de nye aktivister

Mandagmorgen 1

På sporet af De Nye Aktivister

På godt et år er bekymringen for global opvarmning vokset fra ni-cheemne til dominerende dagsorden internationalt. Klimasagentopper den folkelige miljødagsorden, og gennemslaget er mar-kant i både erhvervsliv og politik. På de toneangivende bilmesserlancerer de store bilproducenter avantgardistiske energiøkono-miske biler på samlebånd. Energikoncerner markedsfører CO2-fri elektricitet i primetime tv. I Ikea og Wallmart må kundernestyre udenom pallevis af lavenergipærer, hvis de i dag vil have fati en gammeldags glødepære.

Politisk er det ikke bare Danmark, som har foretaget noget afen håndbremsevending i klimaspørgsmålet. EU holder topmøderdedikeret til klimapolitik. Kloden rundt opfanger de folkevalgteden samme bevægelse i tiden og følger den samme type af poli-tisk logik, som herhjemme på kort tid har ført til, at regeringenhar afskaffet skattestoppet for energiafgifter, omlagt bilafgifter-ne, lanceret en ambitiøs energihandlingsplan, slettet sporene ef-ter Bjørn Lomborg og taget rollen som vært for klimatopmødeti 2009.

Alt dette nævnt, ikke fordi tiltagene i sig selv løser klimapro-blemerne hverken helt eller halvt, men for at illustrere bredden idet aktuelle opbrud. Et tilstrækkeligt stort segment i Vestens be-folkninger er blevet tilstrækkeligt bekymrede og tilstrækkeligtvillige til at ændre adfærd. Bilfabrikanter, energiproducenter, de-tailkæder, politikere og andre, som henvender sig til massemar-kedet, må agere på en ny måde i dag.

I den forstand kan man sige, at klimasagens folkelige opbrudallerede er startet.

Klimasagens fem folkelige hovedgrupperingerSpørgsmålet er så, hvor langt bevægelsen vil nå, og om eksem-pelvis Verdensnaturfonden kan bidrage til at styrke og orkestre-re dette folkelige opbrud, herhjemme og globalt.

Marts 2007 fremlagde Huset Mandag Morgen analysen ”1 tonmindre – de holdningsmæssige forudsætninger for klimasagensfolkebevægelse”. Hovedsynspunktet var, at alle store samfunds-skift både har en parlamentarisk og en folkelig dimension. I mil-jøsagen genfindes dette herhjemme eksempelvis i 1970ernesatomdebat, op gennem 1980erne i erhvervslivets sindelagsskiftei forureningsspørgsmål, og i 1990erne i den økologiske bevægelses

rejse fra at være et randfænomen på venstrefløjen til at være hver-dagsfænomen i Familien Danmark.

I analysen af danskernes holdninger indkredsedes en gruppekaldet ”De Nye Aktivister”, som udgør godt 35 procent af be-folkningen. Se figur 1. Baggrunden var en internetbaseret Zapera-måling af 1011 danskeres holdninger til global opvarmning. Somen første beskrivelse blev godt 1/3 af befolkningen fremhævetsom så dedikeret på klima-sagen, at gruppen kan blive de hver-dagsaktivister, der gennem normer, handlinger og politiske for-ventninger kan bære en ny kultur igennem overalt i samfundet.

Aktivistgruppen er indkredset gennem holdningen på to di-mensioner – dels en vurdering af den enkeltes personlige offer-vilje, dels tendensen til at ”tørre ansvaret af på politikerne”.Grundhypotesen er, at folk som forventer, at det politiske systemhåndterer et givent problem, sjældent selv mobiliserer de store res-sourcer for at bidrage til løsningen. Aktivisme udspringer ofteaf trods, og bæres af mennesker, som ikke kan se sig fri for an-svaret til at skabe forandringen.

Som en første pejling på klimasagens hverdagsaktivister toganalysen fra marts 2007 udgangspunkt i svarene på to konkrete

MM | På sporet af de nye aktivister

Figur 1: En gruppering af klimasagens aktivister tegner sig.

Kilde: Zapera for Huset Mandag Morgen

Klimasagens folkelige opbrud

Forventninger til politikerne og en selv

De afventende4%

De ligeglade5%

De loyale medspillere10%

De uafklarede46%

De nye aktivister35%

Høj

Lav

Lav HøjForventninger til sig selv

Forv

entn

inge

r til

pol

itike

re

spørgsmål. Et udsagn lød: ”Politikerne bør handle for at ned-bringe udledningen af CO2”. Her har en del så været enige, en deluenige, og atter andre har svaret ”ved ikke” eller ”hverken/eller”.De enige udgør en gruppe, som har forventninger til at politi-kerne kan løse problemet. Et andet udsagn lyder: ”Jeg er parat tilat gå forrest for at reducere min egen udledning af CO2”. Igen medmulighed for at være enig, uenig, eller melde pas.

Ud fra disse to spørgsmål tegnedes i analysen fra marts 2007konturerne af fire hovedgrupperinger i befolkningen: •• DE LIGEGLADE. En lille gruppe på fem procent, som hverken

forventer noget af politikerne eller sig selv. Generelt mener”De Ligeglade” ikke, at der er noget problem.

•• DE AFVENTENDE. En gruppe på fire procent af befolkningen me-ner, at global opvarmning er noget politikerne må tage sig af,mens ”De Afventende” ikke selv behøver at gøre noget per-sonligt. Selvom ”De Afventende” således medgiver, at politi-kerne skal gøre noget, så dækker synspunktet ikke over no-get reelt personligt engagement. ”De Afventende” er den grup-pe i samfundet, som har mindst vilje til at yde noget i klima-sagen.

•• DE LOYALE MEDSPILLERE. 10 procent af befolkningen har på engang høje forventninger til politikernes og egen indsats.Umiddelbart lyder det som en oplagt målgruppe for folkeligeklimakampagner. Det omfattende spørgesæt, som ligger tilgrund for analysen af danskernes klima-holdninger, afslørerimidlertid, at ”De Loyale Medspillere” sjældent er de store ilds-jæle.

•• DE NYE AKTIVISTER. 35 procent af befolkningen har høje for-ventninger til egen indsats, men ikke til politikernes. Dennegruppe har markant mere aktivistiske holdninger i klimasagenend befolkningen generelt. De Nye Aktivister kan blive arvta-gerne til de nichemiljøer, som bar klimatænkningen i 1980er-ne og 1990erne. En vellykket mobilisering af De Nye Aktivistervil sikre klima-sagens position som en bredt funderet folkeligstrømning.

Endelig er i analysen beskrevet en femte gruppe, ”De Uafklarede”,som udgøres af de 46 procent, som har svaret ”ved ikke” eller”hverken/eller” til spørgsmålene om politikernes og personenseget ansvar. De undvigende svar dækker over en gruppe, som ge-nerelt højest tager en mellemposition i klimaspørgsmålet. Blandtde uafklarede er en del, som er parate til at yde en personlig ind-sats. Men offerviljen er noget mindre end hos De LoyaleMedspillere, og langt mindre end hos De Nye Aktivister.

Brug for bred kampagnestrategi I udviklingen af en folkelig strategi er det relevant at indtænkeDe Nye Aktivister. Men det er samtidig vigtigt at være opmærk-som på, at også de øvrige fire grupperinger rummer personer,som er parate til at gøre en indsats. Dette kan illustreres gennemet af de spørgsmål, som indgår i Zapera-målingen fra februar2007. Her er de adspurgte blevet præsenteret for udsagnet ”Jeger parat til at gå forrest for at begrænse min udledning af CO2”.Blandt De Nye Aktivister er 100 procent enige. I de 65 procent afbefolkningen, som falder udenfor aktivistkategorien, er blot 1/3

Mandagmorgen2

Det er vigtigt, at Danmark markerer sig som et fore-gangsland inden for effektiv energiudnyttelse – også selvom det koster et større milliardbeløb.

Global opvarmning vil i høj grad påvirke min hverdag og livskvalitet inden for de nærmeste 10-20 år

MM | De nye aktivisters dagsorden

Figur 2: De nye aktivister stiller diagnosen skarpere og har et personligt og politisk engagement i klimasagen, som skiller dem ud i forhold til resten af befolkningen.

Kilde: Zapera for Huset Mandag Morgen

Aktivisternes holdninger vs. resten af befolkningen

Klimaforandringerne skyldes menneskeskabte årsager

DIAGNOSEN

Det er upassende at køre i firhjulstrækker, når man ikke har et reelt behov for firhjulstrækket

Jeg ønsker mere viden om, hvorledes jeg selv kan begrænse CO2-udledningen.

Jeg vil gerne vide, hvor meget CO2, jeg selv udleder.

Der skal satses mere på den kollektive trafik for at reducere den samlede CO2-udledning.

HANDLING

NORMER

POLITIK

92%

53%

95%

28%

64%

64%

93%

Jeg er parat til at gå forrest for at begrænse min udledning af CO2.

34%

100%

Jeg tror, jeg kan finde forbrugsområder, hvor jeg kan begrænse min CO2-udledning.

54%

80%

54%

80%

54%

82%

Danmark bør gå forrest for at nedbringe CO2-udledningen.

53%

92%

Hvis jeg gør en øget indsats for at begrænse min egen udledning af CO2, så forventer jeg også, at politikerne gør en øget indsats for at Danmarks samlede CO2-udled-ning begrænses.

90%

56%

Resten af befolkningenDe nye aktivister

90%

65%

72%

enige. Den personlige handlevilje er således markant højere blandtDe Nye Aktivister. Men fire ud af ti danskere, som angiver at væreparate til at gå forrest for at nedbringe egen udledning af CO2, lig-ger faktisk udenfor grupperingen De Nye Aktivister.

Årsagen er, at de fem grupperinger er tænkt som en første ind-kredsning af danskernes holdning, selekteret efter holdninger-ne til blot to spørgsmål. Selvom spørgsmålene viser sig at havestor forklaringskraft, så fortæller de ikke hele historien. Som be-grebsliggørelse er det nyttigt at arbejde med en terminologi somDe Nye Aktivister. Gruppen skiller sig ud på alle dimensioner i kli-ma-sagen, fra overordnet diagnose og normer, til personlig hand-lekraft og politiske synspunkter. Se figur 2. Så aktivisterne skaltænkes ind i en folkelig strategi. Men der er altså mere at sige, ogflere at nå, end den gruppe som er indkredset gennem de tospørgsmål.

I den videre analyse udvides perspektivet derfor. Der gives enrække beskrivelser af grupperingen De Nye Aktivister. I identifi-ceringen af særlige målgrupper for en folkelig kampagne arbej-des samtidig med lidt bredere begreber, hvor andelen af De NyeAktivister indgår som det vigtigste, men ikke det eneste element.

Den stærkere handlevilje hos De Nye Aktivister genfindes ien række mål for personlig handlevilje. Hvor det i den øvrige be-folkning er godt hver anden, som erklærer sig parate til at give af-kald for at begrænse CO2-udledningen, gælder det for ni ud af tiblandt De Nye Aktivister. Tilsvarende er ønsket om at kende egenCO2-udledning og mulighederne for at skære ned markant høje-re i gruppen. Ligesom De Nye Aktivister generelt har en langtstørre tiltro til, at de faktisk vil kunne finde områder, hvor de kanreducere deres CO2-udledning.

Gruppens større engagement bunder i nogle andre normersamt forventninger. Over halvdelen af De Nye Aktivister forven-ter at global opvarmning indenfor 10-20 år vil påvirke deres hver-dag og livskvalitet i høj grad. I resten af befolkningen deles syns-punktet blot af hver fjerde. Tilsvarende er der i den øvrige be-folkning en vis grobund for det synspunkt, at ”klimaændring fyl-der for meget i den offentlige debat”. Da internetundersøgelsenblev gennemført i februar 2007 erklærede 2/3 af De Nye Aktivistersig direkte ”uenige” i det udsagn. I resten af befolkningen ud-gjorde gruppen af ”uenige” blot 1/3.

Engagementet i klimaspørgsmålet slår igennem i synet på ensegen arbejdsplads. Generelt er der ikke ret mange danskere, somkan erklære sig enig i udsagnet ”min arbejdsplads har fokus påat nedbringe sin udledning af CO2”. Færre end hver sjette er eni-ge her, og i den henseende er der ingen forskel på De Nye Aktivisterog den øvrige befolkning. Forskellen bliver imidlertid tydelig,når der fokuseres på dem, som erklærer sig ”uenige” i udsagnet.Blandt De Nye Aktivister er mere end hver tredje direkte uenig, mensdet i resten af befolkningen er færre end hver fjerde. Hvis det lyk-kes at forstærke og systematisere klimatænkningen blandt DeNye Aktivister, kommer arbejdspladserne til at forholde sig tilCO2-udledningen, ikke pga. krav fra politikere eller forbrugere,men fordi kritiske medarbejdere stiller spørgsmål.

De Nye Aktivister har i udgangspunktet ikke de helt store for-ventninger til politikernes handlinger, men aktivisterne har stær-ke holdninger til, hvad politikerne burde gøre. Gruppen er såle-

des alt andet end politisk apatisk. Særligt vigtigt er de markant øge-de forventninger til politikerne, som følger i kølvandet på en per-sonlig indsats. I forbindelse med undersøgelsen er de adspurg-te præsenteret for udsagnet ”Hvis jeg gør en øget indsats for at be-grænse min egen udledning af CO2, så forventer jeg også, at po-litikerne gør en øget indsats for, at Danmarks samlede CO2-ud-ledning begrænses”. Ni ud af ti blandt De Nye Aktivister har den-ne noget-for-noget holdning.

En vellykket folkelig mobilisering af De Nye Aktivister vil så-ledes ikke tage presset af politikerne. Tværtom.

160.000 aktivister stemmer på Pia KjærsgaardPolitisk er det næppe nogen overraskelse, at den der stemmer påEnhedslisten, også er en af De Nye Aktivister. Tilsvarende er derret stor sandsynlighed for, at den radikale eller SFeren ligger igruppen. Sandsynligheden for at den radikale vælger er blandtDe Nye Aktivister, er eksempelvis dobbelt så stor, som at Venstre-vælgeren er det. Men da Venstre tiltrækker fire-fem gange så man-ge vælgere, som De Radikale, så går der flere Venstre-sympatisørerrundt med aktivistiske tilbøjeligheder.

Dette nævnt, også for at illustrere faren ved en for ensidig fo-kusering på de nichegrupper, hvor andelen af nye aktivister frem-står som særligt høj. Det folkelige opbrud i klimasagen er en bred

Mandagmorgen 3

MM | Sådan stemmer “De nye aktivister”

Figur 3: Enhedslisten og De Radikales vælgere er ofte nye aktivister. Men i absolutte tal er der flere i bl.a. Venstre og Dansk Folkeparti.

Note: Zaperamåling gennemført før dannelsen af Ny Alliance. Data for Enhedslisten er behæftet med stor statistisk usikkerhed.Kilde: Huset Mandag Morgen pba. data fra Zapera, Gallup og Danmarks Statistik.

Andel vælgere som er nye aktivister

Enhedslisten

De Radikale

SF

Socialdemokraterne

Dansk Folkeparti

Konservative

Venstre

81%

48%

Gennemsnittet af nye aktivister i befolkningen som helhed (35%)

45%

38%

32%

31%

26%

Antal nye aktivister fra hvert parti

Enhedslisten

De Radikale

SF

Socialdemokraterne

Dansk Folkeparti

Konservative

Venstre

80.000

136.000

195.000

161.000

119.000

301.000

411.000

bevægelse, som genfindes i alle sektorer og segmenter. Det gæl-der for uddannelse, beskæftigelse, alder, indkomst, geografi,køn etc. Der er forskelle i gennemslaget, og forskellene er nytti-ge at kende i tilrettelæggelse af folkelige kampagner. Men dender stirrer sig blind på særgrupper som Enhedslistens og DeRadikales velvillige vælgere, overser det væsentlige. Pia Kjærsgaardhar flere vælgere blandt De Nye Aktivister end både Enhedslistenog De Radikale.De Nye Aktivister findes i alle lejre. Venstre er detparti, hvis vælgere sjældnest matcher grupperingen. Men for-skellen er ikke større, end at hvor 35 procent af befolkningen ernye aktivister, så er 25 procent af Venstres vælgere det. Dermedstemmer godt 300.000 af De Nye Aktivister på Venstre, i antalkun overgået af de 410.000, som stemmer på Socialdemokraterne.

Mænd er mere afventende Der er ingen forskel på, hvor mange nye aktivister, der er blandthhv. mænd og kvinder. Alligevel fremstår kvinderne samlet setsom en imødekommende gruppe i forhold til at skabe ændretadfærd i klimaspørgsmål. Årsagen er, at andelen af De NyeAktivister kun fortæller en del af historien om en enkeltgruppeslydhørhed for klimasagen. Graver man dybere i data, viser detsig, at nok er der både blandt mænd og kvinder 35 procent nye ak-tivister, men herefter melder forskellene sig. Mens kvindernerummer en del i den næstmest klimavenlige gruppe, De LoyaleMedspillere, så er en ikke ubetydelig del af mændene enten blandt”De Afventende” eller ”De Ligeglade”. To grupper som man ik-ke skal vente sig noget af, i forhold til dannelsen af en klimasa-gens folkebevægelse.

For at få et mere præcist billede af enkeltgruppers imøde-kommenhed overfor klima-spørgsmål, er i den videre analysegennemført en sammenvejning af grupperne De Nye Aktivister,De Loyale Medspillere, De Afventende og De Ligeglade. I figur 4og 5 ses, hvordan mænd, kvinder, forældre, bilister og andre seg-menter placerer sig i forhold til befolkningens gennemsnit.

Reglen er, at jo længere nede mod højre hjørne, en gruppeligger, desto mere aktivistisk er den. Grupper placeret i øverstevenstre hjørne er derimod mindre aktivistiske end gennemsnits-danskeren. I vurderingen af en gruppes imødekommenhed forklimakampagner er diagonalen fra øverste venstre til nederstehøjre hjørne således en god indikation. Der må imidlertid sam-tidig tages højde for, at gruppen i øverste højre hjørne, De LoyaleMedspillere, generelt er mere klima-bevidste end modpolen, DeLigeglade, i nederste venstre hjørne. Derfor kan gruppernes åben-hed for klimaspørgsmål illustrativt indkredses gennem de områder,som er markeret i figurerne.

Det er samtidig vigtigt at se det store billede. Små afvigelser icentrum af figuren viser ikke andet, end at den enkelte gruppestort set er lige så imødekommende overfor klima-sagen somgennemsnitsbefolkningen. Det interessante er de store afvigelser,og altså stadig med opmærksomhed på den grundlektion, studietaf De Nye Aktivisters politiske tilhørsforhold gav. Det kan godt væreat en nichegruppe som Enhedslisten har den højeste andel af nyeaktivister, men derfor er partiet grundet sin størrelse stadig det,som tiltrækker færrest af De Nye Aktivister.

Jyske mødre kan blive klimasagens frontgruppeSom det fremgår af figur 4, er kvinderne en mere oplagt mål-gruppe end mændene. Generelt har kvinder lidt mindre tiltro til,at klimasagen kan overlades til politikerne, hvilket i sig selv an-tyder aktivist-energi. Den store skillelinje er imidlertid, at kvin-derne betoner det personlige ansvar. De er parate til at gå forrestfor at nedbringe egen CO2-udledning. Denne kønsforskel harpotentiale til at rejse langt. Marketing rettes i stigende grad modkvinder, som i familier fremstår som de centrale beslutningsta-gere på mange forbrugsområder. Dette gælder også for valg afbolig, som er det væsentligste område overhovedet, hvad angården enkelte families påvirkning af klimaet.

Også forældre med hjemmeboende børn er som tendens me-re lydhøre i klima-spørgsmålet. Bekymringen for børnenes frem-tid fremgår klart af undersøgelsen, og samlet indikerer dette, atdanske mødre kan blive en frontgruppe i dannelsen af en folke-lig klimabevægelse. Aktiviteter, som tager udgangspunkt i bør-nehaver, skoler og fritidsinstitutioner fremstår som oplagte ind-satsområder, med mulighed for inddragelse af forældre.

Bilister fremstår i gennemsnit som lidt mindre lydhøre for kli-ma-spørgsmål end folk uden bil. Gruppen af bilister som kørerlangt på literen, over 18 km/l, er dog noget mere fremkommeli-ge. Her sidder ofte en radikal eller en SFer bag rattet, mensEnhedslistens vælgere generelt bare kører tog. Kampagne-aktiviteter, som når folk i offentlige transportmidler, herundergennem trafikaviserne, er således forholdsvis præcise i fokus.

Transport er imidlertid et område, som minder om beskrivel-sen af vælgerne. Samlet set har de fleste husstande bil, og detgælder også for et flertal af De Nye Aktivister.

Den oprindelige Zapera-måling blev ikke designet til at udle-de finere nuancer i De Nye Aktivisters geografiske tilhørsforhold.Der er givetvis meget at sige om forskellige regioner og bytyper,men som undersøgelsen er designet, må niveauet holdes mereoverordnet. Vi kan få lidt at vide om tendenserne i Jylland, iStorkøbenhavn, og for det øvrige Sjælland og øerne generelt.

Holdt i så grove inddelinger må de største forventninger knyt-tes til gennemsnitsjyden. Disse udviser godt nok overgennem-snitlig stor tiltro til politikerne, men har samtidig klart den størstepersonlige vilje til handling. Der er en fært af De Loyale Medspillereover jyder, sådan i al gennemsnitlig almindelighed. Storkøbenhavnderimod viser den helt rette aktivistskepsis overfor politikere,men da denne holdning ikke bakkes op af høje forventninger tilegne handlinger, fremstår hovedstadsregionen ikke som speci-elt aktivistisk. Overordnet er der dog tale om variationer omkringgennemsnittet.

Gå efter de mellemlangt uddannedeI figur 5 uddybes billedet af enkeltgruppers engagement i kli-masagen.

Fordelt på jobtyper fremstår de ufaglærte som den klart mestaktivistiske gruppe. I modsatte ende af spektret ligger lavere funk-tionærer samt selvstændige og arbejdsløse. De to sidste grupperdog med betydelige statistiske forbehold grundet antallet af svari disse grupper. Noget tyder imidlertid på, at det ikke bliver deselvstændige, som af sig selv bærer klimatænkningen ind i deres

Mandagmorgen4

virksomheder. En del af dem har formentlig brug for inspirationudefra.

Bemærkelsesværdigt er også, hvordan pensionister og stude-rende begge viser træk af De Loyale Medspillere. De yngste ogældste er fælles om at betone det personlige ansvar, men har altsåi gennemsnit også en tendens til at overlade opgaven til politi-kerne.

Ses på befolkningens uddannelsesmæssige baggrund, så erder en parallel mellem engagementet hos gruppen af ufaglærte,og så gruppen, som har folkeskolen som højeste uddannelse. Idenne gruppe er udover ufaglærte også mange ældre, hvilket bi-drager til at løfte autoritetstroen og dæmpe aktivistenergien.

Den mest indlysende målgruppe fremstår dog som personer-ne med mellemlange videregående uddannelser. Gruppen frem-

Mandagmorgen 5

MM | Røntgenbillede af de nye aktivister

Figur 4: De aktivististiske træk er mest fremtrædende blandt kvinder, forældre med hjemmeboende børn, til dels jyder samt blandt folk som enten kører langt på literen eller slet ikke har bil.

Note: De enkelte gruppers placering er baseret på en sammenvejning af andelen af ”loyale medspillere”, ”ligeglade”, ”afventende” og ”de nye aktivister”. Jo længere ned mod højre hjørne, en gruppe ligger, desto stærkere er det aktivistiske præg i forhold til gennemsnitsbefolkningen. Kilde: Zapera & Huset Mandag Morgen.

Målgrupper for WWF

HøjAfventende

AktivistiskeLigeglade

Stor andel af nye aktivister

Lille andel af nye aktivister

Medspillere

Lav

Lav

Gennemsnits-danskeren

Mænd

Kvinder

HøjForventninger til sig selv

Forv

entn

inge

r til

pol

itike

re

Ligesom forældreKvinder mere aktivististiske

HøjAfventende




Medspillere

Lav

Lav


Voksne uden børn

Forældre med børn


Forv

entn

inge

r til

pol

itike

re

Og de benzinøkonomiske

HøjAfventende




Medspillere

Lav

Lav


Ingen bil

Bilejer over 18 km/l

Bilejer under 18 km/l


Forv

entn

inge

r til

pol

itike

re

Samt delvist jyder

HøjAfventende




Medspillere

Lav

Lav


Storkøbenhavn

Jylland

Øvrige Sjælland og øer


Forv

entn

inge

r til

pol

itike

re

står som klart aktivistisk. Da analysen i dette tilfælde er baseretpå besvarelser fra 130 personer med mellemlange videregåendeuddannelser, er vi inde i et felt, hvor det statistiske grundlag er retrobust. Der er således solide grunde til at målrette kampagne-aktiviteter mod dette uddannelsessegment. Da mellemlangt ud-dannede ofte arbejder i kollegiale fællesskaber, herunder i sko-ler, børnehaver og sygehuse, kan det overvejes at stimulere til, atdisse gruppers folkelige engagement bæres ind på arbejdsplad-serne.

På andre områder er det svært at udlede overbevisende møn-stre i enkeltgrupperingers holdninger. I figur 5 beskrives ek-sempelvis holdningerne i forskellige aldersgrupper. Her genfin-des tendensen til, at de yngste og ældste stiller størst krav til sigselv, uden at de af den grund fremstår som rendyrkede målgrupperfor folkelige klimakampagner. På samme vis er det svært at ud-lede systematikker mellem indkomstfordeling og klimahold-ninger, mellem offentlig og privat ansættelse, eller mellem ek-sempelvis antal flyrejser og viljen til at ændre adfærd.

Den videre procesBegrebsliggørelsen af De Nye Aktivister er en operationel mådeat synliggøre det hastigt stigende folkelige engagement i klima-sagen. Samtidig peger selve definitionen – en personlig aktivis-me kombineret med en vis skepsis til politikernes handlemulig-heder – på, at det folkelige opbrud kan stimuleres gennem civil-samfundets organisationer. Regeringskampagner som ”1 tonmindre” kan være nyttige, men ikke stå alene. En stor del af dem,som er parate til at handle, oplever sig selv som nogle, der erlangt foran politikerne.

Uden at gøre en kampagne til en decideret modsætning til detpolitiske establishment, ligger der formentlig en folkelig energii at betone pionerrollen hos den enkelte. En krumtap kan hervære De Nye Aktivisters massive forventning om, at hvis de selvgør en indsats, så skal politikerne også gøre det.

Samtidig er det vigtigt at indtænke De Nye Aktivisters reali-stiske handlemønstre i en kampagne. Aktivisterne med lille abruger ikke lang tid på at organisere sig i foreninger. Deres valgkommer gennem forbrug, livsstil, normer, stemmeafgivning oggirokort. Kampagner kan få nogle synlige gennemslag, hvorgrupper engagerer sig demonstrativt. Aktiviteter kan nå noglespecielle grupper, herunder nogle af dem, som er identificeret idenne analyse. Men i bund og grund er De Nye Aktivister en bredfolkelig strømning, hvor kun en mindre del indfanges gennem se-lekteringer af enkeltgruppers holdninger. Målrettede kampag-ner mod mødre, ufaglærte og mellemlangt uddannede er én vej.Men er kampagnematerialet pakket ned i æsken med lavenergi-pæren, har det højest sandsynligt fundet vej til en mulig sympa-tisør.

I klimasagen er et hidtil uset potentiale for partnerskaber medvirksomheder og offentlige institutioner. Man kan lede efter DeNye Aktivister, men man kan også vælge at gøre sig synlig, forDe Nye Aktivister er selv på udkig efter måder at udtrykke klima-holdningerne på.

Der er 1,5 millioner af De Nye Aktivister over 18 år, og det erbare herhjemme.

Mandagmorgen6

MM | Flere røntgenfotos

Figur 5: De ufaglærte og folk med mellemlange videregående uddannelser er overrepræsenteret blandt de nye aktivister.

Note: Grupper markeret i parentes er baseret på forholdsvis få observationer, med deraf følgende større statistisk usikkerhed. Kilde: Zapera & Huset Mandag Morgen.

Andre målgrupper for WWF

Høj Afventende




Medspillere

LavLav


FaglærtHøjere funktionær

Lavere funktionær

Ufaglært

(Selvstændige)(Arbejdsløs)

Studerende

Pensionist


Forv

entn

inge

r til

pol

itike

re

Mellemlangt uddannede er frontgruppe

Ufaglærte mest aktivististiske

Høj Afventende




Medspillere

LavLav


(Gymnasial)

Folkeskole

EFG

(KVU)(LVU)

MVU

Erhvervs-uddannelse


Forv

entn

inge

r til

pol

itike

re

De midaldrende sværest at nå

Høj Afventende




Medspillere

LavLav


30 – 44 år

45 – 59 år

60 – 74 år

15 – 29 år


Forv

entn

inge

r til

pol

itike

re

de nye aktivister

Technology