dit barns læring

20
Dit barns læring = et fælles ansvar

Upload: farrington

Post on 22-Mar-2016

242 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Dit barns læring

Dit barns læring= et fælles ansvar

Page 2: Dit barns læring

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Integritet og selvstændighed . . . . . . . . . . . . . . . 4-5Trivsel og tryghed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-7Sociale kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8-9Kommunikation og sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-11Læringskompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-13Bevægelse og motorik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14-15Sunde vaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-17

Indhold

Page 3: Dit barns læring

Dette hæfte har til formål at give dig viden og inspiration til at støtte dit barns trivsel, læring og udvikling i børnehaven og de første skoleår.

Årene, hvor dit barn er stort børnehavebarn og lille skolebarn, er præget af en enorm udvikling. Mange af dit barns selvstændige kompetencer bliver grundlagt i denne periode – både når det gælder at tage vare på sig selv, at lære sig ny viden og færdigheder, og at indgå i livets mange forskellige fællesskaber.

Dit barns læring og udvikling foregår både hjemme og i børnehaven og skolen. Nogle ting læres hjemme, andre i børnehaven eller skolen – men de fleste ting læres bedst, når vi gør en fælles indsats.

I dette hæfte har vi beskrevet en række af de kompetencer, som er vigtige for dit barn, og hvordan de kan opnås i et samspil mellem familiens og børnehavens/ skolens indsats. Indholdet tager udgangspunkt i Gentoftes Børnevision.

Hæftet er blevet til i et samarbejde mellem Munkegårdsskolens GFO/ børnehaveklasse og de fire nærmeste institutioner, som “leverer” mange børn til skolen: Villa Maj, Ellegården, Dalgården og Troldehøj.

Hæftet har flere funktioner:

• Vores bud på, hvordan du kan støtte dit barns trivsel, læring og udvikling på en række vigtige områder

• Indblik i nogle af børnehavens og skolens indsatser (du kan læse mere i læreplanerne)

• Udgangspunkt for dialog mellem dig og dit barns pædagoger og lærere

Vi ønsker dig god læsning.

Med venlig hilsen

Personalet

Kære forælder

Page 4: Dit barns læring

4

Integritet og selvstændighed________________________________

• Vi arbejder anerkendende – lytter til børnene, og hjælper dem med at sætte ord på deres tanker, følelser og oplevelser.

• Vi støtter børnene i at komme til orde og blive set og hørt i fællesskabet.

• Vi støtter børnene i at mærke sig selv, fx i konflikter, og sige fra på en hensigts-mæssig måde.

• Vi giver børnene faglige udfordringer, der passer til deres niveau.

• Vi arrangerer aktiviteter, der sætter barnet i centrum – fx “Den Gyldne Stol” og “Mig og min familie”.

• Vi arrangerer konkurrencer og lege, hvor man risikerer at tabe, men også får støtte til at se sine personlige fremskridt.

Det gør børnehaven: Det gør skolen/GFO’en:

• Jeg kender mig selv, mine grænser og mine kompetencer. Jeg ved, at jeg er god nok, selvom der er ting, jeg skal øve mig på.

• Jeg kan tåle et nederlag, og rumme de følelser, der er forbundet med det.

• Jeg lytter til mig selv og tør både sige, hvad jeg har lyst til, og sige fra overfor det, som jeg synes er ubehageligt, farligt eller forkert.

• Jeg tror på, at min mening og mine kompetencer er vigtige for fællesskabet.

Page 5: Dit barns læring

5

• Vise anerkendelse for dit barns ønsker – også når du ikke kan imødekomme dem. • Hjælpe dit barn til at håndtere sorg, skuffelse og ærgrelse.

• Undgå at kritisere dit barn – og i stedet tale om, hvad han/hun er god til, og hvad han/hun skal øve sig i.

• Lytte til dit barn, og hjælp ham/hende med at løse sine problemer – gerne i samarbejde med børnehave/skole.

Det kan du gøre hjemme:• Støtte dit barn i at sige fra, når hans/hendes grænser overskrides.

Page 6: Dit barns læring

6

Trivsel og tryghed____________________

• Vi tilrettelægger en tryg og forudsigelig hverdag med fælles- skaber, som inkluderer alle børn.

• Vi samarbejder med hjemmet om barnets trivsel. Vi sætter tidligt ind, før problemerne vokser sig store.

• Vi samarbejder med skolen og GFO’en om at skabe den bedst mulige overgang.

• Vi tilrettelægger en forudsigelig hverdag med ugeplaner og månedsplaner.

• Vi har fokus på inkluderende fællesskaber.

Det gør børnehaven: Det gør skolen/GFO’en:

• Jeg kan stole på mine voksne. Jeg får trøst, hjælp og opmærksomhed, når jeg har brug for det.

• Jeg oplever, at der er sammenhæng mellem mine verdner, og at de voksne omkring mig taler sammen.

• Jeg kan overskue min hverdag. Jeg har styr på rutinerne, og det giver mig overskud til at lære nyt.

• Jeg føler mig accepteret og velkommen i alle dagens fællesskaber.

Page 7: Dit barns læring

7

• Skabe rammer og rytmer i hverdagen, og forberede dit barn, når der er forandringer.

• Være forudsigelig og konsekvent i dine reaktioner. Give dit barn forklaringer, der passer til alderen.

• Inddrage dit barn i hverdagens gøremål. Lade dit barn føle sig vigtig og værdifuld for familiens hverdag.

• Være aktiv i dialogen og samarbejdet med dit barns pædagoger og lærere.

• Søge hjælp*, hvis familiens samspil går skævt, eller du eller andre i familien har problemer, som kan påvirke dit barn – fx skilsmisse, misbrug, vold, psykiske problemer.

Det kan du gøre hjemme:

* På www.gentofte.dk kan du finde oplysninger om Åben Anonym Rådgivning, som tilbyder både familierådgivning og alkoholrådgivning.

Page 8: Dit barns læring

8

Sociale kompetencer________________________

• Vi støtter både nære venskaber og godt kammeratskab, på tværs af køn og alder.

• Vi lærer børnene rummelighed, tolerance og empati i hverdagen.

• Vi øver god konfliktløsning og at søge hjælp, når man ikke kan løse problemerne selv.

• Vi arbejder videre med de samme sociale kompetencer som børnehaven.

• Vi arrangerer aktiviteter og legegrupper, der går på tværs af køn, alder og klassetrin, og på tværs af børnenes egne relationsdannelser.

Det gør børnehaven: Det gør skolen/GFO’en:

• Jeg kan aflæse andres humør og intentioner.

• Jeg kan samarbejde og vente, skiftes og dele.

• Jeg forstår og kan følge sociale spilleregler.

• Jeg kan vise omsorg, tolerance og solidaritet med mine kammerater – også dem, der er anderledes end mig.

• Jeg er god til at lege, og jeg kan lege med mange forskellige børn.

Page 9: Dit barns læring

9

• Invitere forskellige kammerater med hjem, ikke kun bedsteven(ind)en.

• Tale med dit barn om hans/hendes sociale liv, og lære de andre børns navne at kende.

• Støtte dit barn i at løse konflikter på en god måde. Lære ham/hende at være fleksibel, at respektere “stop” og “nej”, og at sige undskyld.

• Tale forstående og omsorgsfuldt om børn, der har det svært, også selvom dit barn har haft uheldige oplevelser med disse børn.

• Kontakte dit barns pædagoger/ lærere, hvis du oplever at et andet barn har det svært, eller dit barn har det svært med et andet barn.

Det kan du gøre hjemme:

Page 10: Dit barns læring

10

Kommunikation og sprog____________________________

• Vi læser for og med børnene – herunder “Dialogisk Læsning” og børnenes egne fortællinger.

• Vi synger og leger med rim og remser, fjoller med sproget og lytter til bogstavernes lyde.

• Vi leger med bogstaver, tal og skrift.

• Vi giver børnene tid og opmuntring til at formulere sig.

• Vi arbejder med sprogets opbygning, fx sætninger og stavelser.

• Vi arbejder med emner, og børnene laver små fremlæggelser.

Det gør børnehaven: Det gør skolen/GFO’en:

• Jeg kan tale om mine oplevelser, tanker, følelser og behov med andre børn og med voksne.

• Mit ordforråd er stort og varieret nok til at forstå og tale med om det, der foregår omkring mig.

• Jeg vil gerne lytte til, hvad andre fortæller. Jeg kan vente med at tale, til det bliver min tur.

• Jeg kan lide at læse/få læst højt, og at synge og lege med sproget. Jeg interesserer mig for at skrive.

Page 11: Dit barns læring

11

• Tale med dit barn om hans/hendes dag og oplevelser, og om de ting, I laver sammen.

• Give dit barn gode talevaner – selv tale tydeligt, lade være med at afbryde eller gøre dit barns sætninger færdige.

• Læse for og med dit barn – et kvarter hver dag – og snakke om handlingen.

• Støtte dit barns leg med tal, bogstaver og ord, og lære ham/hende at skrive sit eget navn inden skolestart.

Det kan du gøre hjemme:

Page 12: Dit barns læring

12

Læringskompetence_______________________

• Vi opmuntrer til fantasi og nysgerrighed, og giver tid, rum og materialer til fordybelse og eksperimenter.

• Vi støtter børnene i at fastholde opmærksomhed og følge både eget og andres initiativ.

• Vi dokumenterer for og med børnene, så de kan genkalde sig gode oplevelser og nye kompetencer.

• Vi arbejder med forskellige læringsstile, så alle oplever succes.

• Vi støtter børnene i at koncentrere sig, hver for sig og i fælles undren. • Vi gør den fastlagte læreplan spændende og relevant for børnene gennem valg af materialer og aktiviteter.

Det gør børnehaven: Det gør skolen/GFO’en:

• Jeg er nysgerrig og tager initiativ.

• Jeg kan koncentrere mig, når jeg skal.

• Jeg kan arbejde sammen med andre mod et fælles resultat.

• Jeg er bevidst om min egen læring, og kan se mine egne fremskridt.

• Jeg er glad og stolt over det jeg kan og ved.

Page 13: Dit barns læring

13

• Følge med i børnehavens/skolens aktiviteter, og tale med dit barn om, hvad han/hun har lært.

• Hjælpe dit barn med at holde fokus på en ting ad gangen når det kræves – fx i samtale, i trafikken, under påklædning osv.

• Give rum og tid til, at dit barn kan følge sine ideer og initiativer.

• Støtte dit barn i at gøre aktiviteter og projekter færdige.

• Være tålmodig med dit barn – nogle ting tager lang tid at lære.

• Prøve at undre jer sammen: gå på biblioteket og på Internettet, se fjernsyn sammen, og tale om det I ser.

Det kan du gøre hjemme:

Page 14: Dit barns læring

14

Bevægelse og motorik_________________________

• Vi går ture med børnene og øver at færdes i flok.

• Vi giver børnene plads og tid til at lege i omgivelser, der stimulerer til sansning og bevægelse, både inde og ude.

• Vi sætter motoriske aktiviteter i gang.

• Vi formidler vores viden om dit barns motoriske udvikling og behov til dig.

• Vi introducerer børnene til mange forskellige fysiske aktiviteter.

• Vi opfordrer børnene til at deltage i de tilbudte aktiviteter.

Det gør børnehaven: Det gør skolen/GFO’en:

• Jeg har lyst til at bevæge mig og dyrke idræt.

• Jeg kan følge med kammeraterne i leg og sport, og deltage i børnehavens og skolens aktiviteter.

• Jeg har styr på mine sanser og min motorik – det giver mig overskud til at bruge hjernen til andre ting, fx at lære.

• Jeg kender min krop, og føler mig udholdende, stærk og selvstændig.

Page 15: Dit barns læring

15

• Sørge for, at dit barn har tøj og sko på i børnehave/ skole, som passer til en aktiv hverdag.

• Lære dit barn at tage tøj af og på, og selv bære sin taske ind i børnehaven/ skolen.

• Være fysisk aktiv sammen med dit barn, og træne udholdenhed og færdigheder som fx at gå og cykle.

• Melde dit barn til idræt – og lade ham/hende prøve forskellige ting.

Det kan du gøre hjemme:

Page 16: Dit barns læring

16

Sunde vaner_______________

• Vi snakker med børnene om den mad, vi spiser – om smag, duft, udseende og sundhed

• Vi har en kostpolitik med fokus på sund mad.

• Vi tilrettelægger måltider og hvilestunder efter børnenes behov.

• Vi har særligt fokus på håndhygiejne.

• Vi skaber ro om frokosten, og taler om den medbragte mad, om personlig smag og forskellige madkulturer.

• Skolen har en sundhedspolitik, som også omfatter GFO og skoleboden.

• Der er mælkeordning og frugtkvarter.

Det gør børnehaven: Det gør skolen/GFO’en:

• Jeg får en sund og varieret kost, hele dagen.

• Jeg ved noget om, hvad der er sundt og usundt for kroppen.

• Jeg er nysgerrig og åben overfor nye smags- oplevelser.

• Jeg har en fornuftig kropsvægt, uden at være bekymret for den.

• Jeg er veludhvilet, når jeg møder dagens oplevelser og udfordringer.

• Jeg har en god personlig hygiejne.

Page 17: Dit barns læring

17

• Give dit barn en god start på dagen med et sundt morgenmåltid – og tid til at spise det.

• Lære dit barn at smage på maden og være nysgerrig overfor nye ting.

• Lære dit barn god håndhygiejne, gode toiletvaner og at pudse næse.

• Sørge for, at dit barn får en god og tilstrækkelig nattesøvn.

• Holde øje med dit barns vægt, uden at problematisere den overfor barnet.

Det kan du gøre hjemme:

Page 18: Dit barns læring

18

Her kan du skrive dine notater og ideer, når du har læst hæftet_________________________

Page 19: Dit barns læring

19

Page 20: Dit barns læring

Dit barns læringVilla MajVangedevej 168

2870 Dyssegård

Tlf. 39 98 49 42

[email protected]

EllegårdenVangedevej 197

2870 Dyssegård

Tlf. 45 39 67 02 33

[email protected]

DalgårdenDalstrøget 150

2870 Dyssegård

Tlf. 39 69 39 33

[email protected]

TroldehøjDalstrøget 148

2870 Dyssegård

Tlf. 39 56 08 08

[email protected]

MunkegårdsskolenVangedevej 178

2870 Dyssegård

Tlf. 39 98 56 50

[email protected] 1. u

dgav

e · J

anua

r 201

4