det enkle liv

Gyldendal

Frank Erichsen

detenkle liv skridt

på vejen mod selvforsyning

bonderøven_indhold_aw_smt.indd 3 01/04/11 11.35

Det enkle livskridt på vejen mod selvforsyning

©2011 Forfatteren og Gyldendal A/S

Billedredaktion: Frank Erichsen og Sofie Klougart

Grafisk tilrettelægning: Nethe Ellinge Nielsen, Trefold

Illustrationer: Theresa Jessing, www.sortlakrids.dk

Forlagsredaktion: Lisbeth Frimodt

Bogen er sat med Apex Serif og trykt hos Korotan

Printed in Slovenia 2011

ISBN 9788702082425

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,

der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i

aftalen nævnte rammer.

Gyldendal

Fagbogsredaktionen

Klareboderne 3

1001 København K

www.gyldendal.dk


det enkle liv .............27

æbler ..........................35Æbletræet .............................................................................................38Grundstammer ....................................................................................39Podning ..................................................................................................40Kopulering ............................................................................................40Okulering ...............................................................................................42Ompodning ............................................................................................43Podevoks ................................................................................................45Beskæring .............................................................................................46Pasning og skadevoldere .................................................................46Høst og opbevaring ............................................................................49Æblesorter .............................................................................................52Most og cider ........................................................................................58Claudes fortælling om ciderfremstilling ...................................62Æbler til ciderfremstilling ...............................................................63Sur, sød, bittersød og bitter .............................................................65Modenhed ..............................................................................................66Måling af sukkerindhold .................................................................68Klaring og gæring ..............................................................................69Tapning ...................................................................................................70Æbleeddike ...........................................................................................71Æblegrød og æbleringe ...................................................................73Marie Thereses æbleringe .............................................................73

indhold


bønner ........................75Buskbønner/krybebønner .............................................................78Hestebønner/valske bønner ..........................................................82Stangbønner .........................................................................................83

drivhuset ..................87Det hurtige drivhus ...........................................................................90Det permanente drivhus .................................................................94Fundament og mur ............................................................................94Trækonstruktion .................................................................................94Glas og fuger ...................................................................................... 100Vedligehold ........................................................................................ 100Dyrkning i drivhus .......................................................................... 101Tomater ................................................................................................ 103Agurk ................................................................................................... 108Peberfrugt .......................................................................................... 109Auberginer ......................................................................................... 109Flerårige vækster ............................................................................ 110

gæs ........................... 113Gåsen .................................................................................................... 116Gåseflokken ....................................................................................... 118Udrugning af gæslinger ............................................................... 120Udrugning af gåseæg .................................................................... 121Fremstilling af hjemmelavet rugemaskine .......................... 124Udrugning med hjemmelavet rugemaskine ........................ 126Gæslinger ........................................................................................... 129Hus og hegn ....................................................................................... 129Foder ..................................................................................................... 131Slagtning ............................................................................................. 133Dun ........................................................................................................ 137Fremgangsmåden .......................................................................... 137Sygdomme .......................................................................................... 139


økser ........................ 141Slibning ................................................................................................ 143Skæftning ........................................................................................... 145Skovøkser ........................................................................................... 150Fældning og afgrening ................................................................. 150Tømmerøkser .................................................................................... 152Sakseslibning ..................................................................................... 153Tilhugning af bjælker .................................................................... 154Kløvning af stammer ..................................................................... 159

hø .............................. 163Redskaber .......................................................................................... 166Hø og biodiversitet .......................................................................... 166Kultur- eller natureng ................................................................... 167Giftige planter .................................................................................. 168At slå hø ............................................................................................... 169Redskaber ........................................................................................... 170Ledans .................................................................................................. 176 Den udkårne ...................................................................................... 176Lebladet ............................................................................................... 176Skærpning ......................................................................................... 179Ledraget .............................................................................................. 181Det handler om længden .............................................................. 182Tørreprocessen ................................................................................. 185Indkøring og opbevaring .............................................................. 189Eftergæring ....................................................................................... 192Løvhø .................................................................................................... 193Myrhø ................................................................................................... 194Engvanding ....................................................................................... 195

register ................................................................................................. 198nyttige adresser ............................................................................... 200


det enkle liv 8


æbler 9


det enkle liv 10


æbler 11


det enkle liv 12


æbler 13


det enkle liv 14


æbler 15


det enkle liv 16


æbler 17


det enkle liv 20


æbler 21


det enkle liv 24


æbler 25


æbler 27

det enkle liv


det enkle liv 28


det enkle liv 29

Det mest værdifulde, vi har, er vores hænder og ev-nen til at skabe noget med dem, men som tingene er i dag, går vi ud og falbyder vores hænder til gengæld for nogle kronestykker, vi tror, vi skal have eller er nødt til at have.

Men det hus eller den båd, du bygger til dig selv, eller den have, du dyrker til dig selv, er jo meget mere værdifuld end det, du gør for andre. Sådan sagde min gode ven Per engang jeg sad med ham i en træbåd i den norske skærgård. Jeg sad og øsede det bedste jeg havde lært – båden var noget læk – mens Per i halvstore dønnin-ger forsøgte at hænge roret på, da det var faldet af. Af gode grun-de var det derfor først senere jeg rigtig fik tid til at tænke over, hvad det var Per havde sagt, og hvor vigtigt og rigtigt det var. Det er på mange måder blevet tesen for mit mål. Siden jeg var ganske ung har jeg haft en stor interesse for at arbejde med det, man under en hat kan kalde for selvforsyning. Selvforsyning som målet og midlet for min tilværelse var dog no-get der først langt senere kom ind i billedet. For mig var det, og er det stadig, den euforiske fornemmelse af at tilegne sig kundska-ber, der gør én i stand til at klare sig selv, der var motivationen. Hvad enten det så er at køre hest, sætte rypesnare, lufte en trak-tor eller dyrke gulerødder uden orm.


det enkle liv 30

Jeg har altid opsøgt teknikker og traditioner, hvor de var mest oprindelige og uspolerede. Det vil sige fra folk der som oftest ikke har valgt en tilværelse ud fra store filosofiske overvejelser, men lever og gør som de gør (og stortrives med det), fordi det er sådan man altid har gjort. At lære ting fra den slags mennesker er en fornøjelse, men det er også noget der kræver, at man er vil-lig til at tage fat, de er nemlig til handling og ikke snak, og man skal ikke forvente sådan uden videre at blive lukket ind. Da jeg for flere år siden fik kontakt til en samisk familie, var det fordi jeg gerne ville være rensdyrhyrde. Familien sagde ja til mit tilbud om hjælp, og sammen med et par venner hamrede jeg af sted mod samernes lejr, ud over en dyb nordnorsk fjord i en aluminiumsbåd med en halvblind lakseopdrætter bag roret. For mit indre blik så jeg mig selv stå på fjeldet i skindtøj med lasso over skulderen og en lydig hund ved foden. Efter at have arbejdet for dem en uge havde jeg dog stadig ikke set skyggen af et rensdyr, men derimod slæbt utallige ruller med dyrehegn op på barfjeldet og ind i dybe og ufremkommelige slug-ter. Det var derfor ikke så sært, at jeg var knap så forventnings-fuld, da Karen Anti nogen tid efter ringede for at høre, om jeg igen havde tid til at hjælpe. Ikke desto mindre tog jeg igen af sted sammen med min gode ven Theis. Denne gang var der ingen alu-miniumsbåd, men derimod en bil der samlede os op i stille sne-vejr, hvorefter vi blev kørt langt ud i en skov. Bilen stoppede midt i ingenting, og sammen med en af Anti-døtrene gik vi gennem skoven mod et lysskær og en motorsummen, der blev kraftigere og kraftigere. Et kvarter senere stod vi midt i en lille fangefold sammen med 10 unge samer og 100 rensdyr, der løb rundt imel-lem os. Deres desperate ånde gjorde den projektøroplyste luft helt tåget. De gamle samer stod langs hegnet og råbte og pegede på de dyr, vi skulle slæbe hen til de forskellige låger. Vi var der i 5 dage, og vi bar ikke så meget som én hegnsrulle, men arbejdede derimod med rensdyr hele tiden. Vi var blevet set an, før vi fik lov til at komme i nærheden af deres dyrebare rensdyr. Hos nomader, bønder og håndværkere kan man ikke bare


det enkle liv 31

pege på det man gerne vil lære, man må gøre sig fortjent til det, og vigtigst af alt må man forstå, at kundskaber inden for disse ”håndværk” bedst tilegnes gennem praktisk arbejde. Det hand-ler om efterligning, om evnen til at se og på den måde, bevidst el-ler ubevidst, tilegne sig kundskaber, man derefter selv kan prak-tisere og igen give videre, som det er blevet gjort i tusind år.I mit arbejde med selvforsyning søger jeg som oftest bagud, når jeg er på jagt efter teknikker til nye projekter. Ikke fordi alting var bedre i gamle dage. Men fordi selvforsyning handler om lav økonomi, enkelhed og bæredygtighed. Ældre teknikker kræver kun enkle redskaber, man let selv kan lave og reparere, og de baserer sig på enkle og gode produkter som jern og træ. Det er teknikker der lever i god sammenhæng med omgivelserne, og som ikke udnytter naturen og kloden, men bruger dem som sam-arbejdspartnere. Og så er det teknikker der ikke ødelægger folk med stress og andet utøj, men derimod skaber socialt sammen-hold og livskvalitet. I disse tider med ustabile finansmarkeder og klimaproblemer er det enkle og sunde liv i kontakt med naturen noget der bliver talt meget om og med rette. Hvor er velfærden i at folk klumper sig sammen i store byer med enorm fødevaretransport, affalds-problemer og hjælpeløshed, når de små landsbysamfund står og venter med mulighed for at skabe liv, køkkenhaver, og hvad der ellers hører sig til. Og hvordan kan det være fremskridt, at land-manden sidder mutters alene på sin kæmpetraktor på sine enor-me marker, når han i stedet kunne være ved at køre hø ind med sine gode naboer med efterfølgende prøvesmagning af årets nye cider. En enklere tilværelse er ikke et skridt tilbage, men deri-mod et stort skridt frem mod noget meget mere bæredygtigt. Igennem de sidste år har jeg via udsendelser på DR2 haft mu-lighed for at videreformidle mit forsøg på at skabe en selvforsy-nende tilværelse til glæde for mine omgivelser, min familie og mig selv. Responsen har været enorm, og jeg er dybt taknemme-lig for al den positive opbakning jeg har fået. Samtidig er der dog også fra flere sider faldet kommentarer om at mine holdninger


det enkle liv 32

er asociale og samfundsstridige. Jeg vil dog straks slå fast, at det aldrig har været min intention at melde mig ud af samfundet, jeg betaler gerne min skat og ser med stor tilfredshed på hvordan nogle af pengene når frem til gode tiltag som folkeskole og sy-gehusvæsen. Men ud over det mener jeg at mit bedste bidrag til samfundet er, så vidt det er muligt, at passe mig selv og sørge for at mit matrikelnummer bliver drevet på en måde, som jeg kan stå inde for i forhold til mine omgivelser. Jeg tror at det er et langt bedre samfundsbidrag i det lange løb, end det er at bidrage til po-litikernes ønske om et øget forbrug som udgangspunkt for vel-færdssamfundet.

Som ganske ung, hvor selvforsyning allerede spillede en stor rolle i mit liv, var bøger min primære kilde til at komme videre med konkrete projekter, da jeg jo endnu ikke var gammel nok til at smide tøjbylten på nakken og rejse ud på jagt efter kundska-ber. Især John Seymours ”Håndbog i selvforsyning” har været en trofast følgesvend siden jeg stiftede bekendtskab med den i en alder af 11 år. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg snublede over den på skolebiblioteket, hvordan tegningerne på omslaget tiltrak mig, og hvordan en hel verden af muligheder viste sig, da jeg åb-nede bogen. Det 10-minutters frikvarter viste sig hurtigt at være for kort, så det var nødvendigt at låne den, og da der jo ikke var andre der bestilte den, husker jeg, at det blev nogle meget lange lån. Nu 15 år senere har jeg selvfølgelig mit eget eksemplar, og som dengang er det en bog der altid ligger fremme på bordet. Ef-terhånden har jeg afprøvet meget af det, der står i bogen og føler nu, at jeg kan bidrage med yderligere erfaringer og endda af-kræfte noget af det, der står skrevet. Ikke desto mindre er bogen stadig et ankerpunkt. Den stemning som bogen formidler vedbli-ver at være lige stærk. John Seymour har på alle måder været et forbillede for mig. Hans evne til i alt hvad han skriver at inddrage store perspektiver, egne eventyr, humor m.m. gør hans værker så forståelige. Og gør at man har lyst til at læse det igen og igen.


det enkle liv 33

Denne bog er den første i en forhåbentlig lang række bøger, der gerne skulle gøre de erfaringer, jeg har gjort mig, tilgængelige for folk der gerne vil, men endnu ikke har prøvet. At alt om dyre-hold, jordbrug, håndværk osv. endnu ikke er beskrevet er et ud-tryk for, at jeg ikke ønsker at skrive om noget jeg endnu ikke har tilstrækkelige erfaringer med. Men det kommer forhåbentlig. Da mit arbejde med selvforsyning betyder at mine hænder skal kunne lidt af det hele, bliver man aldrig rigtig ekspert i noget. Hvor det har været muligt har jeg derfor benyttet mig af gode venner og andre dygtige folk med specialkompetencer, en-ten til korrekturlæsning eller til konkret at bidrage med skrift-ligt materiale, hvor det har været relevant. For den hjælp er jeg dybt taknemmelig.

For mig er det bedste anker og den største opmuntring til selv-forsyning min familie. At kaste sig ud i et sådant livsprojekt, uden at andre end én selv får glæde af det, ville være menings-løst, men at gøre det for dem giver mening. Jeg håber denne bog kan opmuntre og hjælpe andre til at komme i gang med forskellige projekter. Men lad nu være med at bruge den som en bibel, brug den til inspiration og til retnings-linjer i opstarten. Og find så nogle i dit lokalområde med hænder-ne rigtigt skruet på og med de rigtige teknikker sikkert lagret i baghovedet og spørg dem til råds. De er der gudskelov stadig, rundt omkring.

God arbejdslyst!Frank Erichsen, marts 2011


æbler 35

æbler


det enkle liv 36


æbler 37

Det lille frø med det store potentiale. Hvert år laver jeg sammen med min ven Claude 300 liter æblecider, og det er en af årets store fester.

Den gode friskpressede most bliver hældt på bal loner, og pulpen eller affal-det spreder vi rundt omkring i vores ha-ver. Når det så bliver forår, sker mirak-let. Ud af pulpen spirer en masse nye æbletræer, der kommer hurtigt små museøre-blade på, og man er ikke i tvivl om at her står et lille æbletræ. Når man laver 300 liter cider, er der meget pulp,

og der kommer derfor mange træer, så miraklet bliver måske lidt overskygget af mængden af træer. Ikke desto mindre har jeg svært ved at gå forbi disse træ-kolonier uden at grave dem op for så si-denhen at sætte dem i ordnede rækker, hvor de kan podes og blive store nok til at komme ud i virkeligheden. Med tiden bliver det selvfølgelig man -ge træer, men tanken om at fylde sin

Ud af en stak gammel pulp vælter der små æbletræer op, nok til en hel plantage.

De små træer flyttes først til planteskolen, når bladene er faldet af.


det enkle liv 38

gård og for den sags skyld sit nabolag med rigtige frugttræer er helt tilfreds-stillende. Lige som så meget andet i vo-res verden lider også æbletræerne i dag under vores fortravlede forbrugersam-fund. De æbletræer man i dag kan købe er alle lavet på såkaldt svage grundstam-mer. Det giver en minimal vækst, men til gengæld også høst i en ung alder. Det er et træ man godt kan smide ud efter 15 år, og det bliver aldrig stærkt nok til at éns børn kan klatre i det. Men det at der tid-ligt kommer æbler overskygger alt. Et æbletræ podet på en frøplante er noget længere om at give frugt. Til gen-gæld er det et træ der overlever én, som er stærkt og modstandsdygtigt, og som i gode år kan forsyne én med flere 100 kg frugt. Det er et træ, man kan klatre i, sætte en hængekøje i og få dårlig mave i.

ÆbletræetEt æbletræ er næsten i alle tilfælde po-det. Man poder æbletræer, da de ikke er frøkonstante, altså at frøet ikke har den samme genmasse som det modertræ, det kommer fra. Frøet er resultatet af bestøvningen, og da æbletræer ikke er selvbestøvende, vil frøet være en kryds-ning af to træer. Æblerne på en frøplante vil derfor hver gang være en ny sort. Det i sig selv er jo ret spændende, men desværre siger man, at det kun er et ud af hver 1000 æb-letræer, der giver et godt æble. Da et æbletræ er en langvarig installa-tion, der også er lidt tid om at give udbyt-te, vil de fleste nok gerne vide, hvad de kan forvente sig, og det er en af grunde-ne til at pode. Når man poder, tager man grenmateriale fra et træ man kender, og

Selvom æblerne er blevet kværnet, har kernerne ikke taget skade.


æbler 39

sætter sammen med en grundstamme. Hvornår man begyndte at pode er svært at sige, men det er en gammel teknik, som bl.a. blev brugt af romerne og også før det. Det er en sjov tanke, at alle træer af en sort nedstammer fra et enkelt træ, man engang har smagt på og syntes om, hvorefter man er begyndt at opformere træet gennem podning. Hvilket podemateriale man bruger er udelukkende et spørgsmål om, hvad man gerne vil have for et træ. Hvad grundstamme der podes på er derimod en helt anden sag.

GrundstammerMenneskets behov for at gøre alt kon-trollerbart har for længst ramt æble-træerne. Grundstammer i frø giver som udgangspunkt store træer, men der kan være variationer, derfor har man altid været på jagt efter træer med stabile størrelser, der samtidig kan opformeres ved stiklinger frem for frø for at sikre et helt ensartet resultat. På denne måde har man fundet frem til en række træer, der enten har svag, middel eller kraftig vækst. Mange grundstammer er navngi-vet med et M efterfulgt af et tal. M-1 re-fererer til forskningsinstitutionen East Malling, der ligger i England. Der er ingen tvivl om, at der ved dis-se forskellige grundstammer er flere fordele. De svage grundstammer giver f.eks. folk med en lille have, eller bare en altan, mulighed for et par stykker frugt. Jeg har dog generelt en skepsis over for standardiserede ting. Noget der i så stort omfang er gjort ens, er samtidig

også meget udsat, og hvad ville der ikke ske hvis en sygdom pludselig ramte en af de mest almindelige grundstammer som f.eks. M-9?

Et træ på svag grundstamme med masser af frugt, men med dårlig og svag vækst.


det enkle liv 40

Podning Det jeg indtil videre under ét har kaldt for podning, er ikke mindre end tre for-skellige teknikker, der alle udføres på forskelligt tidspunkt og på forskellig vis, men med det samme mål. Målet er at få en ønsket sort til at vokse på en anden grundstamme. Fælles for alle teknikker er at få vækstlaget på podematerialet og grundstammen til at ligge mod hinanden, så det sidenhen kan gro sammen. Vækstlaget er lige i over-gangen mellem bark og ved. Ved alle podeteknikker gælder det efter følgende om at fjerne grundstam-mens forsøg på at reetablere sig selv. Som ved organtransplantation vil grund-stammen forsøge at frastøde podemate-rialet og fremme sine vandris. Fjernes disse vandris vil grundstammen dog til

sidst sende al energi til podematerialet, forudsat at der er etableret forbindelse i vækstlaget.

Kopuleringer den første podemulighed der melder sig. Det foregår i februar–marts (og april, hvis foråret er sent.) Kopulering foregår på små 1–2-års træer, der ikke er meget tykkere end en lillefinger. Træerne står enten ude i éns planteskole eller er op-gravet, såkaldte barrodstræer. Podematerialet, som er de kviste man ønsker at føre videre, er samlet i januar måned, dog ikke mens det fryser, det skal være årsskud, og når de er høstet skal de enten graves ned eller rulles ind i fugtige aviser og lægges i køleskabet.

En dårlig podning, men træet holder fast i podekvisten og skal nok lykkes.

Første års vækst efter podning i planteskolen.

De nypodede træer på rad og række i planteskolen.


æbler 41


det enkle liv 42

Kopuleringen foregår ved at man skærer grundstammen over i passende højde, med et helt plant skråsnit på ca. 2-3 cm. En tilsvarende skrå flade skæres på en podekvist, der endvidere kortes ned, til der er tre knopper tilbage. Nu gælder det så om med al sin fingersnilde at få de to skråflader presset mod hinanden med en elastik eller noget bast. Hvis kvisten og grundstammen ikke er lige store, er det vigtigt, at de flugter fuldstændig i den ene side, da der ellers ikke er nogen transport mulig fra grundstammen til kvisten. Når podningen er føjet sammen, skal den forsegles med voks, både rundt om podestedet og på enden af kvisten for at forhindre fordampning. Ved en vellyk-ket podning vil alle knopper på podekvi-sten blive til ris i løbet af en sæson. Det efterfølgende år udvælges en kvist til at danne stamme, medmindre man ønsker at træet skal forgrene sig fra jorden. Vandris fra grundstammen fjernes alle-rede fra første sæson.

Okuleringer den mest anvendte podeteknik i plan-teskolesammenhæng, det foregår i juli-august. I modsætning til kopulering ta-ger man her podemateriale direkte fra et træ og fører over på et andet. Podema-terialet skal altså ikke høstes forud og være i dvale. Podematerialet er noget så uanseligt som et ”øje”. Det er bladhjørnet med den ventende knop, der året efter vil blive til en gren, som kaldes for et øje. Disse hø-stes fra sunde og kraftige årsskud, hvor

bladene fjernes, så kun stilken sidder tilbage. Øjet frigøres ved at man med sin skarpe kniv skærer et blad fri fra skud-det. Der skæres fra rod mod top, og på en sådan måde at et lille stykke bark med ved følger med. Veddet fjernes forsig-tigt fra barken, og går alt som det skal, sidder der på veddet en lille spids, der indikerer, at hele vækstlaget omkring øjet er afdækket og klar ttil at blive sat på grundstammen. På grundstammen laver man 15 cm over jorden et T-snit i barken, hvoref-ter barken forsigtigt løsnes med kniv-spidsen. Herefter skubbes øjet ned i det løsnede snit, til det sidder godt fast. Til sidst snøres øjet yderligere fast med bast eller podeelastik. Hvis alt er gået vel, vil øjet i løbet af resten af vækst-sæsonen gro sammen med grundstam-men. Har man succes kan det ses ved, at bladstilken naturligt vil visne og falde af. Er okuleringen ikke lykkedes, sid-der bladstilken tilbage som en tør sort pind, der stadig hænger fast på øjet. På de okuleringer der er lykkedes, klip-pes grundstammen over ca. 10 cm over podestedet. I næste vækstsæson er det vigtigt, at vandrisene fjernes, da øjet ellers bliver i dvale. Når øjet begynder i vækst, kan skuddet bindes til det stykke af grundstammen der sidder over øjet, så man driver det opad. De okuleringer der ikke lykkes, kan man med fordel kopulere allerede først-kommende senvinter, hvilket be tyder at også disse træer kommer i vækst samme år som de vellykkede okuleringer – hvis man altså vil være så effektiv. Ved både okulering og kopulering sy-nes jeg, det er en fordel, at træerne står


æbler 43

i ordnede rækker i planteskole, evt. på plastik. Træerne står hos mig i plante-skole 1-2 år efter de er podet. Herefter flyttes de ud på deres permanente vok-sested.

Ompodninger den sidste podeteknik, der er værd at kunne. Den benyttes til større eller min-dre træer, man af en eller anden grund ønsker at ændre til en anden sort eller

gøre til et træ bestående af flere sorter. Det foregår, når saftspændingen i april-maj får barken til at sidde løst. På træet fjerner man umiddelbart før pod-ningen alle større grene, hvorefter sav-fladerne skæres rene med en kniv eller båndkniv. Man sætter nu sin kniv ind i barken ca. 3 cm fra savfladen og skærer op til denne. I disse spor sættes nu po-dekvisten, der er skåret skrå i enden og bærer 3-4 knopper. Til ompodning bru-ges podemateriale, der er høstet i januar og som har været i dvale, evt. i køleska-


det enkle liv 44

bet frem til brugen. Alt efter størrelsen på grenen kan der sættes 2-5 podekvi-ste. Når kvistene er sat, snøres de til med bast, hvorefter savflade og kvist smøres ind i voks. I løbet af vækstsæsonen vil de pode-kviste der lykkes skyde voldsomt, da de jo har et kæmpetræ med rodnet i ryg-gen. Bliver de for store, kan det være

en ide at klippe dem over, da de ellers bliver mere udsatte for vind. Det ompo-dede træ vil endvidere sende vandris ud alle mulige steder, dem skal man uden skrupler fjerne, helst ved at rive dem af.


æbler 45

PodevoksPodevoksens opgave er at forsegle pode-stedet, så det ikke tørrer ud. Men voksen skal også holde vand udefra væk, da det ellers vil forhindre sammenvoksningen. På markedet kan man for mange pen-ge købe podevoks, der indeholder både fremmende og hæmmende ting og sager, der skulle hjælpe til et bedre resultat. Jeg plejer dog at opnå et fint resultat ved at bruge ostevoks, som jeg varmer op og pensler på podningen. Det kan dog være svært at få fat i, uden at man skal købe 25 kg. Der findes dog et par andre mulighe-der. Min ven Claude har fortalt, hvordan han som barn sammen med sin onkel pakkede nypodede træer ind i en blan-ding af ler og kolort (10-20% kolort) og derefter bandt det ind i jutestrimler. Magien her er, at der i kolort findes hor-monet auxiner, der fremmer cellestræk-

ning i plantevæv og derved hjælper til en hurtigere sammenvoksning. Det kræver dog, at der ikke er knaldsol og hedebøl-ge, mens man poder, da dette vil få leret til at tørre for hurtigt og man derved ri-sikerer, at podekvisten tørrer ud.

En anden opskrift på podevoks er: 250 g harpiks fra nåletræer (den hvide harpiks på grantræer har gode antiseptiske egenskaber)60 g talg fra okse, får eller ged 60 g bivoks

Ingredienserne smeltes sammen ved svag varme og og hældes over i forme, hvorfra man sidenhen kan tage en klump, som man ælter til den er blød eller smelter og pensler på. Det er mit ind tryk, at man med fordel kan fordoble mængden af bivoks.

Et gammelt træ har fået et nyt liv ved en ompodning. Mens podningen gror sammen, holder podevoksen på fugten. Når træet begynder at vokse, vil den revne og falde af.


det enkle liv 46

BeskæringLaver man selv sine æbletræer, slipper man ikke helt for beskæring, men ef-ter min mening er det noget, man skal gøre så lidt som muligt. Umiddelbart er der ikke noget, der ikke kan lade sig gøre angående formen på træet. Men jo mere man ønsker at styre formen, jo mere skal der også klippes, da træets mod reaktion til kraftig beskæring er en masse vandris. I de første år af et nypodet træs liv skal man gennem beskæring bestemme stammens højde. Et almindeligt æbletræ har ca. 2-5 hovedgrene, de kan starte al-lerede ½ meter over jorden eller langt højere, alt efter hvor træet står. Jeg har f.eks. plantet æbletræer i skellene mel-lem mine marklodder. De skal have kro-nen så højt oppe som muligt, så mine dyr kan græsse nedenunder uden at øde-lægge træerne, og så jeg kan komme til at dyrke jorden under. Ud over at gøre stammen høj vil jeg følge lidt med og sørge for, at der ikke er for mange grene, der peger ind i kronen. Træer med reducerede grundstam-mer kan gennem beskæring holdes gan-ske små, hvilket giver folk med små ha-ver mulighed for frugttræer. Det kræver dog, at man hvert år om vinteren klipper vandris for at holde størrelsen. Størstedelen af dagens frugtproduk-tion foregår i dag på såkaldte spindel-træer, der har mere eller mindre form som juletræer der holdes oppe med pin-de og snore. De er ikke højere, end at al frugt kan plukkes fra jorden. De beskæ-res hvert år kraftigt, så kun det øverste ris er tilbage for at holde træet i vækst. En sidste type træform som opnås

gennem beskæring er espalier. Her handler det om at lave et træ, der gror fladt op ad en mur, med de fordele det giver med hensyn til læ, varme og plads-udnyttelse. Et æbletræ i espalier består som oftest af en hovedstamme med et antal sidegrene symmetrisk vandret ud fra stammen og bundet fast på væggen.

Pasning og skadevoldereNår man skal plante et æbletræ ud, handler det om at lave et passende hul, hvor jorden er løsnet godt. Her sættes træet, og jorden pakkes omkring med foden og den vandes. Er det et udsat sted kan det være godt at sætte en pind. De første år bør man endvidere pakke det nederste af stammen ind i bånd, der for-hindrer hare og mus i at spise barken. Efterhånden som træerne vokser op, er der både den ene og anden fare som træerne kan udsættes for. Ud over glubske geder som man i et optimistisk øjeblik har anskaffet sig, eller køer der mangler en kløpind, er listen over syg-domme lang. Gode, sunde grundstam-mer podet med fornuftige sorter er dog sjældent specielt plaget. Hvis træerne i tillæg står et sted hvor biodiversiteten ikke er kemisk fjernet, vil man have en masse medhjælpere i form af fugle og in-sekter, der holder skadevoldere nede. De sygdomme det her er relevant at næv ne er: meldug, skurv, monilia og kræft.


æbler 47

Meldug Meldug danner et hvidt lag på blade og skud, der i slemme tilfælde hæmmer væksten og høsten. Den kan begræn-ses ved hvert år at fjerne bladene og brænde dem, eller man kan sprøjte med bordeaux-væske (består af kalk og kobber, er ikke godkendt til økologisk drift i Danmark). Den bedste forebyggelse er dog at vælge fornuftige sorter, der ikke plages af meldug.

Æbleskurv Æbleskurv er de tørre mørke pletter, der kan sidde på både blade og æbler. Det er ikke umiddelbart en tilstand der gør, at man ikke kan spise æblet, men det kan blive så voldsomt, at æblet bliver øde-lagt. Skurven kommer af en svamp, der opholder sig på stammen og bladene. For at begrænse den fjernes alt løv om efter-året. Svampene på grene og stamme er

dog svære at gøre noget ved, medmindre man vil sprøjte. Det bedste man kan gøre mod skurv, er at holde kronerne åbne og luftige, og så ellers vælge sorter med fornuftig modstand mod skurv. Man bør dog tænke sig om en ekstra gang, før man vælger nye resistente sorter, da dis-se før eller siden vil bukke under for en måske endnu mere aggressiv type skurv.

Monilia Monilia er en anden svampesygdom. An-grebne æbler bliver til mumier, der skal fjernes, da de ellers smitter de friske æb-ler både på træet og i lageret.

Kræft Kræft i æbletræer opstår oftest, hvor træerne står fugtigt, og træerne er sva-ge. De kræftramte grene skæres af og grenene fjernes. Savfladerne overmales.

Æbleskurv er de små mørke pletter, og så længe det ikke er værre, er det kun et kosmetisk problem.


det enkle liv 48

Mon de her æbler er gode til æblegrød?


æbler 49

Høst og opbevaringAlt efter hvilke sorter man har, starter æblehøstsæsonen sidst i juli og stræk-ker sig frem til frosten bliver for hård. De tidligste sorter er æbler, der også skal bruges ret hurtigt, da de ellers bli-ver kedelige. Jo længere hen på efter-året man kommer, jo flere sorter vil der være, der har stort hengemnings-poten-tiale.

Æbler der skal gemmes, skal plukkes fra træet og lægges forsigtigt i en kurv. De skal have stilk og være uden stød-mærker. I en kølig og let fugtig kælder vil velplukkede æbler kunne holde sig langt ind i det næste forår. Jeg har haft gode erfaringer med at stille æbler pænt på række i min kælder, uden at æblerne rørte ved hinanden. Det fungerede selv-følgelig rigtig godt, men fylder alt for meget, hvis det drejer sig om æbler til en hel familie. Jeg er derfor gået over til at opbevare æblerne i kasser, hvor de ligger tæt sam-men, men dog ikke for mange oven på hinanden. Når man i løbet af vinteren henter sig nogle æbler, er det vigtigt at man holder udkig efter rådne æbler. De skal ryddes af vejen, da de ellers skader de omkringliggende æbler. Æbleopbe-varingssteder skal helst have en jævn luftudskiftning, da æblerne hele tiden udskiller en gasart, der hedder ætylen, som fremmer modningen og derved også fordærvelsen. Har man ikke en kælder, skal man ikke fortvivle, min nabo opbe-varer alle sine æbler i vognporten, bliver der frost dækkes de med tæpper. Ved for kraftig frost må de dog flyttes.


det enkle liv 50

At skære æbler op og putte dem i fryse-ren er efter min mening lidt tosset, da der her er tale om en frugt, der kan holde sig uden strøm, forudsat at man har de rigtige sorter. Har man ikke et godt op-bevaringssted eller de rigtige sorter, er æblegrød, -kompot, -most eller -cider en rigtig god måde at fange sommeren på til de lange vinteraftener. Hvordan man laver most og kompot står beskrevet længere fremme. Fælles for begge pro-dukter er dog at de skal pasteuriseres, hvis de skal kunne gemmes. Det vil sige

henkogning. Kunsten ved henkogning er at varme produktet op så det kan holde sig, men uden at der sker for store næ-ringstab som følge af varmen. Jeg har haft gode erfaringer med at følge en henkogningsopskrift, der hed-der 25 minutter i 80˚varmt vand eller 25 minutter i en 140˚varm ovn. Nogle vil måske mene at det er lige lovligt varmt, men på den anden side er det også for-bandet ærgerligt at åbne et glas muggen kompot, bare fordi man ville redde et par vitaminer.

Et gammelt golden delicioustræ lettes for nogle af de utallige guldklumper.


det enkle liv

Documents