Hvis Vippen knækker,har vi ikke

et Danmark i to stykker- Vi har et Danmark,

der er i stykker.

Danmark på VippenVi dokumenterer det produktive Danmark

Udgangspunktet

• Danmarks sammenhængskraft knager.

• Danmarks velstand er faldet 7% siden 2007.

• I vores nabolande steg den mellem 1 og 6% i samme periode.

• I 2014 faldt vi til en 20. plads på Verdensbankens liste over de rigeste lande.

Tillad mig at spørge?

• Er der nogen her, der kender en landspolitiker eller et partiprogram, der ikke går ind for at sikre en balanceret udvikling i hele Danmark?

• Er det det, der sker?

• Hvorfor ikke, når nu alle har det på programmet?

Cash Flow fra Jer til Hovedstaden 2014

• Guldborgsund - 467

• Lolland - 328

• Odsherred - 252

• Svendborg - 446

• Ærø - 48

• Nordfyn - 223

• Esbjerg - 887

• Sønderborg - 572

• Varde - 385

• Ikast-Brande - 313

• Lemvig - 157

• Ringkøbing-Skjern - 438

• Struer - 164

• Hjørring - 501

• Jammerbugt - 295

• Rebild - 223

• Syddjurs - 366

• Thisted - 337

• Vesthimmerland - 286

Ved 30 mia. – som er minimum, når udligning er trukket fra

Danmark på Vippen

• Tre overordnede erkendelser, som vi skal korrigere:

• # 1: Erkende hvor Danmarks værdier skabes og styrke de områder, hvor værdierne skabes for at fastholde vores velfærd

• # 2: Erkende at Danmark fra 1980 har stillet næsten alle ‘skruer’ til fordel for København for at redde en hovedstad, der var ved at synke ned i selvødelæggelse– # 2a: Men også erkende, at nu har skruerne virket længe nok, og nu

skal vi stille om på dem igen, da København nu har fået meget gode vilkår, og store dele af resten af Danmark for dårlige vilkår.

• # 3: Erkende at Finansministeriet pr. automatik har gjort centralisering ønskværdig og besparende.– ADAM og DREAM regnearkene er kun i stand til at vurdere

omkostningssiden ved et forslag og ikke cost/benefit.

# 4

– og så er der lige #4:

• Politik - - - HVAD VIL VI MED DANMARK?

• Flytte alle danskere sammen på det østlige Sjælland?

• Eller have hele Danmark beboet og give lige og fair muligheder for alle danskere?

# 1 Slotsholmens værdiopfattelse

• Men BNP er kun udtryk for aktivitet

• Ikke for indtægt eller rigdom

• Det giver lige så meget BNP at rive en bro ned som at bygge den

• Eller vi kan sætte gang i kriminaliteten….

• Rigdommen skabes – som vi har dokumenteret – i Det Lokale Danmark.

Værdiskabelse i hovedstad

8

Hovedstadsfortællingen

Når det regner…..

• Jobskabelse og afsmittende effekter– 100 jobs i Hovedstaden skaber

20 jobs i resten af landet. – Udgangspunktet er den rapport

fra Copenhagen Capacity og fra Copenhagen Economics, der kommer til konklusionen.

• ”Det er let at afvise konklusionen, og deres analyse af effekter den modsatte vej er ”helt til grin”.

• Dermed falder sammenligningen og resultatet er, at vi helt kan afvise ideen, der i øvrigt heller ikke holder i internationale resultater. ”– Jesper Bo Jensen 2015

Men hvor kommer det fra?- og er det reelt?

Eksport2 Industri,

råstofindvinding og forsynings-virksomhed

4 Handel og transport mv. 8 Erhvervsservice

Region Hovedstaden 158.080.000 596.293.000 180.840.000

Region Sjælland 18.339.000 57.069.000 16.653.000

Region Syddanmark 21.293.000 180.767.000 61.433.000

Region Midtjylland 43.375.000 169.686.000 26.211.000

Region Nordjylland 18.743.000 104.821.000 15.715.000

I alt 259.830.000 1.108.636.000 300.852.000

Hvem er præsten?

Overskudsgivende nettoeksport

Eksport pr. indbygger 2014

Her kommer industrien fra

0

0,02

0,04

0,06

0,08

0,1

0,12

ByenKøbenhavn

Københavnsomegn

Nordsjælland Bornholm Østsjaællnd Vest- ogSydsjælland

Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland

Arbejdspladser per indbygger efter branche

Industriarbejdspladser Statslige arbejdspladser og offentlig virksomheder

# 2 Støtte til hovedstaden

• I 1950 havde København 768.105 indbyggere• I 1980 havde København 498.850 indbyggere

– København mistede altså over 30 år 8.975 indbyggere hvert år.– Hvis det var fortsat ville den sidste indbygger forlade København i 2036

• Men det fortsatte ikke.– Danmark skruede på rigtigt mange skruer– Hvorefter København blomstrede – og det var nødvendigt og godt – og resten af Danmark mistede luft – det var OK, men jo ikke for evigt

• For reelt er det stadig resten af Danmark, der tjener pengene, men det bliver skjult i BNP og misforståelser

• Nu er store dele af Danmark i samme situation som København i 1980

• Men skruerne står stadig i 1980-stilling –pengeoverførslen til København er så massiv, at det produktive Danmark langsomt men sikkert kvæles.

- Og vi sætter dagsorden igen

Hvem betaler til hvem?

Milliarder

Statsligearbejdspladser

Direkteafledteeffekter

Indirekteafledteeffekter?

Transport

Kommunaludligning

Byudvikling

Hvem betaler til hvem?

• Det lokale Danmark til hovedstaden 38.800 mio.

• Udligning fra hovedstaden 8.500 mio.

• Hovedstaden + 30.300

• Nordjylland - 4.530

• Midtjylland - 10.002

• Syddanmark - 9.372

• Sjælland - 6.396• Beregnet efter befolkningstal

Hvem betaler til hvem?

• Ved 30 mia (som er minimum)

• 7.667,24 kroner pr. indbygger udenfor hovedstadsregionen.

• Guldborgsund - 467• Lolland - 328• Odsherred - 252• Slagelse - 597• Langeland - 96• Svendborg - 446• Esbjerg - 887• Sønderborg - 572

• Varde - 385• Ikast-Brande - 313• Syddjurs - 319• Lemvig - 157• Ringkøbing-Skjern - 438• Struer - 164• Hjørring - 501• Jammerbugt - 295• Rebild - 223• Thisted - 337• Vesthimmerland - 286

Case: Byfornyelsespulje

• I perioden 2005 til primo 2017 har staten brugt 591.621.301 kr. på aktivitetspuljen til områdefornyelse.

• 37 % af de midler, hvilket svarer til 214.190.283 kr., er blevet tildelt landsdelen København

• Her bor knap 13 % af Danmark befolkning bor (ca. 728.000 indbyggere).

• Til sammenligning har en landsdel på ca. samme befolkningsmæssige størrelse, Fyn, fået tildelt 45.024.894 kr. (7,6 %) af statens midler til områdefornyelse i perioden.

Områdefornyelse i kroner

Områdefornyelse i kroner pr. indbygger

Store spinoff effekter – men især hos os

Total værdi af områdefornyelse i kroner

Over- og underskud ved områdefornyelse

Bygningsfornyelse er den anden del af puljen

Men så indså regeringen fejlen

• Så besluttede regeringen i 2016 at puljen skal målrettes Det Lokale Danmark– Og de afsatte 187,4 mio. kr. i 2017, 183,4 mio. kr. i

2018, 170,6 mio. kr. i 2019 og 165,6 mio. kr. i 2020– ”Denne ændring er en del af regeringens strategi for at skabe vækst og udvikling i

hele Danmark. Det er vigtigt, at der skabes attraktive bosætningsmuligheder i landets mindre byer, som vi nu bidrager til. Nu er det vigtigt, at kommunerne tager de nye muligheder til sig.”• Troels Lund Poulsen 4. marts 2016

– ”De mindre byer i landet har størst brug for byfornyelse, og det viser sig faktisk, at det også er der, byfornyelsen giver de fleste private følgeinvesteringer. Derfor vil vi nu tildele de mindre byer en større del af midlerne.”• Inger Støjberg 26. september 2016

• Og det var godt….. men

- så skulle de bruge penge

• - og hertil kommer meget store beløb til finansiering af bandepakker

• Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af regeringens forhandlingspapir, hvor det fremgår, at: ”I 2018 og 2019 sættes tildelingen af byfornyelsesmidler midlertidigt på pause.”

# 3 Adam & Dream styrer Danmark

• "Det eneste sikre, man kan sige om prognoser, er, at de tager fejl. Det, der er usikkert, er hvor meget," skrev de økonomiske vismænd i et jubilæumsskrift for ADAM fra 2012.

• Information regnede i 2013 ud, at regnemodellerne i løbet af de foregående 42 år havde ramt rigtigt i deres forudsigelser fem ud 179 gange.

Grov model, der regner forkert

• Det er en grov model. Den arbejder på de store linjer, og præcisionen er ikke stor, selv om man nemt kunne få det indtryk.

• Da SR-regeringen lovede, at kun 2.000-4.000 mennesker ville ryge ud af dagpengesystemet om året efter dagpengereformen, så var det, fordi modellen sagde det.

• Eksemplet illustrerer modellens begrænsninger: Tal fra AK-Samvirke viser, at fra 2013-2014 faldt 50.000 mennesker ud af dagpengesystemet, det vil sige en del mere end de maksimum 8000, modellen først regnede med.

Svaret kommer ind ikke ud!

• “Modellerne siger det, der bliver puttet ind i den. Svaret er ikke noget, der kommer ud af den, det er noget, der kommer ind i den. Og det er ikke inde i ADAM. Det kommer fra Finansministeriet.”

• “Finansministeriet skruer på tallene. Sådan hænger verden sammen, og det er givetvis nødvendigt. Når de laver noget politik, så skal det virke, og det skal helst virke nu .. man kan jo under alle omstændigheder “ikke opdrage på politikere”.

• Ellen Andersen, skaber af ADAM modellen

…… og det er noget af en trussel

• “Hvis man gør modellerne til gud, så er det klart, at det kan ende i en modreaktion som valget af Trump.”

• Niels Fuglsang, PHD Fellow, CBS

Eksperter er eksperter i at tage fejl

• The Economist har udført et eksperiment, hvor forskellige grupper af eksperter.– Økonomer– Adm. direktører– Politologer– Og skraldemænd fra London

• Skulle forudsige økonomien og inflationen ti år ud i fremtiden.

• Skraldemændene havde mest ret.

Eksperter og aber

• Professor Phillip Tetlock, Berkely University, fulgte 300 top-eksperter gennem 20 år.

• De kom med 82.000 forudsigelser.

• Indenfor økonomi, politik og samfundsudvikling.

• Resultatet var at de ikke var mere præcise end når han satte en abe til at kaste med pile mod de forskellige teorier.

Vi skal udfordre eksperterne og stille på skruerne…

• Udfordre den massive pengeoverførsel til København• Udfordre centraliseringen på blandt andet disse områder:

– Statslige arbejdspladser og alle de afledte effekter af centralisering– Lovgivning set fra Kbh– Kultur, medier, uddannelser, infrastruktur og næsten alt andet set fra København og med

København som centrum– Når centralisterne endelig ser ud over Valby Bakke, overser de Danmark og kikker direkte til

andre lande

• Vi skal satse på:1. En ny fortælling om Danmark2. Retfærdig cash flow mellem landsdele og kommuner

a) Spredning af uddannelserb) Spredning af statslige arbejdspladserc) Yderligere analyser

3. Ensartede og solidariske finansieringsmuligheder i hele Danmark4. Infrastrukturinvesteringer fysisk såvel som digitalt5. Og uendelig mange andre små og store skruer

Men de siger jo….

• At væksten i de store byer er en uundgåelig naturlov, som vi må indrette os efter

• Lad os se nærmere på den naturlov

Vi bestemmer selv

• Scenarie 1:

• Befolkningsudviklingen i kommunerne frem til 2040.

• Dette scenarie er den faktiske prognose for hele befolkningen på kommuner fra Danmarks Statistik

• Det er hvad der – efter Danmarks Statistiks opfattelse – vil ske, hvis vi fortsætter som nu.

• Altså hvis skruerne bliver stående til fordel for hovedstaden

Vi bestemmer selv – scenarie 2

• Scenarie 2:Der skal kun justeres på få skruer.

• Danmark på Vippen kender de skruer og redskaber og har dokumentation for dem.

• Så kan vi få scenarie 2

• - eller 3 eller 4 eller 5, eller…

• Det er et rent politisk spørgsmål.

• København lukker jo ikke i 2036.

Vision

• Danmark for hele Danmark –uanset hvor i Danmark, vi bor, skal danskere have samme muligheder for at bosætte sig, finde jobs, udvikle virksomheder og have samme offentlige tilbud, adgang til effektive infrastruktur-forbindelser og ensartede finansieringsbetingelser.

• I Danmark er vi overbeviste om, at vores fælles velstand bedst fastholdes og forbedres, ved at hele Danmark bidrager ligeligt og får mulighed for at bidrage ligeligt til vores indkomstudvikling.

Hvis Vippen knækker,har vi ikke

et Danmark i to stykker- Vi har et Danmark,

der er i stykker.

Danmark på VippenVi dokumenterer det produktive Danmark

Café Lorentzen 21. marts 2017

Uddannelsesrapporten

• Godt samarbejde med Politiken

• Satte dagsordenen i Danmark

• Har gjort os meget populære blandt en lang række relevante rektorer samt uddannelsesordførere

Første dag dækning

Scenarie 1 – fortsat udvikling

Scenarie 2 – Vores forslag

Forskellen opdelt

Gevinst / tab

Er I de gamles Danmark?

Her arbejdes der – men fremover?

Hvor er industrien

•

Udligning eller ‘glemte skruer’?

København; kr. 30.615.966.645

Københavns omegn; kr. 537.853.074

Østjylland; -kr. 9.478.579.681

-kr. 15.000.000.000

-kr. 10.000.000.000

-kr. 5.000.000.000

kr. 0

kr. 5.000.000.000

kr. 10.000.000.000

kr. 15.000.000.000

kr. 20.000.000.000

kr. 25.000.000.000

kr. 30.000.000.000

kr. 35.000.000.000

Udligningsopgørelse

Men mon ikke

de får personskat fra

gode arbejdspladser?

-kr. 10.000.000.000

-kr. 5.000.000.000

kr. 0

kr. 5.000.000.000

kr. 10.000.000.000

kr. 15.000.000.000

kr. 20.000.000.000

Udligningsopgørelse

Statslige arbejdspladser Afledte effekter af statslige arbejdspladser Transport Kultur Områdefornyelse Udligningsordning

- Sådan her – blandt andet

• Personlige takkebreve fra Lars Løkke Rasmussen, Troels Lund Poulsen, Brian Mikkelsen og Karsten Lauritzen

• Stor aktivitet på sociale medier

• Stor politisk interesse

• Stor medieinteresse

• Vores database er en guldgrube

- Og hele tiden være vågne…

Asaa 1970 – 1500 indbyggere, 1100 år

• Stor fiskerihavn – 100 kuttere

• Tre fiskeeksportører

• Værft

• Jernstøberi ‘Fabrikken’

• 3-B Tekstilfabrik

• Stort landbrugsopland med mange ansatte

Asaa anno 1970 - butikker

‘

Købmand

Købmand

Bager

Bager

Bager

Brugs

Smed

Tøjbutik

Tøjbutik

TøjbutikSkobutik

Købmand

Guldsmed

Isenkræmmer

Tatol

Slagter

Slagter

Apotek

Shell

Bank

Boghandel

Tøjbutik

Maskinhandel

Møbler

LegetøjCykler

Cykler

Frisør

Kro

Grovvarer

Tømrer

Kro

El-artikler

Mejeriudsalg

Sparekasse

Mejeriudsalg

Frisør/antikvariat

Biograf

Posthus

Banegård

Skole

Mejeri

Overførselsindkomst

modtagere

Asaa anno 2014 - butikker

‘

Købmand

Bager

Billard-klub

Asaa anno 1970 - butikker

‘

Købmand

Bager

Billard-klub

Intet fiskeriIngen fiskeeksportIngen fabrikkerIntet værftFå landbrugsansatte