de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde

kirkeministeriet

vejviser tilde vigtigste

arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde

kirkeministeriet

vejviser tilde vigtigste

arbejdsmiljøopgaver i kirker

og på kirkegårde

Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn ogfinder, at indholdet i den er i overensstemmelse med

arbejdsmiljølovgivningen.

kirkeministeriet

2 a r b e j d s m i l j ø o p g av e r i k i r k e r o g på k i r k e g å r d e 3a r b e j d s m i l j ø o p g av e r i k i r k e r o g på k i r k e g å r d e

1. oplag, juni 2008Udgiver: Kirkeministeriet

Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Nis Bangsbo

Forsidefoto: Filipskirken, København S.Foto: Jens Otto Emmich

Trykt på miljøvenligt papir hos Centraltrykkeriet Skive A/S

ISBN-NR. 87-991477-5-0

Arbejdsmiljøet spiller en vigtig rolle for medarbejdernes trivselog arbejdsglæde, men hvordan skaber vi et godt arbejdsmiljø?

Et godt arbejdsmiljø kræver både gode fysiske rammer og godepsykiske rammer for arbejdet. Det vil eksempelvis sige, at klokke-ren skal kunne ringe med kirkeklokken på en måde, der ikkemedfører høreskader. At medarbejderen véd, hvordan man skalløfte og bære, klippe hækken eller gøre rent uden at påføre sig er-gonomiske skader. At medarbejderne indbyrdes og i forhold tilmenighedsrådet og anden ledelse har det godt og kommunikerergodt.

For at opnå dette er det nødvendigt, at alle samarbejder om atskabe og bevare et godt arbejdsmiljø, og at dette arbejde er velor-ganiseret. Ligeledes skal der være klare retningslinjer for, hvor-dan der skal handles, hvis en medarbejder har lidt skade.

Kirkeministeriet vil gerne bidrage til, at der i landets kirker og pålandets kirkegårde skabes et godt arbejdsmiljø for folkekirkenspersonale. Derfor udsender vi denne vejviser om arbejdsmiljøop-gaver til alle menighedsråd, i håbet om at den vil blive flittigtbrugt.

Birthe Rønn Hornbech

Forord af Kirkeministeren


Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Roller, ansvar og pligter i arbejdsmiljøarbejdet . . . . . . . . . . . . . 8Menighedsrådets opgaver og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Kontaktpersonens opgaver og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Medarbejdernes opgaver og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Arbejdstilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Arbejdstilsynets tilsynsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Påbud og andre reaktioner fra Arbejdstilsynet . . . . . . . . . . . . . . . 15Sagsgangen ved påbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Yderligere Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Hvordan skal arbejdet organiseres? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Centrale opgaver og pligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Systematisk arbejdsmiljøarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Arbejdspladsvurdering (APV) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Oplæring og instruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Lovpligtige eftersyn og særlig uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Arbejdsskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Hvor opstår arbejdsskaderne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Hvad gør man, hvis der sker en alvorlig ulykke? . . . . . . . . . . . . . . 33Anmeldelse af arbejdsskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Det fysiske arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Støj ved manuel ringning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Støjbelastning for organister og kor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Adgangsforhold ved ringning og eftersyn af klokker . . . . . . . . . 46Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Det ergonomiske arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Manuel klokkeringning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Løft og bæring af kister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51Brug af katafalker, kistevogne mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Manuel gravning af grave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58Løft og flytning af tunge sten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Hækklipning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62Grandækning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64Rengøringsopgaver i kirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Det kemiske og biologiske arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67Arbejdspladsbrugsanvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67Opbevaring af benzin og diesel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Pesticider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Arbejdstøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Træflis og skimmelsvamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Det psykiske arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .73Samarbejde og ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .74Mennesker i sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .76

Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .77

Indhold


Indledning

Et godt arbejdsmiljø giver trivsel, arbejdsglæde, tilfredse medar-bejdere og et positivt image i offentligheden. Derfor er det i bådemenighedsrådets, den daglige ledelses og medarbejdernes inter-esse at arbejde aktivt for at skabe et godt arbejdsmiljø.

Formålet med denne vejviser er at give det enkelte menigheds-råd og den daglige ledelse et værktøj til at etablere en systema-tisk og forebyggende arbejdsmiljøindsats og give inspiration tilkonkrete forbedringer af arbejdsmiljøet. Vejviseren kan ogsåbruges som informations- og inspirationsmateriale til medarbej-derne.

Vejviseren giver overblik og inspiration til, hvordan man håndte-rer:

Opgaver og ansvar i arbejdsmiljøarbejdetOrganiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdetDe vigtigste arbejdsmiljøforhold i kirker og på kirkegårde.

De forhold og anbefalinger, der beskrives i vejviseren, er udtrykfor de retningslinjer, som både branchen og Arbejdstilsynet pånuværende tidspunkt (april 2008) almindeligvis betragter somgod praksis. Kirker og kirkegårde, som følger vejviserens anbefa-linger, vil derfor i de allerfleste tilfælde også leve op til Arbejds-tilsynets betingelser og krav.

Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder,at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølov-givningen.

Arbejdstilsynets afgørelser foretages dog altid ud fra en konkretvurdering af den enkelte situation. Det kan derfor ikke udeluk-kes, at Arbejdstilsynet, afhængig af forholdene på den enkeltearbejdsplads, vil stille andre eller skærpede krav i forhold tildem, der beskrives i vejviseren.

Vigtigt at arbejde helhedsorienteretEt godt arbejdsmiljø afhænger af samspillet mellem mange fak-torer. Derfor er det altid vigtigt at se helhedsorienteret på ar-bejdsmiljøet og ikke betragte det enkelte problem isoleret. Gørman det, risikerer man i værste fald, at løsningen på et arbejds-miljøproblem bliver begyndelsen på et nyt. Omvendt kan løsnin-gen af ét problem samtidigt også løse andre problemer.

Hvis man f.eks. har støjproblemer ved manuel ringning og dårli-ge adgangsforhold til klokketårnet, skal der overvejes en løsning,som afhjælper begge problemer. Samtidigt skal man huske, atløsningen skal tage højde for, at ringeren skal kunne udføre ring-ningen i korrekte arbejdsstillinger.

9a r b e j d s m i l j ø o p g av e r i k i r k e r o g på k i r k e g å r d e

Menighedsrådet har blandtandet ansvar for:

At arbejdsmiljøet bliver vur-deret løbende og undersøgt.At der bliver holdt øje med,at medarbejderne udførerarbejdet forsvarligt.At medarbejderne får oplys-ninger om de ulykkes- ogsundhedsfarer, der er forbun-det med deres arbejde.At medarbejderne får oplæ-ring og instruktion i at udfø-re deres arbejde, så de ikkekommer til skade.At sikkerheds- og tillidsre-præsentanterne får besked,hvis arbejdspladsen fårpåbud fra Arbejdstilsynet.At medarbejderne og ledel-sen arbejder sammen om atskabe forbedringer.At det bliver anmeldt tilArbejdstilsynet, hvis der skeren arbejdsulykke.

Selvom menighedsrådet ikkeer arbejdsgiver for præsten,har menighedsrådet pligt til atsørge for, at de fysiske rammeromkring kirken, kirkegården,kontor mv. er i orden, så præ-stens arbejde kan foregå underforsvarlige forhold.

Kontaktpersonens opgaverog ansvarI kirker og på kirkegårde medfærre end 10 ansatte er detkontaktpersonen eller den,menighedsrådet vælger til atvaretage opgaven, i det følgen-de kaldet kontaktpersonen,der på vegne af menighedsrå-det, varetager opgaven med atsamarbejde med medarbejder-ne om sikkerheds- og sund-hedsarbejdet. Det daglige til-

8 a r b e j d s m i l j ø o p g av e r i k i r k e r o g på k i r k e g å r d e

Menighedsrådets opgaver og ansvarMenighedsrådet er arbejdsgi-ver for alle kirkens og kirke-gårdens medarbejdere medundtagelse af præsten, der eransat under Kirkeministeriet.Som arbejdsgiver har menig-hedsrådet ansvaret for at med-arbejdernes arbejdsforholdsikkerheds- og sundhedsmæs-sigt er fuldt forsvarligt.

Menighedsrådet har også an-svar for de situationer og ar-bejdsmiljøforhold, rådet ikkehar direkte kendskab til. Me-nighedsrådets manglende

kendskab til lovgivningen fri-tager ikke for dette ansvar.Som arbejdsgiver kan menig-hedsrådet således pålæggesbødeansvar, selvom overtræ-delsen ikke kan tilregnes me-nighedsrådet.

Med arbejdsgiveransvaret føl-ger en række opgaver og plig-ter, som i dagligdagen typiskvaretages af sikkerhedsorgani-sationen eller af den kontakt-person, menighedsrådet ellerkirkegårdsbestyrelsen harvalgt. Ansvaret er dog fortsatplaceret hos menighedsrådet.

1 Hvis man vælger at entreremed en fremmed virksomhedom at udføre arbejdsopgaver,som kræver særlige sikker-hedsforanstalninger, f.eks. vin-duespudsning i kirken, er detarbejdsgiveren i den frem-mede virksomhed, som haransvaret for, at arbejdet bliverudført sikkerheds- og sund-hedsmæssigt forsvarligt.

Dette fritager dog ikke menig-hedsrådet 100 % for ansvar,idet menighedsrådet har pligttil at samarbejde med denfremmede virksomhed om atsikre, at arbejdet kan udføresforsvarligt.

Roller, ansvar og pligter i arbejdsmiljøarbejdetEt godt arbejdsmiljø er en fælles opgave. Alle spiller en rolle, ogalle har ansvar for at bidrage til at skabe nogle gode rammer ihverdagen. Et af de vigtige redskaber til at opnå et velfunge-rende sikkerheds- og sundhedsarbejde er en klar opgave- ogansvarsfordeling.

På de følgende sider sættes der fokus på de krav, som arbejds-miljøloven stiller i den forbindelse. Emnet er inddelt i følgendeafsnit:

Menighedsrådets opgaver og ansvarKontaktpersonens opgaver og ansvarMedarbejderens opgaver og ansvar.


Gode råd og anbefalinger:Prioriter arbejdetMenighedsrådets engage-ment og opbakning har storbetydning for, om sikker-hedsarbejdet lykkes. Det ervigtigt, at menighedsrådet ibåde holdning og gennemkonkrete handlinger viser, atarbejdsmiljøet bliver priorite-ret på linje med andre vigti-ge opgaver.

Arbejd systematisk Et systematisk arbejdsmiljø-arbejde er kendetegnet ved,at der løbende skabes forbed-ringer ved at sætte mål,igangsætte indsatser og eva-luere. Samtidig skal der væreen klar organisering, ensprincipper, gode værktøjer ogensartede metoder.

Systematisk arbejdsmiljøar-bejde kan bl.a. være en regel-mæssig kortlægning afarbejdsmiljøet, hvorefter derudarbejdes handlingsplanerfor forebyggende tiltag ogforbedringer. En sådan syste-matik sikrer, at arbejdsmiljø-et løbende vurderes og for-bedres.

Skab engagementDe medarbejdere, som delta-ger aktivt i arbejdspladsenssikkerheds- og sundhedsar-bejde, f.eks. som sikkerheds-repræsentant, er ofte ildsjæ-le, der ønsker at gøre en posi-tiv forskel. Det er vigtigt, atkollegaer og ikke mindstmenighedsrådet viser, at deanerkender deres indsats.Når de påpeger problemer, erdet vigtigt, at menighedsrå-det lytter og tager aktivt stil-ling til det, de hører. Det erogså vigtigt at gøre det inter-essant og udfordrende at del-tage for at fastholde eller øgemotivationen.


syn kan uddelegeres til en ar-bejdsleder, f.eks. en kirke-gårdsleder eller en ansat per-sonaleleder. Kontaktpersonenskal have løbende kontaktmed medarbejderne, så hankan give de nødvendige infor-mationer og modtage forslagtil forbedringer af arbejdsmil-jøet fra medarbejderne. Herud-over skal kontaktpersonen ori-entere om planlagte bygge- ogistandsættelsesarbejder og omændringer af arbejdsforholde-ne på medarbejdermødet, derafholdes mindst 1 gang årligt.Endelig har kontaktpersonenpligt til afværge fare, hvis hanbliver bekendt med, at der op-står farlige situationer.

Hvis kirken/kirkegården har10 eller flere ansatte, skal deroprettes en sikkerhedsorgani-sation. I så fald foregår samar-bejdet mellem medarbejdereog ledelse herigennem.

Medarbejdernes opgaver ogansvarMedarbejderne har også pligttil at bidrage til et sundt ogsikkert arbejdsmiljø. Medar-bejderne skal være med til at

sikre det gode arbejdsmiljøved at overholde arbejdsmiljø-loven og de regler og anvisnin-ger, der er på arbejdspladsen.Såfremt medarbejderen ikkefølger regler og anvisninger,kan det efter omstændighe-derne få konsekvenser for an-sættelsesforholdet.

Den enkelte medarbejder harblandt andet pligt til at:

Samarbejde med ledelsen ogfølge de vedtagne reglerBidrage til, at arbejdsforhol-dene er forsvarligeAnvende tekniske hjælpe-midler og sikkerhedsudstyrefter de givne anvisningerGive arbejdslederen ellerkontaktpersonen besked omfejl og mangler, hvis han ikkeselv kan rette dem.

Vær særlig opmærksom på:Menighedsrådet har somarbejdsgiver det overordnedeansvar for arbejdsmiljøet påarbejdspladsen.Hvis der er 10 eller flereansatte skal der oprettes ensikkerhedsorganisation (seafsnittet ”Organiseringen afarbejdsmiljøarbejdet”).


ScreeningAlle danske virksomheder medansatte får et uanmeldt scre-eningsbesøg - eneste undtagel-se er virksomheder med ar-bejdsmiljøcertifikat. Kirker ogkirkegårde bliver screenet før-ste gang senest i 2011. Efter før-ste screeningsbesøg gentagerArbejdstilsynet som minimumscreeningen hvert tredje år.

Screening er en gennemgangaf virksomhedens arbejdsmil-jø. Formået er at finde de virk-somheder, som har væsentligearbejdsmiljøproblemer og ud-tage dem til et grundigt tilsyn(tilpasset tilsyn).

Hvis Arbejdstilsynet konstate-rer problemer, kan det udstedepåbud. Herudover har Arbejds-tilsynet mulighed for at udta-ge virksomheden til et meredybtgående tilsyn (tilpassettilsyn), som kan foretages i di-rekte forlængelses af screenin-gen.

Situationer, der kan udløse på-bud, er f. eks.manuel gravning,som kunne have været foreta-get med maskine eller for stor

støjbelastning ved manuelringning. Hvis Arbejdstilsyneter i tvivl om, om støjbelastnin-gen er for stor, kan de give på-bud om at kortlægge støjen.

Endelig kan Arbejdstilsynetf.eks. afgive påbud, hvis de for-melle regler i arbejdsmiljøl-ovningen ikke er overholdt.Det kunne f.eks. være mang-lende Arbejdspladsvurdering(APV), manglende sikkerheds-organisation ved 10 ansatte el-ler derover eller manglende ar-bejdspladsbrugsanvisninger.

Virksomheden udtages til til-passet tilsyn, hvis screeningenviser:

At der er eller kan værevæsentlige arbejdsmiljøpro-blemer på virksomheden,f.eks. i forbindelse med støj,ergonomi eller psykiskarbejdsmiljø.At der er tre eller flere pro-blemer i forbindelse med detformelle arbejdsmiljøarbejde,f.eks. manglende APV, mang-lende organisering af sikker-hedsarbejdet eller manglen-de arbejdspladsbrugsanvis-ninger.


Arbejdstilsynets tilsyns-metoderArbejdstilsynet anvender enrække tilsynsmetoder, som erforskellige i omfang og samletset skal sikre, at Arbejdstilsy-net fører tilsyn med alle virk-somheder og samtidig bruger

flest ressourcer på de virksom-heder, hvor behovet er størst.Målet er, at samtlige virksom-heder lever op til lovens mini-mumskrav.

De mest almindelige tilsyns-metoder beskrives herunder.

2 ArbejdstilsynetArbejdstilsynet er en styrelseunder Beskæftigelsesministeriet.ATs væsentligste opgave er atføre tilsyn med, om de danskevirksomheder har et sikkert ogsundt arbejdsmiljø og lever op tilarbejdsmiljølovens krav. Derforbesøger Arbejdstilsynet løbendealle danske virksomheder – ogsåkirker og kirkegårde. I mange til-fælde vil besøget være uanmeldt.

Herudover vejleder Arbejdstilsynet om arbejdsmiljø og har i denforbindelse en veludbygget hjemmeside med mange nyttige infor-mationer samt et Call Center, som man kan kontakte, hvis man harspørgsmål.

På de følgende sider sættes der fokus på nogle af de temaer, dererfaringsmæssigt giver anledning til spørgsmål hos de arbejdsmil-jøansvarlige. Det drejer sig om:

Arbejdstilsynets tilsynsmetoderPåbud og andre reaktioner fra ArbejdstilsynetSagsgangen ved påbud.

Arbejdstilsynet kan betragtessom politi på arbejdsmiljøom-rådet.

Det er dog vigtigt at huske, atdet er for arbejdspladsensskyld – og ikke for Arbejdstil-synets – at der skal være styrpå arbejdsmiljøet.


DetailtilsynHvis der sker en ulykke, ellerArbejdstilsynet af andengrund har grund til at tro, at envirksomhed har et akut ar-bejdsmiljøproblem, kan Ar-bejdstilsynet foretage et de-tailtilsyn med det mål at afkla-re dette.

Et detailtilsyn foregår uan-meldt, og Arbejdstilsynet oply-ser ikke, om de f.eks. kommerpå baggrund af en klage fra enmedarbejder.

Vær særlig opmærksom på:Når en virksomhed er scree-net, får den tildelt en grøn,gul eller rød smiley, som bli-ver offentliggjort påArbejdstilsynets hjemmesi-de.Den grønne smiley gives tilvirksomheder, der ikke harnoget udestående medArbejdstilsynet.Den gule smiley gives tilvirksomheder, der har fåetpåbud med frist, strakspåbudog rapport om psykiskarbejdsmiljø.Den røde smiley gives tilvirksomheder, der har fået et

forbud eller rådgivningspå-bud.De røde og gule smiley’er kanses på Arbejdstilsynets hjem-meside i mindst 6 måneder.

Påbud og andre reaktionerfra ArbejdstilsynetHvis Arbejdstilsynet konstate-rer eller får mistanke om, at ar-bejdsmiljøloven ikke bliveroverholdt, har det forskelligereaktionsmuligheder. De mestalmindelige gennemgås her.

ForbudHvis Arbejdstilsynet vurderer,at medarbejderne er i over-hængende og betydelig fare,kan de give forbud mod at fort-sætte arbejdet. I så fald skal ar-bejdet stoppes øjeblikkeligt, ogdet må ikke genoptages, førdet kan udføres fuldt forsvar-ligt.

Påbud (3 typer)Et strakspåbud betyder, at pro-blemet skal udbedres med detsamme. Om nødvendigt kander etableres en midlertidigløsning, indtil der kan findesen permanent.


Tilpasset tilsynEt tilpasset tilsyn er et hel-hedsorienteret tilsyn, hvor Ar-bejdstilsynet afpasser både til-synet og reaktionen på even-tuelle arbejdsmiljøproblemer

til den enkelte virksomhed.

Kirker og kirkegårde kan for-vente, at Arbejdstilsynet bådeved screening og tilpasset til-syn især vil interessere sig for:

Formelle krav APVOrganisering af sikkerhedsarbejdet

Ergonomi Tunge løftTræk, skub og bæringArbejdsstillinger

Støj Ringning/kimningOrgelspil

Ulykkesrisiko Risici ved brug af diverse maskinerRisici for fald til lavere niveau eller tilsamme niveau

Psykisk arbejdsmiljø Manglende social støtte og ledelses-mæssig opbakningManglende eller uklar prioritering afarbejdsopgaverFølelsesmæssige kravFlytning af lig og ligdele.

Herudover viser erfaringen, atder bliver uddelt en del påbudpga. manglende arbejdsplads-brugsanvisninger til farlige

stoffer og materialer (læs merei afsnittet ”Det kemiske og bio-logiske arbejdsmiljø”).


hvis virksomheden ikke efter-kommer Arbejdstilsynets på-bud, kan Arbejdstilsynet - af-hængig af sagens karakter - gi-ve bøde eller anmelde sagen tilpolitiet.

Arbejdstilsynet kan udstedeen såkaldt administrativ bøde,hvis der er tale om grove mate-rielle overtrædelser af tydeligeog alment velkendte områderaf arbejdsmiljøloven. Arbejds-tilsynet udsteder kun admini-strative bøder, hvis overtrædel-sen er klar og ukompliceret ogikke beror på et skøn.En administrativ bøde er et til-bud til virksomheden om, atden kan afslutte sagen ved atbetale bøden. Virksomhedenhar altså ret til ikke at betalebøden, men i så fald vil Ar-bejdstilsynet indstille virk-somheden til retslig tiltale.

Eksempler på situationer, derkan udløse bødestraf, er mang-lende sikring mod nedstyrt-ningsfare, grove overtrædelseraf regler om ergonomi og støjeller manglende afskærmningaf farlige maskiner.

Sagsgangen ved påbudHvis Arbejdstilsynet konstate-rer forhold på arbejdspladsen,der medfører et påbud, vilvirksomheden normalt bliveorienteret om det under selvetilsynsbesøget. Herefter sen-der Arbejdstilsynet påbudetskriftligt. Alle påbud består affølgende afsnit:1. Beskrivelse af det konstate-

rede forhold, f.eks.: ”Det blevved besøget konstateret, atkimning udføres manueltved, at medarbejderen slårdirekte på klokken”.

2. Vurdering af forholdet. Vur-deringen vil typisk indehol-de en beskrivelse af, hvilkerisici forholdet medfører,f.eks.: ”Manuel kimningmedfører en unødig støjpå-virkning med øget risiko forhørerskader på kortere ellerlængere sigt”.

3. Påbudstekst, f.eks.: ”Det på-bydes virksomheden at sik-re, at kimning udføres på ensundhedsmæssig fuld for-svarlig måde, så den ansatteikke udsættes for unødig ri-siko for høreskade. Påbudetskal efterkommes inden 3måneder”.


Et påbud med frist indebærer,at virksomheden på kort sigtkan arbejde videre som van-ligt, men at der skal findes engod og holdbar løsning indenfor en bestemt tidsfrist.

Et rådgivningspåbud betyder,at Arbejdstilsynet pålæggervirksomheden at søge rådgiv-ning hos en autoriseret ar-bejdsmiljørådgiver. Rådgiv-ningspåbud ved komplekse ogalvorlige overtrædelser gives,når en virksomhed har ét ellerflere arbejdsmiljøproblemer,det kan være vanskeligt at fin-de en varig løsning på.

Rådgivningspåbud ved mangeovertrædelser, gives når virk-somheden har fem eller flereovertrædelser af arbejdsmiljø-lovgivningen.

Rådgivningspåbud ved gen-tagne overtrædelser, gives nåren virksomhed (juridisk en-hed) har femten eller flereovertrædelser af arbejdsmiljø-lovgivningen på mindst to afsine forskellige produktions-enheder inden for seks – tolvmåneder.

Rådgivningspåbud ved under-søgelser af forhold i det psyki-ske arbejdsmiljø, gives når Ar-bejdstilsynet har en konkretmistanke om, at der kan væreproblemer i virksomhedenspsykiske arbejdsmiljø.

VejledningMenighedsrådet kan få vejled-ning, hvis der er arbejdsmiljø-forhold på virksomheden, sombør justeres, men hvor Ar-bejdstilsynet ikke finder, at derer grundlag for at træffe en af-gørelse. Vejledning sker for-trinsvis ved, at den tilsynsfø-rende henviser til Arbejdstilsy-nets trykte vejledningsmate-riale, men den kan også afgi-ves mundtligt eller skriftligt iforbindelse med et tilsyn.

Vejledninger er ikke retligtbindende for virksomheden,men er alene information omarbejdsmiljøreglerne eller an-befalinger til, hvordan et be-stemt arbejdsmiljøproblemkan forbedres.

Administrative bøder og poli-tianmeldelseVed grove overtrædelser eller


Tilstræb en god kontakt og etgodt samarbejde medArbejdstilsynet.

Gode råd og anbefalinger:Sørg for, at post fra Arbejds-tilsynet bliver videregivet tilrette person hurtigst muligt.Gå i dialog. Hvis Arbejds-tilsynet giver vejledninger,påbud eller forbud, er detvigtigt at drøfte problemstil-lingen grundigt med demunder besøget, så alle misfor-ståelser undgås.


4. Lovhjemmel og klagevejled-ning.

5. Vejledning i hvordan pro-blemstillingen kan løses,f.eks.: ”Påbudet kan efter-kommes ved at indføre me-kanisk kimning”.

6. Tilbagemeldingsblanket.Når problemet er løst, udfyl-des blanketten og sendes tilArbejdstilsynet. På blanket-ten skal der bl.a. gives oplys-ninger om, hvordan proble-met er løst.

Normalt vil Arbejdstilsynet ik-ke stille krav om en bestemtløsningsmodel. Det står såle-des virksomheden frit for,hvordan problemet løses, sålænge den anførte risici fore-bygges.

Det er vigtigt at overholde defrister, som angives i påbudet.Hvis det ikke er muligt, er detvigtigt at kontakte Arbejdstil-synet og drøfte mulighedenfor fristforlængelse.

Hvis der er tale om komplice-rede problemstillinger, f.eks.støj eller ergonomi, kan me-nighedsrådet få påbud om at

bruge en autoriseret arbejds-miljørådgiver til at hjælpe medat løse et eller flere arbejdsmil-jøproblemer.

I nogle tilfælde vil Arbejdstil-synet komme på kontrolbesøgfor at se, om påbudet er løstsom beskrevet på tilbagemel-dingsblanketten, og om dethar løst den konstaterede pro-blemstilling.

Vær særlig opmærksom på:Ved screening og tilpasset til-syn har Arbejdstilsynet fokuspå det psykiske arbejdsmiljøpå alle virksomheder. HvisArbejdstilsynet får en konk-ret mistanke om, at der erproblemer med det psykiskearbejdsmiljø, har de mulig-hed for at give menighedsrå-det påbud om brug af enautoriseret arbejdsmiljøråd-giver til undersøgelse af for-hold i det psykiske arbejds-miljø.

?

?

?

Yderligere Informationwww.arbejdstilsynet.dk.Tilsyn i "Religiøse institutioner og foreninger" (kirker). Arbejdstilsynets inter-ne instruks nr. 9/2006.Arbejdstilsynets Call Center, tlf. 70 12 12 88.


der ikke pligt til at oprette ensikkerhedsorganisation.

Selv om der ikke er pligt til atoprette en sikkerhedsorganisa-tion, skal der dog også udføreset sikkerheds- og sundhedsar-bejde. Det skal ske i et samar-bejde mellem arbejdsgiveren,eventuelle arbejdsledere og deansatte. Det er bl.a. et krav, atder udarbejdes en arbejds-pladsvurdering (APV). Samar-bejdet kan ske, ved at kontakt-personen drøfter arbejdsmiljø-spørgsmål med en eller flererepræsentanter for medarbej-derne.

10 medarbejdere eller flereHvis der er ansat 10 medarbej-dere eller flere, skal menig-hedsrådet sikre, at der oprettesen sikkerhedsorganisation.

En sikkerhedsorganisation be-står i sin enkleste form af énsikkerhedsgruppe. En sikker-hedsgruppe består af to perso-ner - en ledelsesrepræsentantog en sikkerhedsrepræsentant.Ledelsesrepræsentanten udpe-ges af ledelsen og sikkerheds-repræsentanten vælges af og

blandt de ansatte. Medarbej-deren kan repræsentere allemedarbejdere på tværs af fag-grupper.

Større arbejdspladser skal op-rette flere sikkerhedsgrupper,der oftest afspejler organisa-tionen i øvrigt.

20 medarbejdere eller flereHvis der er ansat 20 medarbej-dere eller flere, skal der opret-tes et sikkerhedsudvalg.

I kirker/kirkegårde som har énsikkerhedsgruppe, består sik-kerhedsudvalget af sikker-hedsgruppens medlemmer ogen formand - det vil sige trepersoner.

Hvis der kun er ansat en leder,kan denne både varetage rol-len som ledelsesrepræsentanti sikkerhedsgruppen og somformand i sikkerhedsudvalget.Sikkerhedsudvalget består så-ledes udelukkende at to perso-ner.

Hvis der er oprettet to sikker-hedsgrupper, består sikker-hedsudvalget af sikkerheds-


Hvordan skal arbejdet orga-niseres?Alle menighedsråd har pligt tilat samarbejde med medarbej-derne om at skabe et sundt ogsikkert arbejdsmiljø. Organise-ringen af samarbejdet afhæn-ger af, hvor mange medarbej-dere, der er ansat.

De steder, hvor medarbejderneudfører arbejde for flere me-nighedsråd, er det det ansæt-tende menighedsråd, der haransvaret for den pågældendemedarbejder. De øvrige menig-

hedsråd skal dog samarbejdemed det ansættende menig-hedsråd om de sikkerheds- ogsundhedsforhold, der vedrørerderes kirke/kirkegård.

Ved opgørelsen af antallet afmedarbejdere, skal de medar-bejdere, der udfører arbejde forflere menighedsråd, kun tællesmed af det ansættende menig-hedsråd.

Færre end 10 medarbejdereI kirker og på kirkegårde medfærre end 10 medarbejdere er

3 Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdetForebyggelse er et nøgleord i arbejdsmiljøarbejdet – man skalforebygge frem for at helbrede! Dette kræver, at man forholdersig til de påvirkninger, medarbejderne bliver udsat for ellerrisikerer at blive udsat for, allerede inden arbejdet påbegyndes.

Det skal vurderes, om der på kortere eller længere sigt er risikofor skader eller nedslidning. Ud over forebyggelse skal arbejds-pladsen også kunne håndtere ulykker og øvrige problemer medarbejdsmiljøet.

I det følgende bliver der gjort rede for reglerne på området, ogder gives gode råd om, hvordan man får arbejdsmiljøarbejdettil at fungere optimalt i praksis. Ligeledes er der en oversigtover de centrale opgaver og pligter.


må ikke stilles ringere pågrund af de aktiviteter, der erforbundet med hvervet.Alle på arbejdspladsen harpligt til at samarbejde omarbejdsmiljøet.

Gode råd og anbefalinger:Skriv referater. Uanset omder er oprettet en sikkerheds-organisation, eller der samar-bejdes om arbejdsmiljøet påanden vis, bør der altid tagesreferat fra møder, hvorarbejdsmiljøet er på dagsor-denen. Dels for at kunnehuske, hvad der er aftalt påmødet, dels for at kunnedokumentere et samarbejdemellem medarbejdere ogledelse overfor Arbejds-tilsynet. Referatet kan fore-ligge som notater i en notes-bog eller lignende.Sikkerhedsrepræsentantenskal efter reglerne have ”denfornødne tid” til sikkerheds-arbejdet, men det er en godide at aftale, hvordan derskabes tid til hvervet.

Centrale opgaver og pligterHvad enten arbejdsmiljøarbej-det er organiseret i en sikker-

hedsorganisation eller vareta-ges på anden måde, er der enrække opgaver og pligter, manskal være opmærksom på.

Systematiske arbejdsmiljøop-gaver:

Udarbejdelse og ajourføringaf arbejdspladsvurdering(APV)Undersøgelse og anmeldelseaf eventuelle arbejdsulykkerUdarbejdelse og ajourføringaf arbejdspladsbrugsanvis-ninger (APB).

I det daglige skal man først ogfremmest være opmærksompå:

Om arbejdet foregår på enmåde, som ikke er til fare formedarbejdernes sikkerhedog sundhedOm medarbejderne anvenderværnemidler, hvor det erpåkrævetOm medarbejderne har fåettilstrækkelig instruktion i atudføre arbejdetOm maskiner og udstyr er iforsvarlig stand.

Vær også opmærksom på ar-bejdsmiljøet, når der f.eks. sker:


gruppernes medlemmer og enformand - det vil sige fem per-soner.

På arbejdspladser, hvor der erflere end to sikkerhedsgrup-per, vælger sikkerhedsrepræ-sentanterne mellem sig to re-præsentanter til sikkerhedsud-valget. Arbejdslederne i sikker-hedsgrupperne vælger ligele-des mellem sig to repræsen-tanter. Virksomhedens leder erformand for sikkerhedsudval-get. Et sikkerhedsudvalg bestårsåledes som udgangspunkt affem medlemmer, uanset hvormange sikkerhedsgrupper derer i virksomheden.

Formanden skal kunne handlepå ledelsens vegne, hvilket in-debærer, at den pågældendeskal kunne træffe beslutningeri arbejdsmiljømæssige spørgs-mål i samme omfang som me-nighedsrådet. I mange tilfældevil det derfor være naturligt atudpege kontaktpersonen somformand for sikkerhedsudval-get.

Vær særlig opmærksom på:Alle ansatte (inkl. deltidsan-

satte), der ikke er ledere, skalmedregnes ved opgørelsen afantal ansatte. Præster er ikkeansat af menighedsrådet ogskal derfor ikke tælles med.Hvis der er medlemmer afmenighedsrådet, der også eransat ved kirken eller kirke-gården, og som anvendermere end 50 % af arbejdsti-den på at lede og føre tilsynmed arbejdet, skal de betrag-tes som ledelsesrepræsentan-ter, hvis de indgår i en sikker-hedsgruppe.Mødeaktivitet:

Sikkerhedsgruppen skalholde møde efter behov.Sikkerhedsudvalget skalholde møde mindst en gangi kvartalet.

Sikkerhedsgruppens med-lemmer skal gennemgå denlovpligtigeArbejdsmiljøuddannelse på37 timer.Sikkerhedsrepræsentanten erbeskyttet mod afskedigelseeller anden forringelse afsine forhold på samme mådesom tillidsrepræsentanter pådet pågældende eller tilsva-rende faglige område.Sikkerhedsrepræsentanten


Arbejdspladsvurdering (APV)Alle virksomheder med ansattehar pligt til at udarbejde enskriftlig arbejdspladsvurdering(herefter kaldet APV). Formåletmed APV’en er at give virksom-heden et styringsredskab til at:

Synliggøre sine eventuellearbejdsmiljøproblemerUdpege løsningsforslag

Arbejde systematisk og fore-byggende med arbejdsmiljøet

APV’en skal udarbejdes i sam-arbejde mellem menighedsrå-det (kontaktpersonen) og med-arbejderne.

APV’en skal indeholde:En identifikation og en kort-


Ændringer i, hvordan arbej-det gennemføres og tilrette-læggesPlanlægning af ombygning,flytning og nybyggeriAnskaffelse og ændringer afmaskiner, udstyr og tekniskehjælpemidlerIndkøb af stoffer og materia-ler – herunder overvejelserom mulighed for at brugemindre farlige stoffer.

?

?

?

?

?

?

?

Yderligere informationSamarbejde i folkekirken. Vejledning fra Kirkeministeriet, december 2000.Kirker og kirkegårde. Vejledning fra Kirkeministeriet, 2001.Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Arbejdstilsynets be-kendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001.Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Arbejdstilsynets vejled-ning F.2.4, marts 2006.Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter. Arbejdstilsynets vejledningF.2.5, marts 2006.Sikkerhedsudvalg. Arbejdstilsynets vejledning F.2.6, marts 2006.Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdstilsynets vejledningF.2.1, marts 2006.

4Systematisk arbejdsmiljøarbejdeArbejdsmiljøloven pålægger alle virksomheder at gennemførenogle opgaver, som ”tvinger” virksomheden til at arbejde syste-matisk med at forudse risici og derigennem forebygge arbejds-skader, ulykker, nedslidning mv.

Ved screening og tilpasset tilsyn har Arbejdstilsynet altid fokus på,om virksomheden har styr på disse opgaver. Hvis ikke det er tilfæl-det, vil det ofte udløse et påbud. På de følgende sider sættes derfokus på nogle af de vigtigste opgaver. Det drejer sig om:

Arbejdspladsvurdering (APV)Oplæring og instruktionLovpligtige eftersyn og særlig uddannelse.

Andre steder i denne vejviser beskrives en række andre forhold,som også er vigtige at være opmærksom på i forbindelse med virk-somhedens systematiske arbejdsmiljøarbejde. Det drejer sig isærom:

Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdetArbejdsskaderArbejdspladsbrugsanvisninger.


udarbejdet, og når den bliverrevideret.Både ledelsen og alle ansatteskal have fri adgang tilAPV’en og vide, hvor den er.Alle skal kunne fremviseAPV’en, hvis Arbejdstilsynetønsker at se den.Hvis kortlægningen viser, atder ikke er nogen arbejdsmil-jøproblemer, skal der allige-vel udarbejdes APV. I så faldskal der stå, at kortlægningenviser, at der ikke er forhold iarbejdsmiljøet, som giveranledning til problemer.

Gode råd og anbefalinger:Overvej at gøre APV’en til etfast punkt på dagsordenenpå alle møder i sikkerhedsor-ganisationen og/eller medar-bejdermøder. Så bliverAPV’en et aktivt styringsred-skab. Husk at notere de APV-relaterede emner, som drøf-tes på mødet, i APV’en. Så erAPV’en altid ajourført.Der findes gode elektroniskeværktøjer til at understøtteAPV-arbejdet.

Oplæring og instruktionMenighedsrådet har som ar-

bejdsgiver pligt til at sikre, atmedarbejderne er oplært oginstrueret i, hvordan de kanudføre deres arbejdsopgaverpå en sikkerheds- og sund-hedsmæssig forsvarlig måde.Medarbejderne skal også oply-ses om de risici, der er forbun-det med arbejdet. Endelig harmenighedsrådet pligt til at sik-re, at der bliver ført kontrolmed, at medarbejderne følgerinstruktionerne.

Man bør især være opmærk-som på instruktion og oplæ-ring i forbindelse med:

NyansættelserForflyttelse eller ændring afarbejdsopgaverNye arbejdsmetoderBrug af arbejdsudstyr, maski-ner, sikkerhedsudstyr mv.,herunder indførelse af nyeredskaber/udstyr.

Faglærte medarbejdere, derudelukkende løser opgaver, deer uddannet til, kan nøjes medinstruktion i arbejdspladsenssærlige forhold. Ufaglærte skalderimod altid have grundig in-struktion i, hvordan de udføreralle opgaver.


lægning af virksomhedensarbejdsmiljøforhold, herun-der generelle påvirkninger/risikofaktorer i forbindelsemed fysiske, ergonomiske,kemiske, biologiske og psyki-ske forhold samt risiko forulykker. Herudover skal detvurderes særskilt, omarbejdsmiljøet har indflydel-se på sygefraværet. Det skaldesuden beskrives hvilkepersonlige værnemidler derevt. skal anvendes.En beskrivelse og vurderingaf problemernes art, alvor,omfang og årsag.En prioritering og opstillingaf handlingsplan for, hvornårog hvordan problemerne skalløses, samt hvem der eransvarlig for at gøre det.Angivelse af, hvornår der føl-ges op på handlingsplanen,og hvem der har ansvaret forat gøre det.

APV’en skal revideres mindsthvert tredje år. Den skal desu-den revideres, hvis der skerændringer i arbejdet, arbejds-metoder, nye indkøb af maski-ner eller arbejdsprocesser, somhar betydning for arbejdsmil-

jøet, eller hvis man får ny vi-den om arbejdsmiljøet, f.eks.pga. en ulykke.Den enkelte kirke/kirkegårdhar frihed til selv at vælge,hvilken metode de vil bruge tilat udarbejde APV. På It-skrive-bordet findes et APV skema,der er tilpasset kirker og kirke-gårdes særlige forhold, somdet kan anbefales at bruge.Findes der arbejdsforhold, derhar betydning for arbejdsmil-jøet, som ikke er nævnt på li-sten, skal kontaktpersonen/-sikkerhedsorganisationen sør-ge for, at de bliver medtaget.

Hvad skal man være opmærk-som på:

En APV består af en kortlæg-ning af eventuelle arbejds-miljøproblemer og en hand-lingsplan, der beskriver,hvordan problemerne vilblive håndteret. Sygefraværskal inddrages særskilt.APV’en skal underskrives afbåde en ledelsesrepræsen-tant (kontaktpersonen) og ensikkerhedsrepræsentant/medarbejderrepræsentant.Husk at skrive dato påAPV’en. Både når den bliver


instrueres i og hvornår (førtiltrædelse, ved tiltrædelseeller senere). Giv medarbejde-ren en kopi af listen, så hankan se, hvad der er planlagt.Ved særlig risikofyldte opga-ver, hvor selve arbejdsmeto-den har afgørende betydningfor, om arbejdet kan udføresforsvarligt, er det en god ideat udarbejde en procedure,der minimerer risiciene. Detkan f.eks. være situationermed særlig ulykkesrisiko,risiko for forgiftning ellerrisiko for ergonomiskepåvirkninger. Disse procedu-rer skal være tilgængelige formedarbejderne.Det kan ofte være en god ideat dele instruktions- og kon-trolpligten, så det er en erfa-ren kollega eller en andensagkyndig, som giverinstruktionen, og arbejdsle-deren som kontrollerer.

Lovpligtige eftersyn og sær-lig uddannelseArbejdsgiver har pligt til atsikre, at alle tekniske hjælpe-midler bliver efterset og vedli-geholdt efter leverandørensanvisninger.

Nogle af eftersynene kan sik-kerhedsorganisationen ellerden arbejdsmiljøansvarligeselv foretage, mens andre ef-tersyn skal foretages af en sag-kyndig. Andre eftersyn kræveren særlig sagkyndig.

Enkelte arbejdsopgaver kræverogså særlig uddannelse ellerinstruktion. I kirker og på kir-kegårde er dette overvejenderelevant i forhold til opgaver,der vedrører:

Opstilling af stilladserAsfaltarbejdeArbejde med asbest, epoxyog styrenBetjening af trucks, kraner ogteleskoplæssereTopkapning af træerBrug af pesticider, se afsnitom det kemiske og biologiskearbejdsmiljø.

Hvis der er medarbejdere, somarbejder med ovennævnte ma-


Det er ikke en let opgave at gi-ve instruktion, og der kannemt opstå misforståelser. Envigtig del af opgaven er derforat kontrollere, at medarbejde-ren reelt har forstået budska-bet. I mange tilfælde vil detogså være hensigtsmæssigt atgentage instruktionen efter etstykke tid.

Hvad skal man være opmærk-som på:

Hvis kirken/kirkegården haren sikkerhedsorganisation,skal instruktion foregå i sam-arbejde med denne.Menighedsrådet skal kunnedokumentere og gøre redefor, hvordan instruktionen erforegået.Hvis man udlejer eller udlå-ner en medarbejder til enanden arbejdsplads, har mandet juridiske ansvar for, atmedarbejderen får den nød-vendige instruktion i at udfø-re arbejdet på den fremmedearbejdsplads. I praksis kaninstruktionen dog ofte medfordel udføres af den arbejds-plads, som låner eller lejermedarbejderen.Ved indkøb af tekniske hjæl-

pemidler (f.eks. maskiner ogværktøj til kirkegårdsgartne-re) skal man sikre sig, at deer CE-mærkede, og at dermedfølger en brugsanvis-ning på dansk.Brugsanvisningen skal inde-holder oplysninger om, hvor-dan maskinen anvendes,vedligeholdes og rengøres.Leverandøren har pligt til atlevere en brugsanvisning pådansk.Alle personlige værnemidlerskal være CE-mærket.Medarbejderen skal modtageinstruktion i brugen af per-sonlige værnemidler og oply-ses om farerne ved ikke atanvende dem. Instruktionenskal som regel også omfattetilpasning, vedligeholdelseog opbevaring.

Gode råd og anbefalinger:Det er en god ide at udarbej-de en fast procedure for,hvem der har ansvaret forinstruktion, hvordan og hvor-når instruktionen sker, samthvem der kontrollerer, atinstruktionen er gennemført.Udarbejd en liste med deting, nye medarbejdere skal

En sagkyndig er en person som harspecialviden på området, f.eks. enperson med håndværkeruddannelse.En særlig sagkyndig er en person, derhar autorisation til at foretage detpågældende eftersyn.


synlige skader på ledninger,kontakter og kabinet, kontrolaf sikkerhedsudstyr og evt.dødmandsfunktion.Eftersynene skal kunnedokumenteres, f.eks. via enlogbog.Vær opmærksom på, at denenkelte maskine skal kunneidentificeres med nummer,farvekode eller lignende. Deter altså ikke tilstrækkeligtmed en generel formulering

som ”alt el-værktøj efterset”.Menighedsrådet skal kunnedokumentere, at de lovpligtigeeftersyn bliver gennemført.

Gode råd og anbefalinger:Udarbejd logbøger, der doku-menterer de lovpligtige efter-syn.Mærk maskiner og udstyrmed numre, farvekode ellerlignende, så de kan identifi-ceres enkeltvis.


terialer, udstyr eller maskinerskal menighedsrådet kunne do-kumentere, at medarbejderenhar gennemført den nødvendi-ge uddannelse eller modtagetden nødvendige instruktion.

Man kan finde informationom, hvilke uddannelseskravlovgivningen stiller indenforde forskellige områder på Ar-bejdstilsynets hjemmeside.

Vær særlig opmærksom på:I kirker og på kirkegårde ved-rører de lovpligtige eftersynførst og fremmest:

Minigravere. Minigravereskal efterses efter leverandø-rens anvisninger.Eftersynene skal kunnedokumenteres.Løftemateriel. Alt løftemate-riel skal efterses for synligefejl og mangler af brugereninden løfteopgaven påbegyn-des. Herudover skal løfte-stropper, kæder, taljer ogandet anhugningsgrej haveet eftersyn efter producen-tens anbefalinger, dogmindst et årligt hovedefter-syn af en særlig sagkyndigog være synligt mærket med

maksimal lasteevne.Eftersynene skal kunnedokumenteres.Stiger. En stige må ikke bru-ges, hvis den er beskadiget.Herudover skal alle stigerhave et årligt eftersyn af ensagkyndig. Eftersynene skalkunne dokumenteres, f.eks.ved hjælp af en logbog. Væropmærksom på, at denenkelte stige skal kunneidentificeres med nummer,farvekode eller lignende. Deter altså ikke tilstrækkeligtmed en generel formuleringsom ”alle stiger efterset”.Stiger efter 1995 skal væreCE-mærkede. Der skal med-følge en brugsanvisning (oftetrykt på stigen).Afstivningsmateriel.Afstivningsmateriel skalaltid efterses af brugeren forsynlige fejl og mangler indenanvendelse.El-værktøjer. Alt elektriskhåndværktøj, der tilslutteslysnettet, skal efterses togange om året af en sagkyn-dig, f.eks. en medarbejder,som har modtaget instruk-tion/uddannelse i at udføreopgaven. Eftersynet omfatter

Yderligere informationSikkerhedshåndbog for anlægsgartnere. Kirkeministeriet og Branchear-bejdsmiljørådet jord til bord, marts 2007.Arbejdspladsvurdering. Arbejdstilsynets vejledning D.1.1, januar 2005.At-intern instruks om håndhævelse af reglerne om arbejdspladsvurdering(APV), organisering af arbejdet for sikkerhed og sundhed (SIO) og bedrifts-sundhedstjeneste (BST). Arbejdstilsynets interne instruks nr. 2, marts 2005..Arbejdstilsynets tjeklister (www.at.dk).Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.559 af 17. juni 2004.Bekendtgørelsen om hejseredskaber og spil. Arbejdstilsynets bekendtgørelsenr. 1101 af 14. dec. 1992.Opstilling og brug af stilladser. Arbejdstilsynets vejledning B.3.2,januar2006.Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportmateriel.Arbejdstilsynets anvisning nr. 2.3.0.2, oktober 1996, maj 1996.Anhugningsgrej. Arbejdstilsynets meddelelse nr.2.02.10, oktober 1996.

?

?

?

?

?

?

?

?

?

?

?


uforsigtige, bør man kiggenærmere på arbejdspladsenssikkerhedskultur.

En god start kunne være atdrøfte disse spørgsmål på etmedarbejdermøde:

Hvilke holdninger til sikker-hed signalerer medarbejdereog ledelse i ord og handling?Er der sammenhæng mellemdet, der bliver sagt, og detman gør?Hvilken adfærd afføder hold-ningerne?Hvilke forandringer er derbrug for?Hvad skal der til, for at foran-dringerne bliver gennem-ført? Hvad skal medarbejder-ne bidrage med? Hvad skalden daglige ledelse bidragemed? Hvad skal menigheds-rådet bidrage med?Hvordan og hvornår skal derfølges op på, om der er sketforbedringer?

Vær særlig opmærksom på:Mange ulykker sker i forbin-delse med driftssituationer,f.eks. ved rengøring, reparationog vedligeholdelse, eller hvisder sker noget usædvanligt.

Sørg for systematisk vedlige-holdelse og eftersyn afmaskiner og teknisk udstyr.

Gode råd og anbefalinger:Ledelsens holdning til sikker-hed smitter altid af på med-arbejderne. Derfor er det vig-tigt, at hele menighedsrådet(ikke kun kontaktpersonen)og den daglige ledelse viser ibåde ord og handling, at detager sikkerheden alvorligt.Planlæg arbejdsopgaverne, såde belaster medarbejdernemindst muligt.Afsæt de ressourcer der skaltil, for at arbejdet kan udfø-res forsvarligt. Rekvirer denødvendige hjælpemidler.I det daglige arbejde opstårder mange situationer, somkan udvikle sig til en ulykke,hvis man er uheldig elleruopmærksom. Disse situatio-ner kaldes nærved-ulykker.Mange alvorligere ulykkerkan undgås ved at registrerenærved-ulykker systematiskog lære af dem.

Hvad gør man, hvis der skeren alvorlig ulykke?Når der sker en alvorlig ulykke,


Hvor opstår arbejdsskaderne?I kirker og på kirkegårde skerulykker ofte ved, at medarbej-deren:

Falder eller snublerForetager tunge løftBliver klemt fast i forbindelsemed gravningKommer galt af sted med enmaskine.

I kirker og på kirkegårde kanen erhvervssygdom f.eks. op-stå, hvor medarbejderen ud-sættes for påvirkninger, som

giver ryg-, muskel- og ledsmer-ter eller nedsat hørelse.

Alle arbejdsskader har en ellerflere årsager. Accepter ikke enulykke som et hændeligtuheld. Den bagvedliggende år-sag er ofte manglende/util-strækkelig instruktion eller enuhensigtsmæssig sikkerheds-kultur.

Hvis den daglige ledelse ellermenighedsrådet har en ople-velse af, at medarbejderne er

5 ArbejdsskaderArbejdsskader opdeles i arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk personskade, som er for-årsaget af en hændelse eller en påvirkning, der opstår pludseligeller indenfor 5 dage.

En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes særlige påvirkningeri arbejdet eller de forhold arbejdet er foregået under. Der kan væretale om påvirkninger gennem kortere eller længere tid.

På de følgende sider sættes der fokus på nogle af de temaer, som ersærlig vigtige at være opmærksom på. Det drejer sig om:

Hvor opstår arbejdsskaderne?Hvad gør man, hvis der sker en alvorlig ulykke?Anmeldelse af arbejdsskader.


ene eller anden måde erberørt af ulykken. Der kanvære flere end den tilskade-komne, som har brug for psy-kisk førstehjælp.Tal med hinanden om, hvaddet var der skete, og hvordanI har det. Husk at gøreopmærksom på, at ingenfølelser eller reaktioner erunormale. Det er hændelsen,som er unormal.Søg professionel hjælp, hvisdet er nødvendigt.På hjemmesidenwww.arbejdsulykker.dk kanman læse om 30 gennemprø-vede metoder til forebyggel-se af arbejdsulykker. Påsamme side kan man findehjælpeværktøjer til at bereg-ne omkostningerne ved enarbejdsulykke.

Anmeldelse af arbejdsskaderUlykkerEn arbejdsskade, som medfø-rer fravær ud over den dag,hvor skaden skete, skal anmel-des til Arbejdstilsynet, Ar-bejdsskadestyrelsen og ar-bejdsgiverens forsikringssel-skab, hvis skaden skønnes atmedføre krav.

Skaden skal anmeldes snarestmuligt og senest 9 dage efterskadens indtræden. Hvis tids-fristen på de 9 dage ikke over-holdes, kan ulykken dog stadiganmeldes, men behandles ikkesåfremt der er gået mere endet år fra ulykkens indtrædenog anmeldelsestidspunktet.

Selv om skaden i første om-gang ikke har medført fraværeller gener, er det en godt idéat anmelde skaden, da det sik-rer medarbejderens mulighedfor at søge erstatning, hvis derpå et senere tidspunkt opstårproblemer som følge af ulyk-ken.

Arbejdsgiveren har pligt til atanmelde arbejdsulykker, allehar dog ret til at anmelde enarbejdsulykke.

ErhvervssygdommeArbejdsgiveren har ikke pligttil at anmelde erhvervssyg-domme. Det har medarbejde-rens egen læge eller tandlægederimod, hvis de gennem de-res erhverv får kendskab ellermistanke til en sygdom, somkan formodes at skyldes arbej-


skal der ske mange ting på korttid og helst så koordineret sommuligt. Det kan derfor anbefa-les at udarbejde en køreplanfor øjeblikkelig handling, hvisder sker en alvorlig ulykke.

Køreplanen kunne f.eks. inde-holde følgende:

Få overblik – stands ulykken(stop maskinen, afbryd strømmv.)Giv førstehjælp på stedetTryk 112 og fortæl hvad der ersketLyt og tal med den, der erkommet til skadeHent evt. forbindingskasseeller andet nødvendigtudstyrSørg for vejvisning til red-ningskøretøjSørg evt. for en ledsager iambulancenKontakt evt. ArbejdstilsynetOrienter pårørende og rele-vante ledere og medarbejde-re på arbejdspladsenKontakt til pressen.

Herudover kan planen f.eks.indeholde oplysninger om:

Hvilke medarbejdere påarbejdspladsen, der har

uddannelse i at give første-hjælpHvor udstyr til brandsluk-ning, førstehjælp mv. bliveropbevaretHvor arbejdspladsbrugsan-visninger til kemiske stofferbliver opbevaretHvem der skal orienteres påarbejdspladsenHvilke pårørende, der skalkontaktes.

Gode råd og anbefalinger:Hvis der sker en ulykke, børden bruges til at blive kloge-re af. Det kan anbefales atforetage en systematisk ana-lyse af årsagen til ulykken ogbruge den opnåede viden tilat forebygge, at den sammetype ulykke sker igen.Analysen kan f.eks. gennem-føres ved at anvende bagsi-den af den rosafarvede blan-ket på ulykkesanmeldelseneller en tilsvarende blanket iEASY (se afsnittet ”Anmeldelseaf arbejdsskader”).En ulykke kan være en vold-som psykisk oplevelse – ikkekun for den tilskadekomnemen også for kolleger ogandre personer, som på den


er en sikkerhedsorganisation,skal orienteres, når deranmeldes en ulykke.Kirkeministeriet har tegneten arbejdsskadeforsikring,som omfatter de ansatte vedmenighedsrådene.

Gode råd og anbefalinger:Udfyld anmeldelsen så godtog så præcist som muligt. Detkan få stor betydning ved eneventuel erstatningssag.

I nogle tilfælde kan det væresvært at vurdere, om der ertale om en arbejdsulykkeeller en erhvervssygdom.Hvis man er i tvivl, bør manaltid anmelde skaden – delspå grund af anmeldepligten,dels for at sikre medarbejde-rens mulighed for at søgeerstatning.


det. Da det kan være svært atafgøre, om en sygdom medsikkerhed er arbejdsbetinget,skal læger og tandlæger an-melde lidelser, som de formo-der, er arbejdsbetingede.

Anmeldelsen sendes direkte tilArbejdsskadestyrelsen og Ar-bejdstilsynet.

Arbejdsgiveren bliver ikke ori-enteret, hvis en læge ellertandlæge anmelder en er-hvervssygdom hos en af virk-somhedens medarbejdere.

Der gælder en 1 årig anmelde-frist fra, at medarbejderen fikkendskab til, at en sygdomkunne skyldes arbejdet.

Anmeldelses måderEn arbejdsskade kan anmeldesi papirform på en særlig an-meldelsesblanket, som kan re-kvireres hos Arbejdstilsynet,Arbejdsskadestyrelsen eller ar-bejdsgiverens forsikringssel-skab. Anmeldelse kan også skei elektronisk form via EASY,som er et elektronisk system,der er udviklet til at anmeldearbejdsskader på Internettet.

For at kunne bruge EASY skalman tilmelde sig ordningen.Den nemmeste måde at gøredet på er ved at gå ind påhjemmesidenwww.easy.ask.dk og følge deinstruktioner, der angives her.

Fordelen ved at anvende EASYer, at:

Anmeldelsen bliver automa-tisk sendt til de rigtige mod-tagere (arbejdsgivers forsik-ringsselskab,Arbejdsskadestyrelsen ogArbejdstilsynet).Det giver den hurtigste sags-behandling til gavn for bådeanmelder, tilskadekomne,forsikringsselskab og rele-vante myndigheder.Den enkelte virksomhed kanudtrække statistik over egneanmeldelser.

Vær særlig opmærksom på:At der gælder en anmeldel-sesfrist på 1 år fra ulykkensindtræden eller fra, at medar-bejderen af en læge fik kend-skab til, at sygdommenkunne skyldes arbejdet.Sikkerhedsorganisationeneller de ansatte, hvis der ikke

Yderligere informationAnmeldelse af arbejdsulykker. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 33, januar2003.Anmeldelse af arbejdsulykker og forgiftningstilfælde. Arbejdstilsynets med-delelse nr. 6.02.1, december 1996.Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder. Arbejdstilsynets vejled-ning F.0.4, december 2003.Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore virksomheder. Ar-bejdstilsynets vejledning F.0.5, december 2003.www.arbejdsskadestyrelsen.dk.www.arbejdsulykker.dk.www.easy.ask.dk (indgang til EASY).

?

?

?

?

?

?

?


Støjbelastning

Støjniveau

dB(A) og dB(C)

Når støjniveauet ændres med 3dB fordobles/halveres belast-ningen af hørelsen. Det bety-der, at et støjniveau 88 dB på 4timer belaster hørelsen lige såmeget, som 85 dB gør på 8 ti-mer. Selv om ringningen kunforegår i kort tid, betyder dethøje støjniveau, at man nården maksimal tilladte støjbe-lastning for en 8 timers ar-bejdsdag på meget kort tid.Hvis støjniveauet f.eks. er på103 dB(A) går der kun 7 V min.

En støjbelastning på 85 dB(A)svarer til et støjniveau på:85 dB(A) i 8 timer88 dB(A) i 4 timer91 dB(A) i 2 timer94 dB(A) i 1 time97 dB(A) i 30 minutter100 dB(A) i 15 minutter103 dB(A) i 7 V minut

Det støjniveau, ringeren er ud-sat for, afhænger af forskelligefaktorer som ringningens art,klokkens ophængning (f.eks.


Støj ved manuel ringningManuel ringning har gennemtiden medført høreskader hosmange ringere og er et af dearbejdsmiljøproblemer, somkan være vanskelig at håndte-re på egen hånd. Både i forholdtil at kortlægge om der er pro-blemer og i forhold til at løseeventuelle problemer.

Dette afsnit indeholder en deltekniske begreber og kan førstog fremmest be- eller afkræfteen mistanke om, hvorvidt derkan være problemer, der skalundersøges nærmere.

Ifølge loven må ingen udsæt-tes for en støjbelastning, som igennemsnit er over 85 dB(A)

(Decibel) målt over en 8 timersarbejdsdag.

6 Det fysiske arbejdsmiljøDet fysiske arbejdsmiljø omfatter f.eks. støj, vibrationer, lys,varme mv.

På de følgende sider sættes der fokus på nogle af de forhold,som oftest giver problemer i kirker og på kirkegårde i tilknyt-ning til det fysiske arbejdsmiljø. Det drejer sig om:

Støj ved manuel ringningStøjbelastning for organister og korAdgangsforhold til ringning og eftersyn af klokker.

Den samlede mængde støj, som en medarbej-der bliver udsat for på en 8 timers arbejdsdag.Støjbelastningen angives i enheden dB(A).

Styrken af en konkret lyd.

Støjniveauet måles med 2 typer filtre, A-vægtetog C-vægtet.

Det A-vægtede filter anvendes ved måling afstøjniveauet og afspejler menneskets øres føl-somhed for forskellige frekvenser, idet lave ogmeget høje frekvenser dæmpes. Den A-vægtedeværdi betegnes dB(A).

Det C-vægtede filter dæmper kun de meget lavefrekvenser og anvendes ved måling af impulser.Den C-vægtede værdi betegnes dB(C).


Eksempel:En ringer, som også fungerer som graver, udfører forskellige op-gaver i løbet af en arbejdsdag.

Arbejdsopgave Støjniveauet (LAeq) Tid (t)

Morgenringning 93 dB(A) + 5 dB(A) 4 minutter (0,07) t

Græsslåning 81 dB(A) 3 timer

Hækklipning 80 dB(A) 4 timer

Aftenringning 93 dB(A) + 5 dB(A) 4 minutter (0,07) t

I nogle tilfælde er det en for-del at kende det reelle støjbil-lede, for at kunne finde denoptimale forebyggende for-anstaltning mod støjpåvirk-ningen. Støjen kan kortlæg-ges ved hjælp af en måling,f.eks. med hjælp fra en auto-riseret arbejdsmiljørådgiver.Hvis støjbelastningen er over80 dB(A), eller der er peak-værdier over 135 dB(C), skalmedarbejderne have høre-værn til rådighed.Ingen må udsættes for enstøjbelastning over 85 dB(A)og peak-værdier over 137dB(C). I særlige tilfælde, hvordet ikke er muligt at overhol-


tårnrummet eller klokkesta-bel), antallet af klokker, klok-kernes størrelse og ringerensplacering i forhold til klokken.

Nedenstående tabel viser det

støjniveau, der er målt i ringe-rens arbejdszone i en rækkeforskellige kirker ved forskelli-ge handlinger. Støjniveauet erhøjest de steder, hvor klokkener stor og tung.

Ringning

Morgen/aften

Konstant udenbedeslag

Bedeslag

Kimning

Under halvtag

88-104 dB(A)

95-104 dB(A)

91-101 dB(A)

89-104 dB(A)

Under klokkestabel

90-103 dB(A)

92-102 dB(A)

85-96 dB(A)

99-104 dB(A)

Under dårligetageadskillelse

86-94 dB(A)

95-99 dB(A)

90 dB(A)

Under klokkepå gavlkam

84-94 dB(A)

85-96 dB(A)

75-84 dB(A)

Hvis ringningen foretages fraklokkestabel eller halvtag pågavl, vil de kraftigste støjimpul-ser (peak-værdier) næsten altidvære større end 115 dB(C). Vedkimning vil peak-værdierneligge i området 105-120 dB(C).

Ved ringning og kimning tætved klokken vil støjniveauet ty-pisk være omkring 110 dB(A)med peak-værdier på omkring130 dB(C).

Hvis støjens peak-værdieroverstiger 115 dB(C) mere end 1gang pr. minut skal der tillæg-ges 5 dB(A) til det aflæste ni-veau.

For at kunne beregne ringerenssamlede støjbelastning i løbetaf en arbejdsdag, skal mankende støjniveauet under allede arbejdsopgaver, han udføreri løbet af en dag.

med maskine

I Arbejdstilsynets vejledningD.7.4. kan man finde en formelfor, hvordan støjbelastningenberegnes.

Vær særlig opmærksom på:At støjmålingen skal foreta-ges i overensstemmelse medArbejdstilsynets vejledning D7.4, marts 2003 Måling af støjpå arbejdspladsen.Hvis en medarbejder bliverudsat for risici fra støj, skalAPV’en indeholde en vurde-ring af støjbelastningen, evt.fastlagt gennem målinger.APV’en skal udformes undersærligt hensyn hertil.Unødig støjbelastning skalundgås.


gen foregår i tårnrummet,kan det være en løsning atflytte ringerens arbejdszoneså langt væk fra klokken sommuligt ved at føre tovet nedtil et underliggende rumeller kirkens gulvniveau.Forbedring af etageadskillel-sen. Hvis ringningen foregåri et rum under klokken, ogder er en kraftig etageadskil-lelse af f.eks. beton med enlem op til klokken, vil dersjældent være problemer.Hvis der er sprækker, åbnin-ger mv. kan der være brug forforbedringer.Etageadskillelsen kan f.eks.gøres tættere og tungere vedat isolere med mineraluld ogopsætte gipsplader samt entæt lem op til klokken.Etabler en el-dreven ellermanuel kimehamme.Automatikringning. Der fin-des forskellige typer anlægtil automatikringning ogkimning. Hvilket anlæg manskal vælge, bør ske i samrådmed Kirkeministeriets klok-kekonsulent.Flyt ringerens opholdsstedved kimning. Ved kimningbehøver ringeren ikke i alle

tilfælde (klokkestabel ogringning fra halvtag på gavl)at stå lige under klokken,men kan være placeret noglemeter længere væk. Dettenedsætter støjbelastningenfra kimningen med op til 10dB(A).Brug høreværn. Høreværnskal altid bruges, hvis støjenkan være skadelig for hørel-sen.Hent inspiration. Inden dervælges en endelig løsning,kan det være en god ide at se,hvordan problemet er løstandre steder.Søg rådgivning. Hvis manhar mistanke om, at ringerener udsat for en støjbelastningpå over 85 dB(A) over en 8timers arbejdsdag, vil detofte være en god ide at fåkortlagt støjbelastningen.

Sammenhæng mellem pro-blemer. Når man vil løse etstøjproblem, er det en god ideat være opmærksom på, omløsningen skal tænkes sam-men med andre arbejdsmiljø-forhold, f.eks. dårlige adgangs-forhold/pladsforhold på ar-bejdsstedet.


de disse værdier, skal deranvendes et høreværn, somer så godt, at værdierne ikkeoverskrides. I øvrigt skalhøreværn altid anvendes,hvis støjen kan være skadeligfor hørelsen.Medarbejdere, der udsættesfor en støjbelastning over 80dB(A) eller peak-værdier over135 dB(C), skal instrueres oggøres bekendt med risici oghave adgang til en høreprø-ve. Er støjbelastningen over85 dB(A) eller peak-værdier-ne over 137 dB(C), skal dehave adgang til en arbejds-medicinsk undersøgelseunder en læges ansvar.Kimning kan udføres manu-elt, hvis aktiviteten i kirkener så lille, at kimning udføresmeget sjældent, og der bæreshøreværn.Arbejdstilsynet har i et til-fælde undladt at give påbud,hvor kimningen blev udførtaf et frivilligt kime-laug, hvorden enkelte person kunudførte kimningen en ellerto gange om året. Også hviskimningen udføres af et fri-villigt laug, skal der bæreshøreværn.

Der vil altid være brug forforbedringer hvis:

Ringningen foregår i et tårn-rum, hvor der ikke er eller eren dårlig adskillelse medstore åbninger mellem ringe-ren og klokken. Den støjbe-lastning, ringeren er udsatfor, vil altid ligge langt over85 dB(A) og peak-værdiernevil være tæt på 135 dB(C).Ringeren kimer med træ-hammer direkte på klokken.Støjbelastningen vil altidligge langt over 85 dB(A) ogpeak-værdierne vil være tætpå 135 dB(C).

Der er sandsynligvis ikkebrug for forbedringer hvis:

Tovet er ført ned i et rumunder tårnets klokkerum, ogder er god adskillelse mellemrummet og klokkerummet,f.eks. murede hvælvinger,beton eller et tæt, kraftigtbjælkelag med brædder,mineraluld og gipsplader.Klokken hænger i en murni-che på en gavlkam højt overringerens arbejdszone.

Gode råd og anbefalingerFør tovet ned. Hvis ringnin-

45a r b e j d s m i l j ø o p g av e r i k i r k e r o g på k i r k e g å r d e44 a r b e j d s m i l j ø o p g av e r i k i r k e r o g på k i r k e g å r d e

Støjbelastning for organisterog korI forbindelse med de kirkeligehandlinger og øvning blivermedlemmerne af koret og isærdeleshed organisten udsatfor støjbelastninger, som over-skrider den tilladte grænse på85 dB(A), hvilket giver risikofor vedvarende høreskader(læs mere om støjbelastning iafsnittet ”Støj ved manuelringning”).

Støjniveauet afhænger natur-ligvis af, hvilken type orgel deranvendes. Ved nogle orgler sid-der organisten direkte foranpiberne, uden afskærmning,og er derfor udsat for en bety-delig støjbelastning.

Vær særlig opmærksom på:Hvis en medarbejder bliverudsat for risici fra støj, skalAPV’en indeholde en vurde-ring af støjbelastningen, evt.fastlagt gennem målinger.APV’en skal udformes undersærligt hensyn hertil.Unødig støjbelastning skalundgås. Støjniveauet skalderfor holdes så lavt, som deter rimeligt under hensyn til

den tekniske udvikling.Hvis støjbelastning er over80 dB(A), eller der er peak-værdier over 135 dB(C), skalmedarbejderne have høre-værn til rådighed.Ingen må normalt udsættesfor en støjbelastning over 85dB(A) og peak-værdier over137 dB(C). I særlige tilfælde,hvor det ikke er muligt atoverholde disse værdier, skalder anvendes et høreværn,som er så godt, at værdierneikke overskrides. I øvrigt skalhøreværn altid anvendes,hvis støjen kan være skadeligfor hørelsen .Medarbejdere, der udsættesfor en støjbelastning over 80dB(A) eller peak-værdier over135 dB(C), skal instrueres oggøres bekendt med risici oghave adgang til en høreprø-ve. Er støjbelastningen over85 dB(A) eller peak-værdier-ne over 137 dB(C), skal dehave adgang til en arbejds-medicinsk undersøgelse.

Gode råd og anbefalingerDer er flere muligheder for atstøjdæmpe organistensarbejdsmiljø. En løsning kan

I Trinitatis Kirke i Fredericia har man valgt at placere en hærdetglasplade over organisten, som ikke skæmmer det smukke orgel.

Glaspladen reducerer den støjbelastning, organisten bliver udsatfor, fordi lyden reflekteres på glasoverfladen.

Organisten fortæller, at skærmen har haft den sidegevinst, at hanhar fået et bedre klangbillede af musikken.


lende afskærmning, som giverrisiko for at falde ned. Det ervigtigt at vurdere de enkeltesituationer, så der kan etable-res en sikker afskærmningmod fald.

Vær særlig opmærksom på:Gangveje og arbejdsplatfor-me. Gangveje og arbejdsplat-forme på kirkelofter, i klok-ketårne, over hvælvinger mv.skal være plane og gode at gåpå. Gangvejene bør normaltvære 1 meter eller mere ogikke under 0,7 meter og kunundtagelsesvist 0,6 meter.Rækværk. Hvis gangvejeneller arbejdsplatformen erhævet mere end 0,5 meterover et andet plan, eller hvisder er risiko for at falde gen-nem loftet, skal der være etrækværk.Rækværket skal normaltvære 1 meter højt og have enholdbar håndliste og en knæ-liste i ca. 0,5 meter højde.Hvis der ligger materialer,værktøj eller andet på gang-vejen, skal der tillige være en15 centimeter høj fodliste, sådet ikke kan falde ned ogramme nogen.

Faldsikring. Ved kortvarigearbejdsopgaver, f.eks. repara-tioner eller vedligeholdelse,kan rækværk eller afspær-ring erstattes af faldsikrings-udstyr, typisk i form af ensikkerhedsline.Fastgørelsespunktet for sik-kerhedslinen skal kunneoptage et træk på 10 kN(1.000 kg).Faldsikringsudstyr må nor-malt kun anvendes til kort-varige arbejdsopgaver, hvil-ket ifølge Arbejdstilsynetspraksis normalt vil sige enarbejdsopgave, der kan udfø-res på mindre end 4 mande-timer.Trapper. Trapper skal vedli-geholdes, så trinfladerne erhele og plane og gode at gåpå. Det gælder også ældre,murede trapper i klokketårne.Trapper skal altid have enhåndliste i mindst den eneside. I snævre vindeltrapperkan det accepteres at brugeet tov i den ene side af trap-pen som håndliste. Trappenbør normalt være 1 meterbred og ikke under 0,7 meterog kun undtagelsesvist 0,6meter.


f.eks. være at sætte afskærm-ning op rundt om organi-stens arbejdsplads, så dendirekte støjbelastning bliverreduceret.

En anden mulighed er, atorganisten og kormedlem-merne anvender høreværn,som dæmper lyden fra orgletlige meget ved alle frekven-ser. Dæmpningen bør værehelt lineær over hele fre-kvensområdet, så organistenstadig får den samme musi-koplevelse og kan høre allefrekvenser mv. men medvæsentlig reduceret støjbe-lastning.Placer koret så langt væk fraorglet som muligt.For at kunne finde den opti-male forebyggende foran-staltning mod støjpåvirknin-gen er det vigtigt at kendedet reelle støjbillede. Støjenkan kortlægges ved hjælp afen måling, f.eks. med hjælpfra en autoriseret arbejdsmil-jørådgiver.

Adgangsforhold ved ringningog eftersyn af klokkerPå steder, hvor der foretages

ringning eller regelmæssigeeftersyn af klokker, skal bådearbejdsstedet og adgangsveje-ne til arbejdsstedet være sik-kerhedsmæssigt forsvarlige.

Arbejdsmiljølovgivningen in-deholder ingen detailkrav om,hvordan forholdene skal være.Det generelle krav er, at forhol-dene skal være forsvarlige ogopfylde bygningsmyndighe-dens krav på det tidspunkt,hvor bygning blev opført ellervæsentligt ombygget. Forsvar-lighedskravet i arbejdsmiljø-lovgivningen gælder dog ogsåfor eksisterende byggeri, uan-set alder.

I ældre kirker og specielt demiddelalderlige kirker kan detpga. de specielle bygningskon-struktioner være nødvendigtat gå på kompromis med deregler, der anvendes på nyerebygninger. Et kompromis skaldog altid tage høje for, at ar-bejdet skal kunne udføres for-svarligt.

De typiske problemstillingerses oftest i forbindelse meddårlige pladsforhold og mang-


Yderligere informationVejledning om klokkeringning. Kirkeministeriet, 1993.Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet (Støjbe-kendtgørelsen). Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006.Måling af støj på arbejdspladsen. Vejledning D 7.4, marts 2003.Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Arbejdsministeriets be-kendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 med senere ændringer.Faste arbejdssteders indretning. Arbejdstilsynets vejledning A.1.9, marts2003.Maskiner og maskinanlæg (afsnit 8 om platforme, gangbroer og adgangs-veje). Arbejdstilsynets vejledning B1.3, maj 2004.Brug af transportable stiger. Arbejdstilsynets vejledning B3.1.1, juli 2005.www.indeklimaportalen.dk.


Trinene skal være vandrette,og hvis det er muligt, børtrappehældningen ikke værestørre end 45 grader. Hvis deter muligt, bør man overholdeden gamle tommelfingerre-gel for gode trapper om, at 2stigninger + 1 grund skalvære lig med 63 centimeter.Frihøjde. Den fri højde overadgangsvejen og arbejdsste-det bør være mindst 2,1meter. På enkelte steder, hvordet er påkrævet, kan denreduceres til 1,9 meter.På steder, der sidder lavereend 1,9 meter, f.eks. i mur-gennembrydninger og underbjælker, skal der skiltes medden lavere højde og opsættesen fender til at beskyttehovedet mod skader.Frihøjden må kun undtagel-sesvist være mindre end 1,6meter.Belysning. Der skal være for-svarlig elektrisk belysning iadgangsveje og på arbejds-pladsforme. Der er ikke kravom speciel nødbelysning.Stiger. Ringning fra stige måikke finde sted, da det er van-skeligt at sikre ringeren modnedstyrtning under arbejdet.

Der må i det hele taget ikkevære stiger i adgangsveje,som anvendes dagligt.Stiger kan anvendes vedeftersyn af f.eks. klokker ifritstående klokkestabler.Læs mere om reglerne forarbejde fra stiger under”Rengøringsopgaver i kir-ken”.

Gode råd og anbefalingerSammenhæng mellem pro-blemerne. Dårlige/uaccepta-ble adgangsforhold og støj-problemer i forbindelse medringning bør ses i sammen-hæng.Nedføring af tovet. Hvor derringes i klokketårn med dår-lige adgangsforhold, kan detvære en løsning at føre tovetned til terrænniveau.Gangbro på hvælvingerne.Hvis adgangsvejen går overen hvælving, hvor der er farefor nedstyrtning, skal deretableres en gangbro med 1meter højt rækværk og knæ-liste i begge sider hen overhvælvingen. Gangbroen kanudføres som en trækonstruk-tion og understøttet af hvæl-vingen.

?

?

?

?

?

?

?

?


klokkens vægt, klokkeophæng,medarbejderens arbejdsteknikog pladsforholdene.

For at medarbejderen kan ud-føre ringning og kimninguden unødig fysisk belastning,skal der være tilstrækkeligplads til, at ringningen kangennemføres med brug af go-de arbejdsstillinger. Som tom-melfingerregel betyder det, atder skal være mindst 1 metertil bygningsdele eller andet in-ventar hele vejen rundt om to-vet. Herudover skal der værefuld højde (min. 2,40 meter).Gulvet/underlaget skal væreplant og uden niveauforskelle,så ringeren ikke risikerer atsnuble eller falde.

I kirker, hvor det ikke er muligtat ændre på pladsforholdene,eller hvor kirkeklokkens stør-relse og/eller klokkeophæn-gets udformning betyder, atder skal anvendes uacceptabelstor kraft, kan det være nød-vendigt at nedbringe belast-ningen på anden måde, f.eks.ved at automatisere klokke-ringningen.

Vær særlig opmærksom på:Klokkens ophæng, udform-ningen af klokkeophængetsamt trisser og taljer i forbin-delse med rebnedføring skalvære vedligeholdt og optime-ret, da det har stor betydningfor, hvor stor kraft der skalanvendes ved ringningen.

Gode råd og anbefalingerKirkeministeriet har udarbej-det en vejledning i manuelringning af klokker, som illu-strerer, hvilke arbejdsstillin-ger medarbejderen børbruge. Vejledningen skalhænges op på arbejdsstedet(vejledningen er vedlagt sombilag).

Løft og bæring af kisterKister er som udgangspunkttunge og uhåndterbare, og ma-nuel håndtering af kister kanderfor være årsag til, at medar-bejdernes rygge og skuldre bli-ver overbelastet. Enten i formaf nedslidning over tid eller iform af akutte løfteskader vedet enkelt tungt løft eller ved etulykkestilfælde.

Når en kiste skal løftes eller


Belastningen sker især, nårklokken sættes i gang og stop-pes i forbindelse med bede-slag. Belastningen afhænger af

7 Det ergonomiske arbejdsmiljøDet ergonomiske arbejdsmiljø handler om, hvordan medarbej-derne bruger deres krop og deres arbejdsredskaber, når dearbejder. Målet er at forebygge, at medarbejderne bliver udsatfor helbredsskadelig belastning og nedslidning. Midlet er atplanlægge arbejdsopgaverne, så de kan udføres i gode arbejds-stillinger med de rigtige hjælpemidler og med en passendeintensitet.

På de følgende sider gennemgås nogle af de arbejdsopgaver, dererfaringsmæssigt, giver anledning til problemer i kirker og påkirkegårde. Det drejer sig om:

Manuel klokkeringningLøft og bæring af kisterBrug af katafalker, kistevogne mv.Manuel gravning af graveLøft og flytning af tunge stenKlipning af hækkeGrandækning Rengøringsopgaver i kirken.

En del af de arbejdsopgaver, der forekommer i kirken og på kirke-gården, er fysisk krævende, hvilket øger risikoen for nedslidningog arbejdsskader. For at forebygge disse problemer bør der altidtages stilling til:

Hvad der skal til, for at medarbejderne kan bruge gode arbejds-stillinger.

Manuel klokkeringningManuel klokkeringning kanvære en belastning for medar-bejdernes skuldre, arme og ryg.


delse med ceremonier, hvorder er pårørende tilstede og iandre situationer, herunderkende de generelle retningsli-nier for løftearbejde, se afsnitom ”Løft og flytning af tungesten”.

Alle opgaver, hvor en kiste skalløftes eller bæres, skal vurde-res individuelt i forhold til dekonkrete forhold på stedet.

Bemærk:En medarbejder må aldrigløfte en kiste selvEt løft må ikke påbegyndeseller afsluttes i en højdeunder knæniveauMedarbejderne må højestbære en kiste 20 meterVed bæring af kister tæller 1trappetrin for 1 meter

Gode råd og anbefalingerI mange kirker er det nød-vendigt at gå på trapper forat komme ind. Det kan væreen god ide at tænke i perma-nente løsninger, der udovertransport af kister også for-bedrer adgangsforholdenefor handicappede, gangbe-sværede og barnevogne. Der

kan bl.a. hentes inspirationtil dette i en pjece fraKirkeministeriet, som kanses på www.tilgaengelig-hed.km.dk.Hvis der kun er nogle få trin,kan løsningen være en flyt-bar slisk. Slisken skal mindsthave en længde på 1 meter pr.10 centimeters højdeforskel.Ved lange trappeløb kan detanbefales at bruge en kataf-alk, der kan ”kravle” på trap-per.Undgå at sætte kisten på gul-vet - sæt den i stedet påbukke eller en vogn. Dettehar 2 formål – dels at undgåat løftet afsluttes under knæ-højde, dels at sikre at et efter-følgende løft kan påbegyn-des over knæhøjde.Tænk løftet igennem indendet påbegyndes. Stil bukkeeller en vogn frem, der hvorkisten efterfølgende skal pla-ceres.Hvis man skal flytte rundt påkister inde i kapellet, kan enmindre løftevogn på 4 hjulog hæve/sænkefunktionvære en god løsning.I de fleste kapeller er kisterneplaceret på 2 kistebukke, så


transporteres, skal der derforaltid anvendes et hensigts-mæssigt hjælpemiddel, såmedarbejderen ikke skal løfteeller bære kisten manuelt. Ki-stevogne og katafalker medhæve/sænkefunktion er engod løsning i både kirken, ka-pellet og på kirkegården.

Udgangspunktet er, at ansva-ret for kisters indbæring ogudbæring er de pårørendes. Depårørende kan anmode bede-manden om at udføre denneopgave. Såfremt der er kapelog menighedsrådet ønsker, atdet benyttes, er ansvaret for atflytte kisten fra kapel til kirkemenighedsrådets.

Menighedsrådet kan i alle til-fælde pålægge kirkefunktio-næren at medvirke til kistebæ-ring forudsat at retningslinjer-ne om løft med videre som be-skrevet i dette kapitel overhol-des. Det er vigtigt at sikre, atsamarbejdet mellem kirke-funktionær og bedemand fun-gerer tilfredsstillende, herun-der at der er en tilfredsstillendekommunikation mellem bede-mand og kirkefunktionær.

Det skal samtidig præciseres,at ansvaret for at sikre koordi-neringen af arbejdsmiljøet pri-mært er arbejdsgivernes. Deter derfor nødvendigt at menig-hedsråd og bedemand i fælles-skab sikrer, at de nødvendigehjælpemidler til kisteløft er til-stede. Nogle steder sikres detteved, at bedemanden sikrer, atden rigtige kistevogn med-bringes, mens menighedsrådetsikrer, at der findes mobilerammer, hvor adgangsforhol-dene ikke tillader kørsel medkistevogn.

I forbindelse med begravelse-sceremonier og lignende vilArbejdstilsynet ikke stille kravom brug af tekniske hjælpe-midler, når der er pårørende tilstede uagtet om de pårørendetager del i at bære kisten ellerej. Det skal sikres, at det manu-elle løft foregår under så opti-male omstændigheder sommuligt, f.eks. at løftet starter igod højde.

Medarbejderne skal være in-strueret og oplært i, hvordande skal udføre arbejdet medflytning af kister både i forbin-


Kistehåndteringsvogne Nogle typer kistehåndterings-vogne kan efter placering i kir-ken omdannes til katafalk. Ki-stehåndteringsvognen fås medelektrisk hævning og sænk-ning, således at den kan indstil-les efter rustvognen og kistentrækkes over på rullerne.

Vognen leveres også med auto-matisk fremdrift, hvilket anbe-fales, da belastninger ved trækog skub især ved niveaufor-skelle i terrænet og ved ujævntunderlag kan elimineres.

Elektrisk katafalkEn elektrisk katafalk, som vistpå nedenstående foto, er forsy-net med en motor, der har entrækkraft, der også kan klareselv meget stejle stigninger.Katafalken har lignende egen-skaber som kistehåndterings-vognen. Den kan køre frem ogtilbage, er forsynet med parke-ringsbremse og aftageligehåndtag. Dog kan den ikkehæves og sænkes.


løftevognen skal have enstørrelse, så den kan kommeind mellem kistebukkene.Vandringen på hæve/sænke-funktionen skal tilpasses, såkisten kan hæves til det høje-ste niveau, eksempelvis hviskistebukkene har forskellighøjde, eller hvis der kan ståflere kister over hinanden ikølerummet.

Brug af katafalker, kistevog-ne mv.Ved transport af katafalker ogkistevogne skal man være op-mærksom på, hvor stor kraftmedarbejderne skal bruge forat skubbe eller trække vognen.Skub og træk af tunge byrderkan nemlig udsætte medarbej-dernes rygge og skuldre for desamme fysiske belastningersom tunge løft.

For at forebygge arbejdsskaderkan man som tommelfingerre-gel regne med, at man vedigangsætning af et skub ellertræk må anvende den sammekraft, som hvis man skulle løf-te en byrde på 40 kg. Til at ved-ligeholde farten må man somtommelfingerregel bruge en

kraft, som svarer til at løfte 20kg.

Når man vurderer, hvor storkraft der skal bruges, er detvigtigt at være opmærksompå, at det ikke kun er vognenssamlede vægt, der har betyd-ning for, hvor stor kraft derskal bruges. Det vigtigste erkombinationen af, vægten oghvor blødt underlaget er, un-derlagets hældning, og hvorbrede vognens hjul er.

Der skal f.eks. bruges mindrekraft til at skubbe en vogn pået plant underlag end op ad enbakke. Der skal bruges mindrekraft til at skubbe en vogn påasfalt end på perlegrus, og hvisvognen skal skubbes i perle-grus, skal der bruges mindrekraft, hvis vognen har bredeluftfyldte hjul, end hvis denhar smalle faste hjul. I det føl-gende gives en række eksem-pler på hjælpemidler til trans-port af kister:

Kistehåndteringsvogne.Foto: DSN A/S

Katafalk. Foto: DSN A/S


med ruller lettere at trække enkiste på plads end ved katafal-ker med glideskinner. Katafal-ker helt uden rulle-/glidean-ordning bør undgås, da der erfor stor modstand mellem ki-sten og overfladen.

Katafalk med bøjle.Foto: DSN A/S

Katafalker kan have montereten bøjle i den ene ende, ellerder kan være påmonteret ettrækhåndtag, som sikrer, atder kan indtages en god op-rejst arbejdsstilling.

Når der skal foretages en stør-re retningsændring ved brugaf bøjlen, er det en fordel at gåom på siden, og trække ellerskubbe. Herved udnyttesvægtstangsfordelen i modsæt-ning til metoden, hvor man

stående bag bøjlen ”vrider”katafalken rundt.

Alle igangsætninger bør fore-gå stille og roligt og ikke medryk-bevægelser, der er langtmere belastende for kroppen.

RamperHvor der er mindre niveaufor-skelle i form af dørtrin ellerlignende kan overkørselsram-per anvendes.

Hvor der er trapper, kan deranvendes ramper, men er stig-ningen på rampen stejlere end1:20, bør hjælpemidlet væreselvkørende.

Gode råd og anbefalinger:Vælg katafalker og kistevog-ne med brede, luftfyldte dæk.Sørg for, at underlaget er såjævnt og hårdt som muligt.Hvis der er store transportaf-stande på kirkegårdenog/eller underlaget er blødtog med niveauforskelle, kandet anbefales at trække kiste-vognen med en minitraktoreller bruge en elektrisk kataf-alk.


KistevogneManuelle kistevogne findes iflere udgaver. De vogne som erforsynede med store luftfyldtegummihjul, er nemmere attrække og skubbe i forhold tilandre typer vogne og katafal-ker med små faste hjul.

Kistevognen med 4 hjul erklart at foretrække, da mankan undgå løft under kørselmed kisten, ligesom modstan-den mod underlaget er langtmindre end ved vogne med 2hjul.

Kistevognen er ikke højdeind-stillelig og kan som den elek-triske katafalk ikke nøjagtigttilpasses en rustvogn. Ved stør-re niveauforskelle i terrænetkan belastningen ved håndte-ring af vognen blive uhen-sigtsmæssige. Her har kiste-

håndteringsvognene med au-tomatisk fremdrift en klar for-del.

2-hjuls modellen er på vej udaf markedet, men hvor denstadig anvendes, bør kistenplaceres således, at den tungeende med afdødes overkropanbringes over hjulene for atmindske løftebelastningen un-der kørsel. Løftet med vognenshåndtag skal ske roligt og medafbalanceret og lige ryg.

Katafalker”Almindelige” katafalker udenmotor fås i mange udformnin-ger.

Katafalker med store luftgum-mihjul er de letteste at køremed.Endelig er det ved katafalker

Kistevogne. Foto: DSN A/S


ning bliver fordelt på mindst2 medarbejdere.Arbejdsgiveren skal stillepersonlige værnemidler tilrådighed i form af vandtætteværnefodtøj og værneklæder,hvis der vådt når der graves.

Gode råd og anbefalinger:Når der skal opsættes afstiv-ning under gravearbejdet,foretages det som regel af 2personer. 1 person holderplankerne på plads, og denanden udspænder spindler-ne. Ved at foretage følgendeændring af udstyret, kanafstivningen udføres af enperson.

I hver ende af plankerne, 10-20 centimeter inde på tykkel-

sesfladen, monteres en 30-40centimeter lang kæde meden krog for enden. I plankensmodsatte side monteres etøje. Når graven er så dyb, atden første planke skal sættesop, hægtes krogene op i denramme, der ligger på jorden,og planken hænger nu ikæderne i den rigtige dybde.Planken i den modsatte sidehænges ligeledes op i ram-men, og medarbejderen harnu begge hænder fri til atudspænde spindlerne mel-lem plankerne.

Gravearbejdet fortsættes, ogde næste planker hægtes op iøjet på den overliggendeplanke.


Manuel gravning af graveManuel gravning af grave kanmedføre en overbelastning afmedarbejdernes rygge ogskuldre. Årsagen er dels deubekvemme arbejdsstillinger,dels de mange løft og i særde-leshed de lange afstande, løfte-ne foretages i.

Der findes egnede tekniskehjælpemidler til at løse opga-ven, og Arbejdstilsynet harderfor vurderet, at manuelgravning af grave ikke kan ac-cepteres.

På enkelte kirkegårde er detimidlertid ikke muligt at ma-skingrave på grund af plads-forholdene, f.eks. smalle gan-ge, små gravsteder eller andrefysiske hindringer. Sådannesteder accepterer Arbejdstilsy-net undtagelsesvis manuelgravning under forudsætningaf, at menighedsrådet/kirke-gårdsudvalget udarbejder enplan, der med tiden ændrerkirkegården, så alle grave kanmaskingraves.

Både ved manuel gravning ogved maskingravning er der ri-

siko for arbejdsulykker i formaf jordskred. Derfor er det vig-tigt at etablere god afstivning.Hvis jorden er stabil, kan af-stivningen etableres ved hjælpaf en planke for ca. hver halvemeters dybde. Ved almindeliggravdybde (1,75 meter) er dettilstrækkeligt at afstive med 3planker. Ved ekstra dybe graveskal der anvendes 5.

Hvis jorden er tør og sandet, el-ler der på anden måde er øgetrisiko for jordskred, skal deranvendes plader, så der dan-nes en gravekasse. Når gravendækkes, skal plankerne/pla-derne fjernes enkeltvis.

Vær særlig opmærksom på:Det manuelle gravearbejdebelaster især led og muskler ilænden og skuldre samtkredsløbet. Det er derfor vig-tigt, at medarbejderne holderpauser undervejs og udførerarbejdet på en måde, så debøjer sig mindst muligt for-over og udfører mindstmuligt kraftfuldt arbejdeover skulderhøjde.Gravearbejdet skal planlæg-ges, så den samlede belast-


sten på kirkegården, skal Ar-bejdstilsynets regler følges.Reglerne fremgår af nedenstå-ende figur. Hvis løftet foreta-ges under optimale forhold,må en medarbejder foretageenkelte opretstående løft påop til 50 kg, hvis byrden kanholdes tæt ved kroppen og 30kg, hvis byrdenkan holdes iunderarmsaf-stand.

Det forhold, at sten enten lig-ger eller skal sættes på jorden,betyder, at byrden ikke kanholdes tæt på kroppen men ibedste fald i underarmsaf-stand. Ved ideelle forhold måmedarbejderne derfor reeltkun løfte sten, som højest ve-jer 30 kg.


Kirkegårde, som ikke harøkonomi/behov til at indkø-be deres egen minigraver,kan købe en minigraver i fæl-lesskab med andre kirkegår-de eller indgå en aftale meden lokal entreprenør om atudføre gravningen.Udover gravearbejde kan enminigraver med fordelanvendes til andre tunge løftpå kirkegården, f.eks. løft afgravsten, kalksten eller fjer-nelse af større træstammerog rodnet.

Løft og flytning af tunge stenManuel håndtering af grav-sten og andre tunge sten kanoverbelaste medarbejdernesrygge og skuldre. Overbelast-ningen kan dels skyldes ste-nens vægt, men også det for-hold at stenen enten skal løf-tes fra eller sættes på jorden.Dette betyder, at medarbejder-ne ikke kan foretage løftet igode arbejdsstillinger, hvorvedbelastningen forøges væsent-ligt. Medarbejderen skal an-vende sikkerhedsfodtøj.

På langt de fleste kirkegårde erdet stenhuggeren, der vareta-

ger de opgaver, hvor en grav-sten skal løftes eller flyttes, såfor kirkegårdens medarbejdereforekommer denne arbejdsop-gave kun i begrænset omfang.Der kan imidlertid være andretunge sten, som det er nødven-digt at løfte/flytte, f.eks. natur-sten, der dukker op ved grav-ning af grave eller kantsten,der er sat rundt om et gravsted.

Tunge løft skal som udgangs-punkt foretages med et tek-nisk hjælpemiddel. På kirke-gårde, hvor der er en minigra-ver eller et andet løfteredskab(f.eks. et 3-ben med kædetaljeog stropper), skal arbejdetplanlægges, så disse hjælpe-midler bliver anvendt.

Når der løftes/flyttes tunge

Ideelle løfteforhold vil sige:At hele løftet foregår midtforan kroppen mellem midt-lår og albuehøjde.At byrden er beregnet tilhåndtering.At der er mindst 2 minuttermellem hvert løft.At der ikke udføres bæring.At fodfæstet er stabilt.At klimaet er passende.

Tæt ved kropca. 15-20 cm

Underarms afstandca. 30 cm

3/4 arms afstandca. 45 cm

RØDT OMRÅDE:Løft i det røde område anses for klart sund-hedsskadelige. Der skal umiddelbart træffesforanstaltninger for at imødegå risikoen.

GULT OMRÅDE:Løft i det gule område betyder, at der skal fore-tages en nærmere vurdering af de øvrige fak-torer i forbindelse med løftet, for at det kan af-gøres, om løftet anses som sundhedsskadeligt.

GRØNT

50 kg

30 kg

15 kg11 kg7 kg3 kg

I den øverste del afdet gule område erløftet kun accepta-belt, hvis det udføresunder optimale for-hold.


Overvej følgende:Passer hækklipperen til med-arbejderen? Det er vigtigt, atmedarbejderen synes om atarbejde med redskabet, menogså at vægt, størrelse ogudformning på redskabetpasser til medarbejderen.Passer hækklipperen tilarbejdsopgaven?Stanghækklipper er en varia-tionsmulighed ved både laveog høje hække. Benzindrevnehækklippere er mobile og haren stor effekt. Eldrevne hæk-klippere vejer mindre, har etmindre vibrations- og støjni-veau og afgiver ikke udstød-ningsgasser.Hvor lang en periode skalhækklipningen strække sigover, og hvor mange medar-bejdere skal der til for at løseden?Hvor høje/lave skal hækkenevære?Hvilken kvalitet vil manacceptere, at det færdigearbejde bliver leveret i?

Vær særlig opmærksom på:Ved hækklipning skal deranvendes det nødvendigesikkerhedsudstyr, f.eks. høre-

værn. Ved klipning af højehække kan det anbefales atanvende øjenværn.Arbejdsgiveren skal sørge forat de ansatte bruger høre-værn, så snart arbejde, dervurderes at være høreskade-ligt, påbegyndes. Det vil sige,at også støjbelastningerunder 85 dB(A) kan betyde, atder skal bruges høreværn.Hvis der er risiko for atkomme til at skære sig f.eks. iben og fødder, skal der bru-ges personlige værnemidler,der beskytter mod dette.Ingen må udsættes for størrevibrationsbelastning end3m/s2 over en 8 timersarbejdsdag. Hvis vibrations-belastningen er højere, skalman reducere arbejdstideneller etablere vibrations-dæmpende foranstaltninger.Leverandøren af maskinenskal oplyse vibrationsniveau.Ikke-faglærte medarbejdereskal instrueres i, hvordanhækklipperen fungerer, oghvordan den skal anvendes.

Gode råd og anbefalinger:Lave hække kan med fordelklippes med en stanghæk-


Gode råd og anbefalinger:Det kan være vanskeligt atvurdere, hvor tung en sten er.Som tommelfingerregel kanman regne med, at granitvejer ca. 3 gange så meget somvand. Sammenligner man ste-nens størrelse med en enlitersmælkekarton, er det nemt atregne ud, at en sten, som fyl-der det samme som 1 litermælk vejer ca. 3 kg, og at ensten som fylder det sammesom 3 liter mælk vejer ca. 9 kg.Hvis man anvender 3-ben ogkædetalje, kan det være engod ide at bruge en lav sten-vogn, der kan skubbes indmellem 3-benets ben.Vær kreativ og brug de tekni-ske hjælpemidler, der i øvrigtfindes på kirkegården til atløfte og transportere tungesten.Arbejdsgiveren skal stilleværnefortøj til rådighed nårde arbejdsres med håndte-ring af sten og andre tungeting, der kan falde ned overfødderne.

HækklipningHækklipning med en hånd-holdt hækklipper kan være fy-

sisk belastende for muskler ogled, specielt i lænden og om-kring skuldrene. Hvis arbejds-opgaven udføres i længere tideller i akavede arbejdsstillin-ger, kan det føre til overbelast-ningsskader og nedslidning pålængere sigt.

Klipning af lave/høje hække,hvor arbejdet foregår med for-overbøjet ryg eller over skul-derhøjde, er særligt belasten-de, og disse arbejdsopgave måderfor ikke udføres i mere end1 til 1V time uden tilstrække-lig pause. Hvor lang en ”til-strækkelig pause” er, må vur-deres i det enkelte tilfælde.

Den daglige arbejdstid medhækklipning må ikke oversti-ge 4 timer, og arbejdet skalderfor planlægges, så der ogsåer andre arbejdsopgaver i løbetaf dagen.

På mange kirkegårde er der ki-lometervis af hække i forskelli-ge højder og forskellige plante-typer. Det er derfor vigtigt atplanlægge hækklipningen, såopgaven belaster medarbej-derne mindst muligt.


retages mere sikkert fra et stil-lads eller en lift.

Vær særlig opmærksom på:Arbejde fra alle typer af løsestiger, herunder wienerstiger:

En medarbejder må højestarbejde fra en løs stige i 30minutter ad gangen uden til-strækkelig pause. Hvor langen ”tilstrækkelig pause” er,må vurderes i det enkelte til-fælde. Den samlede arbejdstidfra stiger må ikke overstige entredjedel af arbejdsdagen.Arbejdet fra en stige må nor-malt ikke udføres i størrehøjde end 5 meter fra gulv tildet trin, der arbejdes fra. Isærlige tilfælde kan derudføres let arbejde i størrehøjde.Arbejdsredskaber skal værelette og let håndterlige. Deskal kunne betjenes med énhånd.Hvis stigen er mere end 5meter lang og ikke er fast-gjort, må den kun bruges,hvis der er en fodmand.Stigen skal være godkendt.Godkendelsen skal fremgå afet synligt mærkat fra produ-centen/leverandøren.

Stigen skal efterses af en sag-kyndig mindst en gang omåret.

Arbejde fra stilladser:På stilladser, der er højereend 2 meter, skal der værerækværk i form af:

En håndliste i 1 metershøjdeEn knæliste i 0,5 metershøjdeEn fodliste der er 0,15 meterhøj.

Stilladser, der er højere end 3meter, må kun sættes op ogtages ned af personer, der haren særlig stilladsuddannelse.

Gode råd og anbefalingerVinduespudsning kan foreta-ges med en teleskopstang iop til 4 meters højde. Derskal gøres opmærksom på, atvinduespudsning med tele-skopstang, som udføres ilængere tid eller i akavedearbejdsstillinger, kan værefysisk belastende for musklerog led, specielt nakken ogskuldrene. Arbejdet skal der-for planlægges, så der også erandre arbejdsopgaver i løbetaf dagen.


klipper, så medarbejderenkan arbejde opretstående,hvorved ryggen belastesmindre end ved foroverbøjetarbejde.Høje hække kan ligeledes medfordel klippes med en stang-hækklipper, så medarbejderenikke skal løfte hækklipperenop over skulderhøjde.

GrandækningArbejdet med grandækningkan være ergonomisk bela-stende. Der forekommer man-ge ensidigt gentagne arbejds-bevægelser i akavede arbejds-stillinger. Arbejdet skal derfororganiseres med så meget va-riation som muligt.

Ved transport til arbejdsstedetskal der så vidt muligt anven-des tekniske hjælpemidler:

Benyt om muligt selvkørendekøretøjer til transportBegræns manuel transportmed trillebør mest muligtOverfyld aldrig trillebøren dadet kan give rygproblemer,når man forsøger at hindretrillebøren i at vælte.

Arbejdet skal tilrettelægges såknæliggende arbejde begræn-

ses. Dette kan f.eks. ske ved atklippe granet stående ved ar-bejdsborde eller lignende. Hvisknæliggende arbejde ikke kanundgås skal knæene beskyttes.F.eks. ved brug af kulde- ogfugtafvisende underlag, derbeskytter knæene mod trykbe-lastning eller ved brug af knæ-beskyttere.

Ved grandækning bør man al-tid anvende kedeldragt elleroverall, så man ikke ”skiller”på midten. Der bør anvendestermotøj eller fiberpels underkedeldragten. Dette er med tilat mindske risikoen for ryg-skader, når ryggen holdesvarm.

Rengøringsopgaver i kirkenVinduespudsning og rengø-ring af lysekroner og andreting, der er hængt op i kirke-rummet, kræver som oftestbrug af stiger eller et mindrestillads.

Arbejde fra stiger udgør enstor ulykkesrisiko og kan tilli-ge medføre overbelastning afmuskler og led. Det skal altidvurderes, om arbejdet kan fo-


Arbejde med stoffer ogmaterialerNår der arbejdes med alle ty-per stoffer og materialer, skalarbejdet planlægges og tilret-telægges, så det udføres for-svarligt.Dette omhandler:

At undgå unødig påvirkningfra stoffer og materialerAt formindske påvirkningerfra stoffer og materialerAt overholde fastsatte græn-seværdier.

ArbejdspladsbrugsanvisningerIfølge arbejdsmiljøloven haralle virksomheder og dermedogså kirker og kirkegårde pligttil at udarbejde en kemiskAPV, hvis der bruges farligestoffer og materialer, der bliverbrugt på arbejdspladsen. Denkemiske APV indeholder en li-ste over alle farlige stoffer ogmaterialer, samt henvisningertil relevante leverandørbrugs-anvisninger eller arbejdsplads-brugsanvisninger (herefterforkortet APB). Herudover skal


Overvej at lade en professio-nel vinduespudser foretagevinduespudsningen.Hæng lysekroner mv. op i enautomatisk hejs, så genstan-dene kan sænkes til gulvni-veau.

Yderligere informationSikkerhedshåndbog for anlægsgartnere. Kirkeministeriet og Branchear-bejdsmiljørådet Jord til Bord, 2007.Vejledning i manuel ringning af kirkeklokker. Kirkeministeriet.www.tilgaengelighed.km.dk.Håndholdt hækklipper. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, 2001.Håndskubbet plæneklipper. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, 2001.Håndtering af belægningssten. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,2001.Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Arbejdsministeriets be-kendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 med senere ændringer.Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.559 af 17. juni 2004.Brug af transportable stiger. Arbejdstilsynets vejledning B.3.1.1, juli 2005.Opstilling og brug af stilladser. Arbejdstilsynets vejledning B.3.2, januar2006.Gravearbejde. Arbejdstilsynets vejledning D.2.13, januar 2005.Løft, træk og skub. Arbejdstilsynets vejledning D.3.1, september 2005.Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. At-meddelelse nr.4.05.3, marts 1998.Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær D.3.4.”Tilsyn i "Religiøse institutioner og foreninger" (kirker). Arbejdstilsynets in-terne instruks nr. 9/2006.

?

?

?

?

?

?

?

?

?

?

?

?

?

?

?

8Det kemiske og biologiske arbejdsmiljøI kirker og især på kirkegårde skal der løses arbejdsopgaver,hvor de ansatte kommer i fysisk kontakt med stoffer, materia-ler og mikroorganismer, som på kort eller længere sigt kanskade medarbejdernes helbred, hvis der ikke bliver taget denødvendige forholdsregler.

På de følgende sider sættes der fokus på nogle af de forhold,man bør være særlig opmærksom på. Det drejer sig om:

ArbejdspladsbrugsanvisningerOpbevaring af benzin og dieselPesticiderArbejdstøjTræflis og skimmelsvamp.


Leverandøren har pligt til atudlevere en leverandørbrugs-anvisning på dansk. Som til-lægsskema kan man bruge detskema, der er vedlagt som bil-ag til denne vejviser. Tillægs-skemaet skal indeholde devirksomhedsrelevante oplys-ninger, der er angivet i bilaget.

Klips leverandørbrugsanvis-ningen og tillægsskemaetsammen og placer dem i enmappe tæt på det sted, hvorprodukterne bliver opbevaret.Der er pligt til, at de ansatteskal instrueres i brug af APB.Derudover skal APB’en opdate-res, når der er ændringer i le-verandørbrugsanvisningen.

Vær særlig opmærksom på:Arbejdstilsynet uddelermange påbud pga. manglen-de arbejdspladsbrugsanvis-ninger.Menighedsrådet har pligt tilat sikre, at alle medarbejdere

er instrueret om, hvorAPB’erne opbevares, og hvor-dan de bruges.Sikkerhedsorganisationenskal:

Inddrages i forbindelse mednyindkøb og brug af farligestofferKontrollere, at medarbejder-ne får instruktion om, hvorarbejdspladsbrugsanvisnin-ger er, og hvordan de skalbrugesKontrollere, at medarbejder-ne ikke bliver udsat for unø-dige påvirkninger, når derbruges farlige stoffer.

Gode råd og anbefalinger:Listen over stoffer og mate-rialer og dertilhørendearbejdspladsbrugsanvisnin-ger kan med fordel inddragessom en del af det øvrige APVarbejde.Ryd op i de kemikalier, der erpå arbejdspladsen.Gennemgå produkternesystematisk og bortskaf deprodukter, der reelt ikke erbrug for.Udskift farlige produktermed ikke-faremærkede pro-dukter, hvis det er muligt.


der udarbejdes en såkaldt ar-bejdspladsbrugsanvisning forhvert enkelt produkt.

I kirker og på kirkegårde harde produkter, det drejer sig om,næsten altid et orangefarvetfaremærke. På kirkegårdenkan det være benzin, diesel ogsmøremidler, malings- og træ-beskyttelsesprodukter, kunst-gødning og lignende. I kirkenkan det være rengøringsmid-ler som toiletrens, vaske-/op-vaskemidler eller kemiskestoffer til at bekæmpe skade-dyr.

En APB skal indeholde relevan-te oplysninger om produktetsegenskaber samt oplysningerom, hvordan stoffet må brugespå den specifikke arbejds-plads, herunder hvilke person-lige værnemidler, der skal bru-ges, samt hvad man skal gøre,hvis uheldet er ude. Endeligskal APB’en indeholde oplys-ninger om en evt. særlig regu-lering for stoffet.

I praksis er den letteste mådeat udarbejde en APB at brugeen brugsanvisning fra leveran-

døren og supplere denne medet tillægsskema med oplysnin-ger, der er rettet mod den spe-cifikke arbejdsplads.

Et stof betragtes som farligt,hvis det:

Er klassificeret og faremær-ket efter Miljøstyrelsens reg-ler (har et orangefarvet fare-mærke).Er optaget med en grænse-værdi på Arbejdstilsynets li-ste over grænseværdier forstoffer og materialer.Stoffer, der indeholder 1 pct.eller derover af et stof, der eroptaget på Arbejdstilsynetsliste over grænseværdier forstoffer og materialer.Stoffer, der indeholder 1 pct.eller derover af et stof, derskal klassificeres som sund-hedsskadeligt eller miljøfar-ligt efter Miljøstyrelsens reg-ler.Har fysisk-kemiske, kemiskeeller toksikologiske egenska-ber og bliver brugt på enmåde, som indebærer en ri-siko for medarbejderne.

Leverandørbrugsanvisning+ Tillægsskema med virksomheds-

specifikke oplysninger = Arbejdspladsbrugsanvisning


Elever er fritaget for kravetom sprøjtebevis og sprøjte-certifikat, men skal altidhave grundig instruktion i atudføre arbejdet.

Gode råd og anbefalinger:Undgå at bruge kemiskebekæmpelsesmidler.Undersøg altid alternativertil de kemiske produkter.

ArbejdstøjI forbindelse med gravning ogandre opgaver på kirkegårdenrisikerer medarbejderne at bli-ve tilsmudset, især hvis jordener våd af regn- eller grund-vand.

Almindeligvis er det tilstræk-keligt, at de ansatte efter endtarbejde tager et bad og skifterarbejdstøj samt vasker det an-vendte fodtøj.

Gode råd og anbefalinger:Efter endt arbejde bør medar-bejderne tage et bad, skiftearbejdstøj og vaske detanvendte fodtøj.Hvis arbejdsopgaven ikke ersærligt svinende, og mangerne vil slippe for at skulle

skifte arbejdstøj, kan enengangsbeskyttelsesdragtvære en god løsning.

Træflis og skimmelsvampTræflis er et godt vækstmediefor skimmelsvampe. Hvis træ-flisen er fugtig og opbevares istørre mængder, kan der fore-komme store mængder skim-melsvampe, som kan givemedarbejderne alvorlige hel-bredsgener. Skimmelsvampe-ne er især kritiske for medar-bejdere med allergi eller ast-ma.

Når man håndterer lagret flis,frigives der altid store mæng-der skimmelsvampesporer.Problemerne opstår, når med-arbejderne indånder disse spo-rer.

Når der arbejdes med træflisunder åben himmel og i be-grænsede mængder, udgør detdog almindeligvis ikke nogenstørre sundhedsrisiko.

Der er flere skimmelsvampe ilagret flis end i helt friskhug-get flis. Jo flere grønne dele derer i flisen, jo flere skimmels-


Udarbejd en indkøbspolitik,hvor det defineres, hvilkekrav der stilles til nye pro-dukter.Tag ikke et nyt produkt ibrug, før der er udarbejdet enarbejdspladsbrugsanvisning.

Opbevaring af benzin og dieselPå alle kirkegårde anvendesder benzin til plæneklippere,hækklippere, generatorer mv.og diesel til minigravere ogtraktorer. Både benzin og die-sel skal omgås med særlig storforsigtighed.

Vær særlig opmærksom på:Der skal udarbejdes arbejds-pladsbrugsanvisning forbåde benzin og diesel.Benzin og diesel skal altidopbevares i godkendt embal-lage.Benzin og diesel må kunopbevares i begrænsedemængder. Almindeligvis 25liter benzin og 125 liter diesel.Ønsker man at opbevare stør-re mængder, stilles der kravtil opbevaringsstedet i formaf brandcelle opdeling,rumudsugning og mulighedfor opsamling af spild.

Gode råd og anbefalinger:Opbevar altid brandfarligeprodukter væk fra letantæn-delige materialer og ladesta-tioner til udstyr.

PesticiderPå Folkekirkens kirkegårde erder indgået aftale om ikke atanvende pesticider (kemisk be-kæmpelse) til at bekæmpeukrudt – der kan dog væreundtagelser. I kirker og på kir-kegårde bliver pesticider der-for først og fremmest brugt tilat bekæmpe skadedyr. De fle-ste steder er brugen af pestici-der dog yderst begrænset.

Hvis medarbejderne brugerkemiske midler, skal de gen-nemgå et kursus i miljø- ogsundhedsmæssig forsvarliganvendelse af pesticider.

Hvis medarbejderen alenepåsmører produkterne ellerudfører bekæmpelse i mindreend 4 timer om året, kan hannøjes med et sprøjtebevis.Hvis medarbejderen udførerbekæmpelse i større skalaend dette, skal han have etsprøjtecertifikat.

73a r b e j d s m i l j ø o p g av e r i k i r k e r o g på k i r k e g å r d e72 a r b e j d s m i l j ø o p g av e r i k i r k e r o g på k i r k e g å r d e

vampe kan der leve i den. Flisaf grenaffald og andet grøntmateriale bør ikke gemmes tilsenere brug.

Vær opmærksom på, at der fle-re gange er konstateret skim-melsvamp i udlagt flis

Vær særlig opmærksom på:De ansatte skal have mulig-hed for at beskytte sig modskimmelsvampene ved atanvende en beskyttelsesma-ske med P3-filter.

Gode råd og anbefalingerMedarbejderne bør altidhåndtere træflis, så vindenbærer eventuelle svampespo-rer væk fra dem.

Yderligere informationBekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 med senere ændrin-ger.AT-vejledning C.0.11: Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer -November 2005.AT-vejledning C.1.3: Arbejde med stoffer og materialer – Februar 2003.AT- vejledning D.5.4.: Åndedrætsværn - Marts 2003.Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Statens Brandinspektion.Skimmelsvampe og flis: www.flisogskimmelsvampe.dk.

?

?

?

?

?

?

?

9Det psykiske arbejdsmiljøDet psykiske arbejdsmiljø eller trivslen på arbejdspladsen, somman også kunne kalde det, handler både om de indbyrdes for-hold mellem menneskerne på arbejdspladsen og om arbejdetsorganisering.

Det kan være svært at få et klart billede af, hvornår der er brugfor at gøre en målrettet indsats for at fremme det psykiskearbejdsmiljø, men nogle af faresignalerne er:

Et højt eller forholdsvist højt sygefraværMange konflikterLav eller faldende produktivitetKlikedannelseManglende arbejdsglæde.

Forebyggelse er dog altid bedre end helbredelse – også når detdrejer sig om det psykiske arbejdsmiljø.

Det psykiske arbejdsmiljø er et meget bredt felt med mangeinteressante og relevante temaer som f.eks. stress, mobningeller sygefravær. Hvis man ønsker at fordybe sig i et bestemtemne findes der mange gode materialer og hjemmesider (sehenvisningerne under ”yderligere information”).

På de følgende sider sættes der fokus på 2 temaer, som vedrørerdet psykiske arbejdsmiljø i kirker og på kirkegårde. Det drejersig om:

Samarbejde og ledelseMennesker i sorg.


Gode råd og anbefalinger:Fordelingen af det ledelses-mæssige ansvar skal væreklart og kendt af alle parter.Ledelsen kan bidrage til atfremme samarbejdet og detpsykiske arbejdsmiljø ved at:

Give den enkelte medarbej-der indflydelse og medbe-stemmelse - både på ved-kommendes eget arbejde ogved større beslutningerSkabe mening i arbejdetInformere, så unødige over-raskelser og hovsaløsningerundgåsHåndtere konflikter oguoverensstemmelser somen naturlig ting i hverdagenog på en måde, så de ikkeudvikler sig i negativ ret-ningGive mulighed for, at derkan opstå gode kollegialerelationerArbejde på, at alle kenderderes egne og hinandensopgaver samt succeskriteri-erne for arbejdet.

Mennesker i sorgI forbindelse med begravelserog i kirken og på kirkegården idet hele taget møder medar-

bejderne ind i mellem menne-sker i sorg. Hvis den enkeltemedarbejder ikke føler sig ru-stet til at tale med nedtryktemennesker, kan det være enpsykisk belastende oplevelse.For at kunne håndtere sådan-ne situationer på en god mådefor både den sørgende og med-arbejderen selv, bør medarbej-derne have instruktion eller ef-teruddannelse i at håndteredisse situationer.

En naturlig sorgproces inde-holder forskellige faser, hvorden sørgende kun gradvist ac-cepterer tabet som realitet.Undervejs skal en lang rækkeforskellige og nogle gangemodstridende følelser have lovtil at komme til udtryk. Følel-sesløshed, intens vrede, for-tvivlelse, skamfølelse, skyldfø-lelse, benægtelse af tabet, selv-bebrejdelse, lettelse, accept aftabet og nyorientering er alleaspekter af en sund sorgpro-ces.

Hvis medarbejderne har videnom dette, vil det være letterefor dem at anerkende og ac-ceptere de sørgendes reaktio-


Samarbejde og ledelseProblematiske samarbejdsfor-hold og uklare ledelsesforholdfører ofte til, at medarbejderneoplever et dårligt psykisk ar-bejdsmiljø.

I kirker og på kirkegårde udfø-res mange forskelligartede ar-bejdsopgaver. En stor del af op-gaverne kræver specifik ud-dannelse, og der er derfor ofteansat mange forskellige fag-grupper. Arbejdsopgavernesmeget forskellige art betyder,at de forskellige faggrupperkun arbejder sammen i be-grænset omfang. Ledelsen harderfor en helt særlig udfor-dring i at skabe gode samar-bejdsforhold på tværs af og ide enkelte faggrupper.Menighedsrådet har det øver-

ste ledelsesansvar, men det vilofte variere, hvem der udførerledelsesansvaret i dagligda-gen. Det er afgørende for etgodt psykisk arbejdsmiljø, atalle ved, hvem der har ledel-sesansvaret i forhold til hvilkeopgaver, og hvem der referertil hvem i forskellige situatio-ner. Sidst men ikke mindst erdet afgørende, at ledelsesan-svaret respekteres.

Hvis et medlem af menigheds-rådet f.eks. har ønsker til, hvor-dan en arbejdsopgave skal ud-føres, er det vigtigt, at vedkom-mende ikke retter henvendelsetil medarbejderne, men til denperson, der har ansvaret fordet pågældende arbejdsområ-de. Ellers risikerer medarbej-derne at komme til at stå i ensituation med modsatrettederetningslinjer og et uklart bil-lede af, hvem der har ledelses-ansvaret.

Vær særlig opmærksom på:Det er ledelsens ansvar atskabe rammerne for et godtpsykisk arbejdsmiljø, mendet er alles opgave at bidragetil at fylde rammerne ud.

Mange undersøgelser viser, atder er en klar sammenhængmellem dårligt psykisk ar-bejdsmiljø, højt sygefravær ogfor tidlig tilbagetrækning fraarbejdsmarkedet.

Derfor har Arbejdstilsynet og-så et særligt fokus på det psy-kiske arbejdsmiljø ved scre-ening og tilpasset tilsyn.


ner og derigennem gøre mødetmindre belastende for demselv.

Gode råd og anbefalinger:Sørg for, at medarbejderne ertilstrækkelig klædt på til athåndtere de situationer, hvorde møder mennesker i sorg.På de kirkelige arbejdsplad-ser er det først og fremmestpræsten, der udfører sorgar-bejde med de pårørende.Præsten er via sin uddannel-se og erfaring særdeles kom-petent til dette arbejde, ogdet er derfor oplagt at brugepræstens viden og erfaring,når de øvrige personalegrup-per skal instrueres i, hvordande håndterer situationer,hvor de møder mennesker isorg.

Enkelte faglige organisatio-ner afholder kurser i, hvor deansatte lærer at håndteremennesker i sorg.Det er en god ide at opfordremedarbejderne til at talemed hinanden om, hvordande har det med at mødemennesker i sorg, og hvordande håndterer det. For nogenkan det være svært selv attage emnet op, så det kananbefales at tage emnet op ifællesskab, f.eks. på et med-arbejdermøde.

Yderligere informationSamarbejde i folkekirken. Vejledning fra Kirkeministeriet, december 2000.Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.559 af 17. juni 2004.Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets vejledning D.4.1, juni2004.www.godarbejdslyst.dk. www.arbejdsmiljoforskning.dk.www.sund-virksomhed.dk. www.stopmobning.dk.www.socialtengagement.dk.

?

?

?

?

?

?



ArbejdspladsbrugsanvisningSkemaet skal opbevares sammen med leverandørbrugsanvisnin-gen

Identifikation af stoffet/materialetHandelsnavn samt interne navne til brug i virksomheden:Anvendelsesområde på virksomheden:Afdeling:

Eventuelle anvendelsesbegrænsninger, regulering m.m. på virk-somhedenAnvendelsesbegrænsning:Må ikke bruges af:Uddannelseskrav:Eventuelle kræftrisikable stoffer:

Opbevaring på virksomheden

Forholdsregler ved brug på virksomhedenArbejdsstedets indretning, herunder eventuelle ventilationskrav.

Eventuelle ryge- og spiseforbud:

Personlige værnemidlerÅndedrætsværn: Friskluft

Filtrerende, filtertypeBriller/ansigtsskærm:Andet evt. forklæde, overtræksdragt, beskyttelsesdragt:Værnemidler opbevares og kan rekvireres hos:

FørstehjælpFørstehjælpsudstyret opbevares:Evt. telefon nr.:

BrandbekæmpelseSlukningsmidler:Opbevaring:Brug af værnemidler:

Forholdsregler ved uheld og spildOpsamlingsmateriale:Afleveringssted:Brug af værnemidler:

BortskaffelseOplysninger om hvor affaldet skal afleveres:Evt. særlig beholders placering:

TransportoplysningerNødvendige foranstaltninger ved intern transport mv.:

Erstatter: Udfærdiget af:

(tidligere dato) Dato: Underskrift/navn

- Tillægsskema

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde

Documents