cuba vandreferie 2016

Cuba VANDREFERIE 1.februar-18. februar 2016


Vi har sammensat følgende oplevelsesrige program for vandreturen til Cuba i februar måned 2016. Der kan forekomme små ændringer i programmet undervejs på turen og dage kan blive byttet rundt, hvis de lokale omstændigheder på Cuba insisterer på dette.

1.februar 2016; Udrejse med SAS fra Kastrup kl. 06:55 eller Billund kl. 07:25 til Paris. Herfra videre til Havanna kl. 14:05 med ankomst til Havanna kl. 18:25 lokaltid.Efter indkvartering på hotellet spiser vi aftensmad inden vi tager en god nats søvn.

2.,3. februar 2016; Havanna De første to dage bruger vi til at gå på opdagelse i Cubas hovedstad Habana (dansk: Havanna, engelsk: Havana) - menneskene, gaderne, musikken, sensualiteten, den politiske kunst på gavlene, maden - kort sagt skal vi mærke Cubas sjæl, som den findes i Havanna.

I løbet af de to dage vil vi se nogle af Havanas højdepunkter som Revolutionspalad-set, Capitolio, Bacardí-bygningen, Katedralen samt en række af den gamle bydels smukt restaurerede pladser med en stemning som på koloniherrenes, slavernes og sørøvernes tid. En aftenen spiser vi i et af Havanas private spisehuse, hvorefter de nattefriske kan fortsætte med salsa, mojitos og høj cigarføring på et af byens spille-steder. Plaza de la Catedral

Pladsens helt dominerende bygning er Ha-vannas Katedral, der stod færdig i 1777. To forskellige tårne flankerer det enorme byg-ningsværk udført i lyse kalksten og marmor i barok stil. Indenfor ses en prægtig lysekro-ne hængende ned fra hovedkuplen og oppe over marmoralteret med indlagt guld og sølv ses rester af fresker. En mindeplade oplyser om at Christoffer Columbus’ jordiske rester engang lå til hvile her, inden de blev bragt til Spanien.I en montre til højre i kirken, hvor der i øv-rigt er gratis adgang, ses madonnaen Nue-stra Señora de Lorento – en fint udklædt dukke til hvem man kan klage sin nød – og give en mønt! Ved særlige lejligheder føres madonnaen i position gennem byen.

Uden for kirken betragter vi de smukke bygninger, der flankerer hele pladsen. Bagerst ligger et palæ fra 1720-tallet, hvori der nu er indrettet museum for kolonitidens kunst


- Museo de Arte Colonial. Folk ynder at sidde på El Patio - en af pladsens fortovscaféer og nyde bygningerne og de forbipasserende - ikke mindst de farvestrålende og meget fotogene cubanere. Capitolio

Denne kridhvide bygning, der er fra 1922, har en kæmpekuppel - den 5-største i ver-den og inspireret af Peterskirken i Rom. Capitolio var tidligere hjemsted for den cubanske regering, men huser i dag Viden-skabsakademiet samt det Naturvidenskabe-lige Nationalbibliotek.

Du kan gå op ad de mange trappetrin og sætte dig et øjeblik ved siden af de kolossa-le bronzestatuer, der pryder indgangen, for at nyde udsigten udover pladsen neden for Capitolio med dens travle folkeliv, taxa’er og øvrige trafik.

Vi spadserer lidt rundt på pladsen foran Capitolio og ser det fra forskellige betagende vinkler, inden vi fortsætter byvandringen bag Capitolio.

Plaza Vieja

Vi er tilbage ved hotellet og følger nu den gamle handelsgade Mercaderes, hvor den ene eksklusive butik afløser den næste og med et utal af gode restauranter og spi-sesteder ind i mellem i hele gadens læng-de.Fremme ved Plaza Vieja ses de pastelfar-vede bygninger som er helt genopbyg-gede efter gamle tegninger i kolonitids-arkitektur. Når man går rundt på denne smukke plads, kan man på billeder se, hvorledes ruinbygningerne har set ud, før de blev renoverede.De fornemme bygninger indeholder re-stauranter og fine butikker, hvor man kan bruge sine cuc Cuban Convertible peso, der følger dollarkursen. (Dollar kan ikke anvendes i Cuba pga. embargoen fra USA’s side). Cubanerne selv bruger peso cuba-no som kun er omkring 1/25 værd ift. CUC. Så man kan godt forstå, at cubanerne er interesserede i at få fat i cuc. Fra den fjerne ende høres trommer og andre rytmiske instrumenter. Nogle gøglere på stylter iklædt farvestrålende kostumer balancerer hen over pladsen. Naturligvis farer deres kollegaer rundt mellem turisterne og indsamler cuc, når man fotograferer!


4. Februar 2016; Baracoa

Vi flyver til det østlige Cuba, hvor vi tilbrin-ger de næste tre dage i Baracoa.

Boca de Miel På den anden side af en spinkel vippen-de træbro, der fører over Honningfloden Rio de Miel ligger fiskerlandsbyen Boca de Miel omgivet af tæt regnskov og eksotiske planter. Her er ikke mange mennesker at se omkring de næsten miserable huse og palmehytter, hvor svinene render rundt og leder efter rødder i mangroven. Det er vores medarrangør, Ole Louman, som kender stedet og har anbefalet, at vi benytter denne eftermiddag i Baracoa til et besøg i landsbyen.

Vi har brugt det meste af dagen på at rejse med fly fra Havanna til Baracoa i den østlige provins Holguin, der er kendt som landets mest regnfulde, men også en meget frugtbar provins. Beliggenheden direkte ud til det åbne Atlanterhav giver ingen be-skyttelse, når efterårets orkaner raser ind over landet og smadrer stort set alt under-vejs. Det kan ses på bygningerne både i Baracoa og i landsbyen samt langs stranden.

Man mener, at det var her på disse strande at Columbus i 1492 så land og opdagede Amerika og kaldte de indfødte indianere, idet han troede, at han var kommet til Indi-en. Et trækors ”Vinrankens kors” - Cruz de la Parra - blev sat på landjorden, og re-ster af dette ”Amerikas ældste trækors” kan endnu ses i en montre på et lille museum tæt på kirkeruinen Catedrale Nuestra Señora de la Asunción midt i byen.

Den undseelige by, der dog først blev grundlagt i 1511 af Diego Velázquez, ligger me-get isoleret, og det er den omgivende natur med adskillige nationalparker og Cubas største artsrigdom af fugle, planter og dyr suppleret med lækre strande, der er områ-dets største attraktion og som vi på denne vandreferie skal stifte nærmere bekendt-skab med.


Vandretur til El Yunque

På ladet af en pic-up-truck kører vi denne morgen ca. 30 minutter frem til besøgscen-tret ved naturreservatet, hvori den ambolt-lignende kæmpeklippe El Yunque, der som eneste top rager op af jungle-landskabet, ligger. Klippen, som Columbus skulle have omtalt som ”et bjerg, der ligner en ø”, da han i 1492 inspicerede kysten, tiltrækker med sin mystiske form øjet som en magnet.

Med en lokalguide vandrer vi over en plads, der kunne minde om en campingplads


med spredte hytter og ned til den brede flod Rio Duaba. Her skiftes vandrestøvler-ne med sandaler og de korte bukser smø-ges ekstra op - og vi vader ud i det friske vand. Heldigvis er vandstanden lav og når de fleste af os til lige under knæet på det dybeste sted. Alle kommer vi fint over og kan fortsætte - igen iført vandrestøvler - op gennem frodige kaffe- og kakaoplan-tager. Her hører vi om kakaofrugten og smager på det søde frugtkød, der omgiver selve kernerne, der ikke kan spises.

Turen fortsætter relativ stejlt opad gennem tætte bregneskove og urskove af orkidéer og epifytter, hvoraf flere arter er helt særlige for dette sted. Stien er snoet, lettere smattet og enkelte steder må vi gribe fat med hænderne. Hele tiden kan vi høre Cu-bas nationalfugl cubansk trogon også kaldt tocororo, der faktisk minder om den gur-glende lyd fuglen konstant frembringer. Men selv om den er nok så farvestrålende, er den svær at få at se, så vi skal holde øj-nene godt åbne.

Er vi heldige møder vi en lokal bonde, der tilbyder stykker af kokosnød overhældt med egen honning - en rigtig energibombe - eller vi kan vælge de små søde bananer eller appelsiner.Med fornyede kræfter fortsætter vi frem til en lille palmehytte, hvor de, som ikke vil med på det sid-ste lidt mere anstrengende stykke til toppen kan hvile sig, til vi andre kommer tilbage.

Den sidste tredjedel til toppen er lidt stejl på en til tider mudret sti, men når vi er på toppen af det 560 meter høje bjerg er udsigten alle anstrengel-serne værd.Vi gjorde det! Vi foreviges! Og vandrer derefter samme vej tilbage og spiser den medbragte mad-pakke undervejs. Nede ved floden Rio Duaba kan de der ønsker det få et forfriskende bad og hoppe i en naturlig pool lige under et lille naturligt vandfald inden vi trans-porters tilbage til Hotellet.

Turens samlede længde er på ca. 10 km tur-retur til toppen og 7 km til hvilestedet 1.5 km før toppen.



Vandretur til Alexander Humboldt National Park Igen i dag har vi en køretur på ladet af pick-up-trucks foran os og efter ca. 1,5 times kørsel er vi fremme ved besøgscen-tret Parque Nacional Alejandro de Hum-boldt. Nationalparken er opkaldt efter den tyske videnskabsmand Alexander Humboldt, som kortlagde området i 1800-1801.Besøgscentret ligger aldeles smukt for enden af en bugt, hvor der fra tid til anden ses søkøer. Den lokale guide fortæller om dyre- og plantelivet i denne 700 km2 store national-park, der er hjemsted for hele 2% af verdens plantearter. Mere end 1000 forskellige planter hvoraf ca. 300 er endemiske. Her findes også et utal af forskellige fugle, heraf er flere endemiske.

Efter introduktionen fortsætter vi endnu en bid vej på pick-up trucks, inden vi når frem til vandrerutens start. Den 7 km lange van-drerute kaldes Balcón de Iberia og er en cirkelrute rundt i regnskoven. Vi vandrer op over ”den grønne sti” forbi enkelte bondehuse, hvor gryntende svin og kaglende kalkuner fouragerer i kanten af stien. Mens vi vandrer opad, kan vi normalt spotte gåsegribbe, der svæver tæt over vore hoveder og vi kan efterhånden se udover det smukke junglelandskab. På toppen af en højderyg holder vi frokostpause til lyden af tocororo. Snart er der en der synger her og

lidt efter er der en der svarer der…. Men hvor er de?

På vejen ned fra højderyggen, har vi palmetoppe, træbregner og andre af regnsko-vens vækster i hovedhøjde, da højderyggen skråner kraftigt til begge sider. En sær-deles betagende udsigt. Langsomt bevæger vi os ned gennem skoven og pludselig er den der - en synlig tocororo - med det mør-keblå hoved, det hvide bryst og den knaldrø-de bug og blågrå vinger med hvide spidser. En aldeles farvestrålende fugl.


7. Februar 2016; Sierra Maestra

Fra Baracora bevæger bussen sig op over bjergkæden og vi forlader landets mest regnfulde område og kører ned i Cubas tørreste region omkring byen Guantanamo. Den fine vej la Favola - en af Cubas stoltheder - bringer os gennem et næsten ørken-lignende landskab med meterhøje kaktusser. Foran os har vi 5,5 timers kørsel, før vi når vores mål landsbyen Santo Domingo for foden af bjergkæden Sierra Maestra - Cubas største bjergsystem. Vi indkvarteres i Santo Domingo, hvor vi skal bo de føl-gende tre nætter.

8. Februar 2016; Sierra Maestra

Vandretur Comandancia de La Plata.

Sierra Maestra bjergene er fyldt med revolutionshistorie og storslået natur, hvilket vi i dag skal opleve med en vandretur op til Fidel Castros og Che Guevaras hemmelige revolutionslejr, hvorfra de førte guerillakrig mod dik-tatoren Fulgencio Batista i 1950’erne.Dagens vandringen starter, først på en bred sti og senere på en smal, der slynger sig på siden af bjerget. Udsigten udover de omkringliggen-de bjergtoppe er betagende, og flere gange møder vi kolibrier, der svirrer omkring os i den tætte skov. Vi kom-mer frem til en lille bondegård, hvor vi kan deponere kameraer, da det ikke er tilladt at fotografere i selve kom-mandocentralen længere oppe.Det var fra denne gård at bonden i al hemmelighed forsynede Castros lejr med bl.a. mad og musik.Efter en kraftig stigning op gennem skoven ses en lille, hullet stråhytte. Det var her, at Che Guevara drev sin tandlægeklinik. Eventyreren læste til læge, men blev aldrig færdiguddannet og praktiserede alligevel - også som tandlæge!

Så åbner landskabet sig på en åben grøn bakketop og vi er fremme ved La Coman-dancia de la Plata - Castros lejr. Dengang var her tæt urskov, der skjulte alt for Ba-tistas flyvemaskiner. I lejren ses et lille museum med gammelt guerillaudstyr samt Castros bræddehytte, med faldlem, hvor-fra han via en sliske kunne komme hurtigt ned i urskoven, hvis det blev nødvendigt. Den kom aldrig i brug. I hytten ses også dobbeltsengen, som han delte med Celia


Sánchez, foruden et skrivebord, en bogreol og et gammelt køleskab med skudhuller.De der mere eller mindre frivilligt meldte sig til guerillahæren, gjorde det på livstid. Ønskede man at komme ud af ”systemet” igen, kunne det ikke lade sig gøre af frygt for, at nogen kunne komme til at tale over sig. Vedkommende blev skudt - og Che Guevara var ikke bleg for at være den, der gik forrest i eksekveringen!

Efter af have hørt om de vanskelige levevilkår i lejren, selv om her vist ikke manglede noget - Castros elskede havannacigarer nød han i fulde åndedrag - vandrer vi sam-men vej tilbage til Villa Santo Domingo. Turen er i alt 4 km. 9. Februar 2016; Sierra Maestra

Mod refugiet Aguajada de Joaquín og Pico Turquino

Dagens vandretur går mod landets højeste punkt Rico Turquino, 1972 moh.

Igen vandrer vi gennem en biologisk mangfoldighed, hvor mange træ-sorter, bregner, orkideer og andre planter og ikke mindst regnskovens altid fugtige skovbund udsen-der behagelige dufte. Lydene fra fugle omkring os, som vi ikke altid kan se i den tæt-te bevoksning, rammer vores anden sans. De betagende udsigter, når sko-ven åbner sig og ikke mindst de stejle stigninger, kan mærkes under vores fødder. Her er noget for alle sanser.Vi hører nationalfuglen cubansk trogon og ser igen kolibrier og spæt-ter mens vi vandrer gennem tæt krat, der næsten omslutter vandrestien. Stien går over en højderyg - Løveryg-gen, Loma del Leon i 1180 moh. - hvorfra vi kan se skyerne under os og har en flot udsigt ud over regn-skoven. Senere forceres terrænet op over et par træstiger og efter ca. 5 timer er vi fremme ved de primitive bjerghytter Aguada de Joaquín, 1.300 moh.

Aguajada de Joaquín

Der overnattes i køjesenge fordelt på to luftige rum, hvor det er muligt at se ud mel-lem sprækkerne i bræddehytten. Man skal medbringe egne soveposer til overnat-ningen i hytten, der kan holde varmen ned til +5 grader. Lidt nede ad bakken, nogle meter fra sovesalene, findes et toilet. Vand kan hentes fra en lille hane ved køkkenet, hvor en venlig kok og hans hjælper betjener os med aftensmad. Et par solceller sik-rer et svagt elektrisk lys. De af vores rejsevenner, som ikke ønsker at deltage i den-ne bjergvandring med en indlagt primitiv overnatning kan alternativt blive tilbage i solfyldte Santo Domingo og spadsere langs floden, besøge den lokale skole og spise frokost hos en bonde sammen med en lokal guide.


Efter en lille pause ved refugiet, hvor det meste udstyr efterlades, kan de af os, der stadig har kræfter til det, fortsætte direkte til Cubas højeste punkt Pico Turquino. Den første km efter refugiet er yderst stejl, idet man forcerer en meget lang naturlig trappe af trærødder – indi-mellem med rækværk – hvorefter sti-en bliver mere ”almindelig kuperet”, mens man krydser to bjergkamme, inden man endelig står face to face med José Martí skulpturen på toppen af Cuba. Turen fra refugiet til toppen og ned igen ( i alt 10 km) kan i hurtigste fald gøres på 4 timer. Alternativ – og afhængigt af vejret - kan top-bestigningen også foretages tidligt den følgende morgen inden ned-stigningen til Alto de Naranjo og Santo Domingo.

10. Februar 2016; Sierra Maestra + Bayamo

Vandreturen i dag er nedstigning fra Aguajada de Joaquín til Alto de Naranjo og Santo Domingo, hvor vores rejsevenner venter på os. De, der ikke har været med på bjer-get har hele dagen fri. Vi spiser frokost sammen i Santo Domingo inden vi kører til den lidt større by, Bayamo hvor vi overnatter.

11. Februar 2016; Cayo Guillermo

I dag har vi en ca. 6 timer lang køretur fra Bayamo til paradiset Cayo Guillermo foran os. På dagens køretur gøres der naturligvis holdt et par gange, og der er lejlighed til at iagttage hvor utidssva-rende og besværlige mange forhold er i Cuba bl.a. pga. systemet og den ameri-kanske embargo.Vi spiser frokost i byen Camagüey, der også er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Og det forstås, da vi træder ind på en yndig plads Plaza San Juan de Dios, hvor pastelfarvede kolonitids-huse omkranser pladsen som for mere end 200 år siden. På pladsen ses også Kir-

ken Iglesia San Juan de Dios, opført 1728.I Restaurant La Campana de Toledo serveres et lækkert måltid - naturligvis under ledsagelse af cubanske rytmer. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til koralø-para-diset med Cubas bedste strand med fantastisk klart, turkisgrønt vand og sukkerhvide strande. og indlogeres på all-inclusive-hotel


12. Februar 2016; Cayo Guillermo

Fridag

Dagen er fri til vandreture i øparadiset Cayo Guillermo, der vrimler med fugle, eller til snorkling på det lave og utroligt klare vand mellem Cubas bedste strand - Playa Pil-ar, og den lille ø Isla Media Luna. Ernest Hemingways yacht - Pilar - har lagt navn til stranden

13. Februar 2016; Toppes de Collantes

Vi forlader det smukke Cayo guillermo og kører med bus til nationalparken Topes de Collantes i Escambray-bjergene. Vi har ca. 4 timers kørsel til Topes de Collantes, hvor vi undervejs passerer Trinidad.I nationalparkens store russiskbyggede ladbusser transporteres vi til turens startsted, Restaurant Codina - hvor vi bydes velkommen med en drik før frokosten serveres. Efter frokost møder vi en lokalguide, der skal lede os rundt på junglestien ”Sendero la Batata”. Vi vandrer i et kuperet terræn med en biologisk mangfoldighed og kommer over nogle mindre bjergkamme med flere flotte udsigtspunkter. Vi kommer også ind i den tætte jungle, hvor usædvanligt mange forskellige fugle lever. Turens længde er ca. 8 km

14. Februar 2016; Vandring i Parque Caburní + Trinidad

Dagens vandring i Parque Caburní starter stejlt ned ad en bjergskråning med store regnskovstræer. Igen med flotte udsigter undervejs. Ved bunden af skoven står vi ved foden af det 62 meter høje vandfald Salto de Caburní, der vælter ned fra en smal sad-del mellem to høje klipper. Vandet fortsætter forbi os ned gennem et uvejsomt klippe-terræn.Vi vandrer uden om ad en stejl sti helt ned til bunden ad vandfaldet. Her danner det en naturlig krystalklar pool, hvor dem der har mod nok til at kaste sig i det kolde vand kan få sig en forfriskende dukkert.Turen går samme vej opad tilbage til udgangspunktet, hvorfra vi køres til en nærlig-gende restaurant og nyder en velfortjent frokost.Turens længde er ca. 7 km.


Efter frokosten går turen med bus til en af Cubas aller smukkeste byer - Trinidad. Her indkvarteres vi på hotel inden vi går på byvandring om eftermiddagen. Trinidad, der betyder Treenighed (Faderen, Sønnen (Kristus) og Helligånden) kom allerede i 1988 med på UNESCOs liste over verdens kulturarv pga. sin velholdte arki-tektur fra 1700- og 1800-tallet, og når vi står af bussen ved Parque Cespedes foran kirken Iglesia San Francisco de Paula, får vi det første indtryk af byens mangfoldige skønhed.Under en skyggefuld pergola, der fører frem til byens rådhus midt på pladsen, sidder cubanere og filosoferer over tilværelsen og betragter os turister, der nysgerrigt spad-serer videre ad en af de større næsten bilfri gader, José Marti, hvor vi ser de første pastelfarvede kolonitidshuse med farvede støbejernsgitre foran de høje vinduer. Vi er nysgerrige nok til at lade blikket glide ind gennem porte med ældgamle massive tøm-merdøre til de pittoreske gårde inde bag facaden, uden at cubanerne lader sig an-fægte af det. De er vant til turisternes nysgerrighed - og lever af os. Det gør manden med den trillende gadebod også om man skulle blive sulten. Fra sin cykeldrevne bod triller han rundt i byen og frister med lidt mundgodt.

Cubanerne her har en tradi-tion for at fange vilde fugle og sætte dem i bur, der an-bringes på muren, så de kan betragtes og lyttes til. Det er også en måde at skaffe sig et billigt kæledyr på, og disse bure ses flere steder.


15., 16. Februar 2016; Trinidad

Vi slutter vores tur af med to dage i Trinidad - med mulighed for at opleve byen og med mulighed for at tage til den meget caribiske strand - Playa Ancon

Plaza Mayor

Gaden Simon Bolivar leder os frem til Trinidads mest berømte plads Plaza Mayor, der omkranses af flere interessante bygninger - kirken Iglesia de Santisima Trinidad, bygget mellem 1817 og 1892, efter at den tidligere kirke blæste omkuld i en orkan i 1812, - Trapperne ved Casa de la Musica, hvor der om aftenen er tæt besat med musikglade mennesker, der ikke sidder stille, når salsarytmerne klinger i den lune af-tenluft, - Museo Romantico, hvis overflod af gamle ting og sager fra kolonitidens rige plantageejere kan gøre enhver antikvitetshandler misundlig.Lidt længere fra pladsen rager tårnet op over Museo de la Lucha Contra Bandidos. Man kan også blot sætte sig på en af de mange bænke, nyde de omkringstående palæer og det smukke parkanlæg midt på pladsen, og betragte livet rundt omkring, hvor nogle ”udstiller sig” for fotografen mod en skilling, mens andre har travlt med diverse gøremål.Her er nok at tage fat på, og vi starter med en interessant rundvisning på museet.

Museo Romantico

Bag husets søjlebårne korridor kommer vi ind i en kølig gård, omkranset af buegange i to etager. En trappe fører op til værelserne på første sal, hvor vi ser og hører om overklas-sens velstand, de slavedrevne sukkerplantager skabte i 1700- og 1800 tallet. I de enkelte rum er her fornemme møbler, prismelysekroner, glasskabe med vidunderlige drikkeglas og karafler. Her ses figurer og service i fineste fajance. I so-veværelset troner en himmel-

seng. Det ene rum mere betagende end det næste - et overflødighedshorn uden lige.Besøget afsluttes i underetagen, hvor tjenestefolkene (kvindlige slaver) stod for tilbe-redningen af plantageejerens mad.Paradokssalt er det at tænke på, at disse rigdomme er opstået ved hjælp af at ud-nytte slaver i sukkerplantagerne, der ofte måtte arbejde 16 timer i døgnet, og blot få ussel mad, så de lige akkurat kunne opretholde livet i deres beskedne hytter, hvor et tæppe på gulvet til at sove på var luksus.


Stranden Playa Ancón

Der er naturligvis også tid til at slik-ke sol på en strandstol eller spadse-re en tur langs den kilometerlange blændende, hvide sandstrand, hvor palmerne vejrer i brisen fra havet og kan lede tankerne hen på det bedste ”Bounty-eventyr”. Kommer du helt ud på den fjerneste pynt, vil du kunne opleve, hvordan havfugle-ne foruagerer uforstyrret mellem de lave klipper.

17. Februar 2016; Cueva de los Peces + Havanna

Efter god tid til morgenmad kører vi de 4 timer til Havanna med op-hold i Cueva de los Peces undervejs. En sammenstyrtet kalkstensgrotte har skabt en 70 meter dyb sø med krystalklart vand med utallige farve-strålende fisk. Her kan man snorkle og nyde en sidste tur i det skønne vand inden turen hjem til den dan-ske vinter. Under opholdet spiser vi vores fro-kost på en restaurant ved den nær-ligende landsby Playa Giron.

Efter frokost går turen til Havanna, hvor der er flyafgang til Paris med Air France kl. 20:45

18. Februar 2016; Hjemkomst

Vi lander i Paris kl 11:35, hvor vi skal videre med fly til Billund kl. 13:10 eller Kastrup kl. 13:00. Der er ankomst i begge lufthavne kl. 14:50.

cuba vandreferie 2016

Documents