fagpind

fagpind

emne

DemodelleringOmlægning til problembaserede e-læringsforløb

2 3

eVidenCenter.dkc/o Aarhus Business College Tlf. 89363333www.evidencenter.dk

Indhold

Introduktion 5Hvad er demodellering? 6Motivation for demodellering 8Hvordan demodellere? 13• Fase 1: Beskriv formål og mål med forløbet og temaer 18• Fase 2: Beskriv emner i forløbet med formål og mål 22• Fase3:Definérfagpindende 24• Fase4:Atsamlefagpindeidelemner 26• Fase 5: Udvælgelse af metoder og værktøjer til stilladsering 28• Fase6:Atdefinerematerialer,aktiviteteretc.Udfradenyedelemnerne 29Mulig arbejdsform – kom godt i gang 31• Opsummering–denanbefaledeproces 32Mere om taksonomier 33• Biggs solotaksonomi 35 Kilder 37

Redaktør og forfatter: Lise Marie SteinmüllerLayout: Per Frahm BaungaardDesign: AnneSofieHolmSandgaardISBN: 978-87-999611-0-8 Indholdidenneudgivelsekanmedkildeangivelsefritbenyttes,dogikketilkommercielt brug. (Creative Commons License – Navngivelse-Ikke-kommerciel 2.5 Danmark) ©2018,eVidenCenter,AarhusBusinessCollege.

4 5

IndledningDennepublikationbeskriverdemodelleringsomenmetodetilfåøget overblik over læringsaktiviteterne i et fag og organisere dem mereproblembaseret.Idetfølgendebeskrives,hvordanmankangenoverveje og omlægge den hidtidige tilrettelæggelse af lærings-forløbtilproblembaserete-læring.

Måleneerderfor,at:• opnåvidenomhvordandemodelleringkanbenyttessommetode

til omlægning til e-forløb• fåkendskabtilforskelligeeksempler,hvordemodelleringer

anvendt som metode• fåanvisningertiloggoderådom,hvordanmankommerigang

med at demodellere

Somgennemgåendeeksempeleranvendtenbekendtgørelseforetmarkedsføringsfag og et økonomifag.

Målgruppenerundervisere,forfattereogandreformidlere,derståroverfor at skulle omlægge et tilstedeværelsesforløb til et e-lærings-forløb med digitalt materiale.

@ventures,Kompetencecenterfore-læringogeVidenCenter,DetNationaleVidencenterfore-læringharanvendtdemodelleringsommetodeisnart20år.Metodenerblevetanvendttilatudviklenyeog mere deltagerorienterede forløb i samarbejde med undervisere frasåveldetordinæreundervisningssystemsomprivateundervis-ningsudbud. Metoden har senest været beskrevet i Temahæftet Demodellering af Gitte Christensen og Lise Marie Steinmüller fra juni2010udgivetaf@ventures,kompetencecenterfore-læring,menfremstårnuienopdateretogudvidetversion.

Demodellering

Beskriv formål og mål for forløbet

Beskriv temaer og emner i forløbet med formål og mål

Identificer og beskriv fagpinde

Saml fagpinde i problemområder

Vælg pædagogiske metoder til problemområder

Definer materialer, opgaver, samarbejde og evaluering ud fra problemområdernes emner

Fase 1

Fase 2

Fase 3

Fase 4

Fase 5

Fase 6

6 7

Hvad er demodellering?Atdemodellerevilsigeatnedbrydeetfagellerforløbitemaer,emnerogevt.delemnerforderefteratsamledemigeninyedel-emnerfxpåbaggrundafproblemstillinger,somundervisningenkanbyggesopomkringie-forløbet.

Vedatbenyttedemodelleringsommetodevedomlæggelsetile-forløbopnåsdenfordel,atlæringenihøjeregradkanrettesmoddelærendesaktiviteter.Detvilsige,atmanbevægersigvækfraenstrengfagdidaktiskopbygning,somikkealtiderrettetmoddenmåde,delærendeopnårdenbedstevidenstilegnelseogforståelsepå.Istedetkanlæringenfxknyttesopmodproblemstillinger,somde lærende kan relatere til.

Sommetodetilomlægningafetfagelleretforløbtile-læringopnåsveddemodelleringatprocessendelesopimindrefaser,ogatopga-ven dermed bliver lettere at tilgå.

Demodelleringegnersigderforsommetodegodttilstørrepro-jekter,hvordeterhelefagellerforløbmedalleredeeksisterendelæringsmateriale,derskalomorganiserestildigitallæringmede-læringsmaterialer.

Metodens omfang taget i betragtning kan den ikke anbefales til projekter,hvordetkunerdeleafetforløb,derskalomlæggestile-læring.Idissetilfældeanbefalesdetatanvendedenmetode,derer beskrevet i temahæftet ”Sådan udvælges e-forløb” udgivet af Det NationaleVidenCenterfore-læring.

Dene-didaktiskeovervejelsesmodelhttp://edidaktik.evidencenter.dk/default.html kan med fordel anvendes i sammenhæng med demodel-leringsomgrundlagfordepædagiskeogmetodiskeovervejelseriforløbet.

FaserFaserne i omlægning til et e-læringsforløb er:1. Beskrive formål og mål for forløbet2. Beskrive temaer og emner i forløbet med formål og mål3. Identificereogbeskrivefagpinde4. Samlefagpindeiproblemområder5. Vælgepædagogiskemetodertilproblemområderne6. Definerematerialer,opgaver,samarbejdeogevalueringudfra

problemområdernesemner

Resultatetafendemodelleringvilværeenkompletoversigtover,hvordandetfærdigee-forløbskalstruktureres,medforslagtilhvilkematerialer,opgaver,samarbejdsformerogevalueringstiltag,derskaludvikles som støtte for forløbet.

8 9

Motivation for demodelleringDemodelleringbyggerheltgrundlæggendepåLevVygotskijsteoriom zonen for nærmeste udvikling og Jerome Bruners arbejde med stilladsering.

Demodelleringensformåler,atnådeenkeltelæren-depræcistder,hvordeerligenuogudfradettevidenspunktstøttedemiatlæreinærmesteudvik-lingszone. Læring i den nærmeste udviklingszone stilladseresmedforskelligepædagogiskemetoderogmaterialer,såledesatdenlærendekanarbejdemedindholdetpåenmeningsfuldmådeogsam-men med andre lærende. Dette fritsætter undervise-rentilmerefordybetarbejdemedandreelever.

Demodelleringlæggeroptil,atdererfokuspå,hvadder giver mening i læringen og skaber motivation for den enkelte lærende. Et demodelleret forløb vil derfor som oftest indeholde både de overordnedemål,meningsdannendecases,somtagerudgangspunktidenlærendesvirkelighed(autentiskeproblemstillinger),samtenoversigtoverdelmål,sådetermuligt for den lærende at se konkrete eksemplerpå,hvadmankan,nårmanharlært et givent område.

Et demodelleret fag består af mange små målbeskrevneenheder,somkantilgåsfleregange.Detunderstøtterprincippetomspirallæ-ring,dergiverdelærendemulighederforatrepeteresamtidigmed,atderbyggesnyvidenovenpåeksisterendeviden.Dermedanvendesspirallæringsomendelafstilladserings-materialet.

Brugenafstilladsering,spirallæringoglæringizonenfornærmesteudviklingbetyder,atlæringenblivermereselvreguleretogstyrkerdelærendesmotivation.Detteopnåsisær,nårdetkombineresmedforskelligecases,somermeningsdannendeiforholdtildetteoretiskearbejde,læringsstilemedforskelligevejeindietemne,løbendeevalueringfrabådeunderviserogfrafxtest,somviser,hvordenlærendeernu,oghvordandetermuligtatnåfremtildetnæste mål.

Jerome Bruner udtalte i 1959: Et

hvilket som helst fag kan undervises effektivt på en intellektuel redelig måde til

et hvilket som helst barn på et hvilket som helst

udviklingstrin.

Stilladsering er udtryk for en støtte, der hjælper den

lærende til at opnå viden. Stilladset kan bestå af mange forskellige ting. Det

kan være en støttende lærer, opslagsmulig-heder, en guide osv. Det afgørende er, at det er noget den lærende kan trække ind efter behov,

at det svarer til behovet, at det er frivilligt at bruge og at det kan ”smides væk” når der ikke længere er brug for det. Et ofte

anvendt ministillads i e-materialer er mouse-over på ord, så man kan

få en forklaring.

Mange af de samme tanker og ideer som anven-des i demodellering er langt senere blevet anvendt i ide-erne om Flipped Classroom

og Flipped Læring.

Mange elementer i demodellering er anvendt af Bjarne Herskin tilbage i 1990, hvor han beskrev sin

tanke om pointestyret undervisning.

10 11

Hvis et læringsforløb efter demodelleringen sammensættes i me-ningsgivendeproblemstillinger,kandetgivedenlærendemulighedforatopleve,atdekanmestreetfagligtområde,nårdearbejdermedproblemstillingen.Dennesuccesoplevelseøgerdelærendesmotivation og arbejdssomhed. Ideelt set vil den lærende også selv skabedenmanglendeviden,nårdenneliggerligefor(gennemstilladsering),ogdetvilgøre,atdenlærendeviloplevemereselv-reguleret læring.

Etvæsentligtelementtilovervejelseidemodelleringener,hvil-kemestringsstategierdelærendemødermed,oghvordanevt.uhensigtsmæssige mestringsstategier kan modvirkes ved brug af forskelligepædagogiskeværktøjer.Vedatlaveettætmasketstilladsifagområder,hvormanerfaringsmæssigtved,atdelærendeellergrupperaflærendekanhaveproble-mer,måskeudenatdeharerkendtellerudtryktdet,opleverde,atdeerblevet”set,hørtogforstået”.Detskaberpositiveforventningertildet,derskal læres efterfølgende. En klar beskrivelse af retningenforlæringengivertryghed,ogløbendemulighedforatkunnesesynligetegnpålæringgiver motivation.

En del mestringsstategier er ikke sunde og derfor ikke hensigtsmæssigepåsigt.Endelafdissebunderidårligeerfaringer fra fx tidligere læringsforløb. En lille ting som popupforklaringerpåordkanværenoktilatstøtteenmere sund mestringsstategi. Når der er forklaringer til et ord,viserdet,atdeteriordenikkeatkunneforståordet.Herskalmansåbarehuskepå,atdenlærendekanhaveenandenopfattelseaf,hvadderersværtend,undervise-renhar.Såderskalikkesparespåforklaringer.

Vedproblembaseretlæring(PBL)organiseresforløbet,sådetfremstårelevcentret.Læringsformenerkendetegnetved,atderervirkelighedsnæreproblemstillingersomomdrejningspunktforvidenstilegnelse.Deautentiskeproblemstillingerunderstøttersamarbejdemellemdelærende,sikrerkontekstuellelæringsforløbogstøtterselvforvaltningaflæreprocessen.

Problembaseretlæringhvilerpåetkonstruktivistisklæringssyn,ogbyggerpådenantagelse,atvidenkonstrueresløbendeafdenlærendeefterhånden,somderarbejdesmedproblemstillingenogovervejes mulige løsninger.

Iforløb,dererorganiseretsocialkonstruktivistisk,vildeproblemstillinger,derarbejdesmedoftevære formuleret af eleverne eller de studeren-de. Problemstillinger formuleret af læreren vil således alene have til formål at være igangsættendeogforatopnåenfællesfor-ståelse for forløbets emne og dets relevans.

For at de lærende kan arbejde i nærmeste

udviklingszone, skal de have feedback. Hattie bruger begre-

berne feedback, feed forward og feed up, der alle er gode værk-tøjer til stilladsering i forbin-

delse med læring med e-læring.

Mestrings-strategier er fx at

skjule sine svagheder, spørge om hjælp, holde sig til det kendte (og sikre), anklage andre for at det er deres skyld, lave noget andet, trække sig

væk (lukke af) spille klovn, …

Problembaseret læring er beskrevet af H.

S. Barrows i 1980 i forhold til undervisning på de sund-

hedsfaglige uddannelser. I dag bruges PBL også på andre uddannelser end de sund-

hedsfaglige.

12 13

I et demodelleret forløb er det muligt i vidt omfang at tage højde for målgruppensbehovfordifferentiering.Idensammenhænganven-desherWolfgangKlafkisdefinitionpådifferentiering.

Klafkiopdelerindredifferentieringitogrupper,hvordenførsteerdifferentieringpåmålogindhold.Detindbefatter,atetforløbharetindhold,dertagehøjdeforforskelligesværhedsgraderogforskelligegraderafkompleksitet.Denandengruppeerdifferentieringpåmetoderogundervisningsmidler.Her arbejder de lærende altså med de samme målogmeddetsammeindhold,menmådenhvorpådearbejdererforskellig.

Hvordan demodellere?Eftervalgaffag,derskaludviklestile-læring,erdetførstepunktatfindeegnetmateriale.Ietvistomfangkanbrugeseksisterendelærebøger,mendetervigtigtatforholdesigtil,atdeltagerneie-forløbtilgårmaterialetpåenandenmådeenditilstedeværelses-undervisningen.Detteskyldes,atdeltagerneofteitilstedeværelses-undervisningenerunderlagtetafunderviserenplanlagtforløbsamtnoglefysiskeogtidsmæssigerammer,dergør,atafstikkerefradenplanlagtevejgennemstoffetopfattessomstøj.

Anderledesforholderdetsigie-læring,hvordelærendekanoptræ-demereaktivtsøgende,oghvorderkanværemangevejefremtilmålet.Detvilsige,atdetilgårforløbet,hvordefinderdethensigts-mæssigt,gennemerkendelseafmanglendeviden,gennemanvistevejeellergennemassociationer.Detgiveretlæringsforløb,somsikrer,atdenlærendeletterevilkunnehuskedevalgtemulighederogteorier,nårvedkomneståroverfortilsvarendeproblemstillinger.Denlærendeudviklerdermedproblemløsningskompetence.

Læringskort i tilstedeværelsesforløb: der kan være små afstikkere, men klassen kommer hurtigt tilbage på sporet. Det er underviseren, der har planlagt forløbet og guider, også selvom der anvendes fx projektforløb.

Et individuelt læringskort: et eksempel på e-forløb, hvor den lærende selv vælger den vej gennem læringen, som falder vedkommende lige for. Det kan fx være den vej, der har de stilladser, som passer til den lærendes nærmeste udviklings zone.

Wolfgang Klafki om differentiering

Der er to former: indre og ydre diffe-rentiering. Indre differentiering bruges

om det, der tages i brug inden for en fælles undervisning i en klasse, et hold eller en grup-pe. Ydre differentiering er, når de lærende på baggrund af forskellige inddelings- eller ud-

vælgelseskriterier opdeles i grupper, som rent rumligt er adskilt fra hinanden og

undervises af forskellige personer fx delehold.

14 15

Efter en demodellering er der ikke nødvendigvis ændret i denne overordnede struktur i faget. Den store forskel ligger i organise-ringenafforløbetogindholdet,denmådeindholdetpræsenterespå,valgmulighederogmulighederforatdanneegenvejgennemforløbet.

Ofte ses en omstrukturering af emnerne og en udvidelse af disse. Derforkandelemnerogsåsamlesigpåandremåderenddeemnerellertemaer,dertagesudgangspunkti.

Detteskyldes,atomstruktureringiforbindelsemeddemodellerin-genskerifagpindene,hvordissesættessammenpånyemåder.

I forbindelse med udvælgelse af materiale til et e-forløb er det vigtigt at holde sig denne forskel i læringskortene for øje.Sammen med e-forløbet kan man fortsat bruge en lærebog fx iformafeni-bog.Mentypiskvilderværebehovforatudvikleyderligerematerialer.Dissematerialerkanmedstorfordelogsåstruktureresogudviklesudfrademodellerings-metoden,idetdentagerhøjdefor,atmaterialerstrukturerespåandenvisenddenfagdidaktiske,dereranvendtidetgenerellemateriale.

Atdemodellerebetyderialtsinenkelthed,atmanskillerunder-visningenietfagellerforløbad,ogdernæstsamlerdetiennystruktur,somtagerudgangspunktidelærendesbehovforvidensti-legnelse,deresforudgåendekompetencer,deresmestringsstrategi-er,deresnærmesteudviklingszone,deresbehovforstilladseringogderes individuelle læringsstile.

Et fag kan være organiseret efter følgende struktur:Fag – tema - emne – delemne – fagpind.

Fagpindeerdeindholdselementer,undervisereninddrageriunder-visningenindenforetemne.Fagpindeneeromfattetafetlærings-mål,ogderkanargumenteresfor,hvordandeenkeltefagpindeunderstøtterlæringsmålet.Etfagkanikkebrydesmerenedendtilfagpinde.

Derfor bruger man læringsmål i undervisningen• Læringsmålunderstøtterdenlærendesmulighedforatindseegensuccesogopnåeteffektaflæringen

• Læringsmålskaberfagligsamhørighedmellemdenlærendeogunderviserogmellemdelærendeimodsætningtildenusynligelæreplan,hvorkunundervi-seren kender udgangen af timen/forløbet.

• Læringsmålgivermulighedforfokuspådet,viersammenom• Læringsmålåbnermulighedforkursistensmedbestemmelseomfxindhold,metode,arbejdsformmv.

• Læringsmålskaberopmærksomhedogrefleksionerforunderviserenoverun-dervisningsmetoders brugbarhed såvel generelt som i forhold til den enkelte deltager.

16 17

Deførstegangemanarbejdermeddemodellering,kanmanhavetendenstilatendemeddensammestruktur,sommanbegynd-temed–detvilsige,atdenyedelemnerstemmernogenlundeoverensmeddegamleemner,ogatproblemstillingerneliggerindeforsammedelemneoghverisærtagerudgangspunktidenellerdefagpinde,dervariemnet.

Dettekanskyldes,atdetkanværesværtattænkesigvækfradetraditionelle fagdidaktiske strukturer.

Detkanderforværeenhjælpat”trædeetparskridttilbage”ogtænkeover,hvaddeter,delærendeplejeratefterlyse,spørgerom,undrersigover,ellerhvaddevisermanglendeforståelsefor,nåretemnegennemgås.Detkanfxværeeksemplerpåmanglendeforforståelse,manglendeautomatiseringafvidenfratidligeregennemgange,behovfordifferentieringpåsværhedogkompleksitet.Deterdekonkrete,oplevedeerfaringerfraundervisningen,derinddragesher.

Herundersesengrafiskoversigtoverendemodelleringsproces.Førstebilledeviserprincipieltdesammefaser,somanvendesnårmanplanlæggerettilstedeværelsesforløb.Ivissetilfældeerindhol-det af disse tre faser allerede beskrevet i forbindelse med undervi-sernes didaktiske overvejelser.

Andetbilledevisersammensætningenafproblemstillinger.Somdetses,kanautentiskeproblemstillingerbeståafindhold,derkommerfra flere forskellige emner.

Demodellering

Samling til problemområde

Målbeskrivelse Identificerfagpinde

FagplanFormålMålStrukturForudsætning

TemaFormålMålIndhold

EmneFormålMålIndhold

FagpindIndhold

Tema TemaTema

Problem-område

Fagp

ind

Fagp

ind

Fagp

ind

Fagp

ind

Fagp

ind

Fagp

ind

Fagp

ind

Fagp

ind

Fagp

ind

Fagp

ind

Fagp

ind

Fagp

ind

Formålet med at bruge autentiske problemstillinger

er, at den lærende kan spejle sig selv i indholdet, som derved bliver

autentisk og relevant. Brugen af auten-tiske problemer danner grundlaget for refleksion, og det bliver lettere at tage

viden med ind i en praksisverden. De autentiske problemstillinger

kan være relevante cases fra virksomheder.

18 19

Nedenfor beskrives de seks faser som indgår i et demodelleringsfor-løb.Somgennemgåendeeksempelsesuddragfraendemodelleringindenformarkedsføringogenkelteeksemplerfraetøkonomifag.

Fase 1: beskriv formål og mål med forløbet og temaerSom skelettet i al læring står læringsmålene.

Udenklartdefineredemålforlæringenvilhverkenundervisereellerdelærendekunnegennemskue,hvaddereeltvilopnåmedundervisningen.Detersværtatse,hvormanerpåvejhen,ogundervisningenbliverhurtigtuvedkom-mendeoguinteressant,idetdetkommertilatvirkeformålsløstatarbejdemedlæringsaktiviteterne,hvisikke der er klarhed om målene.

Erdetetalleredebeskrevetfagellerforløb,derskalomlæggestile-læring,vilderofteforeliggeformåls-ogmålbeskrivelser.Dissedannerigivetfaldudgangspunkt.

Tema FormålBudgettering Formålet med dette tema er at du

opnårengrundlæggendeforståelsefor budgettering som ledelsesværktøj

Eksempel på fase 1

Eksempel 2 fra et økonomifagEksempelfraøkonomi

1 https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/ects-users-guide_en.pdf

Læringsmål – eller læringsudbytte1 – er:

”Udsagn for noget verificerbart, som den lærende er blevet i stand til (forventes) at vide, forstå eller

demonstrere efter en lærings-proces.”

Målene med faget er, at du:• ……..• fårkendskabtil,hvilkeværktøjerenvirksomhedhartilrådighednårdenskalfremmeefterspørgslenpåderesprodukter.Duvilogsåfåkendskabtil,hvor-danenvirksomhedsmålgruppekanpåvirkebrugenafværktøjerne.

• ……..

Undervisningens formålFormåleter,atelevenerhverversigvidenomafsætningafprodukterogtjenesteydelserogommetodertilvurderingafdetmarkedsmæssigegrundlag,styringogmarkedsføring.Elevenskalkunneanvendedeparametre,somliggertilgrundforvalgafstrate-gierogmetodervedsalgogmarkedsføringmedudgangspunktimarkedetogvirksomhedenskoncept.Elevenskalendviderekunneforståservicebegrebetsbetydningforvirksomhedogsamfundoganvendedennevideniforbindelsemedafsætningenafproduk-terogtjenesteydelser.

20 21

Nårmålenefortemaerneerdefineret,kandebenyttessomud-gangspunktforatbeskrivedeenkelteemneriforløbet.

I afsnittet Mere om taksonomier (side 33) kan der læses mere om de taksonomiske niveauer.

Nårmanskaligangmedatdefinereformåletogmålenekanmanbenyttenedenståendefremgangsmåde:• Hvaderformåletmedforløbet?• Hvadermålenemedforløbet?Dissevilsomregeldannegrund-

lag for temaer.• Beskrivmålenesådetydeligtviser,hvadendeltagerskalkunne

håndtere.• Formulérmålene,sådebeskriverintentionerneidetforløb,som

skal udvikles til e-læring.

Nårdetteerfærdigt,kannedenståendetjeklisteanvendestilatundersøge,ommåleneudtrykkerdet,derønskes.

Tjekliste for gode læringsmål• Givermåleneenklarfornemmelseafmeningenmedforløbet?• Udtrykkermåleneklart,hvordanformåletmedforløbetkommertiludtryk?• Hjælperdissemåltilatdefinere,hvadderforventes,atdelærendeskalkunne

håndtere efter at de har afsluttet forløbet?• Beskrivermåleneetlæringsniveau(taksonomi)?• Erdeanvendteverberudtrykfornoget,somkanobserveresellerevalueres?• Erdetletatse,hvilkeaktiviteterderskaltil,foratdeltagernekanarbejdemed

stoffet og træne brugen?

Et mål bør være• Relevant• Realistisk• Meningsfyldt• Tydeligt• Lærebogsuafhængigt

Viden forstået som viden om fakta, måder og

midler til at håndtere fakta samt generelle principper

og teorier på.

Færdigheder forstået som evnen

til at udføre en aktivitet, der bidrager til effektiv udførelse af et trin i en

opgave.

Kompetence forstået som den demonstrere-

de (i praksis) evne og vilje til at varetage bestemte og beskrevne opgaver og eller funktioner under bestem-

te betingelser.

22 23

Fase 2: beskriv emner i forløbet med formål og målUdfrademål,dereropstilletifase1,kanmandannesigetoverblikover,hvordandeenkeltetemaerifagetellerforløbetskalopdelesiemner.Deoverordnedemålfrafase1benyttessomgrundlagfor udarbejdelsen af emnerne. Et tema kan have et eller flere mål. Hvertmålkandanneudgangspunktforetemne,somigenbeskri-ves med mål.

Deemner,derdefineres,beskrivesefterfølgendemedlæringsmål.Nedenståendefremgangsmådekanbenyttes• Beskrivemnerneiforløbetmedmål.• Hvisemnerindeholderflereforskelligemål,skalmansikre,atdehængersammepåenmåde,somerlogiskfordeltagerne.

Herkanigenbenyttestjeklistentilbeskrivelseafmålafforløbet.

Eksempel på fase 2

Tema mål Emne Emne målDu kan beskrive hvordan reklame påvirkervoresvalgoghvordanvirksomhedenplanlæggersinreklameindsats. Den viden kan du bruge,nårduskalværemedtilatlavereklamer,ellerhvisduskalvælgedetreklamefremstød,derer bedst egnet i forbindelse med f.eks.salgafnyehøretelefoner.

Reklame Du får kendskab til reklamens historieogbetydning.Dufårkendskabtil,hvordanrekla-menkanopbyggesogudformes.Du får kendskab til hvordan du kan vælge forskellige midler og medier.Du får kendskab til hvordan man kanplanlæggeenreklamekam-pagne.

Dukanbeskrivegrundlagetfor,hvorfor forbrugerne foretrækker enbestemtvirksomhedsproduktfrem for et anden.

Grundparametre ...

Duopnårvidenom,hvordanvirksomheden skaber kontakt til sine kunder.

Kontaktparametre ...

Eksempel 2 fra et økonomifagEksempelfraøkonomi

Mål EmnerEfter gennemgangen af dette tema kan du:• Forståsammenhængenmellemplanlægningogbudgetlægning.• Udarbejderesultat-,likviditets-,ogbalancebudgetter• Gennemførebudgetsimuleringersamt• Foretageresultatkontrol

Budgettets formålBudgetprocedureResultatbudgettetLikviditetsbudgettetBalancebudgettetBudgetsimuleringBudgetkontrol

Tema: MarkedsføringFormål:Dufårkendskabtil,hvilkeværktøjerenvirksomhedhartilrådighednårdenskalfremmeefterspørgslenpåderesprodukter.Duvilogsåfåkendskabtil,hvordanenvirksomhedsmålgruppekanpåvirkebrugenafværktøjerne.

24 25

Fase 3: definér fagpindende Fastlæggelsenafmåleneiemnerneviser,hvadmanforventerdelta-gerne kan efter at have arbejdet med hvert emne.

Dennæstefasegårderefterudpåatsamledetfagligestofiaktiviteter med tilhørende materialer og samarbejdsbeskrivelser. Samlingenkanskeved,atmandannersigetoverblikoveralledeindholdselementer,derarbejdesmediemnerne-desåkaldtefagpinde-ogdereftersamlerdemilogiskesammenhænge.Ieksempletovenforeremnernebeskrevetmedindhold.Deterdisseindholdselementer,dernunedbrydestilfagpinde.

Enrækkeaffagpindenhartypiskenfællespointe.Pointenerderhvordenlærendefxtænker”Aha–detersådan”,eller”Nå,erdetbaredet”.

Eksempler på fase 3EksempelfraetmarkedføringsfagTema: markedsføringEmne: reklame

Mål FagpindeDufårkendskabtilreklamenshistorieogbetydning. Reklamens historie

Reklamenssalgsfremmendebetydning

Dufårkendskabtil,hvordanreklamenkanopbyg-ges og udformes

OpmærksomhedsmodellerManipulativereklamerInformative reklamer

Du får kendskab til hvordan du kan vælge forskelli-ge midler og medier

MidlerMedierPriser

Dufårkendskabtilhvordanmankanplanlæggeenreklamekampagne

Reklameplanlægning

Eksempel 2 fra et økonomifagEksempelfraøkonomi

Emne Mål Fagpinde - pointerBudget-procedure Efter gennemgangen

af dette emne har du et overordnet kendskab til budgetprocedurenogkanopdeledenihovedfaserne:DenpassivebudgetfaseDen aktive budgetfase

Denpassivebudgetfase:Regnskab og statistik for det forløbne årÆndringerieksterneforudsætninger(fxlovgivning,kundegrundlag,konkurrence,mm)oginterneforud-sætninger(fxbindingtilalleredetrufnebeslutninger,aktiviteterkontrakapacitetmm)Foreløbig resultatbudget (kommende år)Den aktive budgetfase:Forslag til resultatbudget og forslag til likviditetsbudgetIdéformuleringogøkonomiskkonsekvensberegningVurderingafbudgetterne

DemodelleringMålbeskrivelse Identificerfagpinde

FagplanFormålMålStrukturForudsætning

TemaFormålMålIndhold

EmneFormålMålIndhold

FagpindIndhold

Fremgangsmåde• Definerfagpindenetilditforløb.• Beskrivevt.pointenmedfagpinden,altsåhvorfordenskalmed?

Detenkeltemålihvertemneindeholderenellerflerefagpinde.Fagpindeneerdemindsteindholdselementer,mankanbrydeetforløb ned i.

26 27

Eksempel på fase 4Tema: markedsføringEmne: reklame

Fremgangsmåden• Beskrivudfrafagpindenededelemnerderskaludviklestilforløbet.

Fagpindenesamlestildelemner.Nogledelemnervilkunbeståafenfagpind,mensandredelemnerkansammensættesafflerefagpin-de.Detgælderheromatholdefokuspå,hvaddervirkerlogiskfordeltagerne.

Fagpinde DelemneReklamens historieReklamenssalgsfremmendebetydning

Reklamenshistorieogbetydning

Fase 4: at samle fagpinde i delemnerIdennefasesamlesfagpindeneidelemner.Dissedelemnerskalsættessammen,sådetvirkerlogiskfordeltagerne.Detvilsige,atetdelemnekansamlesaffagpinde,derkommerfraforskelligeemnerogsågartemaer,hvisdettevirkersomenlogisksamlingfordeltageren.

Nårsammenhængeneskalværedeltagerlogiske,erdetderforikkenødvendigvisudtrykfordenlogik,somunderviseren-somdenfag-ligtvidende-villehaveforetrukket,mendenlogiksomgivermeningforennovicepåområdet.

Detkanværeenhjælpattænkefagpindeneindiencase,såsam-lingenbliverpraksisnærogrelevant.

Underviserenidentificererherefterdecentralefagpinde,somskalforståsisammenhængafdeltagerne,foratdekanopnådenøn-skedelæring.Medandreordkanmansige,atproblemstillingernesfagligeindholderudtrykfordepointer,derskaltil,foratdeltagerneopnårlæringsmålet.

Selvomdetermuligtathaveetdelemne,derbeståraffagpindefraforskelligeemnerogtemaer,vilmandogofteopleve,atdelemnerneermegetidentiskemeddeemner,manharidentificeret.

Meningenmedatsamletildelemner,førderfortsættesmedatdefinerematerialer,aktiviteteretc.,er,atmandermedfårdannetetoverblikover,hvordanmaterialetbedstorganiseresmedudgangs-punktideltagernesbehov.

28 29

Fase 6: at definere materialer, aktivi-teter etc. ud fra de nye delemnerneDetfølgendeafsnitviser,hvorledesmanvedhjælpafdelemnernebeskriverarbejdetmedemnet.Delemnerneersomudgangspunktrettesnorfor,hvadderskalanvendeafmaterialeriemnet.

Fremgangsmåden til denne fase er: • Beskrivhvaddeltagerenbørværeistandtilatkunneforetagesig

efter at have arbejdet med emnet• Prøvatovervejemnernesmålbeskrivelser–erdepræcise?• Beskriverdepræcistoverfordeltagerne,hvaddekanforventeaf

emnet? • Falderdetnaturligt,hvilkelæringsaktiviteterderskaludvikles

eller afvikles for at støtte læringsfasen? • Kandetumiddelbartgennemskues,hvordandeltagernesudbytte

kan evalueres eller hvordan deltagerne kan evaluere deres eget udbytte?

• Tilpasindholdettildettaksonomiskeniveau,derskallærespå.• Angivforudsætningernefor,atdeltagernekanforståetgivent

emne.• Hvilkeforudsætningerellerforudgåendevidenskaldelærendehavearbejdetmed,foratkunneforståemnet?

Fase 5: udvælgelse af metoder og værktøjer til stilladseringIdennefaseudvælgesdepædagogiskemetoderellerværktøjer,der skal bruges til at stilladsere de lærende. Stilladseringsbehovet viserhvilketyperafdifferentiering,dererbehovforidenkonkretemålgruppe,sommanervedatudvikletil,samthvornårdisse,diffe-rentieringsmuligheder stilles til rådighed.

Eksempel på fase 5

Område BeskrivelseTaksonomisk niveau Viden

Læringsstile Alle

Samarbejdsform Aleneellertopersonersgrupper

Anbefalede forudsæt-ninger

Videnfraemnerne:Målgrupper,Grundparametre,Kontaktparametre

Anbefalet hvor i et forløb Somoptakttillæringsaktiviteteriforholdtilemnetreklame.

Læsning Kompendie:Beskrivelseafdenhistoriskeudvik-ling.Ellervideohttp://xxxx

Opgave Tidsplacérfirereklamerogbegrunddinevalg.Dinevalg fremlægges i en kort video (max 1 minut)

Test Afsluttes med en test i Socreative

Undervisnings-tilrettelæggelse

Tilegnesles-niveau Læringsfaser Stofmængde Tid Kompleksi-

tetsgradNødvendigegennemgange Lær selv grad Læringsstil Intelligenser Samarbejds-

evne

Introduktions-fasen

Tilegnelse

Rodfæstning

Anvendelse

Konkret ellerhandling

Rent abstrakt tilegnelse

Eksplicit sprogligtilegnelse eller handling

Differentieringsaspekter

30 31

Mulig arbejdsform – kom godt i gang DerkanmedfordelbenyttesA3-arkogsmåpost-it-sedleriarbejdetmed demodellering.

Fremgangsmådeneratskriveemnerogfagpindepåhverenkeltpost-it-seddelogherefterplacereidenorganisatoriskrigtigeræk-kefølgepåarket.Pådennemådekandannesetoverblikoverhelefagetellerforløbet,ogderermulighedforatflyttefagpindenerundtdertil,hvordehørertil.

fagpind

fagpind

emne

Eksempel på fase 6Reklamenshistorieogbetydning

Område BeskrivelseFormål Dufårkendskabtilreklamenshistorieogbetydning

Fagpinde Reklamens historieReklamenssalgsfremmendebetydning

Kort beskrivelse af indhold Læringsobjektetpræsentererdelsreklamensudviklingihistoriskperspek-tivbl.a.gennemeksempler.Desudenpræsenteresdesidste100årsudvikling i markedsføringsomkostninger i Danmark

Taksonomisk niveau Viden

Læringsstile Alle

Arbejdsform Alene eller to og to

Anbefalede forudsætninger Videnfraemnerne:Målgrupper,Grundparametre,Kontaktparametre

Anbefalet hvor i et forløb Somoptakttillæringsaktiviteteriforholdtilemnetreklame

Problem Hvordankandetvære,atenreklamefor50årsidenhavdeetsimpeltbudskab,mensderidagproducereshelehistorierforatsælgeenvare

Løsning Deterfordikonkurrencenharpåvirketreklamensmulighedforatkommetil orde

Mål Dufårkendskabtilreklamenshistorieogbetydning

Begrundelse Manudviklerbedstnogetnyt,hvismanharkendskabtilhistorien

Kompendium Beskrivelse af den historiske udvikling

Opgave Tidsplacér4reklamerhistoriskogbegrunddinevalg

Test Placerfølgende4reklamerihistoriskkronologiskrækkefølge

32 33

Opsummering – den anbefalede proces• Hvaderformåletogmåletmedforløbet?• Hvaderformåletogmåletmeddetemaerforløbetindeholder?• Hvadermåletmeddeemnertemaerneindeholder?• Hvilkefagpindekanidentificeresudfraemnerne?• Hvilkeemnerkansamlesideltagerlogiskesammenhængeudfrafagpindene?

• Hvilketniveauskaldeltagernelærepåiemnerne?• Erallemålenetydeligtogklartformulerede,ogerdeoperationelle?

Husk • Demål,derbeskrives,erdetarbejdsgrundlag,derforeliggerforarbejdetmedforløbetogdermeddetmateriale,somdeltagernefår.Såmåleneskalværepræciseogmålbareogrettetmoddetniveau,deltagerneskallærepå.

• Hvismåleneikkeharoverensstemmendetaksonomiskeniveauer,kandetblivesværtfordeltagerneatforstå,hvaddeskalkunnehåndtere,efterdehararbejdetmedmaterialet.

Mere om taksonomierOm taksonomierBegrebet taksonomi stammer fra biolog. Her bruges taksonomi om denvidenskabeligeklassificeringafaltlevende.Ipædagogikkenanvendervitaksonomiertilatbeskrive,observereogvurderelæringogpraksishåndtering.Medandreordhvaddenlærendeskalkunne,og hvordan dette udøves.

Blooms taksonomi er en trinvis beskrivelse af niveauer for sværhed idetlærte.Forhverttringælder,atdeogsåomfatterdeforudgåen-de trin.

Derersekstrin,somomfatterkendskab,forståelse,anvendelse,analyse,synteseogvurdering.ImodellenbrugesBloomstaksono-mi til at beskrive læringsmålenes indhold.

Tildetkomplekse

Fradetsimple

Fra det kendte

Til det ukendte

VidenBeskriveRedegøreTilegne sigIdentificereDefinere

ForståelseForklareFormulereIllustrereFortolke

AnvendelseAnvendeVælgeløseSkelneAfprøve

AnalyseSammenligneSkelneSammenholdeFindeUdledeAnalysere

SynteseSamleKombinereProducereSkabe/designeÆndrePlanlæge

VurderingAfgøreKontrollereBestemmeKritisereDiskutereOvervejeForsvare

34 35

Følgendeerenlisteoververber,somkanværeenhjælptilatmål-beskrive.Deerinddeltiniveauer,somsvarertilBloomskognitivetaksonomi.Listenerikkefuldstændig,ogderkananvendesandretaksonomibeskrivelser.

Biggs solotaksonomiSolotaksonomien er udviklet af Biggs og Collis og offentliggjort i 19821. Solo er forkortelse for Structure of the Observed Learning Outcome.Taksonomienbeskriverdet,underviserenkanobservere,atkursistenkan.Detobserveredeeraltsåudtrykfor,hvorkom-plekstkursistenkanarbejdemedetemne.Kursistenkanogsåselvværemedtilatbeskrive,hvilketniveaudekanløseenopgavepå.Taksonomienomfatter5niveauer,hvorkursistenbevægersigfraniveau1opmodniveau5.Dererdermedtaleomenprogressionikursistenskompetencer.

Ideførsteniveauererdertaleommængdenafviden,hvorderpåde øverste to niveauer er tale om kvaliteten af viden. Det er ikke givet at alle kursister når alle 5 niveauer.

Enkursistsniveaukanobserveresaffxundervisere,derkanse,hvilkengradafkompleksitet,kursistenkaninddrageiløsningenafproblemstillinger.

Solotaksonomiensfordeleeratdenfokusererbredtpåkursistenslæringsudbytte,sådansomdetkanobserveresiforholdtilvidens-ogfærdighedsniveausamtkompetencer.

Brugenafsolotaksonomieninspirerertilatbrugenyetyperafopgaveroglæringsaktiviteter,hvorkursisterneistørregradlærergennem delvist selvstudie og underviseren mere bliver en mentor ellervejleder,derkonsulteresefterbehovellertalesmediforbin-delsemedløbendefeedback.UdenbearbejdelsefxisamspilmedBlooms kognitive taksonomi egner SOLO taksonomien sig ikke til at udvikle fx elektroniske tests.

Viden Forståelse AnvendelseBeskriveRedegøre forTilegne sigIdentificereNævneDefinereGengiveGenkende

ForklareFormulereIllustrereTegneFortolkeBeregneOpstilleBeskrive

AnvendeVælgeLøseSkelneAfprøveFrembringeBehandle

Analyse Syntese VurderingSammenligneSkelneSammenholdeFindeUddrageUdvælgeUdledeAnalysereOpdage

SamleKombinereProducereSkabeDesigneÆndre Planlægge

AfgøreKontrollereBedømmeKritisereDiskutereOvervejeForsvare

1 http://www.johnbiggs.com.au/academic/solo-taxonomy/

36 37

Niveau 1–Førstruktur,dækkerderhvorkursistenendnuikkeharnogenforståelse.Kursistenkangodthavespredtviden,menvedigivetfaldikke,hvordandenneskalanvendes.

Niveau 2–enstrengetvidener,nårkursistenkananvisepræcisénløsningpåengivenproblemstilling.Niveaueterogsåudtrykfor,atkursistenkanangivefxregler,formleretc.ogudføresimpleløsningerefterenkendtprocedure.

Niveau 3 – den fler-strengede struktur er det sidste trin i den kvan-titativefase.Kursistenkannuanvisefleremuligeløsninger,menkan ikke kombinere disse. Kursisten kan udføre rutiner og forklare ogdefinerefagudtrykogbegreber.

Niveau 4 – det mange strengede. Nu kan kursisten arbejde relatio-nelt.Derkananalyseres,kombinereogidentificeresforskelle.Kursi-stentrækkerpåaltsinevidenforatfremkommemedenløsning.

Niveau 5–denabstraktefaseoghøjesteniveauanvendes,nårkursistenkanopstillenyehypoteser,forslåteorier,førebevisoggeneralisereudfradissesamtreflektereogperspektivere.

Solo taksonomiens niveautrappe KILDERBarrows,H.S.ogTamblyn,R.M.,Problembasedlearing1980,SpringerPublishingCompany

Herskin,Bjarne,Undervisningsteknikforuniversitetslærere,København:Samfundslitteratur,1995

BlomgrenAndersen,Lars:FarverII,Designværkstedet–www.design.emu.dk,1998

Hansen,JanTønnesogNielsen,Klaus(red)Stilladsering–enpædagogiskmetafor.ForlagetKlim1999

Kofoed,JetteogSteinmüller,LiseMarie:Visualiseringer,Temahæfte@ventures,2000

Lund-Larsen,Michaelmfl.:Kvalitetsudviklingafe-læring,Undervisningsministeriet,2001

Klafki,Wolfgang:”Dannelsesteoriogdidaktik:nyestudier”,oversatafBjørnChristensen,Århus:Klim,2002,Fraserien:Pædagogiktiltiden

Leitao,Jorge:Illustrationeriundervisning,www.ventures.dk/evirkemidler,2003

Steinmüller,LiseMarie,e-differentiering,udgivetpåhttp://www.ventures.dk/edifferentiering/udgivetaf@ventures,Kompetencecenterfore-læring2004

Metner,LeneogStorgård,PeterMestringogMestringsstategier,2007,UdgivetpåKRAP.nu

Christensen,GitteogSteinmüller,LiseMarie,Demodellering,2010,udgivetaf@venturesKompeten-cecenter for e-læring

Hattie,John,Synliglæring,forlærere,Dafolo2013

Bjerre,Sunem.fl.Visualisering,januar2013,udgivetaf@ventures,Kompetencecenterfore-læring

FrøhlichBrønd,Kirsten,Fjørtoft,Henning,Gustafson,Trine,Heckmann,LeneSkovbo,Hook,Pam,Iverssøn,VictoriaGrønning,Læringsmålogtaksonomiskeredskaber,Dafolo2015

Steinmüller,LiseMarie,OnlineLæring,august2016,internudgivelseaf@venturesKompetencecenterfor e-læring

http://Amu-læringsudbytte.dkudgivetafeVidenCenter,DetNationaleVidencenterfore-læring,april2018

Før struktur

Ingen forståelse

Overfladisk forståelse

Den kvantitative fase Den kvalitative fase

Dybde forståelse

En-strenget viden

Fler-strenget viden

Mange stren-ge der kan kombineres

Abstrakt tænkning

978-87-999611-0-8

FIND OS PÅWeb:www.eVidenCenter.dkFacebook:eVidenCenterTwitter:@e_VidencenterLinkedIn:eVidenCenter