DANSK GRAMMATIK

regler og opgaver 2

DANSK GRAMMATIK

• HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

• HVORDAN BØJES ET NAVNEORD? Ental (ubestemt) Bestemt ental Flertal (ubestemt) Bestemt flertal en stol stolen flere stole alle stolene et billede billedet flere billeder alle billederne

• HVAD ER ET EGENNAVN? Et egennavn er et navneord. Det er et navn på et levende væsen, en ting, et sted, et land, en by, en vej, en flod, et bjerg osv. Alle egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav. F.eks. : Peter, Hansen, Fido, Lego, Tivoli, Eiffeltårnet, Danmark, England, London, Århus, Åbyhøj, Åbyvej, Mississippi (en flod i USA), Mount Everest (verdens højeste bjerg).

• HVAD ER ET UDSAGNSORD? Et ord, der beskriver en handling (noget man gør) og bøjes i tid (nutid, datid osv.) ”Jeg” eller ”at” kan sættes foran ordet.

• HVORDAN BØJES ET UDSAGNSORD? Navneform Nutid Datid Førnutid Fremtid at sende jeg sender jeg sendte jeg har sendt jeg vil sende at løbe jeg løber jeg løb jeg har løbet jeg vil løbe at klippe jeg klipper jeg klippede jeg har klippet jeg vil klippe at flyve jeg flyver jeg fløj jeg har fløjet jeg vil flyve

• HVAD ER TILLÆGSORD? Et tillægsord fortæller noget om et navneord (f.eks. om, hvordan det ser ud eller opfører sig) : stor, lille, tyk, tynd, høj, lav, pæn, smuk, grim, fjollet osv.

• HVORDAN BØJES ET TILLÆGSORD? Tillægsord gradbøjes: 1. grad 2. grad 3. grad stor større størst lille mindre mindst fjollet mere fjollet mest fjollet

DANSK GRAMMATIK

• HVAD ER ET FORHOLDSORD? Småord, som kan stilles foran navneord (f.eks. kassen) : i kassen, på kassen, ved kassen, foran, kassen. I, på, ved, foran, under, over osv. beskriver hvor noget er i forhold til noget andet.

• HVAD ER ET STEDORD? Man sætter oftest et stedord i stedet for en persons eller tings navn i en sætning. Der er mange slags stedord. Her er en hel række:

• påpegende stedord: den, denne, den her, disse, de her • ejestedord: min, din, hans, hendes, deres, vores, jeres, dens, dets • ubestemte stedord: man, ingenting, ingen, nogen, enhver, alle • spørgende stedord: hvem, hvad, hvis, hvilken • henførende stedord: som, der • tilbagevisende stedord: mig, dig, sig, os, jer

• HVAD ER TALORD?

Der er mængdetal : en, to, tre, fire, fem osv. Der er ordenstal: første, anden, tredje, fjerde, femte osv.

• HVAD ER ET BINDEORD? Et bindeord er et lille ord, som binder to sætninger sammen (en hovedsætning og en ledsætning) : at, om, hvis, hvor, fordi, så, at

• HVAD ER ET UDRÅBSORD? Et udråbsord er en slags lydord. Det har altid et udråbstegn efter sig: av! føj! æv! ja! puh! ah!

• HVAD ER ET SPØRGEORD? Et spørgeord er et hv-ord. Det står i en sætning, der altid afsluttes med et spørgsmålstegn: hvad, hvor, hvem, hvordan, hvorfor, hvis, hvilken…

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 1 - NAVNEORD • Hvad er et navneord?

• Man kan sætte en eller et både foran og bagved navneordet. Man

sætter det foran, hvis det er ubestemt ental og bagved hvis det er bestemt ental. Sæt nu en eller et foran og bagved disse navneord. Pas på. Nogle gange må man tilføje et ekstra bogstav eller måske fjerne et.

et hus hus et

gren gren fersken fersken pære pære bukseben bukseben busk busk præst præst nummer nummer omgang omgang opgang opgang

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 2 - NAVNEORD • Sæt x foran navneord. Sæt minus ved resten. Prøv dig frem, først

ved at finde alle ting, begreber og væsener. Er du i tvivl kan du prøve at sætte en / et både foran og bagved ordet.

Ex: en tanke tanke…n (x) en sød sød…en (-) en gul gul…en (-) en mælk mælk..en (x) skov skole skridt ekstra blod fin fjer fjerne fjernsyn mere mor marsvin angreb av afstand kunne kunst kunstner jern hjerne hvis ekko ekkolod biltur cd dåse kloak fjorten mareridt boghandler kaffeplet slikbutik brøl Hvor mange navneord fandt du?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 3 – EGENNAVNE • I denne tekst skal du sætte streg under alle egennavne

Nede hos købmanden, Jens Sørensen, fandt jeg en aften to fotografier. De

forestillede et par fodboldspillere. Jeg spurgte min far, Eskild, om han kendte de

to mænd. ”Selvfølgelig”, sagde min far. ”Det er jo brødrene Laudrup, altså

Michael og Brian.” Jeg kendte ikke Michael og Brian Laudrup, men jeg var heller

ikke så interesseret i fodbold. Min far sagde at Michael Laudrup havde spillet for

Barcelona og nu var træner for Brøndby. Brian havde spillet i Skotland for

Glasgow Rangers, den bedste skotske fodboldklub, syntes min far.

Hvor mange egennavne fandt du? • I denne tekst skal du finde alle egennavne og rette til stort

begyndelsesbogstav. Tænk på om ordet er et bestemt sted eller bare et hvilket som helst sted.

På min rejse fra indien til kina mødte jeg mange spændende mennesker. Jeg

mødte f.eks. en mand ved navn huan chu. Han boede med sin kone og barn i

byen madras i indien. Det vigtigste for familien var mindst en gang om året at

komme til at bade i den hellige flod, ganges. huan chu havde job som cykel-taxi-

chauffør. mange turister fra england og amerika kom til madras og ville gerne

transporteres rundt i en cykel-taxi. huan chu stod hver dag ved banegården og

ventede på sine kunder.

Hvor mange egennavne rettede du?

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 4 – NAVNEORD I ENTAL OG FLERTAL • Skriv navneordet i flertal. Pas på! Jeg har lavet flere fælder!!

F.eks. en maske to masker en tyv to tyve et lam to lam en æske to en flamme to en tyv to et æbletræ to en duks to en pakke to en fjer to en slikpose to en solskinsdag to en blyant to et lam to en tændstik to en pige to en dreng to en mand to en tand to

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 5 – OPSAMLING • sæt streg under alle navneord • skriv eg over egennavne • skriv en over navneord i ental • skriv fl over navneord i flertal

I et lille land, der hedder Danmark, bor Pernille og hendes familie, far

Knud, mor Grethe, lillebror Viktor og storesøster Sille. De bor inde midt

i Lemvig, som ligger i Vestjylland tæt på Limfjorden og Vesterhavet.

Pernille går i skole på Lemtorpskolen, som er en ret stor skole med

800 elever. Eleverne kommer både fra Lemvig og mange små byer i

nærheden af Lemvig. Pernille kan bedst li’ idræt. Det er hendes

yndlingsfag. Især når de får lov af hr. Henriksen at spille fodbold.

Pernille elsker heste. Hun går på rideskole i Rom, som ligger lige

udenfor Lemvig. Ja, der ligger også en ret stor by i Italien, der hedder

Rom, men byen, hvor Pernilles rideskole ligger, er meget lille. Det er

kun et par huse og et par veje, ja og så rideskolen.

Den hest, Pernille helst vil ride på, hedder Lukas. Den er ret gammel og meget rolig. Pernille rider tit i skoven. Skoven hedder Klosterheden og ligger lige ved siden af rideskolen.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 6 – STEDORD man kan sætte ”han” i stedet for drengen; ”han” kaldes et stedord man kan sætte ”hun” i stedet for pigen; ” ”hun” er også et stedord man kan sætte ”den” i stedet for stolen og ”det” i stedet for uret. • skriv det rigtige stedord på stregen

Pigen danser ballet _______ danser ballet

Peters hest løber løbsk _______ hest løber løbsk

Manden skriver et brev _______ skriver et brev

Bordet vipper _______ vipper

Uret er smukt _______ er smukt

Pigen er glad _______ er glad

Ernas mor hedder Pia _______ mor hedder Pia

Huset brænder _______ brænder

Du og din søster skal komme _______ skal komme

Drengene slås _______ slås

hunden løber _______ løber

Lene og Lones is er gode _______ is er gode

Maren og jeg går i skole _______ går i skole

Tæppet er gammelt _______ er gammelt

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 7 - TILLÆGSORD Et tillægsord fortæller noget om et navneord. F.eks.:

en høj pige en rød bil en rund bold

et højt træ et rødt hus et rundt æble

Læg mærke til, at det hedder en høj pige, men et højt træ. Foran alle navneord som er t-ord (altså som man sætter et foran) sættes et tillægsord, der ender på t – HVIS TILLÆGSORDET ENDER PÅ EN KONSONANT! en høj mand et højt hus en lang vej et langt tørklæde • Skriv det rigtige tillægsord foran navneordet. Skriv også en eller et

foran.

stor ________ _____________________________________ tårn

lang ________ _____________________________________ fletning

lang ________ _____________________________________ reb

lille ________ _____________________________________ æble

ulden ________ _____________________________________ får

smuk ________ _____________________________________ morgen

kølig ________ _____________________________________ vindpust

rød ________ _____________________________________ hus

rød ________ _____________________________________ trøje

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 8 – TILLÆGSORD

• sæt streg under navneord / egennavn

• sæt cirkel omkring tillægsord

1. Oslo er en kæmpestor by

2. I Oslo ligger mange høje huse

3. Jeg synes, Oslo har nogle gode butikker

4. Min mor siger, at København er bedre.

5. Jeg synes, København er kedelig

6. Min fætter Søren er tit uartig

7. Han driller sin lærer med hendes røde briller

8. Hun er den sureste lærer

9. Else elsker sin dygtige hest.

10. Hesten er brun og hvid

11. Den har en sort manke.

12. Else giver den et rødt æble

13. Elses trøje er rød

14. Sikke et højt tårn!

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 9 – TILLÆGSORDENES BØJNING

Tillægsord gradbøjes: 1. grad 2. grad 3. grad stor større størst lille mindre mindst fjollet mere fjollet mest fjollet

• Gradbøj disse tillægsord

høj

stor

fræk

stærkest

rød

flottere

smuk

sjov

mest vred

lang

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 10 – UDSAGNSORD

udsagnsord kalder vi også for ”gøre-ord”. Vi sætter at eller jeg foran. • sæt kryds ud for alle udsagnsord • sæt minus ud for alle andre ord

f.eks. spille (x) hoppe (x) flaske (-)

blive tøjsnor fræk

soppe sprøjte klippe

endnu flyve sende

fri kysse blå

hjem springe hver

æske tjekke pige

pigge pligt prikke

vejr hver værst

ligge lægge flække

stærk stær stryge

rejse flink score

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 11 – UDSAGNSORD

• sæt streg under udsagnsord / gøre-ord. Der kan godt være flere udsagnsord i samme sætning

1. Jeg kommer nu.

2. Nu lyser lommelygten.

3. Vil du hente mig klokken syv?

4. Fjorten høns larmer virkelig meget

5. Min far snorker, så hele huset ryster

6. Min søster går hver dag tur med hunden.

7. Om eftermiddagen ligger den i sin kurv.

8. Når min far kommer hjem, springer den op af glæde.

9. Hvem ligner du?

10. Min kusine gør altid det samme som jeg.

11. Hvis jeg læser en bog, læser hun også en bog.

12. Mor synger, når hun vasker op.

13. Hvorfor sover lillebror?

14. Tretten timer senere ankom flyveren til Rom.

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 12 – UDSAGNSORDENES BØJNING Navneform Nutid Datid Førnutid Fremtid at sende jeg sender jeg sendte jeg har sendt jeg vil sende at løbe jeg løber jeg løb jeg har løbet jeg vil løbe at klippe jeg klipper jeg klippede jeg har klippet jeg vil klippe at flyve jeg flyver jeg fløj jeg har fløjet jeg vil flyve

• skriv hvilken tid, disse udsagnsord er bøjet i.

f.eks. spiste datid arbejdet førnutid

har lavet _____________________________________

hopper _____________________________________

vil læse _____________________________________

fløj _____________________________________

arbejdede _____________________________________

sletter _____________________________________

spiser _____________________________________

vil være _____________________________________

købte _____________________________________

har lagt _____________________________________

sagde _____________________________________

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 13 – GRUNDLED OG UDSAGNSLED En sætning består normalt af mindst to led: udsagnsled og grundled. Man finder udsagnsled ved at finde udsagnsordet (uanset hvilken tid det er bøjet i.) Man finder grundled ved at spørge: hvem eller hvad + udsagnsleddet. F.eks. Orkestret spiller høj musik - spiller er udsagnsordet og dermed udsagnsled - ”hvem spiller?” – det gør orkestret. Altså er ”orkestret” grundled. Man sætter x under grundled. Man sætter o under udsagnsled. • Find udsagnsled og grundled i disse sætninger.

1. Mor elsker blodpølse 2. Far læste avisen

3. Cyklen var Peters

4. Kommer du snart?

5. Her er fire kroner.

6. Togturen var lang og kedelig

7. Mine høns larmer meget

8. Naboens datter er sød

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 14 – GRUNDLED OG UDSAGNSLED Både udsagnsled og grundled kan bestå af flere ord: F.eks. Det store orkester spiller i morgen x Min mors hund vil gerne have et kødben x I den sidste sætning er udsagnsleddet vil have (fremtid) Et udsagnsled med flere ord kan også være: har prøvet kan spise vil kigge har vasket op Der kan godt stå ord imellem de to udsagnsord, som ikke er en del af udsagnsleddet. • Find grundled og udsagnsled i disse sætninger:

1. Du skal komme til min fødselsdag. 2. Ib og Bente elsker pastasalat

3. Søren har taget min cykel.

4. Jeg vil gerne læse avisen.

5. Verdens højeste bjerg hedder Mount Everest.

6. Har I vasket op?

7. Jeg ønsker mig ikke en blå cykel.

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 15 – SÆTNINGER I de fleste sætninger er der både udsagnsled og grundled. Sætninger adskilles med enten punktum eller komma (nogle gange også med semikolon (;)) • Sæt o og x i teksten, sæt derefter punktummer og kommaer for at

adskille sætningerne. Forsøg dig frem. • Husk at rette til stort efter punktum.

Århus er en stor by byen ligger i Jylland i Århus finder man en meget

smuk domkirke og du kan også besøge Tivoli Friheden også et dygtigt

fodboldhold har Århus de hedder AGF hvis man skal købe ind i Århus

skal man gå en tur på Strøget her er der mange forskellige butikker

Det er vigtig at sætte x og o, fordi man så helt sikker kan vide, hvor der skal være kommaer –

nemlig mellem to sætninger, der hænger sammen i mening, men som har to x og to o (altså to

grundled og to udsagnsled.

Se her: • Jeg elsker heste(komma) og jeg hader slanger x o x o • jeg elsker heste (ikke komma) og hader slanger x o o

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 16 – FORHOLDSORD Forholdsord er ord som: på, i, ved, igennem, fra, over, under, for,

bag, foran osv. Udtrykkene ”på bordet” eller ”i kassen” kaldes forholdsordsforbindelser Man sætter en bølgelinje under forholdsordsforbindelser. • sæt bølgelinje under forholdsordsforbindelser i sætningerne

• Hun stod op tidligt om morgenen • Avisen lå i postkassen

• I garagen stod bilen

• Hunden lå under et tæppe og sov

• Drengen kastede stenen igennem vinduet

• Jeg kommer fra Århus

• Bag hækken lå et pindsvin

• Stil dig forrest i køen

• I nat sov jeg ikke særlig godt

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 17 – REPETITIONSSPØRGSMÅL

1. Hvad sætter man foran et navneord? _________________________________ 2. Hvad kaldes den måde man bøjer tillægsord på? _________________________________ 3. Hvilke to led består en sætning normalt mindst af? _________________________________ 4. Hvordan finder man grundled i en sætning? _________________________________ 5. Nævn eksempler på forholdsordsforbindelser? _________________________________ 6. Hvad markerer man med en trekant? _________________________________ 7. Hvilke tider bøjes udsagnsord i? _________________________________

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 18 – TRÆNING NAVNEORD

• Sæt streg under alle navneord • Skriv u over navneord i ubestemt form • Skriv b over navneord i bestemt form

F.eks. ubestemt: en vej

bestemt: vejen Husk at du også skal finde de navneord, der ikke lige står ”en” eller ”et” foran. F.eks. I byen Århus lå en å (to navneord) I landsbyen Bulderup lå en gammel lade. Der var koldt i laden. Selv de

små mus frøs på maven. Det suste ind under porten og gennem det

hul, der var forneden til katten, så den kunne komme i læ.

Nissefamilien Mukkerup boede inde under en gammel træbalje, der

stod med bunden i vejret henne i et hjørne af laden. Nisserne var også

begyndt at fryse, men nissemor Nikoline fandt på et godt råd.

Har du fundet 15 navneord i alt?

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 19 – ER DET RIGTIGT STAVET?

• sæt streg over det forkerte ord

f.eks. Jørgen satte punktum / puntum efter sidste sætning.

1. Min mor lage / lagde mig i seng

2. Jeg kunne / kune ikke gleme / glemme Marie.

3. Hindes / Hendes venner var ikke så søde.

4. De drillede / drellede mig ofte.

5. I zoo så jeg en flåk / flok giraffer / girafer.

6. Det er min syvende / syvnde sodavand i dag.

7. Han ture / turde næsten ikke kigge

8. Peter spurte / spurgte om han måtte få en kage

9. Der var meget / maget varmt i Tyrkiet den sommer

10. Han stillede / stilte sig i kø foran butikken

11. Vi nåde / nåede lige bussen

12. Per vente / vendte sig omkring, da han hørte en høj lyd.

13. ”Vil du ikke med i skoven?”, foreslog / forslog Pia.

14. ”Jeg går op og læger / lægger mig”, sagde Hans

15. Jeg kom løbene / løbende, så hurtigt jeg kunne

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 20 – DOBBELTKONSONANTER

To ens konsonanter (b,c,d,f,g,h,j,k,l,m,n,p,q,r,s,t,v,x,z) ved siden af hinanden i et ord kaldes dobbeltkonsonanter. Et ord med dobbeltkonsonant har (næsten) altid kort vokal f.eks. lokke (udtales låkke) – o er kort. loke (udtale lo-ke) – o er langt og lyder som o. Ord med dobbeltkonsonant har ofte vokalforandring. Det vil sige at vokalen lyder som en anden vokal. Hvis man udtaler vokalen med den rigtige lyd, lyder ordet helt forkert. • Dobbeltkonsonant eller ej?

lila eller lilla?

kamerat eller kammerat?

kupel eller kuppel?

læge eller lægge?

cykel eller cykkel?

DANSK GRAMMATIK

OPGAVESIDE 22 – KORT ELLER LANG VOKAL? • kan du høre om det er kort eller lang vokal? • skriv kort eller lang efter ordet

1. stykke ____________________________

2. tømme ____________________________

3. pude ____________________________

4. putte ____________________________

5. glade ____________________________

6. klippe ____________________________

7. kløve ____________________________

8. luske ____________________________

9. næse ____________________________

10. komme ____________________________

11. svenske ____________________________

12. mave ____________________________

13. hule ____________________________

DANSK GRAMMATIK OPGAVESIDE 23 – FIND STAVEFEJLENE. • sæt streg under stavefejlene • ret fejlene nederst på siden

Alerede den dag, Albert blev fød, begønte han at våkse, og siden den tid voksede

han et ganske lile støkke vær dag.

Albert blev støre og større.

Alberts far var maget stolt af Albert. Næsten hver enste dag målte han ham med

et målebånd, og ver gang han hade målt ham, stak han hodet ud af venduet og

råbte: HURRA. Nu er Albert vokset igen.

Og fålkene i Kalleby stak hver gang ders lange, nysgerrige næser ud af dørene og

vinduerne for at høer, vem det var, der råpte sådan op. Men når de hørde, at det

var Alberts far, der råbte nåed om Albert, så de baer på hinnanen, røstede på

hovederne og sagde: PØH. Som om det er noget at prale af.

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________

_____________ _____________ _____________