08-11-2017 1
BØRN OG UNGES VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
Unge og uddannelse ROSKILDE KOMMUNE NOVEMBER 2017 Ved Mikkel Kjer
OPLÆGGETS TEMAER 1. Unges veje (og ‘vildveje’) til ungdomsuddannelse
1. Uddannelsesvalg og social baggrund
2. Udsatte unge, meget andet end et ‘frafaldsproblem’
3. Betydning af tidlige skoleoplevelser
08-11-2017 TITEL 2
Primære undersøgelser
Børneforløbsundersøgelsen (BUF), redigeret af Thomsen,
2016.
• Formål at undersøge børns levevilkår og opvækst
• Forløbsundersøgelse af børn født i 1995
• 6000 børn/unge med dansk statsborgerskab
• 6 nedslag (0, 3, 7, 11, 14 år). 2014, tæt på 20 år.
Inklusionpanelet:
• Forløbsundersøgelse på mellemtrinet og i udskolingen (7. og 9.
klasse i 2016)
• Omstilling til øget inklusion fra 2012 og frem (96 pct. målet)
08-11-2017 TITEL 3
UDDANNELSE – en stensikker investering!
…og den 30-årige akademiker kan forvente at leve over 7 år
længere end den 30-årige ufaglærte.
08-11-2017 Kilde: AE-rådet 4
0 5 10 15 20 25 30 35
Ufaglært
Pædagog
Mellemlang videregående udd (MVU)
Lang videregående udd (LVU)
Læge
Livsindkomster, mio. kr., 18-80 år (2015):
Faglighed i folkeskolen og gymnasiet
• Klar sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og
elevernes resultater i 2. klasse. Samme forskel i 8. klasse.
Ingen forskel, forbløffende stabil over tid.
• Elever med ikke-uddannede forældre forlod i 2014
folkeskolen med et karaktergennemsnit på 5.3., højt
udd. 8.3
• Forskelle forsætter i gymnasiet, ca. 3 karakterpoint højere
ved udgangen af gymnasiet (EVA 2012).
08-11-2017 Beuchert & Nandrup (2016)
5
Valg efter grunduddannelsen
To spørgsmål:
• Hvilke forhold styrer de unges valg af uddannelse?
• Hvilke barrierer oplever de unge?
08-11-2017 TITEL 6
1. Unges veje til ungdomsuddannelse
08-11-2017 7
Samfundet vægter lige muligheder for unges valg af uddannelse højt, men der er stadig stærke sammenhænge mellem uddannelses(valg) og social baggrund, dog: Den vigtige overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse:
• For de fleste unge går det godt, og de trives 76 pct. har afsluttet en ungdomsuddannelse ved 23-års-alderen
8 pct. er i gang med en ungdomsuddannelse 16 pct. er ikke i gang og har ikke gennemført en ungdomsuddannelse
• ”Restgruppen”: en relativt stor og stabil andel længe
Kilder: EVA (2016) ”De unge i målgruppen for de forberedende tilbud” Thomsen, Jens-Peter (red.) (2016) ”Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet.” SFI rapport 16:18.
08-11-2017 8
Stærk sammenhæng mellem valg af ungdomsuddannelse med forældrenes uddannelsesniveau, selv når der er taget højde for den unges faglige præstationer i folkeskolen Illustration af betydningen:
• En ung med et gennemsnit i dansk og matematik på 5 har hele 30 procentpoint større sandsynlighed for at starte på en gymnasial uddannelse end en lige så dygtig ung med kortuddannede forældre
• En ung med akademikerforældre har ca. 90 pct. ssh. for at starte på en gymnasial uddannelse, hvis den unge har 6 i gennemsnit
• En ung, hvis forældres højeste uddannelse er erhvervsfaglig, skal have næsten 8 i gennemsnit for at have samme sandsynlighed
Men: Jo højere karakter, desto mindre forskel mellem de sociale grupper
Karakterer, udd.valg og social baggrund
Sociale forskelle i uddannelsesovergange
Det vil sige, forskellige sociale baggrund ikke blot reflekteres i
præstationer, men også i de valg, som de unge foretager sig
(Boudon, 1974)
ALTSÅ: To unge med samme skolefærdigheder vil træffe
forskellige uddannelsesvalg, hvis de kommer fra forskellige
socialklasser
08-11-2017 TITEL 9
Sociale forskelle i forventninger
Unges forventninger til fremtidig uddannelse hænger også sammen
med forældrebaggrund
• De unge er blevet spurgt både som 15- og 18-årige:
”Hvilken uddannelse regner du selv med at få?”
• Jo højere uddannelse den unges forældre har, desto højere
uddannelse forventer den unge selv at få
Illustration: Blandt unge i gymnasiet forventer 30 pct. af de
kortuddannedes børn at få en LVU mod 67 pct. af de højtuddannedes
børn. Der er fortsat en stor forskel (20 procentpoint), selv når der
korrigeres for fx køn og karakterer
08-11-2017 10
Social baggrund og uddannelsesoplevelser
• Generelt positivt syn på ungdomsuddannelse (85 pct. på
tværs af udd.)
• Glade for deres lærere
• Ej heller ikke nogen særlig sammenhæng mellem social
baggrund og frafald (primært personlige/private problemer)
• MEN: Store forskelle i ”hjælp til gennemførelse af
skoleopgaver”.
08-11-2017 TITEL 11
08-11-2017 12
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Grundskole
Erhvervsfaglig uddannelse
KVU
MVU
LVU
Familie/venner/andre Kun venner/andre lektiecafe aldrig hjælp
Hjælp til gennemførsel af opgaver fordelt på forældres uddannelse
Sociale forskelle i hjælp til det faglige
Unge på kanten af uddannelsessystemet
Fokus på den gruppe af 18-årige i BUF’en, som hverken er i
gang eller har gennemført ungdomsuddannelse
Ca. 13.5-14 pct. af de unge.
Ikke ensbetydende med at socialt marginaliseret (Benjaminsen
2015).
Dog: ingen eller lille tilknytning til udd.systemet = svært ved at
finde fodfæste på arbejdsmarkedet (Ploug 2008). Øget risici for
social eksklusion.
08-11-2017 TITEL 13
Unge uden ungdomsuddannelse har en sårbarhed, der peger bagud, idet de ofte kommer fra en udsat baggrund (lavere husindkomst og lavere uddannelse hos forældre)
Kvalitative studier indikerer, at de unge selv oplever denne udsathed, fx i form af en problemfyldt opvækst, følelse af fiasko og manglende evne til at leve op til skolens krav
08-11-2017 14
1995-årgang uddannelsesstatus ved 18-års-alderen
Ikke i uddannelse I uddannelse
Dansk 9. klasse 4,4 6,4
Matematik 9. klasse 3,7 6,7
Hvad har de i rygsækken fra skolen?
Interview peger på, at de fleste unge ønsker at få en ungdomsudd. på et tidspunkt og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet (Kilde: EVA, 2016)
Kun et fåtal, der decideret har opgivet tanken om en ungdomsuddannelse
Men der kan være mange (oplevede) barrierer og (uopfyldte) behov
Mange mulige årsager til, at unge er på kanten af uddannelsessystemet
• Vanskelige opvækstbetingelser, få ressourcer og konflikter mv.
• Psykisk sårbarhed – mistrivsel, ensomhed, mobning
• ‘Cykler rundt’ i uddannelsessystemet
• Tidlig risiko-adfærd
08-11-2017 15
Meget andet end et ‘frafaldsproblem’
08-11-2017 16
0 10 20 30 40 50 60
Ikke godt selvvurderet helbred
ADHD symptomer
Oplevelse af ensomhed
Depressive symptomer
Diagnosticeret psykisk sygdom
Max to nære pigevenner
Max to nære drengevenner
Overvægt (ifølge BMI-tal)
Tidlig seksuel debut (før 16 år)
Eksperimentering med hash
Eksperimentering med andre stoffer
Oplevet trusler med våben
Oplevet overfald
Oplevet voldtægt
Har selv stjålet ting
Har selv brudt ind i hus
Har selv kørt bil i påvirket tilstand
Har selv med vilje ødelagt andres ting
Har været udsat for incest
Har forsøgt selvmord
Uden for uddannelse Øvrige unge
Unge uden for uddannelse:
Dårligere selvvurderet helbred
Dårligere trivsel (ensomhed, depressive symptomer, få tætte relationer, selvmordsforsøg)
Flere med diagnosticeret psykisk sygdom
Udviser i højere grad risikoadfærd (hash, stoffer, kriminalitet)
Oftere selv udsat for krænkelser (overfald, voldtægt, trusler)
Betydningen af tidligere skoleoplevelser
Jo dårlige skoleerfaringer den unge har haft i folkeskolen, desto
større er sandsynligheden for ikke at være i gang med en
ungdomsuddannelse
1: De ‘jævnt tilfredse’ (37 pct.)
2: De ‘begejstrede’ (32 pct.)
3: De ‘ujævne’ (17 pct.)
4: De ‘udsatte’ (14 pct.)
17
De ‘udsatte’ har en 7 procentpoint større sandsynlighed for ikke at være i gang med en uddannelse som 18-årig end de ‘jævnt tilfredse’. En ganske stor forskel set i lyset af, at en række andre baggrundsfaktorer er der taget højde for i analysen
Lavere karakterer
Oftere drenge
Kortere uddannede forældre
… end gruppe 1 og 2
Gode skoleerfaringer kan løfte
– selv hvis forældrene er ufaglærte og karaktererne lave
08-11-2017
18
Nanna og Tobias har begge relativt lave karakterer fra
grundskolen og ufaglærte forældre
Nanna trivedes rigtig godt i skolen
Tobias trivedes rigtig skidt i skolen
Nanna har 14 procentpoint større sandsynlighed for at være
godt i gang med en uddannelse som 18-årig end Tobias
Selvom vi ikke kan påvise en kausal sammenhæng, så er
resultaterne stærke tegn på, at der er betydeligt potentiale i
at sikre de unge gode skoleoplevelser
GODE SKOLEERFARINGER LØFTER
08-11-2017 19
FI GUR 9.4
Sandsynligheder for ikke at være i uddannelse. Udvalgte ungeprofiler.
Anm.: Sandsynligheder, udregnet på baggrund af den lineære sandsynlighedsmodel fra tabel 8.5.
Kilde: Survey- og registerdata.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
Karakter under 4,forældre med højst
grundskole og latentklasse 4: "de udsatte"
Karakter under 4,forældre med højst
grundskole og latentklasse 2: "debegejstrede"
Karakter under 4,forældre med højst
EUD og latent klasse3: "de ujævne"
Karakter under 4,forældre med højst
MVU og latent klasse3: "de ujævne"
Pro
cent
De unges tidlige ungdomsoplevelser
En illustration mellem de ”begejstrede” og de ”udsatte”:
• 97 pct. af de begejstrede af virkelig glade eller glade for
skolen – 30 pct. for de udsatte. (som 14-årig)
• 82 pct. af de udsatte kedede sig i timerne mod kun 18 pct. Af
de begejstrede (11-årige)
• 64 pct. af de begejstrede kan lide at lave lektier mod kun 14
af de udsatte.
08-11-2017 TITEL 20
08-11-2017 21
Tidlige skoleoplevelser spiller således en væsentlig rolle ift. en mulig og
forestillet (uddannelses-) fremtid.
Motivation og syn på egne færdigheder har en central betydning for,
om de unge gennemfører en ungdomsuddannelse (Fan & Wolters, 2014)
Muligvis resultatet af en lang proces af ”disengagement from school”
• Fx perioder med pjækkeri, skoletræthed, konflikter med lærere og
demonstrativ inaktivitet i skolen (Jensen & Jensen, 2005)
• Følelse af anderledeshed og eksklusion (Gilliam, 2006)
Hvordan skabes et positivt engagement, deltagelse og inklusion?
Inspiration at hente fra Inklusionspanelets resultater …
08-11-2017 22
2. Engagement og deltagelse i skolen
”Student engagement”
Elev-engagement
1. Deltagelse i læringsaktiviteter
2. Oplevelse af faglig anerkendelse
3. Deltagelse i sociale aktiviteter
4. Lærer-elev relationen
23
1. Trivsel i skolen
2. Motivation og arb.indsats
3. Faglig selvtillid og udvikling
4. Læse- og regnefærdigheder
(nationale test)
Effekt?
Kilde: Nielsen, C.P. & B.S. Rangvid (red.) (2016) ”Inklusion i folkeskolen. Sammenfatning af resultaterne fra Inklusionspanelet.” SFI rapport 16:29.
Effektanalysens konklusioner
08-11-2017 24
Positive effekter af:
• Fagligt engagement -> trivsel, motivation og læring
• Socialt engagement -> trivsel, motivation
Resultaterne gælder alle elever og især elever med særlige behov
Derfor er det vigtigt at prioritere initiativer, der fremmer deltagelse
blandt alle elever – også dem med særlige behov
• Fx individuel støtte, gruppearbejde, undervisningsdifferentiering
OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER I
• At få fat i de sårbare unge tidligt, mere høj kvalitet i dagtilbud
og tidlige skoleår, jf. Heckmanns pointe.
• Større anerkendelse af de tidligere skoleoplevelser – de
betyder mere, end vi tror.
• At udnytte talenterne – det skylder vi dem, det skylder vi
samfundet.
Education first?
08-11-2017 25
OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER II
• Uddannelsesværdier og opdragelse i familie og et bedre
forældresamarbejde
• Hartley & Risley (1995): Studie af relationer i forskellige
småbørnshjem
• Omfanget: Højtuddannede forældre, 2.153 ord, vs.
Lavtuddannede, 1.251 ord.
• Kvaliteten: flere opmuntrende og positive relationer
• Dansk studie, ”Fremtidens dagtilbud” (2016):
• Jo højere uddannelse (hos mor), desto bedre evner
samarbejde og til at udøve selvregulering hos barnet
08-11-2017 TITEL 26
OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER III
SOCIAL MOBILITET
Vi vil gerne mobiliteten – der er tale om lidt retfærdighedssans.
• Ikke forældres baggrund, men derimod evner og lyst, som
skal afgøre, om man vil være filosof eller farvehandler.
Social mobilitet = snobberi?
Problematisk?
Relativ høj ledighed for dimittender
Markant mangel på faglærte
08-11-2017 TITEL 27
Spørgsmål?
08-11-2017 TITEL 28