det sundhedsvidenskablige fakultet. kØbenhavns … · det sundhedsvidenskablige fakultet....

21
Version studieårene 2007/2008 og 2008/2009 1 DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående studieaktiviteter ved Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab fra 1. september 2002. Revideret den 1. juli. 2007 med ændringer for studerende optaget på kandidatuddannelsen 2007 og senere. STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB I henhold til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)fastsættes følgende studie- ordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Upload: others

Post on 31-Dec-2019

4 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

1

DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående studieaktiviteter ved Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab fra 1. september 2002. Revideret den 1. juli. 2007 med ændringer for studerende optaget på kandidatuddannelsen 2007 og senere.

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

I henhold til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)fastsættes følgende studie- ordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Page 2: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

2

Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Kandidatuddannelsens formål Side 3

Kapitel 2. Adgangskrav Side 3

Kapitel 3: Aktivitetskrav Side 3

Kapitel 4: Kandidatuddannelsens struktur og indhold Side 4

Kapital 5: Eksamen Side 14

Kapitel 6: Øvrige bestemmelser Side 19

Page 3: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

3

Kapitel 1. Uddannelsens formål § 1. Formål Formålet med kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab er på videnskabeligt grundlag at kvalificere til beskæftigelse i offentlig og privat virksomhed med opgaver inden for sundhedsplanlægning, sundhedsadministration og sagsbehandling samt analyse, udvikling, planlægning, rådgivning, undervisning og forskning i relation til sundhedsområdet med henblik på sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger. Stk. 2. Formålet med kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab er at udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet under bacheloruddannelsen samt sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af folkesundhedsvidenskabelig teori og metode og kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

Kapitel 2. Adgangskrav § 2. Adgangskrav Studerende med en bacheloruddannelse i Folkesundhedsvidenskab fra et dansk universitet optages umiddelbart på kandidatuddannelsen. For alle andre ansøgere foretages en individuel vurdering af de enkelte ansøgeres kvalifikationer. For at blive optaget på kandidatuddannelsen kræves som minimum en afsluttet bacheloruddannelse på universitetsniveau. Det kan være en uddannelse inden for samfundsvidenskab eller sundhedsvidenskab eller en bacheloruddannelse, der indeholder elementer af begge videnskaber. Det kan også være en bacheloruddannelse, der i kombination med anden uddannelsesaktivitet eller tilsvarende kvalifikationer, opnået gennem erhvervserfaringer opfylder følgende krav: Dokumenteret kendskab til elementære statistiske metoder, elementær epidemiologi og kvalitative metoder. Desuden praktisk erfaring i brug af statistisk programpakke. Herudover kræves doku-menteret kendskab til basal humanbiologi og sygdomslære, sundhedsvæseners organisation og funktion og til forebyggelse og sundhedsfremme. Man skal besidde kvalifikationer inden for hvert af de her nævnte fagområder svarende til en uddannelsesindsats på universitetsniveau på min. 5 ECTS (28 timer x 5) for hvert fag. Kapitel 3. Aktivitetskrav § 3. Aktivitetskrav Kandidatuddannelsen er et 2-årigt heltidsstudium svarende til 120 ECTS. Stk 2. 60 ECTS er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år med en indsats svarende til et fuldtidsarbejde. Studieaktiviteten omfatter skemalagt undervisning inkl. forberedelse hertil, projektarbejde, skriftlige opgaver, selvstudium samt eksamensforberedelse og –deltagelse. Stk. 3. Maksimal studietid for kandidatuddannelsen er 5 år. Orlovsperioder medregnes ikke i den maksimale studietid. Studienævnet kan dispensere fra studietidsreglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 4. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 2 år, jf. adgangsbekendtgørelsen § 31, stk. 1. Stk. 5. Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Page 4: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

4

Kapitel 4. Kandidatuddannelsens struktur og indhold

§ 4 Struktur og indhold Kandidatuddannelsen omfatter de samme fagområder som bacheloruddannelsen, men med særligt henblik på udbygning og avanceret anvendelse af de erhvervede kundskaber. Stk. 2. Ved kandidatuddannelsen skal der lægges vægt på følgende fagområder (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 59): Det samfundsvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige, samt videnskabsteori og forskningsmetoder. Stk. 3. Kandidatuddannelsen opbygges, så obligatoriske fag udgør 30 ECTS, valgfrie forløb udgør 60 ECTS og specialet udgør 30 ECTS. Stk. 4. Skriftlige opgaver kan udarbejdes individuelt eller i grupper med op til 3 studerende. Stk. 5. Specialet består af en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende de videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset folkesundhedsvidenskabeligt emne. Specialeeksamen skal være den afsluttende eksamen på kandidatuddannelsen. For studerende som er optaget på kandidatuddannelsen før den 1.9.2007 er det ikke et krav at specialeeksamen skal afslutte kandidatuddannelsen (2002 Studieordningen).

Page 5: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

5

Oversigt over kurser og eksaminer Studieår Kursus Omfang Ordinær eksamen Bedømmelse 1. studieår

1. semester Epidemiologi

5 ECTS Skriftlig opgave (48 timer).

7-trinsskala med ekstern censur

1. semester Demografi

5 ECTS Skriftlig opgave (48 timer) 7-trinsskala med ekstern censur

1. semester Gl. studieordning. Kun for studerende på kandidat- Uddannelsen optaget før 1. september 2007. Statistik og skalavalidering

8 ECTS En 14-dages skriftlig opgave som udarbejdes individuelt eller i grupper

7-trinsskala med ekstern censur

1. semester Ny studieordning: Statistik og skalavalidering

8 ECTS En 14-dages skriftlig opgave som udarbejdes individuelt eller i grupper med efterfølgende mundtlig eksamen.

7-trinsskala med ekstern censur

1. semester Spørgeskema-konstruktion

4 ECTS Skriftlig kursusopgave, som udarbejdes individuelt eller i grupper

Bestået/Ikke bestået med intern censur

1. semester Kvalitative Analysemetoder

6 ECTS Skriftlig kursusopgave, som udarbejdes individuelt eller i grupper

7-trinsskala med ekstern censur

1. semester Gl. Studieordning, Kun for studerende på kandidatuddannelsen, optaget før 1. september 2007. Filosofi og videnskabsteori

2 ECTS Skriftlig kursusopgave, som udarbejdes individuelt eller i grupper

Bestået/Ikke bestået med intern censur

1. semester Ny studieordning: Filosofi og samfundsvidenskab

2 ECTS Bestås ved aktiv deltagelse i mindst 80 % af timerne.

Bestået/Ikke bestået, ingen censur

Page 6: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

6

§ 5. Følgende obligatoriske fag udbydes hvert år:

Epidemiologi

Demografi

Statistik og skalavalidering

Spørgeskemakonstruktion

Kvalitative metoder og analysestrategier

Filosofi og samfundsvidenskab

Kursus- og eksamensbeskrivelser: Navn på dansk: Epidemiologi Navn på engelsk: Epidemiology Placering: 1. semester Sprog: Kan udbydes på engelsk Indgangskrav: Kendskab til basal epidemiologi svarende til Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Målsætning: Faget konsoliderer og udbygger kendskabet til de basale epidemiologiske begreber og metoder de studerende har opnået på bacheloruddannelsen med en uddybet gennemgang af de epidemiologiske metoders anvendelsesområder, forudsætninger, muligheder og begrænsninger. Målet er, at den studerende bliver fortrolig med de basale epidemiologiske begreber og metoder introduceret på bacheloruddannelsen og opnår et indgående kendskab til teoretisk epidemiologi som basalt metodefag i såvel videnskabelige som anvendelsesorienterede studier af folkesundheden. Den studerende skal for at opnå karakteren 12 med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: - definere epidemiologi og kende det epidemiologiske årsagsbegreb - definere, beregne og fortolke epidemiologiske frekvens- og associationsmål - beskrive de forskellige hovedtyper af epidemiologiske studiedesign (interventionsstudier,

kohortestudier, case-kontrol studier og tværsnitsstudier) og kende deres styrker og svagheder - definere og forstå betydningen af confounding og kende metoder til at tage hensyn til

confounding i design og analyse - definere og forstå betydningen af effektmodifikation - vurdere om analyseresultater afspejler confounding eller tyder på effektmodifikation - definere og forstå betydningen af usystematiske fejl og systematiske fejl (bias) i

epidemiologiske undersøgelser - definere hvad screening er og beskrive en test diskriminationsevne - foretage en kritisk gennemgang af videnskabelig litteratur som omhandler analyse af data fra epidemiologiske undersøgelser - have et overordnet kendskab til de begreber og principper der bruges inden for specielle grene

af epidemiologien, jf. pensum Omfang: 5 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelsestimer Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle

Page 7: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

7

Evalueringsform: Skriftlig opgave som afslutning på kurset (48 timer). Kan besvares enten på dansk eller engelsk. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Det er ikke muligt at skrive afløsningsopgave Beståelsesfrist: Inden specialeeksamen Afholdes syge/reeksamen: Der afholdes ingen syge- og reeksamen. Den efterfølgende ordinære eksamen fungerer som syge- og reeksamen Navn på dansk: Demografi Navn på engelsk: Demography Placering: 1. semester Sprog: Kan udbydes på engelsk Indgangskrav: Gode matematikkundskaber, gerne på A-niveau Målsætning: Fagets mål er at give de studerende grundlæggende viden om demografiske begreber og metoder og om de vigtigste demografiske kendsgerninger og udviklingslinier. Det drejer sig om fødsel, giftermål, vandringer og død, studeret alders-, køns- og kalendertidsspecifikt og stratificeret geografisk. Adfærdsmæssige, socioøkonomiske og biologiske determinanter indgår i den analytiske demografi og berøres kort i kurset. For at opnå karakteren 12 skal studenten med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne - gøre rede for de basale demografiske principper som udtrykt i værktøjerne Lexis-diagram, overlevelsestavle, basale aldersspecifikke rater og distinktionen mellem periodesynspunktet og kohortesynspunktet - kende til danske demografiske datakilder - benytte disse kilder og værktøjer til at løse simplere konkrete demografiske problemstillinger af type, som forventeligt vil være almindeligt forekommende i mange arbejdsfunktioner i f.eks. offentlig forvaltning mv., hvor cand.scient.san.publ. kan forventes ansat - læse og forstå i detaljer demografiske videnskabelige artikler, i det omfang de hviler på de værktøjer, som kurset behandler - præsentere en vis paratviden om de mest basale danske og internationale demografiske kendsgerninger, udviklingstendenser og de almindeligst forekommende forklaringsmodeller. Herunder have et elementært kendskab til aktuelle demografiske problemstillinger i udviklingslande. Omfang: 5 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelsestimer Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle Evalueringsform: Skriftlig opgave som afslutning på kurset (48 timer). Kan besvares enten på dansk eller engelsk. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Det er ikke muligt at skrive afløsningsopgave Beståelsesfrist: Inden specialeeksamen Afholdes syge/reeksamen: Der afholdes ingen syge- og reeksamen. Den efterfølgende ordinære eksamen fungerer som syge- og reeksamen

Page 8: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

8

Navn på dansk: Statistik og skalavalidering Navn på engelsk: Statistics and Scale Validation Placering: 1. semester Sprog: Kan udbydes på engelsk Indgangskrav: Kendskab til basale statistiske metoder svarende til kurset på Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Målsætning: Undervisningen i statistik på kandidatniveau skal ses i sammenhæng med den undervisning, der tidligere er foregået på bachelorniveau, idet de to kurser reelt skal betragtes som et indholdsmæssigt sammenhængende (men tidsmæssigt afbrudt) forløb. De to kurser er en introduktion til elementære statistiske metoder omfattende deskriptive metoder, vurdering af usikkerhed ved statistisk estimation samt statistisk afprøvning af hypoteser. Fokus er på enkle metoder til analyse af tælledata, måledata og overlevelsesdata med særligt henblik på anvendelser i folkesundhedsvidenskab. Faget omfatter: analyse af case-control-data ved hjælp af logistisk regression, generelle lineære modeller. Poisson-regression, overlevelsesanalyser og analyse af differentiel item-funktion. Fagets mål er at ruste den studerende til at læse og vurdere forskning inden for folkesundhedsvidenskab, hvor undersøgelserne er gennemført med en af de metoderne fra pensum. Desuden skal den studerende kunne formulere et folkesundhedsvidenskabeligt spørgsmål som et statistisk problem, samt kunne gennemføre de gennemføre de relevante statistiske analyser til at belyse problemstillingen. Analysen omfatter at kunne opstille forskellige statistiske modeller, estimere modellernes parametre, foretage relevante statistiske tests, samt kunne fortolke modellerne og forholde dem til hinanden. Den studerende skal for at opnå karakteren 12 med udgangspunkt i pensum kunne: - formulere et folkesundhedsvidenskabeligt spørgsmål som et statistisk problem - diskutere de statistiske modellers forudsætninger og anvendelighed under forskellige

omstændigheder - gøre rede for og gennemføre de statistiske analyser - teste de oprindeligt formulerede folkesundhedsvidenskabelige hypoteser og fortolke

resultaterne. - inddrage overvejelser omkring statistiske fejl og disses konsekvenser i forskellige

sammenhænge - sammenholde forskellige modellers resultater til en samlet sammenhængende konklusion - oversætte statistiske analyseresultater til lægmandssprog Omfang: 8 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelsestimer Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle Evalueringsform: En 14-dages skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig eksamen. Kan besvares enten på dansk eller engelsk. Opgaven udarbejdes individuelt eller i grupper af en til tre studerende, men eksaminationen vil foregå individuelt. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Studerende som er optaget på kandidatuddannelsen før den 1.9.2007 skal eksamineres udelukkende ved den skriftlige eksamen (2002 Studieordningen) Beståelsesfrist: Inden specialeeksamen Afholdes syge/reeksamen: Der afholdes ingen syge- og reeksamen. Den efterfølgende ordinære eksamen fungerer som syge- og reeksamen

Page 9: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

9

Navn på dansk: Spørgeskemakonstruktion Navn på engelsk: Questionnaire construction Placering: 1. semester Sprog: Kan udbydes på engelsk Indgangskrav: Kendskab til basale statistiske og epidemiologiske metoder Målsætning: De studerende skal efter endt kursus kunne vurdere spørgeskemaers kvalitet, kende principper for udarbejdning og testning af spørgeskemaer, og kunne udarbejde et basalt spørgeskema. Den studerende skal for at bestå faget, med udgangspunkt i pensum kunne: - udarbejde en problemformulering - identificerer nøglevariable og opstille variabelliste - konceptualiserer - opstille principper for item-konstruktion - opstille en model for præ- og pilotundersøgelser - sammenholde metoder til belysning af indholds-, begrebs- og kriterievaliditet samt reliabilitet - diskuterer metoder til måling af helbredsstatus - afgøre valget mellem standardspørgeskemaer versus specifikke spørgeskemaer - planlægge gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser - overveje basale forhold vedrørende skalakonstruktion og skalavalidering Omfang: 4 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelsestimer Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle Evalueringsform: Kursusopgave, som udarbejdes individuelt eller i grupper med højest to studerende. Kan besvares enten på dansk eller engelsk. Bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur Beståelsesfrist: Inden specialeeksamen Afholdes syge/reeksamen: Syge- og reeksamen finder sted i samme eksamenstermin Navn på dansk: Kvalitative metoder og analysestrategier Navn på engelsk: Qualitative methods Placering: 1. semester Sprog: Kan udbydes på engelsk Indgangskrav: Basalt kendskab til kvalitative metoder svarende til Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Målsætning: Kursets formål er dels at gøre den studerende i stand til at udarbejde en analysestrategi, det vil sige en sammenhængende strategi eller plan for, hvad man vil vide noget om, og hvordan man vil få det at vide, inden for det brede felt, som går under betegnelsen kvalitative forskningstraditioner; dels give den studerende færdigheder i at foretage en kvalitativ analyse af konkrete empiriske fænomener. Målet er, at den studerende bliver bekendt med de mest almindelige videnskabspositioner inden for den kvalitative forskningstradition, og får et grundigt kendskab til én af disse positioner med henblik på at kunne anvende den som baggrund for en analysestrategi.

Page 10: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

10

Den studerende skal for at opnå karakteren 12 med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: - udarbejde en analysestrategi, herunder kunne - definere en klar problemstilling, der er tilgængelig for kvalitativ analyse - udvælge, afgrænse og producere analysemateriale - udforme et analyseapparat, der er egnet til at belyse den valgte problemstilling - demonstrere kendskab til de centrale elementer/begreber i den valgte videnskabsposition - anvende relevante analysemetoder - reflektere over og vurdere relevante kvalitetskrav Omfang: 6 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelsestimer Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle Evalueringsform: Kursusopgave, som udarbejdes individuelt eller i grupper. Kan besvares enten på dansk eller engelsk. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur Beståelsesfrist: Inden specialeeksamen Afholdes syge/reeksamen: Syge- og reeksamen finder sted i samme eksamenstermin Navn på dansk: Filosofi og samfundsvidenskab Navn på dansk: Filosofi og videnskabsteori. (2002 Studieordning) Navn på engelsk: Philosophy and the social sciences Placering: 1. semester Sprog: Kan udbydes på engelsk Indgangskrav: Etik og videnskabsteori på bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab eller tilsvarende niveau Målsætning: Formålet med kurset er at give de studerende et overblik over de klassiske diskussioner inden for samfundsvidenskabernes filosofi, og at relatere deres eget arbejde til disse diskussioner. Efter at have fulgt undervisningen i kurset, er det målet at den studerende for at bestå kurset har demonstreret følgende kompetencer: - at kunne skelne mellem forskellige typer samfundsvidenskab - at kunne forklare hvorfor samfundsvidenskaberne har udviklet så forskellige opfattelser af

menneskets sociale liv. - at kunne diskutere de videnskabsfilosofiske begreber og diskussioner, som

folkesundhedsstudiet implicerer bl.a. på baggrund af relevante erfaringer fra studiet, fx. i relation til forskellen mellem kvantitative og kvalitative metoder

Omfang: 2 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelsestimer Tilladte hjælpemidler til eksamen: Evalueringsform: Bestås ved 80 % fremmøde. Studerende som er optaget på kandidatuddannelsen før den 1.9.2007 skal eksamineres udelukkende ved skriftlig kursusopgave, som skrives i grupper, men bedømmes individuelt. Bedømmes bestået/ikke bestået (2002 Studieordningen) Beståelsesfrist: Inden specialeeksamen Afholdes syge/reeksamen: Ingen syge-reeksamen. Der henvises til efterfølgede kursus

Page 11: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

11

VALGFRIT FORLØB:

§ 6 Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab omfatter et obligatorisk valgfrit forløb på 60 ECTS. Det valgfrie forløb kan gennemføres som valgfag og/eller som praktikophold i ind- og udland. § 7. Valgfag på Folkesundhedsvidenskab

Der tilstræbes en spredning af valgfagsudbuddet, sådan at de fleste dele af folkesundhedsvidenskabens fagområder bliver dækket i løbet af en rullende toårsperiode Stk. 2. De valgfrie forløb skal dække folkesundhedsvidenskabens fagområder.. Studienævnet sikrer, at der hvert år udbydes en række valgfrie fag, som samlet udgør mindst 60 ECTS. De udbudte valgfag skal have omfang af enten 5 eller 10 ECTS-point. Stk. 3. Valgfag til mindst 30 ECTS skal udbydes på engelsk hvert semester. Stk. 4. Valgfagene beskrives i et appendix, der offentliggøres senest henholdsvis den 1. april og 1. oktober i semesteret før. Stk. 5. Evaluering af valgfrie fag kan gennemføres som skriftlig eller mundtlig eksamen. Valgfag bedømmes efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået. Der kan anvendes enten ekstern eller intern censur. Stk. 6. Studerende kan, såfremt de ressourcemæssige rammer tillader det, efter individuel vurdering og godkendelse af Studienævnet, få tildelt vejledning til gennemførelse af individuelle studieforløb inden for folkesundhedsvidenskabelige fagområder. Studienævnet fastsætter ECTS-points for selvstændige studieforløb.

Navn på dansk: Varierer Navn på engelsk: Varierer Placering: 2.-3. semester Indgangskrav: Afhængigt af hvilke valgfag der udbydes Kursets målsætning: Beskrives særskilt for hvert valgfag, se appendix. Omfang: 5 eller 10 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdtimer og eventuelt ekskursioner Tilladte hjælpemidler til eksamen: Varierer Evalueringsform: Evalueringen af valgfrie fag kan tilrettelægges af en af de prøveformer, der fremgår af §12. Beståelsesfrist: Inden specialeeksamen. Afholdelse syge/reeksamen: Syge- og reeksamen finder sted i samme eksamenstermin. § 8 Studienævnet kan fastsætte en øvre grænse for antallet af studerende på et valgfag. Såfremt der er flere studerende der ønsker et givet valgfag end der er pladser, prioriteres de studerende således, at de studerende der har opnået flest ECTS på kandidatuddannelsen har første ret.

Page 12: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

12

§ 9 Individuelt studieforløb Målbeskrivelse for individuelt studieforløb Navn på dansk: Individuelt studieforløb Navn på engelsk: Individual study programme Placering: 2. eller 3. semester Indgangskrav: Man skal være optaget på kandidatuddannelsen og forløbet skal forhåndsgodkendes af Studienævnet Målsætning: Formålet med det individuelle studieforløb er, at den studerende i en skriftlig opgave behandler en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling. Der skal søges om godkendelse i Studienævnet. Omfang: 10, 15, 20, 25 eller 30 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Vejledning Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle Evalueringsform: Skriftlig opgave som bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Beståelsesfrist: Inden specialeeksamen Afholdes syge/reeksamen: Syge- og reeksamen finder sted i samme eksamenstermin. § 10 Praktikophold Op til 30 ECTS kan udgøres af et eller flere praktikophold som afsluttes med udfærdigelsen af en praktikopgave, der bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur. Målbeskrivelse for praktikophold Navn på dansk: Praktikophold Navn på engelsk: Internship Placering: 2.-3. semester Indgangskrav: Man skal være optaget som stud. på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Kursets målsætning: Formålet med praktikopholdet er at give den studerende indsigt i arbejdsopgaver og arbejdsbetingelser på arbejdspladser, der er relevante for kandidater i Folkesundhedsvidenskab. Formålet er desuden at give den studerende mulighed for at afprøve sin viden og sine færdigheder og kompetencer i en jobsituation, som ligner den, der tilbydes nyuddannede kandidater i Folkesundhedsvidenskab. Målsætning: Den studerende skal med praktikopgaven beskrive arbejdsbetingelser og arbejdsopgaver i praktikopholdet samt diskutere og overveje udførelsen heraf med udgangspunkt i den viden og de færdigheder og kompetencer, der er erhvervet på kandidatuddannelsen. Den studerende skal for at bestå kunne: - med egne ord give en kort og informativ beskrivelse af den pågældende arbejdsplads og dens

opgaver - med egne ord give en kort og informativ beskrivelse af den studerendes opgaver i

praktikperioden - beskrive og forklare løsningen af en eller nogle få hovedopgaver, der er blevet stillet under

praktikforløbet

Page 13: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

13

- forklare og diskutere, den folkesundhedsvidenskabelige viden og de færdigheder og kompetencer, som den studerende har udvalgt og anvendt ved løsning af opgaverne

- kritisk bedømme og overveje de vilkår, hvorunder de stillede opgaver er blevet løst - gennemføre en analyse ud fra et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv på arbejdsstedet

og/eller af de opgaver, den studerende har været involveret i. Omfang: 10, 15, 20, 25 eller 30 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Vejledning Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle Evalueringsform: Praktikopgave bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur Beståelsesfrist: Inden specialeeksamen Afholdes syge/reeksamen: Syge- og reeksamen finder sted i samme eksamenstermin

§ 11 Speciale Kandidatspecialet afslutter uddannelsen jvf. uddannelsesbekendtgørelsen § 21, stk. 5.

Målbeskrivelse for speciale Navn på dansk: Speciale Navn på engelsk: Master thesis Placering: 4. semester Indgangskrav: Man skal være optaget som studerende på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab og har gennemført min. 60 ECTS på kandidatuddannelsen. For studerende som er optaget på kandidatuddannelsen før den 1.9.2007 kan specialet påbegyndes efter optagelse på kandidatuddannelsen (2002 Studieordningen). Målsætning: Specialet skal dokumentere, at den studerende selvstændigt kan udvælge og anvende videnskabelige teorier og metoder under behandlingen og analysen af et afgrænset emne med folkesundhedsvidenskabeligt sigte. For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: - behandle en afgrænset og klar folkesundhedsvidenskabelig problemstilling - planlægge, udføre og dokumentere en struktureret og fokuseret litteratursøgning med

fremdragelse af relevant litteratur - udvælge, forklare og diskutere relevant teori - udvælge, forklare og anvende en for problemstillingen relevant videnskabelige metode - planlægge og gennemføre en selvstændig analyse med udgangspunkt i problemstillingen og

forholde sig kritisk til sine resultater - i fald der inddrages foreliggende empirisk materiale: udvise kritisk stillingtagen til dette

materiales design, metodevalg, kvalitet, evt. forskningsetiske overvejelser - i fald der inddrages eget indsamlet empirisk materiale: begrunde design, metodevalg, diskutere

det indsamlede materiales kvalitet, herunder anføre evt. forskningsetiske overvejelser - konkludere, kritisk diskutere og perspektivere den viden, der er fremkommet i speciealet i relation til anvendelse, aktualitet, teori- eller metodeudvikling - dokumentere evnen til både skriftlig og mundtlig akademisk fremstilling Omfang: 30 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Vejledning

Page 14: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

14

Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle Evalueringsform: Skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig eksamen på grundlag af det skriftlige arbejde. Den skriftlige del af specialet vægter tungest i bedømmelsen af specialet Beståelsesfrist: Inden afslutningen på kandidatuddannelsen Afholdes syge/reeksamen: Syge- og reeksamen finder sted i samme eksamenstermin

Kapitel 5. Eksamen § 11 Terminer Ordinære eksaminer afholdes normalt i eksamensperioderne december/januar og maj/juni. Afholdes reeksamen, finder den normalt sted i august/januar. Stk. 2. Studienævnet godkender en eksamensplan inden tilmeldingsperiodens start. Studienævnet kan i ekstraordinære tilfælde godkende ændringer i en vedtagen eksamensplan. Studienævnet kan endvidere godkende, at eksamen i særlige tilfælde afholdes uden for eksamensperioderne. Stk. 3. I eksamensplanen fastsættes tidspunkterne for offentliggørelse af de opnåede karakterer.

Page 15: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

15

§ 12 Prøveformer1 Prøveformerne på kandidatuddannelsen til i Folkesundhedsvidenskab er følgende: Prøveform Definition Seminar Evalueres ved fremmøde og aktiv deltagelse

herunder fremlæggelser. Kursusopgave Skriftlig opgave udarbejdet sideløbende med

undervisning i kurset, med en fast afleveringsfrist uden at der er afsat ekstra ressourcer til individuel vejledning. Opgaven kan meldes ud i starten af kurset eller et stykke henne i forløbet. Emnet kan være: 1) selvvalgt, inden for kursets emne og godkendt af faglederen, 2) valgt mellem flere forslag fra faglederen 3) det kan være samme opgave ustedt til alle.

Skriftlige opgave En af fagleder stillet opgave, som besvares skriftligt efter kursets afslutning. Varigheden kan være 48 timer og 72-timer, og 7 eller 14 dage. Eksamens varighed afhænger bl.a. af kursets ECTS-antal.

Skriftlig eksamen En af fagleder stillet opgave, som besvares skriftligt efter kursets afslutning. Varigheden kan være 4-timer, 6-timer. Eksamens varighed afhænger bl.a. af kursets ECTS-antal.

Mundtlig eksamen Besvarelse af et af eksaminator stillet eksamens- spørgsmål. Den kan være med eller uden forberedelsestid og med eller uden hjælpemidler.

Mundtlig eksamen med forudgående skriftlig synopsis

Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis, som den studerende har udarbejdet i forvejen.

Individuelt studieforløb Ved individuelle studieforløb udarbejdes en opgave som bedømmes med ekstern censur efter 7-trinsskalaen.

Praktikopgave Ved praktikophold udarbejdes en praktikopgave Som bedømmes med intern censur og karakteren bestået/ikke bestået.

Afløsningsopgave Alle eksaminer undtaget kursusopgaver og eksaminerne epidemiologi og demografi kan afløses med en opgave. Der tildeles 2 timers vejledning per studerende. I særlige tilfælde kan fagleder indstille til Studienævnet, at der ikke kan skrives afløsningsopgave.

Speciale Specialet bedømmes ved en vurdering af det skriftlige produkt og en mundtlig eksamen.

Syge- reeksamen Ved de fleste prøver afholdes syge-reeksamen i samme semester.

1 Eksamensbekendtgørelsens § 4

Page 16: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

16

Den konkrete prøveform fremgår af oversigterne over undervisnings- og eksamensbeskrivelser. Såfremt der er 5 eller færre tilmeldte til en eksamen, kan studienævnet ændre eksamensformen for den pågældende eksamen. Dette skal meddeles senest 1. marts og 1. oktober til de studerende. § 13 Bedømmelse2 Bedømmelsen af eksamen sker som bestået/ikke bestået eller efter 7-trinsskalaen. Stk. 2. 7-trinsskalaen skal anvendes ved et antal prøver, der tilsammen dækker mindst 2/3 af de ECTS-point, der indgå i uddannelsen. Dette gælder dog kun for den del af uddannelsen, som ligger ud over hvad der eventuelt meritoverføres. Det fremgår af oversigten over eksamensbeskrivelser, hvilken bedømmelsesform der anvendes. Stk. 3. Prøverne bedømmes under medvirken af enten intern eller ekstern censur. Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres med prøver bedømt ved ekstern censur. Ved intern censur bedømmes prøverne af eksaminator(erne) alene, eller af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er udpeget af studielederen blandt underviserne på Københavns Universitet. Ved ekstern censur bedømmes prøverne af eksaminator(erne) og en censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.3 § 14 Eksamen afholdes efter afslutning af undervisning i faget. Der afholdes en ordinær eksamen og én syge- og reeksamen, medmindre andet er angivet. Stk. 2. I de tilfælde, hvor der afholdes syge-/reeksamen, efter den ordinære eksamen er det en betingelse for deltagelse i reeksamen, at den studerende har deltaget i, men ikke bestået den ordinære eksamen i det pågældende fag. § 15 Eksamenstilmelding4 Tilmelding til eksamen skal ske inden for tilmeldingsperioden. En studerende kan tilmelde sig til det kommende semesters eksaminer i perioden 15. august – 15. september (vintereksamen) og i perioden 15. januar – 15. februar (sommereksamen). Tilmelding sker via internettet på universitetets selvbetjeningssystem på adressen www.punkt.ku.dk. Den sidste hverdag i tilmeldingsperioden kan tilmelding endvidere ske ved papirblanket. § 16 Afmelding5 En studerende kan afmelde sin eksamensdeltagelse. Afmelding skal ske skriftligt og senest 5 hverdage før den fastsatte eksamensdag, idet selve eksamensdagen ikke medregnes. De fem hverdag fastlægges i forhold til de respektive afleveringsfrister.

2 Eksamensbekendtgørelsens § 10 3 Eksamensbekendtgørelsens § 6 4 Eksamensbekendtgørelsens § 27, stk 1 5 Eksamensbekendtgørelsens § 27, stk. 1 og 3

Page 17: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

17

Følgende gælder for kandidatuddannelsen: Prøveform Afmeldingsfrist Skriftlig eksamen 5 hverdage før eksamensdagen Skriftlig opgave (48-timers, 72-timers, 7-dages, eller 14-dage)

5 hverdage før udlevering af opgaven

Seminar 5 hverdage før seminaret Kursusopgave 5 hverdage før afleveringsfristen Mundtlig eksamen (eventuelt forudgået af skriftlig synopsis)

5 hverdage før den fastsatte eksamensdag

Individuelt studieforløb 5 hverdage før afleveringsfristen Praktikopgave 5 hverdage før afleveringsfristen Afløsningsopgave 5 hverdage før afleveringsfristen Stk. 2. Afmeldes eksamen ikke inden for den fastsatte frist, tæller den pågældende eksamen som et eksamensforsøg og giver ikke adgang til evt. reeksamen. § 17 Sygemelding og udeblivelse Er den studerende syg til en skriftlig eksamen skal den studerende meddele dette til Eksamenskontoret snarest og senest kl. 9.00 på eksamensdagen. Stk. 2. Afmelding af eksamen, pga. sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring fra den studerendes egen læge. Erklæringen skal være påført lægens stempel og ydernummer. Lægeerklæring skal være Ekspeditionen på Panum i hænde senest 3 hverdage efter sygemeldingen. Modtages sygemelding og lægeattest, tæller den pågældende eksamen ikke som eksamensforsøg, og den studerende er berettiget til at deltage i sygeeksamen. Stk. 3. Udebliver den studerende fra en eksamen uden at melde sig syg eller uden, at en rettidig sygemelding efterfølgende dokumenteres ved lægeerklæring, jf. stk. 2, vil eksamen tælle som et eksamensforsøg. Stk. 4. Hvis en studerende, som var sygemeldt til ordinær eksamen, ønsker at deltage i sygeeksamen, skal den studerende selv tilmelde sig sygeeksamen, hvis den udbydes. Dette sker ved henvendelse til Ekspeditionen eller ved at angive ønsket om tilmeldingen til sygeeksamen på lægeerklæringen. § 18 Reeksamen Tilmeldingen til reeksamen skal ske senest første hverdag efter offentliggørelsen af karaktererne. Stk. 2. En eksamen der bedømmes bestået eller med karakteren 2 eller derover kan ikke tages om. Stk. 3. Adgang til reeksamen forudsætter at den studerende har deltaget i den ordinært afholdt eksamen. Udeblivelse giver ikke ret til deltagelse i reeksamen. Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2 og 3, når der foreligger usædvanlige forhold.

Page 18: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

18

§ 19 Sygdom under eksamen6 Rammes en studerende af akut opstået sygdom under en skriftlig eksamen, tilkaldes den tilsynsførende. Opgavesættet og den studerendes besvarelse skal afleveres. Den studerende og den tilsynsførende underskriver en erklæring om, at den studerende har forladt eksamen på grund af sygdom. Stk. 2. Den studerende skal omgående søge læge og fremsende en lægeerklæring, der skal være Ekspeditionen i hænde senest 3 hverdage efter den pågældende eksamen. Besvarelsen bedømmes ikke, når den studerende har afbrudt eksamen på grund af sygdom. Dette gælder også ved øvrige skriftlige opgaver. Stk. 3. Fremsendes lægeerklæring inden for fristen i stk. 2, tæller eksamen ikke som forsøg og den studerende kan tilmelde sig sygeeksamen i overensstemmelse med reglen i § 12, stk. 1. § 20 Forlænget tid til eksamen7 Studienævnet kan ved skriftlige eksaminer efter ansøgning give en studerende 25 % forlænget tid til besvarelse i følgende tilfælde:

1) ved ordblindhed, når denne er dokumenteret ved udtalelse fra relevant myndighed 2) ved graviditet i graviditetens første to trimestre, når særlige graviditetsgener er

dokumenteret ved lægeerklæring 3) når den studerende skal amme et barn, som er under 6 måneder gammel 4) i andre tilfælde, hvor behovet for ekstra tid er dokumenteret ved relevant erklæring.

Stk. 2. Ved graviditet, hvor den studerende er i graviditetens tredje trimester, kan forlænget tid meddeles uden ansøgning til Studienævnet ved forevisning af vandrejournal på Eksamenskontoret senest 14 dage før eksamen. Meddelelse uden ansøgning til Studienævnet, men mod forevisning af ansøgning. Stk. 3. Til en 48-timers skriftlig opgave gives 4 timer forlængelse. Til en 72-timers skriftlige opgave gives 6 timer forlængelse. Stk. 4. Forlænget tid gives kun, hvis varigheden af den skriftlige eksamen er på 2 ½ time eller derover Stk. 5 Til de øvrige skriftlige opgaver gives ikke forlænget tid.

§ 21 Brug af computer8 Der kan ikke anvendes egen computer ved de skriftlige eksaminer. Studienævnet kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold som f.eks. fysiske handicaps, give tilladelse til brug af computer ved en eller flere eksaminer. § 22 Eksamenssprog9 Eksamen aflægges på dansk, medmindre andet er fastsat i oversigten over eksamensbeskrivelser. Studerende, der har svensk eller norsk som modersmål, kan aflægge eksamen på dette sprog. Stk. 2. Studienævnet kan give tilladelse til, at eksamen aflægges på engelsk eller på et andet fremmedsprog. 6 Eksamensbekendtgørelsens § 9 7 Eksamensbekendtgørelsens § 32 8 Eksamensbekendtgørelsens § 4, stk. 3 9 Eksamensbekendtgørelsens § 5, stk. 1

Page 19: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

19

§ 23 Klage over eksamen10 Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til Eksamenskontoret og stiles til dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 2. En studerende kan klage over

1) retlige spørgsmål, 2) eksaminationsgrundlaget 3) eksamensforløbet eller 4) bedømmelsen.

Stk. 3. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Stk. 4. Dekanen kan dispensere fra stk. 3, hvis der foreligger usædvanlige forhold. § 24 Antal eksamensforsøg11 En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade et fjerde og et femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Stk. 2. Studienævnet kan undtagelsesvist give tilladelse til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at gennemføre uddannelsen. Kapitel 6. Øvrige bestemmelser § 25 Afløsningsopgave Som erstatning til de ordinære eksamensformer for de udbudte fag på 1. – 3. semester kan et eller flere fag gennemføres som afløsningsopgave, det gælder dog ikke fag som evalueres med kursusopgave eller fagene demografi og epidemiologi. Stk. 2. Afløsningsopgaver gennemføres individuelt eller i grupper på max. 3 studerende, og bedømmes som fastlagt for det pågældende fag. § 26 Merit12 Studienævnet kan efter ansøgning meddele fritagelse for fagelementer på kandidatuddannelsen på baggrund af uddannelseselementer gennemført ved andre forskningsbaserede videregående danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner. Stk. 2. Der kan ikke meddeles fritagelse på baggrund af fagelementer, hvor der er forløbet mere end fem år fra gennemførelsen af det pågældende uddannelseselement til det tidspunkt, hvor den studerende efter denne studieordning er berettiget til at gennemføre det uddannelseselement, for hvilket der søges merit. Stk. 3. Studienævnet kan dispensere fra reglen i stk. 2, hvis den studerende har vedligeholdt sin faglige viden ved erhvervsarbejde, forskning eller tilsvarende aktiviteter.

10 Eksamensbekendtgørelsens §§ 37 og 38 11 Eksamensbekendtgørelsens § 26 12 Uddannelsesbekendtgørelsens § 67, stk. 2, nr. 6, og § 72 samt eksamensbekendtgørelsens § 35

Page 20: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

20

§ 27 Evaluering Studienævnet tager initiativ til og gennemfører evalueringer med henblik på at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle undervisningen på Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Studienævnet påser opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer. 13 § 28 Klager over undervisning og undervisere Klager over undervisningens indhold rettes til studielederen for Folkesundhedsvidenskab. Klager over undervisere indgives til den pågældende undervisers institutleder, for deltidsansattes underviseres vedkommende dog til studielederen.14 § 29 Orlov Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført første studieår på kandidatuddannelsen og bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår15

Stk. 2. Den studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd16

Stk. 3. Fakultetssekretariatet kan dispensere fra kravet i stk. 1 hvis der foreligger usædvanlige forhold. § 30 Overflytning fra andre universiteter og studieskift Overflytning af studerende, som er indskrevet på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab ved andre danske universiteter, kan meddeles, når den studerende har gennemført de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på 1. studieår ved kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Overflytning forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin og sker i øvrigt efter regler fastsat af studienævnet/fakultetet. Hvis der er flere ansøgere, end der er ledige studiepladser, kan der anvendes lodtrækning.17 § 31 Udskrivning fra studiet Indskrivningen bringes til ophør, når den studerende:

1) har gennemført kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den pågældende har opbrugt sine

eksamensforsøg 3) er afskåret fra at forsætte uddannelsen som følge af overskridelse af tidsfristerne i § 3 stk. 3 4) ikke opfylder studieaktivitetskravet, jf. § 3 stk 2 og 4 5) framelder sig uddannelsen.18

§ 32 Dispensationer Studienævnet kan dispenserer fra reglen fra studieordningen såfremt der foreligger udsædvanlige forhold. 13 Universitetslovens § 18 14 Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med reglerne i universitetets personalepolitik, jf. http://www.ku.dk/default2.asp?src=http://www.ku.dk/pers/Personalepolitik2001.htm 15 Adgangsbekendtgørelsens § 36, stk. 1 16 Adgangsbekendtgørelsens § 36, stk. 3

Page 21: DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS … · DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET. KØBENHAVNS UNIVERSITET Gældende for studerende der påbegynder en eller flere af nedenstående

Version

stud

ieåren

e 200

7/200

8 og 2

008/2

009

21

§ 33 Klagevejledning Studienævnets afgørelser efter denne studieordning kan indbringes for rektor. Klagen fremsendes til Fakultetssekretariatet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen, som kun kan vedrøre retlige forhold og ikke studienævnets skøn og faglige vurderinger, skal være begrundet og skal være modtaget senest to uger efter afgørelsen er kommet frem til modtageren.

§ 34 Ikrafttræden Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2005 og finder anvendelse i forhold til alle studerende, som optages fra og med denne termin. Studieordningen er revideret i juni 2007, denne revision træder i kraft 1. september 2007. 17 Adgangsbekendtgørelsens § 34, stk. 2. 18 Adgangsbekendtgørelsens § 29, stk. 1