diis Årsrapport 2019 · 2015 en såkaldt § 9-aftale med rigsrevisor om tilknytning af et eksternt...

Mens FN har langstrakte forhandlinger om fremme af cybernormer, kan en selvstændig dansk indsats bidrage med tiltrængte eksempler for ansvarlig statslig adfærd i cyberspace.

Behovet for at fremme normer for ansvarlig statslig adfærd er et af de foretrukne svar, når politikere, diplomater og forsvarseksperter skal forklare, hvordan vi skaber stabilitet i cyberspace. En lang række internationale processer er sat i gang til formålet: FN oprettede i november 2018 to processer: en russisk- initieret Open-Ended Working Group og en amerikansk- initieret Group of Governmental Experts (UNGGE).

DIIS POLICY BRIEF AUGUST 2019

Kan cyberdomænet tæmmes?

FÆLLES INTERNATIONALE NORMER I CYBERSPACE KRÆVER MERE ÅBENHED

ANBEFALINGER

■ Danmark bør i højere grad prioritere deling af informationer om de danske erfaringer med brugen af militære cyberoperationer.

■ Danmark bør starte en politisk debat om mulighederne for at bruge cyberkapaciteter i andre sammenhænge end som middel i den militære magtanvendelse, samt om retningslinjer for hvordan det kan og må gøres.

DIIS REPORT 2019: 03

When human welfare meets the political and security agendas

GLOBAL PERSPECTIVES ON HUMANITARIANISM

PROSPECTS OF A SETTLEMENT WITH THE AFGHAN TALIBAN

PROSPECTS OF A SETTLEMENT WITH THE AFGHAN TALIBANExit, peace and governance from the Taliban perspective

DIIS REPORT 2019: 01

DIIS ÅRSRAPPORT 2019

ÅRSRAPPORT 2019

FOR

DANSK INSTITUT FOR

INTERNATIONALE STUDIER (DIIS)

DIIS blev en selvstændig virksomhed pr. 1. januar 2013, jf. Lov om Dansk Institut for Internationale Studier, lov nr. 554 af 18. juni 2012

Årsrapporten er udgivet af

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Østbanegade 117 2100 København Ø Redaktionen er afsluttet den 16. marts 2019 Årsrapporten kan hentes på www.diis.dk

http://www.dcism.dk/

2

Indhold

1. PÅTEGNING AF DIIS’ REGNSKAB FOR 2019 ..............................................................................4

1.1. BESTYRELSENS PÅTEGNING ......................................................................................................................................................... 4

2. BERETNING .......................................................................................................................................4

2.1. PRÆSENTATION ............................................................................................................................................................................. 5

2.2. GENEREL VURDERING AF DE OVERORDNEDE FAGLIGE RESULTATER .................................................................................... 8 Tabel 1: Faglige resultater ........................................................................................................................................................8 Tabel 2: Ressourceallokering ....................................................................................................................................................9 Tabel 3: Hoved- og nøgletal ................................................................................................................................................... 10

2.3. SKEMATISK MÅLRAPPORTERING ............................................................................................................................................... 12 Tabel 4: Årets resultatopfyldelse .......................................................................................................................................... 12 2.3.1. Uddybende analyser og vurderinger ....................................................................................................................... 13

2.4. VURDERING OG FORVENTNINGER TIL DET KOMMENDE ÅR ................................................................................................... 17

3. REGNSKAB ......................................................................................................................................18

3.1. ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ................................................................................................................................................. 18 Tabel 5: Resultatopgørelse ..................................................................................................................................................... 18 Tabel 6: Balance ......................................................................................................................................................................... 19 Tabel 7: Egenkapitalforklaring ............................................................................................................................................ 20

4. BILAG TIL REGNSKABET .............................................................................................................21

Tabel 8: Immaterielle anlægsaktiver ................................................................................................................................. 21 Tabel 9: Materielle anlægsaktiver ....................................................................................................................................... 21 Tabel 10: Oversigt over overhead fra indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter 22

3

Forkortelser

AV Almindelig virksomhed

ATA Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

DCISM Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder

DIIS Dansk Institut for Internationale Studier

ERC European Research Council

FFU Danidas Forskningsfaglige Udvalg

FKK Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation

FSE Danmarks Frie Forskningsfond | Samfund og Erhverv

IV Indtægtsdækket virksomhed

SAM Statens Administration

TF Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

D I I S Å R S R A P P O R T 2 019 B E R E TN IN G

4

1. Påtegning af DIIS’ regnskab for 2019

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Dansk Institut for Internationale Stu-dier (DIIS), CVR-nr. 34462674 er ansvarlig for: 06.11.14 (Dansk Institut for Internationale Stu-dier – Reservationsbevilling), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigs-revisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2019.

1.1. Bestyrelsens påtegning

Det tilkendegives hermed:

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformatio-ner eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-vanlig praksis, og

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvalt-ning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

København, den 16. marts 2020

Kristian Fischer, direktør Dansk Institut for Internationale Studier

Henrik Halkier, bestyrelsesformand Dansk Institut for Internationale Studier

Rebecca Adler-Nissen, bestyrelsesmedlem

Mogens Kamp Justesen, bestyrelsesmedlem

Christian Lund, bestyrelsesmedlem

Jonas V. Nøddekær, bestyrelsesmedlem

Karen Lund Petersen, bestyrelsesmedlem

Sten Rynning, bestyrelsesmedlem

Robin M. Schott, bestyrelsesmedlem

Anette Warring, bestyrelsesmedlem


5

2. Beretning

2.1. Præsentation

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) blev etableret den 1. januar 2003 som en selv-ejende institution under Udenrigsministeriets ressort som en del af Dansk Center for Internatio-nale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) i henhold til lov nr. 411 af 6. juni 2002. DCISM blev nedlagt den 31. december 2012, og DIIS blev etableret som selvejende institution under Udenrigsministeriets tilsyn i henhold til lov nr. 554 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. januar 2013. DIIS er etableret med det formål at styrke uafhængig forsknings-, analyse-, udrednings- og infor-mationsvirksomhed i Danmark om internationale forhold, inden for det brede udenrigs-, sikker-heds- og udviklingspolitiske område. DIIS arbejder for opfyldelsen af sit formål ved at

• udføre, fremme og samordne uafhængig forskning om internationale forhold,

• følge den internationale udvikling mhp. at vurdere og fremkomme med uafhængig ana-lyse af og anbefalinger om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation og mu-ligheder i en bred politisk, økonomisk og kulturel sammenhæng, herunder Danmarks placering i forhold til udviklingspolitiske problemstillinger,

• udarbejde redegørelser og udredninger efter anmodning fra Folketinget og regeringen eller på eget initiativ inden for instituttets virkefelt og på direktørens ansvar,

• formidle forskningsresultater, analyser og viden og udøve dokumentations- og informa-tionsvirksomhed, herunder biblioteksvirksomhed, om internationale forhold,

• medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre forskningsinstitutioner, her-under støtte udvikling af forskningskapacitet i udviklingslandene, og gennemføre vide-reuddannelse for instituttets brugere og

• fungere som bindeled mellem danske og internationale forskningsmiljøer inden for in-stituttets virkefelt.

DIIS ledes af en bestyrelse, der fastlægger de overordnede faglige mål og strategier for institut-tets virksomhed og udvikling, herunder forskningsprogram, og som træffer afgørelse i alle væ-sentlige spørgsmål om instituttets økonomi og forvaltning samt ansætter direktøren, der fore-står den daglige ledelse af instituttet. Bestyrelsen består af ni personer, som er udpeget af hhv. Danmarks Frie Forskningsfond (2), Udviklingspolitisk Råd (2), Rektorkollegiet (4) samt medar-bejderne ved instituttet (1). En repræsentant for Udenrigsministeriet udpeges af udenrigsmini-steren, og en repræsentant for Forsvarsministeriet udpeges af forsvarsministeren til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatører med taleret, men uden stemmeret. DIIS’ strategi for perioden 2015-2019 opridsede DIIS’ prioriteter inden for forskning og analyse, kommunikation, personale og øvrig administration. DIIS har i 2019 udarbejdet en ny strategi for 2020-2024. Læs mere om arbejdet med DIIS’ nye strategi til sidst i dette afsnit. Instituttet er organiseret i tematiske forskningsenheder, der benævnes forskningsområder, og som udgør instituttets faglige grundsten. De fem forskningsområder blev etableret i 2013. Insti-tuttets støttefunktioner udgøres af en administrationsafdeling, en kommunikationsafdeling (herunder DIIS’ bibliotek) og en IT- og driftsafdeling. Et internt forskningsnævn rådgiver bl.a. direktøren om den faglige strategiske planlægning og udvikling af instituttets forskningsprofil. DIIS og Udenrigsministeriet indgik i 2014 en samlet mål- og resultatkontrakt, der dækker hele DIIS’ arbejdsområde for perioden 2015-2019. Kontrakten specificerer de principper, som skal ligge til grund for de mål og resultater, der ønskes nået i kontraktperioden.


6

DIIS rapporterer hvert år i årsrapporten på resultatmålene opstillet i mål- og resultatkontrak-ten, hvor målene fastlægges for et år ad gangen. Da opfyldelsen af resultatmålene baseres på kvalitative vurderinger snarere end kvantitative konstateringer, er der desuden formuleret kvantitative resultatindikatorer, som primært ligger til grund for vurderingerne af opfyldelses-graden af resultatmålene. De interne kvantitative resultatindikatorer er noget nær identiske med de resultatindikatorer, som instituttet har rapporteret på i årsrapporterne siden 2006 – dog med enkelte ændringer ifm. den nye mål- og resultatkontrakt for 2015-2019. Antalsmæssigt er de efter bestyrelsens ønske blevet reduceret i antal fra 39 til 24 fra 2018 til 2019, så der må-les på færre, men væsentlige dele af DIIS’ outputs og aktiviteter. Resultatindikatorerne er opstil-let af instituttets ledelse og godkendes af bestyrelsen, mens Udenrigsministeriet orienteres om dem. Som et led i etableringen af DIIS som en selvstændig institution indgik Udenrigsministeriet i 2015 en såkaldt § 9-aftale med Rigsrevisor om tilknytning af et eksternt revisionsfirma, BDO, som varetager opgaven som intern revisor for DIIS, indledningsvist for regnskabsårene 2015-2017. Udenrigsministeriet og Rigsrevisor indgik i 2018 en ny og tidsubestemt § 9-aftale for bl.a. DIIS, og på denne baggrund har DIIS i 2018 indgået en ny aftale med BDO for regnskabsårene 2018-2020. DIIS overgik pr. 1. januar 2018 fra en driftsbevilling til en reservationsbevilling på finansloven. Instituttets udvidede selveje som følge af den nye bevillingstype har bl.a. muliggjort hjemtagnin-gen af instituttets bogholderiopgaver, der indtil 2018 var blevet løst af Statens Administration (SAM). De økonomiske rammebetingelser for instituttet udgøres bl.a. af en finanslovsbevilling, der på linje med andre statslige institutioner hidtil er blevet beskåret med 2 % pr. år (det såkaldte ”om-prioriteringsbidrag”), hvilket omtrent svarer til en AC-stilling mindre pr. år i DIIS’ tilfælde. Her-udover har DIIS hvert år hentet en væsentlig andel af sine indtægter i de nationale forsknings-råd, hvor konkurrencen om midlerne er hård, hvilket gør disse indtægter noget mere usikre for alle forskningsinstitutioner. DIIS har derfor i de seneste år med basis i instituttets første egent-lige fundingstrategi fra 2018 lagt mange kræfter i at søge forskningsmidler hos andre typer af bevillingsgivere end hidtil samt at udbygge kvalitetssikringen af instituttets ansøgninger om be-villinger til forskningsråd, fonde o.l. i ind- og udland. DIIS oplevede også 2019 succes i tildelin-gen af konkurrenceudsatte forskningsbevillinger i både nationale og nordiske forskningsråd. Samlet set opnåede DIIS en succesrate på 35 procent beregnet ved bevilget beløb ift. ansøgt be-løb ifm. ansøgningerne om konkurrenceudsatte forskningsbevillinger. DIIS fik ifm. forsvarsforliget for 2018-2023 fornyet sin mangeårige bevilling til forsvars- og sik-kerhedspolitiske projekter – en bevilling, som udgør et vigtigt element i DIIS’ indtjening af mid-ler ud over instituttets finanslovsbevilling. Den internationale anerkendelse af DIIS blev endnu engang understreget, da instituttet i januar 2020 blev indplaceret som nr. 34 på ranglisten over de vigtigste tænketanke i verden i den år-lige, globale undersøgelse af verdens godt 8.100 tænketankslignende foretaget af forskere ved University of Pennsylvania. Holdes amerikanske tænketanke ude af billedet, rangeres DIIS som nr. 10 i verden og som nr. 8 i Vesteuropa (på en separat rangliste). På listen over verdens tænke-tanke inden for udviklingsforskning rangerer DIIS nu som nr. 8, mens instituttet rangerer nr. 26 inden for udenrigspolitik og nr. 48 inden for forsvars- og sikkerhedspolitik. DIIS er nr. 22 på li-sten over de bedst ledede tænketanke i verden og er desuden også rangeret på listerne for kvali-tetssikring og integritet (nr. 11), eksterne relationer (nr. 37), miljø (nr. 44) samt tværdiscipli-nær forskning (nr. 47). Disse placeringer har understreget anerkendelsen af DIIS i en internatio-nal forskningskontekst – en respekt, der kun kan bevares gennem en fortsat fokus på at produ-cere forskning og analyser af høj kvalitet samt formidlingen disse i en veldrevet organisation.


7

I 2019 er der ud over de rent forskningsfaglige opgaver på DIIS blevet brugt mange kræfter på andre projekter, processer og tiltag. Blandt disse kan nævnes tiltag ift. GDPR-relaterede spørgs-mål inden for både administration, kommunikation og forskning, hvor der stadig afdækkes nye vinkler ift. forskningsprojekter. Herudover afsluttedes et flerårigt projekt finansieret af Fonden for Udvikling af Statens Ansatte (FUSA) vedrørende ”Sprog og trivsel”, hvorigennem DIIS’ med-arbejdere har opnået større trivsel ift. kommunikationen med både kolleger og eksterne på hhv. dansk og engelsk. Desuden var 2019 præget af en række rekrutteringer, kompetenceudvikling af både individuel og kollektiv art, et ledelsesudviklingsprojekt for DIIS’ enhedsledergruppe samt overvejelser om instituttets beslutningsevne som institution med udvidet selveje. Herudover optog arbejdet med en ny samlet og overordnet strategi for instituttet for 2020-2024 en del tid i 2019, bl.a. med drøftelser i en tværgående intern strategigruppe, i instituttets enhe-der, i DIIS’ interne mødefora, på årets medarbejderseminar samt på flere bestyrelsesmøder. Strategiarbejdet var forankret i DIIS’ enhedsledergruppe og blev bistået af konsulentfirmaet Mo-bilize, der har erfaring med strategiprocesser i fagprofessionelle, videnstunge institutioner. Den nye strategi blev godkendt af bestyrelsen i november 2019. Strategiarbejdet blev ledsaget af overvejelser om organisatoriske justeringer og redefinering af instituttets forskningsenheder – et arbejde der fortsatte ind i 2020.

Billede fra DIIS’ medarbejderseminar, ”DIIS Days”, maj 2019


8

2.2. Generel vurdering af de overordnede faglige resultater

Helt overordnet set har 2019 været et rigtig godt år for DIIS, både hvad angår instituttets out-puts og aktiviteter og organisatoriske processer og resultater. Det er samtidig vigtigt at have for øje, at de i rapporten nævnte resultatmål og -indikatorer ikke giver et fuldt billede af instituttets samlede aktiviteter og ressourceforbrug, da en række betydelige og tidskrævende aktiviteter ikke er indeholdt i resultatmålskonceptet, som fx er beskrevet ovenfor under punkt 2.1. 2019 har således også været et år, hvor der særligt med arbejdet med en ny strategi, ledelsesudvik-ling og organisering har været brugt flere ressourcer end normalt på denne type mere admini-strative og organisatoriske opgaver. Hvis man sammenligner årets resultater med gennemsnittet for de foregående år, finder DIIS, at opfyldelsen af instituttets mål for 2019 generelt set var tilfredsstillende, og at de faglige og øko-nomiske resultater – sammenlignet med de fem foregående år – også er tilfredsstillende. Der er formuleret 12 overordnede resultatmål for 2019, jf. instituttets mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet for 2015-2019. I tillæg hertil har DIIS formuleret 24 underliggende re-sultatindikatorer, der danner kvantitativ basis for de kvalitative vurderinger af opfyldelsesgra-den af resultatmålene. Opfyldelsesgraden af 9 af resultatmålene skal jf. mål- og resultatkontrak-ten vurderes af DIIS’ bestyrelse, mens opfyldelsen af de resterende 3 resultatmål er objektivt konstaterbare pba. instituttets økonomiske resultater og sygefraværsstatistik.

Tabel 1: Faglige resultater

Strategisk målområde Resultat-mål

Resultat-indika-

torer

Opfyldte Delvist

opfyldte

Ikke

opfyldte

Forskning og analyse 5 – 3 1 1

– 11 7 1 3

Forskningsformidling og forskerservice 4 - 2 2 0

– 8 4 3 1

Økonomi og organisation 3 – 2 1 0

– 5 4 1 0

Resultatmål i alt 12 – 7 4 1

100 % – 58 % 33 % 8 %

Resultatindikatorer i alt – 24 15 5 4

– 100 % 63 % 21 % 16 %

Tabel 2 nedenfor viser et overslag over DIIS’ ressourceforbrug i 2019 inden for de tre overord-nede strategiske målområder i årsrapporten. Det er ikke muligt for DIIS at anføre ressourcefor-bruget pr. resultatmål eller -indikator.


9

Tabel 2: Ressourceallokering

Strategisk målområde Forbrug (mio. kr.)

Andel af totalomsætning

Forskning og analyse 43,2 58 %

Forskningsformidling og forskerservice* 10,1 14 %

- heraf bibliotek (2,5) (3 %)

Administration og tværgående funktioner** 21,3 29 %

DIIS i alt 74,6 100 %

*) Inkl. biblioteket, som er vist på linjen umiddelbart nedenunder. **) Herunder husleje, administration, IT samt ledelse og støttefunktioner.

Som det fremgår af tabel 1 er 7 af de 12 resultatmål blevet vurderet som opfyldt, 4 som delvist opfyldt, og 1 enkelt som ikke opfyldt, hvilket svarer til en opfyldelsesgrad på 58 %. Til sammen-ligning var DIIS’ målopfyldelsesgrad for resultatmålene i 2018 på 56 %, i 2017 på 70 % og i 2016 på 68 %. Af de 24 underliggende resultatindikatorer for 2019 er 15 opfyldt, 5 delvist op-fyldt samt 4 ikke opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelsesgrad på 63 %. Til sammenligning var DIIS’ målopfyldelsesgrad for resultatindikatorerne i 2018 på 64 %, i 2017 på 70 % og i 2016 på 68 %. Målopfyldelsesgraden har i 2019 således samlet set været stort set uændret ift. 2018, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der på en række parametre i 2019 har der været tale om et højere ambitionsniveau for målene end i foregående år. Flere af målene er efterspørgselsdrevne og derfor umulige at forudsige, og derudover er udgivelsen af forskningspublikationer også præget af en vis uforudsigelighed. Særligt arbejdet med DIIS’ udredning om EU’s forsvarssamar-bejde og Danmarks forsvarsforbehold har optaget ressourcer, som normalt ellers ville kunne aflæses i en lang række outputs (fx policy-papirer og populærvidenskabelige artikler) og aktivi-teter (fx mediedeltagelse, briefinger og foredrag).

Præsentation af DIIS’ udredning om EU’s forsvarssamarbejde og Danmarks forsvarsforbehold, DIIS, december 2019


10

Tabel 3: Hoved- og nøgletal

Hovedtal (1.000 kr.)

Resultatopgørelse 2018 2019

Ordinære driftsindtægter -48.120 -55.851

Ordinære driftsomkostninger 67.286 74.495

Resultat af ordinær drift 19.167 18.644

Resultat før finansielle poster -4.514 -5.558

Årets resultat -4.505 -5.559

Balance

Anlægsaktiver i alt 460 549

Omsætningsaktiver 13.052 18.431

Egenkapital -8.626 -14.185

Langfristet gæld 0 0

Kortfristet gæld -25.509 -41.825

Finansielle nøgletal

Bevillingsandel 52,0 % 44,4 %

Personaleoplysninger

Antal årsværk 76,3 82,9

Årsværkspris 568 568

Kilde: Navision Stat og LDV

Bemærkninger til tabel 3:

Forudsætningerne for beregning af omsætningsaktiver i 2019 er ændret, så tallet for 2018 er opjusteret med 3.004 t.kr., så der er sammenlignelighed.

For forklaringer af resultatet henvises til resultatopgørelsen i tabel 5. Nøgletal Bevillingsandelen udgør 44 % og ændring fra 2018 viser, at der er sket et skifte i sammensæt-ningen af DIIS’ midler på indtægtssiden ift. bevilling og øvrige indtægter. I 2019 udgjorde den ordinære finanslovsbevilling 52 % af DIIS’ samlede indtægter. De eksterne midler (indtægtsdækket virksomhed (IV), tilskudsfinansieret forskning (TF) og andre tilskudsfi-nansierede aktiviteter (ATA)) stod samlet set for godt en tredjedel (34 %), mens de formålsbe-stemte AV-midler (særbevilling til Forsvar samt aktstykkefinansieret EU-udredning) udgjorde de sidste 14 %. Instituttet vil også i de kommende år have fokus på en passende ratio mellem kernemidler og formålsbestemte midler, da en for høj andel af formålsbestemte midler på sigt risikerer at udgøre en potentiel udfordring. Omvendt har den hidtidige faste reduktion af DIIS’ kernebevilling over finansloven med 2 % hvert år nødvendiggjort midler fra andre kilder for at opretholde DIIS’ aktivitetsniveau.


11

Instituttet fortsatte i 2019 udviklingen fra de foregående år med at hente nye eksterne indtæg-ter efter bortfaldet af flere mangeårige bevillinger i 2016. Den interne fokus på forskelligartede fundingtiltag – bl.a. fastlagt i DIIS’ fundingstrategi fra 2018 – har lagt et positivt spor for de kom-mende år, hvor denne indsats søges styrket, fx gennem øgede internationale ansøgninger om forskningsmidler i fx EU’s forskningsråd, rammeprogrammer og udenlandske forskningsråd og fonde. Samtidig indsender DIIS fortsat gennemarbejdede ansøgninger til de nationale forsk-ningsråd baseret på originale forskningsidéer. Prisen pr. årsværk er næsten uændret ift. 2018, mens antallet af årsværk er steget noget. DIIS’ regnskab for 2019 viser, at instituttets økonomi fortsat er sund, og at DIIS’ ledelse bibehol-der fokus på en effektiv økonomistyring. Dette udmøntes gennem en fortsat fokus på en effektiv udnyttelse og udvikling af instituttets personalemæssige og økonomiske ressourcer, en stærk intern kvalitetssikring af ansøgninger om eksterne bevillinger samt et stort arbejde for at til-trække givtige og relevante eksternt finansierede opgaver – et arbejde der fastholdes i de kom-mende år.

Professor Steve Tsang fra SOAS China Institute (UK) taler til DIIS-seminaret “The ‘Water Revolution’ in Hong Kong: Origins and prospect” den 27. november 2019


12

2.3. Skematisk målrapportering

Tabel 4: Årets resultatopfyldelse

Opnåede resultater fordelt på 3 strategiske målområder, 12 resultatmål og 24 resultatindikatorer.

Resultatmål Resultatindikator Mål Resultat % af mål Status

1. Forskning og analyse

1.1. Producere og publicere forskning af høj kvalitet i både danske og internationale tidsskrifter og bø-ger

DIIS’ bestyrelse vurderer, at instituttets forskere udgiver forskning af høj kvalitet i både artikel- og bogform i et tilfredsstil-lende omfang

Opfyldt

1.1.1. Udgivelse af peer-reviewede tidsskriftsartikler 35 43 123 Opfyldt 1.1.2. Udgivelse af peer-reviewede bogkapitler og ar-

tikler i opslagsværker 16 18 120 Opfyldt

1.1.3. Udgivelse af peer-reviewede som forfatter 3 1 33 Ikke opfyldt 1.1.4. Udgivelse af peer-reviewede bøger eller tids-

skrifter som redaktør, inkl. DIIS’ Danish Foreign Policy Review

5 7 140 Opfyldt

1.2. Deltage i udvekslingen og videreudviklingen af forskning og forskningssamarbejde i såvel national som international kontekst

DIIS’ bestyrelse vurderer, at instituttets forskere afholder forskningsbaserede ar-rangementer og benyttes som eksterne re-ferees i et tilfredsstillende omfang

Opfyldt

1.2.1. Afholdelse af forskningsbaserede konferencer el. workshops (DIIS som hoved- el. medarrangør)

25 38 152 Opfyldt

1.2.2. Afgivelse af rekvirerede referee-udtalelser til bøger, tidsskrifter el. forskningsrådsansøgninger

60 56 93 Opfyldt

1.3. Deltage i uddannelsen af forskere gennem vejled-ning af ph.d.-studerende

DIIS’ bestyrelse vurderer, at instituttets ph.d.-forsvar på DIIS’ egne projekter har et tilfredsstillende omfang

Ikke opfyldt

1.3.1. Forsvar af interne ph.d.-afhandlinger (interne ph.d.-studerende administreret og vejledt af DIIS)

4 1 25 Ikke opfyldt

1.4. Fungere som bindeled mellem nationale og inter-nationale forskningsmiljøer

DIIS’ bestyrelse vurderer, at instituttets gæsteforelæsninger i forskningsfora i ind- og udland har et tilfredsstillende omfang

Opfyldt

1.4.1. Afholdelse af gæsteforelæsninger på universite-ter el. forskningsinstitutioner

65 62 95 Opfyldt

1.5. Udarbejde rekvirerede policy-studier, analyser, briefinger, bedømmelser o.l. på baggrund af forsk-ningsmæssige kompetencer

DIIS’ bestyrelse vurderer, at DIIS’ forskere efterspørges og bidrager til eksterne analy-ser, bedømmelser og kommentarer i et til-fredsstillende omfang

Delvist opfyldt

1.5.1. Udgivelse af policy-papirer (inkl. DIIS Policy Briefs og DIIS Impacts)

45 33 73 Ikke opfyldt

1.5.2. Udgivelse af rapporter (inkl. DIIS Reports) 20 16 80 Delvist opfyldt 1.5.3. Afholdelse af briefinger til instituttets interes-

senter 60 55 92 Opfyldt


2. Forskningsformidling og forskerservice

2.1. Udøve populærvidenskabelig forskningsformid-ling ad forskellige kanaler

DIIS’ bestyrelse vurderer, at instituttets po-pulærvidenskabelige formidling har et til-fredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter og er på et højt kvalitativt niveau og bidrager til at højne debatniveauet

Delvist opfyldt

2.1.1. Afgivelse af interviews til landsdækkende natio-nale og internationale medier (inkl. eksterne pod-casts, kommentarer og læserbreve)

1.250 1.066 85 Delvist opfyldt

2.1.2. Udgivelse af populærvidenskabelige bøger eller undervisningsmateriale, der formidler forsknings-indsigt (inkl. på DIIS’ eget forlag)

3 0 0 Ikke opfyldt

2.1.3. Udgivelse af populærvidenskabelige tidsskrifts-artikler el. bogkapitler, der formidler forsknings-indsigt (inkl. DIIS Podcasts, DIIS Longreads, DIIS Comments, kronikker, featureartikler og boganmel-delser)

65 105 162 Opfyldt


13

2.2. Afholde arrangementer med forskningsformid-lende formål

DIIS’ bestyrelse vurderer, at de afholdte ar-rangementer af formidlende karakter har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter

Opfyldt

2.2.1. Afholdelse af offentlige seminarer (DIIS som institutionel hoved- eller medarrangør)

55 67 122 Opfyldt

2.2.2. Afholdelse af foredrag af formidlende karakter 80 68 85 Delvist opfyldt

2.3. Styrke sin elektroniske kommunikation og viden-deling over for omverdenen

DIIS’ bestyrelse vurderer, at omfanget af besøg på DIIS’ hjemmeside samt følgere på sociale medier er tilfredsstillende

Opfyldt

2.3.1. Besøg pr. år på DIIS’ hjemmeside, www.diis.dk 265.000 270.871 102 Opfyldt 2.3.2. Følgere på DIIS’ Twitter-konto 4.750 5.189 109 Opfyldt

2.4. Udøve biblioteksvirksomhed i form af DIIS’ biblio-tek som offentligt forskningsbibliotek i det danske bibliotekssystem

DIIS’ bestyrelse vurderer, at der er en hen-sigtsmæssig sammenhæng mellem om-kostningerne til biblioteket og antallet af udlån

Delvist opfyldt

2.4.1. Udlån (til interne og eksterne lånere) 8.000 6.807 85 Delvist opfyldt


3. Økonomi og organisation

3.1. Sikre eksterne midler og stabile overheadindtæg-ter fra disse gennem aktiv søgning af midler til både store og små forsknings-, analyse- og formidlings-projekter

Indtjening af eksterne midler svarende til 50 % eller mere af DIIS’ ordinære FL-bevil-ling (41,3 mio. kr. * i 2019), en succesrate på min. 15 % ved ansøgninger om eksterne bevillinger samt eksternt genereret over-head svarende til min. 15 % af DIIS’ ordi-nære FL-bevilling

Opfyldt

3.1.1. Indtjening af eksterne midler på min. 20,65 mio. kr. – svarende til 50 % af DIIS’ ordinære FL-bevil-ling (41,3 mio. kr. *) – i mio. kr.

20,65 (50 %)

27,35 (66 %)

132 Opfyldt

3.1.1. Succesrate på min. 15 % ift. det samlede ansøgte beløb ved ansøgninger om eksterne bevillinger

15 % 35 % 235 Opfyldt

3.1.1. Indtjening af eksternt genereret overhead på min. 6,195 mio. kr. – svarende til 15 % af DIIS’ ordi-nære FL-bevilling

6,195 (15 %)

7,799 (19 %)

126 Opfyldt

3.2. Begrænse udgifterne til administration Administrationsprocent på max. 30 % Opfyldt 3.2.1 Administrationsprocent på max. 30 % <30 % 28,5 % Opfyldt

3.3 Sikre et godt arbejdsmiljø Et gennemsnitligt sygefravær på max. 4,0 dage pr. medarbejder

Delvist opfyldt

3.3.1 Gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder på max. 4,0 dage (ekskl. langtidssygdom)

<4,0 4,3 Delvist opfyldt

*) Forstås (som i foregående år) som DIIS’ nettoudgiftsudgiftsbevilling (24,8 mio. kr.) inkl. den interne statslige overførsel fra FMN (16,5 mio. kr.) – i alt 41,3 mio. kr. i 2019.

Målopfyldelse for resultatindikatorer:

0-74 % = Ikke opfyldt; 75-89 % = Delvist opfyldt; 90+ % = Opfyldt.

Dog ved måltal på 1-5: 0-49 % = Ikke opfyldt; 50-74 % = Delvist opfyldt; 75+ % = Opfyldt.

2.3.1. Uddybende analyser og vurderinger

Instituttets forskere har i 2019 formået at levere forskning af høj international klasse, samtidig med at de har været aktive formidlere af denne forskning til både fagfæller, beslutningstagere og den brede befolkning i form af hyppige optrædener i elektroniske og trykte medier, på konfe-rencer og ved foredrag. På denne baggrund må 2019 betegnes som et tilfredsstillende år med generelt gode faglige og økonomiske resultater. Årets under- og overopfyldte målsætninger vi-ser, at der stadig kan arbejdes med opsætningen af realistiske og ambitiøse målsætninger gen-nem detaljerede arbejdsplaner for instituttets faglige enheder. Det er dog samtidig klart, at fors-skning og analyse på et område som DIIS’ også formes af begivenheder og udviklinger i verden her og nu. Dette har selvsagt indvirkning på prioriteringer hen over året. Sammenligner man årets resultater med resultaterne fra de fem foregående år, er der forskyd-ninger i såvel positiv som negativ retning, men det generelle billede er, at resultaterne i 2019

http://www.diis.dk/


14

har ligget omkring gennemsnittet for perioden 2014-2018 – en tendens som instituttet forven-ter at videreføre i de kommende år, dog med fortsat vægtning af kvalitet frem for kvantitet.

Forskning og analyse Resultatindikatorerne på forsknings- og analyseområdet blev i 2019 lagt på et niveau der flugter med de foregående år, med afvigelser i både positiv og negativ retning. Som det fremgår oven-for, var dette i det store hele et passende – omend ambitiøst – niveau. Hvad angår eksterne publikationer har aktivitetsniveauet i 2019 været på nogenlunde samme niveau som de foregående, idet 61 artikler og bogkapitler gennemgik ”peer review” – en uaf-hængig videnskabelig fagfællebedømmelse. Det er værd at bemærke, at antallet af peer-review-ede tidsskriftsartikler i 2019 er det højeste i DIIS’ historie, men samtidig var antallet af bogka-pitler blandt de laveste. Udgivelsen af 8 bøger på internationale forlag kan betegnes som et rig-tigt pænt antal for en institution af DIIS’ størrelse. DIIS overgik fra 2019 til at bruge det natio-nale BFI-system, som i forvejen anvendes af de danske universiteter til bibliometrisk indikator-værdisætning af forskningspublikationer. Forskningspublikationer med høje index-værdier er tidskrævende projekter, hvor der ofte går flere år, fra man starter på en publikation, til den fore-ligger på tryk efter flere kommenterings- og revisionsrunder. Udsving i index-værdier og antal-let af publikationer fra år til år påvirkes derfor også af udskiftninger i medarbejderstaben, hvil-ket er en del af hverdagen for DIIS på linje med alle andre forskningsinstitutioner. Kvantiteten af DIIS’ forskningsproduktion – i form af antallet af artikler og bøger – lå i 2019 ge-nerelt omkring det gennemsnitlige ganske høje niveau for de foregående år, mens antallet af bogkapitler lå noget under. Dette kan variere en hel del fra år til år, men internationale publika-tioner giver DIIS forskningsmæssig troværdighed og anerkendelse i forskningskredse i både ind- og udland og anses som en forskningsmæssig kerneopgave. Det kan dog med disse publika-tioner ofte være vanskeligt at spå om den præcise publikationsdato, men i 2019 lykkedes det udmærket, hvilket afspejles i målopfyldelsesgraden generelt set. DIIS arrangerede også i 2019 et stort antal forskningsbaserede konferencer og workshops, og selvom det var noget mindre end de tre foregående år var det helt på niveau med gennemsnittet og væsentligt over målsætningen for året. Dette høje niveau vidner om stor aktivitet blandt DIIS’ forskere mht. samarbejde med forskere fra forskningsinstitutioner i ind- og udland. Resultatmå-lets anden indikator vedrører referee-udtalelser til bøger, tidsskrifter og forskningsråd, hvor årets målsætning lige knap blev nået, men hvor omfanget endte noget under det gennemsnitlige niveau. Det er et erklæret mål for DIIS at medvirke til uddannelsen af nye forskere, hvor ph.d.-stude-rende er på første trin i denne uddannelse. Samtidig fokuseres der i stigende grad på at sikre in-stituttets ph.d.-studerende de nødvendige arbejdsbetingelser, der gør det muligt for dem at blive færdige med afhandlingen på den normerede tid. DIIS oplevede i 2019 det største indtag af nye ph.d.-studerende nogensinde med 8 af slagsen, hvilket er fire gange flere end gennemsnittet. Samtidig nåede kun en enkelt af instituttets igangværende ph.d.-studerende igennem ph.d.-for-svaret, hvilket er væsentligt under såvel gennemsnittet som årets målsætning. Den eksterne efterspørgsel efter udredninger, redegørelser, evalueringer, policy-studier og lig-nende ad hoc-opgaver fra DIIS, hvor der trækkes på instituttets forskningsviden i behandlingen af en ofte ganske snæver problemstilling, endte i 2019 rent omsætningsmæssigt på næsten det dobbelte af niveauet i 2018 og stadig væsentligt (51 %) over gennemsnittet for perioden 2014-2018. Denne substantielle vækst på området på et enkelt år skyldes næsten helt udelukkende, at DIIS i 2019 fik til opgave at udarbejde en udredning om europæisk forsvarssamarbejde og det danske forsvarsforbehold – en opgave til i alt 3,4 mio. kr. Der har i en årrække været en konsta-terbar mindre efterspørgsel efter denne type produkter fra Folketingets, regeringens og Uden-rigsministeriets side ift. for 5-10 år siden. DIIS indgik dog i 2018 en partnerskabsaftale med


15

Udenrigsministeriet om en ramme på 4 mio. kr. til evalueringsrelaterede opgaver på udviklings-området i 2019-21. Instituttets egne skriftserier (policy-papirer og rapporter) lå i 2019 lidt under niveauet i tidli-gere år, særligt mht. DIIS Reports. Begge indikatorer endte i 2019 noget under målsætningen for året. Antallet af udgivelser af publikationer i instituttets interne skriftserier varierer en del fra år til år, og udsving er helt normale på linje med variationen i alternative udgivelseskanaler – herunder særligt e-publikationer – uden for huset. Den sidste indikator i policy-resultatmålet vedrører briefinger til instituttets interessenter, hvor årets målsætning næsten blev nået, men hvor omfanget endte væsentligt under det gennemsnitlige niveau. Overordnet set viser målopfyldelsesgraden, at der i 2019 generelt var en tilfredsstillende sam-menhæng mellem målopstilling og målopfyldelse på forsknings- og analyseområdet. Af de 11 kvantitative resultatindikatorer på området er de 7 opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelse på 63 %. Af de fem kvalitative resultatmål på forskning og analyse vurderes de tre til at være op-fyldt (svarende til en målopfyldelse på 60 %), mens de to øvrige vurderes som hhv. delvist op-fyldt og ikke opfyldt. Forskningsformidling og forskerservice Der har på linje med tidligere år været tale om en betydelig overopfyldelse af flere af resultatin-dikatorerne i kategorien, hvor DIIS’ bidrag på en række områder har været efterspurgt i et større omfang end forventet. Disse efterspørgselsafhængige indikatorer er vanskelige at spå om og styre, når der er forhold inden for instituttets forskningsområder, der dominerer dagsorde-nen i medierne. DIIS’ forskere har således også i 2019 været til rådighed for nationale og inter-nationale medier, selvom omfanget af interviews og anden mediedeltagelse endte noget under såvel målsætningen for året som det gennemsnitlige niveau for perioden 2014-2018. Dette kan til dels tilskrives instituttets arbejde med udredningen om EU’s forsvarssamarbejde og Dan-marks forsvarsforbehold, der optog DIIS-forskere, der under normale omstændigheder ville lægge ganske mange kræfter i mediedeltagelsesarbejdet. Samtidig har instituttet opretholdt et meget højt aktivitetsniveau vedrørende DIIS’ egne offent-lige seminarer, der endte væsentligt over måltallet og lige over det gennemsnitlige niveau. Disse formidlingsaktiviteter gav dog mindre tid til foredrag af formidlende karakter, hvor antallet endte noget under måltallet og væsentligt under det gennemsnitlige niveau for de foregående år. DIIS’ bidrag til populærvidenskabelig forskningsformidling endte i 2019 på et nogenlunde gen-nemsnitligt niveau for de foregående år med færre bøger, men artikler i tidsskrifter og aviser samt kapitler i bøger på et nogenlunde gennemsnitligt niveau. På denne baggrund viser resultaterne for 2019, at DIIS’ forskning fortsat når særdeles bredt ud til den bredere danske befolkning. En væsentlig del af DIIS’ formidling af forskningsresultater, arrangementer o.l. foregår gennem instituttets hjemmeside og sociale medier. Omfanget af besøg på hjemmesiden er steget med 4 % ift. 2018 og ligger 11 % over gennemsnittet for de foregående fem år. Antallet af følgere på DIIS’ Twitter-konto var som ventet fortsat i substantiel vækst (17 %) ift. 2018 og nåede da også den noget ambitiøse målsætning. DIIS’ bibliotek indgår denne gang med en enkelt kvantitativ resultatindikator, som hverken nå-ede årets målsætning eller det gennemsnitlige niveau for de foregående år. Vigende besøgs- og udlånstal afspejler ændrede mønstre i den måde, biblioteker og e-ressourcer benyttes på i dag ift. for bare fem år siden, og dette tilpasser DIIS også løbende sine biblioteksydelser efter.


16

DIIS har således overordnet set en acceptabel opfyldelse af sine mål vedr. forskningsformidling i 2019, idet 50 % (4) af de 8 resultatindikatorer på området er opfyldt. Samtidig er 2 af de 4 over-ordnede, kvalitative resultatmål på området opfyldt, så målopfyldelsen er også her 50 %. Økonomi og organisation I 2019 indtjente DIIS eksterne midler i et omfang (27,4 mio. kr.) svarende til 66 % af instituttets ordinære finanslovsbevilling på i alt 41,3 mio. kr. (DIIS’ nettoudgiftsudgiftsbevilling (24,8 mio. kr.) samt den interne statslige overførsel fra FMN (16,5 mio. kr.)). Det er betragteligt (32 %) over målsætningen på 50 %, og desuden væsentligt (23 %) over gennemsnittet for perioden 2014-2018. Den affødte overheadindtægt på 7,8 mio. kr. svarer til 19 % af den ordinære finans-lovsbevilling, hvilket er hele 26 % over måltallet på 15 % og 16 % over gennemsnittet for de fem foregående år. De eksterne bevillinger (finansieringsformerne IV, TF og ATA) udgjorde sam-men med DIIS’ formålsbestemte finanslovsbevilling (forsvar) samlet set 48 % af DIIS’ samlede indtægter på 80,1 mio. kr. DIIS finder niveauet for de eksterne indtægter i 2019 særdeles til-fredsstillende. En vigtig brik i DIIS’ eksterne finansiering er ansøgninger om eksterne midler fra primært natio-nale forskningsråd, men også fra fx private fonde og EU’s rammeprogrammer og fonde. DIIS havde i 2019 helt eller delvist succes med 6 af sine 14 ansøgninger (dvs. 43 %) om konkurren-ceudsatte eksterne bevillinger i årets løb, hvilket lidt under niveauet for de foregående år. Suc-cesraten for ansøgningerne endte på 35 % (det bevilgede beløb ift. det ansøgte beløb) – en gan-ske tilfredsstillende succesrate, også set i sammenligning med foregående års særdeles pæne resultater (70 % i 2018, 23 % i 2017 og 30 % i 2016). Instituttets gennemsnitlige succesrate for de fem foregående år er 36 %, så årets succesrate ligger særdeles tæt på snittet. Der var i 2019 ift. rekordåret 2018 ikke overraskende tale om en væsentlige fald i såvel det ansøgte (38 %) som det bevilgede (69 %) beløb, og disse var også væsentligt (hhv. 31 % og 34 %) under gen-nemsnittet for de foregående år. Det er instituttets mål at fastholde pæne succesrater på min. 15 % i de kommende år, mens meget høje succesrater over 25 % anses på længere sigt at være van-skelige at opretholde. Dels er mange af DIIS’ forskere i disse år optaget af større projektbevillin-ger, og dels er der øget konkurrence om bevillingerne, da DIIS også i højere grad end tidligere vil søge om konkurrenceudsatte midler i fx EU’s forskningsråd (ERC), hvorfra instituttet i 2018 op-nåede sin første bevilling. Til sammenligning er der i de primære forskningsråd (FSE, FKK og FFU) for DIIS’ ansøgninger om konkurrenceudsatte forskningsbevillinger typisk en succesrate på 7-12 %. I det lys er en succesrate som DIIS’ i 2019 på 35 % selvsagt ganske tilfredsstillende, og resultatindikatoren med den ganske ambitiøse målsætning på 15 % er ligeledes klart opfyldt. Instituttets første fundingstrategi fra 2018 sigter bl.a. på at sikre større spredning på bevillings-givere i ind- og udland, så instituttet bliver mindre påvirkelig ved ændringer af rammerne hos en enkelt bevillingsgiver. Det er prioritet for DIIS’ ledelse at sikre, at instituttets administrative udgifter holdes på et hen-sigtsmæssigt niveau. Et væsentligt skridt var instituttets flytning i 2013 til et billigere lejemål, hvor også drifts- og vedligeholdelsesudgifterne blev lavere end hidtil. I 2016 påbegyndtes den fællesstatslige model for opgørelse af administrative udgifter (jf. Moderniseringsstyrelsens op-læg om ”Sammenhængende styring med fokus på kerneopgaven”), hvorefter DIIS har beregnet administrationsprocenten efter denne model. Der er stadig ikke udmeldt et statsligt benchmark for administrationsprocenten (eller andelen af ”generelle fællesomkostninger”, som det rettelig officielt benævnes), så DIIS vil fortsat bruge sig selv som målestok. Af instituttets mål- og resul-tatkontrakt med Udenrigsministeriet for 2015-2019 fremgår det, at DIIS i løbet af kontraktperi-oden har som mål at nå ned på en administrationsprocent på under 30. Dette flerårige mål blev opfyldt i 2019 med 28,5 %. Instituttets samlede omsætning spiller også ind i dette, og den har som nævnt været stigende i de seneste år – og særligt i 2019, hvor de administrative udgifter kun steg marginalt ift. 2018, men udgjorde en relativt mindre andel af de samlede udgifter, da de faglige udgifter steg betragteligt.


17

Det sidste resultatmål under det strategiske målområde ”Økonomi og organisation” vedrører instituttets arbejdsmiljø. Det vurderes udelukkende pba. DIIS’ sygefravær i det forgangne år (4. kvt. 2018 og 1.-3. kvt. 2019, da 4. kvt. 2019 først ”frigives” i Moderniseringsstyrelsens ISOLA-system efter udarbejdelsen af denne rapport), da der kun udarbejdes arbejdspladsvurderinger hvert tredje år (senest foretaget i foråret 2017). I 2019 endte DIIS’ sygefravær korrigeret for langtidssygdom med et gennemsnit på 4,3 dage pr. medarbejder, hvorved instituttets målsæt-ning på 4,0 dage kun er delvist opfyldt. Det statslige gennemsnit ligger samtidig på 4,5 dage pr. medarbejder. DIIS’ sygefravær har været noget fluktuerende siden 2014 og ligger nogenlunde på niveau med sammenlignelige forskningsinstitutioner. En anden glædelig udvikling fra 2018 til 2019 er, at instituttets langtidssygdom er nedbragt betragteligt, hvorimod det i staten gene-relt har ligget på et næsten konstant højere niveau. Samlet set opfyldte DIIS 4 af de 5 resultatindikatorer i denne kategori i 2019, hvilket svarer til en målopfyldelse for området på 80 %. Herudover blev 2 af de 3 overordnede resultatmål på området opfyldt – svarende til en overordnet målopfyldelse på 67 %. Dette er særdeles tilfreds-stillende, da målsætningerne må betegnes som ambitiøse – særligt i lyset af de mange øvrige ak-tiviteter og projekter på instituttet i løbet af året.

2.4. Vurdering og forventninger til det kommende år

DIIS forventer i 2020 at fortsætte de positive takter fra de foregående år, hvad angår de faglige resultater. Siden etableringen af DIIS som selvstændigt institut pr. 1. januar 2013 har der været en omfattende proces med at udarbejde nye procedurer, arbejdsgange og systemer for at for-bedre den interne økonomistyring i form af hyppigere og mere ”læsevenlige” forbrugsprognoser og præcise budgetrevisioner. Der er i 2018 blevet udarbejdet et koncept for lønsumsbudgette-ring for en rullende periode på 3 år, og dette arbejde videreudvikles, bl.a. gennem inddragelse af ekstern ekspertise og interne erfaringer. Instituttet vil også i de kommende år fortsat have betydelig fokus på at tiltrække bevillinger til såvel nye postdoc-forskere som nye ph.d.-studerende for på denne vis fortsat at opbygge og ud-vikle kapaciteten på de aktuelle forskningsområder. Desuden er DIIS fra slutningen af 2019 i gang med at rekruttere flere nye fastansatte seniorforskere som led i instituttets strategiske rekrutteringsindsats med udgangspunkt i DIIS’ nye strategi for 2020-2024. I lyset af årets regn-skabsresultat vil denne rekrutteringsindsats fortsætte i løbet af 2020 – også mht. stillinger i in-stituttets støttefunktioner. Herudover vil DIIS tilstræbe at opretholde det høje faglige niveau, der særligt kan ses på insti-tuttets produktion af peer-reviewede artikler og bogkapitler samt bøger udgivet på anerkendte udenlandske forlag. I 2019 nåede forskningspublikationerne op på et rekordhøjt niveau. Antal-let af artikler, bogkapitler og bøger forventes i 2020 generelt fortsat at ligge på instituttets gen-nemsnitlige niveau, men der vil dog fortsat være en større fokus på at sikre et højt kvalitetsni-veau i instituttets forskning snarere end blot en rent kvantitativ forøgelse af DIIS’ publikations-virksomhed. Instituttet vil desuden arbejde videre med at etablere et tættere samarbejde med centraladmini-strationen og nye former for servicering af Folketinget. Efter i 2019 at have udarbejdet en uaf-hængig udredning om udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og dens betydning for Danmark, har DIIS i starten af 2020 påtaget sig en opgave for Udenrigsministeriet om en sikkerhedspolitisk analyse af Arktis, der skal ligge klar i maj 2020.

D I I S Å R S R A P P O R T 2 019 R E GN S K A B

18

3. Regnskab

3.1. Anvendt regnskabspraksis

DIIS’ regnskab for 2019 er aflagt i henhold til Finansministeriets regnskabsbekendtgørelse nr. 116 af 19. februar 2018. DIIS er efter overgangen til en reservationsbevilling på finansloven pr. 1. januar 2018 ikke længere underlagt Moderniseringsstyrelsens gældende vejledning om års-rapport for statslige institutioner.

Tabel 5: Resultatopgørelse

(1.000 kr.) REGNSKAB

2018 2019

Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling

Bevilling -25.000 -24.800

Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 0 0

Reserveret af indeværende års bevillinger 0 0

Indtægtsført bevilling i alt -25.000 -24.800

Salg af varer og tjenesteydelser -849 -360

Eksternt salg af varer og tjenesteydelser -849 -360

Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser 0 0

Tilskud til egen drift -22.271 -30.692

Ordinære driftsindtægter i alt -48.120 -55.851

Ordinære driftsomkostninger

Forbrugsomkostninger

Husleje 7.022 7.058

Forbrugsomkostninger i alt 7.022 7.058

Personaleomkostninger

Lønninger 38.794 41.512

Andre personaleomkostninger 0 19

Pension 6.165 6.634

Lønrefusion -1.597 -1-101

Personaleomkostninger i alt 43.362 47.064

Af- og nedskrivninger 657 418

Andre ordinære driftsomkostninger 16.245 19.955

Ordinære driftsomkostninger i alt 67.286 74.495

Resultat af ordinær drift 19.166 18.644

Andre driftsindtægter -30.922 -32.269

Andre driftsomkostninger 7.237 8.058

Resultat før finansielle poster -4.512 -5.568

Finansielle poster

Finansielle indtægter 0 0

Finansielle omkostninger 9 9

Resultat før ekstraordinære poster -4.505 -5.559

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter 0 0

Ekstraordinære omkostninger 0 0

ÅRETS RESULTAT -4.505 -5.559

Kilder: Navision Stat og LDV


19

Tabel 6: Balance

AKTIVER (1.000 kr.) 2018 2019 PASSIVER (1.000 kr.) 2018 2019

Anlægsaktiver Egenkapital

Immaterielle anlægsaktiver Primo korrektioner 0 0

Øvr. immaterielle anlægsaktiver 103 112 Reserveret egenkapital 0 0

Immaterielle anlægsaktiver i alt 103 112 Bortfald af årets resultat 0 0

Akkumuleret overskud 4.121 8.626

Materielle anlægsaktiver Overført overskud 4.505 5.559

Grunde, arealer og bygninger 0 0 Egenkapital i alt 8.626 14.185

Inventar og IT-udstyr 357 437 Igangværende arbejder for egen

regning

0

0 Hensatte forpligtelser 0 0

Materielle anlægsaktiver i alt 357 437

Langfristet gæld Finansielle anlægsaktiver

Donationer 0 0

Øvrige finansielle anlægsaktiver 0 0 Anden langfristet gæld 0 0

Finansielle anlægsaktiver i alt 0 0 Langfristet gæld i alt 0 0

Anlægsaktiver i alt 460 549 Kortfristet gæld

Leverandører af varer og tje-nesteydelser

1.277 4.256

Omsætningsaktiver Anden kortfristet gæld 3.469 1.879

Tilgodehavender 12.734 17.612 Skyldige feriepenge 5.995 6.170

Periodeafgrænsningsposter tilg. 318 819 Reserveret bevilling 0 0

Igangværende arbejder for fremmed regning

14.768 29.520

Likvide beholdninger Systemtekniske mellemreg-nings- og afstemningskonti

0 0

FF3 konti 20.623 37.028 Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser

0 0

Andre likvider 1 1 Kortfristet gæld i alt 25.509 41.825

Likvide beholdninger i alt 20.624 37.029

Gæld i alt 25.509 41.825

Omsætningsaktiver i alt 33.675 55.460

AKTIVER I ALT 34.135 56.010 PASSIVER I ALT 34.135 56.010



For yderligere oplysning og specifikationer af immaterielle og materielle anlægsaktiver henvises til tabel 9 og 10.

DIIS’ lejemål kan opsiges med 6 måneders varsel.

Skyldige feriepenge er ligesom sidste år opgjort på basis af den senest udbetalte løn (december) i året. Opgø-relsen omfatter dermed alle, der var ansat pr. 31. dec. 2019 og fik udbetalt løn. DIIS anvender Modernise-ringsstyrelsens model 1 til beregning af feriepengehensættelse.


20

Tabel 7: Egenkapitalforklaring

(1.000 kr.) 2018 2019

Reguleret egenkapital primo - -

Overført overskud, primo -4.121 -8.626

Overført af årets resultat -4.505 -5.559

Primoreguleringer (flytning ml. bogføringskredse) 0 0

Udbytte til staten 0 0

Overført overskud, ultimo -8.626 -14.185

Egenkapital ultimo -8.626 -14.185

Kilde: Navision Stat


Egenkapitalen er steget med 5.559 t. kr. svarende til årets overskud. Ved overgang fra drifts- til reservati-onsbevilling pr. 1. januar 2018 bortfaldt den regulerede egenkapital. Herefter udgøres egenkapitalen kun af det videreførte overskud.

D I I S Å R S R A P P O R T 2 019 B I L AG

21

4. Bilag til regnskabet

Tabel 8: Immaterielle anlægsaktiver

(1.000 kr.) Færdiggjorte udviklings- projekter

Erhvervede koncessioner,

patenter, licenser mv.

I alt

Kostpris 360 250 610

Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0 0 0

Tilgang 0 83 83

Afgang 0 0 0

Kostpris pr. 31.12.2019 360 333 693

Akkumulerede afskrivninger -360 -222 -582

Akkumulerede nedskrivninger 0 0 0 Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31.12.2019 -360 -222 -582

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2019 0 112 112

Årets afskrivninger -24 -51 -74

Årets nedskrivninger 0 0 0

Årets af- og nedskrivninger -24 -51 -74

Afskrivningsperiode/-år Lineær 5 år Lineær 3 år


Tabel 9: Materielle anlægsaktiver

(1.000 kr.) Grunde, arealer

og bygninger Inventar og

IT-udstyr I alt

Kostpris 0 1.587 1.587

Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0 0 0

Tilgang 0 424 424

Afgang 0 0 0

Kostpris pr. 31.12.2019 0 2.011 2.011

Akkumulerede afskrivninger 0 -1.574 -1.574

Akkumulerede nedskrivninger 0 0 0 Akkumulerede af- og nedskrivninger

pr. 31.12.2019 0 -1.574 -1.574

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2019 0 437 437

Årets afskrivninger 0 -344 -344

Årets nedskrivninger 0 0 0

Årets af- og nedskrivninger 0 -344 -344

Afskrivningsperiode/år Lineær 3 år Lineær 3-5 år

Kilde: Navision Stat og LDV

D I I S Å R S R A P P O R T 2 019 B I L AG

22

Tabel 10: Oversigt over overhead fra indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter

(1.000 kr.) 2016 2017 2018 2019

IV – 90 849 767 265 40

TF – 95 3.628 4.154 4.009 5.363

ATA – 97 86 435 455 500

I alt 4.563 5.356 4.729 5.902

Kilde: Navision Stat


Tabellen indeholder oplysninger om det beløb, der ultimo hvert af de pågældende år er overført fra kontiene for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter til dækning af overheadudgif-ter ved den almindelige virksomhed. Der er generelt en vis variation i indtægter og udgifter fra år til år og der-med også i overhead. Overhead indtægtsføres hvert år, og der videreføres således ikke overskud.

diis Årsrapport 2019 · 2015 en såkaldt § 9-aftale med rigsrevisor om tilknytning af et eksternt...

Documents