den fascinerende middelalder

Den fascinerende middelalderRisskov Skoles SFO, 20. marts 2013

Torben Kjersgaard Nielsen, Aalborg Universitet

Den fascinerende middelalder – en løs dagsorden…

1. Middelalderens periode og særtræk

2. Hvordan ’bruges’ middelalderen af de voksne?

3. Historiebrug og historiebevidsthed

4. Hvordan kan pædagoger/lærere/børn ’bruge’ middelalderen?

Den fascinerende middelalder

Hvornår?

Forskellige periodiseringer mellem Europa og Norden

Europa: Her regnes fra Romerrigets sammenbrud til Reformationen, dvs. ca. 400 - ca. 1500

Danmark/Norden skyder jernalder og vikingetid ind som særlige perioder:

Romersk jernalder (ca. 0-400); Germansk jernalder (ca. 400-800)

Vikingetid (ca. 800-1000)

Tidlig middelalder (ca. 1000-1100); Højmiddelalder (ca. 1100-1350); Senmiddelalder (ca. 1350-1500/1536)


Hvad?

Skabelse af en dansk kongemagt: Jelling m. Harald Blåtand (965), men også Kong Valdemar I (1157) og II (1201) - ridderkultur

Historieskrivere og skriftlige kilder, fx Saxo Grammaticus (ca. 1210)

Katolsk kristendoms frelses-monopol, munkeordener, klostre

Kirkebyggeri: mere end 2000 landsbykirker, fx Elev, Åby, Hasle m.fl.

Domstole og lovgivning, stænderforsamlinger, universiteter, videnskab, filosofi, penge- og bankvæsen, udbredt handel og rejseaktivitet, opdagelser, sprog, skriftkultur, familie, barndom m.m.m.


Tidlig middelalder/vikingetid: Englandstogter og plyndringer i Europa; handel på de store floder i Europa, tjeneste ved det Byzantinske hof – Halvdan satte vikingegraffiti i Hagia Sofia…

Højmiddelalder: Befolkningsvækst, bedre ernæring, kirkebyggeri, borgbyggeri, urbanisering og arbejdsdeling, pengeøkonomi, intensiveret landbrug, korstog mod vendere og baltere, kongemagten styrkes

Senmiddelalder: Krise og sygdom – pest (1348-52), ’den almindelige danske bondegård’, grænser for vækst? religionskritik, reformationsrøre


Husk: stor naturafhængighed; 95% arbejder med jorden; kort levealder; stor dødelighed, voldsom ulighed

Befolkningstal: ca. 500/27,5 - ca. 1000/38,5 - ca. 1340/73,5 - ca. 1450/50

DK ca. 1300 – mindre end 1 mill. – efter pesten først samme niveau 100 år senere…

Aarhus kendt siden ca. 700 som Aros - Åens munding

Middelalderbyen centreret omkring domkirken (fra 1190erne) og Vor Frue (ca. 1060)


Børn i middelalderen:

Høj børnedødelighed: barsel, sygdom, underernæring, ulykker

Ægteskabets formål - at producere børn

Dåb

Kærlighed?

Skolegang kun for eliten

Arbejde og leg

Forestillingen

om ’Den

fascinerende

middelalder’’Drager’ og ’jomfruer’, romantik, kærlighed – voldsomme følelser

Munke og nonner – mystik og religion/spiritualitet

Hans & Grethe og Kong Arthur – folkeeventyr og myter

Prins Valiant, Ringenes Herre og Shrek – underholdning og moralske belæringer?

- dvs. noget vi i høj grad selv bearbejder og former, men som vi rubricerer som middelalderligt…

(Maleri af den prærafaelitiske maler John William Waterhouse, 1905

Forestillingen om ’Den fascinerende middelalder’

Men også:

Vilkårlig vold, tortur, umenneskelighed: kætterforfølgelser, korstog

Overtro, intolerance: heksebrændinger, flagellanter, svovl-prædikanter

Fjendebilleder, myter og fordomme: overgreb mod jøder, muslimer, kvinder, hedninge, homoseksuelle, ’anderledes’

- dvs. noget som vi kan tage afstand fra og distancere os fra

(Glasmaleri, Straßbourg ca. 1400)


- Middelalderen er således en velkendt (?) historisk periode, som er nem at skelne fra andre perioder – selvom vi ikke altid kan tidsfæste den.

- I vore dage er middelalderen således meget ofte anvendt symbolsk –

- Det gør vi alle for det meste, men voksne gør det imidlertid næsten altid negativt…

- (Quentin Tarantino, Pulp Fiction, 1994)

Den fascinerende middelalder- som negativ ’Andethed’

Christoph Cellarius/Kristoffer Keller (1638-1707)

Historia universalis (slutn. af 17. årh.)

Periodisering: middelalderen som - mørk - periode mellem antik og renæssance

Cellarius ikke den eneste, men han talte med ’videnskabelig’ universalhistorisk autoritet


Siden Cellarius har ’middelalder’ således signaleret: Anderledeshed, negativitet, eksklusion

Men også: Uvidenhed, forfald, kaos, anarki, forvirring, mangel på fornuft

Man har simpelthen set ned på netop denne historiske periode – som vel den eneste i historien?

(John Arnold, What is Medieval History?, 2008)


Gæt hvem:

“En middelalderlig, muslimsk kultur bliver aldrig lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshuk.

/…/

Der er stadig mange slag, der skal slås. Et af de vigtigste handler om den konfrontation, vi oplever, når indvandrere fra muslimske lande nægter at anerkende dansk kultur og europæiske normer. Midt i vores eget land er der ved at udvikle sig parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange.”


”En middelalderlig, muslimsk kultur bliver aldrig lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshuk. /…/Der er stadig mange slag, der skal slås. Et af de vigtigste handler om den konfrontation, vi oplever, når indvandrere fra muslimske lande nægter at anerkende dansk kultur og europæiske normer. Midt i vores eget land er der ved at udvikle sig parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange.”

Fra daværende kulturminister Brian Mikkelsens tale ved det Konservative Landsråd, 24.9.2005


For Brian Mikkelsen – og mange andre, især politikere – er middelalderen en slags ’klæbrig fortid’ - i nutiden

Kun virkeligt oplyste samfund og mennesker er sluppet fri af middelalderen, nemlig de vestlige demokratier

Et tydeligt eurocentrisk historiesyn: Det er os i Vesten, der sætter målestokken og standarden for rigtige samfund

Og evolutionært deterministisk: Andre samfund er tilbagestående, og vil med sikkerhed – men langsomt – udvikle sig ligesom os …

Den fascinerende middelalder – og brug af historien

Det kan man teoretisere over…

Historiebrug

Mennesker organiserer deres tænkning og deres sprog v.hj.a. tid: Fortid, nutid, fremtid

Vi placerer os i tid – vi har en historicitet

Men vi lever også i fællesskaber: Vi har en socialitet

Vi skaber – i fællesskab med andre – således forskellige former for Historiebevidsthed

Hertil gør vi brug af en handlekompetence:

Vi opererer med fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning

Mennesker er historieskabte og historieskabende

• (Bernard Eric Jensen, DPU/AU)


• Ideen om historiebevidsthed/historiebrug kan bruges pædagogisk/didaktisk:

• Hvad er det vi gør, når vi bruger historien? Og til hvad? Med hvilke formål?

• Vi bør således tænke børnenes nysgerrighed/analyse-evner/refleksioner med, når vi bruger historien/middelalderen – også børn tænker i tid (= forskelle)

• (Pieter Brueghel d. Ældre, ca. 1560)


• Middelalderens ’andethed’ er nemlig god at tænke med:

• Perioden er tilpas langt væk, men samtidig tilpas tæt på

• Perioden er tilpas anderledes, men samtidig tilpas velkendt

• I hvert fald kan vi selv skabe middelalderen – til underholdning og/eller holdning

• Middelalderen accepteres som et ’legende sted’

• (Hieronymus Bosch, 1450-1516)

Den fascinerende middelalder –

’voksne’ temaer:

Religion, natur, fremmedhed Krig og nationKrop, seksualitet, køn og kønsroller Følelser og loyaliteter m.fl.- temaer, der er både meget forskellige og meget ens – og som vi bruger til at ’skabe verdener’ med(Castigas de Santa Maria, 1200-tallet + Maria Bebudelse i bønnebog fra 1400-tallet)


• Børn og barnlige sjæle gør det jo allerede:

• Computerspil - Film - TVserier - Rollespil - Romaner - Fantasy - etc. etc.

Den fascinerende middelalder – hvad så?

• - det gør ikke noget, det ikke er ’historisk korrekt’

• - drop målrettet læring!

• - men tag ansvar for at styrke børns (og voksnes) refleksivitet

• - dyrk fantasien og kroppen

• - lad børnene være med-skabere af verdener

• ”En lægdidaktisk tilgang … vil satse på at inddrage og udnytte de forskellige former for historiekyndighed, som børn og unge bringer med ind i skolen. /.../ Den overordnede målsætning vil da være at hjælpe børn og unge til at blive mere indsigtsfulde og eftertænksomme, mere kreative og kritiske producenter og brugere af historiebevidsthed end de ellers ville have været.” (Bernard Eric Jensen)

Den fascinerende middelalder – hvad så?

• Men det kræver, at man starter med sig selv…

• ”Skal historielærere [og pædagogerne] for alvor kunne hjælpe børn og unge med at kvalificere deres historiebevidsthed og historiebrug, bliver en af de afgørende forudsætninger, at de metakognitivt skal arbejde med, hvordan de selv bruger deres historiebevidsthed i deres dagligdag. Det vil således fordre, at lærerne [og pædagogerne] begynder at arbejde med afsæt i et førstepersons perspektiv og derigennem begynder at generere relevante former for selvindsigt vedrørende deres eget hverdagsliv.” (Bernard Eric Jensen)

• M.a.o.: Hvordan bruger I selv historien? Og hvorfor? Til hvad?

Den fascinerende historie – hvad så?

• Historie = en praksis, ikke kun en profession

• Historie = når noget fortidigt gøres nærværende og virksomt i en nutid

• Historie i flertal – dvs. aldrig historien, altid flere historier, flere fortider

• Historien som magistra vitae

• (Bernard Eric Jensen/Raphael Samuel)

• (Charles Meunier, Clio, 1800)

den fascinerende middelalder

Documents