Download - 5HVXPp DI LQGNRPQH EHP UNQLQJHU WLO XGNDVW WLO … · ^ p w í õ l ñ õ ô ó } l w í ì í í ì ð r î ì } w í ð x ì ó x î ì l ì î x ì õ x î ì z ( w h, l '^ í

Sag: 19/5987 Dok: 101104-20 Dato: 14.07.20/02.09.20 Ref: UH/AGSC

1

Resumé af indkomne bemærkninger til udkast til lokalplan 05.01.L13, lokalplan 05.01.L14 og lokalplan 05.01.L15 for sommerhusområder i Blåvand samt vurdering af disse

I forbindelse med den offentlige høring af udkast til lokalplan 05.01.L13, lokalplan 05.01.L14 og lokalplan 05.01.L15 for sommerhusområder i Blåvand har Varde Kommune modtaget bemærkninger fra følgende:

1. Søren Bjerre (indkommet 28.03.2020) 2. Frifeldt v/Bjarne Nielsen (indkommet 30.03.2020) 3. Welldana v/Bo Pedersen (indkommet 02.04.2020) 4. Kim Bøgh Jensen (indkommet 03.04.2020) 5. Anna Mette Andersen (indkommet 02.04.2020) 6. Bang & Petersen (indkommet 03.04.2020) 7. Blåvand Nord Grundejerforening (indkommet 12.04.2020) 8. Jørgen Thomsen (indkommet 03.04.2020) 9. Bjarne Eriksen (indkommet 03.04.2020) 10. Anna Marie og Ib Andersen (indkommet 05.04.2020) 11. Journaliseringsfejl 12. Charlotte Villadsen og Thomas Christensen (indkommet 08.04.2020) 13. Anni og Viggo Jørgensen (indkommet 08.04.2020) 14. Ester og Jens Harpøth (indkommet 10.04.2020) 15. Finn Nørby Thomsen (indkommet 11.04.2020) 16. Birgitte Moltke Christiansen (indkommet 11.04.2020) 17. Viggo Momsen (indkommet 11.04.2020) 18. Astrid Christensen og Kurt Nielsen (indkommet 12.04.2020)


2

19. Kurt Nielsen (indkommet 12.04.2020) 20. Jørgen Vestergård Sørensen (indkommet 12.04.2020) 21. Mariane Holm samt Mariane Holm på vegne af Blåvand-Ho Borgerforening (indkommet 13.04.2020 m.fl.) 22. Susanna Jens (Indkommet 12.04.2020) 23. John Moltke (Indkommet 14.04.2020) 24. Jens Johansen (indkommet 14.04.2020) 25. Palle Lind på vegne af Børge Lind (Indkommet 14.04.2020) 26. Erik Brodersen (indkommet 15.04.2020) 27. Anne Lise og Hans Hansen (indkommet 14.04.2020) 28. Dorthe Thysen Therkild Pedersen (Indkommet 14.04.2020) 29. Vivi og Thomas Kirkegård (indkommet 17.04.2020) 30. Finn Paulsen (indkommet 18.04.2020) 31. Hans Ventzelsen (indkommet 18.04.2020) 32. Lisbeth Bennedsen og Laurits Kruse (indkommet 19.04.2020) 33. Poul Bech Hansen (indkommet 19.04.2020) 34. Gunnar Wagnar (Indkommet 20.04.2020) 35. Erik Vinther (indkommet 20.04.2020) 36. Steen Slaikjær (Indkommet 21.04.2020) 37. Ole Lomholt (21.04.2020) 38. Thomas Rask Jensen (indkommet 22.04.2020) 39. Normann Pedersen og Hedetoftvej 49-53-55-57-59-63-65-67-69-71-73-75-77 (indkommet 22.04.2020) 40. Lene Hviid (Indkommet 22.04.2020) 41. Henning G. Bro (Indkommet 22.04.2020) 42. Per Thomsen (indkommet 22.04.2020) 43. Keld Poulsen (Indkommet 23.04.2020) 44. Henrik og Lotte Zederkof (indkommet 24.04.2020) 45. Kurt Hausted (Indkommet 26.04.2020) 46. Margith Sveen (Indkommet 26.04.2020) 47. Jørgen Præst og Yvonne Steen Falkesgaard (Indkommet 27.04.2020) 48. Kim Rosenkilde (Indkommet 27.04.2020) 49. Jørgen Nordahl Kristensen (indkommet 27.04.2020)


3

50. Mogens Friis Nielsen (Indkommet 29.04.2020) 51. Henrik E. Jensen og Anja Clay (Indkommet 29.04.2020) 52. Bjarne Eriksen (Indkommet 04.05.2020) 53. Jens Jepsen (Indkommet 04.05.2020) 54. Vibeke M. Fredslund (Indkommet 04.05.2020) 55. Bjørn Vork Jensen og Lisbeth Schmidt Jensen (Indkommet 06.05.2020) 56. Else Bredahl Petersen (Indkommet 07.05.2020) 57. Anette og Peter Hedegaard (Indkommet 10.05.2020) 58. Bente Runer (Indkommet 12.05.2020) 59. Kurt Nielsen og Astrid Christensen (Indkommet 12.05.2020) 60. Birte Thyssen-Hander (Indkommet 13.05.2020) 61. Bodil og Sven Rieks (Indkommet 13.05.2020) 62. Svend Aage Sørensen (Indkommet 13.05.2020) 63. Conny og Johnny Rasmussen (Indkommet 13.05.2020) 64. Kirsten Alf Ost (Indkommet 14.05.2020) 65. Bo Pedersen (Indkommet 14.05.2020) 66. Claus Næss Schmidt (Indkommet 14.05.2020) 67. Anne Zeeberg og Torben Juncker (Indkommet 14.05.2020) 68. Krista Bilgrav Christiansen (Indkommet 18.05.2020) 69. Ferdinand Rende Jepse (Indkommet 14.05.2020) 70. Karin Kristianen og Søren Bjerre (Indkommet 14.05.2020) 71. Sara Strand og Philip Junker (Indkommet 14.05.2020) 72. Charlotte Billenstein (Indkommet 15.05.2020) 73. Jürgen Handler (Indkommet 15.05.2020) 74. Jens Lauridsen (Indkommet 15.05.2020) 75. Herdis og Georg Damgaard (Indkommet 15.05.2020) 76. Marianne og Henrik Bang (Indkommet 15.05.2020) 77. Peter og Jørgen Lindegaard (Indkommet 16.05.2020) 78. Elsebeth og Ejgil Jessen Hansen (Indkommet 16.05.2020) 79. Else og Ivar Pedersen (Indkommet 16.05.2020) 80. Jens Jespersen (Indkommet 16.05.2020)


4

81. Finn Boel Pedersen (Indkommet 16.05.2020) 82. Bette Crone (Indkommet 16.05.2020) 83. Sara Crone (Indkommet 16.05.2020) 84. Bente og Jens Østergaard (Indkommet 17.05.2020) 85. Anne Marie og Henning Smidt Hansen (Indkommet 17.05.2020) 86. Per Lauridsen (Indkommet 17.05.2020) 87. Jørgens Sørensen (Indkommet 17.05.2020) 88. Lotte Riegels (Indkommet 17.05.2020) 89. Annette Thiesen (Indkommet 18.05.2020) 90. Vinnie og Preben Nielsen (Indkommet 18.05.2020) 91. Ole og Ann-Marie Madsen (Indkommet 18.05.2020) 92. Daniels Kamp Jensen (Indkommet 18.05.2020) 93. Merete og John Pedersen (Indkommet 19.05.2020) 94. Rita og Leo Sørensen (Indkommet 19.05.2020) 95. Thomas Johnsen (Indkommet 19.05.2020) 96. Jonna og Kurt Jensen (Indkommet 20.05.2020) 97. Ulrik Revsbech (Indkommet 20.05.2020) 98. Finn Hørste Kristensen (Indkommet 20.05.2020) 99. Niels Eriksen (Indkommet 20.05.2020) 100. Erland Jensen (Indkommet 20.05.2020) 101. Poul Fejer Christiansen (Indkommet 20.05.2020) 102. Bent og Birthe Christensen (Indkommet 20.05.2020) 103. Anne Mette og Kim Sørensen (Indkommet 21.05.2020) 104. Karin og Christian Øllegaard (Indkommet 21.05.2020) 105. Aase Hansen (Indkommet 21.05.2020) 106. Ebbe Werenberg (Indkommet 21.05.2020) 107. Anna Marie W. Jørgensen (Indkommet 21.05.2020) 108. Einar Hebogård Jensen og Sunbuk-gu (Indkommet 22.05.2020) 109. Anne-Grethe og Carl Bengt (Indkommet 22.05.2020) 110. Birthe Bruun (Indkommet 22.05.2020) 111. Tina Nortvig Mortensen (Indkommet 22.05.2020)


5

112. Lene F. Jensen: Strandparken 8: Vera Jensen og Strandparken 6: Jannie Jensen og Martin Hansen og Strandparken 4: Lene Jensen og Jørgen Thoning

113. Bente Werenberg (Indkommet 22.05.2020) 114. Bjarne Pedersen (Indkommet 22.05.2020) 115. Tove Kamedula (Indkommet 22.05.2020) 116. Jan Egeskov Hansen (Indkommet 22.05.2020) 117. Lisbeth Valther (Indkommet 22.05.2020) 118. Finn Christensen, Feriecenter på vegne af: (Indkommet 23.05.2020)

Stine Lyngbo Ries, Nybolig Blåvand Claus Hansen, EDC Blåvand Claus Lützen, Blåvandmægleren Karsten Hansen, Home Blåvand Morten Høst, Feriepartner Blåvand Thomas Sørensen, Esmark Feriehusudlejning Finn Christensen, Feriekompagniet Steen Slaikjær, Hvidbjerg Strand Feriepark Brian Ørnskov, Meny i Blåvand Anne Marie Lidegaard, Thorasgaard Tina Mågård, Sol og Strand

119. Aase Nielsen (Indkommet 23.05.2020) 120. Ulrik Crone (Indkommet 23.05.2020) 121. Niels B. Termansen (Indkommet 23.05.2020) 122. Poul-Erik Jessen (Indkommet 23.05.2020) 123. Yvonne og Henrik Pinholt (Indkommet 23.05.2020) 124. Annette Blegvad (Indkommet 23.05.2020) 125. Niels Rintza (Indkommet 23.05.2020) 126. Susanne Nielsen (Indkommet 23.05.2020) 127. Ida Crone (Indkommet 23.05.2020) 128. Connie Verndrup (Indkommet 23.05.2020) 129. Anne Sillasen (Indkommet 23.05.2020) 130. Anders Moos (Indkommet 23.05.2020)


6

131. Thomas Lindberg Tranberg (Indkommet 24.05.2020) 132. Camilla og Günthe borg Thomsen (Indkommet 24.05.2020) 133. Torben og Sanne Antonsen (Indkommet 24.05.2020) 134. Vejlaug Blåvand Vest fra Hans Hansen (Indkommet 24.05.2020) 135. Hans Jørgen Hansen (Indkommet 24.05.2020) 136. Søren og Anette Rasmussen (Indkommet 24.05.2020) 137. Inge Mols (Indkommet 24.05.2020) 138. Blåvand Grundejerforening (Indkommet 24.05.2020) 139. Sonja Christensen (Indkommet 24.05.2020) 140. Alive og Karsten Hansen (Indkommet 24.05.2020) 141. Lisbeth og Kristian Knudsen (Indkommet 24.05.2020) 142. John Helbo Christensen (Indkommet 24.05.2020) 143. Dorthe og Knud Mylin (Indkommet 24.05.2020) 144. Anne Als (Indkommet 24.05.2020) 145. Lisbeth Grønberg og Hans Ole Skovgaard (Indkommet 24.05.2020) 146. Inga Thulstrup (Indkommet 24.05.2020) 147. Knud Bukh (Indkommet 24.05.2020) 148. Johnny Larsen og Majbritt Pedersen (Indkommet 24.05.2020) 149. Hanne Teglhus (Indkommet 24.05.2020) 150. Kjeld og Selma Mathiasen (Indkommet 24.05.2020) 151. Gunhild og Ib Steen Andersen (Indkommet 24.05.2020) 152. Jesper Duer Pedersen (Indkommet 24.05.2020) 153. Thomas Ravn Pedersen (Indkommet 24.05.2020) 154. Jan Wind (Indkommet 24.05.2020) 155. Per Grøndal og Lone Lange (Indkommet 24.05.2020) 156. Jannie Jensen og Martin Hansen (Indkommet 24.05.2020) 157. Bente og Erik Richter (Indkommet 24.05.2020) 158. Ingrid og Frederik Horsbøl (Indkommet 24.05.2020) 159. Henrik Rasmussen (Indkommet 24.05.2020) 160. Lise Thøisen (Indkommet 24.05.2020) 161. Henrik Graakjær (Indkommet 24.05.2020)


7

162. Petra Kernel (Indkommet 24.05.2020) 163. Gunnar Andersen og Mette Holst (Indkommet 24.05.2020) 164. Grundejerforening Høfde 1 fra Micha Fritzen (Indkommet 24.05.2020) 165. Susanne og Peter Ringlebjerg (Indkommet 24.05.2020) 166. Ulla og Carsten Rasmussen (Indkommet 24.05.2020) 167. Casper B. R. Hansen og Eva B. Rødgaard (Indkommet 24.05.2020) 168. Jette Flyvbjerg og Gert Skov (Indkommet 24.05.2020) 169. Torben Grandt og Anni Christiansen (Indkommet 24.05.2020) 170. Carsten Lyndgaard (Indkommet 24.05.2020) 171. Mogens og Ingelise Lauritsen (Indkommet 24.05.2020) 172. Helle og Søren Staunsbøl (Indkommet 24.05.2020) 173. Jane og Gunnar Hallmann (Indkommet 24.05.2020) 174. Helle Nielsen (Indkommet 24.05.2020) 175. Ulla Hansen og Bent Madsen (Indkommet 24.05.2020) 176. Ann-Marie Vogel (Indkommet 24.05.2020) 177. Jens-Henrik Møller (Indkommet 24.05.2020) 178. Anette og Georg Sørensen (Indkommet 24.05.2020) 179. Anders og Jan Willumsen (Indkommet 25.05.2020) 180. Hans H. Rasmussen (Indkommet 25.05.2020) 181. Lise og Knud Skjoldborg (Indkommet 26.05.2020) 182. Inge Merete Harlang (indkommet 26.05.2020)


8

Udkast til lokalplanerne har været fremlagt i foroffentlig høring i perioden 01.04.2020-24.05.2020. I høringsperioden er der indkommet i alt 181 bemærkninger til udkastene (Af oversigten fremgår 182, men en af disse er en journaliseringsfejl). På baggrund af en gennemgang af bemærkningerne er der i nærværende notat foretaget en præsentation og vurdering af uddrag fra bemærkningerne, og der er opstillet forslag til ændringer af lokalplanerne. Uddragene og vurderingerne er samlet i en række emneafsnit. Hvert afsnit er inddelt i tre underafsnit: -Uddrag af synspunkter -Vurdering -Forslag til ændringer, som vist nedenfor. Da der er tale om en forhøring af udkast til lokalplaner, og forvaltningen også i processen har bearbejdet udkastene, er der ikke redegjort minutiøst for alle spørgsmål og ændringer.

Uddrag af synspunkter

”Uddrag af synspunkter” refereres synspunkter fra bemærkningerne, som har relevans for det pågældende emneafsnit. Der er anført numre for de bemærkninger, som er repræsenteret i uddraget. Numrene henviser til originalbemærkningerne.

Vurdering Under ”Vurdering” er foretaget en faglig vurdering af synspunkterne. Forslag til ændringer

Under ”Forslag til ændringer” fremlægger forvaltningen forslag til ændringer af planerne til politisk vedtagelse.


9

Indkomne bemærkninger

Lokalplanafgrænsning og delområder - § 2 Uddrag af synspunkter: 21, 22, 33, 49, 52, 58, 115, 136, 141, 164, 180

Der er sommerhusområder, der ikke indgår i lokalplanerne – bl.a. hovedparten af Hvidbjerg Strandvej efter 120 og dele af Grønningen. Hvordan kan det være? Afgrænsningen af den nye lokalplan skærer gennem Grønningen 17 (matr. 55r). Med henblik på måske at udstykke en grund anmodes om at få hele matriklen indbefattet i Lokalplan 05.01.L15. Matr. 6c, 6ca, 6cb, 6cc, 6cd, 6cf, 6cg, 6ch, 6bø, 6, bæ, 6bz, 6by og 6bx bør udlægges til sommerhuse, da det ellers kan ødelægge helhedsindtrykket af sommerbyen Blåvand. Flere efterspørger begrundelser for opdelingen i delområder. Flere mener, at opdelingen i delområder medfører urimelige forskelligartede krav og restriktioner, hvilket bør ensrettes. Det foreslås, at Lokalplan 05.01.L04 aflyses og inddrages i Lokalplan 05.01.L13 for mere ensartet administration og aflysning af byzonen. L13: opdelingen i delområde 2 og 3 er ikke forklaret og synes helt vilkårlig. Der er ikke taget hensyn til landskabets særlige karakter. Der er derfor heller ikke givet nogen forklaring på de særlige restriktioner, der bliver pålagt delområde 2 ifht. naboområdet. På kortbilag 2 i lokalplan L15 er området for lokalplan nr. 02.014.91 (Søren Lassens Vænge) med i afgrænsningen, men lokalplan nr. 02.014.91 er ikke med i § 13 aflysninger af servitut. Det foreslås at bevare lokalplan nr. 02.014.91 og at området tages ud af Lokalplan L15, da der er andre områder i Blåvand hvor lokalplan/servitutter bliver bevaret. Karl Postsvej og de en række af de omkringliggende veje i delområde 2 er ikke åbne hedeområder, men derimod store grunde med tæt bevoksning, hvor der ikke er behov for de skrappe restriktioner i § 8 – områdeopdelingen bør revurderes, så flere grunde indgår i delområde 1. L13: Fyrvej 82 og nærliggende grunde bør flyttes fra delområde 2 til 3 for at sikre lige vilkår for byggeri.


10

L13: Vedr. delområder for søndervasevej omkring nr. 8-48 er området delt mellem område 1 og 2, hvilket ikke er særligt hensigtsmæssigt, da området har fælles indkørsler fra samme vej, og da det vil betyde, at der tillades små huse på den ene side vejen og store hus på den anden side.

Vurdering Lokalplanforslagene dækker alene sommerhusområderne i Blåvand og omfatter derfor hverken områder beliggende i by- eller landzone. Alle lokalplaner og deklarationer, der regulerer bebyggelsesforhold indenfor områderne ophæves, for at skabe et ensartet og nutidigt administrationsgrundlag. Ifølge planloven er det ikke muligt at udlægge nye områder til sommerhuse i kystnærhedszonen, medmindre folketinget beslutter at give mulighed for at ansøge om udlæg af nye sommerhusområder gennem et landsplandirektiv. Ved vurderingen af opdelingen i delområder, er der bl.a. indgået nedenstående vurdering. L13: Delområde 1 består fortrinsvis af grunde mindre end 2.000 m² men enkelte steder er grundene dog større. Husene i delområde 1 er præget af huse med et etageareal mindre end 150 m², men dog med flere områder med huse større, dog normalt ikke større end 250 m². Husene er alt overvejende i 1 etage, men igen med enkelte huse højere. Da der fortrinsvis er tale om huse i 1 etage, er det mest almindelige tagvalg tagsten. Husene med udnyttet tagetage har fortrinsvist stråtag. Sommerhusenes facader i delområdet er overvejende træ, men enkelte steder også mursten, dog mest typisk i kombination med stråtag. Området fremstår som et af de mere grønne i Blåvand, både med mange græsplæner, læhegn og steder med kraftig vegetation. Delområde 2 består af 5 adskilte områder. Fælles for områderne er, at der typisk er tale om grunde større end 2.500 m², men dog en smule mindre i området omkring Karl Postsvej. Husene er næsten alle opført med høj tagryg og med stråtag. Bygningshøjden er typisk 5-7 m. Husene er som i delområde 1 hovedsageligt mindre end 150 m², dog med en tendens til at der særligt omkring Lille Strandvej, Per Knoldsvejs og langs Fyrvej er større huse på 150-200 m² etageareal. Det mest anvendte facademateriale i delområdets 5 områder er mursten. Der er dog bygninger opført i træ i områderne. Delområdet består mest af hede og klitområder, der pga. de store grunde får lov til at stå hen uden større bearbejdning og beplantning. I områderne omkring Karl Postsvej og omkring Per Knoldsvej, er der dog flere steder kraftig bevoksning af primært fyrretræer.


11

Bebyggelsen og landskabet i delområde 3 minder flere steder om den der er i delområde 2. Den væsentligste forskel på de to delområder findes dog i, at der i delområde 3 er væsentligt flere sommerhuse med facader af træ, end der er i delområde 2. Delområde 4 udgøres af et område med grunde på 20 x 20 m samt en række store grunde på mere end 2.500 m². Både mellem de små byggefeltsgrunde på 20x20m og de større grunde på Nordslugen/Vestermarken, er der store fællesarealer, der gør at området tager sig meget åbent ud med hede og små klitter. Sommerhusene i området er typisk op til 200 m² i etageareal og opført med stråtag og facader i enten træ eller mursten. Delområde 5 består af grunde på 20 x 20 m, udlagt som et byggefelt i et fællesareal samt 8 større grunde. Alle husene i dette åbne hedelandskab med lave klitter har facader i træ og tage beklædt med tørv og en byggehøjde på mindre end 5 m. Delområde 6 ligner i dens landskab delområde 4 og 5, men med den forskel at husene her alle er med stråtag og facader i træ. L14: Delområde 1 består hovedsageligt af grunde mindre end 2.500 m² men enkelte steder er grundene dog større, specielt i området mellem Vandflodvej og Kallesmærskvej. Husene i delområde 1 er præget af huse med et etageareal mindre en 150 m², men dog med flere områder med huse større, dog normalt ikke større end 250 m². Husene er alt overvejende i 1 etage, men igen med enkelte huse højere. Da der fortrinsvis er tale om huse i 1 etage, er det mest almindelige tagvalg tagsten. Husene med udnyttet tagetage har fortrinsvist stråtag. Sommerhusenes facader i delområdet er overvejende træ, men enkelte steder også mursten, dog mest typisk i kombination med stråtag. Området fremstår som et af de mere grønne i Blåvand, både med mange græsplæner, læhegn og steder med kraftig vegetation. Sommerhusene i delområde 2 er typisk opført på grunde med en større end 2.500 m², men også mindre grunde nord for Bakkedraget. Husene er næsten alle opført med høj tagryg og med stråtag. Bygningshøjden er typisk 5-7 m og derved højere end i de omkringliggende områder. Der er i områderne mange huse med murstensfacader. Delområde 3 ligner de to øvrige delområder forholdsvist meget med hensyn til beplantning samt med hus- og grundstørrelser. I delområde 3 findes der dog en klynge af lave huse med tørvetag. L15


12

Delområde 1 består fortrinsvist af grunde større end 2.500m², dog med enkelte undtagelser, fx omkring Søren Lassens Vænget. Der er overvejende tale om huse i 1 etage og med en højde på op til 5 m. Husene er typisk mindre end 150 m², men med enkelte afvigelser. Næsten alle husene i området er opført med tagsten, tagpap eller tagplader på taget med en lav hældning. Der er overvejende anvendt træ til facadematerialer, men der er også enkelte murstenshuse i delområdet. De fleste grunde i delområde 2 er større end 2.000 m², dog enkelte mindre omkring Sandageren. Husene er typisk opført i mursten og med stråtag. Flere af husene har 1. sal og har derved et større etageareal end delområde 2. Delområdet består af læhegn omkring grundene og enkelte steder med kraftigere bevoksning, men enkelte steder med blotlagte hedepletter og små klitter.

Forslag til ændring

Det foreslås, i sammenhæng med senere ændringer, at 3 områder skifter delområder i L13. Omkring Sdr. Vasevej 4-48, foreslås det, at området overføres til delområde 1 fra delområde 3. Omkring Fyrvej 80-86, Horns Rev 87-93, Klitvej 1, 3 og 4, Hornsrev 65 samt Fyrvej 70A-72 flyttes fra delområde 2 til delområde 3.

Områdets anvendelse - § 3 Uddrag af synspunkter: 13, 21, 22, 29, 36, 40, 51, 70, 75, 84, 100, 105, 110, 112, 113, 119, 122, 126, 128, 133, 138, 148, 151, 152, 155, 156, 159, 160, 163, 165, 166, 167, 168, 169, 175, 177, 178

Mange borgere ønsker ikke, at der gives mulighed for erhverv på 4 sommerhusgrunde langs Hvidbjerg Strandvej, da det vil medføre gener i form af støj, trafik, lys mv. Der stilles desuden spørgsmålstegn ved hvad “understøtte strandgæsternes mulighed for services” betyder. Bestemmelserne om anvendelse er ikke klare nok. Vil dette medføre at ejendommen stadig kan fungere som sommerhus som det gør i dag eller vil der følge et tvungen krav om at anvendelsen skal ændres inden for en nærmere bestemt periode? Vil der ske en stigning af ejendomsskatten/grundskylden eller andre offentlige afgifter som følge af denne tilføjelse/ændring? Ikke i overensstemmelse med lokalplanens formål. Væsentlig værdiforringelse af nabogrunde.


13

Erhverv bør ikke etableres i sommerhusområderne, men i byen. Det er i øvrigt uklart, hvorvidt § 3.1, har indflydelse udmøntning af bestemmelsen om erhverv, særligt i forhold til etablering af parkering (250 m2). Der savnes en præcisering hertil.

Vurdering Der gives i forhøringen af udkastet til Lokalplan 05.01.L13 mulighed for, at der kan etableres turismerelaterede erhverv på fire grunde langs Hvidbjerg Strandvej og på en række bevaringsværdige gårde langs større veje i området. Formålet med at give mulighed for de turismerelaterede erhverv er bl.a. at kunne understøtte brugere og gæsters oplevelse af Blåvand, samt at give grobund for mindre turismerelaterede erhverv til at udvikle sig. Der er som eks. nævnt serviceerhverv såsom nøgleudlevering, rengøringsfirmaer, småværksteder, ejendomsservices og opbevaring. Virksomheder skal naturligvis altid overholde gældende støjkrav og der må ikke etableres butikker eller caféer i de udpegede områder.

Det er med udgangspunkt i de indkomne høringssvar vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at give mulighed for denne type erhverv på de fire grunde langs Hvidbjerg Strandvej. Dette foreslås derfor taget ud af lokalplan 05.01.L13. Det foreslås samtidig, at der gives mulighed for, at der i de bevaringsværdige gårde gives mulighed for at etablere fx cafe, når dette kan ske uden gene for naboerne. Dette vurderes som udgangspunkt muligt ved flere af de bevaringsværdige gårde, da der typisk er tale om større grunde med evt. gårdsplads. En lokalplan medfører ikke handlepligt, hvilket betyder, at man som grundejer ikke skal etablere fx erhverv selvom lokalplanen giver mulighed for det.


Muligheden for turismerelaterede erhverv fjernes på fire grunde langs Hvidbjerg Strandvej, men fastholdes på de bevaringsværdige gårde/bygninger.

Udstykning - §4 Uddrag af synspunkter: 39, 41, 50

Det er proportionalitetsforvrængende, at man i forslaget til ny lokalplan 05.01.L14, Blåvand, forlanger en grund fremadrettet skal være på mindst 2500 kvm. Dette hindrer grundejere med en stor grund – og betaler grundskyld heraf – i at udstykke på samme lige vilkår, som tidligere har kunnet finde sted.

Mange grunde i områderne udlagt til min. 2500 m2 er allerede mindre end 2500, og der bør derfor gives tilladelse til 1500 m2.

Mindstegrundstørrelse bør være 1500 m2, da større grunde vil medføre et uhensigtsmæssigt forbrug af vores knappe ressourcer til sommerhus- og fritidsformål.


14

Holde fast i gamle Blåvand: fremtidige grundstørrelser være minimum 1.800 m2 - 2.500 m2.

Vurdering Et af formålene med de tre lokalplaner er, at der ud fra en planmæssig helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling af det samlede sommerhusområde i Blåvand. Med lokalplanerne fastholdes den overordnede struktur i områderne, herunder også at bebyggelsesstrukturen ikke fortættes væsentligt, herunder et samspil med kravene til byggeriets størrelse. I forbindelse med fastlæggelse af grundstørrelserne i området, er det indgået i fastsættelsen af grundstørrelser i de enkelte delområder at overholde kommuneplanens mindste grundstørrelse, at fastholde områdets overordnende struktur, at fastholde de historiske udstykningsmuligheder men samtidig sikre kvalitet ved at undgå for intensiv fortætning. Ved de tre lokalplaner er der 40 udstykningsmuligheder, der ophører som en direkte konsekvens af at lokalplanerne overholder kommuneplanrammernes krav til mindste grundstørrelse og beregningsmetode. Der har historisk ikke været betalt ejendomsskat af disse udstykningsmuligheder. En udvidelse af adgangen til udstykning vil desuden være i konflikt med Forsvarets interesser for øvelsesområdet. Da der som udgangspunkt ikke ønskes en fortætning af området, ønskes det sikre, at grundene fremstår med regulære arealer og ikke alene består af et lille byggeflet og mindre områder udlagt som smalle tanger uden egentlig brugsværdi, der alene tjener til at opfylde et krav om grundstørrelser.


Lokalplan L13: Ved udstykning skal det sikres, at der min. er en firkant, hvor den ene side er min. 25 m bred. Arealet af firkanten skal for grunde i delområde 1 være min. 850 m² og i delområde 2 og 3 min. 1500 m². Lokalplan L14: Ved udstykning skal det sikres, at der min. er en firkant, hvor den ene side er min. 25 m bred. Arealet af firkanten skal være min. 1500 m². Lokalplan L15: Ved udstykning skal det sikres, at der min. er en firkant, hvor den ene side er min. 25 m bred. Arealet af firkanten skal være min. 1500 m².

Udstykning af fællesarealer - §4 Uddrag af synspunkter: 38, 39, 91, 103, 124, 131, 142, 182

En medejer af fællesareal ønsker, at der i lokalplan 05.01.L13 åbnes mulighed for, at der kan udstykkes 2 grunde/byggefelter på fællesarealet matr. nr. 10ap.

Medejere af matr. 4ab Vandflod By, Oksby ønsker, at matr. 4ab ikke udlægges som fællesareal i stk. 3.2, da de gerne vil tilbageskøde matriklen til grundejer med henblik på udstykning.

Grundejer af matr. 4ab ønsker mulighed for at udstykke matriklen. Matr. 55dr ønskes udstykket jf. KP, hvor det er udlagt til sommerhuse.


15

Bliver deklaration af 01.10.1973 m.fl. om ideel anpart af ubebygget fællesareal (på Nordslugen) slettet, såfremt det nye lokalplanforslag vedtages? Vil dette i givet fald ændre på mulighederne for at afhænde, udleje eller bebygge (også såfremt kommunen på et tidspunkt måtte vælge at ekspropriere fællesarealet)?

Flere nævner, at de ser positivt på, at det ikke er muligt at udstykke fællesarealer.

Vurdering Et af formålene med de tre lokalplaner er, at der ud fra en planmæssig helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling af det samlede sommerhusområdet i Blåvand. Med lokalplanerne fastholdes den overordnede struktur i områderne, bl.a. med hensyn til veje og grønne områder. Det er Varde Kommunes vurdering, at det er væsentligt for den samlede udvikling af Blåvand, at de eksisterende grønne områder bevares og fastholdes ubebyggede, således som det også tidligere er sket igennem enkeltsagsbehandlingen. De grønne arealer er alle udlagt i forskellige deklarationer som ubebyggede områder og fællesarealer, hvilket ønskes fastholdt. Derfor fastholder Varde Kommune, ligesom ved tidligere henvendelser på arealerne, at områderne skal henligge som ubebyggede, for at fastholde den samlede struktur i sommerhusområdet. Sommerhusområdet udgøres af i alt tre kommuneplanrammeområder. Der er ved kommuneplanlægningen ikke taget nærmere stilling til anvendelsen af de enkelte ejendomme. Det er en naturlig del af et sommerhusområde, at der både er forskel i bebyggelsens størrelse, materialevalget, grundstørrelse og at der findes områder, der er friholdt for byggeri. Disse forhold kan reguleres via lokalplaner. På denne baggrund vurderes det, at matr. 4ab, 10ap og 55dr alle Vandflod By, Oksby bør fastholdes som ubebyggede friarealer. Dekl. af 15/12 1978-35086 og 01.10.1973 omkring ideelle ejerskab til fællesareal på Slugerne aflyses ikke.


Veje og Stier - §5 Uddrag af synspunkter: 9, 12, 13, 18, 19, 21, 22, 30, 31, 32, 33, 34, 37, 52, 55, 59, 61,

Mange bemærkninger handler om stier, hvor der udtrykkes stor bekymring for om eksisterende stier kan nedlægges, hvis de nuværende deklarationer aflyses. Alle stier bør derfor som minimum indtegnes på kort. Enkelte bemærkninger omhandler deklarationer vedrørende veje, som ved aflysning vil medføre, at der mangler bestemmelser om disse – fx om vejret, bredden på udlagte vej og sti arealer, bestemmelser om at der ikke må parkeres på de private fællesveje og det udlagte fællesareal og om at der ikke må køres på det udlagte fællesareal.


16

70, 81, 85, 87, 88, 90, 93, 96, 98, 99, 100, 102, 105, 106, 107, 108, 110, 111, 113, 117, 118, 122, 123, 128, 131, 132, 134, 137, 138, 145, 148, 151, 152, 155, 157, 158, 160, 163, 165, 166, 167, 168, 169, 173, 175, 177, 178

Er der planer at omdanne/inddrage Horns Bjerge til omfartsvej/gennemgående vej (Nordre Ringvej/omfartsvej)? Flere efterlyser hastighedssænkende foranstaltninger på de større veje i området, da der køres meget stærkt til stor gene og fare. Flere er bekymrede for muligheden for at asfaltere veje i området, mens andre mener, det kan være en god løsning med hastighedssænkende foranstaltninger. Flere ønsker, at vedligeholdelse af veje i Blåvand kunne betales over ejendomsskatten, så det ville være ens for alle. Andre foreslår, at der oprettes vejlag med hjælp fra Varde Kommune. Flere nævner, at granitskærver mv. ikke hører til i området, mens andre mener, at de foreslåede belægninger ikke er gode nok, og derfor ønsker granitskærver o.lign. Ønske om at oversigtsarealer angives nærmere. En del grundejere har i dag en tinglyst ret til at anvende stier, som krydser hen over 3 parts private grund for at komme frem et givet område som stranden eller tinglyste fælles arealer. Hvordan sikres denne færdselsret fremover? Der gøres opmærksom på dårlige oversigtsforhold ved udkørsel fra Gl. Hovej til Tane Hedevej. Flisestier internt ml. bygninger og parkering bør tillades. Ønske om flere cykel- og gangstier, så bløde og hårde trafikanter adskilles. Det foreslås, at der gives mulighed for at Per Knoldsvej kan asfalteres på strækningen fra Fyrvej til Nordslugen. Det ønskes, at den i lokalplan 05.01.L13 foreslåede ophævelse af servitut af 23.09.1993-15879-50, dokument om bebyggelse, for så vidt angår servituttens punkt 3 om færdselsret ikke gennemføres.

Vurdering Et af formålene med de tre lokalplaner er, at der ud fra en planmæssig helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling af det samlede sommerhusområde i Blåvand.


17

Med lokalplanerne fastholdes den overordnede struktur i områderne, herunder også at den trafikale struktur opretholdes. De veje, der er udlagt til at kunne asfalteres, er dels private fællesvej og dels offentlige veje. Nogle af vejene er asfalteret, mens det desuden skønnes at være hensigtsmæssigt, også at kunne asfaltere andre veje, der er væsentlige for områdets trafikale struktur. Det er i forbindelse med lokalplaner ikke muligt at pålægge grundejere handlepligt, og der er således ikke muligt at kræve træer ved veje- og stier beskåret eller belægningen ændret med en lokalplan. Det vil efter anden lovgivning, bl.a. vej- og færdselslovgivningen være muligt, at kræve veje og stier bragt til en færdselsmæssig forsvarlig stand. Det er med lokalplanlægning for eksisterende områder ikke muligt at kræve oprettelse og eller tvangsindmelding af grundejere i grundejerforeninger eller vejlag. Stisystemer er et vigtigt element i sommerhusområderne. De stier, der i forbindelse med udvikling af de enkelte områder har været vigtige, er fortsat vigtige og skal bevares. Med lokalplanen og privatvejsloven sikres det, at alle de eksisterende stier, der også er optaget på matrikelkortet i forbindelse med områdets udbygning også fastholdes i fremtiden. Stisystemer er et vigtigt element i sommerhusområderne. De stier, der i forbindelse med udviklingen af de forskellige områder har været vigtige, er fortsat vigtige og skal derfor bevares. Dette er de stier, der i forbindelse med udstykningen også er optaget på matrikelkortet. Udover de stier, der er udlagt på matrikelkortet, er der flere steder også opstået trampestier langs skel og på tværs af grunde. Disse stier, der ikke tidligere har været et offentligt anliggende, vil fortsat være et privat anliggende og reguleres ikke af lokalplanerne.

Det er med lokalplanerne intentionen, at bebyggelsen og aktiviteterne skal koncentreres omkring sommerhuset på grunden, herunder belægninger mv. Det er fortsat meningen, at der skal være høj tilgængelighed, fx for handicappede. Det vurderes derfor, at det er hensigtsmæssigt at tillade en flisegang fra parkeringsarealerne og hen til nærzonen. En vurdering af, om det er nødvendigt eller ønskeligt, at der etableres cykelstier eller hastighedsdæmpende tiltag, vil skulle træffes efter anden lovgivning, herunder vejlov og færdselslov.


Der må etableres én flisegang fra parkeringspladsen til sommerhuset/terrassen. Per Knoldsvej kan asfalteres fra Fyrvej til Nordslugen. 23.09.1993-15879-50 aflyses, med undtagelse af pkt. 3


18

Anlagte private stier, der også er udlagt på matrikelkortet, må ikke nedlægges. Der indtegnes stier fra matrikelkortet og fra lokalplaner, der aflyses, på kortbilag i lokalplanforslagene.

Parkering - § 5 Uddrag af synspunkter: 1,7, 21, 22, 40, 42, 68, 70, 78, 82, 83, 85, 105, 106, 107, 110, 113, 117, 120, 124, 127, 129, 134, 135, 147, 151, 161

I mange bemærkninger fremgår det, at det foreslåede antal parkeringspladser er for lidt, mens det i færre bemærkninger er anført, at der skal etableres for mange parkeringspladser, da det vil optage for meget plads fra terrasser mv. Det bør præciseres hvilket areal, parkeringsantallet skal beregnes ud fra. Kan antallet af parkeringspladser ikke afhænge af antal sengepladser? Hvorfor gives der lov til, at der kan parkeres på fællesarealerne, hvis man kan få lov af vejlaget? I L13 findes byggefelter på 400 m2, hvor der må bebygges op til 300 m2. Dette medfører, at der ikke er plads til alle parkeringspladser på egen grund. Kan afstandskrav mellem parkeringspladser og naboer overholdes?

Vurdering Det er vigtigt, at der skabes tilstrækkeligt parkeringspladser i forhold til den enkelte grunds behov, således parkeringen ikke giver anledning til unødige nabogener. Der skal anlægges min. 2 parkeringsbåse ved det enkelte sommerhus, så der ikke parkeres på veje internt i lokalplanområdet. Desuden stiger kravet til antal parkeringspladser afhængigt af sommerhusets etageareal. Parkeringsbåsene skal ikke afmærkes, men det skal i forbindelse med byggesager dokumenters, at der på grunden er tilstrækkeligt parkeringsareal i hht. til normen. Antal parkeringspladser beregnes ud fra etagearealet.

For særligt store boliger over 200 m2 skal der etableres en ekstra parkeringsplads pr. påbegyndt 25 m2 over 200 m2. I delområde 4, 5 og 6 i L13, er det tidligere foreslået, at det tilladte fodaftryk for hver grund reduceres til 250 m², så det sikres, at der reelt er plads til parkeringspladserne. Et sommerhus på 250 m² udløser et krav om 5 parkeringspladser. Hver parkeringsplads fylder ca. 30 m², inkl. manøvreareal, indkørsel mv. Dette giver i alt 400 m² og derved en total udnyttelse af grunden. Der er i området historisk parkeret på fællesarealet. Dette videreføres, men det præciseres, at der ikke i forbindelse med en byggesag må etableres mere end 2 parkeringspladser på fællesarealet. Dette skal dog aftales i hvert enkelt tilfælde med grundejer/vejlag. Kan der ikke tilvejebringes tilstrækkeligt parkeringsareal på en grund, må byggeriet indskrænkes.


19

D. 01.09.2020: Byrådet har vurderet, at der bør være 1 plads pr. påbegyndte yderligere 50 m2 udover 200 m2.


L13, 5.3.3 Ændres til ”I delområde 4, 5 og 6 må der for hvert sommerhus etableres indtil 2 parkeringsbåse udenfor sommerhusgrunden, hvis der kan opnås skriftlig tilladelse fra grundejeren, dog kun i direkte tilknytning til sommerhusgrunden, men ikke mere end 10 m fra sommerhusgrundens skel til fjerneste punkt på parkeringspladsen. Husstørrelsen i delområde 4, 5 og 6 ændres til maks. 250 kvm fodaftryk. D. 01.09.2020: Byrådet har vurderet, at der bør være 1 plads pr. påbegyndte yderligere 50 m2 udover 200 m2.

BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING § 6 Uddrag af synspunkter: 1, 4, 6, 7, 13, 15, 16, 20, 21, 22, 23, 24, 26, 29, 34, 35, 37, 40, 41, 43, 44, 46, 48, 50, 52, 54, 56, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108,

Rigtig mange høringssvar omhandler størrelsen på byggeri. I størstedelen af disse høringssvar fremgår det, at borgere er meget bekymrede for de store huse, der tiltrækker mange gæster med deraf følgende gener i form af fx støj, trafik, affald, nedslidning af natur, ødelæggelse af sommerhusmiljøet mv. Der stilles desuden spørgsmålstegn ved om lokalplanen opfylder sit eget formål om at bevare karakteren i sommerhusområderne. Mange udtrykker ønske om, at lokalplanerne udformes som fx sommerhuslokalplanen i Vejers, der giver mulighed for 200 m2 bebyggelse. Mange foreslår bebyggelse i størrelsesordenen 150-200 m2, mens enkelte foreslår, at grunde over 2500 m2 kan rumme et max etageareal på omkring 250 m2 uden 50 m2 fradrag for garager mv. Flere mener, at store huse vil medføre et fald i ejendomsværdien på nabohusene, hvilket må føre til erstatningspligt fra kommunen. Flere mener, at store sommerhuse vil være i strid med den danske sommerhusregel, hvilket de vil undersøge ved Erhvervsstyrelsen og evt. EU. Mange ønsker, at antallet af sengepladser reguleres i stedet for krav til antal parkeringspladser og eventuelt størrelse på huset. Flere foreslår, at der udstykkes nye sommerhusområder til store sommerhuse langt fra de oprindelige sommerhusområder.


20

109, 110, 111, 113, 114, 115, 116, 117, 118, 120, 123, 124, 125, 127, 128, 129, 131, 134, 135, 137, 138, 139, 140, 141, 143, 144, 145, 146, 147, 148, 149, 150, 151, 152, 153, 155, 157, 158, 160, 161, 162, 163, 164, 165, 166, 167, 168, 169, 170, 171, 172, 173, 174, 175, 177, 178, 179, 181

En mindre del mener, at lokalplanudkastene begrænser udnyttelsesmulighederne af grundene og forhindrer byggeri af tidssvarende sommerhuse med plads til fx aktivitetsrum, pool o.lign., hvor størrelsen på huset ikke nødvendigvis hænger sammen med antal gæster. Flere mener ligeledes, at termen ’fodaftryk’ bør udgå, og at størrelsen på byggeri kun bør beregnes ud fra bebyggelsesprocenten, der fx kan nedsættes til 10 %. Termen ’fodaftryk’ er svær at forstå. Flere foreslår desuden, at definitionen af ”fodaftryk” ændres, så det udelukkende gælder beboelsesarealet og ikke overdækkede terrasser, shelters, saunaer, vildmarksbad mv. Det udtrykkes desuden, at det er uretfærdigt, at en stor grund ikke kan udnyttes til at bygge et stort hus, hvis grunden ligger i et delområde til mindre huse. Samme regler bør gælde for alle sommerhuse i Blåvand, så der ikke sker en forskelsbehandling. Enkelte mener, at bestemmelsen om, at der kun må være 4 bygninger pr. grund er for begrænsende, da større grunde på fx 2500 m2 godt vil kunne bære flere bygninger, fx hovedhus, carport, anneks, redskabsskur og shelter. Det foreslås desuden, at der ikke skal være bestemmelser om anvendelsen af sekundær bebyggelse på grunden, dvs. så man fx kan have to shelters mv. Det foreslås, at det samlede areal på fritliggende sekundære bygninger bør være max 60-65 m2 i stedet for 50 m2, og i alt 75 m2 hvis den sekundære bebyggelse samles i én bygning. Der stilles spørgsmål til hvordan afstand til skel på Nordslugen/Vestslugen tolkes, da der dels står, at man må bygge op til 300 m2 (fodaftryk), men der står også at der skal være en afstand til skel på 5 meter. Kan der bebygges op til 300m2 helt ud til kanten af byggefeltet – blot der fortsat er 5 meter ud til vej eller nabo? Det foreslås, at punkt 6.2.5 også gælder for delområde 6 i lokalplan L13, i det mindste for de parceller, der ikke er udlagt som ”byggefelt” på 400m2. Enkelte mener, at det er forskelsbehandling, at der i nogle delområder er mulighed for at bygge op til fire bygninger, mens det i andre kun er muligt at bygge en bygning og en carport. Enkelte mener desuden, at den gældende Lokalplan 02.006.83 er god og bør fastholdes i stedet for lokalplan L13, så der ikke bliver mulighed for at bygge tættere mv. – evt. kun for delområde 3.


21

L13: I § 6.1.1. står at sommerhuse, annekser mv. skal placeres min. 10 m fra vejene som er vist med grønt på bilag 3 - menes der fra kørebane eller skel mod vej?

Vurdering Et af formålene med de tre lokalplaner er, at der ud fra en planmæssig helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling af det samlede sommerhusområde i Blåvand, herunder et nutidigt og ensartet administrationsgrundlag. Der er i lokalplanområderne meget store forskelle på grundstørrelserne, strækkende sig fra ca. 400 m² til sommerhusgrunde på mere end 5.000 m². Det er derfor vurderet, at reguleringen af byggemulighederne på de enkelte grunde, ikke er hensigtsmæssig med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent alene. Der er derfor fastsat rammer for bygningernes fodaftryk i de forskellige delområder. Ved denne regulering begrænses ca. 2.200 sommerhusgrunde i deres mulighed for at bygge hele bebyggelsesprocenten i 1 plan. Såfremt hele bebyggelsesprocenten ønskes udnyttet, kræver det således, at tagetagen udnyttes, og der herved udløses skærpede krav til tagmaterialet. Med udgangspunkt i, at fodaftrykket begrænser mulighederne for at byggeriet breder sig ud over grundene, og dermed sikrer plads til naturen, er det vurderet, at fastlæggelse af fodaftryk er en hensigtsmæssig reguleringsmetode i dette tilfælde, sammen med en begrænsning i antallet af bygninger på grunden og indførelsen nærzone. Det er vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for en bebyggelsesprocent mindre end den tilladt ved den almindelige byggeret i henhold til Bygningsreglementet. Dette er vurderet med udgangspunkt i beregningsmetoderne for bebyggelsesprocenten samt et hensyn til den fremtidige administration af lokalplanerne ved eventuelt kommende dispensationer. Der er ikke hjemmel i planloven til at sikre en hensigtsmæssig og effektfuld regulering med udgangspunkt i antallet af sengepladser i et sommerhusområde. I delområde 4, 5 og 6 i L13, er der foretaget nærmere beregninger på, hvilke arealmæssige konsekvenser et fodaftryk vil have i forhold til indplacering af opholdsarealer og parkeringsmuligheder på egen grund. Det er her vurderet, at det oprindelige udgangspunkt med et fodaftryk på 300 m² ikke er hensigtsmæssigt, da det reelt ikke giver mulighed for både at have terrasse og parkering. Dette foreslås derfor ændret til 250 m² fodaftryk. I dette område må der bygges ud til skel. Ved beregningen af afstande til veje markeret med grønt, skal afstanden beregnes fra skellet eller fra den udlagte vej på matrikelkortet.


22

Hvis man ønsker at begrænse byggeriets størrelse yderligere, kan fodaftrykkets størrelse sættes ned og/eller der kan fastsættes begrænsninger på hvor mange etagemeter, der kan udnyttes på 1. sal (fx 50, 75, 100m2 afhængigt af fodaftryk). Ved at nedsætte størrelsen på fodaftrykket vil sommerhusene i området blive mindre både i grundplan og på 1. sal samt efterlade mere plads til natur. Hvis antal m2 på 1. sal begrænses, vil fodaftrykket være uændret, mens det samlede boligareal mindskes. En begrænsning af boligarealet vil sandsynligvis ikke indbyde til udlejning til meget store grupper i samme grad. En begrænsning af boligarealet vil på den anden side mindske muligheden for at kunne bygge store og attraktive sommerhuse med god rummelighed, som ikke nødvendigvis udlejes til store grupper.

Det vurderes, at bestemmelserne om areal og antal fritliggende sekundære bygninger i delområde 6 i L13 bør være de samme for hele delområdet uanset grundstørrelsen. På denne måde mindskes den landskabelige påvirkning i det åbne klit/hedelandskab og der sikres et ensartet administrationsgrundlag. I forhold til den gældende Lokalplan 02.006.83, vurderes det, at det vil være hensigtsmæssigt at sikre mere præcise bestemmelser vedrørende de ubebyggede arealer, parkering mv. Samtidig vurderes det, at et samlet plangrundlag vil sikre en ensartet administration. D.01.09.2020: Byrådet har vurderet, at det maksimale etagekvadratmeter areal (inkl. uudnyttede etagekvadratmeter) ikke må overstige:

250 m2 i områder med fodaftryk på maks. 200 m2, 285 m2 i områder med fodaftryk på maks. 250 m2, og 335 m2 i områder med fodaftryk på maks. 300 m2.


Der foreslås følgende strukturelle ændringer i lokalplan 05.01.L13: Det maksimale fodaftryk i delområde 4, 5 og 6 begrænses til 250 m² i stedet for de aktuelle 300 m². Den nordlige del af delområde 4 overføres til delområde 2, som følge af forudgående rettelse. D.01.09.2020: Byrådet har vurderet, at det maksimale etagekvadratmeter areal (inkl. uudnyttede etagekvadratmeter) ikke må overstige:

250 m2 i områder med fodaftryk på maks. 200 m2, 285 m2 i områder med fodaftryk på maks. 250 m2, og 335 m2 i områder med fodaftryk på maks. 300 m2.


23

Byggeriets højde § 6.2 Uddrag af synspunkter: 21, 22, 27, 29, 40, 42, 46, 64, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 73, 74, 75, 76, 77, 79, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 91, 92, 93, 94, 98, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 113, 114, 116, 117, 118, 120, 124, 125, 127, 129, 135, 137, 138, 140, 143, 144, 145, 147, 148, 149, 152, 155, 160, 161, 163, 164, 165, 166, 167, 168, 169, 170, 172, 174, 175, 177, 178, 179, 181

En meget stor del af de indkomne bemærkninger omhandler, at borgere ikke ønsker, at der gives mulighed for bebyggelse i en etage med udnyttet tagetage og i op til 6,5 meters højde i stedet for at følge Bygningsreglementet, der giver mulighed for bebyggelse i op til 5 meters højde. Mange borgere er bekymrede for påvirkningen af landskabet, miljøet i de gamle/oprindelige sommerhusområder i Blåvand, indkigsgener mv. Flere mener, at de gældende restriktive bestemmelser i deklarationer for området ved Nordslugen/Vestslugen bør fastholdes, da dette område i dag fremstår harmonisk. Flere borgere foreslår, at der udpeges store områder, hvor der ikke må bygges med udnyttet tagetage. Disse områder bør være områder, hvor der i dag ikke er huse i 1,5 plan (eller kun ganske få). Der stilles forslag om, at der i områderne med store grunde vest for ’Cirkuspladsen’ kan gives mulighed for huse i 1,5 plan, mens områderne mod øst fastholdes til lave sommerhuse. Flere borgere nævner, at Ringkøbing-Skjern Kommune tillader en højde på 5,6m, såfremt taget tækkes med strå og udføres med en min. hældning på 45 grader. En mindre del af bemærkningerne omhandler ønsket om at øge den tilladte højde til 6,75-7,5 meter, da udnyttelsesmulighederne på 1. sal vil være væsentligt bedre. Flere mener, at tykkelsen på stråtaget medfører, at rummene på 1. sal vil blive meget små. I forbindelse med en forøget højde, bør der ligeledes gives mulighed for at ændre taghældningen, da huset ikke kan blive så bredt.


24

Vurdering Bygningernes maksimale højde er forud for lokalplanernes vedtagelse reguleret via en række forskelligartede servitutter og lokalplaner. Der er flere steder mulighed for at bygge i op til 1 etage med udnyttet tagetage og andre steder er den maksimale højde lavere, typisk svarende til bygningsreglementets højdebegrænsning på 5 m. Det er intentionen, at Blåvand fortsat skal udvikle sig som et attraktivt sommerhusområde, hvor der er mulighed for at opføre kvalitetsprægede sommerhuse, indenfor nogle afstemte planlægningsmæssige rammer. Det er her vurderet, at det er planlægningsmæssig muligt at give mulighed for at der kan opføres byggeri med en højde på op til 6,5 m. Det er en betingelse at tage med en hældning på mere end 300 kun må udføres med tag i strå eller i træ eller som naturtag. Der er desuden begrænsning på muligheden for solceller i området, ligesom der er begrænsninger i muligheden for etablering af hævede opholdsarealer, fx tagterrasser. Det vurderes, at der med de begrænsede muligheder for hævede opholdsarealer, ikke vil opstå væsentlige indbliksgener, ligesom det ikke vurderes at ændre væsentligt på det landskabelige udtryk af området. I delområde 5 og 6 i L13 omkring Nordslugen og Sydslugen er byggehøjden fastsat til 5,5 m, da det netop er et meget åbent område. Det er endvidere vurderet, at det med de gældende isoleringskrav er muligt at opføre stråtækte sommerhuse i 1 etage med udnyttet tagetage, indenfor en højdebegrænsning på 6,5 m, og med en maksimal facadehøjde på op til 3 m. Hvis der tillades en større bygningshøjde, vurderes det at husene vil fremstå for brede.

Såfremt der ønskes områder, hvor byggehøjden begrænses til maks. 5 m/1 etage, vil dette være muligt ved at underinddele Delområde 1 i L13, L14 og L15, så muligheden for at udnytte tagetagen begrænses til kun at omfatte områder, hvor der allerede i dag er mulighed for byggeri i 1,5 plan. Sommerhuse med udnyttet tagetage i op til 6,5 meters højde vil være mere synlige i landskabet fremfor lavere sommerhuse, og der vil kunne være risiko for indkigsgener. Lokalplanens bestemmelser om højde og taghældning begrænser den mulige bredde på huse med udnyttet tagetage, ligesom bestemmelser om tagmateriale ved udnyttet tagetage vil være med til at sikre en landskabelig tilpasning.


For at give mulighed for at variere byggeriet med tagmaterialer, der i form, farve og materialitet passer til området, foreslås det at der ved tage med en taghældning på 45-600 gives mulighed for at anvende tagspån, trælister og naturtage, udover stråtag. I forhøringen var der alene mulighed for stråtag.


25

Bebyggelsens ydre fremtræden § 7 Uddrag af synspunkter: 2, 3, 7, 8, 21, 28, 29, 33, 42, 46, 47, 51, 53, 58, 64, 65, 66, 67, 69, 71, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 81, 82, 83, 86, 87, 92, 93, 94, 103, 104, 105, 109, 110, 113, 114, 116, 117, 118, 120, 125, 127, 128, 129, 134, 135, 136, 137, 138, 141, 143, 144, 147, 153, 154, 155, 157, 160, 161, 162, 163, 164, 165, 168, 169, 170, 172, 174, 175, 177, 178, 179

Mange borgere ønsker, at der ikke gives mulighed for ensidig taghældning og en facadehøjde på op til 4 meter. Flere nævner ligeledes, at fladt tag ikke bør tillades. Borgerne mener, at en moderne byggestil ikke passer ind i de traditionelle sommerhusområder i Blåvand. Disse muligheder er derfor ikke i overensstemmelse med lokalplanens formål. Andre foreslår flere muligheder for udformning af byggeri i form af fx facadehøjder på 3,2 meter med fladt tag; asymmetrisk saddeltag; københavnertag; rytterlys ved 1. sal (ikke højere end tagryggen af huset eller max. 150 mm højere) mv. Enkelte mener, at detailniveauet i lokalplanen er for detaljeret og for indgribende i ejendomsretten for den enkelte sommerhusejer. Flere mener, at der bør gives mulighed for lavere taghældninger fx 15-30 grader ved hårde tage, da husene ellers ikke kan blive ret brede. Hvis man vil bygge et hus med hårdt tag, skal man have 30% taghældning. Flere mener desuden, at bestemmelser om sokkelkoter bør fjernes, da det medfører begrænsninger i mulighed for at klimasikre. L13:Punkt 6.2.8 Foreslås ændret til: Facadernes skæring med taget på sommerhuse i delområde 1, 2, 3 og 4 må maksimalt have en højde på 3,25 m, dog 4 m for én valgfri side. L13: Punkt 7.2.9 foreslås ændret til: Kviste og tagvinduer/ovenlysvinduer må ikke have en bredde på mere end 2 m, skal tilbagetrækkes min. 0,3 m fra facadelinjen, opføres i materialerne nævnt i §§ 7.1.6-7.1.9 og må ikke have en samlet længde større end 1/3 af den underliggende facade. Kviste som udføres med stråtækning både på oversiden og på begge sider må dog have en bredde på indtil 3 m og må have en samlet længde indtil 1/2 af den underliggende facade. L13: Punkt 7.2.4 – forslag: Tage på bygninger med stråtag skal have en taghældning på 45-60 grader. Dog kan taghældningen, på en facade med ekstra facadehøjde, reduceres til 30 - 44 grader. På grund af kravet om stråtag, og begrænset tilladt taghøjde, er det kun muligt at bygge huse med en lille husbredde på maksimum ca. 6,5 - 7 m. Såfremt en facade bygges med ekstra facadehøjde, som tilladt efter lokalplanens punkt 6.2.8, vil det enten være nødvendigt at reducere husets bredde yderligere, forøge taghøjden eller reducere taghældningen på denne ene facade.


26

Huse med stråtag bør få lov til større udhæng, uden at det er med i fodaftrykket. Flere mener, at bestemmelser vedrørende altaner, tagterrasser, kviste og tagvinduer er for restriktive, da der bla. vil komme mindre lys ind i huset. Det foreslås, at de gældende deklarationer vedrørende udformning af byggeri i delområde 5 og 6 i L13 indarbejdes i lokalplanen, da disse bla. vil forhindre meget brede bygninger. Flere mener, at sekundære bygninger bør opføres i samme materialer og taghældning som sommerhuset. Enkelte mener, at der bør gives lov til at benytte flere lyse farver til facader og andre farver mursten end rød. Hvis man har et sommerhus med høj rejsning, skal man så lægge stråtag på for at måtte udnytte tagetagen? Annekser bør tillades i op til samme højde som et sommerhus i én etage. Der stilles krav til minimum 2 cm tyk træbeklædning. Er dette nødvendigt? Flere ønsker mulighed for at opsætte solenergianlæg, hvilket ikke er tilladt på stråtage – dvs. huse i 1,5 plan. Ligesom enkelte nævner muligheden for at opsætte solpaneler på facader, da det forudses, at der kommer paneler der kan opsættes på bygningsfacade uden at skæmme karakteren af et sommerhus. Ivarplank bør tillades, da det er mindre miljøbelastende end vedligeholdelse med træbeskyttelsesmidler i længden. Kan ikke skelnes fra træ. Der stilles spørgsmålstegn ved hvorfor der nogle steder ikke må benyttes træ, som er mere klimarigtigt end mursten. Hvis et eksisterende hus er opført i træ, og lokalplanens bestemmelser betyder, at ny bebyggelse skal opføres i mursten, skal en tilbygning så opføres i mursten? Flere mener, at opdelingen i delområder ifht. fx facadematerialer ikke er hensigtsmæssig i områder, hvor flere materialer tidligere har været tilladt.


27

Det foreslås, at skippervej nr. 2 til nr. 34 og Sønder Vasevej nr. 2 til nr. 6 ikke skal pålægges at bygge med stråtag, da det kun er et enkelt hus der har stråtag nu. Ved renovering af ældre huse, vil det med bestemmelsen 7.3.3 fremover ikke at være muligt at anvende andre, tilsvarende tagmaterialer, som for eksempel stålpladetegl, selv om disse vil være mere hensigtsmæssige i forhold til husets bærende evne og udformning. Må der anvendes kompositmaterialer mv. på afskærmning omkring skraldespande? Flere ønsker mulighed for fortsat at anvende f.eks. græstørv eller fast tag i stedet for kun stråtag.

Vurdering Det er intentionen, at Blåvand fortsat skal udvikle sig som et attraktivt sommerhusområde, og hvor der er mulighed for at opføre kvalitetsprægede sommerhuse, indenfor nogle afstemte planlægningsmæssige rammer. De planlægningsmæssige rammer i forhold til bebyggelses udseende omfatter bl.a. taghældning samt tag- og facadematerialer. Rammerne giver mulighed for at opføre traditionelle sommerhuse, men også mulighed for at der kan opføres arkitektoniske variationer, med nogle helt gennemgående kvalitative træk. Det er vurderet vigtigt, at der er tale om materialer, der både passer ind i landskabet, den historiske byggetradition og som er robuste og samtidig giver mulighed for at variere byggeriet. Der er derfor vurderet, at træ og mursten bør være de helt gennemgående facadematerialer, men med mulighed for at mindre dele af facaden kan udføres i fx kobber, tombak eller facadeplader. Disse mindre områder forventes som udgangspunkt enten at blive anvendt til at understøtte arkitekturen eller på særligt udsatte og utilgængelige steder. Det er vurderet, at det ikke vil være alle steder i Blåvand at tage med ensidig taghældning passer ind. Det er vurderet, at der er bedst mulighed for at anvende saddeltage i hele området, mens det i de mere tætbevoksede områder fra den østlige afgrænsning af Blåvand til området omkring Blåvand Radio er mulighed for at have ensidig taghældning på sommerhuset. Det vurderes hensigtsmæssigt, at alle steder der ønskes opført shelters, kan dette dog ske med ensidig taghældning. Det vurderes, at for at skabe sammenhæng i områderne er det vigtigt at videreføre mange af bestemmelserne fra de tidligere deklarationer, herunder kravet om brug af jordfarver og traditionelle rødbrune mursten. I Delområde 2 i Lokalplan 05.01.L13 vurderes det, at der kan gives mulighed for også at tillade træ for facademateriale fremadrettet. Der er i dette delområde flere huse i træ, end der er i de øvrige delområder med krav om murstensfacade.


28

Der er flere steder i Blåvand udfordringer med højtstående grundvand. Der er i lokalplanerne derfor indført en bestemmelse om at der ikke må etableres kældre. Der er samtidig mulighed for, at terrænet indenfor nærzonen kan reguleres med op til 0,5 m i forhold til eks. terræn, både for at udjævne mindre terrænspring, men også for at klimasikre byggeriet. Lokalplanerne bestemmer, at den udvendige sokkelhøjde ikke må overstige 45 cm af æstetiske grunde. Det vil byggeteknisk være muligt, at lave den indvendige sokkel/gulv højere. Det bemærkes i den forbindelse, at bygningshøjder altid regnes med udgangspunkt i bygningsreglementets bestemmelser og deraf følgende eksisterende terræn. Hvis der er helt særlige forhold og risiko for oversvømmelse, vil der efter en konkret vurdering evt. kunne opnås en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. I lokalplanforslagene gives der som udgangspunkt mulighed for at opsætte solenergianlæg på de tage, der ikke enten er tækket med strå eller har naturtage. Det er vurderet, at der med de nuværende og foreslåede kendte solcelletage, ikke vil være landskabeligt og æstetisk hensigtsmæssigt, at tillade solceller på andre tage. Der er i øjeblikket ikke kendskab til facadepaneler, der vil kunne efterleve lokalplanens krav i forhold til udseende og æstetik. Hvis der på et senere tidspunkt udvikles tilstrækkeligt gode facadesolpaneler, vil dette kunne tillades efter en konkret vurdering. D.01.09.2020: Byrådet har vurderet, at der ikke bør tillades ensidig taghældning som hovedtag.


Der er indkommet en lang række bemærkninger og konkrete spørgsmål vedrørende udformning af byggeri. På den baggrund er de bebyggelsesmæssige bestemmelser vedrørende tage, materialer mv. gennemgået og revideret i lokalplanforslagene. Lokalplanforslagene er blandt andet tilføjet mulighed for at facader kan udføres i strå samt at både facader og tag kan udføres i træ i form af træspån eller -lister i enten ubehandlet, olieret eller tjærebehandlet træ. D.01.09.2020: Byrådet har vurderet, at der ikke bør tillades ensidig taghældning som hovedtag.

Ubebyggede arealer - § 8 Uddrag af synspunkter: 21, 31, 33, 42, 48, 57, 102, 110, 113, 116,

Nærzone og placering af byggeri mv. Nogle bemærkninger omhandler at nærzonen er for lille og at bestemmelser om placering af byggeri er for restriktive, mens andre omhandler, at det er godt, at der fremadrettet vil være bestemmelser, der samler byggeri og ’aktivitetsområder’ på grunden.


29

117, 118, 124, 129, 130, 138, 147, 155, 160, 161, 163, 164, 165, 167, 168, 169, 174, 175, 177, 178

Flere mener, at det er urimeligt, at nogle delområder har store nærzoner, mens andre har små nærzoner, og stiller spørgsmålstegn ved opdelingen i delområder, der medfører de forskellige størrelser nærzone. Nogle mener desuden, at det er ulogisk, at det skal være lovligt at bygge et meget stort hus (og med en deraf følgende større nærzoneareal, da dette knytter sig til huset), mens et mindre hus med store terrasser ikke er lovligt, til trods for en samlet lavere befæstelse end det store hus. Hvorfor er der bestemmelser om størrelser på terrasser? Flere mener, at det er vigtigt, at porte, låger, plankeværk, hegn mv. skal placeres indenfor nærzonen, mens andre mener, at de slet ikke bør forefindes i området – her nævnes natohegn som eksempel. Det foreslås, at der eventuelt kan gives lov til en læmur i samme mursten som huset eller beplantning. Må man sætte bander af glas op omkring fx aktivitetsbaner? L13 pkt. 8.1.6 forslag om at tilføje: Terrasser, lyskasser og kældertrapper kan dog sænkes mere end 0,5 m, såfremt afstanden til nærmeste skel er minimum 5 m. Flere foreslår, at udendørs spa eller ’aktivitetsremedier’ ikke må sættes op mere end 2-3 m fra huset, da det giver meget uro og støj. Ligesom der ikke bør gives tilladelse til særlige anlæg, som ofte giver anledning til støj, f. eks. udendørs svømme- og badefaciliteter eller større sports-anlæg. Flere foreslår, at der ikke gives mulighed for bålpladser hverken indenfor eller udenfor nærzonen grundet brandfare. (Nordslugen/Vestslugen): I dette område har mange grundejere placeret forskellige bænke, fliser, legeredskaber mv i nærzonen omkring byggefeltet. Hvordan tolker man nærzonen her? – er det 5 meters afstand fra huset – eller 5 meters afstand fra byggefeltet? L13: Med bestemmelsen i § 8.1.2 og § 8.1.5, er det uklart, hvorvidt terrænformationer til nedsivning alene må etableres uden for nærzonen. - Er dette tilfældet, giver dette et problem med definitionen for delområde 1, eftersom der jo er afstandskrav for nedsivningsanlæg – jf. også 8.2.2. Må klitfredede arealer benyttes jf. bestemmelser for nærzone?


30

Vurdering Et af formålene med de tre lokalplaner er, at der ud fra en planmæssig helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling af

det samlede sommerhusområde i Blåvand, herunder også af de ubebyggede arealer. Lokalplanerne indeholder derfor bestemmelser omkring nærzone, så byggeri og aktiviteter koncentreres ét sted på grunden og giver mest mulig natur andre steder. Nogle steder vil der være tale om en lempelse af enkelte regler, mens det de fleste steder vil medføre flere restriktioner på brugen af de ubebyggede arealer. Nærzonerne er defineret forskelligt i de forskellige delområder, bl.a. med udgangspunkt i grundens størrelse, den maksimale tilladte bebyggelse på grundene og områdets topologi. Nærzonerne skal på engang imødekomme de fleste nabogener, fx som følge af opholdsarealer tæt ved skel. Samtidig skal nærzonerne sikre, at der fastholdes større naturarealer og -forbindelser i Blåvand. Det har med lokalplanerne ikke været hensigt at opfordre til at etablere bålsteder, da dette flere steder vil være forbundet med større brandrisiko. I forhold til etableringen af jordvarmeanlæg eller nedsivningsanlæg, må dette foretages både indenfor og udenfor nærzonen, da alt der må etableres udenfor nærzonen også må etableres indenfor nærzonen. Der er i lokalplanens bestemmelser omkring nærzone ikke nærmere bestemmelser omkring klitfredede arealer. Hvis der kan opnås en dispensation fra klitfredningsbestemmelserne, vil dette kunne indgå i nærzonen. Myndighed for klitfredede arealer er Kystdirektoratet. For grunde mindre end 500 m2 i delområde 2, 3, 4, 5 og 6 i L13 fastsættes nærzonen som hele grunden.


Der gives ikke særskilt mulighed for bålsteder i lokalplanerne. Nærzonen begrænses, så den ikke er tættere på skel end 5 m mod tidligere 2,5 meter. På grunde mindre end 500 m2 i L13, er nærzonen fortsat hele grunden.

Terrænregulering Uddrag af synspunkter: 15, 18, 21, 22, 24, 29, 30, 45, 59, 61, 75, 78, 90, 117, 118,

En del borgere mener, at det er godt, at etablering af volde forhindres, mens andre mener, at volde bør tillades grundet vejstøj ved de større veje eller at det er en naturlig opdeling mellem grunde i området, hvis voldene etableres med marehalm, lyng mv. i stedet for stakitter mv. Flere spørger til administrationen i forhold til de mange eksisterende volde, og til den fremadrettede administration og kontrol.


31

138, 147, 155, 160, 161, 163, 165, 167, 168, 169, 171, 174, 175, 177, 178

Flere mener, at der bør tillades øget terrænregulering grundet klimaændringer i form af forhøjet grundvandsstand og øgede regnmængder. Miler til nedsivning bør udføres i klitlignende former med lyng mv. I lokalplan 05.01.L05, delområde 5 (Nordslugen/Vestslugen) bør det eksisterende krav om at oprette volde/hedebræmme i organisk form rundt om byggefelterne i området omkring Slugerne opretholdes. Voldene skulle sikre at de enkelte huse ”falder ind” i terrænet og sammen med ”græstagene” dermed fremstår som ”klitlandskaber”.

Vurdering Terrænregulering er et meget vigtigt element i et sommerhusområde, hvor der er tale om store grunde, hvor lokale terrænreguleringer kan påvirke oplevelsen af et område markant. Det er nødvendigt, at der kan foretages terrænreguleringer i et vist omfang i området, både så der kan skabes egnede byggemuligheder, men også så der kan etableres nedsivningsanlæg til håndtering af spildevand. Der findes i lokalplanområderne eksempler på, hvordan der er etableret volde, der både beplantningsmæssigt men også topografisk adskiller sig fra det oprindelige område. Det vurderes derfor ikke, at det er hensigtsmæssigt, at der fortsat er mulighed for disse volde og miler til nedsivning, der fremstår meget regulære og kantede, i forhold til områdets ellers organiske og naturlige udgangspunkt. Det vurderes derfor, at terrænreguleringer på mere end 25 cm kun foretages i sand og udføres i bløde organiske former som klitlignende formationer. I forhold til spørgsmålet om muligheden for nye terrænformationer i delområde 5 i L13, vurderes det, at nye større terrænformationer ikke bør tillades. Dels da større terrænændringer vil være meget synlige i det åbne klit/hedelandskab, og dels da der sker en uhensigtsmæssig visuel opdeling mellem fællesarealet og de enkelte sommerhusgrunde. I dette delområde kan grunde og parkeringsarealer afskærmes ved lav beplantning jf. planteliste. Der er flere steder i Blåvand udfordringer med højtstående grundvand. Der er mulighed for, at terrænet indenfor nærzonen kan reguleres med op til 0,5 m i forhold til eks. terræn, både for at udjævne mindre terrænspring, men også for at klimasikre byggeriet. Lokalplanerne bestemmer, at den udvendige sokkelhøjde ikke må overstige 45 cm af æstetiske grunde. Det vil byggeteknisk være muligt, at lave den indvendige sokkel/gulv højere. Det bemærkes i den forbindelse, at bygningshøjder altid regnes med udgangspunkt i bygningsreglementets bestemmelser og deraf følgende eksisterende terræn. Hvis der er helt særlige forhold og risiko for oversvømmelse, vil der efter en konkret vurdering evt. kunne opnås en dispensation fra lokalplanens bestemmelser.


32


Beplantning Uddrag af synspunkter: 10, 17, 21, 26, 47, 52, 61, 81, 90, 91, 93, 94, 96, 98, 104, 105, 107, 108, 110, 114, 115, 119, 124, 126, 129, 138, 139, 144, 152, 155, 157, 158, 160, 163, 165, 167, 168, 169, 175, 177, 178, 180

Giftige planter bør ikke fremgå af plantelisterne – fx dunet gedeblad, vild Kaprifolie, Tørst, Vrietorn. Aronia (surbær) bør tilføjes plantelisterne, da de er gavnlige for både dyr og mennesker. Ønske om min. 25 meters afstand fra hus til beplantning pga. brandfare. Bjergfyr bør ikke forbydes, da mange af plantagerne består af bjergfyr og den ikke er særlig invasiv. Der er store udfordringer med at vedligeholde klitterne, og naturen er belastet af det nuværende antal turister. Det fredede klitområde omkring Tirpitz og Heksebjerg er efterhånden meget nedslidt. Det samme er tilfældet med området øst for Krogsande – det fredede klit- og hedelandskab Bolbjerg. Øget trafik af mennesker og biler vil fortrænge naturen og områdets ro for det eksisterende dyre- og fugleliv. Det er uklart om stauder, løgplanter, prydbuske, frugttræer mv. fremover ikke må plantes i lokalområdet. Burde Lokalplanerne ikke indeholde redegørelsen for forholdet til Naturbeskyttelsesloven og f.eks. § 3-forholdene?

Vurdering Et af formålene med de tre lokalplaner er, at der ud fra en planmæssig helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling af det samlede sommerhusområde i Blåvand, herunder også af de ubebyggede arealer. Lokalplanerne indeholder derfor bestemmelser omkring nærzone, så byggeri og aktiviteter koncentreres ét sted på grunden og giver mest mulig natur andre steder. Der er desuden fastsat bestemmelser omkring hvilke planter, der må anvendes i lokalplanområderne. Plantelisten er defineret ud fra de naturligt hjemmehørende, egnstypiske arter. Der er tale om en bred liste, hvor der er mulighed for at vælge en beplantning, der vil harmonere med områdets oprindelige beplantning. Der må derfor ikke plantes træer og buske, der ikke er oplistet på plantelisterne. Der er i redegørelsen for de tre lokalplaner redegjort for lokalplanernes forhold til aktuelle §3-beskyttet natur i områderne. Det bemærkes, at §3 natur er dynamisk og at en registrering derfor kan ændre sig af naturlige årsager.


33

Oplag Uddrag af synspunkter: 31, 61, 70

Det foreslås, at der ikke må oplagres træ- og grenaffald eller ”miler” af grene udenfor nærzonen. Ønske om forbud mod afsavede grene m.m. i skel, da det er meget brandfarligt.

Vurdering Det er tale om et sommerhusområde, og området skal derfor ikke anvendes som oplagsplads, hverken for grene, haveaffald eller byggematerialer, på grunde hvor det ikke er nødvendigt for et igangværende byggeri.


Det bestemmes, at der ikke må foretages oplag af sand, grus eller grene i lokalplanområderne.

Belysning Uddrag af synspunkter: 14, 33, 57, 124, 149, 164, 173, 175

Flere bemærkninger omhandler udendørs belysning. Nogle mener, at lokalplanens bestemmelser bør være strammere for at forhindre lysforurening, mens andre mener, at de bør være løsere, for at sikre færdsel på grunden og ophold ved sommerhuset. Flere foreslår krav om bevægelsessensorer, så lyset ikke er tændt hele tiden. Flere mener desuden, at hvis lyset er nedadrettet, vil det ikke genere naboer.

Vurdering Der er i lokalplanforslagene indsat en begrænsning på hvor meget og hvor, der må opsættes udendørsbelysning. Dette har som udgangspunkt ikke tidligere været reguleret, med meget få undtagelser. Bestemmelserne er som udgangspunkt formuleret restriktivt, da området netop skal bevare sommerhuspræget og ikke skal fremstå med fx gadelys. Med lokalplanernes bestemmelser søges det at sikre området mod lysforurening.


Der må ikke opsættes yderligere lys end beskrevet.

Tekniske anlæg - § 9 Uddrag af synspunkter: 9, 21, 22, 45, 70, 110, 136, 138, 155, 160, 163, 165, 168, 169, 177, 178

Flere ønsker, at det indskrives i lokalplanerne, at grundejere skal tilkobles den offentlige kloakering, når den etableres. Der bør gøres opmærksom på grundejeres pligt til at oprense grøfter. Er der planer om grøfter til at kunne aflede overfladevand, som i delområde 2-4 ved Horns Bjerge?


34

Vurdering Lokalplanerne fastsætter de overordnede rammer for områdernes fysiske udvikling, med henblik på bl.a. at sikre

grundstørrelser, bebyggelsens placering og udseende og anvendelsen af ubebyggede arealer. Lokalplaner kan som udgangspunkt ikke tvinge grundejere til at handle, i det omfang der er tale om eksisterende lovlige forhold. Da der i området ikke er fremført offentlige kloakledninger alle steder, er det ikke muligt at fastsætte krav om tilslutning til offentlig kloak i øjeblikket. I takt med at området forventes kloakeret, vil der i hht. anden lovgivning blive stillet krav om tilslutning.


Grundejerforening - § 11 Uddrag af synspunkter: 21, 27, 33, 70, 110, 134, 138, 155, 160, 163, 165, 168, 169, 177, 178

Flere ønsker, at der generelt skal være medlemspligt af en grundejerforening eller som minimum ved ejerskifte eller udstykning. Iflg. Lokalplan 02.014.91 og lokalplan 02.002.78 har grundejerne i disse områder pligt til medlemskab af grundejerforening. Det fremgår ikke af kortmaterialet. Alle grundejere på Nordslugen og Vestslugen har iflg. Deklarationer ligeledes medlemspligt uden at det fremgår. Iflg. Blåvandshuk kommune har alle grundejere på Horns Rev samt grundejere med lige numre på Vestermarken medlemspligt uden at det fremgår. Grundejere med ulige numre på Vestermarken er omfattet af Lokalplan 02.002.78. Der er desuden deklarationer der tilsiger medlemspligt for grundejere på Lommen og Krogsande uden at det fremgår af kortmaterialet. L13: På kortbilag 3 i lokalplanudkastet er markeret at udstykningen ved Karl Postsvej har medlemspligt i grundejerforeningen – hvornår er det besluttet for dette område? Vedr. grundejerforeningernes formål: Er nuværende formål, i henhold til deklarationerne, stadig de gældende efter at lokalplanerne er blevet godkendt? Det foreslås, at deklarationernes bestemmelser om fællesarealerne, herunder at Grundejerforeningen har til formål at løse grundejernes fælles opgaver og vedligeholde fællesarealerne, indgår som et afsnit under §8 Ubebyggede arealer i L13 for delområderne 4, 5 og 6.


35

Vurdering I forbindelse med lokalplanlægningen, er alle de deklarationer, hvor der er registeret medlemspligt til grundejerforeningen ønsket overført til lokalplanerne. Det er i forbindelse med lokalplanlægningen ikke muligt at træffe bestemmelser om medlemspligt for allerede udstykkede grunde. Lokalplanerne regulerer ikke formål for bestående grundejerforeninger. Deklarationen 14/12 1966 med lbnr. 9376 er alene tinglyst på Gl. Hovej 13-23, matr.nr. 64c, 64i, 64k, 64h, 64g og 64f. De omtalte ejendomme er underlagt 03.04.1964-2496, hvori det ikke er optaget bestemmelser om medlemspligt til grundejerforeningen. Der er for grundejere med lige numre på Vestermarken ikke offentligretligt eller privatretligt truffet bestemmelse om medlemspligt. Det bemærkes, at området omkring Karl Postvejs har medlemspligt til en grundejerforening, jf. dekl. af 10/2 1972, tinglyst forud for grundenes udstykning. Iflg. Blåvandshuk kommune har alle grundejere på Horns Rev samt grundejere med lige numre på Vestermarken medlemspligt uden at det fremgår. Grundejere med ulige numre på Vestermarken er omfattet af Lokalplan 02.002.78.

- Der er ikke offentligretligt eller privatretligt truffet bestemmelse om medlemspligt for de lige numre i Lokalplan 02.002.78 eller i et tinglyst dokument.

Det er desuden deklarationer der tilsiger medlemspligt for grundejere på Lommen og Krogsande uden at det fremgår af kortmaterialet.

- Der er ikke offentligretligt eller privatretligt truffet bestemmelse om medlemspligt i en lokalplan eller i et tinglyst dokument. Der er lyst deklarationer om bebyggelsesforhold, men ikke med medlemspligt.

L13: På kortbilag 3 i lokalplanudkastet er markeret at udstykningen ved Karl Postsvej har medlemspligt i grundejerforeningen – hvornår er det besluttet for dette område?

- I forbindelse med grundenes udstykning den 10/2 1972 er der tinglyst bestemmelser omkring medlemspligt.


L14: Justering af kortbilag. 8/9 1967-6880 ophæves i dens helhed 25/5 1966-3782 Ophæves i dens helhed. Deklarationen omfatter et område omkring Gl. Hovej og vedr. alene ejendomme nord for Tane Hedevej, dette fremgår desuden af rids til deklarationen, side 41 i akten.

Servitutter, gamle lokalplaner mv. - § 12 og 13


36

Uddrag af synspunkter: 24, 25, 33, 39, 40, 99, 164, 176, 180

Flere borgere ønsker en mere tydelig begrundelse for hvorfor de enkelte servitutter skal ophæves, og hvilken betydning det vil have for kommende byggeri mv. Ligesom det bør fremhæves, hvilke typer servitutter, der ophæves. Ejere af nogle grunde har en defineret ejerandel af et fælles areal som er sikret i en tinglyst deklaration. Hvordan sikres denne ret fremover? En grundejerforening er imod, at alle eksisterende tinglyste servitutter og deklarationer aflyses og slettes, da de eksisterende servitutter og deklarationer giver Grundejerforeningen vetoret mod fravigelser eller dispensationer fra de tinglyste servitutter/deklarationer om bl.a. udstykning, byggeriets udførelse mv. Bør servitut nr. 01.06.1933-916558-50 (Akt. 50 I 609) i L13 fremgå på listen over servitutter der skal ophæves/aflyses eller kan den ændres ved at slette nogle punkter, så Fyrvej 43 ikke indgår i servitutten?

Vurdering Udviklingen af Blåvand er historisk sket via lokale deklarationer, der har angivet hvordan området skulle udstykkes og bebygges. I nogle områder er deklarationerne blevet håndhævet og i andre områder er deklarationerne blevet fraveget i større og mindre grad. De ældste deklarationer er fra omkring 1930, mens de seneste er fra omkring 2018. Der er i perioden sket store ændringer, der gør at den uhomogene regulering af sommerhusområdet er uhensigtsmæssig. Der er derfor ønske om at få et nutidigt og ensartet administrationsgrundlag, hvor de overordnede strukturer bevares. Ved at omsætte de mange deklarationer til en række delområder, fastholde friarealerne, den overordnede vejstruktur og fastsætte bestemmelser om områdets beplantning, er rygraden i området bevaret. I forbindelse med at deklarationerne omsættes til delområder, vil der være områder og grunde, der vil få pålagt nye byrder og andre vil få nye muligheder. De fleste vil opleve en mere detaljeret, men ikke væsentligt strammere regulering af deres sommerhusgrund.


L13: 01.06.1933-916558-50 ophæves i dens helhed L15:30.09.1971-11280-50 ophæves i dens helhed L13: 11.08.1993-12115-50 flyttes, så pkt. 3 ikke ophæves.

Retsvirkninger § 14 Uddrag af synspunkter:

Ønske om at Byrådet ikke skal kunne dispensere fra lokalplanerne uden forudgående høring af de berørte grundejere og grundejerforeningen.


37

24, 33

Er det lovligt at indskrænke grundejeres ret til selv at bestemme over deres grunde. Der er nærmest tale om ekspropriation, hvorfor der bør gives erstatning.

Vurdering Lokalplanerne er som alt overvejende udgangspunkt erstatningsfri regulering, hvor kommunen har mulighed for at fastsætte de planlægningsmæssige rammer for et områdes udvikling. Udgangspunktet for planlægningen i Blåvand er, at områdets overordnede strukturer skal bevares og fastholdes. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem udstykningsbestemmelserne og ønsket om at bevare de eksisterende ubebyggede friarealer. Enkelte ejere vil opleve nye muligheder for at bygge, mens andre vil opleve mindre indskrænkninger i deres muligheder for at bygge eller råde over de ubebyggede arealer på grunden, dog vil eksisterende lovlig anvendelse altid kunne fortsætte. I forbindelse med vedligeholdelse af de eksisterende bygninger, er det bl.a. fortsat tilladt at male huset i den oprindelige farve, på trods af at denne måske ikke er nævnt i lokalplanerne. Ved større ændringer, herunder ved nybyggeri vil lokalplanerne skulle efterleves. Hvis det viser sig ønskværdigt eller nødvendigt at dispensere fra lokalplanerne, fx som følge af markante ændringer i grundvandsstanden, vil der kunne gives dispensationer ifølge planlovens bestemmelser. Større dispensationer vil normalt først kunne gives efter at der er foretaget nabohøring.


Generel udvikling i Blåvand Uddrag af synspunkter: 5, 19, 20, 32, 34, 82, 83, 84, 105, 106, 107, 108, 109, 111, 113, 115, 118, 120, 122, 123, 124, 127, 146, 147, 151, 167, 169, 171, 174, 180

Mange borgere udtrykker bekymring for udviklingen i Blåvand i retning af for mange turister og lav kvalitet. Mange turister vælger Blåvand fra. Ønske om lavere trafikbelastning, fartbegrænsninger, flere parkeringspladser og bedre forhold for bløde trafikanter mange steder i byen og særligt ud mod Tirpitz. Ønske om stor og spændende legeplads. Ønske om flere skraldespande ved Hafniagrunden og toiletter generelt. Der bygges for stort og tæt i byen.


38

Vurdering Lokalplanerne vedrører kun sommerhusene i Blåvand og dermed ikke bymidten, Hafniagrunden og Tirpitz.

Arbejdet omkring den generelle udvikling for Blåvand og centerområdet sker i regi af Trafik- og masterplanen for Blåvand, som blandt andet skal arbejde med forskønnelse af bymidten og med at mindske trafikken på Blåvandvej ved at gøre det lettere at finde P-pladser i området.


Konkrete spørgsmål og diverse Uddrag af synspunkter: 4, 9, 13, 21, 33, 55, 105, 117, 121, 124, 147

Kortbilagene er svære at se. Der foreligger i udkastet ingen form for VVM-redegørelse. Kommunen bør overveje mere generel brug af digital inddragelse, da enkeltpersoner ellers får for meget magt i medierne mv. Hvem giver tilladelse til nedrivning? Skal der være særlige begrundelser for at få lov til det? Betaler store sommerhuse mere i ejendomsskat end små? Er der nogle beregninger, der viser noget om andre fordele ved den øgede turisme, især fra megasommerhusene? Regeringen bør påvirkes til at ændre bestemmelserne for udlejning, så der ikke kan udlejes huse over 12-14 personer.

a. Grundene som blev udmatrikuleret fra Fyrvej 25 i 2019 landede alle under de min. 2.500m2 og figurerer ikke på kortbilagene i udkastet – hvordan kan det være?

b. Hvorfor er de sidste huse /sidste udstykning hus nr. 40 - 60 ikke med delområde 1 som øvrige huse på Horns Bjerge? c. L13 ad kortbilag 4: Den viste klitfredningslinie synes ikke korrekt afsat/vist på matr. 23e Vandflod By/Kringsvej 13. Der

opfordres til, at klitfredningsliniens placering tjekkes. d. 05.01.L15: kortbilag 4 (grundejerforening) viser de områder der har medlemspligt af grundejerforening. Der er Søren

Lassen Vænget ikke med, men i den gældende lokalplan 02.014.91 fremgår det i § 9.1: Samtlige ejer af grunde indenfor lokalplanens område er forpligtet til medlemskab af en grundejerforening i området med vedtægter godkendt af kommunalbestyrelsen. Bør der ikke fortsat være medlemspligt?


39

e. Er stien mellem matr. 60ar, 60aq og 60bo en sti eller en vej? f. Hvilke konsekvenser får de nye lokalplaner for forholdene på Østkrogen og for byggeriet på matr.nr. 55q? Og hvilken

betydning får lokalplanerne for de øvrige byggerier på Østkrogen 1, 3, 5, 7, 9, 11 – ophæves kravet om stråtag? Ophæves tinglyste bestemmelser om byggefelt og 50 meters afstandskrav til Tane Hedevej?

Vurdering På kommunens hjemmeside, hvor lokalplanerne kunne ses i høringsperioden, var der mulighed for at zoome på kortene.

Der er ikke lavet VVM-redegørelse for lokalplanerne, da der alene er tale om en lokalplan, der derved ikke er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, der alene gælder for konkrete projekter. Lokalplanerne er hver for sig screenet i forhold til at vurdere, om der for planerne skal udarbejdes en miljøvurdering. Da lokalplanerne ikke vurderes at få en væsentlig påvirkningen på miljøet, er det vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. En ejendomsvurdering er sammensat af flere elementer, herunder en grundpris samt en pris for bygninger og retten til at opføre bygninger på grunden. Lokalplanerne fastsætter områdets anvendelse til sommerhusområde, men med begrænsninger i størrelsen, med udgangspunkt i at for mange store huse, vurderes at ville få en negativ påvirkning på både naboer og området som sådan. Varde Kommune er myndighed i forhold til overholdelsen af lokalplaner herunder ansøgninger om nedrivning mv., mens reglerne omkring erhvervsmæssig udlejning hører under Erhvervsstyrelsen. Der er i forhøringen kommet en række helt konkrete spørgsmål omkring forståelse og fortolkningen af lokalplanerne, samt forholdet til de gældende servitutter. Dette giver anledning til nogle mindre ændringer og generelle vejledninger ang. lokalplaners retsvirkning. Vedr.

a. Grundene er endeligt udstykket efter der er foretaget det oprindelige dataudtræk til behandling og analysering af områdets strukturer mv. Grundene vil blive tilføjet i forbindelse med den næste høring.

b. Området ligger i byzone. c. Klitfredningslinjen er for ca. 20 år siden flyttet fra 100 m fra stranden ind til 300 m fra stranden. d. Området er tilføjet medlemspligten. e. Der er tale om en sti udlagt på matrikelkortet. Stien må ikke fjernes jf. privatvejsloven samt lokalplanforslaget.


40

f. Hvis et byggeri er lovligt efter en vedtaget lokalplan, vil der være tale om en retlig lovliggørelse. Forholdet vil evt. kunne kræves en efterfølgende byggetilladelse. Forholdet vil kræve en nærmere vurdering i forbindelse med en byggesag. Krav om stråtag på Østkrogen fastholdes, mens nuværende tinglyste bestemmelser om byggefelt og afstand til Tane Hedevej ophæves jf. lokalplanen.

Det vurderes, at fysiske borgermøder med mulighed for digital deltagelse kan være en hensigtsmæssig måde at give flere mulighed for at deltage i debatten om verserende planer. Det vurderes, at fysiske borgermøder giver en bedre opfattelse af de holdninger mv., der udtrykkes, fremfor udelukkende digitale borgermøder.


L15: Krav om stråtag på Østkrogen. Mindre ændringer og generelle vejledninger angående lokalplaners retsvirkning indsættes for at lette forståelsen og fortolkningen af lokalplanerne.

Download - 5HVXPp DI LQGNRPQH EHP UNQLQJHU WLO XGNDVW WLO … · ^ p w í õ l ñ õ ô ó } l w í ì í í ì ð r î ì } w í ð x ì ó x î ì l ì î x ì õ x î ì z ( w h, l '^ í

Top Related