dfl forsikring 1-2015

FORSIKRING Nr. 1 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

UNI World Congress: Vi er ikke alene – side 17, 22 og 26

Har selskaberne fokus på social ansvarlighed?

Fleksjob – en guds gave eller en fandens plage? [Side 14]

Humanistnørd brænder for CSR [Side 10]

Kend faldgruberne på de sociale medier [Side 20]

Nye regler om fratrædelses-godtgørelse [Side 31]

Socialt ansvar

[ TEMA 4-15 ]

Leder

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet

udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7,

1411 København K, tel. 33 12 42 42, dfl @dfl .dk, www.dfl .dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Char-

lotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@dfl .dk. Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@dfl .dk. Sekretariatschef: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36

45 19, ksa@dfl .dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl .dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl .dk),

redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl .dk), næstformand. Lena Svarre ([email protected]), formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Diana Bengtsen

(db@dfl .dk), studentermedhjælp. Lotte Kronholm Sjøberg ([email protected]), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal

([email protected]), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen ([email protected]), formand i personaleforeningen i

Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl .dk. Redaktionen af Forsikring nr. 1 – 2015 er afsluttet den 29. januar 2015.

Charlotte HougaardLandsformand

Lige i skabetHvis du går og tænker, at fagforeninger, overenskomster, fællesskab og solidaritet er noget støvet og gammeldags, så tror du fejl. Stadig fl ere danske lønmodtagere støtter op om et fagligt fællesskab, som håndterer kollektive overenskomster og i dialog med arbejdsgiverne klarer de små eller store skærmydsler.

Dette griber jeg ikke ud af den blå luft, men ud af en ny rapport, der baserer sig på en undersøgelse, som gennemføres ca. hvert tiende år af Aalborg Universitet og støttes økonomisk af FTF og LO i fællesskab. Rap-porten hedder ’Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv’ og den viser tre tydelige tendenser: Den første er, at der er en grundlæggende og stigende opbakning til fagbevægelsen og et ønske om mere indfl ydelse. Den anden er, at lønmodta-gerne ønsker kollektive løsninger. Og sidst

men bestemt ikke mindst, viser rapporten en stor opbakning til velfærdsstaten.

Disse tendenser gælder uden tvivl også for medlemmerne af DFL. I sidste kvartal af 2014 valgte ikke mindre end 427 af vores kolleger fællesskabet i DFL som den bed-ste støtte for deres arbejdsliv. Jeg byder et meget varmt velkommen til alle 427 nye medlemmer og lover, at vi i DFL vil gøre hvad vi kan for at opfylde vores vision, også for jer: ”Vores medlemmer har det godt”.

Vi ved godt, at vores vision desværre ikke er virkeligheden for alle vores medlemmer, men DFL står klar til at hjælpe. Hvis du eller din kollega, som naturligvis også er medlem af DFL, ikke har det godt, så brug din lokale tillidsrepræsentant eller kontakt din personaleforening, som er DFL's loka-le tilstedeværelse i selskabet. Hvis du er

medlem af Landskredsen, så gå trygt til DFL's sekretariat – og det gælder også dig, som er blevet ledig eller på vej på pension.

For fællesskabet handler om, at vi er her for hinanden med hjælp og støtte - ikke mindst når tingene brænder på og du har ondt i arbejdslivet.

Rapporten fra Aalborg Universitet for-tæller desuden, at danske lønmodtagere ønsker, at deres faglige organisation prio-riterer indsatsen for at skabe et bedre ar-bejdsmiljø, bedre vilkår for uddannelse og desuden bekæmper ledighed og udligner lønforskelle mellem mænd og kvinder. Alt sammen er noget, som DFL længe har haft fokus på, og fortsat prioriterer højt.

Venlig hilsen

2 | FORSIKRING 1/2015

Indhold

Socialt ansvarSelskaberne i forsik-ringssektoren bruger store ressourcer på at være gode samfunds-borgere – hvorfor gør de det, og betyder det noget for dig?

04-15


DFL Lønsikring giver dig tryghed: Læs side 30 og se indstik midt i bladet

Du er selv den største trussel mod IT-

systemerne [side 18]

Chefen skal styre sig ved julefrokosten [side 22]

Hvor gik Gerda hen? Status på de digitale forsikringsselskaber

[side 6]

De er dygtige, men hvad kan den digitale generation egentlig?

[side 8]

Udviklingen inden for digitalisering får store konsekvenser...

Udvikling[ TEMA 4-19 ]


DFL klar med ny vision og værdier: Vores medlemmer har det godt – side 20

Kompetence- udvikling skal ske gennem hele dit arbejdsliv [side 8]

Branchen om 30 år:Mighty Brain, Wide Vision og

Human Processing [side 6]

Kompetence[ TEMA 4-17 ]

Få værdi af dit netværk med LinkedIn [side 14]

Kroppen som kompetence [side 16]

Nudging: Stræk ud, når du kan [side 18]

Fik du læstdet seneste Forsikring?

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

»»» TEMA: Socialt ansvar04 Ih, hvor er vi gode!

06 Hvordan står det til med den sociale an-svarlighed

08 Vær glad for at dit selskab tænker CSR

09 Gode grunde til social ansvarlighed

10 Humanistnørd brænder for CSR

12 Er CSR en omkostning eller en gevinst?

13 Giv en ansvarlig afsked

14 Fleksjob – en guds gave eller en fandens plage?

»»» Øvrige artikler15 DFL Lønsikring – Din løn og også din

tryghed

16 Medlem: Derfor er din personaleforening vigtig

17 UNI World Congress: Vi er ikke alene

19 Arbejdsmiljø: Alle har et ansvar for trivsel

20 Kend faldgruberne på de sociale medier

22 Masakhane: DFL til kvinde-verdenskongres

»»» INFO sider18 Ny leder af DFL’s sekretariat

18 Medlemsfordel: Rabataftale på skilektioner

21 Søren Thorsen: Mange gode år i DFL

23 Juristens blog

24 Profi len: Vi besøger Gjensidige

25 Vi chatter med Helle Mortensen fra Popermo

25 Kursus: Tag dine kompetencer 12 skridt videre

26 DFL Ungdom til UNI verdenskongres

26 DFL Ungdom: Kultur på afrikansk

28 Nyt fra personaleforeninger og regioner

29 Regionale arrangementer

30 Medlemsarrangementer

30 DFL fi k 427 nye medlemmer

31 Fagligt: Nye regler for fratrædelsesgodtgørelse

31 Sjov til pausen

32 Er dit lykkenummer udtrukket

32 Karriererådgivning over Skype

32 En Chris MacDonaldsk eftermiddag

Derfor!Derfor er din personaleforening

vigtig for dig, når arbejdslivet ramler sammen

16-17

DFL til verdenskongresDFL var til UNI Global Union ver-denskongres, og det var en øjen-åbner – også for DFL Ungdom

20-21

Pas på!Kend faldgruberne på de sociale medier

17, 22 og 26-27

FORSIKRING 1/2015 | 3

Socialt ansvarTema1710

»»» TEMA: Socialt ansvar

04 Ih, hvor er vi gode!

06 Hvordan står det til med den sociale ansvarlighed

08 Vær glad for at dit selskab tænker CSR

09 Gode grunde til social ansvarlighed

10 Humanistnørd brænder for CSR

12 Er CSR en omkostning eller en gevinst?

13 Giv en ansvarlig afsked

14 Fleksjob – en guds gave eller en fandens plage?

Hvem vil ikke gerne være socialt ansvarlige? Nemt spørgsmål med nemt svar, for det vil vi alle da ger-ne. Og det ser slet ikke så svært ud … på papiret.

Af Lone Clausen, næstformand

Har du købt en brændstofbesparende bil? Ja, det har rigtig mange, og på den måde er man klart med til at værne om vores allesammens miljø. Men man er også med til at spare penge for sig selv, og var det i virkeligheden ikke det, der talte mest?

Som stor virksomhed, der henvender sig til danskerne med tilbud om hjælp og støtte i form af forsikringer, pensioner og lignende tjenester og ydelser, er det vigtigt at for-tælle, at man er en god samfundsborger.

Det kan man være på mange må-der, og nogle er nemmere og billigere at få på plads end andre. Eksempelvis er det ikke svært for et selskab er købe miljørigtige, brændstofbesparende biler, næste gang man udskifter fl åden. Og ud over at spare CO2 i miljøet, så giver det da også bonus på bundlinjen. Lige så nemt er det at montere solceller på taget, servere sund mad i kantinen og indføre motions-ordninger.

IH, HVOR ER VI GODE!

4 | FORSIKRING 1/2015 TEMA

TemaSocialt ansvar

Alt dette er rimelig ligetil, er til at overskue økonomisk og er bestemt værdifulde tiltag – ikke mindst for med-arbejderne i selskabet.

Men der er mange andre måder, hvorpå selskabet kan være en an-

svarlig del af samfundet. Hos nogle selskaber har man opmærksom-

hed på det og gør en god indsats, mens andre glæder sig over

de små biler og den sunde mad. For nu at sige det lidt fi rkantet.

Og her kommer så mit budskab: Det er ikke nok at begrænse CO2 udledningen og sørge for motion til medarbejderne. Mil-jøet og den fysiske velvære er vigtig, men mindst lige så vig-tig – og endnu mere værdifuld - er det psykiske arbejdsmiljø. Er medarbejderne trygge? Er ledelsen dygtig og bevidst om sit store ansvar? Kommunike-

rer ledelsen ofte og i tide om for-andringer? Får medarbejderne

valgmuligheder og tilbud om at udvikle deres kompetencer, så de

er klar til fremtidens arbejdssitua-tioner?

At være en god samfundsborger bety-der bestemt også, at man behandler sine medarbejdere godt. Også når man ikke har brug for dem længere. Gør selskabet noget ekstra for dem, der er blevet overfl ø- dige? Undersøger man, om der er nye eller andre jobs internt, før man sender folk på

gaden? Sender man gamle hjem for i ste-det at antage unge? Hvor lang snor har dem, der bliver sygemeldt – gør selskabet en helhjertet indsats for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet?

Vi kan se, at lunten bliver kortere ved sygemeldinger, at man skiller sig af med gravide og ældre ved fyringsrunder og at hensynet til dem, der ikke længere kan ar-bejde 100 procent er faldende.

Hvordan stemmer det med et selskabs sociale ansvarlighed?

Og er man en socialt ansvarlig og god samfundsborger, når man sender stadig fl ere jobs til ”de varme lande” – til lande hvor lønningerne er lave, arbejdsforholde-ne uigennemskuelige og det hele er uden for de faglige organisationers rækkevidde.

Man skal som samfund huske på, at når virksomheder sender eksempelvis IT-op-gaver til Asien, så har man dels danske IT-folk gående uden arbejde, og dels lægger man kompetenceudviklingen og erfarings-forøgelsen i Asien. At holde danskernes erfarings- og kompetenceniveau i top bli-ver derfor et samfundsansvar, og ikke et ansvar, som selskabet er med til at løfte.

Jeg vil opfordre til, at man nærlæser sit selskabs CSR-rapport og selv prøver at vurdere, om det hele ender i CO2-udled-ning og sund levevis, eller om selskabet virkelig er en god samfundsborger, der tænker længere og bredere end til næste regnskabsafl æggelse.

FORSIKRING 1/2015 TEMA | 5


Social ansvarlighed eller Corporate Social Responsibility (CSR) bliver et stadigt mere aktuelt samtaleemne. At opføre sig ansvarligt kan være en bekostelig affære for virksom-hederne, men det kan samtidig give deres image et kæmpe boost. Men hvordan står det egentlig til med CSR i forsik-rings- og pensionsbranchen?

Af Diana Bengtsen

CSR er for mange virksomheder i for-sikrings- og pensionsbranchen blevet et konkurrenceparameter, og hos de fleste selskaber finder man CSR-rapport eller CSR-politikker, der tilkendegiver, hvordan virksomheden er eller ønsker at være so-cialt ansvarlig.

”Snart sagt alle større danske og internati-onale virksomheder er i dag i et eller andet

omfang med på vognen, og mange små og mellemstore virksomheder har ligele-des givet sig i kast med CSR-relaterede aktiviteter. CSR er i den grad blevet main-stream,” skriver Steen Vallentin, som er lektor ved Copenhagen Business School (CBS) og forsker i CSR, i en artikel til fag-bladet LPF-nyt om ledelse.

Ifølge Steen var det først i slutningen af

1980’erne, at man i Danmark begyndte at tage arbejdet med CSR alvorligt. Ud-viklingen og arbejdet med CSR er imid-lertid – særligt inden for de sidste 5-10 år – eksploderet på alle niveauer herhjemme. Og forståelsen af, at en socialt ansvarlig virksomhed skal mere end blot at holde sig inden for lovens rammer og tjene penge, er for alvor gået op for virksomhederne. Uan-svarlighed kan koste penge og kan i sidste ende være en trussel for virksomhedens fortsatte eksistens. Derfor er CSR i høj grad blevet et signal om virksomheders bestræbelser på at foregribe problemer med uansvarlighed og dermed søge at undgå kritik og dårlig omtale. ”Det er de færreste virksomheder, der har givet sig i kast med CSR, alene fordi det vurderes at være ’det moralsk rigtige at gøre’”, tilføjer Steen Vallentin, og siger dermed at virk-

Hvordan står det til med den

sociale ansvarlighed?


TemaSocialt ansvar 0000somheden mener, at CSR-indsatsen kan betale sig i det lange løb.

Vores branche tager et stort socialt ansvarBrancheorganisationen Forsikring & Pen-sion mener, at virksomhederne i vores branche har tilstrækkelig fokus på CSR. Per Bremer Rasmussen, administreren-de direktør for brancheorganisationen Forsikring & Pension udtaler at ”danske forsikrings- og pensionsselskaber tager et stort samfundsansvar. Samtlige sel-skaber har individuelle CSR-politikker, og fl ere har tilsluttet sig FN’s initiativ for so-cial ansvarlighed”. Han tilføjer: ”De danske pensionsselskaber er desuden karakteri-seret ved at have retningslinjer for ansvar-lige investeringer og via dialog og aktivt ejerskab at påvirke de virksomheder, der investeres i, i en mere ansvarlig retning. Desuden har forsikringsselskaberne taget en række konkrete tiltag indenfor blandet andet klimatilpasning og forebyggelse af ulykker og stiller deres viden om f.eks. skadesforebyggelse og risikohåndtering til rådighed, hvor den kan have en sam-fundsmæssig betydning.”

Og ganske rigtigt, som Per Bremer Ras-mussen fortæller, kan man i mange af de offentligt tilgængelige CSR-rapporter læse om, hvilket arbejde selskaberne gør, for at mindske forureningen ved at have et fokus på miljøvenlig transport, affaldssor-tering og reduktion af papirspild. Samtidig kan man mange steder også læse, hvor-dan man ønsker, at arbejde med eksem-pelvis proaktiv skadesbehandling, der skal sikre at kunder, som rammes af sygdom eller skade, ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Arbejdsmiljøet er vigtigtTrods dette mener Peter Kirkegaard, fag-lig konsulent i DFL med ansvar for arbejds-miljø, ligestilling og medbestemmelse, at der er et for lille fokus på de menneskeli-ge og sociale aspekter i rapporterne: ”En CSR-rapport får først virkelig værdi, når du kan læse i den, hvad der bliver gjort for ar-bejdsmiljøet. Selvom virksomhederne gør et godt stykke arbejde, så går de også efter de lavthængende frugter – dér hvor det er

nemmest at gøre det godt. Det er f.eks. energispild eller vand- og varmebesparel-se, så virksomhederne kan fremhæve, at de er socialt ansvarlige”, mener Peter.

Ifølge Steen Vallentin er arbejdet med CSR i høj grad præget af ønsket om pleje af virk-somhedens image, omdømme og konkur-renceevne. Og det kan måske være med til at forklare tilbøjeligheden til at fokusere på de mere jordnære aktiviteter.

Ikke særlig godt omdømmeIfølge en rapport fra organisationen EPSI kniber det for virksomhederne med at vise værdien af CSR-arbejdet over for omver-denen: ”Forsikringsbranchen er god til kundeservice og er samtidigt blevet bedre til skadehåndteringen” skrives det i rap-porten fra EPSI , hvor man har foretaget en tilfredshedsundersøgelse blandt 4000 privat- og erhvervskunder på forsikrings-markedet. Rapporten understreger dog: ”Branchen bør imidlertid smøge ærmerne op i forhold til deres generelle imagearbej-

de. Særligt lav score får omdømmet for selskabernes samfundsansvar”.

Per Bremer Rasmussen kommenterer rapporten således: ”De danske forsikrings- og pensionsselskaber har omfattende og ambitiøse CSR-politikker, som kan fi ndes på de enkelte selskabers hjemmesider. Så vidt det er muligt, forsøger selskabernes at gøre deres kunder og resten af omver-denen opmærksomme på deres principper og konkrete tiltag i forhold til at drive en samfundsmæssig ansvarlig virksomhed. Det er klart, at vi som branche godt kun-ne tænke os, at vi i endnu højere grad var kendt for vores ansvarlighed. Vi bliver ofte kritiseret for, at vi ikke tager ansvar nok. Den kritik er jeg meget uenig i”, forklarer Per, og afslutter: ”Selskaberne gør et stort arbejde for at leve op til ansvaret over for kunderne og det øvrige samfund. Ved at drive forretning på ansvarlig og bæredyg-tig vis, skaber forsikrings- og pensionssel-skaberne tryghed og værdi for både deres kunder og medarbejdere.”



Af Diana Bengtsen

På et overordnet plan handler virksom-heders sociale og samfundsmæssige an-svar både om at opføre sig miljømæssigt ansvarligt, hjælpe fattige og trængende, nedbringe børnearbejde og bekæmpe korruption. Samtidig skal virksomheden imidlertid også opføre sig samfundsmæs-sigt ansvarligt i det samfund den indgår i – og internt i virksomheden behandle de ansatte socialt ansvarligt.

Alt dette kan gøres på mange måder; virksomheden kan arbejde på at forbed-re sociale og miljømæssige forhold på et mere globalt niveau ved at stille krav til sine leverandører og samarbejdspartnere om, at både de og deres underleverandø-rer overholder menneskerettigheder og opfører sig både miljømæssigt ansvarligt. Samtidig kan vi virksomheden også have

fokus på miljøet ved at spare på strøm og vand og begrænse papirforbrug. Men vigtigt i virksomhedens arbejde omkring social ansvarlighed er imidlertid også, at den arbejder aktivt for at forbedre de inter-ne forhold for medarbejderne; på at skabe plads til medarbejdere med særlige behov samt på at forbedre arbejdsmiljøet.

”Virksomheders sociale ansvarlighed kommer eksempelvis til udtryk ved, at de gør en indsats for at forebygge stress og sygdom, og ved at de arbejder for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø”, forklarer Helle Holt, seniorforsker ved Det Natio-nale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Hun forklarer videre: ”Det sociale ansvar handler også om at fastholde syge og ud-fordrede medarbejdere, så de ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der-

udover kan virksomheder også udvise et socialt ansvar ved at indsluse mennesker, som af forskellige årsager har svært ved at opnå eller fastholde beskæftigelse. Her kan man f.eks. indsluse personer med ned-sat arbejdsevne på særlige vilkår i fl eksjob eller modtage ledige i virksomhedspraktik.”

Vi har brug for det sociale ansvarAt virksomheden løfter et socialt og sam-fundsmæssigt ansvar betyder også, at den medvirker til at befolkningen er be-skæftiget og udvikler sig, og at den støtter op om velfærdssamfundet generelt.

”Når en arbejdsplads indsluser borgere, der f.eks. har svært ved at opnå beskæf-tigelse, så er virksomheden med til at fl ytte borgere fra passiv forsørgelse til en mere aktiv tilværelse med selvforsørgel-se,” forklarer Helle og tilføjer: ”Desuden er beskæftigelsespolitikken i dag på mange måder afhængig af, at arbejdspladserne bakker op om at få befolkningen i beskæf-tigelse – særligt de udsatte. Dette er blevet endnu tydeligere med den nyeste beskæf-tigelsesreform.”

Selskaberne i forsikringssektoren har alle fokus på den sociale ansvarlighed. Hos

Socialt ansvarTema

Vær glad for at dit selskab tænker

CSRDu kan være godt tilfreds med, at dit selskab har fokus på social ansvarlighed, for det er positivt for både dig og hele samfundet. For dig personligt kan det skabe større arbejds-glæde og medvirke til at arbejdet med arbejdsmiljøet tages alvorligt.


TemaSocialt ansvar 0000

Topdanmark udarbejder man eksempelvis en meget grundig og informativ CSR-rap-port, hvor man bl.a. kan læse om, hvor mange kroner selskabet sender tilbage til samfundet i form af skatter og afgifter.

”Da jeg var formand for Personalefor-eningen i Topdanmark, læste jeg altid i CSR-rapporten med stor interesse. Her kunne jeg jo læse om effekten af det, som virksomheden gjorde for medarbejderne, og hvad den gjorde for samfundet. Eksem-pelvis er kampagner for at forebygge ska-der på mennesker og ting noget, som har samfundsværdi”, forklarer Charlotte Hou-gaard, der nu er landsformand for DFL.

De lavthængende frugterMen har CSR-arbejdet reel værdi, når man ser på det med de faglige briller? ”Nej, ikke den store værdi”, mener Peter Kirkegaard,

ansvarlig for arbejdsmiljøarbejdet i DFL. ”Vores selskaber har en tendens til at pluk-ke de lavthængende frugter – søge nem-me løsninger – og har derfor travlt med at fortælle om CO2 udledning og solceller. Men der hvor den sociale ansvarlighed virkelig tæller er, når den eksempelvis er med til at styrke viden og beskæftigelse i

Danmark – og her tager virksomhederne ikke så meget ansvar, når de f.eks. sen-der IT-opgaver til Fjernøsten. Så er det jo inderne, selskabet styrker og ikke de dan-ske IT-folk”, mener Peter Kirkegaard, der synes, at det meget indsnævrede fokus på omkostningerne underminerer fremtiden for danskerne.

Corporate Social Responsibility beskæftiger sig med virksomhedernes sociale og samfundsmæs-sige ansvar. Grundlæggende drejer det sig om, at virksomheder handler ansvarligt over for deres ansatte, samfundet og miljøet ved at håndtere so-ciale, etiske og miljømæssige udfordringer på en hensynsfuld og ordentligt måde.

»»» Gode grunde til social ansvarlighedDer kan findes mange grunde til, at en virksomhed skal udvise social ansvarlighed og være en god samfundsborger. Her er tre bud fra Helle Holt fra SFI, Det Nationale Forskningscen-ter for Velfærd:

• En socialt ansvarlig virksomhed støtter op om vores velfærds-stat, hjælper samfundet og skaber en god arbejdspladskultur.

• Dét, at virksomheden arbejder med at fastholde og integrere sårbare eller udfordrede medarbejdere medvirker til, at de også bliver dygtigere til at forebygge mod et usundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt, da der blandt mange virksomheder

er en tendens til, at man først reagerer, når skaden er sket, og medarbejderen går ned med stress.

• Og så skaber det et positivt omdømme for virksomhederne, når de udviser et socialt ansvar – både internt blandt medar-bejderne, men også over for investorer, kunder og potentielle nye medarbejdere.


Socialt ansvarTema1715w

”CSR skal være med til at understøtte for-retningen på mange måder, og det er mit ansvar at sørge for, at vores CSR-arbejde gør netop det”, fortæller Pernille Fogh Chri-stensen, der er ansat af Topdanmark til at varetage selskabets CSR-arbejde – et job, som kræver at man kan have mange bolde i luften på samme tid.

Men ud over nogle meget informative rapporter, hvad laver en ansvarlig for virk-somhedens CSR-arbejde så egentlig? Per-nille er uddannet cand.mag., og hun er - ef-ter eget udsagn - lidt af en humanistnørd. Hun har tidligere arbejdet med CSR i A.P. Møller og tøjbutikken Ticket to Heaven. Og nu arbejder hun i Topdanmark, hvor hun er ansvarlig for at koordinere virksomhe-dens arbejde med CSR (Corporate Social Responsibility, som er en betegnelse for virksomhedernes samfundsansvar).

Hånd i hånd med forretningen”Meget af jobbet består i at agere koordi-nator. Jeg skal sørge for at vedligeholde, opfølge og udvikle de handlingsplaner, som etableres i samarbejde med Topdan-marks CSR-styregruppe. Jeg skal være entreprenør bag idéerne, så de kan leve videre ude i forretningen – og sørge for at hensynet til det sociale og miljøet integre-res som en naturlig del af forretningen”, forklarer Pernille og tilføjer: ”Jeg koordine-rer f.eks. CSR-indsatsen i forhold til vores leverandører og bidrager også til at udvikle politik og procedurer omkring ’ansvarlig investering’. Det betyder bl.a. at investe-ringer overvåges i forhold til menneske-rettigheder og miljø”.

Hos Topdanmark ser man CSR-arbejdet som en disciplin, der skal bidrage til at øge kundernes, medarbejdernes og ak-

tionærernes opfattelse og oplevelse af Topdanmark som et professionelt, værdi-skabende og ansvarligt selskab, der også medvirker til en bæredygtig udvikling af det danske samfund. ”Det handler om, at vi skal være en aktiv og engageret virk-somhed i lokalsamfundet og i det danske samfund generelt”, indskyder Pernille.

En valgfri indsats?Pernille har, siden hun fik jobbet som CSR-ansvarlig i Topdanmark i starten af 2012, udarbejdet Topdanmarks årlige CSR-rapport.

”Man vælger ikke helt selv, hvad der skal stå i rapporten. Der er nogle minimums-krav fra regnskabslovens § 99a, som skal opfyldes. Rapporten skal bl.a. beskrive ar-bejdet med miljø og menneskerettigheder ” forklarer Pernille og understreger: ”Det er ikke nok kun at skrive, at man har en CSR-politik. Man skal også rapportere om konkrete handlinger og resultater. Og det er det som giver værdi i arbejdet med CSR. Derfor har vi i vores rapport indsat skemaer, hvor man hurtigt kan få et overblik over vores målsætning på de forskellige områder, hvilke handlinger og initiativer, vi har taget på området samt effekten af disse.”

Hvad er paragraf 99a?Paragraf 99a blev en del af regnskabsloven i 2008. Med den nye paragraf følger et krav om, at man som større virksomhed – omfatter ca. 1.100 børsnoterede virksomheder i Danmark – skal oplyse om CSR-politik, konkrete handlinger og resultaterne af den hidtidige indsats.

HUMANISTNØRD BRÆNDER FOR CSRAlle selskaber i vores branche arbejder med CSR og en del af dem producerer omfattende rapporter, som fortæller hvordan selskabet håndterer sit samfundsansvar. Vi har hilst på en af dem, der holder øje med den sociale ansvarlighed.


TemaSocialt ansvar

Det må godt kunne betale sigDet er en værdifuld investering for virk-somhederne at arbejde med CSR, mener Pernille. Og ifølge hende så burde CSR være en lige så stor selvfølgelighed for virksomhederne, som fagforeninger er.

”CSR handler om tre ting – people, planet og profit! Det er misforstået at tænke, at det at arbejde socialt ansvarligt kun hand-ler om at give donationer. Jeg er overrasket over, at mange ikke forstår, at man godt må tjene penge på CSR. Bare fordi det er en god forretning at medtænke CSR i for-retningsstrategien, bliver det jo ikke min-dre ansvarligt”, påpeger Pernille.

”Virksomhederne skal lære at forstå, at det ikke er farligt at arbejde med CSR, men i stedet derimod positivt for virksomhe-den. Vi har f.eks. projektet ’Sund i Topdan-mark”, hvor vi opfordrer medarbejderne til en sund kost og motion, og så har vi hele vores CO2-reduktionprogram, hvor vi har opført et af nordens største solcelleanlæg. Derudover har vi fokus på at indtage ele-ver, så vi den vej igennem kan støtte op om uddannelsen internt i branchen, samtidig med at vi får nogle unge, friske og inno-vative øjne på, hvordan vi gør tingene hos os”, afslutter Pernille Fogh Christensen.

Af Mette Jensen

Foto: Tommy Verting

HUMANISTNØRD BRÆNDER FOR CSR


Socialt ansvarTema

1712

Af Diana Bengtsen

Corporate Social Responsibility (CSR) handler som ordene siger, om at virk-somheden tager et ansvar over for det samfund, som den opererer i – altså et samfundsmæssigt, miljømæssigt og so-cialt ansvar – og har det som del af for-retningsmodellen. Mange virksomheder, også selskaberne i vores branche, bruger mange ressourcer på CSR med særlige CSR-ansvarlige medarbejdere, en lang række praktiske initiativer samt udarbej-delse af en moppedreng af en CSR-rapport hvert år. Det koster mange penge, men er det egentlig pengene værd?

”Der har tidligere været en tendens til at se CSR som et ’nice to have’-projekt, der ikke rigtigt gavnede forretningen. Det glæder mig, at der nu tegner sig et klart billede af, at virksomhederne for alvor har fået øjne-ne op for potentialet i at arbejde med CSR og bæredygtighed som en del af deres for-retning”, udtalte Louise Koch, CSR-chef i Dansk Erhverv i oktober 2014 til Dansk Erhvervs egen avis. I en større undersø-gelse dokumenterer Dansk Erhverv, at det styrker kunderelationer og salg, og dermed

har en positiv effekt på bundlinjen, når der tages hensyn til sociale, miljømæssige og etiske forhold. Undersøgelsen har fokus på virksomheder i bred forstand og det er ikke første gang, at det kan dokumente-res, at CSR-politik har en positiv effekt på virksomheders bundlinje. En undersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur fra 2010 viser nemlig, at for hver euro en virksomhed investerer i sundhedsfremme og sikkert arbejdsmiljø, reduceres omkost-ningerne ved fravær med op til 4,8 euro. De økonomiske gevinster ved at arbejde socialt ansvarligt er altså tydelige.

Ansvarlige investeringerAt CSR kan betale sig på fl ere fronter ses også ved, at banken Nordea senest har åbnet to nye investeringsafdelinger, som kun vil investere i selskaber, som har sær-ligt fokus på at opføre sig miljømæssigt og socialt ansvarligt. Hos Nordea mener man nemlig, at netop sådanne selskaber har særligt gode muligheder for en positiv udvikling.

Chefanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen fra Morningstar mener da også, at Nordea kan få succes med fondene: ”De gange, jeg har set nærmere på såkaldte etiske fonde, viser deres historik, at det generelt halter med at levere varen," fortæller Nikolaj i et interview med Børsen, men peger samti-dig på, at det f.eks. er lykkedes Nykredit at have en ansvarlig fond, der kan slå det generelle aktiemarked på afkast. Afslut-tende runder han af med at forklare, at der

grundlæggende er en god historie for virk-somhederne i at være socialt ansvarlige.

Ansvarlighed kan betale sigHos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tidligere Socialforskningsinsti-tuttet (SFI), slås det også fast, at fokus på CSR kan betale sig – og ikke kun økono-misk. Særligt når man fokuserer på CSR internt i virksomheden har det mere end økonomiske gevinster, mener Helle Holt, som er seniorforsker ved SFI:

”Når en virksomhed gør en indsats for at skabe et godt arbejdsmiljø, fastholde og indsluse medarbejdere, der f.eks. har nedsats arbejdsevne, så går der en god cirkel i gang,” fortæller Helle og fortsæt-ter: ”Medarbejderne i virksomheden får en positiv holdning til arbejdspladsen, og man sender et signal til dem om, at det her er en arbejdsplads, hvor man tager sig af sine medarbejdere. Det støtter op om en god arbejdspladskultur og trivsel. Og når med-arbejdere trives, så producerer de mere”.

Samme pointe understreges af CABI (Cen-ter for Aktiv Beskæftigelsesindsats), der i samarbejde med andre interesseorganisa-tioner for socialt ansvar har udarbejdet en pjece til virksomheder, der ønsker at sætte den sociale ansvarlighed på dagsordenen. Her skriver de: ”Social ansvarlighed til-trækker talenter, gør medarbejderne mere tilfredse og skaber sammenhold i organi-sationen. Mangfoldighed kan endda direk-te afl æses på bundlinjen”. I pjecen under-streges det, at social ansvarlighed er med til at give gode og loyale medarbejdere på sigt. Samtidig styrker det sammenholdet i virksomheden, når man er fælles om at hjælpe andre. Medarbejderne bliver stolte af deres virksomhed og det styrker virk-somhedens image og konkurrenceevne.

Er CSR en omkostning eller en gevinst?CSR handler om, at en virksomhed opfører sig som en ’pæn samfundsborger’, og det er naturligvis ikke uden omkost-ninger. Men hvorfor har virksomhederne så stor fokus på CSR – måske opvejes omkostningerne i virkeligheden af fordelene ved at opføre sig ordentligt?



Flere og flere virksomheder gør nu brug af outplacementfor-løb for at sikre afskedigede medarbejdere de bedste mulig-heder for at komme godt videre i deres arbejdsliv, og dermed ændre afskedigelsen fra at være en katastrofe til at blive en ny start.

Af Diana Bengtsen

Outplacement er den engelske betegnelse for den indsats, virksomhederne kan gøre for at hjælpe afskedigede medarbejdere godt videre i arbejdslivet. På dansk taler man om genplacering, da den indsats, virksomheden tilbyder, skal være med til at hjælpe de afskedigede medarbejdere over i ny beskæftigelse.

Afskedigelse er for mange forbundet med skam og følelsen af at blive kasseret. Man-ge har svært ved at forstå, at det virkeligt er sket og tænker: ’Det her sker bare ikke for mig’. Men verdenen i dag er meget for-anderlig, og meget tyder på, at det bliver mere og mere normalt ikke at arbejde i den samme virksomhed hele ens arbejdsliv. Vi må derfor vænne os til, at det ikke er ligeså utænkeligt at blive afskediget, som det var tidligere.

"Den verden, vi lever i, er meget omskifte-lig. Virksomhederne arbejder på et mar-ked, hvor tingene næsten konstant er i for-andring, og de må derfor løbende tilpasse deres forretningsstrategi til det marked, de opererer på” påpeger Ole Bilde, som til dagligt beskæftiger sig med rådgivning, vejledning og forhandling i DFL. Samtidig tager Ole sig af arbejdet med DFL’s ledige medlemmer og er endvidere konsulent for udvalget Arbejdsliv & Karriere.

”Én strategi kræver medarbejdere med en bestemt type kompetencer, mens en anden strategi måske kræver medarbej-dere med en anden type af kompetencer.

Når virksomheden så ændrer kurs, kan det være nødvendigt at sige farvel til de medarbejdere, som ikke længere har de rigtige faglige eller personlige kompeten-cer i forhold til den nye strategi”, forklarer Ole.

En afgørende forandring i dit liv Selvom mennesker reagerer forskelligt på at blive opsagt, oplever de fleste en afske-digelse som traumatisk, og de oplever at få et knæk i selvtilliden. Derfor har det stor betydning for de afskedigede medarbejde-re, at de bliver hjulpet godt videre:

”For mange i vores branche er det meget lang tid siden, de sidst har skrevet en an-søgning – og nogen har endda aldrig før prøvet det. Derfor er det vigtigt, at de får hjælp til at komme videre, og at de får hjælp til at skrive en ansøgning og et CV, der matcher det, som virksomhederne gerne vil have”, fortæller Ole.

Vi er gode til at hjælpe videreI vores branche – forsikringsområdet – er vi gode til at hjælpe folk videre. Det skyl-des bl.a. at det er skrevet ind som en del af overenskomsten mellem DFL og FA (Fi-nanssektorens Arbejdsgiverforening), at ’ledelsen i opsigelsesperioden skal optage drøftelser om iværksættelse af aktiviteter med henblik på at sikre, at opsagte med-arbejdere får de bedste muligheder for fremtidig beskæftigelse’ (afsnit 7, § 15).

For mange virksomheder i branchen bety-der det, at man tilbyder de afskedigede kol-leger et outplacement-forløb, forklarer Ole:

Giv en ansvarlig afsked

”I vores branche er vi meget aktive i for-hold til at hjælpe folk videre i arbejdslivet. Det er vigtigt at vide, hvordan man søger efter job i dag, og derfor er det også vigtigt at gøre en aktiv indsats for de afskedige-de. For mange virksomheder betyder det, at de vælger at gøre brug af et outplace-ment-forløb, da de færreste virksomheder selv har ressourcerne til at tage hånd om de opsagte medarbejdere.”

Den gode stil gavner begge partnerI takt med det stigende fokus på virksom-hedernes sociale ansvar samt et øget krav fra medarbejderne om ordentlige arbejds-pladser er mange virksomheder begyndt at koncentrere sig mere om afskedigelses-processen. Og det giver faktisk rigtig god mening – både for de afskedigede medar-bejdere og for virksomheden.

”Et outplacementforløb kan få den opsagte medarbejder til at få øjnene op for, at hun eller han kan mere, end vedkommende selv troede. Man får hjælp til at komme vi-dere, stiller nye spørgsmål og begynder at søge mod nye mål. Lige i starten fylder det intet, at man får tilbudt et outplacement-forløb, da man er i chok over afskedigel-sen. Men på sigt er hjælpen fuldstændig uvurderlig i forhold til at komme hurtigt videre”, fortæller Ole og tilføjer: ”Samtidig giver det også god mening for ledelsen at tilbyde – også selv om det er en lidt beko-stelig affære. En ordentlig behandling af medarbejderne ved afskedigelser giver nemlig virksomheden et godt ry blandt kunder, potentielle ansøgere og tilbage-blevne medarbejdere”.

Ole Bilde



Kommunerne kræver rummelighed og arbejdsgiverne kræ-ver effektivitet – men er et tilfredsstillende indtægtsgrund-lag og ordentlige arbejdsforhold for meget at kræve som medarbejder med ondt i krop eller sind?

”Kommunen kan bevilge dig fl eksjob, hvis du ikke har mulighed for at arbejde i det omfang, du kunne tidligere på grund af sygdom. Din arbejdsevne skal være væsentligt nedsat, men du må ikke være berettiget til førtidspension”. Sådan står der på borger.dk. Det lyder faktisk nogen-lunde simpelt – men det er det desværre bare ikke helt.

Når kroppen eller psyken ikke længere giver dig mulighed for at arbejde i samme omfang som tidligere, så er det ikke bureaukratiet, man ønsker at kæmpe med, men det kan desværre være der, man ender.

Hårde krav for overhovedet at få bevillingenDer er fl ere varianter af fl eksjob i loven, men den vi oftest støder på i DFL-regi er

fastholdelsesfl eksjobbet, altså der hvor man fortsætter på den arbejdsplads, man har haft før sin syg-dom eller ulykke.

Tidligere var det lidt nemmere at få tildelt et fl eksjob, men i dag er kravene skærpet. Kommunen kræver blandt andet, at du har været ansat i mindst 12 måneder på særlige vilkår, før du kan få tildelt et fl eksjob. Først når de 12 måneder er gået, er det muligt at søge om et fl eks-job. 12-måneders-kravet gælder dog ikke ved akut opstået skade eller ulykke. De særlige vilkår kan være alt fra ændrin-ger i vagtplanen, andre arbejdsopgaver, omplacering til en anden afdeling, støtte til behandling, ændret tilrettelæggelse af arbejdsdagen til nedsat timetal – oftest med nedsat løn til følge.

Loven begrænser selskabernes motivation og viljeLoven kræver også, at arbejdsgiveren kan dokumentere hvilke særlige vilkår og hensyn, der er foretaget – og det er nok her, at vi støder på lidt af en kamp og må spørge os selv, om lovgivningen ligefrem er gået hen og blevet en barriere for selskabernes sociale ansvarlighed, når det gælder fl eksjob?

I DFL fornemmer vi, at selskaberne fak-tisk gerne vil ansætte medarbejderne i fastholdelsesfl eksjob, men at tiden de skal bruge på det, kan blive en barriere.

Kommunerne kræver rummelighed og arbejdsgiverne kræ- fastholdelsesfl eksjobbet, altså

Fleksjob – en guds gave eller en fandens plage?

Det siger loven …§ 70 b. En person kan kun blive ansat i et fl eksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for fl eksjob.

Stk. 2. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Stk. 3. Stk. 1 fi nder ikke anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre for-anstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Af Mette Jensen



Både medarbejder og ledelse skal gå et helt år uden støtte fra

kommunen, og i denne branche er der ofte lidt et slogan, der lyder: Money

talks! Det betyder løst oversat, at alt kan købes for penge og vil sige, at

hvis selskabet kan få refunde-ret nogle af deres udgifter,

så er de også meget mere villige til at give en med-arbejder længere snor end ellers. Men på grund af de nye regler bliver fl e-re og fl ere langtidssyge

desværre fyret af hensyn til selskabets drift. Ledelsen

kan simpelthen ikke undvære en medarbejder på gulvet – og da slet

ikke betale fuld løn uden at få fuld arbejdskraft retur i et helt år – før der sker en udvikling i processen.

Social ansvarlighed er omdrejningspunktet

”Kravene til ansættelse i et fastholdel-

Både medarbejder og ledelse skal gå et helt år uden støtte fra

kommunen, og i denne branche er der ofte lidt et slogan, der lyder: Money

talks! Det betyder løst oversat, at alt kan købes for penge og vil sige, at

hvis selskabet kan få refunde-ret nogle af deres udgifter,

så er de også meget mere villige til at give en med-arbejder længere snor end ellers. Men på grund af de nye regler bliver fl e-re og fl ere langtidssyge

desværre fyret af hensyn til selskabets drift. Ledelsen

kan simpelthen ikke undvære en medarbejder på gulvet – og da slet

ikke betale fuld løn uden at få fuld arbejdskraft retur i et helt år – før der sker en udvikling i

”Kravene til ansættelse i et fastholdel-

sesfl eksjob skal fremme brugen af andre ansættelsesformer end fl eksjob, der ta-ger de fornødne skånehensyn og således kan medvirke til at forebygge yderligere nedsættelse af arbejdsevnen. Arbejds-markedets parter skal tage ansvar for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt uden brug af offentlige tilskudsordninger ved at fastholde medarbejdere, der får en nedsat arbejdsevne”, sådan står det i Beskæftigelsesministeriets vejledning om fl eksjob.

At man politisk pålægger både arbejds-giver og medarbejder så stor en forplig-tigelse synes ikke at være fair. Arbejds-giveren skal udvise social ansvarlighed ved at lade medarbejderen arbejde på nedsat funktion uden at blive kompen-seret på nogen måde i mindst et år, mens medarbejderen f.eks. af egen vilje skal gå ned i timer og derved også indkomst.

Trods dette håber DFL, at forsikrings-branchens selskaber gerne vil være med til løfte den forpligtigelse Beskæftigel-

sesministeriet har pålagt dem og udvi-se den rummelighed, der er nødvendig for at fastholde de gode medarbejdere, der blot ikke er helt så ’funktionsdygtige’ som tidligere.

Indtægten er forringet – men måske sta-dig bedre end selvvalgt deltid

På den gamle fl eksjobordning fi k man fuld løn, selvom man arbejdede mindre. Arbejdsgiveren fi k nemlig et løntilskud i ’kompensation’ fra kommunen. I dag får man løn efter den arbejdsindsats, man reelt yder. Man kan imidlertid få et tilskud, afhængigt af ens tidligere løn, fra kommunen – dog max. 17.000 kr. før skat om måneden.

Man bliver således næppe rig af at få be-vilget et fl eksjob. Men hvis alternativet er, at man selv skal betale for at gå ned i tid, så kan et tilskud fra kommunen godt være et udmærket supplement til et til-fredsstillende indtægtsgrundlag.

»»» Din løn er også din tryghed

DFL ønsker at give dig værdi for kontingentet, og derfor er det selvfølgelig fristende at tale om penge. Men værdien af tryghed, sikkerhed og stabilitet for dig selv og din familie er høj, og det er hvad DFL nu kan tilbyde dig – og kun dig, for dette er et tilbud, som kun kan benyttes af dig, der er medlem af DFL.

Tilbuddet hedder DFL Lønsikring og handler om, at du for et beskedent månedligt beløb kan sikre op til 80 procent af din indkomst, hvis du skulle blive afskediget. DFL har indgået samarbejde med Topdanmark om til-buddet, som er forhandlet specielt til DFL’s medlemmer. Det betyder, at du dels får det til en særdeles attraktiv pris, som en af markedets abso-lut laveste - hvis ikke den laveste. Det betyder også, at DFL Lønsikring kan tegnes af dig, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, at du ikke behøver at være medlem af en A-kasse og at du kan tegne den helt til du fylder 60 år.

Læs mere om DFL Lønsikring på DFL’s hjemmeside, hos Topdanmark på www.topdanmark.dk/DFL eller ring på 44 74 35 01 og hør mere. eller ring på 44 74 35 01 og hør mere.

DFL ønsker at give dig værdi for kontingentet, og derfor er det selvfølgelig fristende at tale om penge. Men værdien af tryghed, sikkerhed og stabilitet DFL ønsker at give dig værdi for kontingentet, og derfor er det selvfølgelig fristende at tale om penge. Men værdien af tryghed, sikkerhed og stabilitet

Medlemmer af DFL tilbydes nu Lønsikring i samarbejde med Topdanmark.

Køb Lønsikring } Besøg www.topdanmark.dk/DFL

Få mere at vide } Læs mere om Lønsikring på www.topdanmark.dk/DFL } Ring 44 74 35 01 alle hverdage mellem kl. 8-16 } Skriv til [email protected]

KØB LØNSIKRING MED MEDLEMSFORDELEKøb en Lønsikring til medlemspris gennem DFL, og behold op til 85 % af din løn, hvis du bliver ufrivilligt arbejdsløs.

85

38

-1 1

2.1

4 C

vr-n

r. 1

96

25

08

7


1737

Elizabeth Dobosz havde arbejdet hos Danica Pension i 28 år, da hun blev afskediget. En afskedigelse som viste værdi-en af at have sin personaleforening i ryggen.

Af Diana Bengtsen

I november sidste år blev 59-årige Eli-zabeth Dobosz opsagt fra sit arbejde i Danica Pension. Der var efterhånden min-dre at lave i Betalingsservice, som var den afdeling, Elizabeth arbejdede i. På grund af den mindre arbejdsmængde var ledelsen nødt til at skære i antallet af medarbejde-re, og her faldt deres valg så på Elizabeth. En afskedigelse kan få hele ens verden til at bryde sammen, og så er det vigtigere end nogensinde, at man har nogen at søge støtte hos. For Elizabeth blev det Charlott Due Pihl, formanden i Personaleforenin-gen i Danica Pension, der sørgede for at styre tingene igennem.

’Lige fem minutter…’”Min teamleder kom og sagde, at hun lige

skulle tale med mig i fem minutter. Jeg rej-ste mig og gik med hende. Da hun drejede over mod vores personaleforening, blev jeg naturligvis nervøs for, hvad der skulle ske. Så kom vi ind i mødelokalet, og da jeg så Charlott fra personaleforeningen sidde der, begyndte det at gå op for mig, hvad der skulle ske”, fortæller Elizabeth.

Elizabeth havde de sidste 28 år arbejdet hos Danica Pension, og i alle årene ar-bejdet i samme afdeling. Derfor var hun rystet, da hun pludselig stod med sin op-sigelse i hånden:

”Jeg var simpelthen chokeret. Det tog kun fem minutter for min teamleder at læse min opsigelse op men det eneste, jeg reelt husker, er, at jeg var fristillet med samme. Da hun var færdig med at læse brevet højt

for mig, spurgte hun, om jeg havde nogen spørgsmål. Jeg kunne ikke tænke på no-gen spørgsmål, og så gik hun”, forklarer Elizabeth.

Vi lytter for dem”Elizabeth var selvfølgelig rystet. Det bli-ver alle i den situation. Selve opsigelsen tager ikke lang tid. Lederen har ikke lyst til at være der, for det er ikke en særlig be-hagelig situation at skulle opsige nogen. Brevet læses hurtigt op og den opsagte får at vide, at han eller hun får løn i en vis periode. Herefter går lederen, og vi sidder tilbage med medlemmet”, fortæller Char-lott Due Pihl, der har været tillidsrepræ-sentant i over ti år og har nyttig erfaring som bisidder ved opsigelser.

”Lederen spørger selvfølgelig, om den opsagte har nogen spørgsmål. Men det har de aldrig. De fl este er i chok og hører egentlig ikke rigtig, hvad der bliver sagt, ligeså snart ordet ’opsigelse’ lyder. Det er en af grundene til, at vi sidder med under

Derfor er din personalefore ning vigtig


Medlem

samtalen. Vi er der for at lytte med for dem og høre det, som de selv overhører. Men vi er der også, så vi efter samtalen stille og roligt kan tale med vores med-lem om den ubehagelige oplevelse, de lige har haft”, forklarer Charlott og tilfø-jer: ”Vi prøver at berolige den opsagte og fortæller, at han eller hun ikke er alene om det her, men kan få hjælp og støtte fra flere sider. Nogen gange kan vi sidde med et medlem i en time efter opsigelsen – andre gange fire timer. Det er meget forskelligt. Nogen græder, andre gør ikke. Men uanset hvad, er vi der i det omfang, de har behov for”.

Personaleforeningen var guld værdElizabeth understreger, at hun ikke ved, hvad hun skulle have gjort, hvis perso-naleforeningen ikke havde været der for hende.

”I det øjeblik du bliver opsagt og fristillet, så betyder du intet. Du anses ikke længe-re som en del af virksomheden, og du har ingen rettigheder. Virksomheden kører det efter bogen. Du får godtgørelse, du får til-budt jobkonsulent, men du har ikke nogen, som er der for dig”, fortæller Elizabeth og fortsætter: ”Efter min opsigelse var det kun Charlott og personaleforeningen, som holdt hånden under mig. I sådan en situa-tion har man brug for et menneske, som lytter og forstår én. Det gjorde Charlott. Når man er medlem af personaleforenin-gen i sit selskab, så har man nogen, som er til stede med hjertet hele tiden. Det er dem, som er tættest på. De har viden, erfaring, muligheder og værktøjer til at hjælpe én, når man har behov for det”.

Netop det at være til stede med hjertet er centralt, mener Charlott: ”Vi bliver ad-

viseret om opsigelsen dagen før, at den skal finde sted. Derfor er vi klar til at være bisidder under samtalen, og efterfølgende være der for medlemmet. Jeg kan ikke for-udse om et medlem er ked af det klokken otte om morgenen eller måske klokken otte om aftenen. Selv om det er uden for normal åbningstid i personaleforeningen, så er jeg klar til at lytte og tale med dem, hvis jeg har mulighed for det”, fortæller hun og tilføjer: ”Personaleforeningen gør et godt og vigtigt stykke arbejde for medlemmerne, når vi forhandler overens-komst og personalegoder. Men jeg plejer at sige, at personaleforeningen først giver et medlem virkelig værdi, når verden er brudt sammen og han eller hun har brug for støtte. Her kan medlemmerne mær-ke, at vi er der for dem”, afslutter Charlott Due Phil fra Personaleforeningen i Dani-ca Pension.

»»» Vi er ikke aleneSom medlem af DFL er du en del af et verdensomspændende fæl-lesskab af mere end 20 millioner ansatte i servicesektoren.

Af Charlotte Hougaard, landsformand

Hvad er forskellen på en forsikringsansat kvinde i Sydafrika og i Danmark? Umiddel-bart enorm, men alligevel er der overrasken-de mange lighedspunkter og udfordringer, som begge har og kan have glæde af at samarbejde om. Ja, arbejdsmarkedet i Dan-mark og Norden befinder sig på et helt andet stade end i meget store dele af verden, men op gennem tiden har vi kæmpet med og mod mange af de problemer, som man gør i Afrika, Asien, Sydamerika og for den sags skyld også stadig gør i Nordamerika og Sydeuropa. Vo-res ’danske model’ er noget, som man mange andre steder i verden kigger på og drømmer om at nå frem til.

Det er blot en af årsagerne til, at DFL er en del af den verdensomspændende organisation UNI Global Union, der er et forbund af faglige organisationer inden for servicesektoren – hvilket omfatter bank, forsikring, forretning og et utal af andre områder. Totalt omfatter UNI over 20 mio. medarbejdere omkring på kloden.

Og kloden bliver hele tiden mindre. De mul-tinationale selskaber arbejder frit hen over landegrænser og vi ser mange eksempler på, at de udnytter at medarbejderne står svagt omkring i verden. Derfor må de faglige organi-sationer også arbejde hen over landegrænser for at kunne matche dem. Også for DFL i Dan-mark gælder det, at mange af vores selskaber er udenlands ejede eller operere i andre lande og at vi i en eller anden grad har behov for at vide, hvad der sker i de andre markeder.

Vi deler også mange udfordringer, herunder at fem millioner unge i EU-området står uden arbejde, og at selskaberne i mange lande

modarbejder de faglige organisationer i en grad, vi aldrig har set mage til i Danmark.

DFL er med i UNI Global Union af flere årsager. Først og fremmest for at være solidarisk med vores kolleger i andre lande, men også for at støtte UNI’s arbejde for at skabe bedre vilkår for medarbejdere overalt, ikke mindst gennem påvirkning af lovgiverne i EU og de enkelte lande. Vi skal være med til at indgyde kolleger mod og tro på, at det nytter noget at prøve at forandre tingene til det bedre.

I det hele taget var vores deltagelse på UNI Global Union’s verdenskongres, der afholdes hvert fjerde år og i år lå i Cape Town, Sydafri-ka, langt mere relevant end jeg havde troet. Det havde meget med os at gøre og vi slås alle med centrale spørgsmål som ’hvordan får vi medindflydelse’ og ’hvordan får vi medbe-stemmelse’.


Medlem / Globalt

1739

Ny leder af DFL’s sekretariat”DFL har en størrelse og organisation, som gør det til en særdeles interessant organisation og arbejdsplads. Da jeg fandt ud af, at DFL søgte en ny sekre-tariatschef, var det da klart en post der vakte min interesse”, forklarer Kenneth Sejlø Andersen, der efter en længere procedure og mange ansøgere endte med at få tilbudt jobbet.

”Jeg har været i bl.a. Finansforbundet og ved, hvad det vil sige at være en stor organisation. Derfor fi nder jeg også størrelsen på DFL’s organisation spændende, for med en lille, effektiv organisation lyttes der meget efter den enkelte, vi kan reagere hurtigt på udfordringer - og sager kommer igen-nem systemerne hurtigt og effektivt. Som sekretariatschef er jeg leder for de godt 20 medarbejder i DFL, der har som altoverskyggende opgave at hjæl-pe medlemmerne og at støtte op om vores lokale folk – personaleforeninger, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljø-repræsentanter”, forklarer Kenneth.

Han tilføjer, at han som fast del af sine opgaver som sekretariatschef også har sparring til formandskab samt an-svaret for, at sekretariatet håndterer de opgaver, som pålægges af DFL’s po-litiske niveau – formandskab, hovedbe-styrelse, repræsentantskab og udvalg – på en professionel måde.

”Med et lille sekretariat er det nød-vendigt med et fællesskab blandt alle medarbejdere som gør, at vi ved og re-spekterer hvad hinanden arbejder med. Og det gælder helt ud til DFL’s lokale repræsentation, personaleforeninger-ne og tillidsrepræsentanterne. Det er dem, der er i front over for medlem-merne, ikke sekretariatet, men de kan være helt sikre på, at vi i sekretariatet støtter op om dem og deres arbejde”, slutter Kenneth.

Kenneth Sejlø AndersenKenneth er 48 år og har en lang og bred erfaring fra organisati-onsverdenen, hvor han bl.a. har

arbejdet som projektleder i Finans-forbundet samt som centerleder ved UUÐRoskilde/Lejre (Ungdommens uddannelsesvejledning).

Kenneth tiltrådte stillingen som sekre-tariatschef for DFL den 5. januar.

Kenneth er 48 år og har en lang

onsverdenen, hvor han bl.a. har

»»» Medlemsfordele

Rabataftale på ski-lektionerEn ny rabataftale med Indoor Ski, Golf og Konferencecen-ter i Rødovre giver DFL's medlemmer fordelagtige priser på ski-lektioner. Man sparer f.eks. 20 pct. på enkeltlektioner.

Med egen skiinstruktør bliver du hurtigere en bedre skiløber. Få f.eks. nogle lektioner inden skiferien. Find mere informa-tion på dfl .dk under Medlemsservice/Rabatordninger/Fritid


Info

1744

Af Lotte Kronholm Sjøberg

Vi vil alle gerne have den på arbejds-pladsen, den gode trivsel. Ledelsen fordi tilfredse medarbejdere præsterer bedre, har lavere sygefravær og derved giver en bedre bundlinje. Og medarbejderne fordi det giver tryghed, motiverer, minimerer stress og øger arbejdsglæden. Men den gode trivsel kommer ikke af sig selv. I føl-ge Videncenter for Arbejdsmiljø kan en arbejdsplads med god trivsel, og dermed et godt psykisk arbejdsmiljø, kendetegnes ved at såvel ledere som medarbejdere fø-ler et fælles ansvar for at fi nde løsninger på hverdagens opgaver samt på de ud-fordringer og problemer, der måtte opstå i hverdagen. Et andet kendetegn er, at der eksisterer en åben og tillidsfuld dialog

mellem ledere og medarbejdere, og blandt medarbejderne indbyrdes.

I arbejdet med trivsel er det vigtigt at hu-ske på, at alle ansatte i en organisation er forskellige og at selv helt ens vilkår i en gruppe opfattes på forskellig vis af de enkelte personer. Det gør oplevelsen af trivsel på arbejdspladsen individuel.

Vejen fremadDer er masser af professionel hjælp at hente, hvis trivslen på arbejdspladsen skal forbedres eller vedligeholdes. I DFL har vi gennem vores aftale med arbejdsgiverne – FA, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-ening - om trivsel og psykisk arbejdsmiljø en aftale om, at ledere og tillidsvalgte ude i selskaberne skal uddannes til at tage sig

af dette arbejde. Desuden skal både FA og DFL's konsulenter bruges til at give råd og vejledning i trivselsarbejdet.

Der er også mange private aktører på mar-kedet for trivsel og arbejdsmiljø, så der er ikke mangel på hjælp. Viden og ressour-cer bør derfor ikke være en stopklods for at komme i gang med at sætte trivsel på dagsordenen.

Men man skal hele tiden holde sig for øje, at det både er en indsats overfor den en-kelte medarbejder, overfor teamet eller afdelingen, overfor lederen og for hele arbejdspladsen. Hvis dette er tænkt ind, så er der god mulighed for, at arbejdsmil-jøarbejdet giver pote for alle parter i or-ganisationen.

Den gode trivsel på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv. Alle i en organisation skal være villige til at yde en indsats for at vedligeholde den gode trivsel, eller for i fællesskab at skabe den. Ydes indsatsen rigtigt, kan trivsel og produktivitet gå hånd i hånd.

Alle har et ansvar for trivsel

»»» IGLO-modellen

Det at skabe en god trivsel i fællesskab betyder, at arbejdet med at vedligeholde eller skabe trivslen skal foregå på fi re forskellige ni-veauer i organisationen. Det kan ske ud fra IGLO-modellen – hvilket står for Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation – som er udviklet af forskeren Michael Martini Jørgensen fra Syddansk universitet.

INDIVIDNIVEAU – Hvad kan du gøre som medarbejder?• Vær ærlig og tal med din leder og dine kolleger, hvis der er noget

du ikke trives med• Sig fra hvis du oplever ubalance mellem arbejdspladsens for-

ventninger og krav og dine egne ressourcer og forventninger

GRUPPENIVEAU – Hvad kan I gøre sammen som kolleger?• Lyt til hinanden og spørg jævnligt ind til hvordan det går• Hold øje med, om der er nogen i afdelingen der mistrives og af-

tal, hvem der skal tage en fortrolig snak med den kollega I er bekymrede for

• Tal med Jeres leder om forventninger og opgaver

LEDELSESNIVEAU – Hvad kan man gøre som leder?• Tale med medarbejderne, så lederen kender den enkeltes res-

sourceniveau, behov, forventninger og interesser – og vær som leder klar og tydelig omkring forventninger til den enkelte

• Tal også om konkrete mål og fordeling af arbejdsopgaver mellem medarbejderne

• Tag en åben dialog om stress og trivsel i jeres afdeling og på arbejdspladsen som helhed, både med den enkelte medarbejder og med hele gruppen

ORGANISATIONSNIVEAU - Hvad kan organisationen gøre?• I selskabets Arbejdsmiljøudvalg og Samarbejdsudvalg kan I tale

om og beslutte politikker og aktiviteter for at fremme trivslen på arbejdspladsen

• I arbejdspladsvurderingen og i arbejdsmiljøarbejdet generelt kan I inddrage faktorer, der kan fremme trivslen og forebygge stress

• Informér åbent og klart om de mål, politikker, aktiviteter og for-andringer der aftales og igangsættes i hele organisationen


Arbejdsmiljø

1500

PAS NU GODT PÅ!

Ja, det har været sagt og skrevet før, men det kan tilsyneladende ikke siges ofte nok. Du skal passe på med, hvad du gør på net-tet – og særlig hvordan du opfører dig og hvad du skriver på de sociale medier.

Pas på med at gå i FacebookfældenRigtig mange benytter i dag Facebook til at holde kontakten til venner, kolleger og familie. Vi skriver det, vi tænker. Og på Facebook er sproget knapt så formelt og pænt. Det er med til at gøre mediet sjovt og spændende – men desværre også med til at gøre det farligt. For du ved reelt ikke, hvem der kigger med på din væg og ser det, du skriver. Heller ikke hvis du har luk-ket din profi l af. For selvom din profi l er luk-ket og forbeholdt dine personlige venner og kontakter, så vil et enkelt ”synes godt om” fra en ven gøre, at din statusopdate-

ring nu også kan læses af deres venner – og allerede her mister du kontrollen over, hvem der kan læse din besked. Overvej derfor altid hvad du skriver.

Du bør også gøre dig nogle overvejelser om, du vil være Facebook-venner med che-fen. Selv dine mere uskyldige og hyggelige beskeder afslører mange oplysninger om dig – og er du venner med chefen, kan han også kigge med, når der bliver lagt billeder op af dig på Facebook af familien eller om-gangskredsen.

Arbejdsmail til privat brugBruger du din arbejdsmail til at sende og modtage private mails? Ja, det gør man-ge, men husk på at arbejdsgiveren ejer din mailkonto på arbejdspladsen, og det er derfor muligt for lederen at kigge i dine mails – også de private af slagsen. Ar-bejdsgiverne har naturligvis andet at lave end at læse vores mails, m en tænk på, at de faktisk har muligheden. Det er alene i de specielle situationer, hvor det tydeligt fremgår af e-mailens overskrift at denne

er privat, at arbejdsgiveren ikke har ret til at åbne mailen.

Husk at skrive og kommentere med omtankeChatsystemer på jobbet har allerede haft sit indtog mange steder. Det er en nem måde lige at få en hurtig afklaring fra en kollega, som måske kan være svær at træffe ellers. Når vi chatter, synes vi, at vi taler sammen. Men det gør vi ikke. Vi skri-ver sammen, og her gælder fuldstændig de samme regler som ved mails, nemlig at vi hurtigt kan komme til at skrive noget, som på skrift kan virke stødende eller skrevet i en sur tonen – og husk at en skriftlig chat kan gemmes, kopieres eller sendes som mail til chefen.

Det er også blevet mere og mere alminde-ligt, at man kan kommenterer på artikler, blogs mv. på forskellige hjemmesider. Og det er en rigtig god idé – bare du husker på, at hvad du skriver, skal kunne læses og forstås af alle. Så undgå ironi og i særde-leshed sarkasme, for det er langt fra alle, som kan forstå eller bryder sig om den kommunikationsform.

Konsekvenser ved uheldige ”udtalelser” på sociale medierDer har været ført fl ere sager ved domsto-

Tænker du over, hvem du er ven med på de sociale medier? Er din profi l åben for alle og enhver, eller har du lukket den af? Kan nogen udefra alligevel se, hvad du skriver på en luk-ket profi l? Og hvordan kan det hele påvirke din jobsituation?

Tænker du over, hvem du er ven med på de sociale medier? Er din profi l åben for alle og enhver, eller har du lukket den af? Kan nogen udefra alligevel se, hvad du skriver på en luk-ket profi l? Og hvordan kan det hele påvirke din jobsituation?

Kend faldgruberne

Af Catrine Koblov

på de sociale medier


Socialt

0000

For Søren Thorsen var det noget af et spring, da han for mere end 11 år siden påtog sig jobbet som sekretariatschef i DFL. Søren er jurist, og har tidligere haft sin gang i fi nansverdenen, hvor han har haft en række chef- og ledelsesstillinger. Den 1. oktober 2003 tiltrådte Søren så stillingen som sekretariatschef hos DFL – absolut et markant karriereskift, men også indgangen til mere end 11 gode år i fagforeningsverdenen.

Dialog var vejen frem”Det var et interessant skifte i karrieren. Jeg gik fra at være på arbejdsgiversiden til pludselig at arbejde i et forbund, hvor man repræsenterede medarbejderne”, forkla-rer Søren Thorsen. ”Da jeg startede her, blev der kørt mange voldgiftssager. Det var en af de ting, jeg straks forsøgte at æn-

dre, for jeg har altid ment, at man får mere ud af at prøve at løse problemerne gennem dialog frem for konfl ikt”, fortæller Søren.

Gennem årene som sekretariatschef har arbejdet ikke altid været en dans på roser, og til tider kunne Søren også føle sig klemt mellem det politiske formandskab og perso-nalet. Alligevel ser han meget positivt på sin tid hos DFL, som er en tid med fremgang og markante resultater. Ikke mindst har DFL haft en medlemsfremgang, der ikke blot har styrket det faglige arbejde, men også har givet en klar forbedring af økonomien.

Den succes som står klarest i erindringen er DFL’s arbejde ved den sidste overens-komstforhandling, forklarer Søren: ”Sidste år lagde vi rammerne for forhandlingerne. Vi fi k fastlagt de økonomiske rammer, og

skabte et rigtigt godt overenskomstresul-tatet, som vi kan være stolte af”.

Tid til golf, motion og hjemmehyggeSelvom Søren nu har afsluttet sin tid hos DFL, har han alligevel rigeligt at tage sig til – og er i høj grad ’fi t for fi ght’.

”I november tiltrådte jeg som formand for Værløse Golfklub, og det kommer til at op-tage meget af min tid. Men der skal også være plads til, at jeg kan køre noget oftere på min racercykel, få læst nogle fl ere bøger og gå og hygge mig med småreparationer i huset”, afslutter Søren Thorsen.

I DFL ønsker vi Søren Thorsen alt godt i fremtiden og sagde tak for de mange års indsats ved en afskedsreception den 23. januar.

Af Diana BengtsenMange gode år i DFL

lene, som har udgangspunkt i medarbejde-res skriverier, primært på Facebook. Der har bl.a. været en sag for Højesteret, hvor medarbejderen mistede sit job og blev an-klaget for ikke at overholde sin loyalitets-pligt overfor fi rmaet, idet hun på Facebook havde udtalt sig nedladende om virksom-hedens kunder. Dommen faldt imidlertid ud til medarbejderens fordel, da der blev lagt vægt på, at hun ikke havde skrevet, hvor hun var ansat, og at hun efterfølgen-de havde fortrudt sin post på Facebook og derfor slettet den. For medarbejderen

var skaden dog allerede sket. Selvom hun vandt sagen i retten, havde hun mistet sit job. Den skade der er sket i forholdet mellem medarbejder og arbejdsgiver, kan være svær at genskabe. Og det at miste sit job er en høj pris at betale for et øjebliks ubetænksomhed på Facebook.

Når uheldet er sket!Skulle du alligevel have fået skrevet en mail eller ’postet en mening’ på Facebook, som du fortryder, så skynd dig at få den slettet og kontakt din tillidsrepræsentant,

hvis det er arbejdsrelateret. For selvom skaden er sket, så kan din tillidsrepræ-sentant i hvert fald være med til at sikre, at det ikke bliver værre - og måske være på forkant, hvis det udvikler sig til en advarsel eller opsigelse.

En god start på et fornuftigt brug af sociale medier er, at du kigger dine profi ler efter i sømmene – både Facebook, LinkedIn, Go-ogle+ eller hvad du ellers bruger. Tjek også hvem du er ven med, og at du ikke bruger fi rmamailen på nogen af dine profi ler.


Socialt

1720 Globalt

Af Lone Clausen, næstformand

Som optakt til verdenskongressen i UNI Global Union i Sydafrika deltog DFL’s for-mandskab i den kvindekongres, der blev afholdt i dagene før. Fagforeninger fra servicesektoren i hele verden var samlet, og kvinder fra alle dele af verden var re-præsenteret. Det var to tankevækkende dage, hvor vi som danskere igen må kon-statere, hvor privilegerede vi er i vores del af verden.

At være kvindelig medarbejder i service-sektoren rundt omkring i verden og tro at der finder ligebehandling og anstændige forhold sted, er at være naiv. Der er stadig rigtig meget at kæmpe for på arbejdsmar-kedet, og især for de kvindelige arbejdere. Når vi som danskere deltager i en sådan kongres, er det med en vis ydmyghed over for de kampe kvinder i udviklingslande og andre dele af verden må igennem og hvad de må kæmpe for. Vores opbakning og soli-daritet er et vigtigt signal til disse kvinder, som dagligt må slås for retfærdighed og tålelige forhold, såvel på arbejdspladsen som i hjemmet. Opbakningen giver dem

troen på at det kan lykkes, og gejsten til at fortsætte deres kamp for bedre vilkår.

I de lande, hvor det faglige arbejde har svære kår, ikke mindst for kvinderne, kæmpes der for ligeløn, anstændighed, fairness, retfærdighed, lige muligheder og for personlig sikkerhed. På kongressen blev der herudover også diskuteret vold mod kvinder – både fysisk, seksuel og psy-kisk såvel i hjemmet som på arbejdsplad-sen – og også kvinders helbred og sundhed var på programmet.

De kvinder vi mødte på kvindekongressen er modige og stærke kvinder, der organi-sere sig og tager kampen op mod arbejds-givere og samfund – ofte med livet som indsats. De fejrer selv de små succeser, arbejder for at organisere flere arbejdere og fører kampagner mod arbejdsgivere, der ikke tilbyder anstændige løn- og ar-bejdsvilkår – alt sammen med hjælp fra UNI og UNI’s organisationer. For hjælp, støtte og solidaritet er alfa og omega for dem og deres arbejde.

Masakhane - Fællesskab gør stærk.

’Masakhane’ er det afrikanske ord for ’sammen er vi stærke’. Det lød igen og igen på den kvinde-verdenskongres, der blev afholdt i dagene før verdenskongressen i UNI Global Union.

Masakhane!

– sammen er vi stærke »»» Facts om ligestillings- og socialområdet• På verdensplan tjener kvinder

23% mindre end mænd for det samme arbejde – i Europa er lønga-bet i gennemsnit 17%

• 70 procent af verdens befolkning deler blot 4,2 procent af verdens samlede formue. 0,5 procent af befolkningen sidder på hele 36 procent af verdens formue, og for kvinderne er fordelingen endnu mere skæv. Kvinder udgør 70 procent af verdens fattigste

• I 2012 var der 72 mio. arbejdsløse kvinder. I 2013 var dette tal steget med 13 mio. til 85 mio.

• 46 pct. af verdens største virksomheder har ingen kvinder i bestyrelsen

• 70 pct. af verdenens kvinder vil på et eller andet tidspunkt opleve vold i en eller anden form

• På verdensplan dør eller skades flere kvinder mellem 15 og 44 år af vold end af kræft, krig, malaria og trafikulykker tilsammen

• Kvinder, som har været udsat for vold, er i forhold til andre kvinder 80 pct. mere udsatte for hjertepro-blemer, har 60 pct. større risiko for astma og 70 pct. mere udsatte for at få alkoholproblemer.


0000Blog

Køb fra en arbejdsgiverbetalt mobiltelefonDet er meget almindeligt, at arbejdsgivere stiller f. eks. mobiltelefoner, tablets eller lignende til rådighed for medarbejderne, enten alene til brug for arbejdet eller som et arbejdsgiverbetalt gode, der også må bru-ges privat. Men kan misbrug af en arbejdstelefon føre til bortvisning? Det så Østre Landsret på i denne sag.

I sagen, der endte for landsretten, havde en systemudvikler fået stillet en mobiltelefon til rådighed, som han betalte multimedieskat af. Da arbejdsgiveren blev bekendt med, at systemudvikleren havde købt private togbilletter på mobiltelefonen for 1.282 kr., blev han bortvist.

Medarbejderen anerkendte at have købt billetterne, men henviste til, at ingen havde orienteret ham om, hvad telefonen måtte og ikke måtte bruges til. Der stod heller ikke noget i virksomhedens personalehånd-bog. Endelig gjorde han gældende, at den skattemæssige værdi (3.000 kr.) måtte udgøre grænsen for forbruget.

Arbejdsgiveren mente på den anden side, at det var grov misligholdel-se at lade virksomheden betale medarbejderens private udgifter.

Landsretten frifandt arbejdsgiveren i sin afgørelse. Selv om der ikke stod instruktioner i personalehåndbogen om brugen af mobiltelefonen, måtte det have stået systemudvikleren klart, at mobiltelefonen var et arbejdsredskab, der ikke måtte bruges til at lade arbejdsgiveren betale for rent private udgifter uden arbejdsgiverens udtrykkelige accept.

Landsrettens dom sættes i perspektiv af, at Byretten tidligere var nået til det modsatte resultat.

Juristens kommentarDommen viser, at det kan berettige en arbejdsgiver til at bortvise en medarbejder, hvis medarbejderen misbruger en arbejdsmobiltelefon til at lade arbejdsgiveren betale sine rent private udgifter. Køb af tog-billetter er et stigende praktisk eksempel på goder, som kan købes på telefonen, og det gælder også andre ting – f.eks. privat parkering, gaver til indsamlinger osv.

Det er derfor en god ide, at tænke sig om, og bruge sin sunde fornuft – og i tvivlstilfælde sikre sig arbejdsgiverens forudgående - og gerne skriftlige - godkendelse.

»»» Juristens blog

Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker

et emne taget op i bloggen, så skriv til [email protected]. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

Dagpengeret og fratrædelsesgodtgørelseNår man er medlem af en a-kasse, har man som udgangspunkt ret til dagpenge, hvis man uforskyldt mister sit arbejde. En forudsætning for at modtage dagpenge er dog bl.a., at man som ledig ikke har andet forsørgelsesgrundlag, herunder har modtaget indtægter, der træder i stedet for løn.

I følgende sag handlede det om en administrerende direktør, der blev opsagt på grund af omstruktureringer i virksomheden. Direktøren hav-de et opsigelsesvarsel på blot 3 måneder, men fik derudover udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 9 måneders løn i overens-stemmelse med sin kontrakt.

Ved udløbet af opsigelsesperioden søgte direktøren om dagpenge, men fik afslag fra a-kassen.

Sagen endte hos Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der ligesom a-kassen afviste, at direktøren havde ret til dagpenge før 12 måneder efter opsigelsens udløb. Direktøren ankede så Ankestyrelsens afgørel-se til Østre Landsret.

Direktøren gjorde gældende, at et opsigelsesvarsel på 6 måneder ville have været rimeligt, og han mente derfor, at han i hvert fald havde ret til dagpenge 6 måneder efter opsigelsen.

Østre Landsret gav Ankestyrelsen medhold i, at fratrædelsesgodtgø-relsen måtte anses for en indtægt, der trådte i stedet for løn i opsigel-sesperioden, og at direktørens opsigelsesperiode derfor reelt svarede til 12 måneder. Direktøren havde derfor ikke ret til dagpenge før 12 måneder efter opsigelsens udløb.

Juristens kommentarSelv om DFL ikke organiserer direktører, så kan dommen være en udmærket illustration af, at såfremt man f. eks. i forbindelse med en fratrædelsesaftale helt eller delvist ’giver afkald’ på sit opsigelsesvar-sel mod i stedet at få en fratrædelsesgodtgørelse her og nu – så kan det give problemer i forhold til dagpengeretten. Dette skyldes, at a-kassen skal vurdere, om de modtagne penge reelt skal betragtes som løn, og derfor skal ’bruges op først’, inden man kan begynde at modtage en offentlig ydelse.

Bliv en del af et stærkt team...

Søg dit nye job her: www.danicapension.dk – under Om Danica Pension, Job, Ledige job


Profilen

Vi besøger Gjensidige

Med mere end 3.500 ansatte i Norden, heraf omkring 680 i Danmark, og fi lialer både i Norge, Sverige, Danmark og Bal-tikum udgør Gjensidige en vægtig spiller på forsikringsmarkedet. Derfor er deres logo – nemlig vægteren – måske også me-get passende. Vægteren blev taget i brug som logo sammen med mottoet: ”Tiden går – Gjensidige består” i 1932 – og her 83 år senere, så består Gjensidige stadig. De har gennem tiden ikke bare nøjedes med at bestå – selskabet er blevet større og dækker bredere. I Norge tilbyder Gjensidi-ge både skadesforsikrings-, bank- og pen-sionsprodukter, mens de til danske kunder udelukkende tilbyder skadesforsikrings-produkter. En opgørelse fra Forsikring og Pension viser, at Gjensidige er det sjette største forsikringsselskab i Danmark.

Ønsket om at udvideHos Gjensidige er de ikke færdige med vokse. ”Gjensidige-koncernen ønsker at styrke sin position på det danske mar-ked. Derfor har vi siden den danske afde-ling åbnede i 2006 opkøbt både Nykredit Forsikring, Byggeriets Forsikringsservice, Gouda Rejseforsikring og for nyligt også

forsikringsselskabet Mondux for at få en stærkere position i Danmark”, fortæller Lotte Kronholm Sjøberg, formand i Per-sonaleforeningen i Gjensidige Danmark, den lokale afdeling af DFL. Ud over vok-seværket ønsker Gjensidige også at blive det mest kundeorienterede selskab i den nordiske forsikringsbranche - en vision som man arbejder målrettet frem imod, fortæller Lotte.

Vi skal kende kunden bedst og involvere os mestInternt i virksomheden har Gjensidige valgt begrebet ’ildsjæl’ som udtryk for de-res identitet, der dækker over selskabets helhjertede engagement i kunder og virk-somheders liv både før og efter en skade. ”Når kunderne er i kontakt med Gjensidige, skal de opleve, at vi kender dem, bryder os om dem, gør det enkelt for dem og hjælper dem”, skriver Gjensidige på deres hjemme-side.

Og at Gjensidige forsøger at gøre det bedst muligt over for kunderne kommer da også til udtryk på fl ere måder, mener Lotte: Li-gesom i Norge kommer alle kundevend-

te medarbejdere nu på selskabets egen ’Gjensidigeskolen’ her i Danmark, hvor de modtager intern undervisning i forhold, der er vigtige for den gode kundebetjening. Der er også ved at blive opbygget en intern feedback-kultur, hvor medarbejderne giver feedback til hinanden om kundeoplevelser, så de får delt de erfaringer og oplevelser, der kan bidrage til at kunderne får den bed-ste behandling”.

Et anderledes designEt andet meget synligt tiltag, der skulle gøre det nemmere for selskabets kunder, var, da Gjensidige i 2012 udviklede en ny mærkevareplatform. Her ændrede man fuldstændig i designet på Gjensidiges hjemmeside: I stedet for lange menuer og tekster overalt, så kom der nu simple tegninger og grafi k med enkle valg. Det gjaldt om at gøre det hele enkelt, nemt og brugervenligt for kunderne.

”De grundlæggende tanker bag det nye design var at signalere brugervenlighed over for kunderne og at sikre en god digital kommunikation. Og det er, som jeg hører det, lykkes rigtigt godt” slutter Lotte.

Gjensidige bygger på en historie, som er tæt på 200 år gammel. Gennem tiden har selskabet udviklet sig til det, som det er i dag – nemlig et af de førende nordiske skadeforsikringsselskaber – og vokseværket er bestemt ikke slut.

Af Diana Bengtsen


Chatten

1723

Vi chatter ... Af Lena Svarre

… med Helle Mortensen fra

Popermo

DFL sendte i 2007 hvervebreve ud til medlemmer i det vi kaldte ’Landsklubben’. I hvervebrevet blev medlemmerne op-fordret til at komme til møde i Odense og tage ’ikke-medlem-mer’ med. Mødet gik rigtig godt, og efterfølgende besluttede vi os for at starte Personaleforeningen i Popermo. Vi afholdt stiftende generalforsamling i 2008, og her blev jeg blev valgt til formand. Det var slet ikke planen, at jeg skulle være formand, men sådan blev det altså.

Jeg synes ikke, at der er noget, jeg brænder mere for end andet. For mig er det vigtigste, at alle medlemmer trives og har det godt – både fysisk og psykisk – og at vi har en god hverdag med muligheder for faglig og personlig udvikling.

Når jeg ikke laver foreningsarbejde, så arbejder jeg i vores policeafdeling. Det har jeg gjort af to omgange. Første gang fra 1987 til 1996 og så igen fra 2004 og til nu.

Grunden til, at jeg bliver som formand, er nok, at der ikke er så mange andre kandidater. Vi havde en svær opstart, og derfor tror jeg, at andre tøver med at lade sig opstille.

Når du ikke laver foreningsarbejde, hvad laver du så?

Hvad holder dig på posten som formand?

Hvis du skulle nævne én ting, du virkelig brænder for i forhold til personaleforeningen, hvad skulle det så være?

Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforenin-gen?

Når jeg ikke arbejder, så hygger jeg mig med mine veninder, venner og familie. Jeg træner tre gange om ugen, da det giver masser af velvære. Det giver god energi og virker afstressen-de efter en hektisk dag i Popermo.

Hvad er din passion, når du ikke er på arbejde?

»»» Tag dine kompetencer 12 skridt videreDu har nu en helt unik mulighed for at udvikle dine kompeten-cer digitalt med kurset AnotherStep. Kurset strækker sig over 12 måneder, hvor der hver måned er fokus på at udvikle et bestemt kompetenceområde. Du vil ved hvert måneds under-visningsmodul møde et nyt dilemma, som du kan blive udsat for i hverdagen, og vil på den måde udvikle dine kompetencer på området.

Hele undervisningen og kursusforløbet kan i princippet fore-gå på computeren hjemme i din dagligstue, men du har også mulighed for at møde op til det månedlige ’på vej møde’ om

det aktuelle tema. Der afholdes møder i København, Middel-fart og Silkeborg, og for hvert tema du gennemfører, bliver du certificeret med et ’AnotherStep kompetencebevis’, så du ved kursets afslutning vil have 12 kompetencebeviser.

Synes du at det lyder interessant, så læs mere om kurset på DFL’s hjemmeside. For AnotherStep kursusforløbet gælder, at kurset betales af DFL under forudsætning af, at du gen-nemfører alle 12 moduler. Du skal før kursusstart indbetale kr. 1.000 i depositum til DFL, men de vil blive tilbagebetalt ved kursusafslutning, når du indsender dine 12 kursusbeviser.


0000

Af Kim Faurdal

”Vi havde i de europæiske ungdomsafdelinger af UNI Global Union af-talt, at vi ville dele fl yers og tørklæder ud til alle kongresdeltagere under 35 år. Så kunne man hurtigt se, hvem der var blandt de unge, og hvem der ikke var. Desværre viste det sig at de unge udgjorde højst 5 procent af deltagerne på kongressen, hvilket vi i UNI Youth bevægelsen selvføl-gelig synes var alt for lidt. Men det ødelagde ikke budskabet fra de unge om, at ”Vi er fremtiden, men vi er her også nu!” Ungdom var imidlertid ikke det eneste vigtige emne på kongressens agenda.

UNI Global Union afholder verdenskongres hvert fjerde år, og i år blev

den afholdt i Capetown i Sydafrika fra 7. til 10. december. Her deltog omkring 2000 delegerede fra 420 fagforbund verden over – heriblandt også DFL Ungdom sammen med formandskabet fra DFL.

Store emner blev vendtPå verdenskongressen blev mange store og vigtige emner italesat. Blandt andet blev det stadigt større skel mellem rig og fattig diskuteret. Her diskuterede man hvor grænsen mellem retfærdig til uretfærdig lå, når det kom til indkomstforskelle og forskellene mellem rig og fattig.

Som det ser ud i dag, ejer de 80 rigeste personer i verden lige så meget som hele den fattigste halvdel af jordens befolkning tilsammen – hvil-

»»» Kultur på afrikanskDer blev diskuteret vigtige emner på UNI Global Union verdenskongressen, men oveni det fi k man også ind-tryk af den sydafrikanske kultur.

Af Kim Faurdal

UNI Global Union Kongressen blev skudt af med en stor åbningsce-remoni, hvor man havde fokus på, hvor i verden man befandt sig, hvis nu nogen af de delgerede skulle have glemt, at de var i Sydafrika. Efter

nogle timer havde de fl este dog set rigeligt med stammedans og anden lokal kunstnerisk udfoldelse. Nok var det fascinerende og fl ot udført, men det blev bare ved og ved. Men så var kongressen også ligesom skudt i gang med et ordentligt skud afrikansk kultur.

Styrke til folketRet hurtigt lærte alle de ikke-afrikanske deltagere ved kongressen, at når der blev råbt ”Amandla” fra talerstolen var meningen, at vi skulle svare ”Awethu”. Det betyder direkte oversat ’Styrke til folket’ – et slags-ord der ofte blev brugt under kampen imod apartheidstyret.

Det var en positiv, men meget speciel oplevelse at være til en så stor kongres sammen med så mange ikke-vestlige deltagere. Særlig det afrikanske folk deltog på kongressen med en stor indlevelse og et kæmpe engagement, der kom til udtryk gennem deres mange forskel-lige kampråb, spontane sange og ikke mindst deres mange danse. Det skete fl ere gange dagligt under kongressen, at hvis en taler havde været rigtig god, så gik der en spontan fællessang i gang – og hvis hun eller han havde gjort det ekstra godt, kom der straks en hel delegation op til scenen og begyndte at danse rundt om personen, mens de sang. Det var meget imponerende og livsbekræftende at være en del af.

Formanden for DFL Ungdom var til UNI Global Union verdenskongres for at mødes med andre unge i fagbevægelsen, netværke med fagforeningsfolk fra hele verden og deltage i diskussionen af mange store emner.

DFL Ungdom til verdenskongres

Ungdom

Formanden for DFL Ungdom, Kim Faurdal, var med på scenen (nr. 3 fra højre) under UNI Global Union verdenskongressen


Ungdom

1752

engagement - erfaring - ekspertise

Pensionsmedarbejder til antagelse Har du erfaring med at vurdere helbreds-oplysninger i en antagelsesafdeling? Og er du interesseret i at arbejde i en virksomhed med et særdeles godt arbejdsklima?

Så er dette en god jobmulighed for dig; Vi søger en medarbejder, evt. med baggrund som syge-plejerske, til en fast stilling hos vores kunde i København. Der er tale om en pensionsvirk-somhed med et godt arbejdsmiljø, som oplever vækst inden for sit felt.

Lyder det interessant for dig?Læs mere på: www.centrum-personale.dk eller kontakt Inge Bungum på: 33 24 40 80.

Centrum Personale A/S Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg

4 2 9 6 7 5 3 8 17 5 1 8 9 3 2 4 63 6 8 2 4 1 9 7 58 7 4 1 2 6 5 9 36 9 2 5 3 4 8 1 75 1 3 7 8 9 4 6 21 4 6 3 5 8 7 2 99 3 7 4 6 2 1 5 82 8 5 9 1 7 6 3 4

2001

SU

DC

L_

4 2 9 6 7 5 3 8 17 5 1 8 9 3 2 4 63 6 8 2 4 1 9 7 58 7 4 1 2 6 5 9 36 9 2 5 3 4 8 1 75 1 3 7 8 9 4 6 21 4 6 3 5 8 7 2 99 3 7 4 6 2 1 5 82 8 5 9 1 7 6 3 4

2001

SU

DC

L_

4 1 5 9 3 8 6 2 79 3 8 7 2 6 4 5 17 2 6 1 5 4 8 3 93 7 4 6 9 1 2 8 56 8 9 5 4 2 1 7 31 5 2 3 8 7 9 6 45 4 7 2 6 9 3 1 88 6 3 4 1 5 7 9 22 9 1 8 7 3 5 4 6

2003

SU

DC

L_

4 1 5 9 3 8 6 2 79 3 8 7 2 6 4 5 17 2 6 1 5 4 8 3 93 7 4 6 9 1 2 8 56 8 9 5 4 2 1 7 31 5 2 3 8 7 9 6 45 4 7 2 6 9 3 1 88 6 3 4 1 5 7 9 22 9 1 8 7 3 5 4 6

2003

SU

DC

L_

»»» Sudoku løsning (Fra side 31)

6 8 3 4 5 9 2 7 11 5 9 2 8 7 4 3 67 4 2 1 6 3 9 8 59 6 5 3 4 1 8 2 72 1 4 8 7 6 5 9 38 3 7 5 9 2 1 6 44 7 6 9 2 5 3 1 83 2 8 7 1 4 6 5 95 9 1 6 3 8 7 4 2

2005

SU

DC

L_

6 8 3 4 5 9 2 7 11 5 9 2 8 7 4 3 67 4 2 1 6 3 9 8 59 6 5 3 4 1 8 2 72 1 4 8 7 6 5 9 38 3 7 5 9 2 1 6 44 7 6 9 2 5 3 1 83 2 8 7 1 4 6 5 95 9 1 6 3 8 7 4 2

2005

SU

DC

L_

ket er mere end 3,5 milliarder mennesker. I tillæg til det konkluderer en ny rapport fra OECD, der blev offentliggjort i december 2014, at jo større uligheder der er i et samfund, jo sværere er det at afhjælpe sociale problemer. Samtidig konkluderer rapporten, at en stor ulighed direkte hæmmer den økonomisk vækst. Skellet mellem rig og fattig er derfor højaktuelt.

På kongressen bragte Philip Jennings, generalsekretær for det globale serviceforbund UNI Global Union, det da også på banen, at man frygter, at det kun er et spørgsmål om tid, før verdens fattige begyn-der at gribe til våben og andre voldelig aktioner, og så selv omfordeler formuerne – vel at mærke hvis de rige ikke selv påbegynder en fair omfordeling af verdens formuer.

På kongressen blev der selvfølgelig også vedtaget motions, der er retningsgivende for, hvad UNI Global Union skal arbejde med de kom-mende fire år. Den specifikke tekst i hver motion var i løbet af de sidste mange måneder forhandlet på plads, således at der var sikkerhed for at kongressen kunne tilslutte sig dem. Der var også valg til en række topposter, og blandt andet blev den mangeårige generalsekretær for UNI Global Union, Phillip Jennings, genvalgt, mens Ann Selin fra den finske fagforening PAM blev valgt som ny præsident.

En sejr for fagforeningerneEn vigtig sag, som blev præsenteret på kongressen, var succeshistori-en om, hvordan den tyske fagbevægelse fik påvirket den tyske telegi-gant Telekom til at også at vise ansvarlighed over for medarbejderne i deres filialer i USA. Her understregede fagforeningen overfor Telekom, at de jo ejede virksomheden i USA, og derfor også havde indflydelse på ledelsen af firmaet derovre. Det førte til – efter mange, lange dialoger og protester – at Telekom i USA til sidst anerkendte fagforeningens argumenter og krav, og indførte overenskomster. Det var en enorm sejr for den tyske fagbevægelse, men også for den amerikanske, som kæmper med et Amerika, der ikke udviser særlig stor velvilje over for fagforeninger. Hele processen blev fulgt nøje og støttet af UNI Global Union. Uden denne paraplyorganisation ville samarbejdet nok aldrig været kommet op at køre.

Vi hører mere og mere om, at vi lever i en globaliseret verden. Det bety-der grundlæggende, at det vi laver, ikke kun kan og skal ses i kontekst med hverdagen i Danmark, men med hele verden. Vores virksomheder opererer ikke kun i Danmark, men ligger i konkurrence med virksom-heder i mange andre lande. Derfor er samarbejdet mellem fagforenin-gerne på tværs af landene vigtigt, og det er med til at skabe en værdi for medlemmerne på tværs af landegrænser. Som fagforening skal vi, ligesom virksomhederne, orientere os både lokalt og internationalt; og når de store virksomheder spiller med deres finansielle muskler, er det vigtigt, at vi – lokalt, europæisk og internationalt – viser sammenhold. For uden medarbejdere kommer ingen virksomheder jo særlig langt.

Stærk dansk fagforeningstraditionHeldigvis har vi i Danmark en lang fortid med gode traditioner for samarbejde og dialog med arbejdsgivernes organisationer, hvilket er enormt gunstigt for os. Vi er sjældent i en situation, hvor en dansk fagforening er nødt til at sætte hårdt mod hårdt i bogstavelig forstand. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat har fokus på at opretholde det gode samarbejde og den gode dialog på arbejdsmarkedet.

Med et boost af energi og en følelse af at fagforeningen stadig har brug for masser af ildsjæle og hårdtarbejdende tillidsrepræsentanter, som vil gøre en forskel både lokalt i virksomheden, sluttede kongressen for DFL Ungdom. DFL arbejder alene for at støtte og gavne medlemmerne, både i det lokale og internationale arbejde. Vores overenskomstfor-handlinger har stor betydning for hele ”den danske model” for styring af arbejdsmarkedet.

Ungdommen gjorde meget for at være synlige og markere sig i debatten under verdenskongressen. Også Kim Faurdal var på banen som uddeler af informa-tionsmateriale


Info

»»» TopdanmarkVelkommen til 58 nye medlemmer!I Topdanmark havde personaleforeningen kæmpe succes med DFL’s medlemskampagne og endte med hele 58 nye med-lemmer. Det er godt gået af både medlemmer og tillidsrepræ-sentanter, der har været med til at få fl ere medlemmer til DFL. Personaleforeningen havde arrangeret en lille stand foran kantinen den 10. december, hvor vi, ud over medlemskab, også kunne fortælle lidt om den nye DFL Lønsikring. Standen var godt besøgt, og der var mange spørgsmål.

Personaleforeningens bedste bowlerDen 23. januar stablede personaleforeningen en landsdæk-kende bowlingturnering på benene, hvor otte bowlingcentre rundt omkring i Danmark fi k besøg af i alt 168 DFL-medlemmer fra Topdan-mark. Her blev der kæmpet om æren og konkurreret om pokalen, der gik til årets lokale bowler. Vinderen fra Ballerup blev også vinderen på landsplan: Taksator Mogens Olsen tog kegler med hele 215 point for den bedste serie. Stort tillykke med sejren som personaleforeningens bedste bowler 2015 i Danmark! Det var en rigtig sjov aften med mas-ser af kampgejst, små konkurrencer undervejs og en skøn middag.

»»» Nyt fra personaleforeningerne

Alm BrandFantastisk resultat på medlemskam-pagnen Personaleforeningen i Alm Brand er stolte af at kunne fortælle, at vi nu, efter DFL’s medlemskampagne i slutningen af 2014, er oppe på 548 medlemmer. Det er så vidt vides det højeste antal medlemmer, vi nogensinde har været.

Formanden kommer på besøgVi er i øjeblikket i gang med at ligge sidste hånd på forberedelsen af personaleforenin-gens årlige rundtur, hvor vores formand, Helle Låsby Frederiksen, tager rundt i hele landet og møder medlemmerne. Vi håber, at rigtig mange vil deltage og udnytte mulighe-den for at give deres meninger og oplevelser til kende.

Nye spændende medlemsarrange-menterDFL-medlemmerne i Alm Brand har nu mod-taget det nye medlemsarrangementskatalog, og vi glæder os meget til at se jer til curling, gokart, fl ødebollekursus og meget mere - og ikke mindst vores årlige julebanko, men der er jo god tid.

SEB PensionJulegaver til alleTraditionen tro delte personaleforeningen igen i år julegaver ud til alle medlemmer – også til de ti nye medlemmer, der blev med-lem under medlemskampagnen. Medlem-merne fi k en biografbillet og slik til fi lmen.

Samtidig uddelte personaleforeningen yder-ligere fem dejlige gaver, som der blev trukket lod om den sidste uge op til jul.

’Lucia-svende ’ sang julen indDen 12. december var der Lucia-optog igen-nem huset. Det var dog ikke de sædvanlige yndige unge piger, der gik rundt med hvide kjoler og lys i håret, men derimod hele for-retningsledelsen anført af direktionen. Efter Lucia-optoget var der fælles julesang for hele personalet.

FDCGeneralforsamling i FDCPersonaleforeningen i FDC holder generalfor-samling torsdag den 26. marts.

Ny lønstatistik IT for 2014Den 14. december udkom den årlige lønsta-tistik for IT-ansatte, hvor man kan se den gennemsnitlige løn for IT-ansatte under DFL's overenskomst rundt i de forskellige selskaber. Opgørelsen kan fi ndes på DFL’s hjemmeside og hedder ’Lønstatistik IT 2014’.

Region MidtjyllandTag med Mikkel Beha til søsMikkel Beha Erichsen, som blandt andet er kendt fra Go' morgen Danmark på TV 2 og se-rien ’Kurs mod de fjerne kyster’, hvor familien sejler jorden rundt på skibet Havanna, kom-mer og fortæller om turen til søs, de mange oplevelser i de forskellige lande, det at blive fulgt rundt af et tv-hold og meget andet. Efter foredraget bydes der på lidt at spise.

Arrangementet fi nder sted torsdag den 12. marts 2015 kl. 17.30 på Restaurant Orkide-en, som ligger på Ølgodvej 1, 9220 Aalborg Ø, og hvis man ønsker at deltage, skal man tilmelde sig arrangementet på DFL’s hjemme-side under Arrangementer.


Info

Nordea Liv & PensionNye kundeserviceskurser for de ansatteDer sker meget spændende i Nordea Liv & Pension for tiden. I kundeservice er vi i gang med at stable en række interne kur-ser, kaldet Kundeserviceakademiet, på benene, som skal skærpe de kundevend-te medarbejderes servicekompetencer.

Helt nyt administrationssystemSelskabet er i gang med at etablere et helt nyt administrationssystem, kaldt

N16, som har igangsat et stort konver-teringsprojekt, hvor de første policer allerede nu skal konverteres til det nye og forbedrede system.

Højt afkast til pensionskunderneAfsluttende var afkastet for vores pen-sionskunder på hele 10 pct., 13,6 pct. og 16 pct. for henholdsvis kunder med lav, mellem og høj risiko på vores livscyklus-produkt ’Vækstpension’. Det må siges at være en ganske pæn forrentning.

»»» Regionale arrangementer

Tag dig selv seriøst – foredrag med Lars Christiansen

Kom til foredrag med Lars Christiansen og hør, hvorfor det er vigtigt, at vi som mennesker, medar-bejdere og ledere aldrig må glemme at tage os selv seriøst. Lars fortæller, hvorfor vi skal være i en ved-varende og konstruktiv dialog med os selv – uanset hvor i livet vi befinder os. Vi må huske, at den gamle

kliche holder endnu: ”Tag dig selv seriøst – ellers kan du ikke forvente at andre gør det”.

Foredraget finder sted på Restaurant Næsbyhoved Skov ved Odense den 11. marts fra kl. 17.45. Tilmeldingsfristen er 4. marts.

Tag med Mikkel Beha til søsMikkel Beha Erichsen, som blandt andet er kendt fra Go' morgen Danmark på TV2 og serien ’Kurs mod de fjerne kyster’, hvor familien sejler jorden rundt på skibet Havana, kommer og fortæller om turen til søs, de mange oplevelser i de forskellige lande, det at blive fulgt rundt af et tv-hold og meget andet. Efter foredraget bydes der på lidt at spise.

Foredraget finder sted torsdag den 12. marts 2015 kl. 17.30 på Restaurant Orkideen, i Aalborg. Har man ikke mulighed for at deltage her, afholdes der også et foredrag hos Tryg Forsikring i Aarhus den 18. marts fra kl. 17.30.

Hvis man ønsker at deltage i et af de to foredrag, skal man tilmelde sig inde på DFL’s hjemmeside under Arrangementer. Tilmeldingsfristen er henholdsvis d. 5. marts for foredraget i Aalborg og d. 6. marts for foredraget i Aarhus.

Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl.dk under Arrangementer. Der tages forbehold for overbookede arrangementer.

Tip: Få hurtigt overblik over regionale arrangementer – klik på den gule boks – Regionale Arrangementer - midt på hjemmesiden!

GF ForsikringFlere sagde farvel til GFI GF Forsikring fik vi en noget trist afslutning på 2014. Budgettet for 2015 viste nemlig, at vi desværre skulle spare nogle medarbejdere, og det betød opsigelsen af ni personer. Det ly-der måske ikke af mange i forhold til, hvad der sker i andre selskaber, men det er naturligvis alvorligt for de berørte medarbejdere.

Samtidig sagde vi midt i december farvel til vores administrerende direktør, Martin Nielsen, så julestemningen havde lidt svært ved at indfinde sig i GF-huset.

Det blev jul – trods altAlle medarbejdere fik en flot julegave, og der blev afholdt en rigtig hyggelig julefrokost i GF-huset.

Samtidig havde personaleforeningen også i år givet medlemmerne en lille julegave i form af fire skønne lokaløl, som vakte glæde i de små hjem - har vi ladet os fortælle.

GjensidigeGlensidige opkøberGjensidige Forsikring har købt forsikrings-selskabet Mondux, der tilbyder sine kunder en bred vifte af privatforsikringer. Mondux er også underleverandør af forsikringer, der f.eks. tilbydes i samarbejde med bestemte brancher, bl.a. banker, kreditkortselskaber, indkøbsforeninger og lignende. Nyeste produkt fra Mondux er i øvrigt motorcykelfor-sikringer.

Mondux har 40 ansatte og Mondux’ virksom-hed vil komme til at indgå i segment Nordic i Gjensidige, som ledes fra Danmark. Den endelige overtagelse afventer godkendelse fra relevante myndigheder, hvilket ventes at ske inden udgangen af andet kvartal.

NEM ForsikringNye kolleger til Nysalg PrivatVi har fra 1. januar i år ansat tre nye kolleger til vores afdeling ’Nysalg Privat’. Det drejer sig om Thomas Christensen, der har bag-grund i Danske Forsikring og Topdanmark, Søren Thomsen, der har baggrund i Alka og Peter Rasmussen, der har en baggrund i Topdanmark. Afdelingen udgør nu tilsammen ni medarbejdere.


Info

1758

»»» DFL fik 427 nye medlemmerFra den 1. oktober 2014 og frem til den 31.

december kørte DFL en medlemskampagne,

hvor man kunne opnå en række fordele, hvis

man meldte sig ind i DFL under kampagnen.

Kampagnen gik over al forventning og DFL

kan nu byde velkommen til hele 427 nye

medlemmer.

De mange nye medlemmer fik bl.a. de første

tre måneders kontingent gratis. Samtidig

slap de for den normale karens på tre måne-

der og deltog desuden i lodtrækningen om

iPad Air tablets. Kampagnen blev en kæmpe

succes, og DFL’s samlede medlemstal er nu

på over 8.500 medlemmer på trods af, at der

også er en løbende afgang som følge af perso-

nalereduktioner, pensioneringer mv.

Få jobbet - vejen til den gode ansøgningFå retning på din ansøgning og dit CV. DFL guider dig igen-nem hele processen fra research, udarbejdelse af jobansøg-ning og CV til selve jobsamtalen.

Afholdes hos DFL i København den 10. marts kl. 15.00 - 19.00. Tilmeldingsfrist er 6. marts.

KarriereudviklingskursusDu kan sagtens planlægge din karriereudvikling på egen hånd. Men mange oplever, at det er svært at komme i gang, hvis man sidder alene derhjemme, og at det også er svært at sætte den nødvendige tid af til processen.

Målet med dette todages kursus er at arbejde i en mere struk-tureret form med dine karriereovervejelser, så du kan træffe bevidste valg.

Afholdes hos DFL i København den 20. - 21. maj kl. 10.00 - 16.00. Tilmeldingsfrist er 7. maj.

SeniormøderFå styr på overgangen til seniortilværelsen: I DFL har vi på det seneste oplevet en stigning i antallet af spørgsmål omkring, hvordan man tilrettelægger afslutningen på sit arbejdsliv og hvilke muligheder man har i tilværelsen, når man rammer den tredje alder. Det er årsagen til, at der er indbudt til en række seniormøder omkring i landet, hvor du kan få besvaret de spørgsmål du måtte have om, hvad du har af muligheder, og hvilke regler der gælder for dig. Blandt emnerne er ikke mindst efterløn, herunder hvilken betydning dine pensioner har for efterlønnen og hvordan du kan optjene til den skattefrie præmie.

Arrangementet henvender sig til alle DFL-medlemmer på 55 år og derover. Det er gratis og tilmelding sker på DFL’s hjem-meside under Arrangementer – vælg ’Medlemsarrangement’ under Arrangementstype. Først-til-mølle gælder.

Planlagte seniormøder:Seniormøde, 24. februar, Ballerup - tilmeldingsfrist 20. februar

Seniormøde, 5. marts, DFL København - tilmeldingsfrist 2. marts

Seniormøde, 19. marts, DFL København - tilmeldingsfrist 16.marts

»»» Medlemsarrangementer

Du finder DFL medlemsarrangementer og medlemskurser med alle oplysninger om tid, sted og tilmelding på dfl.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrange-menter’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.


Fagligt / Pause

2 9 6 87 5 8 3 2

1 9 74 2 9

6 5 8 71 3 7 8 4

1 3 8 7 93 2 5

2 5 9 6 4

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

2001

SU

DC

L_

5 9 3 62 1

6 56 9 2 8

8 5 24

4 33 7 9

2 9 1 7 5

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

2003

SU

DC

L_

3 5 71 2 8

4 95 1 7

24

4 2 83 2 7 6 5

1 6 7©

ww

w.p

ibfe

atur

es.c

om20

05S

UD

CL

_

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

Folketinget har ændret reglerne for fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a. Reglerne er nu markant nemmere at håndtere, idet alle opsagte medarbejdere, der opfylder anciennitetskravene kan få udbetalt fratrædelsesgodtgørelsen, uanset om de bevarer tilknyt-

ningen til arbejdsmarkedet eller ej.

Tidligere var reglerne i funktionærlovens § 2a sådan, at medarbejdere ved afskedigelse var berettiget til en fratrædelsesgodtgørel-se med et beløb svarende til én, to eller tre måneders løn, alt efter om de havde arbejdet i virksomheden i 12, 15 eller 18 år. Fratræ-delsesgodtgørelsen var dog betinget af, at den afskedigede medarbejder ved fratræ-delsen ikke vil oppebære folkepension eller alderspension fra arbejdsgiveren. Disse undtagelser afskaffes nu, og loven giver i stedet aftrædelsesgodtgørelsen en karakter af belønning for lang og tro tjeneste, hvor den tidligere havde sigte på at lette overgangen til ny beskæftigelse.

Fremover vil en opsagt medarbejder, som har været ansat ved samme virksomhed i minimum 12 år, således kunne få udbetalt fratrædelsesgodtgørelsen – uanset om han eller hun bevarer tilknytningen til arbejdsmar-kedet, er ledig eller kan gå på efterløn eller pension. Fratrædelsesgodtgørelsen vil alene bortfalde, såfremt medarbejderen bliver berettiget bortvist.

Nye satser følger med de nye reglerSamtidig med at reglerne for fratrædelses-godtgørelsen ændres, følger der også nye satser. For fremtiden vil en medarbejder, der har arbejdet mellem 12 og 17 år i samme virksomhed, have ret til at få udbetalt en

fratrædelsesgodtgørelse på én måneds løn, mens en medarbejder, der har arbejdet over 17 år, har krav på en fratrædelsesgodtgørel-se svarende til tre måneders løn. Man har således valgt at sløjfe den midterste sats.

Det er fortsat ancienniteten på fratrædel-sestidspunktet, der er afgørende for, om der skal betales fratrædelsesgodtgørelse. Det vil sige, at hvis medarbejderen på opsigel-sestidspunktet har været ansat uafbrudt i den pågældende virksomhed i 11 år og 11 måneder, så vil han eller hun – i kraft af sit opsigelsesvarsel på 6 måneder – nå at have været ansat i mere end 12 år, når vedkom-mende fratræder.

Lovændringen af § 2a trådte i kraft den 1. februar 2015. Der sker ikke ændringer i de supplerende regler om ret til yderligere fratrædelsesgodtgørelse, der findes i DFLs overenskomst (afsnit 1, § 13).

»»» Nye regler for fratrædelsesgodtgørelse


Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

kin

dly

.dk

»»» En Chris MacDonaldsk eftermiddagEn kold og vinterblæst aften i december samlede godt 500 DFL-medlemmer sig i plysstolene i Palads Biogra-

fen for at deltage i Chris MacDonalds foredrag om livskvalitet, trivsel og drivkraft.

Til trods for kulden udenfor var salen i Palads fyldt med varme, humor og masser af smil. De mange DFL-med-lemmer havde forventningsfuldt mødt op for at høre Chris MacDonald holde foredrag – og det blev et foredrag

præget af det positive og karismatiske menneske, han er.

Gennem foredraget talte han om, hvad livskvalitet, trivsel og drivkraft er – og hvad de ting betyder for vores hverdag og arbejdsliv. Og efter foredraget kunne man da også se et smil på folks læber, for det havde været et

særdeles underholdende og lærerigt foredrag.

1725

Mellem 10000-14999

10008 10053 10132 10465 10576 10628 10754

10825 10908 11007 11051 11052 11123 11265

11625 11825 11843 11911 11933 12023 12201

12340 12409 12520 12656 12713 12806 12900

12974 13049 13139 13150 13270 13330 13435

13526 13855 13900 14198 14201 14208 14212

14272 14273 14421 14519 14609 14710 14845

Mellem 15000-19999

15074 15112 15300 1548 15520 15623

15701 15917 15943 16036 16143 16204

16415 16537 16928 16982 16988 17163

17470 17506 17562 17681 17694 17710

17818 17824 18011 18013 18014 18106

18212 18317 18439 18767 18781 19000

»»» Er dit lykkenummer udtrukket?Fra den 1. december til den 22. december udtrak DFL alle hverdage et lykke-nummer. Nummeret står bag på DFL-julekalenderen, og hvis dit nummer er udtrukket, så har du vundet et gavekort på 200 kr. til Gavekort.dk

Her er den komplette liste over udtrukne lykkenumre. På bagsiden af DFL-jule-kalenderen står hvad du skal gøre for at få din præmie.

»»» Karriereråd givning over SkypeEr DFL’s karriererådgivning for langt væk? Nu kan du få karriererådgivning i dit eget hjem, direkte via Skype, hvor du er ansigt til ansigt med Pernille Fahlmann Kristensen, som er ansvarlig for DFL's karriererådgivning. Via Skype kan du få en god sparring og rådgivning - og blive klogere på din karriere, uanset om du er ledig eller i job.

Hvis du ønsker karriererådgivning, så ring eller send en e-mail og lav en aftale hos Pernille Fahlmann Kristensen-sen på 33 36 45 04 eller e-mail pfk@dfl .dk eller Susan Damstoft på 33 36 45 25 eller e-mail sd@dfl .dk

dfl forsikring 1-2015

Documents