den rette avis

Den Rette Avis Side 1

Den Rette Avis - det er din pligt at læse den!

De fleste forældre tror, at de

giver deres børn en god op-

vækst. På Holluf Pile Skole

har vi stillet 33 elever spørgs-

målet: ”Har du følt dig svigtet

af dine forældre?” Af de 33

svarede 16 ja og 17 nej, til at

være blevet svigtet af deres

forældre. Det næsten 50 pro-

cent, og det er alt for meget.

Børn skal ha’

Et barn har ret til en god op-

vækst, hvor forældrene har

pligt til at give barnet det.

Som barn har man har ret til

at ”få” og som forældre har

man har pligt til at give..

Voksne tror bare, de har ret til

at få en masse børn, og det

har de også, men de glemmer

bare, at de har pligt til at give

de børn en god opvækst.

Så har jeg en og lege med?

En anonym 15 årig pige for-

tæller om sin svære opvækst:

”Nu kan jeg godt nok ikke hu-

ske det, men mine forældre

blev skilt, da jeg var 4 år.

Men det er ikke derfor, at jeg

føler mig svigtet.” Hun havde

et godt forhold til sin far,

selvom hendes mor og far var

skilt. To uger inden sin 10 års

fødselsdag, fortalte hendes

mor, at hendes far ikke kom.

Faren fik ny familie

Hendes mor fortalte ikke

hvorfor, men hun kunne se, at

hendes mor var sur. Hun blev

så sur og ked af det, at hun lå-

ste sig inde på sit værelse. Se-

nere den aften kom hendes

mor og forklarede, hvorfor

hendes far ikke kom. Hendes

mor fortalte, at faren have

fundet en kæreste.

”Jeg blev glad, for så havde

jeg nogle at lege med. Men

sådan skulle det ikke være.”

Der var ingen alligevel

Hun havde et barn, men øn-

skede ikke at se mig. Det, der

gjorde mest ondt var, at min

far ikke ville se mig mere, ik-

ke en gang uden hans kæreste.

Dårligt selvværd Efter det begyndte hun at

skære i og pierce sig selv.

Hun følte sig svigtet af sin

far. Hun lavede en masse lort

på sin gamle skole, så hun

blev smidt ud. Hun er 15 år i

dag og går ikke i skole.

Svigt kan være mange ting

Det er også svigt, når forældre

overfodrer deres børn og ikke

tænker over konsekvenserne,

eller ikke lige kigger, når bar-

net fx. har lavet noget, som

han/hun er stolt over. Svigt

på alle måder kan gå ud over

ens selvværd, og det påvirker

ens skolegang.

En dårlig opvækst kan være

katastrofal

Jens Erik er lærer på Holluf

Pile Skole. Han mener at så-

dan en pige skal have hjælp.

Ellers kan hun have svært ved

at komme ud af de problemer

hun er kommet ind i.

Han synes også, at familierne

i det danske samfund ikke

står så tæt sammen og hjæl-

per hinanden. Hvis familien

have stået tæt nok sammen

som familie, var hun måske

ikke havnet der, hvor hun er i

dag.

”Man skal jo være meget

stærk for at kunne komme vi-

dere i livet efter sådan en op-

vækst,” forklarer Jens Erik.

Forældresvigt

Mette Hollmann arbejder i

delfinen på Rosengaardsko-

len. Hun har tidligere arbej-

det på en institution for børn

med problemer, som stam-

mer fra forældresvigt.

Mette har gjort det til sin

pligt at hjælpe børn.

Mette mener, at hvis man

som barn havde en voksen

som man stolede på, havde

man ikke følt sig svigtet.

Mette tager ansvar

Hun ville hjælpe børn, fordi

hun følte, at hun kunne give

dem noget. Hun ville gerne

have fortsat på institutionen,

men pga. hendes dårlige hel-

bred, stoppede hun. Hun ar-

bejder i dag på Delfinen og er

glad for det, men hun føler ik-

ke at hun hjælper dem så me-

get, som hun gjorde på insti-

tution.

Mette sagde det samme som

Jens Erik. Man bliver hvad

man vokser op i.

Af Louise og Marc.

Ret til at få og pligt til at give! Børn har ret til at få en god opvækst, og forældre har pligt til at give en god opvækst. Det er ikke altid, at forældre er opmærksom-

me på, at de svigter deres børn.

Det er ikke alle der har det lige nemt i livet. Nogle børn har mange problemer i livet, som vil

påvirke dem senere i livet. Model foto taget af Caroline.

Foto af Mette Hollmann.

Den Rette Avis - du har

pligt til at læse den!

Produceret af:

8. c

Holluf pile skole

Adresse:

Nøglens kvarter 10

5220 Odense SØ

Skolens telefon:

Lærer:

Lillan schou

Lærerens e-mail:

[email protected]

Dagblad:

Fyens Stiftstidende


”Vi blev hentet af en militær

lastbil, og blev kørt ind på ka-

sernen. Vi blev checket af en

læge for at se, om vi var ra-

ske. Bagefter mødte vi vores

sergent og fik at vide, at

skæg og hår skulle barberes..

Næsten hver morgen blev vi

vækket kl 8:00 og skulle stå

udenfor på række kl 8:15. Det

var kun nogle gange, vi fik

lov til at sove længere. Deref-

ter løb vi en tur, hvor sergen-

ten løb ved siden af og svine-

de os til. Vi svedte overalt, og

når dagen var slut, var vi helt

færdige. Hvis vi havde opført

os ordentligt, så fik vi fri, ef-

ter vi havde gjort vores plig-

ter. Vi lærte at skyde med vå-

ben og kom også ud til øvel-

ser med bomber og granater”,

fortæller Ib og Kurt.

Værnepligten har forandret

sig meget igennem de sidste

50 år. Bl.a. hvor mange må-

neder man skal være værne-

pligtig. ”Det startede med 18

måneder, men det er nu blevet

til 4 måneder”, fortæller en

dame fra Beredskabsstyrel-

sen.

Vi spurgte også, hvorvidt de

som ikke blev indkaldt til at

være værnepligtige, skulle la-

ve noget frivilligt. Det syntes

damen fra Beredskabsstyrel-

sen var en fantastisk ide.

Vi spurgte hende, om det ikke

skulle være en pligt for piger-

ne og blive værnepligtige.

Hun syntes, det var okay, men

det ville hun lade forsvaret

om at bestemme..

Af Andreas og Steffan

Vi har lavet en undersøgelse

og tro det eller ej, unge men-

nesker interesserer sig for na-

turen. Derfor vil de gerne gø-

re noget for den, de ved bare

ikke hvad. Det er det største

problem, for indstillingen til

at gøre noget, er der. Men de

ved bare ikke hvad, eller hvad

det er det kræver. Derfor bur-

de der være større fokus på,

hvilke rettigheder naturen har,

og hvad for nogle pligter vi

har over for den, så vi bedre

kan beskytte den.

Vores undersøgelse viser, at

85 % af de unge gerne vil gø-

re noget for naturen. Men ik-

ke ved hvad. 15 % ønsker ik-

ke at gøre noget for den, og er

ligeglade med, hvad der sker

med den.

Naturen og pligter

Vi har pligter over for natu-

ren, men der er mange som

ikke aner det eller bare er li-

geglade. Det er hvad der øde-

lægger os, og den natur som

har skabt os og givet os liv.

Vi er ikke bange og indser

ikke vores fejl, før det er for

sent. Der er nogle mennesker,

som prøver med al deres magt

at få os til at høre efter. Men

der er ikke mange, der opda-

ger det.

Danmarks naturfredningsfor-

ening er blandt andet dem der

kæmper meget, og de fortæl-

ler at der bliver udryddet

mange svampe, larver, orme,

planter, insekter og moser,

fordi vi har noget der hedder

ejendomsretten. Den kan ikke

krænkes, derfor forsvinder

alle disse leveformer fra Dan-

mark, fordi vi ikke har pligt

til at passe på naturen.

De voksne gør også noget for

naturen, fx Lilan Schou som

mener, at det er en selvfølge,

at vi passer på naturen. For

naturen giver os så meget og

at vi bør bruge den med om-

tanke, så den kan eksistere i

fremtiden. For at passe på na-

turen gør hun følgende: ”Jeg

smider aldrig, aldrig, aldrig,

aldrig affald i naturen eller

gift. Jeg cykler også altid når

jeg kan komme til det”.

Organisationer

Forurenet jord, truede dyre-

og plantearter er noget, der

bare stiger og stiger. Vi foru-

rener jorden uden selv at vide

det, slår dyrearter ihjel og ud-

rydder planter, som er livs-

nødvendige. Det er ikke noget

vi har gjort særlig meget for

at beskytte før, men som nu er

vigtigere end vores egen for-

godtbefindende. Organisatio-

ner over hele verden WWF,

GreenPeace, Nephentes, som

har skiftet navn til Verdens

Skove, samt Danmarks Natur-

fredningsforening hjælper til

med fredning af skove, dyre-

arter, planteliv og jord, som

endnu ikke er forurenet. De

holder også øje med søer og

vandhuller, som kan være bo-

sted for insekter og andre dy-

reliv.

I Danmark har vi fredet ca. 5

% af vores areal. Hvis noget

af det område, man ejer bliver

fredet, kan man få erstatning

for det tab, som fredningen

har påført. Hvis ejeren ikke

vil godtage fredningen, kan

myndighederne gå ind i sa-

gen. Vores pligt over for na-

turen er at sørge for ikke at

udrydde alt plante og dyreliv,

og naturens rettighed er at vi

passer på den.

Af Katrine og Nina

Den tavse stemme Naturen er lige udenfor vores dør, men vi glemmer den. Vi kan sidde og glo på den gennem

vores vindue, men vi gør ikke noget for den. Vi glemmer hvilke pligter vi har, og hvad natu-

ren har krav på.

Værnepligt un-

der forandring

Ib og Kurt fortalte om den barske

tid i militæret med hårde sergenter

og masser af træning

Freder ikke

B e r g h o l d t

Hansen,

15 år,

Gymnasium.

”Jeg tror ik-

ke det er noget mange unge

går og tænker på. Det er jo

bare en del af vores sam-

fund, at vi har ret til det,

men jeg er da superglad for,

at jeg har retten. Der er jo

mange andre lande, hvor det

er meget svært at få en ud-

dannelse. Jeg synes ikke, at

jeg har pligt til at tage en

uddannelse overfor andre

end over for mig selv. Jeg

vil gerne have muligheden

for at få et job og kunne sty-

re min økonomi, når jeg bli-

ver ældre ”

SigneDolle-

ris,

16 år,

10. klasse.

”Jeg føler lidt

at det er min

pligt at tage

en uddannelse. Jeg har en

drøm om at komme ind i

Politiet, og på politiskolen

skal du have en gymnasial

uddannelse. Det giver mig jo

også muligheden for at kom-

me ind andre steder hvis jeg

på et tidspunkt skifter me-

ning.”

Sara Holl-

mann, 17 år,

Gymnasium.

”Det falder

mig helt na-

turligt at ha-

ve ret til en

uddannelse,

Jeg tænker ikke over det. Jeg

mener at alle har ret til en

uddannelse, og vi er jo så

heldige i Danmark, at det

ikke koster os noget de fleste

steder. ”

Af Fie og Caroline

De unge

taler ud!

Tre unge piger taler

om deres ret og pligt

med hensyn til ud-

dannelse.

Billede af Ib.

Taget af Steffan.

Mange mennesker er ligeglade med naturen og viser manglende respekt for den.

Foto: Nina.


Fri taleret eller ingenting

I Danmark tager vi ytringsfri-

heden som en selvfølge. Men,

det er der andre, som har en

helt andet mening om.

Et dårligt eller godt valg

Kurt Vestergaard alias Kurt

Westergaard tegnede i 2005,

nogle meget provokerende

billeder kaldet ”Mohammed

tegningerne”. Han tegnede

Muhammed med en bombe i

sin turban.Det var der mange

fra muslimske lande, som

blev stødt over. Nogle blev så

stødte over det, at de gik til

voldelige metoder.

Overfaldet i sit eget hjem

I år 2008 anholdte man tre

muslimer for at planlægge

mordet på ham. I 2010 gik det

rigtig galt da en somalisk

mand brød ind i Kurt Vester-

gaards hjem. Kurt Vester-

gaard gemte sig i et beskyttel-

sesrum i sit hus, og der skete

ham ikke noget.

Medierne går over grænsen

Hvorfor er det at man udgiver

et sådan billede, hvis man har

den mindste anelse om, at det

vil skade andre? Det kan være

et meget godt spørgsmål.

Helle Nielsen, som er et by-

rådsmedlem og formand for

LO, udtaler sig om dette: ”Vi

har nogle medier som træder

over grænserne for at få op-

mærksomhed.”

Illustrationen var hans eget

syn

Jyllandsposten gav Kurt be-

sked på at tegne profeten Mo-

hammed, som han så ham, og

det var sådan, at han så ham

”Jeg mener, at illustrationen

viser ganske tydeligt, at der er

terrorister som får deres ånde-

lige ’dynamit’ fra Islam”, si-

ger Kurt i et interview med

DR1 (Ærlig talt) og fortsæt-

ter: ”Det er ikke Islam som

helhed, men det er denne reli-

gion, som bliver brugt inden-

for Islam.”

Ingen ond handling

Kurt havde ikke tænkt det

som en ond handling, så

hvorfor bliver mange ved

med at bære nag til ham. Yt-

ringsfrihed skaber mange pro-

blemer, men det ville allige-

vel skaffe endnu flere proble-

mer, hvis man overhovedet

ikke kunne sige sin mening

om noget som helst.

”Vi skal opfører os ordentligt

og ikke provokere. Vi skal

passe på hvordan vi ytrer os”,

siger Helle Nielsen

.

Hvorfor? Hvorfor ikke?:

Det kan nok undre mange,

hvorfor regeringen ikke har

taget mere afstand fra hele

”Muhammed-affæren”.

Det forklarer Helle Nielsen,

med, at de godt nok synes,

det var rigtig ærgerligt, men

at de også vil gøre opmærk-

somhed på, at man her i Dan-

mark har ytringsfrihed.

Både gode og dårlige ting -

som altid

En af de gode ting ved yt-

ringsfriheden er, at danskerne

generelt er gode til at gå til

grænsen og ikke længere.

Den dårlige ting ved ytrings-

friheden er, at folk godt kan

blive lidt for generte. ”Det

tror jeg faktisk godt, at vi kan

arbejde med. Måske ikke ge-

nerte, men om man synes

man er dygtig nok til at svare

på det.” svarer Helle tænken-

de.

Alle skal hjælpe til

Helle tror også, at det er blan-

det, for der er mange som kri-

tiserer, hvor de selv kan gøre

en forskel. Der er jo selvføl-

gelig også undtagelser, hvor

at folk laver meget frivilligt

arbejde osv. Til gengæld er

der folk, som er meget selv-

optagede og kun tænker på, at

de skal have hele tiden.

Alle har pligter og rettighe-

der

I det danske samfund har vi

alle pligter og rettigheder bå-

de i skolen, på arbejdet og

privat. Man bliver nødt til at

diskutere i samfundet. For her

har man har mange mulighe-

der i skolen og på arbejdet,

for at kunne gøre det til noget

af det bedste system i Europa.

Helle er glad for at den nye

regering er kommet til, for de

går meget op i begge ting.

Internettet forbedrer mulig-

hederne

Efter at internettet er kommet

til, er der meget større mulig-

hed for at ytre sig overfor an-

dre. Det bliver også et større

og større problem, at der er

mange som bliver mere ge-

nerte. Det kan være frygten

for, hvad andre synes om ens

mening, der kan skræmme

folk væk fra at sige noget.

Af Celine og Nanna

Fakta:

Ytringsfriheden blev skrevet i

den danske grundlov, § 77, fra 1683. Ytringsfrihed betyder at man må

sige hvad man vil.

Den 13. februar 1989 blev den

danske journalist Jens Olaf Jer-

sild dømt for racistiske udtalelser

i fjernsynet.

En eneste mulighed for at staten

må ændre på et givent produkt, er

vis den krænker privatlivet eller

er en trussel mod landet.

Man bliver straffet vis man håner

et andet lands flag på nogen må-

de.

Kurt Vestergaard blev født d. 13.

juli, 1935 i Døstrup.

Han blev uddannet lærer/

skoleinspektør, men har siden

1988 arbejdet som karikaturteg-

ner ved Jyllandsposten.

Kurt Vestergaard er et af Dan-

marks farligste navne.

Hverdagens pirater

er helt almindelige

danskere Danskere henter ulovligt fra nettet. Men ikke alle

ved, hvor ulovligt det egentligt er.

I Danmark ses det for det meste som en pligt at hjælpe til i samfundet på en

eller anden måde. Men der er dog mennesker, som tager det for givet og er

ligeglade med andre end sig selv.

Inde på frit tilgængelige

hjemmesider som Torrentz

og Thepiratebay kan man

gratis hente musik, film og

spil, mm. Mange ved bare ik-

ke at, det er meget ulovligt.

Cirka 70 % af 8. klasses ele-

ver på Holluf Pile Skole har

downloadet enten spil, musik

eller film ulovligt på internet-

tet.

Hvordan kan man vide, at der

ikke er flere? Mange ved ikke

at, det de laver på internettet

er ulovligt. Nogle gange kan

man f.eks. finde en sang på

Youtube, før den er blevet of-

fentliggjort af pladeselskabet.

Der er også nogle, der går ind

for pirateri, som mener, at

folk har ret til at hente alt,

hvad der befinder sig på net-

tet. I Sverige blev der skabt

et parti der hedder ”Pirat Par-

tiet”, som mener, at bands og

andre skal tjene deres penge

via reklamer De er for nyligt

kommet ind i kommunerådet

i Winterthur i Schweiz.

Bandet Radio Head har også

lagt deres musik gratis ud på

nettet. På den måde kan folk,

selv betale, det de vil.

Derimod er der folk der me-

ner det helt modsatte. Eksem-

pelvis synes komikeren An-

ders ”Anden” Matthesen ik-

ke, at man skulle have ret til

at hente frit fra nettet. I sin

video ”Tag det tilbage” viser

han kraftigt sit had til

”pirater”.

Det kæmpestore metalband

Metallica har også meget

imod det. I år 2000 lagde Me-

tallica sag an mod hjemmesi-

den ”Napster”, der havde delt

deres musik gratis. Metallicas

fans blev meget oprørte over

dette og smadrede en del af

Metallicas cd’er i protest. Om

pirateri på nettet bliver lovligt

i fremtiden er stadigvæk

uvist.

Af Nikolai og Viktor

Billede tegnet af Celine.

Pirateri er meget udbredt blandt unge, men ikke alle ved at

det de laver på nettet er ulovligt.

Modelfoto taget af Viktor.


Mathilde Nielsen er medlem

af Foreningen Grønlandske

Børn. Hun er med på lejr hver

anden måned.

”Jeg er glad for at være med.

Jeg har mødt rigtig mange

nye venner”, udtaler Mathil-

de. Hun føler, hun har pligt til

at komme, nu hvor hun har

fået chancen for at komme

med. Der står i børnekonven-

tionen, at børn har ret til at

være med i fritidsaktiviteter..

Der er ikke rigtigt nogle be-

stemte pligter på lejren, ud-

over de normale pligter.

F.eks. at tage sin egen taller-

ken ud og sådan noget. 70%

af børn og unge i projektet ’Et

godt liv i Danmark’ bor hos

en plejefamilie eller på insti-

tution.

Alle børn og unge under 18 år

har ret til at bo et trygt og sik-

kert sted. Mathilde Nielsen

bor selv hjemme hos sin mor

og lillesøster, men mange af

hendes venner fra projektet

bor et andet sted end ved sin

mor eller far.

”Jeg synes, det var godt at

myndighederne greb ind, da

vi havde brug for det. Det var

dejligt, og det var en god støt-

te”, fortæller Mathilde. Hen-

des mor var alkoholiker da

Mathilde var lille.

”Jeg var på spejderlejr imens

min mor fik hjælp”, siger Ma-

thilde. Mathildes mor tog selv

ind på ABC (alkohol behand-

lings centret), fordi hun følte

der skulle gøres noget! Fra

morgenstunden af drak hun en

halv flaske vin. Derefter tog

hun ind på ABC, halvfuld og

meget ked af det. ABC ringe-

de så hurtigt så muligt til

myndighederne, og de fik

hende i hjælp. Forældre har

ret til at få hjælp og myndig-

hederne har pligt til at få for-

ældre i hjælp i sådan nogle si-

tuationer, så børn kan få det

godt.

”At være med i projektet ’et

godt liv i Danmark’ har hjul-

pet mig med at være mere

åben, kunne sige min mening

og det har gjort mig gladere”,

fortæller Mathilde.

Hvis Mathildes mor stadig

drak i dag, havde de personer

omkring hende pligt til at

kontakte Kommunen. Og hvis

de ikke gjorde det, kunne de

blive straffet.

I dag har Mathilde et godt liv

og hendes mor er på antabus.

Mathilde er stadig medlem af

Foreningen Grønlandske Børn

og projektet ’Et godt liv i

Danmark’

Af Lizette og Mathilde.

Et godt liv i Danmark Foreningen Grønlandske Børn har startet et projekt, der hedder ’Et godt liv i Danmark’. Idéen er, at foreningen vil samle en

gruppe grønlandske børn og tage med dem på lejr hver anden måned.

Hvad er de unges pligter og rettigheder på deres arbejdspladser. De unge ved meget lidt om sine ret-

tigheder på sine arbejdspladser, og mere om sine pligter fordi de får dem fortalt.

Jobpatruljen sikrer de unges rettigheder på arbejdspladserne

Fakta

Jobpatruljen

er der for at sikre sig at de

unge får deres rettigheder

når de er på arbejde. Job-

patruljen plejer at se hvor-

dan det går med deres job

når de er på arbejde . Om de

får den løn de skal have og

om de er tilfredse med de

arbejdstider de får

Regler og ansvar

Når alle under 18 begynder

på sin første arbejdsdag skal

man have en voksen med.

når man er ny skal man ar-

bejde med en voksen der er

ansvarlig. Man må heller

ikke arbejde med tunge

ting. Unge medarbejder må

højst løfte 12.kg

Forældre ansvar

Børn der er 13 år gamle har

ikke ansvaret for at søge

arbejde. Det er forældrenes

ansvar at finde et arbejde til

dem, når forældrene føler at

deres barn er klar til et lille

arbejde.

I et interview udtaler Tonna

Bendtsen:

-Jobpatruljen tager sig af de

unge fritidsarbejdere, som er

under 18 år, dvs. 13-18 år. De

sørger for de arbejder under et

godt forhold, og får de rigtige

i løn. De sørger også for at de

forskellige love bliver over-

holdt, så som arbejdsmiljølo-

ven, ferieloven og mere end-

nu. Dem der er 18 er over,

tæller som voksne.

Når man har erhvervsarbejde,

har man visse rettigheder –

men der skal selvfølgelig og-

så være pligter. Pligterne er

først og fremmest, at man

skal overholde love, regler og

aftaler, at man skal møde til

tiden og udføre sit arbejde

ordentligt. Men også at man

”ser ordentlig ud”, så man

ikke er en dårlig reklame for

arbejdspladsen. Det synes vi

alt sammen er helt rimeligt.

- Børn på 13-14 år er langt fra

færdige med at udvikle sig

både fysisk og psykisk, og de

skal også passe deres skole og

lektier og have tid til at være

sammen med kammerater og

familien. Derfor er det helt

rimeligt, at de ikke må arbej-

de mere end 2 timer om da-

gen på de dage, hvor de har

været i skole.

- Det er helt i orden at arbejde

når man er 13-14 år, bare ar-

bejdet ikke er for hårdt, og er

tilladt for børn i den alder.

- Økonomi krisen har også

haft en virkning på unge.

Bl.a. haft svære ved at finde

arbejde.

- Vi siger ikke noget, hvis de

får for meget i løn – undtagen

at hvis det er en fejl, skal de

få den rettet. Får de for lidt,

fortæller vi dem, hvad de har

ret til, og hvordan de kan ord-

ne det med arbejdsgiver. Der

er ingen regler for maksi-

mums løn.

Af Fatima og Gloire.

Mange unge har fritidsjob

Taget af Fatima.

Billede taget af Knut

den rette avis

Documents