Download - Analyse af sociale meider
© Malene Charlotte LarsenAssistant Professor, PhD
Institut for KommunikationAalborg Universitet
Analyse af Sociale Medier
Kursusgang i Kommunikationsprodukter3. sem.. #BAIT, 8. november 2011
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Hvad er sociale medier og sociale netværkssider? Hvordan foretager man online-observationer?
◦ Virtuel etnografi◦ Etik
6 problematikker/udfordringer for internetforskeren:◦ Online/offline-problematikken◦ Mangfoldighedsproblematikken◦ Remedieringsproblematikken◦ Kontekstproblematikken◦ Offentlighedsproblematikken◦ Insiderproblematikken
Eksempler på analyser af/dataindsamling med sociale medier
Oversigt
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Godt spørgsmål! Mange medier er da ’sociale’ Et populært begreb i lighed med
’Web 2.0’ eller ’social software’ Paraply-betegnelse for en række
‘nye’ teknologier og praksisformer Nøgleord: samarbejde, deling og
kommunikation (= internettet) Kan I huske, da internettet hed
‘cyberspace’?
Hvad er ’sociale medier’?
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Forskningsmæssigt eksisterer der ikke en entydig definition af, hvad sociale medier er
Sociale netværkssider (SNS’er) som Facebook, MySpace, YouTube, Twitter osv. falder ind under kategorien ’sociale medier’ – og det er ofte dem, folk mener, når de taler om sociale medier
Hvad er ’sociale medier’?
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen Siden 1990’erne har folk dannet virtuelle fællesskaber Forskningsmæssigt fokus på ”virtual communities”:
◦ Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i interessespecifikke emner eller aktiviteter
Virtuelle communities
Nyhedsgrupper
• .tv• .pileflet
Online-fora
• ”Hestenettet”• Sæbeoperaer
Gaming-communities
• Multiplayerspil• ”Wow”
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter Sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv. Venskabs- frem for interessedrevne praksisser SNS’er er ”egocentriske” mødesteder på internettet
◦ Individet er i centrum af sit eget community (boyd & Ellison, 2007)
Sociale netværkssider (SNS’er)
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
SNS’er er i modsætning til communities blevet hvermandseje
SNS’er vs. communities
(Danmarks Statistik: "Befolkningens brug af internet - 2010", http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15239/it.pdf)
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
SNS’er har dog ikke erstattet communities
Communities tager i dag en ny form – spreder sig over en lang række internetsider (Baym, 2007)
SNS’er: En ny organiseringsmekanisme for at definere ens kontekst (boyd, 2006)
SNS’er vs. communities
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Internetbaserede mødesteder, hvor man via personaliserede profiler og ’vennelister’ kan kommunikere og socialisere på tværs af tid og rum (Larsen, 2009)
Hvad er sociale netværkssider (SNS’er)?
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
De første SNS’er opstår i slut-halvfemserne
Danske Arto oprettet som hjemmeside med vitser i ’97
Populariseres sent – specielt som begreb
Begrebet SNS relativt ukendt (i DK) i 2005
Først med Facebooks udbredelse vinder betegnelsen indpas
Først med Facebook bliver SNS’er hvermandseje (i DK)
Den historiske udvikling
[boyd & Ellsion, 2007]
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
En profil (brugernavn, information om brugeren, profilbilleder, login-oplysninger osv.)
Fællestræk ved SNS’er
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Venneliste eller links til kontakter
Fællestræk ved SNS’er…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Relationer er synlige
Fællestræk ved SNS’er…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Kommentarer/beskeder er synlige
Fællestræk ved SNS’er…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Profilerne er dermed en afspejling af den enkelte brugers egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og kommentarer til vedkommende
Brugerne anvender ofte funktioner på SNS’er anderledes, end de var tænkt fra udviklernes side• Sociale og kontaktskabende funktioner:
• gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv.• Personlige og profilerende funktioner:
• profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, rekleme-sms’er osv.• Underholdning:
• spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv. • Support og praktisk information:
• regler, sikkerhedsretningslinjer og supportsektion
Fællestræk ved SNS’er…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Lige nu er forskere i gang med at diskutere, hvordan denne nye mediegenre skal defineres
Og de er ikke enige!
Definition af sociale netværkssider
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
boyd og Ellisons definition er mest udbredt:◦ “We define social network sites as web-based services that
allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.”
Definition af sociale netværkssider
[boyd & Ellison, 2007]
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
En for løs definition (Beer, 2008): Gælder også for e-læringssystemer, folksonomier eller videodelingssider – men er de SNS’er?
Network vs. networking site? – Et netværk eller at netværke?
Friends vs. Friends / online vs. offline boyd og Ellsion definerer mediet ud fra funktioner frem for
handlingsmuligheder (funktioner ændrer sig over tid) De opstiller en meget bred definition for at diskutere noget
meget specifikt (primært MySpace og Facebook)
Definition af sociale netværkssider
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Sociale netværkssider som ’mediated communities’:◦ “SNSs represent a new way of connecting with a network of
members as they provide an electronic community where there are a range of culturally/technically specific practices for mediating a shared experience. [...] Mediated community is a particularly useful terminology as it captures the way MySpace users are constituted from both online and offline friends. MySpace, as with many other SNSs, can be understood as a network of smaller communities where users are connected through a shared sense of community. Each of these members has a particular specific community that is mediated through MySpace […]. Mediated community is then something which is felt or experienced through a shared sense of belonging.” (Goodings, 2011)
Definition af sociale netværkssider
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Tager højde for sammensmeltningen mellem online- og offline-venner, og at IRL-oplevelser medieres
Tager højde for, at flere forskellige grupperinger eller venne-netværk er samlet på en persons venneliste
Dog er betegnelse ’community’ misvisende, da den som regel indikerer nære relationer
På SNS’er har man typisk mange løse relationer eller ’slumrende tilknytninger’, som ikke er en del af samme ”community practice”
SNS’er som en form for ’mediated/networked publics’ (boyd, 2007)
Definition af sociale netværkssider
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Fire kendetegn ved ’networked publics’/SNS’er (boyd, 2007):◦ Vedholdenhed:
Det, der skrives/siges/gør, forbliver der Kommunikationen optages/gemmes til eftertiden En ’talehandlings’ eksistensperiode forlænges
◦ Søgbarhed: Derfor er kommunikation søgbar Ens ’digitale krop’ kan let findes (trods geografiske afstande)
◦ Gentagelighed: Kommunikationen kan gengives ordret fra et sted til et andet Kan ikke skelne original fra kopi
◦ Usynlige publikummer: Vi kan ikke se, hvem der lytter/læser med (nu eller senere)
Definition af sociale netværkssider
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Disse kendetegn skaber både muligheder og (etiske) udfordringer for den, der ønsker at analysere menneskers kommunikation på sociale medier/SNS’er
En typisk indgangsvinkel: Online-observationer/virtuel etnografi
Analyse af sociale medier
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
”The most basic form of social research” (Hammersley & Atkinson, 1989)
At forstå et socialt fænomen i verden At forstå en bestemt gruppe menneskers kultur:
◦ man studerer deres tanker og opfattelser af verden, deres normer og værdier samt den praksis, der er knyttet hertil (Svenningson, Lövheim og Bergquist, 2003)
”Folkebeskrivelse” Længerevarende deltagende observation og feltnoter Etnografi er ikke én metode, men en tilgang som oftest
kombinerer forskellige metoder
Etnografi
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Som etnograf deltager man i ”naturlige miljøer” – i modsætning til konstruerede, eksperimentelle omgivelser
Tidlige studier: etnografen skjult for gruppen I dag: etnografen er synlig og reflekterer over egen
indvirkning på gruppen Man er som en indfødt og en fremmed på samme tid Skal kunne forstå kulturen og samtidig være i stand til at
analysere den Gøre det implicitte og det, som tages for givet, eksplicit ”Thick descriptions” (Geertz, 1973)
Etnografi…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Grundlæggende de samme principper som ved klassisk etnografi - dog medfører nettet nye muligheder og udfordringer
Hine: ◦ “On-line ethnographers join their chosen field sites for
sustained periods, interacting with their informants and building up a richly detailed picture of the ways in which the medium is used to create and sustain relationships.” (Hine, 1998)
Virtuel etnografi
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Forskellige betegnelser/tilgange:◦ Online ethnography (Paccagnessa, 1997)◦ Media ethnography in virtual space (Lindlof og Shatzer, 1998)◦ Virtual/connective ethnography (Hine, 2000)◦ Ethnography across online and offline spaces (Leander og
McKim, 2003)
Virtuel etnografi…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Interaktion med de andre brugere samt forskernes egen brug af mediet/teknologien er centralt:◦ ”The ethnographer’s engagement with the medium is a
valuable source of insight. Virtual ethnography can usefully draw on ethnographer as informant and embrace the reflexive dimension. The shaping of interactions with informants by the technology is part of the ethnography, as are the ethnographer’s interactions with the technology.” (Hine, 2000: p. 65)
Må gøre sig synlig for de andre (da man ikke automatisk er det)
Virtuel etnografi…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Skal kunne skelne mellem aktive brugere, ”lurkere” eller ”fakere” Udfordring: De nonverbale elementer mangler (dog er der
kompensation i form af simleys, chat-akronymer osv.)
Virtuel etnografi…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Hvad er den virtuelle etnografs ’field site’?◦ ”If culture and community are not self-evidently located in
place, then neither is ethnography. The object of ethnographic enquiry can usefully be reshaped by concentrating on flow and connectivity rather than location and boundary as the organizing principle.” (Hine, 2000: p. 64)
Connective ethnography (en “snowballing”-tilgang (Bijker, 1995) – på tværs af (online og offline) sites
Virtuel etnografi…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Også på nettet deltager man med egen ”krop” (billeder osv.) – køn kan have en betydning:◦ “Thus, women ethnographers learn very quickly how their
bodies – not only skin colour and body shape, but also aspects of clothing, adornment, hair style, and facial, gestural, and speech styles – affect the way they are perceived in the field, and the roles and motives attributed to them (Warren, 1988).” (Lindlof og Shatzer, 1998)
Eksempler på roller og motiver (ift. etnografi af unges SNS-brug):◦ En god ven/en lyttende voksen◦ Voksenkontakt◦ En kommende flirt◦ En pædofil/som vil unge ondt (køn har en betydning her!)
Virtuel etnografi…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Både køn, seksualitet og magtrelationer påvirker vores forhold til vores informanter (Kendall, 2009: p. 116):◦ Vi skal turde diskutere dette i vores etnografier (i stedet for at
lade som om disse faktorer ikke er til stede)!
Virtuel etnografi…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Etik: ◦ Ved brugerne, at de bliver observeret?◦ Hvad er offentligt, og hvad er privat på internettet?
Elm: Ingen dikotomi imellem offentligt/privat på nettet Online-miljøer kan ses som:
◦ Offentlige (f.eks. åbne chat-rum) ◦ Semi-offentlige (f.eks. sociale netværkssider) ◦ Semi-private (f.eks. virksomheders intranet) ◦ Private (online fotoalbums eller private chat-rum)
(Elm, 2009: p. 75). ◦ Grænserne er dog flydende (især for SNS’er)
Virtuel etnografi…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Definér egne etiske retningslinjer ift. den konkrete undersøgelse:◦ ”When we ensure that our research subjects are not harmed,
humiliated, or offended, it may not always be necessary to follow single rules and regulations exactly.[…] Research ethics, on- as wall as offline, seems to remain a dynamic and unsteady field.” (Elm, 2009: p. 85-86).
Tag din rolle som forsker alvorligt og reflekter over, hvad du har opnået på vegne af dine informanter (Buchanan, 2009: p. 92)
Virtuel etnografi…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Feltnoter er etnografiens primære metode til at dokumentere observationer fra feltarbejdet
Forholdsvist konkrete beskrivelser af sociale processer og deres kontekst (Hammersley & Atkinson, 1995, p. 175)
Brug feltnoter som en slags dagbog, hvor du nedskriver iagttagelser, refleksioner og oplevelser
Begyndende analyse, egne indtryk og stemninger
Feltnoter og dokumentation
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Eksempler på mine feltnoter fra Arto:◦ ”Kroppen fylder rigtig meget for Arto-brugerne. Drengene
viser tit deres ”vaskebræt” under deres galleri og opfordrer andre til at kommentere. Billeder af piger, der viser bryster, bliver som regel fjernet, fordi de virker anstødelige. I en debat læste jeg en fyr brokke sig over, at drengene godt må vise overkrop, når pigerne ikke må. Han mente, det var diskriminerende.” (Fredag den 25. februar 2005 i (Larsen, 2005, p. 211))
Feltnoter og dokumentation…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Eksempler på mine feltnoter fra Arto…:◦ ”Jeg har i dag fået mit første afslag på en ansøgning om
venskab. Hver gang, man sender en ansøgning, får man en responsmail, hvor der står, om ansøgningen er blevet godkendt eller afvist. I afslaget står: [Brugernavn] har desværre afslået din ansøgning om venskab på Arto. Prøv at være rigtig sød ved personen og ansøg derefter igen en anden gang.” Min første reaktion, da jeg så mailen, var: ”Hvorfor har hun mon afslået?”. Mon ikke også brugerne tænker det samme, når de modtager afslag?”(Torsdag den 10. marts 2005 i (Larsen, 2005, p. 220))
Feltnoter og dokumentation…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Eksempler på mine feltnoter fra Arto…:◦ ”Igen i dag har jeg modtaget et frieri til at blive gift – fra en
11-årig (som også er på min venneliste, har deltaget i spørgeskemaet og skrevet til mig flere gange). Han har i sin profil under civilstatus skrevet gift og herunder oprettet et link til direktøren, så man sendes videre til hans profil, når man klikker på det. På denne måde ser det ud som om, han er gift med direktøren. Dette er igen noget, der bekræfter, at det for de unge er ”cool” at kende og vise, man kender folkene bag Arto eller folk, der har noget med Arto at gøre – som mig. Jeg fungerer lidt som statussymbol nogle gange, og det er nok derfor, jeg modtager så mange ansøgninger om venskaber.”(Onsdag den 27. juli 2005 i (Larsen, 2005, p. 252))
Feltnoter og dokumentation…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Nyttigt under en virtuel etnografi Kan stå i stedet for korte feltnoter eller beskrivelser:
◦ ”A single word, even one merely descriptive of the dress of a person, or a particular word uttered by someone usually is enough to “trip off” a string of images that afford substantial reconstruction of the observed scene”. (Schatzman & Strauss, 1973, p. 95)
Men man skal overveje de etiske aspekter Kun til eget brug
Screenshots
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Online/offline-problematikken: ◦ På internettet smelter 'online' og 'offline' sammen – hvordan håndteres det
metodisk? Mangfoldighedsproblematikken:
◦ Internettet er mangfoldigt – hvad undersøges der? Reedieringsproblematikken:
◦ Nye medier er remedieringer af gamle – hvordan tages der højde for det? Kontekstproblematikken:
◦ Mediebrug er kontekstafhængigt – hvor meget undersøges der? Offentlighedsproblematikken:
◦ Indholdet på nettet er både offentligt og privat – hvordan beskyttes respondenters privatliv?
Insider-problematikken◦ Ofte kender vi selv mediet godt – hvordan forholder vi os til det?
6 problematikker for internetforskeren
[Larsen, 2010]
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Internetbaserede praksisser eksisterer ikke uafhængigt af andre (sociale) praksisser
Der foregår altid noget på den anden siden af skærmen◦ ”… researchers need to consider participants’ local off-line
environments, as well as to explore how participants blend their on-line and off-line lives and social contacts. Individuals exist and participate in off-line social contexts both sequentially and simultaneously with their on-line participation. However, many accounts of on-line spaces, experiences, and communications ignore this, often describing on-line spaces almost wistfully as a new and discrete utopian world.” (Kendall, 1999, p. 60)
Online/offline-problematikken
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Har man brug for både online og offline data for at forstå de sociale aktiviteter, der finder sted på internettet?
Afhænger af, hvilke forskningsspørgsmål man stiller:◦ Would offline data reveal something significant about the
context being studied that could not be obtained from online data? In what ways might the offline data enhance the interpretation of the online data?” (Orgad, 2009, p. 51)
Hvad er i forgrunden, i mellemgrunden og i baggrunden i relation til ens undersøgelsesobjekt?
Online/offline-problematikken...
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Internettet er ikke blot ét sted Kan ikke tale generelt om, hvad der foregår på internettet Menneskers opførsel på internettet er kontekstafhængigt Definér det eller de genstandsfelter, du har med at gøre Forskningsobjektet er også konstrueret af forskeren
Mangfoldighedsproblematikken
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Nye medier er remedieringer af gamle medier (Bolter & Grusin, 1999)
Nye medier påtager sig ældre teknologiers form, æstetik og sociale betydning
SNS’er erstatter til en vis grad nogle former for online-kommunikation (f.eks. e-mails, chatrum eller udformningen af personlige hjemmesider)
Men inkorporerer samtidig andre (som f.eks. instant messaging, blogging eller musikdownloads)
Må man forstå ”det nye” i forhold til ”det gamle”
Remedieringsproblematikken
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Man må forstå brugen af internettet i kontekst Med hvad er ”konteksten”, og hvor bredt skal den forstås? Også en bestemt sociokulturel og geografisk kontekst for
brugen af medier Sociale netværkssider bruges anderledes i f.eks. krigsramte
lande Konteksten for ens undersøgelsesobjekt udvikler sig
løbende (Baym, 2009)
Kontekstproblematikken
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Brugen af internettet og særligt SNS’er er på samme tid både privat of offentlig
Privacy:◦ ”control over the extent, timing, and circumstances of sharing
oneself (physically, behaviorally, or intellectually) with others”(IRB Guidebook citeret i Buchanan, 2009, p. 89)
Grænserne mellem privat og offentligt er sløret Hvordan beskytter vi respondenters ret til privatliv? Informeret samtykke er problematisk på internettet Påtag dig en etisk rolle som forsker Undlad at inddrage personfølsomme data (selvom
respondenterne selv skulle tilbyde det)
Offentlighedsproblematikken
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Mange (særligt forskere i sociale medier) benytter sig af de samme funktioner eller online-platforme som deres informanter
Insiderblikket er både en mulighed og en udfordring Skal man spille WoW for at forske i det? (f.eks. (Consalvo &
Dutton, 2006; Williams et al., 2006) ”Leveling to 70 ain’t ethnography!” (Elm, 2009b) Forskere kan ikke blot ”wander around aimlessly or that
simply by being in a situation they will soak up data” (Hine, 2009, p. 6)
Metodologiske overvejelser er nødvendige Eget mediebrug er blot supplement til
dataindsamling/analyse
Insiderproblematikken
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Eksempler på analyser om/med sociale medier
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Indsamling af offentlige wall-posts fra 100 MySpace-brugere over en måned (Goodings, 2011)
Spurgte om lov bagefter/tilbød deltagere at trække sig
Analyse af MySpace wall posts
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Wall posts listet kronologisk og samtaler rekonstrueret
Samtaler analyseret med diskursanalytiske og konversationsanalytiske værktøjer
Analyse af MySpace wall posts
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Klastrup, L. (2010). Sociale fortællinger - statusopdateringers funktion på sociale netværkssites (http://design.emu.dk/artikler/1018-socialefortaellinger.html)
Statusopdateringer er sociale og dialogisk orienterede fortællinger om aktiviteter eller følelser, som i en uformel tone deles på SNS’er
Analyse af statusopdateringer på FB
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Fire typer sociale fortællinger (Klastrup, 2010):◦ Øjebliksrapporterende (emotionel, umiddelbar
respons) ”Laver aftensmad”, ”Skråler med på [sang]. Yeah!”
◦ Episodiske (emotionel, empatisk respons) ”…har haft en dejlig weekend. Lørdag på udflugt … til
H …s smukke naturkirkegård. Søndag: Besøg af x, y og z til brunch …”
◦ Dramatiske (nysgerrig, opfordrende respons) ”har fået fantastiske nyheder i dag og er glad som en
lille julegris!0)”
◦ Forhandlingsvenlige (meddigtende respons) ”er til afhøring. Men hvad skal hun sige?”
Analyse af statusopdateringer på FB
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
En femte type statusopdatering (Larsen, 2010)◦ Den venskabsvedligeholdende (især udbredt blandt
unge)
Analyse af statusopdateringer på FB
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Klastrup har analyseret statusopdateringer fra eget netværk:◦ ”… lettere tilpassede versioner af statusopdateringer
fra Facebook indsamlet fra mit eget netværk af både unge og voksne og anonymiserede til lejligheden.” (Klastrup, 2010)
Problemet med at indsamle data blandt eget netværk – givet ikke et gennemsnitligt indblik i brugen (man har typisk venner, der ligner en selv)◦ Studerende vil være overrepræsenterede i jeres
netværk◦ Forskere vil være overrepræsenterede i mit netværk◦ Overvej, hvem/hvad I kan sige noget om!
Analyse af statusopdateringer på FB
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Interview om venskab på Last.fm med skærmen som mediator (Baym, 2009)
Analyse af venskabers karakter på musikdelingstjeneste
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Online-spørgeskema linket til fra SNS’er (Larsen, 2010)
Dataindsamling med sociale medier…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Online-spørgeskema linket til fra SNS’er (Larsen, 2010)
Dataindsamling med sociale medier…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Interviews over MSN (Larsen, 2010)
Dataindsamling med sociale medier…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Spørgeskema i ”vennebog” (Larsen, 2005)
Dataindsamling med sociale medier…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Afstemning i ”quiz” (Larsen, 2010)
Dataindsamling med sociale medier…
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Diskussion og spørgsmål
© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com
Kontakt og yderligere information:
• Mail: [email protected]• Web: http://personprofil.aau.dk/profil/105984 • Ph.d.-blog: http://malenel.wordpress.com • Twitter: http://twitter.com/malenel • Publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications