BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER

GOD TRIVSEL- EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

OPSKRIFTER PÅARBEJDSGLÆDE

FORORDMed baggrund i den danske arbejds-miljølovgivning, er der oprettet 11branchearbejdsmiljøråd - herunderBranchearbejdsmiljørådet for PrivatKontor og Administration (BAR Kontor).

BAR Kontor har til formål at medvirkeved løsning af sikkerheds- og sund-hedsspørgsmål, og derved understøttearbejdsmiljøindsatsen i virksomheder-ne inden for det private kontor- ogadministrationsområde. F.eks. IT-virk-somheder, advokat- og revisionskonto-rer, vikarbureauer, rådgivende virksom-heder, rejsebureauer, arkitekter samtøvrige private kontorarbejdspladser.

BAR Kontor giver konkret vejledningom aktuelle arbejdsmiljøproblemstil-linger inden for branchen i form afbranchevejledninger, kampagnemateri-ale, afholdelse af temadage og andreaktiviteter.

BAR Kontor er sammensat af repræsen-tanter for arbejdsgiver-, leder- ogarbejdstagerorganisationer inden fordet private kontor- og administrations-område.

Holdningerne der udtrykkes i BARKontors forskellige vejledninger, viserdisse parters fælles opfattelse af, hvadder er god arbejdsmiljøstandard indenfor branchen.

"God trivsel" henvender sig til alle ivirksomheden.

Arbejdstilsynet har haft vejledningen tilgennemsyn, og finder at indholdet iden er i overensstemmelse medarbejdsmiljølovgivningen.Arbejdstilsynet har alene vurderet vej-ledningen, som den foreligger og harikke taget stilling til, om den dækkersamtlige relevante emner inden for detpågældende område.

FORORD00_ GOD TRIVSEL

INDHOLD

WWW.BARKONTOR.DK 01 +

OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE OG TRIVSEL

HVAD ER GOD TRIVSEL

EN FÆLLES OPGAVE

GOD TRIVSEL I DET DAGLIGEGod omgangstoneKontakt og dialogRespekt for hinandenGensidig hjælpStøtte og opbakningKommunikation og klarhedTryghed ved forandringer i virksomhedenIndflydelse og ansvarBalance mellem krav og ressourcerUdfordring og udvikling

OVERORDNEDE VÆRKTØJER TIL AT FREMME TRIVSELInformation og dialogSynliggørelse af virksomhedens politik og holdningerKortlægning af trivselMedarbejderudviklingssamtalerAktivitets- og joblister

VÆR OPMÆRKSOM PÅ SIGNALEREn eller flere ansatte viser tegn på, at de ikke har det godtMobning og chikaneStigende fravær eller personale omsætningNedsat effektivitet

HVORDAN KAN VIRKSOMHEDEN LØSE PROBLEMER MED TRIVSEL

YDERLIGERE INFORMATION

02

04

05

0707

07

08

08

08

08

08

09

09

09

1111

11

12

13

14

1717

18

18

18

20

21

OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE OG TRIVSELHvad er det, der giver en god trivsel ivirksomheden?

Er det arbejdsopgaverne?, kollegerne?ledelsen? eller ……?

Ofte er det en kombination af flere fak-torer, der skaber en god arbejdsdag, ogalle i virksomheden har et ansvar over-for sig selv og hinanden for at væremed til at skabe en god arbejdsdag.Ledelsen varetager fordelingen af opga-ver og sørger for, at der tages handlingpå et overordnet virksomhedsplan,men såvel ledere som medarbejderehar et ansvar for at medvirke til at ska-be god trivsel til gavn for alle i virksom-heden.

OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE OG TRIVSEL02_ GOD TRIVSEL

"God trivsel" giver et bredt indblik iemnet trivsel og psykisk arbejdsmiljø.Formålet med branchevejledningen er,at arbejdsgivere, ledere og medarbejde-re får et indblik i, hvordan der fasthold-es eller skabes god trivsel på arbejds-pladsen.

Branchevejledningen giver først nogleforslag til, hvordan der skabes god triv-sel i det daglige arbejde. Derefterbeskrives, hvilke mere overordnede ini-tiativer, der kan tages for at sikre dengode trivsel. Endelig beskrives nogle for-hold, der kan være et symptom på, atder er problemer med trivslen.

Branchevejledningen giver først ogfremmest råd til de virksomheder, dervil i gang med et mere systematiskarbejde med trivsel. Ved at arbejdemed trivsel, igangsættes en proces derstyrker virksomheden. Samtidig giverdet virksomheden bedre muligheder forat forebygge, og dermed et grundlag forat løse eventuelle problemer i forbin-delse med trivsel.

Branchevejledningen henvender sig tilalle i virksomheden, da det er en fællesopgave at sikre og forbedre trivslen.

FAKTA

I denne vejledning anvendes

begrebet "trivsel", som indehol-

der elementer fra bl.a. psykisk

arbejdsmiljø, ledelse, samarbej-

de m.v.

+

WWW.BARKONTOR.DK 03 +

> INFORMER’ NÅR DET ER NØDVENDIGT

> GOD TRIVSEL ER EN FÆLLES OPGAVE - ALLE MÅ BIDRAGE OG TAGE ET ANSVAR

HVAD ER GOD TRIVSELGod trivsel er ikke nemt at definerekort og entydigt. Der er mange forhold,der påvirker trivslen, og det er indivi-duelt hvilke forhold, der virker frem-mende eller hæmmende på den enkel-tes arbejdsmiljø.

Generelt handler god trivsel om "athave en god arbejdsdag". Men på denanden side skal der også være plads tilen dårlig arbejdsdag, uden at der sæt-tes fokus på dårlig trivsel. Alle, bådemedarbejdere som ledere, kan have endårlig dag på arbejdet.

Overordnet er der nogle grundlæggen-de forhold, der har betydning for trivselpå arbejdspladsen. Det drejer sig om:

- Samspillet mellem ledere og medar-bejdere og mellem kolleger

- De krav og udfordringer som alle stilles overfor i det daglige arbejde og mulighederne for at indfri dem tilfredsstillende

- Løbende information om virksomhe-dens virke

I de følgende afsnit listes en række for-hold, som har en positiv indflydelse påde flestes trivsel.

HVAD ER GOD TRIVSEL04_ GOD TRIVSEL

> HAV EN GOD OG LØBENDE DIALOG

EN FÆLLES OPGAVEEn god arbejdsdag kan godt være hek-tisk og indeholde problemer og konflik-ter. Men problemer og konflikter kanses som et tegn på dynamik mellemmennesker.

I virksomheder hvor de hektiske perio-der er langvarige eller opstår hyppigt ilange perioder, kan der dog opstå pro-blemer med trivslen. Problemer medtrivsel bør ikke gemmes af vejen, mensøges løst på en konstruktiv måde.

Det er ledelsen der sikrer, at arbejds-miljøet som helhed er i orden.

Den gode stemning bør gennemstrøm-me hele virksomheden, og denne opga-ve kan kun løses i fællesskab. Godstemning fremmes f.eks. ved at bådeledelse og medarbejdere udviserrespekt og opbakning for hinanden iarbejdet.

Der er en klar sammenhæng mellemtrivslen på arbejdspladsen og medar-bejdernes engagement, samarbejdsviljeog produktivitet.

WWW.BARKONTOR.DK 05 +EN FÆLLES OPGAVE

HVEM SKAL TAGE SIG AF TRIVSLEN Det skal I alle. Men det kan være en for-del for nogle virksomheder at sættesamarbejdet om trivsel lidt mere isystem.

Arbejdet med trivsel kan håndteres for-skelligt. Men det er ledelsen på denenkelte virksomhed, der beslutter hvor-dan det skal gøres.

Det kan være, at ledelsen vælger enprojektgruppe, der er specielt oprettettil formålet, eller det kan være en del afen eventuel personaleafdelings arbejds-område. Det kan også være, at ledelsenvælger at lade det være en del af sam-arbejdsudvalget eller sikkerhedsorgani-sationens område.

Det er vigtigt, at ledelsen også forholdersig til, hvordan opfølgning af arbejdetmed trivsel skal foregå.

Afhængigt af virksomhedens kultur ognormale arbejdsfacon er det væsentligt,at I finder den måde at samarbejde omtrivsel på, som passer til netop jeresvirksomhed.

GOD TRIVSEL I DET DAGLIGE06_ GOD TRIVSEL

> FIND DEN "RIGTIGE" OMGANGSTONE

GOD TRIVSEL I DET DAGLIGEDet er en meget mere positivt fornem-melse, at slutte arbejdsdagen - når denhar været god.

De fleste ved godt, hvad det er, der gørderes arbejdsdag god, men det er oftesvært at vide, hvordan virksomhedenog den enkelte kan skabe den godearbejdsdag. Der findes heller ingenfacitliste for det.

Det er derfor væsentligt at have blik forhvilke positive forhold, der ønskesbevaret, måske endda styrket, og hvilkeændringer der er ønskelige. Ved atfokusere på de positive forhold i virk-somheden, og arbejde med at sikre ogudvikle disse, medvirker man til atfremme trivslen i virksomheden.

I det følgende gives nogle eksemplerpå, hvad de positive forhold kan være.

OMGANGSTONESimple ting, som at der bliver sagt god-morgen og farvel, og at der er den "rig-tige" omgangstone, betyder meget. Det

er ikke noget mennesker nødvendigvistænker over - men det gør de hvis detikke sker!

Er der en god omgangstone i virksom-heden er disse ting helt naturlige, ogdet smitter automatisk af på humøretog engagementet.

KONTAKT OG DIALOGEn god dialog har en stor betydning forden daglige trivsel.

Hvis virksomheden har tradition for attage ting op på morgenmøder, perso-nalemøder eller ved en mere uformelsnak, er det også nemmere at beskæfti-ge sig med mere ømtålelige emner. Fårtingene lov til at ligge og "ulme", kandet påvirke forholdet mellem de berør-te personer og på sigt belaste trivslen.

Ikke alle er imidlertid trygge ved attage spørgsmål op i forsamlinger, ogved en del emner, i forbindelse medtrivslen, har udgangspunktet en merepersonlig karakter, hvor det kan være

svært at se "om det bare er mig" ellerom det er noget flere er fælles om.

Faglig såvel som social kontakt medkolleger og ledere i løbet af en arbejds-dag betyder meget. Det giver en mereeffektiv opgaveløsning og styrker for-holdet til kollegerne.

I virksomheder, hvor der er mulighedfor samarbejde såvel som mulighed formere direkte socialt samvær, som foreksempel at spise frokost sammen, erder større sandsynlighed for, at der eren god trivsel.

De uformelle øjeblikke er ofte med tilat styrke samarbejdsrelationerne ogkommunikationen, da det er her med-arbejdere og ledere lærer hinanden atkende som kolleger.

Der er samtidig en tendens til, at bådemedarbejdere og ledere er gladere forat arbejde i virksomheder, hvor der eren bevidsthed om virksomhedens kul-tur hos alle parter, og hvor der er godetraditioner for samarbejde.

WWW.BARKONTOR.DK 07 +

RESPEKT FOR HINANDENVirksomheder efterspørger mange for-mer for kvalifikationer og kompetencer,så medarbejderne kan supplere hinan-den i deres arbejde. Derfor stilles dersædvanligvis heller ikke de samme kravtil alle i virksomheden.

Det er vigtigt at respektere hinandenindbyrdes og de arbejdsopgaver denenkelte udfører. Respekteres hinandenskvalifikationer, kompetencer og forskel-ligheder, vil det have en faglig såvelsom en social positiv effekt.

GENSIDIG HJÆLPEn væsentlig del af den positive effektder kan opnås, findes i den gensidigehjælp. Er der en kultur på arbejdsplad-sen, hvor der lægges vægt på både athjælpe og få hjælp fra andre i det dag-lige arbejde, kan mange frustrationerog unødige forsinkelser undgås.

STØTTE OG OPBAKNINGDet er vigtigt for trivslen, at der efterbehov er mulighed for sparring mellemleder og medarbejdere og mellem virk-somhedens ansatte.

Når der foregår en sparring om de dag-lige opgaver, bliver alle støttet og fårdermed et bedre fundament for at løseopgaverne godt. Det får en positivbetydning for både den enkeltes dagli-ge trivsel og for virksomhedens drift.

KOMMUNIKATION OG KLARHEDViden om hvad der foregår i virksom-heden er en forudsætning for at føle sigsom en del af virksomheden. F.eks. børvirksomhedens vision, strategi og ind-satsområder stå klart for den enkelte.

Ligeledes bør der være klarhedomkring arbejdets mål, metoder tiludførelsen af arbejdet og forventnin-

gerne til den enkeltes arbejde, så arbej-det kan udføres tilfredsstillende. Detbør f.eks. være klart for alle, hvor deskal henvende sig med eventuellespørgsmål.

Især ved nye tiltag i virksomheden, erdet vigtigt med information, så alle haren forståelse for, hvorfor tiltagene gen-nemføres, og hvilken indflydelse det vilhave på den enkeltes situation.

TRYGHED VED FORANDRINGER I VIRKSOMHEDENNår der sker forandringer i en virksom-hed, medfører det ofte nye udfordrin-ger og nye muligheder - og dermed imange tilfælde et bedre arbejde. Denye muligheder og udfordringer kanogså i nogle tilfælde påvirke tryghedenfor den fremtidige situation i virksom-heden.

GOD TRIVSEL I DET DAGLIGE08_ GOD TRIVSEL

Derfor er det væsentligt, at virksomhe-den giver de nødvendige informationeri forbindelse med en forandring.

Hvis medarbejderne ved hvad der skalske, bliver der større tryghed - og sam-tidig en større parathed til de nødven-dige forandringer.

INDFLYDELSE OG ANSVARDe fleste har det bedst, når de har envis indflydelse på det de laver. Det kanvære indflydelse på f.eks. arbejdsopga-vernes rækkefølge. Med indflydelse føl-ger som regel også et ansvar.

Virksomheder oplever ofte, at medar-bejderne bliver mere engagerede ideres arbejde, hvis de selv har indfly-delse og bærer en del af ansvaret forresultatet.

Det er imidlertid ikke alle ansatte, somhar lyst til eller magter at have en storgrad af indflydelse på eget arbejde.

Graden af indflydelse og ansvar børderfor afstemmes med den enkeltesmuligheder og behov. Den enkeltemedarbejder befinder sig typisk bedst,hvis der er balance mellem krav,ønsker og formåen.

BALANCE MELLEM KRAV OG RESSOURCERHvis der er en god overensstemmelsemellem de opgaver, som skal udføres,og de opgaver der rent faktisk udføres -både tidsmæssigt og fagligt - vil dethave en positiv virkning på trivslen.

Der kan naturligvis være perioder, hvorder er mere travlt end sædvanligt - ogde fleste synes da også, at det er udfor-drende at skulle nå at have noget fær-

digt. Der bør imidlertid være en rimeligbalance mellem de krav der stilles, ogde ressourcer, som eksempelvis tid ogfaglig kunnen, der er til rådighed.

UDFORDRING OG UDVIKLINGI det daglige ser de fleste udfordring ogudvikling, som en del af et godt arbej-de, da det er spændende med nyeopgaver, og godt for den personligeudvikling. Samtidig er det med til atfremme den "mening med arbejdet"som de fleste ønsker at have.

I praksis vil det ikke altid være muligt,at efterkomme alle ønsker om udfor-dring og udvikling, idet der altid er enrække opgaver i virksomheden, somnødvendigvis skal udføres. Det er imid-lertid altid en god idé at se på udvik-lingsmulighederne indenfor de eksiste-rende rammer.

WWW.BARKONTOR.DK 09 +

OVERORDNEDE VÆRKTØJER TIL AT FREMME TRIVSEL10_ GOD TRIVSEL

> HAV EN GOD OG LØBENDE DIALOG

> DET ER EN FÆLLES OPGAVE - ALLE MÅ BIDRAGE OG TAGE ET ANSVAR

OVERORDNEDE VÆRKTØJER TIL AT FREMME TRIVSELNår virksomheden ønsker at kortlæggeog arbejde med trivslen, findes der enrække instrumenter, som kan væregode at anvende.

Et udgangspunkt kan være at stille sigspørgsmålet "Hvilke ting er det der gørvores arbejdsplads til et godt sted atarbejde". Spørgsmålet kan måske lydebanalt, men det kan faktisk sætte endel tanker i gang at stille et sådantspørgsmål.

Nogle af de positive ting ved en per-sons ageren eller en hel afdelingsbehandling af en bestemt situation,kan måske påvirke trivslen positivt vedat komme frem i lyset.

I det følgende gives eksempler på noglemåder, der kan give inspiration til at fåtingene frem i lyset.

INFORMATION OG DIALOGInformation er et nøgleord, når derskal arbejdes med trivslen.

Det er vigtigt, at virksomheden får for-midlet de oplysninger, som har betyd-

ning for det daglige arbejde i virksom-heden. Et højt informationsniveau vilbetyde, at jobmålene bliver klarere forden enkelte, og både trivsel og produk-tion påvirkes positivt.

Hvis der er en god information i virk-somheden stimuleres og forbedres dendaglige dialog også.

Når den enkelte medarbejder ved hvadkollegerne arbejder med, og i hvilkensammenhæng, skabes der grobund forbedre kommunikation og gensidig for-ståelse.

Når der er en løbende dialog i virksom-heden, er der langt større mulighed forat forebygge eventuelle trivselsproble-mer, og løse dem internt i virksomhe-den inden de bliver for store.

Der findes forskellige værktøjer, derkan bidrage til øget information og dia-log i virksomheden. Det drejer sig f.eks.om beskeder på opslagstavler, mail-ingslister, medarbejdersamtaler, perso-nalemøder og samarbejdsudvalg.

SYNLIGGØRELSE AF VIRKSOMHEDENSPOLITIK OG HOLDNINGER

Det er vigtig at virksomheden meldersine forskellige holdninger og overord-nede linier ud, så alle i virksomhedenkender dem. Det har en stor signalvær-di, og er med til at skabe en god trivsel.

Holdningerne kan synliggøres på for-skellig vis, og kan skabes via de redska-ber, der allerede er i virksomheden.Grobunden for en god trivsel skabesblandt andet igennem virksomhedensværdigrundlag.

Virksomhedens værdigrundlag skabesblandt andet igennem personalepoli-tikken og har en afsmittende effekt påsamarbejdet i virksomheden.

De overordnede initiativer i forbindelsemed trivsel, er ledelsens kompetenceog ansvar, men tilslutningen til de for-skellige initiativer bliver i reglen større,hvis de ansatte føler, at de har haft ind-flydelse på politikken.

WWW.BARKONTOR.DK 11 +

Dette kan imødekommes på fleremåder, f.eks. ved at de ansatte udpegerrepræsentanter til ad hoc udvalg ogsamarbejdsudvalg.

I mindre virksomheder behøver derikke nødvendigvis udarbejdes en skrift-lig personalepolitik. Her er personale-politikken noget alle kender til igen-nem den daglige dialog, og noget derkan tales om over frokosten.

Der findes ingen endegyldige svar påhvad en personalepolitik bør indehol-de. Eksempler på emner, hvor virksom-heden synliggør sine holdninger kanvære: • Samarbejde og information• Udvikling og opkvalificering• Mobning og seksuel chikane

Personalepolitikken giver virksomhe-den en god ramme i det daglige arbej-de, og skaber fundamentet for en godtrivsel.

I nogle tilfælde kan der alligevel opstået behov for en temperaturmåling af

trivslen, og her vil det være en god idéat foretage en egentlig kortlægning.

KORTLÆGNING AF TRIVSEL For at få et overblik over trivslen i virk-somheden, kan en kortlægning væreen hjælp. En kortlægning giver et over-blik over eventuelle problemersomfang og karakter.

Et overblik over forholdene giver etgodt grundlag for en fælles diskussionaf trivslen på virksomheden. En kort-lægning kan samtidig danne grundlagfor en opfølgning, der fører til konkreteinitiativer. På den måde kan kortlæg-ningen bruges konstruktivt, som etværktøj i virksomhedens udvikling.

Der findes flere veje til at lave en kort-lægning af trivslen. Mange vælger atbruge et spørgeskema for at få et fin-gerpeg om hvordan det står til.

Virksomheden kan vælge selv at stillenogle spørgsmål op, men det kan værerimeligt omfattende.

Der er udarbejdet en række hjælpe-værktøjer af både organisationer ogmyndigheder, som kan kopieres ellerbruges som inspiration til at udvikle siteget. Mange af dem er tilgængelige påinternettet, eller kan fås ved telefoniskhenvendelse. Se www.barkontor.dk.

Enkelte virksomheder vælger at købebistand fra et privat konsulentfirma, forat få en mere tilbundsgående vurde-ring af deres arbejdsmiljø. Denneløsning er imidlertid ofte meget dyr.

Det er vigtigt, at virksomheden finderden løsning som passer bedst til netopde forhold, der ønskes belyst. Så mulig-hederne bør undersøges, inden dervælges analyseredskab.Analyseredskaberne skulle gerne kunnedanne grundlag for ledelsesmæssigebeslutninger, som er til gavn for alle ivirksomheden.

Arbejdspladsvurdering (APV) kan ogsåvære et redskab for arbejdspladsen, ogmedvirke til at skabe overblik over for-hold omkring trivsel - se BAR Kontorsvejledning om APV.

12_ GOD TRIVSEL OVERORDNEDE VÆRKTØJER TIL AT FREMME TRIVSEL

WWW.BARKONTOR.DK 13 +

> LUK IKKE ØJNENE FOR EVENTUELLE PROBLEMER - ENHVER SUND VIRKSOMHED HAR UDFORDRINGER

14_ GOD TRIVSEL

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALEREn medarbejdersamtale er en samtalemellem en medarbejder og dennesdaglige leder. Samtalerne gennemføresmed jævne mellemrum - f.eks. én gangom året.

Selvom ledere og medarbejdere talersammen hver dag, er en årlig samtaleunder fire øjne en god idé.

Samtalerne kan bidrage til, at lederenfår de informationer, der skal til for atfastholde det gode arbejdsforhold.Medarbejderudviklingssamtalen kanbruges til at evaluere og planlægge detdaglige arbejde, og eventuelt drøftemulighederne for den ansattes fagligudvikling og fremtidige virke indenforvirksomheden.

Skal medarbejderudviklingssamtalernefungere efter hensigten er det vigtigt, atbåde leder og medarbejder er forberedt.Dette kan eksempelvis gøres ved, at derer opstillet en række punkter som gen-nemgås i fællesskab, og som begge par-ter har forberedt sig på.

Den daglige dialog mellem medarbej-dere og ledelse kan ikke erstatte med-arbejderudviklingssamtalerne.

Løsningen af et problem må ikkeudskydes til en eventuel medarbejder-udviklingssamtale, da samtalerne ikkemå erstatte konflikt- og problem-løsning i det daglige.

Visse samtaler kan dog have en alvorli-gere karakter og går udover det der lig-ger i medarbejderudviklingssamtalen.

AKTIVITETS- OG JOBLISTEREt andet værktøj, der kan bruges i detdaglige arbejde, og ikke kun til medar-bejderudviklingssamtalerne, er aktivi-tets- eller joblister, der indeholder enoversigt over hvilke aktiviteter, der skaludføres, og hvad der forventes. På den-ne måde er både ledere og medarbej-dere klar over de forventninger, somvirksomheden har til den enkelte ogdet job vedkommende bestrider.

> FØLG OP PÅ INITIATIVER

OVERORDNEDE VÆRKTØJER TIL AT FREMME TRIVSEL

WWW.BARKONTOR.DK

> RESPEKTER OG HJÆLP HINANDEN

15 +

DEN SVÆRE SAMTALE

Begrebet dækker over en samta-

le mellem leder og medarbej-

der, hvor der tales om et pro-

blem, der kan virke vanskeligt at

tage fat på. Det er ikke det sam-

me som en medarbejderudvik-

lingssamtale.

Det er vigtigt, at eventuelle pro-

blemer bliver behandlet så tid-

ligt som muligt, men det kan

ofte være svært at få taget sam-

talen. Derfor er det en god ide

hvis både lederen og medarbej-

deren er "klædt på" til at tage

disse samtaler.

+

> LUK IKKE ØJNENE FOR PROBLEMER - ENHVER SUND VIRKSOMHED HAR UDFORDRINGER

VÆR OPMÆRKSOM PÅ SIGNALER16_ GOD TRIVSEL

VÆR OPMÆRKSOM PÅ SIGNALERDet er vigtigt at fokusere på de positiveforhold, og sørge for at disse bevares ogudvikles. Men det er også vigtigt løben-de at være opmærksom på de signaler,som kan indikere, at der er nogle pro-blemer under opsejling, uanset om deer på individuelt eller virksomhedsplan.

En væsentlig forudsætning for at frem-me trivslen er at tage eventuelle pro-blemer i opløbet. Det er vigtigt at væreopmærksom på hvilke symptomer, derindikerer, at trivslen ikke går i den rigti-ge retning. Symptomerne kan fremtræ-de forskelligt fra virksomhed til virk-somhed.

I det følgende nævnes en række for-hold, som virksomheden bør væreopmærksom på i hverdagen, så derikke opstår alvorlige trivselsproblemer.

Forholdene er eksempler, og er listet itilfældig rækkefølge, men de kan allevære et tegn på, at en eller flere afmedarbejderne ikke trives af jobmæssi-ge eller private årsager.

EN ELLER FLERE ANSATTE VISER TEGNPÅ, AT DE IKKE HAR DET GODT

Indenfor de rammer, som virksomhe-den stiller op, har den enkelte selv enmulighed for at skabe sig en godarbejdsdag. De fleste vil naturligvis,som udgangspunkt, holde humørethøjt, men nogle gange rammes vi sommennesker af forskellige ting, som gørdet vanskeligt at trives godt.

Det kan naturligvis være svært at se omen ansat eller kollega ikke trives, og omproblemerne er af privat eller arbejds-mæssig karakter.

Derfor er det vigtigt, at både leder ogmedarbejdere er opmærksom på, hvisen ansat eller kollega ændrer adfærdover en længere periode.

Der findes en række signaler, som kanindikere, at kollegaen måske ikke hardet helt godt. Indikationer herpå kanvære:

- At kollegaen isolerer sig og ikke ønsker social omgang

- At kollegaen måske hyppigt lugter afalkohol

- At kollegaen ændrer adfærd, f.eks. bliver glemsom, irritabel og opfarende

- At arbejdstempoet falder væsentligt

- At kollegaen konstant er træt

I alle tilfælde vil det være fornuftigt atfå en snak med den ansatte eller kolle-gaen for at finde frem til hvad proble-met er, og om det er et problem af pri-vat karakter eller om det berører virk-somheden.

Såfremt problemerne er af arbejds-mæssig karakter, vil det være fornuftigtat se på hvad der kan gøres, i forholdtil den enkeltes arbejdsopgaver ogmåske i forhold til dennes kolleger.

Hvis problemet har privat karakter kandet, som virksomhed, være svært atgøre noget ved, idet kun den berørteperson kan løse problemet. Men det vilaltid være en god idé, hvis virksomhe-den åbner mulighed for dialog - og påden måde både hjælper og støtter.

WWW.BARKONTOR.DK 17 +

VÆR OPMÆRKSOM PÅ SIGNALER18_ GOD TRIVSEL

MOBNING OG CHIKANEInden der kommer mærkbare tegn fraen eller flere medarbejdere, vil virk-somheden ofte kunne opleve proble-mer med mobning eller chikane. Påarbejdspladser, hvor trivslen er mindregod, kan der være mulighed for atmobning og chikane hyppigere kanopstå. Mobning og chikane kan ogsåvære et selvstændigt problem og etsymptom, der ikke behøver at være etudtryk for, at der er noget galt medtrivslen generelt i virksomheden.

Mobning og chikane betyder, at enmedarbejder regelmæssigt og over læn-gere tid udsættes for negative ellerkrænkende handlinger fra kollegerseller ledelsens side.

Alle kan blive udsat for mobning ogchikane. Mobbeofre betragtes ofte somsvage personer, men det behøver ikkenødvendigvis at være tilfældet.Personer, der opfattes som stærke kanogså blive udsat for mobning.

Jo før der gribes ind overfor mobningog chikanen, desto lettere er problemetat løse. I personalepolitikken vilmobning og chikane kunne imødegås,ved at der meldes klart ud, at mobningog chikane ikke accepteres. Det er sam-tidigt vigtigt, at ledelsen er synlig, bådeved at tydeliggøre rammerne for accep-tabel adfærd og ved at være med til atløse konflikterne.

Mobning og chikane er et fælles anlig-gende, og vedrører ikke kun de impli-cerede personer.

STIGENDE FRAVÆR ELLER PERSONALEOMSÆTNINGEt stigende fravær kan være et tegn på,at der er ansatte, som ikke trives. I ensådan situation kan det være formåls-tjenligt, hvis virksomheden prøver at fåbelyst årsagerne til det stigende fravær.Der findes ingen entydig anvisning påhvordan virksomheden kan gøre dette,men en undersøgelse blandt medarbej-derne om deres daglige trivsel, kan væremed til at belyse årsagerne til fravær.

Stigende personaleomsætning kan påsamme vis være et udtryk for, at trivs-len ikke er i top. Trivsel er en vigtig tingfor mange mennesker når der vælgesarbejdsplads.

NEDSAT EFFEKTIVITETMindre effektivitet og produktivitet,kan være et udtryk for ringe trivsel. Alleundersøgelser peger på, at tilfredsemedarbejdere yder en langt bedrearbejdsindsats. Det er derfor meget vig-tigt at arbejde med at sikre sine medar-bejdere en god trivsel udfra de mulig-heder, der nu er givet.

Manglende information om virksomhe-dens mål og ideer kan også have ennegativ effekt på trivslen. Menneskeridentificerer sig meget ofte med deresarbejde. Hvis medarbejderne føler, atde arbejder for en sag og har et målmed arbejdet, udover at tjene penge,bliver entusiasmen og effektivitetenogså bedre.

WWW.BARKONTOR.DK 19 +

> FIND DEN "RIGTIGE" OMGANGSTONE

HVORDAN KAN VIRKSOMHEDER LØSE PROBLEMER MED TRIVSELProblemerne løses bedst der, hvor deer. Derfor bør det i første omgang over-vejes, om de forslag, der er givet i den-ne vejledning er afprøvet, eller omnogle af forslagene vil kunne hjælpe påproblemet.

Der er bred enighed om, at informati-on er væsentlig. Forudsætningen for atkomme til at arbejde konstruktivt medtrivslen er, at man ved, at der findesforhold, som kunne trænge til at blivebedre.

I nogle tilfælde kan der være behov forat få hjælp udefra. Dette kan bådevære for at løse op for ellers fastlåstepositioner og for at bilægge decideredestridigheder. Der findes en række for-skellige typer konsulenter, der kanunderstøtte dialogen på virksomheden,eller der kan vælges at hente hjælp hosde respektive organisationer.

NOGLE AF INGREDIENSERNE I OPSKRIFTEN PÅ GOD TRIVSEL:

Det er en fælles opgave - alle må bidrage og tage et ansvar

Hav en god og løbende dialog

Luk ikke øjnene for eventuelle pro-blemer - enhver sund virksomhed har udfordringer

Informer´ når det er nødvendigt

Find den "rigtige" omgangstone

Respekter og hjælp hinanden

Følg op på initiativer

LØSE PROBLEMER MED TRIVSEL20 GOD TRIVSEL_

WWW.BARKONTOR.DK 21 +

BAR KONTOR - branchevejledninger

• Lys og lyd, 2000

• Distancearbejde og arbejdsmiljø, 2001

• Indeklima, 2002

• Arbejde ved skærme, 2002

• Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver, 2002

• Opbygning af en sikkerhedsorganisation, 2002

• Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder, 2002

• Skab engagement i samarbejdet om arbejdsmiljø, 2003

• ArbejdsPladsVurdering, 2003

Andre vejledninger og anden information fra BAR Kontor fremgår af

www.barkontor.dk

ARBEJDSTILSYNET

Landskronagade 33, 2100 København Ø

Tlf. 3915 20 00 www.arbejdstilsynet.dk

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 om lov om

arbejdsmiljø, samt ændringerne hertil nr. 331 af 16. maj 2001 og nr. 437 af

10. juni 2002.

• At-vejledning om kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, nr. D.4.1.

ARBEJDSMILJØINSTITUTTET

Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø

Tlf. 39 16 52 00 www.ami.dk

• Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

YDERLIGERE INFORMATION

+

HK

Vare

num

mer

: 440

4050

045

"God trivsel" giver kontorvirksomhederopskrifter på, hvordan der kan skabesgod trivsel på arbejdspladsen.Vejledningen giver et bredt indblik iemnet trivsel, som indeholder elemen-ter fra bl.a. psykisk arbejdsmiljø, ledel-se samarbejde mv. Der gives forslag tilhvordan der skabes god trivsel i detdaglige arbejde, hvilke overordnedeinitiativer, der kan tages for at sikreden gode trivsel. Endelig beskrives nog-le forhold, der kan være symptomerpå, at der er problemer med trivslen.

Denne vejledning giver først og frem-mest råd til de virksomheder, der vil igang med et mere systematisk arbejdemed trivsel og psykisk arbejdsmiljø.

Branchevejledningen er udgivet af:

Branchearbejdsmiljørådet for

Privat Kontor og Administration

(BAR Kontor)

Ny Vestergade 17,

1471 København K

Tlf.: 33 36 66 10

E-mail: info@barkontor.dk

www.barkontor.dk

1. udgave 2003

Vejledningen kan købes hos:

Arbejdsmiljørådets Service Center

Tlf. 36 14 31 31

Varenummer 172015

Layout: www.retrolab.dk

Trykning: Holmens Center-TrykForarbejdet under størst mulig hensyntagentil arbejdsmiljø såvel som til det omgivendemiljø. Trykt på miljørigtigt papir.

ISBN nr. 87-988595-4-4