehøne giver et proteinrigt til-skud til den ensformige kost. Perlehøns skaber også en alternativ indtægt, når ejeren sælger

æg og kyllinger på markedet. Det er især enlige kvinder, der drager fordel af perlehønsene.

220 kr.

JULEgAVER

15 ænderSådan hjælper en andVietnam bliver ramt af altødelæggende tyfoner næsten hvert år. Det resulterer i store oversvømmelser. De familier, der er så heldige at eje ænder, har bedre chancer for at komme sig efter katastrofen. Ænderne flyder nemlig ovenpå, i modsætning til høns, der drukner. Ænderne sørger for mad til familien, og så kan æg og nye ællinger sælges på det lokale marked.

140 kr.

et æsel Sådan hjælper et æsel

Niger er næsten dækket af ørken, og der er langt mellem vandkilder. Derfor bruger piger og kvinder op mod ni timer om dagen på at hente vand – med et æsel tager det tre timer. Æslet letter kvindernes arbejdsbyrde, så pigerne kan komme i skole. Æslet kan også bære varer til markedet og sikre en indkomst til familien.

475 kr.

I Ghana sørger perlehøns for mere varieret kost og en ekstra indtægt.

25 mangroveplanterSådan hjælper mangroveplanterNår store oversvømmelser rammer Vietnam, får bønderne ødelagt deres marker af saltvandet. En mangroveskov fungerer som et naturligt værn mod tyfonerne. Mangroverne skaber desuden et gydeområde for fisk og skaldyr, og på længere sigt kan en del af mangroverne bruges som byggemateriale.

200 kr.

I Vietnam værner mangroveskove mod flodbølger. De skaber også gydeområder for fisk og skaldyr.

I Niger bærer et æsel 100 liter vand, så en pige ikke skal gøre det.

I Vietnam giver honning en mere næringsrig kost og en ekstra indtægt.

I Vietnam giver ænder en klimasikret indtægt og mad på bordet.

| 17

| Fra programaFdeLingen |

ansvarlige for deres løfter. Det er opgaver, vi alle kan bidrage til at løse, og derfor håber vi at se jer medlemmer som aktive medspillere.

Internationalt har CARE Danmark udøvet fortalervirksomhed i en årrække med fokus på at påvirke de internationale klima- forhandlinger. Det bliver vi ved med. Det er ekstremt vigtigt for verdens fattige. Vi har høstet anerkendelse for arbejdet og har et stærkt hold, som gearer op til næste forhandlingsrunde sammen med partnere fra hele verden. Men vi vil også gerne bringe nogle af de store spørgsmål fra den internationale scene tættere på Danmark. Løsningerne skal nemlig også komme fra regeringer som vores egen.

vores danske andedamCARE Danmark hører til blandt nogle af de mindre civilsamfunds-organisationer. Vi har ikke et stort kampagneapparat med en hær af mediefolk og konceptudviklere i ryggen. Men vi har en stærk forankring ude i de lande, hvor vi gennem partnerskaber arbejder med organisationer, som kæmper en kamp for større retfærdighed.

Den kamp kræver både løsninger lokalt, nationalt og internationalt, og her kan vi være med til at åbne døren til vigtige beslutningsrum for vores partnere. Det er, hvad vi kalder lokal til global fortaler-virksomhed. Det er et målrettet samarbejde mellem partnere og CARE.

Men arbejdet går også den modsatte vej, nemlig fra det globale til det lokale, hvor CARE vil styrke rollen som vidensmaskine. Vi laver analyser til brug i fælles lobbyarbejde lokalt, nationalt og globalt for at sikre mad på bordet og en vej ud af fattigdom for verdens mest udsatte mennesker.

Marianne Haahr, politisk koordinator

| Fra programaFdeLingen |

Bevægelsen fra handling til holdning er af vittige politikere blevet kaldt for ’snakkebistand’. og der er noget om snakken. Vi kommer til at snakke mere – men med det klare formål at skabe forandring. Verden flytter sig, og vi er nødt til at bevæge os med.

Verden er blevet langt mere international. Det oplever vi også i vores branche, hvor de udenlandske investeringer i verdens fattigste lande efterhånden er otte gange større end

udviklingsbistanden. Oven i det kommer en hastig globalisering, som gør, at effekten af enkelte landes politikker ikke længere stopper ved vores egen grænse, men påvirker fattige lande langt væk.

Derudover er der sket det glædelige, at mange afrikanske og asiatiske lande har løftet rigtigt mange mennesker ud af fattigdom. Mange af landene oplever stigende økonomisk vækst. Samtidig sender mange donorer flere bistandspenge gennem modtagerlandenes statsapparat, så regeringerne har flere midler at gøre godt med.

Derfor er politikpåvirkning i vesten såvel som i udviklingslandene blevet afgørende, hvis vi skal nå i mål med at forbedre levevilkårene for verdens fattige. Det vil betyde mere snak – ikke om varm luft, men om ændringer og politiske målsætninger til fordel for verdens fattigste mennesker.

medlemmer som medspillereEn række af de politiske målsætninger vil kræve, at vi står sammen og i fællesskab flytter dagsordenen. Folkelige bevægelser kan opstå ud fra en enkelt handling, som tænder en gnist i folket og ændrer hele styreformer. Det er det arabiske forår et oplagt eksempel på.

Et andet eksempel på en bevægelse er ’byhaven’ eller ’bylandbrugs-bevægelsen’, som blomstrer op overalt i disse dage. Byboere tager sagen i egen hånd og gør hovedstaden grønnere ved at drive landbrug i baggårde, på tage, terrasser og i vindueskarme. Bevægelserne ned-bryder traditionelle skel mellem land og by ved at vise, at stenbroen også kan være fyldt med ukrudt, urtehaver og andet grønt.

Det er et eksempel på en sand folkelig bevægelse, som viser vejen, når politikerne ikke er ambitiøse nok. På nogle områder vil der være brug for lovgivning, i andre tilfælde kræver det adfærdsændring. En bevægelse kan også være møntet på at holde beslutningstagerne

BISTANDSNAKKE

| 18

Mød os herPå www.care.dk finder du informationer og nyheder om CarE og vores arbejde. du kan også følge med i events og kampagner, booke en af vores storytellers og tilmelde dig nyhedsbrevet. du kan også blive medlem af CarE og donere penge til vores hjælpearbejde på hjemmesiden.

Vi sender jævnligt et elektronisk nyhedsbrev ud med nyheder om CarE og vores arbejde ude i verden. Brevet giver dig også mulighed for at melde dig til arrangementer, deltage i konkurrencer og få nyheder før alle andre. tilmeld dig nyhedsbrevet på www.care.dk

På facebook fortæller vi kort og godt om små og store begivenheder, som er relevante for CarEs arbejde. Vi lægger billeder og små historier op på siden, inviterer til arrangementer og opdaterer fra vores aktiviteter. følg med og 'like' os på www.facebook.com/caredanmark

fire gange om året sender vi et magasin på gaden. det går i dybden med de emner, som fylder i vores hverdag. det er også her du kan komme tæt på de mennesker, vi hjælper gennem vores arbejde i afrika og asien. du kan også læse magasinet på www.care.dk/care-magasin

har du en forening, som gerne vil have noget underholdning med mening, kan du booke en af vores dygtige storytellers. de kommer ud og fortæller medrivende historier om deres oplevel-ser med CarE i udviklingslandene. Book en gratis storyteller på www.care.dk/det-gor-vi

Nyhedsbrev

Facebook

Magasin

Storytellers

Care.dk

BISTAND

| 19

KØB DINE JULEGAVER PÅ WWW.Caregaver.dk

140 kr.

VErdEnS

JULEgAVERBEdStE

Glædelig Jul