dagsorden for møde i danske regioners udvalg for sun d ...medlemmerne af danske regioners udvalg...

Medlemmerne af Danske Regioners Udvalg for Sundheds- innovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) m.fl.

14-04-2016

Sagsnr. 16/134

Bodil Egelund Christensen

Tel.: 3529 8181

E-mail: [email protected]

Dagsorden for møde i Danske Regioners Udvalg for Sund-hedsinnovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) torsdag den 21. april 2016 kl. 14.00-17.00

Deltagere: Stephanie Lose Ursula D. Petersen Per Seerup Flemming Knudsen Annemarie Knigge Jørn Lehmann Petersen Lasse Krull Sonny Berthold Lene Madsen Milner Erik Vinther Kristoffer Hjort Storm Hans Winther Morten Dreyer

Afbud: Anne Møller Ronex

Mødested: Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø.

Indholdsfortegnelse 1. Formandens meddelelser, sagsnr. 16/134 1 2. Godkendelse af referat af møde 29. januar 2016, sagsnr.

16/134 3 3. Innovationsfonden og ny Investeringsstrategi for sundhed

2016-2018, sagsnr. 16/134 5 4. NEXT (National Experimental Partnership) , sagsnr. 16/853 9 5. Formidling af diskussionerne i forbindelse med USE’s

session om konkur-renceudsættelse i Århus den 6. april 2016 , sagsnr. 16/133 15

6. Høring over lovforslag til gentest, sagsnr. 15/1648 17 7. Dansk Industris redegørelse for offentligt-privat samarbejde,

sagsnr. 16/786 19 8. Oversigt over videndelingsinitiativer i relation til

sygehusbyggeri 2015 , sagsnr. 13/2321 21 9. Eventuelt, sagsnr. 16/134 23 10. Næste møde, sagsnr. 16/134 25

Side 1

Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervs-samarbejde 2014-2018 (USE)s møde

den 21-04-2016

Resumé

Indstilling

Sagsfremstilling

Bilag Ingen.

0B1. Formandens meddelelser, sagsnr. 16/134

Bodil Egelund Christen-sen

Side 2


den 21-04-2016

Side 3


den 21-04-2016

Resumé

Indstilling Sekretariatet indstiller, at referatet af møde i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde den 29. januar 2016 godkendes. Referatet var vedhæftet mail den 16. februar 2016.

Sagsfremstilling

Bilag USE referat af møde 29. januar 2016 (3).pdf (1314495).

1B2. Godkendelse af referat af møde 29. januar 2016, sagsnr. 16/134


Side 4


den 21-04-2016

Side 5


den 21-04-2016

Resumé Det er aftalt, at direktøren for Danmarks Innovationsfond, Peter Hønggaard Andersen, deltager som oplægsholder i forbindelse med USE-mødet torsdag den 21. april, 2016. Innovationsfonden råder årligt over ca. 1,6 milliarder kroner (fra Finansloven). Pengene investeres så de omsætter viden, samfundsudfordringer og innovati-onsbehov til konkrete projekter, partnerskaber og løsninger, der i sidste ende bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark. Det kan ske bredt indenfor om-råder/brancher som landbrug, sundhed, energi & miljø, maritime erhverv, tu-risme osv. Peter Hønggaard Andersen har været direktør for Innovationsfonden siden maj 2014. Derudover har han en langvarig baggrund indenfor forskning og udvik-ling på medicinalområdet, bl.a. som koncerndirektør (global public affairs and corporate patents and trademarks) i Lundbeck. Han har også været i Novo A/S Peter Hønggard Andersen har stor indsigt i forretningsudvikling og samspillet mellem offentlige og private parter på sundhedsområdet. Han er derfor inviteret til at give sine bud på hvordan man fra regionernes side mere aktivt kan være med til at stimulere vækst og erhvervsudvikling på sundhedsområdet i fremti-den.

Indstilling Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling Innovationsfonden blev etableret i 2013 og er en sammenlægning af Højtekno-logifonden, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovati-on. Innovationsfonden råder årligt over ca. 1,6 mia. kr. (fra Finansloven) Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og ideer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og beskæftigel-se. Fonden sorterer under Uddannelses- og Forskningsministeriet og fungerer som en art venturekapitalfond, der investerer penge og viden i perspektivrige projekter og vejleder dem på vej mod markedet.

2B3. Innovationsfonden og ny Investeringsstrategi for sundhed 2016-2018, sagsnr. 16/134

Ole Ravnholt Sørensen

Side 6


den 21-04-2016 Det kan ske inden for brancheområder som landbrug og fødevarer, maritime teknologier, grønne teknologier samt sundhed. I 2015 uddelte Innovationsfon-den knap 1,6 milliarder kroner til nye initiativer og projekter indenfor de nævn-te brancheområder. Innovationsfonden kan således investere penge når eksempelvis en start-up-virksomhed eller et projekt skal modne eller transformere en perspektivrig ide, ny teknologi eller ny viden videre til at blive økonomisk/kommercielt bæredyg-tige enheder. Midlerne fra fonden skal kort sagt hjælpe til at bygge bro over den ”dødens dal” som fx mange startup-virksomheder oplever. Modsat Vækstfonden (under Erhvervs- og Vækstministeriet) erhverver Innova-tionsfonden ikke ejerandele i de virksomheder eller projekter som man investe-rer penge i. Innovationsfonden står bl.a. bag investeringen på 50 mio. kr. i det såkaldte NEXT-partnerskab, der skal trække tidlig klinisk afprøvning af lægemidler til Danmark (NEXT’s formand er den anden oplægsholder på USE-mødet den 21. april). Investeringsstrategi for sundhed 2016-2018 Innovationsfonden har tidligere i 2016 lanceret fem faglige investeringsstrate-gier for 2016-2018. Strategierne retter sig mod områderne IKT (informations- og kommunikationsteknologi), sundhed, energi, miljø og turisme. Hver strategi sætter den overordnede kurs for hvad Innovationsfondens midler kan gå til. Fondens ”Investeringsstrategi for sundhed 2016-2018” blev offentliggjort i fe-bruar 2016. Strategien beskriver dels en lang række af de samfundsmæssige ud-fordringer på sundhedsområdet i Danmark, herunder ønsket om, at sundhedssy-stemet effektivt og kontinuerligt forbedres og kan håndtere udfordringerne med en aldrende befolkning. Strategiens afsæt er dernæst, hvordan et styrket og fokuseret samarbejde med virksomheder i sundhedsindustrien kan gøre Danmark til et udstillingsvindue for fremtidens sundhedsløsninger samt bidrage til nye arbejdspladser og øget eksport. Strategien nævner følgende centrale emner for mulige investeringer fra fon-den:

Side 7


den 21-04-2016 · Forebyggelse og behandling af de store livsstils- og ikke-somatiske sygdom-

me, herunder: o Diabetes, gigt- og knogle-, sensoriske, hjerte-kar-, kræft-

og neuro-degenerative sygdomme. o Psykiatriske sygdomme som f.eks. skizofreni, angst og depression.

· Tidlig forebyggelse af sygdom ved f.eks. indsatser på arbejdsmiljøet eller tid-lige børneindsatser.

· Telemedicin og udnyttelse af de unikke danske sundhedsdata. · Støtte til den selvhjulpne kroniker. · Individualiseret forebyggelse og behandling af de største sygdomme. · Forøget beredskab inden for infektionssygdomme og resistens. · Optimerede sundheds- og patientforløb og systematisk implementering af

”best practice”. · Udvikling og optimering af udstyr (devices), der kan understøtte

eksisterende behandlinger på en mere effektiv måde. · Sundhedsprodukter, der har et højt teknologiindhold, og som kræver tæt og

kritisk brugerinvolvering under udviklingen. · Effektive og nyskabende metoder til test og implementering af nye teknologi-

er (f.eks. næste generations antibiotika, smart drug discovery, cancervacciner, målrettet genmodifikation).

· Optimeret klinisk infrastruktur og forskning organiseret i innovative partner-skaber mellem offentlige og private virksomheder. Fondens investeringsstrategi for sundhed nævner bl.a. behovet for at kommen-de ansøgere – eksempelvis hospitaler – opsætter klare effektmål for de forbed-ringer og den værdiskabelse, et ansøgerprojekt stiler efter at opnå. Ligeledes lægger fonden stor vægt på sandsynligheden for implementering og ibrugtagel-se af projekternes resultater på kort eller langt sigt. Innovationsfonden vurderer desuden altid om de rette faglige kompetencer er til stede samt hvorvidt der er ledelsesmæssige kompetencer og optimal organisering til at gennemføre pro-jektet. For ansøgere til Innovationsfonden er der tre indgange:

1) Grand Solutions er aktiviteter hvor fonden investerer 5-30 mio. kr. i projek-ter med fokus på forskning, udvikling og/eller kommercialisering. Typisk er det samarbejder mellem flere parter i et offentlig-privat partnerskab. I særlige til-fælde kan investeringen hæves til 50 mio. kr. eller mere.

2) InnoBooster er målrettet små og mellemstore virksomheder med vækst-potentiale, iværksættere/lovende start-up-virksomheder samt forskning med kommercielt potentiale.

Side 8


den 21-04-2016 3) Talent retter sig bl.a. mod erhvervsforskere og kan bl.a. ske via EhvervsPhD-

eller EhvervsPostdoc-projekter i samarbejde med virksomheder. Peter Hønggaard Andersen har været direktør for Innovationsfonden siden maj 2014. Før det var han 25 år i medicinalvirksomheden Lundbeck, senest som koncerndirektør.

Bilag INNOFOND Investeringstrategi Sundhed - feb 2016.pdf (1314013).

Side 9


den 21-04-2016

Resumé Det er aftalt, at formanden for det såkaldte NEXT-partnerskab, Thomas Kongstad Petersen, deltager som oplægsholder i forbindelse med USE-mødet torsdag den 6. marts (15:00-15:45). Thomas Kongsted Petersen er til daglig vice-president hos LEO Pharma A/S, hvor han leder afdelingen for design og udvikling af nye lægemidler. NEXT står for ”National experimental partnership” og er et offentligt-privat partnerskab, der har til formål at gøre Danmark til foretrukket land når interna-tionale pharma-virksomheder skal foretage de helt tidlige afprøvninger af nye lægemidler på patienter. Bag NEXT står Innovationsfonden (staten), regioner-ne, universitetshospitaler, universiteter samt fem større pharma-virksomheder. NEXT’s samlede budget er på 124 mio. kr. for perioden 2015-2019. Samtidig planlægges pt en udvidelse. NEXT er kommet særdeles godt fra start og har allerede høstet pæne resultater. Det er hensigten, at NEXT inden 2019 udvikles til at blive en økonomisk selv-bærende organisation, som regionerne skal overtage driftsansvaret for. Et inte-ressant spørgsmål er derfor hvordan vejen frem mod dét mål tegner sig

Indstilling Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning

Sagsfremstilling I en mangeårig periode frem til 2013 tabte Danmark terræn når det gælder kli-niske lægemiddelforsøg. Udenlandske virksomheder placerede stadigt færre kliniske lægemiddelforsøg i Danmark (i stedet kiggede virksomhederne mod Asien og Østeuropa). Både politisk og fra branchen var der omkring 2013 et ønske om at iværksætte initiativer, der kunne vende mange år med nedgang i antallet af kliniske forsøg gennemført i Danmark. NEXT var ét af disse initiativer. Med en startkapital på 124 mio. kr. blev NEXT etableret i november 2014. NEXT skal tiltrække tidlige kliniske afprøvninger af nye lægemidler (de så-

3B4. NEXT (National Experimental Partnership) , sagsnr. 16/853


Side 10


den 21-04-2016 kaldte Fase I-forsøg) til Danmark. Det kan dels være til gavn for danske patien-ter, der herved får adgang til den nyeste medicin. På længere sigt kan der for regionerne også komme en økonomisk lukrativ for-retningsmodel ud af, at Danmark – via NEXT – formår at trække flere tidlige kliniske lægemiddelforsøg til landet. Overskuddet kan geninvesteres i sund-hedsforskning. Forskning, som er nødvendig, hvis vi skal styrke sundheden. NEXT efter 2019 Midlerne fra Innovationsfonden går til etablering og opbygning af NEXT-centrene som infrastruktur. Midlerne ophører i 2019/2020. Samtidig er det hen-sigten, at regionerne efter 2019 overtager ejerskabet af NEXT. Inden da skal ”forretningen NEXT” have nået et niveau, hvor indtægterne fra sponso-rer/lægemiddelvirksomheder overstiger sygehusenes omkostninger ved at gen-nemføre tidlige kliniske forsøg. Overskuddet kan regionerne investere i sund-hedsforskning. Allerede nu er det derfor vigtigt at regionerne nøje følger processen når det handler om den kurs og retning som afstikkes for NEXT de kommende år. Filosofien bag NEXT Når danske sygehusafdelinger (efter forudgående godkendelse i de videnskabs-etiske komiteer) siger ja til at gennemføre tidlige kliniske forsøg i samarbejde med en lægemiddelvirksomhed/sponsor, følger der meget store summer med i kølvandet. Før et lægemiddel kan godkendes til salg på markedet, har lægemiddelvirk-somheder brug for at få produktet klinisk afprøvet i flere faser. Det vil sige kli-nisk afprøvning i de patienter, som har den rette sygdomsmæssige profil og le-ver op til forsøgsprotokollens in- og eksklusionskriterier. Det kræver typisk lang tid at lokalisere de rette patienter. Herefter koster det store summer og mange medarbejdertimer at gennemføre de tidlige kliniske forsøg. Men, ledsages patienterne af gode data, så er det attraktivt for lægemid-delvirksomhederne. Netop her står Danmark stærkt. Vores omkostningsniveau er ganske vist højt. Det gør os dyrere sammenlignet med kliniske forsøg gennemført i asiatiske el-ler østeuropæiske lande. Omvendt råder vi i Danmark over solide data om de patienter, som er i kontakt med sygehusene. Tilmed har vi et godt billede af de-

Side 11


den 21-04-2016 res sygdomshistorik. Lige præcis dét er efterspurgt hos lægemiddelvirksomhe-derne. Udgifterne til både patientrekruttering og klinisk afprøvning af nyudviklede lægemidler er typisk dér hvor en overordentlig stor del af lægemiddelvirksom-hedernes omkostninger til udvikling og godkendelse af ny medicin ligger. Tidlig klinisk afprøvning er derfor også et område som lægemiddelvirksomhe-der verden over poster store milliardbeløb i. Gør de ikke det, er vejen til mar-kedet lukket. Og hvis tiden til rekruttering af patienter kan reduceres, så kan sponsor/lægemiddelvirksomheden reducere udviklingsomkostningerne. Forretningspotentiale Netop derfor har Danmark med NEXT satset på at tiltrække tidlige kliniske forsøg fra resten af verden. Rationalet er, at der for Danmark – og for regioner-ne – potentielt ligger et stort forretningspotentiale i at være et foretrukket land, når lægemiddelvirksomheder i hele verden skal placere deres tidlige kliniske forsøg. Dén aktivitet generer store indtægter til de deltagende sygehuse. Nogle af dem kan geninvesteres i sundhedsforskning. Og helt grundlæggende er dét filosofien og forretningsmodellen bag NEXT. Først skal Danmark modnes som et attraktivt land for tidlige kliniske forsøg. Derefter kommer lægemiddelvirksomhederne hertil og placerer deres forsøg. Dét genererer omsætning. Noget af overskuddet fra omsætningen kan geninve-steres i sundhedsforskning. Bag NEXT står 15 private og offentlige organisationer (se bilag 1). Med 50 mio. kr. er Innovationsfonden den største enkeltinvestor bag partnerskabet. In-novationsfonden investerer typisk kun deres penge i projekter, hvor man ser so-lide perspektiver i, at en aktivitet efter en opstarts- og modningsperiode kan blive økonomisk selvbærende og genere et overskud i fremtiden. Investeringerne i NEXT går til at opbygge en infrastruktur, der sikrer en natio-nal rekruttering af patienter til hurtig påbegyndelse og gennemførsel af tidlige kliniske lægemiddelforsøg. Dette kræver samtidig, at Danmark tilbyder facilite-ter og forskningsmæssig kapacitet, som gør det muligt at tilbyde og håndtere tidlige kliniske lægemiddelforsøg. Dette sker indenfor foreløbigt to terapiom-råder:

1) Onkologi og hæmatologi (kræftbehandling / blodsygdomme) 2) Dermatologi (hudsygdomme)

Side 12


den 21-04-2016 På disse områder er der i regi af NEXT etableret centre, der er forankret på henholdsvis Rigshospitalet (onkologisk klinik) og Bispebjerg (dermatologisk afdeling). Til hvert NEXT-center er derudover etableret et tæt samarbejde med en række andre universitetshospitaler, der arbejder indenfor samme terapiom-råde (opbygningen af centrene fremgår af bilag 2 og 3). Ideen med at organisere klinisk stærke forskningsmiljøer i et tæt samarbejde omkring et NEXT-center, er at fremstå internationalt konkurrencedygtig og væ-re en attraktiv samarbejdspartner for de virksomheder, som forsker og udvikler lægemidler indenfor det pågældende terapiområde. I regi af NEXT er der meget fremskredne planer om at udvide med yderligere to terapiområder. Udvidelsen vil i givet fald blive ledsaget af en ramme på 42 mio. kr. (bl.a. fra Innovationsfonden) (jf. Børsens omtale af NEXT den 11. april, 2016; bilag 4). Terapiområderne er følgende:

1) Lungemedicin / respiratoriske lidelser 2) Infektionsmedicin

De fire NEXT-centre vil tilsammen dække omtrent en 30 pct. af den produkt-pipeline som i øjeblikket kendes fra lægemiddelvirksomheder i hele verden. Det er disse virksomheder som Danmark – og danske regioner/sygehuse – kan positionere sig op mod, når kommende nye lægemidler skal undergå tidlig kli-nisk afprøvning. Danmark tegner sig i dag for ca. 7 pct. af de tidlige kliniske afprøvninger af nye lægemidler som gennemføres i Europa. Et af målene for NEXT er, at den-ne andel fordobles og i 2019 er nået op på 15 pct. NEXT; en succes fra starten Fra mange sider har NEXT høstet stor anerkendelse for at satse på at få langt flere tidlige kliniske forsøg trukket til og placeret i Danmark. Tiltrækning af tidlige kliniske lægemiddelforsøg gøder jorden for, at, at lægemiddelvirksom-heder også kigger i Danmarks retning, når de senere skal placere deres Fase II- og III-forsøg. Oprindeligt estimerede NEXT, at der i projektets år 1 (dvs. 2015) kunne landes 4 tidlige kliniske lægemiddelforsøg. Men; resultatet er i stedet landet på 42 tid-lige kliniske lægemiddelforsøg i 2015. Hermed har NEXT i dén grad leveret varen – samt sikret, at ganske store beløb fra sponsorer/lægemiddel-virksomheder fulgte med.

Side 13


den 21-04-2016

Bilag Bilag 1 - Partnerkredsen bag NEXT (1314017). Bilag 2 - terapiområder (1314018). About NEXT - feb2015.pdf (1314025). Bilag 4 Danmark vil flerdoble antal af medicinforsøg - Børsen 11-04-2016.pdf (1314026).

Side 14


den 21-04-2016

Side 15


den 21-04-2016

Resumé USE var den 6. april 2016 vært for sessionen ”Konkurrenceudsættelse – hvad kan og vil regionerne konkurrenceudsætte”. Det skete i forbindelse med Dan-ske Regioners halvdagskonference – Politikerne får ordet – der blev afholdt i Århus dagen før generalforsamlingen. I alt 88 regionsrådsmedlemmer var til-meldt sessionen. Den blev indledt med to oplæg af hhv. prof. Karsten Vrangbæk (Københavns Universitet) samt branchedirektør, Mette Rose Skaksen (DI) Efterfølgende var der diskussionerne ved bordene. Diskussionerne handlede både om fordele og risici ved øget konkurrenceudsættelse. Der er behov for at få samlet op på diskussionerne under sessionen. På USE-mødet 21. april 2016, er der afsat 45 minutter, hvor USE’s deltagere / ”bord-formændene” fra sessionen kan formidle diskussioner og argumenter fra hvert bord.

Indstilling Det indstilles, at udvalget fremlægger og formidler ”highlights” fra diskussionerne ved hvert bord i forbindelse med USE’s session i Århus den 6. april, 2016

Sagsfremstilling Diskussionen ved bordene gik i vidt omfang på både de fordele og ulemper som knytter sig til konkurrenceudsættelse – dels generelt, dels mere specifikt i forhold til konkurrenceudsættelse af såkaldt ”ikke-patientnære støttefunktio-ner” på sygehusene / i sundhedsvæsenet. I forbindelse med USE’s opsamling på sessionen i Århus, er det relevant at formidle både de fordele og risici som generelt knytter sig til konkurrenceevne. Der kan fx tages afsæt i: Fordele:

· Fokusering af opgaver · Den offentlige parts mulighed for at vinde opgaven · Konkurrenceudsættelse fremmer mere effektiv drift · Samspil med private og specialiserede leverandører

4B5. Formidling af diskussionerne i forbindelse med USE’s session om kon-kur-renceudsættelse i Århus den 6. april 2016 , sagsnr. 16/133


Side 16


den 21-04-2016 · Muligheden for at frigøre ressourcer til kerneopgaver · Ambitiøse krav til leverandøren kan reducere risici

Risici

· Transaktionsomkostninger – før og efter udbud · Forsyningssikkerhed / konkurser · Kompetencetab blandt medarbejdere · Hjemtagning af opgaver · Sammenhæng og koordination af opgaver · Medarbejdervilkår ved virksomhedsoverdragelse · Selektiv gevinstoptimering (”cherry-picking”)

Til sessionen var der også udarbejdet et ”hand-out” med følgende to spørgsmål

1) Hvilke opgaver kan regionerne konkurrenceudsætte og hvilke slet ik-ke?

2) Kan regionerne arbejde mere sammen om konkurrenceudsættelse og hvordan kommer vi videre?

Regeringsgrundlaget og Økonomiaftale 2016 har stor fokus på øget konkurren-ceudsættelse af regionale opgaver. Konkurrenceudsættelse er formentligt også et område som evt. vil blive taget op i forbindelse med økonomiforhandlinger-ne for 2017. Deltagere fra USE i sessionen den 6. april Følgende USE-medlemmer deltog i Århus den 6. april: 1) Stephanie Lose, 2) Jørn Lehmann Petersen, 3) Per Seerup Knudsen, 4) Sonny Berthold, 5) Hans Winther, 6) Flemming Knudsen, 7) Annemarie Knigge, 8) Anne Møller Ronex, 9) Erik Vinther samt 10) Ursula Dieterich Pedersen.

Bilag Bilag 1 Præsentationer USE-session Århus den 06-04-2016.pdf (1314047). HANDOUT - USE-session om konkurrenceudsætteælse - Århus den 6. april.pdf (1314048). Bilag 3 Info om USE's session om konkurrenceudsættelse onsdag den 6. april - Århus (mail).pdf (1314057).

Side 17


den 21-04-2016

Resumé Justitsministeriet sendte den 8. februar 2016 et lovforslag om ændringer af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensionskasser i høring. I hø-ringssvaret støtter Danske Regioner, at der er fastholdt samt strammet op på reglerne for forsikringsselskaberne og firmapensionskasserne, hvad angår ind-hentelse og anvendelse af bl.a. gentest. Deres muligheder for at anvende hel-bredsoplysninger begrænses sådan, at der heller ikke gives adgang til viden om familiens sygdomshistorik. Dette understøtter muligheden for personlig medi-cin.

Indstilling Det indstilles, at udvalget tager sagen til efterretning.

Sagsfremstilling Med lovforslaget foreslås det, at det fremover ikke skal være tilladt for forsik-ringsselskaber og pensionskasser at anmode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger om slægtninges aktuelle eller tidligere helbredstilstand ved tegning mv. af forsikringer eller pensioner. Som det er i dag, kan selskaberne kræve information om både tidligere og ak-tuelle sygdomsforløb i familien. Oplysningerne bruges til at vurdere forsik-ringstagerens risiko for selv senere i livet at blive syg. I nogle tilfælde kan op-lysningerne betyde, at den enkelte ikke får mulighed for at tegne en forsikring. I lovforslaget fra Justitsministeriet lægges der vægt på, at det langt fra er givet, at man har arvet sin families sygdomme. Selv hvis man er arveligt disponeret for en sygdom, er det ikke sikkert, at man udvikler sygdommen. Det store fo-kus på forebyggelse inden for lægevidenskaben har desuden medført, at langt de fleste arvelige sygdomme bremses og behandles, før de udvikler sig. For-buddet mod at modtage oplysninger om forsikrings- eller pensionstagerens ar-veanlæg indebærer også, at forsikringsselskaber og pensionskasser skal nægte at modtage oplysninger, som den pågældende forsøger at fremlægge om sådan-ne forhold.

5B6. Høring over lovforslag til gentest, sagsnr. 15/1648

Johanne Flowers Par-ning

Side 18


den 21-04-2016 I høringssvaret støtter Danske Regioner, at der i lovforslaget er fastholdt samt strammet op på reglerne for forsikringsselskaberne og firmapensionskasserne, hvad angår indhentelse og anvendelse af bl.a. gentest ved tegning mv. af forsik-ringer og pensioner. Ligeledes støtter Danske Regioner, at forsikringsselska-bernes og pensionskassernes muligheder for at anvende helbredsoplysninger begrænses sådan, at der ikke gives adgang til viden om familiens sygdomshi-storik. Det bemærkes, at lovforslaget bidrager til muligheden for mere indivi-duel behandling baseret på gentest. Med forbehold for den politiske behandling påregner Justitsministeriet, at lov-forslaget kan træde i kraft til 1. juli 2016 Link til høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59257

Sekretariatets bemærkninger Det var ikke muligt inden for høringsfristen at behandle høringssvaret politisk. Danske Regioner har derfor indsendt administrativt høringssvar til Justitsmini-steriet den 7. marts 2016 med forbehold for politisk godkendelse. Høringssva-ret er udarbejdet på baggrund af høring i regionerne. Regionerne havde ingen bemærkninger til lovforslaget. Høringssvaret er behandlet i Sundhedsudvalget den 14. april 2016 og behandles i Bestyrelsen den 21. april 2016.

Bilag Høringssvar vedr. lovforslag om bl.a. gentest (1312099).

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59257

Side 19


den 21-04-2016

Resumé Dansk Industris (DI) redegørelse for offentligt-privat samarbejde fra marts 2016 rummer en status for offentligt-privat samarbejde samt politiske anbefa-linger til området. Status er baseret på indikator for konkurrenceudsættelse. Herudfra konkluderer DI, at den regionale konkurrenceudsættelse er på 20,3 procent, og at det tilsvarende regionale potentiale er på 91 milliarder kroner. Desuden anbefaler DI en målsætning om en konkurrenceudsættelsesgrad på 45 procent på tværs af det offentlige i 2025. DI’s brug af indikator for konkurrenceudsættelse gør, at redegørelsen kommer til at undervurdere regionernes brug af private leverandører og overvurdere po-tentialet for yderligere konkurrenceudsættelse.

Indstilling Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling I marts 2016 udkom Dansk Industris (DI) såkaldte OPS-redegørelse (redegørel-se for offentligt-privat samarbejde). DI giver i publikationen en status for offentligt-privat samarbejde både på det regionale, det kommunale og det statslige område. Denne status baserer sig i høj grad på beregningen af indikator for konkurrenceudsættelse (IKU), som fo-retages af Social- og Indenrigsministeriet. DI fremhæver på basis af IKU, at den regionale grad af konkurrenceudsættelse er på 20,3 procent (2014), og at den har været faldende hen over de seneste år. Ligeledes bruger DI IKU-beregningen til at fremføre, at regionerne i alt kan konkurrenceudsætte for 91 milliarder kroner årligt. Endelig anbefaler DI, at der genindføres måltal for måltal for offentlig konkur-renceudsættelse og foreslår, at målsætningen bliver en konkurrenceudsættel-sesgrad på 45 procent i 2025 på tværs af den offentlige sektor.

6B7. Dansk Industris redegørelse for offentligt-privat samarbejde, sagsnr. 16/786

Frederik Wøhlk

Side 20


den 21-04-2016 At DI således entydigt forlader sig på IKU-beregningen gør, at OPS-redegørelsen på flere måder kommer til at tegne et misvisende billede af regio-nernes samarbejde med private leverandører. Således tæller hverken varekøb eller praksissektoren med i beregningen af IKU, og derfor undervurderes regionernes brug af private leverandører. Hvis varekøb og praksissektoren inkluderes, viser tallene, at 50 procent af regioner-nes samlede driftsomkostninger går til private leverandører. De 91 milliarder kroner, som ifølge DI udgør potentialet for regionernes kon-kurrenceudsættelse, overvurderer som følge af beregningsmetoden også det re-elle potentiale. De inkluderer således de 20,3 procent (18,5 milliarder kroner), som allerede er konkurrenceudsat. Derudover inkluderer de varekøb, hvor en stor del af omkostningerne allerede foretages gennem udbud, og de inkluderer al hospitalsbehandling, herunder den del som privathospitaler for nærværende ikke har kapacitet eller faciliteter til at gennemføre (f.eks. akutbehandling og store dele af den specialiserede behandling). Der foregår i øjeblikket et arbejde i regi af Social- og Indenrigsministeriet med det formål at revidere beregningen af IKU. Danske Regioner arbejder i denne sammenhæng for at få en mere retvisende indikator, som tager hensyn til de problemer, der som ovenfor beskrevet gør et potentiale på 91 milliarder kroner misvisende.

Bilag DI's OPS-redegørelse.PDF (1312431).

Side 21


den 21-04-2016

Resumé I henhold til økonomiaftalerne 2013, 2014 og 2015 har Danske Regioner de sidste par år udarbejdet en oversigt til staten over de initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om videndeling i sygehusbyggeri (Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation). Som opfølgning på økonomiaftale 2016 fremsendte Danske Regioner den 21. december 2015, en opdateret oversigt over videndelingsinitiativer for 2015 til Sundheds- og Ældreministeriet. Sundheds- og Ældreministeren har kvitteret herfor i brev af 22. marts 2016.

Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling I henhold til økonomiaftale 2016 har Danske Regioner opdateret oversigten til staten for 2015. Oversigten indeholder en beskrivelse af de opnåede og forven-tede resultater, samt kommende fælles initiativer i regionernes projekt; Godt Sygehusbyggeri – koordination og innovation. Derudover indeholder oversig-ten en beskrivelse af initiativer, som indebærer ensartede og/eller fælles løsnin-ger på tværs af kvalitetsfondsbyggerierne. Sekretariatet indhentede i forbindelse med udarbejdelsen af oversigten, input fra regionerne om resultater og forventede resultater fra arbejdet med de pejle-mærker, fokusområder og fælles konkrete projekter, som endnu ikke har afrap-porteret. Samtidig har regionerne leveret input til oversigten om fælles initiati-ver, som indebærer fælles løsninger for flere kvalitetsfondsbyggerier. Disse ini-tiativer ligger ikke i regi af Godt sygehusbyggeri - koordination og innovation, og kan være initiativer internt i en region eller på tværs af flere regioner. Oversigten illustrerer, at regionerne i stort omfang deler viden og samarbejder om udførelsen af fælles konkrete projekter under overskriften sygehusbyggeri. Oversigten viser også, at arbejdet i regi af projektet om Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation, og det tværregionale samarbejde i øvrigt, har ud-viklet sig i takt med byggeriprocesserne, og reorganiseringen af det oprindelige

7B8. Oversigt over videndelingsinitiativer i relation til sygehusbyggeri 2015 , sagsnr. 13/2321

Christina Carlsen

Side 22


den 21-04-2016 videndelingsprojekt, og den heraf følgende mere fokuserede indsats, der var målsætningen hermed. Således er der igangsat ambitiøse konkrete initiativer indenfor de 6 faglige fo-kusområder, som Styregruppen for Godt sygehusbyggeri – koordination og in-novation, har identificeret, herunder eksempelvis et arbejde vedr. udarbejdelse af en fælles regional strategi og handlingsplan for forsyning frem mod 2020 og en afdækning af reorganiseringerne i relation til de nye sygehusbyggerier. Der-udover er der i forhold til de fælles konkrete projekter nu udviklet konkrete fælles løsninger, eksempelvis en ny psykiatrisk seng og det håndfrie badevæ-relse. Endelig har Sygehuspartnerskabet resulteret i en række spændende og lo-vende produkter udviklet i et offentlig/privat samarbejde med henblik på løs-ningen af specifikke behov på sygehusene. Sundheds- og Ældreministeren har kvitteret for oversigten i brev af den 22. marts 2016. I brevet anerkendes regionernes betydelige indsats i forhold til vi-dendeling og fælles konkrete projekter i 2015. Ministeren påpeger desuden be-tydningen af, at der også er fokus på byggeriernes erhvervsmæssige potentiale, også når det gælder fremme af innovation, vækst og eksport for danske virk-somheder - en indsats, som ministeriet gerne vil bidrage til at fremme, f.eks. ved at bidrage i koordinerede eksportfremmeindsatser, strategisk innovations-fremme og lignende. Brevet er vedlagt som bilag.

Bilag Brev fra sundheds- og ældreminister Sophie Løhde til Danske Regioner vedr. videndeling i forbindelse med sygehusbyggerierne for 2015.pdf (1313711).

Side 23


den 21-04-2016

Resumé

Indstilling

Sagsfremstilling

Bilag Ingen.

8B9. Eventuelt, sagsnr. 16/134


Side 24


den 21-04-2016

Side 25


den 21-04-2016

Resumé

Indstilling

Sagsfremstilling Næste møde i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde afhol-des i Regionernes Hus torsdag den 9. juni 2016 kl. 12.30-15.30.

Bilag Ingen.

9B10. Næste møde, sagsnr. 16/134


Medlemmerne af Danske Regioners Udvalg for Sundheds-

innovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) m.fl.

16-02-2016

Sagsnr. 16/132

Bodil Egelund Christensen

Tel.: 3529 8181


Referat fra møde i Danske Regioners Udvalg for Sundheds-

innovation og Erhvervssamarbejde 2014-2018 (USE) fredag

den 29. januar 2016 kl. 10.00

Deltagere: Stephanie Lose

Ursula D Petersen

Per Seerup

Anne Møller Ronex

Morten Dreyer

Lene Madsen Milner

Erik Vinther

Kristoffer Hjorth Storm

Hans Winther

Afbud: Annemarie Knigge

Sonny Berthold

Jørn Lehmann Petersen

Flemming Knudsen

Lasse Krull

Deltagere fra

sekretariatet:

Tommy Kjelsgaard

Morten Rasmussen

Ole Ravnholt Sørensen (referent)

Kenneth H. Sørensen (pkt. 2, 3, 6 og 7)

Side 2

Formanden meddelte, at Henrik Thorup, (DF, Region Hovedstaden) er udtrådt

af USE. I stedet for Henrik Thorup indtræder Morten Dreyer i USE.

Formanden samt flere af USE’s medlemmer deltog i Danske Regioners og

Lægeforeningens ”Konference om prioritering i sundhedsvæsnet” den 28. ja-

nuar. Der var en kort drøftelse af forløbet af konferencen, herunder debatter,

særlige budskaber, konklusioner mv. Der var enighed om at konferencen for-

løb godt og var veltilrettelagt.

Resumé

Karsten Vrangbæk introducerede undersøgelsen “Contracting out: A system-

atic review of international studies on economic and quality effects from

2000-2014”. Undersøgelsen sammenfatter hovedresultaterne fra 32 udvalgte

undersøgelser af erfaringerne med og effekterne af konkurrenceudsættelse på

forskellige offentlige opgavetyper i perioden 2000-2014. Erfaringerne stam-

mer fra lande som USA, Spanien, Tyskland, Finland, Sverige og Danmark.

Undersøgelsens resultater peger i mange forskellige retninger. Nogle steder

fører konkurrenceudsættelse til sparede omkostninger - andre steder har kon-

kurrenceudsættelse vist sig at medføre øgede omkostninger.

En forsigtig konklusion er dog, at der over tid sker en reduktion i gevinsterne

ved at konkurrenceudsætte en offentlig opgave. Første gang en opgave/ydelse

konkurrenceudsættes, realiseres der ifølge undersøgelsen betydelige reduktio-

ner i omkostninger. Når samme ydelse konkurrenceudsættes 2. eller 3. gang,

er de realiserede besparelser derimod langt mindre. Undersøgelsen peger såle-

des på faldende gevinster over tid ved konkurrenceudsættelse.

Undersøgelsen peger også på, at konkurrenceudsættelse af navnligt tekniske

områder giver basis for reduktioner i omkostninger. Dette skyldes bl.a. at tek-

niske ydelser ofte er lettere at beskrive sammenligt med mere bløde områder.

1. Formandens meddelelser, sagsnr. 16/132

2. Erfaringer med konkurrenceudsættelse på sundhedsområdet - op-

lægsholder til USE's session på ½-dagskonferencen den 6. april 2016,

sagsnr. 15/2073

Side 3

Hvorvidt konkurrenceudsættelse baner vejen for sparede omkostninger eller

ej, afhænger ifølge undersøgelsen af kontekst, rammevilkår og forhold i enkel-

te regioner og lokalområder, hvor det har været gennemført. Især spiller det

ind hvorvidt der lokalt findes et tilstrækkeligt modent marked med modne og

kompetente private aktører, der kan og har kapaciteten til at overtage en given

opgave fra en offentlig part.

Karsten Vrangbæk kom derudover ind på transaktionsomkostninger, der som

minimum vurderes at udgøre 2 pct. af den værdien af den opgave/ydelse der

konkurrenceudsættelse.

Trods fraværet af meget håndfaste konklusioner vedr. effekter/gevinster ved at

udlicitere offentlige opgaver, pegede Karsten Vrangbæk på, at konkurrence-

udsættelse i sig selv skaber effekt, uanset om opgaven i fremtiden løftes i of-

fentlig eller privat regi. Fordi; alene perspektivet i at en offentligt varetaget

opgave fremover muligvis måske skal løftes i privat regi, skaber i sig selv et

pres i retning af en bedre, mere effektiv og mere moderne tilrettelagt vareta-

gelse af opgaven.

På risikosiden kom Karsten Vrangbæk ind på forhold omkring stabilitet og

behovet for høj forsyningssikkerhed når det gælder leverancer produceret i

privat regi (navnlig en række cases/konkurser fra ældreområdet kan her vække

en vis skepsis). Også risikoen for kompetencetab blandt medarbejdere blev

nævnt.

Efter oplægget var der i udvalget en drøftelse af fordele og ulemper ved at

bruge konkurrenceudsættelse. Blandt andet blev der spurgt til potentialet ved

at konkurrenceudsætte flere ydelser på sundhedsområdet. Her pegede flere på

områder som rengøring, transport, logistik, bygningsvedligehold som mulige

områder.

Der blev også peget på, at der i mange tilfælde ligger en opgave for regionen i

selv at trimme og modernisere tilrettelæggelsen af specifikke opgaver, og

herigennem - som alternativ til konkurrenceudsættelse - realisere mulige om-

kostningsreduktioner.

Andre pegede på, at konkurrenceudsættelse og brug af private leverandører

ofte er et aktiv, så længe der blot ikke opbygges ”private monopoler”. Derfor

er det væsentligt at bestiller udbyder givne opgaver således det fremmer ud-

viklingen af dynamiske markeder med mange leverandører.

Side 4

Oplægsholdere den 6. april (i Aarhus)

Udvalget besluttede sig efterfølgende for, at Karsten Vrangbæk inviteres som

oplægsholder til USE’s session om konkurrenceudsættelse på ½-

dagskonferencen den 6. april (dagen før Danske Regioners Generalforsam-

ling).

Derudover blev det besluttet, at supplere Karsten Vrangbæks oplæg med ét

indlæg fra en part, der kan fremhæve potentialer og muligheder ved øget brug

af konkurrenceudsættelse. Efter aftale med USE’s formand, er branchedirektør

hos DI Service / DI Sundhed, Mette Rose Skaksen, efterfølgende blevet invi-

teret som den 2. oplægsholder til sessionen den 6. april (hun har også takket ja

til at deltage).

Resumé

Det er aftalt, at professor Karsten Vrangbæk fra Københavns Universitet (In-

stitut for Statskundskab / Institut for Folkesundhedsvidenskab), deltager som

oplægsholder i forbindelse med USE-mødet fredag den 29. januar (fra 10.15

til 11.00). Rammen for oplægget er ”Erfaringer med konkurrenceudsættelse

på sundhedsområdet”.

Baggrunden for at invitere Karsten Vrangbæk er, at USE den 6. april er vært

for en session om ”Kerneydelser og støttefunktioner - hvad kan/vil regionerne

konkurrenceudsætte”; dét sker i forbindelse med ½-dagskonferencen "Regi-

onspolitikerne får ordet", der afholdes op til Danske Regioners Generalfor-

samling 2016. Der er endnu ikke valgt oplægsholder til sessionen i april.

På sidste udvalgsmøde var der et ønske om, at der i forbindelse sessionen bru-

ges en oplægsholder, der fra et neutralt udgangspunkt/ståsted kan levere et re-

lativt nuanceret og balanceret oplæg om hidtidige erfaringer med fordele og

ulemper ved konkurrenceudsættelse på sundhedsområdet. Netop her tegner

Karsten Vrangbæk sig som en mulig kandidat. På baggrund af oplægget den

29. januar skal der sættes navn på oplægsholderet til sessionen den 6. april,

2016.

Formanden bød velkommen til Lena Brogaard, der gennemgik hvordan OPI-

samarbejder over de senere år har gennemlevet en markant vækst, ikke mindst

på sundhedsområdet. Også her fungerer OPI som et innovationsorienteret

samarbejde mellem offentlige og private aktører med det formål at udvikle

3. OPI inden for sundhedsområdet, sagsnr. 14/51

Side 5

nye teknologier og services til brug i den offentlige sektor – der er således tale

om et partnerskab i stedet for en leverandør-bestiller relation.

Lena Brogaard har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. skal be-

lyse innovation og værdiskabelse i OPI. Undersøgelsen baserer sig på 217

svar fra både private og offentlige parter.

Undersøgelsen viser, at meget få virksomheder endnu er begyndt at kunne se

en konkret målbar / økonomisk gevinst (eller eksport) som følge af deltagelse

i et OPI-projektet. Imidlertid har deltagelsen åbnet for bedre indsigt hos virk-

somheden i de behov og den efterspørgsel efter nye løsninger, der kendetegner

f.eks. regioner/sygehuse. På den lidt længere bane vurderes OPI-samarbejder

derfor at tilføre værdi for de deltagende private virksomheder – selvom det i

dag ikke kan ses på bundlinjen.

Næsten halvdelen af deltagerne i undersøgelsen peger på, at den udviklede

løsning, som er skabt via et OPI-projekt, i dag anvendes hos den deltagende

offentlige part. Derudover angiver næsten 30 pct., at løsningen først senere

forventes taget i anvendelse. Det betyder, at omtrent 3/4 enten har ibrugtaget

den pågældende løsning eller forventer at gøre senere.

Undersøgelsen kaster ligeledes lys over hvilke resultater parterne vurderer de

har fået ud af at deltage i OPI-projekter. Topscorer blandt de offentlige delta-

gere er ”ny viden og input” samt ”netværk med private virksomheder”. Tilsva-

rende er topscorer blandt de private parter ”produktudvikling”, ”ny viden og

erfaringer” samt ”netværk med offentlige organisationer”.

Resumé

Regionerne investerer i sundhedsinnovation for at fremme en kvalitativt bed-

re/mere effektiv opgaveløsning samt for at understøtte det erhvervsmæssige

potentiale inden for området. Offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI)

handler om at få udviklet og nyttiggjort nye ideer og løsninger i et samarbejde

mellem det offentlige og private virksomheder. OPI er et alternativ til et klas-

sisk indkøb af nye produkter, hvor regionerne aktivt repræsenterer efterspørg-

selssiden i udviklingsfasen.

Til udvalgsmødet den 29. januar 2016 er Ph.d.-studerende Lena Brogaard

(Roskilde Universitet / KORA) inviteret til at holde oplæg om den aktuelle

status for OPI inden for sundhedsområdet.

Side 6

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

Resumé

Udvalget drøftede udkast til høringssvaret til Sundheds- og Ældreministeriet

vedrørende lov om kliniske forsøg med lægemidler. Udvalget fandt det posi-

tivt, at der i udkastet til loven lægges op til, at de nye videnskabsetiske læge-

middelkomiteer sammensættes ligeligt af hhv. eksperter og lægmænd; et

synspunkt som udvalget har plæderet for i flere omgange.

Derudover opfordrede udvalget til, at den endelige version af høringssvaret i

højere grad understreger kravet om, at der fortsat udarbejdes en kort læg-

mandsbeskrivelse på dansk af det projekt, som forelægges de nye videnskabs-

etiske lægemiddelkomiteer.

Ligeledes var der en diskussion af høringssvarets formuleringer omkring ”stil-

tiende accept”. I lighed med formuleringerne i høringssvaret fandt udvalget, at

stiltiende accept ikke er hensigtsmæssig. Dog ønskede udvalget, at formule-

ringen ”det bør vurderes om en stiltiende accept på den måde er hensigtsmæs-

sig” erstattes af en klarere formulering, der understreger uhensigtsmæssighe-

den i at indføre ”stiltiende accept” som princip. Med disse bemærkninger

godkendte udvalget høringssvaret.

Resumé

Lovforslaget om kliniske forsøg med lægemidler har været i høring. Lov-

forslaget skal fastlægge de administrative rammer for godkendelse og opfølg-

ning, der er nødvendige for at Danmark lever op til EU forordningen om klini-

ske forsøg med humanmedicinske lægemidler mv. Hovedpunkterne i lov-

forslaget handler om at få skabt et dansk system, der kan håndtere strammere

tidsfrister og tættere koordinering. Danske Regioner har indsendt høringssvar

med forbehold for politisk behandling til Sundheds- og Ældreministeriet. Vi

støtter blandt andet forslaget om at nedsætte en eller flere lægemiddelkomité-

er. EU forordningen træder i kraft, når et nyt IT-system til udveksling af data

om kliniske lægemiddelforsøg i hele EU er udviklet i 2017 eller 2018.

4. Godkendelse af referat af møde 12. november 2015, sagsnr. 16/132

5. Høring af lov om kliniske forsøg med lægemidler, sagsnr. 15/285

6. Personlig medicin og erhvervspotentialet, sagsnr. 15/1228

Side 7

Danske Regioner har fået lavet en undersøgelse vedr. erhvervspotentialet i til-

knytning til personlig medicin. Rapporten viser, at der både forsknings- og er-

hvervsmæssigt er et potentiale, der kan udnyttes i en dansk satsning på per-

sonlig medicin med opbygning af en dansk genombank. Under punktet var der

en diskussion af, at Danmark særligt på det forskningsmæssige område står

stærk på dette område, men det samme gør en række andre europæiske lande,

eksempelvis Storbritannien. Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Resumé

Danske Regioner har fået udarbejdet en rapport om virksomheder og forsk-

ning inden for området personlig medicin. Analysen viser, at der både forsk-

nings- og erhvervsmæssigt er et erhvervsmæssigt potentiale, der kan udnyttes

i en dansk satsning på personlig medicin med opbygning af en dansk genom-

bank. Analysen er udmøntning af et af initiativerne i Danske Regioners Hand-

lingsplan for Personlig Medicin.

Rapporten viser, at 18 virksomheder har personlig medicin som et centralt for-

retningsområde, og 81 virksomheder beskæftiger sig med personlig medicin

som en del af deres aktiviteter. Styrkepositionsanalysen af den danske forsk-

ning viser, at Danmark har en stærk forskningsposition inden for området

samt at vores relative styrke og forskningsimpact er stigende.

Status for den danske satsning på personlig medicin er, at der i efteråret 2015

er indgået et partnerskab mellem Danske Regioner og regeringen om, at Dan-

mark skal satse på Personlig Medicin. Regeringen har øremærket 5 mio. kr. til

en foranalyse, der blandt andet skal afdække en række af de faglige, tekniske,

juridiske, økonomiske og etiske udfordringer, der vil være forbundet med at

igangsætte opbygningen af en dansk genombank og udvikling af et dansk pro-

gram for personlig medicin.

Udvalget drøftede kort opsamlingen af resultater vedrørende de 14 projekter

igangsat under Sygehuspartnerskabet. Der var enighed om, at resultaterne af

offentligt-private samarbejdsprojekter af denne type sjældent manifesterer sig

på meget kort sigt. Akkurat som Lena Brogaard redegjorde for i sit oplæg

(pkt. 3) kan resultaterne af denne type projekter ofte først måles efter en læn-

gerevarende periode, dette gælder både for den offentlige og private part. Ud-

valget tog orienteringen til efterretning.

7. Sygehuspartnerskabet, sagsnr. 11/1280

Side 8

Resumé

Regionerne og staten etablerede i fællesskab et sygehuspartnerskab i 2011.

Formålet var at udnytte det erhvervsmæssige potentiale i sygehusbyggerier

samt at bidrage til udvikling af nye og bedre løsninger til sygehusene. I regi af

partnerskabet gennemføres i alt 17 projekter, og der er udarbejdet en afslut-

tende pjece om partnerskabet.

De foreløbige erfaringer viser, at virksomhederne i samarbejdet har fået nye

forretningsområder og bedre viden om brugerbehov og de kliniske arbejds-

gange. Erfaringerne viser også, at de på længere sigt forventer øget omsæt-

ning, beskæftigelse og eksport.

Til gengæld har det indtil videre været en betydelig udfordring, at de udvikle-

de løsninger kun i meget begrænset omfang har fundet anvendelse på de dan-

ske sygehuse.

Udvalget drøftede sagen og roste fremdriften i arbejdet med at sikre flere fæl-

lesindkøb. Der er dog stadig tale om en begrænset del af regionernes samlede

indkøb, der gennemføres mellem regionerne. Der var en kortere drøftelse af

erfaringerne med fælles udbud af tolkningsydelser, herunder de kvalitetsmæs-

sige krav som stilles i forbindelse med udbud af denne tjenesteydelse. Brugen

af brugergrupper spiller en vigtig rolle når det handler om at identificere be-

hov og kvalitetsniveauer. Udvalget to orienteringen til efterretning.

Resumé

I 2015 er der sket mange fremskridt inden for regionernes indkøbsområde og

regionernes indsats for fællesindkøb, herunder regionernes indkøbsstrategi

mod 2020 med seks strategiske indsatsområder, som blev lanceret i foråret

2015. Strategien efterleves gennem en aktivitetsplan med 29 konkrete aktivite-

ter.

Regionernes Fællesindkøb (RFI) blev dannet i efteråret 2014 og har i løbet af

2015 etableret sig som centralt omdrejningspunkt for regionernes arbejde med

fællesindkøb. Afrapporteringen af nøgletal baserer sig på det foregående års

regnskabstal.

8. Årlig status på indkøbsområdet og fælles strategi for indkøb, sagsnr.

15/1940

Side 9

De årlige kontrakter på fællesudbud er steget fra ca. 42 millioner kroner i

2010 til ca. 455 millioner kroner i 2014. Antal fællesudbud er steget fra 7 i

2010 til ca. 25 i 2015 (antallet af fællesudbud indgået i 2015 ligger først klart

et stykke inde i 2016). Samlet set er der i dag 119 igangværende, kommende

og aktuelle fælles udbud, som bliver koordineret i regi af RFI.

Tommy Kjelsgaard redegjorde kort for baggrunden for den årlige status Dan-

ske Regioner laver om videndeling i sygehusbyggeri. Der var en kort diskus-

sion af rapporten. Her pegede flere medlemmer på, at alle regioner har stor

nytte af at kunne udveksle viden i forbindelse med de enkelte sygehusbygge-

rier.

Resumé

I henhold til økonomiaftalen 2016 har Danske Regioner udarbejdet en opdate-

ret oversigt til staten over de videndelingsinitiativer, som regionerne har

igangsat i projektet om videndeling i sygehusbyggeri 2015. Videndelingsover-

sigten er blevet udarbejdet årligt af Danske Regioner siden 2012.

Oversigten over videndelingsinitiativer for 2015 illustrerer, at regionerne i

stort omfang deler viden og samarbejder på tværs om udførelsen af fælles

konkrete projekter.

Udvalget tog orienteringen til efterretning og bemærkede, at en lignende sag

havde været forelagt udvalget på mødet i september 2015.

Resumé

Bestyrelsen godkendte på mødet den 8. oktober 2015 Handleplan for bedre

brug af sundhedsdata i regionerne, som er udarbejdet i forlængelse af regio-

nernes fælles sundhedsdatapolitik Sundhedsdata i spil. Handleplanen blev of-

fentliggjort 5. december 2015.

Handleplanen indeholder i alt 37 initiativer inden for emnerne: Borgernes

brug af sundhedsdata, sundhedsvæsenets brug af sundhedsdata, brug af sund-

hedsdata til forskning, innovation og offentlig-privat samarbejde samt sikker-

hed og transparens. Regionerne gør allerede en meget stor indsats på sund-

9. Statusrapport 2015 vedr. 'Videndeling om sygehusbyggeri' , sagsnr.

14/84

10. Orientering: handleplan for bedre brug af sundhedsdata i regionerne,

sagsnr. 14/2003

Side 10

hedsdataområdet De fleste af de inkluderede initiativer er derfor allerede eksi-

sterende, planlagte eller aftalte. Handleplanen indeholder også seks nye eller

delvist nye initiativer.

Ingen bemærkninger.

Resumé

Næste møde er torsdag den 21. april (mens mødet den 4. marts aflyses).

Forinden er udvalget onsdag den 6. april vært for sessionen ”Kerneydelser og

støttefunktioner – hvad kan/vil regionerne konkurrenceudsætte”; det sker i

forbindelse med ½-dagskonferencen ”Regionspolitikerne får ordet”, der af-

holdes dagen før Danske Regioners Generalforsamling i Aarhus.

Resumé

Næste møde i Udvalget for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde af-

holdes torsdag den 21. april (14:00-17:00) hos Danske Regioner.

11. Eventuelt, sagsnr. 16/132

12. Næste møde, sagsnr. 16/132

Sundhed INVESTERINGSSTRATEGI FOR

INNOVATIONSFONDEN 2016-2018

Indhold

Introduktion 3

Definition 4

Beskrivelse 4

Hvorfor investerer Innovationsfonden? 5

Vision og mål 6

Investeringsområder 7

Investeringskriterier 8

Innovationsfondens formål og strategi 9

Referencer 10

Medico, Biotek og Sundhed 3

INTRODUKTION

Introduktion

Den globale vækst i befolkningers velstand har styrket kravet om velfærd i mange lande, herunder bevidsthed og krav om forbedret behandling af sygdomme. Innovationsfonden investerer specifikt i sundhedsområdet for, at sund-hedssystemet kontinuerligt forbedres – både inden for forebyggelse og behandling - og for, at systemet kan håndtere udfordringerne med en befolkning under demografisk forandring. Samtidig investerer fonden for at styrke den sundhedsindustrielle sektor og for at sikre dens forankring i Danmark.

Innovationsfonden investerer bredt i hele værdikæden fra forskning til implementering og i behovs- og brugerdrevne innovationsprojekter indenfor sundhedsområdet, der resulterer i kvantitativ værdiskabelse, inklusiv reduceret patient- og behandlerbelastning og ressourcefor-brug.

Innovationsfonden arbejder for, at sundhedssystemet kontinuerligt

forbedres i forhold til både forebyggelse og behandling.

Innovationsfonden lægger vægt på projekternes faglighed, konkrete

løsning af brugernes behov, resultaternes implementering, overvindel-

se af de regulatoriske barrierer, globale vækstpotentialer og

fastholdelse af arbejdspladser i Danmark.

Innovationsfondens investeringsstrategi indenfor sundhed tager udgangspunkt i fondens lovgrundlag, Forsk2020-kataloget, Danmarks Statistik, materialer fra Sundhedsstyrelsen, regionerne, kommunerne og analyser fra bl.a. WHO og OECD. Desuden er der indhentet konkrete input til strategiens indhold fra forskere, virksomheder, organisationer og andre faglige eksperter ved Innovationsfondens strategiforum i oktober 2015. Strategien danner, sammen med input fra den aktuelle finanslov, grund-laget for de opslag og investeringskriterier, som Innovationsfonden vil anvende på sundhedsområdet. Innovationsfonden investerer generelt i projekter, som på kort eller langt sigt resulterer i implementering af nye teknologier og processer, eller som sammensætter kendte teknologier og processer på en ny og værdiska-bende måde. Projekterne skal skabe økonomisk og samfundsmæssig værdi i danske virksomheder og hos offentlige aftagere i stat, regioner og kommuner. Innovationsfonden dækker hele værdikæden fra forskning over udvikling til implementering.


DEFINITION

Definition

Sundhedsområdet omfatter både den offentlige sundhedssektor og pro-ducenterne af farmaceutiske produkter, medicinsk udstyr, services, soft-waresystemer og rådgivning. Området kendetegnes ved anvendelse af meget forskellige teknologier og fag, herunder f.eks. alle de bioteknologiske værktøjer, præklinisk- og klinisk medicin, psykiatri, kemi og materialevidenskab, biologi, statistik, bioinformatik, robotteknologi, økonomi og dataanalyse – men også psyko-social intervention og terapi, organisering, pleje og omsorg. Fælles for sundhedsområdets innovationer er, at de skal kunne anvendes til, af og på mennesker. Markedsbetingelserne, de regulatoriske udfordringer og lovgivnings- mæssige forhold kan være forskellige fra område til område. Teknologier, der anvendes inden for sundhedsområdet, finder således også bred anvendelse inden for veterinærfaget, landbrug, fødevarer og informati-ons- og kommunikationsteknologi (IKT).

Beskrivelse

De største globale sundhedsudfordringer, målt i forhold til tabte raske år, inkluderer infektioner, demens og psykiatriske lidelser, hjerte-kar sygdomme og sansenedsættelser. I de mest velstående lande stiger sundhedsudgifterne til behandling af f.eks. diabetes, kræft, lungesygdomme, neurodegenerative sygdomme og sygdomme i bevæge-apparatet. Dette er især forbundet med den stigende gennemsnitsleveal-der. De generelle prioriteringer i sundhedssystemet korresponderer ikke altid med den belastning, de enkelte sygdomme har på samfundet, herunder ændringer i behandlingsbehovet fra akutte til kroniske sygdomme i de rigeste lande. Sundhedsområdet er i Danmark kendetegnet ved stor faglig viden og kombination af mange videnskabelige discipliner og teknikker. Der er mange innovative ideer og visioner blandt forskere, producenter, sygeple-jersker, læger og øvrige sundhedsfaglige grupper - foruden patienter og pårørende, der i stigende grad er engagerede i egen og deres nærmestes sygdomsforebyggelse og behandling. Produkterne har relativt lang levetid og generelt stor profitabilitet. Sundhedsområdet er også kendetegnet ved hård global konkurrence med dominerende spillere, som kontrollerer markedsadgangen, og som ofte lukrerer på pionerers innovation. Prissætningen er ikke transparent, men kræver ofte langvarige forhandlinger med nationale myndigheder eller f.eks. forsikringsselskaber. Desuden er der meget høje regulatoriske barrierer for introduktion af nye produkter og ydelser pga. strenge myndighedskrav om styrede udviklingsforløb og kostbare kliniske studier samt opfølgning efter produktintroduktion. Dette, kombineret med


HVORFOR INVESTERER INNOVATIONSFONDEN?

komplekse rettighedsmæssige og etiske problemstillinger, resulterer ofte i langvarige og dyre udviklingsforløb med stor risiko for fiasko. Sundhedsområdets organisering er meget kompleks pga. de mange forskellige fagområder, patientforløb, interessenter og den hastige teknologiske udvikling. Samtidig er det netop i spændingsfeltet mellem fagområder, aktører og krav, at innovationen opstår, så snart et behov bliver identificeret.

Hvorfor investerer Innovationsfonden?

Gabet mellem forskning og klinisk ibrugtagen samt salg af produkter og teknikker kan være stort. På trods af den veludviklede forskning og indu-stri og det lukrative marked, er der store vanskeligheder med at finansiere innovative projekter inden for sundhedsområdet over dette gab – ofte kaldet ”Valley of Death”. Det er der, dels fordi værditilvæksten først kommer trinvist efter forcering af mange høje barrierer, og fordi risikoen for manglende succes er høj ved hvert trin. Desuden er der behov for innovation inden for sundhedsvæsenet på områder som for eksempel psykiatri, psykosocial intervention, organise-ring, pleje og omsorg. Her er de kommercielle mekanismer ikke altid stærke nok til at fremme forbedringer hurtigt og effektivt nok, selvom fordelene for samfundet er store inden for f.eks. forebyggelse, organise-ring og procesoptimering. Innovationsfondens investeringer er derfor essentielle for at fremme en nødvendig samfundsrelevant innovation, både for rene kommercielle projekter og for optimeringsprojekter i sundhedsområdet. Effektiv innovation i sundhedsområdet kan med fordel tage udgangspunkt i samspillet mellem de samfundsmæssige udfordringer, den industrielle styrkeposition og brugen af Danmark som udstillingsvindue for fremtidens sundhedsløsninger: Samfundsmæssige udfordringer: De sundhedsrelaterede poster på statsbudgettet (2015) er cirka 350 mia. kr. (ca. 30 pct. af budgettet). Deraf er 165 mia. kr. direkte omkostninger og 195 mia. kr. indirekte i form af forskellige sociale beskyttelsesordninger som f.eks. revalidering, pensioner og sygedagpenge. Dertil kommer de store private omkostninger ved nedsat lønindtægt og tabte muligheder. Det er anerkendt, at vi har en sundhedssektor, der ønskes forbedret, og som ikke kan påregne mange ekstra ressourcer. Sammenhængen mellem f.eks. prisen på nye behandlingsmetoder og deres reelle effekt på syg-domstilstanden er konstant til debat i forbindelse med prioriteringerne. Samtidig er vi udfordret pga. den skæve aldersfordeling og har et kritisk behov for fastholdelse på arbejdsmarkedet. Sundhedsområdet er overvejende behandlings- og produktstyret snarere end forebyggende – og det er ikke dimensioneret efter den aktuelle syg-domsbyrde.


VISION OG MÅL

Den industrielle styrkeposition i Danmark: Sundhedsindustrien med lægemidler, medicinsk udstyr, IT og rådgivning omsætter for over 100 mia. kr. om året. Deraf er cirka 80 pct. alene fra medicinindustrien, der med mere end 20.000 ansatte er verdens næst-største i forhold til indbyggertal. Hele industrien er overvejende en ek-sportindustri (80 pct.) med 25 pct. af omsætningen i nærområderne og med en høj andel af ”up market”-produkter, dvs. produkter, der er prisfø-rende og med højt værdi- og teknologiindhold. Sundhedsindustrien er under et stigende globalt konkurrencepres og øget myndighedskontrol af priser, effekt og markedsføringstilladelser. Produkternes levetid bliver langsomt kortere pga. stigende konkurrence og den hastige teknologiske udvikling. Den danske sundhedsindustri er kendetegnet ved en højere produktivitet end andre private sektorer. Der er et stort behov for at kunne tiltrække kompetente og veluddannede medarbejdere på alle niveauer, og indu-strien har desuden forskning og produktion i både Danmark og i udlandet. Innovationsfonden ønsker at fastholde forskning og produktionsarbejds-pladser i Danmark, men anerkender også, at det er en globaliseret industri, der konstant skal tilpasse sig efter de aktuelle forhold. Dette kan gøres ved f.eks. at bruge sundhedsvæsenet som test og udstillingsmarked. Danmark som udstillingsvindue for fremtidens sundhedsløsninger Danmarks CPR-registrering og homogene befolkning kombineret med høj faglighed i sundhedsvæsenet og patienternes tillid giver unikke mulig-heder for at kunne følge forebyggelse og behandling af individuelle patienter gennem hele livet. Desuden er befolkningen veluddannet og velkendte med at søge efter sundheds- og behandlingsinformationer. Det giver muligheder for et stort engagement i egen og ens nærmestes sund-hed og trivsel samt forventninger om den optimale behandling. Et tættere samarbejde mellem industri og sundhedsvæsen om kliniske test af nye sundhedsløsninger kan åbne for nye og effektive arbejds-former og innovative løsninger i krydsfeltet mellem markedsdrevne- og patientbehandlingsprojekter. Udvalgte patienter vil kunne få adgang til de seneste behandlingsteknikker, ofte uden en merudgift for sundheds-væsenet. Det vil i mange tilfælde kræve optimerede procedurer for f.eks. klinisk afprøvning af nye metoder og lægemidler, som også er et område i konkurrence med andre lande. Det sundhedsfaglige personale vil kunne få adgang til den seneste teknologi og forskning, som desuden vil styrke uddannelsen. Velfunge-rende partnerskaber mellem den offentlige og private sektor er for-modentlig et effektivt middel til at fastholde forskning og udviklingen i Danmark. Desuden kan det fremme udveksling af personale mellem sektorerne til gensidig styrkelse af fagligheden.

Vision og mål

Innovationsfondens investeringer i sundhedsområdet og medico/biotek skal skabe reel værdi for den danske befolkning.


INVESTERINGSOMRÅDER

Innovationsfonden vil medvirke til, at det danske sundhedssystem konti-nuerligt forbedres i forhold til forebyggelse og behandling, og at det kan håndtere udfordringerne i en engageret befolkning under demografisk forandring. Den industrielle styrke skal desuden accelereres, forblive forankret i landet med arbejdspladser og vidensdeling samt være til gavn for befolkningen. Innovationsfonden vil også arbejde for, at sundheds-området får adgang til den seneste viden og de mest effektive tilbud.

Investeringsområder

De vigtigste ”drivere” for innovation er ønsket om, at sundhedssystemet effektivt og kontinuerligt forbedres mest effektivt og kan håndtere ud-fordringerne med en aldrende befolkning. Samtidig skal den industrielle styrke accelereres, og der skal være gode vilkår for bl.a. uddannelse, forskning, udvikling og afprøvning, så den forbliver forankret i landet. Innovationsfonden forstår innovation som værdiskabelse ved udvikling og introduktion af nye fysiske produkter med en økonomisk effekt i form af salg, eksport og varige arbejdspladser. Derudover forstår fonden innova-tion som mere effektiv sygdomsforebyggelse, behandling og smartere organisering, der kan måles indirekte ved f.eks. frigørelse af ressourcer til blandt andet bedre service. Innovation kan ske på alle områder og hos alle aktører som f.eks. universi-teter, GTS-institutter, hospitaler, etablerede industrier, mindre virksomheder og uafhængige opfindere. Centrale emner er for eksempel:

• Forebyggelse og behandling af de store livsstils- og ikke-somatiske sygdomme, herunder:

o Diabetes, gigt- og knogle-, sensoriske, hjerte-kar-, kræft- og neurodegenerative sygdomme.

o Psykiatriske sygdomme som f.eks. skizofreni, angst og depression.

• Tidlig forebyggelse af sygdom ved f.eks. indsatser på arbejds-miljøet eller tidlige børneindsatser.

• Telemedicin og udnyttelse af de unikke danske sundhedsdata. • Støtte til den selvhjulpne kroniker. • Individualiseret forebyggelse og behandling af de største

sygdomme. • Forøget beredskab inden for infektionssygdomme og resistens. • Optimerede sundheds- og patientforløb og systematisk

implementering af ”best practice”. • Udvikling og optimering af udstyr (devices), der kan understøtte

eksisterende behandlinger på en mere effektiv måde. • Sundhedsprodukter, der har et højt teknologiindhold, og som

kræver tæt og kritisk brugerinvolvering under udviklingen. • Effektive og nyskabende metoder til test og implementering af

nye teknologier (f.eks. næste generations antibiotika, smart drug discovery, cancervacciner, målrettet genmodifikation).


INVESTERINGSKRITERIER

• Optimeret klinisk infrastruktur og forskning organiseret i innova-tive partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder.

Investeringskriterier

Innovationsfonden investerer i innovative projekter, som har en defineret aftager for øje – det vil sige bruger eller køber - og/eller kan blive attrakti-ve at investere i for andre. Desuden skal projekterne skabe værdi ved at opfylde klare og udækkede behov. Værdiskabelse kan være i form af kommercielle produkter (salg, eksport, profit), men også i form af forbedringer og forebyggelse målt f.eks. i sundhedsøkonomiske enheder som DALYs, QALYs, færre indlæggelser og ambulante behandlinger, reduceret patient- og behandlerbelastning eller reduceret ressourceforbrug. Aftagerne i sundhedsvæsenet i Danmark og globalt er konstant udfordret af prioritering mellem behandlingsmuligheder. Derfor vil det øge sandsyn-ligheden for projektets implementering, at der bliver opsat klare effekt-mål for de forbedringer og den værdiskabelse, projektet stiler efter at opnå. Innovationsfonden lægger stor vægt på sandsynligheden for implemente-ring og ibrugtagelse af projekternes resultater på kort eller langt sigt. Der-for indgår der altid en konkret vurdering af, hvor projektet er i værdikæ-den, og hvad der er af arbejdsopgaver i form af f.eks. kliniske undersøgel-ser, adgang til rettigheder, nationale, lovgivningsmæssige, regulatoriske og etiske barrierer, brugeraccept og produktionsoverførselsprocesser, inden der kan ske en ibrugtagelse. Disse arbejdsopgaver kan være uden for den aktuelle investering, men indgår alligevel i vurderingen af sand-synlighed for implementering af projektets resultater. Innovationsfonden kan investere på alle trin i værdikæden, fra forskning over udvikling til implementering, og vil i vurderingen altid tage hensyn til, om tyngden f.eks. er i nyskabende videnskabelige problemstillinger eller i markedsadgangen og den endelige myndighedsgodkendelse. Innovationsfonden vurderer desuden altid, om de rette faglige kompeten-cer er til stede, samt hvorvidt der er ledelsesmæssige kompetencer og optimal organisering til at gennemføre projektet. Dette er særligt vigtigt pga. den store kompleksitet af barrierer og risici inden for dette område. Fonden ser også positivt på en struktureret inddragelse af borgerne som

partnere i projekter som et muligt middel til at sikre samfundsrelevans og

forøget kvalitet i forskning og innovation.

Det forventes, at projekterne er beskrevet i relation til både den eksisterende og andre nye konkurrerende teknologier i det pågældende faglige område set i relation til den globale konkurrence med mange in-novative ideer.


Vi investerer generelt ikke i projekter uden en defineret aftager, der senere

med sandsynlighed kan investere i, overtage eller sælge resultatet af

projektet. Desuden investeres heller ikke i projekter, der ikke dækker et

artikuleret behov fra aftageren eller ikke indeholder en valid plan for

implementering, herunder mangler en plan for løsning af

lovgivningsmæssige og etiske udfordringer. Projekter, der som hovedmål

udelukkende skaber viden, og som stopper, når vores investering ender, vil

som udgangspunkt heller ikke komme i betragtning til en investering.

Innovationsfonden investerer i sundhedsprojekter, der både indeholder teknologi og brugerdrevet innovation. Pga. de store barrierer i området, vil vægten blive lagt på behovs- og brugerdrevne innovationsprojekter Dvs. overvejende ”Pull innovation”. Som opsummering vil innovationsfonden gerne investere i projekter, der er placeret i hele værdikæden, og som har stor risiko og fokus på innova-tion. Vi foretrækker projekter:

• Hvor teknologikoncepterne er formuleret tydeligt (TRL > 2). • Hvor der er en klar værdiskabelse. • Med klare mål – definerede produktegenskaber, klar positione-

ring og brugerinvolvering. • Med global nyhedsværdi – ikke kun ”først i Danmark”. • Har en troværdig gennemførlighed med:

o Solid videnskabelig forankring. o Solide faglige og ledelsesmæssige kompetencer. o Effektiv projektopbygning og –styring. o En klar regulatorisk plan.

Innovationsfondens formål og strategi

Danmark skal blive bedre til at konkurrere på forskning og innovation, udnytte sine særlige styrker og potentialer samt skabe en ny kultur for samarbejder mellem den offentlige sektor og private virksomheder. Dette inkluderer også udvikling af nye løsninger på globale samfunds-mæssige udfordringer, der samtidig understøtter vækst og beskæfti-gelse i Danmark. Innovationsfondens primære opgave er at omsætte viden, samfundsudfordringer og innovationsbehov til konkrete projekter, partnerskaber og løsninger, der i sidste ende bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark. Innovationsfonden investerer derfor i iværk-sættere, forskere og virksomheder, der har viden og ideer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og beskæftigelse.


REFERENCER

I Danmark får vi ikke nok ud af de penge, vi bruger på forskning og innovation, og det har betydning for vores vækst og produktivitet. I negativ forstand. Danmarks produktivitet afhænger af mange faktorer, hvoraf en del af dem ligger inden for Innovationsfondens område. Derfor kan fonden bidrage til at øge Danmarks produktivitet og vækst. Men kun hvis vores fokus er rigtigt. Innovationsfonden arbejder målrettet for at styrke innovationen i Danmark ved at gennemføre flere og bedre forsknings- og udviklings-projekter, der samtidig stimulerer til øget privat investering i forskning og udvikling. Desuden bidrager fonden til at øge antallet af innovative virksomheder i vækst – herunder et øget antal af højtuddannede medarbejdere i virksomhederne.

Referencer

• Disability-Adjusted Life Year (DALY) per sygdom: WHO • Hyppighed af DK sygdomme (2015): Sundhedsstyrelsen • Sundhedsudgifter (2015): Finanslov 2015, DK statistik, Danske Re-

gioner. • Sundhedsprioriteter: “Priority Medicines for Europe and the World

Update Report”, 2013 • Lægemiddeleffekt: Clinical Trends in Molecular Medicine, Volume

7, Issue 5, p 201, May 2001 • Industristyrke: Dansk Industri/Sundhed og LIF, 2015

N O T A T

Bilag 1 - Partnerkredsen bag NEXT

Partnerkredsen bag NEXT (første del) består af følgende 15 private og of-

fentlige organisationer. De fordeler sig på følgende deltagere:

Lægemiddelvirksomheder:

LEO Pharma

Novo Nordisk

Novartis

Roche

MSD (Merck & Co)

Universiteter:

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

Regioner / hospitaler

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Sjælland

Region Nordjylland

Aarhus Universitetshospital

Odense Universitetshospital/Svendborg Hospital (OUH)

Andre:

Bioneer (GTS-institut)

Finansiering

NEXT’s samlede finansiering på i alt 124 mio. kr., for perioden 2014-2019.

Heraf kommer 50 mio. kr. fra Innovationsfonden (staten). Halvdelen af de

resterende 74 mio. kr. kommer fra LEO Pharma, Novo Nordisk, Novartis,

Roche og MSD og omfatter både kontante beløb og inkind-ydelser. Den

sidste halvdel kommer fra de øvrige deltagende parter og dækker ligeledes

både kontante bidrag og in-kind-ydelser.

12-04-2016

Sag nr. 16/853

Dokumentnr. 18923/16


Tel. 29170872


N O T A T

Bilag 2 - terapiområder

Onkologi og hæmatologi

NEXTs onkologiske og hæmatologiske pilotcenter er forankret fysisk på

Rigshospitalet, Onkologisk Klinik, Fase I Unit, og ledes af overlæge Ulrik

Lassen. Onkologisk og hæmatologisk pilotcenter består udover Fase-I-

enheden på Rigshospitalet af:

Enhed for eksperimentel kræftbehandling på Herlev Hospital

Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital

Onkologisk og Hæmatologisk Afdeling på Aarhus Universitetsho-

spital

Onkologisk og Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitets-

hosp.

Dermatologi (hudsygdomme)

NEXTs dermatologiske pilotcenter er forankret fysisk på Bispebjerg Hospi-

tal, Dermatologisk afdeling, og ledes af professor Merete Hædersdal. Der-

matologisk pilotcenter består udover af de dermatologiske Afdelinger på

Gentofte Hospital, Roskilde Sygehus, Odense Universitetshospital samt

Aarhus Universitetshospital.

Bioinformatik

Derudover indeholder NEXT en satsning på at opbygge viden og ekspertise

indenfor bio-informatik. Dette sker navnligt i relation til området ”personlig

medicin”, der ventes at vokse markant i de kommende år (og samtidig et

område, der nyder høj prioritet hos såvel regeringen som regioner-

ne/Danske Regioner).

12-04-2016

Sag nr. 16/853



Tel. 29170872


NATIONAL EXPERIMENTAL THERAPY PARTNERSHIP

Ole Maaløes Vej 32200 København NDenmark

nextpartnership.dk

QUALITY• Audit & Inspection

readiness• No critical center-specific

findings• National quality standards

SPEED• Accelerated contracting• Accelerated regulatory

approval• Predictable national

recruitment

PROXIMITY• Closer public-private

research collaboration• Patient engagement in

drug development• Increased public and

patient awareness

PRECISION• Increased use of patient

classification

NEXT partnership envisions Denmark as a world-class country of choice for early clinical testing of new medicine in patients which will strengthen early clinical research in Den-mark, and provide Danish patients early access to novel medical therapy. NEXT is a public private partnership supported by the Innovation Fund Denmark. The partners are the Da-nish university hospitals, the Danish regions and five pharmaceutical companies.

NEXT offers an easy one-stop-shop opportunity for the industry as well as for hospital re-searchers. NEXT provides smooth and easy access to the country’s strongest early pha-se-experienced clinical research environments and to key opinion leaders as well as opti-mized administrative and regulatory processes.

NEXT offers national patient recruitment including national database platforms to support successful recruitment. It is the intention to add patient-specific data to the recruitment process to support a precision medicine-approach, i.e. selection of subgroups of patients for specific trials.

In 2015 NEXT is launching clinical research centers within dermatology and oncology. Furthermore NEXT is establishing a center for bioinformatics, and in the following years NEXT will expand within other diseases for which Danish clinical researchers have interna-tionally competitive medical expertise.

The NEXT centers are excellent clinical research sites because they built upon a new con-cept for early clinical testing in patients we call QUALITY – SPEED – PROXIMITY – PRECISION.

In example the NEXT oncology center, anchored at The Oncology Phase I unit at Righospitalet, already has a proven track record of 68 days overall AVERAGE time from final protocol to first patient visit during 2010-2012

NEXT – a public private par tnership uniting Denmark as the country of choice in early clinical research

Final protocol

<60 days

N E X T T A R G E T T I M E :

• The site recruits patients from all Denmark (5.5 million) plus Southern Sweden (2 million)

• The site is one of few European centers which per-form next generation sequencing for all patients with lesions accessible for biopsy

• Approximately 3,000 patients per year participate in oncology clinical trials in Denmark

• Complete cancer registries exist for the whole population

• Annual audits/inspections are carried out at the site with no major findings

14 Mandag 11. april 2016

Redigering Vibeke Wittgren Layout Christine Juul petersen

Af Tom Frovst

Når de globale medicinal-virksomheder er på jagt

efter lande, hvor de kan lægge afprøvningen af deres læge-middelkandidater, er noget af det vigtigste, hvem der skal stå i spidsen for studiet.

“Det vigtige er, at der er en anerkendt leder til at køre stu-diet, så resultaterne præsente-res på de store kongresser og publiceres i anerkendte tids-skrifter,” siger Kirsten Drejer, adm. direktør biotekselskabet Symphogen og ny partner i Next.

Derudover skal forsøgene håndteres på en ensartet, struktureret måde på de for-skellige hospitaler, der indgår i studiet, og så er omkostninger også med i billedet.

“Vi har dog indtil videre væ-ret for dårlige til at fremhæve fordelene i danske patientdata og den nuværende strømlining af forholdene hos hospitalerne og hos myndighederne,” siger Thomas Kongstad Petersen, formand for Next-partnerska-bet, der nu tæller 12 virksom-heder.

“Vi ligger i top på den pub-licerede forskning, men vi er ikke gode nok til at markeds-føre det, og der har vi en stor opgave i at gøre de globale virksomheder opmærksomme på det,” siger han.

Selv om Symphogen er kommet med i Next, har sel-skabet hidtil investeret i klini-ske forsøg uden for Danmark, og har ingen umiddelbare pla-ner om et dansk studie.

“Jeg bliver tit spurgt, hvorfor vi ikke kører kliniske forsøg i Danmark. Da vi startede i 2010, var det ikke så oplagt, men nu er der etableret en profes-sionel fase 1-enhed indenfor onkologi på Rigshospitalet, så det er med i vores overve-jelser,” siger Kirsten Drejer.

Hun peger på, at Danmark står stærkt på diabetes og hjernesygdomme i forhold til anerkendelse internationalt, mens vi er på vej frem inden for kræft.

Vigtigt med en anerkendt leder

Thomas Kongstad petersen, formand for Next

“Vi ligger i top på den publicerede forskning, men vi er ikke gode

nok til at markedsføre det”

Af Tom Frovst

En kedelig tendens med færre investeringer i kli-

niske medicinforsøg i Dan-mark er vendt. Innovations-

fonden hælder derfor yderligere 42,4 mio. kr. i et offentligt-privat partnerskab kal-det Next, der

skal gøre danske hospitaler attraktive for globale medici-nalkoncerner.

Ud over millionerne fra In-novationsfonden har en række nye partnervirksomheder givet

tilsagn om investeringer på over 100 mio. kr. i nye kliniske forsøg i Danmark.

“Virksomhederne har for-pligtet sig til at lægge en række kliniske forsøg over en fireårig periode. Der er selv-følgelig noget usikkerhed, fordi en virksomheds udvik-lingspipeline kan ændre sig, og der kan ske noget strategisk,” siger Thomas Kongstad Pe-tersen, direktør for farmaceu-tisk design og udvikling i Leo Pharma og formand for Next-partnerskabet.

Projektet blev søsat i 2014 med en målsætning om at til-trække fire nye kliniske forsøg i 2015. Der kom 42.

Nye tal fra Sundhedssty-relsen viser, at i de første ti måneder af 2015 blev der igangsat 317 nye kliniske test i Danmark mod 283 i hele 2014.

“Vi har knækket kurven. Next kan ikke tage hele æren for det, men vi er kraftigt med-virkende,” siger Thomas Kong-stad Petersen.

Nye sygdommeDe nye millioner målrettes en udvidelse af sygdomsom-råderne, som Next fokuserer på, så også lunge- og infekti-onssygdomme kommer med

i paletten oveni det allerede etablerede fokus på kræft og hudsygdomme. Ambitionerne har også generelt fået et løft.

“Virksomhederne betaler i øjeblikket omkring 200 mio. kr. årligt til sygehusene for kliniske forsøg. Jeg ser gerne, at det tal er væsentligt højere, og potentielt, hvis vi lykkes, så nærmer vi os en milliard-omsætning,” siger Thomas Kongstad Petersen om målet for 2020.

StrømliningUd over en generel nedgang i forbindelse med finanskri-sen, der trak kliniske forsøg

mod Asien, har Danmark lidt under, at regionerne og der-med sygehusene gør tingene forskelligt. Igennem Next oprettes centre, hvor forret-

ningsgangene strømlines, så medicinalkoncernerne kan regne med samme standard over hele landet.

“Next samler en masse kompetencer i det konsortium og har adgang til en masse pa-tientdata, der gør, at de meget nemt kan rekruttere de rigtige patienttyper til de kliniske for-søg, der skal laves,” sige Kir-sten Drejer, adm. direktør i Symphogen, om fordelen ved at indgå i Next.

Hensigten om nye investe-ringer fra syv nye virksomhe-der, hvoriblandt de globale virksomheder Astrazeneca og Boehringer Ingelheim indgår, har været væsentlig for støtten fra Innovations-fonden.

“Vi kan allerede se, at vores investering er gearet adskillige gange, og det er vores primære interesse. Forventningen er, at det her bliver en forretning, der giver et afkast til regio-nerne og de forskere, der er involveret i det,” siger Peter Hønggaard Andersen, direk-tør i Innovationsfonden.

[email protected]

LÆS OgSÅ Om Next partnerskab bit.ly/1qvynkk

Danmark vil flerdoble antal af medicinforsøgPartnerskabet next får 42,4 mio. til at strømline hospita-lernes håndtering af kliniske forsøg, så globale koncer-ner vil investere mere i Danmark

Thomas Kongstad Petersen er formand for Next-partnerskabet, og han stiler efter en milliardomsætning på kliniske forsøg. Foto: Jeppe Bøje Nielsen

■ next (National Experimental Therapy partnership) er et offentligt-privat partnerskab inden for klinisk forskning, der består af seks offentlige institutioner og 12 lægemiddelproducerende virksomheder.

■ partnerskabet blev startet 1. november 2014, da Innovationsfonden investerede 50 mio. kr. over en fem-årig periode, og partnerne bidrager med 74 mio. kr.

■ innovationsfonden øger nu investeringen med 42,4 mio. kr. regionerne skyder 18 mio. kr. ind, og syv nye medlemsvirksomheder forpligter sig til at investere 124 mio. kr. over fire år.

■ Next omfatter fire sygdomsområder: kræft, hudsygdomme, lungesygdomme og infektionssygdomme. tom

FAKTA Next partnerskab

VIrKSomHEDEr

Thomas Kongstad petersen, formand for Next

“Vi har knækket kurven. Next kan

ikke tage hele æren for det, men vi

er kraftigt medvirkende”

SESSION D:

Konkurrenceudsættelse – hvad kan og vil regionerne konkurrenceudsætte?

Institut for Statskundskab

Konkurrenceudsættelse på sundhedsområdet

Karsten Vrangbæk

Institut for Statskundskab og Institut for Folkesundhedsvidenskab

Københavns Universitet

Contracting out: A systematic review of international studies on economic and quality effects from 2000-2014: Helby Petersen, Hjelmar, Vrangbæk (submitted for publication 2016)


Økonomiske effekter ved udlicitering (negative værdier = besparelse)

Antal studier (N=32)

Besparelse i pct

2000-2004 10 -9,4

2005-2009 10 -5,8

2010-2014 12 -0,8

Velfærdsopgaver 10 -0,2

Tekniske opgaver 23 -6,9 Angelsaksiske lande 13 -6,9

Andre lande 19 -3,7

Kilde: 32 studier af økonomiske effekter ved udlicitering 2000-2014 Note: Et studie dækker både velfærdsopgaver og tekniske opgaver.



Study Country Service area Methods and data Cost effects Service quality Transaction costs

6. Blom-Hansen (2003)

Denmark Technical services (road maintenance)

Quantitative (register data, panel organized, n = 270)

Reduction of costs (15 % decrease)

1

Cost savings withstand control for service quality

Not measured

8. Ohlsson (2003)

Sweden Technical services (waste collection)

Quantitative (register data, n = 170 producers)

Increasing costs (6 % increase)

Not measured Discussed but not measured

18. Christoffersen et al. (2007)

Denmark Technical services (cleaning of public buildings)

Quantitative (survey data, n=1,081 public schools)

Reduction of costs (25.7-29.6 % cheaper)

Not measured (quality is unobserved but assumed to be equal)

Not measured

30. Stolt et al. (2011)

Sweden Social services (nursing homes)

Quantitative (survey data, n = 2,629 nursing homes)

Not measured

Mixed quality effects (varying results for structural and processual

quality)

Not measured

33. Tuominen et al. (2012)

Finland Social services (dental care)

Quantitative (register

data, randomized experiment, n = 85,100 dental treatments)

Increasing costs (14,4 % more expensive)

Not measured Not measured

34. Bennmarker et al. (2013)

Sweden Social services (employment

services)

Quantitative (register data and two surveys, randomized experiment, n = 4,804 individuals)

Not measured

No significant overall quality difference (but variations within sub-groups of the sample)

Not measured

43. Laun & Thoursie (2014)

Sweden Social services (vocational rehabilitation)

Quantitative (register data, randomized experiment, n = 4,090

individuals)

No significant cost diffference

No significant quality diffference

Not measured

Nordiske studier



Table 1. Health studies in the systematic review

Study Country Service area Methods and data Cost effects Service quality Transaction costs

9. Duggan (2004)

USA Social services (health)


data, n = 8.15 mill

observations)

Cost increases (17 % increase)

No significant quality

difference (but very limited quality

measures)

Not measured

12. Puig-Junoy

and Ortún

(2004)

Spain Social services (health)


data, survey data, n=180

health care providers)

Increasing costs (11.7 % increase)

Not measured (some

control variables for quality included in cost

estimate)

Not measured

26. Tiemann

and Schreyogg

(2009)

Germany Social services

(hospitals)


data, panel organized, n=1,046)

Increasing costs (1,8-

2,3 % more expensive)

Not measured (some

control variables for

quality included in cost

estimate)

Not measured

28. Gilmer

(2010) USA

Social services

(mental health)

Quantitative data (registry data, n=24.595

patient registrations)

Reduction of costs

(31% cheaper)

Mixed quality effects (but few quality

measures)

Not measured

33. Tuominen

et al. (2012) Finland

Social services

(dental care)

Quantitative (register data, randomized

experiment, n = 85,100

dental treatments)

Increasing costs (14,4

% more expensive) Not measured Not measured

Sundhed - NB: Ingen internationalt publicerede studier fra Danmark

Gevinster og risici i et bredere perspektiv

Konkurrence – ikke nødvendigvis privat leverandør - giver effekt

Økonomiske gevinster er ikke nødvendigvis varige – 1,2 og 3 gangs udbud, markedsmodning, udvikling i offentlige effektivitet

Gevinster

•Innovation og læring (men hvordan faciliteres dette bedst?)

•Opbygning af privat sektor kapacitet

•Legitimitet/borgerpræferencer

Risici

•Forsyningssikkerhed

•Kompetencetab i offentlig sektor

•Sammenhæng og koordination med øvrige sundhedsvæsen (aldrende befolkning, multisyge kronikere).

•”Cherry picking” (vælge de mest profitable behandlingsaktiviteter) og ”cream skimming” (vælge de letteste patienter indenfor behandlingsgrupperne)

•Ensidigt fokus på pris, - hvad med kvaliteten?


Hvilke faktorer er vigtige for at konkurrenceudsættelse bliver en succes?

Transaktionsomkostninger

•Hvor entydigt kan man beskrive det der udbydes (proces, kvalitet, mængde mv)?

•Hvor besværligt er det at kontrollere, om man får det man bestiller?

•Hvad koster det at komme efter dem, der ikke leverer til aftalt kvalitet?

•Transaktionsomkostninger indtil kontraktindgåelse er anslået til omtrent 2%, men med betydelig variation (Petersen og Bækkeskov 2015. Baseret på 79 ikke-repræsentativt udvalgte cases fra kommuner, regioner og stat).

Markedskontekst

•Findes der et privat marked?

•Er der erfaring med prisdannelse, risikovurdering mv?

Reguleringskontekst

•Forsyningssikkerhed

•Ansvarsfordeling ved kvalitetsbrist og fejl

•Regulering af markedsfejl og uhensigtsmæssig adfærd: ”cream skimming”, ”cherry picking” etc.


Hvilke faktorer er vigtige for at konkurrenceudsættelse bliver en succes?

Klarhed om mål med konkurrenceudsættelse

•Besparelse/økonomiske gevinster (kort sigt/lang sigt)

•Kvalitet

•Markedsudvikling. – (og systemeksport)

•Læring/pres på offentlige udbydere


Konkurrenceudsættelse i regionerne

Mette Rose Skaksen 06. apr. 16


Regionspolitikerne får ordet 6. april 2016 Mette Rose Skaksen Branchedirektør, DI


06. apr. 16 Mette Rose Skaksen

Hvorfor konkurrenceudsættelse?

• Konkurrenceudsætning skaber bevidsthed og overblik over opgaven

• Konkurrenceudsætning sikrer den rigtige pris for opgaven

• Konkurrenceudsætning sikrer den ønskede kvalitet i opgaveløsningen

• Konkurrenceudsætning bidrager til vækst og eksport

10



Udbud af støttefunktioner betaler sig - Rigspolitiet

11



Udbud af støttefunktioner betaler sig - Forsvaret

12



Regionernes samarbejde med det private erhvervsliv

• Regionerne har inden for de senere år fremlagt en række politisk vedtagne initiativer, der skal styrke samarbejdet med de private virksomheder

• Sund vækst - regionernes udspil om styrket erhvervssamarbejde på sundhedsområdet (2013)

• Regionernes fælles strategi for indkøb frem mod 2020 (2015)

• Regionerne vil blandt andet gennemføre markedsanalyser på tjenesteydelsesområdet og forøge konkurrenceudsættelsen af støttefunktioner

13



Hvor bør regionerne fokusere i deres

konkurrenceudsættelse

• Det er på tide at sætte handling bag ordene!

• Fokuser regionernes egne ressourcer på kerneopgaver inden for sundhed, regional udvikling mv.

• Afdæk omfang af støttefunktioner, eksempelvis vedligeholdelse, logistik, rengøring mv.

• Konkurrenceudsæt støttefunktioner systematisk

• Formuler en sammenhængende udbudsplan for støttefunktioner

• Invester yderligere i de regionale indkøbsfunktioner

14



Mere dialog og nytænkende udbudsformer

• Stærkere fokus på totaløkonomiske betragtninger og de langsigtede gevinster i sundhedsvæsenet i forbindelse med udbud og indkøb.

• Stærkere samarbejde mellem brugerne, indkøberne og innovationsmedarbejderne

• Afdækning af markedspotentialet eksempelvis gennem dialog og workshops med private leverandører af regionernes støttefunktioner

15


Mette Rose Skaksen 06. apr. 16


Regionspolitikerne får ordet 6. april 2016 Mette Rose Skaksen Branchedirektør, DI

Diskussion ved bordene – spørgsmål:

1) Hvilke opgaver kan regionerne konkurrence- udsætte og hvilke slet ikke?

2) Kan regionerne arbejde mere sammen om

konkurrenceudsættelse og hvordan kommer vi videre?

Hvad kan og vil regionerne konkurrenceudsætte? Regeringsgrundlaget og Økonomiaftale 2016 har stor fokus på øget

konkurrenceudsættelse af regionale opgaver. I en tid med pressede

sundhedsbudgetter kan konkurrenceudsættelse være en vej til at frigøre flere penge

til sundhed.

Konkurrenceudsættelse handler om hvorvidt regionerne i større udstrækning skal

lade private leverandører få mulighed for at byde ind på varetagelsen af opgaver i

sundhedsvæsenet.

Det kan bl.a. ske inden for ikke-patientnære støttefunktioner som rengøring,

transport, madproduktion, bygningsdrift mv. Ydelser, der i mange tilfælde kan

leveres af andre end sygehusene selv. Det kan også dreje sig om sundhedsfaglige

kerneydelser som fx ambulancekørsel, MR-scanninger og øjenoperationer mv.

Regionerne har allerede i dag konkurrenceudsat mange opgaver. I 2015 leverede

private aktører ydelser til regionerne for ca. 18 milliarder kroner. Der vurderes dog

at være potentiale til mere.

Regionernes erfaringer med og tilgang til konkurrenceudsættelse er forskellige.

Nogle regioner er nået forholdsvist langt, mens andre regioner hidtil har været mere

afventende.

Konkurrenceudsættelse rummer også risici. Disse kan handle om svingende kvalitet

i opgavevaretagelsen, driftstab i forbindelse med opstart eller manglende stabilitet i

leverancerne; eksempelvis i forbindelse med en konkurs.

SPØRGSMÅL

1) Hvilke opgaver kan regionerne kon-

kurrenceudsætte og hvilke slet ikke?

2) Kan regionerne arbejde mere sammen om konkur-

renceudsættelse og hvordan kommer vi videre?

Kerneopgaver og støttefunktioner Ethvert sygehus rummer en lang række funktioner, der ideelt set kan opdeles

i kerneopgaver og (ikke-patientnære) støttefunktioner. Figuren nedenunder er

et ikke-udtømmende forsøg på at illustrere hvordan der kan sondres mellem

disse ”kerneopgaver” (det røde felt) og ”støttefunktioner” (det grønne felt)

Imellem de to områder findes endvidere en gråzone, hvor ydelserne både kan

betegnes som kerneopgaver og støttefunktioner.

Fra: Ole Ravnholt Sørensen Sendt: 29. marts 2016 12:28

Til: Anne Møller Ronex; Annemarie Knigge; Erik Vinther; Flemming Knudsen; Hans Winther; Jørn Lehmann

Petersen; Kristoffer Hjort Storm; Per Seerup; Sonny Berthold; Stephanie Lose; Ursula D. Petersen; Lasse Krull; Morten Dreyer; Lene Madsen Milner

Cc: [email protected]; Jenny Krogh ([email protected]); Tommy Kjelsgaard; Gitte Bengtsson; Morten Rasmussen; Ole Ravnholt Sørensen

Emne: Info om USE's session om konkurrenceudsættelse onsdag den 6. april på COMWELL Aarhus

Kære USE-medlemmer, Det er på næste onsdag den 6. april 2016 at USE er værter for sessionen ”Konkurrenceudsættelse – hvad kan og vil regionerne?” i forbindelse konferencen ”Regionspolitikerne får ordet”. Interessen for sessionen er stor; knap 90 personer har tilmeldt sig sessionen, herunder 11 fra USE. Bordformænd fra USE Som værter får I til opgave at være ”bordformænd” under den debat, der følger efter formandens indledning samt oplæggene fra de to oplægsholdere. Som bordformænd får I til opgave at sikre, at jeres bord (ca. 8-9 personer) kommer rundt om to diskussionsspørgsmål, holde styr på tiden, tage noter mv. Noterne fra debatten skal bruges senere til USE-mødet den 21. april, 2016 (i Danske Regioner). Her afsætter vi tid til at alle bordformænd kan fremlægge og formidle drøftelserne fra hvert bord. På den måde sikrer vi, at input fra konferencen bringes videre til brug for USE. Forløb af sessionen, diskussionsspørgsmål Der er afsat 75 minutter til sessionen. Den vil forløbe således:

Indledning v. Stephanie Lose (5 minutter)

Oplæg v. professor Karsten Vrangbæk, Københavns Universitet (10 min)

Oplæg v. branchedirektør Mette Rose Skaksen, DI (10 min)

Debat ved 8-9 rundborde, ledet af bordformand fra USE (45 min)

Afrunding v. Stephanie Lose (3-5 min)

Til sessionen er der lavet vedlagte 2-siders hand-out, der rummer to diskussionsspørgsmål: - Hvilke opgaver kan regionerne konkurrenceudsætte og hvilke slet ikke? - Kan regionerne arbejde mere sammen om konkurrenceudsættelse og hvordan kommer vi videre?

Tilmeldte fra USE Følgende medlemmer af USE er tilmeldt sessionen om konkurrenceudsættelse: 1) Stephanie Lose, 2) Ursula D Petersen, 3) Per Seerup Knudsen, 4) Anne Møller Ronex, 5) Erik Vinther, 6) Kristoffer Hjorth Storm, 7) Hans Winther, 8) Annemarie Knigge, 9) Sonny Berthold, 10) Jørn Lehmann Petersen samt 11) Flemming Knudsen (samlet deltagerliste for session vedlægges) Praktisk info Konferencen ”Regionspolitikerne får ordet” finder sted på COMWELL Hotel Aarhus fra 13:00-17:00 (der er frokost fra kl. 12:00-13:00). USE’s session finder sted fra kl. 15:45-17:00”, jf. vedlagte program. På gensyn i Aarhus den 6. april.

Med venlig hilsen Ole Ravnholt Sørensen Seniorkonsulent

Center for Sundhedsteknologi,

Erhvervssamarbejde og

Regional Udvikling (S E R U)

Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø M 29 17 08 72 T 35 29 81 72 F 35 29 83 00 E [email protected] Officiel post bedes sendt til [email protected] www.regioner.dk

mailto:[email protected]


http://www.regioner.dk/

Lovforslag om bl.a. gentest

Finansministeriet har den 8. februar 2016 fremsendt et udkast til lov om

ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensions-

kasser.

Danske Regioner støtter, at der i lovforslaget er fastholdt samt strammet op

på reglerne for forsikringsselskaberne og firmapensionskasserne, hvad an-

går indhentelse af og anvendelse af bl.a. gentest ved tegning mv. af forsik-

ringer og pensioner samt, at forsikringsselskabernes og pensionskassernes

muligheder for at anvende helbredsoplysninger begrænses, sådan at der ik-

ke gives adgang til viden om familiens sygdomshistorik.

Lovforslaget er et bidrag til bedre individuel behandling herunder udvikling

af personlig medicin.

07-03-2016

Sag nr. 15/1648


Johanne Flowers Parning

Tel. 3529 8478


Til Justitsministeriet

Med venlig hilsen

Tommy Kjelsgaard

PRIVATOFFENTLIG–

Samarbejde

Redegørelsen 2016

Offentlig-Privat samarbejdeRedegørelsen 2016

PRIVATOFFENTLIG–

Samarbejde

Redegørelsen 2016

Udgivet af: DI

Tryk: kailow A/S

1300 01.16

ISBN: 978-87-7144-068-3

OPS Redegørelsen 2016 2

Mod til fornyelse af det offentlig-private samarbejdeMange kommuner og regioner arbejder systematisk med at skabe kon-kurrence om offentlige opgaver. Når Guldborgsund Kommune konkur-renceudsætter den kommunale rengøring og både opnår effektiviserin-ger, høj kvalitet og sikrer et godt arbejdsmiljø, gavner det borgerne og medarbejderne i kommunen.

Der er dog betydelig forskel på, hvor stor en del af opgaverne, landets kommuner og regioner vælger at udsætte for konkurrence. Dette års analyse af det offentlig-private samarbejde i Danmark viser, at denne forskel øges. Der er således fortsat mange kommuner, der kun sætter en lille andel af deres opgaver i udbud. Det er problematisk af flere grunde. Når det offentlige sender en opgave i udbud, er det med til at sikre, at det er den mest effektive og kvalitetsbevidste leverandør – offentlig som privat – der løser opgaven. Samtidig tilskynder konkurrencen om de of-fentlige opgaver, kommuner og regioner til at definere, hvilken service de ønsker at tilbyde borgerne. Sidst må vi ikke glemme, at virksomhe-dernes mulighed for at løfte offentlige opgaver er godt for eksporten af danske løsninger inden for f.eks. teknologi, rådgivning og velfærd.

Virksomhederne er klar til mere samarbejde, hvor effektivitet, kvalitet og innovation går hånd i hånd. Men et udviklet og styrket offentlig-pri-vat samarbejde kræver, at den offentlige sektor og erhvervslivet bliver bedre til at gennemføre offentlige udbud.

Den nye udbudslov giver bedre mulighed for dialog mellem det offentli-ge og private, før en opgave sendes i udbud. Det kan forhåbentlig indfri denne målsætning. Bedre udbud kan derfor være med til at sænke om-kostningerne i forbindelse med udbud for både det offentlige og private, så gevinsterne ved konkurrencen stiger.

Jeg håber, at DI’s redegørelse for offentlig-privat samarbejde 2016 kan in-spirere politikere og offentlige ordregivere på alle niveauer til at udvikle og styrke samarbejdet.

Adm. direktør Karsten DybvadFebruar 2016

OPS Redegørelsen 20163

Indhold

Indledning og DI’s anbefalinger 4

– Samarbejde skaber effektivitet, kvalitet og vækst 4

– Et bedre samarbejdsgrundlag med den nye udbudslov 5

– Anbefalinger til et styrket offentlig-privat samarbejde 5

Øget konkurrenceudsættelse 7

Færre transaktionsomkostninger ved udbud 13

Usikkerheder ved konsortiedannelse i offentlige udbud 19

Styrket offentlig-privat samarbejde i ældreplejen 22

Styrket offentlig-privat samarbejde på det regionale område 27

Offentlige aktiviteter på markeder med private aktører 30

Status for det offentlig-private samarbejde 38

– Offentligt indkøb for 300 mia. kr. 38

– Store forskelle i størrelsen af udbudsegnede opgaver 40

– Kommunernes konkurrenceudsættelse stiger svagt 42

– Regionernes konkurrenceudsættelse er faldende 48

– Statens konkurrenceudsættelse er stagneret 50


Et stærkt samarbejde mellem den offentlige sektor og erhvervslivet er med til at udvikle og effektivisere de offentlige services. Den offent-lige sektor køber i dag varer og tjenester hos private virksomheder for ca. 300 mia. kr. Det gælder både indkøb af varer som møbler, me-dicin og køretøjer og indkøb af tjenesteydelser som ældrepleje og bygningsvedligehold. Der-udover kommer de samlede offentlige anlægs-investeringer på 56 mia. kr., hvor bl.a. private ingeniører, arkitektvirksomheder og entrepre-nører indgår som en væsentlig del af opgaveløs-ningen.

Samarbejde skaber effektivitet, kvalitet og vækstKonkurrenceudsættelse af offentlige opgaver er med til at sikre, at både virksomheder og den offentlige sektor løbende øger effektivite-ten af den offentlige service. Ved konkurrence-udsættelse af offentlige opgaver beskrives den opgave, som sendes i udbud, hvorefter alle til-budsgivernes løsninger – offentlige som private – vejes på den samme vægt. Det betyder, at den leverandør, som kan tilbyde det bedste match mellem pris, kvalitet og øvrige kriterier, vinder opgaven.

Rigspolitiet har opnået betydelige effektivise-ringer ved at udbyde en række serviceopgaver inden for facilityområdet samlet. En fuldt in-tegreret serviceløsning giver mulighed for at sammentænke driften af en række delområder og opnå stordriftsfordele. Derudover skaber et tættere partnerskab bedre rammer for et løben-de fokus på nytænkning og innovation i opga-veløsningen.

Konkurrenceudsættelse kan samtidig være med til at skærpe kvaliteten af den offentlige service. Flere kommuner har bl.a. valgt at ud-arbejde ”omvendte udbud”, hvor der alene kon-kurreres på den kvalitet, der kan leveres inden for en given økonomisk ramme.

Aarhus Kommune har gennem investeringer i velfærdsteknologi som loftslifte, vasketoiletter og automatiske døråbnere realiseret en gevinst på 15 mio. kr. om året uden at forringe den kva-litet, som borgerne i kommunens plejecentre modtager. Samarbejdet med den offentlige sek-tor om eksempelvis velfærdsteknologi er med til at synliggøre værdien af danske løsninger over for udenlandske købere. Dermed er den offentlige sektor med til at fremme eksport

Indledning og DI’s anbefalinger

Et stærkt samarbejde mellem den offentlige sektor og erhvervslivet er med til at udvikle og effektivisere de offentlige services. Den offentlige sektor køber i dag

varer og tjenester hos private virksomheder for ca. 300 mia. kr.


blandt danske virksomheder til gavn for væk-sten i den private sektor.

Et bedre samarbejdsgrundlag med den nye udbudslovVedtagelsen af den nye udbudslov, som trådte i kraft 1. januar 2016, har skabt et nyt udgangs-punkt for samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. Med udbudsloven har ordre-givere og tilbudsgivere dels fået et mere klart regelsæt og dels fået nogle nye muligheder for at tilrettelægge samarbejdet bedre.

De nye regler vil forhåbentlig øge tilliden mel-lem partnerne, således at dialogen, inden ud-bud igangsættes, øges, og at transaktionsom-kostningerne undervejs i udbuddet begrænses.

Endelig indeholder udbudsloven en række udbudsmodeller, som fremmer nytænkning og innovation med henblik på at modernisere og effektivisere den offentlige opgaveløsning. Samlet set er den nye udbudslov et godt afsæt for et bedre samspil mellem den offentlige sek-tor og de private leverandører.

Anbefalinger til et styrket offentlig-privat samarbejdeFor at sikre et udvidet og forbedret samarbejde mellem den offentlige sektor og erhvervslivet om løsningen af skattefinansierede opgaver præsenterer denne redegørelse en række anbe-falinger til et styrket offentlig-privat samarbej-de.

Først og fremmest skal det offentlig-private samarbejde udvides bredt set med udgangs-punkt i de positive erfaringer, vi allerede har med brugen af konkurrenceudsættelse af of-fentlige opgaver. Dernæst skal det offentlig-private samarbej-de forbedres gennem øget fokus på kvalitet og udvikling samt ved at begrænse transaktions-omkostningerne ved udbud. Høje transakti-onsomkostninger er særligt udtalt på nogle om-

råder, og derfor sætter denne redegørelse også fokus på, hvordan disse kan nedbringes.

En anden særlig problemstilling er uklare regler for at indgå konsortier ved deltagelse i offentli-ge udbud. Konsortier kan medvirke til en bedre opgaveløsning, men den nuværende restriktive fortolkning af konkurrenceloven medfører usik-kerhed om, hvad virksomhederne må.

Potentialerne for et øget og forbedret offent-lig-privat samarbejde er særligt udtalte på æl-dre- og sundhedsområdet. Gennem to kapitler præsenteres derfor en række anbefalinger til, hvordan samarbejdet på ældre- og sundheds-området kan forbedres.

Endelig behandles en særlig problemstilling omkring offentlige aktiviteter på markeder, hvor der også optræder private aktører.

Redegørelsen indeholder afslutningsvis et overblik over udviklingen og status for det of-fentlig-private samarbejde.


ANBEFALINGER TIL ET STYRKET OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE

Øget konkurrenceudsættelse1. Genindfør måltal for konkurrenceudsættelse og krav om udbudsstrategier

for kommuner, regioner og staten.

2. Gennemfør grundig vejledning om den nye udbudslov.

3. Dokumenter og udbred erfaringerne med fleksible udbudsformer.

4. Gennemfør revision af Statens Indikator for Konkurrenceudsættelse.

Færre transaktionsomkostninger ved udbud af offentlige opgaver5. Iværksæt pilotprojekt om måling af transaktionsomkostninger.

6. Gennemfør analyse af, hvad der driver transaktionsomkostningerne i offentlige udbud.

7. Udarbejd klare vejledninger for indkøb under tærskelværdierne.

Usikkerheder ved konsortiedannelse i offentlige udbud8. Revider Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om konsortier, så den

afspejler virksomhedernes forretningsmæssige virkelighed og ikke afskærer virk-somheder fra at indgå konsortier af legitime årsager.

9. Udarbejd klare vejledninger for udbud af rammeaftaler, således at de mindre og mellemstore virksomheder ikke unødigt afskæres for at kunne byde på aftalerne.

Styrkelse af samspillet og udviklingen inden for den kommunale ældrepleje10. Gennemfør dialog med potentielle leverandører forud for udarbejdelsen

af udbudsmaterialet.

11. Vægt kvalitet højere, når pleje- og omsorgsopgaver udbydes.

12. Stil krav til virksomhedernes økonomiske og faglige formåen.

13. Sammensæt udbuddene af pleje- og omsorgsopgaverne, så virksomhederne kan opnå en tilstrækkelig volumen og sammenhæng i opgaveløsningen.

14. Lad alle visiterede ydelser på ældreområdet være omfattet af fritvalgsordningen.

15. Efterbetal private leverandører ved for lav afregning under godkendelsesmodellen.

Styrket offentlig-privat samarbejde på det regionale område16. Gennemfør flere innovationsfremmende udbud og totaløkonomiske

betragtninger i indkøb.

17. Skab bedre rammer for indkøb i det offentlige sundhedssystem.

18. Konkurrenceudsæt støttefunktioner i regionerne systematisk.

19. Fastsæt konkrete og ambitiøse mål for anvendelsen af telemedicin.

Offentlige aktiviteter på markeder med private aktører20. Sæt klare grænser for offentlige aktiviteter på private markeder.

21. Gør reglerne for offentlige institutioners prissætning for opgaver på private markeder klarere.

22. Undersøg markedet, før offentlige driftsaktiviteter opstartes.

23. Afskaf offentlige tilskud, der forvrider konkurrencen mellem offentlige og private virksomheder.


Fri konkurrence om de offentlige serviceopga-ver sikrer, at kommuner, regioner og staten fin-der den leverandør, der kan levere en given op-gave bedst og billigst. Siden 2007 er omfanget af konkurrenceudsatte opgaver kun steget med 2,6 procentpoint. Andelen af offentlige opga-ver, der konkurrenceudsættes, er derfor fortsat kun godt en fjerdedel.

Samtidig er afstanden mellem de kommuner, som konkurrenceudsætter henholdsvis flest og færrest opgaver, blevet større gennem de senere år. Tallene er uddybet i kapitlet ”Status for det offentlig-private samarbejde” sidst i redegørel-sen.

DI’s anbefalingerFor at realisere den effektiviseringsgevinst, som øget konkurrenceudsættelse rummer, skal udviklingen skubbes i gang gennem flere tiltag.

Derfor anbefaler DI:

1. Genindfør måltal for konkurrenceud-sættelse og krav om udbudsstrategier for kommuner, regioner og staten.

2. Gennemfør grundig vejledning om den nye udbudslov.

3. Dokumenter og udbred erfaringerne med fleksible udbudsformer.

4. Gennemfør revision af Statens Indika-tor for Konkurrenceudsættelse.

AFSTANDEN MELLEM TOP-10 OG BUND-10 KOMMUNERNE STIGERKommunernes konkurrenceudsættelse 2007 – 2014

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

IKU 14IKU 13IKU 12IKU 11IKU 10IKU 09IKU 08IKU 07

Pct.

Top 10

Kilde:Social- ogIndenrigsministeriet,Danmarks Statistikog DI-beregninger

GennemsnitBund 10

Øget konkurrenceudsættelse

Fri konkurrence om de offentlige serviceopgaver sikrer, at kommuner, regioner og staten finder den leverandør, der kan levere en given opgave bedst og billigst.


Genindfør måltal for konkurrenceud-sættelse og krav om udbudsstrategier for kommuner, regioner og statenEn lang række kommunale, regionale og stats-lige erfaringer viser, at der er betydelige gevin-ster ved at sende serviceopgaver i konkurrence. Erfaringerne viser, at det ikke blot er udlicite-ring, men derimod selve konkurrencen, som medvirker til mere effektive løsninger.

I 2014 konkurrenceudsatte Varde Kommune en større totalentreprise på vej- og parkområ-det. Kommunens egen driftsafdeling viste sig at være billigst. Kommunen vandt derfor ud-buddet og sikrede en effektiviseringsgevinst på over fire mio. kr. Eksemplet illustrerer, at kom-muner, der arbejder målrettet for at effektivise-re deres egen drift, har en reel chance i konkur-rencen med det private marked.

Derudover viser mange eksempler på konkur-renceudsættelse af klassiske tjenesteydelser som rengøring, bygningsvedligeholdelse og ældrepleje, at det betaler sig at undersøge, om opgaverne kan løses bedre og billigere.

Potentialet for øget konkurrence i kommunerneUdbudsportalen i KL har indsamlet 159 eksem-pler på konkrete udbud af offentlige serviceop-gaver i en såkaldt dokumentationsdatabase. Heraf er der for 82 af disse cases udregnet en konkret nettobesparelse i procent i forhold til den tidligere udgift til opgaven. Nettobesparel-sen er forsøgt opgjort efter en ensartet og strin-gent metode af KL og kommunerne.

Et simpelt gennemsnit af nettobesparelsen på tværs af de 82 udbud viser et gennemsnit på 15 pct. På tværs af denne omfattende samling af kommunale, statslige og regionale udbud er det altså lykkedes at opnå en betydelig reduktion af driftsudgifterne gennem konkurrenceudsæt-telse. Dermed ikke sagt, at alle kommuner kan opnå den samme gevinst altid. Samtidig er det ikke alle udbud, der har som hovedformål at re-ducere udgifterne.

Med forbehold for at ikke alle kommuner kan og/eller ønsker at opnå gevinster i denne stør-relsesorden, kan nedenstående tabel tjene som illustration til hvilke potentialer, der er for at øge konkurrenceudsættelsen i kommunerne.


Gevinster for op til 4 mia. kr.De kommunale regnskaber kan opdeles på seks hovedkonti. I tabellen ovenfor ses fra venstre mod højre (1) kommunernes gennem-snitlige konkurrenceudsættelse målt ved In-dikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), (2) den gennemsnitlige IKU for de 10 kommuner, som konkurrenceudsætter flest opgaver samt (3) omfanget af yderligere konkurrenceudsat-te opgaver (målt i mia. kr.), hvis kommunerne konkurrenceudsætter opgaver svarende til top-10 kommunerne. Endelig ses (4) den potentielle nettogevinst for hver hovedkonto for det scena-rie, at kommunerne samlet set konkurrence-sætter svarende til top-10 kommunerne, og at de gennemsnitligt opnår en gevinst på 15 pct. af driftsudgifterne ved udbud.

Under disse forudsætninger kan kommunerne samlet set realisere en gevinst på godt fire mia. kr. Det er klart, at en gennemsnitlig gevinst på 15 pct. ved offentlige udbud kræver, at man tilrettelægger udbuddet, således at man opnår den størst mulig gevinst. Det gælder eksempel-vis forhold som sammensætningen af opgaver, krav til opgavens udførelse mv. For en detalje-ret uddybning af beregningen se di.dk/kom-munefakta.

Adskillige analyser og forskningsrapporter har påvist positive gevinster ved konkurrenceud-sættelse af offentlige opgaver.

Senest er der i forbindelse med et forsknings-projekt forankret under Roskilde Universitet (RUC) i oktober 2015 offentliggjort en rapport,

POTENTIEL BESPARELSE PÅ 4,1 MIA. KR.

Opgaveområderne i kommunen

(1) IKU 2014 (pct.)

(2) IKU top-10 kommuner

(pct.)

(3) Omfan-get af ekstra konkurrence

(mia. kr.)

(4) Potentiel nettogevinst

ved antagelse om 15 pct. ’s effektivise-

ring (mia. kr.)

Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger

38,7 68,9 2,6 0,4

Transport og infrastruktur

52,7 73,8 2,5 0,4

Undervisning og kultur 24,7 37,1 4,2 0,6

Sundhedsområdet 16,1 29,3 0,9 0,1

Sociale opgaver og beskæftigelse

25,2 36,2 14,6 2,2

Fællesudgifter og administration

22,8 28,5 1,9 0,3

I alt 26,4 26,8 4,1

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger


som viser, at de kommunale vej- og parkchefer har oplevet væsentlige omkostningsbesparelser ved udbud, og at vej- og parkcheferne gennemgå-ende er tilfredse med opgaveløsningen. (”Øko-nomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde – resul-tater fra en survey blandt vej- og parkchefer”, RUC 2015).

Finansministeriet offentliggjorde i december 2014 en omfattende analyse, som viste, at kom-munerne i overvejende grad vurderer, at der er positive effekter ved udbud af offentlige opga-ver (”Analyse af offentlig-privat samarbejde”, Finansministeriet 2014). For et overblik over analyser af konkurrenceudsættelse kan henvi-ses til di.dk/kommunefakta.

Kvalitet og innovationKonkurrenceudsættelse giver desuden mulig-hed for at fokusere på eller løfte kvaliteten af de offentlige services. Det sker som følge af, at man gennem et udbud og formulering af krav mv. får beskrevet, hvad kvalitet er, og i hvor høj grad kvalitet skal vægtes i de indkomne tilbud. Dermed medvirker udbud til, at offentlige in-stitutioner bliver mere bevidste om deres kva-litetsniveau og målingen heraf.

Ankestyrelsen har i en rapport fra november 2015 undersøgt effekten af udbud på hjemme-hjælpsområdet. Rapporten konkluderer, at ud-bud på hjemmehjælpsområdet har bidraget til både højere kvalitet og effektiviseringsgevin-ster (”Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2013”, Ankestyrelsen 2015).

Endelig kan konkurrencen mellem virksomhe-der og den offentlige sektor bidrage til at skabe nye løsninger. Innovation gennem udbud sker oftest, når den offentlige ordregiver tilskynder til, at tilbudsgiverne designer deres egne bud på, hvordan en opgave løses mest optimalt. Det kan både være ved indkøb af klassiske service-ydelser og ved indkøb af større teknisk kompli-cerede projekter.

I regionerne er man eksempelvis godt i gang med at anvende såkaldte offentlig-private part-nerskaber (OPP) som samarbejdsform. Senest har Region Syddanmark vedtaget at opføre en psykiatrisk afdeling på Nyt Odense Universi-tetshospital som OPP.

OPP-projekterne betyder, at både design, opfø-relse og drift af en bygning eller et andet anlæg varetages af en privat leverandør med henblik på at optimere den samlede driftsøkonomi og for at tilvejebringe nye innovative løsninger til gavn for brugerne af den offentlige service.

Måltal for konkurrenceudsættelseTidligere har der været måltal for, hvor man-ge kommunale opgaver der skulle udbydes i konkurrence. Målet var aftalt mellem regerin-gen og KL, og det var et tydeligt signal om, at konkurrenceudsættelse er et vigtigt redskab til effektivisering og kvalitetsudvikling i den of-fentlige sektor. I praksis gav måltallet et klart fokus og en god anledning i de kommunale for-valtninger til at finde opgaver, der egnede sig til konkurrenceudsættelse.

Det er nødvendigt, at der bliver sat nye mål for kommunernes, regionernes og statens arbejde med at skabe konkurrence om opgaverne. En ny målsætning kan formuleres på mange må-der. Eksempelvis kan måltallet formuleres som et individuelt krav til hver kommune, region og statslige institution om en årlig procentvis stigning i konkurrenceudsættelsen frem mod 2025.

DI vurderer, at en konkurrenceudsættelsesgrad på 45 pct. i gennemsnit på tværs af den offentli-ge sektor i 2025 er passende.

Suppler måltal med udbudsstrategierDet er relevant at supplere måltallet med andre initiativer, som skaber fokus på det strategiske arbejde med at skabe konkurrence om opgaver-ne i kommuner, regioner og staten.


Derfor kan man med fordel genindføre kravet om udarbejdelse af såkaldte udbudsstrategier hvert fjerde år.

DI foreslår:

– At måltal for konkurrenceudsættelsen genindføres. DI foreslår et mål om en samlet konkurrenceudsættelse på 45 pct. på tværs af kommuner, regioner og staten.

– At kravet om at kommunerne og regio-nerne skal udarbejde udbudsstrategi-er genindføres, og at kravet udvides til også at omfatte statslige institutioner.

Gennemfør grundig vejledning om den nye udbudslov For at realisere de gode intentioner med den nye udbudslov kræver det, at der gennemføres en grundig vejledningsindsats. Vejledningsind-satsen udgør en del af det fundament, der skal styrke tilliden og mindske utrygheden ved gen-nemførsel af udbud under en ny lovgivning.

Et særligt fokusområde i vejledningerne til indkøbere og tilbudsgivere gælder de områder, hvor reglerne for det offentlige indkøb ændres betydeligt, og hvor nye muligheder for samar-

bejde opstår. Af områder med særlig betydning er f.eks. den øgede adgang til markedsdialog og de nye regler for indkøb under EU’s tærskel-værdier, som, hvis de nye rammer udnyttes op-timalt, forhåbentlig kan sikre lavere transakti-onsomkostninger. DI foreslår:

– At der gennemføres en omfatten-de vejledningsindsats, der i form og indhold er målrettet de praktikere, der dagligt arbejder med konkrete udbuds processer.

Dokumenter og udbred erfaringerne med fleksible udbudsformerDen nye udbudslov rummer en række mulig-heder for at anvende mere innovationsfrem-mende og dialogbaserede udbudsmodeller. De såkaldt fleksible udbudsformer er konkurren-cepræget dialog, udbud med forhandling og in-novationspartnerskaber. Disse modeller skulle gerne bevirke, at nye løsninger finder anvendel-se i den offentlige sektor. For at sikre at de nye løsninger ser dagens lys og implementeres i den daglige drift, skal der fra centralt hold sættes særligt fokus på de nye muligheder.


Uanset valg af udbudsform følger et ansvar for at begrænse de samlede transaktionsomkost-ninger for både tilbudsgivere og ordregivere. Derfor er det også afgørende, at gevinsten ved at vælge mere fleksible udbudsformer ikke udhules af omkostninger forbundet hermed. Derfor er der et behov for at følge anvendel-sen af de fleksible udbudsformer samt udbre-de de erfaringer, som opsamles undervejs. For at sikre en optimal anvendelse af de mere fleksible udbudsformer foreslår DI følgende:

DI foreslår:

– At regeringen iværksætter et projekt, der over en toårig periode følger en række udbud, som gennemføres ved brug af de innovationsfremmende og dialogbaserede udbudsformer. Pro-jektet skal indsamle og aktivt udbrede viden om, hvordan de nye udbudsfor-mer kan anvendes mest hensigtsmæs-sigt til bl.a. at skabe fornyet fokus på innovative løsninger.

Gennemfør revision af Statens Indikator for KonkurrenceudsættelseI aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2016 er parterne blevet enige om at igangsætte et arbejde, hvor indikatorerne for konkurrenceudsættelse gennemgås med hen-blik på at opdatere indikatorerne. I arbejdet skal de forhold, der har betydning for indika-torernes udvikling, beskrives. Formålet er at styrke det strategiske fokus på konkurrenceud-sættelse – herunder gennem brug af måltal.

Behovet for at gennemgå Statens Indikator for Konkurrenceudsættelse er ligeledes presseren-de. Det skyldes, at dele af statens myndigheds-opgaver, som ikke kan konkurrenceudsættes, indgår i indikatoren. For at styrke fokus på konkurrenceudsættelse i staten foreslår DI:

DI foreslår:

– At regeringen igangsætter et arbejde, hvor indikatoren for statens kon-kurrenceudsættelse gennemgås med henblik på at opdatere indikatoren for at styrke fokus på konkurrenceudsæt-telse af statslige opgaver.


Det er på nogle områder forbundet med store omkostninger at byde på offentlige opgaver. Der er eksempelvis udbud, hvor kravene til dokumentation og løsningsforslag langt over-stiger, hvad en virksomhed kan tjene på ud-buddet. Samtidig er der mange udbud, der an-nulleres – også efter tilbudsfristen. Det gælder for hvert sjette danske EU-udbud. Det betyder i sidste ende, at mange virksomheder afholder sig fra at byde, og dermed begrænses konkur-rencen om de offentlige opgaver.

DI’s anbefalingerDer er mange faldgruber i forbindelse med et offentligt udbud, som kan føre til unødvendigt høje transaktionsomkostninger. For at undgå unødvendigt ressourcespild er det vigtigt at sik-re, at virksomheder og ordregivere har et mini-mum af transaktionsomkostninger i forbindel-se med udbuddene.


5. Iværksæt pilotprojekt om måling af transaktionsomkostninger.

6. Gennemfør analyse af, hvad der driver transaktionsomkostningerne i offentlige udbud.

7. Udarbejd klare vejledninger for ind-køb under tærskelværdierne.

Høje transaktionsomkostninger holder virksomheder væk Det offentlige marked er interessant for sto-re dele af erhvervslivet, men ikke for alle. Det skyldes, at det på nogle områder kan være for-bundet med betydelige omkostninger at byde på offentlige opgaver, og det er derfor ikke alle virksomheder, der kan og vil bruge ressourcer på det. Alene inden for rådgiverbranchen afhol-der 70 pct. af virksomhederne sig ofte eller nog-le gange fra at byde på udbud (DI Rådgivernes medlemsundersøgelse, 2015).

Årsagen til at virksomheder fravælger at byde på offentlige opgaver, skal bl.a. findes i de udgif-ter, der er forbundet med at byde på opgaverne. Det drejer sig om de såkaldte transaktionsom-kostninger (se nærmere beskrivelse nedenfor).

Det er hovedsagelig krav til tilbudsmaterialet samt omfang og kompleksitet af udbudsmate-rialet, der er ressourcekrævende. Ordregiver beder eksempelvis i flere tilfælde om dokumen-tation, som er overflødig eller unødvendig.

Færre transaktionsomkostninger ved udbud

Det er på nogle områder forbundet med store omkostninger at byde på offentlige opgaver. Der er eksempelvis udbud, hvor kravene til dokumentation og løsningsforslag langt overstiger, hvad en virksomhed kan tjene på udbuddet.


Derudover er der ikke altid sammenhæng mel-lem antallet af krav i udbudsmaterialet og op-gavens karakter eller omfang. Dette bevirker unødvendige transaktionsomkostninger for både ordregivere og tilbudsgivere.

Samtidig kan ordregiver i en række udbud have unødvendige transaktionsomkostninger for-bundet med et udbud, fordi der ikke afsættes de nødvendige og rette ressourcer på ordregiversi-den. Det betyder for eksempel, at markedsaf-dækning inden udbuddet bliver utilstrækkelig, hvilket kan give sig udslag i for mange krav til den udbudte ydelse og/eller uklare tildelings-kriterier.

”Der er eksempler på eksorbitant høje udbuds-omkostninger. Det er rigtig ærgerligt, fordi det of-fentlige på den måde risikerer at gå glip af tilbud fra de bedste.”

Kontorchef Kenneth Skov Jensen, Center for Offentlig Konkurrence i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

”I de værste tilfælde oplever vi, at det vil koste mel-lem 30 og 35 procent af den samlede opgaveomsæt-ning at lave et tilbud, og så kan det simpelthen ikke betale sig for os.”

Direktør John Pedersen, Operate A/S.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

AldrigSjældentNogle gangeOfte

Pct.

Spørgsmål:Hvor ofte fravælger duat byde på et specifiktudbud på grund af storetransaktions-omkostninger ?

Kilde:DI Rådgivernesmedlemsundersøgelse2015

HØJE TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER AFHOLDER VIRKSOMHEDEN FRA BUD

0 10 20 30 40 50 60

Krav til tilbudsmaterialet

Omfang og kompleksitetaf udbudsmaterialet

Udbudsprocessen (eksempelvis dialogog forhandling med offentlige myndig-

heder, miniudbud og tidsfrister mv.)

Krav om at tilbuddet indeholderkreative/strategiske løsninger

Fraværet af standarderklæringer

Høje transaktionsomkostninger afholder virksomheden fra bud

Spørgsmål:Hvilken del af et offentligtudbud vurderer du at væremest ressourcekrævendefor din virksomhed?

Kilde:DI Videnrådgivernesmedlemsundersøgelse 2015


Der er derfor flere eksempler på udbud, hvor kontraktsummen ikke står mål med de udgif-ter, virksomhederne har ved at byde på opga-ven.

Det gælder særligt for mindre opgaver under EU’s tærskelværdier. Det skyldes ofte en kom-bination af, at opgaver købes ind via åbne of-fentlige udbud eller på rammeaftaler med mi-niudbud samtidig med, at der er store krav til de tilbud, som virksomhederne skal levere.

Konsekvensen er, at de bedste aktører poten-tielt afholder sig fra at byde på offentlige op-gaver, selvom de ville kunne levere den bedste løsning. Her kan den nye udbudslov være med til at begrænse transaktionsomkostningerne.

Den nye udbudslov medfører således langt mindre ressourcekrævende procedurer for køb af opgaver under EU’s tærskelværdier.

Eksempler på udbud med høje transaktionsomkostninger

1. Et offentligt udbud af en kommunikationskampagne på maksimalt 1 mio. kr. fik 15 til-bud. De anslåede omkostninger per tilbud udgør 120.000 kr., dvs. i alt 1,8 mio. kr. (se figur nedenfor).

2. En styrelse foretog et offentligt udbud på 500.000 kr. Styrelsen modtog 25 tilbud med et gennemsnitligt timeforbrug pr. virksomhed på 40 timer, hvilket gav samlede udgifter til tilbud på ca. 1 mio. kr. Hertil kom ordregivers forbrug til at evaluere tilbud, kommu-nikere med tilbudsgivere mv.

3. En region udbød en arkitektkonkurrence om en ny hospitalsafdeling til en kontrakt-sum på anslået 40 mio. kr. De bydende arkitekters omkostninger til at udarbejde et kon-kurrenceforslag alene i fase 1 anslås til 2.500 – 3.000 timer. Der var fem deltagere, hvor-ved tilbudsgivernes transaktionsomkostninger løb op i ca. 10 mio. kr. Hertil kommer ingeniørernes og landskabsarkitekternes ressourceforbrug samt ressourceforbruget i forbindelse med prækvalifikationen, fase 2 og bygherrens udbudsomkostninger. De samlede transaktionsomkostninger er altså betydeligt højere end 10 mio. kr. Der var et vederlag i konkurrencefasen på 400.000 kr.

Fakta: Transaktionsomkostninger

Transaktionsomkostninger dækker over alle de omkostninger, der er forbundet med et udbud. Det drejer sig for tilbudsgiver om de omkostninger, det indebærer at udarbejde et tilbud og be-svare krav til dokumentation, løsningsforslag, virksomhedsoplysninger m.m. For ordregiver in-debærer omkostningerne den tid, der skal bruges på at udarbejde udbuddet, evaluere tilbuddene og give tilbagemeldinger til tilbudsgiverne.


De unødvendige transaktions omkostninger Der vil altid være omkostninger forbundet med udbud. Der skal eksempelvis formuleres spørgsmål og krav, som virksomhederne skal besvare og leve op til.

Men en række transaktionsomkostninger kan undgås. Der er omkostninger, der ikke er nødvendige, og som desværre er resultatet af udbudsprocesser, der ikke er hensigtsmæssigt tilrettelagt.

De høje transaktionsomkostninger berører ikke kun de virksomheder, der byder på op-gaverne. Den offentlige sektor bruger også ressourcer på at vurdere tilbud, og når der ek-sempelvis udbydes i åbne udbud med potentielt mange tilbudsgivere, er det uhensigtsmæssig anvendelse af de offentligt ansattes tid.

Endelig vil høje transaktionsomkostninger i sidste ende altid blive afspejlet i prisen på efter-følgende tilbud.

Selvom nogle transaktionsomkostninger er nødvendige for at gennemføre udbud og der-med opnå en gevinst ved at konkurrenceud-

sætte opgaver, er unødigt høje omkostninger forbundet med et ressourcemæssigt spild. Det er således i fælles interesse at få nedbragt de samlede transaktionsomkostninger.

Eksempel 1 i boksen på forrige side kan illu-streres ved figuren nedenfor. Af figuren frem-går det, at den private sektors transaktions-omkostninger overgår kontraktsummen med 800.000 kr. Derudover kommer ordregiverens omkostninger forbundet med udbuddet.

Annullerede udbud medfører unødvendige omkostningerAt de nuværende transaktionsomkostninger er for høje, afspejles også i en analyse fra 2014, der viser, at hvert sjette danske EU-udbud annulle-res. Heraf er det i ca. 25 pct. af tilfældene, fordi der var fejl i udbudsmaterialet. Når udbuddene samtidig annulleres meget sent i udbudspro-cessen efter tilbudsfristen, er det særligt pro-blematisk. Det er tilfældet for halvdelen af de annullerede udbud. På det tidspunkt har både ordregiver og tilbudsgiver brugt mange res-sourcer på udbuddet (Rådet for Offentlig-Pri-vat Samarbejde, ”Analyse af annullationer af EU-udbud”, 2014).

0

1

2

3

Samlede udbuds- og tilbudsomkostningerOpgavens værdi

Mio kr.

Kilde:DI Rådgivernesmedlemsundersøgelse 2015

?

Den private sektorstransaktionsomkostninger:1,8 mio kr.

Den offentlige sektorstransaktionsomkostninger

Kontrakt-sum:1 mio. kr.

UDBUD UDEN VINDERE


Ordregiverne angiver i den sammenhæng, at en af de hyppigste årsager til, at de må trække udbuddet tilbage, er, at der er fejl i udbudsmate-rialet. Kvaliteten af udbudsmaterialet er ifølge tilbudsgivere for lav. Ordregivere har for lidt dialog med og kendskab til markedet, og til-budsgivere oplever det derfor som uklart, hvil-ken ydelse eller produkt der ønskes.

I analysen er ordregiverne blevet spurgt, hvor-dan man kunne have undgået annullationerne. 18 pct. tilkendegiver, at ”vi kunne have været mere grundige med at udarbejde udbudsma-terialet”, og 12 pct. angiver, at ”vi kunne have skabt os et bedre kendskab til markedet gen-

nem dialog med potentielle tilbudsgivere”. Det er dog ikke kun på ordregiversiden, at der er mulighed for at optimere udbudsprocessen. Ordregiverne tilkendegiver, at mere grundi-ge tilbudsmaterialer fra virksomhederne ville kunne begrænse antallet af ukonditionsmæs-sige tilbud (Rådet for Offentlig-Privat Samar-bejde, ”Analyse af annullationer af EU-udbud”, 2014).

Best practice eksemplerne Der er heldigvis også mange udbud, som er godt forberedt og designet, så både ordre- og tilbuds-giver undgår unødvendige transaktionsom-kostninger.

Best practice: Præcis formulering, få tilbud indhentet og kun nødvendige krav til tilbudsmaterialet

I forbindelse med NaturErhvervstyrelsens udbud ”Rekruttering af brugerpanel og kundetil-fredshedsmåling” fra december 2014 blev der indhentet tilbud fra tre konsulentfirmaer, da der var tale om et mindre projekt. Udbuddet var tilpasset opgavens omfang og var klart og kort be-skrevet, hvilket sparede tid og penge for både ordregiver og de virksomheder, der bød på op-gaven. Eksempelvis blev det fremhævet, at løsningsforslaget maksimalt måtte fylde tre sider.

Krav til tilbuddet:

– En beskrivelse af løsningsforslag på maksimalt tre sider.

– En tidsplan med angivelse af aktivitet, tid og pris.

– Tre referencer, hvor der er leveret lignende aktiviteter.

Best practice: Begrænset udbud

I forbindelse med opførelsen af et nyt kulturhus i Frederiksberg Kommune udbød kom-munen en kommunikationsopgave, som bestod i at fortælle kommunens borgere om huset og inspirere dem til at gøre brug af dets aktiviteter, når det står færdigt i 2016. Kommunen valgte et begrænset udbud, hvor der indledningsvist blev afholdt et orienterings-møde for to udvalgte bureauer. På et efterfølgende møde præsenterede de to bureauer hver deres oplæg til en løsning, hvoraf den bedste løsning blev valgt (”Et godt udbud sikrer kvalitet - og tryghed!” DI, 2014).


En vigtig forudsætning for et godt udbud er dia-log med potentielle tilbudsgivere. Herover præ-senteres to gode eksempler.

Der er mange faldgruber i forbindelse med et udbud, som kan føre til unødvendigt høje trans-aktionsomkostninger. Det er derfor i fælles in-teresse at sikre en fair konkurrence, hvor de bedste virksomheder byder på opgaverne til et minimum af transaktionsomkostninger.

DI foreslår:

– At der iværksættes et pilotprojekt, hvor kommunerne og regionerne skal opgøre, hvad deres udbud vil indebæ-re af transaktionsomkostninger – dels for ordregiver og dels for tilbudsgivere. Dette skal ske på tilsvarende vis som ved ny lovgivning, hvor der skal tages højde for, hvad lovforslaget indebærer af administrative byrder. Pilotprojek-tet foreslås gennemført på udvalgte områder med særligt høje transakti-onsomkostninger eksempelvis rådgi-verområdet. På baggrund af disse sy-stematiske målinger bør der indføres et mål om, at transaktionsomkostnin-gerne maksimalt må udgøre 10 pct. af kontraktsummen.

– At der gennemføres en undersøgelse blandt centrale indkøbere og virksom-heder om belysning af best practice, udfordringer og mulige løsninger i forhold til at nedbringe transakti-onsomkostninger. Arbejdet bør tage afsæt i konkrete udbud på områder, hvor transaktionsomkostningerne er særligt høje. Viden om, hvad der driver transaktionsomkostninger i udbud, skal medvirke til at ska-be en fælles forståelse med henblik på at begrænse unødvendige trans-aktionsomkostninger i fremtiden.

– At der gennemføres klare vejledninger for indkøb under tærskelværdierne. Det er centralt, at officielle vejlednin-ger til den kommende udbudslov – her-under vejledninger for indkøb under tærskelværdier – er klart formuleret. Det skal fremgå tydeligt, hvordan op-gaverne skal udbydes, hvilke virksom-heder man må kontakte, og hvordan de må kontaktes.


I offentlige udbud kan opgavens størrelse og kompleksitet betyde, at det kan være hensigts-mæssigt for flere tilbudsgivere at danne et kon-sortium for at komme i betragtning til at byde på opgaven. Når tilbudsgivere sammen byder på opgaver i konsortier, får ordregivere således et tilbud fra en sammenslutning af virksomhe-der. Konsortier kan være til gavn for offentlige ordregivere – både i forhold til økonomi og kva-litet.

Det kan både ud fra et konkurrenceretligt og et udbudsretligt perspektiv være fornuftigt at danne et konsortium, da det kan medføre omkostningsbesparelser, fælles udnyttelse af knowhow mv. Konsortier, der fører til bedre til-bud, vil være godt for konkurrencen. Omvendt vil konsortier, der fører til færre og dyrere til-bud, ikke være godt for konkurrencen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offent-liggjorde i juni 2014 sin vejledning ”Konsorti-esamarbejde i forhold til konkurrenceloven”. Vejledningen retter sig mod virksomheder, som overvejer at etablere et konsortium for sammen

at byde på en offentlig opgave. Den indeholder retningslinjer for, om et konsortiesamarbejde er lovligt eller ej i forhold til konkurrenceloven. Vejledningen er imidlertid på nogle punkter uklar, og på andre punkter stiller den ret vidt-gående krav for at kunne indgå konsortier.

Ifølge vejledningen er det afgørende, om de virksomheder, der deltager i konsortiet, hver især vil kunne byde på opgaven. Hvis virksom-hederne hver især ville være i stand til at byde på opgaven, ville et konsortiesamarbejde be-grænse den konkurrence, der ellers kunne være mellem parterne. Et sådant samarbejde vil som udgangspunkt være omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. En konkur-rencebegrænsende aftale vil dog efter omstæn-dighederne kunne fritages fra forbuddet, hvis effektivitetsfordelene ved aftalen opvejer kon-kurrencebegrænsningerne.

Virksomhederne oplever i stigende grad at bli-ve prækvalificeret på baggrund af størrelsen af deres omsætning. Dette gælder særligt, når offentlige indkøbere udbyder rammeaftaler på

I offentlige udbud kan opgavens størrelse og kompleksitet betyde, at det kan være hensigtsmæssigt for flere tilbudsgivere at danne et konsortium for at kom-

me i betragtning til at byde på opgaven.

Usikkerheder ved konsortiedannelse i offentlige udbud


rådgiverområdet. Jo større volumen er på ek-sempelvis omsætning, jo større chance er der for at blive prækvalificeret uafhængigt af, om volumen har betydning for ens evne som leve-randør til at løse konkrete opgaver på ramme-aftalen.

De mindre og mellemstore virksomheder stil-les hermed valget mellem at indgå i potentielt ulovlige konsortier eller ikke at kunne komme i betragtning til at afgive tilbud vedrørende of-fentlige rammeaftaler.

DI’s anbefalingerDet er afgørende for virksomhederne, at der er fuld klarhed om de juridiske rammer for at indgå i konsortiesamarbejder, og at konkur-rencereglerne ikke stiller for vidtgående krav i forhold til at kunne indgå konsortier. Det er samtidig centralt, at offentlige ordregivere ikke tilrettelægger deres indkøb, således at de reelt kun giver de største aktører på markedet, eller konsortier skabt med henblik på at mønstre vo-lumen, adgang til at byde.


8. Revider Konkurrence- og Forbruger-styrelsens vejledning om konsortier, så den afspejler virksomhedernes for-retningsmæssige virkelighed og ikke afskærer virksomheder fra at indgå konsortier af legitime årsager.

9. Udarbejd klare vejledninger for udbud af rammeaftaler, således at de mindre og mellemstore virksomheder ikke unødigt afskæres for at kunne byde på aftalerne.

Udfordringer ved Konkurrencerådets tilgangUdbudsreglerne giver mulighed for at etablere konsortier, men konkurrencereglerne går des-værre den modsatte vej. Konkurrencerådets nylige afgørelse i den såkaldte Vejstribesag (un-der anke) understreger skismaet mellem på den ene side konkurrencereglerne og på den anden side udbudsreglerne. Risikoen for at komme i konflikt med konkurrencereglerne afholder derfor virksomheder fra at indgå i konsortier.

Den 25. juni 2015 traf Konkurrencerådet afgø-relse i den meget omtalte vejstribesag. Rådet konkluderede, at et konsortium bestående af to virksomheder, som hver især kunne have udført en omfattende opgave om kørebaneaf-mærkning, ikke var lovligt. Samarbejdet skulle derfor straks ophøre, da der efter rådets op-fattelse ikke var fordele ved samarbejdet, der oversteg de konkurrenceretlige betænkelighe-der. Hensynet til virksomhedernes mulighed for at sprede risici mellem sig og opbygge en fælles kapacitet er derfor ikke – ifølge afgørel-sen – tilstrækkelig til, at konsortier er lovlige, hvis virksomhederne potentielt kunne have løftet opgaven hver for sig.

DI finder, at konkurrencemyndighedernes vur-dering af, om en virksomhed kan løse opgaven alene, er for restriktivt. Der tages eksempelvis ikke tilstrækkelig hensyn til den kapacitet, som virksomheden forventes at skulle anven-de fremadrettet på eksisterende kunder eller nye forventede kunder. Hvis en virksomhed vil være nødsaget til at opbygge væsentlig kapaci-tet (maskiner, ansatte mv.) i forbindelse med én konkret opgave, vil der efterfølgende potentielt være overskudskapacitet i virksomheden og kapitalbindinger, som skal finansieres gennem fremtidige kunder.


Den juridiske analyse er derfor meget streng. Der stilles i virkeligheden krav om, at de enkel-te konsortiedeltagere har en detaljeret indsigt i de øvrige deltageres virksomhedsforhold, hvil-ket paradoksalt rejser udfordringer omkring udveksling af informationer mellem konkur-renter i forberedelsesfasen.

Tilsyneladende betyder konkurrencemyndig-hedernes tilgang, at en lille virksomhed, som indgår i et konsortium med en stor virksom-hed, hvor sidstnævnte efter konkurrencemyn-dighedernes opfattelse vil være i stand til at løfte opgaven alene, potentielt kan blive straffe-retligt forfulgt for overtrædelse af konkurren-celoven, selvom den lille virksomhed ikke selv vil kunne løfte opgaven.

Det fremgår i vejledningen, at et konsortium bestående af virksomheder, der er konkurren-ter, vil kunne anmelde et påtænkt samarbejde til konkurrencemyndighederne med henblik på at få en fritagelse fra forbuddet i konkurren-celoven. Dette er imidlertid ikke realistisk, idet tilbudsfristen for afgivelse af tilbud oftest vil være væsentlig kortere end sagsbehandlings-tiden for en anmodning om individuel fritagel-se. I praksis vil konsortiedeltagere derfor have vanskeligheder med at få en individuel fritagel-se inden for den korte tilbudsfrist, hvilket kan afholde virksomheder fra at indgå konsortieaf-taler.

DI foreslår:

– At Konkurrence- og Forbrugersty-relsens vejledning om konsortier bør nuanceres yderligere, således at den afspejler den forretningsmæs-sige og strategiske virkelighed, som virksomhederne til dagligt navigerer i. Virksomheder kan have helt legi-time ønsker om at minimere forret-ningsmæssige risici ved at etablere et konsortium med en eller flere andre virksomheder inden for samme om-sætningsled eller branche.

– At der udarbejdes klare vejledninger for udbud af rammeaftaler, således at det gøres klart, at krav til virksom-hedernes omsætning eller volumen i øvrigt kan være et hensigtsmæssigt minimumskriterie, så længe det står i forhold til størrelsen på de enkelte opgaver på rammeaftalen. Udvælgel-se ud fra et kriterie om, at jo større des bedre, vil derimod favorisere de største virksomheder og på uhensigts-mæssig vis udelukke de mindre og mellemstore virksomheder.


Det frie valg af leverandør for ældre, der er vi-siteret til hjemmehjælp, blev indført af VK-re-geringen i 2003, og siden er hjemmehjælpen blevet udviklet i samspil mellem offentlige og private leverandører.

Indførelsen af det frie valg er ubetinget en suc-ces. Stadig flere ældre vælger aktivt de private leverandører til. Fra 2009 til 2014 er andelen af ældre visiteret til praktisk hjælp, der vælger en privat leverandør, steget fra 29,3 pct. til 38,6 pct. Tilsvarende er den private markedsandel steget fra 5,0 pct. i 2009 til 12,0 pct. i 2014 for de ældre, der er visiteret til personlig pleje.

Tilfredshedsmålingerne, som Socialmini-steriet og nu Sundheds- og Ældreministeriet foretager hvert andet år, viser, at tilfredsheden med hjemmeplejen hos ældre, der får hjemme-hjælp fra de private leverandører, er mindst på niveau med tilfredsheden hos de, der får hjemmehjælp fra de kommunale leverandører (”Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem”, Social, Børne og Integrationsministeriet, 2013; ”Brugerun-dersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem”, Sundheds- og Ældremi-nisteriet, 2015).

Det frie valg af leverandør for ældre, der er visiteret til hjemmehjælp, blev indført af VK-regeringen i 2003, og siden er hjemmehjælpen blevet udviklet i

samspil mellem offentlige og private leverandører.

Styrket offentlig-privat samarbejde i ældreplejen

2009 2014

Privat personlig pleje (pct.) 5,0 12,0

Privat praktisk hjælp (pct.) 29,3 38,6

STADIG FLERE ÆLDRE VÆLGER PRIVATE LEVERANDØRER

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger


I foråret 2013 blev serviceloven ændret, og i den forbindelse blev en række særregler for inddra-gelsen af private leverandører ophævet, så kom-muner blot er forpligtet til at sikre mindst ét alternativ til den kommunale leverandør samt overholde de almindelige udbudsregler. Blandt de særregler, som gjaldt for kommunernes ind-dragelse af private leverandører på hjemme-hjælpsområdet, var, at kommunerne ved udbud skulle afgive tilbud på lige fod med private leve-randører og med risiko for at tabe opgaven.

DI bakkede op om ændringen af serviceloven, så kommunerne fik bedre mulighed for at ind-drage private leverandører ved bl.a. at kunne udbyde opgaver inden for hjemmeplejen med andre opgaver – eksempelvis plejecentre.

Ved revision af loven afskaffede man dog sær-bestemmelserne om fastsættelse af priser, ef-terkalkulation og efterbetaling af private leve-randører, hvis kommunens egne priser var sat for lavt i de tilfælde, hvor kommunerne fortsat-te med at anvende godkendelsesmodellen.I stedet blev der henvist til ”Vejledningen om omkostningskalkulationer”, som er en del af budget- og regnskabssystemet for kommuner-ne. I sin nuværende form er vejledningen om omkostningskalkulationer ikke tilstrækkelig

præcis til at sikre en fair og gennemsigtig pris-fastsættelse og ligebehandling af offentlige og private leverandører, når kommunerne anven-der godkendelsesmodellen.

DI’s anbefalingerDet er vigtigt at sikre et fortsat konstruktivt samspil mellem kommunale og private leveran-dører på ældreområdet.


10. Gennemfør dialog med potentielle le-verandører forud for udarbejdelsen af udbudsmaterialet.

11. Vægt kvalitet højere, når pleje- og om-sorgsopgaver udbydes.

12. Stil krav til virksomhedernes økono-miske og faglige formåen.

13. Sammensæt udbuddene af pleje- og omsorgsopgaverne, så virksomheder-ne kan opnå en tilstrækkelig volumen og sammenhæng i opgaveløsningen.

14. Lad alle visiterede ydelser på ældre-området være omfattet af fritvalgsord-ningen.

15. Efterbetal private leverandører ved for lav afregning under godkendelsesmo-dellen.


Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg siden 1. april 2013 Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes tilvejebringelse af det frie valg på hjemme-hjælpsområdet siden lovændringen i foråret 2013.

Rapporten viser, at fire ud af ti kommuner har tilvejebragt det frie valg på en anden måde ef-ter lovændringen. Ligeledes viser rapporten, at knap fire ud af ti kommuner har anvendt udbud i forbindelse med tilvejebringelsen af det frie valg, mens godt hver tredje kommune har be-nyttet de nye muligheder, der er kommet med afskaffelsen af særreglerne. Stort set alle be-nytter muligheden for at stå uden for udbuddet, hvilket betyder, at udbuddet kun drejer sig om den private markedsandel.

Andelen af kommunerne, der benytter den åbne godkendelsesmodel, er faldet fra 91 pct. før lovændringen til 77 pct. Hovedparten af kommunerne benytter dermed stadig godken-delsesmodellen, men godt halvdelen af de kom-muner, der endnu ikke har anvendt udbud, vil bruge eller overvejer at bruge udbud i fremti-den.

I rapporten fremgår det, at udbudsprocessen har været en øjenåbner for kommunerne i for-hold til, hvordan kommunerne selv tilrette-lægger hjemmehjælpsområdet i praksis. Kom-munernes brug af udbud har ifølge rapporten bidraget til at øge både kvaliteten og effektivi-ten. Det er særligt kommuner, der har anvendt udbud, som oplever højere kvalitet og effektivi-seringer på op til 12 pct.

Udfordringer med konkurser i ældreplejenDer har den seneste tid været flere eksempler på, at leverandører af hjemmehjælp er gået konkurs. Årsagerne til konkurserne er flere, og derfor er der ingen lette løsninger.

Det har i debatten været fremført, at konkur-serne skyldes kommunernes øgede brug af udbud, som de fik mulighed for med revisio-nen af serviceloven i 2013. Sandheden er dog, at omkring halvdelen af konkurserne er sket i virksomheder, som alene har opereret under godkendelsesmodellen. Det er dermed forkert, når det fremføres, at konkurserne alene skyl-des ændringen i serviceloven og kommunernes brug af udbud.

Det er altid en udfordring, når en leverandør går konkurs. Det er både et problem for en pro-duktionsvirksomhed, der er afhængig af en unik komponent, og et problem for kommu-nen, hvor borgere har valgt at få hjemmehjælp fra en privat leverandør.

Pleje- og omsorgsområdet er i disse år inde i en betydelig udvikling, hvilket bl.a. skyldes, at både borgere og kommuner forventer, at de private leverandører kan levere flere og mere komplekse ydelser. Det indebærer en naturlig konsolidering og markedstilpasning, hvor sær-ligt virksomheder opkøbes, lukker og i nogle tilfælde går konkurs.

Markedstilpasningen forstærkes af, at kommu-nerne aktivt benytter de regler i serviceloven, der fulgte med revisionen i 2013 til at reducere antallet af leverandører. Ankestyrelsens rap-port viser, at i 88 pct. af de kommuner, der har anvendt udbud, hvor kommunen står uden for udbuddet, har det været en selvstændig mål-sætning at reducere antallet af leverandører.

Rapporten fra Ankestyrelsen indeholder en analyse fra KORA af kommunernes udbuds-materiale. Analysen viser, at kommunerne i forbindelse med udbud typisk reducerer antal-let af private leverandører til to. Når en kom-mune f.eks. vil reducere antallet af leveran-dører med op til 80 pct., så vil der uundgåeligt være leverandører, som ikke længere har et marked og derfor ikke længere har en rentabel virksomhed.


Private virksomheder har bidraget til udviklin-gen af ældreplejen siden 2003, og der er generelt opbakning til, at plejen og omsorgen for de æl-dre skal udvikles i et konstruktivt samspil mel-lem kommunerne og de private leverandører.

Kammeradvokatens anbefalinger til at undgå konkurser og sikre kommunen bedst muligt i tilfælde af konkursInddragelse af private leverandører i hjemme-plejen kan bidrage til at effektivisere og udvikle ældreplejen. Den seneste tid har pleje- og om-sorgsområdet dog også været præget af en ræk-ke konkurser, der har skabt utryghed for alle parter.

DI ønsker at styrke og videreudvikle det kon-struktive samarbejde, der som hovedregel har eksisteret siden 2003. Derfor har DI bedt Kam-meradvokaten v. Advokatfirmaet Poul Schmith om at udarbejde en vejledning til kommunerne for at forebygge og håndtere konkurser på pleje- og omsorgsområdet.

Vejledningen fra Kammeradvokaten indehol-der en række anbefalinger, som bør følges af kommunerne ved udarbejdelsen af udbudsma-teriale for at minimere risikoen for konkurser. Anbefalingerne er formuleret så konkret, at de kan anvendes direkte i kommunernes tilrette-læggelse af samarbejdet med private leveran-dører. Vejledningen giver også konkrete formu-leringer til krav i kontrakterne, som kan sikre kommunen i tilfælde af en konkurs.

Se hele vejledningen ”Forebyggelse og håndte-ring af konkurser på pleje- og omsorgsområ-det” fra Kammeradvokaten på DI Service hjem-meside: service.di.dk/kammeradvokaten.

Kammeradvokatens vejledning indeholder dels redskaber, der kan være med til at forebygge ri-sikoen for konkurs hos en privat leverandør og dels redskaber, der kan sikre kommunen bedst muligt i tilfælde af, at en privat leverandør går konkurs.

I vejledningen opsummerer Kammeradvoka-ten med nedenstående fem råd de tiltag, kom-munerne med fordel kan tænke ind i processen, når opgaver udbydes inden for pleje- og om-sorgsområdet.

1. Gennemfør dialog med markedet og opbyg et kendskab til de potentielle leverandører.

2. Stil krav om en vis økonomisk og tek-nisk formåen – med omtanke og med inddragelse af de erfaringer, som er opnået gennem den tekniske dialog med markedet.

3. Tag højde for leverandørens konkurs i kontrakten; overvej krav om garanti svarende til omkostningerne forbun-det med en konkurs, bagudrettet be-taling og beredskabsforpligtelser for andre leverandører i kommunen, som kan aktiveres i tilfælde af en konkurs.

4. Sørg for at lade kontrakten være flek-sibel og brug ændringsklausuler, så senere tilpasninger og ændringer kan gennemføres, hvis der skulle blive brug herfor.

5. Prioriter en løbende dialog med leve-randøren og vær opmærksom på svig-tende kvalitet i udførelsen af kontrak-ten og lignende signaler, som kan være tegn på dårlige tider.

Udover at have bedt Kammeradvokaten om at udarbejde en vejledning til kommunerne for at forebygge og håndtere konkurser på pleje- og omsorgsområdet har DI afholdt en rundbords-drøftelse mandag den 26. oktober 2015 med deltagelse af bl.a. KL for at drøfte en række pej-lemærker for et godt samarbejde mellem kom-muner og private leverandører inden for pleje og omsorg.


DI’s politiske anbefalinger til videre-udvikling af et konstruktivt samspil på ældreområdetDe ældre borgere udskrives i dag oftere fra lan-dets hospitaler med henblik på at fortsætte dele af behandlingen i eget hjem efterfulgt af genop-træning og rehabilitering i kommunalt regi. En udvikling, der vil fortsætte fremover, og som stiller krav til, at både kommuner og private leverandører skal mestre stadig mere komplek-se behandlingsforløb foruden den praktiske bistand og personlige pleje, som de i forvejen tilbyder den ældre.

Fritvalgsydelserne i hjemmeplejen omfatter i dag personlig pleje, praktisk hjælp og madser-vice. Borgerne har derimod ikke frit valg inden for hjemmesygepleje og rehabiliteringsforløb.

Det betyder, at en borger, der vælger at få hjem-mehjælp fra en privat leverandør, ikke kan væl-ge også at få hjemmesygeplejen leveret af den samme leverandør. Dermed får borgeren besøg af mange forskellige personer fra forskellige le-verandører i sit hjem. Det har både betydning for borgerens oplevelse af kvalitet og samarbej-det om borgeren på tværs af faggrupper.

En udvidelse af borgerens frie valg til at gælde alle ydelser i hjemmeplejen vil sætte borgeren i centrum. Derudover vil det betyde, at den pri-vate leverandør – på lige fod med den kommu-nale leverandør – kan bidrage til de kommunale mål om sammenhæng, forebyggelse og rehabi-litering.

Den stigende kompleksitet i fremtidens ældre-pleje stiller krav til både sammenhæng, profes-sionalisme og effektivitet for såvel de kommu-nale som de private leverandører. Neden for er DI’s politiske anbefalinger til, hvordan kom-munerne kan fortsætte og underbygge samspil-let med kommunale og private leverandører, som har været en vigtig drivkraft i udviklingen af ældreplejen siden 2003.

DI foreslår:

– At kommunerne gennemfører en tek-nisk dialog med de potentielle leve-randører inden udarbejdelsen af ud-budsmaterialet.

– At kommunerne, når de udbyder skat-tefinansierede opgaver inden for ple-je- og omsorgsområdet, i højere grad vægter kvalitet og ikke kun prisen i forbindelse med tildelingen.

– At kommunerne i forbindelse med udbud inden for pleje- og omsorgsom-rådet i højere grad stiller krav til leve-randørernes økonomiske og faglige formåen, så sunde og veldrevne virk-somheder vælges som leverandører.

– At kommunerne i tilrettelæggelsen af udbud inden for pleje- og omsorgs-området stræber efter at sikre leve-randørerne mulighed for at opnå en tilstrækkelig volumen og sikre en sammenhængende service til borger-ne.

– At borgerens frie valg udvides til at omfatte hjemmesygepleje (§ 138 i sundhedsloven), det indledende reha-biliteringsforløb og genoptræning (§ 83a og § 86 i serviceloven).

– At kommunerne offentliggør bereg-ningsgrundlaget for udregning af egne priser på fritvalgsydelser samt fore-tager efterkalkulationer og eventuel efterbetaling af private leverandører, hvis leverandørerne viser sig at være blevet aflønnet for lavt.


En stor del af det offentlige indkøb i regionerne er meget naturligt centreret omkring sundhedsvæsenet.

Styrket offentlig-privat samarbejde på det regionale område

En stor del af det offentlige indkøb i regio-nerne er meget naturligt centreret omkring sundhedsvæsenet. Danmark har et veldrevet sundhedsvæsen, der er attraktivt for private virksomheder at samarbejde med. Regionernes indkøb hos private virksomheder svarer til ca. 38 mia. kr. årligt.

For mange virksomheder i bl.a. sundhedsindu-strien er Danmark et vigtigt hjemmemarked. Et hjemmemarked, der både giver virksomhe-derne omsætning og samtidigt er et potentielt springbræt for øget eksport. Regionerne står desuden over for væsentlige indkøb af blandt andet medicoteknisk udstyr i forbindelse med de aktuelle sygehusbyggerier.

Sundhedsindustrien opnår en væsentlig del af sin viden om brugernes behov gennem sam-arbejdet med det offentlige sundhedsvæsen. Det er afgørende, at dette samspil styrkes med henblik på at skabe innovation og for at udvikle nye løsninger. Den offentlige sektor skal i høje-re grad, end det er tilfældet i dag, sikre en for-maliseret dialog med leverandørerne mellem udbuddene. Samtidig skal den offentlige sek-tor gennemføre udbud, hvor der er mulighed for at byde ind med nye innovative løsninger.

Dette kommer ikke af sig selv. Det kræver ikke alene mod og fokusering fra praktikere ude i indkøbsfunktionerne, men også i høj grad fra politisk hold på både centralt og regionalt plan.

DI’s anbefalingerFor at sikre et effektivt, moderne og innovativt sundhedssystem bør samarbejdet mellem regi-onerne og erhvervslivet styrkes og udvides.


16. Gennemfør flere innovationsfrem-mende udbud og totaløkonomiske be-tragtninger i indkøb.

17. Skab bedre rammer for indkøb i det offentlige sundhedssystem.

18. Konkurrenceudsæt støttefunktioner i regionerne systematisk.

19. Fastsæt konkrete og ambitiøse mål for anvendelsen af telemedicin.


Flere innovationsfremmende udbud og totaløkonomiske betragtninger i indkøb For at sikre en effektiv anvendelse af de of-fentlige midler er det vigtigt, at der kommer et større fokus på totalomkostninger i forbindelse med relevante udbud på sundhedsområdet. Det kræver både et forstærket fokus fra regionerne, og at virksomhederne bliver bedre til at assiste-re med deres viden om totalomkostninger og beregninger heraf. Ofte er det virksomhederne, der har den tekniske viden, der er en forudsæt-ning for effektive totalomkostningsberegnin-ger.

Samtidig bør regionerne i endnu højere grad be-nytte sig af funktionskrav i disse udbud. Funk-tionskrav kan være med til at sikre, at virksom-hederne har mulighed for at byde ind med nye og innovative løsninger på ellers traditionelle opgaver.

DI foreslår:

– At der er en forudgående formaliseret dialog med virksomhederne i forbin-delse med relevante udbud på sund-hedsområdet.

– At regionerne giver virksomhederne mulighed for at henvende sig ét sted i sundhedsvæsenet om nye produkter og forslag til forbedrede arbejdsgange.

– At der udvikles flere fælles værktøjer på relevante områder om totalomkost-ningsberegninger.

– At regionerne øger brugen af funkti-onskrav, hvor det er relevant i forbin-delse med udbud af støttefunktioner så som vaskeriopgaver, rengøring og øvrige serviceopgaver.

Skab bedre rammer for indkøb i det offentlige sundhedssystem Regionerne arbejder allerede professionelt med indkøbsområdet. Der er dog fortsat et potentia-le for at skabe bedre rammer for deres indkøb

og for at gennemføre flere udbud af både varer og tjenesteydelser.

Potentialet for at skabe bedre rammer findes blandt andet på områder som digitalisering af indkøbsprocedurerne og optimering af logi-stikløsninger. Her vil effektiviseringer betyde store gevinster for regionerne.

Reglerne på udbudsområdet har længe været opfattet som en barriere for et mere innova-tivt samspil mellem den offentlige sektor og virksomhederne. En ny dansk udbudslov er et skridt i den rigtige retning. Men for at indfri in-tentionerne i den nye udbudslov skal parterne arbejde sammen for at sikre, at tolkningen af loven sikrer mindre bureaukratiske udbuds-processer og mere innovation.

DI foreslår:

– At der gennemføres en yderligere pro-fessionalisering af og investering i de regionale indkøbsfunktioner.

– At der opstilles faste mål for fuld im-plementering af digitale indkøbspro-cesser og krav om logistikstrategier i sundhedsvæsnet.

Konkurrenceudsæt støttefunktioner i regionerne systematiskRegionerne har ikke på nuværende tidspunkt en samlet tilgang til, hvilke tjenesteydelser der udbydes, og hvordan de udbydes. Det betyder blandt andet, at der stilles forskellige krav til leverandørerne i forbindelse med udbuddene. Samtidig realiserer man ikke det effektivise-ringspotentiale, der er i forbindelse med en konsekvent konkurrenceudsættelse af tjene-steydelser, herunder særligt støttefunktioner som eksempelvis vaskeritjenester, rengøring og bygningsvedligeholdelse. Disse bør udbydes enten med henblik på traditionel konkurren-ceudsættelse eller gennem mere innovative of-fentlig-private samarbejdsformer.


Samtidig skal der skabes en højere grad af gen-kendelighed i de krav, der stilles af de respekti-ve regioner. En større ensartethed gør det nem-mere for virksomhederne at byde ind og løse opgaverne bedst og billigst.

DI foreslår:

– At regionerne konsekvent konkur-renceudsætter traditionelle støt-tefunktioner, herunder overvejer mulighederne for løsning gennem offentlig-private samarbejdsmodeller

– At regeringen i samarbejde med Dan-ske Regioner genindfører måltal for konkurrenceudsættelse med henblik på at skabe en forpligtelse til at levere de bedste og billigste produkter og services til brugerne af den offentlige service.

Fastsæt konkrete og ambitiøse mål for anvendelsen af telemedicinI dag er der over 350 forskellige danske teleme-dicinske projekter i gang. Projekterne dækker samlet set over 65.000 patientforløb. Der er et langt større potentiale, og der er samtidigt be-hov for bedre central koordination, videndeling og dokumentation af pilotprojekternes effekt. Dertil kommer, at der er behov for at få udvik-let finansieringsmodeller til at understøtte øget udbredelse af telemedicinske løsninger.

DI foreslår:

– At regeringen, Danske Regioner og KL fastsætter forpligtende mål for, hvornår og hvordan telemedicinske løsninger udbredes nationalt.

– At der formuleres et mål om, hvor mange af de i alt 500.000 danske-re med en kronisk sygdom, der skal have tilbudt en telemedicinsk løsning i 2020. Det kunne eksempelvis være 300.000 kronikere.


Flere offentlige institutioner løser opgaver for både offentlige og private kunder i konkurrence med private virksomheder. Det gælder opgaver, som de offentlige institutioner er forpligtet til at levere, men ikke nødvendigvis selv produce-rer. Det gælder imidlertid også opgaver, som de hverken er forpligtet til at levere eller produce-re. Konkurrence fra offentlige aktører påvirker markedsstrukturer og virksomhedernes evne til at drive forretning. Derfor er det afgørende, at konkurrencen baseres på lige vilkår således, at hverken den offentlige eller private sektor har umiddelbare konkurrencefordele som følge af lovgivning eller øvrige regler.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennem-fører i øjeblikket en analyse af omfanget af of-fentlige aktiviteter på private markeder – her-under de udfordringer den offentlige sektor og erhvervslivet oplever i forhold til problemstil-lingen. Det primære fokusområde for analysen er offentlige institutioners indtægtsdækket virksomhed (se uddybning heraf nedenfor).

DI har påpeget en lang række udfordringer i for-bindelse med offentlige institutioners tilstede-værelse på private markeder. Det drejer sig bl.a.

om uklare grænser for, hvornår offentlige aktivi-teter må igangsættes, manglende gennemsigtig-hed i prisfastsættelsen af offentlige opgaver samt begrænset konkurrence om offentlige opgaver. Disse problemstillinger gennemgås nedenfor ef-terfulgt af DI’s konkrete forslag.

DI’s anbefalingerPå nogle markeder konkurrerer offentlige og private aktører sideløbende om de samme op-gaver. For at sikre lige konkurrence mellem of-fentlige institutioner og private virksomheder på markeder, hvor begge parter opererer, er det vigtigt med klare spilleregler for konkurrencen.


20. Sæt klare grænser for offentlige aktivi-teter på private markeder.

21. Gør reglerne for offentlige instituti-oners prissætning for opgaver på pri-vate markeder klarere.

22. Undersøg markedet, før offentlige driftsaktiviteter opstartes.

23. Afskaf offentlige tilskud, der forvrider konkurrencen mellem offentlige og private virksomheder.

Flere offentlige institutioner løser opgaver for både offentlige og private kunder i konkurrence med private virksomheder.

Offentlige aktiviteter på markeder med

private aktører


Sæt klare grænser for offentlige aktiviteter på private markederForudsætningen for, at offentlige institutioner tilbyder indtægtsdækkede ydelser i konkur-rence med private virksomheder, må efter DI’s opfattelse være, at den pågældende ydelses karakter ligger tæt på de offentlige institutio-ners kerneaktivitet. Desuden bør ydelsen også have en karakter, som differentierer den fra det almindelige kommercielle marked. Dette sikrer, at offentlige institutioner alene leverer indtægtsdækkede ydelser på områder, hvor de offentlige institutioner bidrager til videnspred-ning og kan hente synergifordele, som giver grundlag for, at de offentlige institutioner kan tilbyde særligt gode eller omkostningseffektive løsninger.

Det fremgår af Finansministeriets budget-vejledning, at: ”De indtægtsdækkede aktivi-tetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens almindelige virksomhed”. Det fremstår dog uklart, hvordan denne afgræns-ning skal anvendes i praksis.

DI foreslår:

– At der opstilles klare kriterier for, hvornår offentlige institutioner kan udøve indtægtsdækkede aktiviteter på områder, hvor der eksisterer et vel-fungerende privat marked.

Eksempel: Danmarks Statistik udfører ØMU-målinger

Danmarks Statistik har gennem mange år løst opgaver for en privat kunde om-kring befolkningens tilslutning til euroen (ØMU-målinger), og spørgsmålet presser sig således på, om ØMU-målinger ligger i naturlig forlængelse af Danmarks Stati-stiks almindelige virksomhed.


Gør reglerne for offentlige institutio-ners prissætning klareOffentlige institutioners aktiviteter på marke-der, hvor der også optræder private aktører, har nået et betydeligt omfang. Det ses eksempelvis på rådgiverområdet, hvor over en tredjedel af aktiviteterne for KORA (Det Nationale Institut

for Kommunerne og Regionernes Analyse og Forskning) og CABI (Center for aktiv beskæf-tigelsesindsats) samt CFK (Center for Folke-sundhed og Kvalitetsudvikling) er indtægts-dækket virksomhed. Danmarks Statistik har med en aktivitet på over 70 mio. kr. i 2014 også en betydelig aktivitet i direkte konkurrence med virksomheder.

EKSEMPLER PÅ OFFENTLIGE INSTITUTIONER PÅ PRIVATE MARKEDER OG DERES INDTÆGTSDÆKKEDE VIRKSOMHED (IDV), 2014

Omsæt-ning

-heraf på Finans-

loven

-heraf IDV -heraf andre

indtægter

IDV, pct. af omsæt-

ning

Danmarks Statistik 396,7 259,8 70,4 66,5 17,7

SFI (Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd) 152,5 37,2 49,6 65,7 32,5

KORA (Det Nationale Insti-tut for Kommuners og Regio-ners Analyse og Forskning

82,5 36,5 30 16 36,4

CABI (Center for aktiv beskæftigelses indsats) 28,3 18,1 10,2 0 36,1

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) 57,9 29,5 13 15,4 22,5

DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) 286,3 142,7 64,5 79,1 22,5

CFK (Center for Folkesund-hed og Kvalitetsudvikling 107,2 32,5 54,9 19,8 51,2

I alt 1111,4 556,3 292,6 262,5 26,3

Kilde: Finanslov 2015 og de respektive institutioners årsregnskaber og hjemmesider


I forhold til indtægtsdækket virksomhed er der en risiko for konkurrenceforvridning mellem en offentlig og privat aktør, når:

– Offentlige aktører har hurtigere eller billigere adgang til væsentlige oplys-ninger eller eksempelvis data som føl-ge af deres kerneaktivitet.

– Reglerne for, hvilke omkostninger der skal medregnes hos indtægtsdækkede offentlige aktiviteter, er uklare. Der opstår hermed en risiko for, at offentli-ge institutioner sammenblander øko-nomien mellem ”kerneforretningen” og kommercielle aktiviteter.

– Kravene til skattebetalingen er for-skellig mellem offentlige og private aktører.

DI foreslår:

– At der skabes mere transparens og ensartethed i offentlige institutioners prisfastsættelse ved indtægtsdækket virksomhed ved, at det i det eksiste-rende vejledningsmateriale specifice-res, at:

Prisen mindst skal dække de fulde om-kostninger, herunder en markedsbaseret husleje, et overhead af administrative omkostninger, datamaterialer baseret på markedsvilkår og brug af it-udstyr mv.

Fakta: Indtægtsdækket virksomhed

Indtægtsdækket virksomhed finder sted, når offentlige institutioner sælger ydelser til offentlige og/eller private kunder i forlængelse af deres kerneaktivitet, som de ikke ved lov har pligt til at udbyde.

Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed kan gives, når følgende betingelser er op-fyldt:

1. Der må ikke for kredsen af aftagere bestå en pligt til at aftage de pågældende varer eller tjenesteydelser.

2. Institutionen skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser, der sø-ges udført med indtægtsdækning fra institutionens øvrige opgaver.

3. De indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens almindelige virksomhed.

Kilde: Moderniseringsstyrelsen.dk

Eksempel: Lettere dataadgang giver konkurrencefordel

Danmarks Statistik (DST) har monopol på stikprøveudtagning på individniveau. Når DST by-der på opgaver i konkurrence med private virksomheder, hvor sådanne stikprøver er en nød-vendig del af opgaveløsningen, er det væsentligt, at omkostningen til stikprøver er ens mellem DST og virksomhederne. Dertil kommer det forhold, at DST kan løse sådanne opgaver for sig selv med det samme, hvor der for virksomheder er ventetider på at få leveret data. Endelig har DST højere priser for private virksomheder, når de benytter forskningsservice. Timeprisen for private kunder er 1.750 kr., mens timeprisen for offentlige kunder er 1.150 kr.


Prisen skal korrigeres for, at offentlige institutioner ikke betaler skat som pri-vate virksomheder.

Prisen også skal dække omkostninger til udarbejdelse af tilbuddet og opkvalifice-ring af medarbejderne til opgaven.

Der skal være adgang til dokumentation for beregning af pris og den efterfølgende økonomistyring af projektet mv. er til-gængelig og fuld tilstrækkelig.

Det skal være den pågældende instituti-ons ledelse, der er ansvarlig for, at prisen fastsættes i overensstemmelse med regler-ne.

– At uklarheder i forhold til offentli-ge institutioners forpligtelser til at indregne en fortjeneste afklares og specificeres i det eksisterende vejled-ningsmateriale for prisfastsættelse af aktiviteter som indtægtsdækket virk-somhed.

For nogle offentlige opgaver gælder det, at en offentlige institution er forpligtet til at levere en given opgave, men ikke nødvendigvis selv skal stå for leverancen. Det kan f.eks. være rengøring, ældrepleje eller vejvedligeholdelse i en kommune. I tilfælde af, at en sådan opgave konkurrenceudsættes, kan kommunen vælge at afgive et bud på lige fod med de private til-budsgivere. Et sådan bud kaldes et kontrolbud.

For offentlige kontrolbud kan der ligeledes op-stå usikkerhed i forhold til prissætningen af de offentlige ydelser som følge af uklare regler. De uklare regler og varierende opfølgning på, om de afgivne kontrolbud er økonomisk holdbare, gør det uigennemsigtigt for de private aktører at vurdere den reelle konkurrencesituation på markedet.

DI foreslår:

– At kontrolbudsbekendtgørelsen eva-lueres og revideres blandt andet for at sikre klarhed om, hvilke direkte og indirekte omkostninger kontrolbud skal indeholde, således at kontrolbud er retvisende for de faktiske omkost-ninger.

– At der følges op på kontrolbuddene i tilfælde af, at kontrolbuddet er det ”vindende” tilbud. Det skal blandt andet ske for at sikre, at de forvalt-ningsretlige principper om saglig økonomisk forvaltning overholdes og dermed at eventuelle merudgifter i forhold til det afgivne bud undgås.

Undersøg markedet, før offentlige driftsaktiviteter opstartesKommuner og regioner igangsætter af forskel-lige årsager aktiviteter, som de ikke er forplig-tet til at tilvejebringe for borgerne. Det kan der i sagens natur være et fornuftigt rationale for. Men for at sikre den størst mulige effektivitet i den leverede service bør det undersøges, om løsningerne allerede findes på det private mar-ked til en fornuftig pris. Dermed sikres det, at den offentlige aktivitet ikke sker på bekostning af et velfungerende privat marked, hvor sunde og veldrevne virksomheder konkurrerer på fair og lige vilkår.

Dertil kommer, at den offentlige sektor kun skaber konkurrence om varetagelsen af godt hver fjerde udbudsegnet driftsopgave på tværs af kommuner, regioner og staten. Dermed sker den offentlige opgaveløsning uden konkurren-ceudsættelse på områder, hvor der i forvejen er et privat marked. Det er i sig selv med til at begrænse private virksomheders adgang til at komme med nye og effektive løsninger på of-fentlige opgaver.


Offentlig opgaveløsning uden forudgående markedsundersøgelse ses eksempelvis ved:

– Etablering af rådgivningsenheder og klinikker.

– Offentlige brugergrupper, der etable-rer sig som indkøbscentraler og løben-de udvider kredsen af brugere. Dette tillader nye brugere at få adgang til løsninger uden udbud.

– Unødvendig vidtgående brug af in-house-bestemmelserne i udbuds-direktivet betyder, at opgaver ikke bliver konkurrenceudsat.

Eksempel: Kommunerne tilbyder gratis skilsmisserådgivning/par-terapi, og der oprettes stresskli-nikker i KøbenhavnKommunerne er begyndt at tilbyde gratis skilsmisserådgivning/parterapi, og der oprettes stressklinikker i København. Ini-tiativerne er i direkte konkurrence med privatpraktiserende psykologer og andre konsulenter, som tilbyder samme ydelser, men som tager betaling herfor.

Eksempel: In-house-løsning annullerer konkurrencenKolding Kommune har flere gange udbudt og dermed skabt konkurrence om driften af plejecenteret Dreyershus. Når den nu-værende driftsperiode ophører, vil kom-munen give driftskontrakten direkte til OK-Fonden under henvisning til in-hou-se-reglen. Det mindsker konkurrencen om opgaveløsningen. Derudover kan der være risiko for, at kommunen betaler en højere pris end markedsprisen.

Eksempel: Investering i parallelle it-systemerSBSYS, der er en sammenslutning af kommuner, er gået sammen om at udvik-le deres eget elektroniske dokument- og sagshåndteringssystem til trods for, at der findes tilsvarende produkter på markedet. SBSYS har allieret sig med en virksom-hed, der drives af en tidligere kommunalt ansat, som har etableret sin egen virksom-hed på baggrund af SBSYS’ aktiviteter. Virksomheden vandt et udbud fra SBSYS, som efter DI’s opfattelse var skræddersyet til den pågældende virksomhed og dermed konkurrenceforvridende. Samtidig har SBSYS etableret sig som en indkøbscen-tral efter udbudsreglerne, hvilket medfø-rer, at yderligere kommuner kan tilslutte sig SBSYS og anvende systemet uden om udbud.

Eksempel: Udbud af plejecenter uden kommercielle aktørerByrådet i Helsingør Kommune har beslut-tet at sende opførelsen og driften af et nytplejecenter i konkurrence, men har på for-hånd fravalgt tilbud fra private/kommer-cielle aktører. Helsingør Kommune har valgt, at kun de to selvejende institutioner OK-Fonden og Danske Diakonhjem skal konkurrere om at bygge og drive det nye plejehjem.


– Unødvendig vidtgående brug af undta-gelsesbestemmelserne i udbudsdirek-tivet om forsknings- og udviklingsop-gaver medfører, at offentlige opgaver ikke udbydes.

– Hjemtagning af allerede udliciterede opgaver – uden gennemførelse af et udbud og kontrolbud – mindsker kon-kurrencen om opgaveopløsningen og skaber usikkerhed om, hvorvidt de of-fentlige myndigheder og institutioner får den opgaveløsning, der er bedst til prisen.

Der er behov for en generel drøftelse af offentlig adfærd på områder, hvor der er et velfungeren-de marked. Det gælder eksempelvis spørgsmå-let om, hvorvidt offentlige myndigheder bør investere offentlige midler i etablering og ejer-skab af en driftskapacitet til psykologhjælp, af-faldssortering eller it-drift, når sådanne løsnin-ger allerede findes på markedet.

DI foreslår:

– At der indføres et princip om, at når offentlige myndigheder eller instituti-oner starter nye driftsaktiviteter, kan opgaveløsningen først ske i offentligt regi, efter det er undersøgt om marke-det, og dermed virksomhederne, kan levere en tilfredsstillende opgaveløs-ning.

– At kommuner og regioner får pligt til at udarbejde kontrolbud i forbindelse med hjemtagning af offentlige opga-ver, der tidligere var konkurrenceud-sat. Kontrolbuddene skal udarbejdes i overensstemmelse med kontrolbuds-bekendtgørelsen.

Eksempel: Intet udbud af ellers udbudspligtige opgaverForeningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) lagde i 2011 sag an mod Miljømini-steriet om overtrædelse af udbudsreglerne i forbindelse med overdragelse af en ræk-ke opgaver om udførelse af miljørelateret forskning m.m. til Aarhus Universitet. FRI mente, at en række af opgaverne skul-le konkurrenceudsættes via et udbud, da de var udbudspligtige. Klagenævnet for Udbud fandt, jf. kendelsen fra 27. marts 2012, at nogle tjenesteydelser, som efter deres karakter var udbudspligtige, ikke skulle udbydes, da de indgik i nogle af-taler, hvis hovedformål var forskning og udvikling, og som derfor ikke var udbud-spligtige i henhold til udbudsdirektivets undtagelsesbestemmelse om forskning og udvikling.

Eksempel: Hjemtagning af opgaver i vandsektorenVandsektoren er i højere grad begyndt at hjemtage opgaver inden for rådgivnings-segmentet og løse dem selv frem for at få løst opgaverne af private virksomheder som tidligere. Det mindsker konkurren-cen, når vandselskaberne opbygger funk-tioner, som allerede er på det private mar-ked.

Eksempel: Hjemtagning af metal-sorteringsopgave Virksomheden Meldgård Holding i Søn-derjylland har mistet en opgave om metalsortering af slagger for en række sjællandske kommunale affaldsforbræn-dingsselskaber. De kommunale selskaber vil selv investere i et sorteringsanlæg og løse opgaven fremover. Hjemtagningen mindsker konkurrencen om opgaverne på affaldsområdet.


Afskaf konkurrenceforvridende tilskud fra det offentligeEn anden måde, hvorpå konkurrencen mellem offentlige og private aktører påvirkes, er gen-nem tilskud og støtteordninger, som favorise-rer den ene udbyder over for den anden.

DI foreslår:

– At offentlige tilskud og støtteordnin-ger, der forvrider konkurrencen mel-lem offentlige og private virksomhe-der, afskaffes.

Eksempel: offentlige tilskud forvrider konkurrencen mellem ny og gammel lederuddannelse Der ydes taxametertilskud og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til den gamle lederuddan-nelse på diplomniveau for offentlige ledere (DIL). DIL-kurser udbydes kun af offentlige udby-dere. Derimod ydes IKKE taxametertilskud og SVU til den nye lederuddannelse for offentlige ledere (DOL), hvor også private kan udbyde kurser til offentlige ledere. Det vil sige, at der er kon-kurrenceforvridning mellem DOL og DIL, og det viser sig også, at DIL aktivitetsmæssigt fylder ti gange mere end DOL.


I Danmark køber den offentlige sektor hvert år varer og tjenesteydelser hos private virksom-heder for ca. 300 mia. kr. Det svarer til 15 pct. af bruttonationalproduktet, og dermed omfat-ter det offentlig-private samarbejde en ganske betydelig del af dansk økonomi. Dette kapitel giver en gennemgang af omfanget af det offent-lig-private samarbejde i Danmark.

Offentligt indkøb for 300 mia. kr.Det offentlige indkøb dækker over en lang ræk-ke af forskelligartede indkøb, herunder køb af varer så som skolebøger, medicin og it-udstyr samt tjenesteydelser bestående af blandt andet rengøringsydelser, advokatbistand og privat hjemmehjælp.

Dertil kommer de offentlige anlægsinvesterin-ger på 56 mia. kr., hvoraf en væsentlig del af dette beløb går til private virksomheder til op-førelse eller renovering af bl.a. vejnettet, syge-huse, skoler og plejehjem.

Det offentlige indkøb fordeler sig mellem kom-munerne, regionerne, staten og offentlige virk-somheder. I 2014 var det samlede indkøb af varer og tjenesteydelser i kommuner, regioner og staten i alt 209 mia. kr. Tilsvarende købte offentlige virksomheder som HMN Naturgas, DR og Movia samlet set varer og tjenesteydelser af private virksomheder for 86 mia. kr.

I Danmark køber den offentlige sektor hvert år varer og tjenesteydelser hos private virksomheder for ca. 300 mia. kr.

Status for det offentlig-private

samarbejde

Offentligt indkøb285 mia. kr.

Kommuner, regioner og staten 208 mia. kr.

Privatproducerede offentlige tjenesteydelser 100 mia. kr.

Offentlige virksomheder mv. 77 mia. kr.

Indkøb af varer til brug for myndighedsopgaver og offentlig egenproduk

tion 80 mia. kr.

Tilskud til især sundhedsydelser 30 mia. kr.



Indkøbet i kommuner, regioner og staten kan deles op i tre kategorier.

– De privatproducerede offentlige tjene-steydelser består af de services, som købes af den private sektor. Ydelserne omfatter eksempelvis rengøring af sko-ler, vedligeholdelse af veje og parker eller rådgivningsydelser, som er blevet udbudt og nu leveres af private virk-somheder. I 2014 købte kommunerne, regionerne og staten tjenesteydelser for 100 mia. kr. hos den private sektor.

– Indkøb til brug for offentlige myndig-hedsopgaver og offentlig egenproduk-tion omfatter de indkøb, som indgår i den offentlige drift. Det gælder pri-mært en lang række varer, som ho-vedsageligt produceres på det private marked eksempelvis skolebøger, me-dicin, kørestole, computere og stort set alle andre fysiske produkter, som den offentlige sektor forbruger. I 2014 købte kommunerne, regionerne og staten varer for 80 mia. kr. hos den private sektor.

– Tilskud til især sundhedsydelser omfatter regioners indkøb hos prak-tiserende læger og speciallæger. Der-til kommer sociale ydelser i form af sundhedsydelser eller tilskud til læ-gemidler, som enten er gratis eller del-vist subsidieret stilles til rådighed for borgerne. I 2014 udgjorde kommuner-nes, regionernes og statens tilskud ca. 30 mia. kr.

Indkøbet i kommunerne, regionerne og staten varierer betydeligt på tværs af de forskellige ka-tegorier.


I 2014 var kommunernes samlede indkøb i alt 86 mia. kr. Hovedparten af indkøbet bestod af privatproducerede tjenesteydelser svarende til en værdi af 59,6 mia. kr. Derudover bestod 19 mia. kr. af det kommunale indkøb af input til myndighedsopgaver mv., mens 9 mia. kr. gik til kommunale tilskud til sundhedsydelser.

Regionernes udgifter til indkøb fordelte sig i 2014 næsten ligeligt mellem de tre forskellige kategorier og udgjorde tilsammen i alt 60 mia. kr. Langt hovedparten af de indkøb, der ved-rørte tilskud til sundhedsydelser, blev foretaget i regionerne svarende til 20,7 mia. kr.

Endelig bestod de statslige udgifter på området hovedsageligt af indkøb til brug for myndig-hedsopgaver og offentlig egenproduktion – et samlet beløb på 40 mia. kr. Dertil kom statslige indkøb af serviceydelser hos private virksom-heder, hvilket i alt udgjorde 21 mia. kr.

Store forskelle i størrelsen af udbudsegnede opgaverDe offentligt finansierede tjenesteydelser i Danmark omfatter store dele af den offentlige økonomi, og der er et stort potentiale for at øge

konkurrenceudsættelsen. Det er i kommuner-ne, at det største uforløste potentiale findes.

Med en samlet værdi på 99 mia. kr. omfatter indkøb af tjenesteydelser både kommunerne, regioner og staten. Typisk tilvejebringes disse tjenesteydelser på baggrund af et udbud fore-taget af staten, regionerne eller kommunerne. Opgaven er finansieret af den offentlige sektor, uanset om en privat virksomhed eller den of-fentlige myndighed vinder opgaven.

Når en opgave udbydes eller konkurrenceud-sættes, måles alle tilbud på den samme vægt og ud fra de samme kriterier. Udbuddet sikrer, at den offentlige eller private virksomhed, der kan levere den bedste og billigste løsning, vin-der konkurrencen om at levere den offentlige service. Det kan eksempelvis være driften af plejecentre, rengøring på skoler eller vedlige-holdelse af kommunernes grønne områder.

Ved hjælp af den såkaldte Indikator for Kon-kurrenceudsættelse (IKU) måles omfanget af kommuners, regioners og statens arbejde med at skabe konkurrence om de offentlige opga-ver.

0

10

20

30

40

50

60

70

Tilskud til især sundhedsydelserIndkøb til brug formyndighedsopgaver

og offentlig egenproduktion

Privatproduceredeoffentlige serviceydelser

Mia kr.

Kilde:De kommunale, regionaleog statslige regnskaber samtStatistikbanken, tabel OFF 14og OFF26.

KommunerneRegionerneStaten

KOMMUNERNE KØBER MEST IND HOS PRIVATE VIRKSOMHEDERIndkøb fordelt på kommuner, regioner og staten, 2014


IKU måler andelen af udbudte og/eller pri-vatleverede opgaver i forhold til det samlede omfang af udbudsegnede opgaver. De såkaldt udbudsegnede opgaver defineres af Social- og Indenrigsministeriet. Siden 2007 er den offent-lige sektors konkurrenceudsættelse kun steget med 2,6 procentpoint.

Ifølge Social- og Indenrigsministeriet er det mulig at skabe konkurrence om offentlige opga-ver for i alt 390,8 mia. kr. i staten, regionerne og kommunerne tilsammen. I 2014 blev der skabt konkurrence om opgaver for 99,4 mia. kr. Ud af dette beløb vandt private virksomheder opga-ver for 98,8 mia. kr., mens den offentlige sektor vandt egne udbud svarende til opgaver for 0,7 mia. kr.

Pct.

Kilde:Social- ogIndenrigsministeriet,Finansministeriet ogDI-beregninger

Konkurrenceudsati 2007

22,8 pct.

74,6 pct. 2,6 pct.

Stigning 2008 – 2014Ikke konkurrence-udsat

Ikke konkurrenceudsat

Stigning 2008-2014

Konkurrenceudsat i 2007

Mia. kr.

Kilde:Social- ogIndenrigsministeriet,Finansministeriet ogDI-beregninger

Konkurrence-udsatte opgaverPotentiale foryderligere kon-kurrenceud-sættelse

0

50

100

150

200

250 Potentiale for yderligere konkurrenceudsættelse

Konkurrenceudsatte opgaver

Stat (28,8 pct.)Regioner (20,3 pct.)Kommuner (26,4 pct.)

STILSTAND I DEN SAMLEDE KONKURRENCENEDSÆTTELSEDen offentlige sektors samlede indikator for konkurrenceudsættelse, 2014

DER KONKURRENCEUDSÆTTES FOR MEST I KOMMUNERNEFaktisk og potentiel konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor, 2014


Kommunerne konkurrenceudsætter opgaver for i alt 59,5 mia. kr. ud af et samlet potentiale på 226 mia. kr. Det svarer til 26,4 pct. ud af det samlede potentiale i kommunerne.

Regionerne udbyder opgaver for i alt knap 18,5 mia. kr. (ekskl. praksissektoren) ud af et samlet potentiale på 91 mia. kr. Dermed bliver i alt 20,3 pct. af regionernes opgaver konkurrenceudsat.

Endelig udbyder staten 28,8 pct. af de opgaver, det er muligt at sætte i udbud. Det svarer til 21,3 mia. kr. af i alt 74,1 mia. kr.

Kommunernes konkurrenceudsættelse stiger svagtFra 2013 til 2014 steg konkurrenceudsættelsen i kommunerne kun med 0,4 procentpoint. I alt blev 26,4 pct. af alle de udbudsegnede opgaver i kommunerne udsat for konkurrence i 2014. Det svarer til en stigning på 3,8 procentpoint siden 2007.

Konkurrenceudsættelsen i kommunerne for-deles på seks hovedkonti. Der er stor forskel

mellem de enkelte hovedkonti i forhold til, hvor mange opgaver kommunerne konkurrenceud-sætter.

Lidt over halvdelen af den kollektive trafik og vedligeholdelsen af det kommunale vejnet er konkurrenceudsat, mens kun lidt over 16 pct. af de kommunale sundhedsopgaver er konkur-renceudsat.

Der bruges næsten 130 mia. kr. på de sociale opgaver, som bl.a. dækker over den kommuna-le hjemmepleje, dagsinstitutioner og beskæfti-gelsesområdet. Det svarer til omkring 60 pct. af de kommunale budgetter. En fjerdedel af opga-verne på socialområdet konkurrenceudsættes.

Blandt kommunerne er der også meget stor for-skel på, hvor meget der konkurrenceudsættes samlet set, og blandt de ti kommuner, der kla-rer sig bedst – her kaldet top-10 kommunerne. Samlet set konkurrenceudsætter kommunerne 26,4 pct. af de udbudsegnede opgaver, mens kommunerne i top-10 konkurrenceudsætter godt 33,6 pct.

Pct.

Kilde:Social- ogIndenrigsministeriet,Danmarks Statistik ogDI-beregninger

Indikator forkonkurrence-udsættelse, 2014

0

10

20

30

40

50

20142013201220112010200920082007

KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE ER KUN VOKSET MED 3,8 PROCENTPOINT SIDEN 2007Indikator for konkurrenceudsættelse, 2007 – 2014


HovedkontoKonkurrence-udsatte opga-ver (mia.kr.)

Potentielt marked (mia.

kr.)

Top-10 kom-muner IKU

(pct.)

IKU i alt (pct.)

Byudvikling, bolig og miljøforanstalt-ninger

3,3 8,5 68,9 38,7

Transport og infrastruktur 6,1 11,6 73,3 52,3

Undervisning og kultur 8,3 33,8 37,1 24,7

Sundhedsområdet 1,1 7,1 29,3 16,1

Sociale opgaver og beskæftigelse 32,9 130,7 36,2 25,2

Fællesudgifter og administration 7,8 34,1 28,4 22,8

I alt 59,6 225,7 33,6 26,4

Anm: Kolonnen ”Potentielt marked” angiver den samlede værdi af alle udbudsegnede opgaver inden for hver hovedkonto.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger.

KONKURRENCEUDSÆTTELSE I KOMMUNERNE, 2014Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) for hvert kommunalt hovedkontoområde, 2014, samt potentialeberegninger


På området for byudvikling, som bl.a. tæller vedligeholdelse af grønne områder og bygge-modning, konkurrenceudsætter kommunerne samlet set 38,7 pct. af det samlede potentiale. Top-10 kommunerne konkurrenceudsætter til gengæld i gennemsnit ca. 68,9 pct. af opgaverne inden for byudvikling. Samme store forskelle gør sig gældende på trafik- og infrastrukturom-rådet.

I opfølgningen på aftalen om kommunernes økonomi for 2015 ”Opfølgning på forhandlings-resultat fra juli 2015” blev regeringen og KL enige om, at der igangsættes et arbejde under Social- og Indenrigsministeriet, hvor indikato-

rerne for konkurrenceudsættelse (IKU og PLI) gennemgås med henblik på at opdatere indika-torerne. I arbejdet beskrives de forhold, der har betydning for indikatorernes udvikling. Rege-ringen og KL blev samtidig enige om at indlede drøftelser om at styrke det strategiske fokus på konkurrenceudsættelse.

Blandt landets 98 kommuner udbyder de 11 af dem 30 pct. eller mere af deres opgaver i fri kon-kurrence. Gribskov Kommune er med en IKU på 46,7 pct. den eneste kommune, som kon-kurrenceudsætter over 40 pct. af kommunens opgaver.

Kommunernes opgaveområder opdelt på hovedkonti

Hovedkonto 0 – Byudvikling Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger omfatter bl.a. jordforsyning (dvs. byggemodning af arealer til bolig- og erhvervsformål), faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse, vandløb og redningsberedskab.

Hovedkonto 2 – Transport og infrastrukturTransport og infrastruktur omfatter bl.a. kommunale veje, kollektiv trafik og havne.

Hovedkonto 3 – Undervisning og kulturUndervisning og kultur omfatter bl.a. folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter.

Hovedkonto 4 – SundhedSundhedsområdet omfatter bl.a. genoptræning, tandpleje og forebyggelse.

Hovedkonto 5 – Sociale opgaver og beskæftigelseSociale opgaver og beskæftigelse omfatter bl.a. dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning og tilbud til voksne med særlige behov, tilbud til udlændinge, revalidering mv. samt arbejdsmarkedsforanstaltninger mv.

Hovedkonto 6 – AdministrationFællesudgifter og administration omfatter bl.a. administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter.


KONKURRENCEUDSÆTTELSE I ALLE KOMMUNER, 2013 – 2014

Plac

erin

g 20

13

IKU 2013

IKU 2014

Ændring2013 – 14

(pct. point) Plac

erin

g 20

13

IKU 2013

IKU 2014

Ændring2013 – 14

(pct. point) Plac

erin

g 20

13

IKU 2013

IKU 2014

Ændring2013 – 14

(pct. point)

1 Gribskov 42,3 46,7 4,4 34 Vallensbæk 26,1 27,1 1,0 67 Faaborg-Midtfyn 23,9 25,1 1,2

2 Solrød 33,6 35,2 1,6 35 Aalborg 26,1 27,1 1,0 68 Hedensted 26,1 25,1 -1,0

3 Jammerbugt 33,5 35,1 1,6 36 Vordingborg 25,9 27,0 1,1 69 Brøndby 24,6 25,0 0,4

4 Læsø 33,8 34,4 0,6 37 Middelfart 23,0 27,0 4,0 70 Thisted 25,2 24,8 -0,4

5 Hørsholm 31,9 33,2 1,3 38 Viborg 25,8 27,0 1,2 71 Aabenraa 24,2 24,6 0,4

6 Vesthimmerlands 31,3 31,8 0,5 39 Egedal 23,8 26,7 2,9 72 Lemvig 22,7 24,6 1,9

7 Hillerød 29,5 31,7 2,2 40 Vejle 26,9 26,7 -0,2 73 Svendborg 22,6 24,5 1,9

8 Holbæk 31,2 31,4 0,2 41 Frederiksberg 27,1 26,6 -0,5 74 Aarhus 24,5 24,4 -0,1

9 Holstebro 31,8 30,9 -0,9 42 Slagelse 25,7 26,6 0,9 75 Faxe 24,1 24,2 0,1

10 Greve 27,7 30,8 3,1 43 Assens 24,0 26,6 2,6 76 Dragør 24,0 24,0 0,0

11 Køge 29,0 30,1 1,1 44 Gentofte 26,1 26,3 0,2 77 Fredericia 22,3 24,0 1,7

12 Allerød 28,8 29,6 0,8 45 Guldborgsund 26,1 26,3 0,2 78 Næstved 24,3 23,9 -0,4

13 Ringsted 28,9 29,6 0,7 46 Haderslev 23,6 26,3 2,7 79 Rødovre 22,2 23,8 1,6

14 Stevns 29,3 29,4 0,1 47 Kolding 26,6 26,3 -0,3 80 Helsingør 22,8 23,6 0,8

15 Odsherred 28,6 29,3 0,7 48 Herning 25,8 26,3 0,5 81 Langeland 23,4 23,2 -0,2

16 Fanø 30,8 29,3 -1,5 49 Esbjerg 26,0 26,0 0,0 82 Horsens 24,8 23,1 -1,7

17 Ishøj 28,5 28,9 0,4 50 Ringkøbing-Skjern 24,4 26,0 1,6 83 Sønderborg 23,0 22,8 -0,2

18 Odder 28,7 28,8 0,1 51 Høje-Taastrup 24,9 25,9 1,0 84 Skanderborg 20,3 22,6 2,3

19 Samsø 29,1 28,7 -0,4 52 Halsnæs 22,6 25,9 3,3 85 Mariagerfjord 21,1 22,4 1,3

20 Odense 27,8 28,6 0,8 53 Lejre 26,8 25,9 -0,9 86 Bornholms 23,1 22,3 -0,8

21 Morsø 29,4 28,5 -0,9 54 Lolland 25,1 25,9 0,8 87 Nyborg 22,0 22,3 0,3

22 Lyngby-Taarbæk 28,4 28,3 -0,1 55 Randers 26,8 25,8 -1,0 88 Norddjurs 22,1 22,2 0,1

23 Varde 26,6 28,2 1,6 56 Brønderslev 23,5 25,8 2,3 89 Skive 21,7 22,1 0,4

24 Albertslund 28,1 28,0 -0,1 57 Hjørring 22,1 25,8 3,7 90 Rebild 22,3 22,1 -0,2

25 Roskilde 27,0 27,8 0,8 58 Sorø 24,5 25,7 1,2 91 Kerteminde 21,4 22,0 0,6

26 Københavns 28,6 27,7 -0,9 59 Billund 25,5 25,6 0,1 92 Hvidovre 22,4 21,9 -0,5

27 Fredensborg 27,4 27,7 0,3 60 Favrskov 26,5 25,6 -0,9 93 Glostrup 20,5 21,3 0,8

28 Syddjurs 27,1 27,7 0,6 61 Ballerup 24,6 25,5 0,9 94 Frederikshavn 19,5 20,9 1,4

29 Silkeborg 28,1 27,5 -0,6 62 Gladsaxe 24,9 25,5 0,6 95 Nordfyns 21,6 20,8 -0,8

30 Furesø 27,4 27,4 0,0 63 Herlev 24,9 25,3 0,4 96 Tønder 18,3 19,9 1,6

31 Frederikssund 27,7 27,4 -0,3 64 Rudersdal 24,7 25,3 0,6 97 Tårnby 20,6 18,9 -1,7

32 Kalundborg 25,3 27,3 2,0 65 Struer 25,6 25,3 -0,3 98 Ærø 17,4 18,7 1,3

33 Vejen 27,6 27,3 -0,3 66 Ikast-Brande 23,3 25,3 2,0



Hjørring 25,8 (3,7)

Frederikshavn 20,9 (1,4)

Læsø 34,4 (-0,6)

Brønderslev 25,8 (2,3)

Jammerbugt 35,1 (1,6)

Thisted 24,8 (-0,4)

Morsø 28,5 (-0,9)

Skive 22,1 (0,4)

Vest-himmerland 31,8 (0,5)

Aalborg 27,1 (1,0)

Rebild 22,1 (-0,2)

Mariagerfjord 22,4 (1,3)

Randers 25,8 (-1,0) Norddjurs

22,2 (0,1)

Anholt (Norddjurs)

Bornholm 22,3 (-0,8)

Syddjurs 27,7 (0,6)Favrskov

25,6 (-0,9)

Silkeborg 27,5 (-0,6)

Skanderborg 22,6 (2,3)

Aarhus 24,4 (-0,1)

Odder 28,8 (0,1)

Horsens 23,1 (-1,7)

Hedensted 25,1 (-1,0)

Ringkøbing-Skjern 26,0 (1,6)

Herning 26,3 (0,5)

Ikast-Brande

25,3 (2,0)

Vejle 26,7 (-0,2)

Billund 25,6 (0,1)Varde

28,2 (1,6)

Vejen 27,6 (-0,3)

Esbjerg 26,0 (0,0)

Kolding 26,3 (-0,3)

Haderslev 26,3 (2,7)

Tønder 19,9 (1,6)

Aabenraa 24,6 (0,4) Sønderborg

22,8 (-0,2)Ærø

18,7 (1,3)Langeland 23,2 (-0,2) Lolland

25,9 (0,8)Guldborgsund

26,6 (0,2)

Vordingborg 27,0 (1,1)

Næstved 23,9 (-0,4)

Slagelse 26,6 (0,9)

Sorø 25,7 (1,2)

Holbæk 31,4 (0,2) Lejre

25,9 (-0,9)

Roskilde 27,8 (0,8)

Kalundborg 27,3 (2,0)

Odsherred 29,3 (0,7)

Halsnæs 25,9 (3,3)

Gribskov 46,7 (4,4)

Hillerød 31,7 (2,2)

Frederikssund 27,4 (-0,3)

Helsingør 23,6 (0,8)

Fredensborg 27,7 (0,3)

Ringsted 29,6 (0,7)

Faxe 24,2 (0,1)

Stevns 29,4 (0,1)

Køge 30,1 (1,1)

Greve 30,8 (3,1)Solrød

35,2 (1,6)Nordfyns

20,8 (-0,8)

Assens 26,6 (2,6)

Faaborg-Midtfyn

25,1 (1,2)

Odense 28,6 (0,8)

Kerteminde 22,0 (0,6)

Nyborg 22,2 (0,3)

Svendborg 24,5 (1,9)

Middelfart 27,0 (4,0)

Fredericia 24,0 (1,7)

Samsø 28,7 (-0,4)

Lemvig 24,6 (1,9) Struer

25,3 (-0,3)

Holstebro 30,9 (-0,9)

Viborg 27,0 (1,2)

Fanø 29,3 (-1,5)

Allerød 29,6 (0,8)

Egedal 26,7 (2,9)

Furesø 27,4 (0,0)

Hørsholm 33,2 (-1,3)

Rudersdal 25,3 (0,6)

København 28,6 (-0,9)

Tårnby 18,9 (-1,7)

Dragør 24,0 (0,0)

Hvidovre 21,9 (-0,5)

Rødovre 23,8 (1,6)

Herlev 25,3 (0,4)

Ballerup 25,5 (0,9)

Glostrup 21,3 (0,8)

Brøndby 25,0 (0,4)

Alberts-lund 28,0

(-0,1 ) Høje Taastrup 25,9 (1,0)

Vallensbæk 26,1 (1,0)

Ishøj 28,9 (0,4)

Frederiksberg 26,6 (-0,5)

Lyngby-Taarbæk 28,3 (-0,1)

Gentofte 26,3 (0,2)

Gladsaxe 25,5 (0,6)

GEOGRAFISK FORDELING AF KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregningerAnm.: Tallet i parentes angiver ændringen fra 2013 til 2014

–>19,9 pct.

20,0 – 24,9 pct.

25,0 – 29,9 pct.

30,0 – 34,9 pct.

35,0 – > pct.


Pct.

Kilde:Social- og Indenrigsmini-steriet, Danmarks Statistik,Danske Regionerog DI-beregninger

PTIRIKU

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45 RIKU

PTI

20142013201220112010200920082007

NEDADGÅENDE KONKURRENCEUDSÆTTELSE I REGIONERNERIKU og PTI, 2007 – 2014

Regionernes konkurrenceudsættelse er faldendeFor regionerne opgøres konkurrenceudsæt-telsen på to måder – henholdsvis med og uden praksissektoren. De to opgørelsesmetoder er:

– RIKU, regional indikator for konkur-renceudsættelse, opgør den andel af regionernes bruttodriftsudgifter, der konkurrenceudsættes. Sygesikrings-området er ikke inkluderet.

– PTI, indikator for private tjeneste-ydelser i regionerne, opgør den andel af regionernes bruttodriftsudgifter, som det private varetager. Indikato-ren indregner derfor sygesikringsom-rådet, som omfatter praksissektoren med privat praktiserende læger, spe-ciallæger og privathospitaler, hvilket udgør en betydelig del af regionernes samlede udgifter.

I 2008 var konkurrenceudsættelsen i regioner-ne på henholdsvis 40 pct. for PTI og 24 pct. for RIKU og har siden haft en faldende tendens. I 2014 er regionernes konkurrenceudsættelse faldet til 34,6 pct. for PTI og 20,3 pct. for RIKU.

Der er væsentlig forskel mellem de enkelte regi-oners størrelse og omfanget af opgaver, de hver især udsætter for konkurrence.

Det samlede potentiale for konkurrenceudsæt-telse i regionerne er over 91 mia. kr. Mere end 18 mia. kr. heraf blev i 2014 konkurrenceudsat målt ved RIKU – dvs. eksklusiv praksissekto-ren.

Tallene præsenteres uden praksissektoren ne-denfor, da denne reelt ikke er konkurrenceud-sat, eftersom langt hovedparten af de alment praktiserende lægers og speciallægernes afreg-ningspriser er centralt fastsat.

Med en lille stigning i RIKU til 23,4 pct. i 2014 er Region Sjælland den region, der sender flest opgaver i konkurrence. Dernæst kommer Regi-on Nordjylland, der har haft den største frem-gang i RIKU siden 2013 fra 20,8 pct. til 23,2 i 2014. Region Syddanmark, der sidste år kon-kurrenceudsatte mest, falder til 23 pct. Region Hovedstaden stiger til 18,3 pct. efter, at de har fået rettet en konteringsfejl fra 2013, der gav dem en kunstigt højt RIKU. Region Midtjyl-land falder til 17,9 pct., og er dermed den regi-on, der konkurrenceudsætter mindst.


Hovedparten af regionernes opgaver befinder sig på sundhedsområdet. Med en samlet udgift på godt 85 mia. kr. står sundhedsopgaverne for over 90 pct. af de regionale budgetter fraregnet praksissektoren.

De øvrige opgaver befinder sig i kategorierne socialområdet og specialundervisning, regio-nal udvikling og administration.

Samlet set konkurrenceudsætter regionerne kun 17,8 pct. af opgaverne på sundhedsområ-det svarende til 15,2 mia. kr. Hovedparten af de udbudte opgaver er tekniske opgaver relate-ret til driften af sygehusvæsenet – eksempelvis rengøring, ejendomsdrift eller øvrige driftsop-gaver, som ikke involverer klinisk personale.

Samlet RIKUKonkurrence-

udsatte opgaver (mia.kr.)

Potentiale (mia.kr.)

RIKU14 (pct.)

Nordjylland 2,0 8,8 23,2

Midtjylland 3,5 19,4 17,9

Syddanmark 4,4 19,3 23,0

Hovedstaden 5,8 31,8 18,3

Sjælland 2,7 11,7 23,4

I alt 18,5 91,0 20,3

STOR FORSKEL I REGIONERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE


OpgaveområderKonkurrence-udsatte opga-ver (mia.kr.)

Potentiale (mia.kr.)

RIKU alle regi-oner (pct.)

RIKU højeste region (pct.)

Sundhed 15,2 85,4 17,8 21,5

Social og specialundervisning 0,4 0,8 49,4 55,6

Regional udvikling 1,9 2,5 77,4 87,5

Fælles formål og administration 1,0 2,3 43,8* 46,1

I alt 18,5 91,0 20,3 23,4

LAV KONKURRENCEUDSÆTTELSE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Anm: Der er en væsentlig konteringsfejl for Region Nordjylland på Fælles Formål og Administration. Det trækker den samlede IKU op.



På undervisningsområdet konkurrenceudsæt-ter regionerne omkring lidt over 49 pct. af opga-verne, mens knap 77 pct. af de regionale udvik-lingsopgaver – herunder erhvervsudvikling og kollektiv trafik – er konkurrenceudsat.

Af de officielle 2014-regnskaber for regionernes ses en konteringsfejl i Region Nordjylland, hvil-ket trækker den samlede konkurrenceudsæt-telse for Fælles Formål og Administration kun-stigt op. Hvis man kombinerer de nyeste tal for de andre regioner og beholder sidste års tal for Region Nordjylland, er konkurrenceudsættel-sen på samme niveau som i 2013 dvs. ca. 32 pct.

I regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2016 blev det aftalt at evaluere både RIKU og PTI. Arbejdet kommer til at foregå i regi af Social- og Indenrigsmini-steriet og skal beskrive de forhold, der har be-tydning for indikatorernes udvikling. Parterne blev samtidig enige om at indlede drøftelser om brug af måltal for at øge konkurrenceudsættel-sen.

Statens konkurrenceudsættelse er stagneretStatens udbudsegnede opgaver udgjorde i 2014 74,2 mia. kr. Ud af dette beløb blev knap 21 mia. kr. konkurrenceudsat svarende til en andel på 28,8 pct. Som det også var tilfældet i 2012 – 2013, giver dette en stigning i konkurrenceudsættel-sen på 0,1 pct. Tidligere var væksten i den stats-lige konkurrenceudsættelse betydeligt højere. I årene 2008 – 2012 steg statens konkurrenceud-sættelse med ca. 1 procentpoint årligt.

Forskellen i andelen af opgaver, som udsættes for konkurrence mellem de enkelte ministeri-ers ressortområder, er betydelig. Klima-, Ener-gi- og Bygningsministeriet konkurrenceudsatte over 55 pct. af de udbudsegnede opgaver, hvil-ket dog er et fald fra 2013, mens Udenrigsmini-steriet kun konkurrenceudsatte lidt over 15 pct.

Pct.

Kilde:Finansministeriet

Statens indikatorfor konkurrence-udsættelse

23,6

28,728,6 28,8

0

5

10

15

20

25

30

35

20142013201220112010200920082007

STILSTAND I STATENS KONKURRENCEUDSÆTTELSEStatens indikator for konkurrenceudsættelse, 2007 – 2014


Mia kr.


DriftsudgifterIndkøbtetjenesteydelser

0 5 10 15 20 25

Driftsudgifter

Indkøbte tjenesteydelser

§12 Forsvarsministeriet

§28 Transportministeriet

§11 Justitsministeriet

§29 Klima, Energi& Bygningsministeriet

§9 Skatteministeriet

FORSVARSMINISTERIET KØBER FLEST TJENESTEYDELSERIndkøbte tjenesteydelser og driftsudgifter i staten, 2014

En indikator på 100 pct. for staten er udeluk-kende en teoretisk mulighed, idet der er visse problemer med de statslige data, som gør, at man skal være varsom med at drage entydige konklusioner på baggrund af forskellen mel-lem ministerierne. Det skyldes, at nogle af de statslige driftsopgaver, som reelt ikke kan kon-kurrenceudsættes, indgår som en del af statens indikator for konkurrenceudsættelse. Det gæl-der eksempelvis opgaver vedrørende forsvaret og politiet.

Som det fremgår af kapitlet ”Øget konkurren-ceudsættelse”, anbefaler DI derfor, at Statens Indikator for Konkurrenceudsættelse (SIKU) evalueres og opdateres på tilsvarende vis, som regeringen har aftalt med regionerne og kom-munerne.

Sammenligner man indkøbet af tjenesteydelser i de forskellige ministeriers ressortområder, får man et billede af statens konkurrenceudsæt-telse. Nedenfor er vist de fem ministerier, som hver har et samlet indkøb af tjenesteydelser på over 1 mia. kr.

Forsvarsministeriet, Transportministeriet og Justitsministeriet køber flest tjenesteydelser af private leverandører. Det er samtidig de tre mi-nisterier med de største driftsudgifter.


Pct.


SIKU 2014

SIKU 2013

0 10 20 30 40 50 60 70

§29 Klima, Energi& Bygningsministeriet

§28 Transportministeriet

§23 Miljøministeriet

§14 Ministeriet for By, Bolig& Landdistrikter

§20 Undervisningsministeriet

§22 Kirke& Ligestillingsministeriet

§7 Finansministeriet

§21 Kulturministeriet

§8 Erhvervs-& Vækstministeriet

§19 Min. f. Forskning, Inno-vation, Videnskab & Udvikl.

§15 Social ministeriet

§9 Skatteministeriet

§17 Beskæftigelses-ministeriet

§11 Justitsministeriet

§10 Økonomi& Indenrigsministeriet

§12 Forsvarsministeriet

§16 Sundhedsministeriet

§24 Fødevareministeriet

§5 Statsministeriet

§6 Udenrigsministeriet

I alt

STOR FORSKEL I KONKURRENCEUDSÆTTELSE I STATENStatens Indikator for Konkurrenceudsættelse (SIKU) 2013 – 2014

PRIVATOFFENTLIG–

Samarbejde

Redegørelsen 2016

Offentlig-Privat samarbejdeRedegørelsen 2016

Til Danske Regioner

Tak for fremsendelsen af regionernes oversigt over initiativer knyttet til videndeling i

forbindelse med sygehusbyggerierne for 2015, som opfølgning på ØA 16.

Ministeriet har fulgt regionernes arbejde med videndeling siden 2012. Arbejdet er

med til at sikre bedre udnyttelse af investeringerne i en ny sygehusstruktur ved at

understøtte at erfaringer og gode løsninger udveksles på tværs af landet.

Oversigten beskriver en række aktiviteter knyttet til erfaringsudveksling og konkrete

projekter både indenfor de enkelte regioner og regionerne imellem. I lighed med tid-

ligere år har ministeriet optalt og kategoriseret projekterne, jf. tabel 1.

Note: Kategoriseringen er foretaget af Sundheds- og Ældreministeriet på baggrund af Danske Regioners oversigt over pro-jekter om videndeling siden 2012. I kategorien ”Konkret projekt” er der optalt projekter med et materielt udbytte på tværs af regioner eller byggerier, rammeaftaler og/eller projekter med forpligtende fælles standarder, kravsspecifikation i udbudsprocessen, forpligtende designskabeloner, evaluering eller videndeling med effektmåling. I kategorien ”Erfarings-udveksling” er der optalt videndelingsfora, -netværk eller portaler samt inspirationskataloger og uforpligtende standar-der/anbefalinger.

Optællingen viser, at regionerne i 2015 har afsluttet i alt 26 initiativer og igangsat 8

nye initiativer.

Regionernes oversigt giver således et godt overblik og indtryk af betydelig aktivitet i

2015, der dog hovedsaglig vedrører igangværende projekter, mens der ikke er sat

Holbergsgade 6 DK-1057 København K

T +45 7226 9000 F +45 7226 9001

M [email protected] W sum.dk

Dato: 22. marts 2016 Enhed: Sundhedsøkonomi

Sagsnr.: 1600752 Dok. nr.: 755

Sundheds- og ældreministeren

Tabel 1: Videndelingsprojekter kategoriseret efter initiativ, resultat og status

Ini tiativ 2012 2013 2014 2015I gang ved

årets start

Afsluttet

i 2015

Nye i

2015

Fortsætter

i 2016

DR videndel ingprojekt 28 39 40 43

Konkrete projekter 7 15 6 7 7 5 0 2

Erfaringsudveksling 21 24 34 36 19 6 3 16

Øvrige tværgående ini tiativer 11 7 11 13



Ini tiativer i de enkelte regioner 36 51 45 47



Markedsmodningsfonden 5 16 16 16



I a l t 80 113 112 119 94 26 8 76


http://sum.dk/

Side 2

mange nye projekter i gang. Jeg ser frem til, at der i 2016 arbejdes videre med spore-

ne for de kommende års arbejde med videndeling.

Blandt afsluttede projekter kan fremhæves følgende: ”Ny seng til psykiatrien” som

eksempel på et innovationsprojekt med et konkret fælles resultat, der også har vakt

international interesse. Tilsvarende er fx ”Håndtering af flytteprocesser” og ”Sam-

menhængende logistik i regionerne” samarbejdsområder, der understøtter regioner-

nes arbejde med ensartede og fælles løsninger, hvor det giver mening.

Videndeling er en afgørende forudsætning for at sikre udbytte af kvalitetsfondsinve-

steringen og bør dermed fortsat være en central opgave for regionerne.

Regionerne har prioriteret seks emneområder i videndelingsarbejdet for de kom-

mende år, som har stort potentiale for sygehusbyggerierne og den efterfølgende sy-

gehusdrift.

Jeg har noteret mig, at regionerne i det kommende år vil satse på at styrke samarbej-

det, bl.a. når det gælder videndeling om byggestyring, en fælles strategi og fælles

business case for sammenhængende logistik og endelig, med overskriften organisati-

onsudvikling, modeller for samarbejde og patient flow mv.

Det er min forhåbning, at regionerne vil prioritere udvikling af disse indsatser over

det kommende år, så regionernes videndeling understøtter arbejdet med strategiske

valg og relevante løsninger både i og på tværs af regionerne.

Det er samtidig vigtigt, at vi fortsat har blik for byggeriernes potentiale, også når det

gælder fremme af innovation, vækst og eksport for danske virksomheder. Det er en

indsats, som ministeriet gerne vil bidrage til at fremme, fx ved at bidrage i koordine-

rede eksportfremmeindsatser, strategisk innovationsfremme og lignende.

Jeg ser frem til at følge udviklingen i regionernes vidensdelingsarbejde og resultater

også over de kommende år.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

dagsorden for møde i danske regioners udvalg for sun d ...medlemmerne af danske regioners udvalg...

Documents