dans med unge - dansetid · dans med unge oplæg til undervisning i koreografi i idræt forfattere:...

© Dans i Uddannelse - 2007

Dans med ungeOplæg til undervisning i koreografi i idræt

Dans med ungeOplæg til undervisning i koreografi i idræt

Forfattere:Sheila de Val, Lis Engel, Michael Netschajeff,

Lotte Nielsen, Charlotte Svendler Nielsen

Redigering:Charlotte Svendler Nielsen

Udgivet af:Dans i Uddannelse

www.dansiuddannelse.dk

Illustrationer:Lisbeth van Deurs

Fotografier:Jens Hemmel

Layout:Trine Brandt

Tryk:Werk Offset

© 2007 Dans i Uddannelse

Publikationen kan citeres med kildeangivelse

Publikationen er støttet af Undervisningsministeriet

ISBN 978-87-990260-1-2

3

Forord ......................................................................................... 5

Koreografi og idræt i gymnasiet og HF .................................... 6Af Charlotte Svendler Nielsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet og Lotte Nielsen, Nørre Gymnasium

Dans, koreografi og didaktik ................................................... 8Af Charlotte Svendler Nielsen og Lis Engel, Institut for Idræt, Københavns Universitet

Dans og musik - idéer til at komme i gang med et nyt praksisfelt ........13Af Michael Netschajeff, Espergærde Gymnasium

Graffiti - hvordan man kan skabe sin egen koreografi ........................ 29Af Sheila de Val, Skolen for Moderne Dans og Lotte Nielsen, Nørre Gymnasium

Yin og Yang - et mytisk danseforløb med fokus på kontraster ............ 40Af Charlotte Svendler Nielsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet

Bilag 1) Bevægelsens grundelementer .............................................................................................................................. 542) At skabe, udøve og forstå en dans..................................................................................................................... 55

Inspirationsmateriale ............................................................... 58

1

2

3

4

5

Indhold

5

Dans i Uddannelse er en landsdækkende forening, som arbejder for, at alle børn og unge får mulighed for at møde dans som en del af deres uddannelse, og at højne kvaliteten af danseun-dervisning i uddannelsessystemet. Foreningen udvikler idéer og projekter, som kan synliggøre og fremme dansen på alle niveauer i uddannelsessystemet – fagligt, flerfagligt og på tværs af institutioner.

Dans er et felt som kan, og i uddannelsessammenhæng bør, anskues meget bredt. Dans er rytmisk bevægelse, og bevægelse af videst mulig karakter kan være og kan blive til dans. Dans kan også defineres som et formsprog, hvor man udtrykker sig med kroppens bevægelser i tid og rum i forhold til bl.a. kulturelle, historiske, kønslige og etniske forhold. Uanset hvilke gen-rer og stilarter, der er fokus på, lægger vi i Dans i Uddannelse vægt på, at metoder der giver eleverne mulighed for selv at være medskabende, og at blive bevidste om egne udtryksmæssige og kropslige muligheder i samspil med andre, er mest givtige i forhold til elevernes læring, når der undervises i dans inden for uddannelsessystemet.

De enkelte artikler i dette hæfte indeholder forskellige idéer til at tage hul på en kreativ og problemløsende tilgang til danseundervisning inden for idrætsfaget – i gymnasiet og HF, men idéerne kan også bruges til folkeskolens ældste klasser og i fritidsregi. Vi har undervejs i hæf-tets tilblivelsesproces afprøvet og udviklet undervisningsforløbene i praksis – ude på et gymna-sium. Der skal derfor her lyde en stor tak til elever og lærere, som har hjulpet os i processen.

Hæftet indledes med en kort gennemgang af de dele af læreplanen for idræt, der handler om dans, og der gives forslag til kompetencebeskrivelser og evalueringsformer på området. I artik-len ”Dans – koreografi – didaktik” stilles der spørgsmål ved, hvorfor det er relevant at beskæf-tige sig med dans og koreografi i idrætsundervisningen, og med udgangspunkt i forskning på området beskrives, hvordan der kan skabes mulighed for læring i og om dans. Dernæst følger tre artikler, som giver idéer til det praktiske arbejde med dans. Bagest i hæftet findes en liste over litteratur, som giver flere idéer til undervisning i dans og information om, hvor man kan finde dansevideoer.

Med håb om, at hæftet vil bidrage til nysgerrighed og udvikling inden for dans i idrætsfaget og andre steder.

Dans i Uddannelse, april 2007.

Forord

6

Koreografi og idræti gymnasiet og HF

Med den reform som trådte i kraft i august 2005, er der kommet ny læ-replan for idrætsfaget i gymnasiet og på HF [1]. I læreplanens faglige mål for

fokusområdet ”fysisk aktivitet” er det specificeret, at eleverne skal ”beherske

grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser”, ”beherske

udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser genrerne a) tekniske og takti-

ske færdigheder i forskellige former for bold-spil b) koreograferede og frie bevægelser til

musik og lyd c) tekniske færdigheder inden for øvrige klassiske og nye idrætter”, desuden skal de

”udvikle kropsbevidsthed” og ”indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer.”

Blandt nyhederne i læreplanen er, at ”koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd” nu er et udspecificeret område i idrætsfaget. Området omfatter arbejdet med ”frie bevægelser (f.eks. ekspressive bevægelser, kreative bevæ-gelsesformer og improvisation) og arbejdet med koreogra-ferede bevægelser (f.eks. musik/bevægelse, dans, træning, aerobic eller rytmisk gymnastik).” I vejledningen til faget foreslås det, at ”kropsforløb kan afsluttes med forestillin-ger/performances/udstillinger enten for årgangen eller hele skolen.” Dans og rytmisk bevægelse har også tidligere på papiret været en del af idrætsfaget, men nyt er, at det nu er obligatorisk at benytte minimum 25 % af tiden i idrætsti-merne på at arbejde med dette fokusområde.

I dette hæfte giver vi konkret metodisk værktøj, idéer og øvelser at gå i gang med, når man skal arbejde med koreografi i idrætsfaget.

[1] Læreplan for idræt C niveau: http://us.uvm.dk/gymnasie//vejl/la-ereplan_pdf/stx/stx_idraet_c.pdf

Hæftet indeholder tre praksisforløb: ”Musik og dans”, ”Graffiti” og ”Yin-Yang”. Til sidst i hver artikel beskrives forløbet visuelt som en byggestensmodel. Med modellerne fås et overblik over, hvilke fokusområder forløbene rum-mer, og hvordan en progression kan opbygges afhængig af den tid, der er til rådighed og de områder, klassen og læ-reren ønsker at fokusere på. Alt efter ambitionsniveau kan slutproduktet være en koreografi, der kan vises for resten af klassen, eller måske for hele skolen. Forløbene kan bruges direkte, som de er beskrevet, eller enkelte dele kan pluk-kes ud og kombineres på andre måder, så man får strikket et forløb sammen, der passer lige præcis til den gruppe, man skal undervise – kun fantasien sætter grænser! I alle artikler gives idéer til musik, man kan vælge at bruge. De tre forløb rummer alle oplagte muligheder for samarbejde med andre fag (se idéboks til sidst i hvert forløb), og flere af øvelserne i hæftet egner sig også til kropsbasis.

Evaluering

I danseforløb kan eleverne evalueres både i og på deres proces og på enkelte produkter. Til evalueringen kan for eksempel benyttes logbøger om egne læreprocesser i ko-reografiske forløb, og essays om dans og koreografi. Video-optagelser af elevernes proces og produkter kan benyttes som udgangspunkt for analyse (se uddybende i hæftets bi-lag 2), men også til evaluering af den enkelte elev og grup-pekoreografiske opgaver.

Kompetencer

Med inspiration fra Nørre Gymnasiums arbejde med be-skrivelser af kompetenceudvikling til studieplanen giver vi her eksempler på hvilke kompetencer, der kan udvikles under arbejdet med de danseforløb, der beskrives i hæftet:

Af Charlotte Svendler Nielsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet og Lotte Nielsen, Nørre Gymnasium

Faglige kompetencer

Evne til at udtrykke sig varieret med kroppen �

Forståelse af danseområdets �metoder og blik på verden

Viden om danseområdets tilhørs- �forhold til idrætsfaget

Indsigt i danseområdets samspils- �muligheder med andre fag

Personlige kompetencer

Indsigt i og refleksion over egne læreprocesser �

Evne til at give respons og tage imod kritik �

Evne til at påtage sig med ansvar for �egne og andres læreprocesser

Selvstændigt kunne tilrettelægge en �arbejdsproces, både individuelt og i forbindelse med arbejde i gruppe

Sociale kompetencer

Bevidsthed om gruppe arbejdets krav �til den enkelte og til fællesskabet

Indsigt i gruppeprocesser og �forskellige roller i gruppearbejde

Evne til at indgå i klassens og �gruppens demokratiske proces med selvstændighed, kreativitet og respekt

Almene kompetencer

Kendskab til kreative og �problemløsende arbejdsformer

7

8

Dans er i sig selv et stort felt, der rummer mange genrer og stilarter, som på hver

sin måde og tilsammen er med til at gøre dans til et socialt, kulturelt, kunstnerisk og

æstetisk fænomen. I dette hæfte fremhæver forfatterne ikke bestemte stilarter, men præ-

senterer igennem tre praksisforløb en kreativ og problemløsende didaktisk tilgang, som kan

danne udgangspunkt for undervisning i dans som et æstetisk og kunstnerisk område i idrætsfaget, og

hvor alle stilarter i princippet kan udgøre det ind-holdsmæssige råstof. Al kunstnerisk arbejde foregår i

mellemrummet mellem historiske og kulturelle regler og normer og det legende og kreative rum, hvor der findes

nye måder at skabe udtryk på. Lige som kunstmaleren må kende forskellige materialers muligheder og billedmæssige virkninger, er der også inden for dans nogle ’grundfarver’ og redskaber, som det kan være brugbart at kende til, når man skal skabe bevægelser med et kunstnerisk udtryk. In-den for musikken findes der regler for, hvordan man sætter toner sammen til en melodi, derefter kan man improvisere over og bryde dem, en koreograf må også kende sit mate-riale (kroppen og dens bevægelsesmuligheder), metoder og ’regler’, som kan hjælpe med at skabe en helhed og tydelig-gøre den idé/det tema, man har valgt.

Hvordan udvikles en koreografisk idé?

Den engelske dansepædagog Jacqueline Smith-Autard (2002) benytter komposition om aktiviteten at skabe bevæ-gelser med tanke på form og indhold (det at sætte bevægel-ser sammen). Koreografi er aktiviteten at skabe en dans ud

fra bevægelser med et abstrakt eller konkret tema i relation til musik/lyd, scenografi, lys mv. En komposition bliver på den måde først til en koreografi, når man har skabt en helhed, som dog både kan være dramatisk fortællende el-ler abstrakt. At skabe en koreografi er på mange måder som at male et billede, eller måske nærmere en lang række billeder efter hinanden. Man forsøger at skabe en krops-lig fortælling, der er multisanselig – publikum ser nogle smukke, rædselsfulde eller måske mystiske billeder, de lytter til musikken, åndedrættet, stilheden, de indsnuser dufte i rummet og mærker bevægelserne som en kropslig fornemmelse, når en danser falder pludseligt og hårdt ned på gulvet eller kryber snigende langs med scenekanten

Ethvert koreografisk værk har en overordnet idé, som kan være besluttet før det praktiske arbejde er gået i gang (at arbejde fra idé til bevægelse), eller som udvikler sig un-dervejs i den koreografiske proces (at arbejde fra bevægelse til idé). Al kunstnerisk udtryk arbejder med sanselig form og idé, men somme tider er formen abstrakt, andre gange er formen mere genkendelig som bestemte begivenheder, stemninger, følelser eller fortællinger. Den overordnede idé (eller temaet) kan således være konkret fortællende el-ler abstrakt. Men uanset om dansen er direkte figurativ og fortællende, eller om den er abstrakt, er den altid sensitiv form af den menneskelige krop i bevægelse i et rum og næsten altid i sammenhæng med lyd/musik og undertiden også tekst og billeder.

Når man som novice ud i det koreografiske håndværk skal skabe en koreografi, kan det være en hjælp allerførst at be-slutte sig for en overordnet idé: Vil man arbejde med en

Dans, koreografi og didaktik Af Charlotte Svendler Nielsen og Lis Engel, Institut for Idræt, Københavns Universitet

HVORFOR beskæftige sig med dans og koreografi i idrætsundervisningen? HVAD er det, man kan lære i dans? Og HVORDAN kan man tilrettelægge undervisningen med hensyn til metoder, handleformer og lærerroller, så der skabes mulighed for læring i og om dans?

9

udforskning af de dynamiske kvaliteter langsom og plud-selig? Vil man fortælle et kropsligt eventyr? Eller måske noget helt tredje? Når man har besluttet sig for en idé, har man et udgangspunkt, som kan hjælpe med at komme i gang med den skabende proces. Men man kan også prøve at se, hvad der sker, hvis man går den modsatte vej: At lade idéen udvikle sig i en proces, hvor man eksperimen-terer med forskellige bevægelser til musik, man har lyst til at bruge. De bevægelser, som man finder på, kan så blive til billeder eller en fortælling. Ad den vej kan man blive overrasket over, hvad kroppen kan finde på, som man ikke kunne have tænkt sig til.

Labans bevægelseslære

Den didaktiske tilgang, som vi præsenterer i hæftet, har historisk set rod i Rudolf Labans kvalitative bevægelses-lære (1963, 1971). Laban studerede igennem en årrække

Et udtryk sker:

- som en BEVÆGELSE HVAD

- i et RU M – retninger/niveauer/baner/planer/afstand HVOR

- med bestemte DYNAMISKE KVALITETER

- rum (direkte - fleksibelt)- tid (hurtigt-langsomt) - vægt (kraftfuldt-let) - flow (bundet-frit)

HVORDAN

- i RELATION til noget/nogen HVEM OG HVORFOR

Bevægelsens grundelementer

alle former for menneskelig bevægelse (danse – hverdags – arbejds – sports bevægelser) og fandt herigennem frem til, at ethvert bevægelsesudtryk kan beskrives i forhold til nogle grundelementer (se figuren ovenfor og uddybende i hæftets bilag 1).

Efter at Laban havde adskilt de forskellige elementer brugte han dem – omvendt - til at lære sine elever at skabe bevægelser/bevægelsesudtryk med. Labans bevægelses-lære er altså et koreografisk redskab, som man kan bruge til at skabe sine egne bevægelsesudtryk med, men den er samtidig også et analyseredskab, som man kan benytte, når man skal beskrive bevægelser - uanset genre og stilart - og forstå og sprogliggøre bevægelsens elementer og hel-heder på tværs af genrer. Det er dog vigtigt at understrege, at de dynamiske kvaliteter skal forstås som spektre – for eksempel er tidskvaliteten ikke nødvendigvis hurtig eller langsom. Man må i analysen finde ord, der kan beskrive

Et koreografisk eksempel: Vælg en konkret BEVÆGELSE (fx rundsving med venstre arm foran kroppen) og prøv at arbejde med at ændre den i forhold til RUM – DYNAMISK KVALITET – RELATION.

Et analytisk eksempel: Kig på et barn der leger og prøv at beskrive barnets bevægel-sesudtryk i forhold til BEVÆGELSE – RUM – DYNAMISK KVA-LITET – RELATION.

bevægelsens tempo mere kvalitativt, og i det koreografi-ske arbejde prøve forskellige hastigheder på et bredt tids-spektrum.

Labans bevægelseslære kan hjælpe med til, at eleverne ud-vikler et kropsligt og verbalt sprog om bevægelse og en op-mærksomhed på, hvordan bevægelser og udtryk kan være forskellige. Labans teori er igennem tiden blevet benyttet og videreudviklet af mange forskellige dansepædagoger og - analytikere. Derfor findes der variationer i ordvalget for teoriens begreber, og i måder at benytte den på – både her i landet og internationalt. Den skitserede opdeling i figuren ovenfor er i praksis meget brugbar, når man i idrætsun-dervisning skal arbejde med kropsudtryk, bevægelsesre-pertoire og koreografi. Grundelementerne i figuren kan fungere som et konkret udgangspunkt i forbindelse med både koreografiske og analytiske opgaver, men modellen må forstås som et grundskelet til at assistere en kropslig og oplevelsesbaseret forståelse. For i en sådan simplificeret brug, er der en risiko for, at sproget bliver unødvendigt fik-seret, og dermed indskrænkes også mulighederne for både at tænke kreativt i bevægelse og at opleve større variationer i bevægelsesudtrykkene. Efterhånden som eleverne får be-

10

11

greberne ind under huden, kan man arbejde med at udvide det abstrakte begrebssprog og opfordre til brug af billeder og metaforer som middel til at udtrykke de mange dimen-sioner af form og oplevelse, man arbejder med.

Dans og sprog

“Man kan aldrig vide, om det er en oplevelse, der afføder et sprog eller et sprog, der afføder en oplevelse.”

Sådan beskriver forfatteren Joseph Brodsky (1997, p.99) den indbyrdes sammenvævethed mellem sprog og ople-velse. Ligesom tanker, billeder og idéer kan være med til at forme bevægelsen, så kan nye udforskende og eksperimen-terende bevægelser også være med til at åbne for fornem-melser og forståelser, som gennem den konkrete bevægelse kan blive mere bevidste og måske sprogliggøres. Sproget er med til at skabe oplevelsen, og oplevelsen er medskaber af sproget - derfor er forbindelsen mellem sprog og bevæ-gelse en kontinuerlig dynamisk og interaktiv proces. Det er en kendsgerning, at selvom dans er en ordløs kunstart, er dansens form og betydning skabt af sammenvævningen af ord og bevægelse. Den kreative og problemløsende tilgang til undervisning i dans rummer også træning i at sprog-liggøre oplevelser. Det er derfor vigtigt at overveje, hvor-dan vores valg af sprog (terminologi) påvirker vores evne til at opleve og udtrykke oplevelser verbalt og nonverbalt. Hvilke betydninger har fagterminologien for formidlingen af en danseoplevelse? Hvordan farver en faglig terminologi muligheden for at skabe en levende beskrivelse? Og hvilke ’kvaliteter’ bliver tydelige og hvilke bliver usynlige i rela-tion til en bestemt terminologi og teori? Et overordnet mål i bevægelsesundervisning må være at udvikle en sproglig og kropslig sensitivitet, der på én gang udvider og nuan-cerer såvel udtryksmuligheder som oplevelsesmuligheder, og dermed udvider og intensiverer muligheden for æstetisk erfaring i betydningen sensitiv erkendelse.

Når vi taler om bevægelse, kan vi bevæge os imellem for-skellige typer af sprog fra hverdagssprog, til poetiske og metaforiske sprogformer og til et rent abstrakt teorisprog. Der arbejdes på universiteternes idrætsuddannelser med bevægelses- og danseanalyse som et led i udviklingen af et oplevelsesbaseret, men samtidigt også fagligt klart sprog om bevægelse, som er med til at uddybe og bygge bro mel-lem den æstetiske oplevelse og en faglig forståelse. Der læg-

ges vægt på spørgsmål som: Hvordan udtrykker vi os i ord om et nonverbalt felt sådan, at vi kan formidle en æstetisk oplevelse gennem sproget? Hvordan kan vi gennem vores sprog om bevægelse udvide og intensivere sensitiviteten for bevægelsens former og betydninger?

Metoder, handleformer, lærerroller

Som underviser gør man sig didaktiske overvejelser før en times start. Men didaktik er også de valg og handlinger man foretager, når man står på gulvet, musikken spiller og timen er i fuld gang. Når man er garvet underviser i et felt, foretager man ofte de valg spontant i relation til øjeblikket, fordi man har en indføling og intuition, som er udviklet gennem de erfaringer, man igennem tiden har gjort sig. Men hvad gør man, når man skal give sig i kast med et felt, som man ikke er så trænet i at have med at gøre? Hvis man ikke er erfaren inden for dansefeltet, kan det umid-delbart opleves vanskeligt at undervise med en kreativ og problemløsende tilgang, fordi der ikke er færdige svar at forholde sig til. I praksisforløbene i dette hæfte beskrives en didaktisk tilgang til arbejdet med dans i idrætsunder-visningen, som i udgangspunktet er kreativ, og der gives nogle værktøjer som nemt og umiddelbart kan anvendes i praksis, når der skal undervises i dans i idrætsfaget.

En kreativ og problemløsende tilgang til undervisning i dans som kunstform berører arbejde med sammenhænge mellem form, følelse og relation både som mimetiske, ekspressive og transformative dimensioner i en skabende dialog mellem proces og produkt (Engel i Winther m.fl. 2002, pp. 59-67). Det er vigtigt, at dans i uddannelsessam-menhænge arbejder bevidst med de kunstneriske metoders særlige udfordring, nemlig muligheden for via skabende leg og eksperiment at give erfaring med sammenhænge mellem oplevelse, udtryk og betydning via en fordybelse i den skabende proces.

Centrale handleformer i den kreative tilgang til danse-undervisning er: at prøve, at opleve, at skabe, at vise, at formidle og at reflektere. Praksisforløbene i dette hæfte giver mulighed for at prøve at bevæge sig på mange for-skellige måder, og at opleve både egne og andres bevægel-ser. Når man oplever, skaber man sine egne idéer, og når man skaber bevægelser med kroppen, som man viser frem, formidler man idéer i det sociale rum. I fremvisningssitua-tioner er der mulighed for at reflektere både individuelt og

12

i fællesskab. Variation i handleformer og opgaver af mere eller mindre åben karakter, giver eleverne mulighed for forskellige typer af læreprocesser, og underviseren får mu-lighed for at påtage sig forskellige lærerroller - svingende i et spektrum mellem ”mesteren” og ”vejlederen”, som også har indflydelse på, hvordan eleverne lærer (Winther m.fl., 2002).

Læreprocesser og kvalitet

Når der undervises i dans med en kreativ og problemlø-sende tilgang får eleverne mulighed for at komme på bane med deres egne idéer og påfund og at samarbejde om at skabe koreografi. Derigennem udvikler de deres bevægel-sesrepertoire, kropsbevidsthed og sensitivitet for bevægel-se (egen og andres), og de bliver bedre til at udtrykke sig og kommunikere kropsligt. Hvis arbejdet tager udgangs-punkt i en given stilart, lærer de også om dansegenrer og bevægelseskulturer.

Når der lægges vægt på, at eleverne arbejder kreativt ska-bende med udgangspunkt i egne idéer og når frem til deres egne løsninger, betyder det dog ikke, at alt er lige godt. Begrebet kvalitet rummer i dans ligesom inden for andre kunstformer flere betydninger. Det er forholdsvist let at arbejde med kvalitet ud fra en given norm og idealform, men skal der åbnes for en egentlig udvikling af elevernes muligheder for selv at arbejde skabende, er det vigtigt, at det eksperimenterende og kunstneriske arbejde tillægges værdi. At kunne beherske teknikker og arbejde mime-tisk og ekspressivt kan give meget avanceret og nuanceret træning i kulturelle kunstformer. Her ligner dansen i høj grad eliteidrætten, hvor der også arbejdes med meget høje kvalitative krav. Det er vanskeligere at opstille kriterier for kvaliteter, når der ønskes arbejder, som er eksperimen-terende og åbner for nye former, udtryk og relationer. Ud over elevernes funktionelle evner, kan der i vurdering af sådanne arbejder lægges vægt på parametre som nærvær, bevidsthed om valg og klare intentioner omkring form, dynamik, relation og brug af rummet. Derudover kan man også vurdere deres forståelse af den kontekst, deres egne og andres danse indgår i. På den måde berører vurdering af elevernes arbejde både det personlige, det kulturelle, det sociale og det kunstneriske. Underviseren kan i arbejds-processen stille spørgsmål, som er med til at bevidstgøre eleverne om deres valg indholdsmæssigt og kvalitativt. I fremvisningssituationer kan underviseren starte en dialog

Referencer Brodsky, J. (1997). Venedigs vandmærke. København: Lindhardt & Ringhof.Laban, R. (1963). Modern Educational Dance. London: MacDonald & Evans. Laban, R. (1971). The Mastery of Movement. London: MacDonald & Evans. Smith-Autard, J.M. (2002). The Art of Dance in Education. London: A & C Black. Winther, H. m.fl. (2002). Fodfæste og Himmelkys – undervisning i rytmisk bevægelse, gymnastik og dans. Højbjerg: Hovedland.

i plenum om de enkeltes løsninger og oplevelser. Her kom-mer Labans bevægelseslære ind som et rigtig godt redskab, idet teorien giver mulighed for at tale om en given bevæ-gelseskompositions karakteristiske kvaliteter.

I dans træner man evnen til at opleve kropsligt og være sanseligt nærværende. Det er den sanselige erkendelses-modus, som er i højsædet - både når man selv danser, og når man oplever andre danse. Og i samtalerne om, hvad man har set og oplevet, trænes eleverne i at forbinde den kropsligt oplevede form med et verbalt sprog. Når eleverne får mulighed for at øve sig i at lave kvalitative bevægel-sesanalyser i forhold til mange forskellige bevægelsesop-gaver, bliver de bedre i stand til at beskrive, analysere og forstå alle mulige slags bevægelser og til at opleve form og dynamik som både funktionel og udtryksmæssig. Det giver dem erfaring med at forstå kontekster og betydnings-dimensioner som noget, der afhænger både af kulturelle normer og vaner, men også af nærvær, sensitivitet og per-sonlig involvering. Det giver dem desuden erfaring med selvstændigt at opleve, vurdere og argumentere for hvilke former, der fremtræder som betydningsfulde, og hvorfor de oplever det sådan.

Når eleverne er dybt involverede i at løse opgaver og frem-vise deres løsninger, er der mulighed for, at de gør sig nye erfaringer og for, at deres udtryk berører tilskuerne. Det gælder både i fremvisningssituationer og i opgaver, hvor der samarbejdes med en partner eller mindre gruppe. Læring og udvikling kræver mulighed for at få varierede indtryk og erfaringer og tid til at gå på opdagelse. Dans som kunstnerisk praksisfelt kan udfordre og åbne for nye muligheder for kropslige oplevelser og dermed også for nye måder at forstå sig selv og verden på.

Dans og musik - idéer til at komme i gang med et nyt praksisfelt

Af Michael Netschajeff, Espergærde Gymnasium

Det starter lige her. Der er lyd, og kroppen bevæger sig.Sæt Cd’en på. Gå ud i rummet – gå ind i rummet – og dans!

Med musikken har du ikke bare en gymnastiksal og en flok elever – du har også et lydrum, der kan indtages af bevæ-gelser. Musikken skaber nemlig et reelt fysisk rum, som kun kroppene kan fylde ud. Det behøver ikke at være en musikalsk komposition - det kan blot være lyd – støj, råb eller tale, skabt af de medvirkende selv, eller det kan være stilhed, som der skal lyttes til og re-ageres på. Du behøver ikke at være ekspert i musik eller musikteori for at kunne arbejde med musik til bevægelser. Det er naturlig-vis altid godt at vide noget, at kunne bemestre de elementer, som musikken tilfører os, og som giver muligheder for ko-reografiske bevægelsesmønstre, der ligger gemt i musikken. Derfor introducerer jeg her noget om, hvordan man kan gå til arbejdet med musik i forhold til koreografi – jeg dykker ned i rytme, melodi, klang, harmoni og form-verdenen.

Musik og lyd lader sig i grunden ikke opdele i rytme, me-lodik, klang og harmonik samt form. Dog er de veletab-lerede kategorier i al musik, og som sådan uomgængelige discipliner inden for musikvidenskaben. Når man lytter til musik – og anvender musik, lægger man måske nok mærke til, at et af disse elementer i musikken pludselig er mere fremtrædende end de andre, og det er oftest intenderet fra

komponistens side. Som almindelig bruger af mu-sik, er man dog sjældent vant til at kunne analysere på hvilken måde, disse delelementer spiller sammen i forhold til helheden. Vi hører syntesen og nyder netop denne.

I dette afsnit vil jeg skitsere nogle arbejdsmetoder til at gå i dybden med forholdet mellem bevægelse og lyd, mellem dans og musik – og hermed give nogle byggesten til udvik-ling af fokusområdet ”koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd”.

Undervisningen kan starte umiddelbart uden forudsæt-ninger hos eleverne, men kræver en forudgående diskus-sion med klassen om eksperimenterende undervisning, om åbenhed og læring, hvor læreren ikke sidder inde med det forkromede overblik. Klassen og den enkelte elev skal være med til at forme processen hen imod et (eventuelt) produkt i form af en koreografi på basis af delelementer. Jeg foreslår øvelser af forskellige sværhedsgrader - nogle er meget avan-cerede til en gennemsnitsklasse, men pluk blot i materialet og udarbejd din egen plan over timeforløb og målsætning. Et godt råd er at lytte grundigt til musikken, inden du smi-der ’lyd-dyret’ frit ud i rummet!

13

14

Hvad har man brug for?

Selvvalgt musik �

En tavle eller whiteboard �

En skindtromme �

Rytmeinstrumenter eller remedier �til at skabe lyd med

Evt. bolde i forskellige størrelser �

Evt. tekster/digte �

Et godt afspilleranlæg �

Lærernoter: I løbet af ganske kort tid (f.eks. bare ef-ter en intro, et vers og omkvæd) vil I kunne fornemme, at gruppen betoner visse slag i musikken ved f.eks. sam-let at gå i takt på de samme slag i musikken. Disse slag er efter al sandsynlighed pulsen - altså grundpulsen i jeres musikstykke. Afhængigt af hvor hurtigt tempo mu-sikken har, skynder I jer eller går stille og roligt. Pulsen er det mest grundlæggende element i et musikstykkes tids-inddeling, og den er god at finde – og tælle ud fra.

Vi starter med RYTME Tidshorisont: Forløbet kan gennemføres på 1 ½ time, men kan også udvides til et helt projekt på mange lektio-ner. Pluk i øvelserne, som det passer dit og gruppens tem-perament, og den tid I har til rådighed (se forslag til forløb illustreret som byggesten til sidst i artiklen).

Hvad skal vi tælle til? Og hvorfor skal vi tælle?

Først varmer vi op – med fokus på puls: �

Tag udgangspunkt i ro – find jeres indre puls, �brug kroppens indre aktivitet som billeder – lyt til hjerteslag, pulsårer, vejrtrækningsrytmen og enkelte kropsdeles blodcirkulation. Markér fokus ved at påtale de enkelte lytninger, så eleverne kan følge din målsætning. Brug god tid, foretag øvelsen liggende, siddende, stående, evt. gående.

Tag udgangspunkt i gang – rolig gang, hurtigere, �løb – skift mellem tempo og slut med ro, så lytning til egen krop kommer i fokus igen. Lyt igen til puls og vejrtrækning. Prøv at lave tælling på den. Lav løb og stop–øvelser (brug f.eks. fløjte, eller klap, råb eller blot en bevægelse til signal).

Tag udgangspunkt i en simpel 8-tællings bevægel- �sesrække, hvor pulsen og rytmen er rolig, og hvor der er klare tyngdepunkter og markeringer på 1 og 5. Lav evt. mere komplicerede trampemarkeringer.

Find herefter et stykke musik, I godt kan lide, og �brug det som udgangspunkt for bevægelse. I første omgang er det ligegyldigt, hvilket musikstykke det er, blot det er lettilgængeligt at danse til, og ikke er alt for ensformigt. Sæt musikken på og begynd at danse – bevæg jer til musikken – gå rundt i rummet – brug gerne arme og skuldre, hoved og hals – men læg især mærke til jeres gang.

15

Disse børneremser kan anvendes som supplement til at il-lustrere forholdet mellem takt, puls og underdeling:

Når du tæller til melodien, vil du tælle til 4 to gange – altså er strofen på to takter. Pulsen er dog langsommere: den falder kun 2 gange i takten (nemlig på 1 og 3, som er det stærkest betonede slag i en 4/4-dels takt). Nogle vil løbe til alle 4 slag i takten, men de fleste vil klart fornemme den langsommere puls og følge den – ellers får de også meget travlt med at bevæge sig.

Der er yderligere en underdeling, hvis du sætter slag på alle stavelserne – det er 8-delene, som ligger inden for 4/4-delstakten. Typisk vil man tælle dem som ”og’er”:

= tilsammen 8 8.dele i en 4/4-dels takt

I de følgende eksempler, gælder det samme som ovenfor beskrevet:

Spil jeres valgte musikstykke igen, og gør eleverne �opmærksomme på at markere pulsslagene med kroppen, imens de bevæger sig rundt i rummet.

(Læg mærke til optakten i starten: 1 slaget fal-der på 2. stavelse/ord, hvilket er meget almin-deligt).

Lærernoter: De fleste elever vil have en tendens til ubevidst at følge og skabe bevægelser på de betonede puls-slag og derfor ofte opnå et noget repeterende og tungt bevægelsesforløb. Der må man som lærer gøre eleverne opmærksomme på, at form-inddeling af mu-sikken ikke nødvendigvis skal følge den fast-givne puls, de tunge 1-slag i takterne og i 8-tællingsforløbene. Man kan f.eks. vente med at markere en bevægelse, trin el. spring, så det falder på et i musikken uventet tungt slag, en såkaldt synkope (uventet markering af normalt ikke-betonet slag). Men her er vi allerede kommet me-get langt hen i forløbet.

Lærernoter: Ofte vil du se at nogle elever bevæger sig dobbelt så hurtigt som andre. De har allerede lavet underdelinger i forhold til den grundlæggende puls, men det er fint, for det kan udnyttes til at lære at forstå for-holdet mellem puls og takt-fornemmelse samt under-deling i musikken. Og dermed til at udbygge forskellige hastigheder i bevægelser på musikkens tempo.

Se1

den lil2

le- kat3

te- kil4

ling- nej1

hvor er2

den sød3 4

1 og 2 og 3 og 4 og

1 2 3 4Jeg

1ved en

2lær ke-

3re

4de- jeg sig

1er- ik

2ke- mer

3 4

1Vil

2du

3vil

4du,

1vil du

2vil du

3vil

4du

1li le-

2pe ter-

3ed der-

4kop

1krav led'-

2op ad

3mu

4ren-

1I en

2kæl der-

3sort som

4kul

1al ler-

2dy best-

3ne

4de-

16

8-slags perioder i dans

Som oftest tæller man i 8-slags perioder i dans. I mu-sikken vil man altid forholde sig til taktarten, som i langt de fleste tilfælde er 4/4 . Musikere tæller altså til 4, men man tæller faktisk næsten altid over to tak-ter, når man laver koreografi – fordi det passer bedre med bevægelser, flytninger og drejninger.

Musikken bevæger sig melodisk og fraseringsmæssigt også over 8 slag – altså over 2 takter, så på den måde hænger det organisk sammen. Man skal blot vide, at takt er grundenheden i musikkens metrum, hvor 2-takt inddelingen virker mere selvfølgelig i dans.

Det vigtigste ved dette forhold – som ofte skaber megen forvirring – er, at dansen får to tunge marke-ringer i et 8-tællingsforløb, nemlig på 1 og på 5.

Lærernoter: Når du på en tavle illustrerer puls-slag og tællinger, så kan I se, hvordan de enkelte musikdele består af et vist antal takter. Skriv det overskueligt i streger, f.eks. 4 eller 8 pr. linie, så det er nemt at følge, selvom man bevæger sig.

Skriv pulsslagene op på en tavle og giv de �enkelte dele i musikken bogstavnavne:

A I I I I I I I IA I I I I I I I IB I I I I I I I IA I I I I I I I IC osv.

Skab derefter sammen med eleverne en �simpel koreografi, hvor musikkens pulsslag er grundlaget for de virkeligt markerede bevægelser, og få dem til at tælle (indre eller højt-tælling), så de f.eks. ud fra disse tællinger sammen kan finde ind i musikkens metrum - altså musikkens naturlige grundinddeling.

Skift mellem indøvning og skabelse �af idéer til koreografi og afspilning af musikken (hent f.eks. inspiration til opgaver fra andre artikler i dette hæfte).

Afhængigt af hvor meget tid I har til rådig-hed, og hvad I vil lægge vægt på, kan I gå videre på følgende måder (alle dele kan ind-drages eller pluk blot i opgaverne):

Præcision

I indøver præciseringer i bevægelserne, så I sammen �virker som en enhed, der bevæger sig så ens som muligt; i hvilken retning strækkes armene, hvor har I front, hvor er I placeret i rummet, med hvilken dynamisk kraft skal bevægelserne udføres osv.?

Lærernoter: Her kan I gå i dybden med kroppens indre oplevelser af bevægelser – hvad vil det sige at strække sig helt ud i forhold til musiksiden? Hvilken dynamik skal anvendes i kroppens bevægelser, så de svarer overens med musikkens? Hvilken intensitet har man i musklerne?

17

Lærernoter: Hvor detaljeret eller grov koreografien skal være afhænger af, hvor svær den skal være – altså hvor mange underdelinger, der skal være i bevægelserne, og om kroppen skal lave mange forskellige bevægelser på samme tid, hvor f.eks. armene markerer underdeling, og benene markerer de faste pulsslag i musikken.

Pædagogisk vil det ofte være en fordel at lade koreografien være så enkel, at alle med nogen øvelse kan følge dansen igennem hele musiknummeret. Der ligger en succes i, at hele holdet kan lave noget synkront – og det er i virkelighe-den svært nok i sig selv.

Ofte vil der være elever, som ikke kan lade være med at udsmykke de enkle bevægelser – udnyt dette til at lade dem gå videre ved at lade dem skille sig ud og lave en danse-kommentar til den samlede koreografi, evt. som di-rekte indslag i en af form-delene i musikken, og imens de andre holder pause i en bestemt stilling eller fælles skulptur (denne koreografiske idé kaldes også ”solo-kor”). Men vær hele tiden opmærksom på, at det er rytmen og forholdet mellem musikken og dansen, som skal være det udslags-givne for, hvorvidt bevægelserne fungerer.

Rytmer skabt af de udøvende selv [1]

Til arbejde med rytmer skabt af de udøvende selv vil jeg anbefale brug af såvel klap som tramp, sang og tale, og ikke mindst brug af en enkel skindtromme, som er let håndtérbar og giver en god lyd uden for meget efterklang. I kan også give jer i kast med Stomp-forløb med brug af alt, der kan give lyd fra sig. Også her er det en god idé at starte med forholdsvist simple rytmer, som I så kan bygge ud efterhånden. Stomp er rigtig sjovt og der findes masser af Dvd-materiale om det [2].

På de følgende sider er der fire forslag til undervisningslek-tioner, hvor skabelse af egne rytmer indgår som det cen-trale i dansen.

[1] Dans i Uddannelse udgav i 2004 sit første undervisningshæfte, som var målrettet undervisning i dans for børn. Flere idéer fra det hæfte vil også kunne anvendes direkte i ungdomsuddannelserne. Til arbejde med musik vil jeg især anbefale Christian Knudsens forløb om puls og taktfølelse, hvor lyden skabes af de udøvende selv med klap.

[2] F.eks.: Stomp. Rhythms of the World (2006) (www.dancebooks.co.uk).

Lærernoter: Her går I i gang med at bygge en hel koreografi op over musikken. Har I f.eks. kun koncen-treret jer om indledning eller A og B-stykke, kan I nu tage flere formled. Husk, at blot 1 minuts musik kræver et stort stykke arbejde med udformning, fastlæggelse og indøvning af bevægelser.

Musikalsk koreografi på basis af rytme

I udarbejder mere forfinede underdelinger til jeres �første noget groft tegnede koreografi. Her er det vigtigt at kunne lytte jer frem til de mange lag, som findes i musikken og udnytte dem til en flerstrenget koreografi. Gode koreografiske elementer, som er lette at anvende er: Kanon, repetition og kopiering af serier rettet mod forskellige verdenshjørner på samme tid.

Formarbejde

I danner grupper som udarbejder koreografiske �forløb på 8 – 16 – eller 32 tællinger, så grupperne tilsammen får skabt en rytmisk karakterfuld dans, der overholder jeres opfattelse af tunge, markerede slag i musikken (fællesindøvningen af koreografien kan tage meget lang tid – ofte flere undervisningslektioner).

18

1) Flamenco – øvelse

Brug klap og tramp

Lærernoter: Øvelsen er for begyndere, men bli-ver sværere for hvert skridt, I går videre! Til gengæld er den sjov og rigtig god. Så er du rimelig checket med hensyn til rytmer, gå blot i gang. I flamenco tælles til 12, men der klappes ikke nødvendigvis på alle slag. F.eks. kan man blot klappe på hver anden.

Kombinér den lette begynderversion med den lidt svæ-rere. Når I kan den, gå da videre til næste øvelse:

Vi går tilbage til en 4/4-dels rytme, men udnytter �det, vi lige har lært i forrige del. Dette bliver en indøvning af en optaktsfornemmelse: Klap på alle slagene, også underdelingerne – herved bliver der 16 klap i alt. Trampene ligger, så de – ligesom ovenfor – deles op i perioder med 3 og perioder med 2 (vf og hf er forkortelser for venstre fod og højre fod) vf hf vf hf vf hf vf hf

1 og 2 og 3 og 4 og 5 og 6 og 7 og 8 og

Læg mærke til, at ved 8-tællingen, startes med samme fod hele tiden, med mindre man beslutter sig for at ændre dette.

Prøv at inddele holdet i to grupper, hvor den �ene gruppe klapper på alle slag, og den anden kun på hvert andet. Byt om, så grupperne prøver begge dele. Lad den ene gruppe klappe alle 12 slag, og lad den anden gruppe klappe på hvert andet – eller hvert tredje (hermed kan du også lave tre grupper, som laver hver sin).

Gå nu frem på de 6 markerede slag, �men klap ALLE 12 slag.

Skift nu mellem ben og klap: Højre ben �– klap – venstre ben – klap osv.

Øv nu den lidt sværere, hvor I laver følgende �rytme-mønster: Højre ben – klap – venstre ben – klap – højre ben – klap 1 2 3 4 5 6venstre ben – klap – klap – højre ben – klap – klap 7 8 9 10 11 12

og start forfra – nu med venstre fod til at stampe Her udnyttes 6/8-dels-taktens mulighed for betoning enten på 1 – 3 – og 5 (3-deling i takten), eller på 1 og 4 (2-deling i takten).

Lærernoter: De virkeligt dygtige elever vil kunne skifte mellem 12 og 8-tællinger, hvorved der dannes fine rytmiske mønstre mellem klap og fodarbejdet. Ikke mindst fordi 8-tællingsdansen starter på en optakt, og derfor klistres sammen med 12-rytmens sidste tælling .

Til yderligere inspiration kan man låne videomateriale med flamenco lektioner, eller få fat i Carlos Sauras film ”Carmen” og vise eller indstudere en flamencoserie fra filmen.

19

2) Fodbold-koreografi

Brug en bold og brug stemmen

Denne i og for sig simple formel kan udbygges i det uendelige, men ofte er den simple form tilstrækkelig til at vise, hvor kompliceret en kombinationsrække af rytmiske bevægelser kan blive. Til forskel fra almin-deligt boldspil, skal der lægges en fast puls og en fast rækkefølge for tildeling af bold.

Øv med bolde, og lad hver elev komme frem til �et rytmisk forløb med brug af bold, gulv, fod, ben og hånd-arbejde – evt. også med andre dele af kroppen: skuldre, albue, hoved, pande m.v.

Serien skal mestres – det nytter ikke at lave en kompli-ceret rytmisk boldrække, hvis man ikke kan udøve den præcist, så snart man har modtaget bolden fra en med-spiller.... Når koreografien går i gang, skal alle kunne forholde sig til en bestemt puls, for hvis nogen har en helt anden rytmisk fornemmelse, ændrer det boldenes rytmiske tilbageslag. I begyndelsen er det en god idé at stå i en stor cirkel og lade bolden skifte ejer ved kast. Man råber evt. navnet på den næste ’spiller’, så ved-kommende kan nå at reagere, men ellers er det tænkt, at man gør det ved direkte øjenkontakt ved skiftet. Man udfører så sin øvelse – evt. ved at gå ind i centrum og efter tur sende bolden videre til næste spiller ved kast eller driblen. Det gælder om at holde pulsen. Og det gælder om at lade pauserne mellem boldserierne være så små som overhovedet muligt.

Lærernoter: En måde at simplificere dansen kan være at aftale, hvem bolden går til, så man kan være forberedt på afleveringer/modtagel-ser. Vil man komplicere dansen, kan man opløse cirklen og lade alle passere imellem hinanden i et improviseret netværk, hvor bolden så gives direkte til én man har øjenkontakt med – men stadigvæk i puls.

Til evt. mere fornøjelse kan man inddrage flere bolde – så kommer der virkelig gang i bold-dansen! Men den kan desværre også hurtigt gå over i useriøs leg, hvis gruppedisciplinen ikke er til stede. Derfor kan det være godt at bygge legen op i små grupper, som siden mødes for endeligt at lade alle indgå i den samlede ko-reografi. Man kan også prøve med forskellige størrelser bolde (basketballs, volley osv.).

20

3) Rytmer fra tekster/digte, som omsættes i bevægelser

Find et digt, som er kort, og rytmisk varieret. Digtets tema kan indgå i jeres diskussion om koreografiens udformning. Skal digtet illustreres kropsligt, eller skal bevægelserne blot følge digtets prosodi (talte rytme i sproget). Du kan evt. lade eleverne vælge digte selv – men stil nogle krav til valget, så digtene bliver så korte og koncise som muligt og ikke umulige at omsætte til handling og bevægelse. Progressionen kan også være, at du kommer med et digt, som I sammen udarbejder en koreografi over, og hvis det falder i elevernes inte-resse, kan I fortsætte.

Nedsæt et antal grupper. �

Lad eleverne grunde lidt over �indholdet og tekstens ordvalg.

Lad dem se nogle af de strukturer, som digtet er �bygget op over – f.eks. horisontal/lodret, nat/dag, falde/udmattet/ramme, vågner/går/udad og beslut jer til at udtrykke disse ord med bevægelse.

Lad eleverne lave en rytmiseret deklamation �af digtet – hver gruppe beslutter sig for en version, og skal lære den så godt, at de vil kunne

recitere den fejlfrit i samme rytmisering. Den kan være mere eller mindre naturlig ud fra digtet selv, eller den kan bryde med digtets form. Der kan være særlige betoninger af ordene eller større pauser mellem linierne. Men den skal ikke være for svær at kunne huske udenad.

SoM eksempel har jeg fundet Michael Strunges digt ”Radiomast (Pirat)” fra 1982:

DAGEN ErLoDrEt NAttEN horisontal

FALDEr fra toppen af dagen oG rammer udmattet natten.

VåGNEr til drøm oG går i bevægelse UDAD udad ---

Lærernoter: Det er oplagt, hvis der er rappere i klassen at udnytte deres rytmiske sans for tekstim-proviseren – de har ofte tydelige rytmiske krops-markeringer, som alle for så vidt kan imitere, og I kan tage udgangspunkt i dette materiale til en fæl-les rytmisk koreografi. Klassens egen rapper-dans!

Nu kan grupperne udarbejde en koreografi på �baggrund af rytmiseringen, og bevægelsernes skift skal så udformes efter denne rytmisering. Vælg et langsomt tempo, men følg den rytmisering I vedtager, og pas på ikke at lave om på hverken rytmediktion eller bevægelsesskift. Sæt evt. en fra gruppen til at være kontrollant.

Når grupperne er færdige med at indstudere �dansen, forevises den – evt. med optagelse af video, efterfølgende evalueringsdiskussion om læring, og hvad et sådant arbejde kan føre til.

Lærernoter: Der vil efter stor sandsynlighed dukke flere forskellige oplæsningsrytmer op – det er fint, for det giver blot mulighed for, at eleverne kan lade digtet gentages efter de mulige versioner, I vedtager at bruge. Hvis I kun vil have én version, så vælg evt. ud fra, hvilken I synes er bedst, morsomst, eller understøtter digtets budskab bedst. I kan også lave en konkurrence om, hvem der er bedst til reci-tering – evt. med bevægelser til!

Digtet er taget fra Samlede Strunge - digte 1978-85.

København: Borgen (1995, p.374) og bringes her med

venlig tilladelse fra Michael Strunges forældre.

21

4) Trommerytmer

Opbyg et forløb ud fra valg af mindst otte �forskellige rytmer, som eleverne finder frem til ud fra grundpuls og tælling på fire. Her angiver jeg otte forskellige rytmer, som passer sammen, men som skal indøves hver for sig – først som rytme (vha. trommen) – derefter med tilføjede bevægelser – altså koreografi, som naturligvis kan have forskellig sværhedsgrad alt efter elevernes dygtighed. Man kan naturligvis vælge andre rytmer – eller finde et godt rytmisk nummer, hvorpå man lægger nogle passende rytmer i klap eller på tromme, som understøttes af musikken.

1) 4 /4 : 1 og 2 og 3 og 4 og 5 og 6 og 7 og 8 og








22

Vi går videre med KLANG, MELODIK og FORM

Tidshorisont: Forløbet kan gennemføres på 1 ½ time, men kan også udvides til et helt projekt på mange lektio-ner. Her gælder også, at du kan plukke i øvelserne efter lyst og behov.


Instrumenter og klangbærende objekter �

Selvvalgt musik (eller få inspiration til musikvalg i teksten) �

En tavle eller whiteboard �

KlangKlangsiden af musikken tænker man oftest meget lidt over som musiklytter. Men hvis man isolerer enkelte lyde, bli-ver man utrolig opmærksom på det. Tænk f.eks. på klok-ken, når det ringer ind og ud. Signalværdien i klange er meget stor.

Et klang-forløb kræver stor kollektiv disciplin og koncen-tration – derfor kan man næppe starte med en koreografi baseret på klang alene. Der kan være tale om et forløb, hvor rytmen er fraværende, og kun dansens bevægelses-rytme styrer. Det vil ofte være langt mere spændende end at fylde en musikpuls på, men kræver som sagt, at eleverne er i stand til at indgå i en seriøs kollektiv proces, hvor lyt-ningen og respekten for hinanden er til stede.

Her er et forslag til en enkel øvelse, der kan udvikle sig til en flot koreografi:

Udvælg nogle instrumenter og klangbærende �objekter. Her foreslås: Claves (2 træstykker), 1 messingklokke, 1 støjbærende instrument, 1 tromme, 1 strengeinstrument, 1 eller flere vokalister (som også kan bruge stemmen til tale/skrig/ hvisken

m.m.), 1 blæser. Men i princippet kan det være alt – ligesom i Stomp. Og du kan også indspille støj på en cd med lange pauser imellem!

Lad nogle elever være musikere – eller skift �gruppen ud med andre undervejs. Lad hvert instrument (klang) klinge ud og hold pause mellem de forskellige lyde – lidt ligesom i et buddhistisk musikstykke, hvor stilheden er det vigtigste (opmærksomheden på stilheden). Der skal f.eks. på de 3 min. koreografien varer kun være højst 2 anslag fra hvert instrument. Musikerne kan evt. se på et stopur og holde opmærksomheden på kun dette.

Byg en koreografi op efter lydene – lad dansen �foregå i den efterfølgende udklingen.

Vær opmærksom på, at bevægelser kan afsætte klange, så f.eks. anslaget af instrumentet kan indgå i koreografien – så det ikke altid er omvendt – at bevægelser skal følge efter visse klange.

23

Melodik - tre forslag til arbejde med melodi

Lad sangen bestemme din dans

Der findes masser af musik, der ikke har en fast puls. Det kan være et længere orkesterstykke eller mere indviklet kompositionsmusik. Som oftest findes disse urytmiserede elementer som intro’er eller mellemstykker – og de er ofte af stor skønhed og kan virke meget spændende som bag-grund til koreografi. Her er det jeres indre puls, som virker – eller sagt med andre ord: dansens bevægelser, som styrer jeres tællinger!

I forholdet mellem dans og musik fokuseres der ofte meka-nisk på rytmen, fordi det er den, som får pulsen i kroppen til at falde ind i musikkens puls. Men musik er så meget mere, og melodi-parametret betyder mindst lige så meget – især for det dynamiske i dansen (i det fraseringsmæssige og i den dramatiske udnyttelse af rummet).

I det følgende foreslås tre forskellige stykker musik. Man kan naturligvis vælge andre stykker, som man selv er fortrolig med. Udvælgelseskriteriet her er, at musikkens dramatiske og dansante kvaliteter åbner op for stor fanta-siudfoldelse.

1) Start med Prokofievs musik til ”Romeo og Julie”

Fortæl evt. noget om musikkens historie. �

Vis evt. balletten på video. �

Repeter evt. Shakespeares dramaforløb. �

Lyt til musikken - til afsnittet: ”Capulets og �Montagues” fra suite nr. 2 af Prokofiev. Læg mærke til, at der ikke er nogen puls i starten. Derefter bliver det melodiske motiv meget fremtrædende – ikke mindst melodirytmen.

Udarbejd en koreografi af de første 1 minut �og 35 sekunder (ca. – det afhænger af indspilningsversion), hvor eleverne ud fra egen puls skaber bevægelser, hvor begyndelse

og slutning er liggende på gulv, men hvor de undervejs er i fri dans henover eller liggende på gulv. Lad bevægelserne følge musikkens strenghed og bundethed, så det også er koreografiens opgave at bære denne dynamiske kvalitet.

Fortsæt så med at lave koreografi til de �næste ca. 2 minutter, hvor det berømte fast-pulserende motiv nemt lægger op til mange forskellige løsningsmuligheder for koreografi. Kodeord så som magt, potens, stolthed, noblesse, positionering, kamp, kan tilføjes. Men egne oplevelser i musikken skal først og fremmest være styrende.

24

2) I did it my way i en af Sinatra-versionerne

Se evt. koreografi af Twyla Tharp �(”Sinatra Suite”, år 1985). [1]

Lyt til musikken, og lad eleverne finde �på hver deres solo til 1. vers.

Lav en fælles koreografi på �B-stykket, hvori alle forenes.

Prøv nu at danne par – øv jer i fatning, styring og �følgen, i samarbejde, og øv jer i bevægelser, som

[1] Kan skaffes fra Københavns Universitet Amager, eller fra ”Danse Informations Centret” i Dansens Hus.

lever noget af musikkens sentimentalitet ud. Lad eleverne prøve trin – finde frem til, hvordan de vil skabe dans ud fra musikkens tydelige fraser.

”I did it my way” + kombineret med et narrativt �bevægelsesforløb, som understreges af teksten. Det narrative forløb skal indeholde: Start – midte – slutning, og indeholde tematik fra teksten (f.eks. Mødet – Samlivet – Adskillelsen).

Lad evt. forskellige par danse de tre dele, så �hele klassen hægtes sammen af forløbet.

3) Lav en koreografi over et længere musikstykke

Brug f.eks. musik fra en af Tjaikovskijs balletter – som er uden tekst, men indeholder mange melodiske lag. Det kunne også være ouverturer, barok-musik, klavermusik af Chopin, orkesterstykker af Beetho-ven, Mozart, Haydn. Pompøs musik som R. Strauss:

”Also sprach Zarathustra”, kan også anvendes, eller musik fra Savage Rose (f.eks. fra deres musik til bal-letten ”Dødens Triumf”), Mike Oldfield, Brian Eno, Pink Floyd m.fl. Et sådant projekt vil være godt at skabe i samarbejde med musiklærerne på skolen.

25

FormDet sidste, jeg vil omtale i denne artikel er form-forløbet i et musikstykke. Al musik består af et forløb, som ofte kan splittes op i mindre dele: A – B og C-stykker m.v. En dans vil som oftest på samme måde forløbe i forhold til en sådan kompositorisk opdeling i mindre afsnit, og derfor kan det være godt at skelne mellem oplagte forskelle og ligheder undervejs i musikken. Vi starter med ligheden - opbygning af koreografi ud fra lighed.

Lærernoter: For at eleverne skal kunne blive bevid-ste om formen, kræver det flere lytninger, som lære-ren evt. har gjort på forhånd med en fast koreografisk formopdeling.

1) VariationssatserEksempel: W.A. Mozarts klavervariationer over: ”Ah, dirai-je, maman” (bedre kendt som ABC- bør-nesangen).

Lyt til A, B og C -sangen. Syng evt. �med, hvis det hjælper på indøvelsen.

Udarbejd en enkel koreografi over �temaet: ABC – sangen.

Lyt derefter til variationerne. Diskutér �udsmykningen i musikken – find karakteristiske forandringer og se, om I kan overføre dette til tilsvarende udsmykninger af jeres bevægelser. Udvælg evt. på forhånd visse variationer, der styrker kontrasterne. Sørg for, at der er korrespondens mellem variationer i musik og bevægelsessproget (brug for eksempel Labans bevægelseslære til at sætte ord på). [1]

[1] Se f.eks. artiklen ”Dans, koreografi og didaktik” eller bilag 1 i dette hæfte.

3) Standarden: Jazz – AABA form + variationerHer er vi meget tæt på den traditionelle pop-rock-beat-form, som netop er bygget over liedformens strofiske form: enten en form som blues AAB (i musiksproget: en bar-form) eller den udvidede form AABA-formen, som vi kender den fra jazz-standar-den eller cabaretviser – og hvor den tilbagevendende A-del slår hovedmotivet fast.

I jazzen benyttes formen ofte til at skabe dialoger mellem solo-instrumenternes improvisationer – li-gesom hele formen er bygget op over tema (AABA) + variation 1, 2, 3 osv. og sluttes af med temaet igen i sin afklarede og afsluttende udgave til sidst.

2) Den tilbagevendende form: Rondo - Scherzo - MenuetterEksempel: Vivaldis symfoniske suite ”De 4 årstider”: 1. sats af ”Forår”. Tempo: allegro. Her er musikstyk-ket bygget op i symfoniske fællesafsnit, hvor alle instrumenter spiller det såkaldte (og meget genken-delige fast rytmiske) meloditema – det såkaldte ri-tornel (af it.: ritorno – at vende tilbage).

Lav en koreografi til ritornellet i 1. �sats – og dans koreografien hver gang, det optræder. Indimellem spilles der soli af 1. violinen – her kan I evt. lade forskellige elever alternere som solister.

26

Hvorfor er der ikke en opdeling i balletmusik, eller musik til dans på biblioteket? Det ville da være meget nemmere for brugerne! Ja, det ville være en god idé, men det er ikke brugssiden, som har defineret musik i historiske, geogra-fiske og genremæssige kategorier. Denne artikel henviser kun til musik, der findes i så uendelig tilgængelig form, at det ligefrem gratis kan hentes ned fra nettet. Desværre er det mest tilgængelige ofte også det, som er mest kedsom-meligt at skabe koreografi ud fra.

Når man taler med professionelle koreografer om valg af musik, udtrykker de sig ofte kategorisk imod den gængse main-stream-musikkultur. For derefter at bløde så meget op, at diskussionen mere bliver en afdækning af området og til et spørgsmål om mål og middel, om viljen til at ud-forske mere eller mindre fastlagte musikalske værkers ibo-ende koreografiske muligheder. Variation og flertydighed er klart nogle af de dyder, som rangerer højt. Men det fin-des jo inden for al slags musik – så det er bare om at lede, at lytte og at vælge.

Mange års erfaring gør, at jeg støtter brugen af musik, der har masser af lag i sig både med hensyn til RYTMER, til MELODI, til KLANG og til FORM. Men et stilsik-kert nummer fra for eksempel country-genren kan sagtens være godt som grundlag for en koreografi. I det hele taget er særlige musikgenrer – som er styret ud fra en stilistisk skarp definering (f.eks. country, hiphop, swing, klassiske dansesuiter, barokmusik), eller musik fra særlige etniske kulturområder (mellemøstlig dansemusik, afrikansk trom-memusik, kletschmermusik, sigøjnermusik, tangos m.v.) godt at skabe koreografi ud fra. Men der er også mange andre hensyn at tage. For eksempel skal eleverne acceptere musikken – og det er ofte et spørgsmål om at bryde nor-mer, der er meget fasttømrede. Det kræver tillid, lytning og gentagelse. Her kan valg af opvarmningsmusik være norm-brydende, så det f.eks. ikke altid er det nummer, som har den mest fastnaglende puls, man vælger. Måske skal der slet ikke være en rytmiserende puls i opvarmningen! Variation er godt – og brug det til at skifte stil. Ved stilskift i musikken skifter man måske netop også stil i dansebevæ-gelserne – og det i sig selv kan gøres til en god diskussion og højne bevidstheden om musikkens og dansens samliv.

Uden tekst og med tekst90 % af den musik, som spilles i radio og tv er baseret på tekst og sang. Sangstemmerne og teksterne er afgørende for opfattelsen af musikken, og danner så at sige konforme og stereotypiske formler, der kan være svære at trænge igennem, hvis man skal bruge musikstykket til at skabe koreografi, som ikke skal være en bevægelsesmime af or-dene, der synges. Læg blot mærke til, hvor typisk det er at se dansere imitere sangen, så man næsten kan mundaflæse teksten på sangen. Dette kan der naturligvis komme me-get sjov ud af – men hvis koncentrationen skal ligge på dansens forhold til musikken, vil det være en meget god idé at droppe musik, der er baseret på tekst og sang. Ude-lader man dette aspekt, findes der stadig enorme mængder af musik i mange genrer - såvel historiske som samtidige. Spørg blot din bibliotekar.

Instrumentalmusik skærper øret og koncentrationen mod lag i musikken, som ikke henviser til en decideret kognitiv gøren og laden. Den åbner op for andre dele af bevidsthe-den, og tvinger kroppen til at reagere kommunikativt på anden vis end talen. Men som man kan læse ud af mine eksempler, er der masser af mulighed for også at anvende tekst-baseret musik som materiale for koreografi (f.eks. ”I did it my way” eller digtoplæsning).

Hvilken MUSIK skal vi vælge?

27

Lille diskurs om det spændende ægteskab mellem to kunstarter

Når man undersøger forholdet mellem musik og dans nærmere, bliver man optaget af de forskelle og ligheder, som de to kunstarter har. Men også om sammenhængen mellem aktion og reaktion. Er det f.eks. sådan, at vi kan gå ud fra, at der er normer for modtagelsen og opfattelsen af musikalske signaler? Nej, det ved vi godt er samfunds-mæssigt og kulturelt betinget. Men alligevel: jo mere man arbejder med musik – f.eks. som udøvende musiker eller danser, oplever man, at dans og bevægelse responderer på nogle fysiologiske forhold ved lydsvingningerne, der via ørets sansning omsættes i særlige kropslige svingninger af såvel indre som ydre karakter.

Rudolph Laban (1988, p.90) [1] er inde på nogle af disse forhold i sine studier af bevægelser:

The inner movements of feeling and thin-king are mirrored in mans’s eyes and in the expression of his face and hands. The art of the stage developed from mime, which is the representation of inner movements by visible outer motions. Mime is the stem of the tree that has branched into dance and drama. Dance is accompanied by music, and drama by speech. Both music and speech are produced by movements which have become audible. Musical sound arouses emotion; spoken words express thought....

Man behøver ikke være enig i Labans udtalelser om for-holdet mellem mime, dans og musik for at kunne se, at han berører nogle vigtige iagttagelser. Det kunne f.eks. lige så godt være, at udførte bevægelser fremkalder indre følelser, som så igen afsætter nye bevægelser og igen fremkalder nye indre bevægelser...

[1] Laban, R. (1988). The Mastery of Movement. Northcote House.

At arbejde med musik og lyd i idrætsundervisningen kræ-ver en opmærksomhed på de forhold, som Laban-citatet omtaler: at bevægelse både er indre og ydre bevægelse, og at der består et forhold mellem lyd og bevægelse, som er omsættelige i en eller anden forstand. En musiker laver bevægelser – der kommer lyd, og der skabes et rum med mulighed for afsættelse af nye bevægelser hos en lytter. Bevægelserne kan være skabt mere eller mindre bevidst i forhold til musikken – og i kontrast til denne, men kan også være spontane reaktioner fra kroppen i bevægelses-mønstre, som den pågældende nu finder mulige her og nu – altså i en form for legende improviseren, som kan foræd-les og bevidstgøres med krop og sprog.

På næste side gives forslag til, hvordan enkelte elementer fra forløbene kan bygges ud afhængig af den tid, der er til rådighed.

tEMAEr til samarbejde med andre fag: Etni-ske danse og musik kan være bindeled mellem reli-gion, samfundsfag, musik og idræt. Dans et digt kan være tema for samarbejde mellem sprogfag, dansk og idræt. Kroppens musik – musikkens krop kan være tema i samarbejde mellem musik og idræt.

Flamenco-øvelse (fra 1-3 moduler)

Hele forløbet kan køre over 1 modul, men kan f.eks. udbygges på denne måde:

1) Rytmisk koordinering af klap, tramp og tællin-ger (se side 18).

2) Fastlæggelse af koreografi ud fra rytmiske klap og tramp. Kombination af de i modul 1 indøvede rytmer + denne udbygning, hvor tå (t) og hæl (h) på den frie fod kombineres med fodtrampet (F) på den anden fod.

F t h F t h F t h FH FV -

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Denne serie gentages f.eks. 4 gange (skift fod for F t h F t h F t h F t h hver start). Fjerde gang sluttes med 4 hele fodtramp på de sidste 3 slag af de 12 (10, 11 og 12) og et afsluttende tramp på et 1-slag. Højre hånd løftes i triumf over hovedet (typisk flamenco-stil).

F t h F t h F t h F F F F

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1

2. halvdel af modulet udgøres af et gruppearbejde med udbygning af gruppeøvelser, hvor eleverne har udarbejdet forskellige rytmiske forløb over 12 el-ler 8-slag. Disse skrives ned og kombineres til en serie.

3) Videre indstudering af den samlede koreografi.

4) Slut af med forevisning af original flamenco, f.eks. fra Carlos Sauras film ”Carmen”.

Musik og dans - progressionsforslag

Nedenfor er beskrevet forløb til arbejde med rytme helt generelt. Man kan tilføje ekstra moduler med de fokusfel-ter, man kan blive enig med sin klasse om (f.eks. Stomp, bold-øvelse, digtkoreografi, musikform m.m. som beskre-vet i artiklen).

Rytme-forløb (fra 1-5 moduler)

1) Opvarmning - lyt til musik – find pulsen – be-væg jer efter det (se side 14-15). Kan efterfølges af:

2a) Præcision (se side 16). Hvis der er interesse, kan man gå i dybden med beskrivelser/refleksioner m.v. over bevægelsesformer/balancer/spring/energiudfol-delse m.m.

2b) Formbearbejdning – opbygning af en hel ko-reografi for klassen (se side 17)

Kan efterfølges af:

3a) Udbygning af koreografi – på basis af formde-lene i musikken (se side 17)

3b) Udbygning af koreografi – på basis af koreo-grafiske værktøjer (se side 17): Kanon, repetition og kopiering af serier rettet mod forskellige verdens-hjørner på samme tid og brug af pauser/stop/skift mellem grupper. Fasthold fokus på en del af gangen. Slut af med opvisning og videooptagelse med efter-behandling (kan i sig selv tage ½ modul).

3c) Udbygning af koreografi – på basis af rytmerne i musikken Dette kan være en detalje af 2b)-forlø-bet, men kan også gøres selvstændigt i forhold til et meget rytmisk intenst stykke musik, f.eks. Stravin-skijs: ”Le Sacre du Printemps”, afsnittet ”Offerdan-sen”.

28

Graffiti- hvordan man kan skabe sin egen koreografi

Vi beskriver her et danseforløb med graffiti som tema. I forløbet benyttes bogen SUBWAY ART [1], og det vil derfor være oplagt at anvende forløbet i et flerfagligt ar-bejde med for eksempel dansk, samfundsfag eller billed-kunst.

Tidshorisont: Graffitiforløbet kan gennemføres i forskel-ligt antal moduler, men vi anbefaler at anvende minimum fire lektioner (klokketimer) i alt. Der skal naturligvis op-varmes i starten af alle de anvendte lektioner, hvis man ikke er så heldig at have en halv eller en hel dag til rådig-hed.

[1] Cooper, M. & Chalfant, H. (1984). Subway Art. London: Thames and Hudson (ISBN 0-500-27320-0).


Percussionmusik til opvarmning �(f.eks. Guem et Zakas Things we do on drums [1], eller Christopher Bensteads Music for Dance).

Graffiti billeder (enten fra bogen �SUBWAY ART, eller som eleverne selv downloader fra Internettet [2]).

Musik til at understøtte de forskellige �dynamiske kvaliteter i bevægelserne.

Hiphopmusik til selve koreografien. �

[1] Se musik referencer til sidst i artiklen

[2] Graffiti billeder kan f.eks. findes på www.graffiti.org

29

Af Sheila de Val, Skolen for Moderne Dans og Lotte Nielsen, Nørre Gymnasium

30

Opvarmning

Til opvarmning kan med fordel anvendes ”BrainDance” udviklet af Anne Green Gilbert [1] (se øvelserne beskrevet nedenfor). I ”BrainDance” følger den fysiske opvarmning af kroppen barnets biologiske udvikling. Man starter med vejrtrækning og slutter med drejning og balance, hvilket svarer til et barns udvikling fra fødsel til gå-stadium. Øvel-serne giver eleverne mulighed for at reflektere over, hvilke bevæge-kompetencer de selv har. Hvad er jeg god til? Hvad skal jeg øve mig på?

I ”BrainDance” kan alle otte bevægelsesmønstre udføres stående, siddende på gulvet eller en stol, liggende eller i be-vægelse gennem rummet.

Åndedræt:1. Træk vejret dybt 4-5 gange indad næsen og ud gennem munden. Træk vejret helt ned i mave, mellemgulv og lunger.

Følesans2. : Brug hænderne til at trykke på egne arme, ben, torso, ryg og hoved – kom gennem hele kroppen. Slå derefter let på hele kroppen, så skarpere og børst til sidst hele kroppen blidt. Udforsk evt. videre hvordan andre berøringer (skrubning, små prik, nive m.m.) føles på kroppen.

Center-distal3. : Bevæg dig fra kropscenteret, gennem kroppen og ud bag fingre, tæer, hoved og ’hale’ (den nederste del af rygsøjlen). Rul tilbage til torsoen ved at anvende de store muskler i kropsstammen. Lad bevægelserne vokse og mindskes, strækkes og rulles ind fra store X’er til små o’er.

Hoved-hale4. : Bevæg hoved og ’hale’ i forskellige retninger og mønstre. Arbejd med bevægelser der bringer hovedet og halen sammen ved at rulle forlæns, bøje sig baglæns og til siderne. Hold knæene bøjede for at få bækkenet løsnet. Bevæg rygsøjlen som en slange.

Op-ned:5. ’Ground’ den nederste halvdel af kroppen ved at presse fødderne ned i gulvet med let bøjede knæ. Sving armene i forskellige retninger, stræk og dans med den øverste del af kroppen (arme, hoved, rygsøjle) på forskellige måder. ’Ground’ den øverste halvdel af kroppen ved at række armene ud i rummet med en energi, som var du ved at omfavne jorden. Dans med

[1] www.creativedance.org

den nederste halvdel af kroppen – prøv at marchere på stedet, lav simple knæbøjninger, hop og bensving.

Kropssider:6. Lav et stort X med din krop. Dans med venstre side af kroppen, mens den højre er stabil (står stille). Gentag til modsatte side. Lav et W, hvor venstre side bringes over til højre side – som en bog der åbnes og lukkes – mens knæ og albuer er let bøjede. Følg tommelfingeren med øjnene, mens den flytter sig fra side til side. Kravl som et krybdyr med arme og ben åbne til siden – dvs. løft højre arm og ben, som om du kravler op ad en væg. Gentag med modsatte side. Flyt øjnene fra højre mod venstre og tilbage igen (det hjælper at kigge på tommelfingeren nær munden) for at udvikle det horisontale syn.

Kryds-lateral:7. Lav stående en parallel crawl, hvor knæ og hænder er forrest. Bevæg øjnene, så de følger en af tommelfingrene i dens bevægelse op og ned. Dette træner det vertikale syn. Lav en kryds-lateral boogie dans, og find så mange mulige måder at bevæge sig kryds-lateralt på som muligt - f.eks. røre højre knæ med venstre albue, venstre hånd til højre fod, højre hånd til venstre knæ, venstre hånd til højre hofte, gang, crawl m.m.

Vestibulær (det vestibulare system):8. Vælg en bevægelse, der bringer dig ud af balance, og som gør dig svimmel. Sving den øverste del af kroppen forlæns, baglæns og til siden. Sørg for at hovedet er opad. Vælt, sving og rul i forskellige retninger (på alle de måder, hvor du bliver svimmel). Drej rundt i 15 sekunder i én retning. Hvil dig i 15 sekunder, mens du tager 3-4 dybe indåndinger helt ind i dit center. Drej rundt i en ny retning, og hvil igen i 15 sekunder. Fortsæt et par gange endnu.

Lærernoter: Alt efter hvor lang tid, man vil bruge på opvarmningen, kan man vælge enten at arbejde efter mesterlæreprincippet (læreren forrest), som er langt det hurtigste, eller at lade eleverne tage udgangs-punkt i en eller flere af øvelserne fra ”BrainDance”, fokusere på princippet (f.eks. ”åndedræt”, ”følesans”, ”center-distal”, ”op-ned”, ”kropssider”, ”kryds-lateral”) i øvelserne og eksperimentere med forskellige måder at inddrage princippet i egen bevægelsesfrase.

31

Faglige mål og kompetencer: At opdage hvorledesrummet kan udnyttes og afprøve forskellige bevægelsestyper.

Musikforslag: Lemon Jelly: Lemonjelly.kyGuem et Zaka: Best of PercussionEarth trybe: Rhythm of the Earth

Eleverne får følgende opgaver:

Gå på kryds og tværs i rummet med brug af �forskellige retninger - husk at udfylde de tomme rum dvs. både centrum og hjørnerne.

Vær opmærksom på de andre i rummet, gå �på lige linier �på diagonale linier �i kurver �i zig zag �forlæns �baglæns �sidelæns �

Prøv at være så langt væk fra alle som muligt, prøv at �være så tæt på som muligt, dog uden kropskontakt.

Når I krydser midten af rummet, skal I �lave et spring �ned på gulvet �rulle på gulvet �lave en drejning �

(Det hele kan laves med temposkift fra gang til jogging ved at anvende forskellig musik).

I det følgende er fokus anvendelse af �de store muskelgrupper (lår, mave, ryg, baller) og hurtighedstræning:

Når du møder en person, skal I prøve at røre ved �hinandens skuldre, hofte og knæ uden selv at blive rørt ved. (Dette er en god måde at starte par-arbejde på).Du kan udvikle denne ’at røre hinanden øvelse’, ved �at et tryk på f.eks. hoften medfører, at eleverne skal stå i en selvvalgt position, der viser hoften. Man skal bevare positionen, indtil man bliver befriet, ved at en anden elev indtager samme position. Så bliver begge frie. Man kan gå endnu videre ved, at befrielsen med- �fører, at man efter at have indtaget den identiske position, tager den andens hånd, laver en bevægelse vha. modvægt og derefter en drejning.

[1] Her gives eksempler på opgaver i forhold til grundelementerne ”be-vægelse” og ”rum” i Labans bevægelseslære (i bilag 1 bagest i hæftet gives en oversigt over Labans bevægelseslære).

Udforskning af rum og basisbevægelser[1]

Faglige mål og kompetencer: At kende og udforske de forskellige former for energi og vægt/kraft, som man skal bruge, når man bevæger sig med forskellige dynamiske kvaliteter.

Musikforslag: Afro Celt: Seeds (track nr.2)

Start med at gøre eleverne opmærksomme på musikkens takter (se evt. artiklen ”Musik og dans” i dette hæfte). Giv derefter følgende opgaver:

Lav en direkte (staccato/skarp) bevægelse på 1. og �5. taktslag (brug både arme, ben, hofter osv.).

Lav en indirekte (flydende/fortsættende �uden stop) bevægelse på 1. og 5. taktslag (brug både arme, ben, hofter osv.).

Struktureret improvisation og udforskning

Arbejd med en partner. Den ene stationær, den �anden i bevægelse. Den stationære bevæger sig i ca. 16 tællinger i en af de dynamiske kvaliteter (direkte (skarp/kraftfuld) og indirekte (blød/flydende)), mens den anden bevæger sig i rummet med den modsatte dynamik. Parret skal holde godt øje med hinanden. Når den stationære person fryser, skal makkeren spejle den færdige form, og der skal laves en overgang (tag i hånd, anvend modvægt og drej 180 grader). Understreg brug af kropsvægt og modvægt i stedet for blot at anvende kraft fra armen. Albuen skal være strakt hele tiden (så meget som muligt). Øvelsen starter forfra, imens personerne bytter roller.

Den forrige øvelse kan gentages op til flere gange, �men husk at skifte makkeren ud i parret, så eleverne får lov til at arbejde med forskellige personer.

Saml op ved at tale om de to modsatrettede �dynamiske kvaliteter: direkte (skarp/kraftfuld) og indirekte (blød/flydende).

Lærernoter: I begge opgaver kan man blive på sted-et og holde bevægelsen, eller bevæge sig i rummet mel-lem hver bevægelse. Gentag bevægelsen indtil eleverne er klare og tydelige i deres bevægelser

Lærernoter: Hver opmærksom på, at eleverne byt-ter rolle og lad dem evt. prøve øvelsen med forskellige personer i klassen.

32

At udvikle dansefærdigheder

Faglige mål og kompetencer: At opnå dansefærdigheder (dvs. at bruge hele kroppen, at udføre bevægelserne præcist og helt) og kunne lave flydende overgange mellem bevægelserne.

Musikforslag: Usher: Confessions (track nr.2)Massive Attack: Blue lines

En fælles dans - ”skubbefrasen”:

33

Lærernoter: Andre muligheder er, at eleverne selv tilføjer eller udvider med 8 taktslag. Få evt. en break-dancer i klassen til at lave en lille serie på 16 taktslag, som har samme dynamik og anvender alle niveauer.

Forevis og indstudér sekvensen bid for bid

Taktslag 1 og 2: Skub højre albue til højre samtidig med et skridt mod højre med bøjede knæ

Taktslag 3 og 4: Gentag til venstre

Taktslag 5-8: Træd tilbage med højre, samle til med venstre, træd frem med højre, saml til med venstre fod

Taktslag 1: Frem med højre fod med dyb knæbøjning (forberedelse til spring)

Taktslag 2: Hop højt op med venstre fod ved højre knæ og begge arme over hovedet

Taktslag 3: Land med venstre ben fremme og armene oppe

Taktslag 4: Bøj ned i begge knæ til hug og før hænderne til gulvet foran

Taktslag 5-6: Kast begge ben lige ud til venstre side

Taktslag 7:-8: Hop tilbage til hug

Taktslag 1-8: Højre hånd sættes i gulvet og venstre hånd skråt til venstre mod loftet, gå 360 grader rundt om højre hånd og slut stående i start position

34

Den kreative opgave

Faglige mål og kompetencer: At kunne skabe egen ko-reografi på basis af de foregående øvelser og bevægelsesfra-ser. Eleverne arbejder både individuelt (for at udvikle egen kreativitet) og i grupper (for at lære at have kontakt og at få idéer sammen).

Musikforslag: Usher: Confessions (track nr. 2)

Saml eleverne for at vise dem billeder fra bogen �SUBWAY ART (husk evt. at laminere billederne ellers kan de blive ødelagt).

I Graffiti taler man om at lave et Tag (en forfatters underskrift med tusch eller maling). Eleverne skal lave deres eget Tag med bevægelse i stedet for at male:

Hver elev vælger 3 former i forskellige �niveauer ud fra billederne og øver sig i formerne (ca. 5 minutter).

Formerne skal nu sættes sammen, så der er en �flydende overgang mellem form ’1 og 2’, ’2 og 3’ og ’3 og 1’. Sammensætningen af formerne giver herved et fortsættende loop, der kan gentages, så man til sidst ikke ved hvad, der er start og slut. Formerne kan f.eks. være et bogstav fra et billede, gestik, handling i billedet. Brug bevægelserne fra opvarmningen (rulle, dreje, spring) imellem hver form.

Gå sammen i grupper på 3 eller 5 og vælg et �billede til at arbejde fælles med. Brug billedet som inspiration til at lave et start billede/form (1), hvor alle er i berøring med hinanden. De bevæger sig væk fra formen ved at anvende egen frase (Tag), og kommer tilbage til form 1, men en person i gruppen skal nu ikke røre gulvet, men skal støttes/bæres af de to andre i gruppen.

Lærernoter: Efter 10 minutter skal alle være fær-dige. Sæt musik på og alle arbejder med egen frase. Husk at spørge eleverne om de anvender forskellige dy-namiske kvaliteter, de forskellige retninger og niveauer, bevægelsestyper (gang, rul osv.).

Musik og koreografiTips til valg af musik til koreografi:

Find lyd/musik som understøtter din idé eller �stimulusHusk man kan bruge stemmer, lydeffekter, �stilhed eller musikPrøv at undgå alt for velkendt musik �Afprøv to eller tre forskellige musikstykker, �før du tager din endelige beslutningGiver musikkens tempo mulighed for en bred �vifte af dynamik i dansen?Prøv at være ’original’– afprøv noget nyt �

Sammenhæng mellem dans og musik kan være:

En direkte sammenhæng �En musisk visualisering (billede) �En gensidig støtte �Disassociation (i kontrast) �‘Samtale’ - udråb og respons �

Lærernoter: Det er en god idé at lade eleverne vise deres fraser for hinanden, så de er klar over, hvorhen og hvordan de andre bevæger sig. Husk at inddrage billedernes atmosfære, så hip hop miljøet afspejles i bevægelserne.

35

Visning af egen koreografisk frase

Lærernoter: Husk, at det ikke er en ’diskussionsklub’, hvor eleverne skal forsvare sig selv, så det bliver pinligt. Det er desuden vigtigt, at læreren styrer spørgsmål og feedback, så det bliver konstruktivt.

Faglige mål og kompetencer: Når man skal stå frem og vise sine egne kropslige påfund, bliver man nødt til at engagere sig fuldt i opgaven, og det giver en dybere læring om at skabe koreografi. I arbejdet med at vise frem udvikler eleverne deres performa-tive evner.

Musikforslag: Usher: Confessions (track nr. 2)

Man kan her vælge at gøre visningen mere eller mindre formel. Uformelt kan det gøres i en rund-kreds i gymnastiksalen. Det er også muligt at lave det mere formelt ved at benytte en decideret scene. Brug evt. elevernes medbragte kostumer og lys.

Når eleverne har vist deres koreografi, skal publikum have mulighed for at sætte ord på det, de har set. For eksempel:

Hvad husker du bedst af det, �du har set? Og hvorfor?

Hvordan bevægede danserne sig �i relation til hinanden?

Nævn skift i niveauer og dynamik �

Fungerede gruppen som helhed, �eller var de individualister?

Brugte de musikken optimalt? Og hvorfor? �

36

Cool down - nedvarmning

Musikforslag: Leftfield: Leftism

Lig på ryggen med knæene ved brystet. Knæene først til den ene side, og så til �den anden – skuldrene bliver i gulvet og armene lige ud til siderne. Knæene skal være tættere på hovedet end hofterne for at undgå skader i lænden.

Katteøvelsen på alle fire (svaj og runding). �

Sæt dig tilbage på hælene. Stik det ene ben bagud for at strække forsiden af hoften og den øvre del af låret. �

Sid i hug på tæerne med rund ryg og hænderne foran dig på gulvet. Prøv at få hælene tættere på gulvet. �

Sæt hælene i gulvet og rul langsom op til stående position, så hovedet kommer til sidst. �

Frasen kan udvikles ved

At repetere den �At den fragmenteres (deles op) �At dele kan tages ud �At hele frasen kan vendes �

Bevægelserne kan udvikles ved

At anvende andre kropsdele �At tilføje flere grundbevægelser (se bilag 1) �

Udbygning til en koreografi

Faglige mål og kompetencer: Når eleverne i praksis selv er med til at skabe en koreografi, får de forståelse dels for selve den koreografiske proces dels for, hvad et koreografisk slutprodukt er.

Elevernes ”kernefrase” (den koreografiske frase fra ”den kreative opgave” side 34) kan udvikles på mange forskellige måder.

Udnyttelsen af rummet kan ændres ved at skifte

Størrelse på bevægelse �Niveau �Bevægelsesretning �Fokus �

De dynamiske kvaliteter kan ændres ved

Temposkift �Energiskift �Rytmeskift �

37

Når eleverne har deres kernefrase og de nyudviklede fraser, kan de sættes sammen på flere forskellige måder. Vi giver her et eksempel:

Lærernoter: Man kan også lade eleverne lave en historie i grupper, og de sætter selv alt det, de har ar-bejdet med ind.

Forløbet beskrives på næste side i en byggestensmodel, som viser hvordan de enkelte elementer kan bygges ud afhængigt af den tid, der er til rådighed. Og i bilag 2 i dette hæfte gives oversigter over flere idéer til at arbejde med at skabe, udføre og forstå dans.

Sammensætning af fraser til koreografi:

Lad en person løbe ind fra siderne med 1. zigzag bevægelser (16 taktslag).

Repetér de første 4 taktslag af deres 2. kernefrase=Tag 4 gange.

Gå med den energi, som de fik fra 3. deres Tag til et nyt sted i rummet.

Repetér de første 8 taktslag 4. af deres Tag 2 gange.

Løb 8 taktslag til det sted i rummet 5. hvor eleverne skal udføre deres fælles ”skubbefrase” (side 33).

Alle udfører skubbefrasen (24 taktslag).6.

Løb 8 taktslag til et åbent sted i rummet.7.

Alle udfører deres egen nyudviklede 8. frase (brug 24 taktslag).

Brug en bevægelse fra den nyudviklede frase 9. til at komme hen til makker (16 taktslag).

Brug 8 taktslag, hvor eleverne parvis 10. laver øvelsen fra ”rør-ved-og-bliv-ikke-rørt-ved-øvelsen” (side 31).

Fortsæt over i øvelsen, hvor eleverne arbejder 11. parvis med modsatte dynamiske kvaliteter. Den ene bliver på stedet med direkte/skarpe bevægelser, mens den anden bevæger sig rundt med indirekte og flydende bevægelser (side 32).

Løb 16 taktsalg indtil de møder 3 eller 5 12. personer (det er aftalt på forhånd, hvem der er sammen) mødes på et aftalt sted.

Vis det første billede fra den 13. kreative opgave (side 34).

Eleverne forlader deres gruppe ved at anvende 14. deres Tag på 16 taktslag og bruger igen 16 taktslag til at komme tilbage til gruppen.

Lav det sidste billede (side 34), hvor 15. en af eleverne ikke rører jorden. Figuren holdes 8 taktslag.

Halvdelen af eleverne løber frem og laver 16. skubbefrasen, mens den anden halvdel bliver på stedet og laver deres Tag (brug 24 taktslag).

Eleverne bytter, så den første halvdel 17. laver deres Tag og den anden halvdel laver skubbefrasen (brug 24 taktslag).

Til slut laver alle eleverne skubbefrasen 18. samtidig (brug 24 taktslag).

En efter en løber eleverne til et på forhånd 19. bestemt sted i rummet, og laver et fælles ’gruppebillede/figur’, som de holder 8 taktslag.

38

Graffiti - progressionsforslag

Indledning om graffiti

opvarmning: ”Braindance” Improvisation: Udforskning af rum og basisbevægelser + struktureret impro og udforskning

”Skubbefrasen”Fælles indstudering


+ Skab egen kernefrase (”tag”)



Skab duet sekvenser- indstudering- videre arbejde i par




Gruppe ’skulptur’ + træn overgang mellem de forskellige fraser





Klassekoreografi- udvikling af kernefrase til

ny frase med koreografiske redskaber

- alle elementer samles- indstudering

tEMAEr til samarbejde med andre fag: Ungdomskultur kan være bindeled mellem dansk, billedkunst og idræt. Hip hop genren i lyd, skrift og bevægelse kan være tema i samarbejde mellem musik, billedkunst og idræt. Hvordan bevæger vi os? kan være tema i samarbejde mellem biologi og idræt. Opvarmningsforslaget ”BrainDance” kan benyttes i et samarbejde mellem biologi, psykologi og idræt i et tema om barnets udvikling –anatomisk, fysiologisk og psykologisk.

Musikreferencer:

Afro Celt: Seeds

Christopher Benstead: Music for Dance

Guem et Zaka: Things we do on drums og Best of Percussion

Leftfield: Leftism

Lemon Jelly: Lemon Jelly.ky

Massive Attack: Blue lines

Usher: Confessions

Al musikken kan købes fra hjemmesiderne www.amazon.co.uk, www.myspace.com, www.dancebooks.co.uk.

Graffiti - progressionsforslag

Indledning om graffiti

opvarmning: ”Braindance” Improvisation: Udforskning af rum og basisbevægelser + struktureret impro og udforskning















Klassekoreografi- udvikling af kernefrase til

ny frase med koreografiske redskaber

- alle elementer samles- indstudering

39

40

Yin og Yang - et mytisk danseforløb med fokus på kontraster

Af Charlotte Svendler Nielsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet

Idéen til forløbet er udviklet af den engelske dansepædagog Michael Platt og er til dels beskrevet i Dance Matters, nr.37, 2003.

Dette danseforløb fører os med ud-gangspunkt i den kinesiske skabel-

seshistorie ind i en verden af myter og legender, hvor Yin og Yang benyttes som

kontrasterende billeder til at skabe koreo-grafi ud fra.

Formålet med forløbet er at give eleverne mulighed for at udvikle deres egne bevægelsesidéer og deres evner til at udtrykke sig kropsligt. Arbejdet med kontraster giver dem mulighed for varierede oplevelser af form, bevægelse og udtryk, og at finde løsninger på, hvordan de med kroppen kan kommunikere essensen af det tema, der arbejdes med. Derudover udvikler eleverne også kropslige færdigheder og – viden, som når de skal finde ud af hvilke muskler, de skal spænde, og hvor meget, for at kunne holde en anden persons vægt, og hvordan de kan opretholde en balance med en partner.

Forløbet følger en progression fra lærerstyret til kreativ- og problemløsende didaktisk tilgang. Underviseren

introducerer centralt bevægelsesmateriale og –fær-digheder og giver eksempler på måder at om-

forme ord og billeder til bevægelse. Der gives stadig mere udfordrende kreative opgaver, som kræver, at eleverne benytter og udvik-ler deres danseevner, kreativitet og fantasi i deres løsning af opgaverne.

I artiklen gives forslag til opvarmning med og uden partner, en fælles sekvens, tre kreative opgaver og forslag til, hvor-dan man kan inddrage det analytiske

aspekt ved at stille spørgsmål, der kan fo-kusere elevernes observationer af hinandens

koreografier.

Tilsammen skaber de harmoni og balance i verden

41

Tidshorisont: Der er materiale til mange dobbelttimer, men man kan også plukke enkelte dele ud til et helt kort forløb. Uanset hvor mange moduler man har til rådighed, anbefales det at vælge øvelser fra alle hovedområder: op-varmning, fælles sekvens, kreativ opgave, fremvisning og fokuseret observationsopgave.

Yin og Yang myten

I begyndelsen var der intet andet end kaos. Og dette kaos var som en dis og fuld af tomhed. Men pludselig midt i denne dis, i kaoset af tom-hed, viste sig et fantastisk og farvestrålende lys. Fra dette lys blev alt, hvad der eksisterer, skabt. Disen rystedes og opløstes. Det som var let bevægede sig opad og skabte himlen, det, som var tungt sank nedad og skabte jorden. Fra himlen og jorden fremkom stærke kræfter. Disse to kræfter mødtes og skabte Yin og Yang. Forestil dig Yang som en drage. Yang er solen, tørt landskab, varme. Yang er forår og sommer. Yang er det lyse. Forestil dig Yin som en sky. Yin er månen, vandet og kulden. Yin er efterår og vinter. Yin er skyggerne. Hver af disse kræfter er fuld af stor styrke – hvis de var alene, ville de hver især ødelægge verden med deres mægtig-hed, og kaos ville komme tilbage. Yin kæmper imod Yang. Yang kæmper imod Yin. De er luk-ket fast i en ligeværdig kamp om at få kontrol. Kampen fortsætter, og de naturlige balancer opretholdes. Tilsammen skaber de harmoni og balance i verden. Dette er Yin og Yang – og fra dem kom de fem elementer: ild, jord, vand, metal, træ – og alle levende væsner.


Musik der understøtter de dynamiske �kvaliteter, som kan forbindes med Yin og Yang (se idéer sidst i artiklen).

Billeder af drager, vandfald, �skyer mv. til inspiration.

En tavle eller whiteboard. �

Evt. videokamera til at optage elevernes arbejde �i processen og de endelige produkter (kan benyttes til både analyse og evaluering).

42

Opvarmning

Opvarmningen skal være rolig og blid, så deltagerne bliver sporet ind på det mytiske univers. Fokusér undervejs på åndedrættet. Du kan indlede med at fortælle, at det forløb I skal i gang med tager udgangspunkt i den kinesiske ska-belseshistorie og Yin-Yang, eller du kan vælge at vente med at afsløre det til senere i timen.

Opvarmning i par (Se illustrationerne til øvelserne på næste side) ►►

To og to sammen. Står foran/ � bag hinanden. Den forreste bevæger sig i cirklende baner, den anden følger efter. Derefter byttes.

Parrene fortsætter sammen. Står ryg mod �ryg. Læner sig skiftevis mod hinanden.

Parrene sætter sig ned, stadig ryg mod ryg. �Pres imod hinandens rygge (figur 1) .

Vend rundt så I sidder overfor hinanden. Bøj �knæene og tag fat om hinandens håndled (figur 2). Spænd mavemusklerne, hold ryggen strakt og træk jer væk fra hinanden, så I kommer op at stå (stadig med håndledsfatning og fokusér på at have ’lange’ arme, jeres fødder er tæt på hinanden og overkroppene ’hænger’ bagud, så I fra siden ligner en trekant med spidsen nedad (figur 3)).

Stå overfor jeres partner. Pres håndflader �mod håndflader. Bevæg langsomt hænderne opad, læn jer frem mod hinanden og lad fødderne glide tilbage, så I fra siden ligner en trekant med spidsen i vejret (figur 4).

Tag fat i hinandens håndled med hhv. højre �og venstre hånd (figur 5). Læn jer væk fra hinanden (I har bøjede knæ og forestiller jer, at I skulle sætte jer på en stol).

Individuel opvarmning

Gå på stedet x 8 (fokusér på at ’skrælle �fødderne af gulvet’ og løfte knæene).

”Bounce” (lette rytmiske knæbøjninger) på �stedet x 8 (fokusér på bløde, fjedrende knæ).

Fra stående rulles ned i ryggen med hovedet �mod jorden og op igen x 4 (letbøjede knæ).

Stående svinges armene frem og �tilbage x 8 (knæene giver efter).

Langsomme stræk af overkroppen �til siderne (frontalt plan).

Løsne håndled og fingre. �

Løft et ben ad gangen og lav cirkler med �anklerne og saml og spred tæerne.

Der kan herefter laves åndedrætsøvelser, rolig gang og let løb, balancer og cirkulerende helkropsbe-vægelser på stedet og rundt i rummet. Afslut med blide, dynamiske stræk (se f.eks. idéer i bogen Krop, psyke, verden af Lis Engel (2002)).

Opvarmning i gruppe

Alle finder en plads på gulvet (ikke for langt �fra hinanden, det skal være, så I næsten kan røre en anden person, hvis I strækker arme eller ben ud). Find hver især på forskellige balancer, som I holder et øjeblik, inden I fortsætter over i en ny balance.

Fortsæt arbejdet med dynamiske balancer, �men nu skal der hele tiden være fysisk kontakt til mindst én anden person.

43

Fælles Yin og Yang sekvens

Du kan skabe din egen sekvens baseret på Yin og Yangs kontra-sterende dynamiske kvaliteter og bruge bevægelserne: klap, hop, knyttede hænder, twist, slag og rulninger på gulvet, eller tage udgangspunkt i sekvensen, som er beskrevet nedenfor.

Forevis og indstudér sekvensen bid for bid:

YangStå i parallel og klap med hænderne 1. foran brystet (albuerne er løftet).

Slip hænderne og træk albuerne tilbage.2.

Skub begge håndflader direkte fremad og træd 3. ned i en ’lunge’ (træd langt frem på den ene fod og bøj knæet, den anden fod bliver på stedet, men tyngden er forover og hoften strækkes).

Træk albuerne tilbage til kroppens sider og saml fødderne.4.

Hop med vægt på højre fod og løft begge arme 5. højt op, med hænderne knyttet. Lad armene falde og træd tilbage, hop så på venstre fod og løft begge arme højt op, med hænderne knyttet.

Træd med højre fod ind foran venstre fod og boks 6. højre hånd mod venstre. Træd med venstre fod ind foran højre fod og boks venstre hånd mod højre.

Træd ud af de krydsede ben og arme ved at springe 7. op i en bred stjerneform, land med bøjede knæ.

YinFasthold den udstrakte stjerneform, bevæg håndryggene 8. mod hinanden og send fingerspidserne ned mod gulvet.

Lad hænderne lede kroppen hele vejen 9. ned på gulvet – rul mod højre side.

Saml hænderne igen med håndfladerne mod 10. hinanden (liggende på gulvet) og lad fingerspidserne lede kroppen til stående i en spiral drejning.

Læg vægten på venstre ben og løft højre ben strakt 11. op. Skitsér formen af en halvmåne med højre fods tæer, fra foran til bag det støttende venstre ben.

På samme tid spejles benets bevægelse ved at feje begge 12. arme i en halvmåne form foran kroppen. Hold denne sidste stilling – vægten er på venstre ben, højre ben er bag venstre, begge arme rækker mod venstre side.

skub

figur 1

træk

figur 3

træk

figur 2

træk

figur 5

skub

figur 4

44

Der arbejdes videre med sekvensen i par

Sekvensen øves (skriv sekvensen op på en tavle, �enten med figurer, ord eller begge dele, så eleverne får hjælp til at huske bevægelserne).

Hvert par skal selv finde ud af, hvordan de vil stå �i forhold til hinanden, når de danser sekvensen (bed eleverne om nogle forslag og giv evt. andre - ved siden af hinanden, overfor hinanden, ryg mod ryg, den ene stående bag den anden…).

Bed eleverne om at finde ud af, hvordan �de bruger rum, tid og kontakt, f.eks.:

Kan de bevæge sig rundt om hinanden frem �for at stå på samme sted i spiral drejningen?Kan de finde tidspunkter at have �fysisk kontakt med hinanden?Hvordan virker det, hvis den ene �leder, og den anden følger?

Ved siden af hinanden

Overfor hinanden

Følg lederen Ryg mod ryg

Samtale om sekvensens betydninger

Fortæl den kinesiske skabelsesmyte som �introducerer de to kræfter Yin og Yang (hvis ikke du har indledt timen med det).

Bed eleverne karakterisere Yin og Yang ud fra �myten. (Yang er som en drage – varm, fyrig, mandig, fuld af solenergi, ild og flammer. Yin er som en sky – kold, fugtig, bølgende, kvindelig, fuld af måneenergi og stilhed).

Ordene skrives op på en tavle, f.eks.:

Yin vYang

sky drage

tåge varm

vand ild

regn sol

måne sommer

vinter torden

Bed eleverne finde ud af hvilke dele af sekvensen, �de synes er som Yang og hvilke dele er som Yin. Bed dem beskrive betydningen/intentionen med hver bevægelse og foreslå, hvilke dynamiske kvaliteter der kan gøre kontrasterne i udtrykket endnu større (se inspiration i skemaet nedenfor).

Handling Kraft Betydning

Klap - træk tilbage – skub frem - træk tilbage YANG Drage vågner

Hoppe og løfte knytnæver YANG Flammer slikker (ild)

Twist og boks YANG Vrede (varme)

Hop – stjerneform YANG Sol

Fingre leder mod gulvet og rulle YIN Vandfald

Spiral til stående YIN Tåge

Skitsér en halvmåne form YIN Måne

Parrene danser sekvensen og ’farver’ den med �forskellige dynamiske kvaliteter, så Yin og Yangs kontrasterende kræfter fremtræder tydeligt.

Klassen ser hinandens sekvenser (evt. to ad �gangen). De, der observerer, kigger efter:

Hvordan bruger danserne rummet i forhold til �hinanden? Hvordan er deres relation?Var der tydelig forskel mellem Yin og Yang delene? Hvordan? �Hvilke ord kan beskrive, hvordan danserne �bevægede sig i hhv. Yin og Yang delen?

Tal om hvad tilskuerne har set og oplevet. �

Lærernoter: For at undgå sammenstød og forvirring, kan det være en idé at lade alle Yang-dansere starte med at udforske Yang-bevægelserne, bede dem om at fryse og så lade Yin-danserne bevæge sig rundt om de ’frosne’ Yang-dansere, indtil de møder deres egen partner.

Skab en klassedansDansens struktur:

Hvert par deler sig op i en Yin og en Yang person, �som skal stå i hver sin ende af rummet.

Yang-danserne udfører sekvensens Yang-del og fryser, når de �har lavet solformen. Yin-danserne er imens i stilstand.

Yin-danserne begynder fra vandfaldsdelen, og fortsætter �indtil de skitserer måneformen og fryser.

Yin- og Yang-dansere bevæger sig fra hver sin side ind mod midten, �hvor de møder deres partner på et på forhånd fastlagt sted.

Eleverne må forinden have eksperimenteret med, hvordan de med hver deres kraft kan bevæge sig i rummet. F.eks. kan Yin-dansere afprøve bevægelser, som væver dem indi-mellem de andre dansere ligesom tåger, der væver sig rundt – hvirvlende, langsomme, graciøse, vedholdende, mystiske, cirklende bevægelser. Yang-dansere kan afprøve at bevæge sig i zig zag og som bobler, der brister eller spyttende flammer – spring, hop, march, stærke, pludselige, eksplosive bevægelser!

Når partnerne mødes, udfører de den fælles sekvens; her kan afprøves �forskellige koreografiske redskaber (alle danser samtidig (unison), parrene danser forskudt i tid (kanon) og alle forskudt tilfældigt (tilfældig kanon)).

45

46

Kreativ opgave: Skab i par sekvenser med fokus på Yang-dragen

Beskrivelse Bevægelse Dynamiske kvaliteter

Skarpe, stikkende skæld Hop, spring Pludselig, skarp

Stærk, fejende hale Dreje, rulle Langsom, kraftfuld, vedvarende

Knogle raslende kæber Åbne – lukke Langsom, kraftfuld – pludselig, skarp

Varme, bølgende flammer Spring, drej Pludselig, eksplosiv

Pegende, spydende tunge Langt, lavt spring frem og tilbage Kraftfuld

Lærernoter: Referér til den fælles sekvens’ bevægelser og udtryk som muligheder for, hvordan eleverne kan benytte bevægelser og dynamiske kvaliteter til at udtrykke ord og begreber.

Hvert par skaber et still-billede, der udtrykker noget, �som har med en drage at gøre (de skal ikke afbillede en drage, men f.eks. vælge en måde at placere sig på, der viser dragens klør). Det er et krav, at der skal være kropskontakt, og der skal bruges to niveauer.

Klassen ser alles still-billeder, evt. bliver alle �på gulvet, men skiftevis peges på et par, som fryser i deres still-billede, imens de andre kigger. Sæt ord på, hvordan hvert enkelt par har brugt deres kroppe til at skabe et dragebillede.

Præsentér eleverne for en liste over sætninger, �som beskriver den dynamiske kvalitet i dragens kropsdeles bevægelser (eller find i fællesskab på nogle sætninger), f.eks.: ”skarpe, stikkende skæld”; ”stærk, fejende hale”; ”knogle raslende kæber”; ”varme, bølgende flammer”; ”pegende, spydende tunge”. Og prøv enkeltvis at bevæge jer sådan: “Prøv at bevæge dig som om dine fingre var fyldt med raslende knogler, derefter dine knæ, dit ansigt, din ryg osv.” Derefter de andre dynamiske kvaliteter.

Hvert par vælger en sætning og skaber en �kort bevægelsessekvens til den baseret på den bevægelse, som den valgte kropsdel gør (altså ikke nødvendigvis med den kropsdel, men lav f.eks. stærke, fejende bevægelser med hovedet).

Bed eleverne overveje:

Hvordan de kan bruge hele kroppen til at udføre en �bevægelse (selvom dele af kroppen måske er mere i fokus end andre).Hvor danserne er placeret i forhold til hinanden, når �de udfører bevægelserne.Hvordan de kan gøre brug af nogle af de koreogra- �fiske redskaber (f.eks. unison, kanon, spørgsmål-svar) [1].Om de kan bevæge sig rundt i rummet, eller om de �bliver på samme sted.Hvordan de kan være tydelige mht. hvilke bevægel- �ser og dynamiske kvaliteter, de bruger til at udtrykke drage-ordene.

[1] I bogen Fodfæste og himmelkys (Winther m.fl., 2002) er der et afsnit om koreografiske redskaber.

Følgende skema kan bruges til at inspirere til brug af forskellige slags bevægelser og dynamiske kvaliteter:

47

Parrene skaber to sekvenser mere efter samme �’opskrift’, så de i alt har tre sekvenser.

Parrene samler deres tre kontrasterende sekvenser �til en fortløbende sekvens, og bruger deres fælles drage still-billede som begyndelse og slutning.

De færdige ”Yang-drage-sekvenser” vil have følgende struktur:

Fælles still-billede (med fysisk 1. kontakt og brug af to niveauer)

Bevægelsessekvens 12.



Fælles still-billede5.

Fokuseret observationsopgave

Hvert par viser deres ”Yang-drage-sekvens”. Imens der danses, overvejer tilskuerne følgende spørgsmål til efterfølgende diskussion:

Hvordan brugte danserne hinan- �den og rummet?Hvordan brugte danserne bevæ- �gelser og kvaliteter til at give liv til de ord, de havde valgt?

48

Kreativ opgave: Skab i par sekvenser med fokus på Yin-vandet

Lærernoter: Brug evt. bevægelser fra den fælles sekvens til at eksemplificere, hvordan eleverne kan bruge dynamiske kvaliteter til at tydeliggøre vandudtrykkene.

Følgende skema kan bruges til at inspirere til brug af forskellige slags bevægelser og dynamiske kvaliteter:

Beskrivelse Bevægelse Dynamiske kvaliteter

Stigende og faldende bølgerRulle/dreje, oppe, nede og rundt i

rummetBlid, flydende, glidende

Væltende vandfald Falde ned, rulle, fra højt til lavt Stærk, kraftfuld, pludselig

Knasende og skarpe istapper Spring, hop, forflytning Skarp, let, lynhurtig

Tyk, hvirvlende tåge Dreje, rulle, presse, skubbe Stærk, langsom, vedvarende

Bløde, skumfidusagtige skyer Kurve, dreje, rulle Blød, let, skrøbelig

Kuglehårde hagl Langt spring, boks, hop Stærk, pludselig, aggressiv

Lad eleverne kigge på billeder af �bølger, vandfald og skyer.

Lav en fælles liste over vand-ord, f.eks. regn, �hav, vandfald, bølger, støvregn, is, tåge.

Eleverne arbejder i grupper á fire på at skabe et �kropsligt still-billede af et vandfald, som vælter ned over store klippestykker. Der gælder følgende:

Alle skal på en eller anden måde have fysisk kontakt �med hinanden.De tre niveauer (højt, mellem, lavt) skal bruges. �

Klassen ser hinandens gruppeformationer. �Få tilskuerne til at sætte ord på, hvordan danserne har brugt kropsformer, niveauer og kontakt til at udtrykke vandfaldsbilledet.

Præsentér eleverne for en liste af sætninger, �som beskriver vands bevægelse i forskellige situationer (eller lad dem selv finde på sætninger – her kommer deres poetiske evner i spil!):

Stigende og faldende bølger �Væltende vandfald �Knasende og skarpe istapper �Tyk, hvirvlende tåge �Bløde, skumfidusagtige skyer �Kuglehårde hagl �

Hver gruppe skal skabe en bevægelsessekvens ud fra tre af de ovenstående poetiske udtryk. De kan enten arbejde sammen alle sammen på de samme tre idéer, eller hver enkelt kan vælge tre idéer og arbejde alene med dem, og så derefter mødes med resten af gruppen og ’puzzle’ deres idéer sammen - det vil sige, at alle udfører deres sekvenser samtidig, tæt på hinanden, sådan at bevægelserne overlap-per hinanden som et puzzlespil.

49

Når de skaber deres sekvenser (hvad enten de gør det sam-men eller individuelt), skal eleverne overveje følgende:

Hvordan de kan bruge hele kroppen �til at udføre bevægelserne.

Hvordan de kan benytte forskellige �retninger i rummet.

Hvordan de forholder sig til hinanden og �er placerede i forhold til hinanden.

Hvordan de kan udtrykke sig tydeligt med �bevægelser og dynamiske kvaliteter.

Grupperne sætter deres still-billede af �vandfaldet på deres egen sekvens.

De færdige ”Yin-vand-sekvenser” vil have følgende struktur:

Fælles gruppe still-billede – med 1. kontakt og brug af tre niveauer.

Tre bevægelsessekvenser – enten skabt i fællesskab, 2. eller hver enkelts idéer ’puzzlet’ sammen.

Fælles gruppe still-billede.3.


Grupperne fremviser deres ”Yin-vand-sekvenser”. Tilskuerne kan få følgende spørgsmål til at hjælpe med at fokusere deres observation, og til at inspirere en efterfølgende diskussion:

Hvilke rumlige relationer mellem �danserne så I?Hvis gruppen brugte ’puzzle’ modellen, hvordan lykkedes �det dem at samle delene til en helhed?Ser man vandbillederne i dansen? Hvordan hjælper �de dynamiske kvaliteter med til at tydeliggøre vandudtrykkene?

Kreativ opgave: Yin og Yang – harmoni og balance

Hver af disse kræfter er fuld af stor styrke – hvis de var alene, ville de hver især ødelægge verden med deres mægtighed og kaos ville komme tilbage. Tilsammen skaber de harmoni og balance i verden.

Benyt parøvelserne illustreret på side 42-43. Men læg vægt på, at parrene skal bevæge �sig langsomt fra en stilling til den næste, så de får skabt en dynamisk sekvens.

Vis eleverne nogle billeder af professionelle dansere i stillinger med modbalance, og hvor de giver/tager vægt. � [1]

I par vælges to forskellige billeder, og eleverne prøver at genskabe balancerne. �

Imens de hele tiden opretholder den fysiske kontakt og spænding, som opstår ved skub og træk, �eksperimenterer parrene med, hvordan de kan bevæge sig fra en stilling til den næste.

Lad parrene eksperimentere med at lave grundstillingerne i andre rækkefølger. �

Hvert par finder på to helt nye balancer med fysisk kontakt. Foreslå dem at �prøve at have fysisk kontakt med andre kropsdele end hænderne.

Parrene vælger fire af de balancer, de har prøvet/fundet på og eksperimenterer �med måder at sætte dem sammen på til en sekvens. De skal hele tiden have fysisk kontakt og oplevelsen af skiftevis at give og tage vægt.

Sekvensen er baseret på idéen om, hvordan Yin og Yang kræfterne balancerer hinanden til �en harmonisk tilstand. Hvert par beslutter hvem af dem, der repræsenterer Yin, og hvem, der repræsenterer Yang. Hver elev eksperimenterer med måder at tilføje andre kropsformer og gestik til deres stillinger, som tydeliggør, hvilken af kræfterne de repræsenterer.

To par går sammen. Hvert par viser det andet par deres balancesekvens. Parrene skal herefter finde �ud af, hvordan de kan dele et defineret rum, og hvordan deres stillinger kan overlappe hinanden.

50

[1] Se f.eks. bøgerne Contact Improvisation: Moving, Dancing, Interaction af Thomas Kaltenbrunner (2003) og Contact Improvisation: An Introduction to a Vitalizing Dance Form af Cheryl Pallant (2006).

Træk-modbalance

Bølget Yin

Skarp Yang


Grupperne fremviser deres ”Yin og Yang balance-sekvenser” for resten af klassen. Tilskuerne kan få følgende spørgsmål til at hjælpe med at fokusere deres observation:

Hvilke af fotografierne så du i deres sekvens? �Kunne du se, hvem der var Yin, og hvem der �var Yang i de enkelte stillinger? Hvordan kommunikerede de med kroppen, hvilken af kræfterne de var?Var alle stillinger mod-balancer, eller var der �nogen, hvor den ene danser tog mere vægt end den anden?Hvilke kropsdele benyttede danserne som �kontaktpunkter?

51

52

En Yin og Yang klassekoreografi

Alle de præsenterede idéer kan kobles til at skabe en fæl-les klassekoreografi, som kan udtrykke Yin og Yangs kon-trasterende kræfter, og deres evner til at arbejde sammen i harmoni. Alle Yin’er starter på række i den ene side af rummet, alle Yang’er på række i den modsatte side.

Bøger til videre inspiration

Engel, L.(2002). Krop, psyke, verden. Højbjerg: Hovedland.

Kaltenbrunner, T. (2003).Contact Improvisation: Moving, Dan-cing, Interaction: With an Introduction to New Dance. Meyer & Meyer Sport.

Pallant, C. (2006). Contact Improvisation: An Introduction to a Vitalizing Dance Form. McFarland & Company.

Winther, H. m.fl. (2002). Fodfæste og Himmelkys –undervisning i rytmisk bevægelse, gymnastik og dans. Højbjerg: Hovedland.

Musikforslag

Christopher Benstead: Music for Dance vol. 1-4

Eric Serra: The Big Blue (soundtrack) (specielt Yin)

Kitaro: Ten years (specielt Yin)

Vangelis: China

Propeller Heads: History Repeating (specielt Yang)

tEMAEr til samarbejde med andre fag: Myter kan være tema for samarbejde mellem religion, dansk og idræt. I et samarbejde mellem idræt og billedkunst kan temaet være kropslige og plastiske former og kon-traster.

Koreografien kan struktureres på følgende måde:

Yang-dansere danser Yang-delen af den fælles 1. sekvens (side 43), de fryser på stedet, og Yin-dansere danser Yin delen og fryser på stedet.

Yin’ er og Yang’er finder hver især på en 2. bevægelse, der passer med den kraft, de udtrykker, og som kan bevæge dem over gulvet til at møde deres partner.

Parrene danser deres duetter 3. baserede på den fælles sekvens.

Parrene danser deres Yang-4. drage duetter (side 46).

Parrene går sammen i grupper á fire og danser 5. deres Yin-vand-sekvenser (side 48-49).

Grupper á fire (to par) danser deres 6. balancesekvens baseret på Yin og Yang i harmoni (side 50-51).

Alle Yin’er stiller sig på en række midt i 7. rummet, alle Yang’er stiller sig overfor deres partner. I kanon udfører hvert par en af deres balance stillinger – som et afsluttende billede på Yin og Yang i harmoni.

Forløbet beskrives på næste side i en byggestensmodel, som visuelt viser forskellige progressionsmuligheder afhængigt af, hvor mange dobbelttimer der er til rådighed og i forhold til, hvor underviseren og klassen ønsker at lægge fokus.

53

Yin og Yang – progressionsforslag

Indledning om Yin og Yang

Opvarmning - individuel | i par | i gruppe

Fælles Yin og Yang sekvens- indstudering- videre arbejde i par

Fælles Yin og Yang sekvens - indstudering- videre arbejde i par

+ Skab en klassedans


+ Skab en klassedans + Yang-drage sekvenser Yin-vand sekvenser



+ Harmoni og balance



+ Harmoni og balance

+ Klassekoreografi(alle elementer samles)

54

Bilag 1Bevægelsens grundelementer

Med udgangspunkt i grundelementerne i Labans bevægelseslære kan man arbejde med variation i bevægelsesudtryk, og dermed give eleverne mulighed for:

At udvikle en bred vifte af bevægelsesmuligheder �

At videreudvikle bevægelser �

At skabe bevægelser som ikke er literale og mimiske �

At nytænke og være kreative �

Dette kan opnås ved, at man giver opgaver i forhold til følgende spørgsmål:

Hvad Hvad kan kroppen gøre?

Bevæge sig gennem rummet (dreje – hoppe – gestus – rulning – stilhed)

Hvilke/n kropsdel anvendes?

Former (høj, bred, stor, lille, rund, drejet, symmetrisk, asymmetrisk)

Hvor Hvor i rummet bevæger kroppen sig?

Niveauer (høj, mellem, lav)

Bevægelsesmønster i rummet (lige, kurver, vinkler, zig zag)

Bevægelsesretninger (forlæns, baglæns, sidelæns, op, ned, frem og tilbage)

Hvordan Hvordan bevæger kroppen sig?

Vægt (tung – let)

Tid (hurtig – langsom, flydende – staccato)

Rum (direkte – indirekte)

Flow (bundet – frit)

Hvem Med hvem og hvad bevæger kroppen sig?

Individuelt, parvis, små grupper, store grupper

Kostumer

Objekter

55

Bilag 2At skabe en dans

Skemaet giver idéer til, hvordan man kan udvælge, udvikle og forme bevægelser for at kommunikere en idé i dans

Proces Bevægelseselementer

Udvælg stimulus

Find idéer fra:Poesi eller prosa, kunst-værker, sociale temaer, professionelle dansevær-ker, hverdagsbevægelser

Dansere:Duet•

Trio•

Gruppe•

Lydsætning:Forskellige for-•mer for musik

Naturlige lyde/larm•

Sagt poesi eller prosa•

Stilhed•

Fysisk opsætning:Design, lys, rekvisitter•

Realistisk, abstrakt, •”site-specific ,̈ ”back drop”, ”cyclorama”

Farve, materiale, teks-•tur, form, størrelse osv.

KostumerRealistisk•

Abstrakt•

Farve, størrelse, linie•

Bevægelsefleksion•

ekstension•

rotation•

hop•

drejning•

forflytning•

gestik•

vægtoverførsel•

stilstand•

Dynamisk kvalitetenergi•

’vægt’•

kontinuitet•

hastighed•

rytme•

’accent’•

frasering•

rumkropsform•

mønster•

niveauer•

retninger•

størrelse•

orientering•

relationkropsdel mod kropsdel•

bevægelse mod bevægelse•

interaktion mellem og sen-•sibilitet til andre dansere

komplementær og kontrast•

Respondér, udvælg, udforsk og undersøg stimulus

Hvad får stimulus •dig til at tænke på?

Diskutér og skab •en ord-bank

Brug Internettet for •at finde ud af mere

Improvisér

Begynd at bevæge dig!•

Eksperimentér med •varierende bevægel-sesidéer der er fore-slået ud fra stimulus

Udvælg bevægelsesmate-riale, skab motiv og fraser

Variér, udvikl og raf-finér motiv og fraser

Brug ”koreografisk værktøj”Unison, kanon, tilfældig kanon, spørgsmål-svar, fragmentering etc.

Strukturér dansen

Øv og vis frem

Evaluering

Evaluér i løbet af pro-cessen med at skabe dansen – hvad virker og hvad kan forbedres?

56

At udøve en dans

At kunne optræde med en dans kræver en række færdigheder, både tekniske og ekspressive. Skemaet giver et væld af muligheder, man kan fokusere på, når man arbejder med at udvikle sin teknik, og når man skal arbejde kvalitativt med performance.

tekniske færdigheder

Holdning•

Koordination•

Styrke/kraft•

Energi ’flow’•

Fleksibilitet•

Kontrol•

Mobilitet•

’Stamina’•

Balance•

Bevægelseshukommelse•

Lav en ’ordbog’ med defini-tioner af alle termerne.Lav en liste med alle de tekniske øvelser, som du anvender, når disse færdigheder opøves.Gentag øvelserne ofte for at øge tek-nik og bevægelseshukommelse.Fokusér på bestemte anatomiske ter-mer og sikker udførelse af hver øvelse.

Ekspressive færdigheder

Projektion•

Fokus•

Stil•

Musikalitet•

Kommunikation af koreografisk intention •

Portrætteres en følelse, en karater eller en dansestil i dansen?Er der sammenhæng mellem dans og musik?Kommunikerer du troværdigt med publikum under dansen? Husk fokus i rummet og danserne imellem.

Bevægelses-elementer

Bevægelse

fleksion•

ekstension•

rotation•

forflytning•

hop•

drejning •

gestik•

vægtoverførsel•

stilstand•

isolation•

Dynamisk kvalitet

energi•

kontinuitet•

hastighed•

rytme•

accent•

frasering•

rum

kropsform•

retninger i rummet•

niveauer•

retninger i bevægelse•

størrelse•

orientering•

relation

kropsdel mod •kropsdel

bevægelse mod •bevægelse

interaktion mel-•lem og sensibilitet til andre dansere

komplementære og •kontrastfyldte forhold

Udfør dansebevægelser, som anven-der følgende bevægelsesmuligheder

hele kroppen•

individuelle kropsdele•

Skab en frase, der bruger hver bevægelseskvalitet.

Brug forskellige dynamiske kvaliteter.

57

At forstå en dans

Arbejde med kritisk analyse hjælper eleverne til at forstå og respondere på dans. Evnen til at forstå dans udvikles bedst gennem de erfaringer, man får i praksis og gennem teoretisk viden om forskellige stilarter, traditioner og danseformer inkl. kendskab til et stort udvalg af professionelle danseværker.

Når man skal arbejde med at forstå et danseværk, kan man tage udgangspunkt i følgende analysemodel:

Beskrivelse

Hvad er værkets titel?•

Hvem er koreografen? Kompagniet?•

Tid og sted for første opførelse•

Danseidé: Koreografisk intention/tema•

Historisk/social kontekst•

Dansestil/genre•

Antal dansere, køn og deres roller•

Fysisk opsætning: scenografi, kostumer, lys mm.•

Musik, lyd, komponist (hvem, hvad?)•

Kan du beskrive hovedtemaet/idéen i dansen?Hvordan har koreografen kommunikeret sin idé? Narrativ, abstrakt, med humor?Kan den sammenlignes med andre koreo-grafiske værker fra samme tidspunkt? Beskriv de vigtigste karakteristiske ele-menter i dansens stil eller teknik.Beskriv de enkelte danseres rolle.

Analyse

Fysisk opsætning•

Lyssætning•

Elementer: bevægelser, dynamiske kvaliteter, rum etc.•

Forhold mellem dansere / scenografi •

Koreografiske værktøjer•

Koreografisk struktur/form•

Analysér måden hvorpå lys og lyd støtter og understeger koreografien.Identificér vigtige elementer: bevægelser, dynamiske kvaliteter etc.Analysér koreografiske værktøjer. Analysér koreografisk form og struktur som: ABA, ¨rondo ,̈ tema og variation, ¨chance .̈

Fortolkning Alle elementer i dansen•

Betragt/tænk over alle elementer i ko-reografien; hvad tror du, der bliver kom-munikeret?Brug eksempler fra din beskrivelse.

Evaluering Dansen•

Overvej de forskellige elementer: hvad fungerer og hvorfor?Hvordan kan man implementere forbed-ringer?

58

InspirationsmaterialeLitteratur om dans og danseundervisning

Au, S. (1988). Ballet and Modern Dance. London: Thames & Hudson.Ballisager, O. & Damkjær, S. (red.) (2003). Kroppens idé. Århus: Systime A/S.Blom, L. A. & Chaplin, L.T. (1989). The Intimate Act of Choreography. London: Dance Books. Blom, L. A. & Chaplin, L.T. (2000). The Moment of Movement. London: Dance Books.Borghäll, J. (1983). Bevægelseskommunikation. Åbybro: Duo. Bottomer, P. (2002). Line Dancing. London: Southwater. (www.lorenzbooks.com)Cavalli, H. (2001). Dance and Music: A Guide to Dance Accompaniment for Musicians and Dance Teachers. Gainesville: University Press of Florida.Craine, D. & Mackrell, J. (2004). Oxford Dictionary of Dance. Oxford: Oxford University Press Inc. Duncan, I. (1969). The Art of the Dance. New York: Theatre Art Books. Eisen, I. (1991). Danseværksted. København: Rosinante. Engel, L.(2002). Krop, psyke, verden. Højbjerg: Hovedland.Engel, L. m.fl. (red.) (2006). Bevægelsens poetik – om den æstetiske dimension i bevægelse. København: Museum Tusculanums Forlag.Frederiksen, S. (2004). Dans Du’r. Gråsten: Forlaget Drama. Gad, U. (red.). (2004). Dans med børn - oplæg til praksis om undervisning i dans, i skole og fritid. Århus: Dans i Uddannelse.Gilbert, A. G. (1992). Creative dance for all ages. Seattle: National Dance Association. Gough, M. (1993). In Touch with Dance. Lancaster: Whitetorn Books.Gough, M. (1999). Knowing Dance – A Guide for Creative Teaching. London: Dance Books. Hjort, M. (1993). Dans i världen. Stockhom: Carlssons Bokförlag. Humphrey, D. (1956). The Art of Making Dances. Hightstown: Princeton Book Company. Huwyler, J. S. & Blundell, T. (2002). The Dancer’s Body. London: Dance Books.Kaltenbrunner, T. (2003). Contact Improvisation: Moving, Dancing, Interaction: With an Introduction to New Dance. Meyer & Meyer Sport.Laban, R. (1963). Modern Educational Dance. London: Macdonald & Evans. Laban, R. (1971). The Mastery of Movement. London: MacDonald & Evans (3. udg.). Minton, S.C. (1997). Choreography: A basic approach using improvisation. Champaign: Human Kinetics. Mortensen, I. & Frederiksen, B.T. (1976). Bevægelse og udtryk. København: Gjellerup.Pallant, C. (2006). Contact Improvisation: An Introduction to a Vitalizing Dance Form. McFarland & Company.Pomer, J. (2001). Perpetual Motion – Creative Movement Exercises for Dance and Dramatic Acts. Champaign: Human Kinetics. Ravn, S. (2001). Med kroppen som materiale – om dans i praksis. Odense: Odense Universitetsforlag.Ravn, S. (red.) (2005). Bevægelse – om dans, krop og læring. Odense: Syddansk Universitetsforlag.Rønholt, H. & Peitersen, B. (2001). Idrætsundervisning – en grundbog i idrætsdidaktik. Højbjerg: Hovedland. Smith-Autard, J. M. (2002). The Art of Dance in Education. London: A & C Black. Speth, M. (2006). Dance Spetters: Motive for Motion. Maastricht. (www.dansspetters.nl)Sulsbrück, B. (1980). Latinamerikansk percussion – rytmer og rytmeinstrumenter fra Cuba og Brasilien. København: Den Rytmiske Aftenskoles Forlag.Winther, H. m.fl. (2002). Fodfæste og Himmelkys –undervisning i rytmisk bevægelse, gymnastik og dans. Højbjerg: Hovedland.

59

Andre bøger kan søges på:

www.dancebooks.co.uk www.amazon.co.uk/www.amazon.com www.humankinetics.com

Artikler med praksisidéer til danseundervisning:

Focus - Tidsskrift for Idræt: www.focus-idraet.dk

Videoer med dans

Dansemuseet i Stockholm: www.dansmuseet.nuForlaget Dancebooks: www.dancebooks.co.uk Danseinformationscentret: http://www.dansenshus.dk/indhold.asp?side=2&menu=109 Vidishot Multimedia: http://www.vidishot.com

Har du lyst til at arbejde videre med dans?Dansekonsulenterne er en landsdækkende funktion udviklet af Dans i Uddannelse, men siden 2005 forankret i Dansens Hus. Vores fornemste opgave er at skabe mulighed for, at børn og unge møder dans - både som udtryksform og som kunstart. Vi udvikler og igangsætter forskellige dansetiltag både i daginstitutioner, i skoler og på fritidsområdet – hele tiden med forankring for øje. Afviklingen af danseprojekterne varetages af velkvalificerede professionelle dansere og koreografer, der har god indsigt i børn og unge som målgruppe. Vi hjælper gerne med at formidle danseundervisere og skræddersyr kortere eller længere forløb efter behov, hvad enten det drejer sig om praktisk danseundervisning, hjælp til opsætning af en forestilling, dansens historie danset live, foredrag om dans, eller danseforestillinger.

I samarbejde med Dans i Uddannelse tilbyder vi en række kurser med fokus på undervisning i dans, målrettet forskellige lærergrupperinger.

Dansekonsulenterne i Dansens HusUlla Gad Anna Katrine KorningVester Allé 3C Hørsholmsgade 20, 3.8000 Århus C 2200 København NTlf. 8619 7896 Tlf. 3586 [email protected] [email protected]

www.dansenshus.dk (Børn og Unge)

dans med unge - dansetid · dans med unge oplæg til undervisning i koreografi i idræt forfattere:...

Documents