Charlotte AnderssonForeningen FAIR DOG

Charlotte Andersson• Dyreadfærdsterapeut• Dyrekinesiolog• Juridisk rådgiver• Formand for Foreningen Fair Dog

HUNDELOVEN af 2010 - Bekendtgørelse af lov om hunde

( LOV nr 717 af 25/06/2010 ÆNDRET TIL LBK nr 254 af 08/03/2013 )

• Forbud mod 11 nye hunderacer og blandinger heraf• Omvendt bevisbyrde• Lov med tilbagevirkende kraft• Skambidsparagraffen §6 stk 5• Konsekvenserne.

Hvad betød ændringerne i hundeloven? 11 Nye hunderacer kom på forbudslisten, samt blandinger heraf

1) Amerikansk staffordshire terrier 2) Fila brasileiro3) Dogo argentino 4) Amerikansk bulldog5) Boerboel 6) Kangal7) Centralasiatisk ovtcharka 8) Kaukasisk ovtcharka9) Sydrussisk ovtcharka 10) Tornjak11) Sarplaninac

Amerikansk Pit Bull Terrier og Tosa Inu blev gjort forbudt i 1991 og var allerede på forbudslisten.§ 1 a. Besiddelse og avl af de 13 forbudte hunde er forbudt.Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 finder tillige anvendelse for krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår. Stk. 3. Erhvervsmæssig indførsel af hunde, der er omfattet af stk. 1 eller 2, er forbudt.

Hvad er problemet med et forbud af specifikke hunderacer?

• Race forudsiger ikke aggression eller bid• Racerne på forbudslisten bider ikke mere end andre hunde • Forbud nedbringer ikke antallet af hundebid, heller ikke når hunderacerne ikke længere eksisterer• Forbud stigmatiserer og kriminaliserer gode og ansvarlige hundeejere og hunde • Forbud fjerne fokus fra de reelle problemer – de uansvarlige hundeejere og de mange hundebid der sker i Danmark

Fortsættes

Hvad er problemet med et forbud af specifikke hunderacer?

• Forbud legaliserer stigmatisering og hetz af hunde og hundeejere

• Forbud er populistisk og ren panik politik

• Hundeejernes retssikkerhed og rettigheder er væk

• Forbud deler hundeejerne op i A og B hold, dem med de ”gode” hunde og dem med de ”onde” hunde

• Forbud afholder forbudshundene fra hundetræning og alm. socialisering

• Forbud fjerner velfærden og det gode hundeliv fra rigtig mange hunde

• Forbud giver en falsk tryghed og fortæller indirekte, at ingen andre hunde bider

Den omvendte bevisbyrde Hvad er problemet med den omvendte bevisbyrde?

1. Er hundene født og anskaffet EFTER 17 marts 2010, er det hundeejeren der skal løfte bevisbyrden. Er hundene født og anskaffet FØR 17 marts 2010, er det politiet der har bevisbyrden, da hundene så hører under overgangsordningen.

2. Blandingshundene er ekstra udsat og loven rammer bredt, da ejerne til disse ikke har en chance for at løfte bevisbyrden. Mange blandingshunde, kan ligne en af de nu forbudte hunderacer eller blanding heraf.

3. Ejerne har 5-7 dage til at løfte bevisbyrden og skaffe dokumentation for hundens ophav.

4. Ejerne skal kunne bevise hundens ophav helt ned til 1% hvilket giver sig selv, at det er en umulig opgave.

5. Hvad anerkendes som gyldig dokumentation i dag og hvem anerkender?A. Intet anerkendes - hverken dyrlæge erklæringer, farve genetik, erklæringer fra avlerne,

Dansk hunderegister, Dna fra forældre dyr eller bedømmelser fra fagfolk.B. Det er solo politiet der bestemmer hvilken dokumentation, som anerkendes.

6. Det kræver kun en formodning fra politiet, så skal ejerne dokumentere hundens ophav. Eks. Om formodning fra politiet, som vi har haft de sidste 3 år. A. Hunden har en lang snudeB. Hunden har en hvid plet på brystet og en bestemt farveC. Hunden er bred og flad i hovedet

Er det overhovedet muligt at racebedømme hunde Visuelt?

NanzyPolitiets formodning:Amstaff

Højde ca. 30-35 cmVægt anslås til ca. 14-16 kg.Kropsbygning – spinkel

Afgørelse - Aflivning

AyaPolitiets formodning:Staffordshire Bull terrier blanding

Afgørelse: Aflivning

Da politiet blev gjort opmærksom på, at Staffordshire Bull Terrier ikke var forbudt, blev formodningen ændret til Amstaff.

Aya var en 5 mdr gammel staffordshire Bull Terrier/Boxer blanding som blev konfiskeret af Esbjerg politi. En dame somEsbjerg politi bruger til at racebedømme, bedømte hvalpen til at være en Amerikansk Staffordshire Terrier.

Damen har overfor politiet forklaret at hun er uddannet hos DcH og er derfor kompetent til at racebedømme, DcHhar dementeret dette.

I Aya’s sag forelå en erklæring fra en dyrlæge som kendte begge forældre til hele kuldet og som havde fulgt kuldet frafødslen til salg. Hele kuldet var hvide med underliggende pletter.

Forældre - Staffordshire Bull Terrier og Hvid Boxer.

SKAMBIDSSAGDette er lille Bogart som blev aflivet i august 2011 på grund af hundelovens §6 stk 5.

Bogart var en lille 5 årig Lhasa Apso ejet af 79 årige Steen. Steen gik tur med Bogart og skulle over vejen ved det lokale indkøbscenter. Bag ham stod en ældre dame som ikke havde set Bogart, før hun blev bidt i benet. I retten forklarede hun at hun stod meget tæt på Steen da også hun skulle over vejen, og hun havde ikke set Bogart som stod i kort snor ved Steen. Da damen var på blodfortyndende medicin var det nødvendigt, at sy såret efter Bogarts bid for at stoppe blødningen.

Da der var tale om at en person skulle syes blev det takseret til aflivning. Omstændighederne omkring hvorfor Bogart bed, blev ikke undersøgt eller taget med i afgørelsen.

Bogart blev konfiskeret i Steen’s hjem af 3 betjente og kørt på internat til aflivning.

Damen havde trådt på Bogart, men det faktum blev ignoreret af politiet.

I retten i Glostrup blev Steen frikendt for overtrædelse af hundelovens § 6, dommeren lagde vægt på at han ikke havde kunne gøre noget for at forhindre Bogart i at bide, og at Bogart forsvarede sig selv.Bidepisoden skete i april 2011, Bogart blev hentet i august og aflivet i august 2011.

Steen sidder nu tilbage frustreret og med spørgsmålet – Ville Bogart havde været aflivet hvis aflivningssagen havde været ført for retten.?

BOGART

ANDRE BIDSSAGERDette er Laban - en god familiehund med et sundt og godt sind præcis som de fleste Collier.

Laban anses i dag for at være ”farlig” på grund af hundeloven og de meget firkantede formuleringer i loven og manglende indsigt og forståelse for hundeadfærd af politiet.

Laban var ude og gå tur med sin ejer som gik med familiens lille ny i barnevognen. Laban gik i kort snor ved siden af barnevognen. En pige kommer cyklende med sin mor gående 15 meter bag ved. Pigen er meget usikker på sin cykel og kommer til at cykle ind i barnevognen. Laban springer frem og markerer på pigen. Der er tale om en markering ikke et angreb og pigen får overfladiske skrammer på sit lår og en slem forskrækkelse.

Labans reaktion, med at beskytte familien er helt normal hundeadfærd og han advarer med en markering og ikke et angreb eller et overfald.

Politiet bliver involveret og her starter en kaskade af fejl. Der er fejl i politiets rapporter, der er fejl information omkring afhøringerne. Der tages ikke højde for naturlig adfærd hos hunden. Der laves genafhøring af forurettede, men ikke af de sigtede. Der skrives en klage hvor der påpeges div. fejl men dette ignoreres.

LABAN

Fortsættes

ANDRE BIDSSAGERDer ses bort fra at pigen er cyklet ind i barnevognen på trods af at der findes billeder af barnevognen med skrammer, som stammer fra cyklen og pigen. Politiet kommer med en udtalelse om hundens adfærd på trods af at politiet ikke har nogen forudsætninger for, at komme med en sådan udtalelse – det er derfor vi har de hundesagkyndige, som heller ikke i denne sag bliver brugt.

Ejerne får en bøde for ikke at have truffet de foranstaltninger for at hunden ikke kan forvolde skade, men Laban gik i en 40 cm kort snor som også forurettede bevidner. Havde snoren været kortere ville der ikke være tale om en overtrædelse af hundeloven, men om en overtrædelse af dyreværnsloven. Laban får pålæg jf. hundelovens § 6, stk 2. pkt 1 om at han skal bære mundkurv og anses nu som værende ”farlig”.

Rigspolitiet vælger i denne sag også at ignorere de andre sager som har været afgjort af retten og derfor danner præcedens.

Ejerne til Laban er dybt chokeret over fremgangsmåden, alle de fejl der er blevet begået og at de ikke er blevet hørt. De sidder i dag tilbage med følelsen af, at de ingen rettigheder har og at retssikkerheden som hundeejer er væk.

Dette er kun 2 sager og som I ved har der været mange flere, hvor hundeloven har fejlet og forårsaget store problemer, aflivninger, sorg og frustrationer.

LABAN

Hvad er konsekvenserne1. Uskyldige hunde som ingenting har gjort, dømmes til aflivning udelukkende på en

formodning.

2. Utrolig mange uskyldige hunde er blevet aflivet igennem de sidste 3½ år.

3. Normal fungerende hunde med helt naturlig hundeadfærd, dømmes farlige eller til aflivning.

4. Ejernes retssikkerhed er væk og deres rettigheder er undermineret.

5. Tilliden til vores retssamfund er væk og tilliden til myndighederne er væk.

6. Fagligheden og fagfolk undermineres og dømmes ”ude”, af myndighederne og politikerne.

7. Hundeejerne føler sig jaget, kriminaliseret og stigmatiseret.

8. Magtens 3 deling er væk, politiet er den udøvende og, dømmende magt.

9. Grundlæggende danske retsprincipper er tilsidesat.

10. Hundeloven bliver brugt som pressionsmiddel i boligsager, forsikringssager, nabostridigheder, forældremyndighedssager, uvenskaber m.m.

Er der forbedring på vej?1. Der er fremlagt et lovforslag om ændring af skambidsparagraffen, således at der nu

skal faglige øjne på skambidssagerne.A. Det ændre ikke på retssikkerheden, det er stadig politiet der er den udøvende

og dømmende magt.B. Politiet kan overtrumfe fagfolkene, ligesom de kan og gør i dag.

2. Raceforbuddet ønskes bibeholdt, med begrundelse i tryghed og en opgørelse om ”skambidssager” som rigspolitiet har fremlagt, hvor 66 ud af 157 skambidssager efter sigende skulle være forbudshunde som er gerningshunde.

Dette regnes ud til at være 40% af alle skambidssager og der siges nu at der kun er 2% af forbudshundene i Danmark, samt denne opgørelse kaldes af politikerne for en statistik.

A. Der findes ingen statistik i Danmark

B. Skal man lave en statistik skal alle sagerne tages med og man skal have et sammenlignings grundlag.

Fortsættes

Er der forbedring på vej?C. Min. 33 af Fair Dog’s sager mangler i denne opgørelse og vi har fundet over 500

andre sager som ikke er taget med.

D. Det er muligt at der kun er 2% af de renracede hunde med stamtavler, men man glemmer alle blandingshundene.

E. Der er ingen som har valideret, om der rent faktisk er tale om forbudshunde.

F. Det er ”skambidssager” efter nuværende lov, hvor alle er enige og erkender at den manglende definering, er et problem og hvor et skambid er alt fra 1 sting til 100 sting og hvor hundenes adfærd ikke tages med i vurderingerne.

G. Man kan ikke lovgive sig ud af fobier og utryghed.

Med dette forslag som er fremlagt fra fødevareministeren er vi lige vidt og det ændrer ingenting.

Hundeejerne går igen en utryg fremtid i møde. Der er fokus det forkerte sted – på hundene og ikke ejerne. Problemerne med farlige hunde og uansvarlige hundeejere vil stadig være der og antallet af hundebid vil ikke blive nedbragt, heller ikke de alvorlige af dem.