domino januar 2013

Maiken fik sulten igenDa anoreksien var værst vejede Maiken 25 ½ kilo. Men en overnaturlig oplevelse hjalp hende videreside 4-9

Nyheder med håb side 14-19

Tema: Dårligt nyt?side 12-40

Ekskriminel: Nu er det tid til at tage ansvarside 20-25

TRO - ÅND - LIV Nr. 1 Januar 2013ISSN: 1604-6528

Vejl. udsalgspris: 24,95

Side 2 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning

Hvad er en FRIKIRKE?

Frikirke = meningsfuldt fællesskab

Frikirke = åndelig dimension i tilværelsen

Frikirke = personlig relation til Gud

Kendetegnende for de fleste frikirker er:• Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge,

hvad der foregår, og det koster ikke noget at del-tage.

• Relevans – præsten prøver at overføre prædike-nens pointer på hverdagslivet.

• Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordrin-ger.

• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpak-ning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i for-holdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former.

• Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – blandt andet gennem sang og musik.

Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer.

FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 100 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004.

Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk

Fotos: Åbenkirke, Herning

Side 3domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, [email protected] udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dkAnnoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdningAlle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992

Redaktionen:Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Bjørsted - [email protected]é Ottesen - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected]

Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc

Produktion:Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected] Forsidefoto: Jonas FrankTrykning: StrandbygaardOplag: 5.750 stk.Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 1 Januar 2013

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

O S I M E L L E M

Maiken fik sulten igenside 4-9

TEMA: Dårligt nyt?side 12-40

Nyheder med håbside 14-19

Tid til at tage ansvarside 20-25

Nye perspektiver på krisenside 27-31

Med håbet som drivkraft side 32-35

Fortrydelser på dødslejetside 36-39

I vintersolens lange, lave skygger side 40

Musikside 41

Bøger side 42-43

At åbne hjertetside 44-45

Klumme: En god historie...side 46

Leder: Gud i krise? - stjerner ses bedst i mørkeside 47

Bagside: Dyre kvindehjernerside 48

20-25 44-45

4-9 14-19

Jens [email protected]

Ser vi osten? Velkommen til det første domino i 2013. Temaet i dette nummer hedder Dårligt nyt? og tager os blandt andet med ind i maskinrummet hos Danmarks Radios nyhedsafdeling. En god historie er en dårlig historie, har et journalistisk mantra i årevis lydt. Men Danmarks Radio har skrevet be-grebet konstruktive nyheder ind i DR’s virksomhedsstrategi for 2011-2014, Et skarpere DR. Konstruktive nyheder hand-ler om at lave nyhedsjournalistik, som er med til at genere løsninger på fællesskabets udfordringer frem for blot at beskrive alle problemerne.

Det er dog ikke kun i medieverdenen, at negative beret-ninger tenderer til at tage magten. Generelt er det sådan, at negative oplevelser og fortællinger fylder mere i den menneskelige bevidsthed end positive – således skal der være en markant overvægt af positive ting, før det samlede indtryk bliver positivt. Er der faktuel balance mellem nega-tivt og positivt, vil oplevelsen og det følte samlet set blive negativ.

Derfor kan det qua mediernes store indflydelse og påvirk-ning føre til en pessimistisk og negativ grundtone i et sam-fund, hvis flertallet af medierne jagter konflikter, drama, ofre, skurke og katastrofer.Er det ved at ske for os i Danmark? Fylder utilfredshed, vrede, surhed, kritik og brok mere end glæde og taknem-lighed over det velfungerende samfund, vi er del af? Kan vi ikke se osten for bare huller?

Lad os i 2013 øve os på at blive mennesker, der glæder os over alt det, som lykkes og fungerer.

God læselyst!


Maiken Jeppesen sad på en kristen teenagelejr med en håndfuld piller i hånden for at tage sit eget liv, da hun pludselig blev overvældet af en overjordisk kærlighed. På det tidspunkt havde hun som følge af anoreksi tabt halvdelen af sine normale 50 kilo, men den overnaturlige oplevelse blev et vendepunkt for hende

MAIKEN FIK SULTEN IGEN

Fotos: Jonas Frank

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 4

Side 5domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dkdomino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk Side 5

Jeg var blevet sygeligt tynd og indelukket og ked af det, og jeg spiste ikke noget ved måltiderne. Samtidig var jeg begyndt at skære i mig selvMaiken Jeppesen


At være opvokset i et trygt og kærligt hjem, hvor man altid har følt sig elsket, er ikke nogen garanti for, at livet ikke kæntrer. Det kan 18-årige Maiken Jeppesen fra Aarhus tale med om. For hende betød en lidt beskyttet barndom med masser af kærlig-hed fra forældre og to storebrødre, at mødet med skolelivet blev lidt af et chok.- Pludselig blev jeg mødt med en række krav, som fik mig til at føle, at jeg ikke var god nok, som jeg var – jeg skulle gøre mig fortjent til at være god nok, forklarer hun.Kravene mødte først Maiken på det faglige område, men efterhånden også i forhold til udseende og evnen til at beherske en sportsgren eller andet. Sidstnævnte var især fra 3. klasse og fremefter.- Jeg havde ikke så let ved skolen, følte mig mob-bet med mit udseende og kunne hverken synge, stå på rulleskøjter, spille et instrument eller andet. Hele tiden forsøgte jeg at blive god nok ved at kom-me på niveau med de an-dre, men det var en håbløs kamp, for jeg vidste, at jeg ikke kunne være en anden person, end den jeg var.

En stemme i hovedetFor at gøre ondt værre var en af Maikens bedste veninder og klassekammerat i folkeskolen både dygtig, smuk og intelligent. Og dermed havde Mai-ken hele tiden en succes at spejle sin egen fiasko i. Sådan følte hun det i hvert fald.- Vi har kendt hinanden, siden vi var små. Vi har gået i samme børnehave, og begge vores familier har haft deres ugentlige gang i Citykirken i Aarhus, og min veninde kan på ingen måde gøre for, at jeg følte, som jeg gjorde. Men jeg kæmpede for at blive som hende og andre succeser fra vores skole.Omkring 12-års-alderen besluttede Maiken sig for at holde op med at spise chokolade. På det tids-punkt var hun efter eget udsagn ikke tyk, men lidt buttet, og hun havde sat sig for at blive en tynd, lyshåret pige med en flot krop – for sådan var alle jævnaldrende piger, som hun kendte – følte hun.

- Det var dog ikke nok med chokoladen, så jeg skar flere og flere ting fra, så jeg kunne tabe mig. Jeg havde sådan en stemme inde i hovedet, som sagde, at jeg ikke skulle spise det og det, for så ville jeg bare blive tyk. I skolen smed jeg min madpakke ud, og derhjemme gemte jeg maden i en serviet.

Fra 50 til 25½ kilo på et årMaikens forældre opdagede først, hvad der var på spil, da det havde taget overhånd for Maiken. - Jeg var blevet sygeligt tynd og indelukket og ked af det, og jeg spiste ikke noget ved måltiderne. Samtidig var jeg begyndt at skære i mig selv. Mine forældre prøvede alt muligt for at hjælpe mig

– talte med mig og sendte mig til læge og psyko-log, ligesom der også blev bedt for mig i kirken med håndspålæggelse. Men intet hjalp. Den eneste ting, som Maikens forældre ikke gjorde, var at tvangsindlægge Maiken, så hun kunne få in-travenøs næring. Det, følte de, ville være en form for overgreb mod hende.- Efter et år vejede jeg 25½ kilo, og det var blevet svært for mig at trække vejret. Jeg var 162 centi-meter høj og vejede normalt omkring 50 kilo. Al-ligevel gik det ikke op for mig, at jeg var alvorligt syg.

Ikke meget far over GudSom barn havde Maiken haft en enkel barnetro på Gud, men i løbet af de svære år i skolen, havde hun lagt afstand til Gud. - Jeg tænkte, at hvis jeg ikke var god nok til mine

kammeraters kærlighed, så var jeg heller ikke god nok til Guds kærlighed. Desuden kunne jeg ikke forstå, hvorfor han havde givet mig alle de smerter og problemer, som jeg havde. Han skulle være min far, som tog sig godt af mig og give mig fremtid og håb – hvorfor gjorde han så dette imod mig? - Dengang troede jeg, at alt det onde kom fra ham, og at han ønskede, jeg skulle have det dårligt. Derfor havde jeg lukket af for ham og kunne ikke bruge ham til noget. Jeg følte mig svigtet af ham. Der var ikke meget far over ham – sådan oplevede jeg det.Alligevel deltog Maiken efter et år med spisefor-styrrelser i en kristen sommerlejr for teenagere.

Det var andet år i træk, hun var af sted. Men in-gen af dem, hun havde været sammen med året forinden, kunne genkende hende.- Med et vægttab på om-kring 25 kilo så jeg meget anderledes ud, og folk blev chokerede, da de opda-gede, at det var mig. Flere forsøgte at tale med mig om det, men jeg afviste dem. Jeg blev irriteret over, at de kom og sagde: Hvor er det synd. Skal vi

bede for dig? Det har aldrig været mig at tale om personlige ting – jeg kan bedst lide at holde det for mig selv.

Farvel til livetDet blev hurtigt ensomt for Maiken at være med på lejren. Folk omkring hende fortalte, at de havde konkrete, åndelige erfaringer af Gud, men hun oplevede overhovedet ingenting.- Jeg tror, at jeg havde lukket fuldstændig af for Gud. Alle andre var åbne over for ham, men jeg tænkte, at han alligevel ikke ville møde mig på nogen som helst måde. Jeg forsøgte at åbne mig op over for ham – blandt andet mens vi sang lovsange til ham under samlingerne – og jeg fik også nogle af lederne til at bede for mig. Men der skete ikke noget.Mange kom også hen til mig og sagde, at de ople-

>>

Efter et år vejede jeg 25½ kilo, og det var blevet svært for mig at trække vejret. Jeg var 162 centimeter høj og vejede normalt omkring 50 kilo. Alligevel gik det ikke op for mig, at jeg var alvorligt sygMaiken Jeppesen

>>


… lige i dét øjeblik blev værelset helt lyst, mens jeg inden i mig mærkede en kærlighed, som jeg aldrig havde mærket før. Jeg mærkede, at der var en, der elskede mig, lige som jeg var. Helt og aldeles og ubetingetMaiken Jeppesen


>>

Vi ønsker alle tidligere og kommende alternaelever Godt nytår!dyreste indhold til laveste pris

vede, at de havde en hilsen – nogle ord - til mig fra Gud. Der var dog intet, som slap igennem den facade, jeg havde stillet op.Hjemmefra havde Maiken tænkt, at hvis Gud ikke på en eller anden måde mødte hende – gav hende en konkret åndelig erfaring med ham – så var det definitivt slut med Gud i hendes liv. Det var nu eller aldrig. Og hvis det skulle blive en fiasko med det guddommelige møde, så havde hun taget piller med sig hjemmefra, så hun kunne tage livet af sig.- En aften låste jeg døren til det værelse, hvor jeg boede sammen med fem andre lejrdeltagere. Sluk-kede lyset og lagde mobilen væk, tog en bunke piller i hånden og fyldte et glas med vand. Og lige i dét øjeblik blev værelset helt lyst, mens jeg in-den i mig mærkede en kærlighed, som jeg aldrig havde mærket før. Jeg mærkede, at der var en, der elskede mig, lige som jeg var. Helt og aldeles og ubetinget. Og af sig selv åbnede min hånd sig, så pillerne trillede ud over hele gulvet.

Jeg er sultenMaiken erkender, at hun ikke for alvor ønskede at tage livet af sig den aften. Det var snarere for at gøre sig interessant og få opmærksomhed og måske blive indlagt.- Jeg tror ikke, jeg forstod, at det, jeg var i gang med, rent faktisk kunne koste mig livet. Jeg kunne ikke for alvor ønske at dø fra min familie og mine veninder. Så kold var jeg trods alt ikke. Men Gud så, at jeg var desperat efter at møde ham og havde brug for at mærke en kærlighed, som hverken mine forældre eller veninder kunne give mig. Det føltes som varme, lys, tryghed og glæde – som om intet her på jorden betød noget bortset fra, at

Mens jeg græd, blev jeg pludselig overvældet af glæde, hvorefter jeg ringede til min veninde, som også var med på lejren, og sagde noget, jeg ikke havde sagt i et helt år: Jeg er sultenMaiken Jeppesen


Vi ønsker alle tidligere og kommende alternaelever Godt nytår!dyreste indhold til laveste pris

Gud elsker mig.Maiken kan ikke huske, hvor længe oplevelsen varede. Men hun husker, at hun begyndte at græde – meget.- Jeg græder ellers ikke. Bryder mig ikke om det. Mens jeg græd, blev jeg pludselig overvældet af glæde, hvorefter jeg ringede til min veninde, som også var med på lejren, og sagde noget, jeg ikke havde sagt i et helt år: Jeg er sulten.

Lang vej tilbageMaiken fik et stykke kage og lå syg de næste to dage. Hendes krop kunne slet ikke tåle at spise den slags efter så lang tid uden næring. Men det var et vendepunkt. Fra da begyndte Maiken at spise og kæmpe sig tilbage til en tilværelse, hvor hun hviler i, at hun er god nok, som hun er.- Det var hårdt og svært at begynde at spise igen, men jeg var nødt til det. Jeg kunne ikke blive ved med at leve sådan. Jeg følte, at jeg havde spildt et helt år af mit liv med at være ked af det, med ikke at spise og med at motionere. Jeg skulle til at lære at være mig selv igen og finde ud af, hvem jeg er. Det var en lang kamp, og det tog mig tre år at komme op på min normale vægt.- Men jeg har fået en tryghed indeni, fordi jeg nu ved, at Gud elsker mig og er med mig. Jeg tror ikke længere, at det onde kommer fra Gud, for han er en god far, som vil mig det bedste. For mig er Gud en personlig ven, som jeg kan tale med om alle ting – og tilmed blive sur på engang imellem. Han er den vigtigste i mit liv. Det allerbedste. Han tviv-ler aldrig på mig, og han svigter mig aldrig. Den vished er fundamentet i mit liv. Selv om alt andet skulle ramle, så er han der stadigvæk.


Vind en iPad mini med domino

Tilmeld dig her: www.kortlink.dk/a3uz

domino er et kristent magasin, som bringer artikler og baggrundsstof med fokus på tro, ånd og liv. Ud over de seks årlige udgivelser tilbyder dominos nyhedsbrev at holde dig løbende orienteret om, hvad der rører sig blandt frikirker i Dan-mark.

Det er let at tilmelde sig nyhedsbrevet. Gå ind på www.kortlink.dk/a3uz, og tilmeld din e-mailadresse. Du vil herefter modtage en mail, hvor du bliver bedt om at bekræfte din e-mailadresse. Når det er gjort, er du med i konkurrencen. Er du allerede tilmeldt dominos nyhedsbrev, deltager du automatisk.


HJÆLP OS MED AT NÅ

LÆNGERE UD MED EVANGELIETAalborg MenighedsCenter er en frikirke, der indbyder hele Aalborg og Nordjylland til fællesskab omkring troen på evangeliet om Jesus Kristus. Hjælp os med høsten. Vi søger frivillige medarbejdere med passion for evangeliets udbredelse, som vil indgå i et teamfællesskab og være med til at udvikle og arbejde lokalt (og internationalt) med visionen for 2013: “Ud med evangeliet”!

Vi søger børnemedarbejdere, teknikere, tekstforfattere, mediemedarbejdere og håndværkere mm. Vi udgør et dynamisk og passioneret team – men drømmene og udfordringerne er større end vores aktuelle kapacitet. Find alle detaljer på www.amcnet.dkAalborg MenighedsCenter - Gasværksvej 5 - 9000 Aalborg - Tlf. 98 79 50 50


Med dominos nyhedsbrev sikrer du dig løbende nyheder fra frikirkedanmark direkte i din indbakke. domino udlodder nu en iPad mini blandt alle, der har tilmeldt sig nyhedsbrevet senest den 3. marts 2013

Vind en iPad mini med domino

KonkurrencevilkårKonkurrencen løber i perioden fra den 17. januar til og med den 3. marts 2012. Alle, der er tilmeldt dominos nyhedsbrev inden den 4. marts, deltager i konkurrencen, hvorefter der bliver trukket lod blandt de tilmeldte.En tilmelding er først registreret, når man har tilmeldt sin e-mailadresse, samt besvaret en bekræftelses-mail, der sendes til den indtastede e-mailadresse. Det er ikke tilladt at tilmelde andre, der ikke har givet sit tilsagn om tilmelding.Vinderen af konkurrencen vil få direkte besked. Vinderens navn vil desuden blive offentliggjort på www.domino-online.dk og i martsnummeret af magasinet domino.Ansatte og frivillige medarbejdere i FrikirkeNet og på dominos redaktion kan ikke deltage i konkurrencen.Det er altid muligt at afmelde sig dominos nyhedsbrev via et link nederst i nyhedsbrevet eller på www.domino-online.dk

FR

Y

DENSBERGE F T E R S K O L E M A R I A G E R

Book en optagelsessamtale på 98 54 24 44eller på frydensberg.dk

Ingen bøger!

(Al under-visning på nettet!)

Vi er i fuld gang med indskrivningen til næste skoleår.

Har du (eller dit barn) lyst til at gå på skolen, så gå ind og læs mere på frydensberg.dk eller ring og aftal en optagelsessamtale på telefon 98 54 24 44

FR

Y

DENSBERGE F T E R S K O L E M A R I A G E R

Book en optagelsessamtale på 98 54 24 44eller på frydensberg.dk

Mange rejser!

GratisUSA-rejse!


TEMAD

ÅRL

IGT

NYT

?



Side 14-41 >>

Foto: DR-Bjarne Bergius Hermansen

I efteråret 2012 kørte DR1 en programserie med titlen Dårligt nyt, hvor Anders Lund Madsen var vært. Programmerne var en parodi på mediers tendens til at fokusere på negative historier og katastrofer ud fra et mantra om, at dårligt nyt er gode nyheder. Visse medier går endda så langt som til at lave overskrifter, som udelukkende spiller på folks frygt a la: Antallet af hjemmerøverier tager til. Bliver du det næste offer?

Eller hvis der en dag ikke rigtig er nogen klassisk nyhed – altså en katastrofe, krise, konflikt eller andet drama - at skrive om, så kan man altid sælge nogle aviser på hjemmebryggede frygtdagsordener: Top fem over danske dræbersygdomme. Se, om du er i farezonen. Begge overskrifter er opdigtede eksem-pler, men inspirerede af virkeligheden.

domino har ladet sig inspirere af Anders Lund Mad-sen til dette tema. Vi kalder det Dårligt nyt?, fordi vi gerne vil sætte et spørgsmålstegn ved nogle ting, som der er rimelig offentlig konsensus om, er dårligt nyt – og derfor er det temaer, som medierne svælger i.Men er for eksempel den efterhånden allestedsnær-værende finanskrise udelukkende dårligt nyt? Eller findes der andre perspektiver på det emne?

Og hvad med døden? Er det ikke udelukkende dårligt nyt at ligge for døden? Jo, men selv i den situation kan der skabes noget godt – for eksempel kan døendes fem største fortrydelser – generelt set – være en meget god guide til, hvordan man kan leve sit liv på bedst mulig måde. Vi har også haft kontakt med Danmarks Radios nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, for at få uddybet,

hvad han mener med begrebet konstruktiv journali-stik. Et begreb, som han har sat på dagsordenen de senere år og også har implementeret i DR’s nyheds-dækning. Det er nyheder med håb – i stedet for nyheder, som skaber modløshed, dårlig stemning og depressive vibrationer.

Derudover bringer vi et portræt af en tidligere kriminel, som har valgt ikke at lade de dårlige nyheder i sin fortid spænde ben for resten af hans liv, som han med en stærk Gudstro i lommen snart er klar til at erobre.

Endelig synes vi, det er på sin plads i et kirkeligt magasin som dette at gøre opmærksom på, at et af kirkens absolutte hovedformål er at fortælle gode nyheder. Det græske ord evangelium betyder rent faktisk godt nyt.

I øvrigt hev Anders Lund Madsen en klassisk jour-nalistisk udgang på nyhedsudsendelser op af hat-ten i alle sine programmer. Efter at have svælget i faren for at blive overrumplet af invasive dyrearter, atomkrige, økonomisk kollaps eller jordskælvskata-strofer afsluttede han hver udsendelse med et rig-tigt feel good-indslag: Nogle nærbilleder af dyr med pels. Pelsdyr er et sikkert hit på tv – lærer man (blandt andet) på de journalistiske uddannelser.

domino er ikke tv, så vi har ingen pelsdyr til at afslutte temaet. I stedet har vi allieret os med digteren Jeanette Munksbøl, der har skrevet om håbets fakkel, som splintrer modløsheden.


Temaintro

domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk Side 13


T E M A : D Å R L I G T N Y T ?

Danmarks Radios nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, mener, at medier generelt har en negativ slagside i deres nyhedsdækning. Den efterlader folk desillusionerede og

deprimerede. Derfor er han gået i brechen for såkaldt konstruktiv journalistik, som er nyheder med perspektiv og fremtidshåb

NYHEDER MED HÅB


>>

Ulrik HaagerupFoto: Scanpix

Det samlede billede bliver falsk og dybt deprimerende. Den linse, som jour-nalister ser verden igennem, giver et skævt billede, hvor man kun får øje på hullerne i ostenUlrik Haagerup


Hvorfor er I journalister altid så negative? Det spørgsmål har Danmarks Radios nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, hørt et utal af gange i sin karriere som nyhedsansvarlig på diverse medier. Fra naboer, badmintonmak-kere og tilfældige personer på den lokale genbrugsplads. Og i årevis gav han medieverdenens standardsvar, som er forskellige varianter over en påstand om, at man blot skildrer virkeligheden, og at det er pressens opgave at påpege de ting, som ikke fungerer.Ifølge Haagerup ligger det dybt i journaliststandens dna, at en dårlig historie er en god historie. Og hvis nogen brokker sig over det, er de bare ude på gratis omtale. Således blev unge Haagerup allerede på sin journalistuddannelses første dag i 1982 mødt med ordene: En historie, som ingen bliver sure over, er re-klame.

Er verden virkelig sådan?For fire-fem år siden begyndte Ulrik Haagerup dog at fundere lidt mere over beskrivelsen af pressen som værende negativ. Inden for et kort tidsrum havde han fået Hvorfor er I så negative?-spørgsmålet fra både en 8. klasses pige ved en vejfest i Ry samt fra 700 internationale eksperter ved et topmøde i Dubai.Og det fik ham til at lave opgørelser af nyhedshistorier hos danske og udenlandske medier – hvorefter han kunne konkludere, at de negative overskrifter væltede ud i hovedet på ham. - Og da tænkte jeg: Hold da helt op. Er verden virkelig sådan? Eller hvad har vi gang i? Hver for sig var der ikke noget galt med historierne eller det journalistiske håndværk i dem. Men det var summen, det var galt med, fordi det samlede billede blev falsk og dybt deprimerende. Den linse, som journalister ser verden igennem, giver et skævt billede, hvor man kun får øje på hullerne i osten, anfører han.

Et højere ansvarSiden dengang er Ulrik Haagerup be-

gyndt at slå til lyd for at supplere de traditionelle journalistiske nyheds-kriterier - der gerne vinkler på kon-flikter, ofre, skurke og katastrofer – med en helt anden type kriterium

>>

Som DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, siger, er det seriøse medier som DR’s opgave at sprede lys – ikke mørke og skrækUlrik Haagerup

kaldet konstruktiv journalistik.- Konstruktiv journalistik er et for-søg på at lave historier om noget, som ikke bare er problematisk, men som kan inspirere til løsninger på

fællesskabets udfordringer, sammen-fatter Haagerup.- Som medier kan og skal vi ikke angive løsninger på samfundets problemer, men vi kan facilitere en


- Vi inviterede så seks borgmestre fra nogle af de største kommuner til at mødes i 24 timer, hvor de skulle finde frem til en fælles løsning på problemet. Imens filmede vi det hele. Traditionelt ville vi nok have invite-ret to af borgmestrene i studiet, hvor de formentlig ville have skændtes om årsagen til de færre turister, mens hverken de selv eller seerne blev klogere. - Men ved at samle dem i 24 timer med en bunden opgave om at finde en løsning på problemet, blev det hele pludselig konstruktivt, og i lø-bet af det ene døgn fandt man sam-men i en fælles løsning, hvor man i

stedet for at kæmpe mod hinanden om at få så mange turister som muligt til sin egen kommune, lagde kræfterne sammen for at få flere turister til hele Nordjylland.

Fejlfinderkultur i pressenDet er vigtigt for Ulrik Haagerup at understrege, at han stadig går fuldt og helt ind for de traditionelle journalistiske nyhedskriterier, og at han mener, at pressen skal agere vagthund i samfundet. Konstruktiv journalistik skal ikke eliminere det-te, men blot supplere den form for journalistik, hvor pressen fra en til-bagetrukken, ikke-involverende rolle beskriver diverse problematikker. - Vi skal have pudset de redaktionel-le briller, så vi også ser historier om

>>

samtale, hvorigennem løsninger kan findes. Vi har et højere ansvar end blot at problematisere og kritisere – vi skal gå et skridt videre og se, hvordan vi så kan inspirere til, at der

bliver gjort noget ved tingene, mener han.Da Ulrik Haagerup i 2002-2007 var redaktør ved Nordjyske medier, gjorde man netop dette. For eksem-

pel var der problemer med et dalende antal turister i Nordjylland, hvilket fik de enkelte kommuner til at kæm-pe hårdt for at tiltrække turister til netop deres område.

Der skal ikke være sådan en ophobning af dårlige historier og håbløshed, at man har lyst til at gå ud og skyde sig efter at have set nyheder eller læst en avisUlrik Haagerup

TV Avisens chefer på redaktionen før den sene aftenudsendelse Foto: Jens Astrup-Scanpix 2012


det, der virker. Det, der inspirerer. Så vi tør være både kritiske og kon-struktive, hvor vi ikke kun fortæller om problemerne, men også aktivt leder efter det, der kan pege frem mod en løsning.Lige nu er der i nyhedsmedierne en kultur, hvor man finder fejl og foku-serer på fejl. Og det, mener Haage-rup, kan få store konsekvenser for

den generelle trivsel i samfundet. For hvis der altid tales om og fokuseres på det negative, risikerer negativite-ten at blive samfundets grundtone.- I et land som Danmark definerer medierne i høj grad grundtonen. Men grundtonen er også et ledelses-ansvar, og ledelsen vælger vi selv i form af politikere. For at komme ind i nyhedsstrømmen føler mange politikere sig dog tvunget til at kom-munikere med vælgerne gennem nyhedsmediernes vinkling på drama, konflikter, skurke og ofre. Fokus bliver derfor på problemer, angreb på modstandere, interne magtkampe og

I oktober 2012 udkom bogen En konstruktiv nyhed – et opgør med pressens negative verdenssyn. Bogen er redigeret af Ulrik Haagerup og med bidrag fra yderligere 13 personer – politikere, psykolog, medieper-soner med flere – der alle forholder sig til pressen og dens verdenssyn.

befolkningsgrupper, det er synd for. Kombinerer man det med mediernes fokus på ulykker, så påvirker det grundtonen i et samfund, vurderer han.

DR skal sprede lysKonstruktiv journalistik har med andre ord potentiale til at ændre grundtonen i et samfund. Selv kred-ser Haagerup omkring begrebet håb, når han skal beskrive, hvilken følelse og stemning, konstruktiv journali-stik ideelt set fører med sig.- Der skal ikke være sådan en ophob-ning af dårlige historier og håbløs-hed, at man har lyst til at gå ud og skyde sig efter at have set nyheder

Vi har et højere ansvar end blot at problema-tisere og kritisere – vi skal gå et skridt videre og se, hvordan vi så kan inspirere til, at det bliver gjort noget ved tingeneUlrik Haagerup

eller læst en avis. Der er også brug for løsninger, inspiration og histo-rier om, at verden ikke kun er tos-set, ond og farlig, men også fuld af muligheder, glæde og livskvalitet. I DR har vi derfor implementeret kon-struktiv journalistik i vores koncept, og hver eneste nyhedsudsendelse skal rumme mindst et indslag båret af konstruktiv journalistik, forklarer han og fortsætter:- Som DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, siger, er det seriøse medier som DR’s opgave at sprede lys – ikke mørke og skræk.


Foto: Bjarne Bergius Hermansen-DR

>>


>>

TIDTIL AT TAGE ANSVARTom Rostved har fået magt og status ved at begå bankrøverier og klippe fingrene af folk, som skyldte penge i inkassosager. Men nu har han besluttet at lægge fortiden bag sig og tage ansvar for sine handlinger

Fotos: Per Bækgaard



Jeg fortryder en masse ting, og der er ingen undskyldninger for det, jeg har gjort – kun forklaringer. Men jeg er ikke noget offer, og det er ikke synd for mig!Tom Rostved



>>

Hotel Gitterly har været Tom Ros-tveds hjem i 17 ud af hans 41 år. Hans nuværende adresse er på Krimi-nalforsorgens udslusningsinstitution Engelsborg i Nordsjælland, som han forventer at forlade engang i år for at flytte i egen lejlighed.Barndommen foregik i Roskilde og København sammen med en voldelig og alkoholisk far, der drak pengene op, og en mor, som til sidst smed ham ud. – Jeg var omgivet af en masse kaos derhjemme i form af tæsk, usik-kerhed og utryghed. I skolen blev jeg mobbet, så som 12-årig endte jeg i selskab med de store drenge i lædervest. Her fandt jeg ud af, at jeg var god til at slås. Så jeg blev en af de hårde negle, mindes Tom Rostved, som blev smidt ud af skolen i 7. klasse.

Den stærkeste overleverSlåskampene i skolegården blev afløst af byture med hash og kokain i lommen og knytnæven hævet. Volden blev grovere, og for at få råd til stoffer begik han væbnede bankrøverier og klippede fingrene af folk, der ikke betalte deres gæld.– Jungleloven herskede, og kun den stærkeste overlevede. Det betød, at hvis ikke jeg ordnede sagerne, gjorde en anden. Og han fik flere penge og højere status end mig, mens jeg røg ned ad rangstigen. Så jeg gjorde, hvad jeg blev bedt om og levede livet i sus og dus på de dyreste hoteller og kørte rundt i de fedeste biler. At være kriminel og frygtet gav Tom Rostved en identitet. Men i en alder

af 38 år stoppede han for første gang op og reflekterede over sit liv. Det rå miljø og stofferne var blevet for meget, så hvis ikke han meldte sig ud, ville det koste ham livet. Han har både haft knive og kugler i krop-pen, men overlevet på mirakuløs vis. Så skulle han nå at være en del af sine to døtres liv, var det sidste udkald. Pigerne er i dag 12 og 14 år, og da hans første datter blev født, stod han med hende i sine arme på

fødestuen og lovede hende, at han aldrig ville være som sin far, men altid være hos hende. Alligevel har han siddet i fængsel næsten lige siden.– Jeg har altid opført mig som en på 16, så det var på høje tid, at jeg vågnede op, blev voksen og begynd-

>>

Jeg var omgivet af en masse kaos derhjemme i form af tæsk, usikkerhed og utryghedTom Rostved


te at tage ansvar for mit liv og mine handlinger. Siden den dag har jeg arbejdet på at blive en nærværende far for mine to piger. Desuden har han ikke længere nogen kriminelle venner, ligesom han ikke har grebet til vold i fire år og ikke rørt stoffer i 10 år. – Så jeg er fortrøstningsfuld, siger Tom Rostved, som til sidst i sin kriminelle fortid var oppe på 10 gram kokain om dagen.

Ikke noget offerFor at sætte handling bag beslutningen om at blive et ordentligt men-neske opsøgte han fæng-slets psykolog, psykiater og terapeut, som alle har hjulpet ham med at omgås andre uden at slå.– Jeg har været så bund-rådden og indhyllet i det kriminelle miljø, at det er umuligt at sætte sig ind i, hvis man ikke har prøvet det. Jeg fortryder en masse ting, og der er ingen undskyldninger for det, jeg har gjort – kun forklaringer. Men jeg er ikke noget offer, og det er ikke synd for mig!Foruden terapien har Tom Rostved de seneste syv år været med i Vrids-løselille Fangekor, der bliver ledt af Louise Adrian. Musik har altid fyldt meget i hans liv, og han har i flere år spillet både trommer, guitar og skre-vet sin egen musik. Så Fangekoret blev hurtigt en lille oase.– Jeg har altid elsket musik, og Fangekoret skal have al æren for, at

jeg sidder her i dag på vej ud i virke-ligheden. Ingen har tidligere kunnet se noget godt i mig eller sagt, at de var stolte af mig. Men det har Louise, og når vi øver, glemmer jeg, at jeg sidder i fængsel, siger Tom Rostved.Han rejser jævnligt rundt i hele landet for at synge med koret og fortælle sin historie i håb om, at folk ser mennesket bag den indsatte. At

mange af sangene handler om Gud, har han intet imod. Hans mor er kristen og opdragede ham til at bede aftenbøn. Og det gør han stadig.– Gud betyder mere for mig nu, fordi jeg bedre kan mærke Ham. Han giver mig værktøjerne til at forlige mig med min fortid, lære ydmyghed og blive en god far for mine børn. Det kunne jeg ikke klare selv. Og så er det rart at vide, at der er én, der holder lidt øje med mig, smiler Tom Rostved.

Drømmen om det normaleHans drøm er at blive et normalt menneske med normale problemer. At vejen til målet stadig er lang, er han udmærket klar over.– Jeg vil så gerne have et ordentligt liv. Men for mig er det sværere at være almindelig end at gå rundt og true folk. Jeg har jo lettere ved at begå bankrøverier end ved at være noget for mine egne børn. Så jeg

misunder dem, der brokker sig over, at der ikke er mere sødmælk i Netto.Når han kommer ud i friheden, venter der ham en stor gæld. Men han har ikke tænkt sig at smide girokortene i skraldespanden.– Jeg kommer ud i samfundet på samme vilkår og regler som alle andre. Tidligere brugte jeg mange penge på ingenting, og nu sidder jeg her med et rådighedsbeløb på 1700 kroner. Det er rigtig svært. Men jeg

skal ikke tilbage i fængsel, så jeg holder mig på måtten.

Runa [email protected]


>>

Gud betyder mere for mig nu, fordi jeg bedre kan mærke ham. Han giver mig værktøjerne til at forlige mig med min fortid, lære ydmyghed og blive en god far for mine børnTom Rostved


Jeg har været så bundrådden og indhyllet i det kriminelle miljø, at det er umuligt at sætte sig ind i, hvis man ikke har prøvet detTom Rostved

Jungleloven herskede, og kun den stærkeste overlevede… Så jeg gjorde, hvad jeg blev bedt om og levede livet i sus og dus på de dyreste hoteller og kørte rundt i de fedeste bilerTom Rostved


www.kongensbutik.dk Fragt maksimum 29 kr

Tøj

Film

Bøger

Musik

Smykker

Gaveartikler

Billigfragt

I N S I D E O U TM a r I a g E r g O S p E l U g E

6 - 1 2 j U l I 2 0 1 3

l I N D a a N D r E w S

l a r S j O c h I M S E N

r U N E h E r h O l D T

I N F O O g T I l M E l D I N g : M a r I a g E r - h O j S K O l E . D K

MOTIVERET AF

EVIGHEDENS o m m e r h ø j s k o l e u g e 3 2 o g 3 3 2 0 1 3

M e re i n fo o g t i l m e l d i n g p å w w w. m a r i a g e r - h o j s k o l e. d k

Kirsten Mørch Nielsen

JoelRaburn

KentJakobsen

PaulConrad

CamillaBojesen

SolfridBracher

MarkHill

KettyConrad

FilipIpsen

FredeRasmussen

Baptistkirken i Odense søger præst...

Vil du stå i spidsen for

• et flerkulturelt åbent fællesskab af mennesker på vej

• et omsorgsfuldt fællesskab, hvor den enkelte kan udvikle sig og modnes til et liv i harmoni med Gud, sig selv og sine medmennesker

• et Kristuscentreret fællesskab, som i ord og handling, med kreativitet og glæde, forkynder evangeliet om Guds rige.

Og har du

• solid teologisk baggrund og et personligt guds-forhold

• erfaring fra arbejde i en menighed • struktureret tilgang til livet • rummelig indstilling til kristendom

• talent for og erfaring med åndelig vejledning

samt evner at

• forkynde og undervise autentisk i et nutidigt sprog og form

• skabe sammenhæng i gudstjenesten • inspirere, lede og samle menigheden

• motivere til et omsorgsfuldt og engageret fælles-skab

• favne forskellige kulturer og arbejdsgrene

Så er du muligvis vores kommende præst i Baptistkirken i Odense.

Stillingen er på fuld tid, med start 1. august 2013

eller efter nærmere aftale.

Send din ansøgning med CV senest 1. marts til:

[email protected].

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte formand for menighedsrådet Christian Jørgensen, tlf. 30421751.

Du er meget velkommen til at besøge os i kirken eller på vores hjemmeside:

www.baptistkirken-odense.dk.

sæt fingerpå din nye bolig

Stigbjergvej 15

7330 Brande

Mobil: 22 44 03 33

[email protected]

www.mesterbyg.comMester Byg A s

T l f . 7 5 3 4 5 5 9 9

Jens GravenNielsen

SørenKokkenborg

Per Bovien Christensen

ThomasHarder

Advokatselskab med møderet for højesteret

Jernbanegade 37 • DK-6870 Ølgod • Tlf.: 7524 4600www.advopartner.dk • e-mail: [email protected]

Vi har også kontor i Esbjerg på gågaden, Kongensgade 36, 1. sal”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”



Nye perspektiver

på krisenKrisen er efterhånden så etableret en del af danskernes

hverdag, at man ikke længere behøver at forklare, hvilken krise, man mener, når man taler om en krise i bestemt form. Men er den gængse opfattelse af krisen og dens

dårligdomme nødvendigvis den bedste måde at anskue krisen på? domino har bedt to eksperter give deres bud på

sagen

>>

Foto: Paulus Nugroho R/Fotolia


>>


>>


tion skal have min stemme? Er der initiativer, som bør tages, og som jeg måske bør være med til at tage?

På hvilken måde kan krisen være en mulighed frem for en krise for samfundet som helhed?- Ser man på samfundet som helhed, så er der ikke ret meget, der tyder på, at organisationerne og de politi-ske partier har lært noget, som de vil dele med andre. Måske har de lært

Professor i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation ved Aarhus Universitet Steen Hildebrandt:

På hvilken måde kan krisen være en mulighed frem for en krise for den enkelte dan-sker?- Både for den enkelte dansker, for samfundets institutioner og for sam-fundet som helhed kan krisen være en mulighed, fordi krisen er eller kan være en anledning til dybe over-vejelser om, hvor vi er, hvor vi kom-mer fra, og hvor vi gerne vil være på vej hen. Det vil sige, at krisen er en mulighed for at standse op og lade hamsterhjulet stå stille et øjeblik. - Krisen ikke bare kan, men bør få os til at standse op. Den enkelte dansker kan for eksempel bruge anledningen til at overveje, hvil-ket politisk parti - om nogen - der adresserer krisen på måder, som den enkelte vælger ønsker sig det. Er der politiske partier, som i denne situa-

Krisen er en mulighed for at stoppe op og lade hamsterhjulet stå stille et øjeblikSteen Hildebrandt


>>


noget, som de holder for sig selv, men bedømt ud fra, hvad de siger, så ser det ikke ud til, at der er sket en læring som følge af de alvorlige kriser, som vi ikke er igennem, men som vi fortsat er midt i. - Politikere og organisationer taler næsten med én stemme her: Vi skal tilbage på vækstsporet, underforstået: Tilbage til kortsigtet materiel-øko-nomisk vækst. Jeg er overbevist om, at dette svar svarer til at sætte ham-sterhjulet i gang igen – det vil sige: det vil ingen problemer løse bare på den lidt længere bane.- På kort sigt bliver mange beroli-get ved tanker om, at regering og folketing arbejder for vækst, for det indebærer for eksempel, at flere vil komme i arbejde. Men på lidt længere sigt er det ikke den form for vækst, som politikerne taler om, der vil redde os. Tværtimod. Vi skal arbejde med et andet vækstbegreb.

Hvad ville det medføre, hvis vi i stedet for at tænke i termer omkring krise, brugte begreber som et vindue af

muligheder, chance for ny-orientering, vendepunkt, tid til besindelse med flere?- Det ville være uendelig godt, men ingen tør. Ingen såkaldt ansvarlig politiker, og det vil i denne sammen-hæng sige en politiker, der ønsker at blive genvalgt, tør tale i sådanne vendinger. Antagelsen er, at man vil miste stemmer - og netop ikke blive genvalgt. Der er ingen, der tør tale i disse retninger og i disse vendinger. Det er meget ærgerligt, for der er behov for det.

Er vækst det bedste - eller måske endda det eneste svar på krisens udfordring-er? - Materiel vækst er ikke det eneste svar. Kortsigtet materiel-økonomisk vækst er ikke svaret. Hvis ordet vækst skal indgå i svaret - hvad jeg tror, det skal - så skal det være en bæredygtig vækst og en bæredygtig produktivitet.

Foto: olly/Fotolia


>>

Professor ved Institut for Finansiering på Copenhagen Business School Michael Møller:

De seneste måske 200 år har hver generation generelt set været bedre stillet i forhold til økonomi og sundhed end generationen før. Har kris-ten stoppet den udvikling? - Kriser består først og fremmest i øget arbejdsløshed. Det kan give midlertidige produktionsfald. Vækst i levestandard og sundhed skyldes fortsatte fremskridt i forskning og viden. Det er en langsigtet trend, der er al mulig grund til at tro vil fortsætte. Så krisen vil ikke ændre tendensen til langsigtet vækst.

Har Danmark toppet, så vi som samfund er på vej nedad? - Levestandarden vil fortsat vokse. Der kan dog forventes en langsom-mere vækst - også per indbygger, hvilket blandt andet skyldes befolk-ningsudviklingen. Vi får en aldrende befolkning som følge af færre fødsler.

Hvad sker der i forhold til jordens ressourcer, når Brasiliens, Ruslands, Indiens, Kinas og Sydafrikas middel-klassemillioner skruer mere og mere op for forbruget? Er der ressourcer nok? - Det er vanskeligt at svare på. Men økonomien er i betydeligt omfang omstillingsdygtig. Og man skal hu-ske, at megen ny teknik og forhøjet levestandard ikke er så energikræ-vende. Energimangel kan muligvis medføre, at vi må skære kraftigt ned på for eksempel flyrejser. Men derfor vil den samlede levestandard alligevel vokse, lægerne vil blive bedre og bedre og så videre. Men det

er da muligt, at der må skæres ned på oksekødsspisning. Til gengæld vil man kunne lave sojabøffer, der sma-ger og føles som engelske bøffer. Det er vigtigst at forstå, at forbrugssam-mensætning ændrer sig ved vækst.

Vil vi i Danmark blive fuld-stændig overhalet, så vi kommer til at ligge i den glo-bale mellemklasse, når det gælder velstand, sundhed, vækst, uddannelse med vi-dere? - Det er sandsynligt, at mange fatti-ge lande vil hale ind på os. Det er vel både naturligt og ønskeligt. Der er ingen grund til at forvente, at Dan-mark skal ligge i toppen. Danskere er ikke kvikkere end andre, så hvorfor skulle vores indtægt være højere end de andres? Danmark har nogle forde-le, herunder et meget korruptionsfrit samfund, men ikke nogen fordele, der nødvendigvis er varige. - Men for mig at se er det bizart, så optaget mange er af Danmarks re-lative position. Det er udtryk for et overudviklet konkurrenceinstinkt! Det er deprimerende, som mange er bekymrede over, at Kinas produktion vokser hurtigere end vores, når man tænker på, at kinesernes levestan-dard er så langt under vores.



- Jeg er mere bekymret over, at om-fordeling sandsynligvis bliver stadig vanskeligere, fordi det bliver stadig lettere for de rige at undgå skat-terne ved emigration til Monaco, Schweiz eller England, der beskatter immigrantmilliardærer meget lavt. Mit bedste gæt er, at Danmark bliver et stadigt mere ulige samfund. Men samtidig vil jeg stadig tro, at leve-standard, levealder og sundhed vil blive stadig bedre i Danmark såvel som i udlandet. - Globalt set anser jeg nok overbe-folkning for at være det største pro-blem. Der er da glædelige tegn på, at befolkningsvæksten falder, men der er stadig en tendens til, at de dårligst fungerende samfund har den højeste befolkningsvækst.

Er vækst det bedste - eller måske endda det eneste - svar på krisens udfordringer?- Uanset hvad der sker, så vil produk-tiviteten stige som følge af tekniske fremskridt og øget viden. Menne-skene bliver stadig klogere. Det vil sige, at produktionen vil stige, med mindre vi enten hele tiden arbejder færre og færre timer, eller flere og flere ikke arbejder overhovedet. - Jeg tror ikke meget på, at vi om 100 år har et samfund med samme realindkomst som i dag, men hvor folk kun arbejder 10 timer om ugen og har samme levestandard og mere fritid, som de så bruger på kultur, læsning af klassikerne og så videre. Det er muligt, at nogle folk tror, at arbejdet er en forbandelse, som er lagt på Adams børn, og at lykken er ikke at arbejde. Men se, hvor mange rige, der arbejder flittigt. - Så for mig er krisen arbejdsløshed, og den forsvinder kun i forbindelse med en produktionsstigning.

Jens Linde [email protected]


Foto: olly/Fotolia

Men for mig at se er det bizart, så optaget mange er af Danmarks relative position. Det er udtryk for et overudviklet konkurrence-instinkt! Michael Møller



Med håbet som drivkraft



Med håbet som drivkraft

Kristentroens håb er, at Guds kærlighed vil komme til at gennemsyre alt i himmel og på jord, så al ondskab, smerte og sygdom ophører. Det er et håb, som det er muligt at spille sammen med og have som drivkraft i sin hverdag nu og her


Foto: druvo, Fotolia

>>


Det kristne håb består i, at Guds kærlighed skal få al magt i verden. Krig og massakrer, sult og mobning, ensomhed og frygt, og alt skidt og møg skal blive fyret for altid. Det er et håb, der kan give os energi og udholdenhed.Personligt oplever jeg dog, at håbløs-hed er en enorm magt og en truende fjende i mit eget liv. Heldigvis er Je-sus verdensmester i at bruge fjender-

ne i vores liv til formål, de ikke selv havde tænkt. I dette tilfælde ved at han bruger håbløsheden til at minde mig om mit behov for at snakke med ham. På den måde bliver min nød ikke en stopklods, men en trædesten hen til fællesskab med Jesus.

Tag hånd om håbløshedenMen håbløshed, som vi ikke får taget med ind i fællesskabet med Jesus, er en enorm magt. Når ikke vi får taget hånd om håbløsheden, kommer vi til at sidde i lommen på den.Formodentlig er det derfor, vi har så svært ved at vise tillid. Tillidens strøm er blevet stoppet af aflejrede skuffelser, der sætter sig som skepsis, der sætter sig som håbløshed, der sætter sig som kynisme. De store ord i Bibelen, teksterne med løfter om hjælp… vi kan ikke mærke dem, vores sjæl kan ikke høre dem. Jeg tænkte igen over det for nylig, hvor jeg sad og læste en fantastisk bibeltekst med opmuntrende histo-rier. Men jeg sad og kunne ikke høre det med min sjæl. Der sad et lag

håbløshed og usagte skuffelser og spærrede. De håbsfyldte ord prellede af på min yderside.

Hen til Jesus med denMen så gjorde jeg noget rigtig godt: jeg begyndte at fortælle det til Je-sus. Jeg fortalte ham, at jeg ikke rigtig kunne høre ham; at jeg var bange for, at vores kris-tendom var ved at blive til ord uden virkelighed; at jeg følte mig magtesløs med hen-syn til at gøre noget ved det; at jeg længtes sådan efter et knus

fra ham, som min sjæl kunne mærke. Jeg fortalte ham, at der er mange ting, jeg ikke forstår… og at jeg hu-ser mange skuffelser – mest over mig selv, men ærlig talt også over andre og ærlig talt også over ham. At der for eksempel er nogle, jeg har været med til at bede for i mange år, og som altså virkelig trænger til hjælp, og det er ikke blevet bedre endnu. Undertiden kan jeg næsten mærke en slåskamp i halsen, når jeg skal til at bede for dem.Men jeg fortalte også Jesus, at jeg el-sker ham over alt på jorden, at jeg er evig taknemlig for, at han gav sit liv for mig på korset, og at mit dybeste ønske er at tilbede ham af hele mit hjerte og dele hans kærlighed med min næste. Jeg bad ham om hans Helligånds gode puf i mit sind til at gå tillidens og håbets vej… bede for de syge, følges med medmennesker, hvor de trænger til det, tage imod et forslag med åbenhed, invitere medmennesker til at følge Jesus, og tillidsfuldt pege på Jesus’ kærlighed - også når andre kalder det, jeg kal-der tillidsfuldhed for naivitet.

>>

Jesus er verdensmester i at bruge fjenderne i vores liv til formål, de ikke selv havde tænktGunni Bjørsted


KOMMENTAR


Mens jeg sad og delte disse ting med Jesus, dryppede nyt mod ned i min indre beholder. Det slatne håb be-gyndte at rejse sine blade. Mere end kække slagordDenne oplevelse er et eksempel på, at det kristne håb ikke er det samme som en generel udviklingsoptimisme eller et kækt slag på skulderen med et: Det går såmænd nok! Nej, det går såmænd ikke nok! Men Jesus lever, og han er herre. Det er i ham, vort håb befinder sig. Det er fra ham, fremtiden og genoprettelsen strøm-mer os i møde.At styrke sit håb hænger ikke sam-men med psykologisk styrke, at have et lyst sind eller at lære at fremsige positive proklamationer. Det hæn-ger allermest sammen med det, som Bibelen kalder at se hen til Jesus (Hebræerbrevet 12:1-3).Om nogen konfronterede han håbløs-hed og gik med kærlighedens vove-mod og offervilje ind og rørte ved hvad som helst. Håbet om den glæ-de, der ventede ham - en genoprettet menneskehed; en nyskabt jord; og en verden, hvor fryd er hverdagskost, og lykke helt normalt - fik ham til at udholde korset. Og han prøver at kommunikere gennem Bibelen til ethvert menneske: Se hen til mig… Hold jer mig for øje… Læg mærke til, at det lykkedes for mig at sørge for frelse til verden, og derfor vil det også lykkes for mig at få denne frelse bredt ud til hele verden. Hold jer det for øje, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.

Tumleplads for lykkeDen nyskabte jord, som Jesus så hen til, og som han en gang i fremtiden vil skabe, kommer til at blive en

tumleplads for lykke. At vide det motiverer os til at tumle med livet og investere det i kærlighed her på den gamle jord. Når den drøm bliver placeret i vores hjerter, ændrer den os… Når vi drøm-mer om en sådan fremtid, bevæger vi os hen imod den, vi bliver renset af den, vi lægger alt til side, der ikke ligger på linje med den, og vi hjælper med at gøre den til virkelighed (Brian McLaren i Historien, vi finder os selv i, side 222).Det er Guds sande historie, som vi på den måde drages ind i. Den modsiger mange andre påtrængende og højt-råbende historier, der vil fylde vores ører og sind. Historier om, at der ikke er noget, der er virkelig sandt og til helt at stole på; historier om, at det er nyttesløst med idealer, for alt er bare råddent alligevel; historier om, at vi bare skal redde vores eget skind; historier om, at hvis vi ikke er virkelig gode og vellykkede, er vi værdiløse.Når vi ledes af det store Gudgivne håb, kan vi sagtens tabe en masse kampe undervejs. Skuffelser er uund-gåelige. Ofte ser det sort ud. Men: Det lykkes for Jesus. Døden skal dø. Guds kærlighed skal brede sig til alle kroge af universet.

Gunni Bjø[email protected]

Den nyskabte jord, som Jesus så hen til, og som han en gang i fremtiden vil skabe, kommer til at blive en tumleplads for lykkeGunni Bjørsted



Top fem:

Fortrydelser på dødslejetHvordan ville du ønske, du havde levet dit liv? domino bringer her en top fem over de ting, som folk oftest fortryder, når de ligger for døden

Bonnie Ware, australsk sygeplejerske, som i årevis har ordineret lindrende lægemidler til døende, begyndte på et tidspunkt at spørge sine patienter: Hvordan ville du ønske, du havde levet dit liv?Svarene offentliggjorde hun til at begynde med på sin blog, men sidste år samlede hun dem i bogen The Top Five Regrets of the Dying - de døendes fem største fortrydelser. Ifølge Ware selv, har de dø-endes fortrydelser haft stor betydning for hendes egne prioriteringer i livet.domino refererer her de fem fortrydelser:



>>

Top fem:

Fortrydelser på dødslejet

1

Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv, der var tro mod mig selv, ikke det liv som andre forventede af migDette var den mest udbredte fortrydelse af dem alle. Når et menneske står foran dødens port og ser tilbage på livet med klare øjne, er det nemt at se, hvor mange drømme, der aldrig blev til noget. De fleste havde ikke fået opfyldt bare halvdelen af deres drømme og måtte dø i bevidstheden om, at årsagen til det skyldtes de valg, de havde foretaget. At være sund og rask giver én en frihed, som meget få skønner på, før de mister den.


>>

2

Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så megetDette sagde alle de mandlige patienter, som Ware havde taget sig af. De savnede deres børns ungdom og deres partners sel-skab og fortrød alle dybt, at de havde brugt så stor en del af deres liv i jobbets trædemølle. Kvinder talte også om denne fortrydelse, men da de fleste var fra en ældre generation, havde mange af dem været hjemmegående og var derfor ikke så hårdt ramt af denne fortrydelse.

3

Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelserMange af Bonnie Wares patienter fortalte, at de havde gemt deres følelser af vejen for at bevare freden med andre. Dermed havde de stillet sig tilfredse med en middelmådig tilværelse og blev aldrig de mennesker, som de kunne være blevet. Bitterhed og opgivelse blev for mange en følge af dette, hvilket igen førte til sygdomme af forskellige slags.


4

Jeg ville ønske, jeg havde bevaret kontakten med mine vennerOfte var det først i de sidste uger af deres liv, at de døende fuldt ud forstod værdien af gamle venskaber, som var gledet ud i sandet. Og da var det ofte for sent at opspore de gamle venner. Travlhed i livet var en hyppig årsag til, at gode venskaber lige så stille var smuldret væk og blevet til ingenting. Der var mange dybe fortrydelser over ikke at have givet venskaber den tid og den indsats, som de fortjente.

5

Jeg ville ønske, jeg havde tilladt mig selv at være lykkeligDenne fortrydelse var overraskende almindelig. Mange indså først hen mod slutningen af deres liv, at lykke i høj grad er et valg. Fryg-ten for forandring fik dem til over for andre og over for sig selv at lade som om, de var tilfredse, selv om de dybt inde længtes efter at kunne grine helt nede fra maven og have overskud til at være fjol-lede og pjattede en gang imellem. Når man er døende, er man lige-glad med, hvad andre tænker om én. Det ville være skønt, hvis man kunne blive ligeglad meget tidligere i livet!

Kilde: inspirationandchai.com

Side 40 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerdomino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 40

T E M A : D Å R L I G T N Y T ? Foto: jojjik/Fotolia

I vintersolens lange, lave skyggerog derpå vintermørkets stjerneflor - dér ved jeg, Gud han allerede byggersin Himmel som en gave til vor jord.

Som forårsfugle følger varme vindeog blomster bryder frem fra jordens skød - skal den, der søger sandhed også finde,at det var ham, som vintermørket brød.

Han kommer, når vi allermindst tør tro det - når mørket ligger tungt og tæt og hårdt;han løfter hvert et lille fastklemt hjertemod lyset, så vi ser, hans hjem er vort.

Han tænder håbets fakkel i vort indre,så vi tør tro på livet lige nu;og han får modløsheden til at splintreog slår vor tavshed og vor angst itu.

Han er der for den største og den mindste,vor svaghed ta’r han hjerteligt imod;en evig kærlighed, den allerlængste - og større end selv englene forstod.

Jeanette Munksbøl


Tilmelding til 2013-14 er

åben nu!

Tid til vækst

M U S I K

Julie Lindell: To whom it may concernSolodebutalbum fra Julie Lindell, som har sunget med mange af de helt store navne inden for musikken. Spændende musikalsk album, der på en del numre fremkalder minder om store Broadway musicals blan-det med elementer af soul, funk, gospel, pop med mere.Julie Lindell har en fantastisk stor stemme, der spænder meget vidt. Num-meret More than Blessed er et eksempel herpå - kunne være et suverænt nummer til en Disney-film. Det er et nummer, hvor Lindell virkelig viser, hvad hendes stemme formår.Numrene til albummet har hun selv skrevet over en femårig periode, og hvert enkelt nummer er som små flaskeposter, der hver især må nå frem til et helt specielt menneske, som bliver rigtig glad for dem, som hun selv udtrykker det.Hele albummet swinger fantastisk godt, og jeg håber da bestemt ikke, det er det sidste album fra Julie Lindell!

Martin Boesenbæk

Evangeliets Gyldne Sange

Salg: Ole Bøgh Andersen

tlf: 98 99 60 07 web: www.egsnet.dk

14 sange: kor, herrekor, duet og solo

NY CDfra

I Skyggen af det kors

1 Min kære ven har du mødt Guds søn. Åge Samuelsen 3,18

2 O, jeg ved et land. Traditionel (ukendt) 3,17

3 Endnu strømme fra Jesus. Åge Samuelsen 3,17

4 På en fjern ensom høj.(Solo Hans Brohus) Georg Benard 3,56

5 Lønkammerkrogen. Traditionel (norsk) 3,14

6 En pilgrims vandring. Åge Samuelsen 3,22

7 Jeg lever ved kilden. Traditionel 3,06

8 Stjerner på himmelen.(Duet) Putte/Knud Lysgård 3,30

Judith Nørholm / Kurt Gjerløv

9 Å, du kære Golgata. Åge Samuelsen 3,18

10 Jeg var slave i et fremmed land. Uffe Andersen 2,29

11 Jeg hørte englesang. Traditionel (svensk) 3,17

12 Hvem er det som går der. (Duet) Reider Holberg 3,37

Gunnar Eriksen/Bent Andersen

13 Er det slut på kraften. Åge Samuelsen 3,20

14 Et herligt liv jer ejer. Åge Samuelsen 2,55

15 Potporri. Viggo Abrahamsen 3,52

Philips Philips

Åge Samuelsen

16 I skyggen af det kors. Viggo Abrahamsen 3,26


I Skyggen af det kors


booklet.indd 1

03/04/08 9:42:20

kun

kr. 100.-

+ porto


B Ø G E R

Mit liv og kirkenHelligånden er en cen-tral person i Helge Pa-hus’s liv. Dette og meget andet fortæller han om i denne selvbiografi – som han dog foretræk-ker at kalde ’min livshi-storie’. Pahus er kendt som en af de markante skikkelser inden for den såkaldte karismatiske fornyelse, som blandt andet påvirkede store dele af det kirkelige miljø i 1970’erne. Selv har Pahus sit ståsted i fol-kekirken og gennem 36 år var han sognepræst i Karlslunde Strandkirke – en kirke, som er kendt for at være helt nede på jorden og fyldt af Helligån-dens liv og virke.• Scandinavia• 146 sider• 179 kroner JL

Den blodrøde trådI denne roman af den skønlitterære bestseller-forfatter Francine Rivers finder Sierra Madrid sin tiptipoldemors dagbog. Sierra opdager, at hendes livssituation minder me-get om hendes oldemors, og at deres dilemmaer og problemer er over-raskende ens. Dagbogen bliver derfor til stor inspiration for Sierra, som ved at følge sin oldemors eksempel lærer at overgive sig til Guds almagt og hans ubetingede kærlighed.• Scandinavia• 449 sider• 249 kroner JL

John Lennox, matematikprofessor ved Oxford, har skrevet denne bog som et indlæg i debatten omkring tro og videnskab. Hans hovedpointe er, at det ikke handler om enten tro eller viden for alle må tro, før de kan vide. Det handler i stedet om, hvor den største evidens ligger: Hos den, der tror, at alt er blevet til af sig selv – eller hos den, der giver plads til en jødisk-kristen skabelses-tanke i sine videnskabelige forklaringer? Lennox

ISR ELbESvæRLIgt og bEtagEndE!

A

I n f o o g t I L m E L d I n g : m a R I a g E R - H o j S k o L E . d k

29 junI - 5 juLI 2013

P o u L & k a R E n m a R g R E t H E k I R k

spørger med andre ord, om teisme i virkelighe-den passer bedre sam-men med naturviden-skab end ateisme?• Origo• 305 sider• 249 kroner

JL

Guds bøddelHar videnskaben virkelig fået has på Gud og dermed begravet enhver snak om ham?

NYHEDER: Marokko Sydøstjylland Sydvestjylland England - retræte Israel - vandretur Israel - bibel/badeferie Grønland Donau - cykelferie Kilimanjaro Letland

75 92 20 22 [email protected]


B Ø G E R

Det fælles bedsteIntroduktionen til personalismenPersonalismen er en yderst betydningsfuld vesteuropæisk filosofisk og politisk strøm-ning, der er næsten ukendt i Danmark. Det er derfor særdeles glædeligt, at vi med Jonas Norgaard Mortensens bog får en sammen-hængende introduktion til personalismen. Personalismen tager udgangspunkt i en bestemt forestilling om det værdige, enga-gerede menneske, der bliver til i relationen til andre mennesker. Det er en forestilling, der også har vigtige politiske implikationer, hvad der vises i bogen, hvor man får en klar, præcis og oversigtsskabende introduktion til personalismen i sin bredde. Personalismen er den ’tredje vej’ mellem kollektivismen og individualismen, mellem marxismen og liberalismen, mellem socialismen og kapitalismen. Den er det ikke ved at finde et slags kompromis eller middelvej mellem yderpunkterne, men ved at have et helt andet grundlag.• Boedal• 128 sider• 200 kroner

Bent Bjerring-Nielsen

Vær med når 5000 personer samles til Danske Kirkedage den 9. til 12. maj

• Åbningsgudstjeneste med et 300 personers ungdomskor i Gigantium• Den populære og lattervækkende Knirkerevy• Børneprogram: besøg i Zoo, Tante Andante, klovnen Ib og Gospel Kids• Ungdomslejr: koncert med Bondless, teknogudstjeneste og late night café• Utøyapræst Per Arne Dahl, biskop Munib Younan, Olav Fykse Tveit, prof. Glen H. Stassen

Derfor: ”Menneske, hvor er du?” - i Aalborg 9.-12. maj!

Velkommen tilDanske Kirkedage 2013

kirkedage.dk // facebook.com/kirkedage

Knirkerevyen - se den før din næste

Per Arne Dahl

Indisk dansetrup

Danske Kirkedage afholdes hvert tredje år som det største tværkirkelige arrangement i Danmark. 60 kirkelige organisationer og kirkesamfund står bag.


L I V S V Æ R K T Ø J E R 1

At åbne hjertetI 2012 udgav baptistpræst Ole Lundegaard bogen Grundtrin, hvori han opridser 16 kristne praktikker – måder at udøve den kristne tro på. domino har bedt Lundegaard i klummeform gengive en af de 16 praktikker i hver af dominos seks 2013-udgivelser. Klummen kalder vi Livsværktøjer, og dette er den første af slagsens

Det er den mest grundlæggende lektie, vi kan lære fra Jesus – at være åbne


Denne klumme vil i årets løb handle om, hvordan vi kan lære Gud at kende og få et bedre liv ved at gå de veje, Jesus med sit liv og sine ord udpeger for os. Jesus var meget praktisk, når han undervi-ste sine disciple, og det er de praktiske veje – man kan kalde det praktikker – vi her tager hul på. Hver praktik vil jeg præsentere under en række enkle ord. Det første er åbn.Et af de mest fremtrædende træk hos Jesus var hans åbenhed – over for sin himmelske far og over for mennesker. Det er den mest grundlæggende lektie, vi kan lære fra Jesus – at være åbne.

Åbent og gladVi bruger som regel ordet åbne i positive sammen-hænge. Vi åbner en gave eller en pose velduftende kaffe. Vi åbner vores hænder for at give eller tage

imod. Vi åbner vores hjerte for den, vi elsker. Blomsten åbner sig ved solens lys og udfolder sin skønhed og bærer sin frugt. På samme måde vokser vi som mennesker, når vi har en åben indstilling til vores medmennesker og til Gud. Kærlighed – livets største gave - kan vi kun modtage, når vi har et åbent hjerte, dels for at give, dels for at modtage. Her er noget af det, der kendetegner et åbent hjerte: • Et åbent hjerte er taknemmeligt og betragter

alt som en gave. Det forundres let over skøn-heden i det, Gud har skabt.

• Et åbent hjerte er gavmildt og deler gerne alt godt med andre.

• Et åbent hjerte har tillid til Gud og mennesker.• Et åbent hjerte tilgiver og bærer ikke nag.

Lukket og mørktMen sommetider er det lettere sagt end gjort, er det ikke? Vi kommer så let til at lukke vores hjerte. Vi kan gøre det i mistro over for mennesker, måske

fordi vi er blevet svigtede eller sårede. Vi kan lukke det i vrede over for Gud, fordi vi føler os svigtet. Her er noget af det, der kendetegner et lukket hjerte: • Et lukket hjerte er blindt. Når vi lukker vores

hjerte, ser vi ikke vores næste, men er kun optaget af os selv.

• Et lukket hjerte er ofte utaknemmeligt. Det kan føle succes eller fiasko, men ikke taknem-lighed.

• Et lukket hjerte er optaget af at blive vist retfærdighed, men ikke af selv at vise den.

• Et lukket hjerte er ufølsomt overfor det store i tilværelsen. Alt bliver til almindeligheder.

At øve sig i åbenhedAt åbne sit hjerte er dog ikke altid let. For nogen

handler det om en lang, indre helbredelsesproces, hvor en del af processen netop er at øve sig i at åbne sit hjerte. Derfor er den mest grundlæggende øvelse i livet med Gud og med mennesker dagligt at spørge sig selv: Er mit hjerte åbent for Gud?Er mit hjerte åbent for min næste? Et godt liv med Gud og din næste kan begynde med, at du jævnligt stiller dig selv de to spørgs-mål. Et af de udtryk, Bibelen bruger for frelse, er netop at få et nyt hjerte, at blive født på ny. Ingen af os føder os selv, vi bliver født. Sådan kommer alt nyt liv fra Gud, ikke fra os selv. Men den lille øvelse med at spørge sig selv, om man er åben, er som at åbne døren for en gæst. Det er dig, der åbner døren, men det er gæsten, der kommer ind, der bringer glæden til dit hus.Hvordan kan du øve dig i at handle med et mere åbent hjerte for Gud og mennesker?

Ole Lundegaard

Ingen af os føder os selv, vi bliver født. Sådan kommer alt nyt liv fra Gud, ikke fra os selvOle Lundegaard

www.prorex.dk Telefon 74563343

Billy GrahamPå vej hjem

Varm og livsbe-kræftende bog om om meningsfyldt alderdom – og om at forberede sig på at blive gammel.

208 sider indb.

kr 199,95

Iben ThranholmVi er Lis & Per

Biografi om dansk-top-parret, der lagde deres liv om og satsede hele sang-karrieren for deres ny-fundne tro på Gud.

208 sider indb.

kr 199,95

Himlen fi ndes virkelig - for børn

Bogen om en 4-årig drengs nær-dødsoplevelse nu i illustreret udgave for børn.

40 sider indb.

kr 99,95

FASTE – ganske enkelt indeholder 7 meditationer til brug i fastetiden. Bogen er for dig, der har fået nok af overfl od, hvad enten den består af materielle ting, for mange input eller for store krav. Her er inspira-tion til at leve mere enkelt, nært og inderligt, så du i højere grad får sjælen med i hverdagen og lever mere indefra i fællesskab med Gud.

104 sider indb. kr 149,95


K L U M M E!

En god historie…

Den sidste måned i det gamle år blev sensationel for litteraturelskere, historiefortællere og H.C. Andersen-fans: Et gammelt, ukendt eventyr af den berømte forfatter blev fundet på Landsarkivet for Fyn i en kasse, som havde stået hengemt i årevis.Årsagen til al denne begejstring er, at H.C. Andersen med sine historier og digte taler et sprog, som vi alle kan forstå. Samtidig kan vi også spejle os i beretningerne, som gen-nem tiden har bevæget mennesker - ikke blot her til lands, men hele jorden rundt.Hvem kan ikke huske, når en gam-mel morfar eller en skolelærer med bævende stemme teatralsk fortalte historien om den lille, frysende pige med svovlstikkerne. Vi følte nærmest kulden om tæerne, led med den lille pige og blev forarget over den uret-færdighed, hun var genstand for. Vi undrede os over afslutningen, som i

sin håbløshed alligevel har den gnist af håb, som vi alle længes efter. Vi vil gerne høre den samme historie igen og helst fortalt med den samme klang og følsomhed, som vi husker fra tidligere.

Et fortællende væsenDer er kloge mennesker, som mener, at vi mennesker først og fremmest er et historiefortællende væsen, et homo narratio. Vores historie er det, der giver livet mening, og uden en historie ville vi blot være sørgelige eksistenser. Historien giver perspek-tiv og sætter kursen for fremtiden. Der er endog dem, der mener, at det enkelte menneskes historiefortæl-ling vil kunne hjælpe til at bygge bro mellem de forskellige kulturer og sociale lag, som folk kommer fra. Udfordringen for rigtig mange af os er blot, at vi ikke vil være historien bekendt. Vi skammer os og er på

flugt fra vores egen fortælling. Enten fordi den har så mange mørke sider, eller fordi vi føler, at vi har svigtet og derfor står med en massiv skyld-følelse. Vi har ganske enkelt mistet perspektivet og er holdt op med at fortælle og ender dermed som et ’overflademenneske’, der ikke tør gå i dybden.

En happy endingFor ikke så længe siden fejrede vi jul, som indeholder én af de mange gode historier, vi elsker at vende tilbage til. Juleberetningen er en uskøn for-tælling om, hvordan Gud blev men-neske, født i en stald under kummer-lige forhold, fordi der ikke var plads til ham. Jesushistorien handler om et menneske, som gennemlever det værste, et menneske kan opleve. Han lærte at lide med den, der har en historie, som ikke er værd at skrive hjem om. Hans medlidenhed er min

mulighed for at skrive et nyt kapitel ind i min personlige historie. Han kunne aldrig drømme om at konstruere en ny historie, men han giver min historie et kapitel, som sætter min fremtid i et nyt perspek-tiv. Med Jesus bliver historien en beretning, som jeg kan være stolt af. Derfor skal den fortælles og bru-ges til refleksion og lærdom. Med dette perspektiv vil den være sikret en happy ending.

René OttesenForstander, efterskolen [email protected]

Mennesket er et historiefortællende væsen. Uden en personlig historie til at give livet mening, ville vi blot være sørgelige eksistenser. Blot skammer mange af os over vores historie. Men med Jesus som medskriver på historien kommer den til at ende lykkeligt


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

Når krisen kradser, og alt ser mørkt ud omkring os, hvor er Gud så?Når samfundet går i selvsving med selvopfyldende profetier om krise og vores personlige økonomi eller arbejdssituation presser os - hvad gør vi så?

Det kristne budskab er budskabet om gode nyheder, det er selve betydningen af ordet evangelie. Der er kun gode nyheder dér, hvor der var dårlige. Mange har nok hørt historien om pigen, der skrev hjem til sine forældre om alle de ulykker, som hun havde været udsat for - tyveri, brand, ufrivillig graviditet med mere - for blot at afslutte brevet med, at intet af det var sket, men at hun havde fået 00 til en eksamen og bare lige syntes, at tingene skulle sættes i perspektiv...

Hvis vi vælger at fokusere på det, så er verden fuld af dårlige nyheder - eller mørke, om man vil. Og lige præcis dér, hvor der er mørkt, har vi brug for lys. Johannesevangeliets ’juleevangelium’ lyder: …lyset skinner i mørket, og mør-ket greb det ikke... Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden.

Jesus kom med lys ind i en mørk verden, og han kom til dem, der havde mest brug for det. I virkeligheden eksisterer mørke ikke i sig selv. Mørke er fravær af lys. Så når alt er mørkt omkring dig, er det ikke, fordi mørket er tændt, men fordi lyset er slukket - eller aldrig er blevet tændt.

Den engelske professor og forfatter til blandt andet Narnia-bøgerne, C. S. Lewis, siger det sådan: Jeg tror på kristendommen, som jeg tror på, at solen er stået op: ikke blot, fordi jeg kan se den, men fordi jeg ser alt på grund af den.

Oftest møder vi nemmest Gud - får nemmest øje på lyset - når det bliver mørkt omkring os. Så brug anledningen, uanset hvordan din situation er lige nu: se opad, og lad Gud være ledestjernen midt i krisesnak og vintermørke - det sande lys, som oplyser ethvert menneske...

Gud i krise?- stjerner ses bedst i mørke

Johnny [email protected]

Trinkurser i Danmark – Vinter/forår 2013Et trinkursus er et mønsterbrydningskursus baseret på de 12 trin. Mønster-brydningskurset tager udgangspunkt i bogen Velkommen til virkeligheden - mønsterbrydningens mulige kunst af Lars Due-Christensen.

KøbenhavnIntroduktionsaften den 19. februar kl. 19.00Sted: Lyngby FrikirkeLæs mere på www.trinkurser.dk og www.Lyngbyfrikirke.dkKontakt: [email protected]

HerningIntroduktionsaften d. 19. februar kl. 19.00Sted: Herning FrikirkeYderligere info: [email protected]

RoskildeIntroduktionsaften d. 14. februar kl.19.00Sted: Roskilde BaptistkirkeYderligere info: www.baptistkirke.dk/index.php

EsbjergIntroduktionsaften d. 23. januar kl. 19.00Sted: Apostolsk KirkeYderligere info: [email protected] eller [email protected]

SlagelseIntroduktionsaften i uge 8Sted: Kristent CenterYderligere info: [email protected]

Trinkurser.dk

I maj og juni+

sept. fra 1500

- 2900 pr. uge


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E


Illustration: Peter Nielsen

Dyre kvindehjerner

Et af sidste efterårs hede debatemner var organdonation. Tv-programmet Pigen, der ikke ville dø, der efter sigende blev set af hver fjerde dansker, og hvori en læge var lidt for emsig med at foreslå organdonation, satte i den grad sindene i kog.

Et af resultaterne heraf var, at rigtig mange valgte at træde ud af organdonor-korpset. Det, synes jeg, er særdeles ærgerligt.

Jeg har for længe siden sagt til organdonorregisteret og mine nærmeste, at skulle jeg blive ramt af en sneplov, må man meget gerne tage alle brugbare reservedele, hvis de kan redde liv et andet sted. Dette er der to klare grunde til:

1. Hvis jeg på et tidspunkt skulle komme ud for, at en af mine kære kom-mer til at mangle, vil jeg i den grad være taknemlig for, at et andet men-neske har stillet sin nyre, lever, eller hvad ved jeg, til rådighed.

2. Jeg tror på, at jeg skal tilbringe evigheden i en anden og sikkert bedre krop end den nuværende. Jeg har fruen mistænkt for at gå og håbe på noget lidt mere bodybuilderagtigt…

Har du afklaret din holdning til dette store og altid aktuelle emne?Mens du tænker over svaret, repeterer vi lige den gamle anekdote om den nyansatte, der blev vist rundt på organlageret. Da de kom til afdelingen for hjerner, bemærkede den nye, at kvindehjerner næsten konsekvent var dobbelt så dyre som mandehjerner.- Er de virkelig så meget bedre? spurgte den ny-ansatte. - Nej, lød svaret, men de er næsten ikke brugt.

Godt nytår og velkommen i donorkorpset – uanset køn.

Peter Wü[email protected]

Vil du bo på et af Danmarks bedste plejehjem?

Provstegaardshjemmet!Fra d. 1. januar 2013 ændrer Provstegaardshjemmet status til at være et fripleje-hjem. Dette betyder, at alle i hele Danmark, som er visiteret til en plejebolig eller påtænker at flytte i en plejebolig, nu kan blive skrevet op på Provstegaardshjem-mets egen venteliste. Det er ikke dyrere, at bo på et friplejehjem end på andre plejehjem/plejecentre! Hvorfor har vi valgt at blive friplejehjem? Odense Kommune opsagde driftsoverenskomsten med alle de selvejende pleje-hjem og dermed også med Provstegaardshjemmet, fordi de ønskede at få foretaget nogle ændringer i samarbejdsforholdet. Bestyrelsen besluttede derefter at ændre status til friplejehjem for at værne om den særlige ånd, som har eksisteret på Prov-stegaardshjemmet siden starten! FællesskabetProvstegaardshjemmets værdigrundlag bygger på det kristne livs- og menneskesyn, hvor nogle af de grundlæggende byggesten er fællesskabet! Det er netop gennem fællesskabet, at livskvaliteten kan øges for alle der bor, arbejder og besøger Prov-stegaardshjemmet. Et godt plejehjemslivIndgangsnøglen til et godt plejehjemsliv er nogle rigtig gode medarbejdere, som hver dag arbejder på at øge livskvaliteten for både beboere og pårørende, og dermed også for den enkelte medarbejder selv! Når vi mærker og oplever, at vores livskvalitet øges, så mindskes både vores fysiske og psykiske skavanker!På Provstegaardshjemmet lever vi i fællesskabet – vi gør tingene sammen, som I et hjem: Vi spiser sammen, synger sammen, fejrer fødselsdage sammen, deler sorger og glæder, fester sammen, tager på ferie sammen – vi drager omsorg for hinanden, præcis som i et hjem! Eget køkkenVi har vores eget køkken, og får derfor ikke mad fra et stort centralkøkken! Når vi ikke selv kunne tænke os at bo i et hjem uden et køkken – kan vi efter vores mening heller ikke byde vores ældre, at bo i et hjem uden et køkken. Provstegaardshjem-met er et plejehjem med TRYK på HJEM - derfor har vi vores eget køkken! Socialministeriet udnævnte i 2007 Provstegaardshjemmet til Region Syddanmarks bedste plejehjem og dermed også til Fyns bedste plejehjem! Skulle du have fået lyst til at høre nærmere, så er du og din familie velkomne til at kontakte os – vi giver gerne en rundvisning og en kop kaffe. www.provstegaardshjemmet.dk Mail: [email protected] Tlf. 6316 9465 Med venlig hilsen forstander Else Magnussen

domino januar 2013

Documents