DEN POLITISKE FøDSEL

Pæ dogogisk n ø dve n digh e d e lle r om lsk om m un oll m ode fæ n om en ?

Som deltager i den politiske proces i slutnin-gen af tresserne og set i bakspejlether 25 år

efter så holder den påstand stadig, at netop

begreberne: Nødvendighed eller modefæno-men, udgjorde polerne og repræsenterede de

modstridende standpunkter i den politiske de-

bat, når det daværende Ribe Amtsråd drøftede-emnet: Observationsskole.

Man skal have for Øje,atden kommunale struk-tur dengang var en ganske anden end den, kom-munalreformen af l9l0 førte med sig.

Ribe Amt bestod jo udelukkende af ca. 65 land-kommuner.

Esbjerg, Ribe og Varde var købstæder og stod

som sådan uden for det amtskommunale regiog udgjorde mere end en trediedel af det sam-

lede befolkningstal i hele amtet. På undervis-nings- og skoleområdet havde købstæderne

selvstændige skoledirektioner.

Amtsrådet havde alene med landkommunerne,at gøre og de I I amtsrådsmedlemmer var valgtder og havde den kongevalgte amtmand som

formand.

Rådets arbejde foregik i ganske få udvalg, der

alle havde amtmanden som formand. Funk-tionerne var først og fremmest af tilsynsmæssig

art i forhold til økonomi og drift af de mange

Kai Knudsentidl. amtsborgmester

små landkommuner, mens de på anlægssiden

stort set var begrænset til vejanlæg og sygehus-

byggeri.

Pebellernes indtogEfter amtsrådsvalget i 1966 fik rådet mange nye

ansigter, men allerede i 1962 var Søren Jen-

sen, Vejen (S), og undertegnede (V) beggenyvalgte amtsrådsmedlemmer, kun hhv. 4l og

32 år. (Rådets tredieyngste medlem var 20 år

ældre).

Vi havde svært ved at vænne os til Rådets lidtgammelmandsagtige træghed og ville gerne

give arbejdet et mere strømlinet præg, hvilketselvf6lgelig mislykkedes i den første periode.

Ved valget i 1966 skete den ret store udskift-ning af rådet så, og det gav plads for de nye

tanker, som Søren Jensen og jeg gerne villevære med til at fremme.

t{,

Dels havde vi nu fire års erfaring, dels fik vi

fglgeskab i det nye råd af folk, der var enige

med os om, at fornyelser kunne være både gode

og nødvendige. - Endelig skal det bemærkes,

at også stiftamtmand Edelberg var positiv fornye strømninger.

Efter valget i 1966 fik Søren Jensen og jeg

begge sæde i den nykonstituerede skole-

direktion (Udvalg for Skole- og Undervisning),

sammen med de to nyvalgte medlemmer, Pe-

der Simonsen, Outrup (V), og Kr. Hansen, Ve-

jen (K). De var begge ældre end os, men af

sind var vi på linie.

Der var nybrud i sigte. Det var mit bestemte

indtryk, at der også inden for embedsværket

(Amtsskolekonsulent, skolepsykologer og hos

Skoledirektionens sekretær, kontorchef ErikKondrup) var udbredt tilfredshed med de nye

tegn på bevægelse.

leirskolen som Prøveslen

Der var to sager, som stærkt optog amtsskole-

konsulenterne Harald Nielsen og Viggo Witt

Hansen. Den ene var etablering af en amts-

kommunal lejrskole, og det andet ønske delte

de med amtsskolepsykolog Nis Bladt Hansen,

nemlig behovet for en observationsskole.

Tankerne blev luftet ved adskillige frokoster

og amtsrådsmiddage, men aldrig på ordinære

mØder.

I sagen omkring en lejrskole var stiftamt-manden ,,mgr" og i den anden sag dybt betæn-

kelig. - Det sidste var vel forståeligt. Der var

jo både Økonomi og politikere at tage hensyn

til og tanken om at bygge en koloni til ,,uor-

dentlige" børn var ikke den nemmeste at sælge.

(Vi befandt os i slutningen af 1966)'

I Skoledirektionens folkevalgte kreds var især

Peder Simonsen og jeg stærkt tændte for ideen

om at bygge en lejrskole, og stiftamtmandens

næse for, hvor nye tanker havde politisk mu-

lighed for at slå rod, var veludviklet og hurtigrarbejdende. Søren Jensen og K. Hansen var

absolut positive, når vi ville gØre arbejdet.

Vi indlemmede amtsskolekonsulent Harald

Nielsen og ungdomsskolekonsulent Harald

Iversen i projektet.

Den nedlagte skole i Ho var til salg' Stedet var

ideelt som lejrskole, og etableringen så øko-

nomisk overkommelig ud. Endelig viste en hø-

ring blandt skolefolk i og uden for amtet, at en

lejrskole med den beliggenhed ville have en

god fremtid for sig, så driften skulle være

uproblematisk.

Sagen kom iAmtsrådet med en enstemnig ind-

stilling fra Skoledirektionen. Projektet blev

vedtaget, og i l6bet af 196l -68 blev lejrskolen

rejst og indviet.

Det skal for historiens skyld nævnes' at det

byggeudvalg, der blev nedsat, udelukkende

bestod af folkevalgte amtsrådsmedlemmer, og

at Ribe Amts Skoledirektion for fØrste gang

havde et underudvalg med en folkevalgt for-

mand. (Vi nærmede os kommunalreformensgennemfprelse, hvis konturer klart signalerede,

at de kongevalgtes tid snart ville være forbi, så

irvorfor ikke begynde en langsom omsadling?)'

Lejrskolen i Ho består endnu og må vel netop i

år (1998) have passeret sine første 30 ar.

Obseruolionsskolen

Når omtalen af lejskolens tilblivelse levnes så

stor plads i denne sammenhæng, skyldes det,

at den betØd et nybrud i den amtslige vane-

tænkning. Der er ingen tvivl om, at gennem-

bruddet giorde det næste projekt - en obser-

vationsskole - betydeligt nemmere, selv om

gennembruddet var og blev besværligt.

Havde lej rskoledebatten atrødt vibrationer i den

amtspolitiske verden i Ribe, så var det for in-

tet at regne, da skoleeksperternes hjertebarn,

en amtslig observationsskole i RibeAmt, blev

båret frem til anmeldelse og pakket ud af sit

svØb.

Her var det, at polerne stødte sammen' Den ene

repræsenteret ved Skoledirektionens fire fol-kevalgte medlemmer og stiftamtmanden med

embedsværk, som på mpder og ved ekskursio-

ner i andre amter havde dyrket tanken så me-

get, så man kunne se, at observationsskole-tan-

ken var en pædagogisk ngdvendighed,- også i

Ribe Amt. Og den anden pol, der i starten

(1968) udgjordes af et politisk flertal i Amts-

rådet, som holdt for, at tanken var et udslag af

ren og skær modepædagogik uden belæg for

positive virkninger. Også kaldet spild af penge'-

og hvad med driften ?

Argumenterne mod skolen blev naturligvis

belagt med en række Økonomiske brosten, som

var let sælgelige, fordi det for os som tilhæn-

gere var svært at forklare almindelige menne-

sker, hvad en observationskoloni egentlig

kunne bruges til, og at det kunne nytte at bruge

penge på ,,spildte" børn.

Fodarbeidel blev giort

Skulle projektet lykkes, måtte der gØres et

kæmpearbejde for at overbevise et væsentligt

flertal i Amtsrådet om ideens rigtighed. Poli-

tisk kunne vi fire nå langt i vore grupper, men

skulle der være bred enighed, som til sidst

skulle bære tanken igennem, måtte der flere

kræfter til.

Sådanne kræfter havde stiftamtmand Edelberg,

og han brugte dem. Det var hans fortjeneste,

at Amtsrådets sidste bastioner imod tanken

faldt så hurtigt som det skete. Det betød at

Amtsrådet i 1969,i næsten enighed - i hvert

fald uden stemmer imod - kunne bemyndige

Skoledirektionen til at foretage de n6dvendige

skridt til at projektere skolen.

Det hører med til historien, at man i nabo-

amterne var langt fremme i arbejdet med

observationskolonier. Vejle Amt havde flere år

r..{tr" l-'?!trt r:/l:ry m..r;.r r :

forinden etableret en observationsskole i Vo-

strup ved Ringkøbing Fjord. (Senere nedlagt

og omdannet til Vostrup Efterskole)' RingkØ-

bing Amt havde sin skole under opbygning, og

de iire daværende sønderjyske amter havde

observationsskoler i samdrift' Tilsvarende for-

hold herskede På FYn.

Allerede i 5O'erne oprettede Esbjerg Kommu-

nes Skolevæsen sin egen observationsskole på

Rendbjerghjemmet ved Flensborg Fjord, og da

man nu stod foran kommunalreformens gen-

nemførelse, hvilket indebar at købstæderne

blev en del af de nye amtskommuner, og at

specialundervisning m.v' ville overgå til amts-

kommunal forvaltning, så måtte udviklingen

føre til, at hele Ribe Amts skolevæsen skulle

tilgodeses i et amtsligt regi.

Samtidig oplyste Esbjerg Kommunes skolevæ-

sen, at Rendbjerghjemmet end ikke ville kunne

dække blot Esbjergs fremtidige behov for spe-

cialundervisning til de såkaldte samspilsramte

børn, hvorfor et amtskommunalt initiativ til

dækning af hele det resterende behov i Ribe

Amt måtte anses for n@dvendigt' Det var og er

jo ikke bare i Esbjerg, at ,,problembørnene"

findes.

De nedlagle skoler lrislede ikke

Med amtsrådsvedtagelsen om at sætte skub i

byggeplanerne i bagagen begav den samlede

Slåiedirektion sig, med stiftamtmanden i spid-

sen og en lang hale af skolefolk, landskabseks-

perter og byggekyndige amtskommunale med-

arbejdere efter sig, en kold efterårsdag i 1969

ud i det ganske Ribe Amt for at finde et pas-

sende sted for etablering af den kommende

skole.

Kriterierne var ret uklare og opgaven derfor

vanskelig.

Skolen skulle helst placeres i et naturområde

med muligheder for udfoldelse af fysiske kræf-

ter. Den skulle ikke ligge i nærheden af et større

bysamfund (fristelser m'v.). Den skulle helst

ligge et sted, hvor samfærdselsmulighederne

var rimelige men alligevel ikke ved en jernba-

nestation, så "flugtmulighederne" var for store'

Stedet skulle samtidig være et område, hvor

man kunne forvente, at et kommende perso-

nale ville s@ge hen og bosætte sig i nærheden

uden at fple sig sat "uden for lov og ret" o's'v'

o. s.v.

Planerne var rygtedes rundt i kommunerne, og

hist og herhavde man en nedlagt skole til salg'

Det manglede derfor ikte på tilbud' Lokalt ville

man gerne sikre sig en amtskommunal institu-

tion - (skattekroner).

Vi besøgte først den nedlagte Frgstrup Skole i

Blåbjerg kommune (den nu eksisterende

Fr@struphave Efterskole). Sted og beliggenhed

tiltalte os, men med ombygningen af den ned-

lagte skole i Ho et par år forinden i frisk erin-

dring var vi nok mere for at stile efter et totalt

nybyggeri. Vi opgav Fr@struptanken. Af sam-

me årsag takkede vi nej til den nedlagte HejbølSkole i Ølgod Kommune.

lnspr'rafidnen på Hovborg Kro

Amtskommunen ejede en del plantagearealerbåde i den nordlige og østlige del af amtet. VibesØgte dem alle. Vi beså det hele og kasse-

rede alt.

Vi var nået til Hovborg Kro til sen frokost, for-frosne og uden resultat. De kendte mulighedervar udtømte, og selv fantasiens grænser syntes

at være nået.

Så vidt, og efter den velfordente sild og snaps

og ventende på mere mundgodt, påkaldte stiframtmanden almindelig ro og orden, så sig s@-

gende om i selskabet og spurgte: ,, Mine her-

rer, hvad EØr vi nu ? - Vil vi køre til Ribe uden

et resultat? - Vil vi tænke over tingene og bruge

en dag mere til nytteløs sBgen ?"

SpØrgsmålet hang i luften og affgdte mere end

almindelig tavshed.

Oven på lidt eftertænksomhed vovede under-tegnede forsigtigt at spørge de nærmest-siddende, om de vidste, at der var en plet næ-

sten midt i amtet, der hed Kvie SØ, beliggende2,5 km fra den mindre stationsby Ansager.

Jo,- det vidste de godt, men det var jo en fredetplet, privat ejet og uden byggemuligheder, men

igvrigt et velegnet område til placering af en

observationsskole var man enige om, - uden at

nogen egentlig havde stillet forslaget.

Mit lokalkendskab gjorde, at jeg var videndeom, at der i nabolaget til Kvie sø, lidt nærmere

mod Ansager by, henlå et større moseareal med

omkringliggende byggeegnede arealer, som

formentlig kunne erhverves.

Områdets gamle geografiske betegnelse varPølmose, men i daglig tale blev det omtalt som

Lillesø, - vel afledt af naboskabet til den no-get større og mere kendte Kvie Sø.

Forslaget blev pludselig almindeligt samtale-

emne ved bordet og påkaldte stor interesse iselskabet. Jeg fik i opdrag at finde ud af, hvortvidt området kunne beses samme eftermiddag.

Det var nu let nok at tage sig tilladelse til, forPglmose omfattede et område, der forlængstvar udgravet for tØrvedynd og som lå uudnyt-tet hen. Det var ejet af ca. 35 forskellige lodse-jere, så jeg mente nok, vi bare kunne køre tilstedet og kikke på det.

IrTlesø blev sidsle slafion

Her endte ekspeditionen. Hele selskabet var"solgt"; ingen var i tvivl om, at nu havde viden idelle grund, og i lBbet af mindre end en

halv time var Peder Simonsen og jeg udpeget

til at søge området erhvervet tillige med nogleomliggende plantagearealer og mindre ager-

stykker, der kunne tjene til byggeri og vej-adgang til hele området.

I de kommende dage tog vi kontakt til sog-

nerådsformand Hans Haahr Larsen og kæm-

ner K.P. Sørensen, Ansager, der påtog sig at

sØge de mange moseparceller sammenlagt og

gjort salgbare til formålet. Samtidig indledte

Peder Simonsen og jeg forhandlinger med de

omliggende lodsejere om køb af plantage og

agerjord, hvilket forløb meget positivt.

I løbet af så lang tid som sådan noget tager, -

(de foreliggende arkivalier fortæller, at brev-

vekslingerne mellem lodsejere, Matrikeldi-rektorat og diverse advokater tog et par års tid)-

blev selve byggeprojektet planlagt.

Denne proces foregik nu i et nyt regi, idet kom-

munalreformen i mellemtiden var trådt i kraft,

og Amtsrådet havde fået en ny salnmensætning

og en ny styrelseslov at virke efter.

Det blev således det nyvalgte Undervisnings-

og Kulturudvalg, der havde afløst den gamle

Skoledirektion, der fik arbejdet overdraget med

at projektere og planlægge skolen'

Udvalgets formand, Leo Kjærgaard (K), blev

formand for byggeudvalget, og han kunne,

sammen med sit udvalg præsentere resultatet

ved en indvielse af Skolen ved Lillesø i august

1973.

EptTog

De politiske forberedelser var fyldt med skep-

sis og nogen tvivl. Til gengæld var de pædago-

giske overvejelser grundige og positive.

Alle delte Ønsket om, at der ikke havde været

noget behov, men det har efterfølgende vist sig,

at behovet var der, og at skolen og stedet har

opfyldt den tilsigtede mission. Bedre forbere-

delser end den, derblev giort, kan man vel ikke

forlange af selv nok så fremsynede politikere

og velmenende pædagoger.

Set forfra og bagfra har vi egentlig ikke noget

at fortryde, og fra sidelinien skal der medgi-

ves Skolen ved Lillesø alle gode Ønsker for et

godt fremtidigt virke.

Kanotur 1982