KILDESAMLING

20 Den kolde krig

KILDESAMLING

Den kolde krig

CUBAKRISEN

KILDESAMLING

2 Den kolde krig

Indhold 1) Hvad var Cubakrisen? 3

2) Monroedoktrinen 4

3) Den strategiske stilling 4

4) Præsident Kennedys tale d. 22. oktober 1962 7

5) Sikkerhedsrådets møde d. 25. oktober 1962 11

6) Sovjetisk erklæring d. 28. oktober 1962 13

7) De danske avisers overskrifter d. 29. oktober 17

1962

KILDESAMLING

Den kolde krig 19

KILDESAMLING

18 Den kolde krig

Berlingske Aftenavis: Store muligheder for et topmø-

de, siger Washington.

Information: Forlydende om topmøde, når baserne er

fjernet - de Gaulle bliver som præsident.

KILDESAMLING

Den kolde krig 3

1. Hvad var Cubakrisen?

Den alvorligste krise under den kolde krig var Cu-

bakrisen 1962. På øen Cuba, der ligger lige syd for

USA, havde Fidel Castros guerillabevægelse taget mag-

ten i 1959. Castros politiske bevægelse havde i sin

begyndelse været nationalistisk og socialistisk ori-

enteret.

I årene efter 1959 kom hans politiske kurs i stadig

stigende grad i konflikt med USA, ikke mindst fordi

en hel del amerikanskejede virksomheder på Cuba blev

nationaliseret. Samtidig nærmede Castro sig kommunis-

men og blev allieret med Sovjetunionen. I 1961 havde

USA gjort et forgæves forsøg på at vælte Castro ved

hjælp af en militær styrke af eksilcubanere, der

gjorde landgang på Cuba. De blev besejret.

I 1962 påbegyndte Sovjetunionen i hemmelighed at

opstille atommissiler på Cuba. De blev af sløret af

amerikanske spionfly. USA reagerede ved at oprette en

flådeblokade mod Cuba.

Der førtes derefter forhandlinger mellem de to lan-

des regeringer, og der nåedes et kompromis, hvor Sov-

jet trak missilerne tilbage fra Cuba, mens USA til

gengæld lovede ikke at ville angribe Cuba. I en hem-

meligholdt del af aftalen lovede USA desuden at træk-

ke sine missiler i Tyrkiet tilbage.

KILDESAMLING

4 Den kolde krig

2. Monroedoktrinen

Helt tilbage i 1823 - på et tidspunkt, da ingen kunne

gætte, at den tidligere engelske koloni USA skulle

blive en »superstormagt« - holdt landets præsident

James Monroe en tale i Kongressen:

» ... De europæiske magters politiske system afviger

væsenligt fra det amerikanske. Vi må derfor oprigtigt

og af hensyn til den venskabelige forbindelse med

disse lande erklære, at vi må betragte ethvert forsøg

fra deres side på at udbrede deres politiske system

til nogen del af denne halvkugle som skadeligt for

vor fred og sikkerhed«.

Disse ord - ofte kaldt »Monroe-doktrinen« - har siden

været en grundpille i USA's udenrigspolitik, og dette

gælder også ved mange lejligheder i det 20. århundre-

de.

3. Den strategiske stilling

Den kolde krig blev endnu koldere efter 1957, da

først Sovjetunionen, senere USA fremstillede raket-

ter, der kunne ramme mål på den anden magts område.

Et indtryk af, hvordan den amerikanske og den sovje-

tiske statsleder så på verdenssituationen.

KILDESAMLING

Den kolde krig 17

Arbejdsspørgsmål

1)Hvilke indrømmelser gør Sovjetunionen med denne er-

klæring?

2) Hvordan begrunder erklæringen opstillingen af mis-

siler?

3) Hvilke indrømmelser har Sovjetunionen fået?

4)Hvilke fremtidsperspektiver fremlægger erklæringen?

5)Er erklæringen bestemt af propagandamæssige hensyn,

eller er det et reelt afspændingsudspil? Hvilke argu-

menter kan fremføres i denne sammenhæng?

7. De danske avisers overskrifter d. 29. oktober 1962

Berlingske Tidende: Kreml bøjede sig for USA's faste

holdning under krisen om Cuba.

Politiken: Khrustjev nedlægger Cubabaserne.

Aktuelt: Sovjets rømning af Cuba giver verden håb.

Land og Folk: Sovjet sikrer Cuba-fred. jyllands-

Posten: Khrustjev: Rusland fjerner Cuba-raketterne. -

Lettelse verden over.

B. T.: Freden får sin chance. Ekstrabladet: Khrustjev

bøjer af - verden ånder op.

KILDESAMLING

16 Den kolde krig

til en verdensomspændende nuklear katastrofe, får lov

til at opstå.

Til slut vil jeg gerne sige noget om en detente

mellem NATO og Warszawapagt-landene, sådan som De har

omtalt. Vi har talt om dette for længe siden og er

rede/ til at vedblive med at udveksle synspunkter

vedrørende dette spørgsmål med Dem og finde en rime-

lig løsning.

Vi vil gerne fortsætte udvekslingen af synspunkter

om forbuddet mod kernevåbenforsøg i atmosfæren, om

almindelig afrustning og andre problemer, der har re-

lation til en mildnelse i den internationale spæn-

ding.

Selvom jeg tror på Deres erklæring, hr. præsident,

er der uansvarlige mennesker, der gerne ville foreta-

ge invasion i Cuba nu og således udløse en krig. Hvis

vi tager praktiske skridt og proklamerer demonterin-

gen og evakueringen af de omtalte midler fra Cuba,

ønsker vi samtidig, at det cubanske folk skal være

forvisset om, at vi står sammen med det og ikke fra-

lægger os ansvar for at yde bistand.

Kilde: I. Bertelsen og K. Jakobsen, Cubakrisen 1962,

s. 77-79

KILDESAMLING

Den kolde krig 5

KILDESAMLING

6 Den kolde krig

KILDESAMLING

Den kolde krig 15

re har meddelt, i sovjetiske officerers hænder - om

at afbryde opførelsen af de omtalte faciliteter, at

demontere dem og at sende dem hjem til Sovjetunionen.

Som jeg meddelte Dem i brevet af 27. oktober, er vi

parat til at indgå en aftale med det formål at sætte

FN-repræsentanter i stand til at kontrollere demonte-

ringen af disse midler. På baggrund af de forsikrin-

ger, De har givet, og vor instruks om demonteringen,

er der følgelig skabt alle betingelser for at elimi-

nere den igangværende konflikt.

Jeg bemærker med tilfredshed, at De har reageret

positivt på det ønske, jeg udtrykte om elimination af

den førnævnte farlige situation ligesom med hensyn

til at skabe vilkår for en mere betænksom vurdering

af den internationale situation, fuld som denne er af

store farer i vor tidsalder med dens kernevåben, ra-

ketter, rumskibe, globale raketter og andre dødelige

våben. Alle mennesker er interesseret i at sikre fre-

den.

Derfor: uagtet der vises os stor tillid og lægges

stort ansvar på os, må vi ikke lade situationen for-

værres, og vi må eliminere de centre, hvor en farlig

situation med alvorlige konsekvenser for freden er

opstået. Hvis vi, sammen med Dem, og med bistand af

andre mennesker med god vilje, får held til at bort-

vejre denne spændte atmosfære, bør vi også sikre os,

at ingen andre farlige konflikter, der vil kunne føre

KILDESAMLING

14 Den kolde krig

Det cubanske folk ønsker at skabe sit liv ud fra

sine egne interesser og uden indgriben udefra. Det er

dets ret, og man kan ikke bebrejde cubanerne, at de

ønsker at være herrer i deres eget land og nyde frug-

terne af deres eget arbejde. Truslen om invasion i

Cuba og alle andre planer for at skabe spænding om

dette land har til formål at fylde det cubanske folk

med utryghed, intimidere det og hindre det i frede-

ligt at opbygge sin nye tilværelse.

Hr. præsident, jeg vil gerne klart sige endnu en

gang, at vi ikke kunne forblive indifferente over for

dette. Sovjetunionen besluttede at yde bistand til

Cuba med midler til forsvar mod aggression - kun mid-

ler til defensive formål. Vi har leveret de forsvars-

midler, som De beskriver som offensive midler. Vi har

leveret dem for at forebygge et angreb på Cuba - el-

ler for at forhindre ubesindige handlinger.

Jeg tager med respekt og tillid den erklæring, De

fremsatte i Deres brev af 27. oktober 1962, til ef-

terretning, nemlig at der ikke vil ske noget angreb

på, ikke ske nogen invasion i Cuba, ikke alene fra De

forenede Stater, men heller ikke fra de andre natio-

ner på den vestlige halvkugle, sådan som De skrev i

samme brev. Dermed forsvinder de bevæggrunde, der

foranledigede os til at yde Cuba sådan hjælp.

Det er af denne grund, at vi instruerede vore offi-

cerer de omtalte midler er, som jeg allerede tidlige-

KILDESAMLING

Den kolde krig 7

4. Præsident Kennedys TV-tale d. 22. oktober 1962

God aften, mine medborgere:

Som regeringen lovede, har den opretholdt den mest

indgående overvågning af den sovjetiske militære kon-

centration på øen Cuba. I løbet af den sidste uge har

aldeles utvetydige beviser fastslået, at et antal of-

fensive raketstandpladser nu er under forberedelse på

denne ø, der befinder sig i fangenskab. Formålet med

disse baser kan ikke være noget andet end at skabe

mulighed for at rette angreb med kernevåben på den

vestlige halvkugle. ...

Så sent som i torsdags, da jeg allerede havde bevi-

ser for denne hastige offensive koncentration, med-

delte den sovjetiske udenrigsminister, Gromyko, mig

på mit kontor, at han var blevet instrueret om endnu

en gang utvetydigt at erklære, sådan som hans rege-

ring allerede havde gjort, at den sovjetiske bistand

til Cuba, jeg citerer igen, "udelukkende havde til

formål at bidrage til Cubas forsvarsevne," samt, idet

jeg atter citerer ham, "at sovjetiske specialisters

uddannelse af cubanske statsborgere i betjening af

forsvarsvåben på ingen måde var offensiv," og at, som

hr. Gromyko derefter sagde, "hvis det forholdt sig

anderledes, ville sovjetregeringen aldrig blive in-

volveret i at yde sådan bistand." Også denne erklæ-

ring var usandfærdig.

KILDESAMLING

8 Den kolde krig

I mange år har både Sovjetunionen og USA i erken-

delse af dette faktum placeret deres strategiske ker-

nevåben med stor varsomhed og aldrig forstyrret den

fintmærkende status quo, der sikrede, at disse våben

ikke ville blive brugt, så længe ikke nogen helt af-

gørende udfordring forelå. Vore egne strategiske ra-

ketter er aldrig blevet transporteret til nogen anden

nations område under en kåbe af hemmeligholdelse og

svig, og vor historie beviser, i modsætning til rus-

sernes siden Den anden Verdenskrigs afslutning, at vi

ikke nærer ønske om at beherske eller besejre nogen

anden nation eller påtvinge dens befolkning vort sy-

stem. Amerikanske borgere er blevet vænnet til at le-

ve deres daglige liv i målområder for sovjetiske ra-

ketter, der er placeret i Sovjetunionen eller i un-

dervandsbåde.

I denne forstand øger raketterne i Cuba en allerede

klar og aktuel fare - selvom det bør bemærkes, at La-

tinamerikas nationer aldrig før er blevet udsat for

en potentiel trussel om anvendelse af atomvåben.

Men denne hemmelige, hurtige og usædvanlige koncen-

tration af kommunistiske raketter - i et område, som

enhver ved har et særligt og historisk forhold til De

forenede Stater og den vestlige halvkugles nationer,

en koncentration, der er i strid med sovjetiske for-

sikringer og er en udfordring til Amerikas og hele

halvkuglens politik - denne pludselige, hemmelige be-

KILDESAMLING

Den kolde krig 13

6. Sovjetisk erklæring 28. oktober 1962

Ministerpræsident Khrusjtjov til Kennedy

Jeg har modtaget Deres brev af 27. oktober. Jeg ud-

trykker min tilfredshed og takker Dem for den reali-

tetssans, De har udvist, og for erkendelsen af det

ansvar, der nu hviler på Dem for verdens fredens be-

varelse.

Jeg ser med stor forståelse på Deres og det ameri-

kanske folks bekymring i forbindelse med det faktum,

at de våben, De beskriver, visselig er meget forfær-

delige. Både De og vi forstår, hvilken slags våben de

er.

For så hurtigt som muligt at bortmane den konflikt,

der truer fredens sag, for at berolige alle, der læn-

ges efter fred, og for at berolige det amerikanske

folk, som jeg er vis på også ønsker fred ligesom Sov-

jetunionens folk, har sovjetregeringen i tilslutning

til tidligere instruktioner om afbrydelse af arbejdet

på våbenstillinger givet ordre til at demontere de

våben, De beskrev som offensive, og at pakke dem ned

og sende dem tilbage til Sovjetunionen.

Hr. præsident, jeg vil gerne gentage, hvad jeg al-

lerede skrev til Dem i mine tidligere breve - at sov-

jetregeringen har ydet republikken Cuba både økono-

misk og militær hjælp, fordi Cuba og det cubanske

folk stedse har været truet af en invasion.

KILDESAMLING

12 Den kolde krig

Zorin: Jeg befinder mig ikke i en amerikansk retssal,

sir, og jeg ønsker derfor ikke at besvare et spørgs-

mål, der bliver stillet til mig på samme måde, som en

anklager ville gøre det. De vil få mit svar i rette

tid, sir.

Stevenson: De står i verdensopinionens retssal i det-

te øjeblik, og De kan svare ja eller nej. De har be-

nægtet, at raketterne eksisterer, og jeg ønsker at

vide, om jeg har forstået Dem rigtigt.

Zorin: Fortsæt med Deres redegørelse. De vil få Deres

svar til rette tid.

Stevenson: Jeg er parat til at vente på svaret, til

helvede fryser til, hvis det er det, De vil. Men jeg

er også parat til at fremlægge beviserne i dette lo-

kale.

- Og med disse ord tog Stevenson fotografierne af de

russiske raketter og ramper frem og foreviste dem -

med enorm virkning.

KILDESAMLING

Den kolde krig 9

slutning om for første gang at stationere strategiske

våben uden for sovjetisk område, er en overlagt ud-

æskende og umotiveret forandring i status quo, en

forandring, der ikke kan accepteres af os, hvis vort

mod og vore forpligtelser nogen sinde igen skal finde

tillid hos ven og fjende . ...

Idet jeg handler til forsvar for vor egen og hele

den vestlige halvkugles sikkerhed og med den beføjel-

se, der er mig betroet af Grundloven og bekræftet ved

resolution af Kongressen, har jeg derfor foranledi-

get, at følgende skridt øjeblikkelig tages:

... For at bremse denne offensive koncentration er en

streng karantæne for så vidt angår alt offensivt

krigsmateriel under forsendelse til Cuba under forbe-

redelse. Alle skibe, uanset af hvilken art, på vej

til Cuba fra en hvilken som helst havn eller nation,

vil blive afvist, hvis det konstateres, at de medfø-

rer ladninger af offensive våben. Denne karantæne vil

om nødvendigt blive udvidet til andre typer af lad-

ning og transportmidler. Vi forbyder dog på dette

tidspunkt ikke transport af livsfornødenheder, sådan

som russerne søgte at gøre under deres blokade af

Berlin i 1948.

... Det vil være vort lands politik at betragte ...

enhver nuklear raket, der affyres fra Cuba mod nogen

KILDESAMLING

10 Den kolde krig

nation på den vestlige halvkugle, som et angreb af

Sovjetunionen på De forenede Stater, et angreb, der

kræver fuld gengældelse mod Sovjetunionen.

... Jeg opfordrer formand Khrushchev til at bremse og

eliminere denne hemmelige, kyniske og udæskende trus-

sel mod verdens freden og mod det stabile forhold

mellem vore to nationer. Jeg opfordrer ham endvidere

til at opgive denne kurs i retning af verdensherre-

dømmet og at være med i en historisk indsats for at

gøre ende på det meget farlige rustningskapløb og for

at forvandle menneskets historie. Han har nu en chan-

ce for at føre verden tilbage fra ødelæggelsens af-

grund - ved at vende tilbage til sin regerings ord

om, at den ikke har behov for at stationere raketter

uden for sit eget territorium og trække disse våben

bort fra Cuba. Vort mål er ikke magtens sejr, men at

retten skal sidde i højsædet, ikke fred på frihedens

bekostning, men både fred og frihed, her på den vest-

lige halvkugle og, håber vi, i hele verden. Med Guds

hjælp vil dette mål blive nået.

KILDESAMLING

Den kolde krig 11

Arbejdsspørgsmål

1) Hvem er denne tale rettet til?

2) Hvilke anklager rettes mod Sovjetunionen?

3) Hvilke forholdsregler bekendtgøres?

4) USA havde ikke henvendt sig til Sovjetunionens re-

gering om missilerne før denne tale - hvorfor ikke?

5) Hvilke budskaber skal talen formidle?

5 Sikkerhedsrådets møde den 25. oktober 1962

Stevenson: Hr. ambassadør, lad mig sige rent ud til

Dem: Vi har beviserne. Vi har dem, og de er klare og

uigendrivelige. Og lad mig også sige noget andet:

disse våben må tages ud af Cuba ... De, Sovjetunio-

nen, har sendt disse våben til Cuba. De, Sovjetunio-

nen, har skabt denne fare - ikke USA ...

Endelig må jeg erindre Dem om, Mr. Zorin, at De

forleden dag ikke benægtede disse våbens eksistens.

Men hvis jeg høne rigtigt, siger De nu, at de ikke

eksisterer, eller at vi ikke har bevist, at de eksi-

sterer.

All right, sir, lad mig stille Dem et ganske enkelt

spørgsmål. Nægter De, ambassadør Zorin, at USSR har

placeret og er i færd med at placere strategiske mel-

lemdistanceraketter og ramper til disse i Cuba? Ja

eller nej? Vent ikke på oversættelsen, ja eller nej?