dansk pelsdyravl april 2012

MEDLEMSBLAD FOR

DANSK PELSDYRAVLERFORENING

#4 APRIL 2012

PROTEINOPTIMERING ER TÆT PÅ MÅLET / SKARPE BERETNINGER VED GENERALFORSAMLING / FOKUS PÅ TYVERI

PÅ FARMENE / KOMMUNIKATIONSEKSPERT ROSER ÅBEN FARM KAMPAGNE / MOD ET HØJT AVLSRESULTAT I 2013

DANSK PELSDYRAVL

SKINDUDSTILLING:

KVALITETEN MOD NYE HØJDER

BESTYRELSE

FORMAND

Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

NÆSTFORMAND

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Jørgen WestergaardNørredigevej 79, Gjøl9440 AabybroTlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 [email protected]

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

LEDENDE MEDARBEJDERE

ADM. DIREKTØR

Torben NielsenTlf.: 4326 [email protected]

ØKONOMIDIREKTØR

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

KOMMUNIKATIONSCHEF

Sander JacobsenTlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

SEKRETARIATSCHEF

Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

KOPENHAGEN FUR AVLERSERVICE

Direkte tlf. 4326 [email protected]

LANDSDELSFORENINGER

NORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning

FYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]


SJÆLLANDS PELSDYRAVLERFORENING

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]


FAGLIGE FUNKTIONER

KOPENHAGEN RÅDGIVNING

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 2800

Funktionschef: Leif BruunTlf.: 4326 1002, [email protected]

UDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838Knud Vest, Tlf.: 4678 8392Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183

Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 [email protected]

Sekretær Susanne Skottrup AndersenTlf: 7213 2802 / mobil 4186 [email protected]

RÅDGIVNING TIL PELSDYRAVLERE

Rådgiver Michael SønderupTlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 [email protected]

Rådgiver Henrik BækgaardTlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Vilhelm WeissTlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 [email protected]

Rådgiver Bente Krogh HansenTlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 [email protected] Rådgiver Maria Sylvest BlæsbjergTlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Vibeke Hagelskær LundTlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Elna MortensenTlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 [email protected]

RÅDGIVNING TIL FODERCENTRALER

Rådgiver Mikael LassénTlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 [email protected]

Rådgiver Bente Lyngs StøvringTlf: 7213 2810 / mobil: 4186 [email protected]

KOPENHAGEN FORSKNING

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 [email protected]: Peter Foged Larsen

KOPENHAGEN FARM

Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 [email protected]

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 7213 2814

Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 7213 2815

KOPENHAGEN DIAGNOSTIK

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001, [email protected]

DRIFTFAGLIG AFDELING

Afdelingschef Jørgen ØstergaardTlf: 4326 1003 / Fax: 4326 1010 / Mobil: 4070 0418

ANDRE

RÆVEAVLERFORENINGEN

Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 ÅrsTlf.: 9866 1545

NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING

Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033

MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING

Formand: Karen D. HansenVilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 KjellerupTlf.: 9772 3722

DC2 SYD

Formand: Johannes EdlefsenVestervang 6, Jejsing, 6270 TønderTlf.: 7473 4480

SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING

Formand: Hans Erik Ploumann JohansenBahhe ChinchillaRekkendevej 14, Allerslev, 4720 PræstøTlf.: 5599 6290

DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB

Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

DTU VETERINÆRINSTITUTTET

Bülowsvej 27, 1790 København VTlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

DET POLITISKE FODERUDVALG

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/SFormand: Niels Erik HalgaardHolstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5410

DANSK PELSDYR FODER A.M.B.A.

Udbyhøjvej 63, 8900 RandersTlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch SøndergaardMobil: 4010 1559 / [email protected]

ANALYSELABORATORIET

Herningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent MunkøeMobil: 4056 0436 / [email protected]

KOPENHAGEN FURLangagervej 60 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 [email protected]

DANSK PELSDYRAVL72. årgangLangagervej 602600 Glostrup

Tlf.: 4326 1060 [email protected]

REDAKTIONTorben Nielsen Tlf.: 4326 1041(ansvarshavende)

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager)

Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: 4326 1061(redaktør)

Nina Brønden Jakobsen Tlf.: 4213 5045(journalist)

Kristoffer Veggerby Tlf.: 4326 1419(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bla-det udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind- og udland.

ANNONCERINGKathrine Engberg Tlf. 4326 [email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter for-udgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og novem-ber i et oplag på 4000 eksemplarer.

LØSABONNEMENT PÅ DANSK PELSDYRAVLEva Andersen: Tlf. 4326 1062

DESIGN, PRODUKTION OG TRYKDatagraf

FORSIDEFOTONæsten 5000 besøgende lagde vejen forbi MCH Messecenter Herning til Kopenhagen Furs årlige Skindudstilling. Her kunne man notere sig, at kvaliteten af danske minkskind stadig er i ri-vende udvikling.Foto: Jesper Clausen

ISSN 0011-6424

INDHOLDSFORTEGNELSE

LEDER: FOKUS PÅ REALITETERNE 5

GENERALFORSAMLING: STYRKEN LIGGER I SAMMENHOLDET 6

GENERALFORSAMLING: TORBEN NIELSEN RETTER SKARP KRITIK MOD FØDEVARESTYRELSEN 8

JESUS OG HANS BROR PÅ SKINDUDSTILLING I HERNING 12

KVALITET: DET BLIVER SVÆRERE OG SVÆRERE AT HOLDE SIG I TOPPEN 14

SKINDUDSTILLING RESULTATER 16

PELSDYRAVLERE PÅ RETTE SPOR 22

DE FORSVUNDNE MINK 24

DANSK PELSDYRAVLERFORENING – EN ÅBEN ORGANISATION 28

VEDVARENDE FORSKNING GIVER NYE VÅBEN MOD PLASMACYTOSE 32

MINKEVENTYR GAVNER BØRNECANCERFONDEN 34

KONTROLDANMARK: DET GLADE ELLER SURE GULE ANSIGT 36

KONTROLDANMARK: KONTROL KAN VÆRE TRÆLS, MEN GODT AT DEN ER DER 40

LEJE AF FARM OG PENSIONSDYR 42

PROETINFORSKNING ER TÆT PÅ MÅLET 44

MOD ET HØJT AVLSRESULTAT I 2013 46

KØB OG SALG AF SOMMERTÆVER I JUNI 48

FLÆSKEKLANNEREN 49

KOM SOMMERENS FLUEPLAGE I FORKØBET 50

FODRING OG PASNING UNDER FØDSLERNE OG I DIEGIVNINGSTIDEN 54

NAVNENYT 58

3

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C

Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · [email protected]

www.obton.com

Danmarks førende udbyderObton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunktur-

følsomhed, hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer,

der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor,

og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til,

at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen

med fl ere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.

Ved at investere i et italiensk solcelleanlæg får du del i et attraktivt og stabilt

afkast med lav risiko. 20 år lange aftaler med garanterede, høje afregningspriser

på strøm fra solcelleanlæg sikrer, at investering i solenergi er en solid investering

– uanset bevægelserne i økonomien og på de fi nansielle markeder.

Vi udbyder netop nu projektet K/S Obton Solenergi Nardo, der er baseret på et

1 MWp anlæg beliggende i hælen af Italien. Anlægget er allerede i drift, hvilket

betyder, at du opnår indtjening fra dag ét.

Projektet udbydes som et K/S, hvilket betyder, at du opnår et attraktivt skattefradrag allerede i 2012. Din skat er derfor reelt med til at fi nansiere din

investering i solenergi. Projektet er især relevant for personer med høj indkomst

eller opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen.

K/S Obton Solenergi Nardo

Indskud for ejerandel på 10% DKK 770.000

Fradrag for ejerandel på 10% DKK 529.000

Opsparing efter tilbagebetaling af indskud på DKK 1,9 mio.

Få mere information eller rekvirer materiale på vores hjemmeside www.obton.com Er du interesseret, er du ligeledes velkommen til at kontakte os på 86 26 12 00 eller [email protected]

INVESTERING I ITALIENSK SOLENERGI – HØJT AFKAST OG LAV RISIKO

Vi er alle sammen del af et dansk er-

hvervseventyr. De seneste år har med-

ført en fantastisk udvikling for dansk

pelsdyravl. Minkskind oplever i øjeblik-

ket en enorm efterspørgsel. Det skyldes

først og fremmest Kina og Rusland, men

andre markeder viser også spændende

vækst og nye afsætningsmuligheder.

Arbejdet med at få minkskind båret

frem i modebilledet har båret frugt, og

vi har været begunstiget af kolde vintre

på vores hovedmarkeder. Men først og

fremmest handler det om, at danske

minkavlere producerer skind i den høje

kvalitet og størrelse, som markedet ef-

terspørger og derfor er villig til at betale

højere priser for. Stadig flere avlere gør

sig gældende i kvalitetstoppen, og ved

Skindudstillingen i Herning var den ud-

vikling tydelig. Højere avlsresultater og

udviklingen af kvalitet og størrelse peger

samlet set i en positiv retning.

Den fortsatte kvalitetsudvikling er også

nødvendig. Markedet vokser i øjeblikket

så hurtigt, at en efterspørgsel, der langt

overstiger udbuddet, kan give anledning

til svingende priser. Skulle det ske, er det

vigtigt, at vi fortsat leverer toppen af mar-

kedet. Det vil konsolidere dansk minkavl,

da høj kvalitet klarer sig bedst i tider med

prisudsving. Således vil en fortsat høj

kvalitet være med til at fastholde dansk

minkavl i en stærk position, mens uden-

landske avlere vil blive hårdere ramt. I det

hele taget kan jeg kun opfordre til, at hver

enkelt avler sørger for at ruste sig øko-

nomisk til den dag, hvor de seneste års

fantastiske prisudvikling får en ende.

Midt i glæden over historisk gode tider

for vores erhverv kan der desværre sta-

dig findes kilder til stor frustration. I en

periode, hvor efterspørgslen på mink-

skind er rekordhøj, gør tung og langsom-

melig offentlig sagsbehandling det van-

skeligt at reagere på den efterspørgsel,

når vi ikke kan udvide produktionen. Det

hæmmer vores evne til at styrke erhver-

vet yderligere. Det går i sidste ende ikke

kun udover branchen, men også det dan-

ske samfund som helhed. For nylig har vi

igen set et helt konkret eksempel på en

avler, der har kastet håndklædet i ringen

i kampen mod myndighedernes smølen

og flytter sin produktion til Polen. I Polen

og andre østeuropæiske lande kan man

således gnide sig i hænderne og profitere

af den manglende danske vilje til at støtte

op om et succeserhverv.

Vi oplever ellers stigende anerkendelse

fra omverdenen. Man har fået øjnene op

for den kilde af eksportkroner, skatteind-

tægter og beskæftigelse, som vi udgør

for det danske samfund. De tilkendegi-

velser bekræfter, at vi gør det rigtige.

Samtidig har vi startet en mediekam-

pagne, hvor vi gør opmærksom på vores

erhvervs store betydning for eksporten.

Det er vigtigt, at danskerne ved, at vi er

med til at bære samfundet.

Det er også vigtigt at fortælle, hvad

minkavl er og hvordan det foregår. I for-

vejen åbner vi alle sammen farmen ad-

skillige gange om året for interesserede,

og med forårets Åben Farm kampagne

ønsker vi at nå endnu bredere ud i be-

folkningen. Vi er gode til at passe vores

mink. Det skal vi fortsætte med at vise

frem, så andre også ved det.

Hver dag gør vi et kæmpe stykke ar-

bejde for at passe ordentligt på vores

dyr. Vi accepterer offentlighedens inte-

resse for vores daglige drift af farmene.

Vi samarbejder, når myndighederne

foretager deres kontrolbesøg. Derfor

er det ikke for meget at forlange, at vi

bliver mødt af krav med udgangspunkt

i virkelighedens verden. Det lader til, at

der ligger en forventning om, at vi som

branche kan avle 15 millioner mink år-

ligt uden at opleve en eneste skramme.

Den form for nultolerance viser en

grundliggende mangel på forståelse

for dyrehold. Det kan og vil vi ikke ac-

ceptere. Som i resten af samfundet

skal der være plads til, at vi begår fejl.

Ingen avler ønsker skadede dyr på sin

farm, og vi gør så stor en indsats for at

minimere antallet af fejlbehandlede dyr,

at minkavl klarer sig langt bedre end de

andre former for dyrehold, som vi har

tradition for i Danmark. Derfor lægger

vi nu op til en offentlig debat om nulto-

lerance. Vores arbejde på farmene bør

anerkendes ud fra de forudsætninger,

som dyrehold i almindelighed og mink-

avl i særdeleshed foregår under.

Dansk minkavl er ikke et valg mellem

dyrevelfærd og eksportindtjening. Vi er i

stand til at levere begge dele. Fremover

vil vi insistere på åbent at diskutere vir-

keligheden på godt og ondt. Så længe

det tager udgangspunkt i fakta og farm-

besøg foretaget i dagslys.

FOKUS PÅ REALITETERNELEDER

AF TAGE [email protected]

NR. 4. APRIL 2012 5

Tage Pedersen benyttede årets general-

forsamling til at fremhæve fælleskab og

samarbejde som nogle af de vigtigste

faktorer for produktionen af ”verdens

bedste mink”.

– Værdigrundlaget i Dansk Pelsdyrav-

lerforening og Kopenhagen Fur har altid

været at søge efter styrken i fællesska-

bet. De enkelte avlere, som i fællesskab

er lige medejere af andelsvirksomheden,

deler deres viden og erfaringer med hin-

anden, blandt andet indenfor avlsarbej-

det. Derfor er de værdier, som danske

pelsdyravlere altid har dyrket i deres

fælles virksomheder, nemlig samarbejde

og transparens, de samme værdier som

virksomheden navigerer efter i 2012.

Netop fælleskabet er noget, som går

igen i alt hvad Dansk Pelsdyravlerfor-

ening og Kopenhagen Fur gør, men for-

manden rundede også om de senere års

mere åbne politik overfor både forskere

og den almene dansker.

– Hvert år tager vi imod tusindvis af gæ-

ster på farmene. Både forskere og stude-

rende, som vi samarbejder med, og helt

almindelige mennesker, som bare vil se

en minkfarm, fortalte Tage Pedersen og

fortsatte:

– Åbenhed er en forudsætning for et suc-

cesfuldt fælleskab og fælleskabet er den

grundlæggende årsag til Kopenhagen Fur

og Dansk Pelsdyravlerforenings succes.

DYREVELFÆRD OG NULTOLERANCE

Tage Pedersen tog også fat i diskussio-

nen om dyrevelfærd på de danske farme

og ideen om nultolerance.

– Danske pelsdyravlere gør dagligt en stor

indsats for dyrevelfærd til trods for, at vi

ofte bliver hængt ud i pressen med dårlige

historier om netop dyrevelfærd. Men vi

skal være stolte af det, vi gør.

STYRKEN LIGGER I SAMMENHOLDETTil årets generalforsamling slog formand, Tage Pedersen, fast, at sammenholdet i foreningen og virksomheden er årsagen til den succes, man har oplevet i branchen. I beretningen blev der dog også plads til en snak om bureaukrati og nultolerance.

AF KRISTOFFER [email protected]

FOTO: JESPER CLAUSEN

GENERALFORSAMLING

VÆRDIGRUNDLAGET I DANSK PELSDYRAVLERFORENING OG KOPENHAGEN FUR HAR ALTID VÆRET AT SØGE EFTER STYRKEN I FÆLLESSKABET. DE ENKELTE AVLERE, SOM I FÆLLESSKAB ER LIGE MEDEJERE AF ANDELSVIRK-SOMHEDEN, DELER DERES VIDEN OG ERFARINGER MED HINANDEN, BLANDT ANDET INDENFOR AVLSARBEJDET.

TAGE PEDERSEN, FORMAND DANSK PELSDYRAVLERFORENING

6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Så lidt teknik som muligt er, hvad der kendetegner den nye HG Feeder.

Maskinen kommer i år i to modeller – Feeder 100 til 1.000 liter foder og Feeder

125 til 1.250 liter foder.

Basisudgaven kan tilpasses individuelt med forskellige tilvalg som f.eks. vand-

dosering, luftsæde, ekstra lys, fodercomputer / individuel fodring, skrabekit-

sæt til mixer – og meget mere.

Feeder 100/125 er klar til levering fra juni 2012.

Simpel, robust og let at servicere

Ny fodermaskine fra HG

34 hk Kubota diesel

Mixer

4 WD

1.000/1.250 l fodertank

Alt i ekstraudstyr

Front, sæde og tank er lige

til at vippe op, så der er hurtig

adgang til de vitale dele.

Hedensted Gruppen – til professionelle pelsdyravlere

Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted

Telefon (+45) 75 89 12 44

Telefax (+45) 75 89 11 80

www.hedensted-gruppen.dk

Erik Bach 20 12 32 12

Jens Jørgen Madsen 40 38 84 27

Ole Andersen 20 12 32 13

Jens Villadsen 22 69 58 10

Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31

Heiko Andresen 20 29 32 44

Johannes Nielsen 30 80 12 00

Henrik Mortensen 20 20 56 11

Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68

Døgnservice 20 21 30 44

NR. 4. APRIL 2012 7

Formanden slog fast, at de danske pels-

dyravlere skal ranke ryggen og fortsætte

det gode arbejde, men selvfølgelig altid

skabe fremskridt, hvor man kan. Han

pointerede, at rosen på ingen måde må

få avlerne til at slappe af, men at alle

skal gøre deres bedste, stramme op

hvor man kan og frem for alt efterleve

reglerne.

– Der må ikke være noget, som samfun-

det med rimelighed kan pege fingre af.

Ifølge Tage Pedersen er det vigtigt,

at man i samfundet får rejst en debat

omkring nultolerancepolitikken, som

efterhånden er blevet fremherskende i

samfundet.

– Vi har i dag et samfund, som bliver sty-

ret af en fejlfinderkultur – godt båret frem

af såkaldte kritiske medier. Derfor har vi

startet en mediekampagne, hvor vi gør

opmærksom på pelsdyrerhvervets kolos-

sale betydning for eksporten, sagde Tage

Pedersen og løftede samtidig sløret en

smule for, at eksportkampagnen vil blive

efterfulgt af flere kampagner, som alle

skal være med til at sætte fokus på om

der i Danmark er plads til et erhverv som

pelsdyravl, eller om hele branchen kun

lever på ”tålt ophold”, så længe det bidra-

ger med eksportkroner, skatteindtægter

og beskæftigelse.

BURDE VÆRE UMULIGT

Tage Pedersen kom i sin beretning under

generalforsamlingen også ind på de pro-

blemer, der blandt andet er forbundet

med at udvide sin farm.

– Overordnet må vi jo indrømme, at vo-

res rammevilkår i Danmark er ok, men

der er absolut plads til forbedringer. Det

er alt for bureaukratisk tungt at få den

nødvendige tilladelse til at udvide sin

farm, og det tager alt for lang tid.

Kritikken var blandt andet rettet mod

Miljø- og Naturklagenævnet, som havde

over 100 sager om udvidelse eller ny-

etableringer liggende, da Dansk Pelsdyr-

avlerforening sidst henvendte sig. Men

selvom visse ting besværliggør minkpro-

duktion i Danmark, fastholdt formanden

sin tiltro til at Danmark også i fremtiden

vil være i førerposition, når det kommer

til minkproduktion.

– Med det høje omkostningsniveau vi har

i Danmark, burde det være umuligt at

producere mink, og vi burde være udkon-

kurreret af lavtlønsområder som Kina, Po-

len og det øvrige Østeuropa, men det er

vi heldigvis ikke. Mink betaler så godt for

god pasning, og vi høster nu frugten af

vores satsning på at lave mink i Danmark,

og vores mink er større, bedre i kvalitet

og får flere hvalpe end konkurrenternes.

Men Tage Pedersen lagde også vægt

på, at man ikke skal hvile på laurbær-

rene.

– Det er bidende nødvendigt, at vi ikke

kun forsøger at fastholde forspringet. Vi

skal derimod prøve at udbygge det, men

det vil kræve, at vi forener alle kræfter i

erhvervet og fortsætter med at samar-

bejde på alle områder, for ellers vil det

ikke lykkes. Vores konkurrenter udvikler

sig også, og de har langt bedre ramme-

vilkår, end vi har.

Selvom han i sin beretning kom omkring

mange problemstillinger i produktion af

mink, rundede formanden årets beret-

ning af med at takke alle involverede for

et godt og konstruktivt samarbejde i det

forgangne år, og kom med et par beroli-

gende ord til forsamlingen.

– Vi arbejder alle i et meget spæn-

dende erhverv med store glæder, men

også store udfordringer. Jeg vil sige til

alle medlemmer, at I kan sove trygt og

roligt. Vores fælles virksomhed Dansk

Pelsdyravlerforening og Kopenhagen

Fur er i gode hænder, fordi der i virk-

somheden arbejder rigtig mange enga-

gerede, dygtige og innovative menne-

sker, som nok skal klare udfordringerne

og give os noget at glæde os over i

fremtiden.

Erik Ugilt Hansen fik overtakt blomster for sit mangeårige arbejde i bestyrelsen for Dansk

Pelsdyravlerforening og fik på Tage Pedersens opfordring ”et bifald, han aldrig glemmer.”


4

NR. 4. APRIL 2012 9

– Det er sjældent, at magt gør menne-

sker større.

Med de ord startede administrerende

direktør, Torben Nielsen, sin beretning

til årets generalforsamling i Dansk Pels-

dyravlerforening. Grunden til den noget

bombastiske udmelding skal findes i de

senere års stadig mindre fleksible kon-

troller af de danske minkfarme, som har

affødt begrebet nultolerance. Direktøren

malede et billede af et samfund, hvor

selv ikke den mest lovlydige og ret-

skafne borger kan undgå at bryde loven

mindst én gang om dagen.

– Vi overtræder alle med garanti en el-

ler anden bestemmelse i løbet af dagen.

Hvem kontrollerer for eksempel lys og

bremser, inden man sætter sig bag rattet

i sin bil? Der kan altid findes et eller andet.

Det er bare et spørgsmål om at være grun-

dig nok, fortalte direktøren, og fortsatte:

– Det er ministrenes ansvar at sikre, at

administrationen ikke går over grænsen,

men det sker desværre for sjældent, at

ministrene griber ind.

DEN FJERDE STATSMAGT

Herefter kom turen til pressen, også kendt

som den fjerde statsmagt. Torben Nielsen

udtrykte med slet gemt skuffelse, at han

ikke har meget til overs for de senere års

”klapjagt” efter den gode historie.

– Der er mere salg i at hænge for eksem-

pel en restauratør, en hjemmehjælper

eller en pelsdyravler ud frem for at un-

dersøge, om vedkommende har fået en

fair behandling.

Han vendte dog hurtigt tilbage til Føde-

varestyrelsen og kontrollen af danske

farme, og hvordan man håndterer dette i

foreningen. Navnlig den strikse og uflek-

sible kontrol er noget, der ifølge Torben

Nielsen gør mange avlere utrygge.

– Hvad ligner det, at tusindvis af virk-

somhedsejere (avlere red.) i dette land

TORBEN NIELSEN RETTER SKARP KRITIK MOD FØDEVARESTYRELSENAdm. direktør for Kopenhagen Fur, Torben Nielsen, fokuserede i sin tale til årets generalforsamling på de problemstillinger, der kan opstå, når embedsapparatet er for rigidt i sin kontrol. I den forbindelse betegnede han pressens rolle som destruktiv fremfor konstruktiv. Til gengæld har Torben Nielsen tiltro til fødevareministeren.



GENERALFORSAMLING


lever i en konstant frygt for at få besøg

af en af fødevarestyrelsen få magtglade

kontrollanter?

Han fortalte desuden, at Kopenhagen

Fur har bedt om aktindsigt i samtlige

tilsynssager inden for foreningens om-

råde. Det omfattende materiale er pt. til

vurdering hos Dansk Standard.

– Fødevarestyrelsens kontrol er tilfæl-

dig, usammenhængende, fagligt in-

kompetent og stærkt personafhængig.

Det kan næsten ikke blive værre. De

fleste kontrollører er gode fornuftige

folk, men de få indebrændte kontrol-

lanter ødelægger desværre det tillids-

fulde samarbejde, der traditionelt altid

har været mellem fødevarestyrelsen

og pelsdyrerhvervet, sagde Torben

Nielsen.

TILTRO TIL MINISTEREN

Selvom Torben Nielsen i sin beretning

ikke havde meget til overs for føde-

varestyrelsens kontrol af de danske

farme, havde han alligevel tiltro til

fremtiden.

– Jeg tror, at den nye fødevareminister

har det personlige mod og indsigt til at

ændre tingene i en mere vidensbaseret

og velfærdsskabende retning. Lad tviv-

len komme ministeren til gode. Vi kan

gøre langt mere i et tæt og konstruk-

tivt samarbejde med det offentlige.

Vi kræver ikke støtte eller subsidier.

Vi kræver ikke, at vi ikke bliver kikket

over skuldrene, men vi kræver at blive

behandlet som frie borgere i et i frit

samfund. Vi kræver at blive behandlet

med respekt.

Med sin sædvanlige filosoferende stil

afsluttede Torben Nielsen sin beretning

til årets generalforsamling.

– Historikeren Palle Lauring sagde en-

gang, at Danmark er en brugsforening,

altså et land præget af et tæt folkeligt

samarbejde og stor tillid til fælles-

skabet. I de seneste 25 år har diverse

regeringer forvandlet Danmark fra en

brugsforening til en parkeringsplads

administreret af Europark. De profes-

sionelle fejlfindere har taget over.

HVAD LIGNER DET, AT TUSINDVIS AF VIRKSOMHEDSEJERE (AVLERE RED.) I DETTE LAND LEVER I EN KONSTANT FRYGT FOR AT FÅ BESØG AF EN AF FØDEVARESTYRELSEN FÅ MAGTGLADE KONTROLLANTER?

TORBEN NIELSEN, ADM. DIREKTØR FOR KOPENHAGEN FUR

Adm. direktør Torben Nielsens beretning var kontant, og talens pointer

har opnået megen opbakning og omtale.

NR. 4. APRIL 2012 11

Leopoldo Bermudez Barbas sorte no-

tesbog bliver ofte taget frem fra hans

taske på Skindudstillingen i Herning. Her

noterer han navne på maskiner, forhand-

lere og avlere samt gode ideer, som kan

bruges hjemme på minkfarmen i San-

tiago de Compostela i det nordvestligste

Spanien.

Sammen med broderen Jesus har Leo-

poldo taget turen til MCH Messecenter

Herning, hvilket blandt andet krævede

tre forskellige flyafgange, inden de

kunne køre det sidste stykke fra Billund.

Rejsens besværligheder rører dem dog

ikke. Turen er en investering i deres

minkfarms fremtid. En fremtid, der gerne

må foregå efter dansk forbillede.

– Danmark er stedet at tage hen, hvis

man vil lære om minkavl fra de bedste.

Her kan vi hente den viden, inspiration

og de redskaber, der kan løfte vores

kvalitet. Både når det kommer til skind

og management af farmen, siger Jesus

Bermudez Barba.

FULDE AF BEUNDRING

Med Skindudstillingens modeshow som

lydtæppe fortæller de to brødre om livet

som spansk minkavler. Deres farm har

6000 tæver, og brødrene har overtaget

farmen fra deres far José Bermudez Gar-

cia, der startede med minkavl i 1987. Det

går godt for spansk minkavl, langt bedre

end for samfundets gennemsnit i Spa-

nien, hvor hver femte spanier er arbejds-

løs. Ifølge Jesus Bermudez Barba kan en

stor del af fremgangen på spanske farme

tilskrives forbindelsen til Danmark.

– Vi indså for ti år siden, at vi skulle ud-

vikle os for at forbedre kvaliteten. Her

valgte vi at kigge mod Danmark, og det

har så afgjort rykket vores resultater, si-

ger Jesus Bermudez Barba.

Hvert efterår får farmen besøg af en

livsdyrssorterer fra Kopenhagen Fur,

og der bliver købt danske avlsdyr ind

for at tilføre nyt blod. I forbindelse med

Skindudstillingen er brødrene i Danmark

i seks dage, hvor der også skal besøges

danske kollegaer.

– Danske avlere deler gerne ud af deres

viden om minkavl. Den åbenhed er me-

get beundringsværdig, siger Leopoldo

Bermudez Barba.

ÅBNE FARME EFTER DANSK MODEL

Det er ikke kun ideer til farmmanage-

ment og selve avlen, som brødrene

henter i Danmark. Tidligere har farmerne

været meget lukkede og mistroiske over

for omverdenen og internt mellem av-

lerne, men det er efter dansk forbillede

ikke længere tilfældet.

– Internt i branchen har vi opnået et

bedre samarbejde eksempelvis omkring

vidensdeling, og så har vi åbnet farmene

op for besøg fra interesserede, først og

fremmest andre landmænd, siger Jesus

Bermudez Barba.

Inspirationen til at vise farmene frem

kommer blandt andet fra Claus Ander-

sen. De spanske brødre og den danske

minkavler har gennem gensidige besøg

udviklet et kollegialt venskab. I den for-

bindelse fortalte Claus Andersen brød-

rene om sine erfaringer i forbindelse

med Åbent Landbrug i efteråret 2011,

hvor han slog dørene op på farmene

med stor succes. Antallet af gæster var

i hvert fald så højt, at de rigelige mæng-

der kage bagt til lejligheden måtte sup-

pleres med den indkøbte slags.

– De spanske avlere støder ligesom de

danske på myter om pelsdyravl. Lige-

JESUS OG HANS BROR PÅ SKINDUDSTILLING I HERNINGI Spanien trodser minkavl den generelle krise i samfundet. Der bliver hentet inspiration i Danmark på alle fronter, også på Skindudstillingen i Herning.

TEKST OG FOTO:HANS LØGSTRUP [email protected]

BESØG


som danske avlere viser og fortæller

omverdenen, at vi passer godt på vores

dyr, så ville de spanske have gavn at

gøre det samme, siger Claus Andersen.

Det er dog ikke kun myter og uviden-

hed, som både danske og spanske av-

lere må døje med. Også i Spanien har

man måttet slås med personer, der er

brudt ind på farmene og lukket mink ud.

Jesus Bermudez Barba kalder det selv

naivt at tro på, at mere åbenhed kan

fjerne de mest radikale modstandere af

pelsdyravl, men han er overbevist om,

at det er skridt i den rigtige retning.

– Kendskabet til minkavl er meget be-

grænset i Spanien. Vi skal vise, at vi

som landmænd selvfølgelig går op i,

at vores dyr har det godt. Her er der

virkelig meget erfaring at hente fra

danske avlere, siger Jesus Bermudez

Barba.

FINANSIERING ER EN UDFORDING

I Spanien har man brug for succeshi-

storier midt i den nationale krise med

stor arbejdsløshed. Den nuværende

efterspørgsel og deraf følgende høje

priser på minkskind gør indtryk, og

besøgene fra andre landmænd har

afstedkommet interesse fra flere, der

ønsker at starte deres egne farme. Her

render de imidlertid panden mod en

mur, selvom mængden af råmateriale

til foder ifølge Jesus Bermudez Barba

er stor, og miljøgodkendelser og byg-

getilladelser er lette af få. Det er en

mur, som også har givet nogle danske

avlere hovedpine.

– Spanske banker tør ikke låne penge ud

for tiden. Det skyldes ganske enkelt den

generelle økonomiske situation, men

også manglende kendskab til minkavl,

for ellers ville de vide, at det var en pro-

fitabel branche. Det ærgrer alle mink-

avlere i Spanien, for det vil kun styrke

spansk minkavl, hvis flere kom til, siger

Jesus Bermudez Barba.

De spanske brødre og minkavlere Leopoldo (tv) og Jesus Bermudez Barba er fulde af lovord om den viden og de redskaber, som de kan hente ved besøg i

Danmark og på Skindudstillingen i Herning.

MINKAVL I SPANIEN

38 farme i hele Spanien

Farmene har typisk 800-1000

tæver.

Spanske avlere arbejder først og

fremmest med typen Brown og

dernæst Black og White.

SKINDUDSTILLING:

STABILT BESØGSTAL – FÆRRE UDLÆNDINGE5494 besøgende lagde vejen forbi årets udgave af Kopenhagen Furs Skindudstilling i MCH

Messecenter Herning. Det er en marginal stigning i forhold til 2011, hvor tallet var 5449.

Til gengæld er der et markant fald, når man kigger på antallet af udenlandske besøgende.

916 udenlandske besøgende i år er mere end en halvering i forhold til 2088 sidste år.

Tallene dækker kun besøgende og inkluderer dermed ikke udstillere og inviterede gæster.

NR. 4. APRIL 2012 13

Kvalitetsgruppen var som vanligt i

skindene på skindudstillingen. Der

var masser af roser til skindene, som

virkelig var i top, og så var det også

tid til lidt selvransagelse. I Kvalitets-

gruppens unge dage, det vil sige for

fem år siden, blev V1 fremhævet som

avlsmålet. V2 blev der advaret imod,

fordi gruppen var bange for at hårene

ville blive for korte og kvaliteten for

ringe. I dag er et dansk standardskind

i store træk V1 og nu kommer V2’erne.

Og Kvalitetsgruppen er begejstret. Der

er også lige 50 kroners argumentet:

Det er den merpris, som V2 opnår på

Kopenhagen Furs auktioner i forhold

til V1-skind. Med et estimeret udbud af

800.000 V2-skind i denne sæson, er det

40 mio. kr. ekstra, der kommer i kas-

sen alene på den konto. Næste sæson

forventer kvalitetschef Bjarne Rasmus-

sen, at V2-kollektionen vil nå en million

skind og dermed ender mergevinsten

på 50 mio. kr., hvis V2-skindene fort-

sat opnår en merpris. Der er penge

at hente her og nu, og samtidig kan

højværdiskind være den faktor, som

får dansk pelsdyravl sikkert gennem

næste krise.

Kvalitetsgruppen ser en udfordring i

at blive helt skarp på, hvor grænserne

mellem Classic, V1 og V2 går. I udstil-

lingsskindene oplevede gruppen, at det

kørte lidt op ned mellem V1 og V2. Den

del skal helt på plads og ind og sidde på

rygraden.

SILKETHED OG MASSER AF ULD

I V2 var Kvalitetsgruppen særdeles til-

freds med, at den særligt danske silkede

minkoverflade fortsat er bevaret. Enkelte

skind var lige tæt nok på US-typen med

en nistret overflade. Silketheden skal be-

vares også på de helt korte skind.

Kvalitetsgruppen har været meget opta-

get af uld og dækhår i rigelige mængder.

Uldsituationen på skindudstillingen var

god, men som altid kan nærmest ikke

komme uld nok. Derudover var gruppen

særdeles tilfreds med at kunne konsta-

tere, at der var kommet flere dækhår

på mange af skindene. Der var også

en meget attraktiv finhed, særligt i V2-

dækhårene.

Udstillingsskindene var et tydeligt udtryk

for at kvaliteten i den danske minkpro-

duktion har taget nogle gevaldige spring

i de senere år. Det stiller stadig større

krav til avlsarbejdet. Som Kvalitetsgrup-

pen konstaterer, har det aldrig været

sværere at livdyrsortere – man skal være

meget skarp, når de helt rigtige avlsdyr

skal findes.

EFTER LANDSUDSTILLINGEN:

DET BLIVER SVÆRERE OG SVÆRERE AT HOLDE SIG I TOPPENPyha, det er lige før de får sved panden, de kære avlere i Kopenhagen Furs Kvalitetsgruppe. Kvalitetsudviklingen går nu så stærkt, at der ingen nemme point er at hente. Tværtimod viste årets Skindudstilling, at der er benhård konkurrence i toppen, og forskellene mellem Classic, V1 og V2 stiller meget store krav til livdyrsorteringen.

AF SØREN [email protected]


KVALITET

K VALITET


Eskild D. Nielsen og resten af Kvalitetsgruppen var begejstrede for det høje niveau på året Skindudstilling.

KVALITETSGRUPPEN:

Steen Steiner Petersen

Jens Arne Kristiansen

Eskild D. Nielsen

Jørgen Sandø Lund

Poul Bent Kristensen

Peter Christensen

Kim Feldborg

Derudover deltager:

Lars Eilertsen, DP’s bestyrelse,

Bjarne Rasmussen, Kopenha-

gen Fur, og Michael Sønderup,

Kopenhagen Rådgivning.

NR. 4. APRIL 2012 15

GRUPPE MODTAGER SKINDTYPE PLACE-RING PRÆMIE-DISK GIVER

GRUPPE 1 SVEND VORRE APS, SKALS SØLVRÆV 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 ATLE-ROGER EVEBØ, NORGE GULD RÆV 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 FINN NIELSEN APS, STORE MERLØSE BLACK VELVET 2 H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 JAN OBITSØ I/S, HOLSTEBRO BLACK VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 GRINDERSLEV MINK APS, ROSLEV BLACK VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 MINKFARMEN KÆRVANG APS, ÅBYBRO BROWN VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 MINKFARMEN KÆRVANG APS, ÅBYBRO BROWN VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 CHRISTIAN JENSEN, ÅBYBRO GLOW VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 GRINDERSLEV MINK APS, ROSLEV GLOW VELVET H 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 CHRISTIAN JENSEN, ÅBYBRO GLOW VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 CHRISTIAN JENSEN, ÅBYBRO MAHOGANY VELVET H BLÅ TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 MINKFARMEN KÆRVANG APS, ÅBYBRO MAHOGANY VELVET T BLÅ TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 TOMMY HANGAARD, HANSTHOLM HVIDE VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 1 MINKFARMEN KÆRVANG APS, ÅBYBRO HVIDE VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

SKINDUDSTILLING RESULTATER

ÆRESPRÆMIE LISTE GRUPPER 1, 2, 3



GRUPPE 2 JAN LARSEN, ØSTER-ASSELS BLACK VELVET 2 H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 HENRIK JEPPESEN, THISTED BLACK VELVET 2 T 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 JOHN LYKKE JENSEN, JANDERUP VESTJ BLACK VELVET 2 T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 JAN OBITSØ I/S, HOLSTEBRO BROWN VELVET 2 T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 SKOVSHOLM MINK APS, NIBE MAHOGANY VELVET 2 T RØD TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 SØREN SODEMANN, GRENAA HVIDE VELVET 2 H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 FINN THOMSEN, BINDSLEV HVIDE VELVET 2 T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 SØREN JEPPESEN, THISTED BLACK VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 JAN LARSEN, ØSTER-ASSELS BLACK VELVET T 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 TOMMY HANGAARD, HANSTHOLM BLACK VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 SKOVSHOLM MINK APS, NIBE BROWN VELVET H 3 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS BROWN VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 JØRN RASMUSSEN, ÅBYBRO BROWN VELVET H 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 ERIK RISAGER CHRISTENSEN, SLAGELSE BROWN VELVET T 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

NR. 4. APRIL 2012 17


GRUPPE 2 PETER HEDEGAARD, VARDE BROWN VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 KRISTIAN NIELSEN, ESBJERG V BROWN VELVET T 4 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 LØVLUND MINKFARM I/S, BILLUND BROWN VELVET T 3 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS GLOW VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 ERIK RISAGER CHRISTENSEN, SLAGELSE GLOW VELVET H 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 ERIK RISAGER CHRISTENSEN, SLAGELSE GLOW VELVET T 3 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 LØVLUND MINKFARM I/S, BILLUND GLOW VELVET T 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 PETER HEDEGAARD, VARDE GLOW VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 GRINDERSLEV MINK APS, ROSLEV MAHOGANY VELVET H BLÅ TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 SKOVSHOLM MINK APS, NIBE MAHOGANY VELVET H RØD TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 JAN LARSEN, ØSTER-ASSELS MAHOGANY VELVET T BLÅ TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 SKOVSHOLM MINK APS, NIBE MAHOGANY VELVET T RØD TYPE 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 MJT ØSTERGAARD I/S, SUNDS PALOMINO VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 MJT ØSTERGAARD I/S, SUNDS PALOMINO VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 SKOVSHOLM MINK APS, NIBE PEARL BEIGE VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 SKOVSHOLM MINK APS, NIBE SILVERBLUE VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 SØREN SODEMANN, GRENAA SAFIR VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 SØREN JEPPESEN, THISTED SAFIR VELVET H 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 SØREN JEPPESEN, THISTED SAFIR VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS HVIDE VELVET H 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 JAN SVENNINGSEN, ALLINGÅBRO HVIDE VELVET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 FINN THOMSEN, BINDSLEV HVIDE VELVET T 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 PEDER L. KRISTIANSEN, THISTED HVIDE VELVET T 4 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 KIM JENSEN, BÆKMARKSBRO HVIDE VELVET T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 PETER HEDEGAARD, VARDE HVIDE VELVET T 5 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS HVIDE VELVET T 3 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS STARDUST T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 KENT TROLDTOFT PEDERSEN, ØRNHØJ JAGUAR T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST PALOMINO JAGUAR T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 RENE JUUL ANDERSEN, BROVST BROWN CROSS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 RENE JUUL ANDERSEN, BROVST BROWN CROSS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST BLACK CROSS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST BLACK CROSS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS SAFIR CROSS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 HANS ØSTERGAARD, SUNDS SAFIR CROSS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 RENE JUUL ANDERSEN, BROVST PEARL CROSS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST PEARL CROSS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST PALOMINO CROSS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST PALOMINO CROSS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 MORSØ MINKINDUSTRI APS, NYKØBING M VIOLET H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 MORSØ MINKINDUSTRI APS, NYKØBING M BLUE IRIS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 FINN NIELSEN APS, STORE MERLØSE BLUE IRIS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 RENE JUUL ANDERSEN, BROVST SILVERBLUE CROSS H 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST SILVERBLUE CROSS H 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 RENE JUUL ANDERSEN, BROVST SILVERBLUE CROSS T 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 2 MARK JUUL ANDERSEN, BROVST SILVERBLUE CROSS T 2 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR

GRUPPE 3 HENRIK LARSEN, ØSTERVRÅ CHINCHILLA 1 ÆRESPRÆMIE KOPENHAGEN FUR


SKINDTYPE AVLER SPONSOR

BLACK VELVET 2 H HANSEGAARDS MINKFARM I/S, ØSTER ASSELS DANSK MINK PAPIR A/S

BLACK VELVET 2 H STEFFEN THERKELSEN, ULDUM SPECIAL-BUTIKKEN

BLACK VELVET 2 H JAN SVENNINGSEN, ALLINGÅBRO DK MINK

BLACK VELVET 2 H HENNING SANDAGER SØRENSEN, RINGKØBING ANKER BJERRE/LEMVIG MASKINFORRETNING LAUGE JENSEN

BLACK VELVET 2 H JAN RASMUSSEN, GIVE ØSTERMARK ENTREPRENØRFORRETNING A/S

MAHOG. V. 2 H BLÅ HENRIK LANDBO LARSEN, HANSTHOLM NORDVACC LÄKEMEDEL

MAHOG. V. 2 H BLÅ JAN RASMUSSEN, GIVE MOGENS ALEX PETERSEN A/S

MAHOG. V. 2 H BLÅ CARSTEN SCHMIDT, JANDERUP VESTJYLLAND AXEL RAVN TØMRERFIRMA

MAHOG. V. 2 H BLÅ TOMMY VEMMELUND, GIVE A-CONSULT AGRO A/S

MAHOG. V. 2 H BLÅ PETER HEDEGAARD, VARDE COLUMBUS AQUA A/S

MAHOG. V.2 H RØD TOMMY VEMMELUND, GIVE HEDENSTED GRUPPEN

MAHOG. V.2 H RØD JAN RASMUSSEN, GIVE TYRRESTRUP MINK/BEGAN TRÅD

MAHOG. V.2 H RØD STEFFEN THERKELSEN, ULDUM BENT LAURITSEN MASKINFABRIK

MAHOG. V.2 H RØD ULRIK JENSEN, FÅRVANG FUR SKILLS APS

BROWN VELVET 2 H JESPER CHRISTOFFERSEN, KOLDING JASOPELS A/S

BROWN VELVET 2 H TOMMY VEMMELUND, GIVE ESS-SECURITY.DK

BROWN VELVET 2 H CARSTEN SCHMIDT, JANDERUP VESTJYLLAND OBTON

BROWN VELVET 2 H HANS ØSTERGAARD, SUNDS TVED MASKINBYG

BROWN VELVET 2 H JØRN & PIA HALD RASMUSSEN, ÅBYBRO DANCO - OIL

BROWN VELVET 2 H STEFFEN THERKELSEN, ULDUM SMARTGUARD APS

GLOW VELVET 2 H JAN RASMUSSEN, GIVE KOPENHAGEN FUR

GLOW VELVET 2 H STEFFEN THERKELSEN, ULDUM VALLØ APS

GLOW VELVET 2 H TOMMY VEMMELUND, GIVE KIRSTEN WINTER DESIGN

GLOW VELVET 2 H PETER BRØNDUM, ENGESVANG BENDIX TRANSPORT

HVIDE VELVET 2 H HANS ØSTERGAARD, SUNDS MAACH TECHNIC A/S

HVIDE VELVET 2 H SØREN SODEMANN, GLESBORG MARK- DREW

HVIDE VELVET 2 H JOHN LYKKE JENSEN, JANDERUP DANSK DYRESTIMULI A/S

BLACK VELVET H ESKILD D. NIELSEN, HOLSTEBRO KOPENHAGEN FUR

BLACK VELVET H TOMMY VEMMELUND, GIVE NORDEA BANK DANMARK

BLACK VELVET H TOMMY HANGÅRD, HANSTHOLM NICOLL, ES KEMI TEKNIK

BLACK VELVET H HANS ØSTERGAARD, SUNDS ØKONOMIRÅDGIVNING

MAHOG.VELVET H BLÅ HANS ØSTERGAARD, SUNDS DANSK PELSDYR FODER

MAHOG.VELVET H BLÅ JAN RASMUSSEN, GIVE ALLO 2009 APS

MAHOG.VELVET H BLÅ JESPER CHRISTOFFERSEN, KOLDING FUR LIVING

MAHOG.VELVET H RØD JENS ARNE KRISTIANSEN, BROBY 2M-GROUP

MAHOG.VELVET H RØD CARSTEN AAS SØRENSEN, ESBJERG HELMS TMT-CENTRET

MAHOG.VELVET H RØD ESKILD D. NIELSEN, HOLSTEBRO ANKER BJERRE/LEMVIG MASKINFORRETNING LAUGE JENSEN

BROWN VELVET H JAN RASMUSSEN, GIVE KOPENHAGEN FUR

BROWN VELVET H HANS ØSTERGAARD, SUNDS HOFFMANN FIRMATØJ A/S

BROWN VELVET H JENS ARNE KRISTIANSEN, BROBY SCHIPPERS EXPORT B.V.

BROWN VELVET H CARSTEN AAS SØRENSEN, ESBJERG TK STÅL & MONTAGE

BROWN VELVET H TOMMY VEMMELUND, GIVE METZ

GLOW VELVET H HANS ØSTERGAARD, SUNDS SPECIAL-BUTIKKEN

GLOW VELVET H JAN RASMUSSEN, GIVE ØSTERMARK ENTREPRENØRFORRETNING A/S

GLOW VELVET H ESKILD D. NIELSEN, HOLSTEBRO TWIN HEAT A/S

GLOW VELVET H ERIK RISAGER CHRISTENSEN, SLAGELSE MULTIUNIT

GLOW VELVET H JESPER CHRISTOFFERSEN, KOLDING CENO-TOP APS

ÆRESPRÆMIE LISTE SMÅ BUNDTER

NR. 4. APRIL 2012 19

SKINDTYPE AVLER SPONSOR

GLOW VELVET H CARSTEN AAS SØRENSEN, ESBJERG HERNING KOMMUNE

GLOW VELVET H NIELS ARNE CHRISTENSEN, FJERRITSLEV METZ

PASTEL VELVET H KENNETH F. SØRENSEN, HANSTHOLM GJØL VAKUUM ANLÆG A/S

PASTEL VELVET H ERLING LAURITSEN, ULFBORG NORDIC STALD KEMI A/S

PEARL VELVET H HANS ØSTERGAARD, SUNDS NORCAR-BSB AB

PEARL VELVET H JAN RASMUSSEN, GIVE HELLE EJENDOMSKONTOR

PEARL VELVET H TOMMY VEMMELUND, GIVE RV MASKINER

PEARL VELVET H KENNETH F. SØRENSEN, HANSTHOLM KUBOTA MOTORER DANMARK A/S

PALOMINO VELVET H MJT ØSTERGAARD, SUNDS NORDVACC LÄKEMEDEL

PALOMINO VELVET H TOMMY VEMMELUND, GIVE R2 FARM PARTNER A/S

PALOMINO VELVET H PETER HEDEGAARD, VARDE TWINCA A/S

PALOMINO VELVET H JAN RASMUSSEN, GIVE INVEST IN ISLAND AGENCY

REDGLOW H TOMMY VEMMELUND, GIVE SIKRING SYD A/S

HVIDE VELVET H HANS ØSTERGAARD, SUNDS NORDVACC LÄKEMEDEL

HVIDE VELVET H JAN SVENNINGSEN, ALLINGÅBRO LBJ ELECTRONIC

HVIDE VELVET H ESKILD D. NIELSEN, HOLSTEBRO SORRING MASKINHANDEL

HVIDE VELVET H HENRIK LANDBO LARSEN, HANSTHOLM BROGAARD MINK - REDSKABER

HVIDE VELVET H TOMMY VEMMELUND, GIVE BUNTMAGER OLE B. CHRISTENSEN

HVIDE VELVET H THOMAS K. SØRENSEN, HANSTHOLM AGROKORN A/S

BLUE IRIS H MJT ØSTERGAARD, SUNDS ALMTOFT SMEDE & MASKINFABRIK A/S

BLUE IRIS H TOMMY VEMMELUND, GIVE J. RETTENMAIER & SÖHNE GMBH

SAFIR VELVET H HENRIK JEPPESEN, THISTED OY PETSMO PRODUCTS AB

SAFIR VELVET H TOMMY HANGÅRD, HANSTHOLM MORSØ MINKINDUSTRI APS

VIOLET H JESPER GRAVESEN, NYKØBING M. STALDREN/J.N. JORENKU

SILVERBLUE VELVET H HANS ØSTERGAARD, SUNDS JASOP FODERCENTRAL SERVICE A/S

BLACK CROSS H TOMMY VEMMELUND, GIVE WIREWEAVING CO. DINXPERLO

SAFIR CROSS H JAN SVENNINGSEN, ALLINGÅBRO KOPENHAGEN FUR CHINCHILLA

SAFIR CROSS H JESPER GRAVESEN, NYKØBING M. PAMUTEC A/S

PEARL CROSS H JAN RASMUSSEN, GIVE BRDR. HOLST SØRENSEN A/S

PALOMINO CROSS H JAN RASMUSSEN, GIVE STEMAS MASKINSALG A/S

SILVERBLUE CROSS H JAN RASMUSSEN, GIVE GOOD LOOKS/SAPPHIRE CROSS

JAGUAR H JAN RASMUSSEN, GIVE RV MASKINER

STARDUST BLACK H HANS ØSTERGAARD, SUNDS J.M. FARMSALG APS

SØLVRÆV SVEND VORRE, SKALS DANFOND A/S

GULD RÆV SVEND VORRE, SKALS A. FLENSBORG HERNING MASKINFABRIK A/S

CHINCHILLA SIGNE RØDKJÆR, FREDERIKSHAVN KOPENHAGEN FUR

CHINCHILLA HENRIK LARSEN, ØSTERVRÅ DANSK CHINCHILLA

CHINCHILLA SVEND ERIK LAURITSEN, FREDERIKSHAVN LVK MINKDYRLÆGERNE

CHINCHILLA MICHAEL B. NIELSEN, STOVRING DANSK CHINCHILLA

CHINCHILLA HANS-JØRGEN F. ANDERSEN, CHRISTIANSFELD BORG & BIGUM

CHINCHILLA INGRID DISSING, VRÅ HOFFMANN FIRMATØJ A/S

CHINCHILLA KIM HERMANSEN, LØSNING EURO-CHINCHILLA

BLACK VELVET CHI. INGRID DISSING, VRÅ O.H. PELS CHINCHILLA APS

BLACK VELVET CHI. POUL HANSEN, VADUM MCH MESSECENTER HERNING

VIOLET CHINCHILLA NIELS SØRIG, VRÅ TELENOR

DE SAMLEDE RESULTATER AF SKINDUDSTILLING 2012 KAN SES PÅ KOPENHAGEN FURS HJEMMESIDE:HTTP://WWW.KOPENHAGENFUR.COM/AVLER/NYHEDER/2012/MARTS-2012/RESULTATER-TIL-SKINDUDSTILLING-2012-ER-NU-KLAR/


TW DK- www

Au

Twinca Step gør det nemt...

TWINCA

TYVERISIKRING AF MINKFARME

ELEKTRONISK LYSSTRÅLE INDHEGNING Diskret og driftsikker løsning

Kan etableres på eksisterende hegn Dækker lange afstande og store arealer

Tager højde for praktiske og klimatiske forhold Kan suppleres med videoovervågning og tyverialarm

HB Connection A/S Højgade 7

7490 Aulum

97 47 22 21 | www.hbconnection.dk

Alle vore løsninger imødekommer gældende forsikringskrav

Vi sikrer dig mod uønsket indtrængning

VIDEOOVERVÅGNING

TYVERIALARM I PELSERI

UDVENDIG TYVERISIKRING

NR. 4. APRIL 2012 21

Peder Elbek Pedersen er minkdyrlæge

og teamleder hos Landbrugets Veteri-

nære Konsulenttjeneste LVK, som råd-

giver omkring 20 procent af de danske

farme. Ifølge ham har dyrevelfærden

på de danske minkfarme aldrig været

bedre.

– Velfærden på de danske farme har altid

været god, men den har aldrig været

så god, som den er nu. Den øgede op-

mærksomhed har været med til at sætte

fokus på nogle ting, som ikke var de

problemer, de blev blæst op til at være,

men som alligevel kunne gøres bedre,

siger han.

Og det billede genkender minkkonsulen-

terne hos Kopenhagen Rådgivning.

– I dag har de fleste avlere fået rigtig

godt styr på deres bedrifter. Hver enkelt

avlers tolerancetærskel overfor egne fejl

er faldet markant, og fejl bliver hurtigt

spottet og korrigeret i dag, forklarer råd-

givningschef Hans Henrik Møller.

LANGT UNDER 1 PROCENT

I september 2011 publicerede seniorfor-

sker Steen H. Møller, Institut for Husdyr-

videnskab ved Aarhus Universitet, den

videnskabelige artikel ”Forekomst af sår

og skader i minkproduktionen”. Artiklen

samler al tilgængelig viden om sår og

skader i minkproduktionen. Opgørelsen

viser, at der i vækstperioden dør 0,1

procent af de parvist indhusede mink på

grund af sår og skader, mens tallet for de

forholdsvis få gruppeindhusede mink er

højere. Samlet må langt under 1 procent

af minkbestanden aflives på grund af sår

og skader.

Som konsekvens af de senere års fokus

på velfærden på de danske farme, ned-

satte Fødevarestyrelsen i slutningen af

2009 en arbejdsgruppe, hvor forskellige

offentlige instanser, samt repræsentan-

ter fra Den Danske Dyrlægeforening,

Kopenhagen Fur og Aarhus Universitet

var med. Resultatet blev en rapport,

som foreslog, at de danske avlere

blandt andet skulle have obligatoriske

rådgivningsaftaler med praktiserende

dyrlæger på linje med andre animalske

produktionsgrene. Og at det netop er

rådgivningsaftaler og ikke kontrol, er no-

get, som dyrlæge Peder Elbek Pedersen,

som også var med i arbejdsgruppen,

lægger vægt på.

– Jeg kan ikke understrege nok, at det,

vi har med avlerne, er rådgivningsafta-

ler og ikke kontrolaftaler. I starten var

avlerne en smule tilbageholdne og mis-

tænksomme over, at vi sådan kom og

kiggede, men i dag er de åbnet op, og vi

er mere end velkomne, fortæller han.

Hos Fødevarestyrelsen genkender man

billedet af utryghed blandt avlerne.

– Fødevarestyrelsen lægger vægt på,

at kontrollen udføres professionelt,

men styrelsen er også opmærksom på,

at nogle avlere kan være utrygge ved

kontrolsituationen, men deres faste

dyrlæge er de mere trygge ved. Dyr-

lægerne fungerer derfor som et vigtigt

bindeleddet mellem Fødevarestyrelsen

og avlerne, og det er også med til at

holde avlerne oppe på mærkerne, så

de ikke bliver blinde overfor eventuelle

problemer, forklarer Kristian Strøyer,

sekretariatsleder og tidligere souschef i

afdelingen for dyrevelfærd og veterinær-

medicin hos Fødevarestyrelsen.

Kontrollen har en effekt. Det oplever

Peder Elbek Pedersen, som påpeger, at

avlerne har en tendens til at blive mere

grundige i deres egenkontrol, når de

ved, at der vil komme kontroller.

– Det er ligesom bilisten, der tager farten

af, når han ved, at der måske holder en

fotovogn rundt om hjørnet. Det er en

situation, alle kender, og sådan er det for

avlerne. Hvis de ikke gør deres arbejde

ordentligt, kan de risikere at blive meldt,

og derfor er de generelt meget grundige,

siger han.

Dog mener han, at kontrollen burde

være mere lempelig og knap så forhip-

pede på at registrere selv den mindste

ting.

– Overordnet set har kontrollen taget

overhånd. De kontrollanter, som myn-

dighederne sender ud, er så nidkære, at

selv mindre og ubetydelige ting bliver

noteret. Der vil desværre ske fejl, og det

kan ikke undgås. Avlerne er ligesom alle

andre ikke perfekte. Kontrollanterne skal

have en bedre forståelse af, hvordan

arbejdet fungerer ude på farmene. De

skal forstå, at der vil findes syge dyr, og

at avleren skal have mulighed for at be-

handle dem, siger Peder Elbek Pedersen.

ET POLITISK SPØRGSMÅL

Hos Fødevarestyrelsen mener man, at

kravet om rådgivningsaftaler kan være

med til at forebygge sår og skader på

dyrene.

PELSDYRAVLERE PÅ RETTE SPORDe danske mink har det godt. Faktisk er eksperterne enige om, at velfærden på de danske minkfarme er temmelig god. De rådgivende samtaler med dyrlæger på området i kombination med en øget kontrol er med til at højne niveauet. Nu rettes der fokus på, hvorvidt kontrollernes kvalitet og rimelighed også kan forbedres.


NULTOLERANCE


– Indførsel af obligatorisk sundhedsråd-

givning på minkfarmene er også med til at

øge fokus på området, så der bliver gjort

en aktiv indsats for at imødegå de her pro-

blemer og skader. Det er Fødevarestyrel-

sens opfattelse, at der er taget godt imod

ordningen, og at alle parter tager den seri-

øst., siger Kristian Strøyer og fortsætter:

– Vi tror ikke, at man helt kan undgå

skader. Det er dyr, vi har med at gøre,

og det er uundgåeligt, at der vil opstå

skader på dyrene, men det er meget vig-

tigt, at avlerne ved det daglige tilsyn får

opdaget og behandlet skaderne.

Fødevarestyrelsen bruger meget energi

på at sikre, at der er enighed blandt kon-

trollanterne om, hvad man vil acceptere,

og hvad man ikke vil acceptere. Kontrol-

lerne udføres i det daglige af folk fra Na-

turErhvervstyrelsen, men i sidste ende

er det Fødevarestyrelsens ansvar.

– Vi gør meget ud af på forhånd at ”kali-

brere” hinanden (dyrlægerne i fødevare-

styrelsen red.), så vi er enige om, hvad der

er for meget. For at vi anmelder noget,

skal det være en klar overtrædelse, men

som med alt andet er det jo et skøn fra

dyrlæge til dyrlæge. Der er ingen facitliste,

fortæller dyrlæge i Fødevarestyrelsens

Veterinære Rejsehold Stig Jessen.

Han pointerer, at der kan ligge mere bag

en anmeldelse af forhold, som i sig selv

ikke virker så slemme.

– Opdager vi ved et kontrolbesøg mangel-

fuld behandling af syge dyr, kan forholdet

godt blive anmeldt til politiet, selvom

forholdet i sig selv ikke karakteriseres som

groft uforsvarlig behandling af dyr, hvis

besætningsejeren tidligere er sanktioneret

for en lignende overtrædelse. Generelt

skærpes sanktionen ved gentagelsestil-

fælde, og forhold der umiddelbart vurde-

res om grove, anmeldes altid.

Dyrlæge Peder Elbek Pedersen oplever,

at der er stor forskel på kontrollanternes

måde at kontrollere på.

– Der er stor forskel på besøgene, og

meget afhænger af personen, som

udfører det. De skal acceptere, at der

er en petitessegrænse for, hvad de kan

lave anmærkninger om. De laver et

skøn, og et skøn kan man diskutere rig-

tigheden af. Ikke engang på de danske

hospitaler har vi nultolerance overfor

fejl, og dét accepterer vi. Alligevel

kører myndighedskontrollen nultole-

rance ude hos minkavlerne. Det er ikke

rimeligt, og det kan ikke lade sig gøre,

siger han.

Formanden for Dansk Pelsdyravlerfor-

ening Tage Pedersen er på linje med

Peder Elbek Pedersen:

– Vi er gået fra at have en god dyre-

velfærd til at have en ufattelig god dy-

revelfærd på vores farme. Det er min

klare vurdering, at vi er så langt nede

i antal fejl, som det er menneskeligt

muligt. Det burde alle kontrollanter

naturligvis anerkende, siger Tage Pe-

dersen.

Der er stor forskel på besøgene, og meget afhænger af personen, som udfører det enkelte besøg. Alligevel kører myndighedskontrollen nultolerance ude hos

minkavlerne, og det er ikke rimeligt ifølge minkdyrlæge og teamleder hos Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste LVK Peder Elbek Pedersen.

NR. 4. APRIL 2012 23

Hvor de stjålne skind hovedsageligt

efterlader et tomt lagerrum, er det

anderledes voldsomt med avlsdyrene.

Mange avlere har oplevet at komme

ud til tomme bure med tydelige spor

efter aflivning på jorden omkring. For

eksempel er der visse steder blevet

brugt en sten til at knuse kraniet på de

stjålne dyr.

– Avlerne er temmelig chokerede over

de her indbrud. Det er én ting, at tyve

bryder ind på din ejendom og stjæler

skind, men den barbariske måde deres

avlsdyr bliver slået ihjel på er noget

helt andet, fortæller Formanden for

Dansk Pelsdyravlerforening, Tage Pe-

dersen.

SAMME FREMGANGSMÅDE

Hos Topdanmark er man ikke i tvivl: Ind-

bruddene er ikke tilfældige eller enkelte

usammenhængende hændelser. Der

ligger planlægning bag, og organiseret

kriminalitet er ikke et ord, man er bange

for at bruge.

– Det er professionelt udført. Det er folk,

som udfører rekognoscering, og ved,

hvad de har med at gøre. Og de er orga-

niserede. Det er ikke bare amatører, som

tilfældigvis kom forbi, udtaler agronom

ved Topdanmark Svend-Anker Worm.

Hos Topdanmark mener man, at flere af

indbruddene hænger sammen.

– Metoderne og fremgangsmåden ligner

hinanden så meget, at der næsten ikke

kan være tale om et tilfælde.

Samme tanker deler man i Dansk Pels-

dyravlerforening, og man forstår ikke,

at der ikke er sket mere fra politiets

side.

– Man undrer sig over, at der ikke er

sket fremskridt, når der nu er så mange

sager, der minder sig om hinanden. Det

er noget, der undrer de berørte avlere,

siger Tage Pedersen.

Samlet set blev der i perioden november

2011 til marts 2012 begået 23 indbrud og

tre forsøg på indbrud på minkfarme rundt

om i landet. I alt slap gerningsmændene

af sted med lige under 39.000 skind og

omtrent 1.750 levende dyr, hvoraf mange

blev aflivet på selve farmen.

ORGANISERET KRIMINALITET

Selvom ingen af sagerne er blevet opkla-

ret, forsikrer politiet, at de ikke ligger på

den lade side. Ifølge Kim Kliver, Chef for

Rigspolitiets Nationale Efterforsknings-

center, er man klar over situationens

alvor.

DE FORSVUNDNE MINKDe danske minkfarme er blevet yndede mål for tyve. I perioden fra november sidste år til slutningen af marts har de danske farme oplevet et regulært boom i antallet af indbrud. I alt er tyveknægte sluppet af sted med skind og avlsdyr for næsten 16,5 mio. kr. Men endnu er ingen blevet dømt.


INDBRUD

DET ER PROFESSIONELT UDFØRT. DET ER FOLK, SOM UDFØRER REKOGNOSCERING, OG VED, HVAD DE HAR MED AT GØRE. OG DE ER ORGANISEREDE. DET ER IKKE BARE AMATØRER, SOM TILFÆLDIGVIS KOM FORBI

SVEND-ANKER WORM, AGRONOM VED TOPDANMARK


2.800 AFLIVEDE MINK

3.000 SKIND

2.500 SKIND

2.000 SKIND

850 SKIND

3.000 SKIND

60 SKIND

400 AVLSHANNER

400 AVLSHANNER

2.500 SKIND

2.000 SKIND

FORSØG PÅ INDBRUD

300 AVLSHANNER

50 AVLSHANNER

60 AVLSHANNER

140 AVLSHANNER

100 AVLSHANNER

FORSØG PÅ INDBRUD

15.000 SKIND

100 AVLSHANNER

2.000 SKIND

FORSØG PÅ INDBRUD

2.100 SKIND957 SKIND

108 AVLSHANNER

100 AVLSHANNER

– Vi er opmærksomme på problemet, og

der arbejdes på tværs af politikredsene i

landet for at efterforske sagerne. De her

serier af indbrud virker jo meget påfal-

dende, så det er noget, vi tager meget

alvorligt.

Hvorvidt der er tale om organiseret kri-

minalitet, er ikke noget man umiddelbart

vil forholde sig til hos Rigspolitiet, men

Kim Kliver er enig i, at visse detaljer le-

der tankerne i den retning.

– Vi kan ikke med sikkerhed sige, at

der er tale om organiseret kriminalitet,

men der er ting, der tyder på, at det

kan være tilfældet. Gerningsmæn-

dene har tilsyneladende den fornødne

viden om hvornår og hvor, de skal slå

til.

De manglende tyvekoster er endnu

en ting, der ifølge Kim Kliver er med

til at rette mistanken uden for landets

grænser.

– Da vi ikke har set, at tyvekosterne

dukker op herhjemme, kan det være

nærliggende at tro, at det bliver fragtet

ud af landet. Derfor samarbejder vi

også med udenlandske myndigheder,

siger han uden at ville uddybe yderli-

gere.

AVLERNE HAR SELV ET ANSVAR

Hos politiet mener man, at avlerne

også selv bærer en del af skylden.

Blandt andet mener Kim Kliver,

NR. 4. APRIL 2012 25

at bedre sikring af farmene kunne have

forhindret i hvert fald nogle af indbrud-

dene.

– I første omgang er det jo avlernes

opgave og i deres interesse at have den

fornødne sikring af produktionen, så

indbrudstyvene har svære arbejdsvilkår.

Derefter er det politiets ansvar at opklare

sagerne.

Den tankegang kan Tage Pedersen til

dels følge, men han mener dog, at det

også kan blive for meget.

– Vi hører jo igen og igen, at avlerne

skal opgradere deres sikring af farmene,

og vi råder da også vores medlemmer

til at gøre noget ved sikringsniveauet.

Men det kan jo ikke passe, at man ikke

kan leve i fred her i landet uden at skulle

enorme mængder ressourcer på sik-

kerhed. Det kan simpelthen ikke være

rimeligt.

Dansk Pelsdyravlerforening presser på

for at opnå en bedre koordinering på

tværs af de forskellige politikredse.

AVLERE TOG AFFÆRE:

TRE LITAUERE VARETÆGTSFÆNGLSET FOR TYVERITre litauere blev lørdag d. 14. april varetægtsfængslet frem til d. 11. maj efter forsøg på tyveri af mink fra en minkfarm ved Esbjerg fredag d. 13. april.

De tre litauere, der ikke er bosiddende i Danmark, blev pågrebet af en gruppe avlere efter et tip fra en landmand. Uden de store anstrengelser var de

i stand til at tilbagegolde de tre mænd, indtil politiet nåede frem.

Ejeren af den pågældende farm opdagede mændene ved ankomsten til farmen og valgte at tilkalde både politiet og andre avlere. Det viste sig, at

mændenes bil med tilhørende trailer var kørt fast, og de tre mænd tog derfor flugten til fods hen over markerne. Her blev de set af en landmand, der

havde hørt om tyveriforsøget tidligere på morgenen. Han ringede derfor til farmens ejer, som sammen med en gruppe avlere kørte ud til stedet og

fandt de tre mænd til fods.

Tyvene havde fået flyttet cirka 490 mink ud af deres bure og ind i henholdsvis trailer og bil. Af dem er cirka 230 døde.

To af de tre litauere har tilstået forsøg på tyveri.

I FØRSTE OMGANG ER DET JO AVLERNES OPGAVE OG I DERES INTERESSE AT HAVE DEN FORNØDNE SIKRING AF PRODUKTIONEN, SÅ INDBRUDSTYVENE HAR SVÆRE ARBEJDSVILKÅR. DEREFTER ER DET POLITIETS ANSVAR AT OPKLARE SAGERNE.

Chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter Kim Kliver er enig

i, at de mange tyverier af skind og mink ligner organiseret kriminalitet.

Alligevel mener han, at det først og fremmest er avlernes eget ansvar at

have den fornødne sikring. Foto: Topdanmark


Vi vil gerne takke alle, som besøgte os på vores stand i Herning. Vi glæder os til et gensyn til temadagen i August.

Tiderne, hvor en privat virksomhed

var privat og ikke til offentlig debat, er

for længst forbi. Spørgsmålet er efter-

hånden ikke, om man kommer i krise i

offentlighedens optik, men hvornår det

sker. Afhængig af omfang og indhold

kan en krisesituation dog have forskel-

lige konsekvenser for de kriseramte.

Hos nogle virksomheder kan krisen føre

til, at produktionen går helt i stå, salget

falder markant, og virksomheden giver

økonomisk underskud. I Kopenhagen

Furs tilfælde er det ikke kun organisatio-

nens troværdighed, der er truet under en

krise. Hver enkelt avlers omdømme står

på spil, når hele organisationen er udsat

for angreb.

Men hvad gør en virksomhed, når kri-

sen er ovre, og tilliden til befolkningen

skal genopbygges? Dansk Pelsdyrav-

lerforening har valgt at slå dørene op i

kampagnen Åben Farm. Proaktive tiltag

som åbenhed og imødekommenhed er

ofte den rette udvikling efter en krise,

lyder det fra professor ved Institut for

Erhvervskommunikation på Aarhus Uni-

versitet Winni Johansen.

– Hvis virkeligheden ikke forskønnes, og

det billede, der fremstilles, er ægte og

sandfærdigt, så kan åbenhed skabe tillid.

Det viser, at virksomheden gerne vil dia-

logen, siger hun.

OMVERDENEN AFFØDER UDVIKLING

Netop åbenhed er den strategi, som

Dansk Pelsdyravlerforening har valgt.

Organisationen har altid været åben,

men der er sket meget siden, at arbejdet

med at kommunikere kunne klares af én

enkelt medarbejder, hvis primære funk-

tion var at redigere medlemsbladet. Den

generelle samfundsudvikling har skabt

et nyhedsflow, der kræver en hurtigere

og mere effektiv kommunikation fra dan-

ske virksomheder og organisationer. For

mange virksomheder er det for eksem-

pel nødvendigt med en internetstrategi,

da flere og flere mennesker kommunike-

rer med hinanden på tværs af arbejds-

område og brancher på nye internetplat-

forme som Facebook og Twitter. Offent-

lighedens fokus på kriser er taget til i takt

med at mediebilledet har ændret sig, og

det fordrer, at en virksomhed formår at

kommunikere de rigtige budskaber til de

rigtige mennesker.

Hos Kopenhagen Fur er kommunikati-

onsafdelingen udvidet markant siden

1990’erne. Medlemsbladet skal fortsat re-

digeres, men ekstern kommunikation står

også på skemaet. Faktisk er der aldrig før

i organisationens historie blevet gjort så

meget for at skabe dialog med offentlighe-

den. Denne udvikling skyldes dog ikke kun

den generelle samfundstendens. Også

visningen af Operation X programmet

”Pels på vrangen” i efteråret 2009 har haft

en indflydelse på kursændringen.

I årene inden visningen af ”Pels på vran-

gen” havde Dansk Pelsdyravlerforening

og Kopenhagen Fur ikke været ret synlige

i mediebilledet. En overvægt af de danske

seere troede derfor fejlagtigt, at de i Opera-

tion X havde set et retvisende billede af for-

holdene på Danmarks pelsfarme. Organisa-

tionen besluttede derfor, at man i fremtiden

ville vægte en direkte kontakt til danskerne

gennem fokus på ekstern kommunikation,

for at oplyse danskerne om, at der findes

en anden virkelighed end den portrætteret

af TV2. Åben Farm-kampagnen er en del

af denne indsats, som skal stadfæste, at

Dansk Pelsdyravlerforening er en organisa-

tion, der ikke har noget at skjule.

Udfordringen ligger ifølge Winni Johan-

sen i, at fakta preller af, når det drejer sig

DANSK PELSDYRAVLERFORENING

– EN ÅBEN ORGANISATIONDen 13. maj slår 12 minkfarme dørene op, når Dansk Pelsdyravlerforening holder ”Åben Farm-kampagne”. Initiativet er en del af organisationens åbenhedskampagne, der har til formål at bygge bro mellem pelsbranchen og den almene dansker.

AF NINA BRØNDEN [email protected]

FARMBESØG


om dyrevelfærd. Folk husker følelser. Det

gør det besværligt for Dansk Pelsdyrav-

lerforening at komme igennem med fak-

tuelle og rationelle budskaber, når det er

billederne af dyr med sår og bylder, som

organisationen er oppe imod.

– Virksomheder, der arbejder med pro-

duktionsdyr, har ofte modstandere, der

opererer med lidet skønne midler. Men

det er en virkelighed, som ofte undgår

den almene borgers opmærksomhed.

De fleste hæfter sig ved billederne og

tænker med følelserne. Og så skal der

ikke meget til, før man som virksom-

hed har pressen hængende. Særligt

når den negative historie én gang er

kørt. Denne såkaldte ‹velcro-effekt›

kommer man først til livs, hvis det lyk-

kes at genoprette tilliden. Og en måde

at gøre det på er, når virksomheden

tager befolkningen og pressen i ed og

lægger kortene på bordet, siger Winni

Johansen.

Netop derfor er Åben Farm-kampagnen

vigtig. Her får danskerne nemlig adgang

til minkfarmene, hvor de kan komme og

se mink – og måske endda klappe en

hvalp – og derved danne egne indtryk af

mink og minkfarme.

Åben Farm-kampagnen afholdes den 13.

maj, men det skal ikke afholde interes-

serede danskere i at lægge vejen forbi

en mink farm på andre tider af året. Det

er altid muligt at komme på besøg på en

farm, hvis blot man banker på først.

ÅBEN FARM SKABER COCA COLA EFFEKT

Sidste år var der massiv interesse

for at besøge en minkfarm, da Dansk

Landbrug var vært for Åbent Landbrug.

Spørger man værterne fra 2011, så

er åbenheds-kampagnen en succes.

6.000 danskere lagde nemlig vejen

forbi de 12 pelsfarme, der havde valgt

at deltage. Alle steder var der positive

tilbagemeldinger fra de fremmødte.

”Her er jo helt stille. Hvorfor piber dy-

rene ikke?” lød kommentarerne fra en

besøgende, der var på en minkfarm for

første gang.

Dansk Pelsdyravlerforening vil fortsat

deltage i Åbent Landbrug i september,

men på grund af den store interesse vil

Dansk Pelsdyravlerforening som noget

nyt holde Åben Farm-kampagne i eget

regi i foråret. På den måde vil endnu

flere danskere have mulighed for at

danne sig et billede af dagligdagen på en

minkfarm.

– Vi har fået 9 farme fordelt over hele

landet til at medvirke i kampagnen, og

vi er spændte på, hvor stort et frem-

møde, der vil være i år. Jeg tror

HVIS VIRKELIGHEDEN IKKE FORSKØNNES, OG DET BILLEDE, DER FREMSTILLES, ER ÆGTE OG SANDFÆRDIGT, SÅ KAN ÅBENHED SKABE TILLID. DET VISER, AT VIRKSOMHEDEN GERNE VIL DIALOGEN.

WINNI JOHANSEN, PROFESSOR VED INSTITUT FORERHVERVSKOMMUNIKATION PÅ AARHUS UNIVERSITET

Ifølge professor ved Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet Winni Johansen

preller fakta af, når det drejer sig om dyrevelfærd, for folk husker følelser. Hun mener, at åbenhed

kan ændre på den situation. PR-foto.

NR. 4. APRIL 2012 29

Hvornår?

Søndag den 13. maj fra kl.10.00 til kl.16.00

Hvad?

Der vil være rundvisninger på farmene og

konkurrencer med fakta om minkavl.

Hvor?

NORDJYLLAND

Kjeld V. Larsen

Karsten Beltoft Jørgensen

SJÆLLAND

Finn Nielsen

MIDTJYLLAND

Tommy Krogh Jensen

Anders Kvist Jensen

Jens Friis

FYN

Jens Arne Kristiansen

SYD- OG SØNDERJYLLAND

Søren Kargo Jensen

Tage Pedersen

dog, at folk har lyst til at komme

ud og se, hvordan det ser ud i virkelig-

heden, og farmene bliver helt bestemt

velbesøgt igen i år, fortæller Pernille

Munk Christensen, som er projektleder

på Åben Farm-kampagnen.

Flere og flere virksomheder ønsker at

sende et signal om, at man står til rå-

dighed for offentligheden. Målet er, at

pressen kontakter virksomheden, når

de vil bringe en historie – uanset om

den er negativ eller positiv. Ifølge Winni

Johansen benyttede Coca Cola den

strategi, da de pludselig befandt sig i et

inferno af dårlig omtale og rygter, der

spredtes lynhurtigt på internettet. Det

tog sin tid, men igennem en stor åben-

hedsindsats, der særligt handlede om

Coca Colas Internetstrategi, hvor både

brugere og kritikere kom til orde, blev

effekten, at pressen som hovedregel

først går på Coca Colas hjemmeside,

når de har brug for information om

virksomheden. På den måde fik Coca

Cola bedre mulighed for at få fakta ud i

medierne. Den åbne linje i kommunika-

tionen skal dog være konsekvent, selv

når bølgerne går højt.

– Man skal følge åbenheden til dørs. Hvis

virksomheden klapper i, når krisen krad-

ser, giver det bagslag og kan skabe en

dobbeltkrise, da virksomheden således

ikke lever op til egne udsagn, siger Winni

Johansen.

MAN SKAL FØLGE ÅBENHEDEN TIL DØRS. HVIS VIRKSOMHEDEN KLAPPER I, NÅR KRISEN KRADSER, GIVER DET BAGSLAG OG KAN SKABE EN DOBBELTKRISE, DA VIRKSOMHEDEN SÅLEDES IKKE LEVER OP TIL EGNE UDSAGN.

WINNI JOHANSEN, PROFESSOR VED INSTITUT FOR ERHVERVSKOMMUNIKATION PÅ AARHUS UNIVERSITET


NR. 4. APRIL 2012 31

VEDVARENDE FORSKNING GIVER NYE VÅBEN MOD PLASMACYTOSEKopenhagen Diagnostik er med til at skabe den viden, som skal give trumfer i smittespredningen. Sanering er stadig hjørnestenen i bekæmpelsen.

Der er travlhed i Kopenhagen Diagno-

stik. Medarbejderne arbejder intensivt

på egne forskningsprojekter og på pro-

jekter i samarbejde med blandt andet

Danmarks Tekniske Universitet DTU.

Blandt projekterne er flere, der skal give

ny viden om plasmacytose, der kan bru-

ges på farmene.

Kopenhagen Fur indsamler hele tiden

mere viden om plasmacytose, og forsk-

ningen i Kopenhagen Diagnostik har vist,

at plasmacytose er et meget overlevel-

sesdygtigt virus, der udskilles fra minken

i gødning og spyt. Derfor udgør både

gødning, gylle og spyt samt redskaber,

der har været i berøring med de pri-

mære smittekilder, en stor smittefare.

Desuden er det bevist, at plasmacyto-

sevirus kan optræde i fedt i forbindelse

med skindskrabning, hvilket betyder, at

fedtet og savsmuld brugt i pelsnings-

processen udgør en smitterisiko. Det

samme har vist sig at være tilfældet for

både tørrede og frosne skind. Plasm-

acytosevirus er også påvist i jord og kan

bæres gennem luften.

I øjeblikket arbejder vi frem imod et

projekt, der skal give os mere viden om

spredning af plasmacytosevirus gennem

luft. Det vil være endnu et fremskridt i

kortlægningen af smitteveje, siger Trine

Hammer Jensen, dyrlæge i Kopenhagen

Diagnostik.

SANERING SKAL KOORDINERES

Grundighed er afgørende i forskning.

Derfor tager forskning også tid. Fra et

forsøg bliver igangsat til resultaterne

kan sammenfattes til en konklusion,

der kan bruge i bekæmpelsen på far-

mene, kan der gå år. Derfor forstår

Triner Hammer Jensen godt de frustra-

tioner, som avlere med plasmacytose

har inde på livet og ofte giver udtryk

for. Der gøres derfor alt for at få bragt

viden om plasmacytose ud til hver en-

kelt avler.

Vi skriver om alt, hvad vi ved, så snart vi

ved det. Vores viden om plasmacytose

er allerede omfattende, og vi lægger

hele tiden mere på den viden, siger hun.

Den øgede viden har ikke ændret på

det mest effektive middel mod plasm-

acytose. Sanering med efterfølgende

grundig rengøring og desinfektion

er den eneste kendte mulighed for at

komme plasmacytose til livs. For at

skabe muligheden for at fjerne den helt

fra danske minfarme kræver det en

koordineret indsats, så hele områder

sanerer, rengør og desinficerer. Det vil

hindre, at plasmacytosen fortsat kan

cirkulere.

Saneringen skal sættes i system, så

der bliver gjort på samme tid på alle

farme. Det er den fremgangsmåde,

der vil give effekt, slår Trine Hammer

Jensen fast.

AF HANS LØGSTRUP [email protected]

FOTO: AJS NIELSEN

SYGDOMME


HVERDAGENS SMITTE-SPREDERE SKAL I FOKUSPassiv smitteoverførsel via flyt-

ning af eksempelvis redskaber og

maskiner er blandt de største risici

for spredning af plasmacytose.

Her er det mere vanskeligt at lave

systematisk forskning. Det samme

gælder for de såkaldte passive

smittebærere af plasmacytose som

lopper, katte, fugle og andre vilde

dyr, der kan trænge ind på farmen.

Alligevel er det meget vigtigt at

holde alle former for dyr ude af

farmen. For en del af dem er hegn

og fælder effektivt, og generelt kan

man gøre meget for at undgå smit-

tespredning fra passive smittekilder.

Derfor vil Dansk Pelsdyravl fra næ-

ste nummer sætte fokus på vigtige

forhold på farmen, hvor omhu og

omtanke kan hindre smittespred-

ning af sygdomme. Konsulent i

driftsfaglig afdeling Anne Mette

Graumann fremhæver blandt andet

SPF-systemet for svineavlere, der

har dannet grundlag for et fast re-

gelsæt for smittebeskyttelse, sund-

hedskontrol og transport af svin

mellem besætningerne. Her ligger

en opgave og venter på minkfar-

mene, men Anne Mette Graumann

mener, at selv mindre rutineæn-

dringer og generel omtanke kan

give mærkbare resultater.

– Bliver man først ramt af sygdom,

kan det ødelægge flere års avlsar-

bejde for både en selv og for andre

avlere, og derfor er smittebeskyt-

telse en essentiel del af driften af

en minkfarm. Dem, der tænker

over management af dyrehold,

holder sig bedre fri for sygdomme.

Det ser man tydeligt i svine- og

kvægbesætninger og på kyllinge-

farme, siger hun Sanering med efterfølgende grundig rengøring og desinfektion er den eneste kendte mulighed for at

komme plasmacytose til livs.

NR. 4. APRIL 2012 33

Pengene til Børnecancerfonden kom i

hus over flere etaper. Torsdag aften ge-

nerede en festmiddag 230.000 kroner,

mens en cykelevent lørdag formiddag

kastede små 134.000 kr. af sig, og til det

efterfølgende modeshow blev diverse

produkter i pels bortauktioneret, hvilket

indbragte yderligere 13.000 kr. Samlet

set overgik man sidste års indsamling

med knap 250.000 kr.

Hos Team Rynkeby er man glad for den op-

bakning, som kommer fra pelserhvervet.

– Vi ser en hel branche støtte op om det

her, hvilket er virkelig rart. Ikke bare stil-

ler folk fra Kopenhagen Fur deres tid og

energi til rådighed på cyklerne, når turen

går mod Paris, men opbakningen fra alle

til skindudstillingen betyder virkelig me-

get. Det var jo ikke bare arrangørerne,

som har bidraget til velgørenhed, men

branchen som helhed – alle fra avler til

udstiller. Vi ser en hel branche støtte om

Børnecancerfondens arbejde, siger Kjeld

Hansen, holdleder for Team Rynkebys

hold i København.

ET GODT FORMÅL

En af de udstillere som donerede

penge, var Hedenstedgruppen, som

blev cykelarrangementets største bi-

dragyder med 25.000 kr. Til gengæld

for den anseelige sum penge, kræ-

vede man dog også en stående spurt

af Team Rynkebyrytterne, der straks

kvitterede med en længere spurt,

som, hvis den var foregået i de franske

bjerge, ville have været Alberto Con-

tador værdig. Dog resulterede spurten

også i en udskiftning af rytterne et par

minutter senere.

– Vi vil godt støtte op om projektet,

fordi pengene går til et rigtigt godt

formål, og fordi det er vigtigt, at vi

som branche står frem, og viser, at vi

støtter op om det sammen, siger ad-

ministrerende direktør for Hedensted

Gruppen, Jens Jørgen Madsen.

Messecenter Herning stillede også en

rugbrødsmotor i form af administre-

rende direktør George Sørensen til

rådighed for Børnecancerfonden og

Team Rynkeby.

– Jeg var glad for at få buddet. Det

er en forfærdelig sygdom, og det går

hårdt ud over børnene og også deres

familier, så det betyder meget for mig

at kunne hjælpe. For os er Kopenhagen

Fur en god samarbejdspartner, så når

de spørger, om vi vil støtte op om så-

dan noget her, siger vi selvfølgelig ja,

siger han.

FORMÆND I UDBRUD

Udover George Sørensen var rytterne,

som havde valgt at donere deres tid og

kræfter på spinningcyklerne i Herning

Messecenter, administrerende direktør

for Kopenhagen Fur, Torben Nielsen,

formand for Dansk Pelsdyravlerfor-

På årets Skindudstilling i Herning blev der på Team Rynkebys vegne igen samlet penge ind til Børnecancerfondens arbejde. Samlet set rundede årets donation 377.000 kr., som går ubeskåret til fondens arbejde med kræftramte børn.

TEKST OG FOTO: KRISTOFFER [email protected]

VELGØRENHED

MINKEVENTYR GAVNER BØRNECANCERFONDEN

Dansk Pelsdyravlerforenings bestyrelse og Kopenhagen Furs adm. direktør gav en tur på cyklerne

under indsamlingen i Herning. Fra venstre er det næstformand og formand for Midtjyllands

Pelsdyravlerforening John Papsø, formand Tage Pedersen, adm. direktør Torben Nielsen og formand

for Nordjyllands Pelsdyravlerforening Karsten Beltoft.


ening, Tage Pedersen, næstformand

og formand for Midtjyllands Pels-

dyravlerforening John Papsø og

formand for Nordjyllands Pelsdyrav-

lerforening, Karsten Beltoft. Den pas-

sionerede cykelrytter John Papsø var

efter en sveddryppende gang spin-

ning på Skindudstillingens catwalk

godt tilfreds.

– For det første synes jeg, at det er

vidunderligt at se en samlet branche

bakke op om velgørenhed, og for

det andet synes jeg, at det er rart, at

vi alle sammen kan have det sjovt,

mens vi samler ind. Vi samler ind til

en god sag, og jeg er stolt over den

opbakning, der har været fra hele

branchen. Det er en kæmpe motiva-

tionsfaktor for os, når vi om et par

måneder begiver os mod Paris. Der

skal naturligvis lyde en stor tak til alle

de udstillere, som har bidraget i år,

siger han.

D. 14. juli vender Team Rynkeby igen

forhjulet mod Champ de Mars og de

parisiske brosten, og her vil Kopen-

hagen Furs ryttere igen være klar til

at samle penge ind til Børnecancer-

fonden.

VERDENS BEDSTE SKINDSORTERER DONERER PRÆMIE TIL BØRNECANCERFONDEN

Ved Skindudstillingen 2012 i Herning

var der to heldige vindere af titlen som

verdens bedste skindsorterer. De to

dygtige avlere, hvis indsats og viden

blev bedømt til lige mange point i sor-

teringskonkurrencen, var Hans Øster-

gaard fra Sunds og Peter Steffensen

fra Thisted

Begge vindere blev belønnet med en

rejse til Kastoria i Grækenland, og da

Hans Østergaard tidligere har besøgt

Kastoria, valgte han at donere sin præ-

mie væk til Team Rynnkeby.

I den forbindelse holdt Kopenhagen

Fur en auktion over rejsen på hjemme-

siden. Det højeste bud endte på 6800

kroner som går til Team Rynkebys ind-

samling til Børnecancerfonden.

NORDCAR

E-PRINT MAACH TECHNIC

Danfond

Mogens Alex Petersen A/S

BEGAN TRÅD

SPECIALBUTIKKEN DEN ISLANDSKE PELSDYRAVLERFORENING

KIRSTEN WINTHER

Almtoftm Smede & Maskinfabrik A/S Teglgårdsvej 1 8620 Kjellerup

BRDR. HOLST

NR. 4. APRIL 2012 35

Den kan være hamrende irriterende, den

lille Smiley-figur. I hvert fald for butiks-

indehaveren, og naturligvis især, når

den har mundvigene nedad. Men den er

en kæmpesucces. Ikke kun hos forbru-

gerne, der med Smileyens signalgule

budskaber får at vide, om fødevaresik-

kerheden i den butik eller restaurant, de

er på vej ind i, er i orden. Også hos bu-

tikkernes indehavere er der respekt om

den lille gule fyr.

Siden daværende fødevareminister Ritt

Bjerregaard i 2001 indførte Smiley-ord-

ningen, har den udviklet sig til at være

et af de mest kendte signaler om, at i

dette samfund fører vi altså kontrol med

tingene. Et signal, der med jævne mel-

lemrum bakkes op af skandalehistorier

om butikker, der blander billigt kød i dyrt

kød, sælger for gamle varer eller har rot-

ter på loftet eller lageret.

Et væsentligt element i Smiley-ordnin-

gen er, at den ikke blot er en kontrol-

funktion. Den er også en ”sladrehank”.

Den er nemlig det, de hos Fødevare-

styrelsen, som har ansvaret for Smiley-

ordningen, kalder for en offentliggørel-

sesordning.

– De resultater, der kommer ud af de

kontrolbesøg, som ordningens i alt

ca. 300 medarbejdere landet over

foretager, skal offentliggøres. Det er

et væsentligt element i hele koncep-

tet, fortæller Bettine Aundrup, som er

kontorchef i Fødevarestyrelsen og chef

for det kontor, der fastsætter retnings-

linjerne for, hvordan myndighedernes

Smiley-kontrol skal tilrettelægges og

gennemføres.

Smiley-ordningen er forbrugeroplysning,

så forbrugerne kan tage stilling til, om de

ønsker at handle i den fødevarebutik, de

er på vej ind i, hvad enten det er en slag-

terforretning, et supermarked, en bager,

en chokoladebutik, en restaurant, et piz-

zeria eller en pølsevogn på Torvet.

Men sladre-funktionen er kun en del

af formålet og meningen med Smiley-

ordningen. Den har også et væsentligt

element af ”opdragende” funktion i sig.

FØDEVARESIKKERHEDEN DET CENTRALE

Formålet er naturligvis grundlæggende

at sikre højst mulig fødevaresikkerhed,

hvilket opnås ved at få butikkerne, super-

Kontroller skal give borgerne sikkerhed for alt fra fødevaresikkerhed til ansvarlig anbringelse af børn uden for hjemmet. I

Danmark er myndighedernes kontrolindsats intensiveret de seneste 10 år, og der bliver både stillet spørgsmålstegn ved

restsikkerheden for de personer og virksomheder, der kontrolleres, ligesom effektiviteten og objektiviteten i kontrollerne

udsættes for kritik. Dansk Pelsdyravl sætter fokus på emnet i artikelserien ”Kontroldanmark”.

AF STIG [email protected]

TEGNING: JENS SCHMIDT

KONTROLDANMARK

DET GLADE ELLER SURE GULE ANSIGTSmiley-ordningen er blevet en kæmpesucces. Kontrol-strategien er lagt om, ”for der er ikke grund til at rende rundt og ‹genere› en masse virksomheder, som gerne vil overholde reglerne, og som har vist, at de har styr på det”, siger den ansvarlige i Fødevarestyrelsen, Bettine Aundrup.


markederne og restauranterne til at over-

holde de regler, der gælder for hygiejne,

mærkning, udløbsdato osv. Alt, hvad vi

gør, har det mål, at fødevaresikkerheden

i Danmark skal være bedst muligt. Og

et virkemiddel til at opnå det er at give

forbrugerne mulighed for at træffe deres

eget valg på baggrund af den viden, vi

indsamler, siger Bettine Aundrup.

Smileyen er ikke nogen sikkerhed for

selve varens kvalitet. Man kan altså

ikke ud af Smileyens

mundvige eller de kom-

mentarer, der er knyttet til den

se, om kvaliteten af den spegepølse,

man køber, er god eller dårlig. Den er

sådan set heller ikke nogen sikkerhed

for, at fødevaresikkerheden er i orden.

Men den fortæller med sin smilende el-

ler sure mund, hvordan fødevaresikker-

heden stod til sidste gang, hvor Smiley-

ordningens kontrollanter var på besøg.

Men ordningen er kun en stikprøvekon-

trol, både når det gælder frekvensen i

besøgene, og hvad der konkret under-

søges. Fødevaresikkerheden har den

enkelte butik ansvaret for.

Man kan få den tanke, at standarden i

danske fødevarebutikker er meget ringe,

når der satses så kraftigt på kontrol og

forbrugeroplysning, som tilfældet er

med Smiley-ordningen. Men sådan er

det ikke.

På nettet på www.smiley.dk kan man

finde cirka 175.000 rapporter om sikker-

heden hos danske fødevarebutikker. Og

de viser, at fødevaresikkerheden gene-

relt er meget høj i Danmark. Og at langt

de fleste forretninger får glade Smileyer,

ligesom flere og flere opnår status som

elite-virksomheder, hvilket de får, når

forretningen fire gange i træk i løbet af

mindst 12 måneder har fået ”nul fejl” og

en glad, gul mand.

En sådan status kan forretningerne

bruge i deres markedsføring, og den

betyder også, at der kommer færre kon-

trolbesøg i den pågældende forretning.

– Det er den filosofi, vi har på kontrolom-

rådet. Vi ønsker at fokusere dér, hvor der

er problemer og bruge vores ressourcer,

hvor der er noget at komme efter, siger

Bettine Aundrup.

– Der er ikke grund til at rende rundt og

”genere” en masse virksomheder, som

gerne vil overholde reglerne, og som har

vist, at de har styr på det.

DER ER BRUG FOR KONTROL

Når fødevaresikkerheden er meget høj i

Danmark, er der så overhovedet brug for

en Smiley-ordning?

– Ja, det er der, for der også virksom-

heder, som har svært ved at overholde

reglerne. Desuden er der et ganske

væsentligt forebyggende element

ET VÆSENTLIGT ELEMENT I SMILEY-ORDNINGEN ER, AT DEN IKKE BLOT ER EN KONTROLFUNKTION. DEN ER OGSÅ EN ”SLADREHANK”. DEN ER NEMLIG DET, DE HOS FØDEVARESTYRELSEN, SOM HAR ANSVARET FOR SMILEY-ORDNINGEN, KALDER FOR EN OFFENTLIGGØRELSESORDNING.

NR. 4. APRIL 2012 37

i at lave disse kontroller. Hvis man går

tilbage til Smiley-ordningens start i 2001,

kan man af statistikken se en stigning

i fødevaresikkerheden. Det er resultat

af flere forskellige ting, men der er ikke

tvivl om, at Smiley-ordningen har haft

en virkning, for der er ingen virksomhe-

der, som synes det er morsomt at have

en kedelig Smiley hængende i butikken.

Alene signalet i den gule Smiley har

bestemt haft en effekt, men også den

kendsgerning at vi hele tiden udvikler

vore kontrolkoncepter og vores vejled-

ningsmateriale har en virkning, siger

Bettine Aundrup.

Butikkernes ansvar er at overholde reg-

lerne. Fødevarestyrelsen vejleder og

kontrollerer kun, at det sker, og uddeler

glade, mindre glade eller sure Smileyer,

alt efter hvad kontrollanterne møder på

deres normalt uanmeldte besøg.

De i alt ca. 300 kontrollanter er en ”blan-

det skare” med vidt forskellig uddannelse

og baggrund. Nogle er håndværksmæs-

sigt uddannet indenfor fødevareområdet

som for eksempel slagtere eller bagere,

andre har en akademisk uddannelse

som eksempelvis bromatolog, altså lev-

nedsmiddelvidenskab, men der er også

mejeriingeniører og dyrlæger i kontrol-

lørkorpset. I det daglige tilrettelægger Fø-

devarestyrelsen kontrolarbejdet, så det er

folk, der har faglige forudsætninger for at

vurdere de ting, de møder, men det bety-

der ikke, at slagtermesteren kan forvente

eller forlange, at det er en slagteruddan-

net, der udfører kontrollen.

– Butiksindehaveren kan altid forvente,

at det er en kompetent tilsynsførende,

som kommer, og som har et indgående

kendskab til de regler, der gælder for

den enkelte type forretning, men det

er ikke kun slagteruddannede, der er

kompetente til at vurdere forholdene i en

slagterforretning, siger Bettine Aundrup.

Hvorfor kommer kontrollen næsten altid

uanmeldt?

– Det er et normalt kontrolprincip, at

kontrol som udgangspunkt skal være

uanmeldt. Det er naturligt og logisk, for

tanken med kontrollerne er selvfølgelig

at få det sande billede. Ikke fordi der sny-

des, for det er der ikke mange, som for-

søger, men det gælder om at komme un-

der samme vilkår som dem, der gælder

for de kunder, som kommer i butikken.

NOGLE ER BANGE FOR OS

Hvordan bliver Fødevarestyrelsens kon-

trolfolk modtaget ude i forretningerne?

– Generelt bliver vi taget pænt imod,

men der er naturligvis forskelle. Der

er en anerkendelse og en forståelse

for, at denne kontrolvirksomhed er

vigtig, og butikkerne ved godt, at vores

ærinde ikke er at genere dem. Det er

heller ikke generelt vores oplevelse, at

butiksindehaverne er bange for os. Det

vil dog være forkert at sige, at der ikke

er nogen, som er bange, men det er

ikke nødvendigvis, fordi de har grund

til at være bange for os fordi forhol-

dene ikke er i orden. Der er simpelt

hen nogle virksomhedsejere, som bare

synes, det er ubehageligt, at vi bare

kommer og åbner deres køleskabe. Og

måske er der også en usikkerhed over,

hvad vi kan finde på. Man kender det jo

selv, når man kører pænt og ordentligt

på landevejen, og pludselig ser en po-

litibil i bakspejlet. Det gibber lidt i én,

En elite-smiley er attraktiv, da den sender et offentligt signal om en ordentlig butik. Det

motiverer til at holde en høj standard af selvkontrol, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen

Bettine Aundrup. Foto: Nikolai Linares


og sådan er det også for nogle forret-

ningsindehavere.

Hvad skal der til for at få en sur Smiley?

– Det er umuligt at sige generelt. Der er jo

mange områder, hvor reglerne skal over-

holdes, f.eks. rengøringen, indretningen,

mærkningen og i øvrigt også hvor kon-

trolrapporten fra vores besøg skal hænge.

Der er indenfor de forskellige områder

forskel på, hvor ”kriminelt” vi vurderer det.

Selvfølgelig er udgangspunktet, at vi rea-

gerer, hvis der er regler, der er overtrådt,

men noget kan karakteriseres som ba-

gateller, hvor vi kan nøjes med at vejlede

virksomhederne, og uden at Smileyens

mundvige af den grund rykker nedad.

Det kan være alvorligt for en forretning at

få en bøde og en sur Smiley. Hvad giver

det Fødevarestyrelsen af overvejelser?

– Vi er meget bevidste om netop det.

Derfor gør vi også meget ud af at ud-

danne vore folk og hele tiden justere vores

indsats. Det er væsentligt, at vi er omhyg-

gelige, og at vi er bevidste om, at det, vi la-

ver, har en betydning for virksomhederne.

GRÆNSER FOR NIDKÆRHEDEN

Er der en grænse for, hvor nidkære i skal

være i det kontrolarbejde, I foretager?

– Ja, det er der, jeg bruger nu hellere

udtrykket ”bagatelgrænse”. Og der er

selvfølgelig overtrædelser, som er og skal

vurderes som bagateller. Men igen, man

kan ikke generelt udpege, hvad der er en

bagatel, for det kommer helt an på situati-

onen og de generelle omstændigheder. Er

det en virksomhed, som i øvrigt normalt

har fuldstændig styr på tingene, så kan

vores vurdering være mildere – og blive

til en bagatel – end hvis det er en virksom-

hed, som ikke har styr på noget som helst

og i øvrigt ikke vil overholde reglerne. Der

ligger en mulighed for fleksibilitet i vores

kendskab til en butik. Af det følger også,

at gentagelser straffes hårdere.

Er der forretningstyper som er ”værre”

end andre?

– Der er brancher, som har sværere ved

at overholde reglerne end andre, bl.a. ba-

gerne. Men der er ikke tale om at bagere

er ”nogle slemme drenge”. De har bare

lidt sværere ved at overholde reglerne

end andre. Forklaringen er måske, at ba-

gere har en lidt anden opfattelse af, hvor-

når noget skal være rent. De har ofte en

håndværksmæssig tilgang til det, som er

lidt anderledes end Fødevarestyrelsens.

Hvordan vurderer du Smiley-ordningen

efter at den har fungeret i 11 år?

– Den har haft en effekt på virksomhe-

dernes efterlevelse af reglerne. I dag

overholdes reglerne i langt højere grad,

og med det resultat at fødevaresikkerhe-

den er blevet højere.

MERE MÅLRETTET KONTROLINDSATS

Betyder det så mere eller mindre kontrol

i fremtiden?

– Der er blevet færre kontrolbesøg gen-

nem de senere år, fordi kontrolstrate-

gien er ændret. Tidligere gennemførte

vi mange basiskontrolbesøg, altså den

samme slags besøg igen og igen. Og i dag

er virksomhederne rigtig gode til at over-

holde de basale ting omkring f.eks. hygiej-

nen. Derfor har vi skruet ned for disse kon-

troller, men de er stadigvæk grundpillen i

vores arbejde. I stedet har vi skruet op for

det, vi kalder kampagnekontroller. Det er

kontroller, der fokuserer på konkrete pro-

blemvirksomheder eller problemområder.

Vi forsøger at sætte vores ressourcer ind,

hvor vi får mest mulig effekt.

– Denne kontrolaktivitet kan være rettet

mod enkeltvirksomheder, som vi har fokus

på, men også mere generelt. Et af de om-

råder, vi på det seneste har haft fokus på,

er sammenblanding af kød og fedtprocen-

ter i kød i supermarkedernes kølediske.

Hvor meget bruger forbrugerne Smiley-

ordningen i hverdagen?

– Vi undersøgte det for få år siden. Den

undersøgelse viste, at der blandt for-

brugerne er 100 procent kendskab til

ordningen. Og også, at der er meget stor

tilfredshed med den, og at de bruger de

oplysninger, som fremgår af kontrolrap-

porterne i forretningernes vinduer, slut-

ter Bettine Aundrup.

EN SUR SMILEY BETYDER EN BØDE ELLER POLITI-ANMELDELSEDe sanktionsmuligheder, Fødevaresty-

relsen har, kan omfatte indskærpelser,

påbud eller forbud, og bøder og politi-

anmeldelse i de groveste tilfælde.

Det er altid den dårligste vurdering

i det samlede kontrolresultat, der

bestemmer, om Smileyen skal være

glad, mindre glad, hverken glad eller

sur – eller sur.

1. Alt i orden. Den glade Smiley.

2. En indskærpelse af noget, der skal

rettes op. Den mindre glade Smiley.

3. Påbud eller forbud. Den hverken

glade eller sure Smiley.

4. Bøde eller politianmeldelse. Den

sure Smiley.

De bøder der gives, kan svinge meget.

Bøden kan være på 2.000 kr., hvis Smi-

leyen og den tilhørende kontrolrap-

port ikke er hængt op i butikken. Hvis

virksomheden ikke trækker fødevarer

tilbage, der kan gøre mennesker syge,

kan bøden komme op på 40.000 kr.

En normal bødestørrelse ligger på

10.000 kr.

Findes der ved kontrolbesøgene di-

rekte ulovligheder som f.eks. slagtnin-

ger i laden, kan det blive meget dyrt. I

de grelle tilfælde sker der politianmel-

delse med påstand om en stor bøde.

Virksomhedens størrelse har dog ind-

virkning på bødens størrelse.

NR. 4. APRIL 2012 39

Der er ikke kun lovord til overs blandt

de handlende for det mest synlige ud-

tryk for ”Kontrol-Danmark”, den lille

gule Smiley, som skal være placeret i

indgangen til enhver fødevareforretning

i Danmark, om det er en bager, slagter,

restaurant, et supermarked eller pizzeria.

Men konklusionen er ikke til at tage fejl

af, hvis man spørger en af landets mest

kendte slagtermestre, Leif Broe, som har

drevet den kendte slagterbutik ”Broe” i

Gentofte gennem 42 år: Kontrollen kan

være træls, men det er godt, at den er der.

– Det er godt, at vi har Smiley-ordnin-

gen. Men jeg savner, at de personer,

som laver kontrollerne, har den samme

indfaldsvinkel til tingene. Det, jeg

oplever, er, at det aldrig er de samme

mennesker, som kommer. Det er i sig

selv uproblematisk, men problemet

opstår, når vi også oplever, at de ser

vidt forskelligt på tingene og stiller vidt

forskellige krav til den samme ting. Der

mangler noget ensartethed i retnings-

linjerne, og sådan har jeg oplevet det

i al den tid, vi har haft Smiley-ordnin-

gen, fastslår Leif Broe.

KONTROLLEN IKKE ENSARTET

– Et eksempel på det er, at én kontrollant

pludselig kræver mærkater på en vare,

men en anden gør ikke. Når jeg så gør

opmærksom på, at der ikke skal være

mærkater på varer, som kunden ikke selv

kan vælge, men som de kun kan få udle-

veret af slagteren, får jeg blot beskeden,

at sådan er det nu og at det er, hvad der

forlanges, fortæller Leif Broe.

Altså at noget, der var i orden ved et

kontrolbesøg, ikke var i orden ved det

næste?

– Ja, kontrollanterne ser og oplever

tingene forskelligt. Det er fuldstændig

ligesom at være til køreprøve. Og kon-

KONTROL KAN VÆRE TRÆLS, MEN GODT AT DEN ER DERDen kendte Gentofte-slagter Leif Broe er kritisk overfor Smiley-ordningen. Men den har højnet hygiejnen i fødevarebutikkerne.

AF STIG [email protected]

FOTO: NIKOLAI LINARES

KONTROLDANMARK


trollanterne er jo ikke nogen, man kan

diskutere med. De vil altid have ret.

Det er en kritik, som den ansvarlige i

Fødevarestyrelsen for retningslinjerne

for Smiley-ordningen, kontorchef Bettine

Aundrup, anerkender.

– Vi arbejder meget med at sikre en ens-

artet vurdering hos alle i kontrolkorpset.

Vi er opmærksomme på problemet, for

hvis to tilsynsførende vurderer den fuld-

stændig samme situation helt forskel-

ligt, er det naturligvis ikke i orden. Men

erfaringen er, at det ikke nødvendigvis

er helt den samme situation, det handler

om, siger Bettine Aundrup.

Der er eksempler på, at butiksindehavere

gør opmærksom på, at kontrollen sagde

noget andet, sidst den var på besøg. Og

får svaret, ”at sådan er det nu”?

– Jeg kan ikke kommentere på konkrete

sager, men generelt vil jeg sige, at det

kan godt være, at der er en butiksinde-

haver, som har haft en sådan oplevelse.

Men det kan også være, at vores tilsyns-

førende har en anden oplevelse af den

samme situation.

Der ligger vel i det, at det er Jer, der be-

stemmer?

– Det er det selvfølgelig også. Det kan

ikke være anderledes. Det er kontrol-

myndigheden der afgør, hvad det er for

et resultat, den kommer frem til. Det vil

ikke give mening, hvis der skulle for-

handles om det. Men i processen frem

til resultatet er der en dialog og en drøf-

telse med virksomhedsejeren.

To gange har Leif Broe oplevet, at kon-

trollanterne er mødt op den 22. decem-

ber. En af slagterforretningens absolut

travleste dage, hvor kunderne ofte står i

kø i timevis.

– Når jeg i disse situationer har gjort

opmærksom på, at det er et meget

ubelejligt tidspunkt, har jeg fået det

svar, at så må de ringe til politiet og

komme ind i butikken med deres hjælp.

I det ene tilfælde fastholdt de deres

krav, og vi måtte gelejde kontrollan-

terne ind gennem en bagindgang. Så

jeg opfatter ikke altid smidigheden

som imponerende. Vi vil jo helst sam-

arbejde med kontrolfolkene, men de

er meget forskellige i deres attitude,

fortæller Leif Broe.

EN SUR SMILEY ER IKKE TIL

FORHANDLING

Kan forretningsindehaverne forhandle

med Fødevarestyrelsens kontrollanter?

– Nej, ikke hvis det handler om at

”glemme” en sur Smiley efter et kontrol-

besøg. Hvis vi vurderer, at der skal gives

en sanktion, så skal den gives. Men det er

vigtigt at gøre sig klart, at vores ærinde

ikke er at slå virksomhederne oven i

hovedet med bøder eller sure Smileyer.

Formålet er alene, at reglerne overholdes

af hensyn til fødevaresikkerheden. Derfor

har vi altid i en kontrolproces en dialog

med virksomheden, netop for at få rettet

op på ting, der ikke er i orden. Også for at

få opklaret, om der er tale om en enkelt-

stående ”smutter” eller om der er tale om

et systematisk problem, siger hun.

Trods kritikpunkterne er slagtermester

Leif Broe positiv overfor Smiley-ordnin-

gen, som han oplever har været med til

at højne hygiejnen i fødevarebutikkerne.

– Det har den, fastslår han.

– Vi har et regelsæt, som skal overholdes,

og det ville vi ikke have haft uden Smiley-

ordningen. Så jeg har kun ros til syste-

met, og det har afgjort også en præventiv

virkning. Det er godt, at vi har disse krav,

som vi skal leve op til, siger Leif Broe.

At det trods de kritiske bemærkninger

er lykkedes for Gentofte-slagteren, kan

man se ved at søge på Fødevarestyrel-

sens hjemmeside www.findsmiley.dk,

hvor man kan se, at slagterforretningen

i Gentoftegade, der i dag drives at Leif

Broes søn, Peter Broe, kan pynte op i bu-

tiksvinduet med en Elite-Smiley.

Slagtermester Leif Broe åbnede sin

butik i Gentofte for 42 år siden. Han

er tilfreds med smiley-ordningen,

men han mangler en klar linje i

kontrollantbesøgene, så de alle foregår

på samme niveau.

NR. 4. APRIL 2012 41

I Kopenhagen Rådgivning har vi ofte

henvendelser om både leje og udleje af

minkfarme. Baggrunden for henvendel-

serne kan groft deles i to grupper. Den

ene gruppe er der, hvor en avler ønsker

at stoppe og gerne ser en fortsat produk-

tion på minkfarmen, uden han skal sælge

hele ejendommen. Den anden gruppe er

der, hvor en medarbejder ønsker at starte

en produktion på den farm, hvor han er

ansat. I denne sidste gruppe med medar-

bejderne kan det være aktuelt i stedet at

bruge en aftale om pensionsdyr. Skellet

mellem om det skal være en lejeaftale

eller pensionsdyr er ikke knivskarp, men

som hovedregel gælder, at aftaler om

pensionsdyr bruges, når ejeren af dyrene

ikke har det daglige ansvar for pasningen.

Er det farmens ansatte driftsleder, som

har dyr gående, bruges lejeaftalen, idet

han har det daglige ansvar.

Gennem årene har der været en udvik-

ling i typen af farme der blev lejet. I star-

ten var de lejede farme ofte med ældre

haller og bure, hvor målet var en ned-

slidning. Når lejemålet ophørte, blev far-

men fjernet. En del af disse aftaler var i

den periode, hvor kravene om gødnings-

render blev implementeret på farme

under 600 tæver. I dag er de lejede

farme vedligeholdte og i fuld produktion,

hvorfor det er nødvendigt med en mere

deltaljeret aftale om vedligehold af bure

og redekasser. Dog må udlejer forvente

et vist slid på bure og redekasser, men

ikke en misligholdelse.

I forbindelse med generationsskifte er

delleje af farmen brugt som løftestang

for at komme i gang med en produktion.

Kort fortalt lejer medarbejderen en min-

dre del af farmen og er ansat til at passe

resten af farmen. I aftalen er indbygget,

at man hvert år aftaler fordelingen af tæ-

veantallet. Med denne model kan en ung

avler komme i gang med et mindre antal

dyr og så udvide produktionen i den takt

som finansieringen tillader. Det endelige

mål vil oftest være en overtagelse af

hele ejendommen.

Prisen for leje af farm eller pensionsdyr

aftales i hver enkelt sag. Princippet er, at i

en lejeaftale er det lejer, der afholder alle

udgifter til produktionen, mens det ved

pensionsdyrene er dyreejeren, der beta-

ler passeren (ejeren af farmen) en samlet

pris for pasningen af dyrene. Prisen for

leje af en farm aftales enten som en fast

årlig pris eller som en konjunkturbestemt

pris. Udgangspunktet for en fast pris er

en vurdering af hvilket produktionsom-

fang, der er tilladelse til, og hvor mange

skind, der kan produceres på farmen. Ud-

lejeren er så sikret en fast årlig betaling

uanset, hvordan lejeren bruger farmen.

Ved en konjunkturbestemt leje anbefa-

les det at bruge prisen på danske skind

solgt på Kopenhagen Fur som grundlag.

Ofte vil man aftale en fast minimumspris

på lejen, og når skindprisen når over et

aftalt niveau, stiger lejen. Anbefalingen

er aldrig at bruge farmens skindpris som

grundlag for lejen.

For pensionsdyr aftales oftest et fast

beløb pr. tæve eller skind, der dækker

indhusningen og pasningen mv. Foderud-

gift og veterinære udgifter deles efter en

aftalt fordeling. Det vigtige ved pensions-

dyr er at få aftalt, hvem der har ansvaret

for hvad. Nogle ejere af pensionsdyr vil

f.eks. gerne selv sortere eller pelse dy-

rene, hvilket derfor skrives ind i aftalen.

Hvis du går med tanker om at leje el-

ler udleje en farm, er det en god ide

at kontakte Kopenhagen Rådgivning

allerede i den indledende fase. Vi har

en skabelon til både leje af farm og til

pensionsdyr, men der er næsten altid

brug for rådgivning til at justere skabe-

lonen og få netop den aftale, der dæk-

ker den aktuelle sag.

LEJE AF FARM OG PENSIONSDYRDer kan opstå mange spørgsmål, når en farm skal overtages helt eller delvist. Kopenhagen Rådgivning hjælper med at finde den rette løsning på den specifikke overdragelse

RÅDGIVNINGSCHEF HANS HENRIK MØ[email protected]

LØSNINGER

INDHOLDET I EN LEJEKONTRAKT§ 1 Det lejede Matrikel, adresse

§ 2 Yderligere brugsret Adgangsveje

§ 3 Benyttelse Kun til minkproduktion

§ 4 Start og slut Løbetid og opsigelsesvarsel

§ 5 Betaling Aftales: måned, kvartal, auktion

§ 6 Depositum Aftales – men ofte uden

§ 7 Husdyrgødning Med/uden gylleaftale

§ 8 Lejemålets stand Årlig gennemgang af farmen

§ 9 Vedligehold Skal aftales hvem gør hvad

§ 10 Forbrugsafgifter Lejer betaler el, vand, miljøtilsyn

§ 11 Fremleje Nej

§ 12 Forsikring Møde med begge forsikringer

§ 13 Orden Afstemme forventninger

§ 14 Miljø & myndigheder Tilladt produktion

§ 15 Krydsoverensstemmelse Erstatningsansvar

§ 16 Misligholdelse Betalingsstandsning, konkurs, dødsfald

§ 17 Anden lovgivning Landbrugs- og erhvervslejeloven

§ 18 Tinglysning Sikringsakt for lejer

§ 19 Omkostninger Rådgivere og tinglysning

§ 20 Bilag Foto ved overtagelse og luftfoto med

adgangsveje og bygninger

§ 21 Underskrifter

e forsikringer

tninger

n


NR. 4. APRIL 2012 43

Panderynkerne bliver dybere og dybere

rundt omkring på de danske minkfarme.

For to år siden blev det nemlig bestemt

politisk, at minkavlere skal reducere

udledningen af ammoniak inden 2015.

Det skal gøres med et markant indhug i

proteinindholdet i foderet, der ved ud-

gangen af 2015 skal være reduceret med

15 procent.

Det får mange minkavlere til at frygte

for deres dyrs sundhed og skindenes

kvalitet. Men de nyeste forsøgsresul-

tater fra Kopenhagen Farm har vist, at

proteinet i visse perioder kan sænkes

uden negative effekter for minkene.

Det nye foder skal være sammensat

med så gode proteinkilder som mu-

ligt, så minken kan optage en større

del af proteinerne. Dermed er der ikke

behov for at tilsætte protein i samme

omfang som tidligere – i stedet for at

tale om en proteinreduktion, kan man

derfor tale om en proteinoptimering af

foderet.

PROTEINFORSKNING ER TÆT PÅ MÅLETEt reduceret proteinindhold i minkfoder påvirker hverken minkens velfærd eller dens skindkvalitet. Det viser den nyeste forskning fra Kopenhagen Furs forsøgsfarm i Holstebro.

AF NINA BRØNDEN [email protected]

PROTEINOPTIMERING

Den blå linje på grafen viser det anbefalede indhold af protein i minkfoder over året ud fra

forsøg på Kopenhagen Farm (OEp), mens den grønne graf illustrerer de perioder hvor man

ønsker at optimere proteinniveau og derfor kræver mere forskning (OEp). Som det fremgår,

er der stadig behov for en finjustering af proteinindholdet inden man har de endelige

anbefalinger, som skal implementeres i praksis, på plads.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Mid

t dec

NovOkt

Mid

t sept

Aug

Mid

t Juli

Start

Juli

Sen Juni

Mid

t Juni

Start

juni

Maj

Apr

Mar

ts

Jan-F

eb

KRITISKE PERIODER

Det er ikke problemfrit at nå frem til

den nye fodertype, da der særligt er ét

forhold, der har besværliggjort proces-

sen: minkens cyklus. I nogle perioder

kan man godt optimere proteinniveauet,

mens det i andre er mere risikabelt. I det

tidlige forår fra marts til april efter par-

ringen, hvor tævens æg sætter sig fast,

har minken for eksempel brug for en

proteinrig kost. Det samme har hvalpene

i vækstperioden, der går fra de begynder

at æde foder indtil august, hvor hvalpene

anlægger dækhår og underuld. Særligt

i de to perioder er proteinniveauet afgø-

rende for minkens og pelsens udvikling.

Forskningschef Peter Foged Larsen for-

står avlernes bekymring for at reducere

proteinindholdet:

– Vi er tæt på at have fundet de nedre

grænser for proteinbehovet i de kritiske

perioder, siger han men påpeger sam-

tidig, at forsøgsfarmen også har udført

forsøg med meget lave proteinniveauer

og påvist negative effekter på både dy-

renes trivsel og produktionsegenskaber.

– Forsøgsfarmens personale vil gøre alt

for at nå målet inden 2015, siger Peter

Foged Larsen.

HØJ FAGLIGHED PÅ KOPENHAGEN FARM

Minkene på Kopenhagen Farm, og

derved de resultater der opnås, er re-

præsentative for de mink, der findes på

de danske minkfarme. Personalet på

Kopenhagen Farm laver forsøgsfoderet

af de samme tilgængelige råvarer, som

også bruges på landets fodercentraler,


og råvarerne har derfor ikke indflydelse

på foderets kvalitet. Forsøgene foreta-

ges desuden på store hold med omkring

7.000 mink, der inddeles i 250 dyr per

forsøgshold. Udvalgte forsøgshold får

det gamle foder, hvor proteinindholdet

er uændret, og andre hold får det nye

proteinoptimerede foder i forskellige

kombinationer. Selv om den ønskede

proteinreduktion endnu ikke er færdi-

goptimeret i de kritiske perioder, så er

resultaterne positive. De minkgrupper,

der får foder med optimeret protein, får

f.eks. ikke hyppigere fedtlever end min-

kene på det gamle foder.

– Resultaterne fra Kopenhagen Farm er

nogle af de bedste og mest gennemar-

bejdede data, jeg længe har set inden

for forskning. Det nye foder (foderforsøg

på 2015-niveau, red.) lever allerede nu

op til vores høje produktionskrav og er i

langt de fleste perioder lige så godt som

det gamle, fortæller Peter Foged Larsen.

Forsøgsskindene sælges på lige fod med

andre danske skind på auktionen i Glo-

strup. På februar-aktionen solgte Kopen-

hagen Farm 1.000 Brown/Glow-hanner,

og Kopenhagen Farms skind ligger på

indeks 104 i størrelse og 105 i kvalitet og

har en velvetprocent på 81.

– I 2011 vandt vi sågar en pris for bedste

skind ved at have skind med i toplottet

til februar-auktionen. Og det var efter, vi

havde iværksat forsøgene med det redu-

cerede proteinindhold, siger Kopenha-

gen Farms driftsleder Ernst Nielsen med

slet skjult stolthed i stemmen.

MINKENE MÅ IKKE LIDE NOGEN LAST

– Det vigtigste er, at vores mink ikke lider

overlast på grund af mangel på protein.

Samtidig er det essentielt, at det sæn-

kede proteinindhold ikke påvirker pels-

dannelsen og derved kvaliteten, så vi

fortsat kan producere mink med verdens

fineste pels. Vores opgave består i at

finde de fodertyper, der sikrer minken en

optimal udnyttelse af det protein, der er i

foderet, siger dyrlæge Tove Clausen.

Forsøgene på Kopenhagen Farm ud-

føres efter tæt dialog mellem forskere

og praktikere, bl.a. medlemmerne af

Udvalget for Forskning og Rådgivning.

Driftsleder Ernst Nielsen og flere farm-

medarbejdere har en baggrund som

minkavlere og dermed et stort kendskab

til minkenes rytme og trivsel. Internt

evalueres der løbende på de nye resul-

tater. Forskere og praktikere diskuterer

og afprøver alle muligheder, inden nye

initiativer blåstemples og implementeres

i praksis.

En omlægning er dog altid vanskelig, og

det nye foder vil også kræve en ekstra

indsats, eller måske ændring af arbejds-

rutiner, for såvel avlere som foderleveran-

dører. For fodercentralerne gælder det, at

de skal sikre, at de indkøbte råvarer er af

bedst mulig kvalitet. Men også her er Ko-

penhagen Forskning et skridt foran:

– For at sikre avlerne og fodercentra-

lerne arbejder Kopenhagen Forskning

og Kopenhagen Rådgivning tæt sammen

med Dansk Pelsdyr Foder for at karakte-

risere variation i råvarefordøjelighed og

proteinindhold fra forskellige producen-

ter. Formålet er at minimere udsvingene

fra foderberegning til det foder, som bli-

ver leveret til avlerne og minkene, siger

Peter Foged Larsen.

– Det nye proteinoptimerede foder har

et proteinindhold, som ligger tættere på

minkens behov, end hvad det har været

tidligere, men det indebærer, at der stil-

les betydeligt større krav til råvarernes

proteinkvalitet og proteinfordøjeligheder.

Det er en stor udfordring for os alle at re-

ducere proteinindholdet i dansk minkfo-

der, men vi kan løse det i fælleskab, siger

foderkonsulent Mikael Lassén.

Målet er således ikke nået endnu, men

der arbejdes fortsat på alle fronter inden

for dansk pelsdyravl på at løse udfor-

dringen. Ved udgangen af 2015 skulle

minkavlerne gerne med sindsro kunne

fodre dyrene med det nye proteinopti-

merede foder.

KOPENHAGEN FARM

Der arbejder 10 personer

på forsøgsfarmen i Hol-

stebro.

Farmen har 2.390 tæver.

Ca. halvdelen af de

15.000 hvalpe ”er i for-

søg”.

Antallet af dyr, som

indgår i et forsøg, kan

variere. De sidste par år

har der typisk været 250

hanner på et forsøgs-

hold, og hver forsøgsse-

rie har 5-7 hold.I laboratoriet analyseres arbejdet med at optimere proteinindholdet i minkfoderet. Indtil videre har forskningen vist

gode muligheder for at kunne producere kvalitetsskind med et lavere proteinindhold end det nuværende niveau.

NR. 4. APRIL 2012 45

Avlsresultatet pr. farvetype har de sene-

ste tre år været på samme rekordhøje

niveau. Og vi skal snart til at foretage en

række valg, der kan være med til at sikre et

endnu bedre landsdækkende avlsresultat

fremover. Skal vi have avlsresultatet til at

blive endnu bedre, skal der nok fokuseres

mere på hansiden, herunder huldstyringen

af dem og deres goldprocent. Derfor har

Bente Krogh Hansen og Kári Gautason,

en islandsk studerende, i løbet af vinteren

og foråret registreret huldudviklingen hos

over 7000 avlshanner fordelt på 9 farme.

Huldet er blevet vurderet i hver af måne-

derne december, januar, februar og marts.

Der er desuden blevet udtaget sædprøver

fra udvalgte hanner. Nu venter vi på avls-

resultatet, så der kan blive regnet på hvil-

ket huld og hvilken huldudvikling, der giver

den største parringsvillighed og laveste

goldprocent hos hannerne. Resultatet vil

blive præsenteret på IFASA’s verdenskon-

gres i København i slutningen af august.

Desuden vil det være et oplagt emne at

tage op på efterårets lokalforeningsmøder.

MOD ET HØJT AVLSRESULTAT I 2013Gode avlsresultater er en vigtig del af fundamentet i fortsat succes for dansk pelsdyravl. Derfor handler det om at få delt den viden, der er tilgængelig på området

AF MICHAEL SØNDERUP OG VILHELM WEISS, KOPENHAGEN RÅ[email protected]

[email protected]

AVL

KULDSTØRRELSESOM 1. ÅRS TÆVE ANTAL TÆVER

GENNEMSNITLIGKULDSTØRRELSE

SOM 2. ÅRS TÆVER

5 1535 5,84

6 2801 6,28

7 3157 6,58

8 2387 6,96

9 1153 7,08

10 423 7,26

Hvalpe, der flyttes fra store kuld, bør samles hos kuld, der har mulighed for at fortsætte i avl for

eksempel hos gode, ældre mødre, der har fået for få hvalpe, eller droppes her og der hos større kuld.

Derved bevares frugtbarhed, der ellers ville være gået tabt.

TABEL 1. KULDSTØRRELSE HOS SAMME TÆVE SOM 1. OG 2. ÅRS TÆVE.OPGØRELSE FRA FSP´S GAMLE AVLSDATABANK. 34 FARME INDGIK.

avlsresultatet, hvis de udvalgte dyr har

en gennemsnitlig frugtbarhed, der kun er

på eller en anelse over typens gennem-

snit pr. fødende avlstæve.

Lad os give et eksempel: Har de brune

mink et avlsresultat på 5,7 hvalpe pr.

parret tæve og en goldprocent på 8, vil

de have 6,2 hvalpe i gennemsnit pr. fø-

dende. Udvælges de kommende avlsdyr

blandt kuld på mindst 6 hvalpe, og der

samtidig satses på størrelse, vil avlsbe-

standen i 2012 komme fra kuld, der kun

ligger lidt over 6 hvalpe i gennemsnit,

eller det samme som de havde i år, og så

kan man ikke forvente flere hvalpe. År-

sagen hertil er, at de største mink i gen-

nemsnit findes i de mindste kuld.

I tabel 1 ses, hvad man kan forvente af

en 2. års tæve, når man kender hendes

avlsresultat som 1. års tæve. Det ses, at

der er en god sammenhæng mellem tæ-

vens avlsresultat som 1. og 2 års tæve.

Desuden bemærkes, at tæver med en

Hvad angår tæverne, skal de ikke glem-

mes, og vi vil sikkert vinde noget ved at

fokusere mere på deres adfærd og kon-

dition i løbet af april og her op til føds-

len. Disse emner diskuteres andet sted i

dette blad.

5,6,7 ELLER ENDNU BEDRE 6,7,8

Ønsker man at forbedre avlsresultatet

eller fastholde et højt niveau, er første

forudsætning at sætte mere frugtbare

dyr i avl. Man kan ikke forvente at øge


lille kuldstørrelse i gennemsnit får flere

hvalpe som 2. års tæve, mens tæver

med store kuld får færre hvalpe.

3. års tæver er gode mødre, men afkom

herfra kan normalt ikke følge med i stør-

relse, kvalitet og velvetprocent. Det bør

derfor overvejes, om der skal være 3.

års tæver på farmen. Sælg i stedet disse

tæver, hvis farmens skindniveau gør det

muligt. Hos køberne kan de gøre god

nytte. Og alle hvalpe, uanset kuldstør-

relse, kan komme i betragtning som

kommende avlsdyr under forudsætning

af, at deres mødre har været udsat for

udvalgskriterier lig ovennævnte.

En del bestande ligger for lav til, at der

kan stilles de nævnte minimumskrav.

Derfor kan det være nødvendigt at sænke

niveauet fra 6,7 8 til 5,6,7. Modsat har en

mindre del af bestandene så høj en frugt-

barhed, at kravene kan strammes til 7,8,9.

LAVERE GOLDPROCENT

Goldprocenten bør vi have respekt for.

Er den for høj, er det et signal om, at der

er noget i farmdriften eller hos farvety-

pen, der ikke helt kører. Goldprocenten

skal ned, hvis vi skal have avlsresultatet

til at stige. En måde at medvirke til det er

at fjerne alt afkom efter avlshanner, hvor

der er mere end 30 procent golde blandt

de tæver, han har parret. I praksis vil det

betyde, at 2 golde ud af 5 parringer ikke

er acceptabel, mens 2 golde ud af 8 par-

ringer godkendes. En han, der har parret

8 tæver, har øget risiko for at have parret

problemtæver, som andre hanner ikke

havde succes med. Det vil derfor være

forkert at straffe ham og afkommet for

det. Begrundelsen for at fravælge kuld

efter fædre med mere end 30 procent

golde er, at store farmopgørelser tidli-

gere har vist, at sønner efter fædre med

mindst 2 golde tæver også selv i gen-

nemsnit har højere goldprocent.

Med Morsø eller FurFarm på farmen har

man i øvrigt let ved at finde de kuld, der

skal væk på grund af for høj goldprocent

hos faren. Det er også muligt, at finde

frem til hanfamilier med større goldpro-

cent end gennemsnittet. Ellers må man

ud på farmen og skaffe sig et overblik

over hannernes goldprocent, så hval-

pene kan findes og fjernes.

CHECKLISTE

Skrappe krav til udvalg af avlstæver til

fortsat avl og hvalpe til videre udvælgelse

virker som et bolværk mod problemer

som følge af uønsket indavl. Desuden

fungerer dette som modvægt til udvalg

efter egenskaber, som har en negativ

indflydelse på frugtbarheden. Her tænkes

især på størrelse. Mange hvalpe giver

bedre mulighed for fremgang på skind-

siden, da flere hvalpe kan fjernes. Meget

af tilvalget kan ske i løbet af maj, for i juni

sløres for eksempel dårlige moderegen-

skaber, da hvalpene nu æder selv.

Da tæverne har det med at gøre det, som

de gjorde sidste år og døtrene som deres

mødre, mens sønner kopierer faren, vil

det være hensigtsmæssigt at stille føl-

gende krav for at komme i farvetypens

avlskerne, ud over de ovenfor nævnte:

Højest en hvalp mistet i maj. Dødsfald de

første dage efter fødslen tæller ikke med

Fjerne nærtbeslægtede – fætter/kusine

parringer accepteres

Kuldindeks, der kun må være få point

under gennemsnittet. Pas dog på ind-

købte hanners afkom, der kan ligge

FRUGTBARE TYPER MINDRE FRUGTBARE TYPER

TÆVENSANTAL HVALPE

HVALPE I AVLKULDSTØRRELSE

TÆVENSANTAL HVALPE

HVALPE I AVLKULDSTØRRELSE

1 ÅRS TÆVE MINDST 7 MINDST 6 MINDST 6 MINDST 5

2 ÅRS TÆVE MINDST 8 MINDST 7 MINDST 7 MINDST 6

3 ÅRS TÆVE INTET MINIMUM INTET MINIMUM

Avlere med et højt avlsresultat har ofte valgt at

prioritere antal hvalpe højt og arbejder systematisk

efter det, år efter år.

FOR AT SIKRE EN TILSTRÆKKELIG HØJ GENNEMSNITLIG FRUGTBARHED HOS DE KOMMENDE AVLSDYR, VIL DET MED FORDEL KUNNE STILLES FØLGENDE MINIMUMSKRAV TIL KULDSTØRRELSE:

kunstigt lav, da hannen sættes til typens

eller liniens snit.

Kun omparrede tæver samt eventuelt

engangs parrede med mindst 8 hvalpe

eller typer med lavere frugtbarhed,

mindst 7 hvalpe.

Gode moderegenskaber og trivelige kuld

vurderes senest, når hvalpene er ca. 28

dage gamle, dog helst lidt tidligere og

igen før udsætning 2 og 2. Hvalpene skal

være både lange og trivelige.

Tæven har det med at gentage sin evne

til redebygning, Gentagne suppleringer

af redemateriale er en tidsrøver, og der

er en risiko for at hvalpene kommer til at

ligge for koldt. Hun bør derfor fjernes fra

avlsgruppen.

Dyr, der ikke kan opfylde kravene, bør

pelses eller placeres i produktionsgrup-

pen, hvorfra kun de allerbedste kan le-

vere hvalpe til avlsgruppen næste år.

REGISTRERING AF DØDELIGHED

Den lovbefalende registrering (fra den

dag man første gang går i redekassen)

af dødelighed kan lige så godt udnyttes

aktivt i avlsarbejdet og farmdriften. Ved

at registrere ikke blot antallet af døde

og hvornår, men også hvilken farve-

type der dør og om det er hvalpe eller

avlsdyr, kan der skaffes et overblik over

dødeligheden indenfor farvetypen. Sam-

menlignes med kollegaers niveau og

niveauet viser sig at være for højt, bør

det medføre ændringer i farmdriften el-

ler udvalgskriterierne. Desuden bør der

suppleres op med nyindkøbte dyr.

NR. 4. APRIL 2012 47

Med de krav til burstørrelser, der har væ-

ret gældende siden 2011, kommer vi til

at tænke anderledes end hidtil. Er avls-

resultatet blevet bedre end planlagt, skal

der skaffes plads til de overskydende

dyr og det kan gøres på flere måder.

Hvalpe kan forsøges solgt, udsættertæ-

ver kan forsøges solgt eller sættes i pleje

hos en kollega, der har plads. Den sidste

mulighed er at pelse tæver, der alligevel

skal sættes ud af avlen. Vælges den

sidste løsning, pelses først goldtæver,

da de ikke har smidt underulden i forbin-

delse med forberedelserne til fødsel. Er

det ikke nok, pelses der blandt de øvrige

udsættertæver. Den gængse opfattelse

er, at det er bedst at pelse tæver lige før

buret skal bruges til et andet dyr, hvilket

vil sige senest muligt i juni.

Udskiftning af avlstæver om sommeren

kan også foregå på en anden måde. Der

kan opnås en avlsfremgang ved at pelse

de dårligste af ens egne udsættertæver

og erstatte dem af gode tæver fra en

topfarm. Tæver, der bruges til fortsat

avl. Her vil vi foreslå at købe tæver, der

er blevet for gamle, da de har passeret

avlskravene hos sælgerfarmen. Det

kunne også være første års tæver, med

ingen eller meget lille hvalpetab og en

kuldstørrelse lige under sælgerfarmens

niveau, hvis den er tilstrækkelig højt.

Endelig kan goldtæver være attraktive.

Goldtæver, fordi det kan for eksempel

kan være hannens skyld at de er golde

eller fejlregistreret, som parret. Indkøbes

der goldtæver, kan der budgetteres med

ca. en halv hvalp under farvetypens gen-

nemsnit, så går det ikke helt galt.

KØB OG SALG AF SOMMERTÆVER I JUNIAF MICHAEL SØNDERUP OG VILHELM WEISS

PLANLÆGNING

Foto

: Ja

nne

Han

sen


Flæskeklanner er ikke blevet tildelt

sit navn uden grund. Navnet ”klan-

ner” kommer af et gammelt nordisk

ord, som betyder skade eller fortræd,

og det gør denne bille ofte. Førhen

var den et frygtet skadedyr i enhver

husholdning, da den forgreb sig på

tørfisken eller gik i de røgede skinker

og pølser, som hang under loftet i spi-

sekammeret. Nu til dags, hvor de fleste

kødvarer opbevares på køl eller frys,

spiller den ikke længere nogen større

økonomisk rolle i private hjem. På virk-

somheder, der bearbejder tørret fisk,

huder eller foderstoffer, der indeholder

kød- og benmel, kan flæskeklanneren

derimod volde problemer. I naturen

hører flæskeklanneren til det man kal-

der ”ådselsfaunaen”, fordi de først og

fremmest lever af de tørre rester af

dyr. De dukker op ved døde dyr, når

spyfluelarverne og de andre har spist

det meste, og når der kun er rester

af brusk og tørt kød tilbage. På den

baggrund er det ikke overraskende, at

flæskeklanner også er en hyppig gæst

på minkfarme. Rester af tørt minkfoder,

som der er meget af på de fleste mink-

farme, er nemlig en sand lækkerbisken

for flæskeklanneren – eller rettere for

flæskeklannerens larve.

FOREKOMST PÅ FARMEN

Flæskeklanneren overvintrer som

voksne biller og er kun aktive på far-

men i sommerhalvåret. Man ser typisk

de voksne biller flyve rundt i maj må-

ned, og de kan komme relativt langt

omkring i jagten på steder, hvor de kan

lægge deres æg. Man kan også støde

på billerne tidligere på året, hvis man

f.eks. kigger efter i halm og foderrester

i bunden af redekassen. Når hunnerne

eksempelvis finder en tør klat mink-

foder, lægger de her flere hundrede

æg. Fra æggene klækkes billens larver,

der mest af alt ligner et lille stykke af

en sort piberenser. Larverne er lyssky

og ret bevægelige og måler som fuldt

udvokset 1,5 cm. Disse store larver

opsøger et sted, hvor de kan forpuppe

sig. Hvis de ikke finder et passende,

naturligt hulrum, så graver de sig ind i

træværk, papkasser eller lignende. Det

er disse gnavskader i forbindelse med

larvernes forpupning, som man ofte

observerer i form af runde huller eller

hulninger i redekasser eller i hallernes

træværk.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE

Er flæskeklanneren et problem på far-

men, vil en øget hygiejne, eller mere

præcist fjernelse af tørre foderrester,

kunne nedsætte mulighederne for flæ-

skeklanneren for at finde ynglesteder og

dermed formere sig i store mængder. Er

det muligt at skifte redehalm med foder-

rester, vil man kunne nedsætte mæng-

den af biller. Står der tomme haller med

gamle foderrester i redematerialet, så

må man påregne, at der måske også ud-

vikles biller herfra.

Sprøjtning med sprøjtemidler eller for-

støvningsmidler har ofte en begrænset

og kortvarig effekt. Det skyldes blandt

andet, at hovedparten af flæskeklannerne

lever ”gemt” nede i redematerialet. Se

artiklen om fluer på næste side for at se

hvilke midler man kan anvende. Hvis man

anvender Sebacil mod lopper på farmen

FLÆSKEKLANNERENFlæskeklanner er en bille, som igennem sommeren ses hyppigt flyvende rundt på minkfarme. Den kan volde skade på træværket i hallerne. For nylig er spørgsmålet rejst, om denne bille kan spille en rolle i smittespredning, som man også kender fra biller i fjerkræproduktionen.

AF KIM SØHOLT LARSEN, KSL [email protected]

SKADEDYR

Fig.1 Flæskeklanneren (Dermestes lardarius) er

knap 1 cm i længden og let genkendelig med

sin brunsorte krop med et lyst tværbånd med 6

mørke prikker.

Figur 2. På den sort-brune flæskeklannerlarve

ses tydeligt de lange børster, som stikker ud fra

alle led og på bagerste led har den to tydelige

store mørke kroge.

og således behandler minkene i rede-

kasssen, kan man opleve en positiv si-

degevinst, da Sebacilbehandlingen også

dræber mange af flæskeklannerne.

Set i relation til hvor hyppigt flæskeklan-

nere faktisk forekommer på minkfarne

og hvor lidt man reeelt i praksis kan gøre

som avler, er der tydeligvis her et behov

for at udvikle nye bekæmpelsesmetoder

mod dette skadedyr. At flæskeklanneren,

som man har set med biller i fjerkræs-

produktionen, muligvis også kan spille

en rolle i spredningen af sygdomfrem-

kaldende organismer, understreger kun

dette behov.

NR. 4. APRIL 2012 49

LILLE STUEFLUE – ET PROBLEM FRA

MINKFARMEN

Der findes rigtig mange forskellige

slags fluer, og mange ligner hinanden.

Især to arter giver flueplager i forbin-

delse med husdyrhold: stueflue og lille

stueflue. Mens den almindelige stue-

flue især masseopformeres i svine-,

kalve- og heste-stalde, er det lille stue-

flue, som er minkfarmens problem – og

det i så høj grad, at den bærer tilnavnet

”minkfluen”.

Sammenlignet med lopper og klannere,

er fluerne ikke et alvorligt problem på

selve farmen. De kan være generende

og grise til med flueklatter, men de er

ikke et problem i forhold til minkenes

velfærd og sundhed. Det store problem

er, at fluerne flyver væk fra hallerne og

kan blive til alvorlig gene for naboer.

Naboerne har ingen mulighed for selv

at løse problemet – det er minkfarmen,

som ”har bolden” og må tage affære.

Selvom den lille stueflue ikke, som stue-

fluen, er tilbøjelig til at lande i maden el-

ler på næsen, når man blunder, kan den

være meget irriterende med sin evinde-

lige sværmen, flueklatter og høje antal.

Lille stueflue hører hjemme i vores klima

og man kan finde den overalt. Larverne

lever i alle mulige fugtige, rådnende

organiske stoffer lige fra rådden tang,

kompost og ensilage, over ekskrementer

fra hunde, kaniner, høns og andre dyr til

døde hvepseboer og ådsler. Hvis fluerne

optræder i stort antal, vil de næsten altid

komme fra en minkfarm.

KOM SOMMERENS FLUEPLAGE I FORKØBETLige nu er fluerne på minkfarmene klar til at klække fra de overvintrende pupper. Årets første hold går på vingerne med forårssolens varme i april og maj. På steder med fugtig gødning og foderrester bliver de snart til mange. Det gælder om at begrænse deres ynglesteder og starte bekæmpelsen tidligt.

AF METTE KNORR, [email protected]

SKADEDYR/SMITTESPREDNING

Figur 1. Lille stueflue (Fannia canicularis). Foto: Creative Commons


Med lidt kendskab til fluerne, har du

bedre mulighed for at kunne målrette

bekæmpelsen til forholdene i lige præcis

dine haller. Du kan også lettere forholde

dig aktivt og konstruktivt til flueproble-

mer i nabolaget, som, med rette eller

urette, bliver tilskrevet dit minkhold.

LIDT OM FLUENS UDSEENDE OG

FORMERING

Fluerne på farmen findes som æg, larver,

pupper og som voksne fluer. Udviklings-

stadierne (æg, larver og pupper) udgør

langt den største del af fluebestanden på

farmen. De lever helt ubemærket nede

i gødningen og i sandlaget, og hernede

finder hele deres udvikling til voksen flue

sted (se figur 2).

Når det går hurtigst i sommertiden,

udvikler de sig fra æg til voksen flue på

små fire uger:

Æggene klækker efter 2-3 døgn, de tre

larvestadier varer 1½ uge tilsammen,

og puppestadiet ca. 1½ uge. De voksne

fluer kan leve 2-3 uger ,og hver hun læg-

ger flere hundrede æg.

DE VOKSNE FLUER

Når den voksne flue er kommet frem fra

puppen, kan den ikke vokse sig større.

Så de mange bittesmå fluer, som futter

Figur 2. lle stueflues udvikling i løbet af et år., larver

og pupper udgør langt den største del af fluebe-

standen på farmen, men lever skjult nede i gød-

ning og sand. Forsommerens første fluer kommer

fra overvintrende pupper og store larver. lægning

og larveudvikling går straks i gang, og mængden

af voksne fluer vokser. pisk går udviklingen hurtigst

først og sidst på sommeren, når varmen er mode-

rat. Midt på sommeren aftager flueplagen, fordi

mange larver og pupper dør i den varmeste tid.

mmervejret og lokale forhold kan ændre billedet.

SÅDAN HOLDER DU

MÆNGDEN AF FLUER NEDE

Det gælder om:

at begrænse mængden af gode

ynglesteder

at gå i gang med at bekæmpe, in-

den der er mange fluer

at kombinere flere metoder mod

fluerne i stedet for kun at bruge

én metode.

Det er gødningshåndteringen, som

er hovednøglen til at holde fluerne i

skak: Der kommer ikke mange fluer,

hvis larverne har dårlige muligheder

for at udvikle sig.

Der kan komme mange fluer, selv fra

små mængder gødning og foderre-

ster. De kan komme pludseligt; flu-

erne lægger mange æg, og larverne

bliver voksne på kun 3-4 uger. Tag

det i opløbet ved at lave rutinemæs-

sig bekæmpelse hele sommerhalv-

året, lige fra de første voksne fluer

kommer frem.

Gå i gang med:

ædegifte eller limsnore mod voksne

fluer, så snart fluerne viser sig

larvemidler på nødvendige ste-

der fra maj/juni, hvor larverne vok-

ser hurtigt

rundt i gødning, foderrester og halm

under burene, er helt andre arter, blandt

andet gødningsmyg, som kun lever her.

Den voksne lille stueflue ligner den al-

mindelige stueflue, men er med sine 4-7

mm mindre og slankere. Hannerne har

store gule, gennemskinnelige felter på

siderne af den forreste del af bagkrop-

pen. Øjnene er hvidt kantet mod midten

af hovedet (Figur 1).

Man kan også kende lille stueflue på

dens meget karakteristiske adfærd:

Hanfluerne sværmer i en langsom,

vedvarende dans med hurtige ryk, hen-

holdsvis udendørs under halvtage og

trækroner og indendørs omkring lam-

per og andre nedhængende genstande.

Hunfluerne er blandt andet aktive med

at sutte sukker- og proteinholdig føde

i sig og med at lægge æg. Om natten

sidder fluerne stille, gerne på nedhæn-

gende genstande.

FLUERNES ÆG, LARVER OG PUPPER

Man ser ikke fluernes udviklingsstadier,

med mindre man giver sig i kast med

at rode og undersøge under burene og

andre ynglesteder. I praksis kan det være

en god hjælp til at målrette larvebekæm-

pelsen og få undersøgt, hvor der

NR. 4. APRIL 2012 51

SÅDAN BEKÆMPER DU LARVERNE Den vigtigste larvebekæmpelse/forebyggelse

er gødningshåndtering og renholdelse. Med

brugen af gødningsrender fjerner man allerede

en betydelig del af fluernes ynglesteder. Men

gødning og foder, som falder ned og bliver lig-

gende under burene utildækket omkring mød-

dingen eller tilsvarende fugtige steder, kan sta-

dig producere mange fluer. Brug af larvemidler

kan derfor være et nødvendigt supplement.

Larvemidlerne er beregnet til at sprøjte eller

vande på overfladen af ynglestederne. Det

er oplagt at bruge dem under burene i de

områder, hvor det er vanskeligt at få fjernet al

gødning. De kan også bruges ved møddingen.

Larvemidlerne ødelægger og stopper larver-

nes udvikling, og de er effektive mod larver,

som vokser. De virker ikke på udvoksede larver

og pupper.

Larvebekæmpelsesmidlerne har en veldoku-

menteret effekt. De virker ved at gribe forstyr-

rende ind i larvernes udvikling til voksne fluer.

Selve aktivstofferne hedder cyromazin eller

diflubenzuron, og eksemplerne på navne er

Neporex eller Dimilin WP-25. Dosering og

brugsanvisning fremgår af etiketterne.

Andet mod larver: Der er tradition for at an-

vende desinfektionsmidlet hydratkalk mod

fluelarver på minkfarme. Der er ingen tvivl

om, at hydratkalk kan slå fluelarver ihjel. Man

skal dog være klar over, at hydratkalk kun

virker et par dage og skal anvendes i store

mængder.

Der mangler dokumenterede anvisninger for,

hvordan man bruger og doserer hydratkalk

rigtigt for at opnå en effektiv bekæmpelse

af fluelarver på minkfarme. Resultater fra en

videnskabelig, amerikansk undersøgelse af

hydratkalk, til bekæmpelse af billelarver i fjer-

kræhuse, tyder på, at man måske skal bruge

omkring 1 kg hydratkalk per m2 for at få en

tilfredsstillende effekt.

SÅDAN BEKÆMPER DU DE VOKSNE FLUERNormalt må man supplere larvebekæmpelsen

med midler mod de voksne fluer, da det i prak-

sis kan være svært at undgå en vis klækning

af voksne. Det vil være en god strategi at

benytte:

1. gennem hele sommerperioden: smøregift/

ædegift eller limsnore (langtidsvirkende

midler)

2. direkte på fluer ved ekstra behov: sprøjt-

ning/forstøvning med korttidsvirkende

midler

1. Langtidsvirkende midler gennem

hele sommerperioden

Smøremidlerne er sukkerholdige ædegifte. De

er langtidsvirkende på alle typer overflader

og er særdeles velegnede til den løbende

bekæmpelse af voksne fluer i hele sommer-

halvåret. Midlerne hedder for eksempel Agita,

Quick Bayt eller Spy

Man smører dem på snore monteret over

rækkerne og på andre overflader, som flu-

erne kan lide at søge hen på. De skal opfri-

skes mindst hver 4. uge, hvilket kan klares

med en smøremaskine, som man kører hen

ad snorene.

Man kan evt. øge det behandlede areal, ved at

montere flere snore ved hver række. Fluerne

kan nå at bevæge sig væk fra midlet inden de

bliver lammede. Derfor ser man ikke altid så

mange døde fluer under giften, selvom mid-

lerne virker.

Limsnore, som fanger fluerne, er et udmærket

alternativ eller supplement til snore med æde-

gift. Limsnor bliver fyldt op med fluer, hår og

støv og skal fornyes jævnligt.

2. Direkte nedsprøjtning af fluer ved ekstra

behov

Midler til tågesprøjtning eller til nedsprøjtning

af fluer på overflader kan være et strategisk

godt eller nødvendigt supplement. De kan

være egnede på steder/overflader, hvor mange

voksne fluer er aktive, hvor smøremiddel er

uegnet (ved mødding, under bure osv.), eller til

at nedkæmpe et akut forhøjet antal fluer.

Man bør holde sig til at bruge sprøjtemidler

uden langtidsvirkning. Midler med pyrethrin

er øjeblikkeligt virkende, henfalder hurtigt og

gør ikke fluerne modstandsdygtige/resistente.

Midlerne er dels en række aerosoler: Stald-

Chok, Turbo Jet Fluemiddel og andre, samt

midlet AquaPy, som kan bruges både til rum-

forstøvning og til fladebehandling.

Andre voksenmidler

Man må ikke bruge et langtidsvirkende sprøj-

temiddel til insekter mod fluer på farmen, hvis

etiketten har forskriften: ”Må ikke anvendes i

stalde, hønsehuse, væksthuse og lignende”.

Det gælder eksempelvis Perma Forte. Grun-

den er, at fluerne bliver resistente ikke kun

mod selve dette middel men samtidig også

mod alle de øjeblikkeligt virkende pyrethrin-

midler til direkte nedsprøjtning.

Et langtidsvirkende sprøjtemiddel som Da-

nadim Progress må man gerne bruge, da

resistens udviklet mod dette ikke samtidig

gør fluerne resistente mod pyrethrin. Det er

primært egnet på udvalgte, hårde overflader,

som fluerne ynder at sidde på. På sugende,

porøse overflader er langtidsvirkningen ned-

sat eller helt væk. En smøregift vil normalt

være et bedre valg end et langtidsvirkende

sprøjtemiddel. Til en nedsprøjtning af fluer på

sugende flader vil et hurtigt virkende middel

som AquaPy være et bedre valg.

er larver og pupper, og hvor der ikke er.

Med øvelse kan man gøre det selv.

Fluerne lægger de kun 1 mm lange, hvide

æg på den fugtige gødning. Larverne,

som kommer frem, ser specielle ud. De

ligner ikke almindelige fluemaddiker, men

er lysebrune, lidt flade maddiker med

rækker af pudsige, trådformede udvæk-

ster i hele kroppens længde. De æder løs

af deres fugtige, næringsrige omgivelser

og skifter hud gennem tre stadier, mens

de vokser fra 1 til 7 mm (figur 2).

De store larver opsøger mere tørre om-

råder under burene og forpupper sig der.

Pupperne ligner ubevægelige, mørke-

brune larver. De ligger gerne 5-8 cm nede

i det halmblandede, tørre gødning og i

sandlaget. Når det bliver køligt i efteråret

holder pupperne op med at klække til

voksne fluer og overvintrer i stedet til det

følgende forår. Også de store larver går i

dvale og overvintrer.


Sandsynligheden for et tilfredsstillende

avlsresultat øges blandt andet ved at

udføre en hensigtsmæssig fødselskon-

trol, som kunne være:

1) Observering af foderklatten hos tæ-

ver, der lige har født.

2) Optælling af kuldstørrelsen hos de tid-

ligt fødte kuld, indenfor første levedøgn.

Velnærede tæver får mange hvalpe,

men mister ofte også mange. Derfor

må det være god farmpraksis, at tæ-

verne i drægtigheden bør være nysger-

rige og komme ud af reden, få timer før

fodring, når man går forbi og de kan

høre en. Ligesom tæverne bør stå og

vente på en under fodringen. Gør de

ikke det, bør fodermængden reduceres

straks, uden dog at bringe tæverne i

underforsyning over længere tid. Sid-

ste års varmebølge op til fødsel viste

med al tydelighed, at egen og da slet

ikke naboers fodermængde er nok at

styre efter. Der blev set højdrægtige,

slanke huld 3 tæver, der knap nok gad

komme ud af reden under fodringen,

hvilket var et dårligt tegn. Tævernes

adfærd er også vigtig og de skal være

nysgerrige og i god fødselskondition.

FODRING OG PASNING UNDER FØDSLERNE OG I DIEGIVNINGSTIDEN

AF MICHAEL SØNDERUP OG HENRIK BÆ[email protected]

[email protected]

AVL Tidligt fødende tæver har i gennemsnit

de største kuld. Er kuldstørrelsen for

lille, dødeligheden for stor eller er hval-

pene for svage, kan det være et tegn

på, at der er noget galt. For eksempel

leverer tidligt fødende brune mink ofte

noget over 7 hvalpe og sorte mere end

6,5. Er den lavere, bør der reageres ved

for eksempel at halvere fodertildelin-

gen i to dage. Tæverne taber sig ikke

ret meget derved, men motionerer lidt,

hvilket nogle gange medfører, at kuld-

størrelsen efterfølgende stiger, i stedet

for at falde. Er dagens udfodring sket,

vil det være hensigtsmæssigt at ud-

skyde fodertidspunktet dagen efter.

Er foderklatten den dag tæven føder,

stort set ikke rørt, bør der reageres på

samme måde, altså med en foderreduk-

tion i to dage. Mangel på ædelyst kunne

tyde på langstrakt fødsel og dermed

øget risiko for hvalpetab og dårligere

start på diegivningen.

FODRING TRADITIONELT OG INDIVIDUELT

Vi får en del forespørgsler om foder-

rytme fra fødsel til hvalpene æder selv.

Vores bud på en passende rutine er:

1. Tæverne tildeles først mere foder, når

hun har slikket tråden ren. Husk dog,

at ¾ tomme tråd er sværere at slikke

ren.

2. Tæverne har mindst 5-7 timers tom-

gangstid inden næste fodring.

3. Kun i specielle tilfælde bør farmens

gennemsnitlige foderstigning afvige

ret meget fra 3-4 procent pr. dag, f.eks.

et meget højt eller lavt avlsresultat.

En medvirkende årsag til at foreslå en

100

150

200

250

300

350

400

450

500

29

/ma

j

28

/ma

j

27

/ma

j

26

/ma

j

25

/ma

j

24

/ma

j

23

/ma

j

22

/ma

j

21

/ma

j

20

/ma

j

19

/ma

j

18

/ma

j

17

/ma

j

16

/ma

j

15

/ma

j

14

/ma

j

13

/ma

j

12

/ma

j

11

/ma

j

10

/ma

j

09

/ma

j

08

/ma

j

07

/ma

j

06

/ma

j

05

/ma

j

04

/ma

j

03

/ma

j

02

/ma

j

01

/ma

j

EKSEMPEL PÅ FODRINGSKURVER, HVORIMELLEM MAN BØR TILSTRÆBE AT VÆRE. FORHOLD, SOM ET HØJT ELLER LAVT AVLSRESULTAT KAN RESULTERE I ET LIDT ANDERLEDES FORLØB

Gra

m f

od

er

i g

en

ne

ms

nit

pr

tæve

3 % DAGLIG STIGNING 4 % DAGLIG STIGNING

Fodring op til fødslen og i diegivningsperioden lægger grundlaget for en god start på den nye produktion. Men før udfodringen diskuteres, skal hvalpene lige komme godt til verden.


daglig foderstigning på 3-4 procent er, at

vi, via computerstyret individuel fodring,

har set farme, hvor foderstigningen i

maj hos kuld under 6 hvalpe var på ca. 3

procent pr. dag, kuldstørrelse 6 til 8 på

ca. 4 procent, mens de kuld med mindst

9 hvalpe steg med ca. 5 procent pr. dag i

løbet af maj.

Ønsker man at følge farmens foderstig-

ning, foreslås det, at man fortløbende

kigger 5 dage tilbage for at se den gen-

nemsnitlige stigning i denne periode.

Med en 3 til 4 procents stigning pr. dag

vil farmen være steget 15-20 procent

efter fem dage. Afviger stigningen me-

get herfra, bør man vurdere, om det er

hensigtsmæssigt f. eks. at overfodre i

forhold til planen, eller om der er noget

galt, hvis tæverne ikke æder nok. På en

uge øges fodertildelingen med ca. 1/3,

mens fodermængden er omtrent for-

doblet den 19. maj i forhold til 1. maj. Se

også figuren.

En del avlere mener at have oplevet, at

for kraftig stigning i fodertildelingen er

blevet fulgt op af en øget andel af tæ-

ver med yverbetændelse eller fedtede

hvalpe. Enkelte har samme oplevelse

med en underforsyning. Begge dele er

nok ikke hele sandheden, men for en

sikkerhedsskyld vil vi anbefale, at man

holder sig midt på vejen hvad angår fo-

derstigningen. Her kunne, i gennemsnit,

ca. tre til fire procents daglige øgning,

som før nævnt, være et godt bud.

Enkelte avlere, der i flere år har haft

problemer med fedtede hvalpe og

yverbetændelse, har praktiseret føl-

gende foderrytme, tilsyneladende med

en mere problemfrit maj som følge: Fra

først i maj udfodres for eksempel 125

gram sidst på dagen. Om morgenen

suppleres med en minimumsklat hos

tæver med absolut tom fodertråd. Midt

på dagen suppleres igen med en mini-

mumsklat hos tæver med en absolut

tom fodertråd. De tre foderklatter øges

i løbet af maj. Og hvad opnår man så

ved det? Man opnår vel det, man kan

opnå ved en computerstyret, indivi-

duel fodring, nemlig at tæverne får

tildelt det, de beder om. Ikke mere eller

mindre. Ideen er hermed givet videre.

FODERKLATTEN ER VORES

SUNDHEDSOVERVÅGNING

Præcist udlagt, som ved individuel

fodring, vil en levnet foderklat være

en sladrehank om, at noget er galt hos

mor eller hvalpe. Er der problemer, bør

kuldet flyttes og tæve samt afkom mar-

keres som uønskede. Ved traditionel

fodring om morgenen kan det nye fo-

der lægges ved siden af det gamle. Der

skrabes altså ikke af før udfodringen,

da foderklatten skal bruges som et

signal om, at det pågældende kuld skal

tilses. Tager det for lang tid at tilse kul-

dene, kan der sættes en klemme eller

lignende i forlågen, hvorefter foderet

kan tildeles andre mink.

Når hvalpene er 3½-4 uger gamle, ori-

enterer de sig væk fra moren og over

mod foderet. I gennemsnit er det i

perioden 20.-25. maj. Det er her vi går

fra store, trivelige hvalpe til fønbølgede

hvalpe med alt for stort skind. Er vejret

tilmed fugtigt og dårligt, kommer det

hele til at se noget trist ud. Efter ca.

1½ uge ser hvalpene atter godt ud og

tager godt på. Det opfordres derfor til

at undgå overfodring i perioden lige

op til den 20. maj og umiddelbart efter,

selvom de tidligt fødte hvalpe hænger

ud af sluserne og beder om foder. Det

er sjældent dem, der bliver fedtede

og får andre problemer, så hvorfor så

lade dem være skyld i en overfodring

af alle de andre, med hvad deraf måske

følger. Først når hvalpene tager godt

fra, skal de fodres efter ædelyst. Nogle

mener, at to daglige fodringer samt en

fordeling er nødvendig for at opnå en

tilstrækkelig tilvækst hos hvalpene.

Andre mener, at en daglig fodring og

en fordeling af restfoder er tilstræk-

kelig. Er man i tvivl, anbefales det at

starte med en daglig fodring, hvoref-

ter der efter få dage forsøges med to

gange fodring i 3-4 dage, for derefter

at vende tilbage til en gang fodring.

Observeres forskel i foderoptagelsen,

fodres der fremover to gange. Der

kan være lokale forhold, som gør det

hensigtsmæssig at gå over fra en til

to gange udfodring, f.eks. øget blæst

og varmt vejr. I så fald vil en mindre

formiddagsklat efterfulgt af en større

foderklat sidst på dagen være at fore-

trække.

Vi ser hvert år hvalpe, der får mavepine

umiddelbart efter fodring på reden, især

når det falder sammen med blæst og

temperaturfald. Fodrer man sent nede,

f.eks. når hvalpene er ca. 32 dage gamle,

kan hvalpene med fordel få serveret lidt

foder ude i buret, til højre for redekas-

sehullet, for at hjælpe mødrene. Derved

undgås også tilsvinede reder.

En vigtig faktor i de første uger, hvor

hvalpene æder minkfoder er deres væ-

skeforsyning. Der går næsten 2 uger fra

hvalpene begynder at spise minkfoder,

til de begynder at drikke vand af drik-

keniplen. Foderet skal derfor tilsættes

mest muligt vand i denne periode. Også

her skal man være opmærksom på, at

der er forskel på hvor meget vand fode-

ret kan bære alt afhængig af, om man

har 1x1 tomme tråd eller 1x3/4 tomme

tråd. Ved de kuld, hvor der er proble-

mer med væskeforsyningen, kan der

anvendes kaninvandere for at hjælpe

hvalpene.

Er kuldstørrelsen for lille, dødeligheden for stor

eller hvalpene for svage, kan det være et tegn

på, at der er noget galt.

NR. 4. APRIL 2012 55

NAVNENYTOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke

lige ved det. Kjeld fylder 60 år.

Birthe og Kjeld overtog ejendommen i

Lillevorde efter hans forældre. Der var

etableret minkfarm på ejendommen,

da Kjeld’s far havde mink i pension i en

årrække.

Kjeld forsatte med egne mink, og på

daværende tidspunkt var der også en

svineproduktion.

I dag er der 1500 tæver på farmen, samt

37 ha. med solbær og 50 ha. med korn.

Kjeld har gennem mange år været

med i en del bestyrelser, her skal blot

nævnes solbæravlerne, Aalborg Pels-

dyravlerforening hvor han i en årrække

var formand, samt i NP’s bestyrelse.

Kjeld går meget op i at etablere kontakt

fra pelsdyrerhvervet til det øvrige sam-

fund, han er da også formand for NP’s

kontaktavlerudvalg. Han har igennem en

del år været med til at arrangere pelsud-

stillinger i Skagen i uge 29. I øjeblikket er

han samtidig tovholder for vores 75 års

jubilæum samt et 75 års jubilæum-skrift,

som udkommer i den forbindelse.

Birthe og Kjeld tager gerne på rejser,

og for et par år siden tog de til Austra-

lien og New Zealand i 3 måneder, og

der er da også blevet vist billeder og

holdt foredrag om rejsen i diverse lo-

kalforeninger.

Kjeld har mange meninger med hen-

syn til vores erhverv og forening, og

han holder sig heller ikke tilbage fra at

komme med sine meninger på møder

og generalforsamlinger.

Kære Kjeld. Jeg håber at vi kan gøre

brug af din betydelige arbejdsindsats i

vores forening mange år fremover. Du

har en formidabel evne til at få etab-

leret kontakt til det øvrige samfund,

som i øjeblikket er meget værdifuld for

vores erhverv.

Du skal have de allerbedste lykønsk-

ninger på din fødselsdag den 25. april

Karsten Beltoft Jørgensen

KJELD LARSEN 60 ÅR


NR. 4. APRIL 2012 57

AKTUELT

HVALPEFORSKUD 2012Alle aktive medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening med produktion af mink og

ræve kan få forskud på salgsprovenuet (hvalpeforskud) forud for salgssæsonen,

hvis de indgår bindende aftale (leveringskontrakt) om levering af skind.

Hvalpeforskudssatserne for 2012/2013 kan ses på Kopenhagen Furs hjemmeside.

Du finder forskudssatserne på avlersiden under menupunktet Økonomi.

UDBETALING AF HVALPEFORSKUDKopenhagen Fur tilbyder udbetaling af hvalpeforskud allerede fra begyndelsen

af juni måned. Udbetalingerne kan finde sted med

maks. 25% af hvalpeforskud onsdag den 6. juni

maks. 50% af hvalpeforskud mandag den 2. juli

maks. 75% af hvalpeforskud onsdag den 8. august

100% af hvalpeforskud mandag den 3. september

Alle medlemmer, som i enten 2009, 2010 eller 2011 indgik kontrakt med Ko-

penhagen Fur om hvalpeforskud, vil umiddelbart kunne fortsætte med samme

kontrakt i 2012.

Medio maj vil alle medlemmer modtage tilbudsbrev samt nærmere vejledning

om hvalpeforskud. Brevet bliver lagt i e-Arkivet og fremsendt pr. brev til de av-

lere, som har bedt om post.

20. APRIL TIL 22. JUNI 2012

DAG DATO TEKST

TIRSDAG 15. MAJPrompt-dag og bankoverførsel af salgsprovenu fra april-auktionen

TORSDAG 14. JUNISidste frist for tilmelding af avlerbesøg under juni-auktionen

ONSDAG TIL MANDAG 13. JUNI-18. JUNI Eftersyn på Kopenhagen Fur

TIRSDAG TIL MANDAG 19. JUNI-25. JUNI Auktion på Kopenhagen Fur

FREDAG 22. JUNI Juni nummeret af Dansk Pelsdyravl udkommer

AF JESPER LAUGE [email protected]

AF SØREN GERSLØ[email protected]

AVLERSERVICE

Kopenhagen Diagnostik gør op-

mærksom på, at testplanlægningen

for sæsonen 2012/2013 er klar.

Brevene vil være i alles postkasser

senest pr. 1. maj 2012. Skulle du

ikke have modtaget dit planbrev

eller have ændringer til samme,

kontaktes Diagnostisk sekretariat

på tlf. 43 26 10 01.

TESTPLANLÆGNINGEN


AVLSDYRKONTINGENTER 2011/2012Kopenhagen Fur udsender i maj måned faktura på avlsdyrkontingent for regnskabsåret 2011/2012. Fakturaen modregnes i

salgsprovenuet for april-auktionen.

GRUNDLAGET FOR KONTINGENTERNE ER IFØLGE AVLSDYRTÆLLINGEN I MARTS 2012.

FORENING KONTINGENT PR. AVLSDYR

DANSK PELSDYRAVLERFORENING KR. 7,00

SJÆLLANDS PELSDYRAVLERFORENING KR. 0,70

NORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING KR. 0,85

MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING KR. 0,75

FYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING KR. 0,70

Alle medlemmer betaler både avlsdyrkontingent til Dansk Pelsdyravlerforening og til landsdelsforeningen.

Dette vil fremgå af fakturaen.

Medlemmer, som udelukkende har Chinchilla eller Rex kaniner, betaler ikke avlsdyrkontingent til Dansk Pelsdyravlerfor-

ening.

AVLERBESØG UNDER JUNI-AUKTIONENDu er som avler og medlem af foreningen altid velkommen til at besøge Kopenhagen Fur på salgsdagene.

TILMELDING

Af hensyn til forplejning og pladsforhold er tilmelding nødvendig. Kontakt os derfor senest torsdag den 14. juni, hvis du kommer på besøg.

TILMELDING KAN SKE VIA INTERNETTET WWW. KOPENHAGENFUR.COM ELLER PÅ TLF. 43 26 12 55.

DU SKAL VED TILMELDING OPLYSE:

Dit kontonummer

Hvilket tidspunkt du kommer

Hvor mange personer der kommer

Ønske om avlerkatalog

BEKRÆFTELSE PÅ TILMELDING

Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil et par dage før auktionen modtage et brev med bekræftelse på auktionsbesøget samt en

vejledning om parkering, indgang etc. Der fremsendes et brev pr. kontonr. Dette brev skal medbringes til Kopenhagen Fur, hvor det afleveres ved ankomsten.

Salgsprogrammet for juni-auktionen finder du på Kopenhagen Furs hjemmeside under menupunktet Auktion.

NR. 4. APRIL 2012 59

AVLSDYR

Goldtæver/udsættertæver købes. Evt. hvalpe. Aftale ønskes i god tid. Henv. Michael Secher Tlf. 20346308 Mail. [email protected]

300-500 parrede saneringstæver købes Anders Larsen 28593220

GOLDTÆVER købes Ring for aftale i god tid Mogens Ørnbøl Nielsen Tlf.23231025 mail. [email protected] Evt hvalpe og udsættertæver kunne også have interesse.

Køb af minkhvalpe ved fravænning juni 2012Carl Edvard Akselsen 98925509-40625479.

BUYING LIVE BAD FEMALES (køb af gold-tæver) in spring-summer timeValdas Juozaitis [email protected] mob. +37068791676

Udsættertæver til salg i Wild, Mahogany, Black og Silver Tlf. 21688407 Jan Obitsø.

Store gode avlshanner sælges efter parring:Typer: Palomino, hvid, pearl, silver, blue iris, safir, sort, mahogany, wild, jaguar (palomino jaguar) alle typer i cross. Mark Juul Andersen - mobil: 25361988

KØB OG SALG

Mink-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 14 28 11

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsning af mink. Ring og hør nærmere. Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf. 20 82 72 35.

Kvalitetssikret PelseriHel eller delvis pelsning tilbydes af forårshanner og goldtæver. Ellinge Minkfarm. V. Niels Danielsen Tlf. 2125 3271

PRAKTIKANTER

Danish-Ukrainian Connections For-midler dygtige Engelsk/Tysk talende landbrugspraktikanter fra Ukraine med erfaring fra EU lande og USA. Formid-ling er GRATIS. Man kan vælge en på hjemmesiden www.d-uc.dk eller ring på 97129297

Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader, med eller uden sprinkleranlæg. Stor aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500-14.000 liter. Trapper og gangbroer efter ønske. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 97402100. Fax 96102106. Se mere på www.BentLauritsen.dk

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Reparation & service af alle mærker. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 97402100 Fax 96102106 Se mere på www.BentLauritsen.dk

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,- Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95. Træ til minkhaller – til fantasipris. Levering/afhentning – efter aftale. Aulumgård A/S Aulum – 96 41 21 00.

Minkinventar fremstilles i flere modeller, se mere på www.bk-kloak.dk eller ring til Bjarne. Vi har lavet minkinventar i 10 år og derfor til den rigtige pris tlf 40137691

SÆLGES Fødeindsats/fødebund skærm og hvalpenet i sort plasstik sælges billigt TLF 24233329

KØBES rørvogn og halmudlægger købes TLF 24233329

DIVERSE

Rengøring af A-farme

Fast pris gives. Arndal Rengøring ApS v/Michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg. Tlf. 40 72 70 42

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen. IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar Jensen Tlf. 97 15 53 44 – Fax 97 25 21 44.

Blodprøver og VaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet. Mink Service kontakt: 97 48 48 74/23 31 03 81, Gudumhusvej 1, 7600 Struer

BogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, budgetter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 75 11 69 88. Vestjydsk Bogføringsbureau ApS.

PELSNING

Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 40 93 25 79.

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring. Dalsgaard Pels v /Anders Jensen www.dalsgaarden.com Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Tlf. 40 54 33 19.

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Bliver dine skind behandlet bedst muligt?

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 www.danpels.dk

A S A d j

GYLLELØSNINGER

www. .dk

- eller ring 9734 1244...

VASK AF HVALPENETHvorfor ikke slippe for besværet i år? – du forvander og kører fra – vi vasker og stabler net på pal-

ler Prisen aftales på forhånd (kr. 3 pr. net)

– du har 2x16A 400V + 20L vand/min tilgængeligt på vaskeplads

Kristian Hansen 2484 1483 (indtal evt. besked på svarer)


Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

RedekasserAvlskasser med og uden ruser. Del-vis samlet eller helt samlet.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. Bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

www.medana-as.dk tlf. 7565 0211

STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra pr. lb. m. . . . . . . . . kr.

Plastisol – Prelaq Nova Polyester & Galvaniseret

NYHED!!!Pandeplader

Teglstensprofil i stål,Stålplade med udseende som

Eternit (alt i fix-mål).

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.P. STÅLTAG8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

www.hp-staaltag.dk [email protected] ·[email protected]

3990

KØB-SALG-VURDERINGaf alt til mink.Opstilling og flytning af mink-hallerSØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

www.thermofarm.dkwww.lbj.dk

DK-7100 Vejle

Energibesparende drikkevandsanlæg

PumpestationerVandvarmere

ERO drikkeventilerTilbehør

- frostfri siden 1998

Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email [email protected]

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME

GVA Gruppen

NR. 4. APRIL 2012 61

DANSKPELSDYRAVL NÆSTE NUMMER AF BLADET UDKOMMER

FREDAG DEN 22. JUNI 2012

Vestvej 18, DK 9600 Aars Tlf.: +45 22 42 30 50www.tmink.dk

Vi har et stort parti 355 MM MINKRENDER I PVC

Indvendig mål 305-310 mm Ring og få en rigtig god pris ”Først til mølle” princippet

MIDTJYSK AQUA ApS

Tlf. 70231218 – fax 76595020 www.midtjysk-aqau.dk [email protected]

Tank-overdækning– et godt tag på alle gylletanke

Birkesøvej 19DK-7850 StoholmTlf. 97 54 17 [email protected]

Markedets mest monterede type PVC-dug


Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 www.maachtechnic.dk · [email protected]

Dansk udviklet og produceret Stor driftssikkerhed

God driftsøkonomi Stor komfortServiceaftale med

3 års garanti

FODERMASKINER - I VERDENSKLASSE

NR. 4. APRIL 2012 63

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, Midt- & Vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Byggerier

Mogens KristensenMobil [email protected]

Hele landet

Palle HansenMobil [email protected]

Fyn/Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & Vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]

Sydjylland

Overvejer du at skifte ud i vognparken?

– så var det måske en god ide, at overveje en Soffie!

– gør en god fodermaskine bedre…

--

Vores kvalitet – Dit valg

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383:

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

dansk pelsdyravl april 2012

Documents