Lidt mere om LanciersDenne artikel er inspireret af Claus Jør-gensens indlæg i Hjemstavnsliv nr. 11,1992 om den gamle lanciersmusik,som den blev udgivet af Joseph Hart i1820. Claus har i sin bog "Ska' vi dan-se lanciers" (Wilhelm Hansen Køben-havn 1980) givet en udmærket intro-duktion til den historiske baggrund forisær musikken til dansen "Les Lanci-ers" og endvidere bidraget til emnetmed blandt andet TV-udsendelsen "LesLanciers" (DR,januar 1984).

Der er mange ligheder mellem denLanciers, som danses i nutidens Dan-mark, og d~n Lanciers, som den frem-stod i England omkring 1820. Men derer også en række forskelle i dansensfigurer og trin samt i dansens karakter.

Den dansehistoriske forudsætningfor Les Lanciers er den franske kontra-danseform fra 1700-tallet, men i denform den havde udviklet sig til i Napo-leons tiden omkring år 1800. (De flesteturdanse for fire par i firkant i det dan-ske folkedansrepertoire har deresudgangspunkt i den franske kontradan-seform fra midten af 1700-tallet.

Det ser ud som om, at Napoleonsti-dens franske kvadriller vinder indpas idet engelske selskabsliv omkring 1815,hvor dansen ellers primært var domine-ret af engelske "Country Dances", dendanseform vi i Danmark oftest kalderengelskdanse (med danserne opstilletpå en damerække overfor en herreræk-ke). De franske kvadriller var karakte-ristiske ved relativt enkle dansefigurermed komplicerede trin, til forskel fraengelskdansene, der nærmest kankarakteriseres ved indviklede dansefi-gurer, men med enkle dansetrin.

Disse franske kvadriller bliveriøvrigt populære over det meste afEuropa i begyndelsen af 1800-tallet, ogi Danmark kender vi formen fra denserie af kontradanse som sædvanligvisi Danmark benævnes "Fran<;aisen" (afdanselærerne, i nodetrykkene kaldesdansen oftest "Quadrille"). Fran<;aisensture er et antal oprindeligt selvstændigekontradanse (hvori parrene er opstilletoverfor hinanden - i Danmark oftestmed parrene på to rækker) med navnesom: "Le Pantalon", "L'Ete", "La Pou-le" etc., og musikken er som regel sam-menstykket af populære teatermelodier.

Mange dansernestre komponerernye kvadriller, og det må ses som et nytskud på denne stamme, når der torsdag1. maj 1817 i "Dublin Evening Post"

annonceres en "New Quadrille" bes-tående af "La Dorset", "Lodoiska", "LaNative", "The Lanciers" med dansebe-skri velser på fransk og engelsk, og somden blev danset onsdag 9. april sammeår med "figures by Mr. Duval" tilmusik af Yaniewicz og Spagnoletti.

Og i London i 1820 udgiver JosephHart "Les lancier, a Second Set of Qua-drilles for the Piano Forte with entirelyNew Figures, as Danced by the Nobili-ty & Gentry at Tenby in the Summer1819". Hart's Lanciers består af femture i rækkefølge: "La Rose", "LaLodaiska", "La Dorset", "Les Lancier"og "L'Etoile". De to sidste ture byttersenere plads, og hermed har vi så stortset fået den lanciersmusik, som levervidere, og hvor hver af turene spillesftre gange svarende til, at hvert af kva-drillens fire par på skift skal danse somopførende.

I Harts udgave står imidlertid omførste tur "La Rose" nederst på sidenunder klavernoderne og ovenover dan-sebeskrivelsen "to be played treetimes". Musikken her har fire repriser,og dette betyder, at i dette tilfælde bli-ver dansens perioder danset til forskel-lig musik ved hver gentagelse (dansens3 perioder gentages 4 gange, og musik-kens 4 perioder spilles 3 gange).

I sin senere form er den sidste repri-se dog udgået, og musikken har dervedfået samme antal perioder som dansen,og det er i denne form musikken midt i1800- tallet udgives af Menestrel i Parissom "The Lancer's, Quadrille AnglaisNational" med dansebeskrivelse afdansernester Laborde og musikkenarrangeret for klaver af J. Mike!. Defem tures navne er nu "La Dorset", "LaVictoria", "Les Moulinets", "Les Visit-es" og "Les Lancer's", og det er denneversion, som lever videre i sidste del af1800-tallet.

J. Mikel har komponeret adskilligedansemelodier, og det er hans "3emeQuadrille des Lanciers" som blev den iDanmark særligt populære lancierme-lodi.

Udførelsen af dansen "Les Lanciers"har varieret en del gennem tiderne og iDanmark har der fra slutningen af1800-tallet og fremefter udviklet sig enhelt speciel dansk lanciers-traditionknyttet til Mikel's lanciermelodi nr. 3og med dansens tre slutakkorder indar-bejdet midt i sidste ur.

Danske dansebeskrivelser til Lanci-

ers med kendt udgi velsesår foreligger iret stort antal fra sidste halvdel af forri-ge århundrede og frem til nutiden, oggennem disse og med supplering afudenlandsk materiale kan man følgeudviklingen af både den sædvanligekvadrille (i Danmark "Fran<;aisen") ogde mere specielle kvadriller (som "LesLanciers" og "Le Prince Imperial ")ganske godt.

I Lanciers er ændringerne sket ibåde dansefigurerne og i trinnene, somgenerelt er forenklet i nutiden i sam-menligning med dansestilen i begyn-delsen af 1800-tallet. Beskrivelserne tilde enkelte danse angiver normalt kundansefigurerne. Angivelse af trin ersjældent og sker formentlig kun, nårtrinnene ikke blot er selvfølgelighederfor samtiden. I Duval's dansebeskrivel-se (gengivet i Philip J.S. Richardson'sbog "The Social Dances of the Nine-teenth Century in England", London1960, efter en dansebeskrivelse trykt i1822) står der eksempelvis i begyndel-sen af 5. tur "5th fig. Les Lanciers.Right and Left all round making ballo-tez every time, the right and left handis given". Det er åbenbart angivelsen afballotte, som er vigtig på dette sted.

Trin som ballotte (et trin, med vægt-overførslen mellem skiftevis den forre-ste og bageste fod med samtidigbøjning og strækning af det frie ben)har samme funktion og er en gængsvariationsmulighed for balance-trinneti fran<;aiseture i første del af 1800-talletog beskrevet i flere nordtyske danse-lærebøger (som f.eks. "AllgemeineTanzkunst" af Th. Hentschke,Stralsund 1836). Et dansk eksempelhar vi i dansene fra 5. akt af Heibergsfestspil "Elverhøj" (førsteopført i1828), hvor de typiske "fran<;aisetrin"nok ses tydeligst i Børnedansen

På grundlag af det overleveredemateriale har vi i Dansk DansehistoriskArkiv's historisk dans studiekredsprøvet af rekonstruere nogle af de tidli-gere lanciersformer. Vi har sammensatmusikken og de beskrivelser, somfremgår af nodetrykkene. Vi har i prak-sis afprøvet Joseph Hart's version(London 1820), Labordes version(Paris, midten af 1800-tallet), enbeskrivelse ved Aug. Casorti (Ham-borg uden år) samt beskrivelser fraDanmark ved Paul Petersen (Køben-havn 1877) og Tegner (Nexø 1911), ogde tidligere lanciersversioner afviger

tydeligt i dansefigurer og karakter frade mere moderne.

Kvadrilledansenes tempo er åben-bart steget op gennem 1800-taJlet. Dentyske danselærer F.A. Zorn, som havdeværet rejsende i dans over en stor delaf Europa, anbefaler i forbindelse med"Contredanse oder Quadrille" (på s.156) i sin "Grammatik der Tanzkunst"(Leipzig 1887) et metronomtal på

M.M. = 88 for fjerdedelen i 2/4 takt ogpunkteret fjerdedel i 6/8 takt og bekla-ger, at nu til dags "ist in manchen Uin-dern die unsinnige Mode eingerissen,bis 144 spielen zu lassen" . De hurtigeretempi har så gjort det umuligt at udførekomplicerede trin, og dansetrinnene erderfor blevet forenklede.

Men som tidligere tiders musik skif-ter karakter ved at blive spillet på

historiske instrumenter og i overens-stemmelse med samtidens praksis, såer der en særlig charme ved tidligeretiders danse udført efter datidens dan-seforskrifter til den musik, som deoprindeligt har hørt sammen med.

Henning UrupDansk Dansehistorisk Arkiv