det unØdvendige uundvÆrlige tekstil · 2013. 2. 25. · ler en ipad – bør ikke ændre ved de...

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

»Kommentar«: Tid til SMV’erne | Mesterskab på telttur | Om foreningen for den vellykkede bog | Valgte videnpilot frem for konsulenter | Kom-Som-Du-Er i trøjen | Nyt fra klubberne | Det sker

www.hvfkbh.dk 02 2013

det unødvendige uundværlige tekstil

– om slipsets lange vej

En af Danmarksmest spændendeerhvervsskolerSyv forskellige indgange fører til over 30forskellige erhvervsuddannelser

Kurser og efteruddannelse

Virksomhedstilpassede kurser

HTX - Teknisk Gymnasium

Se meget mere på

www.tec.dk

Teknisk Erhvervsskole CenterAfdelinger på Frederiksberg og i Lyngby, Gladsaxe, Ballerup og Hvidovre

Hvfor_0210.indd 1 20-01-2010 10:34:40

02 2 0 13 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 3

KOMMENTAR

FORSIDEN

robert sørensen

i dag skal der mere end et tilfældigt udvalgt slips til for at signalere velpåklædthed.

slipset skal udvælges med omhu. læs om slipsets lange vej fra design til praktisk brug

(foto: henrik nielsen).

Det er en gammel sandhed, men den fortjener bestandig gentagelse: De små og mellemstore virksomheder er ryg-raden i dansk erhvervsliv. Trods forbilledlige eksempler blandt landets store foretagender hidrører rigtig megen innovation fra de mindre virksomheder, der også gang på gang gør sig bemærket som dem, der sikrer beskæfti-gelsen og tager forholdsvis flest elever. Når vi dernæst lægger til, at Hovedstadsområdet do-kumentérbart præsterer højere vækst end det øvrige land, ligger det lige for at styrke rammevilkårene for de små og mellemstore virksomheder netop i hovedstads-området. Ifølge Danmarks Statistik udmærkede Ho-vedstadsregionen sig med en vækst i bruttonationalpro-duktet på 3,0 procent i 2010 mod 1,3 procent i resten af landet. Det forudsætter naturligvis, at hovedstadskommuner-ne – i særdeleshed København – vil væksten. Meget ty-der på, at vore borgerrepræsentationspolitikere erkender, at opfyldelsen af det ædle mål om størst mulig livskva-litet for københavnerne forudsætter økonomisk vækst, hvilket igen er betinget af, at også virksomhederne føler en vis “livskvalitet”.

TID TIl SMV’erNe I Haandværkerforeningen er vi blevet opfordret til at tilvejebringe eksempler på bøvl, tåbelige regler, urimelige gebyrer og andre tildragelser, der hæmmer oplevelsen af livskvalitet. I lyset af, at den tredie Copenhagen Business Task For-ce sætter fokus på de små og mellemstore virksomheders livsvilkår, er det helt afgørende, at vi bidrager aktivt og konstruktivt. Derfor, kære medlemmer: Hav nu Haand-værkerforeningen i baghovedet næste gang, I oplever at ærgres over Københavns Kommune; hvad enten det er et urimeligt afslag, en sendrægtig sagsbehandlingstid, uhensigtsmæssige regler, eller I bare har en dårlig ople-velse med den kommunale forvaltning. Som laug, foreninger og fag skal I også vide at bruge Haandværkerforeningen som rambuk ind i det politi-ske system. Vi er som forening ved at være godt gearet til at varetage rollen som erhvervspolitisk vagthund. Men brændstoffet skal vi ikke mindst hente hos jer! 2013 er som bekendt kommunalt valgår. Vi må for-mode, at vi som interessepart nyder ekstra bevågenhed blandt vore politikere. Disse muligheder vil vi bestemt ikke lade gå fra os!

4 h a a n dvæ r ke r fo r e n i n g e n i k j ø b e n h av n 02 2 0 13

DEN FORNEMME, OMKRING 80 åR GAMlE NRGI PARK & ARENA

I AARHuS lAGDE RAMMER TIl DE TREDIE DANMARKSMESTERSKABER

I HåNDVÆRK – SuPPlERET AF EN TElTBy.

MeSTerSKab på TelTTur

foto: hånd & værk

02 2 0 13 h a a n dvæ r ke r fo r e n i n g e n i k j ø b e n h av n 5

Trods isnende kuldegrader udenfor – og en ulyksalig stund tillige indenfor – gnistrede det, da lærlinge fra 31 fag dystede om danmarksmesterskabstitlerne i deres re-spektive fag i dagene 24.-26. januar. Hertil kom yderli-gere et antal demonstrationsfag, der enten ikke er kon-kurrencefag, eller fag, der har afgjort deres mesterskab på anden vis. Mange af mesterskabsvinderne skal nu di-rekte videre til verdensmesterskaberne i leipzig til som-mer. Og bedst af alt: besøgstallet satte ny rekord med næ-sten 30.000 gæster mod godt 21.000 i fjor i Odense. Mesterskaberne nød bevågenhed fra både kongehus og regering; børne- og undervisningsminister Christi-ne antorini åbnede mesterskaberne torsdag, og lørdag fik mesterskaberne besøg af Hans Kgl. Højhed prins Joa-chim, der både besøgte et antal stande, talte under afslut-ningen og forestod præmieoverrækkelserne.

DER ER BlEVET HAMRET OG SAVET»Det har været en stor oplevelse for mig i dag at se alle jer dygtige unge mennesker i aktion. Der er blevet hamret, der er blevet savet, der er blevet boret, der er blevet klip-pet, der er blevet skåret, der er blevet bagt til den helt sto-re guldmedalje,« indledte prins Joachim og fortsatte: »at nå hertil er en sejr i sig selv: I har kvalificeret jer til dan-marksmesterskaberne. I er beviset på, at Danmark er be-riget med en enorm talentmasse inden for de praktiske fag. I de sidste tre dage har I vist jeres jævnaldrende, jeres yngre kammerater og jeres mestre, hvilke spændende og udfordrende muligheder der ligger inden for erhvervs-uddannelserne.« både prins Joachim og dagenes øvrige talere beteg-nede de mere end 200 mesterskabsdeltagere som vigtige ambassadører ikke alene for håndværket, men tillige for netop håndværkets uddannelser.

Gå Nu HJEM OG FORTÆl OM DET»Husk nu på, når I går hjem, at I er de bedste ambassadø-rer for erhvervsuddannelserne og jeres fag. Gå nu ud og fortæl om det – det er det vigtigste af det hele,« under-stregede formanden for arrangørerne bag danmarksme-sterskaberne, SkillsDenmark, Jesper Juul Sørensen, un-der sin tale ved mesterskabernes afslutning lørdag.


ligesom verdensmesterskaberne er danmarksmester-skaberne et stort setup: Sponsorer og leverandører er sammen om at finansiere indretningen af standene; sko-lerne stiller med dommere, og en betydelig støtte ydes også af organisationerne, herunder deres faglige udvalg. blandt sponsorerne er også Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Mesterskaberne var – og skal være – et tilløbsstykke for hele regionens folkeskoleelever, der da også blev taget imod med tilbud om at prøve kræfter med en del af fage-ne, med en “Skills stafet” for 9. klasses eleverne og med guidede ture teltene og arenaen rundt. Fredag kunne fol-


keskoleeleverne også høre elever fra en række fag fortælle om deres uddannelse fra et speaker’s corner. For de fleste fags vedkommende er opgaverne bygget op med de internationale mesterskaber som forbillede. Her stilles typisk fem-seks opgaver, der spænder over en række af de respektive fags discipliner. Forud for delta-gelsen i danmarksmesterskaberne har deltagerne vundet lokale skole- henholdsvis regionsmesterskaber.

VINDERE FRA KØBENHAVNKøbenhavns Tekniske Skole kunne glæde sig over, at lærling på skolen, rune Voldum (Jönsson a/S), hjem-

tog mesterskabstitlen blandt møbelsnedkerne, og Glenn Guldbæk luther (aKS Gruppen) blev danmarksmester blandt industriteknikerne. Skolen har også glæden af at have uddannet mediegrafiker – og mesterskabsvinder – Johan Sude rung (Gebet apS) samt vinderen blandt tømrerne, Tobias Skov pedersen (N.a. Nielsen & Søn). I 2014 rykker mesterskaberne til aalborg og afholdes i dagene 23.-25. januar, mens de ventes til København i 2015.

31 fag og yderligere et antal demonstrati

onsfag uden for konkurrence medvirkede

i årets danmarksmesterskaber. mesterska

berne rykker i 2014 til aalborg.


foto: henrik niel sen

»Medens Boghaandværkene i Aarhundredernes Løb har gaaet stærkt frem i rent teknisk Henseende, med Maski-ner og andet Hjælpemateriale, havde de desværre lidt Tab i Forstaaelse af det væsenlige: Hensynet til Arbejdets Stil og Karakter.« Således hed det i referatet fra det stiftende møde i fe-bruar 1888, da xylograf – billedskærer – Frederik Hend-riksen redegjorde for, hvorfor han og ligesindede fandt

OM FOreNINGeN FOr DeN VellyKKeDe bOG

I 125 åR HAR FORENING FOR BOGHAANDVÆRK STåET VAGT OM

DANSK BOGHåNDVÆRK. ET PORTRÆT.

det fornødent at grundlægge en forening til at stå vagt om dansk boghåndværk. Forening for boghaandværk fejrer dermed i år sit 125 års jubilæum, og jubilæet planlægges festligholdt med en udstilling, der viser et udvalg af de flotteste danske trykte bøger fra 1482 frem til i dag; et udvalg, der nok skal blive opfattet som kontroversielt. Derudover følger en udstilling af bogomslag fra perioden, da de blev mo-


jo, det er næsten

en æresforpligtel

se for den til en

hver tid siddende

chef for det kon

gelige bibliotek

at påtage sig for

mandshvervet for

forening for bog

haandværk – pt

erland kolding

nielsen.

derne – omkring 1820 – frem til ca. 1920. Omslagene som en del af boghåndværket har ikke til alle tider væ-ret opfattet som synderlig bevaringsværdige. Med forsk-ningsbibliotekaren, historikeren Harald Ilsøes nye værk herom turde bogomslaget også forskningsmæssigt være grundfæstet.

SAMME MISSIONForeningens virke er fortsat aldeles identisk med visio-nerne fra 1880’erne: at styrke bevidstheden om – og mo-tivationen til at fremstille – godt boghåndværk. »Foreningen blev grundlagt på et tidspunkt, da tri-viallitteraturen og den markedsbaserede litteratur hav-de vundet udbredelse. Det gik ud over kvaliteten af bog-håndværket, og foreningens mission var at slå hegn om, hvordan en god bog skulle se ud,« fortæller foreningens formand, direktør for Det Kongelige bibliotek, erland Kolding Nielsen. »en smukt udført bog med en velegnet typografi er ikke bare en behagelig oplevelse, men sim-pelt hen nemmere at læse. Til læsevenligheden føjer sig korrekt kommasætning og grammatik.« Grundstenen i Forening for boghaandværks virke er at hædre udgivelser, personer og virksomheder, der har ydet en særlig indsats for den vellykkede bog. Hæderen bliver både en reference for den gode kvalitet og ansporer forlag, trykkerier og grafiske designere til fortsat at gøre sig umage.

BEDSTE BOGARBEJDERVæsentligst står årets bedste bogarbejde, hvormed der foretages nomineringer blandt og uddeles diplomer for udgivelser inden for et bredt antal kategorier; fra børne- til voksenlitteratur, fra fag- til undervisningsbøger, fra opslagsværker til foto- og kunstbøger. Omkring 200 bø-ger indsendes årligt til bedømmelse; ca. 20 modtager di-plomer. Senest tilkomne kategori er håndindbundne bøger. »Industriindbindinger kan bestemt være pæne, men den håndindbundne bog – som oftest efterspurgt af sam-lere – fortjener særlig opmærksomhed. Vi har tre virk-somheder tilbage i Danmark foruden et antal enearbej-


dende håndbogbindere,« påpeger erland Kolding Niel-sen, der også nævner, at Det Kongelige bibliotek i sam-arbejde med foreningen har foranstaltet en selvstændig bogbindskonkurrence. blandt bogbinderne er i øvrigt mange, også dygtige amatører. Siden 1963 – da foreningen fejrede 75 års jubilæum – har foreningen overrakt F. Hendriksen-medaljen til den virksomhed eller institution, der teknisk, æstetisk og økonomisk har haft ansvaret for den ydre udformning af flere veludførte bøger. I 2012 gik medaljen til forlaget edition after Hand i aarhus. Til konkrete personer kan derimod overrækkes et di-plom – indstiftet i 1980 – for påskønnelse af godt bog-arbejde. Tilsvarende gælder Æresprisen, der overrækkes udøvere inden for dansk boghåndværk, der til ære for dem selv og til gavn for faget har udført ”særligt påskøn-nelsesværdigt arbejde”.

endelig formidles det gode håndværk ikke mindst gennem tidsskriftet Nyt for Bogvenner, der også beretter nyt fra de fem kredse, som foreningen er opdelt i.

IKKE GuDGIVENT – OG DOGblandt foreningens stiftere var daværende chef for Det Kongelige bibliotek, Chr. bruun, og siden er fulgt flere formænd med deres virke forankret i Det Kongelige bib-liotek. Er det gudgivent, at man er formand for Forening for Boghaandværk, når man er direktør for det Det Kgl. Bib-liotek? »Noget nær! efter at være aftrådt som formand for lI-ber (den internationale organisation for forsknings- og universitetsbiblioteker), kunne jeg ikke længere undslå mig!« smiler erland Kolding Nielsen, der overtog for-mandshvervet i 2008 – og bestemt gjorde det med glæde. Det står foreningens bestyrelse helt klart, at vi just be-finder os i en brydningstid – fra den tusindår lange ana-loge epoke til den digitale. Det digitale grafiske udtryk – om det opleves på en computerskærm, en iphone el-ler en ipad – bør ikke ændre ved de grundlæggende krav til æstetik og funktion. udfordringen ligger i at skabe en ny – en tilpasset – æstetik for og sikre funktionskravene til den elektroniske tekst – ganske som vi har gjort det til den trykte bog. Således kunne det overvejes, om også e-bogen bør være et præmieringsemne. For konservativ – eller ligefrem tilbageskuende – er foreningen, endsige komitéen bag årets bedste bogarbejde ikke, og præmie-rede bøger behøver bestemt heller ikke være prestigevær-ker.

TEKNOlOGI ÆNDRER IKKE KRAVIhukommende Frederik Hendriksens ord om den glemte kvalitet – har den bredt tilgængelige teknologi, herunder desktop publishing, skubbet udviklingen tilbage? »Jeg tør ikke sige, om niveauet er hævet eller sænket med fremkomsten af den digitale teknologi. Men i takt med teknologiens udvikling burde niveauet være højnet, fordi teknologien bliver mere og mere forfinet,« kom-menterer erland Kolding Nielsen. Den digitale teknologis reference er præcis den samme

i kælderen under

det kongelige bi

bliotek residerer et

antal konservato

rer, herunder anna

magdalene steens

gaard. i bevarings

afdelingen restau

reres og vedlige

holdes bibliotekets

ældste værker.


som den analoge, herunder normerne for den gode typo-grafi; normer, der stammer helt tilbage fra bogtrykkun-stens første dage. Men den moderne ”typograf” har jo ikke haft hvert bog-stav mellem hænderne ligesom sætteren, der anvendte bly? »Der kan være noget om, at man ikke på samme måde har den dér fornemmelse for bogstav og typografi. Der kan ofte mangle sans for spatiering og skydning,« no-terer erland Kolding Nielsen og henviser dermed til af-standen mellem de enkelte bogstaver og de enkelte linier som bare to blandt mange typografiske problemer. Forening for boghaandværk er i permanent dialog med uddannelsesinstitutionerne. Der har indtil nu væ-

ret afholdt fire konkurrencer blandt de studerende – kon-kurrencer, der nu er indarbejdet i de studerendes studie-forløb. Herudover er uddannelsesinstitutionerne tillige repræsenteret i foreningens bestyrelse.

FORENINGSlIV I cyBERSPAcEForeningsliv er ikke, hvad foreningsliv har været: For-eningen – med omkring 500 medlemmer – oplever en fortsat medlemstilbagegang. Ikke fordi sagen keder, men fordi de typiske medlemmer – herunder forlagsvirksom-heder – dør, lægges sammen eller købes op og dermed tegner sig for færre medlemskaber uden at erstattes af yngre i tilstrækkelig grad. Hertil kommer – og det gæl-der formentlig for alle foreninger – at det fællesskab, som

konservator inger hoby i det kongelige biblioteks bevaringsaf

deling. udover japanpapir, hvedestivelse, og hvad der ellers til

går, er tålmodighed en ikke ringe bestanddel i arbejdet.


foreningslivet har dannet ramme om, i stigende grad ud-leves i cyberspace. Medlemstilbagegangen og en deraf følgende svæk-ket økonomi betyder også, at foreningen ikke fremover i lige så høj grad bliver i stand til at forkæle medlemmerne med prisvindende nyudgivelser. Synliggørelse er og bli-ver alfa og omega, og foreningen medvirkede derfor også på årets bogmesse – med ingen ringere end Montana a/S som sponsor.

MASKINRuMMETI Det Kongelige biblioteks nedre etager residerer beva-ringsafdelingen, hvor bøger fra alle tider bliver restaure-ret, konserveret og vedligeholdt. Med en baggrund som håndbogbindere og ind imellem som konservatorer vær-

ner medarbejderne om de kostelige skatte, som Det Kon-gelige bibliotek råder over. Just i disse måneder er man i færd med at forberede inkunabel-samlingen – uden-landske bøger trykt før 1500 – til scanning og dermed digitalisering. Her arbejdes med japanpapir, hvedestivelse, pincetter og tålmodighed for at stabilisere et forfald, forsegle op-revne ark og udbedre gamle reparationer. Det er en lang-som proces, og hver af medarbejderne har flere værker i gang samtidig. bevaringsafdelingen herinde er en aflægger af Det Kongelige biblioteks bevaringsafdeling på lergravsvej. Her vil Hånd & Værk aflægge et besøg i løbet af året. Besøg www.boghaandvaerk.dk og se alle de smukke, præmierede bøger gennem de seneste år.

erland kolding nielsen udeluk

ker ikke, at ebogen med tiden

kan få sin egen pris.


Mærsk Legatet for unge håndværkeresvidere uddannelse i udlandet

Bestyrelsen for A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene For-maal har til uddeling i 2013 bevilget to legatportioner à kr. 75.000,- fra ”Mærsk Legatet for unge håndværkeres videre uddannelse i udlandet”.

Ansøgere skal have modtaget svendebrev som håndværker og skal være udlært i en virksom-hed, der er medlem af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn.

Ansøgningen skal være bilagt kopi af svendebrev, en redegørelse for ansøgerens rejse- og vi-dereuddannelsesplan, budget herfor samt eventuelle anbefalinger og andet, der kan belyse ansøgningen.

Overrækkelse af legaterne sker ved den årlige medaljefest på Københavns Rådhus i maj 2013.

Skriftlig ansøgning sendes senest den 05. april 2013 til Haandværkerforeningen i Kjøben-havn, Dronningens Tværgade 2A, 1302 København K, der også står til rådighed med yderli-gere oplysninger.

AKTUELT

Så er opførelsen af det nye, underjordiske parkeringsan-læg under Kvæsthuspladsen formelt skudt i gang – til-lige med en tiltrængt forskønnelse af pladsen omkring Skuespilhuset under Det Kgl. Teaater. 15. januar nedlag-de kulturminister Marianne Jelved Kvæsthusprojektets grundsten. »Det er en flot vision: Fra en øde plads og en slidt mole til et nyt samlingspunkt i byen,« udtalte kulturministe-ren, der fik hjælp af en af NCC’s kraner til at nedsænke den tidskapsel, der markerer grundstensnedlæggelsen og fungerer som tidsmæssigt aftryk fra dagen. Kapslen in-deholder blandt andet et aftryk af projektet i dag samt dagens avis og dagens mønt.

Kvæsthusprojektet skudt i gang

foto: k væs t huspro jek t e t

yderligere talte overborgmester Frank Jensen for Kø-benhavns Kommune og direktør Flemming borreskov, realdania, der er økonomisk involveret i projektet.

byen bled og dens omegn fører først og fremmest tan-kerne hen på Gardasøen. Her er højt til loftet, en prægtig naturskønhed en imødekommende befolkning. I dagene 31. august-08. september drager vi med bus til Slovenien – et lille alpeland, der nærmest er skubbet ind mellem Østrig og Italien. Her venter os et eksklusivt firstjernet hotel beliggende direkte ned til søen med væ-relser forsynet med alle bekvemmeligheder – herunder balkon. Vi når frem på trediedagen efter overnatninger i Tysk-land og Østrig og spiser frokost ved søen, inden vi check-

MeDleMSTIlbuDGarDaSØeN på SlOVeNSK

OPlEV DET BEDåRENDE lIllE AlPElAND SlOVENIEN MED

HAANDVÆRKERFORENINGEN I DAGENE 31/08-08/09!

er ind på Hotel park. Om eftermiddagen går vi en by-rundtur – eventuelt helt op til den gamle borg. Dagen efter skal vi virkelig på udflugt: Her venter en skøn dag med masser af natur i de slovenske alper med nogle af Sloveniens højeste bjerge og med grænsen til Østrig og Italien bare få kilometer væk. Hovedstaden ljubljana ligger bare en times kørsel fra vores hovedkvarter i bled. ljubljana er ikke mindst ka-rakteristisk for sin østrigsk inspirerede, farverige ju-gendstil – fuldendt af det næsten italienske cafémiljø langs floden. bag om byen har vi udsigt til slottet. Natur-

Slovenien

– med bus i dagene 31/08-08/09 2013. Pris kr. 6.675,- (enkeltværelsestillæg kr.

925,-) omfattende busrejse, overnatninger, morgenmad, diverse byrundture og

middage undervejs. Ekstra udflugt til Postojnagrotterne kr. 325,-. Tilmelding til

Haandværkerforeningen på 3312 2717.



ligvis når vi rundt og ser byen. på rejsens sjette dag har vi mulighed for at tilvælge en udflugt til de im-ponerende drypstenshuler i postojna – eller man kan slappe af, gå nogle herlige ture eller sejle ud til den lille ø på midten af søen og besøge kirken. Trods det spæn-dende program er der afsat god tid til oplevelser på egen hånd. Slovenien har en lang, spændende historie bag sig – alene fordi landet er beliggende i et krydsfelt af cen-traleuropæiske handelsruter. Derfor har landet da også været plyndret, invaderet og annekteret et utal af gange af lige fra tyrkerne til Habsburgerne. Frem til slutningen af Første Verdenskrig var Slovenien indlemmet i det østrigsk-ungarske rige. I 1929 – ef-ter endnu et utal af omvæltninger – grundlagdes kon-geriget Jugoslavien, der bestod af slovenere, kroater og serbere. landets allernyeste historie har vi alle oplevet i årene siden Titos død. I dag har landet status af par-lamentarisk demokrati og er indtrådt i eu. Slovenien er omkring halvt så stort som Danmark og har bare to millioner indbyggere. Tag med på en underfuld rejse til det gamle Cen-traleuropa – hurtig tilmelding tilrådes. rekvirér også det detaljerede program direkte fra Haandværkerfor-eningen på 3312 2717.

D E B L Å M Æ N D

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

Med udgangspunkt i

VVS

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Vi forstår din branche.På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51DS/EN ISO 14001 certi ceretwww.tofteng.dk

Det pyntelige, komplicereDe, unøDvenDige tekstil


MODSAT HATTEN HAR SlIPSET OVERlEVET SOM

AccESSORy OG ER I DAG EN BÆRER AF MEGATRENDS –

TRENDS BåDE I MODEN OG I SAMFuNDET.

MØD EN PRODucENT AF SlIPS!


Måtte nogen finde det bøvlet at binde den rette slipse-knude, er det for intet at regne imod, hvad der går for sig, inden man overhovedet får slipset i hånden. Fremstillin-gen af et slips er en kompliceret sag, indbefatter et hav af trin og skal igennem mindst 14 forskellige sæt hænder. Hverken ungdomsoprør, skiftende mode eller kon-junkturer har – modsat hatten – kunnet taget livet af slipset som accessory, selv om det så vist hverken var-mer eller skærmer og således ikke har nogen større nyt-teværdi. Slipset har tværtimod været – og er – bærer af tidens megatrends: Typisk brede i de gode tider, smalle-re i de dårlige; flashy i nogle perioder, mørkere i andre. Også materialevalget – uld og silke, eksempelvis – for-tæller om slipsets tid. Tanken om at bære et stykke pynteligt eller signalgi-vende tekstil om halsen blev ifølge legenden hittet på af en kroatisk hærenhed helt tilbage i 1600-tallet med be-tegnelsen kravat – hidrørende fra ordet kroater, natur-ligvis – ganske som slipset endnu betegnes på de latinske sprog. Siden indgik kravatten i den europæiske mode; nu ikke længere som identifikation, men som ren pynt. I 1800-årenes anden halvdel antog slipset en form, der kan minde om vore dages slips i takt med den moderne skjorte med flip og manchet.

SySTuE SIDEN 1919Helt siden 1600-årene har Søren Skifter a/S i peder Skramsgade ikke fremstillet slips, men det har stået på i nogen tid. Søren Skifter – senior – etablerede sig med egen sy-stue i 1919, og vil man overtydes om tidens gang, kastes blot et blik på væggen i tredie generations Sørens kon-tor: Her beretter fine gamle annoncer, karikaturtegnin-ger og fotos om en næsten 100 år lang virksomhedshisto-rie og ikke mindst om slipset: “Kan knyttes og knyttes og knyttes …” lød i mange år firmaets pay-off; et motto, der

blev fortrængt af køb-og-smid-vækkulturen, men som til Søren Skifters tilfredshed er ved at vende tilbage: efter-spørgslen på kvalitet – foruden på det unikt forarbejdede – gælder også slips. Søren Skifter (44) skulle naturligvis ikke have haft med slips at gøre. Herimod advarede hans far – Gorm Skif-ter – ham indstændigt; det var blevet et brødløst fag. Sø-ren Skifter – barnebarn af den første Søren – gik på Han-delsakademiet, en vekseluddannelse under Niels brock, og skulle blot tilbringe sin praktikperiode i virksomhe-den. Men Gorm Skifter døde i løbet af sønnens praktik-ophold, og så følte Søren, han måtte blive – i hvert fald for en tid. »Man sælger jo ikke sådan en butik, og jeg var nok in-spireret af studiet til at prøve nogle ting af,« fortæller Sø-ren Skifter. Det var altsammen i 1992.

ET MARKED I FORANDRINGMarkedet var i gevaldig forandring i de år. Tidligere ti-ders omrejsende “repræsentanter” var for alvor en uddø-ende race. I stedet tilkom det strategiske salg, ensbetyden-de med salg til nydannede kæder og indkøbsforeninger inden for branchen. Dermed står virksomheden i dag på tre væsentlige ben: Som producent og underleverandør til etablerede

tidligere

tiders markeds

føring af

det elegante

slips.


brands både herhjemme og i en vis grad til udlandet og som leverandør af blandt andre firmaslips – foruden ni-cherne seler og butterflies. Når det gælder firmaslips, er kunsten at imødekomme kundens ønske om at synliggø-re sin virksomhed – og på samme tid gøre motivet så di-skret, at den, der får slipset i gave, selv kunne have fundet på at købe det. et logo er OK, men det gælder om at un-derspille, så logoet bliver en del af slipsets mønster. en-delig vinder virksomheden en pæn andel af de offentlige eu-udbud for slips, tørklæder og tilbehør. Virksomheden designer mellem 20 og 30 procent af produktionen selv og modtager herudover færdige de-signs og realiserer dem med forbehold for de tekniske muligheder. Netop de tekniske muligheder fænger Søren Skifter:

»Selvfølgelig bliver også vi inspireret af, hvad der fore-går omkring os – i detailbutikkerne eksempelvis – men for mig handler det ikke mindst om, hvad vi kan rent teknisk. Mulighederne bliver hele tiden flere; teknikker-ne bliver forfinet, væverierne bliver dygtigere, og jeg kan godt se tilbage på gamle kollektioner – det begreb eksi-sterer i øvrigt ikke mere! – og finde en udfordring i at genbruge et gammelt design, hvis vi eksempelvis med en ny finish kan få noget nyt og spændende ud af det.«

MODEN– Og slipsemoden da? Søren Skifter erindrer klart den seneste generations slipsemode: Mange husker formentlig de brede, farveri-ge slips fra sidst i 70’erne, de smalle og sommetider strik-


kede slips i 80’erne – og læderslipsene, ikke sandt? – og den efterfølgende “alt-er-tilladt”-epoke mod slutningen 90’erne, der for så vidt har sit forblivende. Senest er nu også slips i uld kommet tilbage i billedet – i hvert fald hvis det står til Søren Skifter. Tidligere tiders pangfarver bliver afløst af det underspillede, det autentiske. Signalet er seriøsitet, ro, tryghed, kvalitet. Den stribede mode håber Søren Skifter at modvirke – i det mindste et stykke ad vejen. Det stribede tema er en afart af de ærkeengelske schoolties, ligesom det ternede slips er en arv efter gamle skotske klaner. – Og så er den tid forbi, da man alene kunne kende den pæne unge mand fra den mindre pæne på, at han bar slips. »et slips er ikke længere obligatorisk på samme måde

som tidligere. et slips er blevet et tilvalg. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket slips man bærer. Kvaliteten skal være højere, og dermed er slipset også blevet mindre prisfølsomt,« anfører Søren Skifter. Nej, Søren Skifter a/S syer ikke længere selv; det slut-tede i 70’erne, dog med engagement af en lønsystue frem til midten af 1980’erne. I dag får firmaet især syet – og vævet – i Italien, og syarbejdet hjemme på værkstedet omfatter kun nogle prototyper. endnu er en deltidssyer-ske tilknyttet værkstedet.

PRODucENTalligevel betegner Søren Skifter sig som producent. »Vi beskriver og specificerer ethvert led i produktio-nen – fra udvalget af silkeorme og garner til design og vævning. De syersker, vi bruger, er helst nogle, vi kender personligt,« fortæller Søren Skifter. Slips væves og syes ofte – i Como-området i Norditali-en – og skal indmellem gå meget igennem. Designet le-veres som et elektronisk dokument, der herefter forbe-redes til vævningen i et cad/cam-program. Grundlaget kan også være en håndtegning, der derpå patroneres –

02 2 0 13 h a a n dvæ r ke r fo r e n i n g e n i k j ø b e n h av n 19

syerske thea

arends be

skæftiger sig

fortrinsvis

med proto

typer – prø

ver på nye de

signs.

søren skifter – ejer

af virksomheden

i tredie generati

on: »for mig hand

ler det ikke mindst

om, hvad vi kan rent

teknisk. mulighe

derne bliver hele ti

den flere.«

det vil sige overføres til et stort kort. Patroneringen ind-deler i realiteten mønstret i, hvad der svarer til vore foto-programmers pixler. Fremstilling af silkeslips starter med udvælgelsen af de silkeorme, der producerer den bedste silke. Og de er nu en gang kinesiske. Derpå varetager hver entreprenør sin fase af slipsets tilblivelse: Væveriet tilvejebringer stoffet, tilskæreriet skærer det til, og systuen syr. Ind imellem skal stoffet – mønstret – påtrykkes farver og mønstre, hvis det da ikke alene væves. Også det sker hos en specia-listvirksomhed, der udfører trykprocessen – en afart af silketryk – som håndarbejde. Finishen – den afsluttende behandling – er også en selvstændig entreprise. Meter-varen skal vaskes – hvorunder farven dampfikseres – og den skal undergå en kemisk behandling (alt sammen ef-ter Økotex-standarder, forstås!). Først da er vi nået frem til syarbejdet, hvori indgår indlægsstoffer – som regel i uldblandinger, i nogle tilfælde kunststof – hvorfor præci-sion i tilskæringen er meget afgørende.

FORETRÆKKER DET VÆVEDE SlIPSSelv foretrækker Søren Skifter det vævede slips: Her er den tekniske udfordring større, for man kan aldrig vide sig sikker på, om det færdige resultat bliver som forven-tet. Til vævningen anvendes jacquardvæven, der – for den klassiske vævs vedkommende – monteres med et hulkort, der styrer nål og garn frem imod det mønster, der ønskes. Grundprincippet er som en almindelig vævs – med en vindsel med en skudfarve inden i, der skydes frem og tilbage. en jacquardvæv kan håndtere op til 12 skudfarver. Og således er charmekluden formentlig et af de mest forarbejdede stykker tekstil, vi kan bære. Køb det med omhu!


der ligger masser af signalværdi i et slips

– også udover at bære slips i sig selv. gode

materialer og høj kvalitet er en domine

rende trend. nederst: det hænder, at sø

ren skifter tager gamle skabeloner og de

signs frem, fordi ny teknologi kan give

dem nyt liv.

Gurli og Paul Madsens Fond uddeler rejselegater til unge håndværkere med hen-blik på videreuddannelse i udlandet.

De vigtigste betingelser: · Alder under 30 år. · Svendebrev som håndværker eller dermed ligestil-

let bevis. · En plan for videreuddannelse i udlandet.

Formålet med studierejsen kan være undervisning på en skole eller en institution, praktik på en arbejdsplads, projektarbejde eller faglige konkurrencer. Der er man-ge muligheder. Eksempler på legater:

· Møbel- og bygningsrestaurering i England og Italien

· Praktik i snedkerværksted i Japan · Konditorkurser i Paris.

Legatbeløbet afhænger af budgettet for det enkelte projekt. Det er sjældent under kr. 25.000 og undertiden op til kr. 100.000. Legatet skal være tildelt inden udrejse. Ansøgningsfrist hvert år 1. april. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger ved henvendelse til:

Gurli og Paul Madsens FondAdvokat Søren Jenstrup

Rådhuspladsen 4 · 1550 København VE-mail: [email protected]

www.haandvaerkerlegatet.dk

RejselegateR til unge håndvæRkeRe


eksterne konsulenter kan være gode. De kan stille kritiske spørgs-mål, de kender noget til processer, og de kan gennemføre et målrettet forløb. Men de er dyre, de når ikke rigtig ind under huden på virksom-heden, og de er der ikke hver dag.

ValGTe VIDeNpIlOT FreM FOr KONSuleNTer

DEN, DER OVERTAGER EN VIRKSOMHED SOM lED I ET GENERATIONSSKIFTE, SKAl SOM

NyBAGT SElVSTÆNDIG BEGyNDE EN lIllE SMulE FORFRA. MIlTONA PulVERlAKERING

A/S HAR ANSAT EN VIDENPIlOT TIl AT SÆTTE SKuB I STRATEGI OG Ny VÆKST.

under et arrangement i Greves er-hvervsråd stødte ejeren af pulver-lakeringsvirksomheden Miltona, Flemming Frerst og hans højrehånd, nuværende driftschef og kommende ejer, Jim Stevns, bekendtskab med begrebet videnpiloter: akademike-

re, der med et pænt tilskud i halen ansættes i små og mellemstore virk-somheder, der ikke i forvejen har akademikere ansat; akademikere, der med en anderledes uddannelses-baggrund og et teoretisk fundament kan bidrage både praktisk og strate-


videnpiloten i sit

nye revir – fv. kas-

per qvist færgemann,

flemming frerst og

jim stevns.


gisk og på den måde styrke udvik-lingen af virksomheden – desuagtet de indledningsvis er fremmede over for den branche, de optages i. »Jeg husker jo selv tilbage på, hvordan det var at overtage virk-somheden her. Jeg følte i nogen grad, at jeg skulle begynde forfra. Derfor havde vi besluttet at søge en form for ekstern bistand, og trods et positivt – men dyrt og langvarigt – samar-bejde med konsulenter, syntes vi, det lød spændende med en videnpi-lot,« fortæller Flemming Frerst (63), bænket omkring bordet sammen med Jim Stevns (44) og videnpilo-ten Kasper Qvist Færgemann (34), cand.mag. i litteraturvidenskab.

SKAl FASTHOlDE VÆRDIENSåledes er planen med en videnpilot at understøtte generationsskiftet ved at fastholde og helst styrke virksom-hedens værdi: »Og her skal vi som nuværende ejere ikke stå forrest,« som Flemming Frerst understreger. Indledningsvis fik Flemming Frerst og Jim Stevns en stribe CV’er tilsendt, men de lød ikke umiddel-bart tiltrækkende. Siden blev virk-somheden kontaktet af en konsu-lent fra akademikernes Centralor-ganisation (aC). Konsulenten gik mere målrettet til værks og spurgte mere indgående om virksomhedens situation og behov, hvilket affødte et nyt opslag og efterfølgende samtaler med fire nye kandidater. både Flemming Frerst, medejen-de hustru Judi og Jim Stevns blev en kende forskrækkede over nogle af ansøgernes alenlange CV’er.

»akademikere har det åbenbart med at skrive alt ind i deres CV – selv det mindste kursus. Iblandt an-søgerne var nogle, der havde vold-somt specialiserede kompetencer, erhvervserfaring fra multinationale selskaber og havde forelæst i uSa,« siger Flemming Frerst. aC’s konsulent medvirkede un-der ansættelsessamtalerne og var med Kasper Qvist Færgemanns ord advokat for begge parter. Konsulen-ten var dygtig til at stille afdækken-de spørgsmål.

I VÆlTEN FRA DAG 1Kasper Qvist Færgemann tiltrådte sit nye job i december. allerede før-ste dag var han med ude på kunde-besøg hos en metalvarefabrik, men ellers blev december først og frem-mest tilbragt med at lære virksom-heden, produkterne og processerne at kende. »I starten handler det jo om at af-stemme forventninger. Der skal være tid til nogen oplæring, og selv om jeg kan bidrage med et nyt blik på tingene, skal jeg ikke tro, jeg er verdensmester i alting,« som Kasper formulerer det. Miltona pulverlakering a/S blev oprindelig etableret i 1962. Judi og Flemming Frerst overtog virksom-heden i 1988 og omstillede allerede året efter fuldstændig produktionen fra våd- til pulverlakering. Flemming Frerst er udlært byg-ningsmaler og har både arbejdet som konduktør og været selvstæn-dig malermester, inden han og Judi overtog virksomheden. Virksom-

heden beskæftiger i dag otte mand inkl. administration og udfører pul-verlakering på stål og aluminiums-emner til flere brancher, herunder møbelbranchen.

BEDRE TIl KuNDER»Vi er jo produktionsfolk – og har fokus rettet mod produktionen. Og det er da gået godt gennem årene, men i dag kan vi godt ærgre os over,

at vi ikke har været mere kundeori-enterede. alt for mange kunder bli-ver engangskunder, uden at vi for-mår at følge ordentlig op og opbyg-ge varige kundeforhold,« siger både Flemming Frerst og Jim Stevns. Vi-denpiloten skal således også medvir-ke til at opbygge relationer – varige kunderelationer. Jim Stevns er uddannet industri-slagter og havde også mange jober-

faringer med sig, inden han for mere end 20 år siden blev ansat hos Mil-tona – ganske enkelt fordi faget fæn-gede ham. Siden blev han driftsleder og driftschef. For et par år siden af-talte parterne, at Jim som led i et ge-nerationsskifte skulle overtage virk-somheden: Flemming Frerst havde lært lektien om, at velgennemfør-te generationsskifter begynder i god tid – og således ventes Jim at overta-ge endeligt om et par år. »Man skal vænne sig til de nye rol-ler, man får. Vi skal vide at træde et skridt tilbage og lade Jim overtage mere og mere – både i driften og ud-adtil. Og Jim skal vænne sig til, at nu er det ham, der træder frem. Jeg tror, det ofte er dér – at anerkende og på-tage sig de nye roller – at det kan gå galt,« noterer Flemming Frerst.

INGEN BARRIERERFlemming Frerst følte egentlig in-gen mentale barrierer over for at få en akademiker ind i virksomhe-den: »Min datter er akademiker, så

Styrelsen for Forskning og Innovation står bag Videnpilotordningen. I praksis bistår

blandt andre Akademikernes Arbejdsløshedskasse, DJØF og AC med konsulentbistand

for at sikre det rette match mellem akademiker og virksomhed. De tre organisationer

repræsenterer alt lige fra økonomer og jurister til cand.merc.’er, ingeniører og kom-

munikationsfolk. Betingelserne for at ansætte en videnpilot er disse:

· Virksomheden skal have været i gang i mindst et år

· Den skal beskæftige mellem 2 og 100 ansatte

· Omsætningen skal være på mindst 1,0 mio kr. om året

· Der ydes 12.500 kr. om måneden i tilskud i 6-12 måneder

· Virksomheden skal selv udbetale en supplerende løn mindst svarende til tilskud-

det.

Kontakt: AAK på tlf. 3395 0395; DJØF på tlf. 3395 9700; AC på tlf. 3369 4025 eller

besøg www.akademikerkampagnen.dk

Sådan er det med videnpiloterne


kasper qvist færgemann skal blandt andet

medvirke til, at miltona a/s bliver bedre til at

opbygge relationer og opbygge varige

kundeforhold.


jeg ved godt, at de kan snakke og ar-gumentere i én uendelighed,« smi-ler han. For Kasper er Miltona en ny ver-den: »Det er spændende at stifte be-kendtskab med en virksomhed som denne her – og den rolle, jeg skal spille, er spændende. Det er en lille organisation med korte kommando-veje og meget selvstændigt ansvar. Det motiverer mig at få mulighed for at være med til at udvikle virk-somheden og sætte konkrete ting i gang,« fortæller han. »Kasper skal se på vores hjem-meside, opbygge kundekontak-ten og være med til at arbejde mere strategisk: Hvad er det, vi er stær-ke på i forhold til vores konkurren-ter?« nævner Jim Stevns som eksem-pler på Kaspers kommende opgaver. Kasper Qvist Færgemann nævner

yderligere en samlet markedsfø-ringsplan med fokus på nye kunder og nye kommunikationsinitiativer. Kasper skal være det ”overskud”, der kan tænke ud over driften – eller mere jordnært: »Kasper kan køre ud, når vi andre

må blive her,« som Jim Stevns for-mulerer det. Kasper Qvist Færgemann er med udgangspunkt i reglerne for videnpi-lotordningen ansat for et år. Men in-gen forhindrer parterne i at fortsætte ansættelsen efter projektforløbet.

miltona pulverlakering a/s udfører

pulverlakering på stål og aluminiumsemner.


VaNDreKlubbeN:eFTerårSVaNDrING på SKØNHeDeNS ØKorsika er på størrelse med Sjælland – men dermed tur-de al lighed da også høre op. Île de Beauté – “Skønhedens Ø”, som Korsika har været betegnet siden antikken – er præger af et voldsomt varieret landskab med alt lige fra små bugter med fine sandstrande og lyseblåt vand til for-revne klippetoppe og smalle kløfter. Her er solrigt – og om efteråret behagelig varmt. Dermed er scenen sat for Vandreklubbens hveranden-årlige udlandstur. Den foregår i dagene 14.-21. september

og er koncentreret omkring byen Île rousse med sit liv-lige centrum og med en sandstrand praktisk taget midt i byen. Vandrerne indlogeres på Hotel la pietra – bogsta-velig talt i vandkanten – hvis værelser alle har balkon. Vandreturene er – helt som de plejer van – alle opdelt i korte og lange ture. Der er lagt et alsidigt program: Man skal vandre gennem de gamle bjergbyer oppe i baglan-det til passet bocca di a battaglia den ene dag, mens tu-ren næste dag går med bus til den gamle hovedstad Cor-

vandreklubben på korSika

14.-21. september. Pris kr. 9.250,- (en-

keltværelsestillæg: kr. 1.500,-), der omfat-

ter flyrejse, 7 overnatninger 5 x hel- og 2

x halvpension, transport og rejseledsagel-

se. Tilmelding ved indbetaling af depositum

1.500,- til Haandværkerforeningen på 3312

2717 senest 22. februar.

MalerfirmaetHolger E. Jensen A/S

Møllemarken 12880 Bagsværd

Kontor & værksted

44 98 [email protected]

G A R A N T I P Å K VA L I T E T

HAANDVÆRKERFORENINGEN Damernes Kegleklub

Grib chancen! Bliv medlem af Damernes Kegle-klub NU – vi har lige nu ledige pladser.

Årligt kontingent bare kr. 300,-!

Henvendelse til formand Annette BollmannTel 4498 5415 · Mob 3032 7795


[email protected] - www.pfs.dk - Telefon 33 93 86 00

Ryd op i garagen!

Bliv ringet op af PFS og få en gratis rådgivning

Send SMS med besked PFS til 1272(Du betaler kun alm. SMS-takst)

Meremotion!

Få tjek på enpension!

Nytårsforsætter?

te oppe i de høje bjerge. på fjerdedagen opleves stenør-kenen, makien og det turkise hav omkring les agriates: 16.000 hektar uspoleret natur bestående af klipper og sand med høj og lav maki – og her bliver mulighed for at bade. Korsika er kendt for sine vandreture, og på rejsens sjettedag besøges således Calenzana, der er udgangs-punkt for nogle af de store vandreture på Korsika. Van-dreklubben kommer her til at følge et stykke af en af i alt 16 etaper. – Og man når at få vakt de kunstneriske sanser, når man på rejsens syvendedag besøger kunstnerbyen pigna med alle sine kunsthåndværkere. Også her skal vandres – men dog ikke længere, end at alle følger med i samme gruppe. Der flyves fra København – og tilbage igen – og selska-bet er undervejs ledsaget af to vandreledere. Det detalje-rede program kan rekvireres i Haandværkerforeningen.

SØKVIST EL-ANLÆG A/SHerlev Torv 26 · 2730 Herlev

Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71

Ålekistevej 36 · 2720 VanløseTlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59

gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på

www.soekvist.dk


Nok har vi lykkeligt lagt Den kolde krig bag os, men sjæl-dent har dansk Forsvar befundet sig i en så ”aktivistisk” rolle som i disse år – med krigen på balkan i 90’erne, en-gagementet i Irak, krigen i afghanistan og allersenest luftvåbenets medvirken i den afrikanske stat Mali. Sam-tidig stiller vore politikere krav om millardbesparelser og dermed om en omstilling til et endnu mere effektivt, målrettet Forsvar. Der var således rigelig med udfordringer allerede, da Danmarks nye forsvarschef peter bertram tiltrådte som ny forsvarschef i marts i fjor. Heldigvis havde han so-lidt gods med sig i bagagen: en lang militær karriere, der har omfattet alt lige fra stillingen som styrkechef for den danske bataljon i Kosovo og chef for 1. brigade til briga-

KOM-SOM-Du-er I TrØJeN:FOrSVarSCHeF på beSØG

ForSvarScheFen på beSøgKom-Som-Du-Er mandag den 18. februar kl. 18.30 i Laugs-

huset, Nørre Allé. Menu kr. 90,- inkl. kaffe/the og kage. Øl og

vand købes på stedet til rimelige priser.

degeneral og assisterende stabschef ved NaTO’s transfor-mationskommando i uSa. Mandag den 18. februar – som vanlig med start kl. 18.30 – byder Kom-Som-Du-er ham velkommen som af-tenens eksklusive gæst – og mon ikke der bliver lejlighed til både at høre om en spændende karriere, aktuelle for-svarsspørgsmål og måske nogle bud på, hvad vi kommer til at opleve i de kommende år? Men Kom-Som-Du-er holder ikke desto mindre på formerne: Her serveres en aftenmenu – bestående af for-loren hare samt kaffe/the med en kage kreeret af æresol-dermand, konditormester erik andersen, alt sammen for bare 90 kroner – ligesom allan Steen underholder ved flygelet. Øl og vand sælges til de kendte ”gunstige priser”.

foto: michael bot hager /sc anpiX


NYT FRA KLUBBERNE

Damernes Kegleklub har plads til optagelse af nye med-lemmer. Kontingentet andrager 300 kroner om året. udover de fornøjelige klubmøder tager klubben på en årlig sommerudflugt i juni måned. Der går bestandig fra-sagn om medlemmernes evne for varm hygge. Henvendelse kan rettes til formanden – se ovenfor.

søger nye medlemmer

DAMERNES KEGLEKLUBformand: annette bollmann, tlf. 4498 5415

Teaterklubben forbereder en ekspedition til den tjekki-ske hovedstad prag – med al sin smukke arkitektur, brede hovedstrøg og ikke mindst kulturinstitutioner. rejsen er planlagt til 9.-12. oktober 2013, og medlem-merne modtager nærmere besked. Opholdet – inklusi-

dannelsesrejse til prag

TEATERKLUBBENformand: preben askbo, tlf. 4676 9420

ve overnatninger, billetter og forplejning – står medlem-merne i bare 5.000 kroner. Klubben har endnu enkelte ledige billetter tilbage til forestillingen “Det’ bare mænd” på Odense Teater den 11. maj . Turen gøres med tog, og der er reserveret fro-kost på Hotel plaza under opholdet. rekvirering af billetter sker i Haandværkerforeningen på 3312 2717. – Og sæt også kryds i kalenderen lørdag den 16. no-vember. Da drager klubben til Malmø for at overvære Miss Saigon.

Onsdag den 20. februar afholder Gourmetklubben gene-ralforsamling – det sker fra kl. 18.30 i selskabslokalerne i allégade 10 – dagsorden ifølge vedtægterne. Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717.

generalforsamling med smag

GoURMETKLUBBENformand: eli askbo, tlf. 4676 9420

LUKASØ J E N H O S P I T A L

Glæden ved at seL U K A S Ø J E N H O S P I T A L

· Grå stær· Tunge øjenlåg· Ny laserbehandling i stedet for briller· Ny undersøgelse af sukkersygeforandringer på nethinden· Retinalyze Software

Lukas ØjenhospitalBernstor�svej 20

2900 HellerupTelefon 3965 1203Telefax 3965 1209

[email protected]


NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i KJø-benhavn:

Håndbogbindermester Klara Kölqvist, Christianshavns Voldgade 1, 3. tv., 1415 København K Indmeldt v. Adam Pade Glarmester Frank Jørgensen, Skolevej 8, poulsker, 3730 Neksø Indmeldt v. Glarmesterlauget Tømrermester Henrik Nielsen, Ørbakkevej 30, 3200 Græsted Tømrermester Thomas paulsen, Clara pontoppidans Vej 17, 2500 Valby Indmeldt v. Københavns Tømrerlaug psykolog pia Jeppesen, Skodsborgvej 20, 2830 Virum Indmeldt v. Svend Ostenfeldt elektroinstallatør anker Nielsen, prisholmvej 32, 2500 Valby Indmeldt v. Jørgen Stampe Direktør Morten V. petersen, Møllegårdsvej 22, 6893 Hemmet Indmeldt v. Chr. Sørensen

Marketingdirektør Michael Heegaard, Hummeltofte-vej 75, 2830 Virum Speciallæge Søren lind rasmussen, Kildegårdsvej 9, 2900 Hellerup Indmeldt v. Poul Erik Pedersen Sekretariatschef Casper Dahlen Stokholm pedersen, Spurvehøjvej 4, 3. th., 2650 Hvidovre Tømrermester Carsten lauridsen, Mosevej 4 b, 2765 Smørum Indmeldt v. Henrik Johansen advokat ulrik Iversen, Skodsborgvej 240, 2850 Næ-rum Musikproducent og musiker anna Stengade, riensga-de 23, 1., 1316 København K Indmeldt v. Lærke Ostenfeldt Rygaard privatpraktiserende psykolog Marianne Malm, ullas-vej 3, 2880 bagsværd Diamantborer Morten Juul, buddinge Hovedgade 332, 2.th., 2880 bagsværd

GlasskadeHærværk – Indbrud

GLARMESTRENES

Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem afGlarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

7 0 1 0 0 1 0 0DØGNVAGT


uDGIVET AFHaandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol

REDAKTIONAdam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 FredensborgTlf. 4848 1788 fax 4848 2922 [email protected]

ANNONcERForlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 [email protected]

BlADuDVAlGHenrik Tofteng Niels RothMette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

TRyKRosendahls

BESTyRElSE

FORMAND: Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester

1. NÆSTFORMAND: Per Vangekjær Oldermand, malermester

2. NÆSTFORMAND: Jan Bruus Sørensen Adm. direktør, ingeniør

Bjarne Andersen Oldermand, glarmester

Niels Roth Oldermand, snedkermester

Peter Steen Mortensen Murermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør

Steen Søkvist El-installatør

Bo JohansenKonditormester

Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester

Jens Hjortskov Advokat, partner

DIREKTION

Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

dronningens tværgade 2 a

1302 københavn k

tlf. 3312 27 17 • faX. 3314 1625 • email [email protected]

kontortid: mantor 09.0016.00, fre 09.0015.00

WWW.HVFKBH.DK

Næste nummer udkommer mandag den 11. marts. Redaktionen slutter torsdag, den 21. februar.

ha andværkerforeningen i k jøbenhavn • dr. t værgade 2a • 1302 københavn k

Magasinpost SMPID NR 42419

DETskeri haandværkerforeningen

Al HENVENDElSE T Il: haandværkerforeningen i kjøbenhavndr. tværgade 2a1302 københavn k

mandag 11/02 danseklubben

tirsdag 12/02 bridgeklubben · billardklubben · svømmeklubben

onsdag 13/02 damernes kegleklub

fredag 15/02 teaterklubben

mandag 18/02 komsomduer


onsdag 20/02 vinklubben · skyde og kegleklubben ·

gourmetklubben: generalforsamling

torsdag 21/02 l’hombreklubben · bowlingklubben

mandag 23/02 musikklubben

søndag 24/02 bowlingklubbens nytårsfest

mandag 25/02 danseklubben: generalforsamling


onsdag 27/02 globetrotterne til borneo

mandag 04/03 banko


onsdag 06/03 skyde og kegleklubben: stiftelsesfest

onsdag 06/03 skyde og kegleklubben (pokalturnering) · gourmetklubben

torsdag 07/03 l’hombreklubben · bowlingklubben


tirsdag 12/03 bridgeklubben · billardklubben · svømmeklubben ·

vandreklubben (generalforsamling)

onsdag 13/03 damernes kegleklub

torsdag 14/03 teaterklubben · kunstklubben (årsmøde)

fredag 15/03 golfklubben (gallafest)

søndag 17/03 vandreklubben



torsdag 21/03 bowlingklubben · l’hombreklubben ·

skyde og kegleklubben: kegleturnering

lørdag 23/03 musikklubben

søndag 24/03 vandreklubben

mandag 25/03 komsomduer


onsdag 27/03 skyde og kegleklubben (turnering)

det unØdvendige uundvÆrlige tekstil · 2013. 2. 25. · ler en ipad – bør ikke ændre ved de...

Documents