cph:do 2018 · cph:do 2018 team hurricane 1 “dokumentarfilmen står i det berømte orkanens øje....

CPH:DOX* 2018TEAM HURRICANE

1

“Dokumentarfilmen står i det berømte orkanens øje. Ikke som et spejl men som en kunstnerisk refleksion, der giver os virkeligheden tilbage – i en form med plads til det utænkelige eksperiment, den nye tanke og løsningen ingen havde overvejet.”

- Festivaldirektør Tine Fischer om årets program


2

Kære lærer,

Velkommen på CPH:DOX!

Du og dine elever skal se filmene ”Team Hurricane”, der er et eksperimenterende teenagedrama,

der hylder teenagepiger, som tør være højlydte, irriterende, vulgære og sårbare.

Filmen fortælles i en række udtryksfulde øjeblikke snarere end gennem en traditionel plotorien-

teret fortælling og beskrives af instruktør Annika Berg som en “punk chick flick om radical girls

in an ordinary world”. Filmen er blevet til i et nært samarbejde mellem instruktøren og de otte

piger i filmen, som Berg fandt via de sociale medier. De otte piger – som næsten alle var til stede

i Venedig til premieren – er Eja Penelope Roepstorff, Ida Glitre, Ira Rønnenfelt, Maja Leth Bang,

Mathilde Linnea Daugaard Jensen, Mia My Elise Pedersen, Sara Morling og Zara Munch Bjarnum.

Efter visningen af ”Team Hurricane” præsenterer vi et oplæg om venindeskabets altomsluttende

intimitet af Lea Tolstrup, cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med specialet ‘Close to

Me – Venindeskabets intimitet i samtidskulturen’.

Inden vi ses i biografen til film og oplæg kan i evt. tyvstarte med denne artikel:

https://seinmag.dk/et-forsvar-for-pigefaelleskaber/

Lea Tolstrup har endvidere udviklet dette undervisningsmateriale, der indeholder derfor en intro-

duktion til venindeskab som felt samt en introduktion til affektteorien.

Materialet indeholder desuden et eksempel på en affektteoretisk venindeanalyse, en begreb-

sliste og arbejdsspørgsmål i kan arbejde videre med når i kommer hjem.

God fornøjelse!




3

Veninder er vigtige – måske endda livsvigtige.

Alligevel har vi ikke mange ord for, hvordan vi kan tale om venindeskab og de følelser, der

opstår i venskabelige forhold mellem kvinder. Er man kærester, har vores kultur masser af

bud på, hvordan man kan udtrykke sin kærlighed: Der findes årsdage, Valentinsdag, frieri-

er, bryllupper og utallige film om den eneste ene, der skildrer den store kærlighed som en

romantisk relation mellem en mand og en kvinde (for det meste).

Men hvad med kærligheden mellem veninder? Det er det spørgsmål, vi skal undersøge til

CPH:DOX, når vi sammen skal se filmen Team Hurricane.

På trods af at vores kultur er meget optaget af parforholdet mellem mand og kvinde, er

der nemlig de sidste par år sket noget i film, litteratur og tv. Her er nye værker begyndt at

beskæftige sig med veninden som andet og mere end en bi-karakter og skildrer i stedet

den stærke, sjove, kloge og komplekse veninde i hovedrollen.

INTRODUKTION: VENINDESKAB OG INTIMITET I MODERNE KULTURFORSKNING


4

Eksempler på den nye venindeskabstendens er film som Bridesmaids eller Team Hurricane og

serier som SKAM. I disse værker får vi som seere et indblik ind i venindeskabets betydnings-

fulde og identitetsskabende rolle for de unge kvinder – oplevelser som vi måske kan genkende

fra vores eget liv. Men hvordan kan vi analysere det venindeskab og den intimitet vi oplever på

skærmen? Her kan det være svært at bruge de begreber, man kender fra dansk eller mediefag.

Derfor får I nu en introduktion til teorier indenfor affekt- og kønsstudier, der viser nye måder at

forstå venindeværkerne på.

HVORDAN KAN VI ANALYSERE VENINDER?

Når man skal analysere de venskaber, der opstår udelukkende mellem kvinder er det oplagt

at se på den forskning, der beskæftiger sig med relationer, køn og ligestilling og som kaldes

kønsstudier. Indenfor kønsstudierne er det særligt engelskprofessoren Sharon Marcus, der

har undersøgt kvindeligt venskab. Hun har forsket i venindeskaber i det victorianske England

(1830-1880), men meget af forskningen af datiden gør sig stadig gældende i dag.

For eksempel beskriver Marcus de victorianske venindeskaber som mulighedsrum. Med

det mener hun, at venindeskabet skabte et frirum i de victorianske kvinders liv, hvor de fik

muligheden for at handle og udleve følelser som samfundet ellers forhindrede dem i.

For eksempel forventede man dengang, at det var mandens rolle at være aktiv, efter-

stræbende og bejlende i jagten på et job eller en romantisk partner, mens kvinden skulle være

passiv og ikke måtte forfølge sine drømme og ønsker. Men venindeskabet var en undtagelse:

Her måtte kvinderne gerne bejle og gøre en aktiv indsats for at få eller beholde en veninde.


5

I dag har samfundet ændret sig - kvinder er kommet på arbejdsmarkedet og vi har nye

forventninger til både mænd og kvinder. Alligevel kan vi stadig bruge mulighedsrummet som et

begreb, der kan hjælpe os med at analysere veninder.

Selvom vi lever i 2018 og ikke 1880 er vores venindeskaber nemlig stadig mulighedsrum, hvor

vi handler og føler på helt særlige måder. Når man skal analysere venindeskab på for eksempel

film, kan man derfor kigge på, hvordan venindeskabet adskiller sig fra andre relationer eller fra

samfundet generelt. Det kan vi undersøge, hvis vi stiller spørgsmål om hvad veninderne må og

kan i venindeskabet: Er der ting, som de kun kan sige eller gøre i venindeskabet, som de ikke

kan andre steder? Hvordan hjælper de hinanden? Ved at analysere de ord og handlinger, der gør

venindeskabet til noget særligt kan vi blive klogere på, hvilken rolle venindeskabet spiller for

karaktererne i filmen.

HVORDAN KAN VI ANALYSERE INTIMITET?

Indenfor den humanistiske forskning – dvs. den forskning, der beskæftiger sig med menneskers

kultur og sprog – er man de sidste par år begyndt at interessere sig meget for det felt af teor-

ier, man kan kalde ”affektteori”. Kort fortalt dækker affektteori over de teorier, der undersøger

menneskers følelser, hvordan de opstår og hvordan de kommer til udtryk i blandt andet kunst

og kultur. En af de førende teoretikere indenfor det affektteoretiske felt er engelskprofessor

Lauren Berlant. Hun har som en af de eneste forsøgt at karakterisere følelsen af intimitet. Ifølge

Berlant er intimitet en måde at kommunikere på, der ikke kræver store ord, men i stedet kom-

mer til udtryk i forholdet mellem nære og velkendte kroppe. Når man skal analysere intimitet i

for eksempel film, kan man derfor kigge på, hvordan kroppene bevæger sig: Er de afslappede?

Anspændte? Tætte? Ved at analysere kroppenes forhold til hinanden kan vi blive klogere på,

hvordan intimiteten kommer til udtryk.

Fordi Berlant forstår det intime som noget uudtalt, noget der ”bare er”, kan det være

svært at få øje på. Udover at kigge på kroppenes bevægelser foreslår hun derfor, at en anden

måde at få øje på intimiteten er ved at kigge på dens modsætninger. Fordi intimitet er så uud-

talt, nærmest usynlig, kan den blive synliggjort af kontrasten til ikke-intime situationer, karak-

terer eller stemninger som for eksempel er akavede, anspændte, falske eller formelle.

Et eksempel på en intimitet, der bliver tydelig i kraft af en ikke-intim relation er veninderne

i SKAM, der står i tydelig kontrast til seriens voksne. Her er den voksne lærer eller sundhed-

splejerske pinlig og akavet i sit forsøg på at kommunikere med seriens unge og det fremhæver,

hvordan Eva, Noora, Vilde, Sana og Chris i modsætning til de voksne har skabt en nær og intim

relation i deres venindeskab.


6

AFFEKT- OG KØNSANALYSE I PRAKSIS

Nu har I fået en teoretisk gennemgang af vigtige begreber indenfor veninde- og intimitetsan-

alyse. Affektanalysen er særligt interessant fordi den kan udfoldes på alle mulige følelser og

felter, ikke bare intimitetsfølelsen i samtidskultur som i ”SKAM” og ”Team Hurricane”. Man kan

for eksempel også lave en intimitetsanalyse af et samråd i folketinget eller integrations debat-

ten ”DR Deadline”. Nogen af begreberne inden for ”affektteori” kan måske virke lidt abstrakte,

langhårede eller uvante, så derfor skal I nu se et eksempel på, hvordan man lave en analyse

af venindeskab og intimitet i serien SKAM. Det afsnit I skal læse er en analyse af episode 10

i første sæson af serien. Her får I forhåbentlig en forståelse af, hvordan man kan bruge be-

greberne til at lave sin egen analyse og måske bliver I endda inspirerede til, hvordan I kan lave

en analyse af venindeskab og intimitet i Team Hurricane efter vi har set filmen sammen.


7

DEJLIG ER JORDEN

(SKAM, FØRSTE SÆSON, TIENDE EPISODE)

Affektteoretisk venindeanalyse, fra Lea Tolstrups speciale ”Close to me”

Man dømmer ikke sine venner og man er der for dem uanset hvad –

I dette sidste analyseafsnit af SKAM bevæger jeg mig længere ind i venindeskabets kro-

pslighed og intimitet, når jeg tager udgangspunkt i den afsluttende scene af episode ti.

Her kollapser Vilde til en fest og veninderne må bære hende gennem parcelhuskvarteret til

Evas hjem, hvor de hjælper Vilde med at kaste op og putter hende i seng. Hele vejen gennem

scenen spiller en korudgave af salmen Dejlig er jorden som underlægningsmusik.

‘Dejlig er jorden, prægtig er Guds himmel, skøn er sjælenes pilgrimsgang’ .


8

Sådan lyder de første strofer af underlægningsmusikken, der følger veninderne gennem det

norske tusmørke. Sana, den sortklædte og i øvrigt muslimske veninde, holder den hvidklædte

Vilde i armene som en falden engel i et norsk julelandskab af parcelhuse. Underlægning-

smusikken arbejder her med en diskrepans til scenes billedside.

Den smukke, salige musik ledsages af levende billeder af det, der netop ikke er fromt

eller smuk: Den alt for fulde teenagepige, der må bæres hjem fra forfesten og senere vil ende

med at kaste op på venindens teenageværelse. Der er noget særligt genkendeligt ved dette

billede af teenageårenes krampagtige og pinlige brandert, der vil få de voksne seere til at kry-

mpe sig ved påmindelsen om dens eksistens. Vildes beruselse er et eksempel på alkoholens

kontroltab, når hendes krop falder sammen og senere går over sine breder, når hun kaster op.

Underlægningsmusikkens diskrepans skaber her en fornemmelse af det humoristiske og

pinagtige i skildringen af ungdomslivet som en periode, hvor kroppen afprøver og overskrider

sine egne begrænsninger. Den ulækre og pinagtige kropslighed spiller i scenen sammen med

en anden kropslighed; venindernes samlede og omsorgsfulde krop. Fra deres gang gennem

parcelhuskvarteret til deres bevægelser i Evas værelse, bevæger venindegruppen sig som en

omsværmende og omsorgsfuld krop, der nærmest forener deres forskellige kroppe i én.

Denne fælleskrop omsværmer Vilde, når veninderne hver især forsøger at hjælpe hende ig-

ennem natten på teenageværelset: En ringer 113, en anden rusker hende, en tredje får hende

op at sidde og en fjerde stikker fingrene i hendes hals (SKAM, første sæson, tiende episode, 16:35-19:20). Kropsligheden er i teenageværelset som det på én gang omsorgsfulde og pinagtige, når

veninderne guider Vilde til at kaste op og lade forgiftningen forlade hendes krop – først i en

spand og senere ud over Sana. Den symbiotiske kropslighed indgyder en stærk fornemmelse af

intimitet, hvor det intime består i en næsten flydende afslappethed mellem kroppe, og scenen

er et stærk eksempel på intimiteten mellem ”near and knowing bodies”.

Denne kropslige intimitet, der flyder mellem de symbiotiske kroppe, optegner igen veninde-

gruppen som et særligt skamfrit sted: Her behøver Vilde ikke skamme sig over sit kontroltab,

som det bliver tydeligt, da hun i næste episode vågner i Evas seng, og veninderne venter med

pandekager og trøstende kommentarer i køkkenet. Som Evas måske lidt misforståede forsøg

på en omsorgsfuld kommentar: ”Enhver pige med respekt for sig selv har prøvet at få et black

out” (SKAM, første sæson, ellevte episode, 04:20).


9

Venindeskabet bliver her et mulighedsrum for alt det der er pinligt, ulækkert og skamfuldt og

som skildres som det eneste sociale rum i SKAM, hvor disse handlinger ikke udskammes eller

fører til statustab.

På samme måde indikerer underlægningsmusikken en pause fra den skamfulde be-

toning, der ellers definerer serien. For udover at bidrage med en humoristisk diskrepans, der

understreger ungdomslivets pinagtighed, bidrager salmen med en inderlighed, der ikke er

grinagtig. På trods af, at musikken fremhæver det komiske og pinlige, fremhæver den samtidig

venindeskabets accept af netop det pinagtige. Som da veninderne griner efter Vilde har bræk-

ket sig ud over Sana og kameraet på skift bevæger sig mellem de smilende ansigter som sal-

men lyder: ”Englene sang den, først for markens hyrder, skønt fra sjæl til sjæl det lød.”

Her betoner underlægningsmusikken det affektive skift fra seriens sædvanlige udskamning

til venindeskabets frirum, hvor veninderne som skytsengle slutter ring om den sårede Vilde og

giver plads til en anderledes omsorgsfuld og kropslig intimitet.

BEGREBSLISTE

Diskrepans: Uoverensstemmelse

Symbiotisk: Sammensmeltet, tæt forbundet, sammenlevende

Det affektive skift: En ændring i følelser. Hvis en film foretager et affektivt skift, betyder det, at

der sker en tydelig forandring i de følelser som filmen skildrer.


10

ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL TEAM HURRICANE

Nu har I set filmen og skal i gang med at lave jeres egen veninde- og intimitetsanalyse.

BESVAR DE FØLGENDE SPØRGSMÅLENE VED AT:

1) Perspektivere til andre scener fra Team Hurricane og til de begreber I har

lært i introduktionen.

2) Argumentere for jeres svar ved at henvise til ord, handlinger, billeder eller

andre elementer fra filmen og -

3) Inddrag jeres egne oplevelser med de temaer, som scenerne beskæftiger

sig med.


11

Hjælper veninderne hinanden i scenen?

Uddyb dit svar hvad enten det er ja eller nej og argumenter ved at henvise til ord, handlinger,

billeder og andre elementer og virkemidler.

Hvilke muligheder og begrænsninger har venindeskabet under bamseafbrændingen?

Beskriv her venindeskabets mulighedsrum ved at overveje hvordan venindernes individuelle

problemer og hemmeligheder indgår i venindegruppen som helhed og giv et bud på, hvilken

rolle venindeskabet spiller i de enkelte pigers liv.

Bamseafbrændingen (1:10:00 – 1:14:16)


12

Hvordan kommer venindernes intimitet til udtryk?

Analyser kontrasten mellem pigerne og den voksne pædagog og beskriv intimiteten i scenen

ved at svare på underspørgsmålene:

- Hvordan adskiller pædagogen sig fra de unge?

- Hvordan bliver hun fremstillet?

- Hvad sker der med rummet, da hun kommer ind?

Dadaistisk fotokunst (1:15:56 – 1:18:23)


13

HVORDAN SKILDRER SCENEN VENINDESKAB OG INTIMITET?

Beskriv intimiteten ved at analysere pigernes kroppe og kroppenes bevægelser og reflekter

over, hvordan pigernes venindeskabs mulighedsrum har udviklet sig fra filmens start og frem til

sleepoveren, som er én af filmens sidste scener.

Sleepover på Klubben (1:24:11 – 1:28:53

cph:do 2018 · cph:do 2018 team hurricane 1 “dokumentarfilmen står i det berømte orkanens øje....

Documents