din vej til god kommunikation

DIN VEJ TIL GOD KOMMUNIKATION

Uddrag af Majbritt Lunds blog om PR, blogs og hjemmesider

© MAJBRITT LUND 2012

2Din vej til god kommunikation


Denne e-bog er beskyttet af lov om ophavsret. Du er velkommen til at citere fra den med tydelig kilde-angivelse. Du er endnu mere velkommen til at dele hele e-bogen i sin fulde længde og opsætning med dit netværk.

Indlæggene er ikke redigeret, efter de blev publiceret. Derfor virker tidsangivelser ikke altid logiske.

Om forfatteren Majbritt Lund er forfatter til bøgerne God kommunikati-on for selvstændige og God kommunikation i forenin-gen. Hun er kendt for sine gratis kurser.

Vil du have flere gode råd om PR, hjemmesider og markedsføring, kan du tilmelde dig Majbritt Lunds gra-tis nyhedsbrev på www.majbrittlund.dk/nyhedsbrev

3Tilmeld dig nyhedsbrevet

www.majbrittlund.dk/nyhedsbrev

Indholdsfortegnelse

Sådan styrer du journalisten.......................................... 4

Derfor er PR-konsulenten også Djævlens advokat ....... 8

Derfor skal du gøre journalistens arbejde ....................11

Ukendt kilde har en holdning ........................................14

PR virker – men ikke altid med det samme..................16

Brug dine sekundære historier .....................................19

Hvad er forskellen på en artikel og en pressemeddelelse? ................................................................ 23

Bloggen er dit eget medie ........................................... 26

Inkompetent og ligeglad med kunderne ...................... 30

Tilmelding nummer 3000 på mit nyhedsbrev om PR .. 32

Gaver fra forfatteren .................................................... 37

http://www.majbrittlund.dk/nyhedsbrev



Sådan styrer du journalistenJo mere du tager kontrol over det budskab, du gerne vil i pressen med, jo større chance har du for, at jour-nalisten skriver det, du gerne vil have.

Brug en præcis overskrift

Hvis du har skrevet en præcis overskrift (som journali-sterne kalder en rubrik), har du stor chance for, at den arbejder ubevidst i hovedet på journalisten, når han arbejder med din historie.

Hvis du ringer og siger, at du har en historie om, at fle-re elever har svært ved at følge med i folkeskolen, kan det være, at journalisten fortæller historien ”Lærere er ikke godt nok uddannet”, selv om det, du egentlig ville fortælle, var, at du har særligt gode erfaringer med at supervisere lærerne, så de kan håndtere alle eleverne. Hvis du havde skrevet netop det i din overskrift, havde du haft større chance for, at det var den historie, jour-nalisten havde fokuseret på. Og jeg har flere gange oplevet, at journalisterne faktisk brugte min egen over-skrift. Så siger vi tak .

Få journalisten til at bruge dine formuleringer

Vi har alle sammen nogle formuleringer, vi er glade for, og formuleringer, vi synes er misvisende.



Jeg er personligt træt af at få at vide, at

• jeg er heldig (for jeg ser mig selv som flittig og dyg-tig)

• jeg tager en fridag, når jeg arbejder hjemme

• vi, der arbejder selvstændigt, kan trække ”alt mu-ligt” fra i skat

Og de formuleringer, vi helst vil undgå, kan let snige sig ind, når andre beskriver os.

Men hvis du tager sagen i egen hånd og skriver en pressemeddelelse, du giver til journalisten, har du re-duceret risikoen for, at det sker. Samtidig får du mulig-heden for at skrive dig ud af det, du helst ikke vil ind på, så du måske opnår, at journalisten glemmer at spørge.

Hvis du vil i medierne med succesen i din nye virksom-hed, kan du risikere, at journalisten spørger, hvad du tjener. Og hvis de fleste af dine penge – succesen til trods – går til at investere i fremtiden, kan du måske slippe af sted med at lave en formulering a la ”godt styr på likviditeten” eller ”fordobling i indtægten, siden fir-maet startede”.




Underbyg din historie med fakta

Hvis du skriver en rigtig god faktaboks med relevante og troværdige oplysninger, der bakker din historie op, er der gode chancer for, at journalisten enten bruger faktaboksen direkte eller plukker nogle af dine oplys-ninger.

Hvis du ikke giver journalisten de relevante fakta, er journalisten måske selv nødt til at lave research for at se, om du vitterligt har en god historie. Og hvis der lig-ger en anden god historie på skrivebordet, hvor han ikke skal til at ringe til ministerier og styrelser efter tal, er den anden fristende at tage fat på – i stedet for din.

Hvis du ikke giver journalisten relevante fakta, kan det også være, at journalisten selv begynder at undersøge sagen og finder ud af, at din påstand/historie ikke kan dokumenteres. Hvis du selv havde undersøgt fakta, kunne det være, at du derimod havde fundet andre re-levante tal, du kunne vinkle din historie efter.

Find de gode kilder

Som jeg præciserer, hver gang jeg kan se mit snit til det, er det meget vigtigt, at du tager telefonen, hvis en journalist ringer tilbage til dig.



Men hvis din historie lægger op til også at interviewe andre end dig, kan du gavne din egen sag ved at være på forkant med, hvilke kilder det kunne være. Det er meget vigtigt, at du vælger de rette kilder.

Hvis du ikke har aftalt med en egnet kilde, at vedkom-mende vil stå på pressemeddelelsen og samarbejde med journalisten, hvis denne ringer, risikerer du må-ske, at

• historien ikke bliver til noget

• historien bliver reduceret til en note

• journalisten selv finder en kilde, der ikke nødven-digvis gavner din sag

Hvis journalisten bliver præsenteret for en god historie med en god case (en person, der har oplevet en pro-blemstilling på egen krop), er han meget mere tilbøjelig til at gå videre med den, end hvis han står med en lige så god historie og først skal ud og lede efter en god case.

Derfor pressemeddelelse

Hvis du ringer ind med din historie, overlader du helt til journalisten at fortælle den. Derfor får han ikke nød-vendigvis faktadelen med, og du risikerer, at




journalisten både bruger de formuleringer, du ikke kan lide, og finder de oplysninger, du ikke vil have for me-get fokus på.

Hvis du derimod skriver en pressemeddelelse, har du rigtig gode chancer for, at journalisten fortæller din hi-storie, som du gerne vil have den

Derfor er PR-konsulenten også Djævlens advokatHar lige talt med en kollega, der sad med en PR-opga-ve, hvor flere ting var gået galt.

• Hun havde skrevet en pressemeddelelse med flere forskellige historier

• Hun brugte en anonym kilde

• Hun refererede til en undersøgelse, men præsente-rede ikke undersøgelsen

Og som regel, når man er lidt usikker på, hvor man er på vej hen, havde hun også en overskrift, der ikke rig-tig sagde noget.



Hun var helt enig, da jeg nævnte, hvad jeg syntes var problematisk ved pressemeddelelsen. Hun havde tænkt nøjagtig det samme. Men hvorfor havde hun så ikke fra starten sagt til kunden, at det, kunden havde bedt om, var en rigtig dårlig ide?

Svar: Hun ville gerne være flink ved kunden. Og lige præcis denne kunde havde en del erfaring med pressearbej-de. Så min kollega var blevet usikker.

PR-konsulenten punkterer drømme

Nogle gange, når jeg taler PR med kunder, ved jeg godt, at kunden ikke kan lide at høre, hvad jeg siger. For jeg punkterer drømme den ene gang efter den an-den:

• Nej, jeg tror ikke, du kan komme i Go´ Morgen Danmark, og hvis jeg skal forsøge at hjælpe dig derind, vil det kræve rigtig mange ressourcer – og stadig vil dine chancer være meget små.

• Nej, vi kan ikke bruge anonyme kilder. Og selv om journalisterne nogle gange bruger anonyme kilder, er det helt anderledes, hvis det er dem selv, der har fået ideen til historien, end hvis jeg skal forsøge at plante den.




• Nej, jeg kan ikke fortælle, hvornår journalisten rin-ger. Og måske ringer journalisten slet ikke. Essen-sen er, at hvis du tager telefonen første gang, jour-nalisten ringer, har du større chance for at få omta-le, end hvis journalisten skal ringe flere gange. Det øger desuden også chancen for, at journalisten rin-ger til dig, næste gang han skal bruge en kilde, der kunne være dig.

• Nej, vi kan ikke regne med, at journalisten selv bru-ger tid på at finde de rette tal. Og de tal, vi bruger, skal være så gennembearbejdede, at journalisten umiddelbart kan bruge dem.

• Ja, alle kilders kontaktoplysninger skal stå på pres-semeddelelsen, og kilderne skal være indstillet på at samarbejde med pressen, hvis en journalist eller en fotograf ringer.

Jeg vil også gerne være flink

Og når jeg siger netop det, føler jeg mig heller ikke særlig flink. Så jeg kunne sagtens følge min kollega, der gerne ville være flink.

Især fordi jeg nogle gange møder stor skepsis i forhold til, om det, jeg siger, nu er rigtigt. Og ja, man kan selv-følgelig godt komme i pressen, selv om man ikke op-fylder alle AVIS-kriterierne, og selv om man ikke tager

http://www.majbrittlund.dk/gratis-rad/avis/



telefonen første gang, den ringer. Men nogle gange er det marginaler, der afgør, hvilke historier pressen brin-ger og med hvilke kilder.

Og jeg vil selvfølgelig mine kunder det bedste. Derfor er jeg frøken Skrap og Djævlens advokat. Og jeg er det netop for at være flink – selv om det ikke altid føles sådan.

Derfor skal du gøre journali-stens arbejdePå mine PR-kurser undrer kursisterne sig tit, når jeg fortæller, at de skal gøre det så let som muligt for jour-nalisterne at skrive netop deres historier.

For hvad får journalisterne lige deres løn for? Og hvad laver de da hele dagen inde på den redaktion?

De allerfleste journalister har rigtig travlt. Nogle er selvfølgelig også bare magelige og dovne anlagt, men jeg ved, hvor travlt vi havde, da jeg var ansat på diver-se aviser. Og nu skal de ofte også lige fotografere lidt og lægge en udgave på nettet.

Så som udgangspunkt kan du godt antage, at de har rigtig travlt. Derfor er det så vigtigt, at du




• er helt skarp på, hvad din historie drejer sig om, før du tager kontakt til journalisterne

• har lavet den research, journalisten behøver for at kunne vurdere, om han vil skrive din historie

• har linet relevante kilder op

• tager telefonen, når journalisten ringer

Dette øger ikke bare muligheden for, at journalisten bringer din historie overhovedet. Det øger også chan-cen for, at journalisten fokuserer på lige netop det, du gerne vil have ham til.

Find den rigtig gode historie

Som nogle af jer allerede har opdaget, kræver det ikke altid de store Cavling-historier at få omtale i lokalme-dierne. Derfor kan det måske være fristende at sende de store jubelhistorier ind, hvor du får mulighed for at rose dine egne varer til skyerne. Nogle gange ser jeg den slags historier, hvor det er tydeligt for enhver, at der knap har været en journalist inde over, og at tek-sten er sakset direkte fra en pressemeddelelse. (At dette så er rigtig pinligt for min stand, det er en helt anden historie).



Men fald ikke for fristelsen

For troværdigheden ved at få redaktionel omtale falder, hvis enhver kan se, at teksten ikke er redaktionel, men bare en kopieret selvrosende pressemeddelelse.

Og læserne husker de gode historier og ikke salgsgas. Så jo mere du præsenterer firma, og jo mindre du for-tæller den gode historie, jo færre kan huske dig bagef-ter. Gode historier er altid meget nemmere at huske.

Derfor er det vigtigt, at du vægter den gode historie frem for de gode tilbud – selv om nogle medier måske vil lade dig slippe af sted med det.

Derfor er det vigtigt, at du

• fokuserer på den journalistisk gode historie

• fortæller den så godt, at læseren tror, det er journa-listens ord og ikke dine

Og gør du det, vil det faktisk være en fordel for dig, at journalisterne har så travlt, at de nogle gange lader dine ord slippe igennem. For ellers ville de tage styrin-gen, og så ville det være meget sværere for dig at for-tælle netop de historier, der gavner din forretning bedst.




Ukendt kilde har en holdningJeg taler nogle gange med folk, der gerne vil i medier-ne med en holdning. Og det er oftest svært at få re-daktionel tekst alene på det. Medmindre du er kendt i forvejen, eller holdningen er meget kontroversiel. Hold-ninger hører oftest til i læserbreve og kronikker.

Historietypen ”Ukendt kilde har en holdning” er i familie med en række tilsvarende historier, som du også vil få svært ved at placere i pressen (fordi journalisterne sjældent synes, det er gode historier). Disse historier kan karakteriseres som:

• Virksomhed sælger nye og spændende varer

• Psykologer hjælper mennesker (Indsæt eventuelt en anden type behandler i stedet for psykolog)

• Vi er gode til vores arbejde

• Her er rart at være ansat

Isoleret set kan det sagtens være, at der ligger en spændende historie her, og det er denne historie, du skal fokusere på. Få den løftet væk fra stereotyperne. Problemerne med disse stereotype historier er, at rig-tig mange andre gerne vil i pressen med noget tilsva-rende. Hertil er de tit for generelle. Og der er ikke no-get overraskende i dem.



Ingen ville nogensinde sige det modsatte. Altså

• Ukendt kilde mener ikke noget

• Virksomhed fornyer ikke varesortiment og fortsæt-ter med at sælge kedelige varer

• Psykologer hjælper ikke (i så fald ville historien i hvert fald ikke komme fra en psykolog. Men hvis andre kan dokumentere, at psykologernes arbejde ikke hjælper, ja, så er det en historie)

• Vi er dårlige til vores arbejde

• Vi har et dårligt arbejdsmiljø

Fokuser på det ualmindelige

Når du gør op med dig selv, om du har en god historie, så prøv at skrælle lidt i den og se, om den helt over-ordnet kunne havne i gruppen af denne slags meget generelle historier.

Måske er netop din historie så kontroversiel, at du kan få omtale alligevel, men der skal meget til. Et par ek-sempler kunne være:




• Social klient mener, overførselsindkomster er med til at holde folk passive (sådan en bog er faktisk på vej)

• Svigermors sygdom gav Luna Hvid en forretnings-idé (Læs evt. mere på www.lunahvid.dk)

• Ny undersøgelse viser, at psykologsamtaler er me-re effektive end medicin

• Virksomhed vinder pris for …

• Virksomheden, hvor seniorerne ikke er fristet af at gå på efterløn (hvis der er mange af dem, og gerne hvis de også har et arbejde, der ikke i sig selv vir-ker synderligt interessant)

PR virker – men ikke altid med det sammeKunne det ikke være fedt med en markedsføringska-nal, hvor du bare skulle udstilles en gang, og så var sejren i hus? Alle kunderne kom af sig selv, fordi de havde set dig denne ene gang, og de var alle sammen så glade for din hjælp, at du fremover kunne leve af deres anbefalinger?



Jo tak. Lad mig lige blive skrevet op til en af dem, tak.

For nogle har den rette presseomtale denne effekt. En af mine tidligere kursister, Janne Lorentzen, oplevede i adskillige måneder en tredobling af sin omsætning, for-di hun havde været i den lokale ugeavis på det rette tidspunkt, og der er selvfølgelig andre tilsvarende ek-sempler.

Nogle ydelser er lettere at sælge spontant

Men back to reality: For de fleste af os er det ikke til-fældet. Det er der mange forskellige grunde til:

• Den ene er, at læserne ikke har brug for det, vi sælger, lige nu. Når Janne Lorentzen havde så stor effekt af at komme i ugeavisen, er det, fordi hun kom i mellem jul og nytår med en historie om at hjælpe folk med at fastholde et vægttab og holde op med at ryge. Med andre ord: Højsæson for net-op det, hun sælger.

• Den anden er, at læserne måske har behovet, men at det gør ondt at erkende. Anna Marie Aggerholm er alkoholrådgiver. Og det er altså ikke særlig sjovt at erkende, at man har brug for alkoholrådgivning. Derfor oplever hun sjældent mange henvendelser, lige efter hun har været i pressen. Men hun har op-levet, at klienterne henviser til en tidligere




medieomtale, der er op til seks år gammel, når de opsøger hende. Og i samme kategori som Anna Marie er der mange andre, der henvender sig til en målgruppe, som ingen rigtig har lyst til at tilhøre. De henvender sig ikke med det samme, men der er sået et frø, der ligger og arbejder.

• Det kan også være, at det, du sælger, koster man-ge penge. Og det kræver sit at købe noget, der ko-ster 20.000 kroner, efter man har hørt om det i radi-oen.

De afledte effekter arbejder også

Derfor er PR som med så meget andet et langt, sejt træk. Men det virker. Et ryk er bare sjældent nok. Det kræver, at du bliver ved. Men hvis du spiller dine kort rigtigt, bliver det lettere med tiden. Dels fordi du bliver bedre til at afkode journalisterne. Og dels fordi journali-ster tit genbruger kilder, der har været i pressen tidlige-re, især hvis de er lette at samarbejde med.

Derudover er der en række afledte effekter, der ligger og arbejder for dig, når du har været i pressen.

• Selv om folk ikke vil erkende, at de har brug for dig, ligger dit navn stadig og arbejder i deres mave. Det kan være, at de først erkendte, at de havde et pro-blem, da de læste om dig. Derfor er du det oplagte valg, når de bliver klar.



• Du får besøg på hjemmesiden. Da jeg var i Smut-vejen på P4 februar 2012 med min bog God kom-munikation for selvstændige, havde jeg næsten 500 besøgende på min hjemmeside samme dag. Og i kølvandet på min radiooptræden tilmeldte 100 nye sig på mit nyhedsbrev.

• Eksisterende kunder bliver bekræftet i, at du er det rette valg.

• Potentielle samarbejdspartnere bliver måske inspi-reret til at kontakte dig.

• Jo flere gange folk hører dit navn, jo mere bliver de bekræftet i, at der nok er en grund til, at du er her og der og alle vegne. Med andre ord: ekspertsta-tus.

Og disse effekter vil jeg slet ikke underkende. Derfor virker PR!

Brug dine sekundære historierDu har sikkert en masse historier, du kæmper for at få i pressen. Men højst sandsynligt har du også en mas-se andre historier, du vil kunne komme i pressen med næsten uden at skulle gøre noget.


http://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/1789




Journalister leder hele tiden efter cases til alt muligt:

• Sådan opdrager jeg min hund

• Sådan får jeg tid til at dyrke motion?

• Se min sommerhave

• Sådan fandt jeg min kæreste

Og når journalisten søger disse kilder, er det bare at byde ind (læs mere længere nede, om hvordan du så finder ud af, hvilke journalister der søger hvilke kilder).

Dine sekundære historier kan blive adgangsbilletten til at kende en journalist! Journalister taler sammen og efterlyser kilder hos hinanden. Og i nogle af historierne kan man jo måske komme til at nævne det, man aller-helst vil tale om. Eksempelvis er det jo meget alminde-ligt, at det bliver nævnt i artikler, hvad folk arbejder med.

Jeg bruger selv mine sekundære historier, hver gang jeg kan komme til det

I efteråret 2010 var jeg i Alt for damerne med en histo-rie om, hvorfor min kæreste og jeg har valgt at bo hver for sig. Der blev det nævnt flere gange, at jeg er selv-stændig journalist og arbejder meget.



Her i denne uge er jeg så i ugebladet SØNDAG med artiklen ”Mit arbejde fylder hele mit liv” af Lisbeth Kir-stine Cedray, som handler om, at jeg (heller) ikke vil have nogen børn. Og her skal jeg da lige love for, at der er åbnet op for at fortælle om ”mit alternative barn”.

Artiklen har blandt andet følgende passager og citater:

• ”Jeg kan tilrettelægge mit arbejde efter kundens behov.”

• Hele sommeren 2010 brugte Majbritt Lund alle sol-skinsdagene og feriedagene på at skrive en bog.

• Friheden til at bygge sin virksomhed op udnytter Majbritt Lund i fuld udstrækning.

• ”Jeg laver satsninger hele tiden i min virksomhed – prøver hele tiden nye arbejdsområder af – og det håber jeg, resten af mit arbejdsliv vil bestå af. Det gør mig faktisk rigtig lykkelig.”

• ”Jeg elsker at skabe nyt i min virksomhed.”

• ”Og når folk ser, hvordan jeg lever, så undrer det mig, at de kan spørge, OM jeg har børn. Det er alt-så ret tydeligt, at jeg er en arbejdsbi, og at jeg el-sker min virksomhed over alt på jorden.”




Desuden blev min berømte Majbritt Lund-kuglepen vist på begge billeder, ligesom min første bog God kom-munikation i foreningen også var med på det ene bille-de. (Og ja, det ville da have været rarere, hvis artiklen var blevet bragt noget tidligere, for nu er jeg jo ved at markedsføre min anden bog God kommunikation for selvstændige. Men da bogen kun er en detalje for sel-ve historien, er bladet jo ligeglad med det).

Indgangsvinklen er ikke at præsentere min virksom-hed, men noget helt andet. Det er selvfølgelig op til den enkelte, hvor mange private lunser man vil afleve-re. Og jeg har også historier, jeg ikke vil fortælle.

Og hvordan kommer du så i kontakt med disse journalister?

På min facebookside Positiv PR efterlyser jeg disse kilder for mine konkolleger. Så hvis du ”synes godt om” denne side, er det måske dig, der bliver matchet med en journalist næste gang.

http://www.majbrittlund.dk/gratis-smagsproever/kuglepen/

http://www.majbrittlund.dk/boeger/god-kommunikation-i-foreningen/

http://www.majbrittlund.dk/boeger/god-kommunikation-i-foreningen/

http://www.majbrittlund.dk/boeger/god-kommunikation-for-selvstaendige/

http://www.majbrittlund.dk/boeger/god-kommunikation-for-selvstaendige/

http://www.facebook.com/Positivpr



Hvad er forskellen på en arti-kel og en pressemeddelelse?Jeg oplever tit, at mine kunder og kursister har svært ved at se forskel på en artikel og en pressemeddelel-se. Derfor vil jeg gerne skitsere forskellen her.

Den vigtigste forskel er, hvad man vil opnå ved at for-tælle historien.

• Journalister skriver en artikel ud fra, hvad der er relevant og vedkommende for læserne. Og stiller de spørgsmål, læserne selv ville have stillet, hvis de havde været der. Der er ingen penge mellem kilde og journalist. Journalistens løn er dækket ved, at læserne får lyst til at købe mediet. Og mediernes læsertal afgør, hvor meget de kan sælge annonce-pladsen for. Derfor kan man i sin yderste konse-kvens sige, at journalisten er ansat af læserne – selv om der er nogle mellemregninger.

• PR-medarbejderen skriver pressemeddelelser for sin kunde eller arbejdsgiver. Her er formålet, at af-senderen kommer af med et budskab, som ved-kommende har en interesse i at dele med mange mennesker. Her fokuserer PR-medarbejderen på at omtale afsenderen bedst muligt. Han stiller ofte kri-tiske spørgsmål i sin research for at finde ud af, hvordan han skal fortælle historien – og hvad han




for enhver pris skal undgå at komme ind på. Det kan også være, at kilden har en rigtig god forkla-ring på et oplagt kritikpunkt. Så kommer forklarin-gen selvfølgelig med. Hvis ikke, skriver PR-medar-bejderen uden om emnet.

Så hvor journalisten (lidt karikeret sagt) leder efter fejl, de kan fokusere på, er PR-medarbejderens fornemme-ste opgave at sløre fejlene og fokusere på fordelene.

Herudover indeholder pressemeddelelsen også kon-taktoplysninger på de kilder, der udtaler sig.

Bortset fra det ligner pressemeddelelsen en artikel til forveksling. Og jo mere den ligner en artikel, jo lettere er det for den travle journalist at se, at det er en rigtig god historie, og jo lettere er det for journalisten at skri-ve artiklen.

Og PR-medarbejderen skal gøre det så let som muligt for journalisten at gøre sit arbejde.

Nogle gange kopierer journalisten hele pressemedde-lelsen, enten fordi PR-medarbejderen har gjort sit ar-bejde rigtig godt, eller fordi journalisten har for travlt.

Hvis du også oplever det, skal du bare være glad, for så får læserne dine egne ord uredigeret. Hvis journali-sten havde ændret i teksten, kunne det være, han hav-de fjernet noget af det, der var allervigtigst for dig at



fortælle. Så du skal ikke være fornærmet over at jour-nalisten tager æren for dit arbejde. Du skal være stolt.

Og når din pressemeddelelse har været igennem hænderne på en journalist, som har vurderet, at han ville bringe den (eventuelt efter han har redigeret i den), bliver den betragtet som en artikel. For nu er det ikke længere PR-medarbejderens salgstale, men en historie, som journalisten har vurderet var relevant for læserne. Derfor kan en PR-medarbejder som udgangspunkt al-drig ”skrive en artikel for kunden og få den bragt i et medie”, men han kan lave alt forarbejdet.

(Indrømmet: Der er vitterligt medier, der tager imod færdige ”artikler” fra PR-medarbejdere. Disse medier er ugleset i mediebranchen, for når de laver sådanne aftaler, sikrer de jo ikke læserne, at der bliver stillet kri-tiske spørgsmål m.m. Bliver det opdaget, mister mediet troværdighed over for læserne, og hvad skal du med omtale i et medie, som læserne ikke stoler på?)

NB: Lad derfor være med at sige til journalisterne, at du har skrevet en artikel. Det har du ikke.




Bloggen er dit eget medieEr du nogle gange træt af, at medierne ikke vil bringe din historie? Måske efter du har brugt rigtig lang tid på at researche og skrive en pressemeddelelse?

Så er det godt, at du stadig kan nå at konvertere dit arbejde over i et blogindlæg.

Det at blogge giver dig en række fordele, du ikke får, hvis du gerne vil i de etablerede medier.

• Du bestemmer emne, skrivestil, udgivelsestids-punkt, ja, ALT selv.



• Du er ikke afhængig af, om en journalist synes, du har en god historie.

• Du behøver ikke stå standby for journalisterne, hvis de nu ringer tilbage.

• Du har hele ophavsretten (hvilket du ikke har til de artikler, journalisterne skriver om dig).

Nogle blogs har mange læsere

Indrømmet: Der er også en række fordele ved at kom-me i de etablerede medier, såsom at de ofte har nogle markant højere læsertal end os bloggere. Men nogle blogindlæg når også meget høje læsertal.

Det kan skyldes, at bloggen

• er meget specialiseret

• handler om noget, der er relevant for mange. Ek-sempelvis dette blogindlæg af Lisbeth Scharling, der nu er læst af hele 19.000 læsere

• er skrevet i et let sprog og er skrevet, så det er let at læse på en skærm

• er på engelsk (modsiger lidt ovenstående, men gør den potentielle læsergruppe større). Min kontor-


http://webwoman.dk/venner-lokkes-i-faelde-pa-facebook/



fælle Alexander Kjerulf er et godt eksempel på det-te. Han har skrevet flere blogindlæg om arbejds-glæde, der er læst af flere hundrede tusinde. Et af dem er sågar læst af over en million.

Og så hjælper det også, hvis du lader et billede følge bloggen.

Du kan sprede dit blogindlæg mange steder

Du kan

• dele dit blogindlæg på de sociale medier. Når jeg tjekker min Google Analytics, kan jeg se, at forbløffende mange læsere kommer direkte ind til mine blogindlæg via såkaldte dybe links – blandt andet fra facebook. Hvis du deltager i debatter på de sociale medier, hvor et af dine tidligere blogind-læg passer ind, kan du også dele det her. På den måde har jeg delt blogindlægget Det er fedt at væ-re gratis flere gange.

• linke det i dit nyhedsbrev. Det har flere fordele:

◦ Det er lettere for dig at skrive nyhedsbrevet, fordi du har lavet en del af forarbejdet. Hvis du bruger et nyhedsbrevssystem som eksempelvis ubivox, kan du se, hvor mange der har klikket på linket til

http://positivesharing.com/2012/10/top-10-most-popular-articles-ever/

http://positivesharing.com/2012/10/top-10-most-popular-articles-ever/

http://www.majbrittlund.dk/2011/03/04/det-er-fedt-at-v%c3%a6re-gratis/

http://www.majbrittlund.dk/2011/03/04/det-er-fedt-at-v%c3%a6re-gratis/



blogindlægget. På den måde finder du ud af, hvil-ke emner din målgruppe gerne vil læse mere om.

◦ Du får flere besøgende fra nyhedsbrevet ind på hjemmesiden.

Herudover er internettet så snildt indrettet, at alt det, der en gang er lagt online, nærmest er umuligt at slette igen. Derfor bliver dine blogindlæg ved at arbejde for dig, fordi nogle finder dem via søgemaskinerne. Desuden er Google glad for blogindlæg, fordi de viser, at der er liv på din hjemmeside!




Inkompetent og ligeglad med kunderneVille en virksomhed nogensinde beskrive sig selv så-dan? Nej vel.

Derfor er der ingen grund til at beskrive sig selv med de omvendte ord i sit salgsmateriale. Altså ”Vi er dygti-ge og fokuserer på vores kunder”.

I samme kategori har vi:

• Vi er professionelle

• Vi tager individuelle hensyn

• Vi vil gøre en forskel

• Vi er til for vores kunder

• Vi brænder for at hjælpe dig



(og når en enkeltmandsvirksomhed skriver ”vi”, slæk-ker det jo også pænt på troværdigheden).

P.S. Og så er der jo lige firmaets værdier. Her støder vi også sjældent på værdier, der skiller vandene.

Udfordringen er at finde de beskrivelser af os selv, hvor vi adskiller os fra vores konkurrenter.

Liste over PR-resultater

Jeg har for nylig selv været inde og justere på min hjemmeside. Og vi er mange i branchen, der laver det samme. Derfor er udfordringen at fokusere på, hvor vi er anderledes end de andre.

En af de ændringer, jeg har lavet, er på siden om hjælp til PR.

Her har jeg nu præciseret, at jeg bevidst takker nej til mange PR-opgaver, fordi jeg kun tager dem ind, som jeg tror, kan give kunden den ønskede omtale.

Den formulering har jeg endnu ikke set nogle af mine konkurrenter bruge.

Desuden vil rigtig mange af dem, jeg har talt med, kun-ne nikke genkendende til, at det er rigtigt. Ligesom mange af mine kursister også har hørt mig sige, at det


http://www.majbrittlund.dk/ydelser/pr-kampagner/

http://www.majbrittlund.dk/ydelser/pr-kampagner/



bliver op ad bakke at få nogen bestemte af deres hi-storier i medierne.

I stedet for at skrive, at jeg ”har gode resultater”, hvad det så end måtte dække over, listede jeg op, hvilke medier jeg havde skaffet omtale i (og blev da selv helt glad, som jeg sad og skrev).

For listen over disse medier beskriver meget bedre, at jeg er god til det, jeg laver, end hvis jeg havde skrevet, at jeg var professionel (ja, det må vi da godt nok hå-be).

En anden øvelse, jeg har lavet i forbindelse med min hjemmeside, er at brainstorme på, hvordan andre har beskrevet mig, og så har jeg brugt det som inspiration til at beskrive mig selv.

Du kan se resultatet af denne øvelse her.

Tilmelding nummer 3000 på mit nyhedsbrev om PRFor to år siden udgav jeg mit første nyhedsbrev. Den-gang var der under 100 på listen.

Nu har jeg netop fået tilmelding nummer 3000, og sagt i al beskedenhed er jeg selv ret imponeret over, at jeg

http://www.majbrittlund.dk/om/



har tiltrukket så mange (tal fra januar 2012). Jeg vil gerne fortælle dig, hvad jeg har gjort, så du også kan tiltrække endnu flere til dit nyhedsbrev.

Formalia om et godt nyhedsbrev

Teknikken skal være i orden. Alle undersider på min hjemmeside har en tilmeldingsformular til nyhedsbre-vet.

Nyhedsbrevet skal have et indhold, der gør en hand-ling lettere for din målgruppe. I mit tilfælde er det gode råd om at komme i pressen, få bedre hjemmesider m.m., med links til blogindlæg og andre relevante ind-læg om samme emne. Herudover holder jeg fra tid til anden konkurrencer om gratis rådgivning, og jeg invi-terer til mine gratis kurser landet over. Alt i alt flere for-skellige emner i samme kategori, som hjælper mine læsere. Derfor framelder de sig sjældent nyhedsbrevet igen.

Nyhedsbrevet er sat professionelt op og sender derfor et godt signal, allerede før læseren begynder at læse, og der er selvfølgelig en afmeld-funktion, så det er let for læsere at melde sig af igen. Den bruger de færre-ste, men den viser, at jeg overholder markedsføringslo-ven.


http://www.majbrittlund.dk/gratis-smagsproever/nyhedsbrev/


http://www.majbrittlund.dk/ydelser/radgivning-for-virksomheder/



Få folk ind på din hjemmeside

Og hvordan får jeg så læserne ind på min hjemmeside – så de bliver opmærksom på, at de kan tilmelde sig dette fantastiske nyhedsbrev?

Jeg er aktiv på de sociale medier, og derfor besøger mange min hjemmeside, efter de er stødt på mit navn på eksempelvis facebook. Ud over almindelige face-book-kommentarer på min personlige profil og på mine firmasider offentliggør jeg også blogindlæg her, hvilket hiver folk ind på hjemmesiden.

Jeg holder mine gratis PR-kurser over hele landet, hvilket får mange ind på hjemmesiden for at tilmelde sig, men kurserne gør også, at mange får lyst til at føl-ge mig – uanset om de kan komme til kurset eller ej. På mine kurser har jeg tilmeldingslister med, hvis der er nogen, der ikke er tilmeldt i forvejen.

Jeg har en stribe gratis råd om at komme i pressen på min hjemmeside. De trækker også folk ind.

Jeg har søgemaskineoptimeret min hjemmeside godt, hvorfor der kommer mange ind på min hjemmeside via Google.

Derudover ringer jeg en del kanvassalg, og hver gang jeg kan komme til det, spørger jeg vedkommende i den anden ende, om vedkommende har lyst til at blive



tilmeldt mit gratis nyhedsbrev med gode råd om at komme i pressen. Det er der heldigvis mange, der ger-ne vil. Det øger også motivationen til at ringe videre.

Når det er sagt, skriver jeg om et emne, som mange gerne vil blive klogere på, og hvor de kan se en reel gevinst (altså at de kan få gratis omtale i pressen i ste-det for at betale for annoncer). Det er selvfølgelig også med til at gøre nyhedsbrevet attraktivt. Og så hjælper det selvfølgelig også, at der ikke er noget tabu forbun-det med gerne at ville i pressen.

Som du måske har lagt mærke til, har jeg en del af det samme både på hjemmesiden og i nyhedsbrevet. På den måde får jeg glæde af det to gange, og der er større chance for at mine læsere ser det.

NB. Jeg har også haft et telemarketingsfirma til at ringe rundt til udvalgte målgrupper og høre, om de ville have nyhedsbrevet. Det kostede 30-40 kroner eks. moms per tilmelding (på timebetaling). Det fede var, at der blev hevet kunder hen til mig, uden jeg skulle foretage mig noget, så jeg kunne bruge min tid på noget andet – samtidig.




Nyt nyhedsbrev om salg

Et godt princip er at gøre mere af det, der fungerer for en. Derfor skulle jeg ikke lege længe med tanken, før jeg besluttede mig for at oprette et nyt nyhedsbrev om salg i forbindelse med min kommende bog om emnet.

Så nu starter jeg forfra med næsten ingen tilmeldinger og glæder mig til at se denne liste vokse støt også.

Har du lyst til at få gode råd om salg og priser, kan du tilmelde dig her.

http://www.majbrittlund.dk/salg/






Gaver fra forfatteren Ønsker du flere gode råd om PR, hjemmesider og markedsføring? Så har jeg en række gode tilbud til dig. Du kan

• tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev

• købe mine bøger God kommunikation for selvstændige og God kommunikation i foreningen

• følge facebooksiden God kommunikation for selvstændige

• bestille et rådgivningsforløb

• få 10 minutters gratis telefonrådgivning. Bare ring 27 12 11 14





http://www.facebook.com/godkommunikationforselvstaendige?ref=ts&fref=ts

http://www.majbrittlund.dk/ydelser/radgivning-for-virksomheder/

din vej til god kommunikation

Documents