Danish University Colleges

Study Labs Kortlægningsrapport UCSJ

Jørnø, Rasmus Leth Vergmann; Hestbech, Astrid Margrethe; Gynther, Karsten; Gundersen,Peter Bukovica; Rosenlund, Lea Tilde

Publication date:2015

Document VersionPre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen har endnu ikke gennemgået peer-review(fagfællebedømmelse) og redigering.

Link to publication

Citation for pulished version (APA):Jørnø, R. L. V., Hestbech, A. M., Gynther, K., Gundersen, P. B., & Rosenlund, L. T. (2015). Study LabsKortlægningsrapport UCSJ. UCSJ.

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediatelyand investigate your claim.

Download date: 17. May. 2020

Study Labs ­ Kortlægningsrapport ­

Rasmus Leth Jørnø 17. august 2015 Peter Bukovica Gundersen Astrid Hestbech Karsten Gynther Lea Tilde Rosenlund

1

Resumé Følgende rapport er en delleverance i det regionale forprojekt Study Labs, der udføres som et samarbejde mellem Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommune og University College Sjælland (UCSJ). Samarbejdet er delvist medfinansieret af Region Sjælland. Rapporten behandler projektets etableringsfase, undersøgelsesfase og designfase. Projektet er etableret med det overordnede formål at styrke kommunernes job­ og bosætningsstrategi med muligheder for opkvalificering af ufaglærte og for at fastholde og tiltrække højtuddannet arbejdskraft med efter­ og videreuddannelsestilbud. De deltagende kommuner har valgt at gribe opgaven an med en målsætning om et dobbelt kompetenceløft:

Flere skal i uddannelse, og flere skal have en længere uddannelse I projektets første faser er kommunernes og andre interessenters behov blevet afdækket; der er foretaget studier af mulige brugergrupper og afholdt brugergruppeinterviews; der er blevet afholdt designworkshops og etableret aftaler om gennemførelse af de første pilotafprøvninger i efteråret. Projektet følger en designbaseret metodologi, hvor kommunerne selv har fået mulighed for at designe de pilotprojekter, der skal realiseres i efteråret 2015. Konkret skal projektet samlet set føre til, at borgerne i Nordvestsjælland får mulighed for at tilgå lokale Study Labs.

Study Labs er lokalt forankrede steder, der tilbyder støtte for kommunens borgere til gennemførelse af virtuelle uddannelser.

Projektets foreløbige resultater viser en klar sammenhæng mellem, hvor udfordret en potentiel målgruppe er, og hvor radikal en løsning der skal etableres, for at interventionen har en effekt. Til det formål er der blevet produceret en overordnet kategorisering af målgrupper, der afspejler, hvor radikal en intervention der er nødvendig for at nå de kommunale målsætninger. De potentielle målgrupper er blevet kortlagt efter en ‘spor­metafor’, der angiver, om den potentielle bruger skal ‘tilbage på sporet’, ‘skifte spor’ eller allerede er ‘på sporet.’ Samtidig er undersøgelser i brugergrupperne blevet gjort håndgribelige i form af Personaer ­ fiktive personer, der repræsenterer en målgruppe. Kommunerne har, faciliteret af Educationlab, gennemført designworkshops og er fremkommet med designs for Study Labs, der som pilotprojekter vil blive iværksat til efteråret. Projekterne har tænkt forskellige grader af støttestrukturer ind, der muliggør gennemførelse af et studie. Der er blevet lagt vægt på, at den endelige løsning er legitim, realiserbar og effektiv. Udfordringen i projektet overordnet har været at forbinde den viden og indsigt i domænet og målgrupperne, som allerede ligger hos kommunerne og brugerne, med skabelsen af konkrete designanvisninger for et Study Lab. Projektet har med andre ord bygget bro mellem eksisterende viden i kommunerne og nye designløsninger.

2

Indholdsfortegnelse

Resumé s. 02 Indholdsfortegnelse s. 03 1.0 Indledning s. 04

1.1 Projektets organisering s. 04 1.2 Rapportens opbygning s. 05

2.0 Metode s. 07 2.1 Domænekendskab: s. 08 2.2. Tematikker og mønstre: s. 08 2.3 Designarbejde: s. 09

3.0 Begrebet “Studylabs” s. 10 4.0 Internationale erfaringer med beslægtede tiltag s. 10

4.1 Læringscentre s. 11 4.2 Det lokale læringscenter s. 12 4.3 Synkrone og asynkrone koblinger s. 13 4.4 Væsentlige parametre i udformningen af Study Labs s. 14

5.0 Den kommunale udfordring s. 16 6.0 Spormetaforen ­ indledende arbejde med deltagertyper s. 17 7.0 Udviklede personaer på baggrund af interviews s .21 8.0 Framework s. 21 9.0 Pilotprojekterne s. 22 10.0 Studylab profiler s. 23 11.0 Konklusion s. 25 11.0 Litteraturliste s. 26 Bilag I s. 29 Bilag II s. 31

3

1.0 Indledning Følgende rapport er en delleverance i det regionale forprojekt Study Labs, der udføres som et samarbejde mellem Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommune og University College Sjælland (UCSJ). Samarbejdet er delvist medfinansieret af Region Sjælland. Rapporten behandler projektets etableringsfase, undersøgelsesfase og designfase. I disse faser er kommunernes og andre interessenters behov blevet afdækket; der er foretaget studier af mulige brugergrupper og afholdt brugergruppeinterviews; der er blevet afholdt designworkshops og etableret aftaler om gennemførelse af de første pilotafprøvninger i efteråret. Projektet er etableret som et svar på et udtalt behov og ønske fra kommunernes side om at få flere i uddannelse lokalt. Ønsket har været både at øge fleksibiliteten i borgernes muligheder for at tage uddannelse og at styrke diversiteten i udbuddet af uddannelser. Fremkomsten af virtuelle uddannelser, eksempelvis i form af MOOCs, det vil sige åbne og gratis kurser for større grupper af mennesker, der tages via nettet, muliggør uddannelser for mange grupper af mennesker, hvis muligheder for at tage uddannelse ellers er begrænsede af varierende årsager. Foreløbige erfaringer med MOOCs viser, at der er stor interesse for at tage virtuelle uddannelser, men begrænset succes i forhold til fastholdelse og gennemførsel (Auyeung, 2015; Siemens, Gasevic & Dawson, 2015). Et bud på en forklaring er fraværet af de støttestrukturer der ellers findes på traditionelle uddannelser, såsom studievejledning, faglig vejledning, studiegrupper, teknisk hjælp og almindelig deltagelse i det sociale fællesskab i et studiemiljø. Study Labs er et forsøg på at etablere sådanne støttestrukturer, der kobler sig til det faglige og uddannelsesmæssige indhold på virtuelle uddannelser. Study Labs varetager ikke undervisning, men kobler sig til eksisterende tilbud og søger samtidig at understøtte borgeres gennemførelse af disse tilbud. Study Labs bliver dermed den lokale forankring, som en virtuel uddannelse ellers ikke kan tilbyde, hvor borgerne kan få adgang, støtte og vejledning i forhold til fleksible uddannelsestilbud, og hvor de kan støtte hinanden i forhold til lærings­ og studieaktiviteter. Formålet med Study Lab­projektet er således: “(...) at afdække potentialet i og modeller for og iværksætte pilotforløb med ’study labs’, der tager afsæt i de enkelte kommuners specifikke behov og uddannelsesprofiler.”

(projektansøgningen, s. 2) På langt sigt er formålet med projektet at styrke kommunernes job­ og bosætningsstrategi ved at øge mulighederne for opkvalificering af ufaglærte og for at fastholde og tiltrække højtuddannet arbejdskraft med efter­ og videreuddannelsestilbud. Det konkrete mål er, at projektet samlet set vil føre til, at borgerne i Nordvestsjælland får mulighed for at tilgå Study Labs, der dækker et meget bredere uddannelsesbehov, end det er tilfældet i dag.

1.1 Projektets organisering Projektet er som allerede nævnt et samarbejde mellem Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommune og University College Sjælland (UCSJ). Hver af de deltagende kommuner har en afgørende rolle i udviklingen af selvstændige bæredygtige koncepter, der stemmer overens med identificerede behov i kommunen. I hver kommune er der udpeget en tovholder, der

4

varetager etableringen og afviklingen af pilotprojekt og kommunikationen til de øvrige deltagere i projektet. UCSJ er repræsenteret ved UCSJ’s forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign, Educationlab, (herefter Educationlab) der indgår som projektleder og faglig ansvarlig for forskningsresultaterne i projektet. Educationlabs rolle er at indsamle viden og erfaringer omkring Study Labs, at fungere som meddesigner og forankre kommunernes udvikling af koncepter for Study Labs i afdækkede reelle behov, at dokumentere kendt viden, projektets proces og resultater, samt pege på fremadrettede potentialer for videreudvikling af Study Labs. Educationlab har veletableret ekspertise og erfaring med adaptive læringsformater, fleksibel, digitalt understøttet læring først og fremmest i form af MOOC’s (Massive Open Online Courses), det vil sige online læringsformater, der kan tilrettelægges efter den studerendes behov i forhold til tid og sted. DEA er tilknyttet som inspirator og sparringspartner. Via Nordplusprojektet indgår en række nordiske partnere som del af en netværksdannelse rettet mod erfaringsudveksling og videreudvikling af fleksible forløb. Projektet har en relativ kort tidshorisont, der løber fra januar 2015 til og med november 2015. De første tre måneder af projektet har været dedikeret til etablering af netværk omkring projektet, kortlægning af kommunernes behov, afdækning af litteratur på området og interview med deltagerprofiler. De efterfølgende tre måneder har fokuseret på udvikling af koncepter i hver kommune for etablering af et Study Lab, der svarer til kommunens behov. De foreløbige resultater er, sammen med erfaringer hentet fra den eksisterende litteratur, blevet samlet i nærværende rapport. Fra august 2015 og fremefter fokuserer projektet på afprøvning af de pilotkoncepter, kommunerne har designet, erfaringsopsamling og mulighederne for opskalering af projektet. Forprojektet afsluttes med en slutrapport rettet mod foreløbige resultater, anbefalinger og fremtidsperspektiver for Study Lab­initiativet. Det tilknyttede Nordplusprojekt fortsætter dog frem til medio 2016.

1.2 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op i overensstemmelse med faserne i forprojektets afvikling. Indledningsvis ridses de metodiske og teoretiske greb op, som forskningsdelen af projektet er tilrettelagt efter. Herefter introduceres begrebet Study Lab, som det aftegner sig i relation til den eksisterende litteratur. Begrebet sættes i relation til beslægtede ideer og fænomener fra international forskning, og vi præsenterer den model, der danner grundlag for arbejdet med og analysen af Study Labs. Det har været vigtigt fra starten af at etablere et grundigt domænekendskab og basere de videre designbeslutninger på identificerede behov. Odsherred, Kalundborg og Holbæk Kommune har i processen bekræftet antagelserne om at have både overlappende og forskelligartede behov og prioriteringer. Hvert af de tre deltagende kommuners specifikke kommunale perspektiv beskrives med særligt fokus på de mulige brugergrupper, kommunerne vælger at prioritere i dette pilotprojekt. Arbejdet med kommunerne leder frem til rapportens første indledende brugertypologisering. Som et metodisk værktøj er der blevet anvendt en spormetafor. Der aftegner sig således tre overordnede brugergrupper, der i forhold til uddannelse kan karakteriseres som værende 'på sporet', have behov for 'sporskifte' eller have brug for hjælp til at komme 'tilbage på sporet'. Typologiseringen er blevet fulgt op af gruppeinterviews med repræsentanter for de forskellige typer. Interviewmaterialet og den efterfølgende analyse har dannet baggrund for

5

udviklingen af en række personaer, det vil sige beskrivelser af fiktive arketyper, der sammenstykker generelle mønstre og giver et indblik i typens mål, handlemønstre, holdninger, drømme og vilkår. Sideløbende med dette arbejde blev erfaringerne fra litteraturen søgt parret med de muligheder og vilkår for gennemførelse af projektet, kommunerne har præsenteret. En række foreløbige kategorier for, hvordan et Study Lab skulle se ud, dannede sammen med personaer udvalgt af kommunerne udgangspunktet for kommunernes arbejde i individuelle designworkshops. Hver kommune har på nuværende tidspunkt udviklet et design for afviklingen af deres første Study Lab i det pilotprojekt, der skal afvikles i løbet af efteråret. Hvert af de tre kommunale pilotprojekter beskrives, og rapporten afsluttes med en sammenfatning af de tre projekter i relation til projektets foreløbige resultater.

6

2.0 Metode I dette afsnit beskrives projektets metodiske tilgang ­ både forskningsmæssigt og organisatorisk.

Figur 1. Overblik over relationerne mellem projektets elementer Den ovenstående figur skitserer de enkeltelementer, der er blevet afviklet i løbet af foråret og hvordan de føder ind i hinanden. Educationlab arbejder ud fra en Design Based Research­tilgang (DBR), det vil sige forskning, der er designbaseret. Udgangspunktet er at udvikle et design, der fungerer i praksis (Cobb, Confrey, diSessa, Lehrer & Schauble, 2003) og samtidig generere ny viden (Christensen, Gynther & Bruun, 2012), således at der kan videreudvikles og forskes fremadrettet i de udviklede designs (Design­Based Research Collective, 2003; Reeves, Herrington, & Oliver, 2005). I denne tilgang udvikles designet ofte over flere omgange, såkaldte iterationer (Anderson & Shattuck, 2012), for løbende at afprøve og forbedre forskellige ideer og teste forskellige antagelser. Det er også tilfældet i dette projekt, hvor projektets designarbejde allerede begynder med afdækningen af interessenternes behov og rammevilkår, samt de specifikke udfordringer projektet har. Det har derfor fra starten været vigtigt at etablere et tæt samarbejde med kommuner og borgere, således at de blev involveret som med­designere snarere end klienter. Den tætte kontakt er nødvendig for at kunne basere designet på det dybe domænekendskab, kommuner og borgere besidder. Interviews og observationer giver i samspil med en grundig litteraturgennemgang en klar problemidentifikation, mulighed for at uddrage tematikker og mønstre og skitser til potentielle løsninger.

7

2.1 Domænekendskab A. Interview med kommunerne Forskergruppen har udført semistrukturerede interviews (Kvale, 1996; Cohen, Manion & Morrison, 2000) i hver kommune med deltagelse af et panel af deltagere udvalgt af kommunerne selv. Deltagerantallet har været mellem 6 og 10. Der er blevet udformet en spørgeguide til interviews. De indsamlede data er efterfølgende blev analyseret tematisk (Braun & Clarke, 2006) med henblik på at finde mønstre og tematikker, der kunne danne grundlag for designarbejdet. B. Litteraturgennemgang og desk research Sideløbende med afholdelsen af interviews er der blevet udført en gennemgang af eksisterende litteratur omkring begrebet Study Lab og beslægtede fænomener. Desk researchen afdækker kendt viden inden for forskningen om fænomenet eller beslægtede fænomener. Det har især været nødvendigt at se bredt på litteraturen for at etablere relevanskriterier, da Study Lab­begrebet hverken har en formel definition eller er veletableret som fænomen (se bilag I for en detaljeret gennemgang). I arbejdet med litteraturen er der blevet søgt på nøgleord og anvendt citationskædning (eng. ‘citation chaining’, se Phelps, Fisher & Ellis, 2007) C. Interview med borgere + observationer Efter etableringen af forskellige mulige typer som målgruppe for etableringen af Study Labs, blev der foretaget semistrukturerede gruppeinterviews med borgere efter samme metodik. Der blev ligeledes foretaget mindre etnografiske studier i felten med en metode udviklet af forskerholdet. Inspireret af citation chaining (Phelps, Fisher & Ellis, 2007) blev forskellige transitpunkter i kommunerne opsøgt og forskellige personer spurgt om deres behov og præferencer for uddannelse. På baggrund af deres svar og anvisninger blev andre steder og personer opsøgt i kommunen. Der blev således dannet en kæde af associerede mindre interviewsituationer.

2.2. Tematikker og mønstre Ud fra en tematisk analyse af interviews, observationsmateriale og litteratur blev der etableret flere grundlæggende typologier. D. De tre spor Kommunerne (repræsenteret af projektledere, sagsbehandlere og andre interessenter fra den enkelte kommune) viste et bredt og dybt domænekendskab på forskellige mulige målgrupper for Study Labs. Overordnet tegnede der sig et mønster i forholdet mellem radikaliteten af løsningsforslaget og målgruppens behov for støtte, vejledning og motivation i forhold til uddannelse. De tre overordnede spor blev benævnt ‘på sporet,’ ‘sporskifte’ og ‘tilbage på sporet’ (se sektion 6.0 for yderligere information). E. Personaer

8

På baggrund af kommunernes første udpegning af mulige målgrupper og de indsamlede data, konstruerede Educationlab seks personaer (Cooper, 2004), det vil sige fiktive karakterer baseret på virkelige data, der tegner et billede af en brugergruppe (Grudin & Pruitt, 2003, 2004) (se sektion 7.0 for yderligere information). Personaerne udgjorde sammen med profileringen af Study Labs (se nedenfor) en del af udgangspunktet for de afholdte designworkshops. F. Study Lab­kategorier Personaer dækker et behov for indblik i målgruppernes behov, handlemønstre og drømme. På samme måde var der behov for at etablere et velfunderet overblik over forskellige hensyn, begrænsninger, muligheder og vilkår, som blev lagt på selve designet af et Study Lab på baggrund af kommunernes ambitioner, brugernes behov, økonomien i projektet, tidshorisonten for dets afvikling, stedets funktioner og formål (se sektion 4.0 for yderligere information). Educationlab udarbejdede derfor forskellige Study Lab­profiler, som ligeledes blev benyttet i designworkshoppene.

2.3 Designarbejde Som model 1 angiver, blev arbejdet med Study Lab­designs fokuseret af spørgsmålet: ‘Hvad skal Study Labs kunne?’ Sigtet var at sørge for at forankre projektet primært i kommunens ideer og ønsker for at sikre ejerskab, dynamik i projektet og et design, der orienterede sig efter lokale forhold snarere end generelle antagelser. Der blev afholdt en workshop med hver kommune med deltagere fundet af kommunen selv. Educationlab stod for faciliteringen af workshoppen, mens designarbejdet primært lå i dialogen mellem de inviterede interessenter. G. Grundlag for workshop Udgangspunktet var som nævnt en serie af personaer og en række Study Lab­profiler. Derudover havde Educationlab en liste af anbefalede orienteringspunkter og en række generaliserede indsigter, som blev tilbudt workshopdeltagerne. Der var udarbejdet en køreplan for faciliteringen af workshoppene, der i alle tre tilfælde blev varetaget af to forskere fra Educationlab. Deltagerne blev ligeledes tilbudt evalueringskriterier for en løbende evaluering af deres arbejde. Sigtet var en løsning, der kunne karakteriseres som ‘legitim,’ det vil sige svarende til deltagernes (kommunens) krav og ønsker: ‘realiserbar,’ det vil sige mulig og realistisk at gennemføre givet projektets ressourcer og endelig ‘effektiv,’ det vil sige relativt til formålet med Study Labs: Forbedrer Study Labs rent faktisk deltagernes muligheder for at gennemføre et selvstudium? H. Konkrete designspecifikationer Resultatet af designworkshoppen blev opsamlet i et beslutningsreferat, der dækkede funktioner, støtte, facilitering, indretning, tilgængelighed, placering, teknologi og lokal forankring. Derudover havde kommunen forpligtet sig på et bestemt ‘spor’, der blev fokuseret på, og en bestemt Study Lab­profil. I. Afvikling af pilotprojekter

9

På nuværende tidspunkt er kommunerne i færd med det ‘benarbejde’, der skal til for at kunne søsætte pilotprojekterne i løbet af efteråret. Hver af kommunerne har udpeget projektledere eller tovholdere, samt en række aftaler der skal sikre, at der bliver handlet på at få etableret Study Labs.

3.0 Begrebet “Study Lab” Study Lab­begrebet forefindes ikke i forskningslitteraturen, og forskergruppen har, i arbejdet med Study Labs, derfor valgt at tage udgangspunkt i fire designkriterier identificeret i projektansøgningen:

1) Study Labs er fysiske lokationer. Der er tale om steder, hvor borgere kan tage hen og møde andre borgere, der ligeledes ønsker at studere. Study Labs er dermed ikke en online platform eller uddannelsesportal.

2) Et Study Lab er digitalt koblet til uddannelser. Disse koblinger kan være sat i stand på mange forskellige måder, herunder eksempelvis mulighed for synkron kobling via telepresence eller asynkron kobling gennem MOOCs. Centralt for kriteriet er, at koblingen sker mellem Study Lab’et og uddannelsesstedet.

3) Et Study Lab kan være faciliteret, men har ingen undervisere. Selve undervisningen foretages dermed ikke fysisk på Study Lab’et, men via koblinger som beskrevet ovenfor. Til gengæld kan der i et Study Lab være en række ressourcepersoner med forskellige funktioner, eksempelvis karrierevejledning, teknisk support eller andre støttefunktioner.

4) De forskellige Study Labs er lokalt forankrede. I forprojektet er borgmesterforvaltningen den institutionelle forankring og markerer hermed, at det er kommunerne selv, der forvalter Study Labs’ene. Der er altså tale om et studiested, hvor en kommune selv er herre over, hvordan stedet drives, og hvor uddannelsesinstitutionernes rolle består i at tilbyde undervisningen til Study Lab’et via forskellige typer af koblinger. Study Lab’ets målsætning, design, ressourcer osv. defineres hermed udelukkende af kommunen.

Kriterierne er overordnede markører for Study Labs, og det er vigtigt at understrege, at alle fire kriterier kan være mødt i vidt forskellige Study Lab­designs. Beskrivelserne levner manøvrerum for dels at kigge bredt på beslægtede fænomener for at finde inspiration og overlap, dels åbner kriterierne op for en række lokale, situerede designvalg. Det drejer sig på et overordnet niveau eksempelvis om, hvem brugerne er, hvordan koblingen til uddannelserne realiseres, hvilke ressourcepersoner der skal bemande stedet, og hvordan Study Lab’et forankres lokalt. Der er altså tale om principielle guidelines, hvormed de deltagende kommuner kan udforme et eller flere Study Labs tilpasset de specifikke behov, kommunens borgere har.

4.0 Internationale erfaringer med beslægtede tiltag I et internationalt perspektiv indskriver Study Labs sig i felterne omkring livslang og fleksibel læring som en reaktion på de sociale forandringer, der samlet set kan betegnes under termen “videnssamfundet”, som den vestlige verden undergår (Stang & Hesse 2006, Jessing

10

2006). Ideen om livslang læring blev med EU­kommissionens memorandum fra 2000 sat på dagsordenen som det centrale princip i alle læringskontekster. Således slås det indledningsvist fast, at alle, der lever i Europa, skal have lige muligheder for at tilpasse sig krav, socio­økonomiske ændringer og aktivt kunne deltage i formningen af Europas fremtid (Commision of the EC, 2000, s. 3). Fokuspunkterne i denne strategi tæller:

Benyttelse af non­formel læring Selvstudier (self directed learning) Udvikling af færdigheder Netværk Modulisering Læringsvejledning Ny læringskultur/popularisering af læring Adgang til lige muligheder for læring

To af de seks nøgleområder for at opnå dette omhandler nemmere adgang til læring enten via en gentænkning af vejledning eller ved at bringe læring tættere på borgernes lokalsamfund, eksempelvis gennem IT­baserede faciliteter. Den lokale forankring og brugen af digitalt koblende teknologi, der definerer Study Labs, kan således siges at være en del af en international trend og samtidig en EU­politisk strategi med henblik på fortsat kompetenceudvikling af europæiske borgere. Forskningslitteraturen peger på en mangfoldighed af begreber beslægtede med Study Labs, hvor et eller flere (men yderst sjældent alle) af de fire ovennævnte designkriterier er til stede. Det drejer sig på dansk om åbent læringscenter, læringscenter, flexcenter, mediatek, ressourcecenter, fjernundervisning og personligt undervisningsmiljø. Tilsvarende i den engelsksprogede litteratur på begreber som open learning centre (OCL), flexible learning centre, library learning centre, resource based learning centre, remote learning, distance learning centre, distance education study centre, self access centre, learning support centre og study hub. Centralt i forhold til politiske ønsker om uddannelsesløft med henblik på at styrke borgernes arbejdsmarkedsparathed (employability) såvel som medborgerskabskompetencer (citizenship) står, særligt i de europæiske lande, begrebet læringscentre, hvorfor det er naturligt at se nærmere på disse.

4.1 Læringscentre Et ofte citeret og velundersøgt begreb er læringscenteret eller the learning centre (Buiskool, Grijpstra, Kan, van Lakerfeld & den Oudenhammer 2005, Stang & Hesse, 2006). Læringscenteret er en fælles betegnelse for fysiske lokationer, hvor der som minimum gives “some access to some learning in some form” (Clark, 2006). Det er med andre ord en samlebetegnelse for centre, der kan forfølge mange forskellige målsætninger og behov. Brugerne er ofte folk, der har behov for støtte til grundlæggende færdigheder, enlige forældre, minoritetsgrupper, arbejdsløse, personer med funktionsnedsættelser eller mennesker over tres, der ikke er involveret i læringsaktiviteter (Ibid.). Visse centre fokuserer på at give adgang til læringsressourcer, hvor andre har pædagogiske støttefunktioner i et

11

læringsperspektiv som hovedformål. Rollerne og den uddannelsesmæssige baggrund hos de tilknyttede ressourcepersoner varierer i overensstemmelse med disse forskelligheder. Særligt for læringscentre er, modsat den obligatoriske grundskole, at de hviler på et frivillighedsprincip og dermed er afhængige af brugernes lyst til at benytte sig af faciliteterne (Diwischek, 2006). Visse centre specialiserer sig i selvstudie­pakker, andre i blandinger mellem selvstudie og holdundervisning, mens nogle få udelukkende tilbyder hold eller virtuelle forløb. Forskningen viser dog, at pædagogisk vejledning bliver mere og mere vigtigt i disse institutioner (Stang & Hese, 2006, s. 5). En måde at analysere de mange forskellige typer af læringscentre på præsenteres af Clark (2006), hvor aktiviteterne sammenstilles i fem nøglevariabler. Det drejer sig om:

1. Hvorvidt adgangen til centret er åbent for alle eller kun for en bestemt gruppe 2. I hvor høj eller lav grad der er læringsstøtte 3. Bredden af uddannelser der udbydes på stedet 4. Om studiegruppearbejde er udbredt eller ej 5. Graden af teknologibrug

Ud fra disse fem variabler er det muligt at se på et eksisterende læringscenter og tegne en særlig profil af den type, det repræsenterer. Omvendt kan analyseværktøjet også bruges som et designværktøj i et projekts indledende fase til at diskutere og afprøve forskellige faciliterings­ og organiseringsformer. I forhold til de fire definerende kriterier for Study Labs er det tydeligt at se sammenhængen med de fem ovenstående variabler. Graden af åbenhed relaterer sig til den fysiske lokation og hvilke uddannelser der kobles til. Læringsstøtten relaterer sig, i første omgang, til den faciliterende del, men nok så vigtigt også til, hvorledes koblingen til uddannelserne foregår (mere om det senere). Uddannelsesbredden og teknologibrugen refererer til uddannelseskoblingen og studiegruppeaktiviteterne i princippet til alle tre. Der er altså en del overlap mellem idéen om Study Labs og læringscentre, selvom det er vigtigt at pointere, at mange af disse centre ikke overholder kriterierne for Study Labs. De kan eksempelvis have til huse på et uddannelsessted, der kan være undervisere og foregå decideret holdundervisning, og i flere tilfælde er der ikke tale om, at stedet kobler sig til uddannelsesinstitutioner. I forhold til Clarks tænkemodel behandles det fjerde kriterie, den lokale forankring, imidlertid ikke, og da dette er et afgørende kriterie i definitionen af Study Labs, ser vi i det følgende lidt nærmere på et andet beslægtet Study Lab begreb: Det lokale læringscenter.

4.2 Det lokale læringscenter I modsætning til læringscentre hvor hovedparten er placeret i urbane områder (Stang & Hesse, 2006), har man i forskellige lande i Europa oprettet lokale læringscentre specifikt i relation til regioner med markante uddannelsesudfordringer. Det drejer sig i Storbritannien ved begyndelsen af årtusindskiftet om næsten 600 såkaldte Rural UK online Centres eller Neighbourhood Learning Centres, hvis formål var at støtte livslang læring i landområderne

12

(The Countryside Agency, 2003). Hovedidéen bag disse centre var at sikre, at alle borgere havde adgang til internettet og dermed også de læringsressourcer såsom Learndirect, nettet tilbyder. De identificerede succesfaktorer i ministeriets egen evaluering peger blandt andet på:

en bred vifte og forskellighed i udbuddene skræddersyede løsninger til regionens borgeres behov opbygning af ejerskab i lokalmiljøet villighed til løbende evaluering og ændring i centrenes mål og formål evnen til at bygge oven på de tilknyttede personers dedikation og kreativitet

(The Countryside Agency, 2003) Den lokale forankring, ejerskabet og den indledende og løbende tilpasning til borgernes behov står hermed centralt i opbyggelsen af et succesfuldt studiested af denne type. I en samtidig rapport af The department of Education and Skills (2003) peges der, ud over disse faktorer, på vigtigheden af den pædagogiske støtte, hvilket relaterer sig til et essentielt element i Study Labs ­ måden hvorpå koblingen til uddannelsesstederne foregår.

4.3 Synkrone og asynkrone koblinger Koblinger er forbindelser etableret mellem forskellige sfærer eller kontekster, eksempelvis et firma og en uddannelsesinstitution, en arbejdsplads og hjemmearbejdsplads, eller som i tilfældet Study Labs et uddannelsessted og et lokalt forankret sted for læring. Betegnelserne ‘synkron’ og ‘asynkron’ er hentet fra forskningsfeltet Computer­Supported Cooperative Work (CSCW), hvor de betegner, hvorvidt kommunikation via kobling sker samtidig, såsom et videomøde, eller er forskudt i tid, såsom en opslagstavle, hvor der efterlades beskeder mellem lærere og elever. Almindeligvis suppleres dette begrebspar med betegnelserne ‘situeret’ og ‘fjern,’ der angiver, om de aktiviteter, der foregår, sker det samme sted eller på forskellige lokationer. I forhold til Study Labs er denne skelnen underordnet, da koblingen fra disse altid vil være til aktiviteter andetsteds. I rammesætningen af Study Labs er der et naturligt fokus på den uddannelsesaktivitet, de studerende formodes at koble til. Som nævnt indledningsvist er der med den teknologiske udvikling kommet fornyet interesse for online læringsforløb. Særligt MOOCs, som er kendetegnet ved deres fleksibilitet, taler ind i et åbent Study Lab­design, hvor borgere kan komme og gå, som de vil, og udnytte faciliteterne, som det bedst harmonerer med deres hverdagsforpligtelser. Der er dog grund til at overveje forskellige typer og funktioner af koblinger. Først fordi de forskellige typer af uddannelser, der kunne være relevante, arbejder med forskellige formater. Visse typer MOOCs benytter sig af synkrone koblinger til eksempelvis online sessioner, mens andre arbejder primært med videoer og opgaver, der løses ved peer­to­peer­evaluering. Sådanne formater kræver blot adgang til internettet. Dernæst har de forskellige mulige brugergrupper forskellige behov. Nogle har brug for et sted at studere, mens andre har brug for et sted at afholde gruppearbejde og have et studiemiljø. Endelig er en stor del af det at gennemføre et studie ikke forbundet direkte med det faglige indhold, men er påvirket af omstændigheder omkring studieaktiviteten. I forhold til MOOCs har årsagerne til de relativt høje frafaldsprocenter været ivrigt debatteret. Svindende

13

motivation for at fastholde studiet, konkurrerende dagligdagsforpligtelser og manglende støtte på kritiske tidspunkter. Milligan og Griffin (2015) peger på forskelligheden i brugen og dermed læringsudbyttet mellem den uerfarne MOOC­deltager og den erfarne ekspert. Iagttagelsen er, at det kræver et vist sæt af kompetencer eller en høj grad af støtte for at få udbytte af at deltage i en asynkront koblende teknologi som en MOOC. Læringsstøtten for potentielle Study Lab­brugere med videregående uddannelser, der muligvis også har haft erfaring med e­læringsforløb, er således radikalt anderledes end for en borger, der skal i gang med sin første uddannelse efter eksempelvis grundskoleniveau. Konsekvenserne for den støtte til læring, Study Lab­deltagerne får, er i høj grad forbundet med valget af en bestemt type koblende teknologi. Den type af deltagere et givent Study Lab forsøger at understøtte via sit design hænger dermed uløseligt sammen med valget af støtte og teknologi. Dette designvalg er sandsynligvis en af de vigtigste overvejelser i bestræbelserne på at opnå et velfungerende læringsmiljø. Ud fra den foreliggende empiri efterspørger de interviewede brugergrupper primært synkront koblende teknologier, såsom eksempelvis undervisning via telepresence og vejledning direkte via et videolink. Behovet for hurtig og pålidelig feedback er udtalt. Øjeblikkelig feedback opleves også som værdifuldt i studerendes vurdering af kvaliteten af et onlinemiljø og er en af styrkerne ved synkron interaktion (Asterhan 2010). En forklaring er, at denne type interaktion ligger tættere på den type erfaring, de fleste personer har fra undervisningssammenhænge, og den stiller derfor ikke samme krav til deltagernes forudsætninger. En anden del af forklaringen er vigtigheden af at opleve kontakt med andre mennesker. Mens asynkrone koblinger har fordele, såsom at de giver tid og mulighed for refleksion og diskussion af komplekse emner, opleves der i synkrone læringsmiljøer ikke den samme følelse af isolation, som ofte forekommer i asynkrone læringsmiljøer (Hrastinski mfl 2010, Rich mfl. 2009, McBrien mfl. 2009). Oplevelsen af at have kontakt med en lærer (presence) og at være klar over, hvad andre foretager sig eksempelvis i en klasse (awareness), er en vigtig del af at føle sig som del af et forløb. Overordnet har litteraturgennemgangen i kombination med den indsamlede empiri givet anledning til en modellering af parametre for designet af Study Labs. Modellen blev anvendt i de designworkshops, der blev afholdt i hver kommune.

4.4 Væsentlige parametre i udformningen af Study Labs I det følgende præsenteres på baggrund af projektets desk research en model indeholdende de vigtigste parametre i udformningen af Study Labs. Modellen kan bruges som en tænketeknologi (Staunæs & Bjerg, 2013) eller et designværktøj, når en kommune eller en virksomhed ønsker at udforske, hvilken type Study Lab der er behov for at udvikle. Modellen er en lettere bearbejdet og oversat udgave af Clarks læringscenter­model.

14

(Lettere bearbejdet og oversat model Clark 2006, s. 53) Den første kategori brugeradgang omhandler, hvilke borgere der har adgang til Study Lab’et. I visse tilfælde vil det være tydeligt defineret, eksempelvis hvis Study Lab’et udelukkende er for ansatte i en privat virksomhed, men det kan også være rettet mod en bestemt type social målgruppe såsom unge mødre. I den anden ende af spektret er den fuldt åbne version, hvor alle borgere ideelt set er velkomne, og Study Lab’et kan på den måde sammenlignes med et bibliotek. Vigtigt at notere sig er, at åbningstider, beliggenhed og indretning kan have stor betydning for, hvilke typer af brugere der vil have mulighed for og lyst til at benytte sig af en ellers fri adgang. Støtte til læring handler i første omgang om ekspertisen og kvantiteten af allokerede ressourcepersoner. Et Study Lab uden ansatte med eksempelvis nøglekortadgang ville være et eksempel på et lavt niveau af læringsstøtte. Et højt niveau kunne indebære teknisk personale, karrierevejledere, studiestøttende ansatte, etc. Vi har identificeret en række forskellige typer af støtte. Der er faglig støtte, hvor fokus er på hjælp til fag og emner. Der er studiestøtte, der hjælper med eksamenstilmeldinger, karrierevalg, formalia, o.lign. Studieteknisk støtte drejer sig eksempelvis om, hvordan man laver en disposition til en rapport, eller hvordan man tager noter. IT­teknisk støtte er alt lige fra computere, der går ned, til problemer med internetforbindelsen. Facilitering er hjælp til eksempelvis at forme en studiegruppe. Et yderligere aspekt af denne kategori er som nævnt koblingstypen. Et Study Lab med udelukkende asynkrone koblingsmuligheder vil ofte betragtes som et lavere niveau af læringstøtte og dermed stille større krav til brugernes egne studiefærdigheder. Den tredje kategori uddannelsesvifte dækker over de uddannelser, som Study Lab’et er koblet til. Det kan være decideret holdundervisning på uddannelsesinstitutionen, som

15

brugerne af Study Lab’et kobles synkront med, eller det kan være asynkrone læringsressourcer, de har adgang til. Det kan også være studiestøttende kurser, der på sigt kan hjælpe brugeren til senere at blive i stand til at gennemføre et givent uddannelsesforløb. Hvorvidt læringstypen i et Study Lab er individuelt eller gruppeorienteret hænger naturligvis uløseligt sammen med både brugeradgangen og uddannelsesviften. Selvom målet med et Study Lab er at skabe et miljø for læringsautonome og indre motiverede borgere, er overvejelser omkring studiegruppefacilitering essentielle i forsøget på at fastholde sårbare studerende, især hvis meget af studiet er lagt an på asynkrone koblinger. Ligeledes kan gruppearbejde eller synkront koblet holdundervisning skabe lokale synergier i form af netværk og karrieremuligheder. Opsætningen af de teknologiske faciliteter relaterer sig først og fremmest til de koblingsmuligheder, Study Lab’et ønsker at understøtte, eksempelvis gennem valg af computerudstyr, internetopkobling og virtuelle samtalemuligheder, og knytter sig på den måde til behovet for teknisk administrativt personale. Desto mere kompliceret udstyr, jo højere risiko for, at brugerne ikke selv ville være i stand til at løse eventuelle tekniske vanskeligheder. Graden af lokalforankring, som er den sjette og sidste kategori, kan vurderes ud fra forskellige parametre, såsom hvor lokal målgruppen for Study Lab’et er, i hvor høj grad stedet er drevet af de lokale (muligvis endda på frivillig basis), hvor specifik en lokal udfordring lokationen er et direkte svar på, eller hvor stor støtte Lab’et nyder fra lokalbefolkning og på politisk niveau. Tilsammen tegner de seks variabler en profil af et Study Lab, der kan bruges i en videre konkretisering i udformningen af den fysiske lokation. Hver af de seks variabler har indvirkning på de andre fem og skal ses i tæt relation til den type brugere, stedet designes til, og den specifikke uddannelsesudfordring, der ønskes imødekommet.

5.0 Den kommunale udfordring I Danmark er der sket en centralisering, hvilket blandt andet har medført, at der er blevet geografisk længere afstand mellem uddannelserne på Sjælland. Behovet for uddannet arbejdskraft har imidlertid ikke ændret sig, tværtimod er uddannelseskravene flere steder skærpet de sidste 20 år. Der er behov for uddannet arbejdskraft til virksomheder og offentlige og private institutioner i området, derfor står kommunerne, institutioner og virksomheder nu med en udfordring i forhold til at skaffe uddannet arbejdskraft. Set med et kommunalt perspektiv, hvor målsætningen er et dobbelt kompetenceløft, skal flere have en uddannelse, og flere skal have en længere uddannelse. Der er forskellige løsninger på, hvordan man kan rekruttere uddannet personale. Projektet Study Labs er en løsningsmodel, der satser på at få videreuddannet den lokale befolkning og øge uddannelsesmulighederne generelt, så man dermed får dækket en del af behovet for uddannet arbejdskraft, samtidig med at det bliver mere attraktivt at bosætte sig i kommunen, fordi der her er mulighed for uddannelse. En anden løsning kunne have været at få folk med

16

den rette uddannelse til enten at pendle til eller bosætte sig kommunen og tage de ledige jobs uden at øge uddannelsesudbuddet. Erfaringerne med dette har dog ikke kun været positive, blandt andet har vist sig at være svært at få folk til at flytte sig fra væk fra det sted, de har været bosatte under deres uddannelse (Dybvad 2015), og der er ikke altid den nødvendige trafikale infrastruktur, der gør, at det er muligt for personalet at pendle til arbejdspladserne i Vestsjælland. De tre kommuner, der deltager i projektet, er geografisk placeret i Nordvestsjælland, men størrelsesmæssigt og og med deres indbyggerantal er de noget forskellige. De tre kommuner i tal:

Antal indbyggere

Befolknings­ tæthed

Største by 2. største by 3. største by

Holbæk 69.035 119 Holbæk 27.055 indbyggere

Jyderup 3.937 indbyggere

Tølløse 3.797 indbyggere

Kalundborg 48.515 80 Kalundborg 16.434 indbyggere

Høng 4.357 indbyggere

Gørlev 2.482 indbyggere

Odsherred 32. 534 92 Nykøbing Sj 5.136 indbyggere

Asnæs 2.902 indbyggere

Hørve 2.431 indbyggere

(Kommunernes egne hjemmesider)

6.0 Spormetaforen - indledende arbejde med deltagertyper Projektets tre kommuner har indledningsvist identificeret ca. 16 forskellige profiler for personer, som ifølge kommunerne vil kunne have glæde af et Study Lab. Educationlab har på et forskningsseminar tentativt kategoriseret dem, og med afsæt heri har vi på et projektmøde skitseret tre kategorier med en tilknyttet designhypotese til hver kategori (samt etableret en fjerde overlappende). Desuden har en kommune formuleret en mere overordnet vision for hele projektet (Et kommunalt akademi som paraply for alle kommunens forskellige Study Labs). Kommunernes beskrivelse af de meget forskellige grupper kan kategoriseres i forhold til regionens målsætning om et dobbelt kompetenceløft: Flere skal have en uddannelse, og flere skal have en højere uddannelse. Kommunerne udstikker hermed et ”spor” eller ”deltagerbane” for deres borgere, som kommunen gennem et eller flere Study Labs vil understøtte. Gennem profilerne kan også læses, at kommunen tænker i en form for fleksibel støtte og dermed et fleksibelt Study Lab­design, idet nogle borgere karakteriseres ved få uddannelsesressourcer / uddannelsesparathed, mens andre har mange ressourcer og behøver en anden eller mindre støtte. Forskellen på målgrupper og Study Lab­design er dermed karakteriseret ved forskellen høj/lav støtte, men denne forskel er ikke alene dækkende og kobles her til strategien om det dobbelte kompetenceløft. Ud af ”spormetaforen” har vi formuleret tre kategorier:

17

Den første gruppe (‘På Sporet’) betegner en gruppe, der både har motivationen og ressourcerne til at håndtere og gennemføre et studie på fuld tid eller deltid. Her drejer den støtte, som Study Labs skal facilitere, sig primært om at stille faciliteter til rådighed, at fjerne eller nedsætte barrierer for deltagelse og i nogle tilfælde formidle kontakt til medstuderende. Gruppen ‘Sporskifte’ har af forskellige årsager ikke mulighed for eller interesse i at fortsætte i det spor, som vedkommende befinder sig på, og vil have glæde af at finde arbejde i et andet erhverv eller profession. Gruppen har ikke nødvendigvis haft kontakt med uddannelse eller undervisning i en længere periode. Støtten her fokuserer på udfordringer, der følger af kontakt til en uddannelse og det at følge og gennemføre et uddannelsesforløb. Studieteknik, muligheder for faglig hjælp og sparring og dannelse af studiegrupper er prioriteringer. I den sidste gruppe ‘Tilbage på Sporet’ er motivationen for og ressourcerne til at gennemføre et studie ikke særlig store. Der er behov for et stort stilladseringsarbejde i forhold til at hjælpe med at håndtere et disciplineret studieliv ud over faglig og studieteknisk sparring.

Kategori (spormetafor)

1. På Sporet

Beskrivelse Ressourcestærke personer, som har udfordringer med geografien (afstand til uddannelse). Denne gruppe kan rumme andre Study Lab­profiler i et fælles koncept.

Study Lab­funktion

Disse mennesker er på det rette (uddannelses­)spor, men har brug for støtte til at blive fastholdt i sporet. Understøttelse gennem etablering af et fysisk studiemiljø i nærområdet.

Designparametre ­ Tid og rum (nærmiljø og hverdagsliv) ­ Studiemiljø.

Eksempler på profiler

Alle som vil fra en MVU til en LVU. Professionsstuderende på e­læringsuddannelser. Kommunom uddannelse. Ægtefæller til folk i jobs med høje uddannelser.

Designhypotese (Design)

Et fælles Study Lab på samme fysiske sted for flere forskellige målgrupper

Kategori (spormetafor)

2. Sporskifte

Beskrivelse Denne gruppe er på et spor, som ikke flugter med regionens målsætning. De skal enten i gang med en uddannelse eller skifte til en bedre uddannelse. De har ressourcer, men er også udfordret af geografien. De kan være mere eller mindre interesseret i et sporskifte.

Study Lab­funktion

Vejledning og rekruttering til samt fastholdelse i et nyt uddannelsesspor. Understøttelse gennem etablering af et fysisk studiemiljø i nærområdet. Pædagogisk tilpasset design.

18

Designparametre ­ Tid og rum (nærmiljø og hverdagsliv) ­ Studiemiljø ­ Pædagogisk tilpasset design

Eksempler på profiler

Unge med ældre gym udd. som er på kontanthjælp eller i ufaglærte jobs. Unge mødre. Håndværkere med arbejdsrelaterede skader med behov for at skifte profession

Designhypotese (Design)

Study Lab­design tilpasset forskellige målgruppers behov – evt. forskellige pædagogiske designs og geografiske placering.

Kategori (spormetafor)

3. Tilbage på sporet

Beskrivelse Mennesker, som har meget vanskeligt ved at deltage i traditionel uddannelse. Er udfordret på et eller flere parametre (kognitivt, psykisk, socialt, kulturelt).

Study Lab­funktion

Omfattende og forskellig støtte i forhold til at få denne gruppe i gang med en eller anden form for uddannelse. Understøttelse gennem etablering af et fysisk studiemiljø i nærområdet. Pædagogisk tilpasset design. Social omsorg og støtte.

Designparametre ­ Tid og rum. ­ Studiemiljø (nærmiljø og hverdagsliv) ­ Pædagogisk tilpasset design. ­ Social omsorg og støtte

Eksempler på profiler

Unge under 25 år under UU­vejledning Unge over 25 Etniske unge uden uddannelse Etniske kvinder uden uddannelse, og som har svært ved dansk

Designhypotese (Design)

Study Lab­design tilpasset forskellige målgruppers behov både pædagogisk, socialt samt i tid og rum.

7.0 Udviklede personaer på baggrund af interviews Personaer er fiktive karakterer baseret på virkelige data, der tegner et billede af en brugergruppe (Grudin & Pruitt, 2003, 2004). Teknikken, der stammer fra forskningsfeltet interaktionsdesign, blev populariseret af Alan Cooper i bogen The Inmates are Running the Asylum (2004). Formålet med personaer er at forankre designbeslutninger i konkrete behov. Personaer giver således et levende indblik i en person, der kunne være virkelig, og som typemæssigt dækker en bestemt brugergruppe på udvalgte parametre. En persona er ofte navngivet, illustreret med et billede og giver informationer om vedkommendes præferencer,

19

handlemønstre, baggrund (demografiske data, historie og situation), drømme og mål og særligt informationer med relevans for det pågældende design. En persona opsummerer således en brugergruppe, men forankrer informationen i bestemte konkrete detaljer, der gør det muligt at forestille sig reaktioner og handlingsmønstre i forhold til bestemte designbeslutninger. En persona synliggør og forankrer diskussionen i virkelige identificerede behov, snarere end abstrakte generaliseringer. Personaerne er dog samtidig sammensat af forskellige observationer på en måde, hvor det ikke er muligt at identificere en bestemt kilde eller et bestemt forlæg. Den største værdi af en persona er dog, at de udgør et fælles udgangspunkt for kommunikation, der formidler kompleks information fra research, etnografiske studier, prototyper, tests og andre kilder hurtigt og effektivt (Grudin & Pruitt, 2003). Personaer fokuserer samtalen og ‘sætter noget i midten’ af samtalen (Paulus & Drath, 2001). Samtidig med at de er et kommunikativt værktøj, er de også et forskningsværktøj, der gør det muligt at eksplicitere og bearbejde mulige fordomme omkring brugergrupper. Udgangspunktet for persona­arbejdet var interviews med de enkelte kommuner, hvor hver kommune blev bedt om at identificere potentielle brugergrupper. Der blev ikke specificeret nogen kriterier for, hvilke grupper der var tale om, eller hvordan de skulle karakteriseres. Ud af dette arbejde blev der identificeret omkring 16 delvist overlappende grupper. Forskergruppen besluttede på baggrund af et forskningsseminar at opdele de identificerede grupper tentativt i en 3x3­matrix som udgangspunkt for interviewarbejdet med brugergrupper. Kommunerne blev hver bedt om at finde repræsentanter for tre identificerede grupper, hvorefter der blev afholdt interview med fem af de ni identificerede grupper. Fire grupper var ikke mulige at interviewe, da projektets tidshorisont vanskeliggjorde arbejdet med at finde frem til relevante kandidater. Det blev efterfølgende vurderet, at de fem grupper var repræsentative for en ‘spor’­typologi, og empirien derfor anvendelig i forhold til det videre arbejde. Alle interviews blev afholdt på kommunale præmisser. Kombinationen af observationer og interviews udgjorde herefter basis for arbejdet med at skabe seks personaer (to inden for hvert spor) til de følgende designworkshops. De udviklede personaer er vedhæftet i bilag (Se bilag II). De personaer, der blev anvendt i hver enkelt workshop, var tilpasset til de enkelte kommuner. De vedhæftede personaer er ændret til generiske personaer, som alle kommuner vil kunne anvende fremadrettet i arbejdet med Study Labs. I kommunernes designworkshops blev personaer som fænomen introduceret for gruppen med en enkelt persona som eksempel. Derefter blev opgaven med at præsentere resten af personaerne uddelegeret til gruppen selv. Det blev understreget, at personaerne ikke var faktiske personer, og at de var produceret for at give et informeret beslutningsgrundlag. Med personaerne som udgangspunkt for diskussionen blev gruppen herefter bedt om at tage stilling, dels til hvilket spor kommunens pilotprojekt skulle være henvendt til og dels til en række konkrete beslutninger i forhold til pilotprojektet. Bedømt ud fra responsen på workshoppene var arbejdet med personaer en succes. Personaerne blev vurderet som troværdige. Relevansen for Study Labs og designarbejdet

20

var klart, og personaerne var klart formidlede. Forståelsen af, hvordan personaerne skulle anvendes i relation til designarbejdet, var forskelligt afhængigt af deltagerne. Dette kan dog også til dels tilskrives en vis uvanthed med selve ‘designtænkningen’ (Brown, 2008) i workshoppen.

8.0 Framework Litteraturgennemgangen og den indsamlede empiri viser en klar sammenhæng imellem, hvor udfordret en potentiel målgruppe er, og hvor radikal en løsning der skal etableres, for at interventionen har en effekt. Med ‘radikalitet’ forstås omfanget af støttestrukturer, der skal etableres for at muliggøre gennemførelse af et studie. Samtidig skal den fremkomne løsning være legitim (politisk i og uden for organisationen), realiserbar (ud fra de givne betingelser teknisk, organisatorisk og økonomisk), og endelig skal løsningen også være effektiv (Study Labs skal hjælpe mennesker i gang med, støtte undervejs og frem til gennemførelse af uddannelse, som ellers ikke ville have gennemført uddannelse) (McKenney, Nieveen & Akker, 2006). Udfordringen i designworkshoppen og i projektet overordnet har gennemgående været at forbinde den viden og indsigt i domænet og målgrupperne, som allerede ligger hos kommunerne, med konkrete designanvisninger for et Study Lab, som var det tilsigtede resultat af de planlagte designworkshops. Der skulle med andre ord bygges bro mellem viden og designløsninger. Personaerne som værktøj var i høj grad var rettet imod at give et levende indblik i mulige brugergruppe og danne grundlag for et informeret valg. Da først feltet af mulige brugere var indsnævret, blev det muligt mere konkret at tage stilling til en række spørgsmål, som kunne betragtes ud fra et bestemt kommunalt perspektiv. Eksempelvis var overvejelser omkring Study Labs beliggenhed, åbningstider og adgangsmuligheder nu langt lettere at tage stilling til i forhold til en persona, der havde givet udtryk for, at stedet skulle ligge i cykelafstand og være tilgængeligt efter arbejdstid. Personaernes behov, mål, ønsker er således blevet oversat til designspecifikationer for den løsning, kommunerne i sidste ende har valgt at skabe. Disse valg er samtidig både begrænset og muliggjort af de ressourcer, som kommunerne er i stand til at mønstre på det tidspunkt, hvor designet skal realiseres. For at strukturere den fremadskridende forhandling om forskellige designvalg blev der i designworkshoppene sat fokus på specifikke spørgsmål såsom:

Hvilke funktioner skal Study Lab’et understøtte? (F.eks. parallelundervisning, studievejledning, gruppearbejde)

Hvilken støtte og facilitering skal tilbydes? (studieteknik, studierådgivning, teknisk hjælp)

Hvordan skal stedet være indrettet? (plads til gruppearbejde, mødefaciliteter, sofaer) Hvornår skal det være tilgængeligt? (24 timer eller i arbejdstiden) Hvem skal have adgang? (per invitation eller kan man gå ind fra gaden) Hvor skal det være placeret? Hvilken teknologi skal være til stede? Hvordan bliver projektet forankret lokalt?

21

Det var vigtigt at udfordre grupperne til at fremkomme med så konkrete svar som muligt for at etablere et første udkast, der kunne handles på og efterfølgende revideres. De angivne svar blev opsummeret og indtegnet i relation til Clarks model (se fig. 2 nedenfor). Indtegningen af gruppens valg fungerede dels som et designværktøj i forhold til at forpligte på en række beslutninger, dels som en validering af sammenhængen mellem kommunernes designudfordring og de kategorier, der blev anvendt til karakteriseringen af Study Labs (Clarks model). I det følgende afsnit er de tre målgrupper skitserede.

9.0 Pilotprojekterne Det Koblede Akademi (Holbæk kommune) Holbæk kommune har valgt målgruppen ‘på sporet’ og ønsker at placere Study Lab’et i kommunens egne bygninger i Seminarieparken. Kommunen ønsker at starte med de lavthængende frugter i forhold til at søsætte et mere omfattende projekt omkring Holbæk Akademi. I første omgang drejer det sig derfor om den gruppe af kommunomstuderende, der tidligere i kommunalt regi er blevet tilbudt holdundervisning, suppleret med professionsbachelorstuderende som eksempelvis lærere eller pædagoger, der kan kobles på asynkrone uddannelsestilbud, og ansatte i kommunen, der ønsker at tage kortere opkvalificeringsforløb. Uddannelsesviften kan dermed betegnes som snæver og behovet for læringsstøtte som lavt. Imidlertid peger visse dele af brugergruppen på behovet for synkront koblet undervisning, da de er nervøse dels for egen motivation og dels for læringsudbyttet. Det Åbne Læringscenter (Kalundborg kommune på Sejerø) Kalundborg kommune har i udgangspunktet valgt målgruppen ‘på sporet’, men med det notabene, at valget alene dækker pilotprojektet og kun afspejler, hvad Study Lab’et primært vil være rettet imod, uden at udelukke andre målgrupper fra at deltage. Årsagen er først og fremmest, at pilotprojektet fokuserer på Sejerø. Da antallet af beboere er begrænset, er målet at sikre en vis volumen på deltagelsen. Study Lab på Sejerø sigter mod at tage en nedlagt købmandsforretning i brug. Her er der to lokaler, og der skal som udgangspunkt være åbent døgnet rundt med adgang pr. invitation. Study Lab’et bliver forsynet med bredbånd og udgangspunktet er også Bring Your Own Device (BYOD) ­ men kommunen vil forsøge at fremskaffe noget udstyr, der kan lånes. Fra kommunens side skal der findes en facilitator og IT­supporter, der tilknyttes med timer svarende til to dage om ugen. Dertil kommer en bemanding af frivillige mentorer, som skal findes blandt sommerhuspensionister med hjælp fra beboerforeningen. Støttefunktionerne skal centreres omkring hjælp med studieteknik og IT. Af uddannelser ser gruppen som udgangspunkt et behov for 9.­10. klasse, HF, dansk som andetsprog, matematik og ordblindekursus. På længere sigt mellemlange, videregående og efter­/videreuddannelse. Der er etableret en styregruppe for projektet. Det Åbne Læringscenter (Odsherred kommune) Odsherred kommune har valgt målgruppen ‘på sporet’ (ressourcestærke personer, som har udfordringer med geografien), projektgruppens begrundelse for dette valg er, “at denne målgruppe ikke kræver yderligere indsats for at blive uddannelsesparate”. Kommunen vil tilknytte HF­uddannelse og professionsuddannelser (de, der udbydes i UCSJ) til det første Study Lab, da disse ikke findes udbudt i kommunen. Study Lab­miljøet er pt. kun et tilbud til

22

disse grupper. Der vil blive taget kontakt til VUC Holbæk med henblik på et samarbejde. Man ønsker, at det lokale Study Lab skal placeres i Pakhuset, der er en bygning nær Nykøbing Bibliotek. I bygningen er der mulighed for at lave forskellige rumdelinger, der er desuden tekøkken og WC. Der vil være åbent fra kl. 10­18 for dem, der er tilmeldt. Der er mulighed for at låne computere og der er et godt bredbånd på stedet. Man vil desuden søge om sponsormidler hos IBM og Egmont, særligt med henblik på at kunne tilbyde forskellige typer af synkron online undervisning. Der vil være en medarbejder, der administrerer og faciliterer stedet, fx laver vagtplaner o.l., denne får 7 timer ugentlig til dette. Derudover vil der være mulighed for at få hjælp på stedet angående studievejledning og studiemetoder som fx hjælp til udarbejdelse af problemformuleringer o.l. Bemandingen er et korps af mentorer (pensionister), der skal oprettes. Man vil også forsøge at koble sig på noget e­vejledningstilbud. Der er ligeledes en hotline, der kan ringes/skrives til ved tekniske problemer. Styregruppen planlægger en introaften for interesserede, og der udarbejdes infomateriale om Study Lab­tilbud, der uddeles forskellige steder i kommunen.

10.0 Study Lab-profiler Aftegner man de tre kommuners valg i Clarks model (se fig. 2), ser man ikke overraskende forskellige profiler relativt til de angivne kategorier (A). Til reference ville et traditionelt bibliotek kunne indtegnes med markeringer i en slags zig­zag mønster. Brugeradgangen på et bibliotek er åben (man kan gå ind fra gaden); støtten til læring er lav (bibliotekarer vil hjælpe med at søge, men ikke yde faglig eller studieteknisk støtte); uddannelsesviften bred (biblioteker er henvendt til et bredt publikum), læringstypen er som udgangspunkt individuel, men både brugen af teknologi og den lokale forankring er mindre. Der er ikke nogen sammenhæng mellem de fremkomne profiler og dybden eller bredden af de ressourcer og initiativer, kommunerne planlægger at agere efter. Study Lab­profilerne afspejler forholdet mellem den/de målgruppe(r), kommunerne har valgt at prioritere i pilotprojekterne, og den facilitering, der vurderes at understøtte målgruppens behov optimalt på stedet. I de indledende interviewrunder med de tre kommuner udtrykte kommunerne interesse for, at målgruppen ”unge mødre” skulle indgå i projektet. Trods flere forsøg har det i den korte dataindsamlingsperiode ikke været muligt at få kontakt til denne målgruppe med henblik på at interviewe dem i forhold til potentialet for etablering af et Study Lab. I stedet foretog vi en søgning på andre kommunale tiltag i forhold til denne målgruppe. Et af disse tiltag var ”et kollegie for unge mødre”, som vi analyserede med afsæt i den udviklede model for nøglevariable for et Study Lab. Erfaringer fra andre kommuner viste, at unge mødre trods en række fordomme udmærket er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse på egen hånd, men at gennemførelsesprocenten stiger, hvis mødrene støttes under studiet. Fx gennemfører 86 % af de unge mødre en ungdomsuddannelse på Alexandrakollegiet (Politiken, 2015). Et Study Lab i form af et kollegie kan dermed karakteriseres som en intervention, der både er legitim og realiserbar, og læringsudbyttet for de unge mødre er også stort. Ser man isoleret på effektiviteten, er det en omkostningstung intervention holdt op mod det antal brugere, interventionen retter sig mod.

23

For at give kommunerne indblik i spændvidden i brugen af Study Lab­profilerne blev der til kommunernes designworkshops produceret både profiler med afsæt i de deltagende kommuners interesser, og samtidig producerede vi en fiktiv profil (B) over ovenstående meget radikale og klare intervention, som ”det studiestøttende kollegie” kan siges at udgøre. Nedenfor er visualiseret de forskellige Study Lab­profiler med afsæt i vores Study Lab­variable.

Fig. 2 De tre valgte profiler Det første, der springer i øjnene i forholdet mellem profil B og Study Lab­projektet i Holbæk ‘Det Koblede Akademi’ (C) og projekterne i Odsherred og Kalundborg ‘ Det Åbne Læringscenter’ (D), er, at valget af målgruppe er ‘på sporet’ for både C og D, hvor kollegiet henvender sig til ‘tilbage på sporet’. Dette stemmer overens med den indsigt, at radikaliteten i løsningen (omfanget af støttestrukturer) hænger entydigt sammen med, hvor udfordret en potentiel målgruppe er. Kommunerne har valgt at forfølge realistiske mål ­ givet projektets korte tidshorisont og begrænsede økonomi. Det har dog været tydeligt markeret i alle tre kommuner, at ønsket er at opskalere og inkludere grupper fra ‘sporskifte’ og ‘tilbage på sporet’, såfremt projektet videreføres i andet regi. Et andet punkt er det fælles, at der er en høj grad af forventning til mulighederne for at benytte teknologi i et Study Lab og at forankre aktiviteterne lokalt. Den lokale forankring består dels i aktiveringen af lokale ressourcepersoner (såsom et netværk af pensionister), dels i forståelsen af Study Labs som et lokalt tilbud. Forventningerne til teknologi spænder bredt fra den blotte adgang til computere og andet udstyr over forskellige online muligheder

24

såsom online lektiehjælp, synkron kobling til undervisere og forelæsninger til konkret hjælp til IT og software. Umiddelbart stiller dette ikke store krav til Study Labs ­ idet der blot skal findes en fysisk lokation og stilles teknologi til rådighed. Disse overkommelige mål dækker dog over den forventning, at Study Lab’et bliver indlejret i lokallivet, og at der vil være aktivitet på stedet. Dette stiller store krav til graden af støtte og især facilitering af Study Lab’et, og på dette punkt adskiller profilerne sig. Med facilitering forstås alt det arbejde, der skal udføres i og omkring et Study Lab for at få stedet til at fungere. Eksempelvis aftaler med udlejer, aftale vagtskemaer for frivillige, opsætte teknisk udstyr, gøre opmærksom på stedet for at tiltrække brugere og så videre. Det Koblede Akademi adskiller sig fra de to åbne læringscentre ved at have åben adgang, lavt niveau af støtte og en smal tilgang til viften af uddannelser, der er tilgængelige (Curriculumbredde). Forskellen afspejler en målretning af studerende, som i høj grad forventes selv at have studietekniske kompetencer, og hvis udfordring primært består i at få adgang til de pågældende uddannelser. Heroverfor er Det Åbne Læringscenter tænkt ud fra et højt niveau af støtte, der gives til udvalgte personer eller grupper (rammesat brugeradgang). Eftersom disse personers uddannelsesmæssige baggrund, præferencer og mål ikke er kendt i forvejen, skal Study Lab’et være åbent for mange forskellige muligheder. Samtidig er det uvist, om de pågældende studerende har brug for/ønsker at studere alene eller sammen med andre. Det er ikke i modellen afklaret, hvilke støtte­ og faciliteringsstrukturer kommunerne påtænker at realisere. Dette kan først og fremmest tilskrives en eksplorativ tilgang til designarbejdet, der er nødvendig for et pilotprojekt. Eftersom der er tale om nyt fænomen og ikke en udrulning af et gennemdesignet velkendt fænomen, vil Study Lab­afprøvningerne i efteråret give indikationer på, om behovet i disse Study Labs ligger på: faglig hjælp, studieteknisk hjælp, studievejledning, personlig støtte, hjælp til gruppe­ og netværksdannelse eller facilitering (IT­hjælp). Fokus for forskergruppen vil ligge på at indsamle værdifuld feedback på kommunernes Study Labs.

11. Konklusion Study Labs­projektet er ‘State­of­the­art’ i Danmark som en markant og anderledes nyskabende måde at engagere mennesker i uddannelse og højne deres muligheder for at stå med et diplom i sidste ende. På dette tidlige tidspunkt tegner Study Labs­projektet lovende i den forstand, at de første Study Labs, der etableres i efteråret, alle er rettet mod at give en klar indikation om ‘proof of concept,’ det vil sige, hvorvidt konceptet ‘Study Labs’ har en berettigelse, er mulige at gennemføre under de antagne forudsætninger og giver mulighed for at opnå de ønskede resultater. Fra august 2015 og fremefter er projektet fokuseret på egentlige afprøvninger af kommunernes pilotkoncepter. Tidlige erfaringer og observationer omkring de etablerede designs vil kunne indfanges. En sådan erfaringsopsamling er essentiel for indholdet af de anbefalinger, projektet vil munde ud i omkring mulige opskaleringer af projektet. Forprojektet afsluttes med en slutrapport, der indeholder foreløbige resultater, anbefalinger og fremtidsperspektiver for Study Labs­initiativet.

25

12.0 Litteraturliste Anderson, T., & Shattuck, J. (2012). Design­Based research a Decade of Progress in education research? Educational Researcher, 41(1), 16–25. Auyeung, V. (2015) To MOOC or not to MOOC: Issues to consider for would­be MOOC academic leads, i Higher Education Research Network Journal, 9, London, UK: King’s Learning Institute Braun, V. & Clarke, V. (2006), Using thematic analysis in psychology, i Qualitative research in psychology, 3, ff. 77­101 Brown, T. (2008) Design thinking, i Harvard Business Review, june 2008 Buiskool, B­J, Grijpstra, D, Kan, C., van Lakerfield, J. & den Oudenhammer, F (2005) Developing local learning centres and learning partnerships as a part of the Member States’ targets for reaching the Lisbon goals in the field of education and training. A study of the current situation. Leiden. Christensen, O., Gynther, K. & Bruun, T. (2012) Design­Based Research ­ introduktion til en forskningsmetode i udviklingen af nye E­læringskoncepter og didaktiske design medieret af digitale teknologier. i Læring og medier, 5 (9), 2012, s. 1­20. Clark, A. (2006) Diversity as an approach to developing an inclusive infrastructure ­ learning centres in the United Kingdom in Stang, Hesse & Clark (eds) Learning Centres in Europe. NIACE. Cobb, P., Confrey, J., diSessa, A., Lehrer, R., Schauble, L. (2003). Design experiments in educational research. i Educational Researcher, 32, 1: s. 9­13.

Cohen, L., Manion, L., & Morrison, K. (2000). Research Methods in Education. London: Routledge/ Falmer. Cooper, A. (2004) The inmates are running the asylum, Indianapolis, Ind.: Sams Publishing (Original work published 1999) Countryside Agency (2003) Connecting the countryside. An evaluation of the capital modernisation funded UK online centres in rural areas. Department for Education and Skills (2003) Neighbourhood Learning Centres ­ guide for practitioners.

Design­Based research Collective. (2003). Design­Based research: an emerging Paradigm for educational inquiry. Educational Researcher, 32(1), s. 5–8.

26

Diwischek, A. (2006) New directions in creating attractive learnings settings ­ learning centres in Austria in Stang, Hesse & Clark (eds) Learning Centres in Europe. NIACE. Grudin, J. & Pruitt, J. (2002) Personas, participatory design and product development: an infrastructure for engagement, in Proceedings of PDC 2002, pp. 144­61, Boston, MA: PDC Grudin, J. & Pruitt, J. (2003) Personas: practice and theory, in Proceedings of the 2003 conference on designing for user experience (DUX ‘03), pp. 1­15, New York, NY: ACM Jessing, C. T. (2006) The impact of learning centres on lifelong learning ­ learning centres in Denmark in Stang, Hesse & Clark (eds) Learning Centres in Europe. NIACE. Kung­Ming, T & Khoon­Seng, S. (2005) Asynchronous vs. Synchronous Interaction i Howard, C (red.) Encyclopedia of distance Learning. Idea Group United States. Kvale, S. (1996) Interview: an introduction to qualitative research interviewing. Thousand Oaks, CA: SAGE McKenney, S., Nieveen, N., & Akker, J. v. d. (2006). Design Research from a Curriculum perspective. i Akker, J.v. d., Gravemeijer, K., McKenney, S. & Nieveen, N. (red.), Educational Design Research. London & New York: Routledge. Milligan, S.K. & Griffin, P. (2015), Mining a MOOC: What our MOOC Taught us About Professional Learning, Teaching and Assessment in McKay E. & Linarcic, J. (Eds), Macro­Level Learning through Massive Open Online Courses ( MOOCs): Strategies and Predictions for the Future, Advances in Educational Technologies & Instructional Design Book Series, IGI Global Paulus, C.J. & Drath, W. H. (2001) Putting something in the middle: an approach to dialogue. Reflections: The SoL Journal, 3(2), s. 28­39

Phelps, R., Fisher, K. & Ellis, A. (2007) Organizing and managing your research, ch. 7 ­ effective literature searching, London, UK: SAGE Publications, Ltd. hentet fra http://www.uk.sagepub.com/gray3e/study/chapter5/Book%20chapters/Effective_Literature_Searching.pdf 11.10.2013 Rasmussen, E.K. (2015, 9.maj) Teenagemødre har ofte ufaglærte forældre, Politiken, hentet 1/6­2015 fra: http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2660951/teenagemoedre­har­ofte­ufaglaerte­foraeldre/ Reeves, T. C., Herrington, J., & Oliver, R. (2005). Design research: a socially responsible approach to instructional technology research in higher education. Journal of Computing in Higher Education, 16(2), 96–115.

27

Siemens, G., Gasevic, D. & Dawson, S. (2015) Preparing for the digital university: a review of the history and current state of distance, blended, and online learning. Hentet 23/6­2015 fra http://linkresearchlab.org/PreparingDigitalUniversity.pdf Stang, R. & Hesse, C. (2006) Options for the future ­ learning centres in Europe in Stang, Hesse & Clark (eds) Learning Centres in Europe. NIACE. Staunæs, D. & Bjerg, H. (2013). Tænketeknologier. Når forandringer består ­ projekter forgår. Skolen i Morgen, 8, 4­6.

28

Bilag I Litteratursøgning blev foretaget i databaser om pædagogisk forskning, men også almene søgebaser som fx. bibliotek.dk og google, da der ønskedes et bredt litt.rew, hvor der også kunne der også kunne være repræsenteret ikke forskningsbaserede tekster. Der blev derfor også søgt case­beskrivelser o.l. Litteraturen placerer sig tværdisciplinært, blandt andet indenfor design, arkitektur og organisering. Der er først og fremmest benyttet følgende søgebaser: ERIC (Educational Resources Information Center­ http://eric.ed.gov/) ERIC indeholder uddannelsesrelaterede tidsskriftartikler og dokumenter fra bl.a. bøger, forskningsrapporter, doktorafhandlinger og konferencepapers. Selvom ERIC er international, er der en hovedvægt på amerikanske forhold..

Evidensbasen ved Aarhus universitet (Statsbiblioteket http://edu.au.dk/forskning/omraader/danskclearinghouseforuddannelsesforskning/evidensbasen/)er Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforsknings database over systematiske reviews om uddannelsesforskning fra en række internationale evidensorganisationer. Dansk Pædagogisk Base er Danmarks Pædagogiske Biblioteks database over dansk pædagogisk litteratur

Google er den største søgemaskine på internettet i dag, den har over 200 millioner forespørgsler om dagen gennem dens forskellige portaler. Google Scholar en portal til at søge bredt efter videnskabelig litteratur. Bibliotek.dk er en indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark.

Søgning på ordet Study lab: Google: 459.000.000 resultater Google Schlolar: 3.700.000 Bibiliotek.dk: 357 Statsbiblioteket.dk/au: 2.111.239 ERIC: 4732 Søgning på ordet flexibel learning centre Google: 10.900.000 Google Scholar: 21.400 resultater Bibliotek.dk: 25 Statsbiblioteket.dk/au: 195.513 ERIC:195 Søgning på åbne læringscentre (open learning centre)

29

google: 5.000 Google Scholar: 2.630.000 bibliotek.dk. 77 Statsbiblioteket. dk/au: 22 ERIC:166 Efter de første søgninger, blev teksterne sorteret ud fra relevans i forhold til projektets definitionen af Study Labs (jf afsnittet Study Lab def.). Af disse blev 30 tekster gennemlæst. Efterfølgende blev ‘snowball­metoden’ taget i brug (Phelps, Fisher & Ellis, 2007), det vil sige at der ud fra referencerne i disse første tekster blev bestilt yderligere materiale hjem, der ud fra vores definitioner kunne være interessante for projektet. Ud fra dette arbejde fremkom 12 nye tekster.

Der er en overvægt af tekster der behandler kvalitative undersøgelser eller casebeskrivelser. Flere af teksterne indeholder dog også teoretiske refleksioner over ‘Distance learning’.

30

Bilag II

31

32

33

34

35

36