D E T D A N S K E M A G A S I N F O R B Æ R E D Y G T I G U D V I K L I N G

Årgang 4 · Nr. 2Løssalg kr. 69,95 inkl. moms September 2012

SKROT ER OGSÅ CLEANTECH

BORGMESTER ANKER BOYE:

ODENSE HAVNFREMTIDSSIKRET

TEMA: HAVNE OG MILJØODENSE HAVN - EN BÆREDYGTIG ERHVERVSPARK

GRØNNE BYERLIG MEDBÆREDYGTIGUDVIKLING

Fyns erhvervsliv har fokus påmiljø

NATURFREDNINGGÅR I HAVNEN

Vores hold er dit holdwww.aon.dk

Uvildig forsikrings- og pensionsrådgivningmed energi og omtanke

Aon plc• 61.000 personer• 600 kontorer (HQ i London)• 120 lande• Hovedsponsor for Manchester United

Aon Denmark• 270 personer• 2 kontorer i hhv. København og Kolding• 1984 blev vi etableret i Danmark• Storsponsor for Børnehjælpsdagen

Aon ann 210x297 +besk sept 2012.indd 1 03/09/12 14.26

CLIMATE 3

CLIMATE – Det danske magasin for bæredygtig udvikling

Oplag: 2.000 stk.

Udgiver: Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 3948 1810, fax +45 3948 1801,mail: post@ccn2009.org. www.ccn2009.org

Ansvarshavende chefredaktør: Michael Eisenberg

Redaktør: Dennis Dalgaard

Layout: WATERFRONT Communications A/S

Tryk: Dette magasin er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre, tlf. 3634 290

Annoncesalg: WATERFRONT Communications A/S Ehlersvej 11, 2900 Hellerup post@waterfront.dktlf. 3948 1800 Abonnement: Kr. 250 + moms for 2012

Artiklerne i CLIMATE må citeres efter god citatskik og med tydelig kildeangivelse.

Forsidefoto: Michael Eisenberg

Verden står ved en skillevej. I Vesten indser vi nu, efter it-boblen omkring år 2000 og den igangværende finanskrise, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at vi nu står over for en række kolossale udfordringer! Samtidig med de store økonomiske udfordringer er vi også bevidst om de store miljø- og klimamæssige udfordringer.

Men i Vesten ejer vi ikke problemstillingerne alene. De nye stærke økonomier som Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika vil også have del i denne verdens ma-terielle goder. Stadig voksende dele af disse landes befolkninger ønsker mindst samme levestandard, som de rigeste har i Vesten. Ikke mindst i Rusland og Kina er overforbruget hos de rige meget synligt. Samtidig mener disse lande - med en vis ret - at de ikke er skyld i verdens forureningsproblemer. De er jo først lige kommet i gang med storforbruget. Og de overser måske, at problemet skal løses, uanset hvad de mener om det.

Dermed har disse lande samt USA ikke så travlt med at gøre noget ved miljøet, som vi har i Vesteuropa og Japan, der faktisk også er langt fremme på dette felt.

Hvad er så vejen ud af dette dilemma? Om vi så holdt op i morgen med at bruge energi i Danmark, ville det jo ikke kunne måles i den store verden, hverken som andel af forbruget eller af forureningen.

En vej frem er at bruge energi med omtanke. At fremme brug af teknologier, der sikrer høj effektivitet, kraft, varme, for-brug - you name it. Men med et minimum af forurening. Tankegangen går lige fra at slukke for vandet, mens man børster tænderne, og tænde igen, når man skyller - og til at skabe industrielle processer, der benytter sig af vedvarende, bære-dygtig energi, og som er lige så effektiv, som den teknologi, vi kender i dag.

Det betyder, at elbiler og vindmøller skal blive bedre og vinde udbredelse, og at vandhaner skal blive mere intelligente.

I Danmark har vi en mulighed for at være med helt forrest i denne udvikling. Det kan give os god samvittighed i vores eget nærmiljø, Danmark. Og det kan give os nye og store indtægtskilder på vort marked. Ligesom det kan sikre os store fremtidige eksportsucceser og skabelse af nye arbejdspladser, hvis det er os, der er blandt de allerførste med de nye ideer, teknologier og konkrete produkter.

Vi har jo ikke tænkt os at holde op med at forbruge. Men vi skal lære at gøre det på en mere intelligent og bæredygtig måde. Og gerne på en måde, hvor vi bruger hinanden til at løse de store udfordringer. At satse på ny grøn teknologi kan nemlig blive den bedste vej til skabelse af flere arbejdspladser og sikring af bedre økonomi!

CLIMATE udgives af Copenhagen Climate Network, CCN, der

arbejder for en mere effektiv, strategisk og global miljøpolitik.

Magasinet distribueres til netværket samt en lang række

virksomheder, enkeltpersoner, væksthuse, kommuner, Dansk

HøreCenter, Applus+ Bilsyn og DSB 1’.

Copenhagen Climate Network Advisory Board:Formand: Dan Jørgensen, MEP (S).

Medlemmer: Alan Burland, adm. dir, BCM McAlpine, Ber-

muda · Arne Willerslev-Legrand, dir., Applus+ Bilsyn · Christian

Wedell-Neergaard, regionsrådsmedlem, fhv. MF (K) · Christian

Rovsing, fhv. MEP (K) · Elsebeth Gerner Nielsen, rektor, fhv.

minister (R) · Finn Andersen, Generalsekretær, Det Danske Kul-

turinstitut · Grethe Rostbøll, fhv. minister (K)· Hasse Ferrold,

director, International Club Copenhagen · Ilmar Reepalu, borg-

mester i Malmø (S) · Jacob Hougaard, fhv. borgmester (S)·

Jakob Høyer, kommunikationsdirektør, DSB · Kirsten Jensen,

borgmester i Hillerød (S) · Kresten Schultz Jørgensen, adm. dir,

Lead Agency · Kristian Ebbensgaard, fhv. Regionsrådsformand,

Region Sjælland (V) · Mogens Lønborg,

fhv. borgmester i København (K) · Paolo

Manoel L. C. Protasio, Director CCN Brazil ·

Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester

i København (V) · Poul Hald Mortensen,

Aage V. Jensens Fonde og vicepræsident i

Danmarks Naturfredningsforening.

D E T D A N S K E M A G A S I N F O R B Æ R E D Y G T I G U D V I K L I N G

Årgang 4 · Nr. 2Løssalg kr. 69,95 inkl. moms September 2012

SKROT ER OGSÅ

CLEANTECH

BORGMESTER ANKER BOYE:

ODENSE HAVNFREMTIDSSIKRET

TEMA: HAVNE OG MILJØODENSE HAVN - EN BÆREDYGTIG ERHVERVSPARK

GRØNNE BYERLIG MEDBÆREDYGTIGUDVIKLING

Miljø en del af trekantsdrama

NATURFREDNINGGÅR I HAVNEN

Verden ved en skillevej Af Rasmus Prehn, MF, transportordfører (S)

Leder

Rasmus Prehn

4 CLIMATE

Af Dennis Dalgaard

GRØNNE BYER ER LIG MED

bæredygtig udvikling

Liv Holm Andersen (RV) foran Folketinget

I juni 2012 blev København udnævnt til EU’s miljøhovedstad 2014, fordi byen er rollemodel for bæredygtig byplanlægning og udvikling. Climate ville gerne have uddybet, hvorfor det er vigtigt at tænke bære-dygtighed ind i byudvikling, så vi satte Folketingets Kommunaludvalgs-formand Liv Holm Andersen (LHA) fra det Radikale Venstre stævne til en ultrakort Q&A-session.

Hvorfor er bæredygtig udvikling så vigtig?LHA: »Udvikling er selvsagt vigtig for både vores samfund, vores økonomi og vores kon-kurrenceevne - og dermed for vores velfærd.

Men hvis vi skal have øje for også fremti-dige generationers velfærd, er det vigtigt, at udviklingen skabes på en måde, der ikke overforbruger ressourcer og passer på vores miljø og natur«.

Hvordan opnår vi bedst det?LHA: »Regeringens klimaplan og miljøtiltag er gode skridt på vejen, men det er vigtigt, at kommunerne følger trop og er ambitiøse på dette område: I transportplaner, renove-ringsprojekter, havnebyggerier og indkøbsaf-taler.

Alle kommuner skal have handlingsplaner for bæredygtighed og være gode til at lade sig inspirere af hinanden og samarbejde om projekter, der strækker sig ud over kommu-negrænser«.

Hvilke udfordringer har I med at udbrede bæredygtighed?LHA: »Bæredygtighed kan betale sig i det lange løb, men sommetider er det både dyrt og lidt besværligt til at starte med. Det er en konkret udfordring, som vi er nødt

til at tage op.Der er dog også rigtig mange gode eksem-pler, som vi bør fremhæve - eksempelvis Green Cities. Altså de syv byer Albertslund, Ballerup, København, Fredericia, Herning, Kolding og Allerød, som samarbejder om mål for bæredygtighed.

Der er også Odense, som siden 2005 har haft fokus på miljørigtigt byggeri og som har inddraget en miljøekspertgruppe heri«.

CLIMATE 5

CLIMATE NEWS & NOTES

Nye vindmølleparker er godt nyt for havne

Konference omgrøn transportTransportbehovet i Danmark er stigende,

men det samme er kravet om en reduktion i

udledningen af drivhusgasser.

Det kræver et stærkt fokus på nye energi-

former, ny teknologi og ny samfundsplan-

lægning at tilgodese de mål, og regeringen

præsenterer i løbet af efteråret sit udspil

til en klimaplan med fokus på reduktion af

udledningen af drivhusgasser fra transport-

sektoren.

Grøn transport er derfor i fokus på DI’s kon-

ference på Christiansborg i september 2012.

Her mødes en række førende innovative virk-

somheder, ledende eksperter, de ansvarlige

danske politikere og kolleger fra branchen,

der arbejder med udvikling inden for energi,

transport og biler.

Kilde: DI

16 nye kyst- og havnenære zoner er udpeget til nye vindprojekter.

”Regeringens forslag er med til at skabe regio-nale initiativer til vækst og grøn omstilling, og det kommer erhvervshavnene til gode,” siger Tom Elmer Christensen, sekretariatschef i Dan-ske Havne. ”Havne er centrale aktører i forhold til både etablering og servicering af vindmølle-parker, og det skaber mange aktiviteter i de maritime klynger”.

Afstand mellem park og havn er ikke væsentlig i etableringsfasen. Alle havne er i fri konkurrence i forbindelse med etablering af vindmøllepar-ker. Især vanddybde, kapacitet til oplagring af vindmølledele og tilkørselsforhold er vigtige, når møllefabrikanten skal vælge havn.

”Der er bred politisk opbakning til, at vi skal bygge flere havvindmøller, og en del af dem skal opføres tættere på kysterne, hvor det er bil-ligere end længere ude på havet,” sagde klima- og energiminister Martin Lidegaard om Havmøl-leudvalgets udpegning af 16 kystnære områder,

som er egnede til opstilling af havvindmøller.

Kilde: Danske Havne. Foto: Nicolai Perjesi

6 CLIMATE

Af Michael Eisenberg

Der er en fremtid for seks erhvervs-havne i Danmark. Odense Havn er en af dem, mener Odenses borgmester Anker Boye.

Mon han kommer i Audi eller BMW? Svaret lader ikke vente længe på sig.»Hej, hej.« Kort gråt hår, klare øjne, kortklip-pet gråt skæg, kridhvide tænder og skjorte, bordeauxfarvede sommerbukser.

Anker Boye, Odenses borgmester, ja vartegn om man vil, og formand for Odense Havn, er ankommet. Og han kom på cykel. Der er dømt bæredygtig energi.

»Odense Havn er en stor gammel industri-havn i provinsens største industriby. Den blev gravet ud som en del af Odense kanal for mere end 200 år siden; det var den gang, hvor vandvejen havde samme funktion, som motorvejen i dag.«

Anker Boye har talt sig varm

»Men nu har vi behov for at udvikle byen. En del af havnens utidssvarende industriarealer veksler vi til boligområder samt liberale er-hverv og servicefag. Havnen ejer jorden, og vi har nogle lange lejekontrakter, men vi har sagt stop for at forny dem. Så i fred og for-dragelighed med erhvervslivet har vi afviklet arealer og tilbudt nye.«

»Vi lavede en kvarterplan for at styre projek-tet. Nu rykker vi rundt på brikkerne, nogle af de gamle brikker bliver stående, andre flyt-ter,« fortæller Anker Boye.

Hans plan er logisk: Boliger i den del af in-derhavnen, som er tættest på byen, en miljø-zone med liberale erhverv som buffer til den industrihavn, som forsat er en del af inder-havnen, og sidst men ikke mindst, den store velbesøgte terminalhavn som nabo til det tidligere Lindøværft.

»Den fungerer godt med kæmpekraner, fak-tisk har den Danmarks største mobilkran. Den halverer lossetiden,« noterer Anker Boye.

Ændringerne sker i etaper

»En rådgivende arkitekt ville tegne hele hav-nen på én gang. Nej, sagde, jeg, det skal vokse organisk, men de tegnede alligevel. Vi

TEMA: HAVNE OG MILJØ

HAN KOM PÅ CYKEL

Anker Boye kører på cykel.

Der er dømt bæredygtig energi.

CLIMATE 7

tager det i trin. Der er også gamle bydele, som vi pas-ser på. Byggeselskabet Olav de Linde renoverer næn-somt de gamle bygninger med stort genbrug af gamle materialer.«

Planen gik i gang for 12 år siden, men hvornår er det hele færdigt?

»Det afhænger af markedet. Jeg ser tegn på, at de pri-vate investorer er interesserede i at bygge igen.«

»Vi har gravet kanaler mellem havnebassinerne, så man kan sejle og ro, og broer kommer til i takt med udviklingen. Alle arealer ud til vand har offentlig ad-gang. Hele miljøet fremstår rustikt med underlag i bør-stet beton, med rustne lamper, stålwirer ved broerne og masser af miljø.

Er det læren fra betonmiljøerne i 1960’erne og 70’erne?

»Ja, vi ønsker ikke en stereotyp boligmasse, vi ønsker variation og udfoldelsesmuligheder,« slår Anker Boye fast. Anker Boye brænder for sagen, og det er forståeligt, for den nye havn skal tjene byen som ny bydel i flere hundrede år.

Letbane og rådgivning

Og Odense Sporvej, der lukkede for 60 år siden, kom-mer den i gang i ny udformning?

»Letbanen åbner i 2020. Den knytter havnen, landets hovedjernbane, landets hovedmotorvej og Svend-borg-jernbanen sammen i ét greb,« siger en tilfreds Anker Boye, der pointerer, at letbanen også, når det

»Vi har behov for at udvikle byen,« siger Odenses borgmester Anker Boye. Den nye havn skal tjene byen som ny bydel i flere hundrede år.

- fortsættes på næste side

8 CLIMATE

nye universitetshospital, Nyt OUH, med dets forsker- og videnpark.

»60.000 mennesker får deres daglige gang i området. Letbanen transporterer dem til midtbyen,« betoner Anker Boye.

»Der er en fremtid for seks havne i Danmark, måske lidt flere, og i lyset af den positive udvikling af Odense frem mod 2020 vil Odense Havn være en af dem,« mener Anker Boye.

»Vi planlægger udvidelser ved Lindø, og vi har sikret os nye arealer i Kerteminde Kommune, som havnen har et fint samarbejde med. Den nye yderhavn ligger lige inden for i fjorden, så vi er vejruafhængige. I dag omsætter havnen store mængder bulkvarer som

for eksempel byggematerialer, fødevarer, olie, raps og landbrugsprodukter, og med de kommende udvidelser sikrer vi, at havnen også er gearet til at møde fremti-dens krav til miljørigtig transport. Med den ændrede havnelovgivning i 2000 blev Odense Havn en kommu-nal selvstyrehavn.

»Vores direktør Carsten Aa står i spidsen for havnens udvikling. Han driver en god, sund forretning med kompetente fagfolk i sin stab. De skal skabe ideer, som stadig virker om nogle generationer. I Odense Havn øver vi os i at gå foran.

Vi har en ambitiøs miljøpolitik, samtidig med at vi sik-rer erhvervslivet gode muligheder for at håndtere den. Vi kalder det bæredygtighed,« slutter Odenses første-mand.

Fortsat fra forrige side

Odense Havns direktør Carsten Aa og havnens bestyrelsesformand Anker Boye foran det nye domicil, der vil kunne tages i brug til november.

TEMA: HAVNE OG MILJØ

CLIMATE 9

Få dit projekt trygt i havn

www.niras.dkNIRAS A/S

Torben Marius Gregersen

Projektdirektør

T: 7660 2607

M: 2948 3381

E: tmg@niras.dkssen

Seniorprojektleder

T: 8732 3224

E: lro@niras.dk

Svend Strunge

Civilingeniør

M: 6060 6787

E: strunge@niras.dk

Med NIRAS om bord kommer dit projekt trygt i havn. Vores eksperter rådgiver om alle former for havne- og marineanlæg, lige fra dimensionering til dekommissionering og alt det ind imellem.

Vi har blandt andet rådgivet Odense Havn i forbindelse med renovering af Norgekajen, opførelsen af det nye havnedomicil samt VVM og plantilladelser til udvidelsen af havne-terminalen ved Lindø. Desuden har vi for nylig projekteret udvidelsen af Københavns Nordhavn samt en ny containerterminal i Vestafrika.

Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.

Odense Indre Havn Fotograf: Kåre Thor Olsen

Profilannonce_Climate_2012_09_210x297_PIFT_HVD_VIG_A.indd 1 03-09-2012 09:04:55

10 CLIMATE

Man siger, at god vin bliver bedre med årene. På samme måde har H.J. Han-sen udviklet sig til én af Nordeuropas bedste og mest innovative genanven-delsesvirksomheder igennem mere end 180 år.

Det er ikke til at se udefra, men i det histo-riske bindingsværkshus på Vestergade i cen-trum af Odense – der i stueetagen har en sær-deles veludstyret vinhandel – kan man møde den administrerende direktør for H.J. Hansen koncernen, Jens Hempel-Hansen.

Det er således fra denne bygning, vi føres ind i en verden, hvor klimavenlighed og bæredyg-tighed er en integreret del af virksomhedskul-turen.

Der er forskel på affald og genanvendeligt materiale

Godt nok møder jeg direktøren i centrum af Odense, men selve genvindingsvirksomheden befinder sig på Odense Havn. Det er hertil, det meste af landets skrotmetal og skrotjern bliver transporteret for at blive omdannet til materiale, der kan anvendes på ny. Hos H.J. Hansen hedder det sig, at skrot ikke bare er affald – skrot er genanvendeligt, res-sourcegivende og energibesparende mate-riale.

Hempel-Hansen forklarer: »Ikke nok med at med at genanvendelse selvfølgelig er med til at spare på forbruget af råmaterialer, så er det

også mindre energikrævende at genanvende skrot, end det er at udvinde nye råmaterialer til produktion af nye jern- og metalelementer.

I H.J. Hansen er vi med til at spare udvinding af godt 500.000 ton jern og metaller årligt, hvil-ket igen formindsker CO2-udledningen med godt 1,2 millioner ton CO2. Og det har bestemt sin indflydelse på landets CO2-regnskab.«

Søtransport er vejen frem

Det er enorme mængder materiale, der bli-ver skrottet og genanvendt i Havnegade på Odense Havn. Med denne gennemstrømning af skrot kræver det gode faciliteter og en solid infrastruktur – og det har H.J. Hansen:

»Søvejen sparer os tid og penge, da vi til fulde udnytter fordelene ved at tænke i bulking med hensyn til transporten af skrot. Vores belig-genhed og fokus på skibstransport gør os me-

Af Dennis Dalgaard

er som god vellagret vinBæredygtig genanvendelse

TEMA: HAVNE OG MILJØ

En stor del af skrottet transporteres ad søvejen. Det er mere miljøvenligt end landtransport.

CLIMATE 11

get mere bæredygtige, end hvis vi blot havde benyttet os af landtransport. Så vi opfordrer til at værne om landets havne, således at indlandstransporten til søs forbliver stærk,« fortæller Hempel-Hansen.

Samme tilgang til skrotning som til vindenergi

Selv om genanvendelse længe har været en del af løsnin-gen i forhold til at skabe et mere klimavenligt og bære-dygtigt samfund, så er skrotning kommet i baggrunden til fordel for andre – mere moderne – cleantech-industrier. Hempel-Hansen savner kort fortalt opbakning fra poli-tikerne i forhold til industrien. Det til trods for, at virk-somheden sandsynligvis var landets allerførste store cleantech-virksomhed og den dag i dag fortsat investerer mange ressourcer i at blive endnu mere miljø- og klima-venlig:

»I Danmark har vi en lang tradition for at være på for-kant i forhold til genanvendelse af jern, metal og stål. Det er en del af landets image i udlandet, hvad angår bære-

dygtighed. Vi mener derfor, at man bør investere i gen-anvendelse af råmaterialer – på samme måde som med vindmølleindustrien – frem for at pålægge genanvendel-sesindustrien unødige afgifter.

Hvis ikke industrien dyrkes, risikerer vi, at den flyttes til andre lande med bedre markedsvilkår. Det vil betyde, at jobs og viden ryger til udlandet,« slutter Hempel-Hansen.

Vinhandel er en del af H.J. Hansen-koncernens forret-ningsområder, og ligesom god vin ældes med ynde, ligeså tilstræber H.J. Hansen fortsat at blive bedre til at drive en klimavenlig virksomhed.

For H.J. Hansen er begreberne ”bæredygtighed” og ”miljø-bevidsthed” ikke bare moderne termer eller forretnings-strategier, som ledelsen nyligt har taget til sig – nej, be-greberne er selve kernen i det H.J. Hansen har stået for siden 1829.

H. J. Hansens anløbsplads i Odense Havn.

12 CLIMATE

Af Lars Hall Friis Farsøe

TEMA: HAVNE OG MILJØ

HAVNEDRIFT I DANMARK- set fra en miljømæssig vinkel

Danmarks Naturfredningsforening er aktiv inden for bæredygtig havne-udvikling.

En af de stærkeste aktører i miljødebatten er Danmarks Naturfredningsforening (DN), der med sine mange eksperter og frivillige over hele landet arbejder for at påvirke den miljø- og klima-politiske dagsorden.

Organisationen er i den brede befolkning må-ske mest kendt for sin indsats i forbindelse med fredning af naturområder på land, men DN har også klare holdninger til, hvordan bæ-redygtig havnedrift skal skrues sammen. Det fortæller Janne W. Henriksen, der på sjette år er ansat hos DN som klimapolitisk medar-bejder.

Positive tendenser

At drive en havn i Danmark anno 2012 indebæ-rer, at der fra omverdenen bliver stillet højere og højere krav til, at havnedriften tager hen-syn til både miljø og klima. Det har medført, at flere danske havne – som Odense Havn – i de senere år er begyndt at bruge øgede res-sourcer på at iværksætte tiltag, der nedsæt-ter miljøpåvirkningen. Det er en tendens, som ikke er gået ubemærket hen hos DN.

»DN har bemærket, at de danske havne de senere år har været aktive på miljø og klima-området, det gælder både i forhold til at ud-vikle og stille krav til de skibe, der anløber havnene og den egentlige drift af havnene,« siger Janne W. Henriksen.

Tidligere har DN været involveret i et projekt om opsætning af vindmøller i Odense Havn, og der er et løbende samarbejde mellem brancheorganisationen Danske Havne og DN om bæredygtig havnedrift.

Konkrete tiltag og øget åbenhed

Det er dog ikke alle virksomheder, der i prak-sis er i stand til at efterleve de mange flotte ord om bæredygtighed og miljøhensyn.

»Vi støder ofte ind i nogen, som har viljen til at agere bæredygtigt, men som ikke helt ved, hvad det egentlig kræver. Disse virksomheder er samtidig ikke opmærksomme på forpligtel-sen og vigtigheden af at dokumentere deres indsats,« udtaler Janne W. Henriksen.

For at sikre en reel forankring af de miljømæs-sige initiativer i virksomhedens daglige drift har Odense Havn blandt andet valgt at op-rette en Miljøportal, hvor både medarbejdere, pressen og den brede offentlighed kan ind-hente information, redegørelser med mere om havnens påvirkning af miljøet. Netop øget dokumentation og gennemsigtig-hed bliver af DN fremhævet som stærke allian-cepartnere for naturen. »Gennemskuelighed er godt. Det kan mar-kedsføres som et konkurrenceparameter og

Janne W. Henriksen

CLIMATE 13

HAVNEDRIFT I DANMARK- set fra en miljømæssig vinkel

inspirere samarbejdspartnere og andre havne til mindre miljøpåvirkning,« fortæller Janne W. Henriksen.

Miljøhensyn er en god forretning

Lavere miljøpåvirkning er dog ikke kun en gevinst for na-turen og klimaet – det kan også gavne den økonomiske bundlinie, hvis en havn vælger at prioritere den grønne linie. »Uden at kende havnenes økonomi i detaljer vil jeg påstå, at miljøhensyn i langt de fleste tilfælde vil være en gevinst for virksomheden.

Energimæssigt er der stadig mange lavthængende frugter at hente, som kan føre til lavere energiforbrug og dermed også økonomiske besparelser. På miljøområdet vil det

også være en fordel at være »first mover«; man kan være med til at præge udviklingen og sætte dagsordenen, lige-som man kan opnå konkurrencefordele,« vurderer Janne W. Henriksen.

Selvom fordelene ved miljøhensyn er til at få øje på, så mener DN alligevel, at det er nødvendigt med strammere regler og krav for havnedrift og skibstrafik. »Man kan nå langt med dialog og oplysning, men al er-faring viser, at frivillige aftaler ikke gør det alene. Gode intentioner og udvikling bør følges op med regulering og lovgivning. På den måde sikres det, at alle følger udviklin-gen og ikke kun »first movers«,« erkender Janne W. Hen-riksen afslutningsvis.

Danske havne har i stigende grad fokus på klima- og miljøhensyn.

14 CLIMATE

Af Michael Eisenberg

FYNS ERHVERVSLIV har fokus på miljø

SF’s erhvervsordfører Annette Vilhelm-sen: »Virksomheder, arbejdspladser og miljø skal alle tilgodeses.«

»Grundlæggende handler det om, at vi alle må have tillid til vort samfund, tillid til at vi betaler skat til det fælles.«

Annette Vilhelmsen, erhvervsordfører (SF): »Vi vil arbejde med vedvarende energi, og vi vil udnytte den bedre.«

CLIMATE 15

FYNS ERHVERVSLIV har fokus på miljø

SF’s erhvervsordfører Annette Vilhelmsen har et credo. Men som hun tilføjer: »Det er de mange forskellige interesser, der er den store udfordring.«

Annette Vilhelmsen er nyvalgt til Folketinget i Fyns Stor-kreds i september 2011, men hun har været indkaldt som suppleant ved flere lejligheder og har en fortid som kom-munalpolitiker i Kerteminde. Hun er uddannet kontor-assistent, skolelærer og cand.pæd.

Allerede godt hjemmevant på Borgen betoner hun, at det handler om et trekantsdrama: »Virksomhederne, arbejdspladserne og miljøet skal alle tilgodeses. I SF spørger vi: Hvordan undgår vi, at en af de tre parametre skubber de andre ud?« I SF ser man miljø som en vigtig ressource. Regnskabet skal gå op.«

Måske er Fyn et særligt sted, for på mange virksomheds-besøg oplever jeg, at man er reelt optaget af miljø, af energi som ressource og af CSR. Virksomhederne siger, at CSR er en del af deres brand. De vil ikke kun konkur-rere på pris, men også på produktionsforhold og socialt ansvar,« siger Annette Vilhelmsen.«

Ressourceanvendelsen er vigtig for SF: »Vi vil arbejde med vedvarende energi; vind, vand og sol. Vi vil ikke kun producere mere energi, men udnytte den bedre.«

Hvordan kan man så samarbejde med interessenterne?

»Vi indkalder gerne til møde, hvor forskellige organisati-oner er med fra start, så alle får ejerskab. Alle kan lægge deres interesser frem. Og ingen kan få alt.« »Vi tænker ikke i onde virksomheder og gode miljøorga-nisationer. Vi arbejder med dilemmaer, og vi løser dem i samarbejde. Jeg er en meget pragmatisk politiker. Når jeg snakker med virksomhederne, oplever jeg forståelse for den metode. Vi tænker på de mennesker, der skal have et arbejde. Vi kan ikke trække miljøkortet hver gang, så er der ingen virksomhed,« slutter Annette Vilhelmsen.

16 CLIMATE

Af Steen Gade, MF (SF), formand for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg

RIO+20 ogDanmarks rolle

Rio+20, FN-verdenskonferencen om miljø og udvikling her i sommer, var ingen und-tagelse. Det var et stort meningers og løs-ningers supermarked, og derfor svært at få hold på - især da det var overstået. Betød det noget, og hvad sker der nu?

Danmark spillede som formand for EU med Ida Auken i forhandlingsstolen en afgørende rolle for, at vi fik et resultat, der peger fremad. På trods af megen træghed og direkte modstand fra mange. EU viste faktisk tænder.

At det var nødvendigt, siger også noget andet. Nemlig at den tid, hvor USA og Europa kunne be-stemme, endegyldigt er ovre. Kina, Indien, Brasi-lien og Sydafrika skal nok sætte tempoet.

Derfor bliver tempoet og graden af forpligtelse problemet – ikke så meget accepten af de store miljøproblemers eksistens og nødvendigheden af at skabe en reel bæredygtig udvikling.

Slutdokumentet indeholder f.eks. opfordring til øget samarbejde med den private og civile sektor om CSR og deling af ”bedste praksis”. Derudover en erkendelse af, at bæredygtig byud-vikling er helt afgørende. Og for første gang en global enighed om, at vand og sanitet er en men-neskeret.

Men vigtigere er, at der kommer et 10-årigt ram-meprogram for bæredygtig produktion og for-brug, samt at oceanernes elendige tilstand nu påkalder sig betydelig opmærksomhed. En fælles indsats for, at oceanerne ikke skal fort-sætte som skraldespand, bør i de næste år bru-ges til at få en global traktatmæssig beskyttelse af oceanerne.

Men det vigtigste er uden tvivl den globale enig-hed om, at verden skal satse på en grøn økonomi med et ”grønt bruttonationalprodukt” og fælles globale bæredygtighedsmål.

Alt sammen for at sikre, at miljø, biodiversitet og klima kommer direkte ind i landenes økonomiske maskinrum. Det er absolut nødvendigt for at sikre den grønne samfundsomstilling, og det kræver omstilling i de økonomiske ministerier i alle lande.

Steen Gade, MF (SF)

CLIMATE 17

CLIMATE NEWS & NOTES

En ny undersøgelse fra Go’ Energi viser, at solcelleanlæg er mere

populære end et nyt køkken. Men solceller har heller aldrig været

så økonomisk rentable, som nu.

Hele 12 % af danskerne vil ifølge undersøgelsen sætte deres penge

i solceller, mens kun 7 % planlægger at investere i et nyt køkken.

Kilde Go’ Energi (under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet). Foto: VisitAalborg

Hellere solceller end nyt køkken

Undgå at bruge unødige ressourcer! Hos NORSKER ADVOKATFIRMA hjælper vi vores klienter med at løse juridiske problemstillinger på en række forskellige områder. Selvom vi konstant dyrker og forfiner detaljen i vores rådgivning og sagsbehandling, er vi fuldt bevidste om, at juraen kun er ét blandt flere områder, hvor vores klienter står over for komplekse udfordringer. Hos NORSKER ADVOKATFIRMA er det en integreret del af vores forretningsfilosofi, at vi kigger på vores klienters forretning fra flere vinkler end blot den juridiske. Vi tror nemlig på, at jo mere vi ved om klienterne og deres forretning, jo bedre rådgivning kan vi levere. Dette gælder ikke bare når det handler om fortolkning af paragraffer og verserende retssager, men også når det handler om at identifi-cere og i særdeleshed forebygge konflikter, så de bedst muligt kan undgås. På den måde kan vi hjælpe langt de fleste af vores klienter med at undgå ressourcespild.

LANDEMÆRKET 10, DK 1119 KØBENHAVN K T: +45 3343 3100 F: +45 3313 3838 W: NORSKER.EU MAIL@NORSKER.EU

18 CLIMATE

CLIMATE NEWS & NOTES

Grønne virksomheder skaber viden og jobsPå fem år har danske cleantech-virk-somheder i gennemsnit ansat 2.000 flere medarbejdere om året. Det viser ny rapport fra DI Energibranchen og Energistyrelsen.

»Udfordringer i verdensklasse« hedder rap-porten, der gør status over den økonomiske udvikling i den grønne økonomi. Den viser, at der er skabt mange nye jobs i den grønne sektor fra 2005 til 2010.”Det er meget glædeligt, at de danske clean-tech-virksomheder har øget antallet af jobs så markant, og at der i samme periode er skabt mange nye grønne virksomheder. Det viser, at det betaler sig at satse på dette område”, siger Klima-, Energi- og Bygnings-

minister Martin Lidegaard.

Kilde: Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Danmark bliver vært for historisk møde i EU’s klimapanel

FN’s klimapanel lægger i efteråret 2014 sidste hånd på

flere års arbejde.

Flere hundrede forskere, regeringsrepræsentanter og

journalister ventes til Danmark, når klimapanelets

længe ventede femte hovedrapport bliver offentlig-

gjort.

FN’s klimapanel (IPCC) er verdens mest seriøse og vel-

funderede klimavidenskabelige panel, der holder øje

med klodens klimatilstand. Førende forskere og eks-

perter sidder med i panelet, som kommer med anbe-

falinger til politikerne.

”Den mest robuste klimaforskning, vi har i verden, er

samlet i FN’s klimapanel, og derfor er det selvfølge-

lig med stolthed, at vi modtager værtskabet”, udtaler

Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard.

De nye CO2-krav til biler er ikke helt så skrappe, som den dan-ske regering ønsker, men klimakommissær Connie Hedegaard gemmer det helt store slagsmål med industrien til 2025-må-lene.

»Vi kunne godt tage et kæmpestort slagsmål om at skærpe målene yderligere med den risiko, at vi så ikke får det igennem politisk,« siger Connie Hedegaard.

Connie Hedegaard har opnået et kompromisforslag, der skal sænke bilparkens gennemsnitlige CO2-udledning i 2020 til 95 g pr. kilometer mod de nuværende 130 g pr. kilometer i 2015.

Kilde: Altinget

Hedegaard udsætter slagsmål med bilindustri

CLIMATE 19

Det handler om mere end penge

Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk

Bæredygtige EU-projekter i danske havneMidler til forbedring af EU’s infrastruktur og mere bæredygtig transport er uddelt. Renere luft i hav-

nene er fælles tema for de danske projekter.

Bæredygtig søtransport har stor politisk bevågenhed. EU-Kommissionen har uddelt midler til det

årlige TEN-T program. Projekter med dansk deltagelse har alle renere transport som omdrejnings-

punkt. Aarhus Havn og Copenhagen-Malmö Port AB skal i samarbejde med syv andre Østersøhavne

løse udfordringen med at etablere terminaler til flydende naturgas til skibe. Der er stramme EU-

krav til skibes emissioner i Østersøen og Nordsøen. Projektet er med til at sætte fokus på bære-

dygtige alternativer til skibes brændstof.

Kilde: Danske Havne Foto: Kim Wyon

KLS Grafisk Hus A/S  Jernholmen 42 A  2650 Hvidovre   Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk

KLSGRAFISK HUS

•  Vores produktion er CO2-neutral og certificeret af CO2focus. Derfor kan du få et CO2-regnskab på din tryksag og få den klimamærket.

•  Vores ambitiøse klimastrategi er under konstant udvikling. Senest er vi som Danmarks første private virksomhed begyndt at levere tryksager i en el-lastbil, og direktørens bil er udskiftet til en el-bil. Strømmen får de fra en lokal vindmølle.

•  Vi rådgiver vores kunder til de mest klimavenlige tryksager uden at gå på kompromis med pris og kvalitet. Du må gerne udfordre os!  Læs mere om dine muligheder for grafiske løsninger med hensyntagen til klima og miljø på www.kls.dk

Få din tryksag klimamærket og leveret i en el-lastbil

KÆMPER

DINLEVERANDØR

FOR

KLIMAET?