den danske database for - sundhed.dk - den offentlige ... · gastroenterologi og hepatologi, som...
TRANSCRIPT
1
Den Danske Database for Hepatitis B og C
En landsdækkende klinisk database
Årsrapport 2005‐2009
Indholdsfortegnelse HForord ....................................................................................................................................................... H3 HHepatitis B og C – sygdommens forløb..................................................................................................... H4 HHepatitis B................................................................................................................................................. H4 HHepatitis C................................................................................................................................................. H4 HDatagrundlag............................................................................................................................................. H5 HDækningsgrad og datakvalitet .................................................................................................................. H5 HResultater: Demografiske data ................................................................................................................. H6
HAntal patienter inkluderet i DANHEP.................................................................................................... H6 HPatienter med kronisk hepatitis B ........................................................................................................ H7 HRegistrering af HBeAg og HBV DNA ...................................................................................................... H8 HPatienter med kronisk hepatitis C ........................................................................................................ H9 HGenotype for patienter med kronisk hepatitis C................................................................................ H10 HKøn...................................................................................................................................................... H10 HAlder.................................................................................................................................................... H11 HSmittemåde for hepatitis B................................................................................................................. H13 HSmittemåde for hepatitis C................................................................................................................. H14 HDiagnosemåde for hepatitis B ............................................................................................................ H14 HDiagnosemåde for hepatitis C ............................................................................................................ H15 HOprindelsesland for patienter med kronisk hepatitis B ..................................................................... H16 HOprindelsesland for patienter med kronisk hepatitis C ..................................................................... H17 HCo‐infektion med hepatitis B og human immundefekt virus (HIV) .................................................... H18 HCo‐infektion med hepatitis C og human immundefekt virus (HIV) .................................................... H18 HLeverbiopsi.......................................................................................................................................... H19
HResultater: Måling af kvalitetsindikatorer.............................................................................................. H20 HIndikator 1.1. Måling af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B. ............................................ H21 HIndikator 1.2. Måling af HBV DNA hos patienter med kronisk hepatitis B......................................... H27 HIndikator 1.3. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis B. .......................................................... H33 HIndikator 1.4. Måling af alfa‐føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. ............ H40 HIndikator 1.5. Årlig ultralyd skanning hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. .................. H44 HIndikator 1.6. Start af behandling hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. ....................... H45 HIndikator 2.1. Bestemmelse af genotype hos patienter med kronisk hepatitis C.............................. H49 HIndikator 2.2. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis C. .......................................................... H54 HIndikator 2.3. Måling af alfa‐føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose. ............ H60 HIndikator 2.4. Ultralyd skanning hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose. .......................... H66 HIndikator 2.5. Måling af kvantiteret HCV‐RNA ved behandlingsstart for kronisk hepatitis C. ........... H67 HIndikator 2.6. Effekt af behandling for kronisk hepatitis C, genotype 1............................................. �72 HIndikator 2.7. Start af behandling for kronisk hepatitis C med fibrose. ............................................ �76 HIndikator 2.8. Behandling for kronisk hepatitis C uden dosisreduktion............................................. �82
HSammenfatning og konklusion ............................................................................................................... �87 HPerspektiv/anbefalinger ......................................................................................................................... �87 HBilag 1. DANHEP styregruppe ................................................................................................................. �88 HBilag 2. Kliniske indikatorer dataelementer og beregninger.................................................................. �89 HBilag 3. Publikationsliste ....................................................................................................................... �104
3
BForord Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) er en landsdækkende, klinisk database som indeholder data for patienter som følges for kronisk hepatitis B eller C på hospitalsafdeling i Danmark. DANHEP er baseret på et samarbejde mellem 16 afdelinger indenfor infektionsmedicin, gastroenterologi og hepatologi, som hver har én repræsentant i styregruppen. Både styregruppen og de, som registrerer data i afdelingerne, takkes hermed for deres vedvarende og store indsats, uden hvilken denne årsrapport ikke kunne publiceres. Til databasen blev oprindelig defineret et sæt kvalitetsindikatorer, førend det blev et krav, at de skulle kunne anvendes til vurdering af kvalitet på afdelingsniveau. De indikatorer, som var uegnede til afdelingsspecifik kvalitetsvurdering, blev derfor afrapporteret i Årsrapporten 2004. Kvalitetsindikatorerne blev samtidig revideret, så de opfyldte kravene til afdelingsspecifik kvalitetsvurdering. I denne årsrapport afrapporteres de reviderede kvalitetsindikatorer på afdelingsniveau for perioden 1. januar 2005 – 31. december 2009. DANHEP blev etableret 2002 under Kompetence Center Øst, Region Hovedstaden. Samarbejdet fungerede i en årrække ikke efter hensigten og DANHEP er derfor i 2010 flyttet til Kompetence Center Nord (KCN), Region Midtjylland. KCN takkes for en stor indsats i forbindelse med flytning af data og udarbejdelse af denne årsrapport. Det er styregruppens håb at årsrapporten vil være af interesse for sundhedsfagligt personale, sygehusejere og politikere og til gavn for patienter med kronisk hepatitis. Maj 2011 Nina Weis
4
BHepatitis B og C – sygdommens forløb Hepatitis B og C virus er to af fem virus der kan forårsage virus leverbetændelse og de eneste der selvstændigt kan forårsage kronisk infektion. Følgetilstandene ved længerevarende kronisk infektion er udvikling af kronisk hepatitis, cirrose (skrumpelever) og hepatocellulært karcinom (leverkræft). Fraset denne lighed adskiller sygdommene sig med hensyn til smittemåde, sygdomsforløb og behandling. BHepatitis B Hepatitis B virus (HBV) er et DNA virus. Smitte sker med blod, hyppigst ved smitte fra en HBV inficeret mor til barnet under fødslen (vertikal transmission) eller ved seksuel kontakt. Jo yngre man er på smittetidspunktet, jo større risiko er der for udvikling af kronisk infektion. Kronisk HBV infektion defineres som forekomst af HBsAg i blodet i mere end seks måneder. Der forekommer aktuelt ikke et behandlingstilbud, som med sikkerhed kan helbrede patienten, men der er indenfor de seneste 3‐4 år blevet medicin tilgængelig, som ved kontinuerlig behandling effektivt forhindrer virus i at danne nye virus og dermed at der udvikles følgestilstande i form af skrumpelever og kræft. Denne behandling ser ud til at kunne gives uden at virus udvikler resistens (modstandsdygtighed) overfor medicinen. BHepatitis C Hepatitis C virus (HCV) er et RNA virus. Smitte sker med blod, enten ved stofmisbrug eller blodtransfusion med blod, som ikke er undersøgt for antistoffer mod HCV. Sjældent ‐ <5 % ‐ overføres HCV ved seksuel kontakt eller fra mor til barn under fødslen eller ved stikuheld. Cirka 65 % af de der smittes udvikler kronisk infektion, som over en lang årrække kan udvikle sig til kronisk hepatitis. Diagnosen HCV infektion stilles ved forekomst af HCV‐ RNA i blodet i mere end seks måneder. På basis af variation i HCV arvematerialet er defineret seks forskellige genotyper. Der er variation i geografisk forekomst af genotyper, men ikke relation mellem genotype og sygdommens spontane forløb. Derimod har genotyperne stor betydning for varighed og effekt af behandling, idet den aktuelle standardbehandling med pegyleret interferon i kombination med daglig tablet Ribavirin er 48 uger for genotype 1 og 4 og 24 uger for genotype 2 og 3 med helbredelse for hhv. 50 og 80 % af patienterne. Udvikling af nye behandlingstilbud til kronisk hepatitis C er inde i en rivende udvikling. En del af de afdelinger, som deltager i DANHEP samarbejdet, har i løbet af 2010‐2011 deltaget i fase I og II afprøvning af nye præparater til behandling af kronisk hepatitis C. I 2011 forventes 1‐2 nye såkaldte protease‐hæmmere at blive tilgængelige. Det er endnu ikke muligt at kunne tilbyde behandling uden samtidig standardbehandling, men for de patienter som opnår tidlig udryddelse af virus, mens de behandles, vil behandlingsvarigheden kunne afkortes betydeligt med en forventet uændret effekt.
5
BDatagrundlag Data tastes for alle patienter, der henvises til hospitalsafdeling under diagnosen kronisk viral hepatitis B (ICD kode B18.1) og C (ICD kode B18.2), samt en gang årligt inden den 1. april. I rapporten indgår antal patientforløb, efter at skemaer med væsentlige fejl er fjernet. Der kan fortsat være fejl i de inkluderede skemaer. Patienter under 15 år er ikke medtaget. Som det fremgår af tabellerne 1 og 2, er den årlige tilgang til databasen de seneste år cirka 700, mens der hvert år afsluttes cirka 200 forløb. Antallet af patienter, inkluderet i databasen, er således mere end fordoblet siden 2004. BDækningsgrad og datakvalitet En samkøring med Landspatientregisteret blev ikke effektueret som planlagt af KCØ (2007). I stedet er et sæt datavariable indtastet på ny for 100 tilfældigt udvalgte patienter med kronisk hepatitis C af en uvildig person og derefter undersøgt for dækningsgrad og datakvalitet. Manuskript under udarbejdelse (april 2011). Procedure ved fejl i indberetningerne I forbindelse med udarbejdelse af en artikel om prædiktorer for start af behandling for kronisk hepatitis C (N. Hansen et al., 2011) er indtastede data til og med 2006 gennemgået og alle fejl og mangler rettet. Endvidere er journaler for patienter, som ikke havde enten positiv HBsAg eller HCV‐RNA, ved et dataudtræk medio 2010, identificeret og slettet fra databasen. Der vil blive etableret en fremadrettet procedure for hvordan fejl og mangler skal rettes i samarbejde med KCN.
6
BResultater: Demografiske data
BAntal patienter inkluderet i DANHEP I alt er per 31. december 2009 inkluderet 6.382 patienter i DANHEP, heraf 1902 patienter med kronisk hepatitis B og 4480 patienter med kronisk hepatitis C (tabel 1). Antallet af patienter som basisregistreres er steget fra ca. 400 i 2002 til ca. 700/år i perioden 2005‐2009. I samme periode er 2.524 registreret med et afsluttet forløb, hvilket betyder at der per 31. december 2009 i alt følges 3.858 patienter med kronisk hepatitis på hospitalsafdeling i Danmark. Tabel 1: Antal patienter som henvises med kronisk hepatitis til hospitalsafdeling. De 186 patienter, som er registreret med ”ingen hepatitis”, er hverken HBsAg‐ eller HCV RNA‐positive og derfor ikke medtaget i beregningerne.
Hepatitis B Hepatitis C Hepatitis B og
C Ingen
Hepatitis I alt
Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %
Registreringsår
<=2001 369 23.3 1140 72.1 24 1.5 49 3.1 1582 24.4
2002 124 27.9 305 68.5 4 0.9 12 2.7 445 6.9
2003 154 26.9 399 69.6 5 0.9 15 2.6 573 8.8
2004 152 27.5 382 69.2 9 1.6 9 1.6 552 8.5
2005 156 27.4 404 70.9 7 1.2 3 0.5 570 8.8
2006 170 27.3 440 70.6 4 0.6 9 1.4 623 9.6
2007 217 29.8 476 65.3 10 1.4 26 3.6 729 11.2
2008 237 35.0 414 61.1 8 1.2 19 2.8 678 10.4
2009 244 33.1 441 59.8 8 1.1 44 6.0 737 11.4
I alt 1823 28.1 4401 67.8 79 1.2 186 2.9 6489 100.0
Tabel 2. Antallet af patienter med kronisk hepatitis B, som afsluttes fra DANHEP har været følgende:
Registreringsår I alt Hepatitis B
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Registrering af dato for forløb afsluttet
Ja 328 49 46 44 44 30 541 28.4
Nej 513 114 128 183 201 222 1361 71.6
I alt 841 163 174 227 245 252 1902 100.0
7
Tabel 3. Antallet af patienter med kronisk hepatitis C, som afsluttes fra DANHEP har været følgende:
Registreringsår I alt Hepatitis C
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Registrering af dato for forløb afsluttet
Ja 1216 195 177 166 128 101 1983 44.3
Nej 1052 216 267 320 294 348 2497 55.7
I alt 2268 411 444 486 422 449 4480 100.0
BPatienter med kronisk hepatitis B Antallet af patienter, som årligt henvises til hospitalsafdeling for kronisk hepatitis B er steget fra ca. 160 i 2005‐2006 til ca. 230 i årene 2007‐2009. Denne stigning kan formentlig tilskrives, at der siden 1. november 2005 blev indført obligatorisk screening for hepatitis B virus infektion af alle gravide kvinder i Danmark. På afdelingsniveau fordeler patienterne sig som vist i tabel 4. Tabel 4. Fordeling på afdelingsniveau af årligt antal henviste patienter med kronisk hepatitis B.
Registreringsår I alt Hepatitis B
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Afdeling
Epidemiklinik M, Rigshospitalet 50 10 15 20 14 20 129 6.8
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital 109 25 11 15 13 7 180 9.5
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital 1 . . . . . 1 0.1
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital 15 5 4 4 3 2 33 1.7
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus 72 16 13 22 30 23 176 9.3
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet 98 16 23 30 18 23 208 10.9
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital 86 16 17 25 17 28 189 9.9
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby 58 14 23 14 31 14 154 8.1
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital 55 10 23 13 22 13 136 7.2
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital 144 15 23 33 32 40 287 15.1
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus 3 . . . . . 3 0.2
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital 14 6 3 2 2 3 30 1.6
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 41 6 7 9 10 10 83 4.4
Medicinsk afd., Kolding Sygehus 71 19 9 33 47 58 237 12.5
Medicinsk afd., Køge Sygehus 24 5 3 3 5 8 48 2.5
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital . . . 4 1 3 8 0.4
I alt 841 163 174 227 245 252 1902 100.0
8
BRegistrering af HBeAg og HBV DNA Som det fremgår af tabel 4a er HBeAg aktivitet registreret for 95 % af patienterne; hvoraf er ca. en tredjedel HBeAg positive. HBV‐DNA aktivitet er registreret for to tredjedele, hvoraf 55 % er med HBV‐DNA aktivitet (tabel 4b). Tabel 4a. HBeAg aktivitet for patienter med kronisk hepatitis B.
Registreringsår I alt Hepatitis B
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
HBeAg
Uoplyst 48 6 6 13 12 15 100 5.3
Neg 508 103 120 164 182 192 1269 66.7
Pos 285 54 48 50 51 45 533 28.0
I alt 841 163 174 227 245 252 1902 100.0
Tabel 4b. HBV‐DNA aktivitet for patienter med kronisk hepatitis B.
Registreringsår I alt Hepatitis B
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
HBV‐DNA
Uoplyst 376 50 71 67 81 60 705 37.1
Neg 69 17 17 16 21 24 164 8.6
Pos 396 96 86 144 143 168 1033 54.3
I alt 841 163 174 227 245 252 1902 100.0
9
BPatienter med kronisk hepatitis C Antallet af patienter, som årligt henvises til hospitalsafdeling for kronisk hepatitis C har været ca. 400 patienter/år i hele perioden (tabel 1). På afdelingsniveau fordeler patienterne sig som vist i tabel 5. Tabel 5. Fordeling på afdelingsniveau af antal årligt henviste patienter med kronisk hepatitis C.
Registreringsår I alt Hepatitis C
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Afdeling
Epidemiklinik M, Rigshospitalet 122 28 24 22 24 29 249 5.6
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital 198 14 44 22 10 6 294 6.6
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital 37 . . . . . 37 0.8
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital 46 15 5 3 2 4 75 1.7
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus 264 32 44 32 26 22 420 9.4
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet 322 57 48 61 60 58 606 13.5
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital 214 48 32 52 44 93 483 10.8
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby 383 58 51 56 53 33 634 14.2
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital 70 19 17 23 17 18 164 3.7
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital 249 53 65 76 73 55 571 12.7
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus 5 . . . . . 5 0.1
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital 36 6 6 7 11 9 75 1.7
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 70 22 17 15 14 13 151 3.4
Medicinsk afd., Kolding Sygehus 192 51 72 80 62 83 540 12.1
Medicinsk afd., Køge Sygehus 59 8 17 26 19 14 143 3.2
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 1 . 2 11 7 12 33 0.7
I alt 2268 411 444 486 422 449 4480 100.0
10
BGenotype for patienter med kronisk hepatitis C Genotyperne fordeler sig med ca. 40 % genotype 1, 33 % genotype 3 og 7 % genotype 2. For ca. 20 % af patienterne er genotypen ikke bestemt (tabel 5a). Tabel 5a. Genotype for patienter med kronisk hepatitis C.
Registreringsår I alt Hepatitis C
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
HCV‐genotype
Uoplyst 543 39 45 70 67 82 846 18.9
Genotype 1 836 154 155 163 132 125 1565 34.9
Genotype 1a 12 10 9 12 24 27 94 2.1
Genotype 1b 13 5 11 15 6 10 60 1.3
Genotype 2 134 33 26 20 21 29 263 5.9
Genotype 2a 1 2 2 . . . 5 0.1
Genotype 2b 8 2 2 4 6 8 30 0.7
Genotype 3 644 143 156 156 118 120 1337 29.8
Genotype 3a 21 15 23 31 40 40 170 3.8
Genotype 3b . . 1 . . . 1 0.0
Genotype 4 53 7 11 10 7 5 93 2.1
Genotype 4a 2 . . . . 1 3 0.1
Anden, specificer nummer nedenunder 1 1 3 5 1 2 13 0.3
I alt 2268 411 444 486 422 449 4480 100.0
BKøn For patienter med kronisk hepatitis B er fordelingen af mænd og kvinder 1:1 (tabel 6); for patienter med kronisk hepatitis C er fordelingen 2:1 (Tabel 7). Tabel 6. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på køn.
Registreringsår I alt Hepatitis B
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Køn
Kvinde 395 84 93 126 119 125 942 49.5
Mand 446 79 81 101 126 127 960 50.5
I alt 841 163 174 227 245 252 1902 100.0
11
Tabel 7. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på køn.
Registreringsår I alt Hepatitis C
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Køn
Kvinde 845 146 153 169 147 143 1603 35.8
Mand 1423 265 291 317 275 306 2877 64.2
I alt 2268 411 444 486 422 449 4480 100.0
BAlder For patienter med kronisk hepatitis B er den samlede medianalder for kvinder 31 år og for mænd 37 år. Medianalderen er 32‐35 år i perioden 2005‐2009 (tabel 8b). Tabel 8a. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på alder.
Registreringsår I alt Hepatitis B
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Alder
16‐20 54 13 13 11 23 17 131 6.9
21‐30 289 54 59 69 78 60 609 32.0
31‐40 265 50 55 79 60 93 602 31.7
41‐50 137 17 32 38 56 41 321 16.9
51‐60 80 23 9 20 20 32 184 9.7
61‐70 12 4 5 8 8 6 43 2.3
71‐80 3 2 . 1 . 3 9 0.5
over 80 1 . 1 1 . . 3 0.2
I alt 841 163 174 227 245 252 1902 100.0
12
Tabel 8b. Medianalder for patienter med kronisk hepatitis B.
Alder Antal Gennemsnit Spredning 95 % CI 95 % CI Min Max Median
Nedre kvartil
Øvre kvartil
Total 1902 35.5 11.9 35.0 36.1 16.0 100.0 33.0 27.0 43.0
Køn
Kvinde 942.0 33.2 11.0 32.5 33.9 16.0 100.0 31.0 26.0 39.0
Mand 960.0 37.8 12.2 37.0 38.6 16.0 85.0 37.0 29.0 46.0
Kalenderår
<=2004 841.0 35.0 11.4 34.3 35.8 16.0 100.0 33.0 27.0 42.0
2005 163.0 35.8 13.0 33.8 37.8 16.0 76.0 34.0 25.0 43.0
2006 174.0 34.7 11.6 32.9 36.4 16.0 83.0 32.0 27.0 41.0
2007 227.0 36.2 12.2 34.6 37.8 16.0 85.0 34.0 27.0 44.0
2008 245.0 35.4 12.1 33.8 36.9 16.0 67.0 33.0 25.0 45.0
2009 252.0 37.1 12.2 35.6 38.6 16.0 80.0 34.0 29.0 44.5
For patienter med kronisk hepatitis C er den samlede medianalder for både kvinder og mænd 42 år. Medianalderen er let stigende og har stabiliseret sig på 44 år i perioden 2006‐2009. Alders‐fordelingen fremgår af tabel 9 og 9a. Tabel 9a. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på alder.
Registreringsår I alt Hepatitis C
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Alder
16‐20 32 3 6 3 3 1 48 1.1
21‐30 319 53 54 57 41 45 569 12.7
31‐40 717 130 118 129 112 125 1331 29.7
41‐50 827 135 167 158 144 151 1582 35.3
51‐60 295 74 88 121 102 100 780 17.4
61‐70 64 14 9 16 16 23 142 3.2
71‐80 12 2 2 2 3 4 25 0.6
over 80 2 . . . 1 . 3 0.1
I alt 2268 411 444 486 422 449 4480 100.0
13
Tabel 9b. Medianalder for patienter med kronisk hepatitis C.
Alder Antal Gennemsnit Spredning 95 % CI 95 % CI Min Max Median
Nedre kvartil
Øvre kvartil
Total 4480 42.2 10.4 41.9 42.5 16.0 87.0 42.0 35.0 49.0
Køn
Kvinde 1603 42.0 10.9 41.4 42.5 16.0 83.0 42.0 34.0 50.0
Mand 2877 42.4 10.1 42.0 42.8 16.0 87.0 42.0 35.0 49.0
Kalenderår
<=2004 2268 41.1 10.2 40.7 41.6 16.0 87.0 41.0 34.0 48.0
2005 411.0 42.2 10.4 41.2 43.2 18.0 72.0 42.0 35.0 50.0
2006 444.0 42.6 10.3 41.6 43.6 19.0 78.0 44.0 34.0 50.0
2007 486.0 43.5 10.4 42.6 44.4 18.0 72.0 44.0 36.0 51.0
2008 422.0 44.1 10.6 43.1 45.1 17.0 83.0 44.0 36.0 52.0
2009 449.0 44.3 10.6 43.3 45.2 18.0 78.0 44.0 37.0 52.0
BSmittemåde for hepatitis B Årsagerne til smitte med hepatitis B virus er uændrede over tid. For knap 60 % er smittemåden ukendt. For 26 % sker smitten ved vertikal transmission, dvs. fra mor til barn ved graviditet og fødsel. Siden 1. november 2005 er alle gravide kvinder i Danmark blevet undersøgt for hepatitis B virus infektion og børn, som fødes af hepatitis B inficerede mødre, forebyggende vaccineret. En stor del af de, som er vertikalt smittet, er det dog erfaringsmæssigt i et andet land forud for ankomst til Danmark. Kun ca. 6 % smittes ved stofmisbrug og 6 % ved seksuel kontakt (Tabel 10). Tabel 10. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på smittemåde.
Registreringsår I alt Hepatitis B
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Smittemåde
Missing 6 . 1 1 2 2 12 0.6
Stofmisbrug 58 9 6 5 10 17 105 5.5
Tatovering/piercing 4 1 . . . 1 6 0.3
Seksuel kontakt 81 10 5 5 9 16 126 6.6
Stiklæsion 7 . . 1 3 . 11 0.6
Blodtransfusion 14 2 1 3 2 1 23 1.2
Blodprodukter andet 1 . . . . 2 3 0.2
Vertikal smitte 212 47 49 59 69 60 496 26.1
Andet 12 4 3 2 7 6 34 1.8
Ukendt/uoplyst 446 90 109 151 143 147 1086 57.1
I alt 841 163 174 227 245 252 1902 100.0
14
BSmittemåde for hepatitis C For ca. 60 % af patienter med kronisk hepatitis C sker smitten ved stofmisbrug og for ca. 25 % er smittemåden uoplyst. Kun meget få er vertikalt eller seksuelt smittet., hhv. 0,5 % og 3 % (tabel 11). Tabel 11. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på smittemåde.
Registreringsår I alt Hepatitis C
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Smittemåde
Missing 30 2 1 4 1 2 40 0.9
Stofmisbrug 1303 248 292 311 271 324 2749 61.4
Tatovering/piercing 48 10 9 9 7 5 88 2.0
Seksuel kontakt 62 14 11 14 16 14 131 2.9
Stiklæsion 18 . 4 5 2 3 32 0.7
Blodtransfusion 130 20 15 17 15 9 206 4.6
Blodprodukter andet 46 4 10 4 3 2 69 1.5
Vertikal smitte 8 2 1 1 2 4 18 0.4
Andet 14 2 3 8 6 3 36 0.8
Ukendt/uoplyst 609 109 98 113 99 83 1111 24.8
I alt 2268 411 444 486 422 449 4480 100.0
BDiagnosemåde for hepatitis B For ca. 25‐30 % er diagnosemåden på baggrund af screening eller grundet forhøjede levertal og for 35 % er den enten uoplyst eller anden årsag. Kun knap 3 % er diagnosticeret på baggrund af en akut hepatitis B virus infektion. Der ses en svag stigning i antallet af patienter med uoplyst/anden diagnosemåde i perioden 2005‐2009. Tabel 12. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på diagnosemåde.
Registreringsår I alt Hepatitis B
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Diagnosemåde
Uoplyst 117 25 36 57 65 63 363 19.1
Akut hepatitis 25 6 2 3 7 8 51 2.7
Forhøjet levertal 291 30 34 36 55 48 494 26.0
Screening 269 51 63 81 56 67 587 30.9
Donorscreening 52 12 8 7 11 14 104 5.5
Andet 87 39 31 43 51 52 303 15.9
I alt 841 163 174 227 245 252 1902 100.0
15
BDiagnosemåde for hepatitis C Hyppigste årsag (36 %) til diagnosen kronisk hepatitis C er forhøjede levertal. For 23 % er diagnosemåden på baggrund af screening og for halvdelen er den oplyst/anden årsag. Kun ganske få procent er diagnosticeret på baggrund af en akut hepatitis C virus infektion. Diagnosemåderne er stort set uændrede i perioden 2009 i forhold til 2005‐2008. Tabel 13. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på diagnosemåde.
Registreringsår I alt Hepatitis C
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Diagnosemåde
Uoplyst 325 79 131 178 144 146 1003 22.4
Akut hepatitis 49 9 5 12 14 14 103 2.3
Forhøjet levertal 977 124 125 144 128 115 1613 36.0
HCV‐look‐back 37 4 3 3 . 1 48 1.1
Screening 592 124 90 69 58 91 1024 22.9
Donorscreening 109 14 4 13 4 3 147 3.3
Andet 179 57 86 67 74 79 542 12.1
I alt 2268 411 444 486 422 449 4480 100.0
16
BOprindelsesland for patienter med kronisk hepatitis B En tredjedel af patienter med kronisk hepatitis B stammer fra Asien; 20 % af patienterne er af dansk oprindelse, og ca. 11 % fra Tyrkiet (tabel 14). Tabel 14. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på oprindelsesland.
Registreringsår I alt Hepatitis B
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Oprindelsesland
Ukendt 35 9 8 12 7 5 76 4.0
Danmark 211 35 23 29 32 44 374 19.7
Sydeuropa 22 5 1 1 9 8 46 2.4
Østeuropa 30 8 11 17 17 23 106 5.6
Nord‐ og Vesteuropa 10 2 1 . 1 1 15 0.8
Nordafrika 53 14 10 25 20 23 145 7.6
Sydafrika 46 6 16 15 11 12 106 5.6
Nordamerika 1 . 1 . . . 2 0.1
Sydamerika 6 . 1 1 1 2 11 0.6
Mellemøsten 50 5 11 16 16 22 120 6.3
Indien og Nepal 9 4 3 2 4 5 27 1.4
Sydøstasien 67 17 18 16 17 13 148 7.8
Øvrige asien 55 15 18 21 21 21 151 7.9
Grønland 7 . 3 4 1 5 20 1.1
Pakistan 17 . 5 3 2 2 29 1.5
Rusland 1 . . . 3 2 6 0.3
Thailand 21 13 6 10 7 11 68 3.6
Tyrkiet 106 16 16 16 36 26 216 11.4
Vietnam 74 11 20 35 38 25 203 10.7
Andet 20 3 2 4 2 2 33 1.7
I alt 841 163 174 227 245 252 1902 100.0
17
BOprindelsesland for patienter med kronisk hepatitis C Knap 80 % af patienter med kronisk hepatitis C er af dansk oprindelse, resten fordeler sig jævnt på øvrige oprindelseslande (tabel 15). Tabel 15. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på oprindelsesland.
Registreringsår I alt Hepatitis C
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Oprindelsesland
Ukendt 30 3 15 9 13 15 85 1.9
Danmark 1767 318 331 382 323 356 3477 77.6
Sydeuropa 52 10 9 1 4 6 82 1.8
Østeuropa 50 20 11 11 16 13 121 2.7
Nord‐ og Vesteuropa 45 8 13 19 11 6 102 2.3
Nordafrika 45 9 5 10 10 4 83 1.9
Sydafrika 26 2 4 5 3 1 41 0.9
Nordamerika 10 3 2 2 1 1 19 0.4
Sydamerika 9 . 3 4 3 4 23 0.5
Mellemøsten 57 10 15 15 8 14 119 2.7
Indien og Nepal 6 . . 1 . 1 8 0.2
Sydøstasien 12 3 4 5 2 2 28 0.6
Øvrige asien 18 3 3 2 5 1 32 0.7
Grønland 11 2 1 1 3 5 23 0.5
Pakistan 68 9 10 8 7 7 109 2.4
Rusland 11 5 6 . 5 4 31 0.7
Thailand 8 1 5 . 4 2 20 0.4
Tyrkiet 12 1 1 3 2 1 20 0.4
Vietnam 24 4 5 7 1 5 46 1.0
Andet 7 . 1 1 1 1 11 0.2
I alt 2268 411 444 486 422 449 4480 100.0
18
BCo‐infektion med hepatitis B og human immundefekt virus (HIV) Totalt er ca. 7 % af patienterne med kronisk hepatitis B også smittet med HIV, ca. 55 % er ikke smittet og for ca. 36 % er det uoplyst, hvorvidt de er smittede. ALLE patienter med kronisk hepatitis B skal testes for HIV, så 36 % uoplyste er for mange, men det er positivt at andelen af patienter med uoplyst HIV status er reduceret fra år til år og i alt med ca. 17 % ‐ fra 44 % < 2005 til 27 % i 2009. Andelen af HBV/HIV co‐inficerede er reduceret fra 12 % < 2005 til ca. 3 % i 2009, formentlig fordi smitte med HIV generelt er reduceret fra < 2005 til 2009 og fordi kvinder, som diagnosticeres i forbindelse med graviditet, som regel kun er inficerede med hepatitis B virus. Tabel 16. Patienter med HBV/HIV co‐infektion.
Registreringsår I alt Hepatitis B
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
HIV‐status
Missing 29 2 2 3 5 5 46 2.4
Anti‐HIV‐negativ 366 94 103 152 170 167 1052 55.3
Anti‐HIV‐positiv 103 7 8 9 7 8 142 7.5
Uoplyst. Patienten ønsker ikke at blive testet 6 4 2 . 2 3 17 0.9
Uoplyst 337 56 59 63 61 69 645 33.9
I alt 841 163 174 227 245 252 1902 100.0
BCo‐infektion med hepatitis C og human immundefekt virus (HIV) Totalt er knap 8 % af patienterne med kronisk hepatitis C også smittet med HIV, 68 % er ikke smittet og for ca. 24 % er det uoplyst, hvorvidt de er smittede. ALLE patienter med kronisk hepatitis C skal testes for HIV, så 24 % uoplyste er for mange, men det er positivt at andelen af patienter med uoplyst HIV status er reduceret fra år til år og i alt med ca. 66 % ‐ fra 30 % < 2005 til 10 % i 2009. Andelen af co‐inficerede er reduceret fra 10 % til ca. 2 %, formentlig fordi der er færre som smittes med HIV ved stofmisbrug og fordi der i stigende grad bliver henvist patienter, mono‐inficerede med hepatitis C, fra praktiserende læger til hospital i takt med at tilbuddet om mulig helbredelse ved medikamentel behandling stiger. Tabel 17. Patienter med HCV/HIV co‐infektion.
Registreringsår I alt Hepatitis C
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
HIV‐status
Missing 31 2 2 8 7 12 62 1.4
Anti‐HIV‐negativ 1321 305 327 371 336 373 3033 67.7
Anti‐HIV‐positiv 238 34 23 27 13 13 348 7.8
Uoplyst. Patienten ønsker ikke at blive testet 6 3 1 2 1 2 15 0.3
Uoplyst 672 67 91 78 65 49 1022 22.8
I alt 2268 411 444 486 422 449 4480 100.0
19
BLeverbiopsi 13 % af patienter med hepatitis B og ca. en tredjedel af patienter med hepatitis C har fået foretaget en biopsi (vævsprøve) fra leveren. Som det fremgår (af tabellerne 18 og 19), er andelen af patienter med både hepatitis B og C, som får foretaget biopsi, faldende; fra hhv. 20 % og 26 % i 2005 til 4 % og 10 % i 2009. Dette skyldes formentlig at en del afdelinger har erstattet biopsi med fibroskanning til vurdering af fibrose i leveren. Det vil i løbet af 2011 blive muligt at registrere data vedr. fibroskanning i DANHEP. Tabel 18. Leverbiopsi hos patienter med hepatitis B.
Registreringsår I alt Hepatitis B
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Leverbiopsi
Missing 13 4 3 3 2 12 37 1.9
Ja 170 18 15 19 19 10 251 13.2
Nej 647 140 152 198 217 227 1581 83.1
Uoplyst 11 1 4 7 7 3 33 1.7
I alt 841 163 174 227 245 252 1902 100.0
Tabel 19. Leverbiopsi hos patienter med hepatitis C.
Registreringsår I alt Hepatitis C
<=2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal %
Leverbiopsi
Missing 12 14 3 16 18 32 95 2.1
Ja 1015 106 82 109 75 44 1431 31.9
Nej 1210 290 356 353 322 364 2895 64.6
Uoplyst 31 1 3 8 7 9 59 1.3
I alt 2268 411 444 486 422 449 4480 100.0
20
BResultater: Måling af kvalitetsindikatorer Indikator rapportering på afdelingsniveau For hver af de 14 definerede kvalitetsindikatorer er beskrevet hvilken procentsats kvalitetsstandarden er sat til, begrundelse for valg af kvalitetsindikator, beskrivelse af hvilke elementer, der indgår i hhv. nævner og tæller, samt resultatet for den pågældende indikator. For nogle afdelinger indgår kun få patienter, enten fordi de følger få patienter, eller fordi der muligvis ikke er registreret alle de patienter, som er startet et forløb i afdelingen. Tilhørende tabel med tilhørende graf over indikatorplot viser afdelingsresultater og landsresultat i årene til og med 2004, 2005‐2008, 2009, samt for alle årene sammenlagt.
21
BIndikator 1.1. Måling af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B. Kvalitetsstandard: ≥ 90 % Begrundelse for valg af indikator: Forekomst af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B beskriver i hvilken sygdomsfase patienten befinder sig i, har betydning for patientens prognose og indgår som delelement ved vurdering af, hvorvidt patienten skal starte medicinsk behandling. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive ved basisregistrering og har en basisregistreringsdato i det pågældende opgørelsesår. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som får målt HBeAg. Resultat: I 2009 fik 94,1 % af patienterne med kronisk hepatitis B målt HBeAg. Totalt foreligger HBeAg for 94,6 %. Overordnet er der sket en fremgang for patienter med kronisk hepatitis B m.h.t. måling af HBeAg over de tre perioder <=2004, 2005‐2008 og 2009. Majoriteten af afdelingerne måler HBeAg for >90 % af patienterne. For Infektionsmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital, og Medicinsk afdeling, Køge Sygehus, er antallet af patienter, som får målt HBeAg både faldende og i 2009 < 90 %. Indikator 1.1. Måling af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B.
Obs Opgørelsesår Afdeling Antal patientforløb der
opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI)
1 <=2004
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
43 50 86.0 ( 74.5 ‐ 93.5)
2 2005‐2008
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
54 59 91.5 ( 82.4 ‐ 96.7)
3 2009
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
19 20 95.0 ( 78.9 ‐ 99.5)
4 Afdeling total
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
116 129 89.9 ( 83.8 ‐ 94.2)
5 <=2004
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
107 109 98.2 ( 94.2 ‐ 99.6)
6 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
62 64 96.9 ( 90.4 ‐ 99.3)
7 2009
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
7 7 100.0 ( 70.8 ‐ 100.0)
22
Obs Opgørelsesår Afdeling Antal patientforløb der
opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI)
8 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
176 180 97.8 ( 94.8 ‐ 99.2)
9 <=2004
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
10 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 ‐
11 2009
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 ‐
12 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
13 <=2004
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
14 15 93.3 ( 72.8 ‐ 99.3)
14 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
16 16 100.0 ( 85.7 ‐ 100.0)
15 2009
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
16 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
32 33 97.0 ( 86.7 ‐ 99.7)
17
<=2004
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
66 72 91.7 ( 83.6 ‐ 96.4)
18
2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
80 81 98.8 ( 94.4 ‐ 99.9)
19
2009
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
23 23 100.0 ( 89.8 ‐ 100.0)
20
Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
169 176 96.0 ( 92.4 ‐ 98.2)
21 <=2004
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
94 98 95.9 ( 90.6 ‐ 98.6)
22 2005‐2008
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
81 87 93.1 ( 86.3 ‐ 97.1)
23 2009
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
22 23 95.7 ( 81.4 ‐ 99.5)
24 Afdeling total
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
197 208 94.7 ( 91.0 ‐ 97.2)
23
Obs Opgørelsesår Afdeling Antal patientforløb der
opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI)
25 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
82 86 95.4 ( 89.3 ‐ 98.4)
26 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
68 75 90.7 ( 82.5 ‐ 95.7)
27 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
23 28 82.1 ( 65.2 ‐ 92.8)
28 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
173 189 91.5 ( 86.9 ‐ 94.9)
29
<=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
54 58 93.1 ( 84.4 ‐ 97.6)
30
2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
81 82 98.8 ( 94.4 ‐ 99.9)
31
2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
14 14 100.0 ( 83.8 ‐ 100.0)
32
Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
149 154 96.8 ( 93.0 ‐ 98.8)
33 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
52 55 94.6 ( 86.2 ‐ 98.4)
34 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
65 68 95.6 ( 88.7 ‐ 98.7)
35 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
13 13 100.0 ( 82.7 ‐ 100.0)
36 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
130 136 95.6 ( 91.1 ‐ 98.1)
37 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
132 144 91.7 ( 86.3 ‐ 95.4)
38 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
101 103 98.1 ( 93.9 ‐ 99.6)
39 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
40 40 100.0 ( 94.0 ‐ 100.0)
40 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
273 287 95.1 ( 92.2 ‐ 97.2)
24
Obs Opgørelsesår Afdeling Antal patientforløb der
opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI)
41
<=2004
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
3 3 100.0 ( 46.4 ‐ 100.0)
42
2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
43
2009
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
44
Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
3 3 100.0 ( 46.4 ‐ 100.0)
45 <=2004
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
14 14 100.0 ( 83.8 ‐ 100.0)
46 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
10 13 76.9 ( 50.3 ‐ 93.0)
47 2009
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
3 3 100.0 ( 46.4 ‐ 100.0)
48 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
27 30 90.0 ( 75.7 ‐ 97.1)
49 <=2004
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
40 41 97.6 ( 89.2 ‐ 99.7)
50 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
32 32 100.0 ( 92.5 ‐ 100.0)
51 2009
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
10 10 100.0 ( 78.3 ‐ 100.0)
52 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
82 83 98.8 ( 94.5 ‐ 99.9)
53 <=2004
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
68 71 95.8 ( 89.2 ‐ 98.8)
54 2005‐2008
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
103 108 95.4 ( 90.2 ‐ 98.2)
55 2009
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
53 58 91.4 ( 82.1 ‐ 96.6)
56 Afdeling total
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
224 237 94.5 ( 91.1 ‐ 96.9)
57 <=2004
Medicinsk afd., Køge Sygehus
23 24 95.8 ( 82.1 ‐ 99.5)
58 2005‐2008
Medicinsk afd., Køge Sygehus
14 16 87.5 ( 65.6 ‐ 97.3)
59 2009
Medicinsk afd., Køge Sygehus
5 8 62.5 ( 29.5 ‐ 88.1)
25
Obs Opgørelsesår Afdeling Antal patientforløb der
opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI)
60 Afdeling total
Medicinsk afd., Køge Sygehus
42 48 87.5 ( 76.0 ‐ 94.6)
61 <=2004
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
0 0 ‐
62 2005‐2008
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
5 5 100.0 ( 62.1 ‐ 100.0)
63 2009
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
3 3 100.0 ( 46.4 ‐ 100.0)
64 Afdeling total
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
8 8 100.0 ( 73.8 ‐ 100.0)
65 <=2004 National 793 841 94.3 ( 92.6 ‐ 95.7)
66 2005‐2008 National 772 809 95.4 ( 93.8 ‐ 96.7)
67 2009 National 237 252 94.1 ( 90.6 ‐ 96.5)
68 Landsplan Total 1802 1902 94.7 ( 93.7 ‐ 95.7)
26
27
BIndikator 1.2. Måling af HBV DNA hos patienter med kronisk hepatitis B Kvalitetsstandard: ≥ 90 % Begrundelse for valg af indikator: Kvantitativ HBV DNA er et mål for virus aktivitet og indgår som delelement i vurdering af hvorvidt patienten skal starte medicinsk behandling. HBV DNA bør derfor måles hos alle nyhenviste patienter med kronisk hepatitis B. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive og har en basisregistreringsdato i det pågældende år. Tæller: I tælleren indgår antal patienter, som er ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, som får målt kvantiteret HBV‐DNA; Resultat: I 2009 fik 76,2 % af patienterne med kronisk hepatitis B målt HBV DNA. Totalt foreligger HBV DNA for 62,9 %. Der er sket en signifikant stigning i antallet af patienter, som nationalt får målt HBV DNA, fra 55,3 % <= 2004 til 76,2 % i 2009. For nogle få afdelinger ses en signifikant stigning fra <=2004 til 2005‐2008 og for Infektionsmedicinsk afdeling, Skejby er dette ligeledes tilfældet for 2005‐2008 til 2009. Tre afdelinger opfylder kvalitetsstandarden. Indikator 1.2 Måling af HBV DNA hos patienter med kronisk hepatitis B.
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
1 <=2004
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
13 50 26.0 ( 15.4 ‐ 39.3)
2 2005‐2008
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
43 59 72.9 ( 60.6 ‐ 82.9)
3 2009
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
15 20 75.0 ( 53.6 ‐ 89.8)
4 Afdeling total
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
71 129 55.0 ( 46.4 ‐ 63.4)
5 <=2004
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
71 109 65.1 ( 55.9 ‐ 73.6)
6 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
49 64 76.6 ( 65.2 ‐ 85.6)
7 2009
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
6 7 85.7 ( 49.9 ‐ 98.4)
28
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
8 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
126 180 70.0 ( 63.0 ‐ 76.3)
9 <=2004
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
10 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 ‐
11 2009
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 ‐
12 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
13 <=2004
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
7 15 46.7 ( 23.9 ‐ 70.6)
14 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
14 16 87.5 ( 65.6 ‐ 97.3)
15 2009
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
16 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
23 33 69.7 ( 52.9 ‐ 83.2)
17
<=2004
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
56 72 77.8 ( 67.2 ‐ 86.2)
18
2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
72 81 88.9 ( 80.7 ‐ 94.4)
19
2009
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
21 23 91.3 ( 74.9 ‐ 98.1)
20
Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
149 176 84.7 ( 78.8 ‐ 89.4)
21 <=2004
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
76 98 77.6 ( 68.6 ‐ 84.9)
22 2005‐2008
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
72 87 82.8 ( 73.8 ‐ 89.6)
23 2009
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
18 23 78.3 ( 58.7 ‐ 91.2)
24 Afdeling total
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
166 208 79.8 ( 74.0 ‐ 84.8)
29
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
25 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
48 86 55.8 ( 45.3 ‐ 66.0)
26 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
48 75 64.0 ( 52.8 ‐ 74.2)
27 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
12 28 42.9 ( 26.0 ‐ 61.1)
28 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
108 189 57.1 ( 50.0 ‐ 64.0)
29
<=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
10 58 17.2 ( 9.2 ‐ 28.4)
30
2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
38 82 46.3 ( 35.8 ‐ 57.1)
31
2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
13 14 92.9 ( 71.2 ‐ 99.2)
32
Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
61 154 39.6 ( 32.1 ‐ 47.5)
33 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
30 55 54.6 ( 41.4 ‐ 67.2)
34 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
48 68 70.6 ( 59.1 ‐ 80.4)
35 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
12 13 92.3 ( 69.3 ‐ 99.2)
36 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
90 136 66.2 ( 58.0 ‐ 73.7)
37 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
51 144 35.4 ( 28.0 ‐ 43.5)
38 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
65 103 63.1 ( 53.5 ‐ 72.0)
39 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
30 40 75.0 ( 60.2 ‐ 86.4)
40 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
146 287 50.9 ( 45.1 ‐ 56.6)
30
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
41
<=2004
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
1 3 33.3 ( 3.9 ‐ 82.3)
42
2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
43
2009
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
44
Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
1 3 33.3 ( 3.9 ‐ 82.3)
45 <=2004
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
9 14 64.3 ( 38.5 ‐ 84.9)
46 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
3 13 23.1 ( 7.0 ‐ 49.7)
47 2009
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
2 3 66.7 ( 17.7 ‐ 96.1)
48 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
14 30 46.7 ( 29.8 ‐ 64.1)
49 <=2004
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
19 41 46.3 ( 31.8 ‐ 61.4)
50 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
5 32 15.6 ( 6.2 ‐ 30.9)
51 2009
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
2 10 20.0 ( 4.4 ‐ 50.3)
52 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
26 83 31.3 ( 22.1 ‐ 41.8)
53 <=2004
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
55 71 77.5 ( 66.8 ‐ 86.0)
54 2005‐2008
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
67 108 62.0 ( 52.7 ‐ 70.8)
55 2009
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
52 58 89.7 ( 79.9 ‐ 95.6)
56 Afdeling total
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
174 237 73.4 ( 67.5 ‐ 78.7)
57 <=2004
Medicinsk afd., Køge Sygehus
19 24 79.2 ( 60.2 ‐ 91.6)
31
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
58 2005‐2008
Medicinsk afd., Køge Sygehus
13 16 81.3 ( 57.9 ‐ 94.4)
59 2009
Medicinsk afd., Køge Sygehus
6 8 75.0 ( 40.8 ‐ 94.4)
60 Afdeling total
Medicinsk afd., Køge Sygehus
38 48 79.2 ( 66.2 ‐ 88.8)
61 <=2004
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
0 0 ‐
62 2005‐2008
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
3 5 60.0 ( 20.9 ‐ 90.6)
63 2009
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
1 3 33.3 ( 3.9 ‐ 82.3)
64 Afdeling total
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
4 8 50.0 ( 19.9 ‐ 80.1)
65 <=2004 National 465 841 55.3 ( 51.9 ‐ 58.6)
66 2005‐2008 National 540 809 66.8 ( 63.4 ‐ 69.9)
67 2009 National 192 252 76.2 ( 70.7 ‐ 81.1)
68 Landsplan Total 1197 1902 62.9 ( 60.7 ‐ 65.1)
32
33
BIndikator 1.3. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis B. Kvalitetsstandard: ≥ 90 % Begrundelse for valg af indikator: Alle patienter, som er ny‐henviste til kontrol for kronisk hepatitis B, bør få taget HIV test, således at videre kontrol og behandling kan justeres herefter. Patienter med co‐infektion med hepatitis B og HIV har en alvorligere prognose end patienter, mono‐inficeret med hepatitis B virus. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive og har en basisregistreringsdato i det pågældende år, fratrukket de relativt få patienter, som ikke har ønsket at blive testet. Tæller: I tælleren indgår de patienter med kronisk hepatitis B, som har fået målt anti‐HIV. Resultat: I 2009 blev 70,3 % af patienterne med kronisk hepatitis B testet for HIV. Totalt er 63,3 % HIV testet. Der er for de fleste afdelingers vedkommende sket en signifikant stigning fra <= 2004 til 2009 i antallet af patienter, som bliver HIV testet, men der persisterer behov for forbedring. Indikator 1.3 HIV test hos patienter med kronisk hepatitis B.
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patient‐forløb der opfylder
indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for
HIV
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
1 <=2004
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
42 50 0
84.0 ( 72.1 ‐ 92.1)
2 2005‐2008
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
41 59 0 69.5 ( 57.0 ‐ 80.1)
3 2009
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
5 20 1 26.3 ( 10.8 ‐ 48.4)
4 Afdeling total
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
88 129 1 68.8 ( 60.4 ‐ 76.3)
5 <=2004
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
17 109 0 15.6 ( 9.7 ‐ 23.3)
6 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
10 64 0 15.6 ( 8.3 ‐ 25.9)
34
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patient‐forløb der opfylder
indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for
HIV
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
7 2009
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
1 7 0 14.3 ( 1.6 ‐ 50.1)
8 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
28 180 0 15.6 ( 10.8 ‐ 21.4)
9
<=2004
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 1 0 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
10
2005‐2008
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 0 ‐
11
2009
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 0 ‐
12
Afdeling total
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 1 0 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
13 <=2004
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
4 15 0 26.7 ( 9.7 ‐ 51.7)
14 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
10 16 0 62.5 ( 38.3 ‐ 82.6)
15 2009
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
2 2 0 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
16 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
16 33 0 48.5 ( 32.2 ‐ 65.1)
17
<=2004
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
44 72 0 61.1 ( 49.6 ‐ 71.8)
35
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patient‐forløb der opfylder
indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for
HIV
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
18
2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
66 81 0 81.5 ( 72.0 ‐ 88.8)
19
2009
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
19 23 0 82.6 ( 63.8 ‐ 93.8)
20
Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
129 176 0 73.3 ( 66.4 ‐ 79.4)
21 <=2004
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
53 98 0 54.1 ( 44.2 ‐ 63.7)
22 2005‐2008
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
38 87 0 43.7 ( 33.6 ‐ 54.2)
23 2009
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
12 23 0 52.2 ( 32.5 ‐ 71.3)
24 Afdeling total
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
103 208 0 49.5 ( 42.8 ‐ 56.3)
25
<=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
49 86 1 57.7 ( 47.0 ‐ 67.8)
26
2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
60 75 0 80.0 ( 69.9 ‐ 87.8)
27
2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
22 28 0 78.6 ( 61.1 ‐ 90.5)
28
Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
131 189 1 69.7 ( 62.8 ‐ 75.9)
36
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patient‐forløb der opfylder
indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for
HIV
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
29
<=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
31 58 1 54.4 ( 41.5 ‐ 66.8)
30
2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
65 82 2 81.3 ( 71.7 ‐ 88.6)
31
2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
11 14 0 78.6 ( 53.1 ‐ 93.6)
32
Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
107 154 3 70.9 ( 63.3 ‐ 77.7)
33
<=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
26 55 0 47.3 ( 34.5 ‐ 60.3)
34
2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
32 68 1 47.8 ( 36.1 ‐ 59.6)
35
2009
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
7 13 0 53.9 ( 28.3 ‐ 77.9)
36 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
65 136 1 48.2 ( 39.8 ‐ 56.5)
37
<=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
110 144 3 78.0 ( 70.7 ‐ 84.2)
38
2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
95 103 4 96.0 ( 90.7 ‐ 98.6)
39
2009
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
34 40 1 87.2 ( 74.2 ‐ 94.9)
37
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patient‐forløb der opfylder
indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for
HIV
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
40 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
239 287 8 85.7 ( 81.2 ‐ 89.4)
41
<=2004
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
3 3 0 100.0 ( 46.4 ‐ 100.0)
42
2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 0 ‐
43
2009
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 0 ‐
44
Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
3 3 0 100.0 ( 46.4 ‐ 100.0)
45
<=2004
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
6 14 0 42.9 ( 20.3 ‐ 68.1)
46
2005‐2008
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
8 13 0 61.5 ( 35.0 ‐ 83.5)
47
2009
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
1 3 0 33.3 ( 3.9 ‐ 82.3)
48 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
15 30 0 50.0 ( 32.8 ‐ 67.2)
49 <=2004
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
30 41 0 73.2 ( 58.4 ‐ 84.8)
38
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patient‐forløb der opfylder
indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for
HIV
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
50 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
26 32 0 81.3 ( 65.4 ‐ 91.8)
51 2009
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
8 10 0 80.0 ( 49.7 ‐ 95.6)
52 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
64 83 0 77.1 ( 67.2 ‐ 85.1)
53 <=2004
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
34 71 1 48.6 ( 37.1 ‐ 60.1)
54 2005‐2008
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
84 108 1 78.5 ( 70.0 ‐ 85.5)
55 2009
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
44 58 1 77.2 ( 65.1 ‐ 86.6)
56 Afdeling total
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
162 237 3 69.2 ( 63.1 ‐ 74.9)
57 <=2004
Medicinsk afd., Køge Sygehus
20 24 0 83.3 ( 65.1 ‐ 94.1)
58 2005‐2008
Medicinsk afd., Køge Sygehus
11 16 0 68.8 ( 44.4 ‐ 86.9)
59 2009
Medicinsk afd., Køge Sygehus
6 8 0 75.0 ( 40.8 ‐ 94.4)
60 Afdeling total
Medicinsk afd., Køge Sygehus
37 48 0 77.1 ( 63.8 ‐ 87.2)
61 <=2004
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
0 0 0 ‐
62 2005‐2008
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
4 5 0 80.0 ( 37.1 ‐ 97.7)
63 2009
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
3 3 0 100.0 ( 46.4 ‐ 100.0)
64 Afdeling total
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
7 8 0 87.5 ( 54.6 ‐ 98.6)
65 <=2004 National 469 841 6 56.2 ( 52.8 ‐ 59.5)
66 2005‐2008 National 550 809 8 68.7 ( 65.4 ‐ 71.8)
67 2009 National 175 252 3 70.3 ( 64.4 ‐ 75.7)
68 Landsplan Total 1194 1902 17 63.3 ( 61.1 ‐ 65.5)
39
40
BIndikator 1.4. Måling af alfa‐føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. Kvalitetsstandard: ≥ 90 %. Begrundelse for valg af indikator: Alfa‐føtoprotein anvendes som markør for udvikling af cirrose og hepatocellulært carcinom. Som led i kontrol og opfølgning af cirrose udvikling bør patienter, henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose derfor få målt alfa‐føtoprotein i forbindelse med basisregistrering og opfølgning. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er enten ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis B (dvs. er HbsAg positive ved basisregistrering og har en basisregistreringsdato i det pågældende opgørelsesår) eller som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B (dvs. er HbsAg positive ved basisregistrering eller opfølgning og har en opfølgningsdato i det pågældende opgørelsesår), og som har klinisk, biopsi‐ eller laboratorieverificeret cirrose ved basisregistrering hhv. ved opfølgning. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som får målt alfa‐føtoprotein i forbindelse med den basisregistrering eller opfølgning hvor der er registreret cirrose. Tabellen med tilhørende graf viser afdelingsresultater og landsresultat i årene til og med 2004 (seneste rapport), 2005‐2008, 2009, samt for alle årene sammenlagt. Resultat: Denne og følgende to indikatorer (1.5 og 1.6) er endnu ikke fuldstændigt taget helt i brug, fordi det er meldt ud, at det først skal ske, når databasen er opdateret. Dette forventes effektueret i 2011.
Indikator 1.4 Måling af alfa‐føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose.
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
1 <=2004
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
0 2 0.0 ( 0.0 ‐ 66.7)
2 2005‐2008
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
3 2009
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
4 Afdeling total
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
2 4 50.0 ( 12.3 ‐ 87.7)
5 <=2004
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
6 8 75.0 ( 40.8 ‐ 94.4)
6 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
1 2 50.0 ( 6.1 ‐ 93.9)
7 2009
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
41
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
8 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
8 11 72.7 ( 43.5 ‐ 91.7)
9 <=2004
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
10 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 0 ‐
11 2009
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 0 ‐
12 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
13 <=2004
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
3 4 75.0 ( 28.4 ‐ 97.2)
14 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
4 5 80.0 ( 37.1 ‐ 97.7)
15 2009
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
16 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
7 9 77.8 ( 45.6 ‐ 95.1)
17 <=2004
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
9 11 81.8 ( 53.3 ‐ 96.0)
18 2005‐2008
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
4 4 100.0 ( 55.5 ‐ 100.0)
19 2009
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
0 0 ‐
20 Afdeling total
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
13 15 86.7 ( 63.7 ‐ 97.1)
21 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
0 2 0.0 ( 0.0 ‐ 66.7)
22 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
1 2 50.0 ( 6.1 ‐ 93.9)
23 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
0 0 ‐
24 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
1 4 25.0 ( 2.8 ‐ 71.6)
25 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
26 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
5 6 83.3 ( 44.2 ‐ 98.1)
42
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
27 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
0 0 ‐
28 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
7 8 87.5 ( 54.6 ‐ 98.6)
29 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
30 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
31 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
0 0 ‐
32 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
0 2 0.0 ( 0.0 ‐ 66.7)
33 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
1 5 20.0 ( 2.3 ‐ 62.9)
34 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 0 ‐
35 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 0 ‐
36 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
1 5 20.0 ( 2.3 ‐ 62.9)
37 <=2004
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
0 0 ‐
38 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
39 2009
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
0 0 ‐
40 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
41 <=2004
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
42 2005‐2008
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
1 3 33.3 ( 3.9 ‐ 82.3)
43 2009
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
0 0 ‐
44 Afdeling total
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
2 4 50.0 ( 12.3 ‐ 87.7)
45 <=2004 National 22 37 59.5 ( 43.4 ‐ 74.1)
46 2005‐2008 National 18 25 72.0 ( 52.7 ‐ 86.5)
47 2009 National 2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
48 Landsplan Total 42 64 65.6 ( 53.5 ‐ 76.4)
43
44
BIndikator 1.5. Årlig ultralyd skanning hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. Kvalitetsstandard: ≥ 80 %. Begrundelse for valg af indikator: Patienter med cirrose bør ifølge internationale retningslinjer ultralyd skannes to gange årligt for at visualisere evt. udviklet ascites eller fokale forandringer som hepatocellulært carcinom (HCC). Nævner: I nævneren antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose. Tæller: I tælleren indgår antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose og får udført ultralyd skanning af leveren. Resultat: Denne indikator er endnu ikke taget i brug; afventer implementering i løbet af 2011.
45
BIndikator 1.6. Start af behandling hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. Kvalitetsstandard: ≥ 90 %. Begrundelse for valg af indikator: Der er indikation for start af medikamentel behandling hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose med det formål at hæmme den videre udvikling af cirrose. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er enten ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis B eller som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, og som har klinisk, biopsi‐ eller laboratorieverificeret cirrose ved basisregistrering hhv. ved opfølgning. Tæller: I tælleren indgår antal patienter med en dato for start af behandling for hepatitis B. Resultat: Som det fremgår af nedenstående er denne indikator ikke systematisk registreret. Desuden er meldt ud, at denne indikator først skal anvendes, når databasen er revideret, hvilket vil ske i løbet af 2011. BIndikator 1.6. Start af behandling hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose.
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
1 <=2004 Epidemiklinik M, Rigshospitalet 2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
2 2005‐2008 Epidemiklinik M, Rigshospitalet 0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
3 2009 Epidemiklinik M, Rigshospitalet 1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
4 Afdeling total
Epidemiklinik M, Rigshospitalet 3 4 75.0 ( 28.4 ‐ 97.2)
5 <=2004
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
5 8 62.5 ( 29.5 ‐ 88.1)
6 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
1 2 50.0 ( 6.1 ‐ 93.9)
7 2009
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
8 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
7 11 63.6 ( 34.8 ‐ 86.3)
9 <=2004
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
10 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 0 ‐
46
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
11 2009
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 0 ‐
12 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
13 <=2004
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
4 4 100.0 ( 55.5 ‐ 100.0)
14 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
3 5 60.0 ( 20.9 ‐ 90.6)
15 2009
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
16 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
7 9 77.8 ( 45.6 ‐ 95.1)
17 <=2004
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
9 11 81.8 ( 53.3 ‐ 96.0)
18 2005‐2008
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
2 4 50.0 ( 12.3 ‐ 87.7)
19 2009
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
0 0 ‐
20 Afdeling total
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
11 15 73.3 ( 48.3 ‐ 90.3)
21 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
22 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
23 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
0 0 ‐
24 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
4 4 100.0 ( 55.5 ‐ 100.0)
25 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
1 2 50.0 ( 6.1 ‐ 93.9)
26 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
5 6 83.3 ( 44.2 ‐ 98.1)
27 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
0 0 ‐
28 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
6 8 75.0 ( 40.8 ‐ 94.4)
29 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
47
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
30 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
31 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
0 0 ‐
32 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
33 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
4 5 80.0 ( 37.1 ‐ 97.7)
34 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 0 ‐
35 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 0 ‐
36 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
4 5 80.0 ( 37.1 ‐ 97.7)
37 <=2004
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
0 0 ‐
38 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
39 2009
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
0 0 ‐
40 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
1 1 100.0 ( 14.7 100.0)
41 <=2004 Medicinsk afd., Kolding Sygehus 1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
42 2005‐2008 Medicinsk afd., Kolding Sygehus 3 3 100.0 ( 46.4 ‐ 100.0)
43 2009 Medicinsk afd., Kolding Sygehus 0 0 ‐
44 Afdeling total
Medicinsk afd., Kolding Sygehus 4 4 100.0 ( 55.5 ‐ 100.0)
45 <=2004 National 29 37 78.4 ( 63.3 ‐ 89.2)
46 2005‐2008 National 18 25 72.0 ( 52.7 ‐ 86.5)
47 2009 National 2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
48 Landsplan Total 49 64 76.6 ( 65.2 ‐ 85.6)
48
49
BIndikator 2.1. Bestemmelse af genotype hos patienter med kronisk hepatitis C. Kvalitetsstandard: ≥ 90 %. Begrundelse for valg af indikator: Genotypen har betydning for den planlagte behandlingsvarighed, idet patienter med genotype‐1 behandles 48 uger med en forventelig effekt på ca. 50 % og patienter med genotype non‐1 infektion behandles 24 uger med en forventelig effekt på 80 %. Det er vigtigt at kunne informere patienten om planlagt behandlingsvarighed og forventet effekt forud for beslutning om start af medicinsk behandling. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis C, dvs. er HCV RNA positive ved basisregistrering og har en basisregistreringsdato i det pågældende opgørelsesår. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som får bestemt en genotype. Resultat: I 2009 fik 81,7 % af patienterne med kronisk hepatitis C bestemt en genotype. Totalt foreligger en genotype for 81,1 %. Majoriteten af afdelinger har signifikant øget Indikatorværdien fra <=2004 til 2005‐2008, men kun ganske få afdelinger opfylder kvalitetsstandarden i 2009. Indikator 2.1 Bestemmelse af genotype hos patienter med kronisk hepatitis C.
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
1 <=2004 Epidemiklinik M, Rigshospitalet 109 122 89.3 ( 83.0 ‐ 93.9)
2 2005‐2008 Epidemiklinik M, Rigshospitalet 84 98 85.7 ( 77.8 ‐ 91.6)
3 2009 Epidemiklinik M, Rigshospitalet 18 29 62.1 ( 44.0 ‐ 77.9)
4 Afdeling total
Epidemiklinik M, Rigshospitalet 211 249 84.7 ( 79.9 ‐ 88.8)
5 <=2004
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
151 198 76.3 ( 70.0 ‐ 81.8)
6 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
88 90 97.8 ( 93.1 ‐ 99.5)
7 2009
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
6 6 100.0 ( 67.0 ‐ 100.0)
8 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
245 294 83.3 ( 78.8 ‐ 87.3)
9 <=2004
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
2 37 5.4 ( 1.1 ‐ 16.2)
50
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
10 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 ‐
11 2009
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 ‐
12 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
2 37 5.4 ( 1.1 ‐ 16.2)
13 <=2004
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
28 46 60.9 ( 46.5 ‐ 74.0)
14 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
21 25 84.0 ( 66.3 ‐ 94.3)
15 2009
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
3 4 75.0 ( 28.4 ‐ 97.2)
16 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
52 75 69.3 ( 58.3 ‐ 78.9)
17 <=2004
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
220 264 83.3 ( 78.5 ‐ 87.5)
18 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
99 134 73.9 ( 66.0 ‐ 80.8)
19 2009
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
19 22 86.4 ( 67.9 ‐ 96.0)
20 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
338 420 80.5 ( 76.5 ‐ 84.1)
21 <=2004
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
214 322 66.5 ( 61.2 ‐ 71.5)
22 2005‐2008
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
204 226 90.3 ( 85.9 ‐ 93.6)
23 2009
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
51 58 87.9 ( 77.8 ‐ 94.4)
24 Afdeling total
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
469 606 77.4 ( 73.9 ‐ 80.6)
25 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
184 214 86.0 ( 80.9 ‐ 90.1)
26 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
146 176 83.0 ( 76.9 ‐ 88.0)
27 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
70 93 75.3 ( 65.8 ‐ 83.2)
28 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
400 483 82.8 ( 79.3 ‐ 86.0)
29 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
226 383 59.0 ( 54.0 ‐ 63.9)
30 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
189 218 86.7 ( 81.7 ‐ 90.7)
51
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
31 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
29 33 87.9 ( 73.7 ‐ 95.8)
32 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
444 634 70.0 ( 66.4 ‐ 73.5)
33 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
61 70 87.1 ( 77.9 ‐ 93.4)
34 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
69 76 90.8 ( 82.8 ‐ 95.8)
35 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
15 18 83.3 ( 61.9 ‐ 95.1)
36 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
145 164 88.4 ( 82.9 ‐ 92.6)
37 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
213 249 85.5 ( 80.8 ‐ 89.5)
38 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
238 267 89.1 ( 85.0 ‐ 92.4)
39 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
48 55 87.3 ( 76.6 ‐ 94.1)
40 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
499 571 87.4 ( 84.5 ‐ 89.9)
41 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
5 5 100.0 ( 62.1 ‐ 100.0)
42 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
43 2009
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
44 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
5 5 100.0 ( 62.1 ‐ 100.0)
45 <=2004
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
18 36 50.0 ( 34.2 ‐ 65.8)
46 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
13 30 43.3 ( 26.9 ‐ 61.0)
47 2009
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
0 9 0.0 ( 0.0 ‐ 23.8)
48 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
31 75 41.3 ( 30.7 ‐ 52.6)
49 <=2004 Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 63 70 90.0 ( 81.4 ‐ 95.4)
50 2005‐2008 Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 60 68 88.2 ( 79.0 ‐ 94.3)
51 2009 Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 10 13 76.9 ( 50.3 ‐ 93.0)
52 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 133 151 88.1 ( 82.2 ‐ 92.5)
52
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
53 <=2004 Medicinsk afd., Kolding Sygehus 178 192 92.7 ( 88.4 ‐ 95.8)
54 2005‐2008 Medicinsk afd., Kolding Sygehus 245 265 92.5 ( 88.8 ‐ 95.2)
55 2009 Medicinsk afd., Kolding Sygehus 73 83 88.0 ( 79.7 ‐ 93.6)
56 Afdeling total
Medicinsk afd., Kolding Sygehus 496 540 91.9 ( 89.3 ‐ 93.9)
57 <=2004 Medicinsk afd., Køge Sygehus 53 59 89.8 ( 80.2 ‐ 95.6)
58 2005‐2008 Medicinsk afd., Køge Sygehus 66 70 94.3 ( 87.0 ‐ 98.0)
59 2009 Medicinsk afd., Køge Sygehus 13 14 92.9 ( 71.2 ‐ 99.2)
60 Afdeling total
Medicinsk afd., Køge Sygehus 132 143 92.3 ( 87.1 ‐ 95.8)
61 <=2004 Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
62 2005‐2008 Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 20 20 100.0 ( 88.3 ‐ 100.0)
63 2009 Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 12 12 100.0 ( 81.5 ‐ 100.0)
64 Afdeling total
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 32 33 97.0 ( 86.7 ‐ 99.7)
65 <=2004 National 1725 2268 76.1 ( 74.3 ‐ 77.8)
66 2005‐2008 National 1542 1763 87.5 ( 85.9 ‐ 88.9)
67 2009 National 367 449 81.7 ( 78.0 ‐ 85.1)
68 Landsplan Total 3634 4480 81.1 ( 80.0 ‐ 82.2)
53
54
BIndikator 2.2. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis C. Kvalitetsstandard: ≥ 90 % Begrundelse for valg af indikator: Alle patienter med kronisk hepatitis C bør få foretaget HIV test, fordi der er evidens for, at co‐infektion med HIV forværrer prognosen for patienter med kronisk hepatitis C. Såfremt patienten er ikke‐erkendt HIV positiv med lavt immunforsvar risikeres komplikationer til interferonbehandling for kronisk hepatitis C. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis C, fratrukket de relativt få patienter, som ikke har ønsket at blive testet. Tæller: I tælleren indgår de patienter med kronisk hepatitis C, som har fået taget en HIV test. Resultat: I 2009 blev 86,4 % af patienterne med kronisk hepatitis C testet for HIV. Totalt er 75,7 % af patienterne med kronisk hepatitis C HIV testet. Der er sket en signifikant stigning i antallet, som bliver HIV testet, over de tre perioder. Fire afdelinger opfylder kvalitetsstandarden, nogle er tæt på og for nogle bliver kun 50 % af patienterne testet, hvilket bør forbedres. BIndikator 2.2. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis C.
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HCV‐RNA positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95 % CI)
1 <=2004
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
113 122 0 92.6 ( 87.0 ‐ 96.3)
2 2005‐2008
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
74 98 0 75.5 ( 66.3 ‐ 83.2)
3 2009
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
27 29 0 93.1 ( 79.7 ‐ 98.5)
4 Afdeling total
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
214 249 0 85.9 ( 81.2 ‐ 89.8)
5 <=2004
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
81 198 3 41.5 ( 34.8 ‐ 48.5)
6 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
23 90 0 25.6 ( 17.4 ‐ 35.2)
7 2009
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
3 6 0 50.0 ( 16.7 ‐ 83.3)
8 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
107 294 3 36.8 ( 31.4 ‐ 42.4)
55
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HCV‐RNA positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95 % CI)
9 <=2004
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
15 37 0 40.5 ( 25.9 ‐ 56.6)
10 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 0 ‐
11 2009
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 0 ‐
12 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
15 37 0 40.5 ( 25.9 ‐ 56.6)
13 <=2004
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
24 46 0 52.2 ( 38.0 ‐ 66.1)
14 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
16 25 0 64.0 ( 44.5 ‐ 80.5)
15 2009
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
2 4 0 50.0 ( 12.3 ‐ 87.7)
16 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
42 75 0 56.0 ( 44.7 ‐ 66.8)
17
<=2004
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
218 264 0 82.6 ( 77.7 ‐ 86.8)
18
2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
114 134 1 85.7 ( 79.0 ‐ 90.9)
19
2009
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
16 22 0 72.7 ( 52.2 ‐ 87.7)
20 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
348 420 1 83.1 ( 79.2 ‐ 86.4)
<=2004
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
195 322 1 60.8 ( 55.3 ‐ 66.0)
22 2005‐2008
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
172 226 1 76.4 ( 70.6 ‐ 81.6)
23 2009
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
51 58 1 89.5 ( 79.6 ‐ 95.5)
24 Afdeling total
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
418 606 3 69.3 ( 65.6 ‐ 72.9)
25 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
161 214 1 75.6 ( 69.5 ‐ 81.0)
56
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HCV‐RNA positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95 % CI)
26 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
144 176 0 81.8 ( 75.6 ‐ 87.0)
27 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
80 93 0 86.0 ( 77.9 ‐ 91.9)
28 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
385 483 1 79.9 ( 76.1 ‐ 83.3)
29
<=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
191 383 1 50.0 ( 45.0 ‐ 55.0)
30
2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
185 218 2 85.7 ( 80.5 ‐ 89.8)
31
2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
29 33 0 87.9 ( 73.7 ‐ 95.8)
32 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
405 634 3 64.2 ( 60.4 ‐ 67.9)
33 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
40 70 0 57.1 ( 45.5 ‐ 68.3)
34 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
52 76 1 69.3 ( 58.3 ‐ 78.9)
35 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
10 18 0 55.6 ( 33.2 ‐ 76.3)
36 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
102 164 1 62.6 ( 55.0 ‐ 69.7)
37 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
237 249 0 95.2 ( 92.0 ‐ 97.3)
38 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
254 267 1 95.5 ( 92.5 ‐ 97.5)
39 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
51 55 1 94.4 ( 85.9 ‐ 98.4)
40 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
542 571 2 95.3 ( 93.3 ‐ 96.8)
41
<=2004
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
5 5 0 100.0 ( 62.1 ‐
100.0)
57
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HCV‐RNA positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95 % CI)
42
2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 0 ‐
43
2009
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 0 ‐
44 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
5 5 0 100.0 ( 62.1 ‐
100.0)
45 <=2004
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
20 36 0 55.6 ( 39.4 ‐ 70.8)
46 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
14 30 0 46.7 ( 29.8 ‐ 64.1)
47 2009
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
7 9 0 77.8 ( 45.6 ‐ 95.1)
48 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
41 75 0 54.7 ( 43.4 ‐ 65.6)
49 <=2004
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
61 70 0 87.1 ( 77.9 ‐ 93.4)
50 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
64 68 0 94.1 ( 86.6 ‐ 98.0)
51 2009
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
10 13 0 76.9 ( 50.3 ‐ 93.0)
52 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
135 151 0 89.4 ( 83.8 ‐ 93.6)
53 <=2004
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
152 192 0 79.2 ( 73.0 ‐ 84.4)
54 2005‐2008
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
244 265 0 92.1 ( 88.4 ‐ 94.9)
55 2009
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
76 83 0 91.6 ( 84.2 ‐ 96.1)
56 Afdeling total
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
472 540 0 87.4 ( 84.4 ‐ 90.0)
57 <=2004
Medicinsk afd., Køge Sygehus
45 59 0 76.3 ( 64.3 ‐ 85.7)
58 2005‐2008
Medicinsk afd., Køge Sygehus
61 70 0 87.1 ( 77.9 ‐ 93.4)
59 2009
Medicinsk afd., Køge Sygehus
12 14 0 85.7 ( 61.5 ‐ 96.9)
60 Afdeling total
Medicinsk afd., Køge Sygehus
118 143 0 82.5 ( 75.7 ‐ 88.1)
58
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HCV‐RNA positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95 % CI)
61 <=2004
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
1 1 0 100.0 ( 14.7 ‐
100.0)
62 2005‐2008
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
19 20 1 100.0 ( 87.8 ‐
100.0)
63 2009
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
12 12 0 100.0 ( 81.5 ‐
100.0)
64 Afdeling total
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
32 33 1 100.0 ( 92.5 ‐
100.0)
65 <=2004 National 1559 2268 6 68.9 ( 67.0 ‐ 70.8)
66 2005‐2008 National 1436 1763 7 81.8 ( 79.9 ‐ 83.5)
67 2009 National 386 449 2 86.4 ( 82.9 ‐ 89.3)
68 Landsplan Total 3381 4480 15 75.7 ( 74.4 ‐ 77.0)
59
60
BIndikator 2.3. Måling af alfa‐føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose. Kvalitetsstandard: ≥ 90 % Begrundelse for valg af indikator: Alfa‐føtoprotein anvendes som markør for udvikling af cirrose og hepatocellulært carcinom. Som led i kontrol og opfølgning af cirrose udvikling bør patienter, henvist til kontrol for kronisk hepatitis C, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose derfor få målt alfa‐føtoprotein i forbindelse med basisregistrering og opfølgning. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er enten ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis C eller som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C og som har klinisk, biopsi‐ eller laboratorieverificeret cirrose ved basisregistrering hhv. ved opfølgning. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som får målt alfa‐føtoprotein i forbindelse med den basisregistrering eller opfølgning hvor der er registreret cirrose. Resultat: Denne og den følgende indikator 2.4 er endnu ikke fuldstændigt taget helt i brug, fordi det er meldt ud, at det først skal ske, når databasen er opdateret. Dette forventes effektueret i 2011.
Indikator 2.3. Måling af alfa‐føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose.
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
1 <=2004
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
1 7 14.3 ( 1.6 ‐ 50.1)
2 2005‐2008
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
5 5 100.0 ( 62.1 – 100.0)
3 2009
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
4 Afdeling total
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
6 13 46.2 ( 22.1 ‐ 71.7)
5 <=2004
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
13 33 39.4 ( 24.2 ‐ 56.4)
6 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
9 19 47.4 ( 26.6 ‐ 68.8)
7 2009
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
0 0 ‐
8 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
22 52 42.3 ( 29.6 ‐ 55.8)
61
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
9 <=2004
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
2 3 66.7 ( 17.7 ‐ 96.1)
10 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 ‐
11 2009
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 ‐
12 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
2 3 66.7 ( 17.7 ‐ 96.1)
13 <=2004
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 2 0.0 ( 0.0 ‐ 66.7)
14 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
1 1 100.0 ( 14.7 – 100.0)
15 2009
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 0 ‐
16 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
1 3 33.3 ( 3.9 ‐ 82.3)
17 <=2004
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
29 33 87.9 ( 73.7 ‐ 95.8)
18 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
13 14 92.9 ( 71.2 ‐ 99.2)
19 2009
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
1 2 50.0 ( 6.1 ‐ 93.9)
20 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
43 49 87.8 ( 76.5 ‐ 94.7)
21 <=2004
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
47 61 77.1 ( 65.4 ‐ 86.2)
22 2005‐2008
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
17 18 94.4 ( 76.8 ‐ 99.4)
23 2009
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
3 3 100.0 ( 46.4 – 100.0)
24 Afdeling total
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
67 82 81.7 ( 72.3 ‐ 88.9)
25 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
12 16 75.0 ( 50.9 ‐ 90.9)
26 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
8 10 80.0 ( 49.7 ‐ 95.6)
62
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
27 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
2 2 100.0 ( 33.3 – 100.0)
28 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
22 28 78.6 ( 61.1 ‐ 90.5)
29 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
24 43 55.8 ( 41.0 ‐ 69.9)
30 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
14 20 70.0 ( 48.3 ‐ 86.4)
31 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
1 1 100.0 ( 14.7 – 100.0)
32 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
39 64 60.9 ( 48.7 ‐ 72.2)
33 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
3 3 100.0 ( 46.4 – 100.0)
34 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
2 4 50.0 ( 12.3 ‐ 87.7)
35 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
1 1 100.0 ( 14.7 – 100.0)
36 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
6 8 75.0 ( 40.8 ‐ 94.4)
37 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
1 8 12.5 ( 1.4 ‐ 45.4)
38 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
5 10 50.0 ( 22.4 ‐ 77.6)
39 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
1 2 50.0 ( 6.1 ‐ 93.9)
40 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
7 20 35.0 ( 17.2 ‐ 56.8)
41 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
42 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
43 2009
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
44 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
63
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
45 <=2004
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
0 2 0.0 ( 0.0 ‐ 66.7)
46 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
0 0 ‐
47 2009
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
0 0 ‐
48 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
0 2 0.0 ( 0.0 ‐ 66.7)
49 <=2004
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
4 5 80.0 ( 37.1 ‐ 97.7)
50 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
1 2 50.0 ( 6.1 ‐ 93.9)
51 2009
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
0 0 ‐
52 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
5 7 71.4 ( 35.2 ‐ 93.5)
53 <=2004
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
7 8 87.5 ( 54.6 ‐ 98.6)
54 2005‐2008
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
12 12 100.0 ( 81.5 – 100.0)
55 2009
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
0 0 ‐
56 Afdeling total
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
19 20 95.0 ( 78.9 ‐ 99.5)
57 <=2004
Medicinsk afd., Køge Sygehus
3 4 75.0 ( 28.4 ‐ 97.2)
58 2005‐2008
Medicinsk afd., Køge Sygehus
3 4 75.0 ( 28.4 ‐ 97.2)
59 2009
Medicinsk afd., Køge Sygehus
2 4 50.0 ( 12.3 ‐ 87.7)
60 Afdeling total
Medicinsk afd., Køge Sygehus
8 12 66.7 ( 38.8 ‐ 87.5)
61 <=2004
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
0 0 ‐
62 2005‐2008
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
0 0 ‐
63 2009
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
1 1 100.0 ( 14.7 – 100.0)
64 Afdeling total
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
65 <=2004 National 146 229 63.8 ( 57.4 ‐ 69.8)
66 2005‐2008 National 90 119 75.6 ( 67.4 ‐ 82.7)
67 2009 National 12 17 70.6 ( 47.0 ‐ 87.8)
68 Landsplan Total 248 365 68.0 ( 63.0 ‐ 72.6)
64
65
BIndikator 2.4. Ultralyd skanning hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose. Kvalitetsstandard: ≥ 80 % Begrundelse for valg af indikator: Patienter med cirrose bør ifølge internationale retningslinjer ultralyd skannes to gange årligt for at visualisere evt. udviklet ascites eller fokale forandringer som hepatocellulært carcinom. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er enten ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis C eller som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C og som har klinisk, biopsi‐ eller laboratorieverificeret cirrose ved basisregistrering hhv. ved opfølgning. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som får foretaget ultralyd skanning i forbindelse med den basisregistrering eller opfølgning hvor der er registreret cirrose. Resultat: Denne indikator er endnu ikke taget i brug; afventer implementering.
66
BIndikator 2.5. Måling af kvantiteret HCV‐RNA ved behandlingsstart for kronisk hepatitis C. Kvalitetsstandard: ≥ 90 % Begrundelse for valg af indikator: Kvantiteret HCV RNA indgår i vurdering af effekt af behandling for patienter med kronisk hepatitis C, som starter medicinsk behandling og har betydning for prognose af behandlingseffekt og behandlingsvarighed. Den bør derfor altid måles hos patienter med kronisk hepatitis C ved start af medicinsk behandling. Nævner: I nævneren indgår antal patienter med kronisk hepatitis C, som starter behandling dvs. har en startdato for behandling i det pågældende opgørelsesår. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som ved start af behandling får målt kvantiteret HCV‐RNA. BResultat I 2009 fik 90,9 % målt kvantiteret HCV RNA ved start af behandling. Totalt foreligger kvantiteret HCV RNA for 80,9 %. Tallet har været stigende siden 2005. For 7 afdelinger måles kvantiteret HCV RNA i 100 % af tilfældene.
Indikator 2.5. Måling af kvantiteret HCV‐RNA ved behandlingsstart for kronisk hepatitis C.
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
1 <=2004 Epidemiklinik M, Rigshospitalet 31 37 83.8 ( 69.6 ‐ 92.9)
2 2005‐2008 Epidemiklinik M, Rigshospitalet 21 25 84.0 ( 66.3 ‐ 94.3)
3 2009 Epidemiklinik M, Rigshospitalet 2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
4 Afdeling total
Epidemiklinik M, Rigshospitalet 54 64 84.4 ( 74.1 ‐ 91.7)
5 <=2004
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
77 86 89.5 ( 81.8 ‐ 94.7)
6 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
41 43 95.4 ( 85.9 ‐ 99.0)
7 2009
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
8 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
120 131 91.6 ( 85.9 ‐ 95.5)
9 <=2004
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
4 6 66.7 ( 28.6 ‐ 92.3)
10 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 ‐
67
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
11 2009
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 ‐
12 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
4 6 66.7 ( 28.6 ‐ 92.3)
13 <=2004
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
9 10 90.0 ( 61.9 ‐ 98.9)
14 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
7 8 87.5 ( 54.6 ‐ 98.6)
15 2009
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
16 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
17 19 89.5 ( 70.3 ‐ 97.7)
17 <=2004
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
85 91 93.4 ( 86.9 ‐ 97.2)
18 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
23 24 95.8 ( 82.1 ‐ 99.5)
19 2009
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
7 7 100.0 ( 70.8 ‐ 100.0)
20 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
115 122 94.3 ( 89.1 ‐ 97.4)
21 <=2004 Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet 48 156 30.8 ( 23.9 ‐ 38.3)
22 2005‐2008 Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet 46 93 49.5 ( 39.4 ‐ 59.5)
23 2009 Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet 9 11 81.8 ( 53.3 ‐ 96.0)
24 Afdeling total
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
103 260 39.6 ( 33.8 ‐ 45.6)
25 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
85 94 90.4 ( 83.3 ‐ 95.2)
26 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
38 39 97.4 ( 88.6 ‐ 99.7)
27 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
4 6 66.7 ( 28.6 ‐ 92.3)
28 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
127 139 91.4 ( 85.8 ‐ 95.2)
29 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
170 195 87.2 ( 82.0 ‐ 91.3)
30 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
50 63 79.4 ( 68.2 ‐ 87.9)
31 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
32 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
221 259 85.3 ( 80.6 ‐ 89.2)
68
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
33 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
21 26 80.8 ( 62.9 ‐ 92.3)
34 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
16 16 100.0 ( 85.7 ‐ 100.0)
35 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
36 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
39 44 88.6 ( 76.9 ‐ 95.5)
37 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
78 88 88.6 ( 80.8 ‐ 94.0)
38 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
61 71 85.9 ( 76.5 ‐ 92.5)
39 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
8 9 88.9 ( 58.6 ‐ 98.8)
40 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
147 168 87.5 ( 81.9 ‐ 91.9)
41 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
42 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
43 2009
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
44 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
45 <=2004
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
2 5 40.0 ( 9.4 ‐ 79.1)
46 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
2 3 66.7 ( 17.7 ‐ 96.1)
47 2009
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
0 0 ‐
48 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
4 8 50.0 ( 19.9 ‐ 80.1)
49 <=2004 Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 17 18 94.4 ( 76.8 ‐ 99.4)
50 2005‐2008 Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 11 11 100.0 ( 80.0 ‐ 100.0)
51 2009 Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 0 0 ‐
52 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 28 29 96.6 ( 85.0 ‐ 99.6)
53 <=2004 Medicinsk afd., Kolding Sygehus 60 61 98.4 ( 92.6 ‐ 99.8)
54 2005‐2008 Medicinsk afd., Kolding Sygehus 45 45 100.0 ( 94.6 ‐ 100.0)
55 2009 Medicinsk afd., Kolding Sygehus 9 9 100.0 ( 76.2 ‐ 100.0)
69
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
56 Afdeling total
Medicinsk afd., Kolding Sygehus 114 115 99.1 ( 96.0 ‐ 99.9)
57 <=2004 Medicinsk afd., Køge Sygehus 31 33 93.9 ( 81.9 ‐ 98.7)
58 2005‐2008 Medicinsk afd., Køge Sygehus 23 23 100.0 ( 89.8 ‐ 100.0)
59 2009 Medicinsk afd., Køge Sygehus 0 0 ‐
60 Afdeling total
Medicinsk afd., Køge Sygehus 54 56 96.4 ( 89.0 ‐ 99.3)
61 <=2004 Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 0 0 ‐
62 2005‐2008 Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 8 8 100.0 ( 73.8 ‐ 100.0)
63 2009 Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 5 5 100.0 ( 62.1 ‐ 100.0)
64 Afdeling total
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 13 13 100.0 ( 82.7 ‐ 100.0)
65 <=2004 National 718 907 79.2 ( 76.4 ‐ 81.7)
66 2005‐2008 National 392 472 83.1 ( 79.5 ‐ 86.2)
67 2009 National 50 55 90.9 ( 81.2 ‐ 96.4)
68 Landsplan Total 1160 1434 80.9 ( 78.8 ‐ 82.9)
70
71
BIndikator 2.6. Effekt af behandling for kronisk hepatitis C, genotype 1. Kvalitetsstandard: ≥ 50 % Begrundelse for valg af indikator: Patienter med kronisk hepatitis C, genotype 1, regnes for den vanskeligste gruppe af patienter med kronisk hepatitis C at behandle, fordi de mindre hyppigt end patienter med andre genotyper opnår effekt af behandlingen – gt 1 ca. 50 % vs. non‐gt 1 ca. 80 %. Det kan derfor være af interesse at se, hvordan behandlingseffekten er på afdelingsniveau. Nævner: I nævneren indgår antal patienter med kronisk hepatitis C, som har genotype 1 infektion registreret ved enten basisregistrering eller opfølgning, og hvis dato for afsluttet behandling + 24 uger ligger i det pågældende opgørelsesår. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som har fået registreret opnået effekt af behandlingen = sustained virological response (SVR) 24 uger efter behandlingsophør. BResultat I 2009 havde 40,0 % af de patienter, som afsluttede behandling for kronisk hepatitis C, genotype 1, effekt af behandling, defineret som sustained virological response. Totalt er værdien 27,5 %. Det er tænkeligt, at patienter, hvor datoen ”24 uger efter afsluttet behandling” ligger sidst i opgørelsesåret, endnu ikke har fået registreret behandlingseffekt i databasen,
Indikator 2.6. Effekt af behandling for kronisk hepatitis C, genotype 1.
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
1 <=2004 Epidemiklinik M, Rigshospitalet 0 3 0.0 ( 0.0 ‐ 53.6)
2 2005‐2008 Epidemiklinik M, Rigshospitalet 4 17 23.5 ( 8.5 ‐ 46.7)
3 2009 Epidemiklinik M, Rigshospitalet 0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
4 Afdeling total
Epidemiklinik M, Rigshospitalet 4 21 19.1 ( 6.8 ‐ 39.2)
5 <=2004
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
1 18 5.6 ( 0.6 ‐ 23.2)
6 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
1 4 25.0 ( 2.8 ‐ 71.6)
7 2009
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
1 2 50.0 ( 6.1 ‐ 93.9)
8 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
3 24 12.5 ( 3.6 ‐ 29.7)
9 <=2004
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
10 40 25.0 ( 13.6 ‐ 39.8)
72
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
10 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
6 14 42.9 ( 20.3 ‐ 68.1)
11 2009
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 ‐
12 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
16 54 29.6 ( 18.7 ‐ 42.6)
13 <=2004 Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet 5 31 16.1 ( 6.4 ‐ 31.8)
14 2005‐2008 Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet 10 30 33.3 ( 18.6 ‐ 51.1)
15 2009 Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet 0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
16 Afdeling total
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
15 62 24.2 ( 14.9 ‐ 35.9)
17 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
4 27 14.8 ( 5.2 ‐ 31.5)
18 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
11 22 50.0 ( 30.2 ‐ 69.8)
19 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
0 3 0.0 ( 0.0 ‐ 53.6)
20 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
15 52 28.9 ( 17.9 ‐ 42.1)
21 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
7 52 13.5 ( 6.2 ‐ 24.6)
22 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
18 39 46.2 ( 31.3 ‐ 61.6)
23 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
0 2 0.0 ( 0.0 ‐ 66.7)
24 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
25 93 26.9 ( 18.7 ‐ 36.5)
25 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
1 11 9.1 ( 1.0 ‐ 35.3)
26 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
1 4 25.0 ( 2.8 ‐ 71.6)
27 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
2 2 100.0 ( 33.3 ‐ 100.0)
28 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
4 17 23.5 ( 8.5 ‐ 46.7)
29 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
5 22 22.7 ( 9.2 ‐ 42.9)
30 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
11 26 42.3 ( 25.0 ‐ 61.3)
31 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
4 9 44.4 ( 17.3 ‐ 74.6)
73
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren
(tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Andel, i %, som opfylder indikatoren
(95 % CI)
32 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
20 57 35.1 ( 23.7 ‐ 48.0)
33 <=2004 Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 1 6 16.7 ( 1.9 ‐ 55.8)
34 2005‐2008 Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 1 2 50.0 ( 6.1 ‐ 93.9)
35 2009 Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 0 0 ‐
36 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus 2 8 25.0 ( 5.6 ‐ 59.2)
37 <=2004 Medicinsk afd., Kolding Sygehus 2 8 25.0 ( 5.6 ‐ 59.2)
38 2005‐2008 Medicinsk afd., Kolding Sygehus 7 22 31.8 ( 15.5 ‐ 52.6)
39 2009 Medicinsk afd., Kolding Sygehus 2 5 40.0 ( 9.4 ‐ 79.1)
40 Afdeling total
Medicinsk afd., Kolding Sygehus 11 35 31.4 ( 18.0 ‐ 47.8)
41 <=2004 Medicinsk afd., Køge Sygehus 0 6 0.0 ( 0.0 ‐ 33.0)
42 2005‐2008 Medicinsk afd., Køge Sygehus 3 8 37.5 ( 11.9 ‐ 70.5)
43 2009 Medicinsk afd., Køge Sygehus 4 9 44.4 ( 17.3 ‐ 74.6)
44 Afdeling total
Medicinsk afd., Køge Sygehus 7 23 30.4 ( 14.8 ‐ 50.7)
45 <=2004 Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 0 0 ‐
46 2005‐2008 Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 0 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
47 2009 Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 1 1 100.0 ( 14.7 ‐ 100.0)
48 Afdeling total
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital 1 2 50.0 ( 6.1 ‐ 93.9)
49 <=2004 National 36 224 16.1 ( 11.7 ‐ 21.3)
50 2005‐2008 National 73 189 38.6 ( 31.9 ‐ 45.7)
51 2009 National 14 35 40.0 ( 25.1 ‐ 56.5)
52 Landsplan Total 123 448 27.5 ( 23.5 ‐ 31.7)
74
75
BIndikator 2.7. Start af behandling for kronisk hepatitis C med fibrose. Kvalitetsstandard: ≥ 80 % Begrundelse for valg af indikator: Fibrosegrad i leveren ≥2 (efter modificeret Metavir score) indikerer start af behandling. Det er af interesse at se, hvor mange patienter, som ifølge gældende retningslinjer bør behandles, bliver det. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er enten ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis C eller som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C, som har registreret fibrosegrad ≥2 ved basisregistrering hhv. ved opfølgning, og som ikke har registreret kontraindikation for start af behandling. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som starter behandling for kronisk hepatitis C. Resultat: I 2009 startede 46,9 % af patienter med fibrose behandling for kronisk hepatitis C. Totalt er tallet 78,5 %. Der er tale om en faldende tendens, som teoretisk kan tilskrives mere konservativ tilgang til behandling, ændret patientpopulation (f.eks. tilgang af flere aktive stofmisbrugere) eller en afventende holdning til start af behandling med forventning om mere effektive behandlinger for patienter inficerede med genotype 1.
BIndikator 2.7. Start af behandling for kronisk hepatitis C med fibrose.
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HCV‐RNA positiv patienter med
fibrosegrad>=2 med en kontraindikation
for start af behandling
Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI)
1 <=2004
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
13 17 2 86.7 ( 63.7 ‐
97.1)
2 2005‐2008
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
5 16 8 62.5 ( 29.5 ‐
88.1)
3 2009
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
0 2 1 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
4 Afdeling total
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
18 35 11 75.0 ( 55.5 ‐
88.8)
5 <=2004
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
42 64 12 80.8 ( 68.6 ‐
89.7)
76
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HCV‐RNA positiv patienter med
fibrosegrad>=2 med en kontraindikation
for start af behandling
Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI)
6 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
28 32 1 90.3 ( 76.4 ‐
97.2)
7 2009
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
2 3 0 66.7 ( 17.7 ‐
96.1)
8 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
72 99 13 83.7 ( 74.9 ‐
90.4)
9 <=2004
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
2 4 1 66.7 ( 17.7 ‐
96.1)
10 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 0 ‐
11 2009
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
0 0 0 ‐
12 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Hospital
2 4 1 66.7 ( 17.7 ‐
96.1)
13 <=2004
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
2 3 1 100.0 ( 33.3 ‐
100.0)
14 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
3 3 0 100.0 ( 46.4 ‐
100.0)
15 2009
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
0 0 0 ‐
16 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Hvidovre Hospital
5 6 1 100.0 ( 62.1 ‐
100.0)
17 <=2004
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
43 57 3 79.6 ( 67.5 ‐
88.7)
18 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
15 25 1 62.5 ( 42.6 ‐
79.6)
19 2009
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
6 11 1 60.0 ( 30.4 ‐
84.7)
20 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
64 93 5 72.7 ( 62.8 ‐
81.2)
21 <=2004
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
64 105 27 82.1 ( 72.5 ‐
89.3)
22 2005‐2008
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
27 47 13 79.4 ( 63.8 ‐
90.3)
23 2009
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
0 6 2 0.0 ( 0.0 ‐ 44.5)
24 Afdeling total
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
91 158 42 78.5 ( 70.3 ‐
85.2)
77
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HCV‐RNA positiv patienter med
fibrosegrad>=2 med en kontraindikation
for start af behandling
Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI)
25 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
30 36 0 83.3 ( 68.8 ‐
92.7)
26 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
12 21 2 63.2 ( 40.9 ‐
81.8)
27 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
1 4 0 25.0 ( 2.8 ‐
71.6)
28 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
43 61 2 72.9 ( 60.6 ‐
82.9)
29 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
99 130 16 86.8 ( 79.7 ‐
92.1)
30 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
36 51 5 78.3 ( 64.9 ‐
88.2)
31 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
2 3 0 66.7 ( 17.7 ‐
96.1)
32 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
137 184 21 84.1 ( 77.9 ‐
89.0)
33 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
12 15 2 92.3 ( 69.3 ‐
99.2)
34 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
10 15 2 76.9 ( 50.3 ‐
93.0)
35 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
2 5 1 50.0 ( 12.3 ‐
87.7)
36 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
24 35 5 80.0 ( 63.3 ‐
91.2)
37 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
15 18 1 88.2 ( 67.3 ‐
97.5)
38 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
16 20 2 88.9 ( 68.9 ‐
97.6)
39 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
2 4 0 50.0 ( 12.3 ‐
87.7)
40 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
33 42 3 84.6 ( 71.0 ‐
93.3)
41 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
1 1 0 100.0 ( 14.7 ‐
100.0)
42 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 0 ‐
78
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HCV‐RNA positiv patienter med
fibrosegrad>=2 med en kontraindikation
for start af behandling
Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI)
43 2009
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
0 0 0 ‐
44 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
1 1 0 100.0 ( 14.7 ‐
100.0)
45 <=2004
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
1 5 2 33.3 ( 3.9 ‐
82.3)
46 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
0 0 0 ‐
47 2009
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
0 0 0 ‐
48 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
1 5 2 33.3 ( 3.9 ‐
82.3)
49 <=2004
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
1 6 0 16.7 ( 1.9 ‐
55.8)
50 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
2 6 1 40.0 ( 9.4 ‐
79.1)
51 2009
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
0 1 0 0.0 ( 0.0 ‐ 85.3)
52 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
3 13 1 25.0 ( 7.6 ‐
52.9)
53 <=2004
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
14 19 0 73.7 ( 51.6 ‐
89.2)
54 2005‐2008
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
25 32 2 83.3 ( 67.3 ‐
93.3)
55 2009
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
2 4 0 50.0 ( 12.3 ‐
87.7)
56 Afdeling total
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
41 55 2 77.4 ( 64.8 ‐
87.0)
57 <=2004
Medicinsk afd., Køge Sygehus
11 13 2 100.0 ( 80.0 ‐
100.0)
58 2005‐2008
Medicinsk afd., Køge Sygehus
12 17 2 80.0 ( 55.6 ‐
94.0)
59 2009
Medicinsk afd., Køge Sygehus
2 7 1 33.3 ( 7.7 ‐
71.4)
60 Afdeling total
Medicinsk afd., Køge Sygehus
25 37 5 78.1 ( 61.8 ‐
89.6)
61 <=2004
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
0 0 0 ‐
62 2005‐2008
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
2 3 0 66.7 ( 17.7 ‐
96.1)
79
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
HCV‐RNA positiv patienter med
fibrosegrad>=2 med en kontraindikation
for start af behandling
Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI)
63 2009
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
3 4 1 100.0 ( 46.4 ‐
100.0)
64 Afdeling total
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
5 7 1 83.3 ( 44.2 ‐
98.1)
65 <=2004
National 350 493 69
82.6 ( 78.7 ‐ 85.9)
66 2005‐2008
National 193 288 39
77.5 ( 72.0 ‐ 82.4)
67 2009
National 22 54 7
46.8 ( 33.1 ‐ 60.9)
68 Landsplan
Total 565 835 115
78.5 ( 75.4 ‐ 81.4)
80
81
BIndikator 2.8. Behandling for kronisk hepatitis C uden dosisreduktion. Kvalitetsstandard: ≥ 80 % Begrundelse for valg af indikator: Der er evidens for, at effekt af behandling er relateret til hvor stor en andel af medicinsk behandling mod kronisk hepatitis C, som er gennemført uden dosisreduktion. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som har en dato for afsluttet fuldført behandling i det pågældende opgørelsesår. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som har behandling udført uden dosisreduktion. Resultat: I 2009 blev 84,3 % af patienter med kronisk hepatitis C behandlet uden dosisreduktion. Totalt er tallet 74,9 %. To afdelinger har indikatorværdier > 80 % i 2009 og begge afdelinger, samt en tredje har stigende værdier op til 100 % over de tre perioder. BIndikator 2.8. Behandling for kronisk hepatitis C uden dosisreduktion.
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der
opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Patienter hvis behandling er ophørt før tid
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95 % CI)
1 <=2004
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
4 11 6 80.0 ( 37.1 ‐
97.7)
2 2005‐2008
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
13 33 10 56.5 ( 36.5 ‐
75.0)
3 2009
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
4 12 5 57.1 ( 23.5 ‐
86.1)
4 Afdeling total
Epidemiklinik M, Rigshospitalet
21 56 21 60.0 ( 43.5 ‐
74.9)
5 <=2004
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
50 79 9 71.4 ( 60.1 ‐
81.0)
6 2005‐2008
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
16 34 11 69.6 ( 49.3 ‐
85.2)
7 2009
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
1 3 1 50.0 ( 6.1 ‐
93.9)
8 Afdeling total
Gastromedicinsk afd. C, Herlev Hospital
67 116 21 70.5 ( 60.8 ‐
79.0)
82
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der
opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Patienter hvis behandling er ophørt før tid
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95 % CI)
9 <=2004
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
44 73 26 93.6 ( 83.9 ‐
98.2)
10 2005‐2008
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
21 38 15 91.3 ( 74.9 ‐
98.1)
11 2009
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
4 7 2 80.0 ( 37.1 ‐
97.7)
12 Afdeling total
Gastromedicinsk afd., Århus Universitets Hospital, Aalborg sygehus
69 118 43 92.0 ( 84.3 ‐
96.6)
13 <=2004
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
71 123 36 81.6 ( 72.5 ‐
88.6)
14 2005‐2008
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
92 131 27 88.5 ( 81.3 ‐
93.5)
15 2009
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
11 12 1 100.0 ( 80.0 ‐
100.0)
16 Afdeling total
Hepatologisk Klinik A, Rigshospitalet
174 266 64 86.1 ( 80.9 ‐
90.4)
17 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
30 68 17 58.8 ( 45.1 ‐
71.5)
18 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
34 61 13 70.8 ( 57.0 ‐
82.2)
19 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
7 14 4 70.0 ( 39.4 ‐
90.7)
20 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Odense Universitets Hospital
71 143 34 65.1 ( 55.9 ‐
73.6)
21 <=2004
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
55 115 12 53.4 ( 43.8 ‐
62.8)
22 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
65 96 10 75.6 ( 65.8 ‐
83.7)
23 2009
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
5 5 0 100.0 ( 62.1 ‐
100.0)
24 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd. Q, Århus Universitets Hospital, Skejby
125 216 22 64.4 ( 57.5 ‐
70.9)
25 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
8 19 8 72.7 ( 43.5 ‐
91.7)
26 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
8 19 6 61.5 ( 35.0 ‐
83.5)
83
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der
opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Patienter hvis behandling er ophørt før tid
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95 % CI)
27 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
3 9 3 50.0 ( 16.7 ‐
83.3)
28 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hillerød Hospital
19 47 17 63.3 ( 45.5 ‐
78.7)
29 <=2004
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
43 71 10 70.5 ( 58.3 ‐
80.8)
30 2005‐2008
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
47 72 10 75.8 ( 64.1 ‐
85.1)
31 2009
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
18 26 7 94.7 ( 77.9 ‐
99.4)
32 Afdeling total
Infektionsmedicinsk afd., Hvidovre Hospital
108 169 27 76.1 ( 68.6 ‐
82.5)
33 <=2004
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
3 4 1 100.0 ( 46.4 ‐
100.0)
34 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
0 0 0 ‐
35 2009
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
0 0 0 ‐
36 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Frederiksberg Hospital
3 4 1 100.0 ( 46.4 ‐
100.0)
37 <=2004
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
3 8 4 75.0 ( 28.4 ‐
97.2)
38 2005‐2008
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
11 15 1 78.6 ( 53.1 ‐
93.6)
39 2009
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
2 3 0 66.7 ( 17.7 ‐
96.1)
40 Afdeling total
Medicinsk afd. B, Herning Sygehus
16 26 5 76.2 ( 55.4 ‐
90.3)
41 <=2004
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
19 32 9 82.6 ( 63.8 ‐
93.8)
42 2005‐2008
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
30 55 19 83.3 ( 68.8 ‐
92.7)
43 2009
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
13 20 7 100.0 ( 82.7 ‐
100.0)
44 Afdeling total
Medicinsk afd., Kolding Sygehus
62 107 35 86.1 ( 76.8 ‐
92.6)
45 <=2004
Medicinsk afd., Køge Sygehus 9 21 6
60.0 ( 35.3 ‐ 81.2)
46 2005‐2008
Medicinsk afd., Køge Sygehus 16 30 6
66.7 ( 46.8 ‐ 82.8)
47 2009
Medicinsk afd., Køge Sygehus 6 10 4
100.0 ( 67.0 ‐ 100.0)
84
Obs Opgørelsesår Afdeling
Antal patientforløb der
opfylder indikatoren (tæller)
Antal relevante patientforløb for
indikatoren (nævner)
Patienter hvis behandling er ophørt før tid
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95 % CI)
48 Afdeling total
Medicinsk afd., Køge Sygehus 31 61 16
68.9 ( 54.5 ‐ 80.9)
49 <=2004
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
0 0 0 ‐
50 2005‐2008
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
1 2 1 100.0 ( 14.7 ‐
100.0)
51 2009
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
1 5 3 50.0 ( 6.1 ‐
93.9)
52 Afdeling total
Medicinsk afd., Silkeborg Hospital
2 7 4 66.7 ( 17.7 ‐
96.1)
53 <=2004
National 339 624 144
70.6 ( 66.4 ‐ 74.6)
54 2005‐2008
National 354 586 129
77.5 ( 73.5 ‐ 81.1)
55 2009
National 75 126 37
84.3 ( 75.7 ‐ 90.7)
56 Landsplan
Total 768 1336 310
74.9 ( 72.1 ‐ 77.4)
85
86
BSammenfatning og konklusion I denne årsrapport for DANHEP præsenteres data for patienter, som følges og behandles på hospital for kronisk hepatitis B og C i Danmark, for perioden1. januar 2005 ‐ 31. december 2009. Det er anden gang, data fra DANHEP publiceres, og det er planen at dette fremover vil ske en gang årligt. Kliniske kvalitetsindikatorer, udarbejdet i efterforløbet af årsrapporten 2004, er afrapporteret på afdelingsniveau for perioderne <=2004, 2005‐2008 og 2009. Resultaterne viser, at om end der generelt er sket en forbedret registrering af data, er der fortsat mulighed for forbedring. Specielt vigtigt er det, at der sker undersøgelse for HIV hos patienter med hepatitis B og C. Tiltag, iværksat i forbindelse med databasens etablering, som f. eks. fælles, national scoring af leverbiopsi og indsamling af blodprøver til en biobank, fungerer nu på nationalt plan. Blodprøver fra DANHEP biobanken danner grundlag for klinisk kvalitetssikring og videnskabelig aktivitet. Dækningsgrad og datakvalitet er under validering. Indtrykket af, at dækningsgraden er >90 %, er bekræftet. Manuskript er under udarbejdelse. En forbedret registrering af indikation for ‐ og effekt af behandling vil blive tilstræbt. Databasen vil blive opdateret, således, at det er muligt at registrere resultat af Fibroskanning. Død, herunder død som følge af leversygdom, fremgår ikke direkte af databasen, men kan bestemmes ved samkøring med andre registre, såsom dødsårsags‐, CPR‐ og Landspatientregistret. Der er siden 2009 udarbejdet nationale retningslinjer for behandling af patienter med kronisk hepatitis B og C i Danmark. Retningslinjerne opdateres årligt og kan ses på Hwww.dsinfm.dk. BPerspektiv/anbefalinger Det anbefales, at opmærksomheden fortsat fokuseres på en nationalt, ensartet behandling på højeste internationale niveau af patienter med kronisk hepatitis B og C i Danmark. Vi står aktuelt overfor implementering af nye medicinske præparater til behandling af kronisk hepatitis C. Medicinen kan for nogle patienter betyde helbredelse under en afkortet behandlingsperiode, men kan for andre give anledning til behandlingssvigt under udvikling af resistens. Der er fortsat mulighed for at forbedre registrering af visse data, specielt vigtigt er det, at alle patienter med kronisk hepatitis undersøges for samtidig HIV co‐infektion og at HBV‐DNA registreres for patienter med kronisk hepatitis B.
87
BBilag 1. DANHEP styregruppe Afdelingslæge, ph.d. Nina Weis (formand) Infektionsmed. afdeling 144 Hvidovre Hospital Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre [email protected] Professor, overlæge Jens Bukh Infektionsmed. afdeling Hvidovre Hospital Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre [email protected] Overlæge, ph.d. Peer Brehm Christensen Medicinsk afdeling C Odense Universitets Hospital Sdr. Boulevard 29 5000 Odense [email protected] Overlæge, dr. med. Mette Rye Clausen Medicinsk Afdeling A 2121 Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100 København Ø [email protected] Professor, overlæge, dr. med. Jan Gerstoft Epidemiklinik M 5132 Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100 København Ø [email protected] Overlæge Karin Grønbæk Gastroenheden 439 Hvidovre Hospital Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre [email protected] Overlæge, ph.d. Henrik Krarup Klinisk Biokemisk afdeling Afsnit for Molekylær diagnostik Aalborg Sygehus, afsnit Nord Reberbansgade 9100 Aalborg [email protected]
Direktør, dr.med. Kim Krogsgaard The Brain Prize COBIS Ole Maaløes Vej 3 2200 Kbh. N [email protected] Overlæge, dr. med. Hans Kromann‐Andersen Medicinsk afdeling RAS Køge Lykkebækvej 1 4600 Køge Hhkr@regionsjælland.dk Overlæge, dr. med. Alex Lund Laursen Infektionsmed.afdeling Q Skejby Sygehus Brendstrupgårdsvej 100 8200 Århus N [email protected] Overlæge Jens Lindberg Medicinsk afdeling Herning Centralsygehus Gl. Landevej 61 7400 Herning [email protected] Overlæge, ph. d. Suzanne Lunding Medicinsk Afdeling Helsingør Sygehus Esrumvej 145 3000 Helsingør
[email protected] Overlæge Axel Møller Medicinsk Afdeling Kolding Sygehus Skovvangen 2‐8 6000 Kolding
[email protected], overlæge, dr.med. Henrik Nielsen Infektionsmedicinsk afdeling Aalborg Sygehus, afsnit Syd Hobrovej 18‐22, Postboks 365 9100 Aalborg [email protected]
Professor, overlæge, dr.med. Jens Ole Nielsen Infektionsmed. afdeling 144 Kettegård Alle 30 Hvidovre Hospital 2650 Hvidovre [email protected] Overlæge, ph.d. Peter Nørregaard Medicinsk Klinik Frederiksberg Hospital Ndr. Fasanvej 57‐59 2000 Frederiksberg [email protected] Professor, overlæge, dr. med Ove B. Schaffalitzky de Muckadell Med.Gastroenterol. afdeling S Sdr. Boulevard 29 Odense Universitets Hospital 5000 Odense [email protected] Overlæge, dr. med. Poul Schlichting Gastromedicinsk afdeling C Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev [email protected] Overlæge, dr. med. Ulrik Tage‐Jensen Med.Gastroenterol. afdeling M Aalborg Sygehus, afsnit Syd Hobrovej 18‐22, Postboks 365 9100 Aalborg [email protected] Overlæge, ph.d. Britta Tarp Medicinsk afdeling Silkeborg Sygehus Falkevej 1‐3 8600 Silkeborg [email protected] Afdelingslæge, ph.d. Reimar W. Thomsen Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus, Forskningens Hus Sdr. Skovvej 15 9000 Aalborg [email protected]
88
BBilag 2. Kliniske indikatorer dataelementer og beregninger Tabel 1: Beskrivelse af kliniske indikatorer for DANHEP: Kronisk hepatitis B Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 1.1. Indikatornavn Måling af HBeAg hos patienter med
kronisk hepatitis B Indikatorbeskrivelse Andel patienter, ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis
B (=HBsAg positiv), som får målt HBeAg. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Forekomst af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B beskriver i hvilken sygdomsfase patienten befinder sig har betydning for prognose og indgår som delelement ved vurdering af behandlingsindikation
Indikatordefinition: Vurdering af Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er HBsAg positive, har en
basisregistreringsdato i pågældende periode og får målt HBeAg.
Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive, og har en basisregistreringsdato i aktuelle periode (år).
Dataelementer Fra BASIS SKEMA: Tæller: HBeAg (positiv=2 eller negativ=1 i felt 33) Nævner: HBsAg (positiv, dvs.=2 i felt 32) med en Basisregistreringsdato i aktuelle periode (=dato i felt 13).
Kliniske og administrative definitioner HBsAg, HBeAg, Basisregistreringsdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder: Afdelinger, som deltager i DANHEP, se særskilt ark.
Datakilder KMS
89
Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 1.2. Indikatornavn Måling af HBV DNA hos patienter
med kronisk hepatitis B Indikatorbeskrivelse Andel patienter, ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis
B (=HBsAg positiv), som får målt kvantiteret HBV‐DNA. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Kvantitativ HBV DNA er mål for virus aktivitet indgår som delelement i vurdering af behandlingsindikation Bør måles hos alle nyhenviste patienter (Basisregistrering)
Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er ny‐henvist til kontrol for kronisk
hepatitis B, dvs. er HBsAg positive, som får målt kvantiteret HBV‐DNA.
Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive, og har en Basisregistreringsdato i aktuelle periode (år).
Dataelementer Fra BASIS SKEMA: Tæller: HBV DNA (1=negativ; 2=positiv i felt 36) Nævner: HBsAg (positiv, dvs.=2 i felt 32) med en Basisregistreringsdato i aktuelle periode (i felt 13).
Kliniske og administrative definitioner HBsAg, HBV DNA, Basisregistreringsdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder: Afdelinger, som deltager i DANHEP,
se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag
90
Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 1.3. Indikatornavn HIV test hos patienter med
kronisk hepatitis B Indikatorbeskrivelse Andel patienter, ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis
B, som får målt anti‐HIV. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Alle patienter, ny‐henvist til kontrol for hepatitis B, bør få målt anti‐HIV, således at videre kontrol og behandling kan justeres herefter: Patienter med co‐infektion med hepatitis B og HIV har en alvorligere prognose end patienter, mono‐inficeret med hepatitis B virus Til behandling for kronisk hepatitis B anvendes nukleosidanaloger (NA), hvoraf nogle tillige har effekt overfor HIV Behandling med NA hos ikke erkendte HIV‐positive patienter kan således medføre udvikling af HIV resistens overfor NA. HBV/HIV co‐inficerede patienter bør derfor, såfremt der er indikation for start af behandling for kronisk hepatitis B, starte anti‐retroviral behandling (ART).
Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er nyhenvist til kontrol for kronisk
hepatitis B, som får målt anti‐HIV. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er ny‐henvist til kontrol for kronisk
hepatitis B, dvs. er HBsAg positive, og har en basisregistreringsdato i aktuelle periode (år).
Dataelementer Fra BASIS SKEMA: Tæller: Anti‐HIV målt (1=negativ; 2=positiv i felt 25) Nævner: HBsAg (positiv, dvs.=2 i felt 32) med en Basisregistreringsdato i aktuelle periode (=dato i felt 13) Ekskluderes fra beregningen ”Patienten ønsker ikke at blive testet” = 3)
Kliniske og administrative definitioner HBsAg, Anti‐HIV, Basisregistreringsdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 %
91
Delelement Beskrivelse Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder Afdelinger, som deltager i DANHEP, se særskilt ark.
Datakilder KMS
92
Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 1.4. Indikatornavn Måling af alfa‐føtoprotein hos patienter med
kronisk hepatitis B og cirrose Indikatorbeskrivelse Måling af alfa‐føtoprotein hos patienter med kronisk
hepatitis B og cirrose. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Alfa‐føtoprotein anvendes som markør for udvikling af cirrose. Som led i kontrol og opfølgning af cirrose udvikling bør patienter, henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose, derfor få målt alfa‐føtoprotein i forbindelse med Basisregistrering og Opfølgning.
Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er ny‐henvist og løbende
kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose og får målt alfa‐føtoprotein.
Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er ny‐henvist eller løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose.
Dataelementer Dato for Basisregistrering eller for Opfølgning i aktuelle periode. Fra BASIS SKEMA eller OPFØLGNINGSSKEMA: Tæller: Alfa‐føtoprotein målt (1=normal eller 2 = angiv værdi i felt 63) for Basisregistrering eller (= et tal i felt 542) for Opfølgning. Nævner: HBsAg (positiv, dvs.=2 i felt 32 eller =2 i felt 525) med en Basisregistreringsdato (dato i felt 13) eller en dato for Opfølgning (i felt 513) i aktuelle periode og cirrose målt v. Basisregistrering (=4 i felt 69) eller Opfølgning (=4 i felt 545).
Kliniske og administrative definitioner Patienter med cirrose: HBsAg, alfa‐føtoprotein, Basisregistreringsdato eller Opfølgningsdato i aktuelle periode.
Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder Afdelinger, som deltager i DANHEP,
se særskilt ark Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc.
93
Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 1.5. Indikatornavn Ultralyd skanning ved
kronisk hepatitis B og cirrose Indikatorbeskrivelse Andel patienter, som løbende kontrolleres for kronisk
hepatitis B, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose og får udført ultralyd af leveren.
Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Patienter med cirrose bør ifølge internationale retningslinjer ultralyd skannes to gange årligt for at visualisere evt. udviklet ascites eller fokale forandringer som hepatocellulært carcinom (HCC).
Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk
hepatitis B, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose og får udført ultralyd skanning af leveren.
Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose.
Dataelementer Fra BASIS SKEMA eller OPFØLGNINGSSKEMA: Tæller: Dato for Ultralyd (skal implementeres) Nævner: Patienter som er HBsAg positive (=2 i felt 32 (BASIS) eller felt 525 (OPFØLGNING) med cirrose (=4 i felt 545) med en Basisregistreringsdato (dato i felt 13) eller en Opfølgningsdato i pågældende periode (=dato i felt 513).
Kliniske og administrative definitioner Patienter med cirrose: HBsAg, Ultralyd skanning udført, Opfølgningsdato i aktuelle periode.
Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi Man kan af forskellige årsager ikke forvente, at alle
patienter er skannet som anbefalet, men estimeret referenceværdi er >80 %.
Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Delelement Beskrivelse Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder Afdelinger, som deltager i DANHEP,
se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc.
94
Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 1.6. Indikatornavn Start af behandling hos patienter med
kronisk hepatitis B og cirrose Indikatorbeskrivelse Andel patienter, som løbende kontrolleres for kronisk
hepatitis B, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose og starter behandling.
Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Der er indikation for start af medikamentel behandling hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose med det formål at hæmme den videre udvikling af cirrose.
Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk
hepatitis B, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose og starter behandling (dvs. har en Behandlingsstartdato).
Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose.
Dataelementer Fra BASIS SKEMA eller OPFØLGNINGSSKEMA: Tæller: Dato for start af behandling for hepatitis B (= dato i felt 214) Nævner: Patienter som er HBsAg positive (=2 i felt 32 (Basis)) eller (=2 i felt 525 (opfølgning)) med cirrose (=4 i felt 69 (Basis) eller felt 545 (Opfølgning)) som har en Basisregistreringsdato (=dato i felt 13) eller Opfølgningsdato (=dato i felt 513) i den pågældende periode.
Kliniske og administrative definitioner Patienter med cirrose: HBsAg, Behandlingsstartdato
Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder Afdelinger, som deltager i DANHEP, se særskilt ark.
Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc.
95
Tabel 2: Beskrivelse af kliniske indikatorer for DANHEP: Kronisk hepatitis C Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.1. Indikatornavn Bestemmelse af genotype hos patienter med
kronisk hepatitis C Indikatorbeskrivelse Andel patienter, ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis
C, som får målt genotype Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Genotypen har betydning for den planlagte behandlingsvarighed. Der er forskellig effekt af behandling i relation til genotype, hhv. 50 % for genotype 1 og 80 % for genotype non‐1. Det er vigtigt at kunne informere patienten om forventet behandlingsvarighed og ‐ effekt forud for beslutning om start af behandling.
Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er nyhenvist til kontrol for kronisk
hepatitis C, som får målt genotype. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er nyhenvist til kontrol for kronisk
hepatitis C. Dataelementer Fra BASIS SKEMA
Tæller: Genotype målt (dvs. 1,2,3 i felterne 47‐58 og 60) Nævner: HCV RNA positiv (= 2 i felt 43) og Basisregistreringsdato i aktuelle periode (=dato i felt 13).
Kliniske og administrative definitioner HCV RNA, genotype, Basisregistreringsdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder Afdelinger, som deltager i DANHEP,
se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc.
96
Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.2 Indikatornavn HIV test hos patienter med
kronisk hepatitis C Indikatorbeskrivelse Andel patienter, ny‐henvist til kontrol for kronisk hepatitis
C, som får målt anti‐HIV. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Alle patienter med kronisk hepatitis C bør undersøges for HIV med anti‐HIV, fordi der er evidens for, at co‐infektion med HIV forværrer prognosen for patienter med kronisk hepatitis C. Såfremt patienten er ikke‐erkendt HIV positiv med lavt immunforsvar risikeres komplikationer til interferonbehandling for kronisk hepatitis C.
Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er ny‐henvist for kronisk hepatitis C,
som får målt anti‐HIV. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er ny‐henvist for kronisk hepatitis C. Dataelementer Fra BASISSKEMA
Tæller: Anti‐HIV målt (1=negativ; 2=positiv i felt 25) Nævner: HCV‐RNA (positiv, dvs.=2 i felt 43) med en Basisregistreringsdato (dato i felt 13) i aktuelle periode (årligt).
Kliniske og administrative definitioner HCV‐RNA, anti‐HIV, Basisregistreringsdato Risikofaktorer (justering) Referenceværdi 90 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder Afdelinger, som deltager i DANHEP,
se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc.
97
Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.3 Indikatornavn Måling af alfa‐føtoprotein hos patienter med
kronisk hepatitis C og cirrose Indikatorbeskrivelse Andel patienter, henvist til kontrol for kronisk hepatitis C,
som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose og får målt alfa‐føtoprotein.
Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Alfa‐føtoprotein anvendes som markør for cirrose/hepatocellulært carcinom og anbefales målt x 2 årligt hos patienter med cirrose. Er den ikke målt, kan man overse, at patienten har udviklet cirrose/hepatocellulært carcinom.
Indikatordefinition: Indikatortype Resultat Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er henvist til kontrol for kronisk
hepatitis C, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose og får målt alfa‐føtoprotein.
Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er henvist til kontrol for kronisk hepatitis C, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose.
Dataelementer Fra BASIS SKEMA eller OPFØLGNINGSSKEMA: Tæller: Alfa‐føtoprotein målt (1=normal eller 2 = angiv værdi i felt 63) for Basisregistrering eller (= et tal i felt 542) for Opfølgning Nævner: HCV‐RNA positiv (=2 i felt 43 eller =2 i felt 525) med en Basisregistreringsdato (dato i felt 13) eller Opfølgningsdato (i felt 513) i aktuelle periode (årligt) og cirrose målt v. Basisregistrering (= 4 i felt 69) eller Opfølgning (= 4 i felt 545).
Kliniske og administrative definitioner HCV‐RNA, alfa‐føtoprotein, Basisregistreringsdato eller Opfølgningsdato
Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 %. Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder Afdelinger, som deltager i DANHEP,
se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc.
98
Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.4. Indikatornavn Ultralyd skanning hos patienter med
kronisk hepatitis C og cirrose Indikatorbeskrivelse Andel patienter, som løbende kontrolleres for kronisk
hepatitis C, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose og får udført ultralyd af leveren.
Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Patienter med cirrose bør ifølge internationale retningslinjer ultralyd skannes to gange årligt for at visualisere evt. udviklet ascites eller fokale forandringer som hepatocellulært carcinom (HCC).
Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk
hepatitis C, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose og får udført ultralyd af leveren.
Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C, som har klinisk, biopsi ‐ eller laboratorieverificeret cirrose.
Dataelementer Fra BASIS SKEMA eller OPFØLGNINGSSKEMA: Tæller: Dato for Ultralyd (skal implementeres) Nævner: Patienter som er HCV‐RNA positive (=2 i felt 43 (Basis) eller =2 i felt 536 (Opfølgning)) med cirrose målt v. Basisregistrering (= 4 i felt 69) eller Opfølgning (= 4 i felt 545) med en Basisregistreringsdato (dato i felt 13) eller Opfølgningsdato i den pågældende periode (= dato i felt 513).
Kliniske og administrative definitioner Patienter med cirrose: HCV‐RNA, Ultralyd skanning udført, Basisregistreringsdato eller Opfølgningsdato
Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi Man kan af forskellige årsager ikke forvente, at alle
patienter er skannet som anbefalet, men estimeret referenceværdi er 80 %.
Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder Afdelinger, som deltager i DANHEP, se særskilt ark.
Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc.
99
Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.5 Indikatornavn Måling af kvantitreret HCV‐RNA ved behandlingsstart
hos patienter med kronisk hepatitis C Indikatorbeskrivelse Andel patienter som, ved start af behandling, får målt
kvantiteret HCV‐RNA. Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk
hepatitis C, som starter behandling i den aktuelle periode og som ved start af behandling får målt kvantitreret HCV‐RNA.
Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C og starter behandling i den aktuelle periode.
Dataelementer Fra BEHANDLING C: Tæller: Kvantitreret HCV RNA sv.t. startdato (= tal i felt 318) Nævner: Start dato for behandling (= dato i felt 314).
Kliniske og administrative definitioner HCV‐RNA, Kvantiteret HCV‐RNA, Behandlingsstartdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder Afdelinger, som deltager i DANHEP, se særskilt ark.
Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc.
100
Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.6 Indikatornavn Effekt af behandling for
kronisk hepatitis C, genotype 1 Indikatorbeskrivelse Andel patienter, som starter behandling for genotype 1
infektion og opnår effekt vurderet som Sustained Virological Response (SVR).
Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Patienter med kronisk hepatitis C, genotype 1, regnes for den vanskeligste gruppe af patienter med kronisk hepatitis C at behandle, fordi de mindre hyppigt end patienter med andre genotyper opnår effekt af behandlingen – genotype 1 ca. 50 % vs. non‐genotype 1 ca. 80 %. Det kan derfor være af interesse at se, hvordan behandlingseffekten er på afdelingsniveau.
Indikatordefinition: Indikatortype Resultat Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk
hepatitis C, som har genotype 1 og er startet behandling i aktuelle periode, som opnår SVR.
Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C genotype 1 og er startet behandling i aktuelle periode.
Dataelementer Fra BASIS SKEMA, OPFØLGNINGSSKEMA, og BEHANDLINGSSKEMA: Tæller: Effekt af behandling = sustained Virological response (1= Responder 24 uger efter behandlingsophør i felt 382) Nævner: HCV RNA positiv (=2 i felt 43 eller felt 536) med Genotype 1 (=genotype 1 i felt 46,47 eller 48) eller (=1 i felt 539), og hvis dato for afsluttet behandling (i felt 316) + 24 uger falder i det pågældende opgørelses år, således at effekt af behandlingen er kendt.
Kliniske og administrative definitioner HCV RNA, genotype 1, Behandlingsstartdato, effekt af behandling
Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi I gennemsnit bør 50 % af patienterne opnå effekt af
behandling. Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder Afdelinger, som deltager i DANHEP, se særskilt ark.
Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc.
101
Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.7 Indikatornavn Start af behandling for
kronisk hepatitis C med fibrose Indikatorbeskrivelse Andel patienter som løbende kontrolleres for hepatitis C,
med fibrosegrad ≥2 og uden kontraindikation for start af behandling, som er startet i behandling.
Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Fibrosegrad ≥2 indikerer start af behandling. Det vil være af interesse at se, hvor mange patienter, som ifølge gældende retningslinjer bør behandles, bliver det.
Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk
hepatitis C, med fibrosegrad ≥2 og uden kontraindikation for start af behandling, som er startet i behandling.
Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C, med fibrosegrad ≥2 og uden kontraindikation for start af behandling.
Dataelementer Fra BASIS SKEMA, OPFØLGNINGSSKEMA, og BEHANDLINGSSKEMA: Tæller: Dato for start af behandling for hepatitis C (=dato i felt 314 ) Nævner: HCV RNA positiv (=2 i felt 43 (Basis) eller felt 536 (Opfølgning)) med Fibrose > grad 2 (=2 eller 3 eller 4 i felt 69 (Basis)) eller (=2 eller 3 eller 4 i felt 545 (Opfølgning)) og ingen kontraindikation (dvs. ikke udfyldte felter 03, 06, 07 eller 09 i felt 71).
Kliniske og administrative definitioner HCV‐RNA, fibrose, Behandlingsstartdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi Estimeret 80 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder Afdelinger, som deltager i DANHEP,
se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc.
102
Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.8 Indikatornavn Behandling for kronisk hepatitis C
uden dosisreduktion Indikatorbeskrivelse Andel patienter, som løbende kontrolleres for hepatitis C,
som afslutter behandling uden dosisreduktion i aktuelle periode.
Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale)
Der er evidens for, at effekt af behandling er relateret til hvor stor en andel af medicinsk behandling mod hepatitis C, som er gennemført uden dosisreduktion.
Indikatordefinition: Indikatortype Resultat Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk
hepatitis C som afslutter behandling uden dosisreduktion i aktuelle periode.
Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C som afslutter behandling i aktuelle periode.
Dataelementer Fra BEHANDLING C: Tæller: Behandling udført uden dosisreduktion (dvs. 1=som planlagt i felt 380 OG IKKE UDFYLDT 2= med perioder med dosisreduktion) Nævner: Slutdato for hepatitis C behandling i pågældende periode (=dato i felt 316).
Kliniske og administrative definitioner HCV‐RNA, Behandlingsophør, dosisreduktion Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi Estimeret vil 80 % gennemføre uden dosisreduktion. Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning • SKS‐koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige)
enheder Afdelinger, som deltager i DANHEP,
se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc.
103
BBilag 3. Publikationsliste 8. Krarup H, Andersen S, Madsen PH, Christensen PB, Laursen AL, Bentzen‐Petersen A, Møller JM, Weis N and the DANHEP group. HBeAg but not genotypes predicts viral load in patients with hepatitis B in Denmark – a nationwide cohort study. Indsendt Scand J Gastroenterol april 2011 7. Hansen N, Obel N, Christensen PB, Kjær M, Laursen AL, Krarup HB, Møller A, Schlichting P, Bukh J, Weis N and the DANHEP group. Effectiveness of treatment with pegylated interferon and ribavirin in an unselected population of patients with chronic hepatitis C: A Danish nationwide study. Antaget til publikation, BMC Infectious Diseases, maj 2011 6. Andersen ES, Weiland O, Leutcher P, Krarup H, Westin J, Moessner B, Konopski Z, Frigstad S‐O, Kjaer M, Christensen PB, Weis N. Regression of Cirrhosis in Patients with Hepatitis B after Prolonged Treatment with Nucleoside Analogs. Scand J Gastroenterol 2011, E‐pub ahead of print 5. Andersen ES, Moessner BK, Christensen PB, Kjær M, Krarup H, Lillevang S, Weis N. Lower liver stiffness in patients with SVR than non‐SVR four years after treatment for chronic hepatitis C. European J Gastroenterol Hepatol 2011; 23 (1):41‐4 4. Eriksen MB, Jørgensen LB, Krarup HB, Laursen AL, Christensen PB, Møller A, Schlichting P, Kuiken C, Bukh J, Weis N and the DANHEP Group. Molecular and Epidemiological Profiles of Hepatitis C Virus Genotype 4 in Denmark. J Med Virology 2010; 82 (11):1869‐77 3. Hansen N, Obel N, Christensen PB, Krarup H, Laursen AL, Clausen MR, Lunding S, Møller A, Schlichting P, Kromann‐Andersen H, Bukh J, Weis N and the DANHEP group. Predictors of antiviral treatment initiation in hepatitis C virus infected patients: A Danish cohort study. J Viral Hepatitis 2009; 16 (9):659‐665 2. Hansen N, Cowan S, Christensen PB, Weis N. Anmeldelse af kronisk hepatitis B og C i Danmark. Ugeskr Læger 2008; 170 (18):1567‐70 1. Christensen PB, Krarup HB, Møller A, Laursen AL, Kjaer M, Orholm M, Lindberg J, Groenbaek K, Kromann‐Andersen H, Weis N and the DANHEP group. Liver biopsy performance and histological findings among patients with chronic viral hepatitis: A Danish database study. Scand J Infect Diseases 2007; 39:245‐249.