colombia - sydamerikas nye rejsehøjdepunkt særrejse i ... · foden af vulkanen nevado de ruiz i...

8
Colombia - Sydamerikas nye rejsehøjdepunkt Særrejse i Colombia med erfaren dansk rejseleder 9. september 2017 - 24. september 2017 (garanteret afrejse) Velkommen til Happy Lama Travels nyeste destination i Sydamerika. Happy Lama Travel har ti års jubilæum i 2017 og hvorfor ikke også fejre det med en introduktion af vores nye spændende destination i Sydamerika - Colombia, som er ved at indtage status som et af Sydamerikas absolutte rejsehøjdepunkt. Colombia har haft et blakket ry, men gennem det sidste årti har landet gennemgået en forvandling til et fredeligt og uudforsket land, som tiltrækker rejsende med lyst til spektakulær natur, mang- foldige udendørsaktiviteter, gamle kulturer, kolonial charme og et festligt, smilende og gæstfrit folk. Denne smukke rejse i Colombia er en fantastisk kombination af aktive kultur- og naturoplevelser. Rejs med og oplev bla.: - Bogotas verdensberømte guldmuseum og det traditionelle Paloquemao marked - Verdens største underjordiske katedral i saltminerne ved Zipaquirá - Villa de Leyvas smukke andalusiske, koloniale arkitektur - Traditionelle haciendaer, frodige landskaber og kaffeproduktion i Coffee Triangle - Medellins forvandling fra narkohovedsæde til prisvindende verdensby - Padling og vandring i Tayrona National Park og Cabo San Juan - Kogiindianernes traditionelle levevis, ceremonier og ritualer i Sierra Nevada de Santa Marta - Cartagena de Indias - Caribiens perle Afrejsen er garanteret - Rejseleder Jan Tvernø har booket sin flybillet. God rejselyst Jan “Lama” Tvernø Happy Lama Travel www.happylamatravel.com [email protected] +45 4248 4616 Kolonial arkitektur i Cartagena

Upload: others

Post on 19-Mar-2020

4 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Colombia - Sydamerikas nye rejsehøjdepunkt Særrejse i ... · foden af vulkanen Nevado de Ruiz i 5.400 moh. og er hovedstaden i provinsen Caldas. Vi besøger den imponerende katedral

Colombia - Sydamerikas nye rejsehøjdepunkt

Særrejse i Colombia med erfaren dansk rejseleder 9. september 2017 - 24. september 2017 (garanteret afrejse)

Velkommen til Happy Lama Travels nyeste destination i Sydamerika. Happy Lama Travel har ti års jubilæum i 2017 og hvorfor ikke også fejre det med en introduktion af vores nye spændende destination i Sydamerika - Colombia, som er ved at indtage status som et af Sydamerikas absolutte rejsehøjdepunkt. Colombia har haft et blakket ry, men gennem det sidste årti har landet gennemgået en forvandling til et fredeligt og uudforsket land, som tiltrækker rejsende med lyst til spektakulær natur, mang-foldige udendørsaktiviteter, gamle kulturer, kolonial charme og et festligt, smilende og gæstfrit folk. Denne smukke rejse i Colombia er en fantastisk kombination af aktive kultur- og naturoplevelser. Rejs med og oplev bla.: - Bogotas verdensberømte guldmuseum og det traditionelle Paloquemao marked - Verdens største underjordiske katedral i saltminerne ved Zipaquirá - Villa de Leyvas smukke andalusiske, koloniale arkitektur - Traditionelle haciendaer, frodige landskaber og kaffeproduktion i Coffee Triangle - Medellins forvandling fra narkohovedsæde til prisvindende verdensby - Padling og vandring i Tayrona National Park og Cabo San Juan - Kogiindianernes traditionelle levevis, ceremonier og ritualer i Sierra Nevada de Santa Marta - Cartagena de Indias - Caribiens perle Afrejsen er garanteret - Rejseleder Jan Tvernø har booket sin flybillet. God rejselyst Jan “Lama” Tvernø Happy Lama Travel www.happylamatravel.com [email protected] +45 4248 4616

Kolonial arkitektur i Cartagena

Page 2: Colombia - Sydamerikas nye rejsehøjdepunkt Særrejse i ... · foden af vulkanen Nevado de Ruiz i 5.400 moh. og er hovedstaden i provinsen Caldas. Vi besøger den imponerende katedral

Lørdag den 9. september 2017: Afrejse fra Danmark - Ankomst i Bogota

Af hensyn til fleksibiliteten for alle og eventuelle forlængelser, bookes flybilletter løbende. Happy Lama Travel assisterer og vejleder selvfølgelig i forhold til flyforbindelsen og anbefaler KLM til Bogota via Amsterdam. Muisca eller lignende -/-/-

Søndag den 10. september 2017:

Bogota City Tour med Paloquemao, Guldmuseet, Mount Montserrate Colombias smukke hovedstad, Bogota, i 2.640 moh. blev etableret som en spansk bosættelse i det 16. århundrede. Vi dykker dybt ned i den colombianske kultur ved først at besøge Bogotas traditionelle Paloquemao marked, hvor vi køber lækre, lokale ingredienser til at lave Ajiacosuppe, som vi nyder til frokost. Efter frokosten besøger vi Bogotas verdensberømte guldmuseum, som indeholder verdens største samling af præcolumbiansk guld. Vi tager en tur med kabelbanen til Mount Montserrate, hvorfra der er en fabelagtig udsigt over Colombias vidtstrakte hovedstad. Vi besøger også Bogotas ældste og velbevarede bydele som La Candelaria samt Plaza Bolivar og den smukke kirke San Francisco. Muisca eller lignende M/-/-

Mandag den 11. september 2017: Andesbjergene, Zipaquirá, Villa de Leyvas andalusiske arv

Vi forlader Bogotas pulserende byliv og kører mod den smukke koloniale by Villa de Leyva. På vejen besøger vi verdens største underjordiske katedral, som ligger smukt i Zipaquirás saltminer. I Zipaquirá besøger vi også Plaza de los comuneros, hvor den første uafhængighedsopstand blev nedkæmpet i 1781. Smukke Villa de Leyva er et nationalt monument i Colombia og det bedste eksempel på landets andalusiske arv med byens hvide huse, røde tegltage og århundredgamle brosten på Plaza Mayor, som alt sammen vidner om kolonitiden, hvor Villa De Leyva tjente som udflugtssted for de spanske officerer. Posada San Antonio eller lignende M/-/-

Tirsdag den 12. september 2017: Villa de Leyva, Ecce Homoklostret, Paso del Angel

Om morgenen går vi en tur i det imponerende landskab omkring Paso del Angel, hvorefter vi besøger det dominikanske kloster Ecce Homo, som blev grundlagt i 1620. Ecce Homo er de ord i den latinske bibeloversættelse, Vulgata, hvormed Pontius Pilatus fremstillede Jesus for folket efter piskningen og tornekroningen - På dansk oftest gengivet som ”Se, her er manden” eller ” Se, hvilket menneske” Senere på dagen slentrer vi gennem Villa de Leyvas smukke koloniale gader. Byen synes med sin rustikke autencitet at være Colombias smukke svar på Cusco i Peru, Sucre i Bolivia og Cuenca i Ecuador. Posada San Antonio eller lignende M/-/-

Page 3: Colombia - Sydamerikas nye rejsehøjdepunkt Særrejse i ... · foden af vulkanen Nevado de Ruiz i 5.400 moh. og er hovedstaden i provinsen Caldas. Vi besøger den imponerende katedral

Onsdag den 13. september 2017: Puente de Boyacá, Fly til Pereira, Coffee Triangle

På vej tilbage til Bogota besøger vi Puente de Boyacá, hvor det afgørende slag i Colombias uafhængighedskamp fandt sted den 7. august 1819. Slaget betød ikke kun uafhængighed for Colombia men var også afgørende for Venezuela, Ecuador og Panama. Vi flyver fra Bogota til Pereira centralt i Colombias Coffee Triangle, hvor vi besøger en traditionel hacienda, hvor kaffeproduktion har været eksistensgrundlaget siden kolonitiden. Her bliver vi introduceret til kaffeproduktion fra frø til Espresso. Cykelfans husker måske de små colombianske bjergryttere på Café de Colombia holdet, som succesfuldt hærgede de europæiske landeveje i 1980´erne med Lucho Herrera som ubestridt kaptajn. Hacienda Castilla eller lignende M/-/-

Torsdag den 14. september 2017: Salento, Vokspalmer i Cocoradalen

I dag udforsker vi kunstnernes landsby, Salento, på en lille gåtur. Salento er en af de mest farverige landsbyer i Colombia med et smukt håndværksmarked og en fantastisk udsigt fra Alto de la cruz. Vi besøger Cocoradalen i en klassisk Willy Jeep, som har været det foretrukne køretøj i området siden 2. verdenskrig. Cocoradalen er berømt for sine vokspalmer, som med 60 meters højde er de største i verden og samtidig Colombias nationaltræ. Hacienda Castilla eller lignende M/-/-

Fredag den 15. september 2017: Santa Rosa de Cabal, Coffee Highway, Manizales

Vi kører ad notoriske Coffee Highway til Santa Rosa de Cabal, hvor vi besøger de termiske bade, som er omgivet af smukke vandfald. Her kan vi nyde et dejligt afslappende bad i smukke omgivelser. Vi fortsætter den smukke køretur til Manizales. Manizales ligger for foden af vulkanen Nevado de Ruiz i 5.400 moh. og er hovedstaden i provinsen Caldas. Vi besøger den imponerende katedral Basilica de Manizales og statuen af Simon Bolivar på Plaza Bolivar Condor. Simon Bolivar er en af de mest berømmede frihedshelte fra den store sydamerikanske uafhængighedsbølge, der fandt sted i starten af 1800-tallet. I dag kan man således praktisk talt ikke finde en by i de andiske lande, som ikke har en Plaza Bolivar, en Avenida Bolivar, en Parque Bolivar, en Calle Bolivar - Allerhelst dem alle! Escorial eller lignende M/-/-

Lørdag den 16. september 2017: Andesbjergene, Medellin, Fernando Botero

Dagens panoramiske kørsel bringer os gennem den idylliske Caucadal og De centrale Andesbjerge til Colombias næststørste by Medellin. Byen har gennemgået en episk forvandling fra at være narkohovedsæde kontrolleret af narkobaronen Pablo Escobar til at være en fredelig, socialt reformeret og innovativ verdensby. Vi udforsker byen med metro og kabelbane og nyder de smukke udsigter over dalen. Vi besøger også byens botaniske have, Parque Bolivar, og ikke mindst Plaza de Botero, som giver os en smuk indsigt i bysbarnet Fernando Boteros værker, da han har doneret 23 skulpturer til Medellin. Botero er kendt for sine malerier og skulpturer af fede mennesker. Florencia Plaza eller lignende M/-/-

Page 4: Colombia - Sydamerikas nye rejsehøjdepunkt Særrejse i ... · foden af vulkanen Nevado de Ruiz i 5.400 moh. og er hovedstaden i provinsen Caldas. Vi besøger den imponerende katedral

Søndag den 17. september 2017: Santa Elena, Guatape, El Peñol

Vi starter dagen med at besøge den smukke lille landsby Santa Elena, som er beliggende højt oppe i bjergene en times kørsel fra Medellin. I Santa Elena besøger vi en blomsterfarm, der leverer råvarer til de smukke blomsterarrangementer, som er blevet et symbol for Medellin og byens positive forvandling. Efter besøget i Santa Elena kører vi gennem det grønne, frodige landskab til den monolitiske klippe El Peñol ved byen Guatape, hvorfra vi kan nyde en storslået udsigt over Antioquiabjergene. Selve Guatape er berømt for sine farverigt malede huse. Florencia Plaza eller lignende M/F/-

Mandag den 18. september 2017: Fly til Santa Marta og Taironaka Natural Reserve

Vi flyver fra Medellin til Santa Marta, som ligger på Colombias smukke kyst mod den mexicanske Golf. Dette fascinerende kystområde, Sierra Nevada de Santa Marta, er et af verdens mest varierede kystterræner med alle landskabstyper. Fra frodig regnskov i syd over snedækkede bjergtinder på næsten 6.000 moh. og vidstrakte sumpe til Guajiraørkenen helt mod nord. Vi kører i udkanten af bjergområdet på vores vej mod Taironaka Natural Reserve. De sidste par kilometer foregår i en båd mod strømmen på Don Diego River. Reserva Taranoika eller lignende M/-/-

Tirsdag den 19. september 2017: Tayrona National Park, Cabo San Juan Beach

I dag besøger vi en af Colombias smukke nationalparker Tayrona National Park. Det er her bjergene mødes på smukkeste vis med Den Mexicanske Golf og Atlanterhavet. Vi vandrer gennem det frodige landskab til Cabo San Juan, som er en af Sydamerikas smukkeste bugte. Tayrona National Park er tæt på udgangspunktet for en fem dage lang vandretur til det arkæologiske område Ciudad Perdida - Den forsvundne by. Colombias svar på Machu Picchu i Peru. Du har muligheden for at opleve Ciudad Perdida, hvis du deltager i forlængelsen sammen med rejseleder Jan Tvernø. Undervejs på vandreturen til Ciudad Perdida besøger vi lokale gårde, som også sørger for en god lokal forplejning. Læs mere om forlængelsen til Ciudad Perdida bagerst i programmet. Reserva Taranoika eller lignende M/-/-

Onsdag den 20. september 2017: Don Diego River, Kogi indianernes kultur

Ved solopgang padler vi ned af Don Diego River for at observere det vågnende dyreliv og nyde de spektakulære udsigter over Sierra Nevadas sneklædte tinger. Ved flodmundingen er der lejlighed til at bade eller bare slappe af, indtil vi bliver sejlet tilbage. Senere på dagen besøger vi Kogiindianerne og får en spændende indsigt i deres traditionelle levevis. Kogiindianerne er beslægtede med den gamle Tayronacivilisation. Ca. 10.000 Kogier lever i Sierra Nevada de Santa Marta, hvor de iflg. lokale legender sørger for at opretholde den kosmiske balance gennem deres ritualer. Reserva Taranoika eller lignende M/-/-

Page 5: Colombia - Sydamerikas nye rejsehøjdepunkt Særrejse i ... · foden af vulkanen Nevado de Ruiz i 5.400 moh. og er hovedstaden i provinsen Caldas. Vi besøger den imponerende katedral

Europa

Torsdag den 21. september 2017: Cartagena de Indias city tour, La Popa, San Felipe de Barajas

Vi kører via Barranquilla til Cartagena de Indias, som utvivlsomt er en af Colombias og Sydamerikas smukkeste byer med tilnavnet ”Pearl of the Caribbean”, hvilket byens smukke pladser berettiger. Vi besøger højdedraget La Popa, hvor vi fra det gamle augustinske kloster har en mageløs udsigt over byen. Vi besøger San Felipe de Barajas, der er den største fæstning, spanierne nogensinde byggede i deres latinamerikanske kolonier, og endelig besøger vi Cartagenas smukke, historiske bymidte. Tres Banderas eller lignende M/-/-

Fredag den 22. september 2017: Cartagena de Indias eller Rosario Islands

Dagen er til fri disposition, og du kan i ro og mag dykke dybere ned i Cartagenas farverige og pulserende byliv. Du har også mulighed for at tage en dagtur til den lille øgruppe Rosario Islands, som ligger lidt ud for kysten. Tres Banderas M/-/-

Lørdag den 23. september 2017: Afrejse fra Cartagena

Vores spændende og farverige rundrejse i spektakulært smukke Colombia er ved at være overstået. Du er meget velkommen til at fortsætte sammen med rejseleder Jan Tvernø på forlængelser til andre interessante dele af det store land. (Se forlængelser bagerst i programmet). Af hensyn til fleksibiliteten for alle og eventuelle forlængelser, bookes flybilletter løbende. Happy Lama Travel assisterer og vejleder selvfølgelig i forhold til flyforbindelsen og anbefaler KLM´s direkte fly fra Cartagena via Amsterdam. M/-/-

Vejledende rutekort

Page 6: Colombia - Sydamerikas nye rejsehøjdepunkt Særrejse i ... · foden af vulkanen Nevado de Ruiz i 5.400 moh. og er hovedstaden i provinsen Caldas. Vi besøger den imponerende katedral

Priser, betingelser og vilkår for rejsen Rejsens pris pr. person: DKK 19.995 pr. person ved deltagelse af minimum fire personer udover rejseleder Jan Tvernø. Enkeltværelsetillæg DKK 3.995 (Du kan blive skrevet op til at dele værelse med anden deltager, hvis du har ønsker det)

Tilmelding og spørgsmål: Happy Lama Travel v/Jan ”Lama” Tvernø - [email protected] - +45 42 48 46 16 Prisen inkluderer: - Landtransport jf. program - Indenrigsfly fra Bogota til Pereira*1 - Indenrigsfly fra Medellin til Santa Marta*1 - Overnatninger jf. program (Kan ændres til tilsvarende) - Transfers jf. program - Bidrag til projekt hos Kogiindianerne - Måltider jf. program eksklusiv drikkevarer (M=Morgenmad, F=Frokost som kan være boxlunch eller picnic, A=Aftensmad) - Entréer til seværdigheder jf. program - Lokale engelsktalende guider til seværdigheder og aktiviteter jf. program - Dansk rejseleder - Jan Tvernø, Happy Lama Travel - Happy Lama Travels tryghedsservice (Rejseinformationer for hurtig koordinering i tilfælde af krise)

- Rejsegarantifondens dækning Prisen inkluderer ikke: - Flybillet (Fra ca. 5.500 kr. pr. person. Book selv eller lad Happy Lama Travel booke din billet) - Provinstilslutning - Anbefalet afbestillingsforsikring - Kontakt Happy Lama Travel*2 - Obligatorisk rejseforsikring - Kontakt Happy Lama Travel*2 - Individuelle forlængelser - Kontakt Happy Lama Travel*3 - Evt. vaccinationer - Kontakt egen læge eller Statens Serum Institut - Evt. fotoafgifter og lokale skatter - Evt. besøg på Rosario Islands den 22. september 2017 (DKK 795) - Drikkepenge og frivillige bidrag til kirker og lignende*4 - Ikke nævnte måltider - Alt andet som ikke er nævnt i program eller nævnt som inkluderet i prisen Praktiske oplysninger: - Dit pas skal være gyldigt til minimum seks måneder efter udrejse - Danske statsborgere skal normalt ikke have visum til Colombia*5 - Ved tilmelding skal du fremsende kopi/scan/foto af pas til Happy Lama Travel - Depositum på DKK 5.000 faktureres ved tilmelding - Evt. flybillet faktureres sammen med depositum - Evt. Afbestillingsforsikring faktureres sammen med depositum - Evt. Rejseforsikring faktureres når den tegnes - Restbeløb faktureres til betaling 9. juni 2017 - Deltagelse foregår på egen risiko Forbehold for programændringer og forudsætningsændringer. *1 Varierer meget og kan derfor afstedkomme en merpris ved sen booking. *2 Happy Lama Travel har et rigtig godt samarbejde med GOUDA, hvis forsikringer har en rigtig god dækning - Spørg Jan Tvernø

*3 Happy Lama Travel har mulighed for at arrangere forlængelser, hvis du vil blive længere tid i Colombia eller Sydamerika.

*4 Det er kotyme at give drikkepenge i Colombia. Happy Lama Travel udregner et beløb pr. deltager, når deltagerantallet er kendt. Jan

Tvernø indsamler beløbet fra deltagerne i Bogota og uddeler drikkepenge på vegne af gruppen. *5 Danske statsborgere skal anmode om ESTA godkendelse til indrejse i USA, hvis du har transit i USA.

Har du imidlertid rejst i Iran, Irak, Libyen, Sudan, Syrien, Somalia eller Yemen efter 1. marts 2011 skal du søge om regulært visum, hvilket er tidskrævende men er relativt ukompliceret.

Page 7: Colombia - Sydamerikas nye rejsehøjdepunkt Særrejse i ... · foden af vulkanen Nevado de Ruiz i 5.400 moh. og er hovedstaden i provinsen Caldas. Vi besøger den imponerende katedral

Happy Lama Travel og Jan ”Lama” Tvernø Happy Lama Travel blev etableret af rejsevante Jan Tvernø i 2007 efter en rejse i Peru, som stadig er Happy Lama Travels store speciale i Sydamerika sammen med Ecuador, Colombia, Bolivia og Galapagosøerne.

Happy Lama Travel er på samme måde ved at etablere sig som specialist i de spændende lande langs Silkevejen - Usbekistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Kasakhstan, Mongoliet, Afghanistan, Iran, Aserbajdsjan, Georgien, Armenien og Tyrkiet.

Happy Lama Travel arrangerer primært individuelle rejser og specielle grupperejser på opfordring, hvor indholdet tilpasses ønsker og behov for oplevelser. Alt kan i princippet lade sig gøre. Happy Lama Travel har endnu ikke arrangeret to helt identiske rejser.

Happy Lama Travels eventyrlystne indehaver, Jan Tvernø, lægger stor vægt på personligt at have researchet de valgte destinationer og er derfor meget på farten for at sikre kvaliteten af din rejse.

Jan har senest rejst i spændende lande som Guyana, Sudan, Oman, Tadsjikistan, Kirgisistan, Iran, Usbekistan, Papua Ny-Guinea Mongoliet, Suriname, Uganda og Sri Lanka.

Happy Lama Travel er som loven foreskriver naturligvis medlem af Rejsegarantifonden med registreringsnummer 1940.

Læs om Happy Lama Travel på www.happylamatravel.com

Forlængelse - Vandring til Ciudad Perdida Rejseleder Jan Tvernø bliver i Colombia for at opleve flere spændende facetter af det store land. Den 23. september tager Jan Tvernø fra Cartagena til Santa Marta for at påbegynde et relativt let og smukt femdages trek til Ciudad Perdida dybt inde Sierra Nevada de Santa Marta. Kontakt Happy Lama Travel for at høre mere om trekket til Ciudad Perdida eller andre forlængelser i Colombia.

Forlængelse - Amazonas Den 29. september flyver Jan Tvernø fra Bogota til Leticia i den sydligste del af Colombia for at opleve den colombianske del af Amazonas. Området er særligt kendt for de lyserøde floddelfiner og mange abearter. Du kan sagtens rejse til Amazonas umiddelbart efter rundrejsens afslutning den 23. september. Kontakt Happy Lama Travel for at høre mere om den colombianske del af Amazonas eller andre forlængelser i Colombia.

Forlængelse - Peru Peru er let tilgængeligt fra Colombia og har du rigtig god tid, vil jeg anbefale at lave en regulær rundrejse i Sydperu enten før eller efter rundrejsen i Colombia. På en sådan rejse kan du opleve spændende steder som Arequipa, Colca Canyon, Chivay, Cruz del Condor, Titicacasøen, Cusco, Den Hellige Dal og Machu Picchu. Det vil tage 10-14 dage. Har du mindre tid til rådighed, kan du stadig opleve essensen af den fascinerende inkakultur ved at flyve fra Lima til Cusco og derfra besøge bla. Den Hellige Dal og Machu Picchu.

Jan er kendt for at arrangere rejser som tager dig ”Off the beaten track”

til steder som ikke udbydes hos traditionelt tænkende rejsebureauer.

Page 8: Colombia - Sydamerikas nye rejsehøjdepunkt Særrejse i ... · foden af vulkanen Nevado de Ruiz i 5.400 moh. og er hovedstaden i provinsen Caldas. Vi besøger den imponerende katedral

Ethvert besøg i Cusco eller Sydperu kan meget let kombineres med yderligere forlængelser til fantastiske Amazonas eller sågar Bolivia. En spændende mulighed i Peru er den nordlige del af landet, som kun besøges af et fåtal. Nordperu har en virkelig smuk og varieret natur og en fabelagtig kulturarv, som alt for ofte overskygges af Inkarigets store bedrifter i det sydlige Peru. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne.

Forlængelse - Ecuador og Galapagos Colombias nabo mod syd, Ecuador, er kun en kort flyvning væk og er i sig selv et virkelig alsidigt og spændende land. Sydamerikas mindste land tilbyder farverige, eksotiske rejseoplevelser af enhver art på et meget lille overskueligt areal bundet sammen af god infrastruktur. Ecuador er et ukendt overflødighedshorn af oplevelser for enhver smag. Galapagosøerne er mange menneskers ultimative rejsedrøm og med god grund - Galapagosøerne giver dig fantastiske oplevelser, da det er muligt at komme helt tæt på øgruppens unikke og ekstremt varierede dyreliv samtidig med at øgruppen er arnestedet for vores nutidige livsopfattelse i kraft af Charles Darwins evolutionsteori. De fleste besøgende tager en cruisebåd, hvorfra du undervejs besøger en del af øerne, men det er også muligt at arrangere besøg, hvor du bor på en eller flere af de fire øer, der har regulære bosættelser. Herfra kan der arrangeres alle mulige spændende aktiviteter, der normalt ikke forbindes med Galapagosøerne. Hvis du virkelig ønsker en fantastisk kontrastfyldt oplevelse kan du kombinere dit ophold på Galapagosøerne med et ophold i Amazonas - Det kræver kun en overnatning i Ecuadors hovedstad, Quito, som i sig selv er et besøg værd. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne.

Forlængelse - Bolivia Bolivia er kun fire timers flyvning fra Bogota og er i vores øjne det mest autentiske andiske land.

En spændende destination hvortil meget få rejsende finder vej. De som gør får en oplevelse for livet ,og din nabo har formentlig ikke besøgt Bolivia. Bolivia har, som Colombia, Peru og Ecuador, en ekstrem variation i geografi, flora og fauna og befolkningen er i høj grad knyttet til traditionelle skikke og traditionel levevis. De fleste gæster har et naturligt fokus på den vestlige del af Bolivia tæt på Peru. Her finder du Bolivias største seværdigheder - verdens højest beliggende hovedstad La Paz, Titicacasøen, bjergkæden Cordillera Real og de helt unikke saltsletter Salar de Uyuni, som er naturlige højdepunkter på rejser i Bolivia. De færreste tænker på at besøge Bolivias østlige lavland med udgangspunkt i Santa Cruz og den bolivianske del af Amazonas, som byder på et rigt dyreliv i Madidi National Park. Kontakt Happy Lama Travel for at høre nærmere om mulighederne.