det senmoderne samfund -...

Det

senmoderne

samfund

Identitet

3.C

Fjerritslev Gymnasium

Udarbejdet 08-12-09 til 22-12-2009

Samfundsfag A – Jan Johansen

Dansk A – Mette Rødbro

3.C Det senmoderne samfund

Fjerritslev Gymnasium Identitet

2

Abstract

In this assignment I have worked with the topic: Identity in late modern society. The reason why

I have chosen this topic is that I find it very relevant and interesting to examine how the

individual develops its identity and personality under the new conditions of the late modern

society. To reach important conclusions I have read and analyzed a collection of short stories by

Jacob Ejersbo. To interpret the meaning of the short stories I have used Anthony Giddens and

his theories, and I can conclude that the connection between Ejersbos literature and Giddens

theories are clear.

Giddens writes about the separation of time and space which helps us to communicate with

other people in spite of long distances. Even though these new possibilities seems marvellous,

they have also brought a number of risks; risks that the individual every day has to consider. In

the short stories Jacob Ejersbo describes a selfish generation who are more concerned about

staying forever young than about their future. Their biggest problem is how to get high on drugs

or alcohol, and because of the escape from reality they become more and more wrapped up in

their external success, because it is the only fixed point they have.

My analysis shows that the late modern human beings create their own lives, although they still

depend on help and knowledge from experts, such as doctors, psychologists and teachers. Late

modern society includes both positive and negative aspects, but mostly importantly is that the

individual has to accept that living in the late modern society includes risks as well as

individual choices.



3

Det senmoderne samfund

Identitet

Indholdsfortegnelse Abstract ..................................................................................................................................... 2

1.0 Indledning ........................................................................................................................... 4

1.1 Problemformulering ......................................................................................................... 5

1.2 Materiale og fremgangsmåde ........................................................................................... 5

2.0 Det senmoderne samfund .................................................................................................... 5

2.1 Adskillelse af tid og rum ................................................................................................... 6

2.2 Udlejring af sociale relationer ........................................................................................... 7

2.3 Institutionel refleksivitet.................................................................................................... 8

2.4 Individet i et risikosamfund ............................................................................................... 9

3.0 Det senmoderne samfund og litteraturen ........................................................................... 10

4.0 Ejersbo og ”Superego” ...................................................................................................... 12

5.0 Analyse og fortolkning af ”Blomster” ................................................................................. 14

5.1 Resume ........................................................................................................................... 14

5.2 Komposition og fortællevinkel ........................................................................................ 14

5.3 Miljø og personskildring ................................................................................................ 14

5.4 Tema og fortolkning ........................................................................................................ 16

6.0 Analyse og fortolkning af ”Røgringe” ................................................................................ 17

6.1 Resume ........................................................................................................................... 17

6.2 Sprog, komposition og miljø............................................................................................ 18

6.3 Personskildring .............................................................................................................. 18

6.4 Tema og fortolkning ........................................................................................................ 19

7.0 Sammenligning af de to noveller ........................................................................................ 20

8.0 Perspektivering .................................................................................................................. 21

9.0 Konklusion ......................................................................................................................... 23

10.0 Litteraturliste .................................................................................................................... 25



4

1.0 Indledning

Samfundet har gennem de sidste mange år gennemgået en enorm og konstant udvikling. En

udvikling, der påvirker dets medlemmer, og giver det enkelte individ såvel nye muligheder

som begrænsninger. Fra at have været et traditionelt samfund, hvor opfindelser og den nye

teknologi blev vægtet højst, lever vi nu i et senmoderne samfund, hvor den enkelte person og

dens præstationer er det absolut vigtigste i en velfungerende tilværelse. Individet bliver hver

dag stillet over for massevis af muligheder: Hvor skal jeg gå hen? Hvordan skal jeg realisere

mig selv og mine potentialer til bedst mulige formål? Uddannelse, job, fremtid? Hvert enkelt

valg er med til at skabe og danne grundlag for individets personlige præsentation; identiteten.

Hvordan defineres begrebet identitet, og hvorledes udvikles det i det senmoderne samfund?

I det præ-moderne samfund og oplysningstiden var sammenhængen mellem samfund og

individ anderledes på den måde, at individet blev skabt ud fra, hvilket socialt lag personen

tilhørte. I dag er den sociale arv på retræte, og traditionerne svinder ind mens nytænkning og

teknologi er i konstant udvikling – såvel positivt som negativt. Man troede dengang på, at

videnskaben ville hjælpe med at stabilisere verden. Men sådan endte det ikke. Den nye

videnskab er både den, der imødekommer problemerne, men det er også den, der har skabt

dem. Alt dette påvirker individet og medfører derved øget tvivl og refleksion.

I min opgave om identitet i det senmoderne samfund har jeg valgt at inddrage to fag. Først

faget samfundsfag, der er aldeles relevant i sammenhæng med mit selvvalgte emne. Mange

filosoffer, sociologer og socialpsykologer har i løbet af det seneste århundrede beskæftiget sig

meget med senmoderniteten, og det er derfor muligt at inddrage flere forskellige teorier og

sætte disse op mod hinanden. Særligt anvendt er dog en direkte kilde fra Anthony Giddens

med hans tese om det senmoderne samfunds udvikling. Jeg vil lægge vægt på dannelsen og

opbygningen af det senmoderne samfund samt, hvordan vi som mennesker påvirkes af det, og

lever i det. Desuden har jeg valgt at inddrage dansk fordi der findes utallige muligheder

indenfor litteratur omhandlende emnet, og mange forfattere i Danmark har beskæftiget sig

med senmoderniteten. Primært har jeg valgt at anvende udvalgte noveller af Jacob Ejersbo, der

hjælper mig til at se, hvordan identitetskrise i det senmoderne samfund skildres i litteraturen

samt, hvordan jeg med udgangspunkt i min viden om samfundsfaglige begreber og teorier kan

koble det sammen med skønlitteraturen.

Ovenstående har ført til følgende problemformulering:



5

1.1 Problemformulering

På baggrund af en redegørelse for identitetsdannelse i det senmoderne samfund, som det

kommer til udtryk hos Anthony Giddens i værket: ”Modernitet og selvidentitet”, ønskes en

analyse og fortolkning af udvalgte noveller fra Jacob Ejersbos novellesamling ”Superego”. I

analysen skal du fokusere på miljø- og personskildring, hovedpersonernes udvikling, centrale

temaer, samt en vurdering af hvordan senmoderniteten afspejles i de udvalgte noveller.

Endvidere ønskes en perspektivering til aktuelle danske samfundsforhold og/eller anden ny

dansk litteratur. Du skal inddrage interviewet med Jacob Ejersbo, som er vedlagt som bilag.

1.2 Materiale og fremgangsmåde

I denne opgave har jeg brugt overvejende materiale for at hjælpe mig til en fyldestgørende

opgave samt konklusion. Primært anvendt er Anthony Giddens værk ”Modernitet og

selvidentitet”. Dog er følgende værker bl.a. også anvendt: ”Sociologi og modernitet”,

”Anvendelse af nyere psykologi” samt ”Nye øjne at se med”. Derudover har jeg valgt at bruge

artikler og andet mediemateriale. I min analyserende del benyttes Jacob Ejersbo

novellesamling: ”Superego”. Den hjælper mig til at koble nymoderne, dansk litteratur på

samfundsudviklingen og se, hvordan han har valgt at skildre individet i disse nye tider.

Afslutningsvis har jeg, i min perspektiverende og diskuterende del, valgt at tage udgangspunkt

i nutidige samfundsforhold på baggrund af min viden fra redegørelsen og analysen, hvilket

hjælper mig med at belyse Giddens’ teorier om identitetsdannelsen/-udviklingen i det

senmoderne samfund.

2.0 Det senmoderne samfund

Det senmoderne samfund er et begreb om det samfund vi i dag lever i. Det er en kompleks tid,

og det er derfor ikke muligt at sætte et decideret årstal på, men et cirkatal for det nyeste

samfunds levetid vil cirka være 60 år. Endvidere siger man, at tanken om identitet startede kort

efter 2. Verdenskrigs afslutning. Her såede begrebets fader, Erik H. Erikson, de første frø om

identitetsdannelse og identitetskrise, og dannede derfor forestillingen, der satte grund for

mange af de følgende teorier.1

Det senmoderne samfund bliver ofte omtalt på mange forskellige måder. Derfor er både

senmoderniteten, høj-moderniteten, postmoderniteten, moderniteten m.fl. begreber, der dybest

set definerer samme ide. Det er dog vigtigt at pointere, at netop Giddens skelner mellem

1Hammershøj, Lars Geer, ”Identitet versus selvdannelse”, Tidsskrift nr. 41, 2007, side 36-45



6

senmoderniteten og postmoderniteten. Hermed betoner han, at vi ikke lever i et helt nyt

samfund, men at det blot er en intensivering af et eksisterende samfund. Udover Giddens har

mange teoretikere gennem det sidste århundrede forsøgt at give forskellige bud på, hvad det

senmoderne samfund er. Thomas Ziehe, der er en tysk ungdomsforsker, taler f.eks. om kulturel

frisættelse. Dvs., at via opløsningen af de sociale og kulturelle bånd gives der bestandigt flere

muligheder. Men det mindsker også følelsen af sikkerhed, og medfører øget tvivl omkring,

hvilke forventninger man som individ kan stille til samfundet. Ziehes begreb har hos andre

teoretikere en fællesnævner. Ulrik Beck taler om et risikosamfund, hvor selvet fortsat bliver

mere og mere uvidende om hvilke konsekvenser den enkeltes handlinger kan få. Niklas

Luhmann taler om, at samfundet hele tiden uddifferentieres. Dvs. at vi alle har hver vores

opgave at løse i livets problemformulering. Fælles for alle teorierne er dog, at individet alene

skal træffe valg og skabe sin egen fremtid – og endnu mere fælles er, at det skaber øget tvivl

og usikkerhed for den enkelte.

Anthony Giddens har i sin bog ”Modernitet og selvidentitet”2 bearbejdet individet i det

senmoderne samfund. Jeg vil i de følgende afsnit skildre Giddens’ teorier, og inddrager også

her sociologerne: M. Castells, N. Luhmann og U. Beck.

2.1 Adskillelse af tid og rum

“Don't worry about the world coming to an end today. It's already tomorrow in Australia.”3 Altså,

der er ingen grund til at bekymre sig om, at verden går under i dag, da det allerede er ’i

morgen’ i Australien. Denne, dog med humoristisk undertone, tankegang er hentet fra netop

Giddens. Hans begreb: ’Adskillelse af tid og rum’ er et forsøg på at forklare, hvordan

udviklingen af samfundet har gjort individet mere bevidst om kontinuerligheden af tid og rum.

Med begrebet forsøger han tilmed at henvise til tiden i det traditionelle samfund, hvor man i

højere grad var bundet til det sted, hvor man boede, til lokalsamfundet osv.4

I alle kulturer verden over er der en fornemmelse for fortid, nutid og fremtid og desuden også

en fornemmelse for, hvordan man skal placere sig i rummet. Men opfindelser såsom internet

og flyvemaskinen har medført, at individet i løbet af et kort tidsrum kan komme i kontakt med

nogle på den anden side af jordkloden. Giddens skriver, at adskillelsen af tid og rum først og

fremmest indebærer, at der udvikles en ”tom” plads, som fjerner rummet fra stedet.5

Moderniteten har altså fjernet disse to begreber fra hinanden og medført, at forskellige

2 Giddens, Anthony, ”Modernitet og selvidentitet”, Hans Reitzels Forlag 1996 3 Citat: Charles Schulz (Amerikansk tegneserieforfatter) 4 Jacobsen, Benny & Juul, Søren & Laursen, Erik & Rasborg, Klaus, ”Sociologi og modernitet”, Columbus

2001, side 46-47 5 Giddens, Anthony, ”Modernitet og selvidentitet”, Hans Reitzels Forlag 1996



7

kulturer mødes og læren om verdenen, uden for ens egen, øges. Diversiteten og

kompleksiteten i samfundet stiger efterhånden som vi mødes med andre kulturer og

’verdener’, og det gør at individet på et tidspunkt bliver nødt til at finde et ståsted i mødet med

det uoverskuelige. Herom skriver Giddens som følgende:

Vi kan fornemme, hvor fundamental adskillelsen af tid og rum er for den massive

dynamik, som moderniteten introducerer i menneskelige sociale anliggender.6

Det at vi er i stand til at samarbejde på tværs af store afstande og landegrænser gør, at vi ikke

længere er bundet til rummet eller stedet. Det medfører også en sfæreopdeling, hvor

dagligdagen bliver opdelt i adskilte rum. Menneskets arbejdsplads ligger f.eks. ikke

nødvendigvis tæt på individets bopæl. Dette er, ifølge Giddens, også afgørende for udlejringer

af sociale forbindelser.7

2.2 Udlejring af sociale relationer

Giddens har valgt at dele udlejringsmekanismerne op i to typer; ”symbolske tegn” og

”ekspertsystemer”, hvilke to han tilsammen betegner som abstrakte systemer. Det vil altså sige,

at noget lokalt frigøres, og bliver gjort globalt. Et eksempel på nogle abstrakte systemer, der

frigøres, kan være euroens udbredelse, trafik-signaler, nummerrækkefølgen på

dankortautomater osv. Systemer, hvor alle lande og kulturer taler samme sprog. Et andet

eksempel på Giddens’ forklaring er penge. Da skriver han således:

Penge sætter parentes om tiden (fordi det er et kreditmiddel) og om rummet (fordi standardiseret

værdi skaber mulighed for transaktion mellem en mangfoldighed af individer, som fysisk aldrig

møder hinanden).8

Han mener dermed, at tid og rum sættes uden for betydning, eftersom penge er et system, der

gør det muligt for personer, der aldrig fysisk vil møde hinanden at samarbejde. Det kræver

under alle omstændigheder tillid i sin basale form. I den sammenhæng er det også muligt at

finde fællesnævnere hos systemteoretikeren Niklas Luhmann, der i stedet kalder det for

uddifferentiering af opgaver. Med det mener han, at vi alle har hver vores evne og profession,

der bruges for at skabe det bedst mulige resultat for samfundet. 9

For år tilbage da kvinder endnu var hjemmegående, var det ikke nødvendigt at lade andre end

moderen selv varetage opdragelsen af børnene, men i takt med samfundets udvikling, blev

6 IBID (side 29, linje 19) 7 IBID (side 29) 8 IBID (side 30, linje 15) 9 Jacobsen, Benny & Juul, Søren & Laursen, Erik & Rasborg, Klaus, ”Sociologi og modernitet”, Columbus

2001, side 85-87



8

kvinderne også mere frigjorte, hvilket muliggjorde, at de har fået mulighed for at få arbejde. Vi

lader derfor i højere grad andre, i form af vuggestuer, børnehaver og andre institutioner,

varetage plejen af vore børn. Det kræver en fornyet form for tillid, der derfor er uundværlig i

sammenhæng med udlejringsprocesserne.10 11

2.3 Institutionel refleksivitet

Udover adskillelse af tid og rum og udlejring af sociale relationer er der en tredje, og sidste,

væsentlig faktor inden for moderne institutioners dynamik; nemlig refleksionen. Med det

menes der, at mennesket i disse nye tider bliver nødt til hele tiden at tænke og reflektere. Det

er en nødvendighed at forholde sig til og genfortolke sig selv i forhold til omverdenen. Det

sker også i henhold til, at individet hver dag skal forholde sig til massevis af muligheder.

Giddens skelner først og fremmest mellem to former for refleksivitet: den moderne refleksivitet

og den refleksive handlingsregulering, der ”er en del af al menneskelig aktivitet”12. I denne

sammenhæng er Giddens’ begreb moderne refleksivitet mest brugbart og hermed menes, at

individet hver dag kastes ud i problemer som den enkelte skal forholde sig til. Når man sætter

adskillelse af tid og rum og udlejring af sociale relationer i samme bås, danner dette baggrund

for fornyet refleksion. Oplysningstidens traditionelle liv forskubbes, og alt sættes op til ny

revision. Giddens er dog overbevist om, at traditioner er eksistensberettigede for vores

samfund, så derfor påpeger han, at traditionerne ikke forsvinder, men i stedet er de under en

forandring under anderledes præmisser.13

Giddens bruger som eksempel på den moderne refleksion, at vi nu om dage også reflekterer

over vores indtagen af føde. Er det kræftfremkaldende? Er der nok vitaminer? Er grisen blevet

behandlet ordentligt, og er kornet sprøjtet? For hver handling vi foretager os, bliver vi konstant

nødt til at overveje, hvilke konsekvenser netop denne handling har for vores videre frem- og

levetid. Det handler i høj grad også om, at vi uforanderligt bliver gjort opmærksomme på

diverse risici, der påvirker vores handlinger og holdninger til bestemte situationer. Med denne

udvikling er vi i færd med en aftraditionalisering af samfundet, hvilket betyder, at alt kan sættes

til diskussion. Holdninger og individets syn på seksualitet, religion, videnskab og

børneopdragelse erstattes af viden, hvilket medfører, at mennesker, der ikke udgør normen af

vort samfund, bliver mere og mere normaliseret og dermed også accepteret.

10 IBID (side 30-31) 11 IBID (side 47-48) 12 Giddens, Anthony, ”Modernitet og selvidentitet”, Hans Reitzels Forlag 1996, (side 32, linje 15) 13 http://www.kindir.dk/?sprog=&side=16e9916a97749ed801acbb4e7817799c

http://www.kindir.dk/?sprog=&side=16e9916a97749ed801acbb4e7817799c



9

Giddens mener, at alle muligheder indeholder endnu flere muligheder. Med hvert tilvalg følger

også et fravalg. Han påpeger, at den ny information ikke er tilfældig for individet, men er

sammenhængsskabende for en del refleksioner og tanker. Hvert tilvalg (og fravalg) er dog

også risikoskabende. Dette fører mig videre til næste punkt. 14 15

2.4 Individet i et risikosamfund

For selvet er en af de fundamentale komponenter ved hverdagens handlinger ganske enkelt

valget.16 Det senmoderne samfund byder bestandigt på nye alternativer, og det gør at individet

hver dag er nødt til at bestemme i hvilken retning han/hun vil gå. Til trods for, at er et samfund

fyldt med muligheder og fremtidsudsigter, har det dog også medført en række risiko. Det er

altså de uforudsete konsekvenser, der udgør risikosamfundet. Tanken om ”sikker viden” er

forsvundet, og ifølge Giddens afhænger den ny viden lige så meget af erfaringer som af

videnskabelige tests. Vi bliver hver dag mødt med en masse hypoteser. Det der er korrekt i

dag, kan i morgen ændre sig til at være ukorrekt. Hvad der er sundt i dag, kan i morgen være

usundt. Risikotankerne er modsat det begreb som Giddens kalder ontologisk sikkerhed. Den

ontologiske sikkerhed er et slags skjold mod hverdagens udfordringer, og er derfor en

grundlæggende fakultet for menneskets identitet. Den hjælper med, at individet undgår basale

tillidsbrist til omverdenen, hvilket vil medføre en manglende evne til at kunne genspejle sig i

omverdenen, og det vil dermed true selvets integritet. 17

Selvom menneskets angst for at dø af influenza eller af sult, hvis høsten slår fejl er forsvundet,

er angsten erstattet med andre scenarier. Risici globaliseres, og spreder sig over

landegrænser. Nu frygtes i stedet atomkrige, terror, klimaændringer, mobilindstråling,

computervirus og andre teknologiske problematikker. Individet udvikler, ifølge Giddens, et

reaktionsmønster på udviklingen af øget risici, der indebærer en pragmatisk accept, en

vedholdende optimisme, en kynisk pessimisme og en radikal engagement. Det er altså en

blanding af hele følelsesregistret, hvilket i sidste ende ebber ud i en følelse af magtesløshed og

øget refleksion. Det kan tilmed medføre en form for modstandsidentitet, hvor individet vil yde

modstand ud fra anderledes eller modsatte principper end andre (f.eks. regeringen). Denne

tankegang er forankret af den spanske sociolog Manuel Castells.18

14 Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd, ”Litteraturens Veje”, Systime 1996, side 523-524 15 Giddens, Anthony, ”Modernitet og selvidentitet”, Hans Reitzels Forlag 1996, side 32-33 16 IBID (side 100, linje 4) 17 http://www.kindir.dk/?sprog=&side=16e9916a97749ed801acbb4e7817799c 18 http://www.gf.dk/OD/ga9.htm




10

En anden sociolog, der også taler meget om øget refleksivitet er skaberen af begrebet

”risikosamfund”, Ulrik Beck. Han lancerede i 1986 en bog, hvori han beskrev de forskellige og,

for befolkningen, nye risici, der havde indfundet sig i samfundet. 19 Vi præges desuden også

hver dag af medierne, der altid har noget nyt at fortælle os. Pesticider i grundvandet, CO2-

udslip ved hver en handling, genteknologi osv. Hver nyhed gør vores tilværelse mere

uforudsigelig, og dette er grunden til, at Beck kalder vort samfund for et risikosamfund.

Eftersom øget refleksivitet og risikosamfundet på mange måder uundgåeligt kan kobles

sammen, er det i den sammenhæng også vigtigt at påpege, hvilke forskelle og eventuelle

ligheder, der er mellem Giddens og Beck, der er hovedaktørerne bag tanken om

risikosamfundet. Jf. Beck er refleksion noget objektivt, der ligger i selve samfundet. Det er altså

en form for selvkonfrontation, hvor befolkningen bliver konfronteret med de uforudsete

konsekvenser af tidligere handlinger – og dermed med skabelsen af eventuelle risici.20

Giddens derimod er mere positiv omkring hele samfundsudviklingen. Han mener, at

refleksionen blot er et bærestykke af al den viden senmodernitetens teknologi bringer og som

nysgerrigt individ, vil vi uafbrudt trække på viden om os selv og vores handlinger samt

konsekvenserne dertil.21

Til sidst er det dog vigtigt at pointere, at de begge er enige om, at risikosamfundet medfører

øget refleksion.

3.0 Det senmoderne samfund og litteraturen

Når man sætter litteraturen op imod samtiden, er der naturligvis også mange ændringer at se.

Tager man et tilbageblik i litteraturen vil man opdage, at hver enkelt forfatter har fået

legendestatus. F.eks. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, J.P. Jacobsen osv. Dengang blev der

også i høj grad skelnet mellem finlitteratur og populærlitteratur. Modsat dengang er der i dag

en meget mere frisindet holdning til litteraturskrivningen, og antallet af forfattere er i høj grad

stadigt stigende. I slutningen af 1980’erne blev det konkluderet, at ”De Store Fortællingers Tid”

er ovre, og med det menes der, at den stigende individualisme, der begyndte at komme efter 2.

Verdenskrig, medførte at store fortællinger med en entydig sandhed som f.eks. om religion,

politiske ideologier og videnskabelige teorier er forsvundet. Traditionelle forestillinger, myter

og overtro er blevet opløst. Det blev af, den nu afdøde, sociolog Max Weber kaldt for

19 http://www.leksikon.org/art.php?n=3602 20 Jacobsen, Benny & Juul, Søren & Laursen, Erik & Rasborg, Klaus, ”Sociologi og modernitet”, Columbus

2001, side 52-53 21 Giddens, Anthony, ”Modernitet og selvidentitet”, Hans Reitzels Forlag 1996, side 215-217

http://www.leksikon.org/art.php?n=3602



11

afmystificering, og var jf. ham et resultat af den stigende rationalisering. I stedet fokuserer man

nu på det enkelte menneskes frihed til at skabe sin egen fortælling. Det understregede den

amerikanske samfundsforsker Francis Fukuyama, da han i sin bog The End of History (1992)

hævdede, at ideologikampene sluttede sammen afslutningen af Den Kolde Krig.

I takt med accepten om, at det gode, det skønne og det sande forsvandt, spirede den ny danske

litteratur, der i stedet undersøger individets tagen hånd om sig selv og sit eget liv. Først på det

tidspunkt accepteredes nihilismen fuldstændigt, og søgningen efter Gud, eller en erstatning

dertil, blev afbrudt. I 1980’erne blev skrivestilen kaldt for postmodernisme, og senere hen er

den blevet døbt den nye realisme. Der begyndte altså at komme fokus på virkeligheden: hvad

er læserens opfattelse af, hvad der i virkeligheden sker i teksterne, og hvor går grænsen

mellem fiktion og virkelighed. Det handler om at beskrive den private sfære og undersøge,

hvordan individet lever med sig selv som hovedperson i et nuanceret samfund.22

Endvidere har det også i løbet af det seneste årti været tydeligt, at individet har behov for at

kunne spejle sig selv i andre mennesker. Enten som rollemodeller eller forargelsesobjekter.

F.eks. er tilstrømningen af kendte personer, der skildrer hele deres liv i en selvbiografi enorm.

Derudover er det også blevet populært at give læseren udfordring. Det ses i det væld af

krimier, der i vor tid bliver produceret. Et eksempel er Stig Larsons trilogi med Mænd der

hader kvinder som første bog. Det handler for læseren om, at undersøge motiver og betydning i

krimien, og et skræmmende eksempel på vores nutidige, individualistiske tankegang er Pia

Juuls novelle En flinker fyr, der handler om mordet på naboen. Men hvor mordet skubbes i

baggrunden til fordel for konflikten mellem naboerne til den dræbte. Hvilken betydning vil det

nu have for deres liv? 23

I takt med friheden til at skabe sin egen fortælling kom også friheden til at forandre de

traditionelle skrivenormer. Forfatterne leger frit med blanding af genrekoder, sproglige

virkemidler og læserens forventninger, og billedplan og realplan sættes op på et højere plan,

hvor læseren i højere grad skal fortolke teksten. Et eksempel herpå kan være Jens Blendstrups

novelle Sofus er læge og mor er syg, hvor Sofus skærer øjnene ud på sin mor. På realplan lyder

det som en skræmmende krimi, men på billedplan er det et symbol på, at Sofus har behov for

moderens opmærksomhed og kontakt. På den måde skabes en fortælling, der både er

udfordrende og spændende for læseren.24 Sammen med forfatterens frie leg med blanding af

uskrevne regler og skrivenormer, kommer også mediernes effekt på litteraturen. I Kathrine

22 http://da-net.dk/60erneNoter.htm#Modernismens%20lyriske%20form 23 Grøn, Rasmus & Johannesen, Stine, Nye øjne at se med, Dansklærerforeningens Forlag 2006, side 9-16 24 IBID (side 9-10 + 14-16)

http://da-net.dk/60erneNoter.htm#Modernismens%20lyriske%20form



12

Marie Guldagers novelle Nørreport 25har man, som læser, en fornemmelse af, at novellen er

opbygget som en film. Hun formår, at lade synsvinklen køre fra den ene scene til den anden,

uden at det for læseren virker komplet uoverskueligt. Altså kan det konkluderes, at litteratur i

det senmoderne samfund ikke bare er almindelig litteratur. Det påvirkes fra alle sider, og

begynder på en fornyet måde at blive sin helt egen kunstart.

4.0 Ejersbo og ”Superego”

Jacob Ejersbo er, trods sin død i 2008, en meget kendt, dansk forfatter. I 2002 slog han for første

gang i gennem med bestselleren Nordkraft. Inden da skrev han bl.a. novellesamlingen

Superego (2000), der i denne opgave er en del af min primære litteratur. Ejersbo er en forfatter,

der gennem sine fortællinger om individet og dets identitetsdannelse, formår at skildre en

generation i Danmark, der lever af at træffe tilvalg og fravalg. Det er en generation, der aldrig

evner at blive voksne, og helt indtil 30-års alderen lever de et vildt liv med sprut og stoffer –

måske endda længere. Superego fremstår som et afvekslende, usentimentalt og uhyggeligt

præcist billede af ungdomsmentaliteten i 1990’erne. Et gennemgående snit i Ejersbo noveller

er søgen efter identitet og problemet med at blive rigtig voksen.

I et interview med ham i Politiken (4. juni 2000)26 bekræfter han, at personerne i

novellesamlingen er en flok unge, der har mistet grebet om forestillingen om sig selv som

voksne. ”De unges valgmuligheder i dag er ekstremt store, og mulighederne for at vælge om, at

omdefinere sig selv, er så enorme, at mange har svært ved at koncentrere sig om at blive gode til

noget, (…)”27 siger han og fortsætter med, at problemet er, at hvis de unge koncentrerer sig om

at blive gode til noget, kræver det at de også vælger noget andet fra. Det er her sammenspillet

mellem Anthony Giddens’ teorier om det senmoderne samfund og Ejersbos forestilling om

samme ses. Øget refleksion medfører øget usikkerhed, og tilvalg kræver fravalg. Det

indebærer udvendig fiksering, eftersom en perfekt facade altid kan skygge for usikkerheden

og en indre forvirring.

Selv har Ejersbo også været en af de personer, der havde svært ved at vælge milepæl. Han

fortæller i interviewet, at han selv har snuset rundt til forskellige uddannelser og haft svært ved

at vælge. Men ”(…) det kan give mulighed for at høste erfaringer”.28 Endvidere bekræfter

25 IBID (side 66-69) 26 Udleverede bilag: Andersen, Carsten, Interview med Jacob Ejersbo, ”Lørdag hele ugen”, Politiken,

04.06.00 27 IBID (side 1, linje 12 i brødteksten) 28 IBID (side 1, linje 21 i brødteksten)



13

Ejersbo også læserens forestilling om en flok unge, der er egentlig i bund og grund søger efter

en fast tilværelse med længsel efter noget ægte. Den lykke søger de efter ved at flytte fra sted

til sted og vælge noget nyt hele tiden, men inderst inde er de godt klar over, at lykken kræver

en form for fastholden.29 Ejersbo beskylder i denne sammenhæng forældregenerationen for

ungdommens vilde livsstil, hvilket også tydeligt ses i novellerne. De, der er forældre til denne

unge generation, har selv været unge i ”De glade 60’ere”, hvor alle regler blev en smule mere

opløste, og ungdommen gjorde oprør ved selv at træffe valg. Nu da de selv er blevet forældre,

forsøger de at godtgøre den frihed de selv havde ved at være overbeskyttende og

overelskende.

Titlen Superego ser Ejersbo selv som en smule ironisk. Til dels er generationen som Ejersbo

skildrer en flok superegoister. Dvs., at man ifølge Ejersbo kan vælge at være ung indtil man

ikke gider mere, og føler sig klar til at blive ældre. Udover, at titlen betegner, hvor

narcissistiske de unge mennesker i novellerne er, så symboliserer det også Freuds super-ego

(også kaldet over-jeg). En mere grundlæggende forklaring af Freuds psykoanalyse-model ses i

vedlagte Bilag 2. Over-jeg’et styrer individets rationalitet og moral, og er jf. Freud én ud af de

tre dele af personligheden.30 Alt andet lige vil det optimale være en balance mellem alle tre

personlighedsstadier, men det vigtigste er at forstå, at over-jeg’et hos disse personer stort set

er sat ud af funktion. Id’et har overtaget, og personerne handler mindst muligt efter fornuft og

mest muligt efter lyst.

I en anmeldelse af Superego af Jon Helt Haarder bragt i Jyllands-Posten (31.05.00)31 roses

Ejersbo i høj grad for sin evne til ikke at moralisere sine tekster. Haarder komplementerer

måden, hvorpå Ejersbo blot holder mikrofon over personerne, og fanger deres samtaler om

”alt og ingenting”. Han roses for sit brede spektrum. Ejersbo selv fortæller i tidl. nævnte

interview, at han selv hader at læse moraliserende tekster, og derfor forsøger han at lade

læseren bestemme, hvorvidt personerne lever et godt eller skidt liv.32

29 IBID 30 Levander, Anders & Hylsberg, Hanne & Rantzau-Meyer, Michael, Anvendt Psykologi, Systime 2005, side

12-13 31 Vedlagt som Bilag 3 32 Udleverede bilag: Andersen, Carsten, Interview med Jacob Ejersbo, ”Lørdag hele ugen”, Politiken,

04.06.00



14

5.0 Analyse og fortolkning af ”Blomster”

5.1 Resume

”Blomster” er en novelle omhandlende en ung kvinde ved navn Sissel. Hun lever et omtåget liv

med alkohol og stoffer, og i den del af hendes liv, hvor novellen udspringer sig, skal hun til

middag hos sine forældre. Det er dog tydeligt for læseren, at Sissel hellere vil være alle andre

steder end hos sine forældre. Da hun langt om længe kommer derhjem, hilser hun først på sin

far og derefter på sin mor.

Forholdet mellem Sissel og moderen er meget anstrengt, da moderen gerne ser sin datter

vende tilbage til sin forrige kæreste. Da Sissel protesterer kraftigt imod dette, udvikler det sig

til et skænderi, og Sissel forlader køkkenet. Senere vender hun tilbage for at trøste moderen.

Imidlertid er forældrenes andet barn - Sissels bror -, hans kone og deres tvillingedrenge også

ankommet. Aftenen ender ud med at blive skøn, men til sidst forlader Sissel selskabet med den

løgn, at hun skal på arbejde. Inden hendes bror og hans to sønner kører hende til banegården,

får hun en stor buket blomster fra forældrenes have.

Medens Sissel sidder i toget på vej til Hovedbanegården tager hun nogle stoffer, der får hende

til at føle sig anderledes og i en anden verden. Det medfører også, at Sissel kort efter

ankomsten til stationen smider blomsterne ud.

5.2 Komposition og fortællevinkel

”Blomster” er en kronologisk opbygget fortælling med et enkelt flashback. Det er vigtigt at

pointere, at den indre og ydre komposition følges ad i historien. I takt med at tekstens konkrete

forløb foregår, udvikler hovedpersonen sig også. Udviklingen sker i takt med, at Sissel oplever

en aften i selskab med sin familie, hvor de har et fælles, idyllisk øjeblik af velfungerende lykke.

Den følelse skræmmer hende, og får hende til at forlade tanken om familielivet ved at indtage

stoffer, der overbeviser hende om, at hendes liv er meget bedre uden familien. Forholdet

mellem Sissel og hendes familie kommer jeg nærmere ind på senere.

Novellen er fortalt med fortællevinkel placeret hos hovedpersonen, Sissel, hvilket også

medfører, at fortælleren i novellen er eksplicit – altså deltagende i tekstens handlinger. Det vil

derfor sige, at der gennem hele novellen er en bunden jeg-fortæller.

5.3 Miljø og personskildring

Miljøet i novellen er meget kontrastfyldt. Først hører vi om det idylliske familieliv uden for

København, hvor blomsterne gror og luften er frisk. Dernæst hører vi om det brutale



15

storbymiljø med hårde stoffer, ligegyldighed og fester. Da hovedpersonen, Sissel, bevæger sig

fra det ene sted til det andet oplever hun også den stærke kontrast, og generationskonflikten er

tydelig, hvilket i sidste ende får hende til at ville flygte og glemme det.

Geografisk set udspringer novellen sig en lørdag aften i København og omegn. Sissels

forældre bor i Virum i et stort, flot hus med en stor og velpasset have til. Ser man bort fra Sissels

vildtfarende liv, er familien en velfungerende, dansk familie i tre generationer.

I ”Blomster” møder vi en familie indeholdende flere forskellige personligheder. Vigtigst af dem

alle er dog hovedpersonen, 25-årige Sissel, der lever et vildt og ukontrolleret liv. Men inden jeg

laver en karakteristik af hende, vil jeg først fremhæve Sissels 63-årige mor. Hun er en kvinde,

der er meget facadefikseret, og gennem Sissels beretning får vi at vide, at hun gemmer på et

miniapotek bag håndklæderne på badeværelset, og Sissel konkluderer derfor, at det er

grunden til, at hun altid har været så fraværende. Med morens afhængighed af valium har hun

forsøgt at flygte fra virkeligheden, hvilket også i høj grad afspejler sig i karakteristikken af

Sissel selv. Mor og datter har konstant konflikter, og bl.a. derfra grunder Sissels frygt for at

indse, hvor meget lighed de har.

Hun ser bekymret ud. Vi har samme kastaniebrune hår, samme ansigt og det hele,

men jeg ligner hende ikke. Jeg ser ikke bekymret ud – det er jeg glad for,

hver gang jeg ser mig selv i spejlet.33

Sissel forsøger selv at flygte fra ligheden med sin mor og fra et liv, der minder hende om det

ved at søge til stofferne, men med hvilke hun blot ligner hende endnu mere. Det er tydeligt, at

Sissel i sit oprør fra sit moralske, korrekte hjem forsøger at skabe sin egen identitet. Hun har

brug for en ny tilværelse, hvor hun ikke undertrykker sit id. Idet Sissel – som sin mor - er meget

facadebevidst, og træner i motionscenter ser man også tydeligt den store rolle det ydre spiller,

hvilket er en voksende tendens blandt unge i det senmoderne samfund.

Jeg har ikke knoklet mig selv halvt til døde i en ro-maskine for at

ødelægge indtrykket af min bagdel. Jeg har en flot bagdel.34

Altså er det ydre altafgørende, men i starten af novellen er Sissel stoffri. Her har hun masser af

selvtillid, og hun virker som en karrierekvinde og som en mini-narcissist. Hun forklarer,

hvordan hun finder sine moderigtige Diesel-briller og pudser dem i blondeundertrøjen, der

hænger ud over hendes sorte strækbukser. Denne beskrivelse er før mødet med familien og

ikke mindst moderen. Til trods for familiens bekymringer om Sissels udfarende liv bliver der

33 Ejersbo, Jacob, ”Superego” (Blomster), Gyldendal 2000, (side 11, linje 2) 34 IBID (side 11, linje 29)



16

ikke gjort noget for at forhindre det, og hurtigt efter afgangen fra togstationen i Virum tager

Sissel stofferne, og kort efter har Sissel glemt alt om det idylliske øjeblik af velfungerende

familielykke, som hun hele tiden forsøger af fjerne sig fra. Men her viser det sig også hurtigt at

selvtilliden brast i takt med indtagelsen af stoffer. Således betegner hun sig selv:

Pige i blomstrede bukser med svaj og høje sandaler; hun må være syv år

yngre end mig og jeg er klædt i samme mode. Føler mig latterlig.35

Det er et bevis på, at Sissels søgen efter en lykkelig tilværelse, der ikke minder hende om

ligheden mellem hende selv og sin mor, ikke lykkes. Ved at fjerne sig fra familien ved hjælp af

stofferne, fjerner hun sig også fra noget af sig selv, og da hun i sin rus af stoffer smider buketten

af blomster ud, tegner sig et tydeligt bevis for, at Sissel fjerner sig fra familien.

5.4 Tema og fortolkning

Temaet i novellen er som mange andre noveller fra senmodernismen: Unge mennesker som

superegoister. Med udgangspunkt i det formår Ejersbo, at indvie læseren i hovedpersonens liv,

der er meget kontrastfyldt idet hun ubevidst sætter sine forældres liv op imod sit eget. Ejersbo

evner også i novellen, at inddrage en snert af teori fra den gamle samfundsteoretiker Sigmund

Freud. Hovedpersonen Sissel flyver rundt mellem sit over-jeg og id. Hun lever mest efter

hendes lyster og drifter – altså efter id’et – men da hun alligevel indrømmer, at det er på tide at

hun igen skal besøge sine forældre, oplever læseren, at hun stadig har et over-jeg, der

bestemmer over hendes dårlige samvittighed. Før indtagelse af stofferne dominerer over-

jeg’et, men efter handler hun udelukkende efter id’et.

Symbolikken har også en særlig rolle i novellen. Ejersbo har fundet mange små hverdagsting

frem, der har en tvetydig betydning.

Jeg flytter ind mod midtergangen og roder i min neonfarvede rygsæk gennem makeup, pilleglas,

tegneredskaber, papirer, pung, software-manual, til jeg kan grave mine Diesel-briller frem.36

Diesel-brillerne som hovedpersonen graver frem i tasken, er på realplan blot et element til at

skygge for solen. Men på billedplan symboliserer det også den facade, som mange unge

opstiller. En facade for at gemme på de konflikter og identitetsforvirringer, der ligger bag.

Ydermere er det også endnu et eksempel på, at det ydre har en større betydning end det indre.

Det er vigtigt for Sissel at fortælle, at det er Diesel-briller og ikke bare almindelige solbriller.

Hovedreglen er altså: ydre succes. Indre følelsesmæssig nedtur. Her referer jeg igen til

35 IBID (side 17, linje 3) 36 IBID (side 9, linje 2)



17

interviewet med Ejersbo, hvor han fortæller, at mode-solbriller ”ikke har en skid med solskin at

gøre”37

Et andet tema i fortællingen er forvirring. Forvirring om fremtid og seksualitet, som i sidste

ender grunder i identitetsforvirring. Sissel lever i en ny senmodernistisk tilværelse med sig

selv som hovedpersonen, og har med sin moders misbrug af valium haft en fraværende

opvækst. Ifølge Erik H. Erikson kan en problematisk barndom medvirke til problemer med at

skabe en positiv identitet. Altså en identitet, hvor den indre opfattelse af sig selv stemmer

overens med den ydre. Hvis ikke dette sker, vil der oftest skabes en negativ identitet. Dvs., at

individet har problemer med at tilpasse sig det offentlige rum med de normative, gældende

normer. Tværtimod identificerer individet sig med det Erik H. Erikson kalder ”outlaws” – dvs.

kriminelle, misbrugere osv.38 Altså kan dette være baggrunden for, hvorfor Sissel i sin ungdom

har så store problemer med at finde sig selv og sin endelige plads i samfundet.

Sociologisk set kan man sige, at Sissel lever i en makroverden, hvor de hårde værdier;

effektivitet og den personlige præstation hører til. Modsat er der mikroverdenen, hvor de

bløde værdier som familie, fællesskab og traditioner repræsenteres. Det er der Sissels familie

hører til. Jf. sociologen Jürgen Habermas, der i stedet kalder det for hhv. systemverdenen og

livsverdenen, mener at systemverdenen er i færd med at kolonisere livsverdenen, og det er

den tydelige tendens, der er at se i novellen. Sissel flygter konstant fra hendes livsverden, der

altså er forældrene. Hun forsvinder ind i sin egen individualistiske sfære, hvor hun ikke skal

tage hånd om andre end sig selv og sit liv.

6.0 Analyse og fortolkning af ”Røgringe”

6.1 Resume

Novellen ”Røgringe” er en novelle, hvori et af de mest problematiske samfundsproblemer i

Danmark skildres. Det handler om hovedpersonen og jeg-fortælleren, Rolf, der lever et liv

uden ret meget indhold. Vi hører om en uge i hans liv, hvor han forsøger at gøre sig fri fra

stofferne, men i stedet lever han nærmest på det lokale værtshus, eller besøger forskellige

piger fra samme miljø. Handlingen er stort set den samme hver dag, hvilket gør det svært, at

give et kronologisk opbygget resume. Den eneste forskel er blot, at han for hver dag, der går,

37 Udleverede bilag: Andersen, Carsten, Interview med Jacob Ejersbo, ”Lørdag hele ugen”, Politiken,

04.06.00 38 Levander, Anders & Hylsberg, Hanne & Rantzau-Meyer, Michael, Anvendt Psykologi, Systime 2005, side

233-234



18

bliver en anelse mere klarttænkende og stoffri, udover sidst i historien, hvor han falder tilbage i

den gamle vane, og ryger en joint.

6.2 Sprog, komposition og miljø

Novellen er opbygget som en kronologisk fortalt dagbog, hvilket gør, at læseren nemmere

fornemmer det kredsløb, som hans liv er baseret på. Sproget er meget konkret og uformelt, og

det hele er skrevet i ufuldstændige sætninger med underforståede subjekter. Det giver en

fornemmelse af, at historien er skildret ud fra præcist det, der foregår oppe i hovedpersonens

hoved. Den er skrevet med indre synsvinkel og naturligvis med jeg-fortæller, idet det er en

dagbogsopbygning.

Mandag. Ingen post. Tygger tre Panodil. Det eneste jeg har. De er bitre, men virker mens jeg går.

Træerne springer ud. Morgenmad på Enggaards Cafeteria. Rundstykke med ost og rullepølse.

Motionscentret.39

Miljøet er meget indadvendt, da han aldrig ser nye personer. Hans omgangskreds udgøres af

pusheren, ekskæresten, som Rolf er totalt besat af, men som ikke vil have ham igen og

forskellige piger med hvilke han har ligegyldig sex. Dog kontrasteres der også i denne novelle

mellem miljøerne. Rolfs liv udspiller sig primært i det indre København, men et enkelt sted i

teksten befinder han sig uden for i landsbyidyl, hvor han oplever en kort form for lykke. Den

skydes dog hurtigt ned af stoffer og alkohol.

6.3 Personskildring

Novellen er en historie med narkomanen Rolf som hovedperson. Han forsøger, trods dårlig

indflydelse fra sin omgangskreds, at komme ud af sit stofmisbrug. Men hele tiden falder han

tilbage i de samme gamle vaner. Desuden kan Rolf i løbet af den uge, hvor novellen udspiller

sig, både stemples som stofmisbruger og alkoholiker. I forsøget på at komme ud af

stofmisbruget indtager han nemlig i stedet alkohol, der, blot på en anden måde, frigør ham fra

det samme liv som han vha. stofferne forsøger at flygte fra. Udover misbruget er han

arbejdsløs, hvilket giver ham endnu dårligere forudsætninger for en anderledes fremtid.

Han er et pragteksemplar på det man i sociologiens verden vil kalde for en marginaliseret

person. Måske kan man nærmest betragte ham som udstødt. En marginaliseret person er et

individ, der har svært ved at træffe valg og ”befinder sig derfor i udkanten af ”det normale

samfund””.40 En udstødt person derimod er en, der lever helt uden for normalsamfundet. Det er

39 Ejersbo, Jacob, ”Superego” (Røgringe), Gyldendal 2000, (side 51, linje 19) 40 Jacobsen, Benny & Juul, Søren & Laursen, Erik & Rasborg, Klaus, ”Sociologi og modernitet”, Columbus

2001, side 13-14



19

typisk hjemløse og stofmisbrugere. Det eneste, der gør, at man kan betragte ham mest som en

marginaliseret, er fordi han benytter motionscentret. Han kommer ud blandt andre mennesker,

og er i ubevidst interaktion med dem, hvilket er første skridt ud af misbruget.

Rolf virker meget ligeglad og følelsesløs, og kun et sted opleves han som et varmhjertet

individ.

Kører ind på gårdspladsen. Hun kommer løbende hen til mig fra en af staldbygningerne, med det

der store røde hår, der har fået de første grå strejf siden jeg så hende sidst. Det griber mig om

hjertet.41

Her er han på besøg hos en gammel kammerat, Aske, og Askes søster, Petra, der engang var

hans ”kærlighedsgudinde”42. Det er det eneste sted i novellen, hvor man hører Rolf tale om

sine følelser. På det tidspunkt har han forladt storbylarmen, og er kommet ud af sin skal med

elendig omgangskreds og dårlige vaner.

”Den store ligner dig mere og mere”.(…) Det er en gammel, tavs tanke. Vi ser længe ind i øjnene

på hinanden.43

Sådanne små hentydninger kommer også senere i novellen, og derfor kan man godt af

konteksten få den fornemmelse, at Rolf muligvis er far til en eller flere af børnene. Det er også

grunden til, at dette er det eneste sted i novellen, hvor Rolf lader sine følelser komme frem.

6.4 Tema og fortolkning

Temaet i novellen er meget lig de andre noveller i Ejersbos Superego. Angst for at skulle være

voksen og ansvarsfuld, tynger de unges sind, og i stedet for at udvise fornuft udviser de

voksende individualisme, der blot fører dem i negativ retning. Penge, sex, rusmidler og et lille

savn til en anden tilværelse. Et savn til et lykkeligere liv.

Et vigtigt sted i teksten fortæller Rolf, at han har drømt. Drømmen er farveløs, og indebærer tre

delfiner i et svømmebad, der svømmer rundt med ”pot-tchai” i små poser, der gennem et drop

doper dem med stoffer gennem rygsøjlen. Delfiner er et symbol på en følelsesmæssig

frigørelse og på åndedrættet. Rolf er på et sted i sit liv, hvor følelser ikke er tilladte, og al den

ligegyldige sex med forskellige piger beviser også hans tilsyneladende følelsesløshed. Det

vigtigste ved at vokse som individ, er at tillade sig selv at mærke følelser, men hvis man blot

lægger låg på disse undertrykkes utroligt mange negativer følelser. På den måde ender man,

41 Ejersbo, Jacob, ”Superego” (Røgringe), Gyldendal 2000, (side 57, linje 3) 42 IBID (side 57, linje 1) 43 IBID (side 57, linje 29)



20

som Rolf, med slet ikke at føle noget.44 Det at delfinerne er dopede med stoffer, understreger

især at de symboliserer Rolf og hans liv, der en kontrast mellem uskyldighed og stofmisbrug.

Titlen Røgringe er meget sigende for handlingen. Det understreger til dels Rolfs afhængighed

af at ryge, men vigtigst af alt er det et symbol på Rolfs liv. Vi hører om en uge i hans tilværelse,

og får derved gjort klart, at han lever i en ond cirkel. Hans liv kører i ring. For at understrege

min pointe har jeg valgt at tegne en figur svarende til Rolfs liv. Se vedlagte Bilag 1. Den første

dag i novellen er søndag. Den starter således: ”Vågner ved siden af Karina”45 og den sidste

dag, lørdag, starter således: ”Vågner ved siden af Karina”46. Det er Jacob Ejersbos hint til

læseren, om at Rolfs liv vil fortsætte i samme onde spor. Han gør næsten ingen udvikling i løbet

af novellen. Lige da man, som læser, tror, at han er på vej ud af sit misbrug, falder han blot

tilbage i gamle vaner, og intet ændrer sig.

Det at Rolf ubevidst påvirkes af sin omgangskreds kaldes konformitet. Det er en måde, hvorpå

en gruppe kan få andre til at gøre noget, fordi personen regner med, at det er det rigtige. Det

er ofte på den måde, at stofmisbrugere og andre afhængige har svært ved at komme ud af den

onde cirkel, fordi de påvirkes af deres omgangskreds. Selvom Freuds teorier efterhånden er

gamle, er de stadig brugbare til at forklare Rolfs måde at handle på. Rolfs lyster overdækker

nemlig fuldstændig hans over-jeg, og derfor handler han uden fornuft og rationalitet. 47

Hendes halv-lesbiske veninde, der vist hedder Line, ligger på sofaen i stuen. Snorker. Orange hår.

Det er en virus.48

Rolf søger efter selvrealisering ved at nedgøre andre. Han har brug for at ophøje sig selv, og på

den måde finder han negative ting hos andre mennesker, der ikke fanger hans interesse. Det er

vist i ovenstående citat. Altså er Rolf den slags personlighed som mange forfattere forsøger at

skildre; refleksion har ingen interesse, og livsanskuelse rækker ikke længere end til næste

rusmiddel.

7.0 Sammenligning af de to noveller

I bund og grund er Sissel (fra novellen Blomster) og Rolf på mange måder ens. De formår

begge i løbet af den tid, hvor ”deres” novelle udspiller sig, at fornemme et stykke lykke. Et

44 http://www.webwitch.info/Shamanisme/delfin1.htm 45 Ejersbo, Jacob, ”Superego” (Røgringe), Gyldendal 2000, side 50, linje 2 46 IBID (side 60, linje 2) 47 Nielsen, Peder: "Grundlæggende psykologi og socialpsykologi", Økonom 2006, 2.udg. 48 Ejersbo, Jacob, ”Superego” (Røgringe), Gyldendal 2000, (side 50, linje 13)



21

stykke af det de hver især søger. Men begge vælger i stedet at forlade det igen til fordel for

misbruget og de gamle vaner.

Endvidere har de begge også en frygt for at blive ældre. Det er et tendentielt træk hos unge i

det senmoderne samfund, hvilket Jacob Ejersbo også nævner i et interview. ”(…)Overalt kan

man se tegn på, at folk over 30 går i det samme tøj som dem på 18, og de bliver ved med at løbe

efter et ungt image, som er overfladisk”.49 Det viser sig også sidst i Blomster, hvor Sissel

opdager, at hun er identisk klædt med en 10 år yngre pige, samt i Røgringe, hvor Rolf tvinger

sig selv ind under et iskoldt bad, da man ”ellers får hængerøv inden man bliver 40”50. Det

understreger også fikseringen på det ydre.

Endeligt er fællesnævneren ydermere, at de to hovedpersoner i er dyb identitetskrise. Vi lever

i et samfund, hvor vi i stigende grad opdrages til at betragte os selv som unikke og enestående.

Dette pres fra omverdenen skaber forvirring mellem den sociale identitet på den ene side og

selvidentiteten på den anden side. Hvem er jeg egentlig inderst inde? Ifølge sociologien

skyldes det, at vi hver dag pådutter os forskellige roller afhængigt af, hvilke rum vi befinder os

i.51 Når personer som Sissel og Rolf lever en tilværelse som de forsøger at flygte fra vha.

indtagelse af stoffer og andre lignende rusmidler, er grunden oftest, at de søger identitet. De

finder en anden tilfredsstillelse til at erstatte den livsglæde, der ellers er forsvundet oven i al

forvirringen, og hvis den uvedkommende tanke om en anden – måske lykkeligere - tilværelse

dukker op, fjernes den blot med lidt stoffer. ”Jeg sniffer en smule coke jeg har gemt i en

pilleæske siden sidste weekend, og bliver lidt liderlig for første gang i lang tid. (…) Jeg skal

mødes med en veninde og har lyst til at danse”.52 Det er altså fælles for dem begge, at ligeså

snart de nærmer sig den tilværelse som de ubevidst søger, trækker de sig hurtigt væk, da den

er upassende, og de kan ikke overskue at skulle leve anderledes.

8.0 Perspektivering

For at få en yderlige forståelse af, hvilken betydning senmodernitetens indtrædelse har på

vores hverdag, vil jeg på baggrund af min redegørelse og analyse koble min viden på nogle af

de aktuelle samfundsnyheder, der cirkulerer i Danmark. Idet senmoderniteten er et absolut

49 Udleverede bilag: Andersen, Carsten, Interview med Jacob Ejersbo, ”Lørdag hele ugen”, Politiken,

04.06.00 50 Ejersbo, Jacob, ”Superego” (Røgringe), Gyldendal 2000, (side 51, linje 28) 51 Jacobsen, Benny & Juul, Søren & Laursen, Erik & Rasborg, Klaus, ”Sociologi og modernitet”, Columbus

2001, side 14-16 52 Ejersbo, Jacob, ”Superego” (Blomster), Gyldendal 2000, (side 16, linje 21)



22

resultat af en globalisering, der har været kendt i flere hundrede år, vil perspektiveringen

uundgåeligt bære præg af et lidt bredere syn på samfundet og udviklingen.

Et yderst relevant eksempel kan være klima og miljø. Netop i disse dage bliver der i

København afholdt klimatopmøde, hvor størstedelen af alle landes øverste ledere deltager. Det

er ingen overraskelse, at klimaet i flere hundrede år har været under forandring, men i løbet af

det seneste halve århundrede har det taget en enorm drejning. Den amerikanske politiker,

Albert Arnold Gore (bedre kendt som Al Gore) har i flere år været en fremstående forkæmper

for miljøforbedring. Al Gore har i den forbindelse haft teorier, der har skræmt verden. Han

havde den form for ekspertviden som både Giddens og Beck taler om i sammenhæng med

refleksion og risikosamfund.53 Det kan i den sammenhæng diskuteres, hvorvidt det er positivt

eller negativt for individet, at blive gjort opmærksom på den viden. Beck, der mener, at

medierne har størstedelen af skylden for at vi hver dag overdynges med hypoteser,

problematikker og skrækkelige konsekvenser, vil sikkert klandre folk som Al Gore for den

forvirring og splittelse, der er hos store dele af befolkningen. Giddens tværtimod vil mene, at

vi som brugere af samfundet har ret til at vide, hvilke konsekvenser, der ligger bag vore

handlinger. Desuden vil han se det som et uundgåeligt følgestykke af al den nye teknologi.

I forbindelse med klimatopmødet i København har der i den sammenhæng været tæt befolket

af aktivister og demonstranter. Her ses en meget vigtig faktor inden for sociologien og

psykologien. Nemlig grupperingen. Flere hundrede samles med et fælles mål, og det er

retningslinjer nok for at blive kaldt en gruppe. Det kan både være positivt og negativt. Netop i

en situation som denne, hvor mange former for demonstration er ulovlig, kan grupperingen

medvirke til, at nogle vil udføre handlinger, som de normalt ikke ville have gjort. Der vil altså

opstå en form for ubevidst gruppepres. Modsat kan det også være positivt på den måde, at

individets holdning til sig selv ændres, og fikseringen på det ydre mindskes, hvor det indre i

stedet bliver gjort relevant. Det giver en sejrsfølelse, at have været med til at gøre en forskel. I

denne sammenhæng kan der også trækkes tråde fra Giddens’ reaktionsmønster. Hans begreb

radikal engagement er præget af folkelige og sociale bevægelser, hvor der kan spores en vis

optimisme for at kunne ændre noget og for at kunne hjælpe med at fjerne nogle af de risici

senmoderniteten har bragt. I den ”fase” er aktivisterne og demonstranterne at finde.

I min fokusering på identiteten finder jeg det også vigtigt, at perspektivere til den politiske

situation i samfundet. Modstandsidentitet er en identitetsform, der udelukker andre

53 Se afsnit 2.4



23

identiteter.54 Det betyder, at der opbygges en decideret mur overfor en bestemt modsat

tankegang eller identitet. Det kan konkluderes at Enhedslisten og Dansk Folkeparti kan ses

som eksponenter herfor. Enhedslisten stiller sig altid meget kritisk overfor tiltag fra EU. Det

grunder i en frygt for en videre globalisering og sammensmeltning af verden. Hos Dansk

Folkeparti (DF) er modstanden dog mest tydeliggjort. I deres kamp imod integration yder de

modstand mod en bestemt identitet. Til trods for, at det kan lyde negativt, er det bestemt en

nødvendighed. Det er blot en måde, hvorpå partiet ytrer sine holdninger. Ifølge valgresultatet

ved folketingsvalget i 2007 er en stigende del af befolkningen tilhængere heraf. I 2005 fik DF

13,3 % af stemmerne, og i 2007 fik de 13,8 % af stemmerne.55 Vi må derfor formode, at en

forholdsvis stor del af befolkningen, ligesom DF, føler sig truet af senmodernitetens

omvæltninger og udviklinger, der medfører en sammensmeltning af kulturer og landegrænser.

Tilbage til spørgsmålet omkring klima og miljø. I denne forbindelser er der håndgribelige,

tydelige beviser for, at undersøgelser har ret. Men tager vi f.eks. et kig på den ”livsfarlige”

influenza A (H1N1), der i sommers blev betragtet som en epidemi, der kunne dræbe hele

verdens befolkning, er et godt eksempel på Becks teori om selvkonstrueret risici og tvivl. Selv

da WHO (World Health Organization) gjorde det klart, at influenzaen ikke skulle skabe panik,

gik verden ifølge Ulrik Beck i totalt selvsving. Han beskrev epidemien som menneske- og

medieskabt, og konkluderede derved, at det er et resultat og et godt eksempel på fremtiden i

det senmoderne samfund.56

9.0 Konklusion

Det kan derfor konkluderes, at udviklingen af samfundet har en enorm indflydelse på

skabelsen af individet og dets identitet. Det viste sig at være svært, at definere begrebet

senmodernitet, dels fordi perioden endnu ikke er ovre, men også fordi rigtig mange sociologer

og teoretikere har forskellige bud på, hvad senmoderniteten er, og hvordan udviklingen vil

fortsætte. Ydermere er individet, på en paradoksal måde, blevet meget mere afhængigt af

omverdenen, men på en individualiseret måde. Med det mener jeg, at vi altså selv vælger vores

livsstil, men i takt med vores frihed til at individualisere os selv, er vi også blevet mere

afhængige af ekspertviden og ekspertsystemer. Læger, forskere, psykologer, børnehaver osv.

Friheden går altså hånd i hånd med øget usikkerhed.

54 Se afsnit 2.4 55 Se vedlagte Bilag 4 56 http://www.information.dk/189452



24

Anthony Giddens har tre standpunkter, hvilke han mener ligger til grund for samfundet. Vi er

blevet løsgjort fra tid og rum, fået mulighed for at handle i forskellige institutioner trods afstand

og geografiske komplikationer, og til sidst er vi generelt blevet meget mere reflekterende over

vore handlinger og konsekvenserne deraf. Endvidere har senmoderniteten også bragt

muligheden med sig. Vi bliver hver dag stillet over for et væld af muligheder, hvilket også blot

er et tegn på vores mulighed for selv at skabe vores identitet og livsstil. Men det kan være

svært, da identitet ikke blot er personlighed og handlingsmønster. Identitet kan deles op i to

kategorier. For det første den ydre identitet, som er den identitet, der vises udadtil. For det

andet er den indre identitet, som er den måde, hvorpå individet betragter sig selv. Det kan

konkluderes, at en optimal identitetsdannelse dannes, når der er balance mellem de to former

for personlighed.

I mit arbejde med Jacob Ejersbo og hans fantastisk velskrevne noveller, er det blevet bevist for

mig, at samfundsudviklingen i høj grad har ændret alt. Litteraturen har taget en radikal drejning

i løbet af de seneste årtier, og mange forfattere beskæftiger sig nu om dage med en utrolig

æstetisk ungdom, hvor livsanskuelsen ikke rækker længere end få timer frem. Der har konstant

været træk af Giddens’ teorier i Jacob Ejersbos noveller, hvilket har gjort det muligt for mig at

koble dem sammen og danne et deskriptivt billede af nutiden på trods af, at det kun er et lille

udsnit af alverdens sociologiske teorier og litterære værker.

Det er også vigtigt at pointere, at senmoderniteten ikke kun er teorier og sociologiske

forklaringer. Den findes også i vores hverdag, og alle påvirkes af det. Ved klimatopmødet i

København blev der spenderet millioner af kroner på at afhjælpe nogle af de menneskeskabte

risici. Desuden påvirkes også politikerne af det, og det kræver bestandigt fornyet refleksion

både fra politikerne og vælgernes side.

Til sidst kan det konkluderes, at senmoderniteten rummer både positive og negative faktorer.

Som individ kan identitetsdannelsen være umådelig svær, idet så mange aspekter spiller ind.

Måske kræver en samlet identitetsdannelse først og fremmest en accept af, at kun én selv kan

skabe livets udsigter, og med alle de muligheder senmoderniteten har bragt, må vi acceptere,

at et hvert tilvalg kræver et fravalg.

”At blive klog på andre mennesker er intelligens, men at blive klog på sig selv er videnskab” 57

57 Kinesisk ordsprog (ukendt forfatter)



25

10.0 Litteraturliste

Andersen, Carsten, Interview med Jacob Ejersbo, ”Lørdag hele ugen”, Politiken, 04.06.00

(Udleverede bilag)

Clausen, Peter, ”Anvendelse af nyere psykologi”, 1.udg, Systime, 2004

Ejersbo, Jacob, ”Superego”, 2.udg, Gyldendal, 2000

Fibiger, Johannes, Lütken, Gert, ”Litteraturens Veje”, 1.udg, Systime, 1996

Giddens, Anthony, ”Modernitet og selvidentitet”, 1.udg, Hans Reitzels Forlag, 1996

Grøn, Rasmus & Johannesen, Stine, ”Nye øjne at se med”, 1.udg, Dansklærerforeningens Forlag,

2006

Haarder, Jon Helt, ”Dopet, liderlig og for sej”, boganmeldelse i Jyllands-Posten, 31.05.00

Hammershøj, Lars Geer, ”Identitet versus selvdannelse”, Tidsskrift nr. 41, 2007

Jacobsen, Benny & Juul, Søren & Laursen, Erik & Rasborg, Klaus, ”Sociologi og modernitet”,

1.udg, Columbus, 2001

Levander, Martin & Hylsberg, Hanne & Rantzau-Meyer, Michael, ”Anvendt Psykologi”, 4.udg,

Systime, 2005

Nielsen, Peder, "Grundlæggende psykologi og socialpsykologi", 2.udg, Økonom, 2006

Internetkilder

http://www.kindir.dk/?sprog=&side=16e9916a97749ed801acbb4e7817799c - besøgt d.

11.12.09

http://da-net.dk/60erneNoter.htm#Modernismens%20lyriske%20form - besøgt d. 15.12.09

http://www.leksikon.org/art.php?n=3602 - besøgt d. 16.12.09

http://www.webwitch.info/Shamanisme/delfin1.htm - besøgt d. 17.12.09

http://www.gf.dk/OD/ga9.htm - besøgt d. 18.12.09

http://www.information.dk/189452 - besøgt d. 18.12.09

http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-9364111.html - besøgt d. 18.12.09


http://da-net.dk/60erneNoter.htm#Modernismens%20lyriske%20form

http://www.leksikon.org/art.php?n=3602

http://www.webwitch.info/Shamanisme/delfin1.htm

http://www.gf.dk/OD/ga9.htm

http://www.information.dk/189452

http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-9364111.html

det senmoderne samfund -...

Documents